LØSSALGSPRIS 25 kr. UDGIVET AF DANSK POLARCENTER NR. 1/MARTS Polar fronten. Det eksotiske liv under isen, læs s. 12

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LØSSALGSPRIS 25 kr. UDGIVET AF DANSK POLARCENTER NR. 1/MARTS 2001. Polar fronten. Det eksotiske liv under isen, læs s. 12"

Transkript

1 LØSSALGSPRIS 25 kr. UDGIVET AF DANSK POLARCENTER NR. 1/MARTS 2001 Polar fronten Det eksotiske liv under isen, læs s. 12

2 Dansk Polarcenter er en institution under Forskningsministeriet og har til opgave at støtte og koordinere dansk polarforskning. Polarfronten udgives af: Dansk Polarcenter Strandgade 100H 1401 København K Tlf.: Fax: Internet: Udkommer 4 gange årligt Oplag: 5400 Deadline for bidrag til næste nummer: 16. maj Abonnement er gratis og tegnes gennem Dansk Polarcenter. Redaktionen: Morten Meldgaard Ansvarshavende redaktør Poul-Erik Philbert, redaktør, DJ Kirsten Caning Jens Jørgen Kjærgaard, DJ Irene Seiten, layout, DJ Henning Thing Produktion og tryk: Datagraf Auning AS Forsidefoto: Göran Ehlmé: Sølilje og søagurk arm i arm på bunden af Young Sund i Nordøstgrønland Artikler i Polarfronten giver ikke nødvendigvis udtryk for Dansk Polarcenters holdning. Eftertryk er tilladt i uddrag med kildeangivelse. Indhold Det var ikke en grønlænder En isotopundersøgelse har afsluttet en udleveringssag om en udstoppet eskimo i en kajak I doktor Bertelsens kølvand Forskere har besøgt 200 pladser i Uummannaq-området, som for 100 år siden vrimlede med fugle Tryk på klimaet i Nordatlanten En del af forklaringen på de seneste årtiers temperaturændringer skal findes ude i Nordatlanten På tomandshånd med en arktisk katastrofe Billeddokumentation fra fotografen Richard Harringtons møde med rensdyreskimoer i Nordcanada Meteoritter på blå is Et område med blå is i Dronning Louise Land kan gemme på mange meteoritter. 10 Det eksotiske liv under isen Forskere og fotografer har fulgt det farvestrålende plante- og dyreliv under den metertykke is Zackenberg i scanneren Avanceret kortlægning fra fly giver detaljerede vegetationskort over Zackenberg-området Kommentar: Fremmede anlæg og sikkerheden for den grønlandske retsorden Biprojekt med blind makker En ubuden gæst gav biprojekt uventede problemer Da tupilakken blev synlig De kunstfærdigt udskårne tupilakker var fra starten beregnet for turister... 24

3 Det var ikke en grønlænder En isotopanalyse af nogle hudrester har afsluttet en langvarig og kompliceret sag om en udstoppet eskimo i en kajak, som Grønlands Hjemmestyre har krævet fjernet fra et museum i Holland og udleveret til Grønland. Af Poul-Erik Philbert Det er ikke en udstoppet grønlænder, som i årtier har været udstillet på Westfries Museum i Hoorn i Holland. Det er den nagelfaste konklusion i den rapport, som antropologen Niels Lynnerup fra Københavns Universitet har forfattet om undersøgelserne af den hollandske mumie. Undersøgelsen blev sat i gang sommeren 2000 for at få slået fast, om der var tale om en grønlænder eller ej, og rapporten sætter dermed punktum for den udleveringssag, som Grønlands Hjemmestyre i 1998 anlagde mod hollænderne gennem Udenrigsministeriet. Hjemmestyret fandt det etisk krænkende og nedværdigende at udstille en udstoppet eskimo i en kajak og krævede resterne udleveret til begravelse i Grønland (se Polarfronten 4/2000). Den forkerte kost Da Niels Lynnerup sidste sommer var i Holland for at udtage prøver til en undersøgelse af mumien, håbede han på, at Foto: Niels Lynnerup en DNA-analyse hurtigt kunne afsløre, om der var tale om en grønlænder. Men der var ikke noget DNA tilbage i de fragmentariske hudrester, og dermed forsvandt en ellers sikker metode. I stedet blev det isotopanalyser foretaget af Jan Heinemeier på Institut for Fysik og Astronomi på Århus Universitet, som løste mysteriet. En kulstof 14-analyse viste, at mumien var et par hundrede år gammel. Men den helt afgørende viden kom, da Jan Heinemeier fik eksperter på Islands Universitet til at køre hudresterne gennem et såkaldt isotopmassespektrometer for at undersøge indholdet i kulstof 13-isotoperne, som gemmer på et kemisk fingeraftryk af personens kostvaner. Analysen viste, at der var tale om et menneske, hvis kost for 80-90% vedkommende har bestået af terrestriske fødevarer, grønsager, svine- og oksekød, og at det derfor var helt udelukket, at der kunne være tale om en grønlænder. - Havde personen boet i Grønland og i mange år levet af fisk og havpattedyr, skulle kulstof 13-isotoperne fra hudprøverne have haft et helt andet indhold, siger Jan Heinemeier. Det eneste lille forbehold fra Jan Heinemeier er, at de hollandske museumsfolk gennem årene har præpareret mumien med en række ukendte, kemiske stoffer, og at der er en teoretisk mulighed for, at det kan have påvirket isotopanalysen. Hul i øret Fysikernes konklusion står imidlertid ikke alene, men bliver bekræftet af en detalje i den undersøgelse, som Niels Lynnerup underkastede den formodede grønlænder. Mumien havde et hul i øret, og det peger unægtelig mere mod en af søens folk end mod en grønlandsk fanger. - Vi tror ikke, at der ikke er tale om en grønlænder, men kan ikke sige noget sikkert om, hvor personen så kommer fra, siger Niels Lynnerup. Men et gæt kunne være, at der er tale om en europæer, og at det måske er en hollandsk hvalfanger, som de mange år har siddet udstillet i kajakken. Under alle omstændigheder kan museumsfolkene på Westfries Museum roligt hive den udstoppede mumie ud af kajakken og give den noget andet tøj på. En eskimo er det i hvert fald ikke. Kontakt: Niels Lynnerup, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet, tlf , En isotopanalyse afslørede, at det ikke er en grønlænder, som Westfries Museum i Holland har haft udstillet. Kulstof 13-isotoper fra mumiens hudrester havde en sammensætning, som viste, at personen havde levet af landbaserede fødevarer og ikke grønlændernes marine kost. 3 Polarfronten 1 / 01

4 Foto. Bill Burnham I doktor Bertelsens kølvand Ornitologerne Kurt Burnham og Tom Cade præsenterer The Peregrine Funds nye flag under turen i Uummannaq-distriktet sidste sommer. Peregrine Fund er en privat, amerikansk forskningsinstitution, som har været aktiv i Grønland siden 1970 erne. Kritikken af den ukontrollable grønlandske jagt på fugle, fisk og havpattedyr er atter blusset op. Samtidig har amerikanske ornitologer genbesøgt de 200 fuglepladser, som lægen Alfred Bertelsen registrerede i begyndelsen af 1900-tallet. De fandt alting sørgeligt forandret. Af Poul-Erik Philbert Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har i foreningens medlemsblad Fugle og Natur hentet det tunge skyts frem i en artikel Grønland ødelægger sin fuglefauna, som slår fast, at efter årtiers ubegrænset fangst af fugle, fisk og havpattedyr er det storslåede, arktiske spisekammer ved at tømmes. Med biologerne på Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut, som kilde hedder det videre i artiklen, at faresignalerne er hejst for stort set alle relevante arter, undtagen rejer, rensdyr og moskusokser. Pres på fuglekolonierne Mange af Grønlands enorme kolonier af polarlomvier, edderfugle og havterner er i dag i bedste fald skrumpet ind til næsten ingenting. I værste fald er de tømt for liv. Øverst på de 3500 grønlandske jægeres hitliste ligger polarlomvien. Den officielle jagtstatistik fra 1997 fortæller, at der dette år blev skudt lomvier, men ifølge både DOF og uafhængige eksperter kan det officielle tal sagtens dække over det dobbelte i virkelighedens verden. Uanset om det drejer sig om en kvart eller en halv million, så har undersøgelser gennem de sidste år talt deres tydelige sprog. Bestanden af polarlomvier i Grønland er gennem årtier blevet voldsomt decimeret på grund af jægernes og ægsamlernes rovdrift. Stilheden har sænket sig Den seneste undersøgelse i rækken kommer fra en gruppe amerikanske ornitologer fra The Peregrine Fund, som sidste sommer sejlede turen fra Kangerlussuaq til Thule Air Base. Undervejs brugte de 18 dage i Uummannaq-området til at besøge de godt og vel 200 fuglepladser, som den danske læge Alfred Bertelsen fra registrerede og senere beskrev i et bind af Meddelelser om Grønland i I løbet af de 18 dage tilbagelagde Kurt Burnham, Tom Cade, Jack Stephens, Tim Gallagher og Bill Burnham næsten 3000 kilometer i åben båd i Uummannaq-di- Foto: Knud Falk De officielle statistikker fortæller, at der i 1997 blev skudt lomvier. I virkelighedens verden er tallet mindst det dobbelte. 4 Polarfronten 1 / 01

5 striktet og nåede at besøge 207 af de 210 steder, som Bertelsen har beskrevet. Resultatet var ifølge de amerikanske forskere chokerende og bekræfter tidligere undersøgelser gennem 80 erne og 90 - erne. Bortset fra yderområder, hvor der kommer meget få mennesker, fandt de ingen fugle af de arter, som de lokale beboere jager. Alle polarlomvierne, alkefuglene og edderfuglene og de fleste af riderne var borte. Rugeområder, som på Bertelsens tid havde rummet lomvier og rider, lå nu stille hen. De eneste spor af fortidens larmende fuglemylder var eskrementerne på klipperne og de forladte, græsbegroede reder. - Vi tænkte på, hvad doktor Bertelsen ville have følt, hvis han havde været i live, og hvad fremtidens biologer vil finde, hvis de følger i hans - og nu vores - kølvand gennem Uummannaq-distriktet, lyder det lakonisk fra Kurt Burnham. Et lokalt problem Selvom de alarmerende rapporter viser, at f.eks. polarlomvien er meget tæt på at være udryddet i Uummannaq-distriktet, er lomvien ikke truet som art i Grønland. I Thule-området er der en bestand på lomvier - halvdelen af den samlede grønlandske bestand - og den er i modsætning til kolonierne i det øvrige Grønland stabil. Forklaringen er, at der kun er få hundrede jægere i hele området. Derimod er der i nærheden af flere bebyggede områder, som f.eks. i Upernavikdistriktet, alvorlig risiko for, at den ukontrollable jagt omkring ynglepladserne i sommerperioden inden for en overskuelig fremtid vil udslette både lomvierne og andre fuglearter. Grønlændernes jagt på polarlomvien om vinteren er ifølge artiklen i Fugle og Natur ved at få alvorlige konsekvenser for de islandske kolonier. En mærkbar nedgang i antallet af ynglepar siden 1985 har fået islændingene til at sætte lomvien på listen over sårbare dyr. Optagelsen på den såkaldte røde liste sker med henvisning til overdreven jagt i vinterkvartererne ved Vestgrønland og Newfoundland. Kontakt: Kurt Burnham, tlf.: , Foto: Gert Brovad Tre navngivne islændinge har fået den tvivlsomme ære for den 3. juni 1844 på øen Eldey at have aflivet de to sidste gejrfugle i verden. Om det var de sidste, ved vi selvfølgelig ikke, men det har været tæt på. På det tidspunkt var der så få gejrfugle tilbage, at jægerne ikke længere gik efter fuglen for dens velsmagende kød eller lunende fjer. De kunne tjene langt mere hos museer og samlere, som ønskede at få fingre i et af de sidste eksemplarer. Indvoldene fra gejrfuglene på Eldey kan i dag ses på Zoologisk Museum i København, hvor de som de eneste eksisterende bløddele af gejrfuglen er udstillet i ni forskellige spritglas. Gejrfuglen ynglede især ved Newfoundland og Island og blev fra 1500-tallet et eftertragtet bytte blandt europæiske fiskere. Den gåsestore, kødfulde fugl sparede fiskerne for at proviantere hjemmefra, og der var så mange, at de også blev brugt til brændsel under kødgryderne. Den store, tunge fugl var en fænomenal svømmer, men de små vinger kunne ikke løfte den kluntede krop, som gav den en gumpetung gang på jorden. Gejrfuglene var derfor prisgivet sultne fiskere, som i yngletiden kunne drive de godmodige fugle i store flokke op ad planken ombord på deres skibe. Med indvandringen til Amerika voksede presset mod gejrfuglen, fordi dens dun var velegnede til puder og dyner, og fuglekolonierne på bl.a. Funk Island ud for Newfoundlands kyst blev langsomt tømt. Omkring år 1800 var gejrfuglen totalt udryddet i Nordamerika. Velsmagende og gumpetung Af Poul-Erik Philbert På Island skulle der gå endnu 50 år, før den sidste gejrfugl på artens vegne drog det sidste suk. Gejrfuglen er et skræmmende eksempel på en fugleart, som blev udryddet på grund af menneskets ukontrollable fangstiver. Der er forskere, som mener, at vi fik hjælp af naturen. Den lille istid, som varede fra o tallet til slutningen af 1800-tallet, kan have svækket gejrfuglens fødegrundlag. Men antagelig har det kun været et sidste puf til en i forvejen skamskudt art. Fiskerne gav i øvrigt gejrfuglen navnet peng-wyn, walisisk for den med det hvide hoved, og da opdagelsesrejsende senere nåede frem til Sydpolen og mødte en fugl, som mindede om den nordatlantiske pingvin, fik den hurtigt samme navn. Foto: Gert Brovad De to sidste gejrfugle i verden endte deres dage i sprit og er i dag udstillet på Zoologisk Museum. 5 Polarfronten 1 / 01

6 Den nordatlantiske oscillation: Tryk på klimaet i Nordatlanten En del af forklaringen på de seneste årtiers temperaturstigninger skal findes ude i Nordatlanten, hvor trykforskelle påvirker klimaet på den nordlige halvkugle. Det samme fænomen er paradoksalt nok årsagen til, at Grønland bliver koldere i en periode med global opvarmning. Foto: Ole Kjær / POLFOTO Af Poul-Erik Philbert Hans Egede bemærkede i sin dagbog, som han førte i Grønland i årene , at selv om alle vintre i Grønland efter hans opfattelse var strenge, så var de dog lidt mildere de år, hvor Danmark havde en hård vinter - og omvendt. Han kunne af gode grunde ikke forklare fænomenet, men iagttagelsen var korrekt og er i dag sat på teori blandt forskere, som har med klimaudvikling at gøre. Nysgerrige klimaforskere Den nordatlantiske oscillation, som forskerne kalder fænomenet, var det gennemgående tema på et velbesøgt seminar i februar om det arktiske klima arrangeret af Copenhagen Global Change Initiative (COGCI), et forskernetværk omkring miljø- og klimaproblemer. Når støvet har lagt sig efter de ophidsede diskussioner, er klimaforskerne i det store og hele enige om, at de seneste årtiers temperaturstigninger er et resultat af flere forhold: den menneskeskabte opvarmning, solens påvirkning, vulkansk aktivitet og klimaets indre dynamik. Under den sidste overskrift finder vi bl.a. den nordatlantiske oscillation, som er med til at fordele kulde og varme i Nordatlanten og i Vesteuropa. Fænomenet har været kendt siden 1950 erne, men har fra midten af 1990 erne tiltrukket et stigende antal nysgerrige klimaforskere i forbindelse med, at de har søgt svar på spørgsmålet om den globale opvarmning. Fra positiv til negativ fase Blandt dem er Jens Hesselbjerg Christensen, som på Danmarks Klimacenter under DMI arbejder med at udvikle klimamodeller, der kan simulere fremtidens klima og give et indtryk af, hvordan den globale opvarmning vil forløbe under forskellige fremtidsscenarier. - Vi ved, at klimasvingningerne i det nordatlantiske område i vinterperioden har forbindelse til den nordatlantiske oscillation, siger Jens Hesselbjerg Christensen, så derfor er den et vigtigt element, når vi skal beregne drivhuseffektens bidrag til klimaudviklingen. Klimaforskerne forklarer den nordatlantiske oscillation med udgangspunkt i trykforskelle mellem det subtropiske højtryk over Azorerne og lavtrykkene over Island, som har været registreret siden midten af 1800-tallet. De taler om, at vi har en positiv fase af den nordatlantiske oscillation, når trykforskellene er store, og en negativ, når de er små (se figur 1). Gennem de seneste år har vi i vinterhalvåret overvejende oplevet en positiv fase af den nordatlantiske oscillation med meget markante højtryk over Azorerne og dybe lavtryk over Island, og det har presset fronterne nordpå og givet en stærk, nordlig luftstrøm. Resultatet har for Danmarks vedkommende været en vejrtype, vi kun kender alt for godt, med milde og fugtige vintre og flere voldsomme storme (se figur 2). Fra midten af 1950 erne til midten af 70 erne var Nordatlanten præget af en negativ fase af den nordatlantiske oscillation med mindre trykforskelle mellem Azorerne og Island. Den situation giver færre og svagere vinterstorme, der bevæger sig i en mere vest-øst retning, og førte i den periode fugtig luft og milde vintre til Middelhavsområdet, mens kold luft over Nordeuropa gav os en række hårde vintre (se figur 3). Den arktiske forbindelse Klimaet i Grønland og i Arktis som helhed påvirkes også af den nordatlantiske oscillation, som indgår i et større klima- Stormfulde, fugtige og milde vintre har været det normale de seneste år. Årsagen er et klimafænomen, som forskerne kalder den nordatlantiske oscillation. 6 Polarfronten 1 / 01

7 Fig 1. Den nordatlantiske oscillation system på den nordlige halvkugle og bl.a. spiller sammen med den arktiske oscillation, der bestemmer mønstrene i luftlagenes bevægelse over hele det arktiske område. Og det er her, Hans Egede kommer ind i billedet. I den nuværende periode med positiv fase i den nordatlantiske oscillation, som giver Danmark milde vintre, vil trykforholdene give plads til, at der strømmer kold, tør luft fra polområdet ned over Vestgrønland og Nordøstcanada. Det er forklaringen på, at middeltemperaturerne i Vestgrønland de seneste år er faldet med op til 1 o og dermed har udviklet sig modsat den generelle udvikling i det arktiske område. I Østgrønland - beskyttet mod vestkystens polarvinde af Indlandsisen - er klimaet derimod præget af de mange nordgående, fugtige og tempererede luftstrømme, og målinger ved Tasiilaq og Danmarkshavn viser svagt stigende middeltemperatur siden midten af 1970 erne. Det er endnu ikke lykkedes klimaforskerne at beskrive dynamikken bag den arktiske oscillation så detaljeret som den nordatlantiske. Men ifølge Jens Hesselbjerg Christensen er den arktiske oscillation og dens samspil med den nordatlantiske oscillation en del af forklaringen på den kraftige opvarmning, som man har oplevet over de seneste årtier i Sibirien, Nordcanada og Alaska. Undersøgelser peger også på, at der er en sammenhæng mellem den nordatlantiske oscillation og smeltningen af havisen i Polhavet. En del af forklaringen Den nordatlantiske oscillation er således på anklagebænken, når klimaforskerne skal finde årsagerne til de sidste 30 års globale temperaturstigninger, som er de kraftigste i 1000 år. Men det er endnu ikke lykkedes forskerne at skabe klarhed over omfanget: - Vi kan se, at trykforholdene i Atlanten for øjeblikket er med til at påvirke temperaturerne på den nordlige halvkugle i opadgående retning, men det er kun en mindre del af de globale temperaturstigninger, man kan føre på den konto, siger Jens Hesselbjerg Christensen. De interne forhold i klimaet kan højst forklare 10-20% af stigningerne, resten må have en anden oprindelse. Siden trykmålingerne startede i midten af 1800-tallet har der været en tendens til, at den nordatlantiske oscillation med års mellemrum har svinget mellem den positive og den negative fase. Det er ifølge Jens Hesselbjerg Christensen muligt, at en menneskeskabt drivhuseffekt kan forstyrre dette variationsmønster i klimaet: - Når klimaet bliver varmere, vil fronterne automatisk rykke nordpå. Drivhuseffekten kan derfor tænkes at forrykke klimaets interne balance og skabe forudsætningerne for, at den positive fase bliver mere dominerende i fremtiden. Den nordatlantiske oscillation er en af de mange brikker, som endnu mangler at komme på plads i det samlede klimapuslespil, før klimaforskerne med sikkerhed kan sige, hvor stor en del af den globale opvarmning der er naturlige variationer, og hvor stor en del der er et resultat af menneskelig aktivitet. Og for en modelbygger som Jens Hesselbjerg Christensen kan en større forståelse af dynamikken bag den nordatlantiske oscillation være med til at gøre klimamodellerne mere sikre i deres forudsigelse af klimaudviklingen i det 21. århundrede. Kontakt: Jens Hesselbjerg Christensen, DMI, tlf , Fig. 1. Klimafænomenet den nordatlantiske oscillation, som er bestemt af trykforskelle mellem højtrykket over Azorerne og lavtrykket over Island, har siden 1860 erne svinget mellem længere positive faser (de røde) og negative faser (de blå). Fig. 2. En positiv fase er kendetegnet ved store trykforskelle mellem et usædvanligt stærkt subtropisk højtryk over Azorerne og et usædvanligt dybt lavtryk over Island. Denne situation, som har været fremherskende de seneste år, giver stormfulde, fugtige og milde vintre i Vesteuropa, men tørre og kolde vintre i Vestgrønland. Fig. 3. En negativ fase er kendetegnet ved små trykforskelle mellem højtrykket over Azorerne og lavtrykket over Island og giver tørre, kolde vintre i Danmark og mildere vintre i Grønland. Fig. 2. Den positive fase Fig. 3. Den negative fase 7 Polarfronten 1 / 01

8 8 Polarfronten 1 / 01

9 På tomandshånd med en arktisk katastrofe På sine rejser i det arktiske Canada fra så den canadiske fotojournalist Richard Harrington de canadiske rensdyreskimoers gamle kultur dø. I en tid med tilbagevendende hungersnød flere gange helt bogstaveligt. Af Poul-Erik Philbert tøj, stor hætte, med et spædbarn. Hun sad i mørket, uden varme. Jeg tror nok, at hun sagde, at de sultede. - Ordet huleboer var det første, der røg igennem mit hoved, da jeg kravlede ind i det lille forrum, knogler strøet rundt omkring, alle suget rene for marv. Forrummet førte ind i en lille, rund hule, hvor jeg ikke engang kunne stå oprejst. Her krøb hun sammen. Ingen plads til Kumok: han knælede i forrummet. Vi havde nogle kiks og noget te. Hun tyggede små stykker beskøjter, gav dem til barnet, dejligt og blødt. Det lille barn udstødte nogle gurglelyde. - De manglede næsten alt. Ingen tændstikker, te eller petroleum. Den første iglo, jeg havde set, uden lys og varme. Vi efterlod noget te, tændstikker, petroleum, kiks. Og fortsatte. Padlemiut-eskimoernes hvide naboer i Eskimo Point blev jævnligt konfronteret med hungersnødens ofre. Men deres omsorg omfattede ikke de forhutlede eksistenser. Harrington tog tilbage og aflagde i billeder sit vidneudsagn. Alligevel gik der næsten et år, før tragediens omfang og betydning nåede frem til forsiderne i canadisk presse. Om billederne er smukke eller skræmmende i deres påtrængende dokumentarisme må være op til den enkelte. Richard Harrington selv, en gammel mand på næsten 90, bryder sig ikke om at tale om hungersnøden i 51. Jeg viser, hvad jeg så, var hans ordknappe kommentar til en nysgerrig journalist for nylig. Richard Harrington: Padlei Diary, 1950, Rock Foundation, 2000, 109 sider. Richard Harringtons billeder og dagbogsoptegnelser fra en rejse i vinteren til Padleimiut ved Hudson Bay i det nuværende Nunavut står i dag som et fotografisk monument over et lille, venneløst folks isolerede overlevelseskamp i en ufølsom natur. Padlemiut-eskimoerne var rensdyrjægere og boede dérude, hvor mennesket uundgåeligt støder ind i grænsen mellem liv og død. I vinteren slog jagten på trækfugle og rener fejl. Richard Harringtons dagbogsoptegnelse den 8. februar 1950 fanger i fortættet form tragediens omfang: - Kom til den foreløbig mindste iglo. Udenfor lå en enlig, skabet hund, livløs, sultende, den eneste overlevende i spandet; et primusapparat, halvt føget til; en ødelagt slæde. Indenfor en lille kvinde i klodset 9 Polarfronten 1 / 01

10 Meteoritter på blå is Meteoritrester tilbyder en nem og billig adgang til oplysninger om rummet. Dansk-amerikansk forskerhold mener, at et område med blå is i Dronning Louise Land kan gemme på mange meteoritter. Af Jens J. Kjærgaard I fjor var lektor Henning Haack med på den amerikanske ANSMET-ekspedition, der fandt 940 meteoritter i Antarktis. Næste år, i sommeren 2002, håber han at være fjerdemand på en dansk-amerikansk ekspedition, der skal søge himmelfaldne sten på den blå is, der er opdaget i Dronning Louise Land i det nordøstlige Grønland. - Jeg vil mægtig gerne spadsere otte-ti kilometer langs en moræne, der formentlig har virket som ruse i århundreder, måske i tusinder af år. Men det kan da godt være, at vi ikke kommer hjem med en eneste meteorit, siger Henning Haack. En perfekt meteoritfælde Lektor Haack har i samarbejde med amerikanske forskere påvist, at der stik mod forventningerne findes områder med blåis i Nordøstgrønland helt i stil med de områder i Antarktis, hvor meteoritter hober sig op. - Det udvalgte område i Dronning Louise Land ligger meter over havet og giver mindelser om Ant- arktis. Klimaet er iskoldt og tørt, middeltemperaturen i juli er minus fem, formentlig kommer vi over nul en enkelt dag, snefald er en sjældenhed, og isen smelter ikke, den fordamper. Det burde altså være en perfekt meteoritfælde. Når meteorer falder på Indlandsisen, dækkes de af sne og føres med isen ud mod kysten. Noget af isen strander vest for nunatakkerne i Dronning Louise Land, hvor den tørre kolde vind får såvel snelaget som det øverste lag af isen til at fordampe. Derved dannes områder be- Foto: Henning Hack 10 Polarfronten 1 / 01

11 stående af ren is, den såkaldte blå is, hvor de meteoritter, isen har ført med sig, efterhånden hober sig op på den glatte overflade. Voldsomme faldvinde fra Indlandsisen kan gribe de mindste meteoritter, som så farer henover blåisen som en puck i ishockey. Alt under 100 gram kan flyttes med stor hast. Vinden samler dem så sammen ved foden af nunatakker og andre naturlige forhindringer i randen af blåisen. Sådan er det gået i Antarktis, sådan sker det måske også i Grønland. For det uøvede øje ligner alle små meteoritter hinanden; det er med dem som de tusinder af stenøkser på vore museer. Men der er forskelle, og det kan fortælle fagfolk om store begivenheder i fortiden. Fattigmands rumforskning Ekspeditionen vil skønsmæssigt koste en rund million kroner, og det har ikke været muligt at overbevise Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd og den amerikanske National Science Foundation om ideens bærekraft. Men der synes at være gode muligheder hos rumagenturet NASA, der pludselig har fået øjnene op for det fornuftige i at søge efter stumper af ikke-jordiske sten, der allerede er bragt hertil af Moder Natur. Der er fundet månesten, og brokker fra Mars har sat gang i spekulationer om liv, der snublede i starten. Lidt flot sagt kaldes undersøgelsen af meteorsten for fattigmands rumforskning. Og det er frem for alt billigere end at lade sonder rejse ud i solsystemet og bringe stikprøver med tilbage. Det er hidtil kun lykkedes os fra Månen, og det var jo ret dyrt, påpeger Henning Haack, der er kurator for meteoritsamlingen på Geologisk Museum i København. Alle fund vil blive foreløbigt klassificeret af eksperterne på det amerikanske Johnson Space Center, idet de stilles til rådighed for alverdens forskere. Måske er meteoritterne kommet til Grønland som en hilsen fra Månen eller Mars, teoretisk kunne der også være en stump fra Merkur. Det meste er nok høvlet af asteroider i kollision; det er sandsynligt, at den lille planet Vesta er et givtigt moderlegeme. Men ejendommeligt nok har det været umuligt at identificere ophavet til tusinder og atter tusinder af kondritter i de jordiske samlinger. Vi kan ikke finde tilsvarende spektre i de stadigt frit flyvende asteroider. Måske skyldes det en form for coating, de kan være dækket af støv. Et erfarent hold Lektor Haack vil til Grønland med tre erfarne rejsekammerater: kollega Anders Meibom fra Odense, der tog del i 96/97- ekspeditionen i Antarktis og nu sidder på Stanford i Californien, professor R. P. Harvey fra Case Western Reserve University i Cleveland, Ohio, lederen af ANSMET, det ambitiøse, amerikanske forskningsprogram i Antarktis, og John Schutt, sikkerhedsansvarlig på 25 ANS- MET-ekspeditioner. - Schutt er nok den, der har fundet de fleste meteoritter, og hans erfaring har gjort, at ANSMET har været forskånet for alvorlige uheld, siger Henning Haack. Vi delte telt, da jeg var grøn i Sydpolarlandet, og jeg vil være meget tryg ved at have ham med. Han bliver nok den, der træffer beslutningerne på blåisen i Dronning Louise Land. - Alle nyfundne meteoritter tilhører Grønland og hører rettelig hjemme på Nationalmuseet i Nuuk. Vi har dog aftalt med museet, at de fundne meteoritter deles i to, så halvdelen kan stilles til rådighed for forskere kloden rundt. Vi vil naturligvis også bede om at låne nogle af de fundne meteoritter til undersøgelse og udstilling på Geologisk Museum i København. Her kan museumsgæster i forvejen se vældige jernklumper fra Kap York-faldet, mest iøjnefaldende er Agpalilik, der står på en solid slæde i gården. Den blev for godt 30 år siden af metallurgen Vagn Fabritius Buchwald fra Danmarks Tekniske Universitet ført til København fra Nordgrønland. Nu er han aktiv pensionist - og rådgiver for Haack og andre unge meteoritforskere. Der ligger givetvis flere jernmeteoritter fra Kap York-faldet i området. Astronomen Holger Pedersen, gæsteforsker på Niels Bohr Institutet, rejser meget gerne derop sammen med en gammel amerikansk geolog, Mark Meier, der fandt et fragment på en nunatak, da han kortlagde landet omkring den store omstridte luftbase. Meteoritten fik navnet Thule. Den står i København. Foto: Henning Haack Så tæt ligger meteoritterne på et af de gode steder i Antarktis, fortæller Henning Haack. Der er en ved hvert eneste af de grønne og røde flag. Der er dog ikke tale om en grovsortering efter type, flagene lå i bunke - og vi greb blot det nærmeste. Henning Haack ved den 20 tons tunge meteorit Agpalilik, som er opstillet på en slæde foran Geologisk Museum. Meteoritten er bragt hjem fra Kap York i det nordvestligste Grønland i 1960 erne. Det bliver ikke meteoritter i denne størrelse, Henning Haack kan bringe hjem fra den blå is i Dronning Louise Land. DRONNING LOUISE LAND Danmarkshavn 11 Polarfronten 1 / 01

12 Det eksotiske liv und Under den metertykke havis udfolder der sig et farvestrålende plante- og dyreliv, kendte fisk og koraller fra tropiske egne. Forskere og fotografer har i nogle år ful natssol et par måneder om året puster i gang i det iskolde vand. Af Peter Bondo Christensen, Søren Rysgaard og Dorte Krause-Jensen Foto: Göran Ehlmé En blødkoral med fine, sarte former står og lyser op på 36 meters dybde. CAMP i Young Sund CAMP står for Changes in Arctic Marine Production og er et dansk-ledet projekt, som i Young Sund i Nordøstgrønland undersøger, hvordan ændringerne i klimaet påvirker produktionen og livet i arktiske fjorde. Havet og fjordene ved Nordøstgrønland er særligt påvirkelige af klimaforandringerne. Netop her går grænsen mellem områder, der er isdækket året rundt og områder, der er isfrie gennem den korte sommer. Ændringer i temperaturen og isforholdene viser sig derfor tydeligt i disse områder. Et af hovedformålene med CAMP-projektet er at undersøge, hvordan dyr og planter reagerer på ændrede forhold i isdække, lys, temperatur og næringssalte. Målet er at samle så stor en basisviden, så forskerne kan opstille modeller, der kan forudsige, hvad der vil ske i det arktiske hav, hvis den globale temperatur fortsætter med at stige. CAMP er ledet af Danmarks Miljøundersøgelser og har tilknyttet ca. 30 videnskabsfolk, der dækker alle de vigtigste områder af det arktiske, marine økosystem fra planktonalger til hvalrosser. I Nordøstgrønland er vandet ved havbunden minus 1 o koldt året rundt. Godt fire måneder af året er solen helt væk fra himlen, og gennem yderligere seks måneder lukker et metertykt is- og snelag effektivt af for solens livgivende stråler. Trods de hårde odds, rummer det kolde hav et mylder af liv i en farverig palet. Tang i metervis Grundlaget for alt liv i havet er planterne. Store som små. De er der også i de arktiske fjorde. Både de store og de små. Det er dem, der i sidste ende gør det kolde vand til et attraktivt spisekammer for fjeldørred, sæler, hvalrosser og hvaler. Planterne er alger i mange forskellige afskygninger. Der findes ingen blomsterplanter i de arktiske fjorde. Brunalgen sukkertang er blandt de største arter i fjorden. Den bliver op til seks meter lang, vokser ud til en vanddybde på 20 meter og kan stå som store, sammenhængende, grønne tangskove. Det virker som en overvældende frodig kolonihave, når man sammenligner med den yderst sparsomme vækst på land, hvor planterne sjældent bliver mere end 10 centimeter høje. Det er den samme art af sukkertang, der vokser ved de danske kyster. Faktisk dækker den området helt fra Portugal til Nordøstgrønland. Men planten har forskellig vækststrategi i de forskellige klimabælter. Ved kysten i Nordøstgrønland bliver algen paradoksalt nok større end i de danske farvande. Det er ikke, fordi den vokser hurtigere i det kolde vand, men fordi den lever længere. I gennemsnit bliver den seks år gammel ved Nordøstgrønland og kun halvt så gammel langs de danske kyster. I det arktiske hav slår planterne til, når isen endelig forsvinder midt i juli måned, og solen står på himlen døgnet rundt. Sukkertang vokser 1 centimeter i længden på tre dage, og alt i alt bliver planten i snit ca. 65 centimeter længere på et år. Til de små planter hører mikroskopiske kiselalger, der sidder i et tyndt lag på selve havbunden og farver den brunlig. Røde kalkalger lever i bogstavelig forstand på en sten og giver dropstenene på havbunden et purpurrødt skær. De to slags alger klarer sig med meget lidt lys og vokser derfor helt ud til en dybde af 50 meter. Isalger, der vokser på undersiden af havisen og planktonalger i vandsøjlen er de sidste to store grupper af planter, der giver føde til det produktive økosystem. Glubske gopler og snegle Størstedelen af planktonalgerne bliver spist af vandlopper, der springer rundt i vandet. Vandlopperne er god føde for bl.a. fisk, krebsdyr, snegle og gopler. Og når de dukker frem på arenaen, træder Tulurkaussaq - den, der ligner en ravn. Sådan kalder grønlænderne de små sorte vingesnegle, der hen på sommeren optræder i utrolige mængder i Young Sund. Nordmændene kalder vingesneglene for krudtsnegle. Når torskene langs Norges vestkyst spiser vingesneglene, udvikler sneglene en gas, der kan få torskens mave til at eksplodere. Foto: Göran Ehlmé 12 Polarfronten 1 / 01

13 er havisen Foto: Göran Ehlmé som godt kan konkurrere med de mere livets mangfoldighed og farvevariationer for alvor i karakter. Men i mørke er alle katte grå, og dykkerne skal have lys med ned i det kolde vand for at opleve farvespillet. Og fanger han en gople i sin lysspot, løber floureserende lys i alle regnbuens farver langs goplens ribber i et show, der får lysreklamerne på Broadway til at blegne af misundelse. Goplerne lader deres fangsttråde sprede ud og danner med dem en netagtig struktur, der kan dække op til en kvadratmeter. I lyskeglen kan man se de store vandlopper sidde antenne ved antenne i goplens tråde, før den pludselig ruller rundt og rundt og trækker trådene og sin fangst til sig. Et andet fascinerende skue er vingesneglenes indmarch i spisesalen. Når den korte sommer er på sit højeste, bliver vandet levende af små, sorte vingesnegle, der flapper hid og did på jagt efter føde. Tulurkaussaq - den, der ligner en ravn, kalder grønlænderne dem. De får hurtigt følgeskab af en orange fætter: Âtaussaq - den der ligner en sæl. Når den nøgne vingesnegl står med hovedet opad og vifter med sin orange kappe i isvandet, er det elegance i ypperste grad. Men bag den ydre ynde, gemmer der sig et glubsk rovdyr, der bl.a. fortærer de små, sorte vingesnegle. Havbundens støvsugere På havbunden lever der en række forskellige dyr, der har udviklet evnen til at indsamle de partikler, der drysser ned til dem. Søliljer står som store, hvide fuglefjer. De bliver op til 50 centimeter høje og hæfter til sten og skaller på bunden. Søpunge antager mange forskellige former. Nogle står som en hvid, aflang tube, Søanemoner i alle farver står og filtrerer partikler ud af vandet. t det hektiske liv, som sommerens midandre ligner en rund, rynket kartoffel på en lang stilk. De trækker vandet ind af et rør, tilbageholder partiklerne i maven og spytter vandet ud af et andet rør. Søagurker lever halvt nedgravet i bunden. Deres mund er omdannet til brede fangarme, der lyser orange i det mørke vand. De fanger partiklerne på armene og stikker én efter én armene ned i maven, hvor partiklerne suges af. En søagurk kan blive en større sag på et kilos penge. Bortset fra japanere og en enkelt Sirius-fup ved vi ikke, om der er nogen, der sætter pris på dem. Søanemoner i forskellige farver hæfter sig på klippestykkerne og tager del i festmåltidet. Og dødningehånd - den gule blødkoral, der efter sagnet skulle være den druknede sømands hånd, der stikker op ad havbunden - blander sig i den artsrige verden. Slangestjerner i titusindtal, børsteorme og mængder af muslinger hører også hjemme i det mangfoldige liv. Med op til 2700 individer på en enkelt kvadratmeter leder det tankerne hen på en undergrundsbane i Tokyo. Muslingerne ser man ikke. De lever nedgravet i havbunden, og man ser kun to røde, cirkelrunde ringe i ånderøret, der lige akkurat stikker op af bunden for at få en snabel op til føden og den nødvendige ilt. Sandmuslingen og hulemuslingen, der bliver over 100 år gamle, er de vigtigste arter. Sandmuslingen er en vigtig føde for de mægtige hvalrosser, der også trives heroppe. Foto: Peter Bondo Sukkertang bliver 4-6 meter lange og danner tætte, undersøiske skove, selvom planterne står i mørke det meste af året i vand, der aldrig bliver varmere end -1,5 o. 13 Polarfronten 1 / 01

14 Zackenberg i scanneren Et omfattende europæisk testprogram, som om nogle år vil anvende satellitter til monitering af forurening fra minedrift, gav sidste sommer to forskere chancen for at udvikle væsentligt mere detaljerede vegetationskort over Zackenberg-området. Af Gabrielle Stockmann Det var på et hængende hår - og med fare for at en bevilling på en halv million kroner skulle forsvinde ud i den blå, arktiske luft - at Birger Ulf Hansen fra Geografisk Institut på Københavns Universitet og Mikkel Tamstorf fra Danmarks Miljøundersøgelser sidste sommer i Zackenberg fik gennemført deres kortlægningsprojekt, HyMap. En helt enestående chance for at få højt opløselige spektralbilleder af Zackenbergdalen bød sig kun denne ene gang, men det krævede, at vind, vejr og mekanik skulle gå op i en højere enhed, og det skete først på den allersidste dag efter to ugers dårligt vejr. For Birger Ulf Hansen og Mikkel Tamstorf blev de to ugers ophold i Zackenberg derfor en nervepirrende venten på godt vejr - allerhelst solskin fra en skyfri himmel - så et fly med højt avanceret udstyr kunne overflyve og fotografere Foto: Gabrielle Stockmann/ Polar Photos En mosaik af de 12 flystriber, som blev fløjet over Zackenberg-området den 7. august På striberne fremstår vegetationen i røde farver, sne i hvide og vegetationsløse overflader i grå nuancer. Forskningsstationen Zackenberg ligger på højre side af elven i den midt-nederste del af billedet. Zackenbergdalen. Udstyret var en såkaldt hyperspektralscanner, som er en videreudvikling af de multispektralscannere, der anvendes til fotografering fra satellitter i dag. Sommerens overflyvning og fotografering var en del af et EU-testprogram, hvor ikke blot billeder fra Grønland, men fra hele Europa, skal anvendes til computersimulering og modellering med det sigte at monitere tungmetaller og anden forurening fra råstofudvinding. Satellitbilleder bliver i dag hyppigt anvendt til målinger af sne- og vegetationsdække i Arktis, men billederne har en opløsning på 20x20 meter og kan derfor ikke registrere de mindre snefaner og vegetationsområder, der trods deres ringe udbredelse er af afgørende betydning for økosystemet i Arktis. Med sommerens overflyvning er det nu blevet muligt at skabe nye og væsentligt mere detaljerede vegetationskort, som kombineret med feltundersøgelser kan bidrage til at forbedre computermodeller over udvalgte dele af økosystemet. Det er ikke en helt enkel proces at skabe disse vegetationskort. Flybillederne blander de forskellige vegetationstyper, og hvis der er skyer på himmelen, kaster de forstyrrende skygger. Så for at kunne anvende billederne var det nødvendigt for forskerne at gå i felten og måle refleksionen fra forskellige vegetationstyper, sne og jord samt tage målinger og billeder af himmelen (med fiskeøje) i de 3-4 timer, flyet bevægede sig frem og tilbage over Zackenberg. Den sidste del af processen klarer computerne, som udstyret med de rigtige modeller tygger sig igennem alle data, så man ender med nogle meget detaljerede og informative kort. Kontakt: Mikkel Tamstorf, Danmarks Miljøundersøgelser, tlf , Mikkel Tamstorf og Birger Ulf Hansen udfører målinger, som skal supplere flyfotograferingen over Zackenberg. 14 Polarfronten 1 / 01

15 Kommentar Thule og sikkerheden for den grønlandske retsorden Der er stadig mangler i den faglige og politiske forståelse i Danmark for den oprindelige, grønlandske befolknings rettigheder. Af Jens Brøsted Da FN i 1970 erne begyndte at undersøge indfødte folks situation og rettigheder, mente Danmark ikke at have sådanne befolkninger i riget. I dag har regeringen sammen med Grønlands hjemmestyre udnævnt indfødte spørgsmål til at være en af hjørnepillerne i Danmarks menneskerettighedspolitik, og man bidrager gerne til billedet af Danmark som foregangsland på området. I den samme periode har der været en voksende, men ujævn indsigt i, at den grønlandske befolkning også som oprindeligt folk har rettigheder i og til eget land, og at de systematiske, grønlandske brugsmåder og sædvaner er kilde til retlige normer. Først med Østre Landsrets dom den 20. august 1999 i Thule-sagen kom der imidlertid et autoritativt udtryk for, at disse normer ikke blot var moralsk begrundet, men et udslag af konkrete interesser, der nød retssystemets beskyttelse. I december 2000 offentliggjorde jeg to artikler, som bidrog til at belyse den u- fuldstændige viden og forståelse af dette omslag. Den første artikel Thules forsvundne erstatningssag i Ugeskrift for Retsvæsen, d. 9/ , dokumenterede behandlingen af Thule Fangerråds erstatningskrav fra , som havde været antaget forsvundet siden Sagsakten blev imidlertid fundet på sin systematiske plads d. 23/6-2000, og en undersøgelse sandsynliggør, at materialet ikke alene er blevet tilbageholdt for forskningen, men også unddraget regeringens undersøgelsesudvalg i sagen og - trods opfordring - heller ikke blev fremlagt for Østre Landsret. Det er videre indikeret, at sagsakten blev opdelt d. 1/ , mens undersøgelsesudvalget eftersøgte den, og at dele af materialet blev overført til en parallelakt, som fortsat tilbageholdes. Efter dette kan Thulesagen ikke blot forklares med storpolitiske forhold under den kolde krig. Tilbageholdelsen af ikke-klassificeret materiale er fortsat i nutiden - også efter nybruddet i menneskerettighedspolitikken. Den anden artikel Raketterne i Thule og det danske forskningsetablissement i Økonomi og Politik, nr. 4, 2000, beskriver et amerikansk forskningsprojekt, som fire måneder efter B-52-maskinens styrt med atomvåben ved Thule fik afslag fra den danske regering, selvom der også var danske forskningsinteresser i projektet. Der var stærke protester i forskningsmiljøet, hvor en af interessenterne beskrev skaden for Danmarks internationale anseelse som særlig alvorlig på baggrund af motiveringen: et forbud mod ophold af en meget begrænset kreds af nordgrønlandske fangere i et bestemt havområde, eventuelt mod kompensation. Den pågældende rejser unægtelig spørgsmålet om fremmede interesser og anlæg på urbefolkningens territorium og om sådanne indgrebs tilladelighed. Artiklen rejser derfor også forskningspolitiske spørgsmål om den manglende balancering af Thules og den grønlandske befolknings forskningsmæssige interesser og en historisk underprioritering af en grønlandsk rettighedsforskning. Der vises til, at Danmark er menneskeretligt forpligtet til at sikre en ligeværdig repræsentation i retsforskningen mellem den danske og den grønlandske befolkning, men at grundlovens ekspropriationsbeskyttelse i 73 - trods en instruks fra folketinget i ikke var gennemført i Grønland ved indgreb i kollektive jagtog fangstrettigheder. Det uløste spørgsmål er, hvordan der kan gennemføres indgreb på territoriet i Grønland, og hvilken retsbeskyttelse de oprindelige besiddere nyder. I artiklen vises også til generelle kriterier i den forskningspolitiske debat om kvalitet og samfundsrelevans i forskningen og til den tidligere forskningsminister Jan Trøjborgs kommentar i Polarfronten 2/98 om at sikre koordination for at undgå, at et forskningsområde tabes på gulvet. Jens Brøsted er forskningslektor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Tvivl og retssikkerhedsproblemer opstår også efter omslaget i den danske opfattelse af oprindelige rettigheder.. I en lov fra 1993 ophævedes en fundamental, grønlandsk retssikkerhedsgaranti ved blot 2 linjer i et lovforslag om noget andet - og uden at folketinget af bemærkningerne til lovforslaget kunne vide, hvad man ophævede: garantien for den mellem grønlænderne lovligt bestående retsorden i 41 af den grønlandske styrelseslov fra ratificerede Danmark ILO s konvention 169 om oprindelige folk og stammefolk. Konventionens anvendelse i Grønland er omtvistet, fordi en dansk erklæring ved ratifikationen i realiteten vil lægge ejendomsretten hos staten, mens konventionen anerkender den indfødte befolknings ejendomsret og besiddelse. I den danske erklæring fordelte man kontrollen mellem to velbeskrevne enheder, staten og hjemmestyret, som tildeler ret til brug den enkelte. I praksis har man overset grønlænderne, som har besiddet den traditionelle brug, den enkelte - evt. i fællesskab - som det menneskeretlige subjekt over for regeringen. Viden og indsigt i både grønlandsk og dansk retskultur er vigtig for retssikkerhed i Grønland. 15 Polarfronten 1 / 01

16 de vist, at det også i Grønland var muligt at få honning ud af biernes slid. Efter tre år har optimismen fået nogle skrammer undervejs, men Ole Hertz mener alligevel, at projektet har vist, at biavl er mulig i Grønland på længere sigt: - Der er blevet høstet honning alle tre år, i 2000 helt op til 64 kilo i et enkelt stade, og det er lykkedes at afsætte honningen til favorable priser, siger Ole Hertz. Der er derfor i dag er en aktiv interesse blandt fåreholderne i at gå ind i biavl. Derimod har bifamilierne haft overraskende svært ved at overleve vintrene. I foråret 1999 og 2000 var kun mellem halvdelen og en tredjedel tilbage. - Det var et dårligt resultat, som vi ikke kunne forklare, siger Ole Hertz. Vi vidste ganske vist, at honningbien ikke kunne overleve i det arktiske på egen hånd. Men selvom de er blevet passet og plejet, døde alligevel mange. Foto: Ole Hertz Biprojekt med blind makker Den brune honningbi har de sidste tre år haft travlt i Sydgrønland. Det har givet honning, men bierne har haft overraskende svært ved at klare vinteren. Årsagen er ikke klimaet, men en blind passager, som har taget turen med fra Danmark. Af Poul-Erik Philbert Grønlandsk honning er en sjælden specialitet, som sælges for op til 1000 kroner pr. kilo. De få udvalgte fortæller, at det er en rigtig lækkerbisken, men den høje pris er også bestemt af, at det er stærkt begrænset, hvor mange grønlandske bier der slæber pollen og nektar hjem til staderne. Den dyre honning er det synlige resultat af et forskningsprojekt, som med etnografen og bispecialisten Ole Hertz i spidsen i tre år har arbejdet på at omplante den brune bi fra Læsø til de koldere, men alligevel relativt milde himmelstrøg i Sydgrønland. De 20 bifamilier, som i 1998 tog turen fra Læsø til Qassiarsuk, skulle ikke blot supplere de grønlandske fåreholderes indtægter. Holdet bag projektet ville med flytningen også sikre et genetisk refugium for den brune bi, som fra bistaderne på Læsø forsvarer en af sine sidste, smuldrende bastioner og ellers er ved at blive løbet overende som race af importerede bier, som passer bedre til de landskaber, som ændringer i dansk landbrug har skabt. Skrammer i optimismen Ole Hertz var fra projektets start optimist. Den brune bi er velegnet til et liv i kolde områder: den er god til at klare kolde vintre og går om foråret på vingerne ved lavere temperaturer end andre bier. Og så havde et forsøg i 1950 erne allere- Angreb af mider Svaret på mysteriet kom i foråret 2000, hvor den brune bi på Læsø blev ramt af en katastrofe: 200 ud af 300 familier døde. Bierne var bukket under for trachémider, som havde krydset landegrænsen med nogle importerede bifamilier fra USA, der var ført til Læsø, selv om det kun er tilladt at drive biavl med den brune bi på øen. En efterfølgende undersøgelse af de grønlandske bifamilier afslørede, at traché-miderne må have gjort rejsen over Nordatlanten med de brune bier, og at det sandsynligvis er forklaringen på, at så mange bier ikke havde klaret vinteren i Sydgrønland. Trachémider lever i biernes luftveje og kan kun ses i mikroskop. Og da de aldrig tidligere er fundet i danske bigårde, blev de brune bier ikke undersøgt for dem, før de blev sendt til Grønland. Bifamilierne er nu blevet behandlet mod mider, så de skulle stå bedre rustet til at klare den arktiske vinter. - Det var tæt på at ødelægge vores projekt, så vi håber, at de mange positive resultater er nok til at bringe arbejdet tilbage på sporet igen. Men det kan vi først sige, når projektet har kørt nogle år endnu, slutter Ole Hertz. Kontakt: Ole Hertz, tlf , 16 Polarfronten 1 / 01

17 Jordskælv i Maniitsoq Den 22. januar 2001 klokken blev Maniitsoq i det vestlige Grønland ramt af et voldsomt jordskælv, som også blev følt i Nuuk, Sisimiut og Kangerlussuaq. Jordskælvet er målt til 5,1 på Richterskalaen og er dermed det største jordskælv, der er registeret i Vestgrønland. Jordskælv i Grønland er ikke noget nyt fænomen. Siden starten af 1900-tallet er der målt og registreret en god håndfuld jordskælv i Maniitsoq-området. Målinger af jordskælv foretages af en såkaldt seismograf, som måler jordens bevægelser. Figuren øverst viser en opmåling af Maniitsoq-jordskælvet fra den seismiske station i Nuuk. Ved at måle forskellen mellem de forskellige seismiske bølgers udbredelsestid gennem jorden kan man beregne afstanden fra seismografen til jordskælvet, og har man tre målinger, kan man lokalisere jordskælvet. Den første seismiske station i Grønland blev opstillet i Godhavn i perioden 1907 til 1912, og siden er antallet af målestationer steget, så der i dag er fire permanente seismiske stationer drevet af Kort & Matrikelstyrelsen og desuden en række midlertidigt opsatte i forbindelse med et projekt, GLATIS (Greenland Lithosphere Analysed Teleseismically on the Ice Sheet), som skal kortlægge lithosfæren under Grønland. Da Maniitsoq-jordskælvet den 22. januar skulle bestemmes, havde man altså de permanente og de midlertidige stationer til rådighed, og sammen med en række canadiske stationer har de gjort det muligt at bestemme jordskælvets størrelse og beliggenhed. Frederik Horn, KMS, tlf KVUG-støtte for 2001 Det er nu, der skal søges om støtte for 2001 hos Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland. Ansøgningsfristen er d. 17. april 2001, kl Der vil blive lagt vægt på aktiviteter, der bidrager til kompetenceopbygning i Grønland og vidensoverførsel fra Danmark til Grønland. Opslagets fulde ordlyd kan ses på Kommissionens hjemmeside: hvor ansøgningsskema og vejledning også vil være tilgængeligt. Materialet kan også bestilles i Kommissionens sekretariat hos Liselotte Tvede (tlf , eller Iris Madsen (tlf ,

18 KASPER CAMP En fleksibel og mobil lejrløsning i felten Kan leveres med f.eks.: Parabol og antenne til TV og kommunikations udstyr Mini kraft/varmeværk til opvarmning og strøm Solceller Kasper Cabin 7 m 2 moderne komfort hvor som helst Den 12-kantede hovedbygning rummer 105 m 2 Isolerede ydervægge af aluminium. Interiør af malet glasvæv. Kan modstå vind op til 70 m/s Kort montagetid Cabin og Camp er fremstillet i aluminium Kræver ingen særlig vedligeholdelse Cabin vejer 850 kg Camp kan flyttes i moduler med helikopter Individuel indretning af Cabin til f.eks. Overnatning med 4 sovepladser Køkken, kontor eller toilet og brusebad El-installationer til miljøtoilet El-radiatorer eller oliefyr Ruller til transport Justerbare ben Kasper ApS Strandmarksvej Nexø Danmark Tlf Fax

19

20 Jens Christian Madsen GRØNLANDSKE BOLIGER - selvbyggeri og typehuse Her registreres 3 årtiers hektisk boligbyggeri i Grønland - perioden fra 1945 til 1975, hvor grønlænderne byggede en lang række én- og to-familieshuse efter typeprojekter. Der vises tegninger og fotos af næsten alle officielle typehusprojekter i denne periode, ligesom der fortælles om de involverede entreprenører, som lånemuligheder, planlægning etc. Altsammen fortalt med et glimt i øjet. Bogen slutter med forslag til eftertanker om den fremtidige boligpolitik i Grønland. ISBN: sider - 347,50 kr. BOX NUUK GRØNLAND TLF. (00299) FAX (00299) Din guide til Godthåbsfjor Tlf Fax Hvem tegnede, projekterede og byggede Zackenberg en forskningsstation i Nordøstgrønland = TILBYG NYBYG = VENSLEV - HYTTER T mrer & Snedkerentreprise Atuagaarniarfik ilinnut qaninnerpaaq Bogmarkedet tættest på dig Bygaden 2 - Venslev Skibby Atuakkiorfik A/S Postboks Nuuk tlf fax Polarfronten 1 / 01

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Vinter på HUNDESTED HAVN

Vinter på HUNDESTED HAVN Vinter på HUNDESTED HAVN En billedkunstners dagbog Fredag d. 26. november 2010 kl. 13.25 Vinter Vinteren er kommet tidligt og uden varsel midt i november. Det er minusgrader og Hundested Havn har

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Skandinavien rundt i kajak

Skandinavien rundt i kajak Storyteller Er foredrag med unikke historier, billeder og musik, der inspirere ved sin helhed. Jeg fortæller om emner, som de færreste har prøvet, en mulighed for at, blive oplyst, ført væk, opleve en

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Kom ud. Storyteller Kom ud hvor er dine grænser?

Kom ud. Storyteller Kom ud hvor er dine grænser? Storyteller Kom ud hvor er dine grænser? Hør et foredrag med unikke historier, billeder og musik, der inspirerer i sin helhed. Jeg fortæller om udfordringer og opgaver, som få har prøvet. Du bliver ført

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Kapitel 4 11.08.2014. Det var professionel jæger, jeg var kommet for at blive, og det var, hvad jeg ville blive. Kampen var jeg ikke bange for.

Kapitel 4 11.08.2014. Det var professionel jæger, jeg var kommet for at blive, og det var, hvad jeg ville blive. Kampen var jeg ikke bange for. Man kan, hvad man vil! A Professionel jæger Da Natasha Illum Berg var 18 år gammel i 1989, rejste hun til Afrika. Her besluttede hun, at hun ville være storvildtjæger i Tanzania. Natasha fortæller i sin

Læs mere

Tobias Ø. station. I andre tilfælde skyldes rapporterne om nyt land optiske spejlingsfænomer, som er velkendte fra polområderne.

Tobias Ø. station. I andre tilfælde skyldes rapporterne om nyt land optiske spejlingsfænomer, som er velkendte fra polområderne. AF ole bennike, naja mikkelsen og rene forsberg Tobias Ø RESUMÉ I vore dage, hvor satellitter kredser omkring Jorden, kunne man tro at hver en afkrog er kortlagt i detalje. Derfor var det højst overraskende,

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Inspireret af Tour de France s start på Korsika i 2012 havde 6 ryttere fra Ballerup Cykelmotion tilmeldt sig Dan Frost cykelrejers tur

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland 2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland Indhold i Sydgrønland... 3 Turens højdepunkter:... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og byen Narsaq... 5 Dag

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Magiske blæksprutter

Magiske blæksprutter Magiske blæksprutter del 1 VELKOMMEN Nogle har øjne så store som fodbolde og er lige så lange som lastbiler. Andre bliver på få sekunder usynlige, lyser i mørket eller forklæder sig som et giftigt dyr.

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

mobil, praktisk, billig

mobil, praktisk, billig mobil, praktisk, billig Sådan fungerer det: til individuelle hytter, som følger det testede Igloo Veranda koncept. Igloerne og overdækningen flyttes. for ca. 2 x 5 enkelthytter og deres respektive løbegårde

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren.

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. I sommerferien 2008 tog Inger Marie og jeg færgen fra Frederikshavn til Gøteborg. Krydsede (med bil ) østover og ramte den sydsvenske skærgård med

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Nyhedsbrev SUPERDIVE. Årgang 2, Udgave 2

Nyhedsbrev SUPERDIVE. Årgang 2, Udgave 2 Nyhedsbrev Årgang 2, Udgave 2 Dette Nyhedsbrev er udgivet søndag d. 1. maj 2005 SUPERDIVE Hermed har SuperDive Aps. fornøjelsen af, at udgive sit tredie nyhedsbrev. Siden vi startede i april 2000 har SuperDive

Læs mere

HVIS KATTEN IKKE ER DIN

HVIS KATTEN IKKE ER DIN HVIS KATTEN IKKE ER DIN Katten har det særlige privilegium, at den normalt får lov at løbe frit ud og ind af boligen. Nogle katte knytter sig til flere familier, fordi mange mennesker fodrer tilløbende

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD 1. Servietten bredes ud, og kanterne bøjes ind mod midten. 2. Servietten bøjes én gang til. 3. Servietten lægges i fem læg. 4. Alle steder, hvor kanterne

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13.

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13. AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015 Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00 Ulloq misilitsiffik/dato: 13. januar 2015 Ikiuutitut atorneqarsinnaasut / Hjælpemidler: Oqaatsit / Ordbøger:

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

the sea kayak climate expedition

the sea kayak climate expedition the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Oceaner af klasse og stil

Oceaner af klasse og stil Oceaner af klasse og stil 80 cm MOVE Kom godt igang Når du får lyst til at udsmykke dit hjem med et dekorativt akvarium, bør du starte med at vælge den bedst egnede plads. Placeringen skal være der, hvor

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Blå Flag på havnen og stranden

Blå Flag på havnen og stranden Blå Flag på havnen og stranden Blå Flag Aktivitetshæfte for børn Indhold Side Mød Valdemar 2 Hvad er Blå Flag? 3 Sæt X på Danmarkskortet 4 Sikkerhed på stranden og i havnen 5 Hvad er et hestehul? 6 Blå

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Sportsdykkerens oktober udgave 2014.

Sportsdykkerens oktober udgave 2014. Sportsdykkerens oktober udgave 2014. Information fra Teknisk Udvalg (TU) Tæt På konkurrencen I 2014 udlodder vi en præmie til en værdi på ca. 500 kr. blandt de indlæg der offentligøres i Sportsdykkeren.

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y På mange rejsedestinationer bugner de lokale markeder med produkter fremstillet af vilde dyr og planter. Men de er ofte lavet af truede

Læs mere

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas Med til Tenerife lørdag den 24. februar 2007 til lørdag den 3. marts 2007. Rejsen: Fra Tirstrup lufthavn til Sydtenerife er der 3782 km. Flyvetid: 5 timer. SAS fløj turen for Aarhus Charter Vi boede i

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

UdflugteriCape Town Side 1 af 4 Nyhedsbrev Kontakt Om Albatros SØG tlf. +45 36 98 98 98 Rejs med hjerte, hjerne & holdning Forside Rejser Destinationer Rejsetyper Gå på opdagelse Praktisk information Etik

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Den sunde bifamilie:

Den sunde bifamilie: Bisygdomme Den sunde bifamilie: Først på året: Et tørt og rent stade. Døde bier i bunden er almindelige og en stram lugt kan forekomme. Lugten: En rar, varm sødlig og parfumeret voksduft: Lyden: En monoton

Læs mere