Friske planter fra naturen hjælper! For yderligere oplysning: Tlf Forhandles af Matas, helsekostbutikker og apoteker

Transkript

1 Nr. 7 og 8 november årgang til venteværelset POPULÆR LÆGEVIDENSKAB FOR HELE FAMILIEN LÆS INDE I BLADET Forkølet? Friske planter fra naturen hjælper! Led- og muskelsmerter AF ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, SPECIALIST I PALLIATIV MEDICIN ( NSCPM), NIELS MØLLER Knap hver femte dansker har kroniske smerter og en meget stor del af disse er smerter i bevægeapparatet, dvs. i led, muskler og ryg Jernmangel AF OVERLÆGE NILS MILMAN, MEDICINSK AFDELING, HOLBÆK SYGEHUS et problem specielt for kvinder For yderligere oplysning: Tlf Forhandles af Matas, helsekostbutikker og apoteker Mt nr Indikationer: Lindrende naturlægemiddel mod lettere forkølelsessymptomer. Særlige advarsler og forsigtigheds regler vedrørende brugen: Bør ikke bruges sammenhængende i længere perioder (8 uger). Præparatet indeholder alkohol ca. 65% Vol. Dosering: voksne: 30 dråber 3-5 gange dagligt. Bør ikke anvendes til børn under 12 år uden lægens anvis ning. Kontra indikationer: Bør ikke anvendes ved autoimmuno logiske sygdoms tilstande som f.eks. tuberkulose, leukæmi, bindevævssygdomme, dissemineret sklerose, HIV infektion og andre autoimmuno logiske sygdomstilstande. Allergi overfor planter af kurvblomst familien. Læs indlægsseddel.

2 AF ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, SPECIALIST I PALLIATIV MEDICIN ( NSCPM) NIELS MØLLER LED- OG MUSKELSMERTER Knap hver femte dansker har kroniske smerter og en meget stor del af disse er smerter i bevægeapparatet, dvs. i led, muskler og ryg Ligesom ved alle andre slags smerter, skal årsagen søges fastslået og om muligt skal den grundliggende sygdom behandles. Det kan man ved eksempelvis leddegigt, forstuvninger, podagra og andre forholdsvis veldefinerede lidelser. I en del tilfælde af smerter i bevægeapparatet kan den tilgrundliggende sygdom ikke findes og derfor ikke behandles på anden måde end ved at lindre symptomet smerte. NOGLE ÅRSAGER TIL SMERTER I MUSKLER OG LED Led- og muskelsygdomme slidgigt leddegigt muskelgigt ( polymyalgia rheumatica) andre gigtsygdomme ( podagra fx) Uhensigtsmæssig brug af kroppen ensidigt gentaget arbejde ( fx nakkeskuyldersmerter efter lang tids arbejde ved tastatur) overbelastning ( fx seneskedehindebetændelse, musearm, tennisalbue) overtræning, skader overvægt og utilstrækkelig muskelkraft BEHANDLING AF SMERTER I LED OG MUSKLER. Ved akutte led- og muskelsmerter vil behandlingen ofte bestå i ro og aflastning af det smertende område, kolde omslag og håndkøbsmedicin, fx paracetamol (panodil, pamol, pinex) Ved langvarige led- og muskelsmerter er det en god ide ikke allerførst at tænke på medicin, for medicinsk behandling af disse tilstande, særligt hos ældre, er ikke altid den eneste eller bedste løsning. HVORDAN KAN MAN UDEN MEDICIN LINDRE LED- OG MUSKELSMERTER? få information om tilstanden, årsag og fremtidsudsigter mht. smerten ved motion og træning, gerne under vejledning af fysioterapeut ikke-vægtbærende motion ved smerter i fødder, knæ og hofter ( svømning, cykling) nedsæt eventuel overvægt, så leddene ikke belastes så meget brug stødabsorberende og rummeligt fodtøj gode arbejdsstillinger, holde pauser i arbejdet, udspændingsøvelser en stok kan af og til være til hjælp ved smerter i knæ og hofte andre hjælpemidler varme bade, varmtvandstræning fysio- og ergoterapi Disse behandlinger har ingen bivirkninger og medinddrager patienten, der måske oven i købet ved vægtreduktion og træning føler sig både fysisk og psykisk i bedre form. MEDICINSK BEHANDLING AF LED- OG MUSKELSMERTER Grundbehandlingen ved langvarige smerter er paracetamol ( panodil, pinex, pamol). De er i effektive ved let til moderat smerte. I de anbefalede doser (under 4 gram i døgnet ) meget sikre og bivirkningsfri. Sædvanligvis tages to tabletter på hver 500 mg 4 gange i døgnet, men der findes præparater med depotvirkning, som kan tages 2 eller 3 gange i døgnet og det gør jo behandlingen lettere at følge. Det er vigtigt at informere om at paracetamol ikke bare er en hovedpinepille men en udmærket hjælp til andre smerter også, når det tages i den korrekte dosis hverken mere eller mindre! akupunktur har ofte en udmærket effekt ved denne type smerter. gigtpiller i form af NSAID bruges af mange. Der findes utallige ( fx Ipren, Ibumetin Voltaren, Brufen, Felden og mange andre og nogle kan fås i håndkøb). De kan bruges,men i små doser og kort tid hos yngre, raske mennesker. Der er betydelige bivirkninger og flere, jo ældre man bliver både fra maven i form af mavesår og maveblødninger men også fra hjerte og kredsløb. Selv kort tids brug af NSAID hos patienter, der har haft en blodprop i hjertet flerdobler risikoen for at få en ny blodprop! stærkere smertestillende midler af morfintypen kan anvendes ( tramdol, morfin) bedst som en døgndækkende behandling med depottabletter eller eventuelt et plaster. Brugt fornuftigt er morfinpræparater anvendelige ved sværere, kroniske smerter i bevægeapparatet, der ikke har kunnet behandles på anden vis. Også her er der bivirkninger forstoppelse, træthed, tilvænning mm. glucosamin har været meget omtalt til brug ved slidgigtlidelser, men har ikke helt opfyldt forventningerne ved nærmere efterprøvelse. Det kan dog forsøges ved slidgigt i knæene

3 JERNMANGEL AF OVERLÆGE NILS MILMAN, MEDICINSK AFDELING, HOLBÆK SYGEHUS et problem specielt for kvinder MÅLING AF JERNSTATUS PÅ EN BLODPRØVE Serum ferritin lav jernstatus hvis ferritin er mindre end 30 µg/l jernmangel hvis ferritin er mindre end µg/l Serum transferrinmætning jernmangel hvis transferrinmætning er mindre end 15% Hæmoglobin anæmi (lav blodprocent) hvis hæmoglobin er under 7,5 mmol/l hos kvinder og under 8,0 mmol/l hos mænd JERN ER NØDVENDIGT FOR: Dannelse af hæmoglobin i de røde blodlegemer Dannelse af myoglobin i musklerne Dannelse af jernholdige enzymer Et normalt stofskifte i alle kroppens celler En normal graviditet og fosterudvikling HVORFOR ER JERN SÅ VIGTIGT FOR OS? Jern findes i rigelige mængder i den jord vi dyrker og i vores omgivelser. Alle former for liv på Jorden er derfor blevet tvunget til at inddrage jern i deres stofskifte og jern har altid været et livsnødvendigt mineral for os mennesker. Vi kan ikke leve et sundt og normalt liv uden at få tilført jern med kosten. Jern er nødvendigt for dannelsen af hæmoglobin, farvestoffet i de røde blodlegemer som optager ilt i lungerne og transporterer den rundt til kroppens organer hvor ilten afgives til cellerne. Jern indgår i muskelproteinet myoglobin og i mange enzymer, som er nødvendige for at kroppen kan fungere. Kroppen passer på det jern den nu én gang har optaget det samme jern bruges igen og igen. Når de røde blodlegemer er slidt op, nedbrydes hæmoglobinet og jernet genbruges til dannelse af nye blodlegemer. Det er derfor vigtigt for vores sundhed og velbefindende, at kroppens jernbalance og jernstatus er i orden. På trods af disse kendsgerninger er jernmangel den mest udbredte mangeltilstand vi kender det gælder både i udviklingslande, hvor den udgør et meget stort problem, men også i de velbjærgede vestlige industrilande, som fx Danmark. HVORDAN MÅLES MIN JERNSTATUS? Størstedelen af kroppens jern findes i hæmoglobin i de røde blodlegemer og i myoglobin i muskelcellerne. Herudover har vi jernreserver af varierende størrelse. En kvinde i den fødedygtige alder, der har menstruationer, har jernreserver på ca. 300 milligram (mg) jern og en mand har jernreserver på ca mg. Jernreserverne findes i knoglemarv, lever og milt hvor jernet er indkapslet i et protein, der kaldes ferritin. På den måde bliver cellerne beskyttet mod den skadelige virkning af de frie jernatomer. Jernstatus er et udtryk for kroppens jernreserver. Lav jernstatus betyder, at man ikke har nogen jernreserver, dvs. jernmangel. Ved normal jernstatus har man jernreserver på mg og ved høj jernstatus reserver på over 2000 mg. Heldigvis har vi en god biomarkør for jernstatus, nemlig serum ferritin, der måles på en blodprøve. En serum ferritin værdi på 30 μg/l (mikrogram per liter) svarer til jernreserver på 220 mg. Har man en serum ferritin på mindre end 30 μg/l, har man lav jernstatus. Hvis ferritin er under μg/l, har man jernmangel. Hvis ferritin er over 300 μg/l tyder det på, at jernreserverne er abnormt store og årsagen bør undersøges nærmere. Serum transferrinmætning er en supplerende måling til vurdering af jernmangel. Hvis transferrinmætningen er under 15% tyder det på jernmangel. Blod hæmoglobin, som også kaldes blodprocenten, er ikke egnet til at vurdere jernstatus specielt ikke hos gravide kvinder da der er stor overlapning af hæmoglobinværdierne hos kvinder med jernmangel og uden jernmangel. Derimod er måling af hæmoglobin nødvendig for at finde ud af om man har anæmi, dvs. lav blodprocent eller blodmangel. Hvis hæmoglobin er under ca. 7,5 mmol/l (millimol per liter) hos kvinder og under ca. 8,0 mmol/l hos mænd, foreligger der anæmi. Anæmi kan have mange årsager, hvoraf den hyppigste er jernmangel. Ved jernmangelanæmi ses typisk en lav hæmoglobin samtidig med en lav serum ferritin under μg/l og en lav serum transferrinmætning på under 15%. HVILKE SYMPTOMER GIVER JERNMANGEL OG JERNMANGELANÆMI? Den seneste forskning har vist at jernmangel selv uden anæmi kan give flere symptomer. For eksempel får skolebørn DIT LÆGEMAGASIN 7-8 3

4 JERNMANGEL OG JERNMANGELANÆMI KAN GIVE Nedsat fysisk ydeevne Træthed Uoplagthed Svimmelhed Uro i benene, specielt når man ligger ned Øget modtagelighed for kulde Svien i tunge- og mundslimhinder Hårtab, tyndt hår og skøre negle Dårlig funktion af immunsystemet med jernmangel problemer med at koncentrere sig og med indlæringen. Hvis der ydermere kommer jernmangelanæmi bliver symptomerne forstærkede. Hvis hæmoglobin er lav bliver man træt og uoplagt, bliver let bliver forpustet og udkørt og har hyppigt hovedpine, svimmelhed og hjertebanken. med hyppige infektioner Børn: forstyrret psykomotorisk udvikling og dårlig indlæringsevne Voksne: tendens til depression og dårlig hukommelse Gravide: risiko for komplikationer under fødslen Nyfødte: for tidlig fødsel, lav fødselsvægt og forstyrret psykomotorisk udvikling Nr. 1 Jernmangel og jernmangelanæmi hos danske kvinder Fertile kvinder JERNSTATUS ER LAV HOS MANGE KVINDER MED MENSTRUATIONER Jernmangel ses sjældent hos skolebørn. Men i puberteten vokser de unge hurtigt og det stiller store krav til jerntilførslen. Pigerne får desuden menstruation hvilket medfører ekstra jerntab derfor har de fleste piger i puberteten lav jernstatus, mange har jernmangel og en del har jernmangelanæmi. Hos menstruerende kvinder er jernstatus lav fra puberteten til menstruationerne slutter i overgangsalderen. Mindst 40% af kvinder i den fødedygtige alder har lav jernstatus og blandt raske kvinder har ca. 4% jenmangelanæmi ofte uden at vide det. Kvinder med kraftige og langvarige menstruationer har høj risiko for jernmangel. P-piller og spiral med gestagen hormon nedsætter blodtabet ved menstruationerne, hvorimod spiral uden gestagen hormon øger blodtabet. Indvandrerkvinder fra mellemøsten eller fjernøsten har særlig stor risiko for at have jernmangel. Årsagen til den hyppige forekomst af jernmangel hos kvinder i den fødedygtige alder er først og fremmest jerntabet ved menstruationerne. Kvinder får ikke tilstrækkeligt med jern i kosten til at dække jerntabet. Vores moderne livsstil er forbundet med for lidt motion i hverdagen. Dermed bruger kroppen færre kalorier, så spiser vi mindre og det betyder igen at vi får mindre jern med kosten. Hvis kvinder med kosten skulle indtage den mængde jern som vore ernæringseksperter anbefaler, skal menstruerende kvinder spise ca. dobbelt så meget som de plejer, eller også spise en kost med masser af specielt udvalgte jernholdige fødevarer som kød, fjerkræ og fisk. Ved overgangsalderen stopper menstruationerne - så stiger kvindens jernstatus gradvist og jernmangel forekommer sjældent hos raske kvinder efter overgangsalderen. Jernmangel efter overgangsalderen bør altid undersøges nærmere for at finde årsagen. MÆND HAR INGEN PROBLEMER MED JERNSTATUS Mænd har generelt en god jernstatus og jernmangel er sjælden medmindre specielle forhold gør sig gældende, som fx blodtapning, specielle kostvaner eller eliteidræt. JEG ER BLODDONOR HVAD SÅ MED JERNSTATUS? Bloddonorer mister ca. 250 mg jern ved hver blodtapning. De fleste mænd og kvinder efter overgangsalderen tåler tapning tre gange om året uden at få jernmangel. Derimod kan mange menstruerende kvinder kun klare at blive tappet én til to gange årligt, ellers får de jernmangelanæmi. Efter tapning bør donorerne tage de jerntabletter som blod-

5 NR. 2 Jern er nødvendig for dannelsen af hæmoglobin i de røde blodlegemer banken udleverer og de bør en gang i mellem have målt deres serum ferritin for at vurdere jernstatus. DET ER VIGTIGT MED JERN TIL GRAVIDE Gennem hele graviditeten er der et øget behov for jern, som ikke kan dækkes af jernet i kosten. Jernet bruges til at øge mængden af røde blodlegemer hos den gravide kvinde, til at dække fosterets jernbehov og til at dække blodtab med moderkagen og ved selve fødslen. Jernbehovet ved en graviditet er omkring 1200 mg. Jernindtaget med kosten er hos danske kvinder omkring 9 mg daglig og de fleste har et indtag som ligger under de anbefalede 18 mg jern daglig. I kosten skelner man mellem hæmjern og ikke-hæm jern. Det meste af kostens jern er ikke-hæmjern. Alligevel er hæmjern en vigtig jernkilde, fordi det lettere optages i tarmen. Jernoptagelsen er høj fra fødevarer med stort indhold af hæmjern, såsom kød, fjerkræ og fisk. Hvis gravide kvinder ikke får jerntilskud, vil hver anden udvikle jernmangel og hver femte jernmangelanæmi. Jernmangelanæmi kan medføre en øget optagelse af giftige tungmetaller som bly og cadmium. Desuden ved man, at jernmangelanæmi disponerer til for tidlig fødsel og lav fødselsvægt hos det nyfødte barn. Kvinder med jernreserver på 500 mg eller mere behøver ikke jerntilskud under graviditeten for at undgå jernmangel. Jernreserver på 500 mg svarer til en serum ferritin på 70 μg/l. Imidlertid har kun hver femte danske kvinde en serum ferritin som er 70 μg/l eller derover. JERN ER NØDVENDIG FOR EN NORMAL UDVIKLING AF DET UFØDTE BARN Jern spiller en vigtig rolle i udviklingen af fosterets organer, specielt for hjernen. Jernmangel i fostertilværelsen og i de første leveår kan skade intelligensen og den adfærdsmæssige udvikling. Gennem at forebygge jernmangel hos den gravide kvinde forebygger man jernmangel hos fosteret. Desuden har nyfødte med små jernreserver en øget risiko for jernmangel i de første leveår. HVOR MEGET JERN SKAL JEG TAGE UNDER GRAVIDITETEN? Blandt gravide kvinder får 80% for lidt jern med kosten. Danske undersøgelser viser, at forebyggende (profylaktisk) jerntilskud til gravide forhindrer at de får jernmangel og jernmangelanæmi. Man bør anbefale den mindste jerndosis, som kan forebygge jernmangel, da for meget jern hæmmer optagelsen af livsvigtige metaller som fx zink og kobber og øger belastningen med frie radikaler. Alle gravide anbefales at tage en multivitamin-mineral tablet daglig, som indeholder vitaminer, inklusive folsyre, samt mineraler. Disse tabletter indeholder også fra 14 til 27 mg jern Der findes tabletter specielt beregnet til gravide, som indeholder 27 mg jern fx Multitabs GraVitamin og APOVIT Gravid. Desværre har det vist sig, at jernoptagelsen fra multivitamin-mineral tabletter er så dårlig, at den ikke dækker de gravide kvinders jernbehov. Sundhedsstyrelsen har derfor anbefalet, at jern i multivitamin-mineral tabletter ikke medregnes i den samlede anbefalede jerndosis til gravide. JERNMANGEL HVEM HAR STØRST RISIKO? Piger i puberteten Kvinder i den fødedygtige alder der har menstruationer Gravide kvinder Vegetarer og andre med specielle kostvaner Bloddonorer der bliver tappet hyppigt Eliteidrætsfolk Patienter der har blødning pga. forskellige sygdomme GOD JERNSTATUS ER VIGTIG FOR FOSTERET OG DET NYFØDTE BARN Jernmangel og jernmangelanæmi hos gravide giver risiko for for tidlig fødsel Risiko for lav fødselsvægt hos det nyfødte barn Jern er nødvendig for hjernens stofskifte Jern spiller en vigtig rolle i fosterets udvikling, specielt for hjernens udvikling Jernmangel i fostertilværelsen kan skade barnets intelligens og adfærd Der er to principper for jernprofylakse almén (generel) og personlig (individuel). ALMÉN JERNPROFYLAKSE Ved almén profylakse anbefales alle gravide kvinder at tage jerntilskud, uanset NR. 3 Jern er vigtigt for fosteret og det nyfødte barn DIT LÆGEMAGASIN 7-8 5

6 deres jernstatus. En dansk undersøgelse har vist, at 40 mg jern daglig er tilstrækkelig til at hindre jernmangel. Sundhedsstyrelsen er i juni 2008 kommet med nye retningslinier for almén jernprofylakse. Alle gravide anbefales nu at tage mg ferrojern daglig fra 10. graviditetsuge. Hvis den gravide har jernmangel eller jernmangelanæmi, er et jerntilskud på 40 mg ikke nok. Så skal kvinden behandles med jern i en højere dosis på mg jern daglig. Nr. 4 Piger i puberteten har et stort jernbehov Nr. 5 Jernbehovet er specielt stort hos gravide PERSONLIG JERNPROFYLAKSE Ved personlig profylakse gives et jerntilskud, som er tilpasset den enkelte kvindes jernstatus. Det forudsætter, at serum ferritin måles på en blodprøve enten når graviditeten planlægges eller så tidligt i graviditeten som muligt, fx omkring graviditetsuge ved det første besøg hos lægen. Så undgår man unødvendigt jerntilskud til kvinder, der kan klare sig uden, nemlig alle med se- rum ferritin på 70 μg/l eller højere. Det drejer sig om hver femte gravide. Sundhedsstyrelsen har valgt ikke at anbefale personlig profylakse på grund af de øgede omkostninger ved blodprøvetagning og analyse af serum ferritin. HVORNÅR SKAL JEG BEGYNDE PÅ JERNTILSKUD? Sundhedsstyrelsen har tidligere anbefalet, at jerntilskud startes fra 20. graviditetsuge. Da jern er vigtig for fosterets udvikling, graviditetens forløb og fødselsvægten, bør jerntilskud startes tidligt i graviditeten - og i de nye retningslinier anbefales kvinden at starte i 10. graviditetsuge, hvilket stort set falder sammen med tidspunktet for det første besøg hos lægen. Et folsyretilskud på 0,4 mg daglig bør tages allerede når graviditeten planlægges, for at forebygge misdannelser af rygmarven. Folsyre tages nemmest i en multivitamin-mineral tablet beregnet for gravide. Jerntilskud kan derfor godt startes op sammen med folsyre. Jerntilskud skal tages under hele graviditeten.. SKAL JEG TAGE JERN EFTER FØDSLEN? I almindelighed er det fornuftigt at fortsætte med en daglig multivitamin-mineral tablet og jerntilskud i ammeperioden. Under fødslen er der blødning i varierende mængde og dermed mister kvinden jern. Blandt kvinder, der ikke har taget jerntilskud under graviditeten får ca. hver tiende jernmangelanæmi efter fødslen. Det er slet ikke godt, set under hensyn til de krav som pasningen af det nyfødte barn stiller til den nybagte mor. Derfor er det vigtigt, at moderen har tilstrækkeligt med jernreserver til at kunne danne ny hæmoglobin og dermed undgå blodtransfusion. Hvis der er kraftig blødning ved fødslen, bør moderen evt. have tilført jern i en blodåre (intravenøst), som virker hurtigt - og desuden fortsætte med jerntilskud, så længe hun ammer - nogle skal have jern i en højere dosis på mg daglig. FÅR JEG ONDT I MAVEN AF JERN? Det er en udbredt opfattelse, at jerntilskud giver maveproblemer, men det passer heldigvis ikke. Det er vist, at en jerndosis på under 100 mg om dagen ikke giver større gêner, bortset fra at afføringen farves sort. Jo mindre jerndosis er, jo mindre er risikoen for mavegêner og en dosis på mg jern daglig giver sjældent problemer. HVORNÅR OG HVORDAN SKAL JEG TAGE JERNTILSKUD OG JERNTABLETTER? Optagelsen af jerntilskud bliver hæmmet, hvis jern tages sammen med et måltid. Derfor er Sundhedsstyrelsens nye retningslinier for gravide baseret på at jerntilskud tages mellem måltiderne, gerne med et glas juice. Det nemmeste er at tage jerntilskud ved sengetid sammen med et glas juice for at give den bedste optagelse. De samme retningslinier gælder også for egentlige jerntabletter. HVILKET JERNTILSKUD SKAL JEG TAGE? De fleste jerntilskud indeholder ikkehæm jern, som findes i to former, ferrojern og ferrijern. Det er kun ferrojern, der optages godt i tarmen og de fleste jerntilskud og jerntabletter indeholder derfor ferrojern i form af ferrosulfat, ferrofumarat eller ferrogluconat. De optages stort set lige godt i tarmen, men ferrofumarat kræver en normal dannelse af mavesyre for at kunne optages. Ferrobisglycinat (AminoJern ) er et jernchelat hvor jernet er koblet til aminosyrer. Det ser ud til, at optagelsen i tarmen er bedre end ferrosulfat, ferrofumarat og ferrogluconat og man kan derfor formentlig nøjes med en mindre jerndosis. Hæmjern optages lettere end ikkehæmjern. Rene hæmjerntabletter vil imidlertid blive alt for store til at man kan sluge dem. Derfor indeholder tabletter med hæmjern kun omkring 10% hæmjern og 90% ikke-hæmjern. Der findes et bredt udvalg af jerntilskud og jerntabletter. Man skelner mellem jerntilskud, der gives som forebyggelse - og jerntabletter, der gives til behandling af påvist jernmangel. Begge fås i håndkøb men det er vigtigt at understrege, at man ikke på egen hånd skal begynde at tage jerntilskud eller jerntabletter blot fordi man føler sig træt eller uoplagt. Hvis man mener at have jernmangel, bør man kontakte sin læge og få taget en blodprøve. Af jerntilskud er der flere at vælge imellem. Vær opmærksom på tabletternes indhold af jern og arten af jernet. Ferroplex med frangula indeholder 56 mg jern som ferrofumarat. Multi-tabs GraviJern indeholder 27 mg jern som ferrofumarat. AminoJern indeholder 25 mg jern som aminosyrechelat.

7 Hæmjern tabletter indeholder i alt 9-10 mg jern (1 mg hæmjern og 8-9 mg ferrojern). For øjeblikket findes der ikke jerntilskud med 40 mg jern men det kommer forhåbentlig i handelen inden længe. Indtil da må man evt. tage flere tabletter af passende styrke for at komme op på de mg jern daglig. Egentlige jerntabletter indeholder mg jern. Her skal nævnes APOVIT Ferrofumarat som indeholder 66 mg jern som ferrofumarat. Fexin som indeholder 80,5 mg jern som ferrogluconat i en brusetablet, der kan opløses i vand. Jern C medic som indeholder 100 mg jern som ferrofumarat + C-vitamin for at øge jernoptagelsen. Ferro Duretter depottabletter som indeholder 100 mg jern som ferrosulfat i en speciel tablet hvor jernet afgives langsomt i tarmen. Ved påvist jernmangel skal man have mg jern 1 gang daglig og ved jernmangelanæmi op til 2 gange daglig. Man kan godt behandle jernmangel og jernmangelanæmi med jerntilskudstabletter, blot skal man sørge for at tage flere tabletter, så man kommer op på den anbefalede daglige jerndosis. Hvert år er der børn, der ved et uheld spiser jerntilskud eller jerntabletter og bliver forgiftet. Derfor bør jerntabletter altid opbevares utilgængeligt for børn. ARVELIG JERNSYGDOM I Danmark forekommer sygdommen arvelig hæmokromatose hos 5 ud af 1000 personer de har to arveanlæg - ét fra far og ét fra mor, mens 10 ud af 100 personer har ét arveanlæg og ikke bliver rigtig syge. Personer med to arveanlæg har en meget høj optagelse af jern i tarmen, som medfører, at der med årene kan ophobes store mængder jern i kroppen. Jernet kan medføre skader på lever, bugspytkirtel, hjerte og led. Lægen kan undersøge for denne sygdom ved at måle serum transferrinmætning og serum ferritin i en blodprøve. Typisk vil serum transferrinmætning være over 50% og serum ferritin over μg/ L. Herefter kan man ved DNA-analyse af en blodprøve afklare, om en person har arveanlægget. Behandlingen består af blodtapninger, hvor jernoverskuddet fjernes. Hos personer med arveanlægget kan jerntilskud eller jerntabletter naturligvis forværre sygdommen og det er blandt andet derfor man ikke på egen hånd skal begynde at tage jerntabletter, men spørge lægen til råds. Nr. 6 Kød, fjerkræ og fisk er godt for din jernstatus Jern som gør maven glad JERN, SIGER JORDEMODEREN. STOP SIGER MAVEN. Er du gravid, så kender du måske situationen. Du skal have ekstra jern, for at du og det barn du venter skal have det godt, men jerntilskud medfører ofte forstoppelse; og det er et problem, som gravide kender mere end nok til. HEMOJERN ER ET KOSTTILSKUD, som opbygger dine jernlagre og samtidig er skånsomt for maven. Det indeholder hemjern, som optages bedre og giver færre gener end almindelige jernpræparater. Så nu kan du følge jordemoderens gode råd og have en glad mave under graviditeten. For mere information kontakt Cederroth, tlf eller DIT LÆGEMAGASIN 7-8 7

8 Ibutop (ibuprofen) er en lokalvirkende creme til smerter i muskler og led. Ibutop creme indeholder det aktive, smertestillende stof ibuprofen. Cremen smøres direkte på det ømme område og giver smertelindring hele vejen gennem vævet og ind til knoglerne. Ibutop anbefales til: Smerter i nakke og skuldre Smerter i hofte og ryg Smerter i knæ og led Muse- og albueskader Sportsskader og ømme muskler Fås på apoteket. Smør smerten Lægemiddelform: Creme. Lægemidlets styrke: 1g IBUTOP creme indeholder 50 mg ibuprofen (50 mg/g). Registreringsindehaver: Dologiet Arzneimittel, Otto-von-Guericke strasse 1, D St. Augustin, Bonn, Tyskland. Dansk repræsentant: Actavis Nordic A/S, Ørnegårdsvej 16, DK-2820 Gentofte, tlf Her fås fuldt produktresumé. Indikationer: Anvendes mod lokale inflammatoriske lidelser. Kontraindikationer: IBUTOP creme må ikke anvendes af patienter med astma udløst af acetylsalicylsyre eller lignende stoffer. Særlige advarsler: Bør ikke anvendes på meget uren hud, åbne sår eller komme i kontakt med slimhinder og øjne. Bør ikke kombineres med andre lægemidler til anvendelse på huden, eller ved allergi overfor ibuprofen og andre indholdsstoffer i cremen. Bør ikke anvendes til børn under 15 år uden lægens anvisning. Graviditet og amning: Bør ikke benyttes af gravide de sidste tre måneder inden forventet fødsel. Kan anvendes under amning. Dosering: 4-10 cm IBUTOP creme masseres ind i huden på det angrebne område 3-4 gange i døgnet eller som foreskrevet af læge. Det anbefales at vaske hænder efter brug. Bivirkninger: Topikal anvendelse medfører overfølsomhedsreaktioner hos ca. 2% af patienterne i form af udslæt på huden, kløe eller andre eksemlignende irritationer. Opbevaring: Ved almindelig temperatur. Pakningsstørrelser: IBUTOP creme leveres i 50 g samt 100 g tuber. Læs desuden indlægssedlen i pakningen omhyggeligt. Udlevering: HF.