Skaτ. - Beskatning af arbejdskraft - Dødvægtstab - Hvordan opgøre dødvægtstab? - Aktuelle skattepolitiske initiativer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skaτ. - Beskatning af arbejdskraft - Dødvægtstab - Hvordan opgøre dødvægtstab? - Aktuelle skattepolitiske initiativer"

Transkript

1 Skaτ - Beskatning af arbejdskraft - Dødvægtstab - Hvordan opgøre dødvægtstab? - Aktuelle skattepolitiske initiativer

2 Skaτ December 00 Skatteministeriet

3 Skaτ December 00 Udgiver: Skatteministeriet København 00 Tryk: Scanprint ISBN: ISBN: (Internet) Pris: 50,00 kr. Yderligere eksemplarer kan bestilles hos: Statens Information Kigkurren 10 Postboks København S Tlf Fax E-post adresse : skm@skm.dk Hjemmeside:

4 Indhold Figur og tabelfortegnelse...4 Beskatning af arbejdskraft... 5 Man ser ofte landesammenligninger af skatten på arbejde. Desværre er disse til tider misvisende. Skattesystemerne i de vestlige lande er nemlig meget forskellige. Derfor er det vigtigt at se på den samlede beskatning ved internationale sammenligninger af skatten på arbejde. Artiklen viser, at skatten på arbejde er høj i Danmark sammenlignet med andre lande. Det er både gennemsnitsskatten og marginalskatten, som ligger i den øvre ende. Dødvægtstab...31 Artiklen forklarer indholdet af det økonomiske begreb dødvægtstab. Dødvægtstabet er et vanskeligt begreb. Som en uddybning og eksemplificering gennemgås derfor, hvordan den direkte beskatning af arbejdskraft påvirker dødvægtstabet. Endvidere opstilles en række tommelfingerregler for indretningen af et skattesystem, der minimerer dødvægtstabet. Målgruppen er ikke-økonomer. Hvordan opgøre dødvægtstab?...54 Artiklen skal ses som en del af et udviklingsarbejde. I artiklen opstilles et begreb, der kan danne udgangspunkt for evalueringen af dødvægtstabet ved forskellige skattepolitiske tiltag. Præciseringen af begrebet dødvægtstab problematiseres og sammenlignes med andre. Artiklen henvender sig hovedsagligt til økonomer. Aktuelle skattepolitiske initiativer Skattestoppet er helt centralt i regeringens skattepolitik. Skattestoppet er dog ikke en hindring for, at der på en række udvalgte områder er fremsat forslag til ændringer i skattelovgivningen, som ikke øger skatten. Det gælder bl.a. en grænsehandelspakke, forslag til forbedring af vilkårene for selvstændige og ansatte i byggebranchen samt de første konkrete forslag til regelforenkling. Hovedelementerne i bl.a. disse forslag gennemgås i artiklen.

5 Figur og tabelfortegnelse Side Beskatning af arbejdskraft Tabel 1 Skat på arbejdsindkomst for en gennemsnitlig industriarbejder i Danmark og det øvrige EU i 000. I pct. af den totale lønomkostning... 6 Tabel Den sammensatte skattebelastning på arbejdsindkomst for en gennemsnitlig industriarbejder i udvalgte lande i Tabel 3 Direkte skat på arbejdsindkomst i henholdsvis Danmark og Belgien for 000. Beregnet for en enlig industriarbejder uden børn med en gennemsnitlig indkomst. Beløb i national valuta, årets priser Tabel 4 Direkte skat på arbejdsindkomst i henholdsvis Danmark og Belgien for 000. Beregnet for en enlig industriarbejder uden børn med en gennemsnitlig indkomst. Pct. af samlede lønomkostning Tabel 5 Bruttolønindkomst (inkl. sociale bidrag betalt af arbejdstager) og sociale bidrag betalt af arbejdsgiver i pct. af de samlede lønomkostninger for udvalgte lande i Tabel 6 Sammensætningen af det arbejdsgiverbetalte socialbidrag i industrien som pct. af den samlede lønomkostning i Danmark, Østrig og Sverige i Tabel 7 Direkte gennemsnitsskat på arbejdsindkomst i 001 for forskellige stiliserede industriarbejdere i udvalgte lande (pct.) Tabel 8 Den marginale direkte skattebelastning på arbejdsindkomst for forskellige stiliserede industriarbejdere i udvalgte lande i Tabel 9 Beregning af den indirekte og den sammensatte skattebelastning for den gennemsnitlige industriarbejder i Danmark i 001. Mia. kr. i årets priser 19 Tabel 10 Den sammensatte gennemsnitsskat på arbejdsindkomst for en gennemsnitlig industriarbejder i udvalgte lande i Tabel 11 Sammensat gennemsnitsskat på arbejdsindkomst for otte forskellige stiliserede industriarbejdertyper i udvalgte lande i Tabel 1 Sammensat marginalskat på arbejdsindkomst for otte forskellige stiliserede industriarbejdertyper i udvalgte lande i Tabel A Landesammenligning af købekraft efter skat for den gennemsnitlige Figur 1 industriarbejder i udvalgte lande i Direkte skat på arbejdsindkomst i Danmark og i det øvrige EU Figur A1 Den indirekte skattebelastnings konjunkturfølsomhed i Danmark estimeret på baggrund af perioden Figur A Samvariationen mellem den direkte skattebelastning og købekraften efter skat for den gennemsnitlige industriarbejder i udvalgte lande i Dødvægtstab Figur 1 Dødvægtstabets afhængighed af efterspørgslens prisfølsomhed Boks 1 Dødvægtstabets og efterspørgslens prisfølsomhed Hvordan opgøre dødvægtstabet? Figur 1 Forbrugeroverskuddet Figur a Dødvægtstab ved beskatning Figur b Dødvægtstab ved subsidiering Figur 3 Dødvægtstabet ved forøgelse af skat Figur 4 Forbrugernes nytteniveau i de to situationer Boks 1 Hvorfor vælge CES til beskrivelsen af nyttefunktionen Boks Optimal beskatningsteori og den ækvivalente variation Boks 3 Sædvanlig definition af marginal cost of funds Boks 4 Alternativ definition af marginal cost of funds... 7 Boks 5 Definition af dødvægtstabet ved konstante producentpriser Boks 6 Præcisering af metoden til udregning af dødvægtstabet... 75

6 Beskatning af arbejdskraft Beskatning af arbejdskraft 1. Indledning Beskatningen af arbejde er ofte i fokus. Såvel den gennemsnitlige skat som den marginale skat har betydning for udbudet af arbejdskraft. Blandt andet derfor er det af stor interesse at vide, hvor stor en del af lønnen man i Danmark afleverer til det offentlige, og særlig interessant er det at sammenligne med andre lande. Derfor ser man ofte landesammenligninger af skatten på arbejdskraft. Desværre er disse til tider misvisende. Formålet med denne artikel er at skitsere, hvordan man bør opstille og beregne et mål for skattebelastningen på arbejdskraft. Artiklens konklusioner er: Skattesystemerne i de vestlige lande er meget forskellige. Det fremgår tydeligt af tabel 1. Derfor er det vigtigt at se på den samlede beskatning ved internationale sammenligninger af skatten på arbejde. Danmark har i en international sammenligning høje indkomstskatter og høje indirekte skatter (moms og afgifter). Til gengæld er lønmodtagernes obligatoriske sociale bidrag moderate efter international målestok, mens arbejdsgivernes obligatoriske bidrag er væsentlig mindre end i andre vestlige lande. Af tabel fremgår den gennemsnitlige sammensatte 1 skatteprocent for en gennemsnitlig industriarbejder i 17 OECD-lande i 001, når der tages hensyn til både indkomstskat, lønmodtagernes og arbejdsgivernes obligatoriske sociale bidrag og til indirekte skatter. Den gennemsnitlige sammensatte skatteprocent er udtryk for forskellen mellem arbejdsgivernes samlede lønomkostninger og den 1 Definitionen af den sammensatte skatteprocent fremgår af tabel 1. Bemærk aftrapningen af sociale ydelser indgår ikke i definitionen

7 Beskatning af arbejdskraft løn efter skat, der er til overs til lønmodtageren. Som det ses, lå Danmark i den høje ende med en gennemsnitlig beskatning på 60,0 pct. kun overgået af Belgien med en sats på 63,7 pct., men tæt fulgt af Tyskland, Finland, Sverige og Frankrig. Den laveste var i USA (34,0 pct.), fulgt af Storbritannien, Irland samt Portugal og Spanien. Den gennemsnitlige sammensatte skatteprocent i Danmark er høj for både lav- og højindkomster sammenlignet med andre lande. Tabel 1. Skat på arbejdsindkomst for en gennemsnitlig industriarbejder 1) i Danmark og det øvrige EU i 000. I pct. af den totale lønomkostning. Danmark Gennemsnit af de øvrige EU-lande Indkomstskat 3, 1,3 + Sociale bidrag Arbejdstagerbetalt 11,7 10, Arbejdsgiverbetalt 0,5 19,7 + Indirekte skatter 15,8 11, = Sammensatte skat 60, 53,5 1. En gennemsnitlig industriarbejder er defineret som en enlig industriarbejder uden børn med en gennemsnitlig indkomst. Anm.: Tallene for de øvrige EU-lande er beregnet som et uvægtet aritmetisk gennemsnit. Kilde: OECD(00a,b). Af tabel fremgår ligeledes den marginale sammensatte skatteprocent i 001 for en gennemsnitlig industriarbejder. Den udtrykker forskellen mellem arbejdsgiverens lønomkostning og indkomsten hos lønmodtageren efter alle skatter og afgifter, når der ses på den sidst tjente krone. Marginalbeskatningen af en gennemsnitlig industriarbejder i Danmark er 64,4 pct. kun overgået af Belgien, Tyskland og Finland. Det gælder ligeledes for marginalbeskatningen, at Danmark ligger højt for såvel lav- som højindkomster. Ved alene at se på beskatningen kan udbyttet af at gå frem i indkomst for især lavindkomstgrupperne imidlertid overvurderes. Det skyldes, at en række sociale ydelser aftrappes med indkomsten i de fleste af landene

8 Beskatning af arbejdskraft Tabel. Den sammensatte skattebelastning på arbejdsindkomst for en gennemsnitlig industriarbejder i udvalgte lande i 001 1). Sammensat gennemsnitsskat Sammensat marginalskat Belgien 63,7 7,7 Danmark 60,0 64,4 Finland 58,7 67,5 Frankrig 58,0 61,8 Grækenland 47,6 54,3 Holland 53,5 60,5 Irland 4,4 48,7 Italien 53,7 60,9 Luxembourg 51,1 61,5 Norge 54,3 58,7 Portugal 46,0 51,5 Spanien 47, 53,6 Storbritannien 40,4 48,4 Sverige 58,4 59,8 Tyskland 59, 70,1 USA 34,0 38,3 Østrig 55,7 64, Anm.: Det fremgår af tabel 1, hvordan den sammensatte skat er beregnet. 1. Af datamæssige årsager er den indirekte skattebelastning for Grækenland, Holland, Irland, Norge, Portugal og USA fra 000. Kilde: Tabel 10 og 1. Gennemsnits- og marginalbeskatningen har forskellige virkninger på incitamentet til at arbejde. Gennemsnitsskatten påvirker især beslutninger om at være på arbejdsmarkedet eller ej samt om, hvilket land man vil arbejde i. Marginalskatten har primært betydning for omfanget af sort og gråt arbejde, de beskæftigedes arbejdsudbud og mobiliteten på arbejdsmarkedet. Marginalskatten er således især afgørende for, hvor mange timer de beskæftigede vælger at arbejde. Incitamentet til uddannelse kan påvirkes af begge faktorer. Man bør dog være opmærksom på, at den måde, arbejdsmarkedet er organiseret på, kan spille en rolle for, hvordan gennemsnitsog marginalbeskatningen virker. For en nærmere diskussion af beskatning og arbejdsudbud henvises til den næste artikel Dødvægtstab. Afsnit diskuterer, hvordan skatten på arbejde beregnes korrekt, og der gennemgås enkelte regneeksempler. Afsnit 3 foretager en landesammenligning af den gennemsnitlige og den marginale direkte skattebelastning, - 7 -

9 Beskatning af arbejdskraft mens afsnit 4 foretager en landesammenligning af den sammensatte gennemsnitlige og marginale skattebelastning. Afsnit 5 påpeger kritiske forhold ved sådanne landesammenligninger, mens afsnit 6 afslutter artiklen og henviser til, hvor tabellerne fremover vil blive opdateret.. Definition af skattebelastningen Der findes forskellige definitioner af skattebelastningen til forskellige formål. De tager generelt udgangspunkt i det traditionelle makroøkonomiske skattetryksmål, der beregnes som nedenstående. Det tradit ionelle skattetryk = skatter og afgifter BNP i markedspriser Der findes imidlertid ikke nogen entydig korrekt måde at definere skattetrykket på. Definitionen bør afhænge af, i hvilken sammenhæng man ønsker at bruge skattetrykket. For en mere generel diskussion af skattetrykket henvises til Skaτ juni 001. Når det ønskes at opgøre skatten på arbejde, er det fordelagtigt at opstille et mikroøkonomisk mål, der tager udgangspunkt i arbejdstagerne. Der er således en lang række årsager til, at det traditionelle mål for skattetrykket ikke er velegnet til at vurdere skattebelastningen på arbejdskraft. Disse årsager knytter sig både til nævneren og tælleren. Problemet med nævneren er, at bruttonationalproduktet (BNP) i markedspriser indeholder meget andet end arbejdsindkomsten, hvorfor BNP er et dårligt mål for skattebasen (skattegrundlaget). Nævneren indeholder således også indirekte skatter forbrug af fast realkapital indkomster, skatter og løbende overførsler til udlandet (netto) indkomster, der ikke er aflønning af arbejdskraft

10 Beskatning af arbejdskraft En ændring i et eller flere af disse forhold vil påvirke skattebelastningsmålet, men ikke den faktiske beskatning af arbejdskraft. Problemet med tælleren er, at der er medregnet meget andet end den skat, der knytter sig til arbejdsindkomsten. Tælleren bør i princippet bestå af alle skatter, der overvæltes på arbejdskraft. I praksis kan det dog være vanskeligt at afgøre, i hvor høj grad skatterne overvæltes, men en række skatter overvæltes i så høj grad, at de under alle omstændigheder bør regnes med. Hvad de direkte skatter angår, så er det den direkte arbejdsindkomstbeskatning sociale bidrag betalt af arbejdstager sociale bidrag betalt af arbejdsgiver Det er vigtigt, at alle tre skatter medtages i tælleren, da alle tre virker som en skat på arbejdsindkomst. For arbejdsgiveren er det afgørende den samlede lønomkostning pr. medarbejder. Hvor stor en andel, der går direkte til den enkelte medarbejder, hvor stor en andel heraf denne betaler i skat eller hvor stor en andel, arbejdsgiveren selv eller medarbejderen betaler til øremærkede bidrag, er ikke afgørende. Hvis pligten til betaling af sociale bidrag flyttes fra arbejdsgiveren til arbejdstageren, vil dette ikke betyde en lettelse af arbejdsgiverens lønomkostning. Arbejdstageren må have samme bruttoløn for at få samme løn efter skat samt arbejdsgiver- og arbejdstagerbetalte bidrag. Derfor vil det sparede arbejdsgiverbetalte bidrag overvæltes i den direkte løn til arbejdstageren. Hvis ikke alle tre skatter medtages, er det derfor umuligt at foretage meningsfulde internationale sammenligninger. Der er væsentlig forskel på, hvor tungt de tre punkter vægter i forhold til hinanden mellem lande. Det skyldes, at landene finansierer deres sociale ydelser i varierende grad med generelle skatter og de øremærkede bidrag. De lande, der har en relativ høj direkte arbejdsindkomstbeskatning, har typisk en relativ lav betaling af sociale bidrag og omvendt. I tabel 3 er det vist, hvordan man kan beregne et mål for den direkte skat på arbejdsindkomst. Der tages udgangspunkt i en gennemsnitlig industriarbejder, der er ugift og ikke har børn

11 Beskatning af arbejdskraft Tabel 3. Direkte skat på arbejdsindkomst i henholdsvis Danmark og Belgien for 000. Beregnet for en enlig industriarbejder uden børn med en gennemsnitlig indkomst. Beløb i national valuta, årets priser. Danmark Belgien Skattegrundlag: A Bruttolønindkomst (inkl. sociale bidrag betalt af arbejdstager) B Sociale bidrag betalt af arbejdsgiver C Samlede lønomkostning (A+B) Direkte skatter: D Statsskat (efter diverse standardfradrag 1) ) E Amts- og kommuneskat F Sociale bidrag betalt af arbejdstager G Sociale bidrag betalt af arbejdsgiver I Samlede direkte skattebetaling (D+E+F+G-H) ) J Direkte skattebelastning (I / C) 44,4 pct. 56, pct. 1. Diverse standardfradrag er i kilden defineret som bundfradraget, et evt. jobbetinget fradrag, fradrag for arbejdsløshedsforsikring og børnetilskud/-fradrag. Øvrige fradrag som fradrag for fagforeningskontingent, befordring, indbetalinger på private pensionsordninger, renteudgifter og betalinger til velgørenhed mv. er ikke medregnet.. Inkl. dansk kirkeskat. Kilde: OECD (00a). Beregningen af den direkte skattebelastning er vist for Danmark og Belgien. Danmark er et af de lande med et relativt lavt arbejdsgiverbetalt socialbidrag, mens Belgien er et af de lande med et relativt højt. Hvis man fejlagtigt undlod at medtage det arbejdsgiverbetalte socialbidrag, ville man få en ligeledes fejlagtig skattebelastning, der viste henholdsvis 44,1 pct. og 41,9 pct. for Danmark og Belgien. Dermed ville man få en forkert konklusion i landesammenligningen, nemlig at Belgien har en lavere skattebelastning på arbejdsindkomst end Danmark. I Tabel 4 er de forskellige poster i tabel 3 omregnet til pct. af den samlede lønomkostning. Det ses, at de arbejdsgiverbetalte socialbidrag udgør 0,5 pct. i Danmark, men hele 4,6 pct. i Belgien

12 Beskatning af arbejdskraft Tabel 4. Direkte skat på arbejdsindkomst i henholdsvis Danmark og Belgien for 000. Beregnet for en enlig industriarbejder uden børn med en gennemsnitlig indkomst. Pct. af samlede lønomkostning. A Skattegrundlag: Bruttolønindkomst (inkl. sociale bidrag betalt af arbejdstager) Danmark Belgien 99,5 75,4 B Sociale bidrag betalt af arbejdsgiver 0,5 4,6 C Samlede lønomkostning (A+B) 100,0 100,0 Direkte skatter: D Statsskat (efter diverse standardfradrag 1) ) 7,3 19,7 E Amts- og kommuneskat 5,0 1,4 F Sociale bidrag betalt af arbejdstager 11,7 10,5 G Sociale bidrag betalt af arbejdsgiver 0,5 4,6 I Samlede direkte skattebetaling (D+E+F+G H) ) 44,4 56, J Direkte skattebelastning (I /C) 44,4 pct. 56, pct. 1. Diverse standardfradrag er i kilden defineret som bundfradraget, et evt. jobbetinget fradrag, fradrag for arbejdsløshedsforsikring og børnetilskud/-fradrag. Øvrige fradrag som fradrag for fagforeningskontingent, befordring, indbetalinger på private pensionsordninger, renteudgifter og betalinger til velgørenhed mv. er ikke medregnet. 1. Inkl. dansk kirkeskat. Kilde: OECD (00a) samt egne beregninger. Der er dog også en indirekte skattebelastning på arbejde i kraft af, at den del af lønindkomsten efter direkte skatter, som anvendes til forbrug, beskattes yderligere i form af moms og afgifter. De indirekte skatter på arbejdskraft diskuteres i afsnit 4. Først ses på, hvor store de direkte skatter er i forskellige OECD-lande. 3. Landesammenligning af direkte skatter Dette afsnit foretager en landesammenligning af de direkte skatter først ses på gennemsnitskatten og dernæst på marginalskatten. I tabel 5 er de samlede lønomkostninger delt ud på bruttoløn (inkl. arbejdstagerbetalte sociale bidrag) og arbejdsgiverbetalte sociale bidrag for alle EU-landene samt Norge og USA. Det ses, at for de udvalgte lande har

13 Beskatning af arbejdskraft Danmark den absolut laveste andel af arbejdsgiverbetalte bidrag, mens Frankrig, Italien, Sverige, Belgien, Østrig og Spanien har de højeste arbejdsgiverbetalte bidrag i forhold til de samlede lønomkostninger. Tabel 5. Bruttolønindkomst (inkl. sociale bidrag betalt af arbejdstager) og sociale bidrag betalt af arbejdsgiver i pct. af de samlede lønomkostninger for udvalgte lande i ) Bruttolønindkomst (inkl. sociale bidrag betalt af arbejdstager) Sociale bidrag betalt af arbejdsgiver Belgien 75,4 4,6 Danmark 99,5 00,5 Finland 79,4 0,6 Frankrig 70,8 9, Grækenland 78,1 1,9 Holland 86,0 14,0 Irland 89,3 10,7 Italien 74,6 5,4 Luxembourg 87,9 1,1 Norge 88,7 11,3 Portugal 80,8 19, Spanien 76,6 3,4 Storbritannien 91,5 08,5 Sverige 75, 4,8 Tyskland 83,0 17,0 USA 9,9 07,1 Østrig 76,3 3,7 1. Tallene er ligesom i tabel 4 beregnet for en enlig industriarbejder uden børn med en gennemsnitlig indkomst. Kilde: OECD (00) samt egne beregninger. Fra 000 betaler de danske arbejdsgivere ikke noget bidrag til social sikkerhed for deres ansatte. De betaler udelukkende et supplement til arbejdstagernes pensionsopsparing. Blandt de lande, hvor arbejdsgiverne betaler en stor andel af de samlede lønomkostninger som sociale bidrag, er Sverige og Østrig. De arbejdsgiverbetalte bidrag dækker her over pensionsopsparing, sygeforsikring, ulykkesforsikring, arbejdsløshedsforsikring, løngarantiordning samt en generel lønskat. Tabel 6 sammenligner sammen

14 Beskatning af arbejdskraft sætningen af det arbejdsgiverbetalte socialbidrag i Danmark, Østrig og Sverige. Sammensætningen er målt som pct. af den samlede lønomkostning. Tabel 6. Sammensætningen af det arbejdsgiverbetalte socialbidrag i industrien 1) som pct. af den samlede lønomkostning i Danmark, Østrig og Sverige i 000. Danmark Østrig Sverige Pensionsbidrag mv. 0,5 1,6 11,9 Arbejdsløshedsforsikring mv. - 03,0 05,8 Ulykkesforsikring mv. - 01,4 03,6 Sygeforsikring - 03,7 08,5 Løngarantiordning - 0,8 - Generel lønskat ,1 Andet - 00,5 - Arbejdsgiverbetalte bidrag i alt 0,5 4,0 3,9 Anm.: Tallene for det arbejdsgiverbetalte bidrag i alt kan ikke sammenlignes direkte med tallene i tabel 5. Det skyldes, at i tabel 4 er tallene beregnet for en gennemsnitlig industriarbejder, mens tallene i denne tabel er beregnet som pct. af den samlede lønomkostning for alle industriarbejdere. 1. Da tallene er for industrien, er evt. bidrag i andre sektorer ikke medregnet. Kilde: OECD (00a) samt egne beregninger. Det bør yderligere bemærkes, at der er stor forskel mellem landene i sammenhængen mellem de betalte bidrag til pension og de rettigheder der opnås. Det gælder både de arbejdsgiver- og de arbejdstagerbetalte bidrag. Jo klarere direkte sammenhæng der er, jo mindre minder bidragene om en skat, og jo mindre er forvridningseffekterne. Det er desværre ikke muligt at korrigere for sådanne forskelle i beregningerne. I tabel 7 er der foretaget en sammenligning af skatten på arbejde i de udvalgte lande for forskellige stiliserede indkomster i industrien. Det ses, at for en enlig industriarbejder uden børn med en gennemsnitsløn er skatten højest i landene Belgien, Sverige, Frankrig, Italien, Finland, Østrig og Danmark i nævnte rækkefølge. Danmark befinder sig således midt i EUfeltet, hvad angår den direkte gennemsnitlige beskatning af arbejdskraft

15 Beskatning af arbejdskraft Tabel 7. Direkte gennemsnitsskat på arbejdsindkomst i 001 for forskellige stiliserede industriarbejdere i udvalgte lande (pct.). Enlig Uden børn 67 1) Lønniveau i pct. af gennemsnitsniveauet i industrien Enlig Uden børn 100 Enlig Uden børn 167 Enlig børn 67 Gift børn Gift børn Gift børn Gift Uden børn Belgien 49,1 55,6 61,3 33,0 40, 45,0 48,8 5,1 Danmark 41,1 44, 51,5 15,5 31,3 36, 39,0 41,1 Finland 40,9 45,9 51,7 6,7 38,8 37,6 39,6 43,0 Frankrig 38,4 48,3 50,7 30,8 39,4 38,4 40,5 43,8 Grækenland 34,3 36,0 40,5 34,3 36,1 35,7 35,5 36, Holland 36,8 4,3 40, 17,8 3,4 34,1 36,4 38,7 Irland 17,3 5,8 35,8 -,0 1,8 16,8 19,5 0,5 Italien 4,9 46, 50,1 6,5 35,6 40,0 4,9 43,1 Luxembourg 8,8 33,9 4, 05,1 11,5 14,7 18,6 6,9 Norge 34,0 37,0 44,1 13,8 7, 9,1 31,4 34,6 Portugal 9,6 3,5 38,0,0 4, 5,9 7,6 31,0 Spanien 33,3 37,9 41,7 8,3 31,0 34,3 34,4 35,5 Storbritannien 4,8 9,7 3,9-11,40 17,8 18,0,4 4,8 Sverige 47,0 48,6 53,3 36, 41,4 4,3 43,7 47,7 Tyskland 45,4 50,7 55,5 9,0 3,6 38,7 4,9 45,4 USA 7,7 30,0 35,9 06,6 19,4 3,1 5,4 8, Østrig 39,9 44,7 49,9 16,0 9,4 31,8 34,3 4,4 1. Værdien angiver den procentvise andel af hver enkelt stiliserede industriarbejders løn i forhold til den gennemsnitlige industriarbejder. For ægtepar har den ene ægtefælle i alle de stiliserede typer en løn på 100 pct. af gennemsnitsindkomsten i industrien, mens den anden har en løn på henholdsvis 0, 33 og 67 pct. af gennemsnittet. Kilde: OECD (00a). Det skal understreges, at tallene i tabel 7 er den direkte skattebelastning på arbejde og derfor ikke nødvendigvis er lig med den skat, som de stiliserede industriarbejdere faktisk betaler i de enkelte lande. De faktiske skatterater vil typisk være lavere pga. en række ikke-standardiserede fradrag. Det gælder f.eks. med hensyn til den danske skattebelastning. Lovmodelberegninger viser, at den gennemsnitlige industriarbejder betaler en direkte skat på omkring 36 pct. målt som samlet indkomst- og ejendomsværdiskat samt AM og SP i forhold til den personlige indkomst (før fradrag af AM

16 Beskatning af arbejdskraft og SP). For de enlige industriarbejdere uden børn med en indkomst på 67 pct. og 167 pct. af den gennemsnitlige indkomst er den tilsvarende skattebelastning beregnet i lovmodellen til henholdsvis ca. 3 pct. og 45 pct. De ting, der trækker ned i den faktisk betalte skat, er især fradrag for befordring, fagforeningsbidrag, renteudgifter og opsparing i private pensionsordninger. I enkelte tilfælde kan den faktiske skat være højere end de i tabel 5 angivne, hvis der er pålagt ikke-lønindkomsten en relativ høj beskatning. Figur 1. Direkte skat 1) på arbejdsindkomst i Danmark og i det øvrige EU. 48,0 47,0 46,0 45,0 44,0 43,0 4,0 41,0 40,0 39,0 38, Danmark Øvrige EUlande (snit) 1. Udviklingen er vist for den gennemsnitlige industriarbejder, der er enlig og uden børn. Anm. Frankrig indgår ikke i EU-gennemsnittet for EU-gennemsnittet uden Danmark er beregnet som et simpelt aritmetisk gennemsnit. Gennemsnittet siger således noget om, hvad skattebelastningen er i EU-landene. Hvis man i stedet ønskede et mål for, hvad den gennemsnitlige EU-borger betalte i skat på arbejdsindkomsten, skulle man korrigere for befolkningstallet. Kilde: OECD (00a) samt egne beregninger. Figur 1 viser udviklingen i skatten på arbejdskraft de seneste år i Danmark og i det øvrige EU. Af figuren fremgår det, at for en gennemsnitlig industriarbejder havde Danmark i 001 en skattebelastning, der var,9 procentpoint højere end gennemsnittet af de øvrige EU-lande. AM er en forkortelse for arbejdsmarkedsbidraget, som er på 8 pct.. Det opkræves sammen med den særlige pensionsopsparing (SP) på 1 pct., dvs. i alt 9 pct.. Ved beregningen af både AM og SP gives der intet bundfradrag. Bemærk, at SP fra og med 00 i modsætning til AM ikke regnes som en indkomstskat, men at den i nationalregnskabet indgår på lige fod med en privat pensionsopsparing. Dvs., at SP fra 00 ikke skal indgå i beregningerne af skat på arbejde

17 Beskatning af arbejdskraft Som beskrevet i afsnit 1 er det også relevant at se på nogle tal for marginalskatten, dvs. skattebelastningen på den sidst tjente krone, da også marginalskatten har betydning for arbejdsudbudet. Her er det igen gældende, at både det arbejdstager- og arbejdsgiverbetalte socialbidrag skal medregnes. I tabel 8 er der foretaget en landesammenligning af marginalskatterne, som er fundet ved at lade de respektive indkomsttyper, f.eks. den gennemsnitlige industriarbejder, der er ugift og uden børn, tjene én krone ekstra. Skatten på denne krone er den marginale skattebelastning. Tabel 8. Den marginale direkte skattebelastning på arbejdsindkomst for forskellige stiliserede industriarbejdere i udvalgte lande i 001. Enlig Uden børn 67 1) Lønniveau i pct. af gennemsnitsniveauet i industrien Enlig Uden børn 100 Enlig Uden børn 167 Enlig børn 67 Gift børn Gift børn Gift børn Gift Uden børn Belgien 65,6 66,7 70,4 65,6 63,6 67,0 67,0 67,0 Danmark 44,9 50,4 63,3 44,9 44,9 44,9 50,4 44,9 Finland 5,9 57,4 6,0 5,9 57,4 57,4 57,4 57,4 Frankrig 6,6 53,0 53,6 6,6 44, 44, 50,9 61,8 Grækenland 34,3 44,1 54,0 34,3 44,1 44,1 44,1 44,1 Holland 53,5 51,0 5,0 49,8 51,0 51,0 51,0 51,0 Irland 30,0 33,9 50,5 64,6 33,9 33,9 33,9 33,9 Italien 49,1 54,5 59,7 49,1 54,5 54,5 54,5 54,5 Luxembourg 40,1 47,9 57,3 4,4 4,4 4,4 41,6 38,5 Norge 43,1 43,1 55,1 43,1 43,1 43,1 43,1 43,1 Portugal 37,8 39,4 47,5 8,1 37,8 37,8 37,8 37,8 Spanien 48,8 45,5 48,6 8,3 41, 45,5 45,5 45,5 Storbritannien 39, 39, 30,3 7,7 7,7 39, 39, 39, Sverige 5,7 50,4 6,8 5,7 50,4 50,4 50,4 50,4 Tyskland 58,6 63,9 48,9 56,0 58, 58,5 61,1 58,6 USA 34,5 34,5 46,1 49,4 34,5 34,5 34,5 34,5 Østrig 50,9 55,3 60,8 6, 55,3 55,3 55,3 55,3 1. Værdien angiver den procentvise andel af hver enkelt stiliserede industriarbejders løn i forhold til den gennemsnitlige industriarbejder. For ægtepar har den ene ægtefælle i alle de stiliserede typer en løn på 100 pct. af gennemsnitsindkomsten i industrien, mens den anden har en løn på henholdsvis 0, 33 og 67 pct. af gennemsnittet. Kilde: OECD (00a)

18 Beskatning af arbejdskraft Med marginalskatten er der tættere overensstemmelse mellem skatten på arbejdsindkomst og skatten på personlig indkomst, end det er tilfældet med gennemsnitsskatten, da diverse ikke-standard fradrag normalt ikke spiller en rolle i en marginal betragtning. Belgien og Tyskland har relativt høje marginalskatter. Danmark har generelt en lavere marginal direkte skattebelastning for de lavere lønnede (ligger midt i feltet), men befinder sig også i toppen for de højere lønnede. Marginalskatten på arbejde er forholdsvis lav i Irland, USA og Storbritannien. I næste afsnit undersøges det, om billedet gentager sig, når også de indirekte skatter inddrages i landesammenligningen. 4. Den sammensatte skattebelastning på arbejdskraft Afsnit 3 så udelukkende på den direkte skattebelastning på arbejde. Der er dog også en indirekte belastning i kraft af, at den del af den fremkomne lønindkomst, som anvendes til forbrug, beskattes yderligere i form af moms og afgifter. Tabel 9 viser en generel metode til at opgøre den indirekte skattebelastning. 4 Metoden følger EU-Kommisionen, jf. Økonomi- og Ehvervsministeriet (00) samt OECD (001a). Det er (endnu) ikke muligt at opdele momsprovenuet på privat og offentlig forbrug. Derfor anbefales det at medtage det offentlige forbrug i nævneren, således der er konsistens mellem tæller og nævner. 5 4 Skattegrundlaget er privatforbruget samt forbruget i den offentlige produktion, dvs. alle de vare- og tjenestegrupper, hvoraf der betales moms og/eller afgifter. Skatteprovenuet er moms og samtlige afgifter, som kan relateres til skattegrundlaget. Enkelte indirekte skatter er ikke medtaget. Det gælder f.eks. indirekte skatter på eksport og investeringsgoder. I relation til sidstnævnte kan man diskutere om udeladelsen er korrekt i lyset af den potentielle omkostningsovervæltning på forbrugerne. Her er det dog ladet vægte tungere at have konsistens mellem tæller og nævner, og investeringsgoder er ikke en del af skattegrundlaget (nævneren). 5 En sådan definition er dog ikke ukritisk. Især er det af betydning i en international sammenligning, at ikke alle lande har moms på offentlig forbrug

19 Beskatning af arbejdskraft Det bør bemærkes, at indirekte subsidier og skattebegunstigelser ikke er medtaget i beregningerne. Hvis det havde været tilfældet, ville de fundne indirekte skattesatser have været lavere. Den indirekte skat, beregnet som et gennemsnit for hele befolkningen, var i Danmark i ,4 pct., som det fremgår af tabel 9. Størstedelen heraf er moms, der udgør 4,6 pct. af skattegrundlaget. Årsagen til, at tallet er en anelse lavere end momssatsen på 5 pct., er, at få varer i skattegrundlaget ikke er omfattet af moms. Diverse afgifter udgør de resterende 14,8 pct. af skattegrundlaget. 6 Man skal være forsigtig ved sammenligninger af den indirekte skattebelastning, da den er forholdsvis konjunkturfølsom. F.eks. er købet af biler langt større i en højkonjunktur end i en lavkonjunktur. Da det indirekte skatteprovenu er stort ved netop bilkøb, vil disse konjunkturudsving slå igennem i den indirekte skattebelastning. Det betyder, at et observeret fald i den indirekte skattebelastning ikke nødvendigvis skyldes en ændring i skattereglerne, men muligvis blot en anden forbrugssammensætning forårsaget af en konjunkturændring. Appendiks 1 giver et bud på, hvor stor denne konjunkturfølsomhed er. 7 Ved at sammenveje den direkte skattebelastning på arbejdskraft med den indirekte belastning får man et mål for den sammensatte skattebelastning på arbejdskraft. Der er dog knyttet et væsentlig kritikpunkt til en sådan sammenvejning, da den indirekte skat er beregnet som et gennemsnit for hele befolkningen og ikke som den indirekte skat specifikt for den gennemsnitlige industriarbejder. Det er kritisk, da forbrugssammensætningen og dermed afgiftssammensætningen er indkomstafhængig. Af tabel 3 fremgår det, at den gennemsnitlige arbejdsindkomst for en enlig industriarbejder uden børn var knap kr. før eget og arbejdsgivers sociale bidrag i 000. Den gennemsnitlige personlige indkomst for alle skattepligtige i 000 var knap kr. Dermed kan man forvente, at den gennemsnitlige indirekte skattebelastning for den gennemsnitlige industriar- 6 39,4 pct. = 4,6 pct. moms og 14,8 pct. afgifter. 7 Den direkte skattebelastning er ligeledes konjunkturfølsom, når denne opgøres ud fra nationalregnskabsstørrelser f.eks. BNP eller BNI. I denne artikel, hvor der er anvendt en mikroøkonomisk tilgang, der tager udgangspunkt i stiliserede arbejdstagere, undgås problemer med konjunkturfølsomhed stort set

20 Beskatning af arbejdskraft bejder afviger, om end begrænset, fra den indirekte skattebelastning beregnet i tabel 9. De indirekte skatter er med enkelte undtagelser, f.eks. bilers registreringsafgift, ikke progressive. Det peger på en indirekte skattebelastning lidt lavere end de 39,4 pct. for den gennemsnitlige industriarbejder. Den sammensatte skattebelastning på arbejdskraft er beregnet i tabellens nederste række til 60,0 pct. for Danmark. Sammenvejningen af den direkte og indirekte skattebelastning sker ved at tage udgangspunkt i, hvad der er tilbage til forbrug efter den direkte skat. Dette beløb skal korrigeres for den andel af det samlede forbrug, som går til indirekte skatter. Heraf ses det, at 40,0 pct. af den samlede arbejdsindkomst går til andet end betaling af skatter og afgifter, dvs. 60,0 pct. går til skatter og afgifter, hvorfor dette er den samlede skat på arbejdskraft. Tabel 9. Beregning af den indirekte og den sammensatte skattebelastning for den gennemsnitlige industriarbejder i Danmark i 001. Mia. kr. i årets priser. Indirekte skatter: A Moms 18,583 B Forbrugsafgifter 67,538 C Importrelaterede afgifter 0,000 D Øvrige afgifter herunder vægtafgift 10,100 E Relevante indirekte skatter i alt (A + B + C + D) 06,1 Skattegrundlag: F Samlet privatforbrug 619,835 G Forbrug i offentlig produktion 109,973 H - indirekte skatter (H) 06,1 I Samlet grundlag for indirekte skatter (F+G H) 53,587 J Indirekte skatter (E/ I) 39,4 pct. K Direkte skatter (fra tabel 5) 44, pct. Sammensatte skattebelastning L Løn efter skat til forbrug (1-K) 55,8 pct. M Løn til forbrug efter moms og afgifter (L/1+J) 40,0 pct. O Sammensatte skattebelastning (1 M) 60,0 pct. Kilde: OECD (00a,b) samt egne beregninger

21 Beskatning af arbejdskraft Det fremgår af tabel 10, at Danmark har den næsthøjeste sammensatte skat på arbejde i EU og blandt de udvalgte OECD lande for en gennemsnitlig industriarbejder. Det skyldes bl.a., at Danmark har den suverænt højeste indirekte beskatning blandt de udvalgte lande. Tabel 10. Den sammensatte gennemsnitsskat på arbejdsindkomst for en gennemsnitlig industriarbejder i udvalgte lande i 001 1). Direkte skat Indirekte skattesats Sammensatte skat på arbejdsindkomst ) Belgien 55,6,1 63,7 Danmark 44, 39,4 60,0 Finland 45,9 31,0 58,7 Frankrig 48,3 3,1 58,0 Grækenland 36,0, 47,6 Holland 4,3 4, 53,5 Irland 5,8 8,8 4,4 Italien 46, 16,3 53,7 Luxembourg 33,9 35, 3) 51,1 Norge 37,0 37,7 54,3 Portugal 3,5 4,9 46,0 Spanien 37,9 17,5 47, Storbritannien 9,7 17,9 40,4 Sverige 48,6 3,5 58,4 Tyskland 50,7 0,8 59, USA 30,0 06,1 34,0 Østrig 44,7 4,8 55,7 1. Af datamæssige årsager er den indirekte skattebelastning, som indgår i beregningen af ovenstående tal, for Grækenland, Holland, Irland, Norge, Portugal og USA fra Den sammensatte skat er beregnet ud fra metoden vist i tabel Luxemburg fremstår som det land med den tredje højeste indirekte skattesats. Det er ikke retvisende. Tallet er til en vis grad pustet op af, at udenlandske statsborgere grænsehandler afgiftstunge varer. Kilde: OECD (00a,b), Bureau of Economic Analysis samt egne beregninger. Med tallene for den indirekte skattesats er det nu muligt at beregne den sammensatte gennemsnitsskat og den sammensatte marginalskat for samtlige de udvalgte lande for samtlige otte stiliserede industriarbejderfamilier. Disse tal er præsenteret i tabel 11 og

22 Beskatning af arbejdskraft Tabel 11. Sammensat gennemsnitsskat på arbejdsindkomst for otte forskellige stiliserede industriarbejdertyper i udvalgte lande i 001 1). Enlig Uden børn 67 Enlig Uden børn 100 Enlig Uden børn 167 Enlig børn 67 Gift børn Gift børn Gift børn Gift Uden børn Belgien 58,3 63,7 68,3 45,1 51,0 55,0 58,1 60,8 Danmark 57,7 60,0 65, 39,4 50,7 54, 56, 57,7 Finland 54,9 58,7 63,1 44,0 53,3 5,4 53,9 56,5 Frankrig 49,9 58,0 59,9 43,8 50,8 49,9 51,7 54,3 Grækenland 46, 47,6 51,3 46, 47,7 47,4 47, 47,8 Holland 49,1 53,5 51,9 33,8 45,6 46,9 48,8 50,6 Irland 35,8 4,4 50,1 0,8 3,3 35,4 37,5 38,3 Italien 50,9 53,7 57,1 36,8 44,6 48,4 50,9 51,1 Luxembourg 47,3 51,1 57, 9,8 34,5 36,9 39,8 45,9 Norge 5,1 54,3 59,4 37,4 47,1 48,5 50, 5,5 Portugal 43,6 46,0 50,4 37,6 39,3 40,7 4,0 44,8 Spanien 43, 47, 50,4 39,0 41,3 44,1 44, 45,1 Storbritannien 36, 40,4 43,1 5,5 30,3 30,4 34, 36, Sverige 57,1 58,4 6, 48,4 5,6 53,3 54,4 57,7 Tyskland 54,8 59, 63, 41, 44, 49,3 5,7 54,8 USA 31,8 34,0 39,6 1,0 4,0 7,5 9,7 3,3 Østrig 51,8 55,7 59,8 3,7 43,4 45,3 47,3 53,8 1. Af datamæssige årsager er den indirekte skattebelastning, som indgår i beregningen af ovenstående tal, for Grækenland, Holland, Irland, Norge, Portugal og USA fra 000. Kilde: OECD (00a,b), Bureau of Economic Analysis samt egne beregninger

23 Beskatning af arbejdskraft Tabel 1. Sammensat marginalskat på arbejdsindkomst for otte forskellige stiliserede industriarbejdertyper i udvalgte lande i 001 1). Enlig Uden børn 67 Enlig Uden børn 100 Enlig Uden børn 167 Enlig børn 67 Gift børn Gift børn Gift børn Gift Uden børn Belgien 71,8 7,7 75,8 71,8 70, 73,0 73,0 73,0 Danmark 60,5 64,4 73,7 60,5 60,5 60,5 64,4 60,5 Finland 64,0 67,5 71,0 64,0 67,5 67,5 67,5 67,5 Frankrig 69,6 61,8 6,3 69,6 54,7 54,7 60,1 69,0 Grækenland 46, 54,3 6,4 46, 54,3 54,3 54,3 54,3 Holland 6,6 60,5 61,4 59,6 60,5 60,5 60,5 60,5 Irland 45,6 48,7 61,6 7,5 48,7 48,7 48,7 48,7 Italien 56, 60,9 65,3 56, 60,9 60,9 60,9 60,9 Luxembourg 55,7 61,5 68,4 44,1 44,1 44,1 56,8 54,5 Norge 58,7 58,7 67,4 58,7 58,7 58,7 58,7 58,7 Portugal 50, 51,5 58,0 4,4 50, 50, 50, 50, Spanien 56,4 53,6 56,3 39,0 50,0 53,6 53,6 53,6 Storbritannien 48,4 48,4 40,9 76,8 76,8 48,4 48,4 48,4 Sverige 61,7 59,9 69,9 61,7 59,9 59,9 59,9 59,9 Tyskland 65,7 70,1 57,7 63,6 65,4 65,7 67,8 65,7 USA 38,3 38,3 49, 5,3 38,3 38,3 38,3 38,3 Østrig 60,6 64, 68,6 69,7 64, 64, 64, 64, 1. Af datamæssige årsager er den indirekte skattebelastning for Grækenland, Holland, Irland, Norge, Portugal og USA fra 000. Kilde: OECD (00a,b), Bureau of Economic Analysis samt egne beregninger. 5. Vurdering af landesammenligninger Der er generelt behov for forsigtighed, når der foretages sådanne landesammenligninger. I de forudgående afsnit er en række forhold blevet påpeget. Det gælder især med hensyn til den indirekte skattebelastning. Her påpeges en række yderligere forhold, som man skal se den ovenstående landesammenligning i lyset af. Det er især væsentlig, at der er betydelige forskelle mellem landenes skattesystemer, som er svære at få frem ved simple sammenligninger. Det gælder f.eks. forskelle i beskatningsreglerne med hensyn til ægtefæller og børn. Sådanne forskelle fremkommer ikke ved en sammenligning af den - -

24 Beskatning af arbejdskraft gennemsnitlige industriarbejder. Der er forsøgt at råde bod på dette ved at medtage en standardiseret familie med to børn i ovenstående landesammenligning. En simpel sammenligning inddrager heller ikke, at der typisk er forskel i skattesystemernes progressivitet. Også dette kritikpunkt er forsøgt imødekommet i det ovenstående med forskellige indkomstniveauer. Derudover bør det bemærkes, at selv i de tilfælde, hvor skattebelastningen er den samme i to lande, så repræsenterer den andel af indkomsten, der er tilbage efter skat, ikke nødvendigvis de samme forbrugsmuligheder. For det første er der væsentlig forskel i, hvad den gennemsnitlige industriarbejder tjener i de forskellige lande. Den gennemsnitlige indkomst i industrien er væsentligt højere i Danmark end den f.eks. er det i Portugal. En gennemsnitlig indkomst i Danmark er således en høj indkomst i Portugal. For det andet er der væsentlig forskel i købekraften mellem landene. Man kan derfor ikke alene ud fra de beregnede skattesatser sige noget om, i hvilket land den gennemsnitlige industriarbejder har de største forbrugsmuligheder. Dette aspekt er belyst nærmere i appendiks. Det er vigtigt, at man ikke forveksler de beregnede skattemål med et udtryk for velfærden i de enkelte lande. En velfærdsanalyse vil kræve, at man inddrog, hvilken nytte de offentlige ydelser, som bliver finansieret af skatten, giver arbejdstagerne. I afsnit blev det pointeret, at definitionen af skattetrykket eller skattebelastningen bør afhænge af, i hvilken sammenhæng man ønsker at bruge skattetrykket. Et andet formål end at belyse skattebelastningen på arbejdskraft ville have krævet en anden definition af skattebelastningen, som derfor kunne have givet en anden rangordning af landene med hensyn til, hvilke der har den højeste og laveste skat

25 Beskatning af arbejdskraft 6. Opdateringer Denne artikel har vist, hvordan man kan opstille et mål for skatten på arbejde, som kan anvendes til internationale sammenligninger. Forskellige tabeller har vist denne belastning det gælder den direkte, den indirekte samt den sammensatte skattebelastning for en række udvalgte OECDlande for 000 og 001. Disse tabeller vil, efterhånden som der udgives nye tal, blive opdateret på Skatteministeriets hjemmeside under tal og statistik på følgende link Interesserede, der ønsker at følge udviklingen i arbejdskraftsbelastningen i såvel Danmark som i udlandet, henvises derfor hertil

26 Beskatning af arbejdskraft Appendiks 1. Den indirekte skattebelastnings konjunkturfølsomhed De indirekte skatters konjunkturfølsomhed kan opdeles i to effekter. Den ene effekt er den direkte sammenhæng mellem skattegrundlaget og skatteprovenuet. Når privatforbruget stiger, så stiger det samlede provenu af indirekte skatter ligeledes. Denne direkte effekt påvirker dog ikke den indirekte skattebelastning, da denne netop beregnes som forholdet mellem skatteprovenuet og skattegrundlaget. Den anden effekt skyldes ændringer i forbrugssammensætningen. I højkonjunkturer er forbrugssammensætningen anderledes end i lavkonjunkturer. Private køber flere varige forbrugsgoder. F.eks. købes der flere biler i højkonjunkturer end i lavkonjunkturer. Da biler er meget afgiftstunge i indkøb, betyder det, at der også er en forbrugssammensætningseffekt, og denne effekt påvirker den indirekte skattebelastning. Det er en svaghed, når man sammenligner den indirekte skattebelastning over tid, men også mellem lande. Dels fordi der er forskel i afgiftssammensætningen mellem lande, og dels fordi der kan være asymmetri i konjunkturerne mellem lande. Der findes ikke nogen nem måde at konjunkturkorrigere den indirekte skattebelastning på. Herunder er det dog alligevel forsøgt at finde et simpelt bud på, hvor kraftigt konjunkturerne påvirker den danske indirekte skattebelastning. Figur A1 viser, at der for Danmark er en klar sammenhæng mellem output-gappet og den indirekte skattebelastning. Det skal understreges, at denne sammenhæng kun er et simpelt estimat for den indirekte skattebelastnings konjunkturfølsomhed. Det skyldes især, at moms og afgiftssatser har ændret sig over perioden fra 1981 til 001. Disse ændringer har sandsynligvis også påvirket sammenhængen. Hvis outputgappet er nul, dvs. den årlige BNP-vækst er på sit potentielle niveau, så peger figur A1 på en indirekte skattebelastning på knap 38 pct. Det indikerer, at ca. 1,5 procentpoint af de 39,4 pct. i 001 skyldes konjunkturelle forhold, hvis det antages, at moms og afgiftsændringer ikke har påvirket sammenhængen Hældningen på den indlagte tendenslinie viser, at en stigning i output-gappet på 1 pct. øger den indirekte skattebelastning med ca. 0,9 pct

27 Beskatning af arbejdskraft Figur A1: Den indirekte skattebelastnings konjunkturfølsomhed i Danmark estimeret på baggrund af perioden ,0 41,0 Indirekte skattetryk 39,0 37,0 35,0 33,0 31,0 9,0 7,0 5,0-4,0-3,0 -,0-1,0 0,0 1,0,0 3,0 4,0 5,0 Output-gap Anm.: Output-gappet er beregnet som forskellen mellem det faktiske og det potentielle BNP i forhold til det potentielle BNP. Bemærk, at det er OECD s estimater for potentielt BNP, der er anvendt. Disse estimater er beregnet på basis af en aggregeret produktionsfunktion. Output-gappet er således ikke beregnet ud fra et trend niveau. Se nærmere om beregningen af det potentielle output i OECD (1995). Kilde: OECD (1998, 00c) samt egne beregninger

28 Beskatning af arbejdskraft Appendiks. Sammenligning af nettoløn Det er svært at foretage simple landesammenligninger af den gennemsnitlige skattebelastning med henblik på at vurdere den købekraft, arbejdstageren har tilbage efter skat i de enkelte lande. Dels fordi der er forskel i landenes lønniveauer, som bl.a. skyldes forskellige produktivitetsniveauer, og dels fordi der er forskel i lønnens købekraft. Tabel A herunder foretager en sammenligning af niveauet af den løn, som arbejdstagerne i de enkelte lande har til rådighed efter direkte skat. For hvert af de udvalgte OECD-lande er angivet årsindkomsten efter den direkte skat i kr. Her ses det, at den gennemsnitlige industriarbejder i Portugal, der har en væsentlig lavere direkte skattebelastning end f.eks. den gennemsnitlige industriarbejder i Danmark, har under en tredjedel af den løn, som den gennemsnitlige danske industriarbejder har til forbrug. Det skyldes de store lønforskelle mellem landene. Når der yderligere korrigeres for købekraftsforskelle indsnævres forskellen dog en del, da prisniveauet bl.a. pga. de lavere lønomkostninger - generelt er lavere i de lande med de laveste lønninger. Det betyder, at den gennemsnitlige portugisiske industriarbejder kan købe langt mere pr. krone end den danske. Forskellen i det potentielle forbrug er efter denne korrektion da også mindre end det halve. Yderste kolonne angiver landenes rangering for den købekraftskorrigerede løn efter skat for hver lands gennemsnitlige industriarbejder. Blandt de 17 udvalgte lande har den danske gennemsnitlige industriarbejder den ottende højeste købekraft. Bemærk, at dette (stadigvæk) ikke er en velfærdssammenligning, da nytten af de offentlige ydelser finansieret af skatten ikke er inddraget. Figur A understreger, at der ingen entydig sammenhæng er mellem den direkte skattebelastning og den købekraft, som arbejdstageren har til rådighed efter skat

29 Beskatning af arbejdskraft Tabel A. Landesammenligning af købekraft efter skat for den gennemsnitlige industriarbejder i udvalgte lande i 000. Løn inkl. alle sociale bidrag i kr. Direkte skat 1) Løn efter skat i kr. Løn efter skat i kr. købekraftskorrigeret Belgien , Danmark , Finland , Frankrig , Grækenland , Holland , Irland , Italien , Luxembourg , Norge , Portugal , Spanien , Storbritannien , Sverige , Tyskland , USA , Østrig , Kr. Rang 1. Det er den direkte skattebelastning, som her er anvendt og ikke den samlede skattebelastning. Det skyldes, at lønnen efter betaling af de direkte skatter købekraftskorrigeres. En sådan korrektion sker i markedspriser, hvori der er inkluderet en korrektion af forskelle i de indirekte skatter. Med andre ord ville der ske en dobbeltkorrektion af de indirekte skatter, hvis der i stedet var anvendt den samlede skattebelastning. Kilde: OECD (00a) samt egne beregninger

30 Beskatning af arbejdskraft Figur A. Samvariationen mellem den direkte skattebelastning og købekraften efter skat for den gennemsnitlige industriarbejder i udvalgte lande i Nettokøbekraft ,0 10,0 0,0 30,0 40,0 50,0 60,0 Direkte skattebelastning - 9 -

31 Beskatning af arbejdskraft Litteratur Bureau of Economic Analysis, U.S. Government, Nationalregnskab offentliggjort på hjemmesiden Eurostat (1997), Structures of the Taxation Systems in the European Union , OECD (1995), Economic Studies no. 4/I, OECD (1998), Economic Outlook no. 74, OECD (000), Tax Burdens Alternative Measures, Tax Policy Studies no., 000. OECD (001a), Tax Ratios A critical survey, Tax Policy Studies no. 5, 001. OECD (001b), Revenue Statistics , 001. OECD (00a), Taxing Wages , 00. OECD (00b), Revenue Statistics , 00. OECD (00c), Economic Outlook no. 71, 00 Skatteministeriet (001a), Skattetryk, Skaτ, juni 001. Skatteministeriet (00), Progressionsprofilen i indkomstskattesystemet, lovmodelberegninger for 00 på ministeriets hjemmeside under tal og statistik. Se Økonomi- og Erhvervsministeriet (00), Vækstvilkår i Danmark, kapitel 4,

32 Dødvægtstab Dødvægtstab 1 Når der tages en beslutning om at ændre - eller justere - det eksisterende skattesystem, foretages implicit en afvejning af fordele og ulemper ved forskellige skatteregler. Et grundlæggende kriterium ved vurderingen af et givet tiltag er vel, om det øger velfærden i samfundet. Dødvægtstabet er et mål, der skal hjælpe beslutningstagerne med at vurdere, om et givet tiltag øger eller forringer velfærden i samfundet. Dødvægtstabet ved et givet tiltag angiver, om samfundet - som helhed - vinder eller taber ved implementeringen af tiltaget. Dødvægtstabet knytter sig således ikke kun til de offentlige finanser, men vedrører summen af forbrugernes, virksomhedernes og det offentliges tab - dvs. det samlede samfundsmæssige tab. Værdien af dødvægtstabet er derimod uafhængig af fordelingen mellem de forskellige sektorer: Om et nettotab på 1 krone rammer forbrugerne eller den offentlige sektor er i sig selv ligegyldigt: Begge dele giver et dødvægtstab på 1 krone. Dødvægtstabet påvirkes således ikke ved en ren overførsel af midler fra den private til den offentlige sektor - eller omvendt. Blandt andet derfor er dødvægtstabet da heller ikke det eneste hensyn, der må inddrages ved vurderingen af et skattetiltag, jf. nedenfor. Dødvægtstabet - tilknyttet et skattetiltag - afhænger således både af fordelene og ulemperne ved beskatning. Fordelene kan antage mange former. I nogle tilfælde er skatterne direkte et middel til påvirkning af borgernes adfærd eller et værn mod konjunkturelle udsving. I andre tilfælde er beskatningen mere det onde, der må accepteres, hvis der skal sikres provenu til finansiering af offentlige aktiviteter og omfordeling af ressourcer. 1 Dødvægtstab anvendes her synonymt for forvridningstab. Dvs. dødvægttabet er den direkte oversættelse af deadweight loss (Hines, 1999) -31-

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Skatten på arbejde er faldet i Danmark

Skatten på arbejde er faldet i Danmark Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk

Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant

Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen

Læs mere

Sociale udgifter på tværs af OECD-lande hvor ligger Danmark?

Sociale udgifter på tværs af OECD-lande hvor ligger Danmark? Sociale udgifter på tværs af OECD-lande hvor ligger Danmark? 9. oktober 2017 I den hjemlige debat kan man godt få indtryk af, at Danmarks sociale udgifter er verdens absolut højeste. En ny opgørelse af

Læs mere

Det danske skattetryk

Det danske skattetryk NOTAT 15-0433 - LIFO - 10.04.2015 KONTAKT: Lil Foged - LIFO@FTF.DK - TLF: 33 36 8852 Det danske skattetryk Målt som andel af BNP er skatten høj i Danmark, men der er mange nuancer i debatten. Skatteministeriet

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Skatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere!

Skatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere! Skatter og afgifter Definition: Obligatoriske ydelser, der udskrives til offentlig forvaltning og service uden nogen speciel dertil svarende modydelse se Den Offentlige Sektor s. 111 Skatteprovenuet Skatteprovenuet

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

I Danmark er skatten på arbejde lavere end gennemsnit i EU

I Danmark er skatten på arbejde lavere end gennemsnit i EU I Danmark er skatten på arbejde lavere end gennemsnit i EU Skiftende regeringer har gennem en lang periode haft fokus på at lette skatten på arbejde i Danmark. Det betyder, at gennemsnitsskatten på arbejde

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse

MAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse MAKROøkonomi Kapitel 3 - Nationalregnskabet Vejledende besvarelse Opgave 1 I et land, der ikke har samhandel eller andre transaktioner med udlandet (altså en lukket økonomi) produceres der 4 varer, vare

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15 Forbrugsbeskatningen er markant højere i Danmark end i nabolandene AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. RESUME Ifølge regeringsgrundlag

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 2. KVARTAL 2018

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 2. KVARTAL 2018 10. SEPTEMBER 2018 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 2. KVARTAL 2018 LØNNEN STIGER FORTSAT MERE I UDLANDET END I DANMARK INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 2,7 pct. inden for fremstilling i 2. kvartal

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 601 af 8. juni Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Simon Emil Ammitzbøll

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 601 af 8. juni Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Simon Emil Ammitzbøll Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 601 Offentligt J.nr. -318-0419 Dato:1. juli Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 601 af 8. juni. Spørgsmålet

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012 JAQ / August 2014 vs. 1.0 Metodenotat om Rentefradrag 1980-2012 August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Forord I Danmark kan afholdte renteudgifter delvist fradrages i den indkomst

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Arbejdskraftsmanglen falder i Danmark og flere andre EU-lande

Arbejdskraftsmanglen falder i Danmark og flere andre EU-lande 20-09-2019 Arbejdskraftsmanglen falder i Danmark og flere andre EU-lande En helt ny opgørelse ved indgangen til 3. kvartal 2019, viser at arbejdskraftmanglen i flere EU-lande herunder Danmark i flere brancher

Læs mere

Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Kontakt Frederik I. Pedersen

Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Kontakt Frederik I. Pedersen 29. januar 2018 Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Alle EU-lande, som det har været muligt at måle på, melder om mangel på arbejdskraft. Helt overordnet ligger indikatorerne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad

Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Lønudviklingen. kvartal 9, International lønudvikling. juni 9 Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på, pct. i. kvartal 9,

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Højt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år

Højt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år Højt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år De samlede årlige indtægter fra skatter og afgifter i Danmark udgør aktuelt godt 1.000 mia. kr., dvs. 1 billion kroner. Det svarer til et skattetryk

Læs mere

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Bjørn Jørgensen Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige goder (sikkerhed, infrastruktur,

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen.

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen. J.nr. 2005-318-0433 Dato: Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen /Thomas Larsen Spørgsmål:»Vil ministeren oplyse, hvilke

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Lønkonkurrenceevnen er stadig god

Lønkonkurrenceevnen er stadig god Lønudviklingen 4. kvartal, International lønudvikling 4. marts 19 Lønkonkurrenceevnen er stadig god Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på 2, pct. i 4. kvartal, hvilket

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Statens indtægter fra selskabsskatter

Statens indtægter fra selskabsskatter Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015 3. MARTS 216 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 21 FOR FØRSTE GANG I FEM ÅR STIGER LØNNEN MERE I DANMARK END I UDLANDET INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 1,9 pct. inden for fremstilling

Læs mere

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 286 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 286 Offentligt Schweitz Rumænien Bulgarien Litauen Letland Irland Slovakiet Estland Polen Tjekkiet Cypern Spanien Storbritannien Malta Kroatien Portugal Slovenien Serbien Nederlandene Ungarn Island Norge Grækenland Luxembourg

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november /Birgitte Christensen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 79 Offentligt J.nr. 2005-318-0450 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Redegørelse om udviklingen i forskerskatteordningen

Redegørelse om udviklingen i forskerskatteordningen Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 88 Offentligt Redegørelse J.nr.13-6433324 Redegørelse om udviklingen i forskerskatteordningen Indledning I forbindelse med lovbehandlingen af L 81 1 - Ændring af

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

Regeringens udspil om skatteændringer 2007

Regeringens udspil om skatteændringer 2007 22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Effekt på løn og overførsler af selskabsskat på 17 pct. (mod 22 pct. i dag)

Effekt på løn og overførsler af selskabsskat på 17 pct. (mod 22 pct. i dag) Den internationale skattekonkurrence om lavere selskabsskat intensiveres i øjeblikket. Sverige vil sænke selskabsskatten fra 22 til 2,6 pct. USA har gennemført en stor nedsættelse af selskabsskatten fra

Læs mere

Det går godt for Danmark

Det går godt for Danmark NOTAT XX-XXXX - POUL - 07.10.2015 KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Det går godt for Danmark Når lønudvikling i de enkelte lande vægtes med de pågældende landes betydning i samhandlen

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Danmark ligger lavt på arbejdskraftsmangel i EU selvom udfordringerne falder i flere lande

Danmark ligger lavt på arbejdskraftsmangel i EU selvom udfordringerne falder i flere lande 15. maj 2019 Danmark ligger lavt på arbejdskraftsmangel i EU selvom udfordringerne falder i flere lande En helt ny opgørelse af indikatorer for arbejdskraftmangel i EU ved indgangen til 2. kvartal 2019,

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Aalborg Universitet. Danskerne slipper billigt i skat på arbejde Andersen, Jørgen Goul. Publication date: 2015. Document Version Peer-review version

Aalborg Universitet. Danskerne slipper billigt i skat på arbejde Andersen, Jørgen Goul. Publication date: 2015. Document Version Peer-review version Aalborg Universitet Danskerne slipper billigt i skat på arbejde Andersen, Jørgen Goul Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication from Aalborg University Citation for

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Fradragsjunglen er vokset og vokset Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen

Fradragsjunglen er vokset og vokset Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Notat: 23-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Denne analyse viser, at fradragene og kompleksiteten i skattesystemet er steget markant siden

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Finansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Finansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Finansudvalget 2013-14 L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 4. november 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 38 (L 201) af 25.

Læs mere

PRESS RELEASE OECD HEALTH DATA 2006 MONDAY 26 JUNE, 2006 OECD HEALTH DATA 2006 (DANSK OVERSÆTTELSE AF OECD S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE)

PRESS RELEASE OECD HEALTH DATA 2006 MONDAY 26 JUNE, 2006 OECD HEALTH DATA 2006 (DANSK OVERSÆTTELSE AF OECD S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE) (DANSK OVERSÆTTELSE AF S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE) : Stigende sundhedsudgifter lægger pres på de offentlige budgetter Sundhedsudgifterne fortsætter med at stige i -landene, og nye -tal indikerer, at landene

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. april 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 10 (Alm. del) af 7. oktober 2016

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere