PARTNERSKAB OM FOLKESKOLEN
|
|
- Lucas Jepsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PARTNERSKAB om Folkeskolen PARTNERSKAB OM FOLKESKOLEN EN OPSAMLING AF PARTNER- SKABSKOMMUNERNES ERKENDEL- SER VED PARTNERSKABETS AF- SLUTNING OG ET KIG PÅ AKTUELLE FORAN- DRINGSBEHOV FOR FOLKESKOLEN
2 P A R TNERSKAB OM FOLKE SKO- L EN - OPSAMLING AF ERKEN- D ELSER OG FORANDRINGSB E- H O V 1. Indledning Erkendelser om partnerskabets resultater i forhold til politisk forankring Erkendelser om partnerskabets resultater i forhold til inddragelse af forskning Erkendelser om partnerskabets resultater i forhold til elevernes udbytte af undervisningen Erkendelser om partnerskabets resultater i forhold til arbejdet med indsatsområderne Erkendelser om partnerskabets resultater i forhold til statusanalysen Erkendelser om partnerskabet som samarbejdsform... 8 Generelt... 8 Netværk... 9 Hvem indgår i Partnerskab om Folkeskolen? Kommunernes interne organisering af partnerskabet forankring i forvaltningen og på skolerne Erkendelser om ekstern formidling om partnerskabet Aktuelle forandringsbehov for folkeskolen Aktuelle forandringsbehov for det kommunale samarbejde om folkeskolen... 13
3 1. Indledning Partnerskab om Folkeskolen Kommunerne og KL har stort fokus på at styrke fagligheden i folkeskolen. For at understøtte en optimal udvikling af folkeskolen indgik KL og 34 kommuner i 2007 en politisk aftale om Partnerskab om Folkeskolen (PoF) gældende for perioden Partnerne satte sig for at øge elevernes udbytte af undervisningen ved at styrke deres faglige niveau og udvikle deres kompetencer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. I den politiske aftale forpligtede de deltagende kommuner sig til at arbejde med mindst 2 af 3 fælles indsatsområder for at øge elevernes udbytte: - Ledelse - Evalueringskultur - Faglighed i inklusion/specialpædagogisk bistand Derudover forpligtede de 34 kommuner sig til at gennemføre en statusanalyse af de valgte indsatsområdet efter et fælles koncept både i 2007 og i Af praktiske årsager er PoF-samarbejdet på forvaltningsniveau organiseret i P1 og P2, der hver har haft deltagelse af 17 kommuner. Hvor og hvordan har Partnerskab om Folkeskolen rykket? I 2009 har politikere og forvaltningsrepræsentanter fra partnerskabskommunerne været igennem en fælles erkendelsesproces med udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvad har vi lært af at deltage i partnerskabet? Hvor har vi rykket i forhold til partnerskabets mål om at øge elevernes udbytte af undervisningen og i forhold til indsatser for at fremme målet? Hvor har vi ikke rykket? Hvilke muligheder har vi brugt i vores arbejde? Hvilke muligheder har vi ikke brugt? Bud på aktuelle forandringsbehov for folkeskolen I forlængelse af erkendelserne om, hvor og hvordan partnerskabet har gjort en forskel, har partnerne drøftet, hvilke forandringsbehov for folkeskolen og samarbejdet om den, der står klarest ved partnerskabets afslutning. Om opsamlingen Denne opsamling sammenfatter de 34 kommuners erkendelser om partnerskabet og deres bud på aktuelle forandringsbehov for folkeskolen og for det kommunale samarbejde om skolen. Opsamlingen viser bredden af kommunernes erkendelser/forandringsbehov og beskriver hvilke erkendelser, der dominerer. De konkrete resultater af den statusanalyse, de 34 kommuner har gennemført i 2007 og 2009, indgår ikke i opsamlingen. De kan derimod hentes på KL s erkendelser om partnerskab som samarbejdsform mellem KL og kommunerne indgår heller ikke i opsamlingen. 3
4 2. Erkendelser om partnerskabets resultater i forhold til politisk forankring I de fleste partnerskabskommuner har projektet medført et øget politisk engagement i folkeskolen. Mange sammenlagte kommuner har brugt partnerskabets mål de ønskede tilstande - og indsatsområderne som afsæt for at formulere en ny fælles skolepolitik i den nye kommune. En kommune udtrykker det sådan, at for de sammenlagte kommuner har partnerskabet været en gave. Det gjorde sammensmeltningen meget nemmere, og statusanalysen har væres samlende. Andre har blot brugt partnerskabet til at skabe yderligere energi i en igangværende skolepolitisk udvikling. I den forbindelse lægger mange politikere og embedsmænd vægt på, at det har været vigtigt at skabe sammenhæng mellem partnerskabets mål og kommunens egne mål. I nogle kommuner har det været svært at opnå og/eller fastholde et stærkt politisk engagement i partnerskabet. Nogle kommuner forklarer det med, at de ikke har prioriteret det politiske engagement i partnerskabet som sådan. Det, der har været vigtigt for dem, har været, at forvaltningen har fået nogle redskaber i form af de ønskede tilstande og indikatorer, konkret udtrykt ved statusanalysen, som den har kunnet anvende i samarbejdet med både politikerne og skolerne. Det har været godt for politikerne, at partnerskabet har dannet et fælles refleksionsrum, selv om det primært har været formand og næstformand i udvalget, der har benyttet sig muligheden for at møde de andre kommuners politikere. Det vurderes, at det ville have været bedre, hvis hele udvalget havde prioriteret arrangementerne i partnerskabet. Det har fremmet den politiske forankring i kommunen, at partnerskabets mål skulle politisk godkendes i kommunalbestyrelsen. Politikerne har følt, at partnerskabets temaer har været knyttet til et fællesskab, og at de har fremmet en ny skolepolitik. Det har givet politisk ejerskab til kommunens arbejde med partnerskabets mål. Nogle udtrykker det sådan, at partnerskabet har gjort kompleksiteten i folkeskolen mere overskuelig. Der bliver peget på, at reduktion af kompleksitet er nødvendig, og at man politisk skal turde forenkle. Der er fremsat ønske om politiske netværk om klare temaer, hvor politikerne kan drøfte sammenhænge som fx fællesskabets betydning, undervisningsdifferentiering og ledelsens opgaver og betydning. Det afgørende spørgsmål er, hvordan politikerne kan være med til at fremme elevernes læring. 3. Erkendelser om partnerskabets resultater i forhold til inddragelse af forskning Samtlige partnerskabskommuner tilkendegiver, at det har været meget frugtbart at inddrage forskning systematisk i partnerskabets arbejde med at opstille ønskede tilstande og indikatorer og i forhold til den løbende dialog om arbejdet med indsatsområderne. Fælles viden og fælles refleksion om denne viden bidrager til at skabe et fælles sprog mellem kommunerne for, hvordan de ønsker, folkeskolen skal udvikle sig. Det har sikret partnerskabet legitimitet, at forskning har udgjort rammen for de ønskede tilstande og indikatorerne. Relevant forskning tillader de kommunale forvaltninger at stille krav til skolerne og indgå i dialog om de processer, der er nødvendige. 4
5 Medlemmerne i partnerskabet vurderer, at det har været positivt, at ledelsen gennem statusanalyserne og den dialog, analyserne har ført med sig, har opnået særdeles brugbar viden. I partnerskabet er der klar forståelse for, at ledelsen er afgørende for den gode skole, og partnerskabets forskningstilgang har styrket skoleledelserne i kommunerne. Flere partnerskabskommuner giver udtryk for, at de vil optimere politikeres, læreres, pædagogers og lederes adgang til ny viden om, hvad der virker i forhold til elevernes faglige udbytte af undervisningen. Kulturen i partnerskabets folkeskoler skal udvikles, og forskningsmæssig viden skal indgå blandt alle aktører, når de udvikler undervisningen. Partnerskabskommunerne ønsker ligeledes at samtænke forskningen med praksis, og kommuner og skoler skal bidrage til videndelingen og udviklingen på området. Kommunerne har forskellige forslag til øget videnudveksling, og behovet for at præge det enkelte klasserum og den enkelte skole er markant. Kommunerne peger på, at det fx kan ske i form af: Oprettelse af vidensbank, der skal styrke det kommunale grundlag og muliggøre samarbejde med forskning. Praksis kan stille krav til forskningen, og der kan etableres en forskningskaravane, der undersøger, hvad der lykkes i undervisningen Forskningsbaseret viden på læreruddannelsesstederne Læsevejledere og faglige koordinatorer skal samarbejde med de enkelte teams på skolerne med forskningsmæssig viden som basis for udvikling af fagligheden Lokale netværk med lærere og andre relevante parter og afsæt i forskning kan medvirke til, at de positive elementer fra partnerskabet bredes ud. Generelt understreger kommunerne behovet for, at videndelingen inddrager og inspirerer lærerne. Forskning bør udgøre udgangspunktet for en række lokale initiativer og derved styrke udbyttet af undervisningen for eleverne. Partnerskabet kan medvirke til, at der skabes konsensus om, at der skal være belæg for indsatserne på kommunalt niveau og på de enkelte skoler. 4. Erkendelser om partnerskabets resultater i forhold til elevernes udbytte af undervisningen Mange kommuner giver udtryk for, at partnerskabets mål om, at elevernes udbytte af undervisningen skal øges, både er sat tydeligt på den kommunalpolitiske dagsorden og gennemsyrer mange initiativer fra forvaltningen. Samtidig er kommunerne meget glade for, at partnerskabet har dagsordenssat kreativitet, problemløsning, samarbejde og innovation som vigtige og målbare kompetencer. Enkelte kommuner har prioriteret arbejdet med disse 4 kompetencer højt, fx i form af særlige undervisningsforløb og særlig kompetenceudvikling af lærere. De fleste finder dog, at de fire kompetencer er vanskelige at arbejde med konkret. Omvendt er såvel politikere som forvaltning skeptiske over for, om partnerskabets fokus på øget udbytte gennem de tre indsatsområder allerede vil give sig udslag i bedre elevresultater i den afsluttende statusanalyse, som gennemføres kun godt 2 år efter partnerskabets start. En del forvaltninger giver udtryk for ikke at have et klart billede af, hvorvidt undervisningspraksis på skolerne har rykket sig i partnerskabsperioden. Samtidig er der enighed om, at det er en ændret 5
6 undervisningspraksis, (fx i form af mere systematisk opfølgning i forhold til den enkelte elev, der gerne skulle føre til et øget udbytte. Flere tilkendegiver, at partnerskabet har skabt grundlag for refleksion på skolerne om, hvad god ledelse og god undervisning er. Det er dog ikke ensbetydende med, at der alle steder er sket konkrete ændringer af praksis. Dette hænger bl.a. sammen med, at det først og fremmest er politikere og forvaltningsrepræsentanter, der har mødtes i partnerskabet. Se også afsnittet om partnerskabet som samarbejdsform. 5. Erkendelser om partnerskabets resultater i forhold til arbejdet med indsatsområderne Medio 2007 traf partnerskabet beslutning om at sætte fokus på 3 indsatsområder: Ledelse, evalueringskultur og faglighed i inklusion/specialpædagogisk bistand. For hvert indsatsområde formulerede partnerskabet ønskede tilstande og indikatorer med afsæt i forskning og undersøgelser. Udgangspunktet var, at hovedparten af arbejdet med indsatsområderne skulle prioriteres, tilrettelægges og gennemføres i de enkelte kommuner. Partnerskabet har ikke prioriteret at skabe et samlet overblik over de enkelte kommuners arbejde med indsatsområderne. Sideløbende blev indsatsområderne sat på dagsorden på netværksmøderne i P1 og P2, typisk i form af eksterne og/eller interne oplæg med efterfølgende diskussion og erfaringsudveksling. Overordnet set tyder meget på, at indsatsområdet evalueringskultur har fået mest opmærksomhed. Dette kan skyldes flere forhold. Dels var mange kommuner og skoler ved partnerskabets start allerede godt i gang med at etablere en evalueringskultur i skolevæsenet, dels kom der pres på indsatsen fra centralt niveau i form af krav om kvalitetsrapporter og elevplaner, og endelig har partnerskabets statusanalyse bidraget til et øget fokus på systematisk dokumentation og evaluering. Indsatsområdet ledelse har også haft stor bevågenhed, både på partnerskabsniveau og i mange partnerskabskommuner. Skoleledelsens rolle i forhold til undervisningen er blevet drøftet, ikke mindst foranlediget af følgende to indikatorer i statusanalysen: Ledelsen følger konsekvent op på resultaterne af undervisningen og ledelsen er fysisk til stede i skolens undervisningsmiljø. Enkelte partnerskabskommuner har dog tilkendegivet, at de ikke har prioriteret indsatsområdet. Samtidig erkender en del kommuner, at der ikke er skabt ejerskab til partnerskabet blandt skolelederne. Undervejs i projektperioden er der etableret kommunale netværk på tværs af P1 og P2 om henholdsvis evalueringskultur og ledelse. Netværket om evalueringskultur er fortsat aktivt ved partnerskabets afslutning. Det tredje indsatsområde faglighed i inklusion/specialpædagogisk bistand har der været mindre fokus på på partnerskabsniveau. En del enkeltkommuner har til gengæld haft meget stort fokus på temaet, fx i forbindelse med implementering af LP-modellen. Der er bevidsthed om områdets vigtighed i kommunerne, og udgifterne er markante og stigende. Der kan være flere mulige forklaringer på, at der ikke har været samme fokus på dette indsatsområde på partnerskabsniveau som på de to øvrige: Utilstrækkelig (inddragelse af) forskningsmæssig viden ved partnerskabets begyndelse i forhold til at opstille ønskede tilstande og indikatorer, der giver anledning til dialog og handling. Fx kunne partnerskabet måske have haft glæde af at inddrage Charlotte Højholt og Sø- 6
7 ren Østergaards forskning, der bl.a. lægger vægt på betydningen af børn og unges fællesskaber. Temaet anses af nogle for smalt og af andre for altomfavnende. I partnerskabets afgrænsning af indsatsområdet omfatter det såvel almenundervisningen som samspillet mellem almenundervisningen og den specialpædagogiske bistand. Konkret er det indtrykket, at der har været mest vægt på det sidste aspekt. Arbejdet med indsatsområdet har ikke været forpligtende for kommunerne, og det har hovedsageligt været inspirationsbaseret. Dertil har området krævet den største grad af fokus på mødet mellem elever og lærere i klasseværelset. Det er vanskeligt at udvikle ejerskabet blandt lærere, og det tager tid at ændre kulturerne på skolerne uden en klarere viden. Arbejdet på området har dog sikret forstyrrelser og inspiration både på forvaltnings- og skoleniveau. I nogle kommuner har man anvendt partnerskabets arbejdsmodel med at opstille ønskede tilstande og indikatorer på andre fagområder end folkeskolen. 6. Erkendelser om partnerskabets resultater i forhold til statusanalysen Kommunerne i partnerskabet vurderer, at den statusanalyse, partnerskabet har udviklet i samarbejde med Rambøll, er blevet et rigtig godt dokumentations- og dialogværktøj. Den bliver brugt af både politikere, forvaltning og skoler til at sætte og fastholde fokus på de ønskede tilstande, kommunen gerne vil nå. Derudover har resultaterne af statusanalysen været drøftet mellem partnerskabskommunerne, først og fremmest på forvaltningsniveau. Flere kommuner peger på følgende effekter af at arbejde med statusanalysen: Generelt større fokus og opfølgning på resultater både hårde og bløde Statusanalysen har gjort kvalitetsrapporten operationel Styrkelse af kvalitetsudvikling Synliggørelse og profilering af skoleområdet, som ikke kendes i samme grad på andre direktørområder. Som forklaring på, at arbejdet med statusanalysen er blevet så givende, nævner mange kommuner følgende: Der er tale om et konkret redskab, der genererer dokumentation, som giver afsæt for refleksion. Statusanalysen har sikret et fokus på kvalitet i kommunens og skolernes aktiviteter. Afsættet i forskning gør, at statusanalysen er en reference for de initiativer, der igangsæ t- tes, og der fokuseres mere på kvalitet i forhold til økonomi end tidligere. Statusanalysen vakte en del postyr blandt skoleledelserne ved første gennemførsel, og mange kommuner har arbejdet indgående med ledelserne for at skabe forståelse og ejerskab til redskabet. Ved 2009-undersøgelsen har flere kommuner oplevet et stemningsskift, hvor det nu er l e- derne, der fokuserer på, at lærerne ikke er tilstrækkeligt entusiastiske omkring undersøgelsens form og indhold. 7
8 En del kommuner erkender, at de (endnu) ikke har udnyttet alle de muligheder for opfølgning i form af dialog mellem forvaltning og skoler og mellem skoleledelse og lærere, som statusanal y- sen rummer. I 2009 har kommuner, der ikke deltager i partnerskabet, fået tilbud om at gennemføre statusan a- lysen mod betaling. Tre kommuner har taget imod tilbuddet og gennemfører statusanalysen i august-september Mange kommuner ønsker at gennemføre statusanalysen i årene efter partnerskabets afslutning, og flere ledere efterspørger ligeledes muligheden for at sikre sammenhæng i arbejdet med u d- viklingen af lærerne. Flere kommuner efterlyser, at statusanalysen videreudvikles, dels i form af en opdatering af ønskede tilstande og indikatorer som følge af nye forskningsmæssige indsigter, dels i form af en fleksibel mulighed for alene at gennemføre udvalgte dele af statusanalysen. KL forventer at indgå en aftale med Rambøll, der mod brugerbetaling giver alle kommuner i Danmark mulighed for at gennemføre statusanalysen en gang om året i perioden Erkendelser om partnerskabet som samarbejdsform Generelt Ideen i et partnerskab er, at deltagerne gensidigt udnytter hinandens forskellighed og skaber synergi ved, at forskellige kompetencer bringes sammen i et fokuseret og forpligtende samarbejde om fælles mål. Som udgangspunkt er partnerskabskommunerne både på politisk og administrativt niveau enige om, at det ikke bare er ønskeligt, men helt nødvendigt, at kommunerne samarbejder om at udvikle folkeskolen. I den forbindelse understreger flere kommuner, at forpligtende kommunale netværk som partnerskabet rykker mere end uforpligtende. Der er enighed om, at det er afgørende, at Partnerskab om Folkeskolen er et ambitiøst projekt, der forpligter kommunerne. Mange kommuner har fremført, at en varighed på 3 år er minimum for et projekt af denne type, og at en stringent varetagelse af facilitatorrollen er afgørende for at skabe og fastholde engagement, fællesskab og fremdrift. Mødeformen i de administrative netværk og ved de politiske seminarer får stor ros af kommunerne. Det har været udbytterigt for deltagerne, at der har været tale om arbejdende møder, hvor man skulle forholde sig konkret til forskningsresultater og til hinandens erfaringer. Blandt de positive effekter af partnerskabet nævner kommunerne: PoF har fremmet større åbenhed mellem kommuner om udfordringer og erfaringer PoF giver konkret kendskab til arbejdet i andre kommuner, både på politisk niveau og på forvaltningsniveau PoF har aflivet myter om forskelle mellem øst og vest PoF fremmer refleksion via spejling kommuner imellem PoF udvider kommunernes netværk, hvilket understøtter udvikling 8
9 PoF har sat tydelige fælles mål, men tilladt, at kommunerne går ad forskellige veje mod målet PoF baner vejen for nye partnerskaber og samarbejder. Konkret har det været lettere at komme i gang med partnerskabsprojektet om dagtilbud, fordi sporene var lagt med PoF Blandt de opgaver, der kunne have været løftet bedre på partnerskabsniveau, nævner kommunerne: Samarbejdet mellem kommunerne mellem møderne har været for sporadisk og er kommet i gang for sent. Partnerskabets hjemmeside, der skulle fungere som informations- og dialogplatform, blev lanceret for sent. Netværk Siden efteråret 2007 har kommunerne i partnerskabet dannet en række netværk på forvaltningsniveau om temaer i relation til PoF s overordnede mål om at øge elevernes udbytte af undervisningen. Netværkene er blevet etableret på de deltagende kommuners initiativ, drives frem af kommunernes engagement og eksisterer så længe, deltagerne vurderer, de får et højt udbytte af samarbejdet. KL deltager i netværkene på lige fod med de øvrige deltagere. Netværk under Partnerskab om Folkeskolen Ledelse Netværket er opdelt i 5 temanetværk: 1. Ledelsesstruktur 2. Distriktsledelse mellem skoler og institutioner 3. Ledelse i forhold til skoleudvikling og kvalitet i undervisningen 4. Ledelsens kompetenceudvikling 5. Kvalitet i ledelse Antal deltagende kommuner 26 It 8 Evalueringskultur 13 Tosprogede elever 11 Den internationale dimension 7 Højt begavede børn 6 Ressourcetildeling, der understøtter inklusion 19 Indsamling og deling af viden er nøgleord, som har kendetegnet arbejdet i alle netværkene. Derudover har nogle netværk sat sig som mål at udarbejde produkter i form af notater mv., som både de deltagende kommuner og andre kan få glæde af. Nogle af de deltagende kommuner fremhæver betydningen af, at netværkene ligesom det overordnede partnerskab definerer et klart mål for arbejdet og meget gerne er produktorienterede. Deltagelse i netværkene bør være ligeså forpligtende som deltagelse i partnerskabet. Konkret kunne man i fremtidige projekter overveje at definere og eventuelt sammen udvikle netværkskompetencer, herunder færdigheder i at reflektere i fællesskab, så netværksmøderne ikke bliver reduceret til først hører vi min historie, og så hører vi din historie. 9
10 Nogle netværk er nedlagt igen efter få møder, de fleste ophører med afslutningen af det overordnede partnerskab, mens enkelte har ambitioner om at fortsætte i Hvem indgår i Partnerskab om Folkeskolen? På papiret indgår 34 kommuner og KL i PoF. Men hvem er det egentlig, som udgør partnerskabet i praksis? I partnerskabets første to år gav såvel forvaltningsrepræsentanter som politikere i de deltagende kommuner udtryk for at have stort udbytte af at mødes på tværs og drøfte aktuel viden, udfordringer og erfaringer. På et af de givende møder opstod tanken om, at det måske netop er dem, der har lejlighed til fysisk at mødes og diskutere, der har størst udbytte af partnerskabet. Herfra var der ikke langt til at stille forslag om, at de, der står med ansvaret for at implementere partnerskabets mål om at øge elevernes udbytte af undervisningen - skolelederne også skulle have mulighed for at mødes og drøfte udfordringer og erfaringer. Som sagt, så gjort. Et par kommuner greb straks stafetten og etablerede et datingbureau for skoleledere. Ideen var, at alle skoleledere i partnerskabskommunerne fik mulighed for at tilbringe to hele dage i selskab med en skolelederkollega fra en anden kommune: En dag på egen skole og en dag på besøg på den andens skole. Dagene skulle bruges på at lære af hinanden og sammen reflektere over nogle af partnerskabets store udfordringer, herunder spørgsmålet om, hvordan folkeskolen konkret kan arbejde med at udvikle elevernes kompetencer inden for kreativitet, innovation, samarbejde og problemløsning. I alt 160 skoleledere i partnerskabet greb muligheden og tog på date hos en kollega i perioden november 2008 februar februar 2009 mødtes ca. 200 skoleledere og 50 forvaltningsrepræsentanter fra partnerskabskommunerne til skoleledertræf i Odense. Dialogen fra de gensidige besøg fortsatte i større grupper på træffet, hvor også skoleledere, der ikke havde været på date, var med. Deltagerne fik input fra forskningen i form af oplæg fra professor Mads Hermansen fra CBS og professor Peter Mortimore fra England. Endelig fik mange af de deltagende skoleledere aftalt en forårsdate med en af de andre deltagere. De kommuner, der fik mest ud af initiativet, var dem, der deltog med mange skoleledere og hvor forvaltningen spillede en aktiv rolle i at facilitere og følge op på de gensidige besøg. Kommunernes interne organisering af partnerskabet forankring i forvaltningen og på skolerne Trods initiativet med skolelederdating og skoleledertræf er det i en række partnerskabskommuner sådan, at det i praksis er en mindre gruppe ledere og medarbejdere i kommunernes skoleforvaltning samt nogle skoleledere og enkelte lærere i nogle af kommunerne, der har profiteret mest af partnerskabet. I de kommuner, hvor der er etableret kommunale projekt- eller arbejdsgrupper, er det indtrykket, at flere har fået et udbytte end i kommuner, hvor man har fravalgt en lokal organisering omkring partnerskabet, eller hvor organiseringen ikke har fungeret optimalt. Flere kommuner nævner, at partnerskabet har givet indsigt i, hvordan man leder partnerskaber og netværk. Generelt giver kommunerne udtryk for, at det er givende at mødes med kommuner, der er gået anderledes til værks i organiseringen af partnerskabet end dem selv. 10
11 Den generelle erfaring er, at udbredelsen til skolerne (ledere, lærere og elever) i mange kommuner har været svag. Mange skoleledere og lærere har alene stiftet bekendtskab med partnerskabet i form af statusanalysen. En del kommuner beklager, at partnerskabet (endnu) ikke er blevet forankret på skolerne. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle kommuner har haft som mål, at projektet som sådan skulle forankres på skoleniveau. De deltagende kommuner giver udtryk for, at det er et kommunalt ansvar at implementere partnerskabet på skolerne. Det skal KL ikke tage ansvar for. 8. Erkendelser om ekstern formidling om partnerskabet Et af resultatmålene for Partnerskab om Folkeskolen har været at opnå medieomtale af partnerskabets løbende resultater som led i at styrke folkeskolens image og anerkendelsen af medarbejdernes indsats. Det har været særdeles vanskeligt at opnå dette mål, hvilket bl.a. skyldes, at de resultater, partnerskabet har opnået undervejs i projektet, primært har struktur- og proceskarakter: Resultaterne handler om partnerskabet som projekt og ikke om, at eleverne har opnået et større udbytte. De nationale medier er typisk ikke interesserede i denne type historier. Det er der til gengæld andre, der er: Partnerskabet har en meget interesseret følgegruppe med repræsentanter fra alle de nationale parter om folkeskolen samt forskningen. I løbet af projektperioden har KL s projektledere holdt flere oplæg for Skolestyrelsen, som er meget interesseret i partnerskabet, herunder ikke mindst i arbejdet med statusanalysen og de fire supplerende kompetencer KL s projektledere har holdt oplæg for deltagerne i et andet stort tværkommunalt projekt - Ungdomsuddannelse til alle - med deltagelse af ca. 40 kommuner Partnerne har afholdt et præsentationsseminar for kommuner, der ikke deltager i partnerskabet. Derudover er der gennemført en række formidlingsaktiviteter, herunder: Oprettelse af selvstændig hjemmeside med nyheder og relevante dokumenter, herunder 6 elektroniske nyhedsbreve Stand på Folkeskolesamling 2007 og Skolerigsdag 2009 Artikler i Danske Kommuner skrevet af hhv. projektlederne og Danske Kommuners journalister. Det, at så mange kommuner og KL er gået sammen om et fælles mål, har både de deltagende kommuner og KL i øvrigt kunnet anvende løbende i deres pressearbejde og øvrige interessevaretagelse. De lokale medier er mere interesseret i mindre historier end de nationale, og flere partnerskabskommuner har fokuseret på at formidle skolehistorier med reference til partnerskabets arbejde. I mange tilfælde har indsatsen resulteret i en hyppigere og mere positiv dækning i lokalpressen. KL s kontaktudvalg på børne- og kulturområdet drøftede i juni 2009, hvilken form for viden kommuner, som ikke er med i eksempelvis Partnerskab om Folkeskolen, har behov for om projektet. Tilbagemeldingen var, at der er behov for korte, klare anbefalinger, som helst præsenteres mundtligt 11
12 og med mulighed for dialog, fx på et halvdagsmøde. Derudover er det relevant at inddrage resultater og erfaringer fra KL-projekter i netværk for kommunale chefer. Pjecer og mails er ikke optimale formidlingsformer. KL hverken kan eller skal forankre projekterne lokalt. Det er en kommunal opgave. I forbindelse med projekter kan det være en fordel at inddrage kommunikationsrådgivning tidligere i processen. Det bør overvejes, hvorvidt det givne projekt skal præge den nationale debat eksplicit. Partnerskabets budskaber og indhold har præget andre aktører på området, og i debatter argumenteres der ofte for centrale partnerskabselementer som forskning, rum til de dygtige lærere og et bredere fokus end blot det fagfaglige. I kommende projekter kan det være en fordel at tænke i at skabe konkrete resultater, der kan sælges til de nationale medier. Konkrete undersøgelser og historier koblet med udtalelser og vinkler fra lærere og elever er attraktive i den sammenhæng. 9. Aktuelle forandringsbehov for folkeskolen I forlængelse af erkendelserne om, hvor og hvordan partnerskabet har gjort en forskel, har partnerne vendt spørgsmålet om, hvilke forandringsbehov for folkeskolen og samarbejdet om den, der står klarest frem. To spørgsmål rejser sig: 1) Hvordan kan partnerskabets erkendelser om, hvad der skal til for at fremme, at eleverne får et øget udbytte af undervisningen, omsættes i ændret praksis på politisk niveau, i forvaltningen, hos skoleledelsen og i undervisningen? 2) Hvordan vil den enkelte kommune kunne arbejde videre hvad er næste skridt? Det, der umiddelbart står tydeligst frem fra drøftelserne, er et behov for at sætte fokus på kvaliteten af almenundervisningen. Spørgsmålet lyder: Hvordan fastholder og udvikler vi en folkeskole, der bygger på fællesskabet og samtidig imødekommer og udfordrer og motiverer hver enkelt elev til at lære mest muligt? Politikerne i partnerskabet har givet klart udtryk for, at det er et spørgsmål, der bør udfordres i et forpligtende samarbejde mellem kommunerne og KL og med inddragelse af forskning. Den kommunale dagsorden bør i den forbindelse sættes endnu tydeligere. Konkret vurderer flere kommuner, at det vil være relevant at se nærmere på, om der skal helt nye typer af løsninger til for at fange og fastholde alle elever, også drengene. Det kan fx være: Et andet undervisningsindhold en kritisk vurdering af fagrækken samt en mere fleksibel og differentieret organisering og tilrettelæggelse af undervisningen. I centrum står fællesskabet og det kompetente barn. Målet er den kompetente borger. Den store ramme er fællesskabet i det globale samfund En anden inddragelse af it fokus på børns læring i informations- og vidensamfundet En anden kobling mellem folkeskolen og civilsamfundets evne til at skabe læring Et ændret fokus på måling, dvs. nye overvejelser om, hvad der er vigtige genstandsfelter for måling. Når forskning fx viser, at tilhørsforhold, fællesskab, glæde og velbefindende har af- 12
13 gørende betydning for børns læring, bør der sættes kræfter ind på at måle på disse vigtige parametre En fordomsfri og åben drøftelse af, hvad der er god undervisning hvad er det gode lærerhåndværk og det fornemste lærerideal anno 2009 og ind i fremtiden. Den seneste forskning peger på, at kompetencer inden for relationer, ledelse af undervisning samt almen- og fagdidaktik er uomgængelige nøglekompetencer hos lærerne i dagens folkeskole. En sådan drøftelse fordrer derfor bl.a. en diskussion af lærernes kompetenceudvikling. I tilknytning til behovet for fokus på almenundervisningen peger flere kommuner også på relevansen af at arbejde mere i dybden med de fire supplerende kompetencer, partnerskabet fremhæver, nemlig kreativitet, problemløsning, samarbejde og innovation. Her er der bl.a. behov for: En bedre fælles forståelse af de fire kompetencer og af deres indbyrdes forhold samt forhold til fagene Mere fokus på den alsidige udvikling: afklaring, dokumentation og opfølgning At professionalisere arbejdet med den alsidige udvikling At arbejde systematisk med de fire kompetencer og måle, om det har positiv indflydelse på det faglige niveau Derudover peger kommunerne på en række øvrige forandringsbehov, som alle kan sættes i relation til arbejdet med almenundervisningen, fx: Mindre eksklusion og mindre specialundervisning Udvikling af skoleledelse med fokus på ledelse af faglig kvalitet Rekruttering til og udvikling af læreruddannelsen samt efter- og videreuddannelse af lærere 10. Aktuelle forandringsbehov for det kommunale samarbejde om folkeskolen Den politiske styregruppe for Partnerskab om Folkeskolen har udtrykt et klart ønske om at holde KL og hinanden fast på det forpligtende samarbejde om folkeskolen. Gerne med et endnu tydeligere kommunalpolitisk fokus, der både kan spille op imod og sammen med den landspolitiske dagsorden på skoleområdet. Derudover fremhæver en række politikere og forvaltninger, at der fortsat er behov for et fælles dokumentationsredskab som statusanalysen, evt. i en videreudviklet form. Andre formulerede ønsker til et fortsat samarbejde er: Forpligtende netværk, der genererer og deler viden Forankring i skolelederniveauet KL som facilitator. Mange af de behov, der er formuleret i forhold til det fremtidige kommunale samarbejde, svarer til initiativer og samarbejdsformer, der er afprøvet med Partnerskab om Folkeskolen. Der udestår stadig en konkret og fremadrettet drøftelse af, hvordan nye, endnu ukendte tværkommunale samarbejder kan organiseres. Hvordan kan sådanne samarbejder se ud? Hvad skal der til? 13
14 Partnerskabet har gennem projektet i stigende grad intensiveret drøftelsen af innovation på folkeskoleområdet. Kommunerne er parate til at opstille hypoteser inden for pædagogik og unde r- visning og afprøve dem i netværk mellem skoler og mellem kommuner. Man vil gerne eksperimentere og udvikle evne til at beskrive prototyper og efterprøve dem i gensidigt forpligtende samarbejde. Kommunerne vil forsøge at luge ud i det, der ikke virker, og man er bevidst om, at man i nogen grad må handle for at komme til at tænke: Ord koger ikke ris. Men kommunerne ved også, at det er en forudsætning, at der er et bredt ejerskab til, at det er nødvendigt at ændre praksis, og at forandringen skal være meningsfuld. Derfor vil kommunerne arbejde på at skabe en kultur, hvor ildsjæle får plads, samt hvor ledere og medarbejdere undrer sig og løbende stiller spørgsmålstegn ved sin egen, kommunens og skolens praksis. 14
Partnerskab om Folkeskolen. Kort og godt
Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Kommuneforlaget A/S 1. udgave, 1. oplag 2009 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design:
Læs merePartnerskab om folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om folkeskolen Aftale mellem 35 kommuner og KL 2007-2009 Baggrund Der er i disse år stort fokus i kommunerne på at styrke fagligheden i folkeskolen. Der er også vedtaget
Læs mereS A M M ENLIGNET MED 200 7
S TATUSANALYSEN 2009 S A M M ENLIGNET MED 200 7 R E SULTATER OG TENDENSER 1. Om statusanalysen i Partnerskab om Folkeskolen... 2 2. Mere glæde og tryghed... 3 3. Bedre læsekompetencer... 4 4. Udfordrende
Læs merePartnerskab 2. Politisk seminar okt COK, Den Kommunale Højskole, Kystvej, 8500 Grenå, tlf
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab 2 Politisk seminar 30.-31. okt. 2007 COK, Den Kommunale Højskole, Kystvej, 8500 Grenå, tlf. 8959 5959 Formål med seminaret Partnerskab om Folkeskolen er nu ved at
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereKL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole
KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole Indledning KL inviterede i foråret 2014 alle kommuner til et samarbejde om at realisere en ny folkeskole. Formålet med samarbejdet er at udvikle politisk og
Læs mereSamarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015
Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereLedelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?
Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereForslag til indsatsområde
D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -
Læs mereDet er påkrævet at sætte fokus på området. Kommunerne og KL går derfor sammen om projekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud.
Projektbeskrivelse: God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud 1. Baggrund I Danmark er størstedelen af børn i alderen 1-6 år i dagtilbud. Det giver rige muligheder for at sætte ind i forhold til det enkelte
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereProjektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud
Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereProjektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud
Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005
Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereErfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed
Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om
Læs mereGod kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Møde i KL den 19. marts 2009
God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Møde i KL den 19. marts 2009 Hvem er vi? Hvem er vi Baggrund Høje dækningsgrader 5-10% har behov for særlig støtte Børnemiljøvurderinger Sprogvurderinger Dagtilbudslovens
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereIMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN
IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN Version 1 Marts 2017 Side 1 of 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...3 Formål med projektplanen...4 Generel Projektinformation...4 Baggrund...5 Holstebro Kommunes
Læs mereBørne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud
Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune
Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereLedelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereKvalitetsudvikling på skoleområdet
Kvalitetsudvikling på skoleområdet Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Baggrund... 2 2. Kontraktstyring på skoleområdet... 2 2.1 Kontrakten som styringsredskab... 2 2.2 Styringskæden... 3 2.3 Skolelederkontrakt...
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs merePartnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen
Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1
Læs mereTosprogede børn og unge
FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDE Tosprogede børn og unge Definition og afgrænsning af indsatsområdet I Partnerskab om Folkeskolen har 34 kommuner og KL sat sig som mål at øge elevernes udbytte af undervisningen.
Læs mereFælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler
Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereSamarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud
P R O J EKTBESKRIVELSE Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud Baggrund Dagtilbuddene spiller en afgørende rolle i
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereWorkshop om kommuners og skolers aktuelle arbejde med at skabe en ny overbygning. Nye veje i folkeskolens overbygning
Workshop om kommuners og skolers aktuelle arbejde med at skabe en ny overbygning Nye veje i folkeskolens overbygning - kommunerne er i fuld gang! Hvornår er overbygningen en succes? Hvad gør kommunen/skolen
Læs mereningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv
Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE
ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.
Læs mereDet åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer
Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...
Læs mereNy skole Nye skoledage
Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereBaggrund & forudsætninger
1 Afbureaukratisering Undringspatruljen i Roskilde Kommune Baggrund & forudsætninger Direktionen har bedt om et oplæg til, hvordan Roskilde Kommune kan arbejde med afbureaukratisering med inspiration fra
Læs mereKommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger
Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:
Læs mereKommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring
Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereStyrk Sproget. Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer. September 2015 Side 1
Styrk Sproget Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer Side 1 Formål med dagen At sætte fokus på ledelse og organisering af sprogmiljøer. Udvikling og forankring gennem løbende
Læs mereFå fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune
Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog
Læs mereFaglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015
Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereGuide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Læs merePixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet
Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Maj 2010 Kommunalt forbrug, budget 2010 Fordeling af serviceudgifter på sektorområder Kilde: Danmarks Statistik og KL (egne tal),
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereHoldningsnotat - Folkeskolen
Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,
Læs mereMasterplan for implementering af folkeskolereformen
1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 08-12-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen
Læs mereResultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016
Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den
Læs mereSkovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune
Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mereEvalueringsdesign for realisering af skolereformen
GLADSAXE KOMMNE Skoleafdelingen Den 17. oktober 2014 Mads Aagaard og Kasper Willems Evalueringsdesign for realisering af skolereformen Den 19. marts 2014 besluttede Byrådet grundlaget for Realisering af
Læs mereResultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg
Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereGrøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling
Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere
Læs mereNOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2
NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereJobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune
Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil
Læs mereMobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)
VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II
Læs mereVurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet
Læs mereMålrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Læs mere