Politisk-Økonomisk Beretning 2006

Transkript

1 Politisk-Økonomisk Beretning 2006

2 Forord Grønlands økonomi er i fremgang. Ledigheden er faldende, væksten i samfundsproduktionen er robust og Hjemmestyrets økonomi er sund. Det er et godt fundament for omstillingen til en mere effektiv og selvbærende økonomi, der kan måle sig internationalt. Arbejde er forudsætningen for velfærd. Det gælder familiernes privat økonomi, den enkeltes følelse af selvværd og vores muligheder for at tage hånd om børn og ældre. Vi skal skabe grobunden for nye arbejdspladser inden for blandt andet råstofudvinding og turisme, og vi skal gøre os mere selvforsynende med uddannet arbejdskraft. For at styrke væksten i samfundet er der behov for store investeringer i boliger, havne, lufthavne og vandkraftværker. Disse ressourcer skal findes inden for rammene af vores begrænsede økonomiske råderum. Det er derfor vigtigt med grundige samfundsøkonomiske vurderinger af de enkelte projekter og inddragelse af private investorer. Borgerne har krav på den bedst mulige offentlige service for deres skattekroner. Strukturudvalget har anbefalet, at de nuværende 18 kommuner skal sammenlægges til fire store kommuner. Det vil reducere de høje administrationsomkostninger og sikre borgerne en mere ensartet offentlig service. Samtidig vil de store kommuner have tilstrækkelig volumen til at overtage en række opgaver, der i dag varetages af Hjemmestyret. I Politisk-Økonomisk Beretning 2006 præsenterer landsstyret nogle af de indsatsområder, der vil præge den politiske dagsorden i de kommende år. Desuden præsenteres et arbejdsprogram for en økonomisk 2020-plan, der skal bidrage til en koordineret og langsigtet økonomiske politik. Det er opgaver og prioriteringer, vi kun kan løse i fællesskab. Jeg ser derfor frem til et konstruktivt samarbejde med Landstingets partier, kommunerne og arbejdsmarkedets parter. Josef Motzfeldt - Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender 2

3 Indhold Forord 3 Sammenfatning.5 Landsstyrets indsatsområder i de kommende år Den ekstra uddannelsesindsats Boligområdet Forbedret mobilitet på arbejdsmarkedet En ny trafikstruktur Energiforsyning og energipriser Finansiering af bygge- og anlægsinvesteringer Strukturreformen..27 En 2020 plan for den langsigtede økonomisk politik De overordnede økonomiske mål frem mod Velfærd og selvbårenhed finansiering og udformning af fremtidens velfærdssamfund Globaliseringen og Grønlands fremtidige placering i den internationale arbejdsdeling Centrale sektorpolitikker Beslutningsgrundlag for den økonomiske politik Arbejdsprogram for en 2020-plan 43 Bilag A: Den økonomiske situation 44 Bilag B: Overenskomstforhandlingerne Bilag C: Kommunale udviklingstendenser og bloktilskudsforhandlinger.54 3

4 Sammenfatning Store opgaver og initiativer, der skal styrke vores økonomi skal stå højt på dagsordnen for det politiske-økonomiske arbejde i de kommende år. I første halvdel af Politisk-Økonomisk Beretning 2006 redegøres for nogle af de indsatsområder, som vil præge landsstyrets og Landstingets arbejde. For at opnå en mere konkurrencedygtig og selvbærende økonomi skal fleksibiliteten på arbejdsmarkedet styrkes. I dag mangler mange sektorer uddannet arbejdskraft, hvilket hæmmer udviklingen i væksterhvervene og forringer kvaliteten af den offentlige service. Samtidig fører det til import af dyr tilkaldt arbejdskraft, mens mange hjemhørende i dag enten står uden arbejde eller er beskæftiget i erhverv med usikker fremtid og lav løn. Desuden er mange familier afskåret fra at tage arbejde i en anden by eller bygd, fordi de ikke kan få bolig eller ikke har de økonomiske midler at flytte for. For at styrke udviklingen på arbejdsmarkedet vil landsstyret i de kommende år særligt fokusere på tre indsatsområder: For det første skal vi øge andelen af arbejdsstyrken med en videregående eller kompetencegivende uddannelse. Landsstyret har med finanslovsforslaget for 2006 påbegyndt første fase af den ekstra uddannelsesindsats. Målet er, at 2/3 af en ungdomsårgang i 2020 skal gennemføre en kompetencegivende uddannelse. For at nå dette mål skal der frem mod 2012 kanaliseres op til 400 mio. kr. ekstra til uddannelsesområdet. Samtidig skal vi sikre, at de afsatte midler anvendes mest hensigtsmæssigt. Det er derfor nødvendigt, at effektiviteten i uddannelsessystemet styrkes, og at der etableres en løbende strukturovervågning på uddannelsesområdet. For det andet skal vi sikre et tilstrækkelig boliggrundlag i de økonomiske vækstområder, så arbejdsstyrkens mobilitet ikke hæmmes af manglen på boliger. Landsstyret lægger i sin bolig politik vægt på en styrkelse af det private boligmarked. De private boligformer giver flest mulige investeringer til nybyggeri, og sikrer at de velstillede dele af befolkningen i højere grad boligforsyner sig selv. Herved frigøres også offentlige udlejningsboliger til de familier, der ikke har de økonomiske ressourcer til en egen bolig. 4

5 For det tredje skal fleksibiliteten på arbejdsmarkedet styrkes gennem en øget geografiske mobilitet. Landsstyret foreslår, at der fra 2007 indføres en mobilitetsfremmende ydelse målrettet de lønmodtagergrupper, der kan opnå fast beskæftigelse i en anden by eller bygd, men som ikke har adgang til tiltrædelsesrejser, bohaveflytning og tjenestebolig. Den trafikale infrastruktur er et andet af landsstyrets væsentlige indsatsområde. Det er vigtigt, at landet har et smidigt trafiksystem indenfor rammerne af vores økonomiske råderum. Landsstyret undersøger i øjeblikket forskellige store infrastrukturinvesteringer, herunder en atlantlufthavn i Nuuk og en udvidelse af lufthavnen i Ilulissat. Det forventes, at disse investeringer vil kunne skabe grundlaget for øget rejseaktivitet og bidrage til udviklingen af de private erhverv. Det er dog også store investeringer, og derfor skal der foretages grundige samfundsøkonomiske vurderinger af projekterne, før landsstyret og Landstinget kan tage endelig stilling. Energipriserne har stor betydning for både virksomhedernes konkurrenceevne og borgernes privatøkonomi. I de seneste år er verdensmarkedspriserne på olie steget mærkbart. Landsstyret vil derfor arbejde på en større udnyttelse af vandkraft og andre alternative energikilder, så økonomien kan bliver mindre afhængig olie. I øjeblikket er der tre konkrete vandkraftprojekter under overvejelse. Det drejer sig om en 3. turbine til vandkraftværket ved Nuuk, samt opførelse af nye vandkraftværker i Sisimiut og Paamiut. Det er store beløb, der skal investeres i uddannelse, boliger, lufthavne og vandkraftværker. Det er derfor nødvendigt med et betydeligt element af privat finansiering på anlægsområdet. De borgere og erhvervsvirksomheder, der får glæde af projekterne, må også betale størstedelen af de krævede investeringer. Herved tilskyndes beslutningstagerne til at vælge de løsninger, som er økonomisk mest fordelagtige. Det vil imidlertid også være nødvendigt at foretage betydelige offentlige investeringer specielt inden for uddannelsesområdet og i mindre omfang inden for boligområdet. Disse investeringer skal primært ske indenfor den eksisterende udgiftsramme i Hjemmestyret og kommunerne. Strukturudvalget har i sin betænkning påvist betydelige effektiviserings- og rationaliseringsgevinster ved at sammenlægge de eksisterende 18 kommuner til 4 store kommuner. For at gennemføre reformen vil der være behov for startinvesteringer, men disse forventes at blive mere end opvejet af lavere omkostninger efter De større kommunale 5

6 enheder forventes således på sigt at skabe råderum til investeringer i blandt andet uddannelse og boligbyggeri. Samtidig vil de større kommuner medvirke til at styrke retssikkerheden og kan på grund af udlægning af mange opgaver fra hjemmestyret til kommunerne medvirke til at styrke nærdemokratiet. Et mere velstående og selvbærende Grønland kræver en koordineret og langsigtet økonomisk politik. I anden halvdel af Politisk-Økonomisk Beretning 2006 opstilles et arbejdsprogram for en økonomisk 2020-plan. Planen skal indeholde mål og rammer for den økonomiske politik frem til I de seneste års politiske debat har vi drøftet tre overordnede mål for vores økonomi: En højere levestandard, en mere ansvarlig velfærdfordeling og en mere selvbærende økonomi. Det er ambitiøse mål og ikke altid forenelige. I 2006 og 2007 skal vi træffe beslutninger om en række væsentlige emner, der kan bringe samfundsøkonomien tættere på eller længere fra de tre overordnede mål. Vi skal blandt andet tage stilling til fælleskommissionens anbefalinger til en afløser for hjemmestyreloven og strukturudvalgets betænkning til en ny offentlig struktur og arbejdsdeling. Resultaterne vil lægge et spor og en retning for den økonomiske politik mange år frem. Globaliseringen skaber muligheder for øget velstand, men den stiller også krav om omstilling og reformer, der kan forbedre vores produktivitet og konkurrenceevne. Vi skal derfor koncentrere vores økonomiske ressourcer om en række centrale sektor politikker, herunder at skabe gode rammebetingelser for væksterhvervene, en effektiv offentlig sektor, samt en veluddannet og mobil arbejdsstyrke. For at vores beslutninger og de kommende års reformarbejde kan ske på et kvalificeret grundlag, skal de baseres på et solidt metodisk fundament. Vi skal opbygge økonomiske modeller, så vores valg og prioriteringer kan ske på et fagligt velkvalificeret grundlag. Samtidig skal der etableres et system af strukturindikatorer, som kan belyse om økonomien er på rette kurs. Endelig skal der nedsættes et økonomisk råd, hvis opgave bliver at foretage faglige vurderinger af de konkrete fremskridt mod en mere dynamisk og selvbærende økonomi. 6

7 Landsstyrets indsatsområder i de kommende år Det politisk-økonomiske arbejde vil i de kommende år blive præget af en række store opgaver og initiativer, der skal styrke vores konkurrenceevne og gøre økonomien mere selvbærende. I første del af Politisk-Økonomisk Beretning 2006 præsenteres en række af de indsatsområder, der vil præge landsstyrets og Landstingets arbejde i de kommende år. For at styrke udviklingen på arbejdsmarkedet skal uddannelsesniveau i samfundet øges, der skal sikres en tilstrækkelig boligmasse i de økonomiske vækstområder og mobiliteten på arbejdsmarkedet skal forbedres. Vi skal også undersøge mulighederne for at forbedre den trafikale infrastruktur og energiforsyning gennem investeringer i havne, lufthavne og vandkraftværker. Det er store investeringer og derfor nødvendigt med grundige samfundsøkonomiske vurderinger og inddragelse af private investorer. Endelig skal strukturen i den offentlige sektor effektiviseres, så der skabes økonomisk råder rum til investering i blandt andet uddannelse og boliger. 1. Den ekstra uddannelsesindsats Uddannelsesniveauet i samfundet er meget lavt, alt for få har en videregående eller kompetencegivende uddannelse. I dag har omkring 80 pct. af de registrerede ledige ingen kompetencegivende uddannelse. Landsstyret finder det derfor væsentligt at hæve uddannelsesniveauet for derigennem at styrke vores konkurrenceevne og udviklingen af en mere selvbærende økonomi. Landsstyrets mål er, at i 2020 skal 2/3 af en ungdomsårgang gennemføre en kompetencegivende uddannelse. For at nå dette mål foreslår landsstyret: At der frem mod 2012 kanaliseres op til 400 mio. kr. om året til den ekstra uddannelsesindsats. At effektiviteten i uddannelsessystemet øges. At der etableres en løbende strukturovervågning af uddannelsesområdet. 1.1 Uddannelsesindsatsen første fase Landsstyret fremlagde i Politisk Økonomisk Beretning 2005 en overordnet retningslinie for at få uddannet en del af de mange personer i den potentielle arbejdsstyrke, der i dag ikke har en uddannelse eller de kvalifikationer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Det kræver, at der frem mod 2012 skal kanaliseres op til 400 mio. kr. yderligere til uddannelsesområdet om året 7

8 I finanslovsforslaget for 2006 er afsat en stigende ramme til den ekstra uddannelsesindsats. I 2006 udmøntes 70,1 mio. kr., hvilket stiger til 150,7 mio. kr. i 2007 og 284,7 mio. kr. i hvert af årene 2008 og Det er en god start, men fra 2010 til 2012 skal der kanaliseres yderligere 115 mio. kr. til uddannelsesområdet for at nå målsætningerne i den ekstra uddannelsesindsats. Efter 2012 vil der desuden være behov for en svagt stigende ramme Målsætninger Landsstyret har i finanslovforslaget for 2006 udmøntet første fase af den ekstra uddannelsesindsats. Her i bliver der fokuseret på to målgrupper: 1. De alt for mange unge, der i dag forlader uddannelsessystemet direkte efter folkeskolen. 2. De ufaglærte under 50, der er ledige, i truede erhverv og/eller forsørgere. I dag fortsætter kun 15 pct. af en årgang direkte med et videre uddannelsesforløb efter at have afsluttet folkeskolen, og efter to år er tallet kun 40 pct. Hertil kommer et stort frafald på de studieforberedende og videregående uddannelser. Den lave tilgang og det høje frafald fastholder en arbejdsstyrke med et lavt uddannelsesniveau og hæmmer dermed omstillingen til en selvbærende økonomi. Manglende uddannelse øger risikoen for arbejdsløshed og lav løn, hvilket kan føre til sociale problemer. Det er specielt problematisk for personer, der skal forsørge en familie. Ufaglærte under 50 år har 10 år tilbage på arbejdsmarkedet, hvor nye kompetencer og uddannelse vil give et væsentligt afkast både for den enkelte familie og for samfundsøkonomien som helhed. Gruppen af ufaglærte skal gennem kurser og videreuddannelse have mulighed for at erhverve nye kompetencer og kvalifikationer, så de står stærkere på et stadig mere globaliseret arbejdsmarked. Det vil øge produktiviteten og give en mere fleksibel arbejdsstyrke, der hurtigere kan omstille sig til ændrede betingelser i en omskiftelig global økonomi. Landsstyret betragter uddannelsen af disse to målgrupper som den mest presserende opgave. Derudover rettes en strategisk indsats mod sektorer, der skal bære væksten i økonomien eller har stor efterspørgsel efter specialiseret arbejdskraft i den offentlige sektor: turisme, råstoffer, sundhed, social forsorg, uddannelse og anlæg. 8

9 1.1.2 Udmøntning af første fase I tabel 1.1 er vist udmøntningen af uddannelsesindsatsen i finanslovforslaget for 2006 fordelt på hovedområder. Det fremgår blandt andet, at der i årene 2006 til 2009 er afsat sammenlagt 187,2 mio. kr. til skole- og studioboligbyggeri, samt 110,0 mio. kr. til ekstra uddannelsesstøtte som følge af det øgede antal studerende. Desuden er fra 2006 til 2009 afsat 70,3 mio. kr. og 68,0 mio. kr. til meroptag på henholdsvis ungdomsuddannelserne og social- og sundhedsuddannelserne. Af de afsatte midler henstår en reserve på 75,5 mio. kr. i 2008 og 102,3 mio. kr. i 2009 til yderligere initiativer. Disse midler skal udmøntes på finanslovforslaget for Tabel 1.1 Uddannelsesindsatsen i FFL2006 fordelt på hovedområde (mio. kr.) Inerisaavik 2,0 3,0 3,0 3,0 Brobygning mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne 3,1 3,1 8,4 8,0 Ungdomsuddannelser 3,7 8,0 28,2 30,4 Meruddannelse indenfor social og sundhed 9,9 17,3 22,5 18,3 Forøgelse af Piareersarfiit-kvoten 7,5 15,0 15,0 15,0 Uddannelsesstøtte afledt af meroptag 9,4 22,7 32,9 45,0 Skole- og studioboligbyggeri 20,7 59,9 70,4 33,0 Øvrige 13,9 21,8 28,8 29,7 Initiativer i alt 70,1 150,7 209,2 182,4 Reserve til udmøntning i FFL2008 0,0 0,0 75,5 102,3 Samlet bevilling på FFL ,1 150,7 284,7 284,7 Kilde: FFL2006II 9

10 1.2 Planlægning af uddannelsesindsatsens anden fase I finanslovforslaget for 2008 skal anden del af den ekstra uddannelsesindsats udmøntes. Her vil landsstyret fokusere på følgende områder: Den dobbelte årgang, der forlader folkeskolen i Initiativer, der skal reducere behovet for tilkaldt arbejdskraft i bl.a. bygge- og anlægssektoren, i undervisning og i administration. Kompetencebehovet i de private væksterhverv, herunder råstofsektoren og turismeindustrien. Den dobbelte årgang. I 2008 afskaffes folkeskolens 11. klassetrin, hvilket betyder, at to årgange forlader folkeskolen. Det er derfor nødvendigt at øge kapaciteten indenfor GU og de øvrige ungdomsuddannelser i 2008, så der er uddannelsespladser og studioboliger til de mange uddannelsessøgende. Dette arbejde er allerede påbegyndt i uddannelsesindsatsens første fase. Mindre behov for tilkaldt arbejdskraft. I dag kan mange brancher ikke få dækket deres behov for arbejdskraft, fordi arbejdsstyrken ikke har de nødvendige kvalifikationer. Det fører til import af dyr tilkaldt arbejdskraft fra Danmark og andre lande. Samtidig er mange ufaglærte beskæftiget i erhverv præget af arbejdsløshed og usikre løn- og arbejdsvilkår. For at skabe en mere selvbærende økonomi, må vi i højere grad blive selvforsynende med kvalificeret arbejdskraft. Uddannelsesindsatsens anden fase skal derfor fokusere på uddannelse af lærere, administrativt personale og faglærte indenfor bygge- og anlægssektoren. Fokus på væksterhvervene. Guldminen i Kirkespirdalen og olivinbrudet ved Fiskefjorden har vist, at råstofudvinding rummer store potentialer for fremtidens erhvervsudvikling. Det samme gør sig gældende inden for turismebranchen, der de seneste år har vist fremgang i antallet af udenlandske besøgende. For at udnytte mulighederne i disse og andre væksterhverv skal vi kunne forsyne erhvervene med den nødvendige kvalificerede arbejdskraft. Det skal ske gennem målrettede kurser og uddannelsestilbud. 1.3 Effektiviseringer indenfor uddannelsessektoren For at øge uddannelsesniveauet i samfundet er det vigtigt, at de begrænsede offentlige ressourcer anvendes så effektivt som muligt. Uddannelsesinstitutionerne er i dag kendetegnet ved: 10

11 - for stort lærertimeforbrug pr. elev - for stort kvadratmeterforbrug pr. elev - for små klassekvotienter Landsstyret ser derfor store potentielle muligheder for at øge uddannelsesindsatsen inden for de eksisterende udgiftsrammer. Det tilsiger, at der på sigt indføres et system, hvor uddannelsesinstitutionernes bevillinger også afhænger af antallet af elever og antallet af færdigudannede. Desuden bør de maksimalt tilladte holdstørrelser øges, så institutionerne bedre kan udnytte stordriftsfordele. Dertil kommer, at der vil kunne opnås større faglighed og bedre studiemiljøer ved at samle nogle af uddannelsesinstitutionerne i større enheder. Når den nye Universitetspark står færdig, vil det desuden skabe en fælles ramme for de forskningsbaserede og tilknyttede professionsbacheloruddannelser, der kan løfte det studiefaglige miljø til et mere internationalt niveau. Disse initiativer vil tilskynde uddannelsesinstitutionerne til i højere grad end i dag at få effektiviseret og rationaliseret deres daglige drift, samtidig med at der opnås et bedre studiefagligt miljø. 1.4 Overvågning og opfølgning Den ekstra uddannelsesindsats vil medføre, at op mod hver fjerde krone, der bruges i Hjemmestyret og kommunerne, skal gå til uddannelse og opkvalificering. Uddannelsesindsatsen er en nødvendig investering i fremtiden, men det er også en betydelig andel af det offentlige råderum. Det er derfor vigtigt med en løbende opfølgning på uddannelsesindsatsens resultater og fremskridt på de enkelte indsatsområder. Desuden skal der skabes en bedre overensstemmelse mellem uddannelsestilbudene og efterspørgslen i samfundet Der er nedsat en arbejdsgruppe, som skal opstille de datamæssige og statistiske rammer for en fortløbende strukturovervågning på uddannelsesområdet. Strukturovervågningen skal bygge på entydige og kvantificerbare mål, så som meroptag, frafald og antal afsluttede uddannelsesforløb på de enkelte uddannelser, samt antal nye studie- og kollegieboliger. Flere målekriterier vil blive formuleret, når rammerne for strukturovervågningen defineres. 11

12 Strukturovervågningen på uddannelsesområdet vil være et væsentlig element i en systematisk afrapportering til landsstyret og Landstinget. Landsstyret forventer, at forarbejdet til strukturovervågningen er afsluttet i løbet af sommeren, så den første opfølgning på uddannelsesindsatsen kan blive præsenteret på Landstingets efterårssamling For at uddannelserne i højere grad kan målrettes efterspørgslen på arbejdsmarkedet, er der behov for et nært samarbejde med erhvervslivet, specielt på erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne. Landsstyret vil derfor styrke samarbejdet med relevante interessenter, så erhvervslivet opnår større indflydelse på uddannelsesaktiviteterne. Det skal ske med afsæt i dels organiseringen af brancheskolerne, dels etablering af formaliserede samarbejder lokalt og regionalt. 2. Boligområdet Det er vigtigt, at arbejdsstyrkens mobilitet og dermed væksten i samfundet ikke hæmmes af manglen på boliger. Landsstyret lægger i sin boligpolitik vægt på tre forhold: At boligmassen i specielt de økonomiske vækstområder udvides. At det private boligmarked udvikles, så borgere med de økonomiske muligheder i højere grad boligforsyner sig selv. At alle uanset indkomst har acceptable boligforhold. Det kræver, at boligmarkedet indrettes, så der er boligtilbud til alle indkomst- og befolkningsgrupper. De velstillede dele af befolkningen skal i stigende omfang boligforsyne sig selv i form af andels- eller ejerboliger. Det vil øge opsparingen i samfundet, mindske presset på de kommunale udlejningsboliger og sikre flere ressourcer til investeringer i ny boliger. 2.1 Boligmarkedet i dag Den samlede boligmasse består af ca boliger, hvoraf godt er offentlige udlejningsboliger. Befolkningsudviklingen og et ændret samlivs- og bosætningsmønster vil i løbet af de kommende år føre til et øget pres på boligmarkedet, særligt i de større byer. Det er derfor vigtigt, at der foretages de nødvendige investeringer i nybyggeri. For det beløb, som Landskassen yder som tilskud til en kommunal udlejningsbolig på 105 kvm., kan der til sammenligning opføres to andelsboliger eller tre ejerboliger. Det betyder, at man for de 12

13 samme landskassemidler kan få væsentligt flere nye boliger ved at prioritere de private boligformer frem for de kommunale udlejningsboliger. Dermed bidrager den velstillede del af befolkningen finansielt til at øge udbudet af boliger, samtidig med at der bliver frigjort offentlige udlejningsboliger til den del af befolkningen, der ikke har ressourcer til egen bolig. På nuværende tidspunkt er der i de større byer to ordninger, der har til formål at styrke opførelsen af private boliger: 10/40/50-boliger: Under 10/40/50-ordningen yder Hjemmestyret og kommunerne lån på op til 40 pct. af opførelsesomkostningerne, mens bygherren skal finansiere resten i form af 10 pct. eget indskud og 50 pct. realkredit- eller banklån. Andelsboliger: Hjemmestyret og kommunerne tilbyder i dag rente- og afdragsfrie lån på 2 gange 33,3 pct. af opførelsesomkostningerne, mens andelshaverens eget indskud er på 7 pct. og resten finansieres ved bank- eller realkreditlån 1. Herudover findes, en selvbyggerordning der i dag er målrettet bygder og yderdistrikter. Selvbyggerboliger: Ved opførelse af et selvbyggerhus yder Hjemmestyret et rente- og afdragsfrit lån på 95 pct. af materialeudgifterne, mens selvbyggeren selv finansierer de resterende 5 pct. Selvbyggerordningen er en god mulighed for familier med lav indkomst til at få egen bolig. Det gælder særligt i områder, hvor borgerne ikke har mulighed for at optage kreditforeningslån. Landsstyret foreslår, at ordningen gøres landsdækkende, men samtidig ændres, så det rente- og afdragsfrie lån gøres indkomstafhængigt. 1 Ordningen foreslås ændret således, at andelshaverens egetindskud stiger til 10 pct., mens de offentlige lån sættes ned til 2 gange 25 pct., hvilket vil betyde et øget behov for fremmedfinansiering. 13

14 2.2 Et 3-årigt boligprogram I finanslovsforslaget for 2006 er afsat 182 mio. kr. årligt i perioden til opførelse af nye boliger. I tabel 2.1 er vist bevillingerne til de forskellige boligformer. Der er lagt vægt på de private boligtyper i form af andelsboliger, selvbyggersæt og 10/40/50 boliger. Tabel 2.1: Afsatte midler til nybyggeri af boliger 2007 til 2009 (mio. kr.) I alt Kommunale udlejningsboliger 45,0 60,0 52,5 157,5 Selvbyggersæt 66,2 59,4 54,0 179,6 10/40/50 boliger og andelsboliger 70,8 62,6 75,5 208,9 Total 182,0 182,0 182,0 546,0 Kilde: FFL2006 De afsatte midler vil muliggøre opførelsen af op til 1000 nye boliger i årene fra 2007 til 2009, hvilket vil udvide boligmassen væsentligt. For at sikre det nødvendige antal boliger vil der dog være behov for yderligere investeringer i årene fremover. 2.3 Ændringer af ejerskabet til boliger I dag står store offentlige ressourcer bundet i udlejningsboliger og ældre andelsboligforeninger med stor friværdi. Ved at omdanne disse boliger til private ejerboliger, kan blive frigjort betydelige offentlige ressourcer til yderligere investeringer på boligområdet. Det skal opnås på tre måder: Lejer til ejer: Som lejer har man i dag mulighed for at købe sin offentlige udlejningsbolig. Herved frigøres offentlige midler til geninvesteringer på boligområdet, samtidig med at det private ejerskab af boligmassen styrkes. De hidtidige erfaringer har vist en stor interesse for ordningen, men kravet om 75 pct. tilslutning fra lejerne i flerfamiliehuse har begrænset ordningens anvendelighed i forhold til større etageejendomme. Landsstyret arbejder derfor på en revision af ordningen. Andelsboliger til ejerboliger: På Landstingets vintersamling 2006 blev det foreslået, at andelsboligforeninger skal have mulighed for at omdanne sig til ejerboliger. Hjemmestyret og kommunerne har ydet rente- og afdragsfrie lån til mere end 700 andelsboliger og offentlige ressourcer på op til 700 mio. kr. ligger i dag passivt i andelsboligerne. Samtidig er omsætningen af andelsboliger hæmmet af, at det ikke er muligt at belåne værdistigninger i en andelsbolig. Landsstyret vil derfor arbejde på en model, der muliggør omdannelse af andelsboliger til ejerboliger. Det vil kunne frigøre offentlige ressourcer på op til 300 mio. kr. til ekstra nybyggeri. 14

15 Renovering, sanering og privat nybyggeri: Mange offentlige etageejendomme trænger til omfattende renovering. Tidligere indhentede erfaringer viser imidlertid, at renovering er en meget bekostelig affære. Det vil således i mange tilfælde bedre kunne betale sig at nedrive de gamle ejendomme og genopføre nye højhuse med det dobbelte antal boliger. Landsstyret lægger derfor op til et strategiskifte, hvor der i fremtiden i højere grad satses på sanering af nedslidte boliger og tilskud til privat nybyggeri frem for renovering. Lille Slette i Nuuk vil i denne sammenhæng være et attraktivt forsøgsprojekt for sådanne ordninger. Området har en yderst attraktiv beliggenhed, men er i dag stærkt nedslidt og samtidig præget af lav byggetæthed. Hvis området saneres og der i stedet opføres nye private boliger, vil der kunne opnås en betydelig forøgelse af boligmassen i det centrale Nuuk, inden for de afsatte udgiftsrammer. 2.4 Udvikling af det private boligmarked Udviklingen af det private boligmarked er ikke kun et spørgsmål om afsatte midler. Det skal også kunne betale sig for de enkelte familier at investere i en egen bolig. For at styrke udviklingen af det private boligmarked skal borgere med de økonomiske ressourcer have en økonomisk fordel i at bevæge sig ind på det private boligmarked. Det er derfor nødvendigt at skabe bedre balance mellem fordele og ulemper ved at bo i henholdsvis leje- og ejerbolig. Det kan derfor blive nødvendigt at ændre den gældende boligsikringsordning og hæve kapitalafkastet af offentlige boliger, så huslejen i højere grad afspejler markedslejen på det lokale boligmarked. I byer med høj markedsleje vil en stigning i kapitalafkastet medføre huslejestigninger, hvilket vil øge incitamentet til at anskaffe egen bolig. Det højere kapitalafkast vil desuden tilvejebringe stærkt tiltrængte midler til renovering af de offentlige boliger Det er også vigtigt, at borgerne har kendskab og adgang til de økonomiske fordele ved en privat bolig frem for en offentlig lejebolig. I denne forbindelse er det vigtigt, at kommunerne afsætter midler til at imødekomme ansøgninger om medfinansiering til privat boligbyggeri. Det gælder eksempelvis Nuup Kommunea, hvor der i dag er op til 3 års ventetid på tilsagn om kommunal medfinansiering. 3. Forbedret mobilitet på arbejdsmarkedet 15

16 Udover det lave uddannelsesniveau og boligmanglen i flere byer lider arbejdsmarkedet af en begrænset geografisk mobilitet. Det er dyrt at flytte fra en by til en anden. Når en hel familie overvejer at flytte, bliver det derfor ofte et spørgsmål om familien har de nødvendige økonomiske ressourcer. De høje flytteomkostninger skaber en uhensigtsmæssig opdeling af arbejdsmarkedet, hvor dele af arbejdsstyrken bindes til et givent bosted. Det hæmmer udviklingen i de enkelte erhverv og har betydelige sociale omkostninger blandt andet i form af arbejdsløshed. Landsstyret vil derfor arbejde for: At der etableres en mobilitetsfremmende ydelse målrettet de lønmodtagergrupper, der kan opnå fast beskæftigelse i en anden by eller bygd, men ikke har adgang til tiltrædelsesrejser, bohaveflytning og tjenestebolig. 3.1 En mobilitetsfremmende ydelse Det hæmmer den økonomiske udvikling, at arbejdssøgende i en by eller bygd ikke kan finde arbejde, mens arbejdsgivere i andre byer eller bygder mangler arbejdskraft med netop disse kvalifikationer. Erfaringen viser, at disse arbejdspladser ofte besættes med dyr tilkaldt arbejdskraft, selvom den efterspurgte arbejdskraft er til rådighed andre steder i landet. Det er både et arbejdsmarkedspolitisk og erhvervspolitisk problem. For at løse denne problemstilling har det været på tale at etablere en såkaldt mobilitetsfremmende ydelse, og landsstyret finder, at tiden nu er moden til at gennemføre en sådan ordning. Hensigten med ydelsen er at mindske de økonomiske omkostninger for familier, der i forbindelse med nyt arbejde, skal fraflytte deres nuværende bosted. Ydelsen skal målrettes de lønmodtagergrupper, der kan opnå fast beskæftigelse i en anden by eller bygd, men ikke har adgang til tiltrædelsesrejser, bohaveflytning og tjenestebolig. En mobilitetsfremmende ydelse skal tjene som et effektivt arbejdsmarkedspolitisk instrument, der skal bidrage til et mere effektivt og fleksibelt arbejdsmarked. Den skal både imødekomme hensynet til arbejdsgivernes efterspørgsel efter arbejdskraft og arbejdstagernes behov for at finde et arbejde, der matcher deres kompetencer. Det er derfor vigtigt, at indførelse af en mobilitetsfremmende ydelse gennemførers som en del af en samlet arbejdsmarkedspolitisk strategi. 16

17 En mobilitetsfremmende ydelse skal ses i sammenhæng med andre initiativer og reformer på arbejdsmarkedet. I kommunerne er der ved at blive oprettet vejlednings- og introduktionscentre, som vil medføre en vifte af ændringer og effektiviseringer i løsningen af arbejdsmarkedsrelaterede opgaver. Dette arbejde kommer til at beslaglægge mange ressourcer i 2006 og det er derfor hensigtsmæssigt, at en mobilitetsfremmende ydelse kædes sammen med dette arbejde. Landsstyret vil i løbet af foråret 2006 tage kontakt til KANUKOKA med henblik på det nødvendige forarbejde med indførelsen af en mobilitetsfremmende ydelse, herunder forberedelse af det nødvendige regelgrundlag. En mobilitetsfremmende ydelse forventes at kunne gennemføres i forbindelse med finansloven for En ny trafikstruktur Et smidigt og effektivt trafiksystem inden for rammerne af vores økonomiske råderum er et væsentligt element i udviklingen af vores økonomi. Det skal opnås gennem en fokuseret trafikpolitik baseret på: En enstrenget trafikstruktur, der frigør ressourcer til investeringer i uddannelse og giver plads til private initiativer. En nedbringelse af transportomkostningerne ved gods- og passagertrafik både internt i landet og i forhold til udenrigstrafikken. Grundige samfundsøkonomiske undersøgelser af større investeringer i havne- vej- og lufthavnsprojekter, så vi koncentrerer vores ressourcer om de investeringer, der er til størst gavn for samfundet som helhed. 4.1 En enstrenget trafikstruktur For at frigøre ressourcer til den ekstra uddannelsesindsats blev der i 2005 gennemført en omfattende omstrukturering af den trafikale infrastruktur. Den største ændring er, at de samlede tilskud fra hjemmestyret er blevet reduceret med 38 pct., svarende til omkring 100 mio. kr. Besparelserne har resulteret i en enklere og mere selvfinansierende trafikstruktur, hvor passagererne i et gennemskueligt, enstrenget system betaler en større del af de faktiske befordringsomkostninger. 17

18 Som en del af den nye trafikstruktur er der desuden lagt op til at etablere en landingsbane i Paamiut. Den vil fjerne de høje helikopteromkostninger og udvide det kommercielle fly-rutenet på kysten. Selvom mange bygder og yderområder vil opleve en øget trafikfrekvens med den nye kombination af ferskvarebåde og tungt gods, har det nedsatte tilskud også betydet serviceforringelser og prisstigninger nogle steder i landet. Samtidig vil der i opstartsfasen kunne opstå mindre indkøringsproblemer bl.a. i forbindelse med indførelse af ny teknologi. Disse forhold mere end opvejes imidlertid af værdien af den øgede uddannelsesindsats. Den nye trafikstruktur har også givet plads til nye private initiativer. Artic Umiaq Line er blevet solgt til turistkonsortiet Arctic Travel Group, som med en række nye produkter forventes at kunne øge turismen mærkbart. Af nye produkter i 2006 kan nævnes åbningen af en flyrute fra Ilulissat og Nuuk til Reykjavik, samt at den tidligere tilskudsbeflyvning fra Reykjavik til Nasarsuaq nu er udvidet med 6 uger og på rent kommercielle vilkår. 4.2 Nedbringelse af transportomkostninger Det er vigtigt, at vi løbende effektiviserer trafikstrukturen, og dermed begrænser transportomkostningerne for borgerne og erhvervslivet. På luftfartsområdet gennemfører landsstyret i løbet af 2006 en gennemgribende omstrukturering af Mittarfeqarfiit. Landsstyret agter blandt andet at adskille myndighedsfunktionen fra selve driften af lufthavnene. Det vil rationaliserer driften og muliggøre væsentlige besparelser på billetafgifterne til gavn for brugerne. På søfartsområdet vil landstyret i løbet af 2006 udlicitere basishavnen i Aalborg, samt revurdere fragtratestrukturen i forhold til containerisering. Målet er at mindske erhvervslivets fragtomkostninger, så den enkelte borger får billigere varer i butikkerne. 18

19 4.3 Fremtidige investeringer i infrastruktur Landsstyret undersøger i øjeblikket en række af infrastrukturanlæg, som både vil kunne skabe mere samfærdsel, og smidiggøre landets deltagelse i den stadig mere globaliserede verdensøkonomi. Herunder tænkes især på en atlantlufthavn i Nuuk og en forlænget landingsbane i Ilulissat eller en anden destination i Diskobugten, som vil mindske afstanden til omverdenen både i tid, pris og mentalitet. Foreløbige undersøgelser af en atlantlufthavn i Nuuk indikerer, at billetprisen til/fra Europa og USA kan nedbringes mærkbart. En mindre lufthavnsudvidelse i Ilulissat vil desuden give mulighed for bedre indirekte turistflyvninger f.eks. via Reykjavik eller en ny atlantlufthavn i Nuuk. Hvis der bygges en endnu større lufthavn i Ilulissat vil det give mulighed for direkte charterforbindelser til Nordamerika. Landsstyret og de berørte kommuner indgår i øjeblikket i et samarbejde om forundersøgelser af de to lufthavnsprojekter. Desuden foretages samfundsøkonomisk vurderinger af forskellige infrastrukturløsninger i Sydgrønland. På finansloven for 2006 er afsat i alt 13 mio. kr. til analysearbejdet. Landstyret har desuden påbegyndt de indledende overvejelser i forbindelse med større havneudbygningsprojekter i Nuuk, Ilulissat og Sisimiut. På Landstingets forårssamling vil landsstyret fremlægge en samlet havneudbygningsplan. For at lette vurdering og sammenligning af de store infrastrukturelle omlægninger, er landsstyret i færd med at udvikle en samfundsøkonomisk trafikmodel. Modellen udarbejdes i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU), og forventes taget i brug i løbet af sommeren Modellen vil bidrage til et grundigt vurderingsgrundlag af mulige trafikale investeringer herunder af de samfundsøkonomiske og demografiske aspekter. På den måde sikrer landsstyret for det første, at projekterne bliver vurderet på samme vilkår. For det andet, at landsstyret og Landstinget i fremtiden lettere kan vurdere de mange forskellige infrastrukturprojekter, som med mellemrum bliver foreslået i den politiske debat. 19

20 Udbygning af trafikstrukturen i Grønland indebærer betydelige investeringer for samfundet, men kan også give gevinster i form af blandt andet flere turister og lavere transportomkostninger. Det er derfor nødvendigt at inddrage både anlægsekspertise og samfundsøkonomiske vurderinger før projekterne besluttes. Det skal sikre, at vores begrænsede ressourcer bruges på de anlægsprojekter med de største trafikale og økonomiske gevinster for samfundet som helhed. 5. Energiforsyning og energipriser Energipriserne har stor betydning for både erhvervslivets konkurrenceevne og borgernes privatøkonomi. De store stigninger i verdensmarkedspriserne på olie og energi har derfor ramt den grønlandske økonomi hårdt. Landsstyret har derfor pr. 1. februar 2006 indført initiativer, der skal tage toppen af prisstigningerne for de hårdest ramte, som specielt er bygder og mindre byer med høje enhedsomkostninger. Desuden vil landsstyret arbejde for en større udnyttelse af vandkraft, så vores økonomi i fremtiden bliver mindre afhængig af de svingende verdensmarkedspriser på olie og energi. 5.1 Omlægning af enspriser på el og vand På Landsstingets forårssamling 2004 blev det vedtaget, at ensprissystemet på el og vand fra 1. januar 2005 gradvist skal udfases. Reformen indebærer, at priserne på el og, vand i højere grad skal afspejle de reelle produktionsomkostninger på det enkelte bosted. Der er truffet beslutning om en overgangsperiode frem til Derefter skal Landstinget forholde sig til hvorledes reformen skal videreføres efter Landsstyrets formål med ensprisreformen er, at synliggøre det reelle omkostningsgrundlag mindske tilskudssystemet og skabe mere gennemskuelige tilskud tilskynde virksomheder til at lokalisere sig, hvor el og vand er billigt forbedre betingelserne for vækst og beskæftigelse i vækstcentrene til gavn for hele landet stimulere samfundsøkonomien Omlægningen til omkostningsægte priser gennemføres ved en gradvis forøgelse af de tilladte maksimalpriser med 10 pct. om året. Indenfor energiområdet blev maksimalprisen på elektricitet således pr. 1. januar 2005 øget med 22,5 øre pr. kwh. og med yderligere 22,5 øre pr. 1. februar 2006, som led i omlægningen til omkostningsægte priser. 20

21 5.2 Stigende olie- og energipriser I 2005 er sket en markant stigning i verdensmarkedspriserne på olie og energi på grund af stigende efterspørgsel fra specielt Asien, samt usikkerhed og forsyningsproblemer på udbudssiden. Figur 5.1 viser, at fra juni 2005 til oktober 2005 steg prisen på Arktisk Gasolie med 0,79 kr. pr. liter, hvorefter prisen for en periode har stabiliseret sig på et nyt højere niveau frem til februar Der er imidlertid udsigt til et pres på priserne i opadgående retning i de kommende måneder. Figur 5.1: Prisudvikling på Arktisk Gasolie i 2005 kr. pr. liter 3,80 3,60 3,40 3,20 3,00 2,80 2,60 2,40 2,20 2,00 maj- 05 jun- 05 jul-05 aug- 05 sep- 05 okt- 05 nov- 05 dec- 05 jan- 06 feb- 06 Kilde: KNI A/S De høje priser på olie og energi medfører øgede produktionsomkostninger for erhvervslivet og udhuler husholdningernes disponible indkomst til forbrug og opsparing. Samtidig risikerer de høje olie- og energipriser at føre til øgede lønkrav, hvilket kan føre til yderligere inflationært pres og reduktion af væksten i samfundet. For det grønlandske samfund som helhed vurderes det, at de stigende olie og energipriser koster samfundet en ekstra regning på over 200 mio. kr. En regning vi må betale i fællesskab. 5.3 Landstyrets initiativer For at mindske de negative konsekvenser af de stigende olie- og energipriser har landsstyret taget to initiativer. I februar 2006 blev maksimalprisen på elektricitet nedsat med 25 øre pr. kwh., hvilket har gavnet de hårdest ramte husholdninger, der primært bor i bygder og mindre byer. Endvidere har Landsstyret efter aftale med KNI A/S besluttet at reducere overskudsmålet i KNI A/S energidivision, hvilket vil bidrage til at holde priserne på olie nede. 21

22 Endelig vil Landsstyret tilskynde til at sammenlægge tankanlæggene hos KNI A/S energidivision og Nukissiorfiit til en enhed. Det vil give bedre muligheder for at udnytte stordriftsfordele. 5.4 Vedvarende energikilder Det forventes, at energipriserne på verdensmarkedet vil forblive på et højt niveau i en årrække. Det betyder, at det er blevet mere rentabelt at udnytte vedvarende energikilder ikke mindst vandkraft. Der er derfor behov for forskellige undersøgelser indenfor følgende områder: Undersøgelser og udarbejdelse af beslutningsgrundlag til vandkraftværker. Undersøgelser omkring andre vedvarende energiformer, herunder geotermisk energi, indsamling af data vedrørende vindkraft og solenergi samt samarbejde med andre lande vedrørende anvendelse af brintteknologi. Midlerne til dette arbejde er bevilliget i finanslov 2006 og forventes at forsætte i de kommende år. Arbejdet vil primært fokusere på udnyttelse af vandkraftpotentialet, da det er en kendt energiforsyningsform med store potentialer. Der er dog også behov for en ekstra indsats for at afdække nye og uudnyttede muligheder i andre vedvarende energiformer. I øjeblikket er der tre konkrete vandkraftprojekter under overvejelse. Det drejer sig om en 3. turbine til vandkraftværket i Buksefjorden ved Nuuk, samt opførelse af nye vandkraftværker i Sisimiut og Paamiut. Den samlede pris for de tre projekter er i størrelsesordnen 655 mio. kr. Finansieringen af de tre projekter er endnu ikke fastlagt, men det vil ske i løbet af 2006 og Allerede på Landstingets forårssamling vil landsstyret fremlægge en energipolitisk redegørelse med forslag til mulige finansieringsmodeller. Landstinget vil i 2006 skulle træffe beslutning om den 3. turbine til vandkraftværket i Buksefjorden samt om den nye vandkraftværk i Sisimiut. Landstinget vil på baggrund af et beslutningsgrundlag på forårssamlingen 2007 skulle tage stilling til, hvilke type elværk der skal bygges i Paamiut. 22

23 6. Finansiering af bygge- og anlægsinvesteringer Vi står i de kommende år overfor store bygge- og anlægsinvesteringer i havne, lufthavne og vandkraftværker. Projekterne vil på sigt kunne give væsentlige samfundsøkonomiske gevinster, men de vil også kræve betydelige bygge- og anlægsinvesteringer. Landsstyret lægger vægt på: At vores begrænsede ressourcer koncentreres om de investeringer med størst udbytte for samfundet som helhed. At dem der får glæde af investeringerne også betaler størstedelen af omkostningerne. At der ikke opbygges en uholdbar offentlig gæld til udlandet. At bygge- og anlægsprojekterne gennemføres i et tempo, hvor både landets økonomi og arbejdsstyrke kan følge med. 6.1 Bygge- og anlægsinvesteringer I tabel 6.1 er vist de skønsmæssige anlægsomkostninger ved en række af de foreslåede anlægsprojekter indenfor havne-, lufthavne- og vandkraftsområdet. Det ses, at alene en atlantlufthavn i Nuuk vil koste i omegnen af 2,3 mia. kr., mens de samlede anlægsprojekter beløber sig til knap 4 mia. kr. Det svarer til 40 pct. af Grønlands samlede produktion i løbet af et år. Tabel 6.1: Overslag for anlægsomkostninger ved foreslåede projekter (mio. kr.) Anlægsomkostninger Lufthavns projekter: - Atlantlufthavn i Nuuk Udvidelse af lufthavn i Ilulissat Lufthavn i Paamiut 140 Havne projekter: - Havneudvidelse i Nuuk Krydstogtsfaciliteter i Ilulissat 35 - Trawlerkajen i Sisimiut 35 Vandkraft projekter: - En 3. generator i Nuuk 70 - Vandkraftværk i Sisimiut Vandkraftværk i Paamiut 220 Total Kilde: Økonomidirektoratets skøn på baggrund af tal fra IAP og INSP. 23

24 Det er store beløb for en lille økonomi som vores, og det er derfor vigtigt med grundige overvejelser af mulige finansieringsmodeller. Landskassen har i dag opsparet omkring 2 mia. kr., hvoraf ca. 700 mio. kr. er afsat til bygge- anlægs- og renovationsopgaver i bygge- og anlægsfonden, mens godt 600 mio. kr. holdes i likvid reserve. Det efterlader omkring 700 mio. kr. til større bygge- og anlægsinvesteringer og som kan give et højt samfundsøkonomisk udbytte. For at gennemføre ovenstående projekter er der således behov for yderligere 3,2 mia. kr. i ekstern finansiering. 6.2 Privatfinansiering For at gennemføre de store investeringer i havne, lufthavne og vandkraftværker må vi satse på private finansieringsmodeller. Det betyder, at de borgere og virksomheder, der nyder godt af investeringerne, også betaler størstedelen af de nødvendige anlægs- og driftsomkostninger. Herved tilskyndes borgere og politikere til at vælge de løsninger, der er økonomisk mest fordelagtige for samfundet som helhed. Hjemmestyret skal hjælpe med de tekniske projekteringer og samfundsøkonomiske vurderinger af de enkelte projekter. Desuden kan landskassen yde begrænset medfinansiering, i det omfang projekterne har væsentlige positive effekter for samfundet som helhed, der ikke umiddelbart kan opkræves hos brugerne. 6.3 Lånefinansiering Landsstyret finder det ikke holdbart, at investeringerne finansiers gennem offentlig låntagning i udlandet, der skal tilbagebetales med afdrag og renter finansieret af landskassens løbende indtægter. Renten er lav i dag, men den kan hurtigt blive støre igen. Allerede i dag er der tendenser til stigende udlånsrenter hos nationalbankerne i USA og Europa. Vi skal også huske vores tidligere erfaringer med offentlig gældsætning. I løbet af 80 erne opbyggede vi en stor udenlandsgæld, der nødvendiggjorde en kraftig opbremsning i de offentlige udgifter. Konsekvensen blev en voldsom økonomisk nedtur med faldende produktion og høj arbejdsløshed. Landsstyret vil derfor ikke foreslå større offentlig gældsætning, som kan medføre, at landet havner i en rente- og afdragsfælde, og at Landstingets og landsstyrets økonomiske råderum indsnævres i mange år frem i tiden. 24

25 6.4 Faren for overophedning Det er også vigtigt, at vi ved fremtidige investeringer sikrer, at økonomien ikke bliver overophedet. Samfundet råder kun over en begrænset arbejdsstyrke i bygge- og anlægsbranchen. Ved at iværksætte for mange store anlægsprojekter på en gang, risikerer vi stigende priser og import af dyr udenlandsk arbejdskraft. Det kan bremse væksten i samfundet og udviklingen mod en mere selvbærende økonomi. Landsstyret lægger derfor vægt på, at de fremtidige bygge og anlægsopgaver gennemføres i et tempo, hvor både landets økonomi og arbejdsstyrke kan følge med. Samtidig vil Landsstyret tage initiativ til, at der i forbindelse med større offentlige byggerier stilles krav om oprettelse af lærepladser for at styrke uddannelsen i bygge- og anlægssektoren. 7. Strukturreformen Vores offentlige sektor står overfor store forandringer i de kommende år. Strukturudvalget har anbefalet, at de nuværende 18 kommuner skal sammenlægges til fire store kommuner. Det vil reducere de høje administrationsomkostninger og sikre borgerne en mere ensartet offentlig service. Samtidig vil de store kommuner have tilstrækkelig volumen til at overtage en række opgaver, der i dag varetages af Hjemmestyret. 7.1 En ny offentlig struktur I 2003 nedsatte kommunerne og landsstyret et strukturudvalg. Udvalget fik til opgave at vurdere fordele og ulemper ved en ændret byrde- og opgavefordeling mellem Hjemmestyret og kommunerne. Desuden skulle Strukturudvalget fremlægge forslag til hvilken kommunestørrelse, der bør lægges til grund for en fremtidig kommunestruktur. Udvalget tog udgangspunkt i, at det for borgeren er ligegyldigt, om de offentlige opgaver bliver løst af kommunerne eller af Hjemmestyret. Det væsentlige er, at borgeren opnår bedst mulig service for de begrænsede offentlige ressourcer. I oktober 2005 afgav Strukturudvalget sin betænkning, og den vil blive behandlet på Landstingets forårssamling Hensigten er, at reformen skal gennemføres i 2009, men udlægningen af opgaver fra Hjemmestyret til kommunerne foretages i perioden 2009 til

26 I betænkningen anbefaler Strukturudvalget blandt andet, at de nuværende 18 kommuner sammenlægges til 4 store kommuner. De større kommunale enheder vil reducere administrationsomkostningerne og skabe råderum til langsigtede investeringer i blandt andet uddannelse. De større kommuner vil også muliggøre, at opgaver, der i dag varetages af Hjemmestyret kan flyttes til kommunerne. Det drejer sig blandt andet om drift og ansvar for døgninstitutioner, handicapområdet, boliger og det meste af anlægsområdet. Ved at flytte opgaver til kommunerne skabes bedre kontakt mellem borgerne og de offentlige myndigheder. I dag har kommunerne ikke den krævede størrelse og nødvendige kompetence til at løfte disse opgaver. Men i de kommende 4 store kommuner vil de nødvendige faglige miljøer og synergieffekter kunne skabes. Strukturudvalgets betænkning er nu til offentlig debat. En debat mange borgere og politikere har valgt at deltage i med stort engagement og konstruktive forslag. Omlægningen af de offentlige strukturer er en stor opgave, der vil kræve et tæt samarbejde mellem kommunerne og hjemmestyret, så den proces, der blev igangsat i 2003 opretholder en god fremdrift. Strukturreformen af den offentlige sektor vil i starten indebære væsentlige investeringer, der på kort sigt vil udgøre en væsentlig belastning af de offentlige budgetter. Det drejer sig bl.a. om personaleflytninger, samkøring af de eksisterende kommunale systemer, nye administrative bygninger i de regionale centre, opbyggelse af effektive it-baserede kommunikationssystemer mellem de offentlige myndigheder og borgerne m.m.. Disse startomkostninger mere end opvejes dog af de betydelige rationaliseringsgevinster i årene fremover. Reformen vil således på sigt frigøre store ressourcer til langsigtede investeringer i vækst og en bedre service for borgerne. 26