Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Onkologisk Afdeling D, Århus Sygehus er en af fem kræftcenterafdelinger i Danmark. Afdelingens optageområde udgør ca. 1mill.indbyggere og afdelingen har landsdelsfunktion for Region Midtjylland. Afdelingen indgår i et af de fem centre på Århus Sygehus og udgør sammen med Hæmatologisk afdeling og Røntgen Afdelingen Kræftcenteret. Afdelingen er placeret i Bygning 5, på Nørrebrogade 44. Afdelingen varetager den ikke-kirurgiske kræftbehandling og pleje, som omfatter medicinsk kræftbehandling, strålebehandling samt palliativ pleje og behandling. Onkologisk Afdeling er strukturelt opdelt i fire hovedgrupper efter lægefaglige diagnoser. Til hver gruppe er tilknyttet et pleje- og behandlingsteam (se patientkategorier nedenfor). Onkologisk Afdeling D er normeret til 64 sengepladser fordelt på to 5-døgnsafsnit (D1 og D4) og to 7- døgnsafsnit (D2 og D3). Sengeafsnittene. Diagnosegrupper. D1: 5-døgnsafsnit/ 16 senge Gynækologiske og gastrointestinale kræftsygdomme, Ungdomsafsnit bløddelsarkomer og knoglekræft. D2: 7-døgnsafsnit/ 17 senge Mammae-, hoved-halscancer-, gastrointestinale- og Gynækologiske kræftsygdomme samt thyroideakræft. Tre af afsnittets senge benyttes til palliative patienter, indlagt via det palliative team. D3. 7-døgnsafsnit/ 13 senge Malign melanom, urologiske-, testikel-, hjernetumorer og lungekræftsygdomme D4. 5-døgnsafsnit/ 13 senge Urologiske-, testikel-., hjernetumorer og lungekræftsygdomme samt mammae cancer, hovedhalskræft, kræft i oesohagus, pancreas og ventrikel. Samarbejdsrelationer Afdelingen omfatter desuden et kontrolambulatorium (D-amb.), dagafsnit (D6), undersøgelses- /operationsafsnit og stråleterapi afsnit (D-terapi) med 8 behandlingsapparater, Palliativt team, Afdeling for Medicinsk Fysik, Afdeling for Klinisk Eksperimentel Onkolog og Sektor for klinisk forskning. Sygehusets apotek og Biokemisk Afdeling har afsnit fysisk placeret i afdelingen. Ambulatoriet og dagafsnit D6. Varetager pleje- og behandling af alle diagnosegrupper i forundersøgelsesfasen, behandlings- og kontrolforløbet. Undersøgelses/operationsafsnit. Varetager gynækologiske undersøgelser under narkose, anlæggelse af radioaktive kilder under narkose, rektoskopi, cystoskopi, lumbalpunkturer og diverse biopsier. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 10

2 Stråleterapiafsnit. Varetager strålebehandling og sygepleje til alle diagnosegrupper. Som en integreret del af stråleterapien er enhed, hvor der er ansat to sygeplejersker, som fungerer som kontaktsygeplejersker for patienter, der er indlagt på patienthotellet under behandlingen. Til afsnittet er tilknyttet et læringscenter. Det Palliative Team. Det palliative team er et tværfagligt team, som består af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, sekretær, præst og psykolog, samt en gruppe af frivillige. Indsatsen er rettet mod det uhelbredelige syge menneske og dennes familie. Teamets opgaver er at optimere og koordinere den palliative indsats til patienter med komplicerede problemer. Funktionen varetages i patientens hjem, under indlæggelse eller i ambulant regi. Indsatsen sker i tæt samarbejde med kommunal hjemmepleje og patientens stamafdeling. Teamet rådgiver professionelle, underviser i den palliative indsats og har til opgave at udvikle indsatsen. Der er etableret en udviklingsenhed som en del af teamet. Sektor for Klinisk Forskning/SKF. Varetager opgaver i forbindelse med iværksættelse og gennemførelse af nye behandlingsprotokoller. Alle kliniske undersøgelser, som ønskes iværksat i onkologisk afdeling, behandles i SKF for at sikre den videnskabelige kvalitet og samtidig sikre, at afdelingen har kapacitet til undersøgelsernes gennemførelse. Alle kliniske eksperimentelle projekter forgår i samarbejde med de enkelte afsnit, hvor der er udpeget en sygeplejerske der er medansvarlig for sygeplejen i relation til gennemførelsen. Afdelingen for Medicinsk Fysik. Varetager opgaver i forbindelse med planlægning af strålebehandlingen, bl.a. stråledosisberegninger og kontrol af stråleapparatur. Patient/borger kategorier Patienterne er opdelt efter lægefaglige diagnoser i fire grupper: Gruppe 1: Blærecancer, prostatacancer, testiscancer, urologi i øvrigt, hjernetumorer, maligne melanomer. Specielle funktioner er stereotaksi og immunterapi. Gruppe 2: Mammae-, hoved- og halskræftsygdomme og thyreoideakræft. Gruppe 3: Gynækologisk og gastointestinale kræftsygdomme, bløddelssarkomer og knoglekræft, samt strålebehandling af hæmatologiske sygdomme. Gruppe 4: Lungecancer, mesotheliomer, pancreascancer, ventrikelcancer, ukendte primærtumor Centrale kliniske problemstillinger Sygepleje til kræft patienter er ofte karakteriseret ved at patientens pleje- og behandlingsforløb strækker sig over lang tid, vekslende mellem ambulante besøg/behandlinger og indlæggelse. Kræftbehandlingen har såvel et kurativ som et palliativ sigte og både sygdom og behandling kan afstedkomme en lang række sygeplejefaglige problemstillinger f.eks. træthed, kvalme -opkastning, ernæring, respiratoriske - og smerte problemer, samt problemer i forhold til mestring af sygdom, behandling og ændret body image. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 10

3 Tværfaglige og tværsektorielle forhold Kræftbehandling og sygepleje er et kompleks og krævende speciale, som udføres i et tæt samarbejde mellem faggrupperne. Hertil kræves et veluddannet, dynamisk og engageret sygeplejepersonale, der er fagligt kompetente med stor menneskelig indsigt og forståelse. Sygeplejepersonalet skal være i stand til at indgå i såvel monofaglige, flerfaglige samt tværsektorielle samarbejdsrelationer, for at skabe de bedste betingelser for patientens pleje og behandlingsresultater. I afdelingen samarbejdes der bredt tværfagligt med læger, diætist, fysioterapeuter, ergoterapeut, rehabiliteringskoordinator, socialrådgiver, præst. I afdelingen er ansat en psykolog som bidrager til supervision og uddannelse af personalet. Tværsektorielt samarbejdes der med kommunal hjemmepleje, egen læge og hospice. Der er i afdelingen også et etableret samarbejde med Kræftens bekæmpelse som fysisk er placeret på sygehusets område. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Afd. D4 modtager kun elektive patienter. Patienterne kommer typisk til ambulant kemoterapi over en periode på få måneder og op til flere år. Nogle er indlagt til kemoterapi over flere dage og alle kommer til behandling med intervaller på 1-3 uger. (Den studerende vil derfor typisk kun møde patienten i kort tid, men hun vil til gengæld få mulighed for at møde en patient gentagende gange i praktikperioden). Herudover modtager D4 patienter der får strålebehandling, som ikke kan klare sig selv på pt. hotellet. Samt patienter som indlægges til: - planlagt pleura- og acitisdrænage. - udredningsundersøgelser fx grovnålsbiopsi. - blodtransfusion Sygeplejefaglige opgaver Afdeling D4. Patienterne opholder sig kun i kort tid på afdelingen. En vigtig del af sygeplejen er derfor, at give patienten information, vejledning og støtte, så de kan reagerer og handle på evt. bivirkninger til kemoterapien, når de er hjemme mellem behandlingerne. Ernæring og Væske Da næsten alle patienterne er selvhjulpne, er det begrænset hvilke praktiske sygeplejehandlinger den studerende kan udføre. De fleste patienter henter selv mad og drikkevarer. De studerende kan selvstændig veje patienten (de vejes ved hver indlæggelse), registre vægten på ernæringsscreeningsarket, samt lave en opfølgende vejledning om ernæring i forhold til evt. vægttab. Sygeplejehandlinger vil overvejende være information og vejledning om ernæring til patienter med kræft, der får behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling. Herunder: kvalme/opkastning; når appetitten er lille /appetitløshed; vægttab spise/synkeproblemer smerter; sondeernæring; smagsændringer og samarbejde med diætist. Hud og slimhinder Observation af huden og specielt på hænder og fødder. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 10

4 Nogle former for kemoterapi kan medføre afskalling af huden / sprækker og sår, erythem, hævelse eller vabler. Den studerende kan vurdere huden, vejlede i hudpleje og evaluere huden ved næste behandling (eller vurdere den hudpleje andre har igangsat). Observer negle for negleforandringer, fortykning, misfarvning, flossede negle og tab af negle. Informere og vejlede pt. om hvad han selv kan gøre i forhold til negle gener Informere og vejlede om hudpleje i forbindelse med strålebehandling. Daglig observation af huden på patienter der får strålebehandling. (der findes klinisk retningslinie) Informere og vejlede om mundhygiejne i forbindelse med kemoterapi. Mange patienter har problemer med bl.a.: mundtørhed og svamp. Observerer mundhulen for stomatitis, svamp, blister og blæner. Vejlede og informere om mundgener, samt hvad pt. selv kan gøre for at forebygge/reducere mundgener. Aktivitet Mange kræftpatienter oplever nedsat funktionsniveau (træthed, smerter, dyspnøe, nedsat førlighed, anæmi). Vejlede og informere patienten om hvordan de bedst mulig bruger de ressourcer de har. Vurderer behov for hjælp af familie/ venner og hjemmeplejen. Informere og vejlede om betydningen af fysik aktivitet, når man har kræft og får behandling med kemoterapi. Evt. inddragelse af pårørende og fysioterapeut. Informer om motionsprojekt på onkologisk afdeling. Medtænke rehabilitering Respiration og cirkulation Observation af respiration (type, frekvens og farver) Vejlede og informere patienter med dyspnøe om, hvordan de kan forholde sig i dagligdagen. Inddragelse af og samarbejde med fysioterapeut omkring patienter med dyspnøe og hoste. Information og vejeledning om vejrtræknings øvelser og PEP-fløjte. Måling af SAT, vurderer behov for nasal ilt. Informere og vejlede om rygestop. Måle BT og puls. Nogle patienter udvikler lymfødem. (operation, stråler, metastaser i lymfeknuder). Observerer og vurderer lymfødem. Inddragelse og samarbejde med fysioterapeut. Information og vejledning om forebyggelse af lymfødem (mammaeptt.). Kræftpatienter har øget risiko for DVT. Observer og undersøge for tegn på DVT. Give patienten inj. Fragmin s.c samt evt.undervise og vejlede patienten i, hvordan han selv skal tage fragminen derhjemme. Smerter og sanseindtryk Indsamling af data til smerteanamnese. Vurdering af type/typer af smerter. Vurderer patientens smerte, evt. vha. VAS skala. Vurdere behov for regulering af smertestillende. Informere og vejlede pt. om hvad han selv kan gøre når han har ondt Søvn og hvile Nogle kræft patienter har problemer med at sove. Vejlede og informerer ptt. om, hvad de selv kan gøre, hvis der opstå søvnproblemer. De fleste patienter oplever en øget træthed i forbindelse med deres kræftsygdom og behandling. Vejlede og informerer ptt. om, hvad de selv kan gøre i forbindelse med træthed. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 10

5 Udskillelse af affaldsstoffer Mange kræftpatienter har/får problemer med forstoppelse (morfin, kemobehandling, antiemetika, tumor). Vejlede og informere pt. om forebyggelse og behandling af forstoppelse. Nogle kræftpatienter får problemer med diarre (kemoterapi, specielt xeloda). Informere og vejlede pt. om hvad han selv kan gøre, hvis der opstår diarre derhjemme. Stikse urin, sende urin til D+R. Kropspleje Efter at afdeling D4 pr 1.5 kun modtager elektive og selvhjulpne patienter til kemoterapi og strålebehandling, vil det stort set ikke være muligt for de studerende, at lære at udføre kropspleje. Hygiejne, rent/ urent, sterile procedurer Egen håndhygiejne i forbindelse med forskellige procedure og handlinger. Informere og vejlede patienter om deres håndhygiejne når de er på onkologisk afdeling, samt hvordan de kan forholde sig derhjemme, for at undgå infektioner. Informere og vejlede patienten om risikoen for infektioner når man får kemoterapi og immunforsvaret er lavt Rede senge og håndterer vasketøj. Brug af bækkenkoger og instrument opvaskemaskine. Vurdere og observere risiko for infektion når pt.s barriere er brudt (venflon; nefrostomikath., KAD, pleura- og acitisdræn, hudmetastaser). Blive bevidst om forskellen på hygiejnen i eget hjem/plejehjem og hygiejnen på hospital. Der kan være mulighed for skiftning af forbinding af cancersår og ved nefromikatheter. Dokumentation af sygepleje Den studerende kan indsamle data, og dokumentere den opdaterede status i sygeplejejournalen. Den studerende kan udarbejde plejeplaner og evaluere den udførte sygepleje, i samarbejde med patienten og vejleder. Samtale og samarbejde med patienter og pårørende Den studerende vil i løbet af 4. modul selvstændig kunne modtage genindlagte patienter. Den studerende vil i høj grad få mulighed for, at samtale og samarbejde med patient og pårørende ( i samarbejde med vejleder) og herunder vejlede, informere og undervise. Det forventes, at den studerende selvstændigt vil kunne vejlede og informere patienten om udvalgte grundlæggende sygeplejeproblemer, fx forstoppelse, ernæring og fysik aktivitet/træthed. Det forventes ikke at den studerende opnår kompetence til selvstændigt, at kunne kommunikere med patienter og pårørende som er angste og i krise eller at modtage nye patienter. Observation og handlinger knyttet til undersøgelser og behandling Den studerende vil have mulighed for at følge patienten til forskellige undersøgelser: Fin- og grovnålsbiopsi. Observerer pt. efterfølgende med BT, puls og for smerter. Pleuradrænage. Efterfølgende observerer mængde og farve af pleuravæske. Tømning af pose og registrering af udtømt væske. Observerer vejrtrækning og smerter. Seponerer dræn. Acitisdrænage. Efterfølgende observerer mængede og farve af acitisvæske, samt smerter. Tømning af pose samt registrering af udtømt væske. Seponere dræn. Forskellige røntgen og scannings undersøgelser. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 10

6 Fjernelse af perifert anlagt kanyle. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Afdelingen har etableret en stabsfunktion indenfor sygeplejen (SUUF): Sygepleje, uddannelse, udvikling og forskning i Onkologisk afdeling. Det overordnede formål er at sikre forudsætninger for, at sygeplejepersonalet i Onkologisk Afdeling gennem uddannelse, udvikling og forskning er i stand til at udføre pleje og behandling af høj kvalitet. Sygeplejen skal tage udgangspunkt i den bedst dokumenterede viden. Medarbejdere med akademiske kompetencer i SUUF har et særligt ansvar for at vejlede og støtte sygeplejersker til udviklingsprojekter fra projektbeskrivelse til implementering af evt. ny praksis. For yderligere om SUUF se afdelingens hjemmeside på sundhed.dk. Følgende aktiviteter indenfor udvikling og forskning pågår: Unge og kræft (phd- studie pågår). Monitoreringsprojektet: Hudpleje til patienter der får ekstern strålebehandling. Mundpleje til den onkologiske patient. Gruppeundervisning af patienter på afsnitsniveau og afdelingsniveau At leve med kræft. Samarbejde med deltagelse af kvinder der er behandlet for underlivskræft. Børn som pårørende. Motion under indlæggelse etablering af fysisk ramme til fysisk aktivitet under indlæggelse herunder fysioterapeutisk vejledning af patienten. Rehabilitering klarlægning af rehabiliteringsmuligheder i optageområdet. Patientundervisning via gruppeundervisning, erfaringsudveksling, etablering af netværksgrupper. Etablering af onkologisk telefonrådgivning ved en onkologisk sygeplejerske. Kvalitetsudvikling af den sygeplejefaglige dokumentation. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejeprocessen vil være den gennemgående metode til vurdering, planlægning og evaluering af sygepleje. Kliniske metoder: Kostregistreringsark, observationsskemaer for tp, p, BT, væskeindtag- udskillelse. Alle patienter ernæringsscreenes og deres ernæringsmæssige tilstand evalueres kontinuerligt ved brug af screening. Alle patienter rygeregistreres og rygere får tilbudt rygestop og støtte på baggrund af Fagerstrøms test. Alle patienter i afdelingen tilbydes undervisning i grupper. Det overordnede tema for undervisninger er: At leve med kræft. Refleksionsmetoder: Det prioriteres at der er skabt rum til fælles faglig refleksion over klinisk praksis i personalegruppen. Alle i sygeplejegruppen tilbydes sygeplejefaglig vejledning i grupper, og det er muligt for personale ansat i afdelingen at få individuel sygeplejefaglig vejledning og supervision ved afdelingens psykolog. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 10

7 Udviklingsmetoder: Afdelingen har flere arbejdsgrupper med særlige opgaver og beføjelser: Kvalitetsudvalget, hygiejneudvalget, kostudvalget, procedureudvalg, pjeceudvalg. Desuden er der ofte projektgrupper i gang indenfor sygeplejens område. Forskningsmetoder: Der anvendes mange registreringsskemaer til dataindsamling i forbindelse med klinisk forskning. Desuden anvendes spørgeskemaundersøgelser og interview. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse I afdelingen sikrer den uddannelsesansvarlige sygeplejerske, i et tæt samarbejde med de kliniske vejledere i afsnittene og sygeplejeledelsen, kvaliteten i den kliniske undervisning og udviklingen af denne. Desuden varetager den uddannelsesansvarlige supervision af de faglige vejledere, fungerer som afdelingens kontaktperson til sygeplejeskolen og som ressourceperson for studerende. Afdelingen har på sygeplejeskolen to sygeplejelærere som direkte samarbejdspartnere, som desuden fungerer som studerendes kontaktpersoner til skolen i praktikforløbet. Den kliniske vejleder fungerer som den studerendes kontaktperson i afsnittet. Hun er ansvarlig for den kliniske undervisnings tilrettelæggelse og gennemførelse i samarbejde med den studerende herunder også introduktion til afsnittet. I tilrettelæggelsen tages der udgangspunkt i det læringsudbytte, der skal udvikles jævnfør modulbeskrivelsen i Studieordningen, den studerendes forudsætninger og de aktuelle læringsmuligheder i afsnittet. Den individuelle studieplan fastlægges desuden ud fra overvejelser over graden af kompleksitet i plejeproblemer og opgaver. Den kliniske vejleder fungerer som vejleder i relation til den studerendes udarbejdelse og justering af individuel studieplan samt i relation til skriftlige opgaver, som hun drøfter og giver tilbagemeldinger på. I tilbagemeldinger på opgaver og i det kliniske arbejde vil der blive lagt vægt på at kommunikere de stærke sider og de områder den studerende skal arbejde videre med. Studiebogen udgør et centralt samarbejdsredskab og dokumentationsredskab mellem den kliniske vejleder og den studerende. I planlægningssamtalen og i efterfølgende evalueringer fastsættes i samarbejde med den studerende rammer for at arbejde med patientforløb, patientfortælling, sygdomsforløb, seminar og model for kliniske færdigheder. Disse studiemetoder anvendes i kombination med at der gives før under og eftervejledning. I det væsentligste er den kliniske undervisning organiseret ved til at den studerende følger udvalgte patienter i deres indlæggelsesforløb og derfor også kan følge patienter i deres undersøgelses- og behandlingsforløb. I vejledningen i relation til den direkte patientpleje vil der blive lagt vægt på at træne den studerendes evne til individuel faglig vurdering af patienten på baggrund af bl.a. den studerendes indsigt i patientens perspektiv og i samarbejdet med patienten. Den kliniske vejleder har et særligt ansvar for i samarbejde med den studerende at have overblik over den studerendes læreproces og er ressourceperson for de daglige vejledere som indgår i den kliniske undervisning (ad hoc-vejledere). Desuden varetager den kliniske vejleder evaluering og deltager ved den interne prøve. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 10

8 Det forventes at alle i plejegruppen i afdelingen kan fungere som ad hoc vejleder og deltage i oplæring og vejledning af den studerende. Ad hoc-vejlederen gør sig bekendt med den studerendes læreproces bl.a. gennem dialog med kliniske vejleder og den studerende. Den kliniske vejleder giver ad hoc vejlederen vejledning og støtte i funktionen. Ad hoc vejlederen kan vælges ud fra personlige og faglige kvalifikationer i forhold til den konkrete situation, men kan også være knyttet til det patientforløb den studerende følger. Hun kan være social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske. Sygeplejelærerne der er tilknyttet afdelingen deltager ved interne prøver og ved seminarer. Ved specielle behov indgår de i drøftelser med den studerende og den kliniske vejleder. Læringsmiljø /Studiemiljø Afdelingen ønsker at tilbyde gode studievilkår, idet uddannelse og udvikling er højt prioriteret i afdelingen for både studerende og ansat personale. Afdelingen har en god stab af erfarne kliniske vejledere. Der bliver i afdelingen prioriteret tid til vejledning og til forsat at opkvalificere kliniske vejledere og udvikle kliniske vejledningsmetoder. Som studerende er der adgang til computere og oversigt over tilgængelig litteratur og film i afdelingen, ligesom afdelingen har oprettet direkte links til relevante tidsskrifter indenfor det onkologisk speciale. Desuden foreligger der oversigt over relevante hjemmesider. Der er mulighed for at følge patienterne i undersøgelses- og behandlingsforløb såvel internt i onkologisk afdeling som ekstern, når dette vurderes at have læringsmæssig værdi. Der planlægges undervisning i stråleterapiens virtuelle læringscenter. Afdelingens læger, socialrådgiver, fysioterapeuter, diætist, serviceassistenter kan bidrage med relevant information i de konkret patientforløb. Den studerendes ansvar: Vi forventer, at den studerende har gjort sig bekendt med studieordning og afdelingens udarbejdede studieplan, og at den studerende selv tager initiativ til at gøre brug af de mangfoldige læringsmuligheder, der er i afdelingen. Indenfor de første dage i afdelingen fastlægges en planlægningssamtale, hvor det forventes, at den studerende har lavet et udkast til en individuel studieplan, som efter planlægningssamtalen færdiggøres for et aftalt tidsrum. Efterfølgende justerer den studerende studieplanen med støtte fra den kliniske vejleder. Ved planlægningssamtalen drøftes desuden den studerendes forventninger, ansvar, kompetence og ønsker til samarbejde. Afdelingen finder det meget betydningsfuldt, at den studerende gør en indsats for at blive en del af afsnittets arbejdsfællesskab og viser initiativ til at argumentere for plejen såvel værdimæssigt som fagligt i de fælles faglige drøftelser. Med det formål at udvikle kvaliteten af den kliniske undervisning er tilbagemeldinger fra de studerende vigtige. Derfor forventer afdelingen at den studerende udarbejder en skriftlig evaluering til afdelingen som studieplads, når den klinisk uddannelse i afdelingen afsluttes. Vejlednings- og evalueringstilbud Vejledningstilbud. Vejledning varetages af såvel ad hoc- vejledere som af den kliniske vejleder. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 10

9 Vejledningen tilrettelægges som en før-, under- og eftervejledning. Vejledningsfokus kan være fastlagt/aftalt ved før - vejledningen på baggrund af identificerede læringsbehov, men vejledningsfokus kan også være et nyt tema, som udspringer af den kliniske situation den studerende og vejlederen har været i sammen. Vejledning kan også gives ud fra beskrivelser af situationer, som den studerende har brug for at drøfte. Det kan være situationer som den studerende undres over. Plejesituationer hvor plejen lykkedes godt, situationer som opleves særligt vanskelige eller som skaber tvivl og usikkerhed. I vejledningssituationer skabes der mulighed for refleksion. Gennem refleksion kan udvikles læring, ved at man på afstand af fx en plejesituation kan tænke over egne eller andres handlinger/reaktioner i situationen. Refleksion indebærer at man vender sine tanker om handlinger, hændelser, fænomener eller sig selv med det formål at få ny indsigt, ny viden og nyt perspektiv. En gang om ugen fastsættes et møde, med det formål at reflektere over den seneste uges læringsudbytte og drøftelse af plan for det videre studie. Det tilstræbes at vejlederne giver evalueringer i nær tilknytning til de opgaver, den studerende løser i hverdagen. Ved behov for status over udviklede kompetencer kan såvel studerende som klinisk vejleder tage initiativ til evaluering. Når en skriftlig opgave er drøftet med den kliniske vejleder formulerer den studerende skriftligt nogle få linier om, hvad den fælles refleksion over opgaven kan bidrage til i fremtidig læreproces og planlægning. Dette inddrages i den individuelle studieplan. Undervisningstilbud: Med udgangspunkt i læst anbefalet litteratur og studerendes medbragte oplevelser fra plejen, samler de kliniske vejledere de studerende på tværs af de fire afsnit og giver et oplæg omkring centrale sygeplejefaglige problemstillinger med det formål at give et rum for at dele viden, reflektere over praksis få afklaret forståelsesspørgsmål og inspirere hinanden. Der vil afvikles 4 samlinger over de 10 uger hver af ca. en times varighed. Det forventes at den studerende bruger studiedage til at forberede sig. Der etableres mulighed for at få undervisning i strålebehandling i afdelingens virtuelle læringscenter. Den kliniske undervisning afsluttes med en intern prøve. Den kliniske vejleder er ansvarlig for at udvælge patient og skabe rammerne for prøven i et samarbejde med sygeplejelæreren. Ved forberedelse til eksamen kan den studerende søge vejledning hos den kliniske vejleder. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Afdelingens uddannelsesansvarlige sygeplejerske Anne Brandborg har været sygeplejerske siden 1981 og har fungeret i klinikken i medicinske afdelinger og i hjemmeplejen. Har hovedsageligt været beskæftiget med undervisning og udviklingsarbejde, dels som sygeplejelærer på VIA Sygeplejerskeuddannelsen i Århus, dels som udviklings - og uddannelsesansvarlig sygeplejerske på Øre-næse-halsafdelingen. Århus Sygehus. Siden ansat i Onkologisk afdeling. Formel uddannelsesbaggrund: Diplomuddannelse for undervisende sygeplejersker afsluttet Uddannet faglig vejleder Uddannet Master i Klinisk Sygepleje Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 9 af 10

10 Klinisk vejleder Conny Hansen er uddannet som sygeplejerske i 1990, fra Århus kommunehospitals sygeplejeskole. Hun har været ansat i onkologisk afdeling, Århus sygehus siden Hun har gennemført den Onkologisk efteruddannelse i og har i en årrække fungeret som kostnøgleperson. Hun har fungeret som klinisk vejleder siden 2003 og har afsluttet den Sundhedsfaglig diplom uddannelse i Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på sider, som den studerende dokumenterer i studiebogen. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser I den kliniske undervisningsperiode skal nedenstående studieaktiviteter være opfyldt, for at den studerende kan indstilles til den interne kliniske prøve. Planlægningssamtale: Forud for planlægningssamtalen afleveres den studerende skriftlige overvejelser over planlægning af studieforløbet i et udkast til den individuelle kliniske studieplan. D.v.s. at der er udarbejdet en beskrivelse af aktuelle faglige niveau og synliggjort overvejelser over, hvilke kompetencer der skal arbejdes på at udvikle de første 14 dage i perioden og hvordan. Ønsker til klinisk vejleder og synliggørelse af forventninger til samarbejdet i perioden. Individuel klinisk studieplan På baggrund af planlægningssamtalen og efterfølgende vejledningssamtaler skal en skriftlig individuel kliniske studieplan udarbejdes/ajourføres. Den individuelle kliniske studieplan skal indeholde fokus for læring for den kliniske undervisningsperiode, den skal beskrive hvilke læringsmuligheder, metoder og undervisningstilbud, det er valgt at anvende og hvilke aftaler der er lavet for støtte og vejledning i læreprocessen Studiebogen Studiebogen skal være ajourført og tilgængelig for din kliniske vejleder og skal medbringes til vejledningssamtaler Patientforløb: Der afleveres 1 stk. Patientfortælling: Der afleveres 1 stk. Sygdomsforløb: Der afleveres 1 stk. Seminar: Der afleveres 1 oplæg, og den studerende deltager i medstuderendes seminaropæg. Sygeplejeopgaver: Dataindsamling, dokumentation, mundtlig formidling af patientdata, ernæringsindsats til kræftpatienter Slutevaluering: Efter afviklet intern klinisk prøve afsluttes klinisk uddannelse med en evaluering: Den studerende beskriver aktuelle faglige niveau i studiebogen, og den kliniske vejleder evaluerer mundtligt den studerendes niveau og læringsproces. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 10 af 10