LØSSALGSPRIS 25 kr. UDGIVET AF DANSK POLARCENTER NR. 1/MARTS Polar fronten. Det eksotiske liv under isen, læs s. 12

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LØSSALGSPRIS 25 kr. UDGIVET AF DANSK POLARCENTER NR. 1/MARTS 2001. Polar fronten. Det eksotiske liv under isen, læs s. 12"

Transkript

1 LØSSALGSPRIS 25 kr. UDGIVET AF DANSK POLARCENTER NR. 1/MARTS 2001 Polar fronten Det eksotiske liv under isen, læs s. 12

2 Dansk Polarcenter er en institution under Forskningsministeriet og har til opgave at støtte og koordinere dansk polarforskning. Polarfronten udgives af: Dansk Polarcenter Strandgade 100H 1401 København K Tlf.: Fax: Internet: Udkommer 4 gange årligt Oplag: 5400 Deadline for bidrag til næste nummer: 16. maj Abonnement er gratis og tegnes gennem Dansk Polarcenter. Redaktionen: Morten Meldgaard Ansvarshavende redaktør Poul-Erik Philbert, redaktør, DJ Kirsten Caning Jens Jørgen Kjærgaard, DJ Irene Seiten, layout, DJ Henning Thing Produktion og tryk: Datagraf Auning AS Forsidefoto: Göran Ehlmé: Sølilje og søagurk arm i arm på bunden af Young Sund i Nordøstgrønland Artikler i Polarfronten giver ikke nødvendigvis udtryk for Dansk Polarcenters holdning. Eftertryk er tilladt i uddrag med kildeangivelse. Indhold Det var ikke en grønlænder En isotopundersøgelse har afsluttet en udleveringssag om en udstoppet eskimo i en kajak I doktor Bertelsens kølvand Forskere har besøgt 200 pladser i Uummannaq-området, som for 100 år siden vrimlede med fugle Tryk på klimaet i Nordatlanten En del af forklaringen på de seneste årtiers temperaturændringer skal findes ude i Nordatlanten På tomandshånd med en arktisk katastrofe Billeddokumentation fra fotografen Richard Harringtons møde med rensdyreskimoer i Nordcanada Meteoritter på blå is Et område med blå is i Dronning Louise Land kan gemme på mange meteoritter. 10 Det eksotiske liv under isen Forskere og fotografer har fulgt det farvestrålende plante- og dyreliv under den metertykke is Zackenberg i scanneren Avanceret kortlægning fra fly giver detaljerede vegetationskort over Zackenberg-området Kommentar: Fremmede anlæg og sikkerheden for den grønlandske retsorden Biprojekt med blind makker En ubuden gæst gav biprojekt uventede problemer Da tupilakken blev synlig De kunstfærdigt udskårne tupilakker var fra starten beregnet for turister... 24

3 Det var ikke en grønlænder En isotopanalyse af nogle hudrester har afsluttet en langvarig og kompliceret sag om en udstoppet eskimo i en kajak, som Grønlands Hjemmestyre har krævet fjernet fra et museum i Holland og udleveret til Grønland. Af Poul-Erik Philbert Det er ikke en udstoppet grønlænder, som i årtier har været udstillet på Westfries Museum i Hoorn i Holland. Det er den nagelfaste konklusion i den rapport, som antropologen Niels Lynnerup fra Københavns Universitet har forfattet om undersøgelserne af den hollandske mumie. Undersøgelsen blev sat i gang sommeren 2000 for at få slået fast, om der var tale om en grønlænder eller ej, og rapporten sætter dermed punktum for den udleveringssag, som Grønlands Hjemmestyre i 1998 anlagde mod hollænderne gennem Udenrigsministeriet. Hjemmestyret fandt det etisk krænkende og nedværdigende at udstille en udstoppet eskimo i en kajak og krævede resterne udleveret til begravelse i Grønland (se Polarfronten 4/2000). Den forkerte kost Da Niels Lynnerup sidste sommer var i Holland for at udtage prøver til en undersøgelse af mumien, håbede han på, at Foto: Niels Lynnerup en DNA-analyse hurtigt kunne afsløre, om der var tale om en grønlænder. Men der var ikke noget DNA tilbage i de fragmentariske hudrester, og dermed forsvandt en ellers sikker metode. I stedet blev det isotopanalyser foretaget af Jan Heinemeier på Institut for Fysik og Astronomi på Århus Universitet, som løste mysteriet. En kulstof 14-analyse viste, at mumien var et par hundrede år gammel. Men den helt afgørende viden kom, da Jan Heinemeier fik eksperter på Islands Universitet til at køre hudresterne gennem et såkaldt isotopmassespektrometer for at undersøge indholdet i kulstof 13-isotoperne, som gemmer på et kemisk fingeraftryk af personens kostvaner. Analysen viste, at der var tale om et menneske, hvis kost for 80-90% vedkommende har bestået af terrestriske fødevarer, grønsager, svine- og oksekød, og at det derfor var helt udelukket, at der kunne være tale om en grønlænder. - Havde personen boet i Grønland og i mange år levet af fisk og havpattedyr, skulle kulstof 13-isotoperne fra hudprøverne have haft et helt andet indhold, siger Jan Heinemeier. Det eneste lille forbehold fra Jan Heinemeier er, at de hollandske museumsfolk gennem årene har præpareret mumien med en række ukendte, kemiske stoffer, og at der er en teoretisk mulighed for, at det kan have påvirket isotopanalysen. Hul i øret Fysikernes konklusion står imidlertid ikke alene, men bliver bekræftet af en detalje i den undersøgelse, som Niels Lynnerup underkastede den formodede grønlænder. Mumien havde et hul i øret, og det peger unægtelig mere mod en af søens folk end mod en grønlandsk fanger. - Vi tror ikke, at der ikke er tale om en grønlænder, men kan ikke sige noget sikkert om, hvor personen så kommer fra, siger Niels Lynnerup. Men et gæt kunne være, at der er tale om en europæer, og at det måske er en hollandsk hvalfanger, som de mange år har siddet udstillet i kajakken. Under alle omstændigheder kan museumsfolkene på Westfries Museum roligt hive den udstoppede mumie ud af kajakken og give den noget andet tøj på. En eskimo er det i hvert fald ikke. Kontakt: Niels Lynnerup, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet, tlf , En isotopanalyse afslørede, at det ikke er en grønlænder, som Westfries Museum i Holland har haft udstillet. Kulstof 13-isotoper fra mumiens hudrester havde en sammensætning, som viste, at personen havde levet af landbaserede fødevarer og ikke grønlændernes marine kost. 3 Polarfronten 1 / 01

4 Foto. Bill Burnham I doktor Bertelsens kølvand Ornitologerne Kurt Burnham og Tom Cade præsenterer The Peregrine Funds nye flag under turen i Uummannaq-distriktet sidste sommer. Peregrine Fund er en privat, amerikansk forskningsinstitution, som har været aktiv i Grønland siden 1970 erne. Kritikken af den ukontrollable grønlandske jagt på fugle, fisk og havpattedyr er atter blusset op. Samtidig har amerikanske ornitologer genbesøgt de 200 fuglepladser, som lægen Alfred Bertelsen registrerede i begyndelsen af 1900-tallet. De fandt alting sørgeligt forandret. Af Poul-Erik Philbert Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har i foreningens medlemsblad Fugle og Natur hentet det tunge skyts frem i en artikel Grønland ødelægger sin fuglefauna, som slår fast, at efter årtiers ubegrænset fangst af fugle, fisk og havpattedyr er det storslåede, arktiske spisekammer ved at tømmes. Med biologerne på Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut, som kilde hedder det videre i artiklen, at faresignalerne er hejst for stort set alle relevante arter, undtagen rejer, rensdyr og moskusokser. Pres på fuglekolonierne Mange af Grønlands enorme kolonier af polarlomvier, edderfugle og havterner er i dag i bedste fald skrumpet ind til næsten ingenting. I værste fald er de tømt for liv. Øverst på de 3500 grønlandske jægeres hitliste ligger polarlomvien. Den officielle jagtstatistik fra 1997 fortæller, at der dette år blev skudt lomvier, men ifølge både DOF og uafhængige eksperter kan det officielle tal sagtens dække over det dobbelte i virkelighedens verden. Uanset om det drejer sig om en kvart eller en halv million, så har undersøgelser gennem de sidste år talt deres tydelige sprog. Bestanden af polarlomvier i Grønland er gennem årtier blevet voldsomt decimeret på grund af jægernes og ægsamlernes rovdrift. Stilheden har sænket sig Den seneste undersøgelse i rækken kommer fra en gruppe amerikanske ornitologer fra The Peregrine Fund, som sidste sommer sejlede turen fra Kangerlussuaq til Thule Air Base. Undervejs brugte de 18 dage i Uummannaq-området til at besøge de godt og vel 200 fuglepladser, som den danske læge Alfred Bertelsen fra registrerede og senere beskrev i et bind af Meddelelser om Grønland i I løbet af de 18 dage tilbagelagde Kurt Burnham, Tom Cade, Jack Stephens, Tim Gallagher og Bill Burnham næsten 3000 kilometer i åben båd i Uummannaq-di- Foto: Knud Falk De officielle statistikker fortæller, at der i 1997 blev skudt lomvier. I virkelighedens verden er tallet mindst det dobbelte. 4 Polarfronten 1 / 01

5 striktet og nåede at besøge 207 af de 210 steder, som Bertelsen har beskrevet. Resultatet var ifølge de amerikanske forskere chokerende og bekræfter tidligere undersøgelser gennem 80 erne og 90 - erne. Bortset fra yderområder, hvor der kommer meget få mennesker, fandt de ingen fugle af de arter, som de lokale beboere jager. Alle polarlomvierne, alkefuglene og edderfuglene og de fleste af riderne var borte. Rugeområder, som på Bertelsens tid havde rummet lomvier og rider, lå nu stille hen. De eneste spor af fortidens larmende fuglemylder var eskrementerne på klipperne og de forladte, græsbegroede reder. - Vi tænkte på, hvad doktor Bertelsen ville have følt, hvis han havde været i live, og hvad fremtidens biologer vil finde, hvis de følger i hans - og nu vores - kølvand gennem Uummannaq-distriktet, lyder det lakonisk fra Kurt Burnham. Et lokalt problem Selvom de alarmerende rapporter viser, at f.eks. polarlomvien er meget tæt på at være udryddet i Uummannaq-distriktet, er lomvien ikke truet som art i Grønland. I Thule-området er der en bestand på lomvier - halvdelen af den samlede grønlandske bestand - og den er i modsætning til kolonierne i det øvrige Grønland stabil. Forklaringen er, at der kun er få hundrede jægere i hele området. Derimod er der i nærheden af flere bebyggede områder, som f.eks. i Upernavikdistriktet, alvorlig risiko for, at den ukontrollable jagt omkring ynglepladserne i sommerperioden inden for en overskuelig fremtid vil udslette både lomvierne og andre fuglearter. Grønlændernes jagt på polarlomvien om vinteren er ifølge artiklen i Fugle og Natur ved at få alvorlige konsekvenser for de islandske kolonier. En mærkbar nedgang i antallet af ynglepar siden 1985 har fået islændingene til at sætte lomvien på listen over sårbare dyr. Optagelsen på den såkaldte røde liste sker med henvisning til overdreven jagt i vinterkvartererne ved Vestgrønland og Newfoundland. Kontakt: Kurt Burnham, tlf.: , Foto: Gert Brovad Tre navngivne islændinge har fået den tvivlsomme ære for den 3. juni 1844 på øen Eldey at have aflivet de to sidste gejrfugle i verden. Om det var de sidste, ved vi selvfølgelig ikke, men det har været tæt på. På det tidspunkt var der så få gejrfugle tilbage, at jægerne ikke længere gik efter fuglen for dens velsmagende kød eller lunende fjer. De kunne tjene langt mere hos museer og samlere, som ønskede at få fingre i et af de sidste eksemplarer. Indvoldene fra gejrfuglene på Eldey kan i dag ses på Zoologisk Museum i København, hvor de som de eneste eksisterende bløddele af gejrfuglen er udstillet i ni forskellige spritglas. Gejrfuglen ynglede især ved Newfoundland og Island og blev fra 1500-tallet et eftertragtet bytte blandt europæiske fiskere. Den gåsestore, kødfulde fugl sparede fiskerne for at proviantere hjemmefra, og der var så mange, at de også blev brugt til brændsel under kødgryderne. Den store, tunge fugl var en fænomenal svømmer, men de små vinger kunne ikke løfte den kluntede krop, som gav den en gumpetung gang på jorden. Gejrfuglene var derfor prisgivet sultne fiskere, som i yngletiden kunne drive de godmodige fugle i store flokke op ad planken ombord på deres skibe. Med indvandringen til Amerika voksede presset mod gejrfuglen, fordi dens dun var velegnede til puder og dyner, og fuglekolonierne på bl.a. Funk Island ud for Newfoundlands kyst blev langsomt tømt. Omkring år 1800 var gejrfuglen totalt udryddet i Nordamerika. Velsmagende og gumpetung Af Poul-Erik Philbert På Island skulle der gå endnu 50 år, før den sidste gejrfugl på artens vegne drog det sidste suk. Gejrfuglen er et skræmmende eksempel på en fugleart, som blev udryddet på grund af menneskets ukontrollable fangstiver. Der er forskere, som mener, at vi fik hjælp af naturen. Den lille istid, som varede fra o tallet til slutningen af 1800-tallet, kan have svækket gejrfuglens fødegrundlag. Men antagelig har det kun været et sidste puf til en i forvejen skamskudt art. Fiskerne gav i øvrigt gejrfuglen navnet peng-wyn, walisisk for den med det hvide hoved, og da opdagelsesrejsende senere nåede frem til Sydpolen og mødte en fugl, som mindede om den nordatlantiske pingvin, fik den hurtigt samme navn. Foto: Gert Brovad De to sidste gejrfugle i verden endte deres dage i sprit og er i dag udstillet på Zoologisk Museum. 5 Polarfronten 1 / 01

6 Den nordatlantiske oscillation: Tryk på klimaet i Nordatlanten En del af forklaringen på de seneste årtiers temperaturstigninger skal findes ude i Nordatlanten, hvor trykforskelle påvirker klimaet på den nordlige halvkugle. Det samme fænomen er paradoksalt nok årsagen til, at Grønland bliver koldere i en periode med global opvarmning. Foto: Ole Kjær / POLFOTO Af Poul-Erik Philbert Hans Egede bemærkede i sin dagbog, som han førte i Grønland i årene , at selv om alle vintre i Grønland efter hans opfattelse var strenge, så var de dog lidt mildere de år, hvor Danmark havde en hård vinter - og omvendt. Han kunne af gode grunde ikke forklare fænomenet, men iagttagelsen var korrekt og er i dag sat på teori blandt forskere, som har med klimaudvikling at gøre. Nysgerrige klimaforskere Den nordatlantiske oscillation, som forskerne kalder fænomenet, var det gennemgående tema på et velbesøgt seminar i februar om det arktiske klima arrangeret af Copenhagen Global Change Initiative (COGCI), et forskernetværk omkring miljø- og klimaproblemer. Når støvet har lagt sig efter de ophidsede diskussioner, er klimaforskerne i det store og hele enige om, at de seneste årtiers temperaturstigninger er et resultat af flere forhold: den menneskeskabte opvarmning, solens påvirkning, vulkansk aktivitet og klimaets indre dynamik. Under den sidste overskrift finder vi bl.a. den nordatlantiske oscillation, som er med til at fordele kulde og varme i Nordatlanten og i Vesteuropa. Fænomenet har været kendt siden 1950 erne, men har fra midten af 1990 erne tiltrukket et stigende antal nysgerrige klimaforskere i forbindelse med, at de har søgt svar på spørgsmålet om den globale opvarmning. Fra positiv til negativ fase Blandt dem er Jens Hesselbjerg Christensen, som på Danmarks Klimacenter under DMI arbejder med at udvikle klimamodeller, der kan simulere fremtidens klima og give et indtryk af, hvordan den globale opvarmning vil forløbe under forskellige fremtidsscenarier. - Vi ved, at klimasvingningerne i det nordatlantiske område i vinterperioden har forbindelse til den nordatlantiske oscillation, siger Jens Hesselbjerg Christensen, så derfor er den et vigtigt element, når vi skal beregne drivhuseffektens bidrag til klimaudviklingen. Klimaforskerne forklarer den nordatlantiske oscillation med udgangspunkt i trykforskelle mellem det subtropiske højtryk over Azorerne og lavtrykkene over Island, som har været registreret siden midten af 1800-tallet. De taler om, at vi har en positiv fase af den nordatlantiske oscillation, når trykforskellene er store, og en negativ, når de er små (se figur 1). Gennem de seneste år har vi i vinterhalvåret overvejende oplevet en positiv fase af den nordatlantiske oscillation med meget markante højtryk over Azorerne og dybe lavtryk over Island, og det har presset fronterne nordpå og givet en stærk, nordlig luftstrøm. Resultatet har for Danmarks vedkommende været en vejrtype, vi kun kender alt for godt, med milde og fugtige vintre og flere voldsomme storme (se figur 2). Fra midten af 1950 erne til midten af 70 erne var Nordatlanten præget af en negativ fase af den nordatlantiske oscillation med mindre trykforskelle mellem Azorerne og Island. Den situation giver færre og svagere vinterstorme, der bevæger sig i en mere vest-øst retning, og førte i den periode fugtig luft og milde vintre til Middelhavsområdet, mens kold luft over Nordeuropa gav os en række hårde vintre (se figur 3). Den arktiske forbindelse Klimaet i Grønland og i Arktis som helhed påvirkes også af den nordatlantiske oscillation, som indgår i et større klima- Stormfulde, fugtige og milde vintre har været det normale de seneste år. Årsagen er et klimafænomen, som forskerne kalder den nordatlantiske oscillation. 6 Polarfronten 1 / 01

7 Fig 1. Den nordatlantiske oscillation system på den nordlige halvkugle og bl.a. spiller sammen med den arktiske oscillation, der bestemmer mønstrene i luftlagenes bevægelse over hele det arktiske område. Og det er her, Hans Egede kommer ind i billedet. I den nuværende periode med positiv fase i den nordatlantiske oscillation, som giver Danmark milde vintre, vil trykforholdene give plads til, at der strømmer kold, tør luft fra polområdet ned over Vestgrønland og Nordøstcanada. Det er forklaringen på, at middeltemperaturerne i Vestgrønland de seneste år er faldet med op til 1 o og dermed har udviklet sig modsat den generelle udvikling i det arktiske område. I Østgrønland - beskyttet mod vestkystens polarvinde af Indlandsisen - er klimaet derimod præget af de mange nordgående, fugtige og tempererede luftstrømme, og målinger ved Tasiilaq og Danmarkshavn viser svagt stigende middeltemperatur siden midten af 1970 erne. Det er endnu ikke lykkedes klimaforskerne at beskrive dynamikken bag den arktiske oscillation så detaljeret som den nordatlantiske. Men ifølge Jens Hesselbjerg Christensen er den arktiske oscillation og dens samspil med den nordatlantiske oscillation en del af forklaringen på den kraftige opvarmning, som man har oplevet over de seneste årtier i Sibirien, Nordcanada og Alaska. Undersøgelser peger også på, at der er en sammenhæng mellem den nordatlantiske oscillation og smeltningen af havisen i Polhavet. En del af forklaringen Den nordatlantiske oscillation er således på anklagebænken, når klimaforskerne skal finde årsagerne til de sidste 30 års globale temperaturstigninger, som er de kraftigste i 1000 år. Men det er endnu ikke lykkedes forskerne at skabe klarhed over omfanget: - Vi kan se, at trykforholdene i Atlanten for øjeblikket er med til at påvirke temperaturerne på den nordlige halvkugle i opadgående retning, men det er kun en mindre del af de globale temperaturstigninger, man kan føre på den konto, siger Jens Hesselbjerg Christensen. De interne forhold i klimaet kan højst forklare 10-20% af stigningerne, resten må have en anden oprindelse. Siden trykmålingerne startede i midten af 1800-tallet har der været en tendens til, at den nordatlantiske oscillation med års mellemrum har svinget mellem den positive og den negative fase. Det er ifølge Jens Hesselbjerg Christensen muligt, at en menneskeskabt drivhuseffekt kan forstyrre dette variationsmønster i klimaet: - Når klimaet bliver varmere, vil fronterne automatisk rykke nordpå. Drivhuseffekten kan derfor tænkes at forrykke klimaets interne balance og skabe forudsætningerne for, at den positive fase bliver mere dominerende i fremtiden. Den nordatlantiske oscillation er en af de mange brikker, som endnu mangler at komme på plads i det samlede klimapuslespil, før klimaforskerne med sikkerhed kan sige, hvor stor en del af den globale opvarmning der er naturlige variationer, og hvor stor en del der er et resultat af menneskelig aktivitet. Og for en modelbygger som Jens Hesselbjerg Christensen kan en større forståelse af dynamikken bag den nordatlantiske oscillation være med til at gøre klimamodellerne mere sikre i deres forudsigelse af klimaudviklingen i det 21. århundrede. Kontakt: Jens Hesselbjerg Christensen, DMI, tlf , Fig. 1. Klimafænomenet den nordatlantiske oscillation, som er bestemt af trykforskelle mellem højtrykket over Azorerne og lavtrykket over Island, har siden 1860 erne svinget mellem længere positive faser (de røde) og negative faser (de blå). Fig. 2. En positiv fase er kendetegnet ved store trykforskelle mellem et usædvanligt stærkt subtropisk højtryk over Azorerne og et usædvanligt dybt lavtryk over Island. Denne situation, som har været fremherskende de seneste år, giver stormfulde, fugtige og milde vintre i Vesteuropa, men tørre og kolde vintre i Vestgrønland. Fig. 3. En negativ fase er kendetegnet ved små trykforskelle mellem højtrykket over Azorerne og lavtrykket over Island og giver tørre, kolde vintre i Danmark og mildere vintre i Grønland. Fig. 2. Den positive fase Fig. 3. Den negative fase 7 Polarfronten 1 / 01

8 8 Polarfronten 1 / 01

9 På tomandshånd med en arktisk katastrofe På sine rejser i det arktiske Canada fra så den canadiske fotojournalist Richard Harrington de canadiske rensdyreskimoers gamle kultur dø. I en tid med tilbagevendende hungersnød flere gange helt bogstaveligt. Af Poul-Erik Philbert tøj, stor hætte, med et spædbarn. Hun sad i mørket, uden varme. Jeg tror nok, at hun sagde, at de sultede. - Ordet huleboer var det første, der røg igennem mit hoved, da jeg kravlede ind i det lille forrum, knogler strøet rundt omkring, alle suget rene for marv. Forrummet førte ind i en lille, rund hule, hvor jeg ikke engang kunne stå oprejst. Her krøb hun sammen. Ingen plads til Kumok: han knælede i forrummet. Vi havde nogle kiks og noget te. Hun tyggede små stykker beskøjter, gav dem til barnet, dejligt og blødt. Det lille barn udstødte nogle gurglelyde. - De manglede næsten alt. Ingen tændstikker, te eller petroleum. Den første iglo, jeg havde set, uden lys og varme. Vi efterlod noget te, tændstikker, petroleum, kiks. Og fortsatte. Padlemiut-eskimoernes hvide naboer i Eskimo Point blev jævnligt konfronteret med hungersnødens ofre. Men deres omsorg omfattede ikke de forhutlede eksistenser. Harrington tog tilbage og aflagde i billeder sit vidneudsagn. Alligevel gik der næsten et år, før tragediens omfang og betydning nåede frem til forsiderne i canadisk presse. Om billederne er smukke eller skræmmende i deres påtrængende dokumentarisme må være op til den enkelte. Richard Harrington selv, en gammel mand på næsten 90, bryder sig ikke om at tale om hungersnøden i 51. Jeg viser, hvad jeg så, var hans ordknappe kommentar til en nysgerrig journalist for nylig. Richard Harrington: Padlei Diary, 1950, Rock Foundation, 2000, 109 sider. Richard Harringtons billeder og dagbogsoptegnelser fra en rejse i vinteren til Padleimiut ved Hudson Bay i det nuværende Nunavut står i dag som et fotografisk monument over et lille, venneløst folks isolerede overlevelseskamp i en ufølsom natur. Padlemiut-eskimoerne var rensdyrjægere og boede dérude, hvor mennesket uundgåeligt støder ind i grænsen mellem liv og død. I vinteren slog jagten på trækfugle og rener fejl. Richard Harringtons dagbogsoptegnelse den 8. februar 1950 fanger i fortættet form tragediens omfang: - Kom til den foreløbig mindste iglo. Udenfor lå en enlig, skabet hund, livløs, sultende, den eneste overlevende i spandet; et primusapparat, halvt føget til; en ødelagt slæde. Indenfor en lille kvinde i klodset 9 Polarfronten 1 / 01

10 Meteoritter på blå is Meteoritrester tilbyder en nem og billig adgang til oplysninger om rummet. Dansk-amerikansk forskerhold mener, at et område med blå is i Dronning Louise Land kan gemme på mange meteoritter. Af Jens J. Kjærgaard I fjor var lektor Henning Haack med på den amerikanske ANSMET-ekspedition, der fandt 940 meteoritter i Antarktis. Næste år, i sommeren 2002, håber han at være fjerdemand på en dansk-amerikansk ekspedition, der skal søge himmelfaldne sten på den blå is, der er opdaget i Dronning Louise Land i det nordøstlige Grønland. - Jeg vil mægtig gerne spadsere otte-ti kilometer langs en moræne, der formentlig har virket som ruse i århundreder, måske i tusinder af år. Men det kan da godt være, at vi ikke kommer hjem med en eneste meteorit, siger Henning Haack. En perfekt meteoritfælde Lektor Haack har i samarbejde med amerikanske forskere påvist, at der stik mod forventningerne findes områder med blåis i Nordøstgrønland helt i stil med de områder i Antarktis, hvor meteoritter hober sig op. - Det udvalgte område i Dronning Louise Land ligger meter over havet og giver mindelser om Ant- arktis. Klimaet er iskoldt og tørt, middeltemperaturen i juli er minus fem, formentlig kommer vi over nul en enkelt dag, snefald er en sjældenhed, og isen smelter ikke, den fordamper. Det burde altså være en perfekt meteoritfælde. Når meteorer falder på Indlandsisen, dækkes de af sne og føres med isen ud mod kysten. Noget af isen strander vest for nunatakkerne i Dronning Louise Land, hvor den tørre kolde vind får såvel snelaget som det øverste lag af isen til at fordampe. Derved dannes områder be- Foto: Henning Hack 10 Polarfronten 1 / 01

11 stående af ren is, den såkaldte blå is, hvor de meteoritter, isen har ført med sig, efterhånden hober sig op på den glatte overflade. Voldsomme faldvinde fra Indlandsisen kan gribe de mindste meteoritter, som så farer henover blåisen som en puck i ishockey. Alt under 100 gram kan flyttes med stor hast. Vinden samler dem så sammen ved foden af nunatakker og andre naturlige forhindringer i randen af blåisen. Sådan er det gået i Antarktis, sådan sker det måske også i Grønland. For det uøvede øje ligner alle små meteoritter hinanden; det er med dem som de tusinder af stenøkser på vore museer. Men der er forskelle, og det kan fortælle fagfolk om store begivenheder i fortiden. Fattigmands rumforskning Ekspeditionen vil skønsmæssigt koste en rund million kroner, og det har ikke været muligt at overbevise Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd og den amerikanske National Science Foundation om ideens bærekraft. Men der synes at være gode muligheder hos rumagenturet NASA, der pludselig har fået øjnene op for det fornuftige i at søge efter stumper af ikke-jordiske sten, der allerede er bragt hertil af Moder Natur. Der er fundet månesten, og brokker fra Mars har sat gang i spekulationer om liv, der snublede i starten. Lidt flot sagt kaldes undersøgelsen af meteorsten for fattigmands rumforskning. Og det er frem for alt billigere end at lade sonder rejse ud i solsystemet og bringe stikprøver med tilbage. Det er hidtil kun lykkedes os fra Månen, og det var jo ret dyrt, påpeger Henning Haack, der er kurator for meteoritsamlingen på Geologisk Museum i København. Alle fund vil blive foreløbigt klassificeret af eksperterne på det amerikanske Johnson Space Center, idet de stilles til rådighed for alverdens forskere. Måske er meteoritterne kommet til Grønland som en hilsen fra Månen eller Mars, teoretisk kunne der også være en stump fra Merkur. Det meste er nok høvlet af asteroider i kollision; det er sandsynligt, at den lille planet Vesta er et givtigt moderlegeme. Men ejendommeligt nok har det været umuligt at identificere ophavet til tusinder og atter tusinder af kondritter i de jordiske samlinger. Vi kan ikke finde tilsvarende spektre i de stadigt frit flyvende asteroider. Måske skyldes det en form for coating, de kan være dækket af støv. Et erfarent hold Lektor Haack vil til Grønland med tre erfarne rejsekammerater: kollega Anders Meibom fra Odense, der tog del i 96/97- ekspeditionen i Antarktis og nu sidder på Stanford i Californien, professor R. P. Harvey fra Case Western Reserve University i Cleveland, Ohio, lederen af ANSMET, det ambitiøse, amerikanske forskningsprogram i Antarktis, og John Schutt, sikkerhedsansvarlig på 25 ANS- MET-ekspeditioner. - Schutt er nok den, der har fundet de fleste meteoritter, og hans erfaring har gjort, at ANSMET har været forskånet for alvorlige uheld, siger Henning Haack. Vi delte telt, da jeg var grøn i Sydpolarlandet, og jeg vil være meget tryg ved at have ham med. Han bliver nok den, der træffer beslutningerne på blåisen i Dronning Louise Land. - Alle nyfundne meteoritter tilhører Grønland og hører rettelig hjemme på Nationalmuseet i Nuuk. Vi har dog aftalt med museet, at de fundne meteoritter deles i to, så halvdelen kan stilles til rådighed for forskere kloden rundt. Vi vil naturligvis også bede om at låne nogle af de fundne meteoritter til undersøgelse og udstilling på Geologisk Museum i København. Her kan museumsgæster i forvejen se vældige jernklumper fra Kap York-faldet, mest iøjnefaldende er Agpalilik, der står på en solid slæde i gården. Den blev for godt 30 år siden af metallurgen Vagn Fabritius Buchwald fra Danmarks Tekniske Universitet ført til København fra Nordgrønland. Nu er han aktiv pensionist - og rådgiver for Haack og andre unge meteoritforskere. Der ligger givetvis flere jernmeteoritter fra Kap York-faldet i området. Astronomen Holger Pedersen, gæsteforsker på Niels Bohr Institutet, rejser meget gerne derop sammen med en gammel amerikansk geolog, Mark Meier, der fandt et fragment på en nunatak, da han kortlagde landet omkring den store omstridte luftbase. Meteoritten fik navnet Thule. Den står i København. Foto: Henning Haack Så tæt ligger meteoritterne på et af de gode steder i Antarktis, fortæller Henning Haack. Der er en ved hvert eneste af de grønne og røde flag. Der er dog ikke tale om en grovsortering efter type, flagene lå i bunke - og vi greb blot det nærmeste. Henning Haack ved den 20 tons tunge meteorit Agpalilik, som er opstillet på en slæde foran Geologisk Museum. Meteoritten er bragt hjem fra Kap York i det nordvestligste Grønland i 1960 erne. Det bliver ikke meteoritter i denne størrelse, Henning Haack kan bringe hjem fra den blå is i Dronning Louise Land. DRONNING LOUISE LAND Danmarkshavn 11 Polarfronten 1 / 01

12 Det eksotiske liv und Under den metertykke havis udfolder der sig et farvestrålende plante- og dyreliv, kendte fisk og koraller fra tropiske egne. Forskere og fotografer har i nogle år ful natssol et par måneder om året puster i gang i det iskolde vand. Af Peter Bondo Christensen, Søren Rysgaard og Dorte Krause-Jensen Foto: Göran Ehlmé En blødkoral med fine, sarte former står og lyser op på 36 meters dybde. CAMP i Young Sund CAMP står for Changes in Arctic Marine Production og er et dansk-ledet projekt, som i Young Sund i Nordøstgrønland undersøger, hvordan ændringerne i klimaet påvirker produktionen og livet i arktiske fjorde. Havet og fjordene ved Nordøstgrønland er særligt påvirkelige af klimaforandringerne. Netop her går grænsen mellem områder, der er isdækket året rundt og områder, der er isfrie gennem den korte sommer. Ændringer i temperaturen og isforholdene viser sig derfor tydeligt i disse områder. Et af hovedformålene med CAMP-projektet er at undersøge, hvordan dyr og planter reagerer på ændrede forhold i isdække, lys, temperatur og næringssalte. Målet er at samle så stor en basisviden, så forskerne kan opstille modeller, der kan forudsige, hvad der vil ske i det arktiske hav, hvis den globale temperatur fortsætter med at stige. CAMP er ledet af Danmarks Miljøundersøgelser og har tilknyttet ca. 30 videnskabsfolk, der dækker alle de vigtigste områder af det arktiske, marine økosystem fra planktonalger til hvalrosser. I Nordøstgrønland er vandet ved havbunden minus 1 o koldt året rundt. Godt fire måneder af året er solen helt væk fra himlen, og gennem yderligere seks måneder lukker et metertykt is- og snelag effektivt af for solens livgivende stråler. Trods de hårde odds, rummer det kolde hav et mylder af liv i en farverig palet. Tang i metervis Grundlaget for alt liv i havet er planterne. Store som små. De er der også i de arktiske fjorde. Både de store og de små. Det er dem, der i sidste ende gør det kolde vand til et attraktivt spisekammer for fjeldørred, sæler, hvalrosser og hvaler. Planterne er alger i mange forskellige afskygninger. Der findes ingen blomsterplanter i de arktiske fjorde. Brunalgen sukkertang er blandt de største arter i fjorden. Den bliver op til seks meter lang, vokser ud til en vanddybde på 20 meter og kan stå som store, sammenhængende, grønne tangskove. Det virker som en overvældende frodig kolonihave, når man sammenligner med den yderst sparsomme vækst på land, hvor planterne sjældent bliver mere end 10 centimeter høje. Det er den samme art af sukkertang, der vokser ved de danske kyster. Faktisk dækker den området helt fra Portugal til Nordøstgrønland. Men planten har forskellig vækststrategi i de forskellige klimabælter. Ved kysten i Nordøstgrønland bliver algen paradoksalt nok større end i de danske farvande. Det er ikke, fordi den vokser hurtigere i det kolde vand, men fordi den lever længere. I gennemsnit bliver den seks år gammel ved Nordøstgrønland og kun halvt så gammel langs de danske kyster. I det arktiske hav slår planterne til, når isen endelig forsvinder midt i juli måned, og solen står på himlen døgnet rundt. Sukkertang vokser 1 centimeter i længden på tre dage, og alt i alt bliver planten i snit ca. 65 centimeter længere på et år. Til de små planter hører mikroskopiske kiselalger, der sidder i et tyndt lag på selve havbunden og farver den brunlig. Røde kalkalger lever i bogstavelig forstand på en sten og giver dropstenene på havbunden et purpurrødt skær. De to slags alger klarer sig med meget lidt lys og vokser derfor helt ud til en dybde af 50 meter. Isalger, der vokser på undersiden af havisen og planktonalger i vandsøjlen er de sidste to store grupper af planter, der giver føde til det produktive økosystem. Glubske gopler og snegle Størstedelen af planktonalgerne bliver spist af vandlopper, der springer rundt i vandet. Vandlopperne er god føde for bl.a. fisk, krebsdyr, snegle og gopler. Og når de dukker frem på arenaen, træder Tulurkaussaq - den, der ligner en ravn. Sådan kalder grønlænderne de små sorte vingesnegle, der hen på sommeren optræder i utrolige mængder i Young Sund. Nordmændene kalder vingesneglene for krudtsnegle. Når torskene langs Norges vestkyst spiser vingesneglene, udvikler sneglene en gas, der kan få torskens mave til at eksplodere. Foto: Göran Ehlmé 12 Polarfronten 1 / 01

13 er havisen Foto: Göran Ehlmé som godt kan konkurrere med de mere livets mangfoldighed og farvevariationer for alvor i karakter. Men i mørke er alle katte grå, og dykkerne skal have lys med ned i det kolde vand for at opleve farvespillet. Og fanger han en gople i sin lysspot, løber floureserende lys i alle regnbuens farver langs goplens ribber i et show, der får lysreklamerne på Broadway til at blegne af misundelse. Goplerne lader deres fangsttråde sprede ud og danner med dem en netagtig struktur, der kan dække op til en kvadratmeter. I lyskeglen kan man se de store vandlopper sidde antenne ved antenne i goplens tråde, før den pludselig ruller rundt og rundt og trækker trådene og sin fangst til sig. Et andet fascinerende skue er vingesneglenes indmarch i spisesalen. Når den korte sommer er på sit højeste, bliver vandet levende af små, sorte vingesnegle, der flapper hid og did på jagt efter føde. Tulurkaussaq - den, der ligner en ravn, kalder grønlænderne dem. De får hurtigt følgeskab af en orange fætter: Âtaussaq - den der ligner en sæl. Når den nøgne vingesnegl står med hovedet opad og vifter med sin orange kappe i isvandet, er det elegance i ypperste grad. Men bag den ydre ynde, gemmer der sig et glubsk rovdyr, der bl.a. fortærer de små, sorte vingesnegle. Havbundens støvsugere På havbunden lever der en række forskellige dyr, der har udviklet evnen til at indsamle de partikler, der drysser ned til dem. Søliljer står som store, hvide fuglefjer. De bliver op til 50 centimeter høje og hæfter til sten og skaller på bunden. Søpunge antager mange forskellige former. Nogle står som en hvid, aflang tube, Søanemoner i alle farver står og filtrerer partikler ud af vandet. t det hektiske liv, som sommerens midandre ligner en rund, rynket kartoffel på en lang stilk. De trækker vandet ind af et rør, tilbageholder partiklerne i maven og spytter vandet ud af et andet rør. Søagurker lever halvt nedgravet i bunden. Deres mund er omdannet til brede fangarme, der lyser orange i det mørke vand. De fanger partiklerne på armene og stikker én efter én armene ned i maven, hvor partiklerne suges af. En søagurk kan blive en større sag på et kilos penge. Bortset fra japanere og en enkelt Sirius-fup ved vi ikke, om der er nogen, der sætter pris på dem. Søanemoner i forskellige farver hæfter sig på klippestykkerne og tager del i festmåltidet. Og dødningehånd - den gule blødkoral, der efter sagnet skulle være den druknede sømands hånd, der stikker op ad havbunden - blander sig i den artsrige verden. Slangestjerner i titusindtal, børsteorme og mængder af muslinger hører også hjemme i det mangfoldige liv. Med op til 2700 individer på en enkelt kvadratmeter leder det tankerne hen på en undergrundsbane i Tokyo. Muslingerne ser man ikke. De lever nedgravet i havbunden, og man ser kun to røde, cirkelrunde ringe i ånderøret, der lige akkurat stikker op af bunden for at få en snabel op til føden og den nødvendige ilt. Sandmuslingen og hulemuslingen, der bliver over 100 år gamle, er de vigtigste arter. Sandmuslingen er en vigtig føde for de mægtige hvalrosser, der også trives heroppe. Foto: Peter Bondo Sukkertang bliver 4-6 meter lange og danner tætte, undersøiske skove, selvom planterne står i mørke det meste af året i vand, der aldrig bliver varmere end -1,5 o. 13 Polarfronten 1 / 01

14 Zackenberg i scanneren Et omfattende europæisk testprogram, som om nogle år vil anvende satellitter til monitering af forurening fra minedrift, gav sidste sommer to forskere chancen for at udvikle væsentligt mere detaljerede vegetationskort over Zackenberg-området. Af Gabrielle Stockmann Det var på et hængende hår - og med fare for at en bevilling på en halv million kroner skulle forsvinde ud i den blå, arktiske luft - at Birger Ulf Hansen fra Geografisk Institut på Københavns Universitet og Mikkel Tamstorf fra Danmarks Miljøundersøgelser sidste sommer i Zackenberg fik gennemført deres kortlægningsprojekt, HyMap. En helt enestående chance for at få højt opløselige spektralbilleder af Zackenbergdalen bød sig kun denne ene gang, men det krævede, at vind, vejr og mekanik skulle gå op i en højere enhed, og det skete først på den allersidste dag efter to ugers dårligt vejr. For Birger Ulf Hansen og Mikkel Tamstorf blev de to ugers ophold i Zackenberg derfor en nervepirrende venten på godt vejr - allerhelst solskin fra en skyfri himmel - så et fly med højt avanceret udstyr kunne overflyve og fotografere Foto: Gabrielle Stockmann/ Polar Photos En mosaik af de 12 flystriber, som blev fløjet over Zackenberg-området den 7. august På striberne fremstår vegetationen i røde farver, sne i hvide og vegetationsløse overflader i grå nuancer. Forskningsstationen Zackenberg ligger på højre side af elven i den midt-nederste del af billedet. Zackenbergdalen. Udstyret var en såkaldt hyperspektralscanner, som er en videreudvikling af de multispektralscannere, der anvendes til fotografering fra satellitter i dag. Sommerens overflyvning og fotografering var en del af et EU-testprogram, hvor ikke blot billeder fra Grønland, men fra hele Europa, skal anvendes til computersimulering og modellering med det sigte at monitere tungmetaller og anden forurening fra råstofudvinding. Satellitbilleder bliver i dag hyppigt anvendt til målinger af sne- og vegetationsdække i Arktis, men billederne har en opløsning på 20x20 meter og kan derfor ikke registrere de mindre snefaner og vegetationsområder, der trods deres ringe udbredelse er af afgørende betydning for økosystemet i Arktis. Med sommerens overflyvning er det nu blevet muligt at skabe nye og væsentligt mere detaljerede vegetationskort, som kombineret med feltundersøgelser kan bidrage til at forbedre computermodeller over udvalgte dele af økosystemet. Det er ikke en helt enkel proces at skabe disse vegetationskort. Flybillederne blander de forskellige vegetationstyper, og hvis der er skyer på himmelen, kaster de forstyrrende skygger. Så for at kunne anvende billederne var det nødvendigt for forskerne at gå i felten og måle refleksionen fra forskellige vegetationstyper, sne og jord samt tage målinger og billeder af himmelen (med fiskeøje) i de 3-4 timer, flyet bevægede sig frem og tilbage over Zackenberg. Den sidste del af processen klarer computerne, som udstyret med de rigtige modeller tygger sig igennem alle data, så man ender med nogle meget detaljerede og informative kort. Kontakt: Mikkel Tamstorf, Danmarks Miljøundersøgelser, tlf , Mikkel Tamstorf og Birger Ulf Hansen udfører målinger, som skal supplere flyfotograferingen over Zackenberg. 14 Polarfronten 1 / 01

15 Kommentar Thule og sikkerheden for den grønlandske retsorden Der er stadig mangler i den faglige og politiske forståelse i Danmark for den oprindelige, grønlandske befolknings rettigheder. Af Jens Brøsted Da FN i 1970 erne begyndte at undersøge indfødte folks situation og rettigheder, mente Danmark ikke at have sådanne befolkninger i riget. I dag har regeringen sammen med Grønlands hjemmestyre udnævnt indfødte spørgsmål til at være en af hjørnepillerne i Danmarks menneskerettighedspolitik, og man bidrager gerne til billedet af Danmark som foregangsland på området. I den samme periode har der været en voksende, men ujævn indsigt i, at den grønlandske befolkning også som oprindeligt folk har rettigheder i og til eget land, og at de systematiske, grønlandske brugsmåder og sædvaner er kilde til retlige normer. Først med Østre Landsrets dom den 20. august 1999 i Thule-sagen kom der imidlertid et autoritativt udtryk for, at disse normer ikke blot var moralsk begrundet, men et udslag af konkrete interesser, der nød retssystemets beskyttelse. I december 2000 offentliggjorde jeg to artikler, som bidrog til at belyse den u- fuldstændige viden og forståelse af dette omslag. Den første artikel Thules forsvundne erstatningssag i Ugeskrift for Retsvæsen, d. 9/ , dokumenterede behandlingen af Thule Fangerråds erstatningskrav fra , som havde været antaget forsvundet siden Sagsakten blev imidlertid fundet på sin systematiske plads d. 23/6-2000, og en undersøgelse sandsynliggør, at materialet ikke alene er blevet tilbageholdt for forskningen, men også unddraget regeringens undersøgelsesudvalg i sagen og - trods opfordring - heller ikke blev fremlagt for Østre Landsret. Det er videre indikeret, at sagsakten blev opdelt d. 1/ , mens undersøgelsesudvalget eftersøgte den, og at dele af materialet blev overført til en parallelakt, som fortsat tilbageholdes. Efter dette kan Thulesagen ikke blot forklares med storpolitiske forhold under den kolde krig. Tilbageholdelsen af ikke-klassificeret materiale er fortsat i nutiden - også efter nybruddet i menneskerettighedspolitikken. Den anden artikel Raketterne i Thule og det danske forskningsetablissement i Økonomi og Politik, nr. 4, 2000, beskriver et amerikansk forskningsprojekt, som fire måneder efter B-52-maskinens styrt med atomvåben ved Thule fik afslag fra den danske regering, selvom der også var danske forskningsinteresser i projektet. Der var stærke protester i forskningsmiljøet, hvor en af interessenterne beskrev skaden for Danmarks internationale anseelse som særlig alvorlig på baggrund af motiveringen: et forbud mod ophold af en meget begrænset kreds af nordgrønlandske fangere i et bestemt havområde, eventuelt mod kompensation. Den pågældende rejser unægtelig spørgsmålet om fremmede interesser og anlæg på urbefolkningens territorium og om sådanne indgrebs tilladelighed. Artiklen rejser derfor også forskningspolitiske spørgsmål om den manglende balancering af Thules og den grønlandske befolknings forskningsmæssige interesser og en historisk underprioritering af en grønlandsk rettighedsforskning. Der vises til, at Danmark er menneskeretligt forpligtet til at sikre en ligeværdig repræsentation i retsforskningen mellem den danske og den grønlandske befolkning, men at grundlovens ekspropriationsbeskyttelse i 73 - trods en instruks fra folketinget i ikke var gennemført i Grønland ved indgreb i kollektive jagtog fangstrettigheder. Det uløste spørgsmål er, hvordan der kan gennemføres indgreb på territoriet i Grønland, og hvilken retsbeskyttelse de oprindelige besiddere nyder. I artiklen vises også til generelle kriterier i den forskningspolitiske debat om kvalitet og samfundsrelevans i forskningen og til den tidligere forskningsminister Jan Trøjborgs kommentar i Polarfronten 2/98 om at sikre koordination for at undgå, at et forskningsområde tabes på gulvet. Jens Brøsted er forskningslektor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Tvivl og retssikkerhedsproblemer opstår også efter omslaget i den danske opfattelse af oprindelige rettigheder.. I en lov fra 1993 ophævedes en fundamental, grønlandsk retssikkerhedsgaranti ved blot 2 linjer i et lovforslag om noget andet - og uden at folketinget af bemærkningerne til lovforslaget kunne vide, hvad man ophævede: garantien for den mellem grønlænderne lovligt bestående retsorden i 41 af den grønlandske styrelseslov fra ratificerede Danmark ILO s konvention 169 om oprindelige folk og stammefolk. Konventionens anvendelse i Grønland er omtvistet, fordi en dansk erklæring ved ratifikationen i realiteten vil lægge ejendomsretten hos staten, mens konventionen anerkender den indfødte befolknings ejendomsret og besiddelse. I den danske erklæring fordelte man kontrollen mellem to velbeskrevne enheder, staten og hjemmestyret, som tildeler ret til brug den enkelte. I praksis har man overset grønlænderne, som har besiddet den traditionelle brug, den enkelte - evt. i fællesskab - som det menneskeretlige subjekt over for regeringen. Viden og indsigt i både grønlandsk og dansk retskultur er vigtig for retssikkerhed i Grønland. 15 Polarfronten 1 / 01

16 de vist, at det også i Grønland var muligt at få honning ud af biernes slid. Efter tre år har optimismen fået nogle skrammer undervejs, men Ole Hertz mener alligevel, at projektet har vist, at biavl er mulig i Grønland på længere sigt: - Der er blevet høstet honning alle tre år, i 2000 helt op til 64 kilo i et enkelt stade, og det er lykkedes at afsætte honningen til favorable priser, siger Ole Hertz. Der er derfor i dag er en aktiv interesse blandt fåreholderne i at gå ind i biavl. Derimod har bifamilierne haft overraskende svært ved at overleve vintrene. I foråret 1999 og 2000 var kun mellem halvdelen og en tredjedel tilbage. - Det var et dårligt resultat, som vi ikke kunne forklare, siger Ole Hertz. Vi vidste ganske vist, at honningbien ikke kunne overleve i det arktiske på egen hånd. Men selvom de er blevet passet og plejet, døde alligevel mange. Foto: Ole Hertz Biprojekt med blind makker Den brune honningbi har de sidste tre år haft travlt i Sydgrønland. Det har givet honning, men bierne har haft overraskende svært ved at klare vinteren. Årsagen er ikke klimaet, men en blind passager, som har taget turen med fra Danmark. Af Poul-Erik Philbert Grønlandsk honning er en sjælden specialitet, som sælges for op til 1000 kroner pr. kilo. De få udvalgte fortæller, at det er en rigtig lækkerbisken, men den høje pris er også bestemt af, at det er stærkt begrænset, hvor mange grønlandske bier der slæber pollen og nektar hjem til staderne. Den dyre honning er det synlige resultat af et forskningsprojekt, som med etnografen og bispecialisten Ole Hertz i spidsen i tre år har arbejdet på at omplante den brune bi fra Læsø til de koldere, men alligevel relativt milde himmelstrøg i Sydgrønland. De 20 bifamilier, som i 1998 tog turen fra Læsø til Qassiarsuk, skulle ikke blot supplere de grønlandske fåreholderes indtægter. Holdet bag projektet ville med flytningen også sikre et genetisk refugium for den brune bi, som fra bistaderne på Læsø forsvarer en af sine sidste, smuldrende bastioner og ellers er ved at blive løbet overende som race af importerede bier, som passer bedre til de landskaber, som ændringer i dansk landbrug har skabt. Skrammer i optimismen Ole Hertz var fra projektets start optimist. Den brune bi er velegnet til et liv i kolde områder: den er god til at klare kolde vintre og går om foråret på vingerne ved lavere temperaturer end andre bier. Og så havde et forsøg i 1950 erne allere- Angreb af mider Svaret på mysteriet kom i foråret 2000, hvor den brune bi på Læsø blev ramt af en katastrofe: 200 ud af 300 familier døde. Bierne var bukket under for trachémider, som havde krydset landegrænsen med nogle importerede bifamilier fra USA, der var ført til Læsø, selv om det kun er tilladt at drive biavl med den brune bi på øen. En efterfølgende undersøgelse af de grønlandske bifamilier afslørede, at traché-miderne må have gjort rejsen over Nordatlanten med de brune bier, og at det sandsynligvis er forklaringen på, at så mange bier ikke havde klaret vinteren i Sydgrønland. Trachémider lever i biernes luftveje og kan kun ses i mikroskop. Og da de aldrig tidligere er fundet i danske bigårde, blev de brune bier ikke undersøgt for dem, før de blev sendt til Grønland. Bifamilierne er nu blevet behandlet mod mider, så de skulle stå bedre rustet til at klare den arktiske vinter. - Det var tæt på at ødelægge vores projekt, så vi håber, at de mange positive resultater er nok til at bringe arbejdet tilbage på sporet igen. Men det kan vi først sige, når projektet har kørt nogle år endnu, slutter Ole Hertz. Kontakt: Ole Hertz, tlf , 16 Polarfronten 1 / 01

17 Jordskælv i Maniitsoq Den 22. januar 2001 klokken blev Maniitsoq i det vestlige Grønland ramt af et voldsomt jordskælv, som også blev følt i Nuuk, Sisimiut og Kangerlussuaq. Jordskælvet er målt til 5,1 på Richterskalaen og er dermed det største jordskælv, der er registeret i Vestgrønland. Jordskælv i Grønland er ikke noget nyt fænomen. Siden starten af 1900-tallet er der målt og registreret en god håndfuld jordskælv i Maniitsoq-området. Målinger af jordskælv foretages af en såkaldt seismograf, som måler jordens bevægelser. Figuren øverst viser en opmåling af Maniitsoq-jordskælvet fra den seismiske station i Nuuk. Ved at måle forskellen mellem de forskellige seismiske bølgers udbredelsestid gennem jorden kan man beregne afstanden fra seismografen til jordskælvet, og har man tre målinger, kan man lokalisere jordskælvet. Den første seismiske station i Grønland blev opstillet i Godhavn i perioden 1907 til 1912, og siden er antallet af målestationer steget, så der i dag er fire permanente seismiske stationer drevet af Kort & Matrikelstyrelsen og desuden en række midlertidigt opsatte i forbindelse med et projekt, GLATIS (Greenland Lithosphere Analysed Teleseismically on the Ice Sheet), som skal kortlægge lithosfæren under Grønland. Da Maniitsoq-jordskælvet den 22. januar skulle bestemmes, havde man altså de permanente og de midlertidige stationer til rådighed, og sammen med en række canadiske stationer har de gjort det muligt at bestemme jordskælvets størrelse og beliggenhed. Frederik Horn, KMS, tlf KVUG-støtte for 2001 Det er nu, der skal søges om støtte for 2001 hos Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland. Ansøgningsfristen er d. 17. april 2001, kl Der vil blive lagt vægt på aktiviteter, der bidrager til kompetenceopbygning i Grønland og vidensoverførsel fra Danmark til Grønland. Opslagets fulde ordlyd kan ses på Kommissionens hjemmeside: hvor ansøgningsskema og vejledning også vil være tilgængeligt. Materialet kan også bestilles i Kommissionens sekretariat hos Liselotte Tvede (tlf , eller Iris Madsen (tlf ,

18 KASPER CAMP En fleksibel og mobil lejrløsning i felten Kan leveres med f.eks.: Parabol og antenne til TV og kommunikations udstyr Mini kraft/varmeværk til opvarmning og strøm Solceller Kasper Cabin 7 m 2 moderne komfort hvor som helst Den 12-kantede hovedbygning rummer 105 m 2 Isolerede ydervægge af aluminium. Interiør af malet glasvæv. Kan modstå vind op til 70 m/s Kort montagetid Cabin og Camp er fremstillet i aluminium Kræver ingen særlig vedligeholdelse Cabin vejer 850 kg Camp kan flyttes i moduler med helikopter Individuel indretning af Cabin til f.eks. Overnatning med 4 sovepladser Køkken, kontor eller toilet og brusebad El-installationer til miljøtoilet El-radiatorer eller oliefyr Ruller til transport Justerbare ben Kasper ApS Strandmarksvej Nexø Danmark Tlf Fax

19

20 Jens Christian Madsen GRØNLANDSKE BOLIGER - selvbyggeri og typehuse Her registreres 3 årtiers hektisk boligbyggeri i Grønland - perioden fra 1945 til 1975, hvor grønlænderne byggede en lang række én- og to-familieshuse efter typeprojekter. Der vises tegninger og fotos af næsten alle officielle typehusprojekter i denne periode, ligesom der fortælles om de involverede entreprenører, som lånemuligheder, planlægning etc. Altsammen fortalt med et glimt i øjet. Bogen slutter med forslag til eftertanker om den fremtidige boligpolitik i Grønland. ISBN: sider - 347,50 kr. BOX NUUK GRØNLAND TLF. (00299) FAX (00299) Din guide til Godthåbsfjor Tlf Fax Hvem tegnede, projekterede og byggede Zackenberg en forskningsstation i Nordøstgrønland = TILBYG NYBYG = VENSLEV - HYTTER T mrer & Snedkerentreprise Atuagaarniarfik ilinnut qaninnerpaaq Bogmarkedet tættest på dig Bygaden 2 - Venslev Skibby Atuakkiorfik A/S Postboks Nuuk tlf fax Polarfronten 1 / 01

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

GYNGESTATIVET. Mette Vogt Thuesen

GYNGESTATIVET. Mette Vogt Thuesen GYNGESTATIVET Mette Vogt Thuesen Billedet er taget lige nedenfor vores lejlighed, på legepladsen. Min lillesøster havde lavet en indhegning rundt om gyngestativet, for at vise at det var hendes område.

Læs mere

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Redigeret af: Mads C. Forchhammer Hans Meltofte Morten Rasch Aarhus Universitetsforlag Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon Den sårbare kyst Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Her ses den store landtange, der strakte sig flere hundrede meter ud i deltaet i år 2000. Foto: C. Siggsgard.

Læs mere

Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København

Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Byens Netværk 19.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 5. februar 2013 åbnede København Zoos nye og helt unikke anlæg til isbjørne,

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Hovedmålet med vores tur i Dovrefjell var at komme op på toppen af Snøhetta. Snøhetta er et af Norges højeste bjerge 2286 m.o.h. kun ca. 200 meter lavere end det højeste

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund Havets planter på oplevelse på oplevelse i i en ukendt i ukendt verden verden redaktion: redaktion: peter Bondo Christensen peter Bondo Christensen signe Høgslund signe Høgslund DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland

Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland En gruppe forskere og teknikkere fra Naturinstituttets afdeling for Pattedyr og Fugle var på togt i Østgrønland i august måned med Professor Dr. Scient.

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér

Læs mere

Med postadresse på Nordpolen

Med postadresse på Nordpolen Side 1 af 6 Newton 07.09.2014 kl. 03:00 Med postadresse på Nordpolen AF Lars From To forskere fra Norge er netop blevet sat af på en isflage ikke langt fra Nordpolen. Til næste forår får de om alt går

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther

HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther En bi er et insekt. Men en bi er ikke bare en bi. I Danmark lever der næsten 300 forskellige arter af bier. Men det

Læs mere

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm.

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm. Tekst, nogle foto og tegninger (Eva Wulff) er venligst udlånt af Malene Bendix www.skoven-i-skolen.dk Om fjer Har du nogensinde prøvet at holde en fjer i hånden? At skille strålerne ad og samle dem igen

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN Det danske rige har fået vokseværk. Danmark bruger nu 150 millioner kroner på at deltage i et internationalt kapløb om hvilke lande i verden, der ejer havbunden

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Vinter på HUNDESTED HAVN

Vinter på HUNDESTED HAVN Vinter på HUNDESTED HAVN En billedkunstners dagbog Fredag d. 26. november 2010 kl. 13.25 Vinter Vinteren er kommet tidligt og uden varsel midt i november. Det er minusgrader og Hundested Havn har

Læs mere

Moskusoksejagt på Grønland

Moskusoksejagt på Grønland Moskusoksejagt på Grønland Få steder i verden oplever man så uberørt natur, så enorme mennesketomme vidder og så kold og klar luft som på en vinterjagt helt inde ved indlandsisen. Og så kan det opleves

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

Velkommen til Solsystemet!

Velkommen til Solsystemet! Velkommen til Solsystemet! I denne udstillingen vil vi tage dig med på en rejse igennem Solsystemets dannelse, en tur på Mars, og opleve smukke meteoritter og høre om deres imponerende rejse her til jorden.

Læs mere

En vidunderlig bog om is

En vidunderlig bog om is 96 Litteratur En vidunderlig bog om is Bjørn Johanssen, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU Anmeldelse af The Fate of Greenland Lessons from Abrupt Climate Change af Philip Conkling, Richard Alley,

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2003

Overnatningsstatistikken 2003 Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Af Nynne Hjort Nielsen Ph.d. studerende ved Grønlands Naturinstitut (GN) og Aarhus Universitet (AaU) I 2012 lykkedes det for første gang at fange og mærke marsvin

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Julemandens arv. Kapital 13

Julemandens arv. Kapital 13 Kapital 13 Klimaet var behageligt på Galapagos på denne tid af året. Der var 23 grader og en lille hvid sky strøg ind foran solen nu og da og gav lidt skygge. Johnny så op mod toppen af plateauet på midten

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7,

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7, 1 Allehelgen: Mt.5.13-16. Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, 732. 732, 31, 549 / 571, 321v6-7, 787.... H/B.061116. Åb.21.1-7. Så vær hos os i sorgen, og lad det under ske, at vi din påskemorgen må gennem

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

Professoren. -går i skole! Forkortet læseprøve 2015. Fortalt efter virkelige hændelser. Særlig tak til:

Professoren. -går i skole! Forkortet læseprøve 2015. Fortalt efter virkelige hændelser. Særlig tak til: 1 Professoren -går i skole! Forkortet læseprøve 2015 af Kim Christensen Fortalt efter virkelige hændelser. Særlig tak til: Annette Thomsen, Hundemassør. Dyrehospitalet Sønderborg. Århus Dyrehospital. Hvor

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Quiz og byt Spættet Sæl

Quiz og byt Spættet Sæl Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Kig efter det gule på de kinesiske skarver

Kig efter det gule på de kinesiske skarver Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte?

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Børgermøde i Itilleq 9. maj 2015 Ca. 12 mødte op Spørgsmål fra salen Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Vi vil have træningsprogrammer,

Læs mere

Hotelovernatningsstatistikken 1999

Hotelovernatningsstatistikken 1999 Turisme 2000:3 Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1999. Der skal gøres opmærksom på, at data ikke er direkte sammenlignelige med data

Læs mere

Flotte fynske bronzemedaljer ved HoldDM.

Flotte fynske bronzemedaljer ved HoldDM. Flotte fynske bronzemedaljer ved HoldDM. Lørdag den 1. juni blev Retriever Klubbens DM for hold afholdt af Region Østjylland på Fussingø, ved Randers. Det fynske hold bestod i år af: Anette Hussmann med

Læs mere

Vadehavet. Navn: Klasse:

Vadehavet. Navn: Klasse: Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen

Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen Klimaforandringerne i historisk perspektiv Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen ATVs konference om de teknologiske udfordringer på Grønland - set i lyset af klimaforandringerne.

Læs mere

Rapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010 Redigeret af Hans Christian Gulløv, Caroline Paulsen og Birgit Rønne

Rapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010 Redigeret af Hans Christian Gulløv, Caroline Paulsen og Birgit Rønne Ændringer og udfordringer Rapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010 Redigeret af Hans Christian Gulløv, Caroline Paulsen og Birgit Rønne Ændringer og udfordringer Rapport fra workshop

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen Energi på lager Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer Elisabeth Wulffeld Anne Hansen CASE Catalysis for Sustainable Energy 1 Energi på lager DTU 1. udgave, 1. oplag, 2011 Oplag:

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Endnu større Efter fjeldørredturen til Grønland i 2009 en tur der havde været på ønskelisten i lang tid gik der ikke lang tid efter hjemkomsten, før

Læs mere

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Turisme 2011:2 Overnatningsstatistikken 2010 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 3,9 pct. i 2010 Færre overnattende gæster i 2010 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2007

Overnatningsstatistikken 2007 Turisme 2008:1 Overnatningsstatistikken 2007 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 4,0 pct. i 2007 Antallet af registrerede overnatninger steg med 8.937 overnatninger i 2007 i forhold

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

I den salme, vi skal synge efter prædikenen er der et vers, der handler om den fortælling, vi netop har hørt:

I den salme, vi skal synge efter prædikenen er der et vers, der handler om den fortælling, vi netop har hørt: Es 43,10-12, ApG 2,22-28, Joh 21,15-19 Salmer: 235 Verdens igenfødelse 238 Der er så sandt (Mel. Gør døren høj) 241 Tag det sorte kors (mel. Lasse lunderskov) 249 Hvad er det at møde 438 Hellig 477Som

Læs mere