Potentielle regionaløkonomiske effekter ved etablering af sommerhuse i yderområder

Transkript

1 MILJØMINISTERIET SKOV- OG NATURSTYRELSEN LANDSPLANAFDELIN GEN Arbejdsnotat Potentielle regionaløkonomiske effekter ved etablering af sommerhuse i yderområder Analysen er udført af Oxford Research for Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanafdelingen Forfatter: Fejl! Ukendt argument for parameter. Sidst gemt: Fejl! Ukendt argument for parameter. Sidst udskrevet: Fejl! Ukendt argument for parameter. Revision: Fejl! Ukendt argument for parameter. Antal sider: 1

2 Kolofon Potentielle regionaløkonomiske effekter ved etablering af sommerhusområder i yderområder Udarbejdet af Oxford Research for Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanafdelingen Print Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen København ISBN Elektronisk Januar Forfatter: Fejl! Ukendt argument for parameter. Sidst gemt: Fejl! Ukendt argument for parameter. Sidst udskrevet: Fejl! Ukendt argument for parameter. Revision: Fejl! Ukendt argument for parameter. Antal sider:

3 Forord I Landsplanredegørelsen og Den Regionale Vækststrategi, offentliggjort i maj 2003, er der udpeget en række områder, som kræver en særlig indsats for at kunne bidrage til væksten og balancen i Danmark. Det er geografiske udkantsområder, som har svært ved at følge med væksten i resten af landet; områder som måske har andre forudsætninger og vækstvilkår, og som derfor har brug for særlig opmærksomhed. En af mulighederne er, at satse på sommerhuse. Turisme er en af de store erhvervsøkonomiske indtægtskilder i Danmark som helhed, og sommerhusturisme er en væsentlig kilde til beskæftigelse og indtjening i regionerne uden for de større byer. Spørgsmålet er: Kan etablering af flere sommerhusområder i udkantsområderne være en af de kilder til vækst, som udkantsområderne kan støtte sig til i de kommende år? Miljøministeriet overvejer, hvordan mulighederne kan understøttes ved at åbne op for bebyggelse i kystnærhedszonen i de pågældende områder. I den forbindelse har ministeriet taget initiativ til, at der udarbejdes en analyse og vurdering af de lokal- og regionaløkonomiske konsekvenser. Med lokal- og regionaløkonomiske effekter menes primært effekten på jobskabelsen og indtjening for kommunens og regionens offentlige og private virksomheder. Undersøgelserne er gennemført oktober-december 2003 af et projektteam bestående af Simon Schou og Bjarne E. Jensen, Oxford Research. Begrænsninger og præmisser er blevet opstillet før projektets start, og undersøgelserne er gennemført med fuld uafhængighed fra opdragsgiver. Dette er til dato den mest dybdegående analyse af økonomiske effekter af sommerhusturisme i Danmark. Det skal understreges, at der fremdeles er tale om vurderinger baseret på mange præmisser og hypoteser. Undersøgelserne inddrager væsentligt flere variable og vægtninger samt hviler på mere detaljeret faktuel viden om de pågældende regioner, end der tidligere er set anvendt i lignende undersøgelser. Endvidere er der gennemført telefoninterview med et meget stort antal regionale eksperter fra kommunernes planafdelinger, kommunernes økonomiafdelinger, skatteregionerne, byggefirmaer, entreprenørfirmaer, tømrerfirmaer, ingeniørfirmaer, tømrerhandler, ejendomsmæglerfirmaer, turistbureauer, udlejningsbureauer, sommerhusejere og andre med lokal/regional ekspertise. Der skal her lyde en samlet tak til alle der har bidraget til undersøgelsen. Oxford Research Januar

4 Indholdsfortegnelse Sammenfattende konklusioner...5 Kapitel 1. Introduktion Metode Valg af regioner og det fleksible regionsbegreb Forskellige scenarier Forudsætninger for analysen Kapitel 2. Resultater Vurdering af effekter Totale resultater fra de 3 regioner Lokal- og regionaløkonomiske konsekvenser Uddybende analyse af resultater Udgifter i forbindelse med yderligere sommerhusudstykninger Kapitel 3. Strategiske fokusområder Samlet overblik over regionale forudsætninger Udvalgt sommerhusstatistik Lolland: Forudsætninger & beregninger Djursland: Forudsætninger & beregninger Ringkøbing: Forudsætninger & beregninger Litteraturliste

5 Sammenfattende konklusioner Denne rapport analyserer de forventede økonomiske virkninger af udlæg af nye sommerhusgrunde i tre områder, Lolland, det nordøstlige Djursland (Grenaa) og den midterste del af den jyske vestkyst (Lemvig og Ulfborg-Vemb kommuner). Rapportens talmateriale er dels baseret på statistiske data fra bl.a. Danmarks Statistik og Danmarks Turistråd og dels på oplysninger fra kommuner, fra private erhvervsdrivende i området, ejendomsmæglere, byggefirmaer, udlejningsbureauer med flere. Rapporten fokuserer på effekterne af udlæg og byggeri af nye sommerhuse i form af jobskabelse og indtægter til det private erhvervsliv samt til kommuner og amter. Der gives en vurdering af markedspotentialet hvor mange sommerhuse der reelt er efterspørgsel efter. I analysen af det økonomiske og beskæftigelsesmæssige potentiale skelnes mellem engangseffekterne, fx i forbindelse med selve opførelsen af nye sommerhuse, og varige effekter, fx i form af indtjening ved udlejning af sommerhuse i en lang årrække og øget omsætning for lokale handlende og serviceydere. Rapporten konkluderer, at: der uden tvivl er markedspotentiale i at etablere flere sommerhuse i de undersøgte udkantsområder, der uden tvivl er positive regionaløkonomiske effekter ved at etablere flere sommerhuse i de undersøgte områder, effekterne varierer væsentligt fra område til område afhængigt af dels efterspørgselspresset (fx fordi nogle områder er mere attraktive end andre) dels bredden i det lokale erhvervsliv (fx fordi nogle områder har færre kvalificerede håndværkere til at gennemføre byggeri og service). Derfor vil effekterne nogle steder være relativt beskeden, de økonomiske effekter af udlæg af sommerhusgrunde ikke kan generaliseres. Hvor der kan være markedspotentiale i ét område, kan potentialet være anderledes i andre områder. Og potentialet for de økonomiske effekter vil ligeledes varige væsentligt, det økonomiske potentiale kan påvirkes af de lokale myndigheder. Eksempelvis kan restriktioner på byggeformer indirekte favorisere lokale leverandører med den relevante ekspertise. Samtidig kan udvikling af det samlede sommerhusprodukt (markedsføring samt naturmæssige og kulturelle attraktioner) medvirke til at øge markedets interesse sådan at efterspørgslen stiger, priserne stiger, og der tiltrækkes mere købedygtige segmenter som også kan bidrage til større varige effekter. Beregningerne tager udgangspunkt i gennemsnitsvurderinger for de nævnte områder og altså ikke i et helt konkret sommerhusområde. Da der samtidig er tale om vurderinger af en potentiel fremtidig udvikling, hviler beregningerne for de enkelte områder på mange forudsætninger og er derfor naturligvis forbundet med en del usikkerhed. 5

6 Hovedresultater Rapportens resultater viser, at der kan forventes positive regionaløkonomiske effekter ved at udlægge nye sommerhusgrunde. Antallet af nye, varige arbejdspladser forventes at være ca. 30 på Lolland, mod 70 på Djursland og 190 ved vestkysten. Også antallet af midlertidige jobs knyttet til udstykningen og salget af grundene og til opførelsen af sommerhusene vil variere kraftigt, fra 90 på Lolland til 770 ved vestkysten. De vigtigste regionaløkonomiske effekter af udstykning af sommerhusgrunde i de tre undersøgte områder er vist i nedenstående tabel. Hovedresultater. Regionaløkonomiske effekter ved udlægning af sommerhusgrunde i tre områder. Markedets aktuelle efterspørgsel på sommerhuse Lolland Nordøstdjurs Lemvig/Ulfborg -Vemb Midlertidige effekter Antal jobs Indtjening for erhvervsliv og grundejere 13,5 mio.kr 49 mio. kr. 126 mio. kr. Kommunale indtægter 11 mio. kr. 31 mio. kr. 80 mio. kr. Lokalområdernes andel af de samlede, midlertidige investeringer 1 12 pct. 19 pct. 29 pct. Varige effekter Antal jobs Indtjening for erhvervsliv og grundejere 3 mio. kr./år 7 mio. kr./år 19 mio. kr./år Kommunale indtægter 5 mio. kr./år 11 mio. kr./år 26 mio. kr./år Lokalområdernes andel af de samlede varige investeringer 29 pct. 30 pct. 30 pct. Forskellene på effekterne i de enkelte områder hænger sammen med følgende forhold: Markedets aktuelle efterspørgsel efter grunde/sommerhuse varierer fra område til område i landet. Af de tre områder er efterspørgslen størst ved vestkysten, og der kan derfor hurtigt sælges flest grunde i det område. Markedets aktuelle efterspørgsel er mindre i de to andre områder. Lokale håndværkere vil stå for en større del af byggeriet på vestkysten end de andre to områder. Grunde og huse vil være billigst på Lolland. Antallet af overnatninger pr. sommerhus og år vil være højest ved vestkysten. Det kan måske forekomme overraskende, at lokalområderne opsuger en forholdsvis mindre del af de samlede investeringer. Det hænger sammen med flere ting: For det første går en stor del af byggeaktiviteterne til tidligere omsætningsled; hele pct. trækkes dermed væk fra lokalområdet. For det andet går en stor del til lønmodtagere 1 Det drejer sig både om indtægter hos erhvervsliv/lønmodtagere og lokale kommuneskatter 6

7 og skatteindtægter i andre dele af landet, ligesom statsskatten og momsen også spiller en væsentlig rolle. Effekterne varierer stærkt fra område til område, på grund af de specifikke lokale forudsætninger. Undersøgelserne viser følgende resultater og forskelle: Vedvarende investeringer. På Lolland skal der 18 udstykninger til for at generere omsætning hos lokal handel og service, svarende til at der skabes et vedvarende lokalt job, på Djursland skal der otte - ni udstykninger til en vedvarende arbejdsplads, mens der kun skal ca. fem udstykninger til at skabe et vedvarende job ved vestkysten i Ringkøbing Amt. Midlertidige investeringer. Der er relativt store forskelle på antal arbejdspladser, som sandsynligt genereres i området i selve etableringsfasen ved etablering af nye sommerhuse. Hvor fem udstykninger skaber en lokal engangsarbejdsplads på Lolland, skaber lidt over to udstykninger en engangsarbejdsplads på Djursland, mens der kun skal lidt over én udstykning til at skabe midlertidig beskæftigelse til en person ved Vestkysten. Den skønnede efterspørgsel vurderes at være 500 udstykninger på Lolland, 600 på Djursland og 1000 i området ved vestkysten. Da der således er forskelligt potentiale mht. mængden af udstykninger, og hver udstykning endvidere giver ret forskellige økonomiske effekter på både kort og langt sigt i de tre regioner, ser vi betydelige forskelle i, hvor mange nye arbejdspladser der kan genereres i de enkelte regioner. Samlet kan der potentielt skabes ca. 770 engangsarbejdspladser og ca. 190 vedvarende arbejdspladser i området ved vestkysten. På Djursland er der potentiale for ca. 260 nye engangsarbejdspladser og ca. 70 vedvarende arbejdspladser. Potentialet på Lolland ligger på ca. 90 engangsarbejdspladser og omkring 30 vedvarende. Udover den genererede beskæftigelse kan effekterne gøres op i øget nettoindtægt hos private virksomheder, grundejere og sommerhusejere. På Lolland vil hver udstykning således skabe engangsindtægter for ca kr. hos de lokale virksomheder og grundejere og vedvarende indtægter for hos det lokale erhvervsliv. På Djursland skabes der engangsindtægter for ca kr. fordelt på erhvervsliv og grundejere, og vedvarende indtægter for Ved vestkysten ligger niveauet på ca i engangsindtægter og ca i vedvarende indtægter. Indtægter, som genereres uden for amtet, hvor sommerhusene ligger, er ikke medregnet, idet der her fokuseres på udkantsområderne. De offentlige indtægter på lokalt og regionalt niveau får også gevinster af øget sommerhusturisme. En ny sommerhusudstykning vil give en vedvarende indtægt til de lokale kommunekasser på Lolland 2 på ca Samme indtægt ligger for Djurslands vedkommende på ca , mens vestkystkommunerne kan forvente ca De vedvarende årlige indtægter per udstykning ligger på ca i Storstrøms Amt, i Århus Amt og i Ringkøbing Amt. Med hensyn til forskellene i offentlige engangs- 2 Der skelnes ikke mellem, hvilke af lokalområdets kommuner der får del i indtægten. 7

8 indtægter er de især markante i forhold til de lokale kommuner. Der kan således forventes ca på Lolland, på Djursland og ca ved vestkysten. Det samlede indtryk er altså, at der uafviseligt er positive økonomiske og beskæftigelsesmæssige effekter ved at åbne op for yderligere etablering af sommerhuse i alle de tre udkantsområder, som er undersøgt i denne rapport. De markante forskelle mellem områderne indikerer imidlertid en udfordring til de enkelte områder, som måtte ønske at etablere flere sommerhus. For det første har de lokale/regionale myndigheder en væsentlig opgave i at sikre de mest optimale rammebetingelser for at få det bedste ud af at åbne op for flere sommerhuse. For det andet indikerer de store forskelle på effekter, at der kan være væsentlige perspektiver i at undersøge, hvilken placering der vil være mest optimal. Forudsætninger Resultaterne hviler på en række forudsætninger, herunder om antallet af sommerhusudstykninger og andelen af grundene, der bebygges. Og for de varige effekters vedkommende tillige forudsætninger om hvor mange af husene, der udlejes, og om serviceudbuddet i lokalområdet. De vigtigste af forudsætningerne er: Efterspørgslen på sommerhusgrunde: Rapporten vurderer på baggrund af oplysninger fra lokale ejendomsmæglere og kommuner, at der vil være efterspørgsel efter 500 sommerhusgrunde på Lolland, 600 i Nordøstdjursland og 1000 i de to nævnte kommuner ved den jyske vestkyst. Udstykkes flere grunde, vil de formentlig først kunne sælges efter en længere ventetid, afhængigt af deres lokale placering. Dette er den helt centrale forudsætning, og den hviler bl.a. på de nuværende gunstige lånemuligheder såvel som de seneste års voldsomme stigninger i sommerhuspriserne. Antal sommerhuse: Det forventes på samme baggrund, at alle grunde på Djursland og ved vestkysten vil blive bebygget i løbet af 3-4 år, mens det kun vil gælde 60% af grundene på Lolland; her vil nogle grunde ligge ubebygget hen i håb om, at en fast Femern Bælt forbindelse vil skabe en øget efterspørgsel fra tysk side. Byggeriet af sommerhusene: Det forventes at en meget varierende andel af byggeaktiviteterne vil blive foretaget af lokale håndværkere. Undersøgelserne inddrager ret detaljerede oplysninger fra lokale aktører. Endvidere er der gennemført telefoninterview med et meget stort antal regionale eksperter fra eksempelvis lokale sommerhusejere, byggefirmaer, entreprenørfirmaer, tømrerfirmaer, ingeniørfirmaer, tømrerhandler, ejendomsmæglerfirmaer. Derfor må vurderingerne opfattes som ret pålidelige. Men hvordan byggeaktiviteterne i praksis vil fordele sig i fremtiden, kan ikke siges med sikkerhed. Udlejning af sommerhusene: Det forventes, at et flertal af de nyopførte huse (80% ved vestkysten, 60 % de andre steder) vil blive lejet ud i lange perioder. Det er et mindretal af husene, som alene vil blive brugt af sommerhusejerne. Denne forudsætning har stor betydning for vurderingen af de varige regionaløkonomiske effekter, idet der normalt foretages langt flere overnatninger i huse, der lejes ud, end i huse, der alene bruges af ejeren. Sommerhusgæsternes lokale forbrug og det lokale serviceudbud: Rapporten forudsætter, at 70 pct. af sommerhusgæsternes efterspørgsel tilfredsstilles af et lokalt udbud. Dette tal stammer fra en tidligere gennemført undersøgelse. Det må dog forventes, at forbruget reelt vil variere fra et område til et andet. Serviceudbuddet varie- 8

9 rer stærkt lokalt inden for hvert af områderne, og der vil derfor være store forskelle på den lokale gevinst i form af omsætning, indtjening og jobskabelse. Kun en detaljeret analyse kan derfor vise, hvilke lokaløkonomiske effekter, der vil opstå ved udstykning på den enkelte lokalitet. Analysens centrale fokus er lagt på effekterne i lokalområdet/regionen. De virkninger, udlæg af sommerhusgrunde og byggeri af nye sommerhuse vil få i det øvrige land og for nationaløkonomien som helhed, behandles ikke med samme detaljeringsgrad. Rapporten er afgrænset til at behandle de økonomiske effekter af nye sommerhusområder; de virkninger, som etablering af sommerhuse i de pågældende områder vil have på naturen, indgår eksempelvis ikke. 9

10 10

11 Kapitel 1. Introduktion I perioden mellem 1960 og 1977 blev en stor del af Danmarks nuværende sommerhuse bygget. Den kraftige byggeaktivitet førte til, at der i 1977 blev udstedt et landsplandirektiv (sommerhuscirkulæret), som generelt forbød udlægning af nye sommerhusområder i de kystnære områder. I 1981 blev denne geografiske afgrænsning defineret som en særlig beskyttelseszone på 3 km. langs kysterne. Begrebet kystnærhedszonen blev først fastlagt med kystcirkulæret fra Men den geografiske afgrænsning svarede i princippet til beskyttelseszonen fra 1981, og reelt har det derfor ikke været tilladt at udlægge sommerhusområder i Danmark siden Der kan således godt ligge ubebyggede sommerhusgrunde indenfor kystnærhedszonen, men de vil i givet fald være udlagt før Danmark er i planlægningsmæssig forstand opdelt i byzoner, landzoner og sommerhuszoner. I praksis drejer udlægning af nye sommerhuszoner sig derfor om at ændre zonestatus for et areal, der på nuværende tidspunkt er defineret som landzone. Denne rapport sammenfatter resultaterne af en analyse af de potentielle lokal- og regionaløkonomiske perspektiver, der ligger i at udlægge nye sommerhuszoner indenfor den eksisterende kystnærhedszone. En ting er at planlægge nye sommerhuszoner, men hvorvidt der i praksis vil blive udstykket, byggemodnet, bygget og i sidste instans, hvordan sommerhusene vil blive benyttet, er helt afhængigt af markedskræfterne. Undersøgelserne fokuserer med andre ord på de potentielle økonomiske effekter af at give mulighed for yderligere udstykning af sommerhusgrunde. Baggrunden er detaljerede regionale markedsundersøgelser af udbud, efterspørgsel og potentialet for nye udstykninger. Der er udvalgt tre områder i Danmark som modelregioner. Undersøgelserne viser, at effekterne varierer væsentligt i den danske geografi. Ligeledes differentieres mellem forskellige former for sommerhuse og effekter fordelt på jobskabelse og omsætning samt fordelt på hhv. privat- og kommunaløkonomiske effekter. På basis af de samlede vurderinger estimeres de lokal- og regionaløkonomiske investeringer. Hensigten er at identificere de regionaløkonomiske perspektiver. Perspektiveringen vil endvidere fokusere på, i hvilket omfang regionale/lokale aktører kan bidrage til at styrke de positive perspektiver Metode De vigtigste elementer i vurderingen af de økonomiske effekter af sommerhuse omfatter udstykning, byggemodning, byggeri og daglig benyttelse af sommerhuse. Til denne undersøgelse har vi udviklet en forståelsesramme for at kunne overskue de forskellige mekanismer og give et kvalificeret bud på de samlede økonomiske effekter. Ud fra forståelsesrammen har vi udarbejdet et større regneark, der gør os i stand til at vurdere fordelingen af de forskellige investeringer. Der skelnes mellem engangsinvesteringer og vedvarende investeringer: Engangsinvesteringerne dækker udstykning, byggemodning, salg af sommerhusgrund og byggeri af sommerhuse. Vi forestiller os en sommerhusejer, som køber 3 I analysen indgår ikke, hvilke effekter etablering af sommerhuse i de pågældende områder vil have på naturen. 11

12 en sommerhusgrund, og den investering deles ud på de udgifter den oprindelige grundejer har haft med at udstykke og byggemodne grunden, samt den avance grundejeren får i forbindelse med salget. Derefter foretager den nye grundejer en yderligere investering, idet han sætter byggeriet af sommerhuset i gang. Som nedenstående figur viser, laver vi en yderligere lokal- og regionaløkonomisk opdeling af de forskellige investeringer. Investeringerne i byggearbejdet opdeler vi indenfor materialeudgifter eller tidligere omsætningsled, lønninger og indtægter i virksomheden. 4 Både indtægter og lønninger har vi medtaget til vores regionaløkonomiske beregninger og de bliver beskattet i henhold til de lokaliseringsmæssige forudsætninger. Den andel der går til tidligere omsætningsled, har vi ikke medtaget i vores lokal- og regionaløkonomiske resultater. Figur 1.1: Engangsinvesteringer Udvikling af sommerhusgrund og byggeri af sommerhus Investeringens fordeling Lokal- og regionaløkonomisk fordeling Avance/frigørelse Beskatning Nettoindtægt hos grundejer Sommerhusejernes investering Udstykning Byggemodning Salg Byggeri Material eudgifter Tidligere omsætningsled Materialeudgifter Tidligere omsætningsled Nettoindtægt Nettoløn Beskatning Nettoindtægt Nettoløn Beskatning Vedvarende investeringer dækker de investeringer, der er forbundet med den daglige drift og den daglige benyttelse af sommerhusene. En del af investeringer kommer således fra sommerhusejerne, mens en del kommer fra sommerhuslejerne. I nedenstående figur har vi skitseret den lokal- og regionaløkonomiske fordeling tilsvarende figuren for engangsinvesteringer. 4 Indtægter i virksomheden dækker alle regnskabsposter undtaget materialeudgifter, underentrepriser (delvist) og lønninger. Samlet dækker indtægter således over poster, vi definerer som investeringer i virksomheden, de skaber ikke nødvendigvis arbejdspladser, men kan være med til at betale af på gæld eller skabe udviklingsorienterede tiltag. I praksis har vi lavet en separat opdeling indenfor forskellige sektorer baseret på Statistikbankens regnskabsstatistik. Talmaterialet og den nøjagtige fordeling bliver beskrevet i bilagsmaterialet under beskrivelsen af Lolland. 12

13 Figur 1.2: Vedvarende investeringer Fra sommerhusejere og sommerhuslejere Fordeling Lokal- og regionaløkonomisk fordeling Sommerhusejere Sommerhuslejere Ejendomsskat Vedligeholdelse Forbrug Material eudgifter Tidligere omsætningsled Material eudgifter Tidligere omsætningsled Beskatning Nettoindtægt Nettoindtægt Beskatning Beskatning Nettoløn Nettoløn Udlejningsbureauer Beskatning Nettoindtægt Nettoløn Udlejningsindtægter Beskatning Nettoindtægt Kilde: Selvudviklet model Kilder Regnearket er blevet fodret med specifikke regionale forudsætninger, fordi de konkrete effekter varierer i væsentlig grad fra område til område. Disse forudsætninger bliver præsenteret og indgående behandlet i de medfølgende bilag. En del af forudsætningerne er baseret på beregninger ud fra statistisk materiale fra Danmarks Statistik, Danmarks Turistråd og andre instanser. Derudover har vi været i telefonisk kontakt med et stort antal regionale eksperter fra kommunernes planafdelinger, kommunernes økonomiafdelinger, skatteregionerne, byggefirmaer, entreprenørfirmaer, tømrerfirmaer, ingeniørfirmaer, tømrerhandlere, ejendomsmæglerfirmaer, turistbureauer, udlejningsbureauer og andre med lokal/regional ekspertise. Ud fra ovenstående samtaler/interviews har vi skabt nogle kvalificerede skøn over de faktorer, det ikke umiddelbart var muligt at belyse ud fra statistisk materiale. Følgende er eksempler på spørgsmål, som vi har udarbejdet skønnede svar på for hver regional case: Hvad koster det i gennemsnit at byggemodne en grund? Hvor er håndværkerne typisk lokaliseret? Hvor stor andel af de kommende ejere vil være lokale? Hvilken type huse vil mest sandsynligt blive bygget? Hvor mange nye sommerhuse er der efterspørgsel efter i regionen? Hvor stor andel af de nye huse vil blive udlejet? Og i hvor stort omfang vil de udlejes til forskellige nationaliteter? Dette er til dato den mest dybdegående analyse af økonomiske effekter af sommerhusturisme i Danmark. Denne undersøgelse inddrager væsentligt flere variable, vægtninger hviler på mere detaljeret faktuel viden om de pågældende regioner, og langt flere informanter indgår som grundlag for vurderingerne. Det skal imidlertid understreges, at der fremdeles er tale om vurderinger baseret på mange præmisser og hypoteser. 13

14 1.2. Valg af regioner og det fleksible regionsbegreb Udgangspunktet for vores valg af regioner har været de af regeringen udpegede udkantsområder. Følgende 3 regioner er valgt, ud fra kriteriet om at dække et bredt spektrum af sommerhusområder. Ringkøbing: Vestkysten i Ringkøbing Amt er valgt ud fra en betragtning om, at det er et meget veludviklet sommerhusområde allerede, med en meget stor udnyttelsesgrad i de eksisterende sommerhuse pga. det store udlejningspotentiale til primært tyskere. Djursland: Grenå & Nørre Djurs kommunerne på Djursland er valgt ud fra en betragtning om, at området ikke er et typisk udlejningsområde, men et område hvor indbyggerne fra Århus-området typisk har sommerhuse til eget brug. Lolland: Lolland er valgt ud fra en betragtning om, at det ikke er et udpræget sommerhus- og turistområde, men at området i kraft af sin store kyststrækning og nærhed til det store tyske marked kunne have et meget stort potentiale. Det endelige valg af regioner skal dog ses meget fleksibelt; når vi eksempelvis opstiller forudsætninger om lokaliseringen af de tømrerfirmaer, der deltager i byggeriet af sommerhusene, har vi baseret os på et løst defineret lokalområde. Forudsætningerne er baseret på, at vi eksempelvis har spurgt håndværkere, byggefirmaer mv. om hvor stor en andel af sommerhusene der vil blive bygget af lokale firmaer fra Djursland, Lolland eller lokale vestkystfirmaer. Vi har fået mange gode svar, men om den enes definition på lokalområdet nu er fuldstændigt det samme som den andens, vælger vi at se stort på, og således accepterer vi et løst defineret lokalområde i denne sammenhæng. Samtidig kigger vi også på de reelle forhold i regionerne, hvilket eksempelvis betyder at vi vurderer, hvor det mere præcist vil være aktuelt at placere de eventuelle sommerhuse. Vi bruger eksempelvis ikke grundskyldsprocenter fra de nordlollandske kommuner, da vi vurderer, at relativt få sommerhuse vil blive bygget her, men vi bruger deres kommuneskatter til et lollandsk gennemsnit, da vi vurderer, at arbejdspladserne vil fordeles på hele Lolland. Ligeledes på Djursland her vælger vi i praksis at lave beregninger ud fra forudsætninger om at alle sommerhuse bliver placeret i Grenå kommune, fordi det er det mest sandsynlige Forskellige scenarier Det er umuligt at forudse præcist, hvad der vil ske i fremtiden med hensyn til efterspørgslen efter sommerhuse. Den nuværende store efterspørgsel er drevet af lejemarkedet, der igen er meget afhængigt af den tyske økonomi og de tyske turiststrømme, de gode finansieringsmuligheder og den generelle velstandsstigning i befolkningen alle faktorer der uden tvivl kan ændre sig i fremtiden. Derudover har vi en kommende forfatningsændring i EU, som muligvis vil give udlændinge lov til at købe sommerhuse i Danmark samt en broforbindelse til Tyskland, der vil bringe det tyske marked nærmere. Efterspørgslen efter sommerhuse i den enkelte region er naturligvis helt afgørende for de økonomiske konsekvenser ved at åbne op for byggeri af flere sommerhuse. 14

15 Samtidig med at efterspørgslen kan ændre sig, kan den enkelte region gøre sig mere attraktiv ved markedsføring og kvalitativ udvikling i turismetilbud. Vi vil på baggrund af den nuværende efterspørgsel i regionerne samt regionernes nuværende potentiale forsøge at udarbejde nogle sandsynlige scenarier for, hvad der vil ske, hvis der åbnes op for sommerhusbyggeriet. Den varierende efterspørgsel kunne hypotetisk skabe mange forskellige scenarier, hvor følgende fire umiddelbart virker oplagte: 4 scenarier for den fremtidige udvikling A) Der er ikke efterspørgsel efter flere sommerhusgrunde Ingen udvikling B) Der er efterspørgsel efter grundene som investeringsobjekter Udstyknings- & byggemodningsaktiviter Salgsaktiviteter Potentiel fremtidig aktivitet C) Der er efterspørgsel efter de nye grunde - men efterspørgslen efter de gamle sommerhuse i regionen vil falde tilsvarende. Salgsaktiviteter Udstyknings og byggemodningsaktiviter Der vil blive bygget X antal nye sommerhuse Byggeaktiviteter Offentlig indkomst i form af ejendomsskatter Men hvad sker der med de gamle sommerhuse? D) Der er efterspørgsel efter gamle såvel som nye sommerhuse Salgsaktiviteter Udstyknings- & byggemodningsaktiviter Der vil blive bygget X antal nye sommerhuse Byggeaktiviteter Offentlig indkomst i form af ejendomsskatter Offentlige udgifter til renovation etc. Øget turistmængde Med hensyn til vores 3 regioner er konklusionen, at Djursland og Ringkøbing klart placerer sig indenfor scenarium D, mens vi i Lollands tilfælde har erfaret en kombination af scenarium B og D. 15

16 1.4. Forudsætninger for analysen Vi har analyseret de lokal- og regionaløkonomiske effekter ved at åbne op for udstykning af yderligere sommerhusgrunde i tre regioner: Lolland, Vesterhavskysten i Ringkøbing Amt og det nordlige Djursland i Grenå og Nørre Djurs Kommuner. En meget grundlæggende forudsætning ligger i vores markedsmæssige vurdering af, hvor mange nye sommerhusudstykninger de pågældende regioner har potentiale for. Alle steder er der isoleret set stor efterspørgsel efter yderligere udstykninger. Men efterspørgslen er forskellig fra område til område. Det kommer bl.a. til udtryk ved forskelle i markedspriser på byggemodnede sommerhusgrunde. Vi har udarbejdet et realistisk skøn, der peger på efterspørgsel efter 500 nye udstykninger på Lolland, 600 nye udstykninger på Djursland, mens 1000 udstykninger kunne komme på tale ved Vestkysten. Disse skøn er baseret på en regional isoleret markedsundersøgelse i de tre regioner, baseret på lokale eksperters vurdering af den nuværende efterspørgsel, i forhold til det nuværende udbud af ubebyggede sommerhusgrunde. Der er alene tale om et skøn. Tager vi eksempelvis Lolland kan det i princippet tænkes, at der findes en stor mængde udstykningsmuligheder på Falsters bedre beliggende og bedre strande, renten stiger, lovgivningen vedr. udlejning af sommerhuse ændres etc. Risikoen er, at der ikke bliver behov for en eneste yderligere udstykning. Samtidig kunne det også tænkes, at der blev bygget en bro til Tyskland og tyskerne fik lov til at købe sommerhuse i Danmark, hvilket kunne skabe potentiale for 5000 nye sommerhuse i stedet for 500. Vores skøn giver isoleret i tid og rum et realistisk billede af de mulige samlede konsekvenser, men det faktiske antal af nye udstykninger må også baseres på en mere helhedsorienteret analyse af, hvor mange sommerhuse der samlet set er behov for i Danmark, en markedsanalyse der også burde tage i betragtning, hvordan ferie- og turistmarkedet udvikler sig uden for Danmark. Vores resultater kan derfor opdeles i to dele, hvor vi i den ene del kigger på gennemsnitskonsekvenserne ved en enkelt udstykning. Disse resultater er baseret på gennemsnitstal så man i princippet kan gange op med lige det antal udstykninger man ønsker i det enkelte område og få et realistisk estimat på effekterne. 5 Resultaterne for en udstykning giver ikke et billede af konsekvenserne, hvis man rent faktisk kun lavede en enkelt udstykning, idet priserne er baseret på et gennemsnit ved flere udstykninger. Samtidig er der inkluderet forudsætninger om, at eksempelvis 60 pct. af de nye udstykninger bliver bebygget, 80 pct. af de nye huse bliver lejet ud etc. Disse forudsætninger, som er forskellige fra region til region diskuteres i de medfølgende bilag. I den anden del af vores resultater kigger vi på konsekvenserne ud fra vores skønnede efterspørgsel, hvor vi har brugt gennemsnitstallene og ganget op. Yderligere kan vores resultater opdeles indenfor engangsinvesteringer og vedvarende investeringer. Engangsinvesteringerne dækker over udstykningsaktiviteter, byggemodning, salg af sommerhusgrund, avancer til grundejeren og byggeri, mens de vedvarende investeringer dækker over de turismeaktiviteter, brugsaktiviteter og skattemæssige forhold, der gør sig gældende, når sommerhusområderne er fuldt udbyggede. Det vil i praksis tage en årrække, før optimal drift kan forventes, en tidsfaktor som ikke er inkluderet i vores analyse. 5 Vores enkeltudstykningsberegninger er dog baseret på mange forudsætninger, hvoraf nogle optimalt burde justeres ved store ændringer i det samlede antal udstykninger. 16

17 Kapitel 2. Resultater 2.1. Vurdering af effekter Konklusionerne viser, at der ER positive effekter ved at åbne op for yderligere etablering af sommerhuse. Både med hensyn til jobskabelse og indtjening er der positivt potentiale i alle de tre områder, som er undersøgt i denne rapport. Effekterne varierer imidlertid stærkt fra område til område, på grund af de specifikke lokale forudsætninger. Forskellene viser sig indenfor antallet af arbejdspladser der genereres, omfanget af de private indtægter der kan forventes og de medfølgende offentlige indtægter. De offentlige udgifter relateret til nye sommerhusudstykninger vurderes at have nogenlunde ens omfang i de tre regioner. Ved analyse af forskellene mellem de 3 regioner udvikles et overblik over, hvilke faktorer der har indvirkning på omfanget af de regionaløkonomiske konsekvenser ved yderligere udstykning af sommerhusgrunde. Lokale arbejdspladser. Nedenstående figur viser de relativt store forskelle på antal nye arbejdspladser, som sandsynligt genereres ved etablering og drift af nye sommerhuse i de tre regioner. Hvor der skal 18 udstykninger til at generere et vedvarende lokalt job på Lolland, skal der otte - ni udstykninger til en vedvarende arbejdsplads på Djursland, mens der kun skal ca. fem udstykninger til at skabe et vedvarende job ved vestkysten i Ringkøbing Amt. Med hensyn til engangsinvesteringer skabes der generelt flere job pr. udstykning, men hvor fem udstykninger skaber en lokal engangsarbejdsplads på Lolland, skaber lidt over to udstykninger en engangsarbejdsplads på Djursland, mens der kun skal lidt over en udstykning til at skabe et nyt engangs-job ved Vestkysten. 6 Figur 2.1: Antal udstykninger der genererer én ny arbejdsplads Engangsinvesteringer og vedvarende investeringer Lolland Djursland Ringkøbing Engangsinvesteringer Vedvarende investeringer Kilde: Egne beregninger pct. af de forventede arbejdspladser i forbindelse med engangsinvesteringerne er baseret på forudsætninger om, hvordan grundejerne investerer deres forventede avance. Dette uddybes i afsnit

18 Figur 2.2: Samlet antal job ud fra skønnet regionalt potentiale Lolland Grenå Ringkøbing Kilde: Egne beregninger Efterspørgslen efter nye udstykninger er forskellig fra region til region. På baggrund af undersøgelserne vurderes det skønnede potentiale at være 500 udstykninger på Lolland, 600 på Djursland og 1000 i Ringkøbing. Da der således er forskelligt potentiale mht. mængden af udstykninger, og hver udstykning endvidere giver ret forskellige økonomiske effekter på både kort og lang sigt i de tre regioner, ser vi betydelige forskelle i, hvor mange nye arbejdspladser der kan genereres i de enkelte regioner. Som nedenstående figur viser, kan der potentielt skabes ca. 770 engangsarbejdspladser og ca. 190 vedvarende arbejdspladser i Ringkøbing. På Djursland er der potentiale for ca. 260 nye engangsarbejdspladser og ca. 70 vedvarende arbejdspladser, mens potentialet på Lolland ligger på ca. 90 engangsarbejdspladser og omkring 30 vedvarende. Engangsinvesteringer Vedvarende investeringer Vores analyse viser, at jobskabelsen på regionalt niveau vil være mere begrænset. Dette kan til en hvis grad tilskrives vores lokaliseringsmæssige forudsætninger, samt vores løst definerede lokalområde. I praksis kan det forventes at hele arbejdskraftoplandet får del i jobskabelsen. Nettoindtægter hos virksomheder og ejere. Ud over nye arbejdspladser genereres der nettoindtægter til de private virksomheder, grundejere og sommerhusejere. Forskellen mellem regionerne indenfor dette område er meget tilsvarende forskellen indenfor jobskabelsen. På Lolland vil hver udstykning således skabe engangsindtægter for ca kr. hos de lokale virksomheder og grundejere og vedvarende indtægter for hos det lokale erhvervsliv. På Djursland skabes der engangsindtægter for ca kr. fordelt på erhvervsliv og grundejere, og vedvarende indtægter for I Ringkøbing ligger niveauet på ca i engangsindtægter og ca i vedvarende indtægter. I figur 2.3 har vi opdelt nettoindtægterne som følge af engangsinvesteringerne i den del der går til grundejere og den del der går til erhvervslivet. 18

19 Figur 2.3: Private nettoindtægter som følge af en enkelt udstykning Lokale indtægter i kr Lolland Djursland Ringkøbing Lokale engangsindtægter. Virksomheder Lokale engangsindtægter. Grundejere Lokale vedvarende indtægter. Total Kilde: egne beregninger Nettoindtægter ved de vedvarende investeringer i figur 2.3 dækker ikke de investeringer som går til sommerhusejerne som følge af udlejningsindtægt. De private indtægter der tilfalder amterne uden for lokalområdet er, som følge af vores forudsætninger, udelukkende indtægter til sommerhusejerne på baggrund af lejeindtægter. Sommerhusejernes indtjening diskuteres senere. Indtægter til offentlige myndigheder. Med hensyn til de offentlige indtægter på lokalt og regionalt niveau er der også betydelige forskelle mellem vores regioner. Nedenstående figur viser de årlige offentlige indtægter dels som følge af engangsinvesteringer i forbindelse med bl.a. byggeriet og dels de vedvarende årlige indtægter som følge af det øgede turistniveau. En ny sommerhusudstykning vil således give en vedvarende indtægt til de lokale kommunekasser på Lolland 7 på ca Samme indtægt ligger for Djurslands vedkommende på ca , mens Ringkøbing-kommunerne kan forvente ca I figuren har vi samlet indtægter til kommunerne i amtet uden for lokalområdet med de amtskommunale indtægter. Indenfor dette område ligge de vedvarende årlige indtægter på ca i Storstrøms Amt, i Århus Amt og i Ringkøbing Amt. Med hensyn til forskellene i offentlige engangsindtægter er de især markante i forhold til de lokale kommuner. Der kan således forventes ca på Lolland, på Djursland og ca i Ringkøbing. 7 Der skelnes ikke mellem, hvilke af lokalområdets kommuner der får del i indtægten. 19

20 Figur 2.4: Kommunale og amtskommunale indtægter som følge af en ekstra udstykning Lokale kommuner, engangsinvesteringer Lokale kommuner, vedvarende Eksterne kom. + amt, engangs Eksterne kom. + amt vedvarende 0 Kilde: Egne beregninger Lolland Djursland Ringkøbing Forskellene i de offentlige indtægter vil naturligvis blive endnu mere markant, hvis vi kigger på regionernes forskellige potentiale med hensyn til nye sommerhusudstykninger. De offentlige driftsudgifter, relateret til den øgede sommerhusmængde, vurderes samlet set at være betydelig lavere end de offentlige udgifter. Samtidig vurderes der ikke at være nogen udpræget risiko for, at flere nye sommerhuse skulle have indflydelse på sociale klienters brug af sommerhuse som helårsboliger. Nye sommerhuse kunne eventuelt blive aktuelle helårsboliger for fremtidige pensionister, men dette vurderes ikke at medføre kommunale ekstraudgifter i nævneværdigt omfang. Som vi også kommer ind på senere, er der ikke taget højde for de eventuelle ændrede udligningsordninger som følge af de ekstra kommunale indtægter. På den baggrund har vi ikke forudsat ekstra offentlige arbejdspladser, blot udregnet de isolerede indtægter der vil opstå som følge af de ekstra sommerhuse. 20