JORD, ARBEJDE, KAPITAL BÆREDYGTIG ØKONOMI SIDEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JORD, ARBEJDE, KAPITAL BÆREDYGTIG ØKONOMI SIDEN"

Transkript

1 Tidsskrift for bæredygtig økonomi 82. årgang Nummer 4 oktober 2012 Bladet JaK medlemsbank sverige side 4 Hvad er JaK? side 8 syntesetanken 2012 side 12 JORD, ARBEJDE, KAPITAL BÆREDYGTIG ØKONOMI SIDEN 1931 JORD KAPITAL

2 JORD KAPITAL I N D H O L D 2 JAK bladet JAK medlemsblad for Landsforeningen Jord Arbejde Kapital Det er Landsforeningen JAKs formål gennem oplysning at rejse en bevægelse for gennemførelse af folkets menneskelige og økonomiske frigørelse samt arbejde for oprettelse af praktiske funktioner til gennemførelse af dette formål. Landsforeningens adresse er: Herningvej 37, 8600 Silkeborg Tlf Kontortid: Mandag, tirsdag og onsdag kl Torsdag kl Ansvarshavende redaktør: Lis Poulsen Redaktionsudvalg: Lis Poulsen. Tlf Poul Busk Sørensen. Tlf./fax Uffe Madsen. Tlf Jakob Mikkelsen. Tlf Flemming Færge, Tlf Niels Erik Bach Boesen. Tlf Martha Petersen. Tlf Henvendelse til Landsforeningens ledelse: Formand: Jakob Mikkelsen, Broengvej 2, 6840 Oksbøl Tlf / Næstformand: Morten Schjøtt, Rødamsvej 30, 5856 Ryslinge Tlf Sekretær: Henrik Roholdt Petersen, Rodesvej 2 st th, 5200 Odense V Tlf Medlemsansvarlig: Finn Madsen, Højholtvej 33, 5856 Ryslinge Tlf Layout: Niels Erik Bach Boesen, Nygade 39 B 8600 Silkeborg, Tlf Rød Blå Grøn eller? Jakob Mikkelsen 4 JAk medlemsbank sverige Uffe Madsen 8 Hvad er JAk? Jakob Mikkelsen 12 syntesetanken efteråret 2012 Jakob Mikkelsen 13 Nyt fra folkesparekassen 17 indkaldelse til repræsentskabsmøde 18 JAk fonden 19 JAk fondens regnskab 20 Boganmeldelse: Hvor kommer pengene fra? Morten Schjøtt 21 En sommerdag i kullerup Kirsten Bille Mikkelsen 22 sundhed Finn Bentzen 23 oprettelse af kommunikationsgruppe 23 Læserbrev Rigmor Rasmussen 24 foredrag: syntesetankens forslag til en skattereform foredrag: syntesetankens forslag til en socialreform Deadlines Nr. 1 udkommer primo januar 2013 Deadline 15. november 2012 Eftertryk velkommen ved kildeangivelse. Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis Landsforeningen JAKs holdning. Henvendelse ang. medlemskab, abonnement, artikler og annoncer: JAK bladet Redaktør Lis Poulsen, Husumvej 5, 8600 Silkeborg Tlf

3 Rød BLÅ GRØN ELLER? >> Af Jakob Mikkelsen formand for Landsforeningen JAk Ædelt er mennesket Jorden er rig Findes her nød og sult Skyldes det svig Knus det i livets navn Skal uret falde Solskin og brød og ånd Ejes af alle Mens dette skrives, er den amerikanske præsidentvalgkamp ved at komme i omdrejninger. Den republikanske præsidentkandidat er kommet for skade at mene, at han kun regner den ene halvdel af vælgerne for vigtige. I princippet kunne det vel have været i mange andre lande og en kandidat fra næsten et hvilket som helst parti. Det er ikke kønt, men må være en naturlig konsekvens af, at politik mere og mere handler om at varetage bestemte befolkningsgruppers interesser nemlig at tage parti. Når jeg siger dette, vil mange føle sig trådt over tæerne, men sådan ser jeg det. Det betyder ikke, at jeg ikke tror, at langt de fleste politikere gør det, som de mener, er det bedste! Vi har jo forskellig indsigt og forskellig grad af forståelse. Sådan er det jo! I forbindelse med JAKs deltagelse i Syntesetankens arbejde har flere udtrykt betænkelighed ved den politiske holdning, de synes afspejlet i dette arbejde. Syntesetankens reformer omfatter tre hovedområder, nemlig en pengereform, en skattereform samt en socialreform. Det er især de to sidste af de tre reformer, der vækker bekymring, da de af nogen anses for at være alt for politiske! Jeg er af den opfattelse, at en sådan analyse er ganske forkert, idet den tager sit udgangspunkt i et forældet syn på politik! JAK har fra sin pure ungdom haft bekæmpelse af uretfærdighed og fordelingspolitik på sin dagsorden, og hører man K. E. Kristiansens foredrag, er hans udgangspunkt og inderste formål med en reform af pengesystemet netop at skabe en bedre verden for os alle. Desværre blev reformen af det økonomiske system meget sværere, end han kunne forestille sig. Den tid, hvor vi har politiske partier, der ønsker at varetage bestemte befolkningsgruppers særinteresser, går på hæld! En ny tid er på vej! Det er måske ikke tydeligt endnu, men det føler jeg mig ganske overbevist om. Tænk bare 40 år tilbage og tænk på, hvordan økologien blev latterliggjort som romantisk sværmeri. I dag er der ikke mange, som ikke anerkender fornuften i den økologiske tankegang. Sådan vil det også blive med Syntesetankens tankesæt. Ikke at jeg skal påstå, at de er færdigudviklede og endelige sandheder, men det er den vej, det går. I bladet kan vi læse, at svensk JAK er meget klare på deres ideologiske profil, og vi kan læse om bæredygtige JAK pengeinstitutter. Jeg er meget stolt af at være med i en bevægelse, der forsøger at skabe en bedre verden for alle til forskel fra dem, som kun forsøger at skabe en bedre verden for sig selv og deres venner. Fra tid til anden finder jeg Nordahl Griegs Kringsat af fjender frem. Den tekst er mig en konstant inspiration. Den fortæller mig, at vi har mulighederne. Den fortæller mig, at hvis der er sult og nød, er det vort ansvar. Den fortæller mig, at jeg er forpligtet på at handle, hvis jeg kan se uretfærdighed! Derfor arbejder jeg med JAK og i tænketanken Syntesetanken. At JAK har ret i sit syn på rentens skadevirkninger har aldrig stået klarere, og netop derfor er jeg stolt af at kunne henvise til pengeinstitutter, der arbejder på et rentefrit grundlag - pengeinstitutter, som vil påtage sig deres del af dette ansvar og vedkende sig, at et reformarbejde er nødvendigt. Vil vi et bedre økonomisk system, må det nødvendigvis være rentefrit. Alt andet vil være lappeløsninger! Derfor står Landsforeningen JAK og JAK bevægelsens pengeinstitutter sammen i arbejdet, men jeg skylder så også at sige, at det ikke betyder, at vi hver især er enige i alt, hvad andre i bevægelsen siger og står for! NB! Vi ses til repræsentantskabsmøde i Odense den 13. oktober tilmeld dig straks! JAK BLADET oktober

4 JaK medlemsbank sverige medlemmerne ejer og driver deres egen bank, idet det er mere fordel agtigt end at anvende banker, som drives efter størst muligt overskud. >> Af UFFe MaDsen Historie med inspiration fra JAk danmark blev JAk Riksförening for økonomisk oplysning grundlagt i sverige i foreningens overordnede mål var at sprede kendskabet om rentens skadevirkninger i samfundet og at fremme økonomisk samarbejde for gennemførelse af rentefri fi nansiering. med dette mål for øje udvikledes en spare-låne virksomhed ved navn JAk s fordelingssystem, som i 1970 udbetalte sit første rentefrie lån. den almindelige interesse for JAk blev kraftigt øget under fi nanskrisen i begyndelsen af 1990 erne, og i løbet af nogle år blev medlemsantallet i foreningen fl erdoblet. Af organisationsmæssige årsager blev virksomheden i 1993 overført til en nyoprettet forening ved navn JAk økonomisk forening, og i 1997 godkendte de svenske fi nansmyndigheder oprettelse af en medlemsbank. Baggrunden for ansøgning om oprettelse af en bank var, at en ny lovgivning blev indført for at regulere spare-låne virksomheder i større foreninger, og efter de nye regler kunne JAk ikke fortsætte sine aktiviteter i sin daværende form. derfor overtog JAk medlemsbank virksomheden den 30. april 1998 og har med baggrund i banktilladelsen siden drevet virksomheden med udgangspunkt i det oprindelige formål, som blev defi neret i i danmark anvender vi ikke begrebet medlemsbank, som er en svensk organisationsform. den kan nærmest sammenlignes med de danske andelskasser, som også drives under lovgivningen for banker og er under tilsyn af finanstilsynet. JAk medlemsbank har geografi sk hjemsted i den midtsvenske by skövde, 4 JAK BLADET oktober 2012

5 hvor 32 medarbejdere servicerer bankens kunder og medlemskredsen i JAK. JAK s syn på økonomi Økonomi handler i grunden om, hvordan mennesker fordeler værdierne mellem sig hvordan man anvender vores fælles resurser. Økonomi kan være et middel til personlige tildragelser på andres bekostning, men kan også være et middel til at skabe fælles nytte. For JAK s virksomhed handler det om at udvikle økonomiske muligheder for at fremme fællesskab og solidaritet. JAK mener ikke, at man skal tjene penge på passive investeringer, men kun gennem aktivt arbejde. Den, som låner penge, skal ikke betale renter til den, som låner ud. Derimod skal lånets administrative omkostninger betales. Desuden kræves, at den, som låner, også sparer op i modsat fald er der ingen penge at låne ud af. Opsparingen behøver ikke nødvendigvis at være præsteret, inden man låner. Der skal blot være en balance mellem opsparing og udlån, og derfor må den, som vil låne, spare inden eller efter, at lånet er udbetalt. Den, som sparer penge op i JAK Medlemsbank, får ingen rente, men kan senere låne penge på bedre vilkår, end hvis der ikke har været en opsparing. Man har jo allerede bidraget positivt til balancen mellem ind- og udlån. Dette indebærer, at ingen tjener på andres lån. Hver og én sørger selv for balancen mellem sin opsparing og sit lån. Den, som vil hjælpe nogen med at få lån på gode vilkår, kan lave en opsparing og overdrage nytten af denne opsparingspræstation det kaldes støtteopsparing. Den, som har en sådan støtteopsparing, kan altid råde over indeståendet, samtidig med at der opstår en lånemulighed, som en anden kan gøre brug af. Det er en måde at vise solidaritet på. De tre økonomiske sektorer Der findes tre forskellige elementer i samfundet, som skiller sig ud økonomisk: Den offentlige sektor, som finansieres gennem skatter, og som medvirker til Økonomi handler i grunden om, hvordan mennesker fordeler værdierne mellem sig hvordan man anvender vores fælles resurser. Økonomi kan være et middel til personlige tildragelser på andres bekostning, men kan også være et middel til at skabe fælles nytte. at skabe almennyttighed. Her er den grundliggende tanke, at alle bidrager ud fra sine muligheder, og alle har samme rettigheder til at gøre brug af fordelene. Den kommercielle sektor har som mål at skabe gevinst. Her produceres, købes og sælges for at tilgodese efterspørgsel, og man forventer at kunne tjene penge på sin indsats med arbejde og penge. Inden for den kommercielle sektor gælder markedsøkonomien, hvilket indebærer, at alle har samme ret til at drive virksomhed. Denne frihed sikres gennem lovgivning og myndigheder, således at enkelte virksomheder ikke skal kunne opnå en dominerende indvirkning på priser og regler på markedet. Den tredje sektor, som oftest kaldes for social økonomi eller fællesskabet, vil skabe fordele for medlemmer eller samfundet. Inden for denne sektor er det vigtigt at arbejde demokratisk efter principperne én stemme pr. medlem samt at give alle muligheder for at deltage. JAK Medlemsbank er et eksempel på den tredje sektor med medlemsfordel som grundlag. Medlemmerne ejer og driver deres egen bank, idet det er mere fordelagtigt end at anvende banker, som drives efter størst muligt overskud. Inden for den kommercielle sektor ses den frie konkurrence som et ideal. I den tredje sektor er idealet samarbejde. Medlemmerne har en forståelse for, at de gennem samarbejde får større fordele, end hvis de konkurrerer med hinanden. JAK Medlemsbank er opbygget af et stort antal lokalafdelinger, hvor medlemmerne samarbejder for at udvikle deres bank og løbende forbedre den for at tilpasse sig de behov, som medlemmerne har. Den lokale økonomi er vigtig og interessant Ofte drøftes økonomi, som om den er ens overalt. De økonomiske nyheder gælder fx overalt i hele verden, men de lokale perspektiver glemmes. Alligevel er de økonomiske forhold meget forskellige fra sted til sted, og derfor lægger JAK Medlemsbank stor vægt på at arbejde med lokale økonomiske spørgsmål. Det, som er ønskeligt, værdifuldt eller lønsomt lokalt, kan sandsynligvis ikke anvendes i den nationale eller globale økonomi. JAK Medlemsbank er til for medlemmerne, deres virksomheder og fællesskabet ikke for at give overskud eller magt. Derfor forsøger Medlemsbanken at løse opgaverne så praktisk som muligt inden for rammerne for den lokale virkelighed. Bæredygtig økonomi og afkast God økonomi kan i længden ikke baseres på forbrug af resurser af den reelle kapital. Det gælder, uanset om det drejer sig om naturlig kapital som fx jord og skov - eller andre resurser som menneskelig kunnen og arbejdskraft. Hvis man forbruger kapital, kommer nogen altid til at tabe, nu eller i fremtiden. Den bæredygtige økonomi må nødvendigvis baseres på den holdning, som de svenske bønder altid har haft: Du skal aflevere din jord efter dig i mindst lige så god stand, som den var, da du overtog den. Dette indebærer at skabe afkast gennem at anvende resurserne uden at forbruge dem. Da kan man også skelne mellem reelle værdier som jord, kundskaber, maskiner m.v. og opdigtede værdier som forventede fremtidige værdistigninger. Den såkaldte it-boble er et eksempel på, at mennesker sammen- JAK BLADET oktober

6 blandede disse former for værdier. På et tidspunkt troede mange, at aktierne ville stige i værdi i evighed uden at tænke over, hvem der skulle anvende teknikken og til hvilket formål, og hvad man ville være villig til at betale. Da virkeligheden viste sig, faldt korthuset sammen. JAK Medlemsbanks grundsyn er, at økonomien skal basere sig på et bæredygtigt afkast gennem anvendelse af den reelle kapital. Ikke på mere eller mindre realistiske forventninger om, at finansiel kapital skal vokse af sig selv. I stedet ønsker Medlemsbanken at skabe et trygt system og bidrage til virkelig bæredygtighed. JAK s medlemmer kan ved hjælp af spare-låne systemet planlægge deres økonomi og til sidst komme af med gælden. JAK Medlemsbank er på denne måde et værktøj for en langsigtet skabelse af rigtige værdier ikke for hurtigt forbrug af resurser. Dette stemmer godt overens med den nødvendige udvikling mod bæredygtighed i verden. En bæredygtighed, som indeholder økonomiske, sociale og kulturelle elementer. Lån i JAK Medlemsbank Den måde, som JAK Medlemsbank praktiserer sin virksomhed, er gennem modtagelse af indlån uden rente og låne pengene ud igen uden at beregne rente af lånet. Som medlem i JAK Medlemsbank kan man søge om et lån, hvoraf der alene skal betales et administrationsgebyr til dækning af Bankens omkostninger. Adm.gebyret ligger for tiden på 3,00 % p.a. For blancolån - dvs. lån uden sikkerhed - betales der dog 4½ % p.a. For at kunne optage et lån skal låntager have præsteret en opsparing på rentefri konto i Banken. Opsparingen skal altid balancere med lånet. Såfremt låntager har foretaget hele den nødvendige opsparing, inden lånet optages, er der ikke krav om yderligere opsparing. Er der ikke foretaget tilstrækkelig opsparing, skal låntager i lånets afviklingsperiode indsætte den nødvendige opsparing på en spærret konto, som frigives ved lånets indfrielse. Den bundne opsparing indgår som en del af den månedlige ydelse på lånet. Alle indlån i JAK Medlemsbank er uden rente og tæller med til optagelse af rentefrit lån gennem beregning af sparepoints. Jo større indestående og jo længere tid, desto flere sparepoints. Har låntager ikke selv tilstrækkeligt med sparepoints til det ønskede lån, kan der overføres sparepoints fra andre medlemmer, og dermed reduceres kravet til opsparing, samtidig med at lånet afdrages. Der ydes ikke lån mod rente i JAK Medlemsbank. Ansøgning om lån sker ved indsendelse af ansøgningsskema, som ligger på Bankens hjemmeside, ligesom der på hjemmesiden er et beregningsmodul, hvor ydelsen på et lån kan beregnes sammen med kravet til opsparing. Kursusvirksomhed JAK Medlemsbanks kursusvirksomhed er en vigtig aktivitet. Som medlemsejet bank med tydelig ideologisk profil er mange aktive medlemmer garantien for, at banken kan fortsætte med at vokse og udvikle sig både som bank og organisation. Der afholdes løbende en række kurser landet over med henblik på at oplyse om ideologien bag bankens virksomhed og om den måde, som banken arbejder med penge. Mange af kurserne afholdes lokalt af lokale resurse-medlemmer, og på den måde styrkes dels kendskabet til JAK Medlemsbank og dels det lokale fællesskab. De kurser, som tilbydes er følgende: Grundkurser for personer, som på et overordnet niveau ønsker at vide, hvad JAK Medlemsbank står for og ideen bag. Udbygget grundkursus for deltagere, der har gennemført grundkursus, og som ønsker at få et mere indgående kendskab til Banken. JAK-Skolen afholdes to gange årligt på landsplan og fungerer også som et mødested for JAK-medlemmer, der vil have udbytte af hinanden under hyggelige former. Ung-kurser, som ligeledes afholdes på landsplan og er et grundkursus for unge år. Lokalafdelinger Sverige er et geografisk stort land, og der er etableret lokalafdelinger af JAK over det meste af landet. Det er 23 lokalafdelinger, der består af medlemmer, som spreder og udvikler idéen om rentefri økonomi. I lokalafdelingerne etableres studiecirkler, udstillinger, informationsmøder, kurser og andre lokale aktiviteter. JAK Medlemsbank støtter økonomisk aktiviteter, som gennemføres lokalt. Bankens størrelse Følgende hovedtal giver et billede af den aktivitet, der på nuværende tidspunkt er i JAK Medlemsbank. Antal medlemmer Indlån mio. skr. Udlån 905 mio. skr. Egenkapital 68 mio. skr. Likviditet 356 mio. skr. Balance mio. skr. I en sammenligning med JAK i Danmark er det værd at bemærke, at alle kontohavere i Banken også skal være medlem. Tidsskrift Tidsskriftet Grus & Guld udgives af JAK Medlemsbank med 5 numre om året og udsendes til samtlige medlemmer. I tidsskriftet tages aktuelle økonomiske emner op, ligesom der oplyses om aktiviteter og nyheder fra Banken, og tidsskriftet er på denne måde et vigtigt bindeled mellem JAK og de mange medlemmer over hele Sverige. På JAK Medlemsbanks hjemmeside bindes alle aktiviteter og oplysninger sammen. Her er der også adgang til internetbanken med mulighed for saldokontrol, regningsbetaling og overførsel til andre pengeinstitutter. På hjemmesiden er der endvidere adgang til et aktivt JAK-forum, hvor der livligt drøftes mange forskellige emner, som har relation til både samfundsøkonomi generelt og JAK i særdeleshed. 6 JAK BLADET oktober 2012

7 Etisk økonomi Her beskrives, hvad JAK Medlemsbank mener med renter - og de vilkår, der efterstræbes i et holdbart økonomisk samarbejde. For at opfylde god etik, anser vi, at økonomiske mellemværender skal: Være rentefrie Ske gennem overenskomster på frivillig basis og være gennemskuelige, med høj grad af åbenhed Vilkår for en økonomisk forpligtelse må ikke for nogen part ensidigt ændres i en aftaleperiode Ske på vilkår, som ikke medfører, at der tæres på medmennesker eller naturressourcer Undgå at penge føres fra dem med kapitalbehov til dem med kapital - eller på anden måde bidrager til skævvridning af ejerskabet Undgå overskudsudbetaling til ejere af kreditformidlingen Undgå spekulation for ikke at skabe indkomster, som fremkommer gennem andet end menneskers arbejde Undgå betalinger, som udgør kompensation for risiko, så vidt den ikke sker for at dække aktuelle og rimelige omkostninger for faktiske tab Ved lån undgå kompensation med generel deflation eller inflation som motiv Kun at finansiere formål, som ikke er forbundet med kriminalitet, useriøse forretningsmetoder eller bryder med demokratiske metoder eller mod menneskelige rettigheder i henhold til FN s definition JAK BLADET oktober

8 Hvad er JAK? >> Af Jakob Mikkelsen formand for Landsforeningen JAk Landsforeningen JAK er, som navnet siger, en forening. Foreningens formål er gennem oplysning at rejse en bevægelse for gennemførelse af folkets menneskelige og økonomiske frigørelse samt arbejde for oprettelse af praktiske funktioner til gennemførelse af dette formål. Store ord, men JAKs mål er stort! Lidt historie JAK har eksisteret i næsten 82 år, og ideerne blev første gang forsøgt i lille skala for næsten 100 år siden! Det skete i Brande med udgangspunkt i et lille sted kaldet Friheden nær Fasterholdt. Enkelte erhvervsdrivende accepterede de såkaldte kvitteringer som gyldigt betalingsmiddel, men det varede kun et par år. Af forskellige årsager, som det er svært at følge til dørs, gik det i sig selv igen! I begyndelsen af 1930 erne satte JAK virkelig dagsordenen ved udstedelsen af sine andelspenge, der fik et sådant omfang, at der blev sat en lovgivningsmæssig stopper for aktiviteten. Siden har bevægelsen tordnet mod det økonomiske system og dets uretfærdige fejl med renten som den største skurk! I 1950 erne oprettedes JAK Banken, og den ekspanderede voldsomt op gennem 1960 erne. Der var mange aktive JAK lokalkredse, som var JAK bankens ideologiske bagland. Mange kunne se den økonomiske fordel i at deltage og gik med uden egentlig at forstå idegrundlaget, der ikke er specielt tilgængeligt. Så oprettedes en lang række fælleskasser og andelskasser. Nogle kom godt fra start, og andre gik hurtigt sammen med andre, hvilket sikrede deres overlevelse. Vi har gennem mange år kæmpet for at holde de praktiske funktioner kørende, hvilket har været en betydelig udfordring, og kun ganske få er tilbage! Dem skal vi værne om! Som i JAK Bankens tid kom mange med uden at have nogen interesse for den grundlæggende idé. Det har blandt andet haft den konsekvens, at nogen har prioriteret deltagelse i det fine selskab højere end at stå ved sit ideologiske grundlag. Jeg er godt klar over, at man skal være gjort af noget særligt for at kunne stå på mål for en utopisk idé, men det er netop det, der ændrer verden som det var tilfældet med økologien for 30 år siden. Kun mennesker, der er tåbelige nok til at tro, at de kan ændre verden, kommer rent faktisk til at gøre det. Det er dog ikke nok at være tåbelig - man skal også kunne stå oprejst i modvind og holde ryggen rank, når der peges fingre ad én! Rente er ikke bare rente Nøglebegrebet i JAKs ideologi har været Samfundsbanken, der skulle afløse alle banker og udstede rentefrie penge med sikkerhed i jorden! Samfundsbanken skulle være vores alle sammens bank, og ved oprettelsen af den ville et nyt økonomisk system være gennemført! Det var sådan, det så ud i JAKs ungdom sådan kort trukket op. Det helt store problem i det nuværen- 8 JAK BLADET oktober 2012

9 de økonomiske system har ifølge JAK været renterne. Derfor har et nøgleprodukt i vore JAK pengeinstitutter også været rentefrie konti. Nogle vil sige, at det var de kun på indskudssiden, da kasserne krævede rente af lånene. Jeg har altid sagt, at de opkrævede et administrationsbidrag, idet der er meget stor forskel! Nogen har svært ved at forstå, at rente ikke bare er rente. Der er meget stor forskel på, at der opkræves rente, når pengene skabes, og så at opkræve et administrationsgebyr for håndteringen af pengene i det daglige. At rente ikke kan betales, står på en af de allerførste sider i Bogen om JAK og er et uigendriveligt faktum! At det er et faktum forudsætter, at vi forstår, at rente kun er rente i skabelsesleddet. Al yderligere opkrævning af rente er egentlig blot opkrævning af omkostninger og profit, der på den ene eller anden måde kommer i cirkulation igen via udbetalinger og ikke via ny gældsstiftelse! I JAKs forslag til et nyt økonomisk system får Nationalbanken monopol på pengeskabelsen, og den skal være rentefri. Så nemt kan det gøres. Al anden opkrævning af gebyrer osv. vil ikke skabe ny gæld, da den i princippet kan betales med de penge, der opkræves! Nye toner Det er åbenlyst, at vedvarende kritik af systemet ikke fører til noget, hvis man ikke kan vække interesse for et alternativ. Derfor har det været særdeles frugtbart at gå fra at kritisere til at skitsere nye løsninger. Ikke at de er nye i JAK sammenhæng, men gennem arbejdet i Syntesetanken er det lykkedes at modernisere JAKs tanker, så de bliver tilgængelige og kan forstås i moderne tid, hvilket vore pengeinstitutter har efterspurgt i mange år. Det er lykkedes at komme ud til nye grupper og især at komme med en positiv tilgang og kunne referere til andre, der påpeger nogle af de samme svagheder. Vi er nu kommet frem til at tale om vort forslag til nyt system i stedet for blot at snakke om det dårlige ved det gamle og især bare at skælde ud på renterne. Det er også det, der afspejles i vort nye logo, som jeg personligt er rigtig glad for! Syntesetanken Inden for det seneste par år har vi taget mere fat på det økonomiske med indlæg, der fortæller om arbejdet i Syntesetanken, som det nu er kommet til at hedde. I begyndelsen hed det arbejdsgruppe omkring bæredygtig økonomi, hvilket er ret upræcist, da ordet bæredygtig efterhånden bruges om alt fra økologi til roundup! Ved at give gruppen et navn frem for en betegnelse fik gruppen også mere identitet! Arbejdet ændrede sig ikke, ud over at vi til stadighed bevæger os fremad. JAK bidrager i gruppen med sin forståelse af de økonomiske systemer samt forslag til løsninger. I Syntesetankens arbejde fylder dette rigtig meget, idet (banksystemets) pengeskabelse og rentens (skadelige) virkninger er helt centrale elementer i en omstilling til et bæredygtigt (i ordets bedste betydning) økonomisk system. JAK gruppens arbejde i Syntesetanken har kunnet følges i JAK bladet gennem de seneste par år. Ligeledes har læserne kunnet få et lille indblik i de øvrige aktørers arbejde i Syntesetanken. Syntesetanken er således en tænketank, altså et sted hvor tanker fødes og udvikles. Artiklerne om arbejdet i Syntesetanken er ikke færdige rapporter, men derimod et tilbud om indblik i tænketankens arbejde, så medlemmer og læsere kan give deres besyv med. Der har hen over foråret været arrangeret møder i København, Odense og Århus, ligesom der på de fleste regioners årsmøder i februar og Lands- JAK BLADET oktober

10 foreningens repræsentantskabsmøder det seneste par år var mulighed for at få et indblik i JAKs og Syntesetankens arbejde. Oprindeligt var det ideen, at langt flere interessegrupper skulle være med i arbejdet om udvikling af en model for en bæredygtig samfundsstruktur, men der var ganske enkelt ikke økonomisk grundlag for at gennemføre så stort et projekt. Derfor var det kun de nuværende tre grupper - repræsentanter fra JAK, Retsforbundet og BIEN (Basisindkomstbevægelsen) - der gik med. Syntesetanken er ikke JAK Det er vigtigt for mig på dette sted at understrege, at JAK står på mål for sin deltagelse i det udviklingsarbejde, der foregår i Syntesetanken som helhed. Det betyder dog ikke, at vi har forladt vores grundlag med gennemførelsen af et rentefrit økonomisk system som vort primære mål. Men ligesom vi tidligere har kunnet bringe artikler om alternative syn på sundhed, biodynamisk jordbrug og lignende emner, uden at det blev indlemmet i JAKs formål, således bringer vi også artikler om emner, der ligger tæt op ad JAKs ideer, og som måske endda understøtter gennemførelsen af JAKs forslag til et nyt økonomisk system. Det betyder dog på den anden side heller ikke, at gennemførelsen at folkets menneskelige og økonomiske frigørelse begrænser sig til oprettelsen af en rentefri samfundsbank, men det er der jo heller ikke nogen, der for alvor har ment! For en halv snes år siden bad vi vore medlemmer definere, hvad JAK er, og de fandt frem til følgende: JAK arbejder for et etisk forsvarligt økonomisk system JAKs ideologi rækker langt videre end økonomi JAK er et reelt demokrati, hvor alle har indflydelse JAK deltager aktivt i samfundsdebatten JAK har praktiske funktioner, der afspejler ideologien system, der grundlæggende bygger på det menneskesyn, der fra JAKs tidligste tid dannede grundlaget for JAKs arbejde. Det er der ikke ændret på overhovedet. Det er muligt, at der er kommet andre vinkler på, og at der bruges lidt andre ord, men målet med vort arbejde er der ikke ændret på overhovedet. Arbejdet i Syntesetanken har sat arbejdet i perspektiv, idet der også andre steder i verden er folk, der tænker nyt på det økonomiske område. Det lader vi os selvfølgelig inspirere af, ligesom vi håber at kunne inspirere andre med vore tanker. Ingen kan siges at have patent på sandheden! heller ikke JAK! Arbejdet i vore pengeinstitutter Arbejdet i vore pengeinstitutter bygger på JAKs vision om et mere retfærdigt og bæredygtigt økonomisk system. Pengeinstitutterne er nødt til at være pragmatiske i deres arbejde og tilpasse sig livet i et økonomisk system, der helt åbenlyst arbejder for det modsatte af det, vi står for. Det er en kunst at balancere her! Derfor er der også brug for et nært og tillidsfuldt samarbejde, hvor vi støtter hinanden. Landsforeningen markedsfører JAK pengeinstitutterne, og pengeinstitutterne understøtter arbejdet med udviklingen af JAKs tanker og er med til at udbrede dem. Jeg kan selvfølgelig ikke se hvor mange, der rent faktisk flytter til et JAK pengeinstitut efter at have mødt JAKs tanker om et nyt økonomisk system, men jeg ved helt sikkert, at der er langt flere, der hører om JAK for første gang nu, end der var for tre år siden! Det er vigtigt for mig, at vore pengeinstitutter eksisterer og arbejder på grundlag af JAKs værdisæt og holdninger til rente. Vore pengeinstitutter er det levende bevis på, at det ikke kun er romantisk snak, når vi taler om at gennemføre et rentefrit økonomisk system. De er beviset på, at man kan tænke anderledes om penge, og at man kan have et anderledes forhold til penge. Jeg er klar over, at man som tidligere nævnt til tider kan være under pres også internt og blive betragtet som naive og måske endda nærmest latterlige, hvis man vedstår sig JAKs værdisæt! Det ændrer dog ikke ved, at JAK har et bud på et retfærdigt økonomisk system, og at det er tanken og sammenholdet omkring den tanke, der er årsagen til, at JAK pengeinstitutterne overhovedet eksisterer! Derfor mener jeg meget præcist vore, når jeg siger vore pengeinstitutter ikke kun bestyrelsernes, medarbejdernes eller kundernes, men hele bevægelsens pengeinstitutter! Denne følelse er jeg sikker på, at andre end jeg kender efter de fusioner, der er sket gennem årene. Selv om jeg kun bruger et af dem, føler jeg stolthed, hvis et andet JAK pengeinstitut fremhæves for noget positivt, og bliver ked af det, hvis nogle bliver ramt af det modsatte! JAK arbejder med udviklingen af et bæredygtigt rentefrit økonomisk 10 JAK BLADET oktober 2012

11 Landsforeningens struktur Landsforeningen er en forening med syv valgdistrikter, hvor medlemmerne vælger et antal delegerede til Landsforeningens repræsentantskab. Hvert af JAK pengeinstitutterne udpeger også et af sine bestyrelsesmedlemmer til repræsentantskabet. Der er ikke nødvendigvis nogen sammenhæng mellem et medlemskab af Landsforeningen JAK og at være bruger i et JAK pengeinstitut! Der findes medlemmer af Landsforeningen JAK, der ikke bruger et JAK pengeinstitut, og der findes brugere af JAK pengeinstitutter, som ikke er medlemmer af Landsforeningen! Det ville være rigtig dejligt, hvis det ikke var sådan, men det er det, og det er ikke helt uden risici! Afstanden kan blive for stor, eller der kan ske forkerte prioriteringer, som det tidligere er sket! En større samhørighed vil være til gensidig fordel eller som det hedder på nudansk: en win-win-situation! JAK bladet og redaktionsudvalget Kigger man tilbage i JAK bladet for nogle år siden, kan man også se, at indholdet på den ene side har været opbakning til andelskasserne, portrætter af kasserne, samt kundeportrætter af forskellig karakter - og på den anden side en løbende debat om løst og fast omkring JAK og medlemmernes interessesfære samt meddelelser fra Landsforening og lokalkredse. På et tidspunkt tog en lille gruppe fat på en fornyelse af bladet. Resultatet blev en betydelig klarere profil med temaer, stadig med emnevalg inden for en bred periferi af temaer om nævnte emner! Målet med opstramningen var et blad med en skarpere profil, dels med en tydeligere profil på det økonomiske og dels med en tydeligere markeret profil på det grønne/sundhedsmæssige område, så bladet kunne skabe et billede af JAK som et grønt tilbud med appel til den del af befolkningen, der er åbne over for økologi og alternative tankegange i livet! Det vigtigste udvalg i Landsforeningen er JAK bladets redaktionsudvalg, hvor bladet bliver til. Her sidder både repræsentanter for Landsforeningen og for JAK pengeinstitutterne. Det er Landsforeningens bestyrelse, der sammensætter udvalget! JAK bladet er JAKs medie for kommunikation til omverdenen både til medlemmer og brugere. Bladet indeholder således en god blanding af oplysende artikler om JAKs ideologi, information fra pengeinstitutterne, artikler om økonomi generelt, debatoplæg og orienterende artikler inden for JAKs interessefelt samt læserindlæg! Det er klart, at alt hvad der står i bladet, ikke kan være udtryk for Landsforeningens holdninger! Sådan har det altid været, og sådan skal det også være! Ellers vil det jo være en censureret informationsfolder! På det seneste er Folkesparekassen og JAK andelskassen Slagelse begyndt at bruge JAK bladet til meddelelser til deres brugere og garanter/andelshavere. Det er meget positivt og en bevægelse i den rigtige retning. JAK Fonden JAK Fonden har til formål at opsamle økonomiske midler til støtte for et alment formål inden for JAKs interessesfære. Se artiklen på side 18 her i bladet! Midlerne i fonden er skænket af personer, der ønsker at støtte JAKs arbejde, uden at en siddende bestyrelse bare kan bruge pengene her og nu. Fonden er et rigtig godt sted at samle gamle fonde, stiftet af taknemmelige JAK folk, og støtte JAK arbejdet generelt med økonomiske tilskud. Der findes en del af disse mindefonde stadigvæk, og jeg vil opfordre til, at midlerne i disse fonde overdrages JAK Fonden, der i langt de fleste tilfælde vil opfylde betingelserne for at modtage midlerne ved nedlæggelse af mindefondene! Fondens midler går dels til støtte af konkrete projekter, der ligger inden for JAKs værdimæssige ramme samt uddannelseslån. Desuden arbejdes der konstant med udvikling af formålene! JAK Fondens bestyrelse består af tre selvsupplerende medlemmer samt to udpeget af Landsforeningens bestyrelse! Et fælles mål Landsforeningen og JAK pengeinstitutterne har således et fælles mål, nemlig et tilbud om etisk forsvarlig bankdrift samt udviklingen af et bæredygtigt økonomisk system. Disse to ting må nødvendigvis gå hånd i hånd. Derfor inviterer jeg hermed alle brugere af vore JAK pengeinstitutter til at deltage i Landsforeningens arbejde på det niveau, det nu er muligt og interessant. Det kan være at møde op på møderne i regionerne! Vi har brug for at arbejde med strukturen, så der bliver en større grad af involvering af medlemmerne og helst også brugerne af vore pengeinstitutter! Vi har jo alle et fælles mål, nemlig gennemførelsen af et retfærdigt økonomisk system. Lige nu diskuterer vi så, hvordan det gøres, og om det bedst kan gøres i samarbejde med andre bevægelser med de samme grundlæggende værdier! Du kan være med til at forme fremtiden! Du er meget velkommen! Og husk: - en ny tid vindes kun ved et arbejde derfor - ikke ved vold, ej heller ved kunstgreb, men ved jævn sund fornuft! JAK BLADET oktober

12 syntesetanken efteråret 2012 >> Af Jakob Mikkelsen formand for LANdsfoRENiNGEN JAk Arbejdet i syntesetankens økonomigruppe er lige nu centreret omkring forholdet til udlandet. det er klart, at når vi i danmark eller en gruppe lande gennemfører så drastiske ændringer i det økonomiske system, må det også indebære en risiko for problemer i forhold til udlandet. Vil vi få en tilstrømning af kapital, eller vil vi få en kapitalfl ugt? Begge dele er muligt, så hvordan styrer man nu lige det? sideløbende arbejdes der på fremstillingen af en kort beskrivelse af syntesetankens tanker. det skal være en kort og forholdsvis lettilgængelig beskrivelse. det er en ret stor udfordring større end man skulle tro! Når den er på plads, skal der laves små videoklip, der hver for sig beskriver emnerne i vort arbejde! i løbet af foråret har syntesetanken afholdt en række foredrag i københavn. Emnerne har været: Hvor kommer pengene fra, om pengeskabelsen (Uffe Madsen) - Rentens skadelige virkninger, et oplæg til et andet økonomisk system (Uffe Madsen) - Basisindkomst, hvordan virker det? (Erik Christensen) - Grundskyld, hvorfor og hvordan? (Poul Gerhard kristiansen). møderne har været interessante og udviklende for vore ideer, selv om man kunne have forventet et betydeligt større fremmøde. ikke desto mindre er jeg fortrøstningsfuld, idet nye mennesker hele tiden får viden om vort arbejde og vor tankegang. det er nemlig mest nye ansigter, vi ser til møderne mennesker, der er åbne for nytænkning! i maj/juni var turen så kommet til odense og Århus, hvor to af ovennævnte foredrag har været afholdt. Tilslutningen har været bedre end i københavn. også her har der været god interesse og diskussion. i efteråret skal vi så høre de to sidste i foredragsrækken, før vi forsøger at etablere arbejdsgrupper i de to byer, så udviklingen af syntesetankens ideer kan slå rod. Arbejdet i arbejdsgrupperne vil være nyskabende, da det er her, der vil kunne udvikles nye billeder af den samtænkning, som ligger af de tre tankesæt i syntesetanken, samt forholdet til miljøet. det bliver spændende at få sat fl ere ord og skitser på indretningen af et rentefrit fi nansieringssystem, at se hvordan og om deltagerne kan beskrive et samfund med en grundskyld, der kan neutralisere/eliminere jordens handelspris samt beskrive et samfund med basisindkomst som eksistensgrundlag. Er det noget, JAk folk skal involvere sig i? Ja, så absolut! det er jo netop på den måde, man får indfl ydelse og får indsigt. Jeg forudser spændende aftener med god debat, og jeg mener helt klart, vi som forening har noget at byde på her. der er jo ikke nogen, som kommer med sandheden her, men kun med indspark til en god og udviklende debat om en ny økonomisk model. Jeg mener, vi kan konstatere, at den kommunistiske model spillede fallit ved murens fald, og på samme måde må jeg konstatere, at den kapitalistiske model, som vi kender den i den vestlige verden, har haft så alvorlige fejl og mangler, at vi er forpligtet til at forsøge at skitsere noget tredje. det er det, vi gør her. JAk har i 80 år forsøgt at komme igennem med forslag om et nyt økonomisk system, uden at det er lykkedes. Nu er det lykkedes at få vor idé sat lidt mere på dagsordenen ved at tænke den sammen med andre, så lad os så give det en chance hvem ved, hvad der kan opstå af gode ideer. det er jo sjældent, at det går, som man forestiller sig i en sådan proces. Jeg bliver nødt til her at understrege, at der ikke er tale om noget, som specielt skal appellere til en bestemt politisk fl øj eller noget bestemt politisk parti tvært om: Jeg mener, tiden for et ændret syn på farver i politik er inde. Alt for meget går op i hat og briller, fordi folk kun ser farver og ikke ideer. dette må meget gerne være en politikerfri zone, hvor vi fordomsfrit kan drøfte ideernes muligheder! Du inviteres hermed til at deltage! se mødedatoer for møder om grundskyld og basisindkomst i annoncen på side 24 her i bladet! 12 JAK BLADET oktober 2012

13 i Folkesparekassen Garantinformation / oktober 2012 Bæredygtighed og finans - hånd i hånd? Din bank i lommen Tekst: Chresten Ibsen/ chib pressebureau Når folk tænker pengeinstitutter i dag popper store koncerner, spekulation, profit og krise ofte op som de første billeder. De færreste tænker, at økonomi har særligt meget med bæredygtighed at gøre. Der er vi heldigvis lidt anderledes i Folkesparekassen. Bæredygtighed er nok det ord, der løber som en rød tråd gennem alt, hvad vi foretager os i Folkesparekassen i dag. Vi vil gerne bidrage til et bæredygtigt miljø, vi ser det som vores opgave, at kunderne har en bæredygtig privatøkonomi, og vi tænker også, at Folkesparekassen selv skal være så bæredygtig som muligt. Mere overordnet ønsker vi, at finansverdenen bliver mere bæredygtig. Både i det små - men også i det store, udtaler direktør Martha Petersen. Det handler dybest set om, at ting skal kunne holde på den lange bane, at holde fødderne på jorden og at opføre sig ordentligt. Bæredygtigt miljø Bæredygtigt miljø handler om at mindske energiforbruget. Det kan være i det små, hvor man smider det grønne affald ud i komposten i stedet for at sende det med renovationen på lossepladsen. Det kan være at skifte til energirigtige el-pærer, efterisolere for at spare på varmeudgifterne eller opsætte solceller for at få en CO 2 - venlig energikilde. Det er måske ikke alle, der lige får det gjort. Men de fleste kan godt se, at det gavner - både økonomien og miljøet. I Folkesparekassen vil vi gerne skubbe lidt til beslutningen derhjemme. Derfor har vi for eksempel Grønne Energilån, der giver fordele til den, der gerne vil reducere miljøbelastningen, forklarer Martha Petersen. Det samme gælder Folkesparekassens grønne billån. Her afhænger renten af bilens brændstoføkonomi. Folkesparekassen udbyder billån med rentesatser helt ned til 5%. Bæredygtig privatøkonomi Det bliver også billigere i længden, hvis man vælger solceller til at supplere med strøm til huset. Så selv om det er en investering nu, kommer pengene tilbage igen som besparelser. Det medvirker til en bæredygtig privatøkonomi, fortsætter direktøren. Sådan tænker rådgiverne også i Folkesparekassens tre filialer i Silkeborg, Aarhus og Odense. De lytter til kundernes behov og prøver at vejlede sådan, at privatøkonomien hænger ordentlig sammen. Dette altid ud fra hvad den enkelte kunde er bedst tjent med og ikke ud fra ugens salgskampagne. Familiens indtægter og udgifter skal hænge sammen. Det er en væsentlig del af en bæredygtig privatøkonomi, understreger Martha Petersen. Folkesparekassen er selv bæredygtig Når det kommer til Folkesparekassen selv handler bæredygtighed om flere ting. At sparekassen udvikler sig i takt med tiden og desuden forvalter pengene fornuftigt. >>>> Folkesparekassens netbank findes nu også som en applikation til din iphone eller Android smartphone. Mobilbank er din bank og dine konti i lommen overalt, hvor du går og nårsomhelst, du har brug for det. Det smarte ved Mobilbanken er, at din telefon altid er tændt, så du skal ikke vente på, at din computer starter op. Derudover er muligheden for at overføre penge og se, hvad der står på din konto, kun nogle få tryk væk. Applikationen hedder Mobilbanken og kan downloades helt gratis fra din App Store eller fra Google Play. Når du har installeret applikationen på din telefon skal den tilmeldes i din netbank.

14 NYT fra Folkesparekassen Større nedskrivninger dækkes af forbedret indtjening - næsten Af Martha Petersen, direktør Regnskabet viser en markant forbedret basisindtjening. Imidlertid har det været nødvendigt at nedskrive et større beløb på kundeengagementer. Folkesparekassen må derfor konstatere et negativt resultat på 388 t.kr. for første halvår Driftsresultat Ses på nettorente- og gebyrindtægter er disse steget med 26,4% i forhold til 1. halvår Indtægterne er steget fra 11,0 mio. kr. til 13,9 mio. kr. Samtidig er omkostningerne kun steget med 14,3% fra 10,0 mio. kr. til 11,5 mio. kr. Ses på basisindtjeningen, der er resultat før kursreguleringer, nedskrivninger og skat, har der været en stigning fra 0,5 mio. kr. i første halvår 2011 til 1,8 mio. kr. i første halvår Desværre har det været nødvendigt at nedskrive 3,2 mio. kr. på engagementer. En del pengeinstitutter har store nedskrivninger her ved halvåret, som forklares med Finanstilsynets skærpede regler. Det er ikke forklaringen i Folkesparekassen. Her handler det om, at nogle kunder af den ene eller anden grund er kommet i en situation, hvor de ikke kan betale renter og afdrag på deres gæld. En del af nedskrivningerne kan henføres til et enkelt større nødlidende engagement. Derudover er der nogle mindre engagementer, hvor kunderne har eller risikerer at få økonomiske problemer. Balance Folkesparekassens balance er steget fra 485 mio. kr. ved udgangen af 2011 til 518 mio. kr. ved halvåret Det er en stigning på 6,8%. Udlånet er steget fra 258 mio. kr. til 272 mio. kr. i samme periode. Det er en vækst på 14 mio. kr. Heraf kan 9,3 mio. kr. henføres til engagementer, der blev overtaget i forbindelse med sammenlægningen med J.A.K. Andelskassen Varde. Det kan samtidig konstateres, at 66% af væksten på udlån er til lavt forrentet udlån, som er baseret på opsparing uden rente. Indlån er steget fra 357 mio. kr. til 392 mio. kr. ved halvåret, svarende til en stigning på 9,8%. En forholdsmæssig del af stigningen kan også henføres til kunder fra J.A.K. Andelskassen Varde. Men derudover er der generelt en stor stigning i indlån. Det er udtryk for en stor opsparingslyst hos kunderne. Endvidere har Folkesparekassen fået en del nye kunder, der har ønsket at indskyde penge på indlånskonti. 75% af indlånet er indskudt på rentefrie konti. Egenkapital og solvens Sparekassens egenkapital udgør 62,8 mio. kr. Det er en stigning på 2,4 mio. kr. i halvåret. En stor del af stigningen skyldes sammenlægningen med J.A.K. Andelskassen Varde. Folkesparekassens solvens udgør 16,8% pr. 30. juni 2012 mod 17,1% ultimo Solvensbehovet er beregnet til 12,05%. Den solvensmæssige overdækning er dermed 4,75%. Kunder og garanter Folkesparekassen har i første halvår haft en vækst i antal kunder på 414 og har nu kunder. Derudover har der været i fremgang i antal garanter på 208. Der er i dag garanter, hvilket svarer til, at cirka hver anden kunde støtter op omkring Folkesparekassen med kapital. En del af de nye kunder og garanter kommer fra J.A.K. Andelskassen Varde, men derudover konstaterer filialerne også et stigende antal henvendelser fra nye kunder. Resultatopgørelse for perioden 1. januar til 30. juni 2012 (i kr.) 1. halvår halvår 2011 Renteindtægter Renteudgifter Netto renteindtægter Udbytte af kapitalandele Gebyr og provisionsindtægter Afgivne gebyrer og provisionsudgifter Netto rente- og gebyrindtægter Kursreguleringer Andre ordinære indtægter Udgifter til personale og administration Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver Andre ordinære udgifter Nedskrivninger på udlån m.v Ordinært resultat før skat Ekstraordinære poster 0 0 Resultat før skat Skat Periodens resultat Balance pr. 30. juni 2012 (i kr.) 30/ Aktiver 31/ Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris Obligationer til dagsværdi Aktier mv Grunde og bygninger i alt Øvrige materielle aktiver Midlertidigt overtagne aktiver 0 0 Andre aktiver Aktiverede skatteaktiver Aktiver i alt Passiver Gæld til kreditinstitutter og centralbanker Indlån og anden gæld Andre passiver Periodeafgrænsningsposter 0 0 Hensatte forpligtelser Egenkapital Garantikapital Opskrivningshenlæggelser Overført overskud fra tidligere år Egenkapital i alt Passiver i alt Eventualforpligtelser Garantier mv Andre forpligtelser 0 0 Ikke-balanceførte poster i alt

15 Garantinformation / oktober 2012 >>>> Vi spekulerer ikke i hverken aktier eller valuta for egen regning. Hvis vores kunder ønsker at spekulere for lånte penge, altså indgå i gearede investeringer, må de gå andre steder hen. Vi respekterer, at Folkesparekassen er kundernes pengeinstitut, og det skal gerne være et pengeinstitut, der er solidt - også i krisetider. Derfor skal vi tjene penge. De skal ikke udbetales til aktionærer eller andre som udbytte, men lægges på kistebunden til brug i tider med modvind. Vi vil hellere sikre vores kunder en sund sparekasse, der ikke er så dyr at være kunde i. Det tror jeg også kunderne bedst kan lide i længden, vurderer Martha Petersen. Hun og Folkesparekassen støtter i øvrigt gerne projekter, forskning og initiativer, der handler om at finde nye og mere bæredygtige løsninger. Bæredygtig bankverden Sidst - men ikke mindst - betyder det noget for Folkesparekassen at være en del af en bæredygtig bankverden. Med finanskrisen har vi fået øje på en finansbranche, der har lukket sig om sig selv og - for almindelige mennesker - været fuldstændig uigennemskuelig. Det er simpelt hen ikke godt nok. Det kan vi ikke byde hinanden. Bankerne er i bund og grund kunderne. Uden kunder er der ingen pengeinstitutter. Alle har jo en konto. Vi ønsker at undgå spekulation, og at tingene går for vidt i jagten på overskud for enhver pris. Branchen er stadig i færd med at rydde op efter Fem bæredygtige fra Folkesparekassen: - vi arbejder for: 1. En bæredygtig samfundsøkonomi 2. En bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer 3. At være et bæredygtigt pengeinstitut 4. At kunden får en bæredygtig økonomi 5. At yde støtte til bæredygtige projekter eksempler på banker, der ikke har handlet efter god sund fornuft, og hvor grådighed har sat dagsordenen. Det er træls, især fordi vi andre skal være med til at betale oprydningen. Men på sigt er det godt, at vi får renset ud, og at der kommer mere styr på sektoren, runder Martha Petersen af. En helt særlig ildsjæl Tekst og foto: Bjarke Kirkegaard Nielsen/ chib pressebureau Det kan - paradoksalt nok - være svært at skaffe penge til projekter der forebygger, mens det er nemt at skaffe penge, når katastrofen er sket. Men med Folkesparekassens støtte lykkes det Peter Jensen fra Friland at hjælpe mennesker over hele kloden med at komme ud af teltlejre og starte et nyt liv i nye, sikre og bæredygtige huse. Peter Jensen har de sidste 7½ år boet i en rygsæk. Han har rejst rundt i verden og specialiseret sig i at bygge bæredygtige boliger af materialer, som findes i de områder, boligerne bygges. Halm, jord, træ og sandsække er nogle af de materialer, som de billige huse består af. Udover at være billige og bæredygtige er husene også jordskælvssikrede, orkansikrede og i stand til at modstå store mængder vand. Derfor er de ideelle i den 3. verden, hvor naturen er mere ekstrem end herhjemme. Bygninger i Nepal Peter har blandt andet bygget flere bygninger i Nepal. Her har befolkningen ikke været vant til at isolere deres huse. Når temperaturen rammer -20 grader udenfor, er temperatuen inde i husene også -20 grader. Med de nye isolerede huse har nepaleserne fået hjem, der kan holde en temperatur på +20 grader. Det har givet dem en noget lettere hverdag, og det er i bund og grund Peter Jensens ambition med projektet. Vi vil hjælpe fattige i den 3. verden til et nemmere liv. I Nepal kender folk ikke til isolering, det laver vi om på. I Afrika er der flere steder, hvor folk ikke kender til tagrender. I stedet for at anvende regnvandet, bruger de 4 timer om dagen på at hente vand. Der skal så lidt til at hjælpe dem, fortæller Peter Jensen. Huse til flygtningelejre Udover at henvende sig direkte til de fattige folk i den 3. verden, håber Peter også, at hjælpeorganisationer vil tage imod de nye huse. Flere steder sidder folk i teltlejre i 40 år uden noget håb for at komme i gang med livet igen. Med eksempelvis et halmhus kan disse mennesker selv bygge et hjem, som er solidt og billigt. Det vil give de mennesker et håb om en fremtid. Det vil kickstarte deres liv igen, og gøre deres svære situation lidt nemmere. Udfordringen Den store udfordring for Peter er at skaffe penge til sine huse. Alt hvad >>>> Peter Jensen og Mother Earth Buildings Peter har bygget 22 halmhuse og 12 træhuse verden over. Han og kæresten Ashley har netop startet Mother Earth Buildings. En non-profit-organisation, der har som mål at lære folk at bygge disse huse gennem e-bøger med step-by-step vejledninger. Du kan læse mere om projektet på

16 NYT fra Folkesparekassen Herningvej Silkeborg Tlf Banegårdsgade Aarhus C Tlf Kronprinsensgade 7B 5000 Odense C Tlf >>>> han laver rundt omkring i verden er forebyggende. Hans huse sikrer folk mod den store katastrofe. I Nepal kan et enkelt jordskælv koste op mod 1 million mennesker livet, fordi de bor i usikre bygninger. Desværre har det vist sig at være problematisk at skaffe penge til forebyggende arbejde. Vi står lige nu og mangler 1½ million kroner til at bygge nogle bygninger og til at lave e-bøger på vores hjemmeside, så folk over hele verden kan se, hvor nemt det er at bygge disse huse. Jeg kunne så let som ingenting skaffe 100 millioner dollars, hvis katastrofen allerede var sket, men det er straks sværere at finde midler til forebyggende arbejde, fortæller Peter Jensen. Peter ønsker egentlig ikke at brokke sig. Han er et positivt menneske, som tror på de gode eksempler. Som han selv siger, så vil han være praktiker og ikke prædikant. Vagn er 65 og vild med netbank Tekst: Bjarke Kirkegaard Nielsen/ chib pressebureau Foto: Folkesparekassen Vagn Toft Nielsen er i dag storbruger af Folkesparekassens netbank. Sådan har det ikke altid været. Den tidligere skolelærer, som endnu ikke har skiftet checkhæftet ud med dankort, har altid betalt sine regninger i Folkesparekassen og på posthuset. Da Vagn Toft Nielsen sidste år skulle købe fast ejendom for første gang i sit liv, måtte han undervises i de forskellige termer, et huskøb indeholder. Kunderådgiver, Gitte Iversen stod for frustreret over at blive logget af, hvis betalingen tog for lang tid. Nu betaler han alle sine regninger over netbank. Siden jul er det blevet til betalinger, og i dag har han absolut ingen betænkeligheder ved at benytte sig af netbank. Hej, Vagn! Vagn er i dag glad for, at han tog sig sammen til blive venner med netbank. Det har ikke ligefrem ændret hans liv, men det har gjort nogle ting nemmere. Faktisk savner han kun den fysiske kontakt til sparekassen som langsomt forsvinder. Jeg bliver Lyspunktet Peter har dog fået en masse støtte fra Folkesparekassen. Det er han meget taknemmelig for. Folkesparekassen er utrolige. De har ydet mig en stor støtte, også selvom det, jeg kommer med nogle gange bare er ideer, så oplever jeg, at de tror på mig. Det er virkelig rørende, og jeg kan ikke beskrive, hvor meget det betyder for mig, siger en tydelig berørt Peter Jensen. Peter bruger lige nu hele sin tid på at søge penge. Han vil derfor gerne opfordre folk, som kan følge hans gode ide, til at yde en støtte. Hver en krone, vil være med til at gøre en forskel for rigtig mange mennesker, slår Peter Jensen fast. Rettelse: I artiklen Er 100 pengeinstitutter for mange? i juli-udgaven af JAK-Bladet stod fejlagtigt, at Den jyske Sparekasse for kr. plus moms købte en ny og revideret udgave af NIRO Invests liste, hvor Den jyske Sparekasse var rykket adskillige pladser op. Men den pris er forkert kr. er prisen for at købe et enkelt eksemplar af NIRO Invests liste - til egen læsning. Hvad det har kostet Den jyske Sparekasse at få NIRO Invest til at udarbejde en ny liste, vides ikke. undervisningen, som foregik under fire øjne og varede i alt cirka 3 timer. Flere gange opfordrede hun Vagn til at få netbank. Til sidst overgav han sig og gik i gang med projektet. Den svære start Det svære var at træffe beslutningen om at springe ud i det. At sige til sig selv, nu gør du det, fortæller Vagn, mens han slår hænderne mod terrassebordets voksdug. Gennem sine mange år som skolelærer har Vagn stiftet bekendtskab med computere, men da han ikke følte sig som en superbruger, gik han forsigtigt til værks, da han skulle begynde sit eventyr med netbank. Jeg startede med en regning på 180 kr, så gjorde det ikke så meget, hvis det gik galt. Jeg måtte ringe til banken to gange, før det lykkedes mig at få betalt girokortet, fortæller Vagn Toft Nielsen, der især blev altid hilst med et, hej Vagn, når jeg kommer ind i sparekassen. Det gør, at pengeinstituttet ikke er så højtideligt og kirkeagtigt. Det er mere som en pølsevogn, hvor man bestiller to pølser med brød, og snakker om hvordan det går, fastslår Vagn, som har svært ved at skjule sin begejstring for Folkesparekassen. En revolution At lære at bruge netbank var for Vagn en revolution på højde med at sende den første . Han anbefaler alle at lære at bruge netbank, da det både er nemmere og billigere for brugeren men også for sparekassen. Derudover er han også sikker på, at netbank er fremtiden. Som jeg plejer at sige, IT og sex er kommet for at blive, griner Vagn Toft Nielsen, mens han tømmer sin kop for kaffe. FSJAK0912

17 indkaldelse Til repræsentantskabsmøde der indkaldes hermed til repræsentantskabsmøde lørdag den 13. oktober kl på mødecenter odense, skibhus 17:48, Buchwaldsgade 48, 5000 odense C Dagens program: kl morgenbuffet med kaffe/te, rundstykke med pålæg kl Repræsentantskabsmødet starter med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Valg af to stemmetællere, der ikke må være medlemmer af bestyrelsen 3. Valg af to referenter 4. Bestyrelsens orientering om året hidtil 5. Budgetopfølgning og orientering om økonomi og medlemstal 6. Eventuelt kl frokostbuffet inkl. 1 øl eller sodavand JORD K PITA T KA L kl Efter den formelle del af repræsentantskabsmødet følger vi op på forårets succes med en fortæller udefra, og vi har været så heldige at få en aftale i stand med Jens Galschiøt. Tiltlen på foredraget er: kan man røre verden med en klump voks? Jens Galschiøt arbejder mest med at bekæmpe verdens uretfærdigheder ved at opsætte skulpturer på steder og pladser i større byer verden over. skulpturerne er for det meste skabt i bronze og for egne midler. Jens Galschiøt har lavet skulpturinstallationer mange steder. Bl.a. opstilling af 22 tonstunge min indre svinehund (1993), skulpturer i Europa (ulovlig street art), skamstøtten i Hongkong, mexico og Brasilien, Hungermarchen (2002), i Guds Navn (2006), The Color orange (2008), fundamentalisme 2011/12. der vil være en pause med kaffe og kagebuffet i løbet af eftermiddagen. kl Repræsentantskabsmødet afsluttes Tilmelding til sekretariatet på tlf eller senest den 10. oktober. se Landsforeningens hjemmeside under aktiviteter, der opdateres løbende. JaK danmark JAk vil gerne holde så tæt kontakt til medlemmerne som muligt. det kan vi gøre via facebook. derfor opfordrer vi til at følge os på facebook, hvor vi konstant slår aktuelle nyheder op. find os på JAk danmark (den med logoet) og tryk synes godt om, så får du besked, når der kommer relevante oplysninger om JAk. JAK BLADET oktober

18 JaK Fonden JaK Fonden blev stiftet i 1990 med det formål at yde støtte til landsforeningen JaK. Hensigten var at modtage donationer fra medlemmer af JaK og kunder i JaK pengeinstitutterne samt andre interesserede personer, som ville sikre sig, at midlerne gik til det ønskede formål. i 1998 blev fondens formål udvidet til følgende formulering, som stadig er gældende: siden fondens start er der ydet donationer til fonden på i alt kr., som er skænket af: Ud over de indbetalte donationer har en række personer overdraget rentefrie lånemuligheder i JAk pengeinstitutterne til fonden. disse lånemuligheder anvendes sammen med fondens egen lånemulighed, der er optjent gennem garant- og andelsbeviserne, som rentefrie uddannelseslån til unge mennesker. fonden disponerer på nuværende tidspunkt over ca. 6,0 mill. rentefrie årskroner. Fondens formål er at virke for fremme af humanitet, tolerance og næstekærlighed i teori og praksis såvel inden for som uden for Danmarks grænser. Hensigten i den forbindelse er at give støtte til aktiviteter, der udbreder kendskabet til Jaks ideologi (Jord arbejde kapital) til fremme af økonomisk og åndelig frigørelse. fonden blev etableret gennem en donation fra fhv. skotøjshandler og biavler Jens marinus Revsbech sørensen, ørsted på djursland, som i 1990 skænkede et beløb på kr., og samtidig indsatte han fonden som universalarving, idet han ikke havde nære familiemedlemmer. Han afgik ved døden i 1996, hvorefter fonden overtog hans ejendomme, kunstgenstande samt andre aktiver. de samlede værdier, som gennem salg af aktiverne dermed tilfl ød fonden, blev på kr.. Efterfølgende har Landsforeningen JAk overført midlerne fra K. E. Kristiansens Mindefond Frederik K. Kristiansens Mindefond Peter Madsens Mindefond til JAk fonden. Jens Marinus Revsbech Sørensen kr. Landsforeningen JAK s fonde kr. Mindefond efter Ulla Jakobsen kr. Københavns Lokalkreds kr. Karen Møller, Knebel kr. Øvrige donationer kr. Donationer i alt kr. fonden har siden starten ydet tilskud til Landsforeningen JAk på kr., hvoraf langt den største del er anvendt til fi nansiering af Bogen om JAk. derudover er der ydet et tilskud på kr. til Projekt Bæredygtig økonomi. fondens samlede formue er ifølge årsregnskabet for 2011 på ca kr., der er placeret på følgende måde: Garantbeviser i Folkesparekassen kr. Andelsbeviser i Fælleskassen, København kr. Andelsbeviser i Andelskassen JAK Slagelse kr. Obligationsbeholdning kr. Likvid beholdning kr. Aktiver i alt kr. Hvordan kan man donere midler til Fonden? der kan gives støtte til fonden på mange måder - ikke nødvendigvis kun pengegaver. Hidtil er der bl.a. skænket fonden et ubebygget jordstykke, en mønt- og smykkesamling samt andels-/garantbeviser i JAk pengeinstitutter. især den sidstnævnte mulighed kan være særdeles interessant, idet en del ældre JAk kunder har mange andels-/garantbeviser i deres JAk pengeinstitut, hvilket kan skabe problemer for pengeinstituttet, hvis arvingerne ikke ønsker at beholde beviserne. for at undgå denne situation kan nogle af beviserne skænkes til fonden, der ikke vil kræve dem indløst, og dermed sikrer de såvel pengeinstituttet som de formål, der støttes af fonden. derudover kan der overdrages rentefrie lånemuligheder i JAk pengeinstitutter, såfremt kontohaver ikke selv har behov for at gøre brug af lånemulighederne. midlerne er i fonden øremærket til lavt forrentede uddannelseslån. Fondens bestyrelse fondens bestyrelse skal ifl g. fundatsen bestå af 5-7 personer, hvoraf 2 bestyrelsesmedlemmer udpeges af bestyrelsen for Landsforeningen JAk. i øjeblikket består bestyrelsen af 6 medlemmer. 18 JAK BLADET oktober 2012

19 Den nuværende bestyrelse består af: Britha Brodersen, Ringe Tonni Carlsen, Taars Jakob Mikkelsen, Oksbøl (udpeget af Landsforeningen JAK) Uffe Madsen, Silkeborg (formand) Wolmer Møller, Hvidovre Morten Schjøtt, Ryslinge (udpeget af Landsforeningen JAK) Med undtagelse af medlemmer udpeget af Landsforeningen JAK er bestyrelsens medlemmer selvsupplerende, og der er udpeget suppleant for hvert enkelt medlem. Alle bestyrelsesmedlemmer i Fonden tager meget gerne imod henvendelser, såfremt der måtte være spørgsmål eller lignende til Fondens arbejde. Telefonnumre og adresser kan findes under JAk Fonden Årsrapport for 2011 Resultatopgørelse for Modtagne bidrag Renteindtægter Øvrige indtægter Indtægter i alt Administrationsudgifter Årets resultat før uddelinger Uddelinger Årets resultat før skat Skat af årets resultat Årets resultat Balance pr. 31. december Aktiver Bankindestående Obligationsbeholdning Andels-/garantbeviser i J.A.K.-pengeinstitutter Fast ejendom Aktiver i alt Passiver Bunden kapital Disponibel kapital Fondskapital i alt Skyldige omkostninger Passiver i alt JAK BLADET oktober

20 Hvor Kommer pengene Fra? >> Af MoRTen schjøtt Boganmeldelse: Where does money come from? for et par år siden blev vi gennem mikkel klinges oplæg gjort opmærksom på, at de private banker skaber penge. ikke penge i form af sedler og mønter, men tal i deres computere, som fungerer ligesom penge. med denne bog foreligger nu en omfattende og pædagogisk indføring i begreber som penge, penge og bankdrift i forhold til centralbanken og pengeskabelsen. i engelsk kontekst er det kun 3 % af pengemassen, som udgøres af kontanter og dermed af centralbank-midler (herhjemme: 6 %), og historien om, hvordan det blev sådan, er både omfattende og spændende. det gælder også forklaringen på selve pengeskabelsen, som er så simpel, at enhver vil kunne forstå den. mentalt er det meget mere belastende at forstå, hvordan penge kan skabes, uden at der nærmest er penge til rådighed; men i det store og hele kommer bogen fi nt omkring sine pointer og er large med at forklare tingene og sætte pointerne tydeligt op. faktisk vil jeg tro, at selv hvis jeg havde nøjedes med at læse forord og konklusion, ville jeg have fået brugbar viden og inspiration. Lad det være sagt med det samme: det er lykkedes folkene bag bogen at skrive en både spændende og instruktiv bog. meget af det, som jeg før har hørt om og delvis forstået, kan jeg takket være bogen løfte op på et højere plan. Bogen rummer en stribe pointer og ahaoplevelser, og, som ethvert kritisk værk med respekt for sin samtid, også nogle forslag til kritisk tænkning og politisk handling. forfatterne siger om deres værk, at formålet med bogen ikke er at analysere konsekvenserne af det nuværende monetære system og dets banker til bunds, eller at fremkomme med bestemte alternativer. formålet er derimod at beskrive det nuværende system og nogle af besværlighederne ved at regulere det i håbet om, at sådan en beskrivelse vil give mulighed for en debat om systemet på et mere oplyst grundlag. og det gør de så, beskriver. over 5 kapitler beskriver de: - hvordan det forhold, at bankerne skal stille sikkerhed, kun i ringe omfang begrænser deres mulighed for at skabe penge, da udgangspunktet for pengeskabelsen ikke er fysiske penge. hvordan begrænsningen i kreditmulighederne fortrinsvis ligger hos pengeinstitutterne gennem deres kreditvurdering og ønsket om ikke at tabe deres investering. hvordan ønsket om sikker pant fører investeringerne væk fra de produktive erhverv og over imod fast ejendom og spekulation. og endelig hvordan skattepolitikken ikke af sig selv fører til en forøgelse af pengemængden. det er alt sammen forhold, som gør regulering af kreditgivning vanskelig og svær at styre. med overskrifter som Hvad gør bankerne og Pengenes og bankernes natur og historie går jagten ind på forskellige opfattelser af penge og forklaringerne på, at vi har en forkert opfattelse af bankerne og deres rolle som sikkert opbevaringssted for vores opsparing. det er meget overskuelige kapitler, og selv om historien fokuserer udviklingen i det engelske, så kan vi sagtens være med og få noget ud af det. kapitlet om moderne bankdrift og penge står helt centralt i forklaringen om pengeskabelse. i detaljer og med masser af plancher bliver teknikken bag belyst, og jeg kan ikke komme i tanke om punkter, hvor bogen springer over den lave del af gærdet. i kapitlerne om statsfi nanserne og clearing med udlandet og bankregulering er sprogbrugen mere indforstået, så på trods af forfatternes udprægede vilje til at gøre det forståeligt, er det svært stof. og alligevel til tider meget oplysende bogen ville ikke være troværdig i samme omfang uden at gå ind på de emner. Alt i alt er det efter min mening en håndbog i penge og pengeskabelse. den sætter en masse på plads og vil være vægtig i argumentationen i kraft af dens objektive tilgang og brug af andre autoritative tekster. selv er forfatterne heller ikke hvem-som-helst, men fi re dels faglærte, dels teoretiske økonomer med forskeren Richard Werner i spidsen. At bogen er på engelsk spiller ikke den store rolle for, at vi kan afkode principperne der er referencer til andre systemer, men indtrykket er, at forskellen i mekanismerne ikke er stor. Til gengæld spiller det en stor rolle for læsbar heden svært stof skal helst foreligge på modersmålet, så bliver misforståelserne mindre. Jeg vil vurdere, at de fl este med engelsk på udvidet grundskole eller gymnasieniveau vil have et rimeligt udbytte af den, mens kun de færreste (mig inklusive) kan overskue den uden at have en referencebog på dansk. forfatterne af bogen får det sidste ord (min oversættelse): Vi konkluderer, at de private banker klart laver penge og allokerer købekraft, og denne bog forklarer til dels mekanismen i processen. Der er ikke nogen dybere mystik i det, som antydet af Galbraith (økonom, min anmærkning), og vi kan ikke tillade os ikke at tænke over det. Kun ved at gøre det kan vi på fornuftig vis tage stilling til det vigtige spørgsmål: Af alle de mulige alternative måder, som vi kunne lave ny penge på, er det her så virkelig den bedste? Where does money come from? A guide to the UK monetary and banking system forfattere: Josh Ryan-Collins, Tony Greenham, Richard Werner and Andrew Jackson. Udgivet af new economics foundation, London sider, pund sterling eller tilsvarende digitale penge! 20 JAK BLADET oktober 2012

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 1 Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 2

Læs mere

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 2 MIDDELFART SPAREKASSE TREDOBLER RESULTATET Middelfart Sparekasse leverer et resultat før skat

Læs mere

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2013 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 2 Resultat på 27,5 mio. kr. efter skat i Middelfart Sparekasse Middelfart Sparekasse leverer et

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

RESULTATOPGØRELSE. Skat Beregnet skat af årets indkomst 74.178 40.175 6 Årets resultat -167.671-115.493

RESULTATOPGØRELSE. Skat Beregnet skat af årets indkomst 74.178 40.175 6 Årets resultat -167.671-115.493 9 RESULTATOPGØRELSE Renteindtægter 2.398.138 2.056.805 1 Renteudgifter 541.476 420.007 2 Netto renteindtægter 1.856.663 1.636.798 Udbytte af aktier m.v. 42.805 48.870 Gebyrer og provisionsindtægter 256.612

Læs mere

I forbindelse med offentliggørelsen af denne meddelelse udtaler ordførende direktør Anders Dam:

I forbindelse med offentliggørelsen af denne meddelelse udtaler ordførende direktør Anders Dam: - NASDAQ OMX Copenhagen A/S Jyske Bank-koncernen forventer et resultat før skat for 1. halvår 2014 i niveauet 3,0 mia. kr. Nye boliglånsprodukter for ca. 9,0 mia. kr. Jyske Bank lancerer Jyske F3 og Jyske

Læs mere

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr.

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr. SPECIALISTER I ERHVERVSFINANSIERING Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Pressen 22. august 2002 FIH Halvårsrapport januar-juni

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 12. august 2003 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1.

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014.

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Den 26. februar 2015 Til NASDAQ Copenhagen ------------------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse for DLR Kredit

Læs mere

meretal Halvårsrapport 2010

meretal Halvårsrapport 2010 meretal Halvårsrapport 2010 Halvårsrapport, 1. halvår 2010 Broager Sparekasse Storegade 27, 6310 Broager CVR-nr. 66 32 85 11 / Reg.nr. 9797 Indholdsfortegnelse Oplysninger om Broager Sparekasse 6 Ledelsens

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S Den 15. februar 2007 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K. --------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse

Læs mere

Supplerende/korrigerende information til Årsrapport

Supplerende/korrigerende information til Årsrapport 1 Supplerende/korrigerende information til Årsrapport 2010 Cvr. Nr. 24 74 48 17 2 Indholdsfortegnelse Ledelsens påtegning...side 3 Revisionserklæringer...side 4 Redegørelse...side 6 Resultatopgørelse...side

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2008 for Lån & Spar Bank A/S

Kvartalsrapport 1. kvartal 2008 for Lån & Spar Bank A/S OMX Den Nordiske Børs København Kvartalsrapport 1. kvartal 2008 for Lån & Spar Bank A/S 9. maj 2008 KVARTALSRAPPORT 1. KVARTAL 2008 1/ 12 Indholdsfortegnelse Hoved- og nøgletal... 3 Ledelsesberetning...

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2013 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2013 med følgende overskrifter: København, 29. januar 2014 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2013 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2014 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Meddelelse nr. 01/2007. Årsregnskabsmeddelelse for 2006. Storegade 29 4780 Stege. Telefon: 55 86 15 00 Telefax: 55 86 15 55

Meddelelse nr. 01/2007. Årsregnskabsmeddelelse for 2006. Storegade 29 4780 Stege. Telefon: 55 86 15 00 Telefax: 55 86 15 55 Storegade 29 4780 Stege KØBENHAVNS FONDSBØRS Nikolaj Plads 6 1007 København K. Telefon: 55 86 15 00 Telefax: 55 86 15 55 Reg.nr.: 6140 Swift: SYBKDK22 CVR-nr.: 0065746018 E-post: post@moensbank.dk Web:

Læs mere

Supplerende/korrigerende information til Årsrapporten for 2014

Supplerende/korrigerende information til Årsrapporten for 2014 Supplerende/korrigerende information til Årsrapporten for 2014 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Ledelsespåtegning 4 Intern revisions erklæring 5 Den uafhængige revisors erklæring 6 Redegørelse vedrørende

Læs mere

HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2011

HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2011 HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2011 Bankpension pensionskasse for finansansatte Dirch Passer Alle 27, 4 2000 Frederiksberg CVR 21 54 84 13 www.bankpension.dk Halvårsrapport for 1. halvår 2011 Beretning - første

Læs mere

Skandia Asset Management Fondsmæglerselskab A/S

Skandia Asset Management Fondsmæglerselskab A/S CVR-nr.: 31 61 38 76 Skandia Asset Management Fondsmæglerselskab A/S Halvårsrapport 2013 HALVÅRSRAPPORT 2013 SELSKABSOPLYSNINGER... 3 LEDELSESBERETNING... 4 PÅTEGNINGER... 5 RESULTAT- OG TOTALINDKOMSTOPGØRELSE

Læs mere

Dronninglund Sparekasse

Dronninglund Sparekasse Supplerende/korrigerende information til årsrapport 2013 Dronninglund Sparekasse CVR: 5894 3010 www.dronspar.dk Indholdsfortegnelse Side Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors erklæringer 4 Redegørelse

Læs mere

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 2 Tilfredsstillende indtjening, solide økonomiske nøgletal og rekord mange nye kunder i Middelfart

Læs mere

Nyt. fra Folkesparekassen. Billige lån bedre end rentespekulation Af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Nyt. fra Folkesparekassen. Billige lån bedre end rentespekulation Af Bjarke Kirkegaard Nielsen Nyt fra Folkesparekassen Billige lån bedre end rentespekulation Af Bjarke Kirkegaard Nielsen Hos Folkesparekassen opsparer du en mulighed for at låne penge til en lav rente på dine rentefri indlånskonti.

Læs mere

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16 Sparekassen Thy CVR-Nr. 24 25 58 16 Halvårsrapport 2012 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning 1-4 Ledelsespåtegning 5 5 års hoved- og nøgletal 6 Resultatopgørelse 7 Balance 8 Kapitalbevægelser 9 Kernekapital,

Læs mere

Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 6. februar 2002. Totalkredit A/S REGNSKABSMEDDELELSE 2001

Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 6. februar 2002. Totalkredit A/S REGNSKABSMEDDELELSE 2001 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 6. februar 2002 Totalkredit A/S REGNSKABSMEDDELELSE 2001 Totalkredit A/S s bestyrelse har på et møde den 6. februar 2002 behandlet årsrapport og regnskab

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Halvårsrapport 2014. Søndergade 12A, Balling, 7860 Spøttrup CVR-nr. 10 757 711

Halvårsrapport 2014. Søndergade 12A, Balling, 7860 Spøttrup CVR-nr. 10 757 711 Halvårsrapport 2014 Søndergade 12A, Balling, 7860 Spøttrup CVR-nr. 10 757 711 Halvårsrapport 2014 2 Indholdsfortegnelse Oplysninger om Sparekassen Balling Side 3 Ledelsesberetning Side 4 Hovedtal og nøgletal

Læs mere

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende:

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: 1. 2. 3. Først afslutte indtastningen af årsrapporten. Det gør du på den sidste side under punktet

Læs mere

Hals Sparekasse. Fyrtårnet - leder dine penge sikkert i havn. Forår 2008. Sparekassen til åbent hus 17. maj...side 2

Hals Sparekasse. Fyrtårnet - leder dine penge sikkert i havn. Forår 2008. Sparekassen til åbent hus 17. maj...side 2 Forår 2008 Fyrtårnet - leder dine penge sikkert i havn Så er tiden igen kommet, hvor Hals Sparekasse inviterer til det årlige garantmøde. Det bliver 25. april - i år med dansebandet 4tunez. Læs mere på

Læs mere

Mellembalance pr. 31. august 2012 for A/S Vinderup Bank

Mellembalance pr. 31. august 2012 for A/S Vinderup Bank Mellembalance pr. 31. august 212 for A/S Vinderup Bank Ledelsespåtegning I henhold til fusionsplanen af 24. oktober 212 fusioneres Salling Bank A/S og A/S Vinderup Bank, således at Salling Bank A/S bliver

Læs mere

Årsregnskabsmeddelelse for året 2009

Årsregnskabsmeddelelse for året 2009 NASDAQ OMX Copenhagen Nikolaj Plads 6 1007 København K Nakskov, den 24. februar 2010 Ref.: Direktionen / jc Fondsbørsmeddelelse nr. 2/ 2010 Årsregnskabsmeddelelse for året 2009 Årsregnskabet i overskrifter

Læs mere

Bruttoindtjeningen på kunderelaterede forretninger er øget med kr. 135 mio. til kr. 803 mio.

Bruttoindtjeningen på kunderelaterede forretninger er øget med kr. 135 mio. til kr. 803 mio. Københavns Fondsbørs BESTYRELSEN Vestergade 8-16 DK-8600 Silkeborg Telefon 89 22 20 01 Telefax 89 22 24 96 25.04. Jyske Bank-koncernens kvartalsrapport for - RESULTAT FØR SKAT KR. 471 MIO. FORRENTER PRIMOEGENKAPITALEN

Læs mere

Kvartalsrapport for perioden 1. januar 30. september 2008

Kvartalsrapport for perioden 1. januar 30. september 2008 Ringkjøbing Bank Torvet 2 6950 Ringkøbing Telefon: 99753200 Telefax: 97321546 Til NASDAQ OMX Copenhagen CVR. nr 17309404 SWIFT/BIC: RIBADK22 www.riba.dk info@riba.dk Fondsbørsmeddelelse Dato: 29.10.2008

Læs mere

Cvr. nr. 82 11 22 19 HALVÅRSRAPPORT

Cvr. nr. 82 11 22 19 HALVÅRSRAPPORT Cvr. nr. 82 11 22 19 HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2011 Indholdsfortegnelse side Selskabsoplysninger 3 Ledelsesberetning. 4 Ledelsespåtegning. 6 Resultatopgørelse. 7 Balance. 8 Egenkapitalopgørelse.. 10 Noter

Læs mere

Værd at vide om din bank

Værd at vide om din bank Værd at vide om din bank August 2011 www.sparekassenfaaborg.dk Overskud i 1. halvår 2011 Sparekassen igen i plus Sparekassen Faaborgs regnskab for første halvår af 2011 viser mange positive tendenser.

Læs mere

1/2014 den 31. marts 2014. Dronninglund Sparekasse - vi er her for dig. GarantNyt 6,25% Væsentlige personalerokeringer

1/2014 den 31. marts 2014. Dronninglund Sparekasse - vi er her for dig. GarantNyt 6,25% Væsentlige personalerokeringer Dronninglund Sparekasse - vi er her for dig 1/2014 den 31. marts 2014 GarantNyt 2014 6,25% Tilmelding til garantfesten Vigtigt nyt om garantbeviser Væsentlige personalerokeringer 2013 blev tilfredsstillende

Læs mere

Tabel 3.1 Resultatoplysninger for realkreditinstitutter 2007

Tabel 3.1 Resultatoplysninger for realkreditinstitutter 2007 Tabel 3.1 Resultatoplysninger for realkreditinstitutter 2007 20001 Nykredit Realkredit 1. Renteindtægter 32.017.861 2. Renteudgifter 28.533.433 A. Netto renteindtægter 3.484.428 3. Udbytte af aktier mv.

Læs mere

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. l

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. l l S. FEBR AR 2013 J.nr.: 8915935 BOR/J F RICHO Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. l Sparekassen Lolland A/S under konkurs Skifteretten i Nykøbing Falster - SKS 12-28/2013 Konkursdag: 28. januar

Læs mere

DELÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015. LR Realkredit A/S cvr.-nr. 26045304

DELÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015. LR Realkredit A/S cvr.-nr. 26045304 DELÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015 LR Realkredit A/S cvr.-nr. 26045304 Halvårsresultat på 111 mio. kr. før skat Stor konverteringsaktivitet Ledelsesberetning Resultat LR Realkredits resultat før skat for

Læs mere

NASDAQ OMX Copenhagen. Kvartalsrapport 1. kvartal 2014 for Lån & Spar Bank A/S

NASDAQ OMX Copenhagen. Kvartalsrapport 1. kvartal 2014 for Lån & Spar Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen Lån & Spar Bank A/S Højbro Plads 9-11 1014 København K CVR-nr. 13 53 85 30 Telefon 33 78 20 00 Telefax 33 78 20 07 E-mail lsb@lsb.dk www.lsb.dk Den 13. maj 2014 Kvartalsrapport 1.

Læs mere

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler September 2013 47639-13 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 647 af 1. juni 2011 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes der

Læs mere

Årsregnskabsmeddelelse for året 2011

Årsregnskabsmeddelelse for året 2011 NASDAQ OMX Copenhagen Nikolaj Plads 6 1007 København K Nakskov, den 29. februar 2012 Ref.: Direktionen / jc Fondsbørsmeddelelse nr. 1/ 2012 Årsregnskabsmeddelelse for året 2011 Årsregnskabet i overskrifter:

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S 29-07-2009 TIF 4/0120-0401-0042 /SAH Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S Den 22. juli 2009 meddelte Danmarks Nationalbank (herefter Nationalbanken), at denne sammen med

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Ledelsesberetning 1. Ledelsespåtegning 2. Anvendt regnskabspraksis 3

INDHOLDSFORTEGNELSE. Ledelsesberetning 1. Ledelsespåtegning 2. Anvendt regnskabspraksis 3 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Ledelsesberetning 1 Ledelsespåtegning 2 Anvendt regnskabspraksis 3 Resultatopgørelse for perioden 1. januar til 30. juni 2009 4 Balance pr. 30. juni 2009 5-6 Egenkapitalforklaring

Læs mere

KANDIDATER TIL FÆLLESKASSENS REPRÆSENTANTSKAB. Generalforsamlingen den 17. april 2012

KANDIDATER TIL FÆLLESKASSENS REPRÆSENTANTSKAB. Generalforsamlingen den 17. april 2012 KANDIDATER TIL FÆLLESKASSENS REPRÆSENTANTSKAB Genopstiller: Generalforsamlingen den 17. april 2012 Julie B. Damlund, Gentofte 38 år sognepræst, andelshaver fra 1995 og medlem af repræsentantskabet fra

Læs mere

DEN DANSKE MARITIME FOND

DEN DANSKE MARITIME FOND DEN DANSKE MARITIME FOND Årsrapporten er fremlagt og godkendt af bestyrelsen den 29. marts 2010 (dirigent) CVR-nr. 28 89 38 25 Årsrapport 2009 AMALIEGADE 33 B * DK - 1256 KØBENHAVN K * TLF.: +45 77 40

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2015. CVR-nr. 25 07 14 09

FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2015. CVR-nr. 25 07 14 09 FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2015 CVR-nr. 25 07 14 09 Indholdsfortegnelse Generelle oplysninger 3 Ledelsesberetning 4 Ledelsespåtegning 6 Resultatopgørelse Totalindkomstopgørelse

Læs mere

Halvårsrapport 2006. Himmerlandsgade 74 9600 Aars tlf. 98 62 17 00 fax 98 62 10 51 sparhim.dk

Halvårsrapport 2006. Himmerlandsgade 74 9600 Aars tlf. 98 62 17 00 fax 98 62 10 51 sparhim.dk Halvårsrapport 2006 Himmerlandsgade 74 9600 Aars tlf. 98 62 17 00 fax 98 62 10 51 sparhim.dk Tilfredsstillende 1. halvår 2006 for Sparekassen Himmerland Resumé * Antallet af garanter er i halvåret steget

Læs mere

Cvr. nr. 82 11 22 19. Halvårsrapport

Cvr. nr. 82 11 22 19. Halvårsrapport Cvr. nr. 82 11 22 19 Halvårsrapport 1. Halvår 2014 Indholdsfortegnelse Oplysninger om andelskassen 3 Ledelsespåtegning. 4 Ledelsesberetning. 5 Resultat- og totalindkomstopgørelse 9 Balance. 10 side Egenkapitalopgørelse..

Læs mere

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Bankerne hæver udlånsrenten, selvom Nationalbanken gør det modsatte. BT guider dig her frem til at forhandle om prisen i banken og overveje bankskift Af Lisa Ryberg

Læs mere

Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse

Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse Halvårsrapport 30. juni 2008 Ledelsesberetning Hovedtal for 1. halvår: Kollektivt bonuspotentiale på 2,4 mia. kr. En balance på 26 mia. kr. Afkast efter

Læs mere

Værd at vide om din bank

Værd at vide om din bank Værd at vide om din bank Er du godt kørende? De positive resultater fortsætter Sparekassen har fundet melodien. Regnskabet for årets første ni måneder viser et overskud på 17,7 mio. kr. før skat og en

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Fondsbørsmeddelelse nr. 8 6. maj 2003 Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Realkredit Danmark 1. kvartal 2003 1/7 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG

Læs mere

DE SYV K PERATIVE PRINCIPPER

DE SYV K PERATIVE PRINCIPPER DE SYV K PERATIVE PRINCIPPER Indledning I 1844 satte en gruppe arbejdere i den engelske by Rochdale sig ned og formulerede syv principper for, hvordan en virksomhed kunne være til nytte både for sig selv

Læs mere

Velkommen som ung i Nykredit

Velkommen som ung i Nykredit Dig og dine penge Velkommen som ung i Nykredit Som ung i Nykredit har du en Ung Konto, som du kan beholde, indtil du fylder 36 år. Med den kan du få hjælp til at holde styr på økonomien, mens du er ung,

Læs mere

Sameksistens ApS. Årsrapport for 2013

Sameksistens ApS. Årsrapport for 2013 Vermundsgade 38A, 2. th. 2100 København Ø CVR-nr. 35389660 Årsrapport for 2013 1. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den Bent Dahl Jensen Dirigent

Læs mere

Halvårsrapport 2012. 1. januar 30. juni 2012. Cvr.nr. 70558114

Halvårsrapport 2012. 1. januar 30. juni 2012. Cvr.nr. 70558114 Halvårsrapport 2012 1. januar 30. juni 2012 Cvr.nr. 70558114 Indhold Halvårsrapport 1. halvår 2012 SPAREKASSEN DJURSLAND Langgade 42, Vivild, 8961 Allingåbro Telefon 86 48 60 22 Telefax 86 48 68 19 CVR-nr.

Læs mere

egetæpper a/s Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18

egetæpper a/s Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18 Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18 Indhold Hoved- og nøgletal for koncernen 2 Ledelsespåtegning 3 Ledelsesberetning 4 Resultatopgørelsen for perioden 1. maj - 31. oktober

Læs mere

Halvårsrapport 30.06.2004

Halvårsrapport 30.06.2004 Pen-Sam Skade forsikringsaktieselskab Halvårsrapport 30.06.2004 CVR-nr. 17 11 81 88, Farum kommune Halvårsmeddelelse Halvårsregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med Lov om finansiel virksomhed samt

Læs mere

PKA+ Pension Forsikringsselskab A/S

PKA+ Pension Forsikringsselskab A/S HALVÅRSRAPPORT PR. 30. JUNI 2014 PKA+ Pension Forsikringsselskab A/S Gentofte Kommune CVR nr. 16 37 61 91 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning 3 Ledelsespåtegning 5 Resultatopgørelse for perioden 01.01

Læs mere

Halvårsrapport 2015. 1. halvår

Halvårsrapport 2015. 1. halvår Halvårsrapport 2015 1. halvår Halvårsrapport 2015 2 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning Side 4 Ledelsespåtegning Side 7 Hovedtal og nøgletal Side 8 Resultatopgørelse Side 9 Balance Side 10 Egenkapitalopgørelse

Læs mere

Cvr. nr. 82 11 22 19. Halvårsrapport

Cvr. nr. 82 11 22 19. Halvårsrapport Cvr. nr. 82 11 22 19 Halvårsrapport 1. Halvår 2012 Indholdsfortegnelse Oplysninger om andelskassen 3 Ledelsespåtegning. 4 Ledelsesberetning. 5 Resultat- og totalindkomstopgørelse 8 Balance. 9 side Egenkapitalopgørelse..

Læs mere

Halvårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2005

Halvårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2005 PENSIONDANMARK PENSIONSFORSIKRINGSAKTIESELSKAB Halvårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2005 Langelinie Allé 41 Postboks 2510 2100 København Ø CVR. nr. 16 16 32 79 PensionDanmark Halvårsrapport

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

NASDAQ Copenhagen. Halvårsrapport 2015 for Lån & Spar Bank A/S

NASDAQ Copenhagen. Halvårsrapport 2015 for Lån & Spar Bank A/S NASDAQ Copenhagen Lån & Spar Bank A/S Højbro Plads 9-11 1014 København K CVR-nr. 13 53 85 30 Telefon 33 78 20 00 Telefax 33 78 20 07 E-mail lsb@lsb.dk www.lsb.dk Den 20. august 2015 Halvårsrapport 2015

Læs mere

GENERALFORSAMLING 2015 VELKOMMEN

GENERALFORSAMLING 2015 VELKOMMEN GENERALFORSAMLING 2015 VELKOMMEN DIP generalforsamling 2015 Hovedpunkter i beretning: Afkast Samfundsansvar Pensioner hvordan udvikler pensionerne sig? Pensioner nye tiltag Strategi og fremtiden 2 Værd

Læs mere

Kontaktperson: Hans Østergaard, bankdirektør Tel. 9712 1144

Kontaktperson: Hans Østergaard, bankdirektør Tel. 9712 1144 Københavns Fondsbørs Fondsbørsmeddelelse nr. 9/2004 26. april 2004 Kontaktperson: Hans Østergaard, bankdirektør Tel. 9712 1144 KVARTALSorientering pr. 31. marts 2004 (3 mdr.) KORT resumé Væksten fortsætter

Læs mere

DANSK BRYGMESTER FORENING HJÆLPEFONDEN Årsregnskab 2014

DANSK BRYGMESTER FORENING HJÆLPEFONDEN Årsregnskab 2014 - - - - DANSK BRYGMESTER FORENING HJÆLPEFONDEN Årsregnskab 2014 30. marts 2015 Dette regnskab indeholder 11 sider Indholdsfortegnelse Påtegninger 2 Ledelsespåtegning 2 Revisionspåtegning 3 Ledelsesberetning

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

DANSK BRYGMESTER FORENING. Årsrapport 2013. 25. marts 2014 Dette regnskab indeholder 10 sider

DANSK BRYGMESTER FORENING. Årsrapport 2013. 25. marts 2014 Dette regnskab indeholder 10 sider DANSK BRYGMESTER FORENING Årsrapport 2013 25. marts 2014 Dette regnskab indeholder 10 sider Indholdsfortegnelse Påtegninger 2 Ledelsespåtegning 2 Revisionspåtegning 3 Ledelsesberetning 4 Selskabsoplysninger

Læs mere

DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER

DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER Af Anders Tofthøj Andersen, Betalingsformidlingsafdelingen og Tommy Meng Gladov, Administrationsafdelingen. INDLEDNING I november 214 blev det muligt for borgere

Læs mere

Invester i byggeriet af vores nye. Se også hvordan Du kan opnå en fast rente på 4% uden at du skal have penge op af lommen!

Invester i byggeriet af vores nye. Se også hvordan Du kan opnå en fast rente på 4% uden at du skal have penge op af lommen! Invester i byggeriet af vores nye tilbygning og energiinvesteringer Se også hvordan Du kan opnå en fast rente på 4% uden at du skal have penge op af lommen! Oktober 2012 - Vær med til at videreudvikle

Læs mere

Årsregnskabsmeddelelse 2006 for Lån & Spar Bank A/S

Årsregnskabsmeddelelse 2006 for Lån & Spar Bank A/S Københavns Fondsbørs Årsregnskabsmeddelelse 2006 for Lån & Spar Bank A/S 27. februar 2007 ÅRSREGNSKABSMEDDELELSE 2006 1/ 13 Indholdsfortegnelse Hoved- og nøgletal... 3 Beretning... 4 Forventninger til

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank 3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for Andelskassen Fælleskassen

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for Andelskassen Fælleskassen Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for Andelskassen Fælleskassen Baggrund Finanstilsynet har medio januar 212 udgivet en ny vejledning der nøje beskriver de forhold, et pengeinstitut skal overveje

Læs mere

Lokal Forsikring G/S CVR-nr. 68 50 98 15

Lokal Forsikring G/S CVR-nr. 68 50 98 15 Holsted Park 15 4700 Næstved Telefon 55 75 09 99 Telefax 55 75 09 75 CVR-nr. 68 50 98 15 www.lokal.dk CVR-nr. 68 50 98 15 Halvårsrapport 2015 Indholdsfortegnelse Side Selskabsoplysninger 1 Ledelsespåtegning

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014.

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Charlottenlund Stationsplads 2 2920 Charlottenlund Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk Nasdaq OMX Copenhagen

Læs mere

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle.

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle. Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle 12 sider Få gode investeringsråd Penge og privatøkonomi INDHOLD: Sådan fordobler du din formue...4-5

Læs mere

Årsregnskabsmeddelelse 2007 for Lån & Spar Bank A/S

Årsregnskabsmeddelelse 2007 for Lån & Spar Bank A/S Københavns Fondsbørs Årsregnskabsmeddelelse 2007 for Lån & Spar Bank A/S 28. februar 2008 ÅRSREGNSKABSMEDDELELSE 2007 1/ 13 Indholdsfortegnelse Hoved- og nøgletal... 3 Beretning... 4 Forventninger til

Læs mere

Bestyrelsen i Bispebjerg Kollegiet A/S har den 18. august 2015 afholdt bestyrelsesmøde, hvor selskabets delårsrapport blev behandlet.

Bestyrelsen i Bispebjerg Kollegiet A/S har den 18. august 2015 afholdt bestyrelsesmøde, hvor selskabets delårsrapport blev behandlet. 66 1 Halvårsmeddelelse for 1. halvår 2015 Bestyrelsen i har den 18. august 2015 afholdt bestyrelsesmøde, hvor selskabets delårsrapport blev behandlet. Rapporten følger her. Resume: Halvårsresultat for

Læs mere

Reference - direkte tlf.nr. 20. august 2001 CA/yc - 74 36 20 00

Reference - direkte tlf.nr. 20. august 2001 CA/yc - 74 36 20 00 Københavns Fondsbørs Øvrige interessenter Fondsbørsmeddelelse nr. 09/01 Direktionen Peberlyk 4 Postboks 1038 6200 Aabenraa Telefon 74 36 36 36 Telefax 74 36 35 36 mogens.asmund@sydbank.dk www.sydbank.dk

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Halvårsrapport. for. 1. halvår 2015

Halvårsrapport. for. 1. halvår 2015 Halvårsrapport for 1. halvår 2015 (Opstillet uden revision eller review) CVR 10 49 68 37 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Pensionskasseoplysninger 2 Ledelsesberetning 3 Påtegninger Ledelsespåtegning 4 Anvendt

Læs mere

Meddelelse nr. 1 / 22.01.2015 Side 1 af 5

Meddelelse nr. 1 / 22.01.2015 Side 1 af 5 Meddelelse nr. 1 / 22.01.2015 Side 1 af 5 Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Årsrapport 2013/14 for Aller Holding A/S Aller Holding A/S har udsendt sin årsrapport for regnskabsåret

Læs mere

Regnskabsmeddelelse for perioden 1. januar 30. september 2000 for EjendomsSelskabet Norden A/S

Regnskabsmeddelelse for perioden 1. januar 30. september 2000 for EjendomsSelskabet Norden A/S Den 14. november 2000 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K Telefax nr. 33 12 86 13 Regnskabsmeddelelse for perioden 1. januar 30. september 2000 for EjendomsSelskabet Norden A/S Periodens

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2013. 1. januar 2013-31. december 2013 (16. regnskabsår) Ideer for Livet Fonden Kay Fiskers Plads 9 2300 København S. CVR nr.

ÅRSREGNSKAB 2013. 1. januar 2013-31. december 2013 (16. regnskabsår) Ideer for Livet Fonden Kay Fiskers Plads 9 2300 København S. CVR nr. ÅRSREGNSKAB 2013 1. januar 2013-31. december 2013 (16. regnskabsår) Ideer for Livet Fonden Kay Fiskers Plads 9 2300 København S CVR nr.: 21 17 68 42 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Fondsoplysninger...

Læs mere

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning.

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Beslutning om størrelsen af Andelskassen Oikos nødvendige kapital og solvensbehov er truffet med baggrund i nedenstående beregning

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52 Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2011 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

Halvårsrapport 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab. CVR-nr. 15134275

Halvårsrapport 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab. CVR-nr. 15134275 Halvårsrapport 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab CVR-nr. 15134275 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab er en del af Nordea koncernen. Nordeas vision er at være en Great European bank, anerkendt

Læs mere

Forslag til vedtægtsændringer Medarbejderforeningen (Fonden). Det der er markeret med grønt er tilføjelser, det med rød skrift mener vi skal slettes.

Forslag til vedtægtsændringer Medarbejderforeningen (Fonden). Det der er markeret med grønt er tilføjelser, det med rød skrift mener vi skal slettes. Forslag til vedtægtsændringer Medarbejderforeningen (Fonden). Det der er markeret med grønt er tilføjelser, det med rød skrift mener vi skal slettes. Foreningsvedtægter for Medarbejderforeningen Frode

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT Tlf: 96 23 54 00 hjoerring@bdo.dk www.bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Nørrebro 15, Box 140 DK-9800 Hjørring CVR-nr. 20 22 26 70 TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT 2013 Årsrapporten er

Læs mere

Danica Pension I, Livsforsikringsaktieselskab. Halvårsregnskab

Danica Pension I, Livsforsikringsaktieselskab. Halvårsregnskab Danica Pension I, Livsforsikringsaktieselskab Halvårsregnskab 1. halvår 2004 Danica Pension I Periodens resultat 1. halvår 1. halvår Året (Mio. kr.) 2004 2003 2003 Præmier f.e.r. 963 1.027 2.034 Resultat

Læs mere

Tjebberup Vandværk a.m.b.a.

Tjebberup Vandværk a.m.b.a. Tjebberup Vandværk a.m.b.a. Årsregnskab 2013 Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning 3 Den uafhængige revisors erklæring 4 Anvendt regnskabspraksis 5 Resultatopgørelse 1. januar - 31. december 7 Balance

Læs mere

FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2014. CVR-nr. 25 07 14 09

FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2014. CVR-nr. 25 07 14 09 FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2014 CVR-nr. 25 07 14 09 Indholdsfortegnelse Generelle oplysninger 3 Ledelsesberetning 4 Ledelsespåtegning 6 Resultatopgørelse Totalindkomstopgørelse

Læs mere

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011 Formandens beretning Alf Duch-Pedersen Formand 29. marts 2011 1 Disclaimer Vigtig meddelelse Dette materiale er ikke og skal ikke opfattes eller fortolkes som et tilbud om at sælge eller udstede værdipapirer

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2012 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

Halvårsrapport 1. halvår 2015. NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab. Cvr. nr. 34 07 59 56

Halvårsrapport 1. halvår 2015. NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab. Cvr. nr. 34 07 59 56 Halvårsrapport 1. halvår 2015 NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab Cvr. nr. 34 07 59 56 Indholdsfortegnelse Selskabsoplysninger 3 Selskabsoplysninger 3 Ledelsens beretning 4 Ledelsens beretning

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere