Aspiratproblematik ved enteral ernæring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aspiratproblematik ved enteral ernæring"

Transkript

1 Aspiratproblematik ved enteral ernæring hos den neurointensive patient Udarbejdet af: Vejleder: Stine Furuly Neurointensiv afd Suzanne F. Herling Afleveret: 08. maj 2007

2 RESUMÈ Hvornår har intuberede neurointensive patienter behandlingskrævende ventrikelaspirater? Her bliver undersøgelser foretaget på neurointensive patienter sat op mod hinanden. Forfatterne er ikke helt enige i, hvornår behandling skal opstartes, men deres bud på residualvolumen ligger mellem ml. Virkning af metoclopramid hos neurointensive patienter har ingen effekt ifølge litteraturen, dog er erythromycin meget effektivt. Anden del af problemstillingen omhandler handlinger den intensive sygeplejerske kan udføre i forbindelse med stigende ventrikelaspirater. Udover at den intensive sygeplejerske skal checke og vurdere ventrikelaspirat skal hun også være bevidst over hvilke faktorer, der stimulerer ventrikelaspirat og hvad der kan være med til at begrænse det.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE; 1. Indledning s Problembeskrivelse s Refleksion s Afgrænsning s Problemformulering s Begrebsafklaring s Metode s Teorifremstilling s Analyse s Konklusion s Perspektivering s Litteraturliste s Bilag s. 22 1

4 1. INDLEDNING Der er flere vigtige områder indenfor intensiv regime, hvoraf et af dem er ernæring. Da mange af patienterne på intensiv afdeling er tilkoblet respirator, er det vores opgave som plejepersonale at sørge for, at patienterne bliver sufficient ernæret, da de selv ikke kan varetage dette. Jeg har været ansat som sygeplejerske på 2093, neurointensiv afsnit på i 2 år. 2093, der er en højintensiv afdeling, modtager kritisk syge patienter til intensiv pleje, observation og behandling for påvirkning af og sygdomme i centralnervesystemet. Afdelingens patienter kan have neurologiske sygdomme, spontane hjerneblødninger, columnafrakturer, være tumorpatienter eller traumepatienter. Der er i afsnittet plads til ti intensive patienter. De neurointensive patienter er ikke altid nemme at ernære. Mange af patienterne er bevidsthedssvækket, nogle har svælgpareser, dårlig ventrikeltømning og ikke mindst har mange neurologiske patienter udtalt stressmetabolisme med store vævstab (4, s.35). Komplikationer ved enteral ernæring, som de fleste af vore patienter ernæres ved, kan vise sig i form af store ventrikelaspirater. En gang i mellem bliver patienternes ventrikelaspirat diskuteret på stuerne. Diskussionerne plejer at omhandle, hvornår patienterne har store aspirater, hvor store aspirater patienten må have, hvornår man handler og på hvilken måde man handler. I diskussionerne har det viste sig, at vi i plejegruppen behandlet aspiratproblematikken forskellige ud fra, hvad vi er oplært til, da vi ikke har en instruks i afdelingen om, hvordan vi ensrettet skal håndtere problematikken. Det vil sige, at der hos den enkelte patient kan handles og behandles forskelligt afhængigt af, hvilken sygeplejerske der passer patienten. Det kan medføre, at patienterne ikke får den ernæring de har behov for, hvis sondeernæringen bliver reduceret eller slukket for, grundet store ventrikelaspirater. Patienterne kan, hvis de har store ventrikelaspirater, aspirere til lungerne og udvikle aspirationspneumoni. Dette kan i værste tilfælde ende med dødelig udgang. Udgangspunktet for at skrive denne opgave, er at undersøge om det er muligt, at få en instruks i afdelingen vedrørende behandling af aspiratproblematik, for således at kunne ensrette behandlingen af patienterne med aspiratproblemer. 2

5 2. PROBLEMBESKRIVELSE At give sondeernæring til de neurointensive patienter er ikke altid uden komplikationer. Nogle gange opstår der en konflikt mellem lægens ordinationer, det patienten bliver tilbudt og det patienten reelt kan optage. Stigende ventrikelaspirater er en kendt faktor, men definitionen på store aspirater og hvad stigende aspirater er mangler. Hos vore neurointensive patienter er det praksis at opstarte enteral ernæring hurtigst muligt. Anæstesilægerne ernæringsscreener patienterne samt ordinerer ernæring og væske i PDM (Patient Data Management), der er vores elektroniske patientjournal, for resten af døgnet. Da jeg synes ventrikelaspirat er et spændende emne har jeg ofte spurgt ind til, hvad mine kollegaer har ment store aspirater er, når de har rapporteret dette ved vagtens ophør. Det har vist sig, at der i min afdeling er en mundtlig enighed om, at vore patienter må have 300 ml i ventriklen. Overstiger denne mængde 300 ml gives 300 ml tilbage i sonden og den resterende mængde smides ud. Forklaringen på, at ikke alt smides ud er, at patienten ikke skal få elektrolytforstyrrelser, grundet for stort tab af elektrolytter fra ventrikelaspirat, her specielt klorid (Cl). Ved indgift af sondeernæring i afsnittet benyttes H:S s tværgående vejledning fra Denne fastslår, at kontraindikation til sondeernæring er ventrikelretention > ml, men den giver ingen behandlingsforslag ved aspiratproblemer (7). Da der ikke findes en skriftlig instruks i afdelingen om, hvordan der skal handles når man står med et stigende aspiratproblem, er det svært at ensrette vore sygeplejehandlinger. Det bliver den enkelte sygeplejerskes faglige vurdering, hvornår der skal reduceres i sondemadsindgift, gives Primperan eller benytte andre tiltag, herunder kontakte læge. Kontrol af aspirat skal ifølge H:S vejledning ske hver gang sonden skal benyttes eller en gang i løbet af vagten ved kontinuerlig sondeernæring. Dette er dog ikke proceduren i vor afdeling. På 2093 får de fleste patienter kontinuerlig sondeernæring via ernæringspumpe og der checkes for aspirater ved indgift af medicin. Dette er ikke en ordination fra læge, men en fælles holdning i afdelingen. Det er plejepersonalets opgave at observere hvorvidt patienten kan optage sin sondemad og herefter kunne handle, hvis der er problemer i forbindelse med dette. 3

6 Da vor væskedøgn går fra fortsættes den ernæringsplan fra foregående døgn frem til stuegang. Efter ordination ved stuegang bliver hastigheden på sondemaden indstillet således, at den passer til indgift over 24 timer. Anæstesilægen ordinerer opstart af sondeernæring, hvis det er første gang patienten får sondemad. Er mængden ikke ordineret er det sygeplejersken, der bestemmer hastigheden og checker, at patienten kan optage sin enterale ernæring. Opstår der store ventrikelaspirater hos patienterne kan årsagerne hertil være ventrikelretention, dårlig eller ingen passage mellem mavesækken og duodenum og/eller forstoppelse. Konsekvensen af dette kan blive, at patienterne bliver underernærede. Underernæring kan resultere i, at lungefunktionen og hostekraften bliver nedsat på grund af nedsat muskelkraft og muskelmasse. Dette vil føre til længere indlæggelsestid for patienterne (2, s.185). Efter jeg har sat fokus på aspiratproblematikken, har jeg lagt mærke til, at vi i min afdeling handler forskelligt når vi behandler ventrikelaspirater. Dette gælder i syn på, hvornår patienterne har store ventrikelaspirater og hvornår man vil gøre tiltag i forhold til dette. Adspurgt i et spørgeskema i afdelingen (Bilag 1 og 2) svarer kun 1/25 at 200 ml er store aspirater, 15/ ml, mens 9/25 svarer 500 ml, hvor ingen mener 100 ml er meget aspirat. Det der er lidt tankevækkende er, at på spørgsmål om, hvornår mine kollegaer vil starte med at handle på øget aspirat vil 1/25 reducere sondemad ved 100 ml aspirat, mens 2/25 vil give Primperan. Dette kan tyde på, at nogle vil påbegynde en behandling på noget de ikke ser på som et problem. For mig at se er det vigtigt, at der kommer fokus på dette emne. Det er vigtigt, at der er enighed om behandlingen, således at vore patienter ikke kun behandles efter plejepersonalets eget skøn. Under og efter intensivuddannelsen er jeg blevet gjort opmærksom på, at der på andre intensive afsnit og andre hospitaler i H:S findes en instruks, der omhandler enteral ernæring og aspiratproblematik. Det undrer mig, at vi på neurointensiv ikke har en instruks, der afspejler hvilken procedure vi som intensive sygeplejersker skal følge, når vi står i situationer med store ventrikelaspirater. 4

7 3. REFLEKSION Mange af de patienter, der bliver indlagt i neurointensiv regime, skal om ikke direkte, så meget hurtigt til operation. Det kan være patienter med traumer, spontane hjerneblødninger eller forhøjet intracranielt tryk (ICP). Når patienterne returnerer til afdelingen opstartes sondeernæring hurtigt, hvis dette er muligt. Målet med ernæring for et raskt menneske er, ifølge overlæge Ib Hessov, at sikrer de fysiologiske behov og på den måde fremmer vækst og funktion. Ved akut sygdom og traume er målet for ernæring anderledes. Målet er nu at forhindre/minimere tabet af cellemasse (den katabole fase), sikre hurtigst mulig genopbygning af tabt væv (den anabole fase), give optimal mulighed for at kræfter og livskvalitet genvindes og ikke mindst give størst mulig chance for helbredelse. Tilføres patienten for lidt energi nedbrydes der væv for at dække det resterende behov patienten har (4, s. 35). Når en patient er akut og/eller kritisk syg bliver han udsat for store belastninger, ikke kun på grund af sygdom eller skade, men også på grund af den medicinske behandling og det intensive forløb. Dette er med til at udløse en fysiologisk reaktion i kroppen, der involverer centralnervesystemet, det autonome nervesystem og det hormonelle system, hvor stresshormoner bliver frigivet. Den fysiologiske proces stresshormonerne iværksætter kan over tid være negativt for patienten, da organerne som mave, tarm, nyrer og hud bliver nedprioriteret når det gælder cirkulation og ilttilførsel, hvilket giver øget fare for ventrikelretention på grund af nedsat mave- og tarmmotorik (3, s ). Patienterne kan ikke altid optage sondeernæring noget, der kan vise sig i stigende ventrikelaspirater. Den siger noget om, hvorvidt patienten optager noget af det sondeernæring han bliver tilbudt. Ved at vurdere og observere ventrikelaspirat gennem farve, mængde og konsistens, får man nyttig information. Blodigt ventrikelaspirat tyder på en gastrisk- eller duodenal blødning. Normal rød farve tyder på kort tid i maven, altså en frisk blødning og kaffegrums, der tyder på længere tid i maven, gammel blødning. Grønt ventrikelaspirat er galde- og ventrikelsekret, mens galde, der lige er kommet i ventriklen er gult (1, s. 292). Dette er eller kan 5

8 være en indikator på mulige årsager for store ventrikelaspirater og er med til at give behandlingsmuligheder. Et af de spørgsmål jeg stillet mig var; hvornår har patienterne behandlingskrævende ventrikelaspirater? For at forsøge at få svar på dette adspurgte jeg mine kollegaer om, hvornår de vil handle på ventrikelaspirater. Nogle ville reducere i sondemad ved 200 ml aspirat, nogle ville slet ikke gøre noget tiltag før patienterne havde aspirater på 500 ml. Dette gjaldt også ved brug af Primperan. Primperan med indholdsstoffet metoclopramid forstærker peristaltikken i hele mave-tarmkanalen, samt esophagus og benyttes til kvalme, opkastninger, tegn på langsom ventrikeltømning eller ved ventrikelretention (12). Primperan er vort førstevalg når patienterne har aspiratproblemer, synligt ubehag eller opkast. Virker metoclopramid ikke, er det muligt at bruge erythromycin til ventrikeltømning, da det er et motilitetsstimulerende medikament (12). Dog er dette præparat omdiskuteret grundet antibiotikaresistens (3, s. 114). Det var ikke et entydigt svar på mit spørgsmål da jeg spurgte mine kollegaer. Hvordan kan det være, at vi ikke har samme opfattelse af, hvornår patienterne har store ventrikelaspirater og hvornår vi skal behandle disse? Man kan måske se på personalets erfaring indenfor emnet enteral ernæring. Da vi har en personalegruppe, der omfatter sygeplejersker med mange års erfaring, nogle med få års erfaring samt sygehjælpere/ssa kan dette give noget af svaret. Det kan være vor forskellige uddannelsesbaggrund, hvornår vi blev uddannet og hvilken holdning ens skole/praktikplads havde til emnet. Endvidere spiller det også en rolle, hvad for en holdning ens kollegaer har haft ved oplæringstiden på nyt sted. Men man må også se på, hvad det er for type patienter man har. Nogle patienter har dårligere forudsætning for at tåle enteral ernæring end andre patienter, samt at patienterne kan, udover sin sygdom, være påvirket af andre faktorer som blandt andet sedation. Det findes også usikkerhed i forhold til måling af ventrikelaspirat, da man ikke altid kan trække al væske fra ventriklen gennem ventrikelsonden når man checker. Dette blandt andet på grund af placering af sonde og lejring af patienten. 6

9 Hvordan kan det være, at vi i vor afdeling ikke har en fælles holdning til, hvor meget store aspirater er? Kan årsagen være, at vi i afdelingen ikke har en instruks, hvor vi kan slå op og finde ud af, hvordan vi skal handle ved forskellige mængder aspirat i ml? Det er mange faktorer, der er indblandet når man ernærer intuberede neurointensive patienter. Spørgsmålet er, hvornår man skal begynde at behandle patienternes stigende aspirater og hvad den intensive sygeplejerske kan gøre ved dette. I min hverdag på neurointensiv er det mig som intensiv sygeplejerske, der beslutter hvornår patienterne har store ventrikelaspirater. Hvornår jeg kontakter læge er også min egen beslutning. Hvis der er ordineret lægemidler til behandling af øgede aspirater, er det også mit valg, hvilket af de ordinerede præparat jeg vælger. Dette er med til, at patienterne ikke får en ensrettet behandling, hvis mine kollegaer og jeg ikke har den samme behandlingsstrategi. 4. AFGRÆNSNING Jeg har valgt at se nærmere på aspiratproblematikken i forbindelse med enteral ernæring til den voksne neurointensive intuberede patient. Dette for at se, hvad litteraturen siger til de spørgsmål, der er uenighed blandt mine kollegaer om i afdelingen. Jeg vil finde ud af, hvad litteraturen siger behandlingskrævende ventrikelaspirater er og om den medicin vi benytter på vort afsnit også anbefales i litteraturen. Jeg vælger den intuberede patient fordi disse patienter ofte får sedation enten for at samarbejde med respiratoren eller fordi deres tilstand kræver det. På grund af sedation kan mange af patienterne ikke tilkendegive kvalme eller andre gener i forbindelse med sondeernæring. Konsekvenserne kan være aspiration til lungerne med efterfølgende fare for aspirationspneumoni. Jeg vil ikke gå ind i problematikken om ernæring og respiratorudtrapning, fordi her spiller ernæringens sammensætning ind, samt hvor patientens pco2 ligger hvilket jeg ser på som en helt anden opgave. 7

10 5. PROBLEMFORMULERING Hvorledes defineres behandlingskrævende ventrikelaspirat ved sondeernæring hos den intuberede neurointensive patient og hvilke handlinger skal den intensive sygeplejerske udføre ved behandlingskrævende ventrikelaspirater? 6. BEGREBSAFKLARING Neurointensive patienter; Patientkategorien er akutte eller traumatiske subarachnoidalblødninger (SAH), intracerebrale hæmatomer (ICH), akutte eller kroniske subdurale hæmatomer (SDH), traumatisk hjerneskade, neurologiske lidelser, traumepatienter og/eller rygpatienter med påvirkning af nervesystemet. Patienter, der har behov for intensiv terapi. Behandlingskrævende aspirater; Den mængde ventrikelaspirat, som overstiger den mængde litteraturen anbefaler patienterne må have i ventriklen, for at undgå komplikationer. 7. METODE Inden at teori blev indhentet til opgaven, udgav jeg et kvantitativt spørgeskema i afdelingen for at finde ud af, hvad mine kollegaer mener om aspiratproblematikken ved sondeernæring. Spørgeskemaet indeholdt flest lukkede spørgsmål (Bilag 1)(8). Der blev udgivet 49 spørgeskemaer, hvoraf 25 blev returneret. Ifølge København statistikker skal svarprocenten være %. Når svarprocenten er lavere end 60 % skal man være påpasselig med, hvordan resultatet anvendes (8). Jeg vil derfor ikke konkludere ud fra de svarene jeg fik i spørgeundersøgelsen, men kun se på, hvilken tendens svarene giver. Dette vil give et indtryk af, hvordan vi på 2093 handler omkring aspiratproblematikken i praksis. For at belyse min problemstilling har jeg delt denne op i to. Først ser jeg på, hvad litteraturen siger behandlingskrævende aspirater er. For at finde litteratur til dette, 8

11 valgte jeg at gå ud og søge på Medline/PubMed (verdens største medicinske database) og Cinahl (Cumulative Index to Nursing and Allied Health Litterature) på Internettet under søgeordene ICU, enteral nutrition, enteral feeding, feeding, nutrition, gastric residual, gastric aspirate volume, complications, gastric aspirate, gastric aspiration, nursing, critical ill, neurology. Jeg har valgt at se på, hvad lærebøgerne på specialuddannelsen i Danmark og Norge (Adam/Osborne (1), Gulbrandsen/Stubberud (3)) skriver om, hvad behandlingskrævende ventrikelaspirat er og hvad de foreslår af sygeplejehandlinger, når der opstår problemer ved enteral ernæring. Dette vil jeg sætte op i mod en aktuel artikel udarbejdet af et tværfagligt team i Frankrig (Mentec et.al)(11). Den franske artikel er valgt idet den bygger på en stor undersøgelse med både medicinske og kirurgiske intensive patienter, der blev plejet og behandlet ud fra et meget gennemarbejdet flowchart, de udviklede i forbindelse med undersøgelsen (se bilag 3). For at belyse og argumentere for velegnet behandling af ventrikelaspirat hos neurointensive patienter, har jeg valgt to artikler. Marino et.al (9), der er læger fra England og Sydafrika, udmærker sig ved, at de har undersøgt metoclopramids effekt på neurointensive patienter med svær hjerneskade. Den anden er Yacagal (13), der i en aktuel artikel beskriver metoclopramids effekt i forhold til at forebygge pneumoni, også specifikt i forhold til neurointensiv patienter. Den sidste artikel jeg har valgt, der belyser neurointensive patienter er fra Hong Kong (10). Denne er aktuel, da de ser på sedation i form af opioider giver påvirkning af ventrikeltømningen. For at undersøge brugen af erythromycin, har jeg valgt en artikel af Chapman (9), der omhandler almene intensive patienters effekt af dette medikament. 8. TEORIFREMSTILLING Patienter med neurologiske og neurokirurgiske lidelser kan risikere at blive underernærede. Årsagen kan være utilstrækkeligt kostindtag på baggrund af bevidsthedsforstyrrelser, svælgpareser og/eller dårlig ventrikeltømning. Mange neurologiske patienter har en udtalt stressmetabolisme med følgende store vævstab. Patienter med kranietraumer har stor risiko for aspiration som følge af den dårlige 9

12 ventrikeltømning og tendensen til paralytisk ileus. Dette kan mindskes, hvis sondespidsen anbringes i jejunum og ikke i ventriklen (4, s ). Mentec et.al. (11) har i sin franske randomiserede undersøgelse set på hyppigheden af og risiko for øget residualvolumen, intolerance af det øvre fordøjelsessystem og komplikationer under enteral ernæring (EE) hos kritisk syge patienter. Undersøgelsen involverede 153 patienter, medicinske såvel som kirurgiske, der alle var indlagt på intensiv afdeling fra oktober januar Patienterne fik anlagt en nasogastrisk silikonsonde og hurtigt opstartet EE. Sonden blev kontrolleret og kontinuerlig sondeernæring blev opstartet. Patienterne blev ernæret i 20 timer i døgnet, dog blev insulinkrævende patienter ernæret hele døgnet. Målet var 25 kcal/kg/ døgn og patienterne blev sat til sit mål for ernæring fra dag 1. Patienterne fik hovedgærdet eleveret i 30 grader, hvis den hæmodynamiske tilstand accepterede dette. Ventrikelaspirat (VA) hos patienterne blev målt inden opstart af EE og efterfølgende hver 4. time fra dag 1-5 efterfulgt hver 12. time fra dag 6-20, eller så længe patienten var indlagt. Inden undersøgelsen startede lavede forfatterne et flowchart, hvor sygeplejerskerne skulle følge den ene eller anden procedure ud fra, hvor store aspirater patienten havde. Hele deres undersøgelse bygget på denne flowchart. Aspirater under 500 ml blev returneret til patienten. Hvis patienterne havde aspirat mellem ml to efterfølgende gange, fik patienterne enten erythromycin eller cisapride (flowchart vist i bilag 3). Cisapride er efterfølgende trukket ud af markedet, da patienterne fik en øget tendens til arytmier. Tolerancegrænsen i det øvre fordøjelsessystem for EE blev defineret som to aspirater efter hinanden mellem ml, aspirat >500 ml eller ved opkast. Ved VA over 500 ml blev EE stoppet og først påbegyndt igen ved VA < 500 ml. De patienter, der ikke kunne samarbejde med respiratoren eller var hæmodynamisk ustabile, blev under studiet sederet med kontinuerlig infusion af midazolam og fentanyl. Patienterne blev sederet til 3 på Ramsey s sedationsscore, der svarer til, at patienterne reagerede på opfordring. Patientkarakteristika blev dokumenteret inden opstart af EE og dagligt efterfølgende, samt ved tilstødte komplikationer, såsom diarré og pneumoni. 10

13 Der blev i alt observeret i 830 dage, hvor gennemsnitlig indlæggelsestid per patient var 4 dage. Resultatet viste, at tolerancegrænse for det øvre fordøjelsessystem under EE opstod tidlig, var hyppigere hos patienter, der fik sedation eller katekolaminer og var forbundet med et højere tilfælde af nosokomial pneumoni, længere indlæggelse på intensiv og en højere dødelighed. Pneumoni var hyppigere hos patienter med øget VA (VA>150 ml), men ikke signifikant, noget forfatterne forklarer med den lille patientgruppe, der er med i undersøgelsen. Patienter, der havde forøget VA havde mere opkastning, ikke kun under EE, men også efterfølgende. 21 patienter havde dog opkastning trods normalt VA. Store mængder VA er et advarselstegn på, at patienten er ved at udvikle intolerance. Forfatterne skriver at EE giver en stor fordel, men at intolerancegrænsen for det øvre fordøjelsessystem på grund af nedstat ventrikeltømning og videre fare for komplikationer af reflux og aspirationspneumoni, ofte hindrer ernæringsterapien i at blive fuldført (11). Ifølge Adam og Osborne (1) skal VA checkes hver 4. time når EE er påbegyndt, efterfulgt af hver 8. time når der ikke er store mængder VA. Stop af ernæringen for en time ved check er unødvendigt, da det ikke er fastlagt, at den minimale tid, der er nødvendig for at demonstrere reduceret absorption er der. Den acceptable grænse på VA er i praksis på ml. Kun sparsom forskning på området er publiceret, og anbefalingerne går fra mere end 1,5 gange fødeindtagelsen fra timen før til <200 ml. Ved øgning i VA skal ernæringen enten fortsætte på det eksisterende niveau, hvis den ønskelige mængde er opnået eller hastigheden sættes ned, hvis tilførslen har været stigende i nogen tid. VA checkes herefter igen 4 timer senere. Ved tre ganger i træk eller ledsaget af mavesmerter eller udspiling af maven, skal læge informeres og ernæringen pauseres. Ernæring gennem duodenum er stadig mulig og bør forsøges såfremt der ikke er tegn på generel tarm-dysfunktion, såsom smerter, udspiling og/eller opkastning (1, s ). Gulbrandsen og Stubberud skriver, at ernæringsbehovet hos neurointensive patienter i hovedsag skal følge de generelle retningslinjer for ernæring hos intensivpatienter (3, s. 432). Kvalme og ubehag kan være tegn på ventrikelretention. Aspire- 11

14 res der mere end 400 ml fra ventriklen, anbefales det at stoppe eller reducere infusionen til ml/t, samt give motilitetsstimulerende medikamenter. Efterfølgende skal der være jævnlig kontrol af residualvolumen i ventriklen. Anbefalet residualvolumen bør ikke overstige ml. Aspireret volumen på <200ml kan tilbagegives i sonden. Prædisponible faktorer hos neurointensive patienter er blandt andet ventikelretention, bolusernæring, nedsat bevidsthed og svælgparese (3, s. 114). Mængden af VA er ikke et endeligt tegn på tab af funktion. VA afspejler den mængde sondemad, der er givet tillagt ventriklens sekretion af mavesaft som er 2 l/døgn, hos en sund og rask person. VA kan ved stimulation øges, eksempelvis ved tilstedeværelse af ventrikelsonde. Farve, mængde og konsistens af VA giver nyttig information og bør derfor registreres og måles. Gastrisk eller duodenal blødning viser sig enten som normal rød farve, kort ophold i selve ventriklen, eller er ændret sig til kaffegrums, der tyder på længere tid i ventriklen. Normal galde- og ventrikelsekret er grønt, dog er galde, der har opholdt sig i ventriklen i kort tid stadig uændret og derfor gul (1, s. 292). Man skal være omhyggelig med at vurdere det gastriske indhold regelmæssigt gennem aspiration, enten med en sonde med dobbelt lumen og gastrisk port eller ved indsættelse af ventrikelsonde (1, s ). Opstår der aspiratproblemer må patientens tarmfunktion undersøges, noget der også gøres inden opstart af sondeernæring. Mave og colon er de to områder af tarmen, som er mest følsom overfor funktionstab. Tyndtarmen kan stadig have funktion selvom mave-colonfunktionen påvirkes, eller være hurtig til at vende tilbage, hvis den bliver påvirket. Tyndtarmen er hovedområdet for absorption af næringsstoffer, så man kan stadig give EE via nasoduodenal sonde, hvis den lægges i duodenum. Tarmlyde kan være fraværende selv om der kun er noget af tarmen, der ikke fungerer, og ses i sammenhæng med andre indikatorer for tarmfunktion. Det kan være ventrikelatrofi og stadig bevaret peristaltik i duodenum og jejenum (1, s. 292). 12

15 Patienternes tarmperistaltik i forhold til den normale hyppighed af tarmbevægelser, er individuel. Dette må vurderes inden der besluttes om patienten har forstoppelse eller diaré. Dog udvikler % af alle alvorlig syge patienter diaré. Selv om intolerance overfor EE ikke altid er årsagen til diaré, kan det være med til at forværre situationen. Har patienten udviklet akutte abdominale smerter, kan dette være tarmdysfunktion. Smerter er et vigtigt tegn på ileus, peritonitis, obstruktion og lignende. Ledsages dette med udspiling af abdomen og/eller opkastning bør EE omgående stoppes og læge kontaktes (1, s. 293). Opkastning og regurgitation, tilbagestrømning af maveindhold, der går tilbage i spiserøret uden egentlig opkastning (5, s. 239) er farligt, hvis patienterne ikke selv kan beskytte sine luftveje, da risikoen for aspiration er stor. Viser patienten tegn på intolerance, bør EE altid stoppes og patienten vurderes. Er dette ikke tilfælde kan ernæringen igen opstartes (1, s. 292). Som forebyggelse af aspiration til lungerne, skal man sikre sondens korrekte placering før brug, således at den ikke ligger i esophagus, holde hovedgærdet eleveret > 30 grader, benytte kontinuerlig infusion frem for bolus og/eller lægge sonde i tyndtarm (3, s. 114)(1, s. 294). McArthur et al (10) fra Hong Kong har undersøgt sedation af opioid og ikke opioids effekt på ventrikeltømning, hvor patientgruppen var 21 patienter med hovedskader med behov for sedation, respirator og ICP-måling for >24 timer. Patienterne fik sedation i form af morfin og midazolam (11 patienter) eller propofol (10 patienter). Ventrikeltømning blev undersøgt ved hjælp af paracetamol absorptionsmetoden, hvor ventriklen blev tømt inden forsøgets start. 1 g paracetamol blev givet med 100 ml vand og blodprøver blev taget efter skema. Efter 180 min blev der givet EE 200 ml over 5 min. VA blev checket efter 1 og 2 timer og givet tilbage i ventriklen. ICP blev hele tiden noteret. Hypertensiv intracranielt tryk var defineret som ICP >20 mmhg. Klinisk nedsat ventrikeltømning er en kendt årsag til intolerance for EE. Dette viser sig specielt hos patienter med hjerneskade og kan være relateret til alvorlighedsgraden af skaden og ICP. 13

16 Resultatet af McArthurs undersøgelse var, at der ikke var stor forskel i ventrikeltømning på de to grupper, dog var der variationer indenfor samme gruppe. Patienter med intracraniel hypertension havde langsom ventrikeltømning, men ingen påvirkning af, om der blev givet morfin eller propofol (10). Marino et al, læger fra England og Sydafrika, har i sin randomiseret undersøgelse undersøgt metoclopramids effekt på ventrikeltømning hos 22 patienter med svær hjerneskade og med Glasgow coma score (GCS) 3-8. Der blev givet enten metoclopramid eller placebo til patienterne intravenøst og derefter blev ventrikeltømning undersøgt ved hjælp af paracetamol absorptionsmetoden. Patienterne fik efterfølgende metoclopramid eller placebo hver 8. time. Resultatet viste, at metoclopramid ikke havde nogen væsentlig virkning på ventrikeltømningen hos svært hjerneskadede patienter. Selv om der var noget øget effekt hos gruppen der fik metoclopramid, var dette ifølge forfatterne ikke betydningsfyldt (9). Yavagal et al, der er læger fra neurologisk-neurokirurgisk intensiv i Indien, har i en periode på 18 måneder lavet en randomiseret undersøgelse for at se om metoclopramid kan forhindre pneumoni hos intuberet kritisk syge patienter ved EE. De havde en patientgruppe på 305 patienter, der havde sonde i > 24 timer. Patienterne fik enten metoclopramid (131) eller placebo (174) i sonden hver 8. time, frem til udskrivelse eller død. Resultatet var, at 46 patienter udviklede pneumoni, hvor 22 (16,8 %) fik metoclopramid, mens 24 (13,7 %) fik placebo. Placebopatienterne udviklede dog pneumoni tidligere end patienterne, der fik metoclopramid, ca 1,5 døgn. Brug af metoclopramid viste sig i dette studie ikke at have nogen effekt på dødeligheden eller indlæggelsestiden på intensiv (13). I Adam/Osborns bog skriver de; Videnskabelige undersøgelser viser, at der ikke er effekt af f.eks. metoclopramid (Primperan ) (1, s. 292). 14

17 Erythromycin er et antibiotikum, der øger bevægelsen i tarmen ved at påvirke den glatte muskulatur i ventriklen, for således at øge ventrikeltømningen. Effekten af erythromycin på intensive patienter med langsom ventrikeltømning er uvis. I Chapman et als australske studie (6), undersøgte de hvorvidt en enkel dosis af 200 mg intravenøs erythromycin kan forbedre EE hos patienter, der er intolerante. Studiet omhandlet 20 intuberede patienter uden abdominal kirurgi, hvoraf 10 var neurointensive patienter. Deres definition på intolerance var VA 250 ml efter mindst 6 timer efter opstart af EE ved 40 ml/t. Ekskluderede patienter var patienter, der havde fået metoclopramid indenfor 72 timer eller erythromycin i 14 dage inden undersøgelsen. Patienter, der var allergiske overfor antibiotika eller fik medicin, som var interaktiv i forhold til erythromycin eller patienter, der havde leversvigt blev også ekskluderet. 10 af patienterne fik erythromycin og 10 fik placebo under studiet. Ventriklen blev tømt og EE opstartet i samme hastighed som tidligere for 4 timer. Efter tre timer fik patienterne henholdsvis erythromycin eller placebo, og VA blev checket efter yderligere en time. Ventrikeltømning blev beregnet som det volumen, der var givet i løbet af 4 timer, minus den residualvolumen, der blev aspireret efter 4 timer. Succesfuld EE blev defineret som VA > 250 ml og EE fortsatte. Resultatet var at 9/10 patienter i gruppen der fik erythromycin havde succesfuld EE, mens 5/10 hos placebogruppen 1 time efter infusion. Efter 12 timer havde 10/10 patienter i gruppen, der fik erythromycin, succesfuld EE, mens der stadig kun var 5/10 i kontrolgruppen. Der var ingen væsentlig forskel mellem de to grupper efter 24 timer (6). 9. ANALYSE Det første delspørgsmål i problemstillingen lyder; Hvorledes defineres behandlingskrævende ventrikelaspirat? For at kunne svare på dette spørgsmål må man se på hvor meget VA de neurointensive patienter må have uden at det giver komplikationer. Franske Mentec et al (11) ønsker at behandle VA medicinsk når VA overstiger 150 ml to efterfølgende kontroller, Adam/Osbourne (1) siger ml, Gull- 15

18 brandsen/stubberud (3) vil stoppe eller reducere EE ved VA >400 ml, samt gives motilitetsstimulerende medikamenter og efterfølgende må residualvolumen ikke overstige ml. Chapman (9) konkluderer i sin artikel med at intolerancegrænsen er 250 ml. VA må ikke være for store på grund af fare for komplikationer, såsom aspirationspneumoni, da dette har store konsekvenser, længere indlæggelsestid og kan få dødelig udgang. Man kan tydelig se når patienterne har opkastning, men kvalme og ubehag kan nemt kamufleres når patienterne får sedering enten som følge af øget ICP eller fordi de modarbejder respiratoren. Det viste det sig også i Mentecs (11) undersøgelse at nogle patienter, der havde VA < 150 ml stadig havde opkastninger. Mentecs undersøgelse (11) viste, at tolerancegrænsen for EE opstod tidligere og var hyppigere hos de patienter, der fik sedation i form af midazolam og fentanyl eller katakolaminer. McArthur et als undersøgelse (10), hvor opioids virkning på ventikeltømningen var i fokus viste, at der ikke var stor forskel i ventrikeltømning hos de patienter, der fik opioid i form af morfin/midazolam og propofol og dem der fik placebo. Det viste sig dog at de patienter, der havde forhøjet ICP også havde langsommere ventrikeltømning, men ingen påvirkning af sedationstype. Det var ingen stor forskel mellem de grupperne der fik sedation og placebo, men indenfor grupperne. Mentecs undersøgelse (11) viste, at patienter med sedation var forbundet med et højere tilfælde af nasokomial pneumoni. Pneumoni var hyppigere hos patienter med VA>150, men dette var ikke signifikant. Yavagal et al (13) undersøgte i sin undersøgelse, hvorvidt metoclopramid kan forhindre pneumoni hos de neurointensive intuberede patienter. Hos de patienter, der fik metoclopramid i sonden, fik 16,8 % pneumoni, mens det var 13,7 % af dem i placebogruppen. Ifølge undersøgelsen var der ingen effekt af metoclopramid, men de patienter i placebogruppen, der udviklede pneumoni, udviklede dette tidligere end dem, der fik metoclopramid. Marino et.als undersøgelse viste også at primperan ingen væsentlig virkning havde på svært hjerneskadede patienter. 16

19 Hvilke handlinger skal den intensive sygeplejerske udføre ved behandlingskrævende ventrikelaspirater er det andet delspørgsmål. Mine kollegaer svarer i min spørgeundersøgelse, at 20/25 giver metoclopramid ved VA på 300 ml, 12/25 ved 200 ml og 2/25 ved 100 ml. Yderligere vil 1/25 reducere hastigheden på sondemaden ved 100 ml og 7/25 ved VA på 200 ml (bilag 2). Metec et.al. vil have VA <150 ml, men holde pause i EE ved VA >500 ml (11). Adam/Osborn (1) vil stoppe EE hvis patienterne har haft VA mere end ml tre efterfølgende gange eller ved udspilet abdomen eller mavesmerter. Gulbrandsen/Stubberud (3) vil stoppe eller reducere sondemad ved VA >400 ml. På 2093 vil 6/25 af mine kollegaer stoppe EE ved VA 300 ml, 16/25 ved 500 ml og 19/25 ved 1000 ml. Endvidere vil de behandle VA yderligere ved at kontakte læge og få erythromycin ordineret (bilag 2). De intensive sygeplejerskers handlinger ved behandlingskrævende ventrikelaspirater er at vurdere, checke og behandle dette. Informationerne man får er med til at finde ud af, hvilken behandling, der skal gives eller om der er sket forandringer i patientens tilstand. Der er forskel på om VA er sondemadstilblandet, blodigt eller galdefarvet og behandlingen er forskellig. Da der kan være forskellige årsager til stigende VA, skal sygeplejersken undersøge sondeplacering, om der er tale om obstipation eller om der skal andre tiltag til for at forbedre ventrikeltømningen hos patienterne. Det er sygeplejerskens opgave at informere lægen når der opstår et problem. Tværfagligt mellem læge og sygeplejerske skal der besluttes en behandlingsplan, der passer til den enkelte patient. Sygeplejersken skal være bevidst om tiltag, der kan gøres, såsom eleveret hovedgærde, hvis patienten er stabil nok til dette, således at man kan udnytte tyngdekraften ved ventrikeltømning. Det er også sygeplejersken, der står ved patienten og ved om der er gang i maven og at der er tarmlyde. Da nogle neurointensive patienter får ventrikelatrofi er det vigtigt, at der bliver behandlet for dette så hurtig som muligt. VA kan yderligere øges af stimulationer som for eksempel tilstedeværelse af ventrikelsonde. Hvis man checker for VA for ofte, kan man være med til at stimulere yderligere (1). Når det gælder medicinering i forhold til stigende VA, er det den enkelte sygeplejerske, der beslutter, hvornår hun giver medicin og hvilket af de ordinerede præpa- 17

20 rater hun vælger. Er det ønskelige præparat ikke ordineret kontaktes læge. Praksis på 2093 er metoclopramid som førstevalg. Tre uafhængige artikler, samt Adam og Osbourne (1) siger det ikke virker. McArthur (10) undersøgte sammenhængen mellem sedation med og uden opioid og ventrikeltømning. Konklusionen var, at ventrikeltømningen var uændret i de to grupper med og uden opioid, og at patienternes hovedskade var årsag til dårlig ventrikeltømning. Marino (9) havde to grupper, en med og en uden placebo. Her fik patienterne medicin intravenøst, i modsætning til Yavagal (13), hvor de gav medicinen i sonden. Resultatet var det samme. Ikke særlig effekt af metoclopramid. Yavagals (13) undersøgelse viste, at patienterne, der fik metoclopramid, ikke nødvendigvis fik færre aspirationspneumonier, men at de kom lidt senere end dem, der fik placebo. Mange af de neurointensive patienter har alvorlige hjerneskader, noget der medfører forøget ICP. McArthurs (10) undersøgelser viste, at patienter med intracraniel hypertension havde langsom ventrikeltømning. Når patienterne har ventrikelretention, er erythromycin er et alternativ. 9/10 patienter i Chapmans (6) studie havde ventrikeltømning 1 time efter indgift af erythromycin, mens alle 10/10 patienter havde ventrikeltømning efter 12 timer. I placebogruppen havde 5/10 ventrikeltømning efter henholdsvis 1 og 12 timer. 10. KONKLUSSON Hvorledes defineres behandlingskrævende ventrikelaspirat ved sondeernæring hos den intuberede neurointensive patient? Dette kan ikke ud fra kilderne entydigt konkluderes med et bestemt tal i ml. Jeg er dog blevet klogere efter jeg startede med opgaven. Jeg og mange af mine kollegaer, adspurgt i spørgeskema, har været af den overbevisning at patienterne godt kan have 300 ml i ventriklen inden der skal handles på VA. Da de neurointensive patienter kan være bevidsthedssvækket, have svælgpareser, højt intracranielt tryk (ICP), der kan føre til dårlig ventrikeltømning, har de undersøgelser der har været i spil i opgaven vist, at de neurointensive patienter ikke bør have VA >150 ml (1, 9,10,11,13). Dette bliver konkluderet ud fra, at de neurointensive patienter har en cerebral påvirkning, der vil føre til en større eller mindre 18

21 grad af ventrikelretention. I Mentecs undersøgelse (11) viser det sig at sedation og katakolaminer giver større tendens til dårlig ventrikeltømning. Hos vore neurointensive intuberede patienter vil vi forhindre regurgitation og aspirationspneumoni. Mentecs undersøgelse viste dog også at nogle patienter med VA>150 også havde opkastninger (11). Yavagals undersøgelse med henblik på pneumoni og profylaktisk brug af metoclopramid viste også ringe effekt (13). McArthur et al (10) viste i sin undersøgelse at patienter med intracraniel hypertension havde langsom ventrikeltømning, uafhængigt af sedation med morfin eller propofol (10). Endvidere viste kilderne uafhængigt af hinanden at metoclopramid ingen effekt har på ventrikelretention. Dette også patienter med svær hjerneskade, med Glasgow coma score (GCS) 3-8 (9). Skal man behandle for dette bør det være erythromycin som benyttet i Mentecs (11) og Chapmans (6) undersøgelser. Chapmans undersøgelse viser at erythromycin virker i 9/10 optog sin EE ved hjælp af erythromycin, hvor kun 5/10 gjorde det i kontrolgruppen. Det er svært at sige om det skal være 100, 150 eller 200 ml, men at der må handles, hvis patienterne viser tegn til at udvikle stigende aspirater. På vor afdeling 2093 gives der altid som førstevalg metoclopramid. Da litteraturen, hvor der er udført forsøg på neurointensive patienter, konkluderer de at metoclopramid ingen effekt har bør afdelingen måske ændre praksis. Hos de patienter der har store VA trods metoclopramid, giver vi erythromycin. Det er måske dette præparat, der bør blive førstevalg, således at man på den måde kan forebygge pneumoni hos de intuberede patienter. Hvilke handlinger skal den intensive sygeplejerske udføre ved behandlingskrævende ventrikelaspirater? Udover at sørge for den medicinske del af behandlingen skal den intensive sygeplejerske vide at ventrikelsonden ligger rigtig og vide, hvordan man tolker det VA man trækker op. Mængden af VA er ikke et endeligt tegn på tab af funktion. VA afspejler den mængde sondemad, der er givet tillagt ventriklens sekretion af mavesaft som er 2 l/døgn, hos en sund og rask person. 19

22 Endvidere skal man handle forebyggende med henblik på eleveret hovedgærde, obstipation og lejring. Det er vigtigt at den intensive sygeplejerske sørger for at patienten får behandlet store VA, således at han får den ernæring han har behov for. 11. PERSPEKTIVERING Målet inden opgavens start var at se om det var muligt at få lavet en instruks eller en flowchart i afdelingen, således at vore sygeplejehandlinger bliver mere ensartet når vi behandler aspiratproblematik hos vore neurointensive patienter. Dette tror jeg stadig man kan få. Det kan blive svært at få alle neurointensive patienter dækket ind under samme instruks, da patienternes ventrikeltømning kan blive påvirket af deres cerebrale skade. Da det har været muligt for de andre intensive afsnit på, tror jeg også det er muligt at lave en for vore patienter. For mig at se vil det være godt hvis man kunne få en ensrettet behandlingsplan således at patienterne ikke får forskellig behandling ud fra hvilken sygeplejerske der passer ham. Jeg vil fremlægge min opgave til mine kollegaer i afdelingen. Dette for at få en diskussion om, hvordan det er vi behandler aspiratproblematikken hos vore intuberede neurointensive patienter. Yderligere vil jeg fremlægge mit tema til vor anæstesiologiske afdelingschef for at finde ud om hun har nogle retningslinjer for hvordan vi kan løse dette. Man kan hele tiden få ny viden om behandlingsmuligheder, diskutere denne viden i afdelingen og på den måde være med til at behandlingen bliver mere ensrettet. 20

23 12. LITTERATURLISTE Bøger; 1. Adam, Sheila K og Osborne, Sue. Intensiv sygepleje. 2. udgave, 2. oplag. København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck s. 69, , Dybwik, Knut. Respirator behandling. 2. udgave, 3.oplag. Oslo. Gyldendal Norsk Forlag s Gulbrandsen, Tove og Stubberud, Dag-Gunnar (red). Intensivsykepleie. 1.udgave, 1.oplag. Oslo. Akribe AS s , 114, Hessov, Ib (red.). Klinisk ernæring. 4. udgave, 1.oplag. København. Munksgaard Danmark s. 35, Zetterberg, Bengt. og Lindskog, Bengt. Medicinsk ordbog. Ølstykke. Erik Beck Medicinske Forlag s Artikler fra Internet; 6. Chapman, M.J. et al. Erythromycin improves gastric emptying in critically ill patients intolerant of nasogastric feeding. Critical Care Medicine Vol. 28, No. 7. s H:S tværgående vejledning. Sondeernæring, H:S Ernæringskomité. 24. april København statistikker, vejledning til opbygning af eget spørgeskema; rktøj/vejledning%20til%20opbygn.%20af%20eget%20skema.htm [citeret ] 9. Marino, L. V., Kiratu, E. M., French, S., Nathoo, N. To determine the effect of metoclopramide on gastric emptying in severe head injuries: a prospective, randomized, controlled clinical trial. British Journal of Neurosurgery. 2003; 17 (1): McArthur, C.J., Gin, T., McLaren, I.M., Critchley, J.A.J.H., Oh, T.E. Gastric emptying following brain injury: effects of choice of sedation and intracranial pressure. Intensiv Vare Medicine :

24 11. Mentec, Hervé et al. Upper digestive intolerance during enteral nutrition in critically ill patiens: Frequency, risk factors, and complications. Critical Care Medicine Vol. 29, No. 10. s søgeord; Primperan, Erythromycin. [Citeret ] 13. Yavagal, Dieep R. MD; Karnad, Dilip R. MD; Oak, Jyotsna L. MD. Metoclopramide for preventing pneumonia in critically ill patients receiving enteral tube feeding: A randomized controlled trial. Critical Care Medicine Vol. 28, No. 5. s Baggrundslitteratur; 14. Adam, S. Batson, S. A study of problems associated with the delivery of enteral feed in critically ill patients in five ICUs in the UK. Intensive Care Medicine : Bongers, Thomas and Griffiths, Richard D. Are there any real differences between enteral feed formulations used in the critically ill? Current Opinion in Critical Care : søgeord; Enteral ernæring. [Citeret ] 17. Montejo, Juan C. et al. Multicenter, prospective, randomized, single-blind study comparing the efficacy and gastrointenstinal complications of early jejunal feeding with early gastric feeding in critically ill patients. Critical Care Medicine Vol. 30, No. 4, s BILAG Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Spørgeskema Spørgeskema med svar Enteral nutrition management protocol fra artiklen Upper digestive intolerance during enteral nutrition in critically ill patients: Frequency, risk factors, and complications. Critical Care Medicine Vol. 29, No.10. s

25 Bilag 1 SPØRGESKEMA: I forbindelse med at jeg skal lave en opgave om ernæring vil jeg gerne at du som plejepersonel på neurointensiv 2093 svarer på nogle spørgsmål. Håber du ikke snyder og spørger dine kollegaer til råds, da det giver et forkert billede. Du skal være anonym. 1. Hvor længe har du været på 2093 (sæt et kryds); Under 1 år 1-3 år 3-10 år >10 år 2. Er du; Sygeplejerske Sygehjælper/SoSuAss 3. Synes du det er problematisk at give ernæring til intuberede patienter? Ja Nej 4. Hvis ja, hvad er det der giver problemer? 5. Hvornår mener du patienten har store aspirater? 100 ml 200 ml 300 ml 500 ml 1000 ml _ 6. Hvad vil du gøre i forhold til de opstillede alternativer af aspirat? 100 ml; Reducere i sondemad på pumpe Stoppe sondemaden Give primperan Placere sonden i duodenum Aspiratpose Sonde til sug Intet 200 ml; Reducere i sondemad på pumpe Stoppe sondemaden Give primperan Placere sonden i duodenum Aspiratpose Sonde til sug Intet 1

26 Bilag ml; Reducere i sondemad på pumpe Stoppe sondemaden Give primperan Placere sonden i duodenum Aspiratpose Sonde til sug Intet 500 ml; Reducere i sondemad på pumpe Stoppe sondemaden Give primperan Placere sonden i duodenum Aspiratpose Sonde til sug Intet 1000 ml; Reducere i sondemad på pumpe Stoppe sondemaden Give primperan Placere sonden i duodenum Aspiratpose Sonde til sug Intet Har du andre tiltag du vil foretage dig? 7. Hvis du er sygehjælper eller SoSuAss hvornår informerer du spl om aspirater? 100 ml 200 ml 300 ml 500 ml 1000 ml 8. Diskuterer du aspiratproblematik med dine kollegaer? Ja, altid Nogle gange Aldrig 9. Er der en instruks i afdelingen som omhandler sondeernæring? Ja, har læst den Nej, det findes ikke Ja, men jeg har ikke læst den Ved ikke _ Tak for hjælp til min opgave. Spørgeskemaerne kan lægges i mit dueslag. Venlig hilsen Stine F. 2

27 Bilag 2 SPØRGESKEMA: I forbindelse med at jeg skal lave en opgave om ernæring vil jeg gerne at du som plejepersonel på neurointensiv 2093 svarer på nogle spørgsmål. Håber du ikke snyder og spørger dine kollegaer til råds, da det giver et forkert billede. Du skal være anonym. 1. Hvor længe har du været på 2093 (sæt et kryds); Under 1 år _3_ 1-3 år _8_ 3-10 år _6_ >10 år _8_ 2. Er du; Sygeplejerske _17_ Sygehjælper/SoSuAss _8_ 3. Synes du det er problematisk at give ernæring til intuberede patienter? Ja _2_ Nej _23_ 4. Hvis ja, hvad er det der giver problemer? * 5. Hvornår mener du patienten har store aspirater? 100 ml 200 ml _1_ 300 ml _15_ 500 ml _9_ 1000 ml 6. Hvad vil du gøre i forhold til de opstillede alternativer af aspirat? 100 ml; Reducere i sondemad på pumpe _1_ Stoppe sondemaden Give primperan _2_ Placere sonden i duodenum Aspiratpose Sonde til sug Intet _21_ 200 ml; Reducere i sondemad på pumpe _7_ Stoppe sondemaden Give primperan _12_ Placere sonden i duodenum Aspiratpose Sonde til sug Intet _12_ 1

28 Bilag ml; Reducere i sondemad på pumpe _9_ Stoppe sondemaden _6_ Give primperan _20_ Placere sonden i duodenum Aspiratpose _1_ Sonde til sug Intet _3_ 500 ml; Reducere i sondemad på pumpe _5_ Stoppe sondemaden _16_ Give primperan _18_ Placere sonden i duodenum _2_ Aspiratpose _1_ Sonde til sug _1_ Intet 1000 ml; Reducere i sondemad på pumpe _2_ Stoppe sondemaden _19_ Give primperan _16_ Placere sonden i duodenum _1_ Aspiratpose _6_ Sonde til sug _3_ Intet Har du andre tiltag du vil foretage dig? * 7. Hvis du er sygehjælper eller SoSuAss hvornår informerer du spl om aspirater? 100 ml _1_ 200 ml _3_ 300 ml _2_ 500 ml _1_ 1000 ml 8. Diskuterer du aspiratproblematik med dine kollegaer? Ja, altid _5_ Nogle gange _17_ Aldrig 9. Er der en instruks i afdelingen som omhandler sondeernæring? Ja, har læst den _1_ Nej, det findes ikke _4_ Ja, men jeg har ikke læst den _4_ Ved ikke _13_ Tak for hjælp til min opgave. Spørgeskemaerne kan lægges i mit dueslag. Venlig hilsen Stine F. 2

29 Bilag 2 4*; 6*; 9*; har insufficient ernæring til sine patienter. Bør bruge parenteral ernæring mere - Ventrikelretention/store aspirater. Diare. Sondepumper der ikke fungerer, f.eks. at displayet viser, at der gives sondeernæring, men reelt giver pumpen ikke noget - Enkelte gange kan det være et problem at give sondeernæring pga store aspirater. - Kontrollere aspirater hyppigt (ved 100 og 200 ml). - Give besked til læge - Give besked til anæstesilægen dersom aspiration > 500 ml - Sikre at patienten har haft afføring og at maven fungerer - Finde andre grunde til at patienten ikke optager maden - PEG sonder på alle patienter!! - Eventuelt give andet kvalmestillende middel - Give abboticin ved aspiration > 500 ml - Give abboticin efter ordination - Vil ved alle tilfælde tjekke igen umiddelbart efter handling. Ved f.eks. primperan om dette har effekt - Ved aspirat > 500 ml vil jeg tjekke for aspirat hver time med henblik på videre behandling - V/ 200 ml; reducere i sondemad og give primperan, men kun hvis det er en lille dosis sondeernæring der kører, f.eks. 40 ml/t. Dersom det er f.eks. 90 ml/t, vil jeg ikke gøre noget. Opstarte laksantia ved mistanke om obstipation. Opstarte abboticin for at fremme ventikeltømning. Elevere hovedgærde. Finde et mere energirigt alternativ, for at mindske volumenindgift. - V/1000 ml; revurdere efter en time. Elevere hovedgærde (ved større aspirationsmængder). Stadig store aspirater. Sug på sonde. Finde årsag - Vurdere om der har været afføring, vurdere udseende, dialog med anæ - Kontakte læge med henblik på Abboticin. Har patienten haft afføring? Se på laksantia. Obs om der er tarmlyde. - Give Abboticin dersom det er ordineret ved 500 og 1000 ml - Atter gennemgå væskebalancen/indtag. Konferere med sygeplejerske og evt anæstesilægen. - Det er en generel instruks for H:S, men ikke rettet mod intensive patienter Antal besvarede spørgeskemaer; 25/49 3

Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle patienter til observation for apopleksi og TIA/TCI i region Nordjylland Det

Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle patienter til observation for apopleksi og TIA/TCI i region Nordjylland Det ERNÆRINGSSONDE VED DYSFAGI VED LENE KJÆRHAUGE CHRISTIANSEN, SYGEPLEJERSKE MED SÆRLIG KLINISK FUNKTION MIN HVERDAG MED SONDEERNÆRING Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Procedure. Emne: Sonde PEG pleje og ernæringsindgift i Percutan endoskopisk gastronomi sonde.

Procedure. Emne: Sonde PEG pleje og ernæringsindgift i Percutan endoskopisk gastronomi sonde. Procedure Emne: Sonde PEG pleje og ernæringsindgift i Percutan endoskopisk gastronomi sonde. Formål: At der arbejdes ud fra samme principper ved pleje, og ved indgift i PEG sonde til gavn for beboernes

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg PANSAID PAracetamol og NSAID i kombinationsbehandling Forsøgsansvarlige: Kasper H. Thybo, læge, ph.d.-studerende, Anæstesiologisk afdeling,

Læs mere

SONDER OG SONDE- ERNÆRING

SONDER OG SONDE- ERNÆRING SONDER OG SONDE- ERNÆRING AALBORG 25.09.18 Materialenr. Hvilken sonde skal anvendes? - Sonden kan overordnet set anlægges på 2 måder: Via næsen (nasal) eller direkte i maven (perkutant). Valget af sonde

Læs mere

OBSTIPATION Obstipation er et hyppigt forekommende plagsomt symptom hos livstruende syge og døende mennesker.

OBSTIPATION Obstipation er et hyppigt forekommende plagsomt symptom hos livstruende syge og døende mennesker. OBSTIPATION Obstipation er et hyppigt forekommende plagsomt symptom hos livstruende syge og døende mennesker. På Hospice Søndergård er målet, at: Obstipation ved ankomsten på Hospice skal være løst indenfor

Læs mere

ALS og palliation

ALS og palliation ALS og palliation 26.09.17 Anne-Mette Friis Sottrup-Jensen Sygeplejerske & Merete Karlsborg Overlæge MND-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital Tværfaglige MND-team Daghospital Ptt. ses ca. hver

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 !" #$ % & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &-) "0 &122 0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &*-)) ) &4!!!! ) + &/-)! ) # &#5 "# 4-! + * 4(+!)* 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 '&:!0 '*$!0 '4$!!0

Læs mere

Definition på kvalme:

Definition på kvalme: Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse af at skulle kaste op. - kvalme er hvad patienten siger det er - kvalme og opkastning er biologisk set et af kroppens forsvarsmekanismer,

Læs mere

Ernæringsplan Valg af produkter og beregninger. Annette Thurøe Klinisk diætist Geriatrisk afdeling G, OUH

Ernæringsplan Valg af produkter og beregninger. Annette Thurøe Klinisk diætist Geriatrisk afdeling G, OUH Ernæringsplan Valg af produkter og beregninger Annette Thurøe Klinisk diætist Geriatrisk afdeling G, OUH Retningslinjer og instrukser for sondeernæring National guideline ernæring til kritisk syge patienter

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Sondeernæring til patienter med akut apopleksi

Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Ved klinisk afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen Malene.Fogh.Nielsen@hvh.regionh.dk Hvidovre Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Afsnit for Apopleksi

Læs mere

Den praktiske side af sondemad i hjemmet. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. December 2012.

Den praktiske side af sondemad i hjemmet. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. December 2012. Den praktiske side af sondemad i hjemmet Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. December 2012. Bliv tryg ved sondemad Denne brochure indeholder information om de mere

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Hold September 2014 Forår 2015 Revideret marts 2015. 1 Indhold Modul 4 - Grundlæggende klinisk virksomhed... 3 Klinisk

Læs mere

FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN. En pjece til personer med forstoppelsesproblemer

FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN. En pjece til personer med forstoppelsesproblemer FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN En pjece til personer med forstoppelsesproblemer Forstoppelse er et hyppigt problem blandt både raske og syge og kan være meget ubehageligt. Især i forbindelse med medicinsk

Læs mere

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes

Læs mere

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring.

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring. Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring. Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring Indholdsfortegnelse

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d.

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Sederingspraksis på danske sygehuse Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Projektgruppe Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF, København Birgitte Viebæk Christensen Afdelingslæge,

Læs mere

Baggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1

Baggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1 Evidensbaseret klinisk retningslinje for undersøgelse af dysfagi hos voksne patienter med traumatisk hjerneskade Klinisk sygeplejespecialist Leanne Langhorn Ergoterapeut Eva Eriksen Århus Universitetshospital

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Klinik Medicin Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. Syn på læring og overordnet tilrettelæggelse...

Læs mere

Åreknuder i spiserøret

Åreknuder i spiserøret Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Rapport Opgørelse af 10 patientforløb ved retroperitonal tumor operation efter ny smerte og kvalmeplan

Rapport Opgørelse af 10 patientforløb ved retroperitonal tumor operation efter ny smerte og kvalmeplan Rapport Opgørelse af 10 patientforløb ved retroperitonal tumor operation efter ny smerte og kvalmeplan Feb April 2011 Indhold: Indledning s. 1 Vurdering og resumé af forløb og resultater efter ny plan

Læs mere

UDARBEJDELSE AF KOMPETENCEKORT TIL BØRNESYGEPLEJE. Marianne Strøh, sygeplejerske. Maj 2018 Neurokonference 1

UDARBEJDELSE AF KOMPETENCEKORT TIL BØRNESYGEPLEJE. Marianne Strøh, sygeplejerske. Maj 2018 Neurokonference 1 UDARBEJDELSE AF KOMPETENCEKORT TIL BØRNESYGEPLEJE 1 PATIENT HISTORIE - 10 årig Ida er indlagt på Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering 123, på Hvidovre Hospital, efter at være faldet ned fra

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Ergoterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase

Ergoterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase Ergoterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase Mette Schreiber Ørts Ergoterapeut, Neurokirurgisk Team Aalborg Universitetshospital National konference Unge med erhvervet hjerneskade

Læs mere

Pneumoni hos trakeotomerede patienter. Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje.

Pneumoni hos trakeotomerede patienter. Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje. Pneumoni hos trakeotomerede patienter Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje. Trakeotomi på afdeling F, OUH 35-40 trakeotomier årligt. Primært relateret til cancer og stråleskader. Normalt

Læs mere

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke ENTERAL ERNÆRING Patientinformation Sondeernæring og ernæringsdrikke Hvis du ikke får tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler, kommer du ind i en ond cirkel... Du har mindre appetit

Læs mere

PEG sonder - Ernæringsplan og pleje efter udskrivelse

PEG sonder - Ernæringsplan og pleje efter udskrivelse PEG sonder - Ernæringsplan og pleje efter udskrivelse Lotte Boa Skadhauge Udviklingskoordinator for ernæring, Cand. Cur. Center for Ernæring og Tarmsygdomme. Aalborg Universitetshospital losk@rn.dk INDHOLD

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013.

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Når du skal starte med sondemad derhjemme Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Inden min mand blev syg, forestillede jeg mig det værste, når folk talte

Læs mere

Forstoppelse på grund af stærk smertestillende medicin. En pjece til dig med forstoppelsesproblemer

Forstoppelse på grund af stærk smertestillende medicin. En pjece til dig med forstoppelsesproblemer Forstoppelse på grund af stærk smertestillende medicin En pjece til dig med forstoppelsesproblemer Forstoppelse er et meget generende problem både blandt raske og syge. Det skal ikke bare accepteres, det

Læs mere

Et øjebliksbillede af laksantia behandling af obstipation hos Ryetbo plejehjemmets 94 beboer fordelt på 6 afdelinger 30 august 2014.

Et øjebliksbillede af laksantia behandling af obstipation hos Ryetbo plejehjemmets 94 beboer fordelt på 6 afdelinger 30 august 2014. Et øjebliksbillede af laksantia behandling af obstipation hos Ryetbo plejehjemmets 94 beboer fordelt på 6 afdelinger 30 august 2014. Antal beboer, der - ikke får med laksantia 18 19,1 % - ikke får fast,

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Kliniske studier Modul 2

Kliniske studier Modul 2 Kliniske studier Modul 2 1. periode Sengeafdelinger i Kirurgisk Område, Esbjerg og Medicinsk Område, Grindsted 1 Indhold i klinisk undervisning/læringssituationer kan være: Læringsstiuationerne skal ses

Læs mere

Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje. Regionale temadage. Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7

Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje. Regionale temadage. Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7 Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje Regionale temadage Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7 1 Forord I forbindelse med specialuddannelsesforløbet afvikles der regionale

Læs mere

Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år.

Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år. Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år. Undersøgelsen skal indeholde et generelt helbredstjek samt en gennemgang af eventuelle særlige symptomer,

Læs mere

Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Intensiv patient desaturerer uobserveret

Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Intensiv patient desaturerer uobserveret Bispebjerg Hospital Kerneårsagsanalyse Intensiv patient desaturerer uobserveret Juli 2006 1. Resume af kerneårsagsanalysen Hændelsen Svært lungesyg patient indlagt på intensiv afdeling på grund af pneumoni.

Læs mere

At få mad gennem en PEG-sonde

At få mad gennem en PEG-sonde E N T E R A L E R N Æ R I N G At få mad gennem en PEG-sonde Råd og vejledning Denne brochure er tænkt som en vejledning i, hvordan man bedst muligt vedligeholder en PEG-sonde. Fresenius Kabi producerer

Læs mere

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling) PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Retningslinjer for sygeplejestuderendes medvirken ved medicinhåndtering Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Ansvarsfordeling i klinikken... 4 3.0 Delegering af medicingivning...

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Mulige læresituationer på modul 2.1

Mulige læresituationer på modul 2.1 Sydvestjysk Sygehus Mulige læresituationer på modul 2.1 FAM Observation, refleksion og deltagelse i 32 timer Der skal under forløbet udarbejdes en praksisbeskrivelse (praksisbeskrivelsen skal anvendes

Læs mere

Deltager information

Deltager information READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Klinisk retningslinje for ernæringsbehandling til voksne patienter 18 år med svær erhvervet hjerneskade i den akutte og sub-akutte rehabilitering CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato Godkendt dato:

Læs mere

BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling

BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling Indholdsfortegnelse Kontaktpersoner i de enkelte afsnit:... Fejl!

Læs mere

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier

PRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier 10. januar 2011 PRODUKTRESUMÉ for Dulcolax, suppositorier 0. D.SP.NR. 1603 1. LÆGEMIDLETS NAVN Dulcolax 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Bisacodyl 10 mg Hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand

Læs mere

Intensivdelirium. - Eller delirium hos intensiv patienter

Intensivdelirium. - Eller delirium hos intensiv patienter Intensivdelirium - Eller delirium hos intensiv patienter Definition af delirium (DSM-IV) Forstyrrelse i bevidstheden med nedsat evne til at koncentrere sig, opretholde eller skifte opmærksomhed. En ændring

Læs mere

Familiær middelhavsfeber

Familiær middelhavsfeber www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:

Læs mere

Marts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune

Marts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune Marts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE Køge Kommune Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 BAGGRUND...3 1.2 AKUTTEAM KØGE...3 2. STYRINGSGRUNDLAG OG IMPLEMENTERING AF AKUTTEAM KØGE... 4 3. DOKUMENTATION...

Læs mere

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.

Læs mere

Liste 1. 1) Andel ajourførte FMK ved udskrivelse 2) Andel ajourførte FMK ved ambulante besøg

Liste 1. 1) Andel ajourførte FMK ved udskrivelse 2) Andel ajourførte FMK ved ambulante besøg Liste 1 1 Mobilt Akutsystem 1) Antal uventede hjertestopkald 2) Andel korrekt udførte relevante basisobservationer 3) Andel korrekt udført basisobservation, udregnet kritisk score og relevant handling.

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning * 46873 Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen (Uddannelsens titel) Udviklet af: * Lene Mackenhauer * Asta Nielsen (Udviklerens navn) (Udviklerens navn)

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen 46873 Udviklet af: Lene Mackenhauer

Læs mere

Validering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat bevidsthedsniveau

Validering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat bevidsthedsniveau Validering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat Dansk Sygepleje Selskab (dasys) 16.november 2011 Forskning i sygepleje- resultater og krav Sygeplejerske Rikke Guldager, Afsnit for Højt

Læs mere

FLOCARE BENGMARK PEG/J

FLOCARE BENGMARK PEG/J Februar 2019 FLOCARE BENGMARK PEG/J (JEJUNALSONDE) Flocare Bengmark PEG/J er en jejunal ernæringssonde, som skal anvendes med en Flocare PEG CH 18 gastrostomisonde. Flocare Bengmark PEG/J CH 9 anvendes

Læs mere

Refluks 1. Patientvejledning

Refluks 1. Patientvejledning 1 Hvad er refluks?, også kaldet halsbrand eller kronisk syreopløb, opstår, når mavesækkens kraftige saltsyre løber op i spiserøret. Nederst i spiserøret sidder en lukkemuskel, som normalt hindrer mavesyren

Læs mere

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...

Læs mere

DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER. Tillæg til CRF

DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER. Tillæg til CRF DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 6-12 uger CRF 1. Dags Dato åå mm- dd 2. Patientens studieløbenummer 3.

Læs mere

Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose

Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose Indhold Indledning Resume og vurdering Konklusion Oplæg til smertebehandling Dataopgørelse Indledning En sufficient døgndækkende

Læs mere

1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje 1. praktik Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje Præstationsstandard: Begynderniveau Eleven kan løse en opgave og udføre

Læs mere

Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig dokumentation:

Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig dokumentation: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig

Læs mere

DIABETISK GASTROPARESE

DIABETISK GASTROPARESE DIABETISK GASTROPARESE Ka r ina S c h jødt o g M et te W Klinge A a r h u s Universitet shospital N ovember 2 01 8 PRÆSENTATION Karina Schjødt Sygeplejerske Afdeling for Diabetes og Hormonsygdomme, Aarhus

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af kvalme og opkastninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VII Kvalme og opkastninger forekommer hos mange palliative

Læs mere

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf. Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine

Læs mere

EN GUIDE TIL SONDEBRUGERE

EN GUIDE TIL SONDEBRUGERE EN GUIDE TIL SONDEBRUGERE Indholdsfortegnelse Indledning Afkryds det patienten bør læse Praktiske råd til dig i hjemmet 4 Administrationsmetode 4 Forberedelse til sondeernæringen 4 Kontrol af den nasogastriske

Læs mere

STANDARD FOR SMERTEBEHANDLING

STANDARD FOR SMERTEBEHANDLING STANDARD FOR SMERTEBEHANDLING Kvalitetsmål Børn indlagt på Neonatalklinikken får den til enhver tid bedst mulige forebyggelse og behandling af deres smerteoplevelser gennem kontinuerlig observation, registrering

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler Note: De pågældende punkter i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referral proceduren. Produktinformationen kan

Læs mere

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest ErnæringsNyt Januar 2014 Torsdag d. 7. november blev der afholdt Ernæringens dag, i Hospitalsenheden Vest. Rigtig mange afdelinger gjorde en stor indsats på dagen. I alt deltog 13 afsnit i dataindsamlingen,

Læs mere

Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(2) Postoperativ smertebehandling

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Projektets baggrund Non-compliance (manglende efterlevelse af en behandling) er et stort problem trods det, at der er stor fokus på implementeringen

Læs mere

Rapport. Opgørelse over patientforløb ved nefrektomi før og efter indførelse af smertepakke. Januar 2013

Rapport. Opgørelse over patientforløb ved nefrektomi før og efter indførelse af smertepakke. Januar 2013 Rapport Opgørelse over patientforløb ved nefrektomi før og efter indførelse af smertepakke. Januar 213 Indhold: Indledning Vurdering og resumé af før/efter rapport Resultater fra gennemgang af patientforløb

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave Halsbrand, sur mave og mavesår Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller fedtrige måltider. Andre kender til

Læs mere

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Protokoltitel: Hypofraktioneret versus normofraktioneret helbrystbestråling

Læs mere

vide om obstipation Karakteristika, der kan være til stede, er: Aftagende tarmlyde, følelsen af utilstrækkelig tømning eller at tarmen er fuld.

vide om obstipation Karakteristika, der kan være til stede, er: Aftagende tarmlyde, følelsen af utilstrækkelig tømning eller at tarmen er fuld. Værd at Obstipation vide om obstipation Baggrund: Obstipation er forbundet med mange ubehagelige konsekvenser for patienten, bl.a. almen utilpashed, kvalme, nedsat appetit, abdominale smerter samt evt.

Læs mere

Titel Postoperativ og postanæstetisk observation og behandling af patienter

Titel Postoperativ og postanæstetisk observation og behandling af patienter Udgiver: SP WORKFLOW ID: Dokumenttype Vejledning DDKM: Version: Forfattere SFR Anæstesiologi og Intensiv Terapi Region H Fagligt ansvarlig: SFR Region H og SFR Region Sj Godkendt: Revisionsdato: Søgeord:

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

Dilemmakort. Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende. Vejledning og udvalgte eksempler

Dilemmakort. Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende. Vejledning og udvalgte eksempler Dilemmakort Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende Vejledning og udvalgte eksempler Januar 2013 Version 1.02 Kontakt os vi modtager gerne feedback:

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een

Læs mere

Under skift til dosis pakket medicin er der ordineret 100 ug eltroxin i stedet for 50 ug i dosispakket. Fejlen blev opdaget ved skæve blodprøver.

Under skift til dosis pakket medicin er der ordineret 100 ug eltroxin i stedet for 50 ug i dosispakket. Fejlen blev opdaget ved skæve blodprøver. Årsrapport 2017 Tendenser i 2017 I 2017 er der i alt rapporteret 1229 antal hændelser fra/om almen praksis og lægevagten. Der er sket en stigning i antal alvorlige hændelser. Det betyder dog ikke nødvendigvis,

Læs mere

Kære kvinde FORDELE OG ULEMPER VED MEDICINSK OG KIRURGISK ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS FORDELE

Kære kvinde FORDELE OG ULEMPER VED MEDICINSK OG KIRURGISK ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS FORDELE ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Christine Felding, speciallæge i gynækologi og obstetrik Rungsted Bytorv 1, 2960 Rungsted Kyst Tlf. 4817 6250 hverdage 9-12 www.felding.dk gynaekolog@felding.dk Kære kvinde Inden

Læs mere

Smerteplaner til Øre-Næse-Hals patienter

Smerteplaner til Øre-Næse-Hals patienter 2013 Smerteplaner til Øre-Næse-Hals patienter Enhed for Akut Smertebehandling, Operation & anæstesi, HOC, Rigshospitalet Region Hovedstaden 1 Afsluttende rapport for EASs arbejde i ØNH-regi Indhold Indledning

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER. Tillæg til CRF

DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER. Tillæg til CRF DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 12 måneder CRF 1. Dags dato åå mm-dd 2. Patientens studieløbenummer

Læs mere

Medicin ved hofte- og knæoperation

Medicin ved hofte- og knæoperation Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat

Læs mere

DSKE - Temadag Sonderernæring den

DSKE - Temadag Sonderernæring den DSKE - Temadag Sonderernæring den 01.04.2019 Overlæge, Dipl.-Ing. Rudolf Albert Scheller Ernæringsansvarlig overlæge Medicinske sygdomme Sønderborg Tønder, Sygehus Sønderjylland Trinvis diagnostik og behandling

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af akutte blødninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VI Akutte blødninger opstår oftest hos alvorligt syge og døende

Læs mere

Din sårbehandling med negativt tryk: Patientvejledning

Din sårbehandling med negativt tryk: Patientvejledning Din sårbehandling med negativt tryk: Patientvejledning Hej! I denne brochure fortæller vi om, hvordan din sårbehandling med negativt tryk (NPWT) fungerer, og hvorfor vi har valgt at behandle dine sår med

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

SIG til! ved kvalme og opkastning

SIG til! ved kvalme og opkastning SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Klorzoxazon DAK tabletter 250 mg. chlorzoxazon

Indlægsseddel: Information til brugeren. Klorzoxazon DAK tabletter 250 mg. chlorzoxazon Indlægsseddel: Information til brugeren Klorzoxazon DAK tabletter 250 mg chlorzoxazon Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger

Læs mere