Potentielle regionaløkonomiske effekter ved etablering af sommerhuse i yderområder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Potentielle regionaløkonomiske effekter ved etablering af sommerhuse i yderområder"

Transkript

1 MILJØMINISTERIET SKOV- OG NATURSTYRELSEN LANDSPLANAFDELIN GEN Arbejdsnotat Potentielle regionaløkonomiske effekter ved etablering af sommerhuse i yderområder Analysen er udført af Oxford Research for Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanafdelingen Forfatter: Fejl! Ukendt argument for parameter. Sidst gemt: Fejl! Ukendt argument for parameter. Sidst udskrevet: Fejl! Ukendt argument for parameter. Revision: Fejl! Ukendt argument for parameter. Antal sider: 1

2 Kolofon Potentielle regionaløkonomiske effekter ved etablering af sommerhusområder i yderområder Udarbejdet af Oxford Research for Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanafdelingen Print Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen København ISBN Elektronisk Januar Forfatter: Fejl! Ukendt argument for parameter. Sidst gemt: Fejl! Ukendt argument for parameter. Sidst udskrevet: Fejl! Ukendt argument for parameter. Revision: Fejl! Ukendt argument for parameter. Antal sider:

3 Forord I Landsplanredegørelsen og Den Regionale Vækststrategi, offentliggjort i maj 2003, er der udpeget en række områder, som kræver en særlig indsats for at kunne bidrage til væksten og balancen i Danmark. Det er geografiske udkantsområder, som har svært ved at følge med væksten i resten af landet; områder som måske har andre forudsætninger og vækstvilkår, og som derfor har brug for særlig opmærksomhed. En af mulighederne er, at satse på sommerhuse. Turisme er en af de store erhvervsøkonomiske indtægtskilder i Danmark som helhed, og sommerhusturisme er en væsentlig kilde til beskæftigelse og indtjening i regionerne uden for de større byer. Spørgsmålet er: Kan etablering af flere sommerhusområder i udkantsområderne være en af de kilder til vækst, som udkantsområderne kan støtte sig til i de kommende år? Miljøministeriet overvejer, hvordan mulighederne kan understøttes ved at åbne op for bebyggelse i kystnærhedszonen i de pågældende områder. I den forbindelse har ministeriet taget initiativ til, at der udarbejdes en analyse og vurdering af de lokal- og regionaløkonomiske konsekvenser. Med lokal- og regionaløkonomiske effekter menes primært effekten på jobskabelsen og indtjening for kommunens og regionens offentlige og private virksomheder. Undersøgelserne er gennemført oktober-december 2003 af et projektteam bestående af Simon Schou og Bjarne E. Jensen, Oxford Research. Begrænsninger og præmisser er blevet opstillet før projektets start, og undersøgelserne er gennemført med fuld uafhængighed fra opdragsgiver. Dette er til dato den mest dybdegående analyse af økonomiske effekter af sommerhusturisme i Danmark. Det skal understreges, at der fremdeles er tale om vurderinger baseret på mange præmisser og hypoteser. Undersøgelserne inddrager væsentligt flere variable og vægtninger samt hviler på mere detaljeret faktuel viden om de pågældende regioner, end der tidligere er set anvendt i lignende undersøgelser. Endvidere er der gennemført telefoninterview med et meget stort antal regionale eksperter fra kommunernes planafdelinger, kommunernes økonomiafdelinger, skatteregionerne, byggefirmaer, entreprenørfirmaer, tømrerfirmaer, ingeniørfirmaer, tømrerhandler, ejendomsmæglerfirmaer, turistbureauer, udlejningsbureauer, sommerhusejere og andre med lokal/regional ekspertise. Der skal her lyde en samlet tak til alle der har bidraget til undersøgelsen. Oxford Research Januar

4 Indholdsfortegnelse Sammenfattende konklusioner...5 Kapitel 1. Introduktion Metode Valg af regioner og det fleksible regionsbegreb Forskellige scenarier Forudsætninger for analysen Kapitel 2. Resultater Vurdering af effekter Totale resultater fra de 3 regioner Lokal- og regionaløkonomiske konsekvenser Uddybende analyse af resultater Udgifter i forbindelse med yderligere sommerhusudstykninger Kapitel 3. Strategiske fokusområder Samlet overblik over regionale forudsætninger Udvalgt sommerhusstatistik Lolland: Forudsætninger & beregninger Djursland: Forudsætninger & beregninger Ringkøbing: Forudsætninger & beregninger Litteraturliste

5 Sammenfattende konklusioner Denne rapport analyserer de forventede økonomiske virkninger af udlæg af nye sommerhusgrunde i tre områder, Lolland, det nordøstlige Djursland (Grenaa) og den midterste del af den jyske vestkyst (Lemvig og Ulfborg-Vemb kommuner). Rapportens talmateriale er dels baseret på statistiske data fra bl.a. Danmarks Statistik og Danmarks Turistråd og dels på oplysninger fra kommuner, fra private erhvervsdrivende i området, ejendomsmæglere, byggefirmaer, udlejningsbureauer med flere. Rapporten fokuserer på effekterne af udlæg og byggeri af nye sommerhuse i form af jobskabelse og indtægter til det private erhvervsliv samt til kommuner og amter. Der gives en vurdering af markedspotentialet hvor mange sommerhuse der reelt er efterspørgsel efter. I analysen af det økonomiske og beskæftigelsesmæssige potentiale skelnes mellem engangseffekterne, fx i forbindelse med selve opførelsen af nye sommerhuse, og varige effekter, fx i form af indtjening ved udlejning af sommerhuse i en lang årrække og øget omsætning for lokale handlende og serviceydere. Rapporten konkluderer, at: der uden tvivl er markedspotentiale i at etablere flere sommerhuse i de undersøgte udkantsområder, der uden tvivl er positive regionaløkonomiske effekter ved at etablere flere sommerhuse i de undersøgte områder, effekterne varierer væsentligt fra område til område afhængigt af dels efterspørgselspresset (fx fordi nogle områder er mere attraktive end andre) dels bredden i det lokale erhvervsliv (fx fordi nogle områder har færre kvalificerede håndværkere til at gennemføre byggeri og service). Derfor vil effekterne nogle steder være relativt beskeden, de økonomiske effekter af udlæg af sommerhusgrunde ikke kan generaliseres. Hvor der kan være markedspotentiale i ét område, kan potentialet være anderledes i andre områder. Og potentialet for de økonomiske effekter vil ligeledes varige væsentligt, det økonomiske potentiale kan påvirkes af de lokale myndigheder. Eksempelvis kan restriktioner på byggeformer indirekte favorisere lokale leverandører med den relevante ekspertise. Samtidig kan udvikling af det samlede sommerhusprodukt (markedsføring samt naturmæssige og kulturelle attraktioner) medvirke til at øge markedets interesse sådan at efterspørgslen stiger, priserne stiger, og der tiltrækkes mere købedygtige segmenter som også kan bidrage til større varige effekter. Beregningerne tager udgangspunkt i gennemsnitsvurderinger for de nævnte områder og altså ikke i et helt konkret sommerhusområde. Da der samtidig er tale om vurderinger af en potentiel fremtidig udvikling, hviler beregningerne for de enkelte områder på mange forudsætninger og er derfor naturligvis forbundet med en del usikkerhed. 5

6 Hovedresultater Rapportens resultater viser, at der kan forventes positive regionaløkonomiske effekter ved at udlægge nye sommerhusgrunde. Antallet af nye, varige arbejdspladser forventes at være ca. 30 på Lolland, mod 70 på Djursland og 190 ved vestkysten. Også antallet af midlertidige jobs knyttet til udstykningen og salget af grundene og til opførelsen af sommerhusene vil variere kraftigt, fra 90 på Lolland til 770 ved vestkysten. De vigtigste regionaløkonomiske effekter af udstykning af sommerhusgrunde i de tre undersøgte områder er vist i nedenstående tabel. Hovedresultater. Regionaløkonomiske effekter ved udlægning af sommerhusgrunde i tre områder. Markedets aktuelle efterspørgsel på sommerhuse Lolland Nordøstdjurs Lemvig/Ulfborg -Vemb Midlertidige effekter Antal jobs Indtjening for erhvervsliv og grundejere 13,5 mio.kr 49 mio. kr. 126 mio. kr. Kommunale indtægter 11 mio. kr. 31 mio. kr. 80 mio. kr. Lokalområdernes andel af de samlede, midlertidige investeringer 1 12 pct. 19 pct. 29 pct. Varige effekter Antal jobs Indtjening for erhvervsliv og grundejere 3 mio. kr./år 7 mio. kr./år 19 mio. kr./år Kommunale indtægter 5 mio. kr./år 11 mio. kr./år 26 mio. kr./år Lokalområdernes andel af de samlede varige investeringer 29 pct. 30 pct. 30 pct. Forskellene på effekterne i de enkelte områder hænger sammen med følgende forhold: Markedets aktuelle efterspørgsel efter grunde/sommerhuse varierer fra område til område i landet. Af de tre områder er efterspørgslen størst ved vestkysten, og der kan derfor hurtigt sælges flest grunde i det område. Markedets aktuelle efterspørgsel er mindre i de to andre områder. Lokale håndværkere vil stå for en større del af byggeriet på vestkysten end de andre to områder. Grunde og huse vil være billigst på Lolland. Antallet af overnatninger pr. sommerhus og år vil være højest ved vestkysten. Det kan måske forekomme overraskende, at lokalområderne opsuger en forholdsvis mindre del af de samlede investeringer. Det hænger sammen med flere ting: For det første går en stor del af byggeaktiviteterne til tidligere omsætningsled; hele pct. trækkes dermed væk fra lokalområdet. For det andet går en stor del til lønmodtagere 1 Det drejer sig både om indtægter hos erhvervsliv/lønmodtagere og lokale kommuneskatter 6

7 og skatteindtægter i andre dele af landet, ligesom statsskatten og momsen også spiller en væsentlig rolle. Effekterne varierer stærkt fra område til område, på grund af de specifikke lokale forudsætninger. Undersøgelserne viser følgende resultater og forskelle: Vedvarende investeringer. På Lolland skal der 18 udstykninger til for at generere omsætning hos lokal handel og service, svarende til at der skabes et vedvarende lokalt job, på Djursland skal der otte - ni udstykninger til en vedvarende arbejdsplads, mens der kun skal ca. fem udstykninger til at skabe et vedvarende job ved vestkysten i Ringkøbing Amt. Midlertidige investeringer. Der er relativt store forskelle på antal arbejdspladser, som sandsynligt genereres i området i selve etableringsfasen ved etablering af nye sommerhuse. Hvor fem udstykninger skaber en lokal engangsarbejdsplads på Lolland, skaber lidt over to udstykninger en engangsarbejdsplads på Djursland, mens der kun skal lidt over én udstykning til at skabe midlertidig beskæftigelse til en person ved Vestkysten. Den skønnede efterspørgsel vurderes at være 500 udstykninger på Lolland, 600 på Djursland og 1000 i området ved vestkysten. Da der således er forskelligt potentiale mht. mængden af udstykninger, og hver udstykning endvidere giver ret forskellige økonomiske effekter på både kort og langt sigt i de tre regioner, ser vi betydelige forskelle i, hvor mange nye arbejdspladser der kan genereres i de enkelte regioner. Samlet kan der potentielt skabes ca. 770 engangsarbejdspladser og ca. 190 vedvarende arbejdspladser i området ved vestkysten. På Djursland er der potentiale for ca. 260 nye engangsarbejdspladser og ca. 70 vedvarende arbejdspladser. Potentialet på Lolland ligger på ca. 90 engangsarbejdspladser og omkring 30 vedvarende. Udover den genererede beskæftigelse kan effekterne gøres op i øget nettoindtægt hos private virksomheder, grundejere og sommerhusejere. På Lolland vil hver udstykning således skabe engangsindtægter for ca kr. hos de lokale virksomheder og grundejere og vedvarende indtægter for hos det lokale erhvervsliv. På Djursland skabes der engangsindtægter for ca kr. fordelt på erhvervsliv og grundejere, og vedvarende indtægter for Ved vestkysten ligger niveauet på ca i engangsindtægter og ca i vedvarende indtægter. Indtægter, som genereres uden for amtet, hvor sommerhusene ligger, er ikke medregnet, idet der her fokuseres på udkantsområderne. De offentlige indtægter på lokalt og regionalt niveau får også gevinster af øget sommerhusturisme. En ny sommerhusudstykning vil give en vedvarende indtægt til de lokale kommunekasser på Lolland 2 på ca Samme indtægt ligger for Djurslands vedkommende på ca , mens vestkystkommunerne kan forvente ca De vedvarende årlige indtægter per udstykning ligger på ca i Storstrøms Amt, i Århus Amt og i Ringkøbing Amt. Med hensyn til forskellene i offentlige engangs- 2 Der skelnes ikke mellem, hvilke af lokalområdets kommuner der får del i indtægten. 7

8 indtægter er de især markante i forhold til de lokale kommuner. Der kan således forventes ca på Lolland, på Djursland og ca ved vestkysten. Det samlede indtryk er altså, at der uafviseligt er positive økonomiske og beskæftigelsesmæssige effekter ved at åbne op for yderligere etablering af sommerhuse i alle de tre udkantsområder, som er undersøgt i denne rapport. De markante forskelle mellem områderne indikerer imidlertid en udfordring til de enkelte områder, som måtte ønske at etablere flere sommerhus. For det første har de lokale/regionale myndigheder en væsentlig opgave i at sikre de mest optimale rammebetingelser for at få det bedste ud af at åbne op for flere sommerhuse. For det andet indikerer de store forskelle på effekter, at der kan være væsentlige perspektiver i at undersøge, hvilken placering der vil være mest optimal. Forudsætninger Resultaterne hviler på en række forudsætninger, herunder om antallet af sommerhusudstykninger og andelen af grundene, der bebygges. Og for de varige effekters vedkommende tillige forudsætninger om hvor mange af husene, der udlejes, og om serviceudbuddet i lokalområdet. De vigtigste af forudsætningerne er: Efterspørgslen på sommerhusgrunde: Rapporten vurderer på baggrund af oplysninger fra lokale ejendomsmæglere og kommuner, at der vil være efterspørgsel efter 500 sommerhusgrunde på Lolland, 600 i Nordøstdjursland og 1000 i de to nævnte kommuner ved den jyske vestkyst. Udstykkes flere grunde, vil de formentlig først kunne sælges efter en længere ventetid, afhængigt af deres lokale placering. Dette er den helt centrale forudsætning, og den hviler bl.a. på de nuværende gunstige lånemuligheder såvel som de seneste års voldsomme stigninger i sommerhuspriserne. Antal sommerhuse: Det forventes på samme baggrund, at alle grunde på Djursland og ved vestkysten vil blive bebygget i løbet af 3-4 år, mens det kun vil gælde 60% af grundene på Lolland; her vil nogle grunde ligge ubebygget hen i håb om, at en fast Femern Bælt forbindelse vil skabe en øget efterspørgsel fra tysk side. Byggeriet af sommerhusene: Det forventes at en meget varierende andel af byggeaktiviteterne vil blive foretaget af lokale håndværkere. Undersøgelserne inddrager ret detaljerede oplysninger fra lokale aktører. Endvidere er der gennemført telefoninterview med et meget stort antal regionale eksperter fra eksempelvis lokale sommerhusejere, byggefirmaer, entreprenørfirmaer, tømrerfirmaer, ingeniørfirmaer, tømrerhandler, ejendomsmæglerfirmaer. Derfor må vurderingerne opfattes som ret pålidelige. Men hvordan byggeaktiviteterne i praksis vil fordele sig i fremtiden, kan ikke siges med sikkerhed. Udlejning af sommerhusene: Det forventes, at et flertal af de nyopførte huse (80% ved vestkysten, 60 % de andre steder) vil blive lejet ud i lange perioder. Det er et mindretal af husene, som alene vil blive brugt af sommerhusejerne. Denne forudsætning har stor betydning for vurderingen af de varige regionaløkonomiske effekter, idet der normalt foretages langt flere overnatninger i huse, der lejes ud, end i huse, der alene bruges af ejeren. Sommerhusgæsternes lokale forbrug og det lokale serviceudbud: Rapporten forudsætter, at 70 pct. af sommerhusgæsternes efterspørgsel tilfredsstilles af et lokalt udbud. Dette tal stammer fra en tidligere gennemført undersøgelse. Det må dog forventes, at forbruget reelt vil variere fra et område til et andet. Serviceudbuddet varie- 8

9 rer stærkt lokalt inden for hvert af områderne, og der vil derfor være store forskelle på den lokale gevinst i form af omsætning, indtjening og jobskabelse. Kun en detaljeret analyse kan derfor vise, hvilke lokaløkonomiske effekter, der vil opstå ved udstykning på den enkelte lokalitet. Analysens centrale fokus er lagt på effekterne i lokalområdet/regionen. De virkninger, udlæg af sommerhusgrunde og byggeri af nye sommerhuse vil få i det øvrige land og for nationaløkonomien som helhed, behandles ikke med samme detaljeringsgrad. Rapporten er afgrænset til at behandle de økonomiske effekter af nye sommerhusområder; de virkninger, som etablering af sommerhuse i de pågældende områder vil have på naturen, indgår eksempelvis ikke. 9

10 10

11 Kapitel 1. Introduktion I perioden mellem 1960 og 1977 blev en stor del af Danmarks nuværende sommerhuse bygget. Den kraftige byggeaktivitet førte til, at der i 1977 blev udstedt et landsplandirektiv (sommerhuscirkulæret), som generelt forbød udlægning af nye sommerhusområder i de kystnære områder. I 1981 blev denne geografiske afgrænsning defineret som en særlig beskyttelseszone på 3 km. langs kysterne. Begrebet kystnærhedszonen blev først fastlagt med kystcirkulæret fra Men den geografiske afgrænsning svarede i princippet til beskyttelseszonen fra 1981, og reelt har det derfor ikke været tilladt at udlægge sommerhusområder i Danmark siden Der kan således godt ligge ubebyggede sommerhusgrunde indenfor kystnærhedszonen, men de vil i givet fald være udlagt før Danmark er i planlægningsmæssig forstand opdelt i byzoner, landzoner og sommerhuszoner. I praksis drejer udlægning af nye sommerhuszoner sig derfor om at ændre zonestatus for et areal, der på nuværende tidspunkt er defineret som landzone. Denne rapport sammenfatter resultaterne af en analyse af de potentielle lokal- og regionaløkonomiske perspektiver, der ligger i at udlægge nye sommerhuszoner indenfor den eksisterende kystnærhedszone. En ting er at planlægge nye sommerhuszoner, men hvorvidt der i praksis vil blive udstykket, byggemodnet, bygget og i sidste instans, hvordan sommerhusene vil blive benyttet, er helt afhængigt af markedskræfterne. Undersøgelserne fokuserer med andre ord på de potentielle økonomiske effekter af at give mulighed for yderligere udstykning af sommerhusgrunde. Baggrunden er detaljerede regionale markedsundersøgelser af udbud, efterspørgsel og potentialet for nye udstykninger. Der er udvalgt tre områder i Danmark som modelregioner. Undersøgelserne viser, at effekterne varierer væsentligt i den danske geografi. Ligeledes differentieres mellem forskellige former for sommerhuse og effekter fordelt på jobskabelse og omsætning samt fordelt på hhv. privat- og kommunaløkonomiske effekter. På basis af de samlede vurderinger estimeres de lokal- og regionaløkonomiske investeringer. Hensigten er at identificere de regionaløkonomiske perspektiver. Perspektiveringen vil endvidere fokusere på, i hvilket omfang regionale/lokale aktører kan bidrage til at styrke de positive perspektiver Metode De vigtigste elementer i vurderingen af de økonomiske effekter af sommerhuse omfatter udstykning, byggemodning, byggeri og daglig benyttelse af sommerhuse. Til denne undersøgelse har vi udviklet en forståelsesramme for at kunne overskue de forskellige mekanismer og give et kvalificeret bud på de samlede økonomiske effekter. Ud fra forståelsesrammen har vi udarbejdet et større regneark, der gør os i stand til at vurdere fordelingen af de forskellige investeringer. Der skelnes mellem engangsinvesteringer og vedvarende investeringer: Engangsinvesteringerne dækker udstykning, byggemodning, salg af sommerhusgrund og byggeri af sommerhuse. Vi forestiller os en sommerhusejer, som køber 3 I analysen indgår ikke, hvilke effekter etablering af sommerhuse i de pågældende områder vil have på naturen. 11

12 en sommerhusgrund, og den investering deles ud på de udgifter den oprindelige grundejer har haft med at udstykke og byggemodne grunden, samt den avance grundejeren får i forbindelse med salget. Derefter foretager den nye grundejer en yderligere investering, idet han sætter byggeriet af sommerhuset i gang. Som nedenstående figur viser, laver vi en yderligere lokal- og regionaløkonomisk opdeling af de forskellige investeringer. Investeringerne i byggearbejdet opdeler vi indenfor materialeudgifter eller tidligere omsætningsled, lønninger og indtægter i virksomheden. 4 Både indtægter og lønninger har vi medtaget til vores regionaløkonomiske beregninger og de bliver beskattet i henhold til de lokaliseringsmæssige forudsætninger. Den andel der går til tidligere omsætningsled, har vi ikke medtaget i vores lokal- og regionaløkonomiske resultater. Figur 1.1: Engangsinvesteringer Udvikling af sommerhusgrund og byggeri af sommerhus Investeringens fordeling Lokal- og regionaløkonomisk fordeling Avance/frigørelse Beskatning Nettoindtægt hos grundejer Sommerhusejernes investering Udstykning Byggemodning Salg Byggeri Material eudgifter Tidligere omsætningsled Materialeudgifter Tidligere omsætningsled Nettoindtægt Nettoløn Beskatning Nettoindtægt Nettoløn Beskatning Vedvarende investeringer dækker de investeringer, der er forbundet med den daglige drift og den daglige benyttelse af sommerhusene. En del af investeringer kommer således fra sommerhusejerne, mens en del kommer fra sommerhuslejerne. I nedenstående figur har vi skitseret den lokal- og regionaløkonomiske fordeling tilsvarende figuren for engangsinvesteringer. 4 Indtægter i virksomheden dækker alle regnskabsposter undtaget materialeudgifter, underentrepriser (delvist) og lønninger. Samlet dækker indtægter således over poster, vi definerer som investeringer i virksomheden, de skaber ikke nødvendigvis arbejdspladser, men kan være med til at betale af på gæld eller skabe udviklingsorienterede tiltag. I praksis har vi lavet en separat opdeling indenfor forskellige sektorer baseret på Statistikbankens regnskabsstatistik. Talmaterialet og den nøjagtige fordeling bliver beskrevet i bilagsmaterialet under beskrivelsen af Lolland. 12

13 Figur 1.2: Vedvarende investeringer Fra sommerhusejere og sommerhuslejere Fordeling Lokal- og regionaløkonomisk fordeling Sommerhusejere Sommerhuslejere Ejendomsskat Vedligeholdelse Forbrug Material eudgifter Tidligere omsætningsled Material eudgifter Tidligere omsætningsled Beskatning Nettoindtægt Nettoindtægt Beskatning Beskatning Nettoløn Nettoløn Udlejningsbureauer Beskatning Nettoindtægt Nettoløn Udlejningsindtægter Beskatning Nettoindtægt Kilde: Selvudviklet model Kilder Regnearket er blevet fodret med specifikke regionale forudsætninger, fordi de konkrete effekter varierer i væsentlig grad fra område til område. Disse forudsætninger bliver præsenteret og indgående behandlet i de medfølgende bilag. En del af forudsætningerne er baseret på beregninger ud fra statistisk materiale fra Danmarks Statistik, Danmarks Turistråd og andre instanser. Derudover har vi været i telefonisk kontakt med et stort antal regionale eksperter fra kommunernes planafdelinger, kommunernes økonomiafdelinger, skatteregionerne, byggefirmaer, entreprenørfirmaer, tømrerfirmaer, ingeniørfirmaer, tømrerhandlere, ejendomsmæglerfirmaer, turistbureauer, udlejningsbureauer og andre med lokal/regional ekspertise. Ud fra ovenstående samtaler/interviews har vi skabt nogle kvalificerede skøn over de faktorer, det ikke umiddelbart var muligt at belyse ud fra statistisk materiale. Følgende er eksempler på spørgsmål, som vi har udarbejdet skønnede svar på for hver regional case: Hvad koster det i gennemsnit at byggemodne en grund? Hvor er håndværkerne typisk lokaliseret? Hvor stor andel af de kommende ejere vil være lokale? Hvilken type huse vil mest sandsynligt blive bygget? Hvor mange nye sommerhuse er der efterspørgsel efter i regionen? Hvor stor andel af de nye huse vil blive udlejet? Og i hvor stort omfang vil de udlejes til forskellige nationaliteter? Dette er til dato den mest dybdegående analyse af økonomiske effekter af sommerhusturisme i Danmark. Denne undersøgelse inddrager væsentligt flere variable, vægtninger hviler på mere detaljeret faktuel viden om de pågældende regioner, og langt flere informanter indgår som grundlag for vurderingerne. Det skal imidlertid understreges, at der fremdeles er tale om vurderinger baseret på mange præmisser og hypoteser. 13

14 1.2. Valg af regioner og det fleksible regionsbegreb Udgangspunktet for vores valg af regioner har været de af regeringen udpegede udkantsområder. Følgende 3 regioner er valgt, ud fra kriteriet om at dække et bredt spektrum af sommerhusområder. Ringkøbing: Vestkysten i Ringkøbing Amt er valgt ud fra en betragtning om, at det er et meget veludviklet sommerhusområde allerede, med en meget stor udnyttelsesgrad i de eksisterende sommerhuse pga. det store udlejningspotentiale til primært tyskere. Djursland: Grenå & Nørre Djurs kommunerne på Djursland er valgt ud fra en betragtning om, at området ikke er et typisk udlejningsområde, men et område hvor indbyggerne fra Århus-området typisk har sommerhuse til eget brug. Lolland: Lolland er valgt ud fra en betragtning om, at det ikke er et udpræget sommerhus- og turistområde, men at området i kraft af sin store kyststrækning og nærhed til det store tyske marked kunne have et meget stort potentiale. Det endelige valg af regioner skal dog ses meget fleksibelt; når vi eksempelvis opstiller forudsætninger om lokaliseringen af de tømrerfirmaer, der deltager i byggeriet af sommerhusene, har vi baseret os på et løst defineret lokalområde. Forudsætningerne er baseret på, at vi eksempelvis har spurgt håndværkere, byggefirmaer mv. om hvor stor en andel af sommerhusene der vil blive bygget af lokale firmaer fra Djursland, Lolland eller lokale vestkystfirmaer. Vi har fået mange gode svar, men om den enes definition på lokalområdet nu er fuldstændigt det samme som den andens, vælger vi at se stort på, og således accepterer vi et løst defineret lokalområde i denne sammenhæng. Samtidig kigger vi også på de reelle forhold i regionerne, hvilket eksempelvis betyder at vi vurderer, hvor det mere præcist vil være aktuelt at placere de eventuelle sommerhuse. Vi bruger eksempelvis ikke grundskyldsprocenter fra de nordlollandske kommuner, da vi vurderer, at relativt få sommerhuse vil blive bygget her, men vi bruger deres kommuneskatter til et lollandsk gennemsnit, da vi vurderer, at arbejdspladserne vil fordeles på hele Lolland. Ligeledes på Djursland her vælger vi i praksis at lave beregninger ud fra forudsætninger om at alle sommerhuse bliver placeret i Grenå kommune, fordi det er det mest sandsynlige Forskellige scenarier Det er umuligt at forudse præcist, hvad der vil ske i fremtiden med hensyn til efterspørgslen efter sommerhuse. Den nuværende store efterspørgsel er drevet af lejemarkedet, der igen er meget afhængigt af den tyske økonomi og de tyske turiststrømme, de gode finansieringsmuligheder og den generelle velstandsstigning i befolkningen alle faktorer der uden tvivl kan ændre sig i fremtiden. Derudover har vi en kommende forfatningsændring i EU, som muligvis vil give udlændinge lov til at købe sommerhuse i Danmark samt en broforbindelse til Tyskland, der vil bringe det tyske marked nærmere. Efterspørgslen efter sommerhuse i den enkelte region er naturligvis helt afgørende for de økonomiske konsekvenser ved at åbne op for byggeri af flere sommerhuse. 14

15 Samtidig med at efterspørgslen kan ændre sig, kan den enkelte region gøre sig mere attraktiv ved markedsføring og kvalitativ udvikling i turismetilbud. Vi vil på baggrund af den nuværende efterspørgsel i regionerne samt regionernes nuværende potentiale forsøge at udarbejde nogle sandsynlige scenarier for, hvad der vil ske, hvis der åbnes op for sommerhusbyggeriet. Den varierende efterspørgsel kunne hypotetisk skabe mange forskellige scenarier, hvor følgende fire umiddelbart virker oplagte: 4 scenarier for den fremtidige udvikling A) Der er ikke efterspørgsel efter flere sommerhusgrunde Ingen udvikling B) Der er efterspørgsel efter grundene som investeringsobjekter Udstyknings- & byggemodningsaktiviter Salgsaktiviteter Potentiel fremtidig aktivitet C) Der er efterspørgsel efter de nye grunde - men efterspørgslen efter de gamle sommerhuse i regionen vil falde tilsvarende. Salgsaktiviteter Udstyknings og byggemodningsaktiviter Der vil blive bygget X antal nye sommerhuse Byggeaktiviteter Offentlig indkomst i form af ejendomsskatter Men hvad sker der med de gamle sommerhuse? D) Der er efterspørgsel efter gamle såvel som nye sommerhuse Salgsaktiviteter Udstyknings- & byggemodningsaktiviter Der vil blive bygget X antal nye sommerhuse Byggeaktiviteter Offentlig indkomst i form af ejendomsskatter Offentlige udgifter til renovation etc. Øget turistmængde Med hensyn til vores 3 regioner er konklusionen, at Djursland og Ringkøbing klart placerer sig indenfor scenarium D, mens vi i Lollands tilfælde har erfaret en kombination af scenarium B og D. 15

16 1.4. Forudsætninger for analysen Vi har analyseret de lokal- og regionaløkonomiske effekter ved at åbne op for udstykning af yderligere sommerhusgrunde i tre regioner: Lolland, Vesterhavskysten i Ringkøbing Amt og det nordlige Djursland i Grenå og Nørre Djurs Kommuner. En meget grundlæggende forudsætning ligger i vores markedsmæssige vurdering af, hvor mange nye sommerhusudstykninger de pågældende regioner har potentiale for. Alle steder er der isoleret set stor efterspørgsel efter yderligere udstykninger. Men efterspørgslen er forskellig fra område til område. Det kommer bl.a. til udtryk ved forskelle i markedspriser på byggemodnede sommerhusgrunde. Vi har udarbejdet et realistisk skøn, der peger på efterspørgsel efter 500 nye udstykninger på Lolland, 600 nye udstykninger på Djursland, mens 1000 udstykninger kunne komme på tale ved Vestkysten. Disse skøn er baseret på en regional isoleret markedsundersøgelse i de tre regioner, baseret på lokale eksperters vurdering af den nuværende efterspørgsel, i forhold til det nuværende udbud af ubebyggede sommerhusgrunde. Der er alene tale om et skøn. Tager vi eksempelvis Lolland kan det i princippet tænkes, at der findes en stor mængde udstykningsmuligheder på Falsters bedre beliggende og bedre strande, renten stiger, lovgivningen vedr. udlejning af sommerhuse ændres etc. Risikoen er, at der ikke bliver behov for en eneste yderligere udstykning. Samtidig kunne det også tænkes, at der blev bygget en bro til Tyskland og tyskerne fik lov til at købe sommerhuse i Danmark, hvilket kunne skabe potentiale for 5000 nye sommerhuse i stedet for 500. Vores skøn giver isoleret i tid og rum et realistisk billede af de mulige samlede konsekvenser, men det faktiske antal af nye udstykninger må også baseres på en mere helhedsorienteret analyse af, hvor mange sommerhuse der samlet set er behov for i Danmark, en markedsanalyse der også burde tage i betragtning, hvordan ferie- og turistmarkedet udvikler sig uden for Danmark. Vores resultater kan derfor opdeles i to dele, hvor vi i den ene del kigger på gennemsnitskonsekvenserne ved en enkelt udstykning. Disse resultater er baseret på gennemsnitstal så man i princippet kan gange op med lige det antal udstykninger man ønsker i det enkelte område og få et realistisk estimat på effekterne. 5 Resultaterne for en udstykning giver ikke et billede af konsekvenserne, hvis man rent faktisk kun lavede en enkelt udstykning, idet priserne er baseret på et gennemsnit ved flere udstykninger. Samtidig er der inkluderet forudsætninger om, at eksempelvis 60 pct. af de nye udstykninger bliver bebygget, 80 pct. af de nye huse bliver lejet ud etc. Disse forudsætninger, som er forskellige fra region til region diskuteres i de medfølgende bilag. I den anden del af vores resultater kigger vi på konsekvenserne ud fra vores skønnede efterspørgsel, hvor vi har brugt gennemsnitstallene og ganget op. Yderligere kan vores resultater opdeles indenfor engangsinvesteringer og vedvarende investeringer. Engangsinvesteringerne dækker over udstykningsaktiviteter, byggemodning, salg af sommerhusgrund, avancer til grundejeren og byggeri, mens de vedvarende investeringer dækker over de turismeaktiviteter, brugsaktiviteter og skattemæssige forhold, der gør sig gældende, når sommerhusområderne er fuldt udbyggede. Det vil i praksis tage en årrække, før optimal drift kan forventes, en tidsfaktor som ikke er inkluderet i vores analyse. 5 Vores enkeltudstykningsberegninger er dog baseret på mange forudsætninger, hvoraf nogle optimalt burde justeres ved store ændringer i det samlede antal udstykninger. 16

17 Kapitel 2. Resultater 2.1. Vurdering af effekter Konklusionerne viser, at der ER positive effekter ved at åbne op for yderligere etablering af sommerhuse. Både med hensyn til jobskabelse og indtjening er der positivt potentiale i alle de tre områder, som er undersøgt i denne rapport. Effekterne varierer imidlertid stærkt fra område til område, på grund af de specifikke lokale forudsætninger. Forskellene viser sig indenfor antallet af arbejdspladser der genereres, omfanget af de private indtægter der kan forventes og de medfølgende offentlige indtægter. De offentlige udgifter relateret til nye sommerhusudstykninger vurderes at have nogenlunde ens omfang i de tre regioner. Ved analyse af forskellene mellem de 3 regioner udvikles et overblik over, hvilke faktorer der har indvirkning på omfanget af de regionaløkonomiske konsekvenser ved yderligere udstykning af sommerhusgrunde. Lokale arbejdspladser. Nedenstående figur viser de relativt store forskelle på antal nye arbejdspladser, som sandsynligt genereres ved etablering og drift af nye sommerhuse i de tre regioner. Hvor der skal 18 udstykninger til at generere et vedvarende lokalt job på Lolland, skal der otte - ni udstykninger til en vedvarende arbejdsplads på Djursland, mens der kun skal ca. fem udstykninger til at skabe et vedvarende job ved vestkysten i Ringkøbing Amt. Med hensyn til engangsinvesteringer skabes der generelt flere job pr. udstykning, men hvor fem udstykninger skaber en lokal engangsarbejdsplads på Lolland, skaber lidt over to udstykninger en engangsarbejdsplads på Djursland, mens der kun skal lidt over en udstykning til at skabe et nyt engangs-job ved Vestkysten. 6 Figur 2.1: Antal udstykninger der genererer én ny arbejdsplads Engangsinvesteringer og vedvarende investeringer Lolland Djursland Ringkøbing Engangsinvesteringer Vedvarende investeringer Kilde: Egne beregninger pct. af de forventede arbejdspladser i forbindelse med engangsinvesteringerne er baseret på forudsætninger om, hvordan grundejerne investerer deres forventede avance. Dette uddybes i afsnit

18 Figur 2.2: Samlet antal job ud fra skønnet regionalt potentiale Lolland Grenå Ringkøbing Kilde: Egne beregninger Efterspørgslen efter nye udstykninger er forskellig fra region til region. På baggrund af undersøgelserne vurderes det skønnede potentiale at være 500 udstykninger på Lolland, 600 på Djursland og 1000 i Ringkøbing. Da der således er forskelligt potentiale mht. mængden af udstykninger, og hver udstykning endvidere giver ret forskellige økonomiske effekter på både kort og lang sigt i de tre regioner, ser vi betydelige forskelle i, hvor mange nye arbejdspladser der kan genereres i de enkelte regioner. Som nedenstående figur viser, kan der potentielt skabes ca. 770 engangsarbejdspladser og ca. 190 vedvarende arbejdspladser i Ringkøbing. På Djursland er der potentiale for ca. 260 nye engangsarbejdspladser og ca. 70 vedvarende arbejdspladser, mens potentialet på Lolland ligger på ca. 90 engangsarbejdspladser og omkring 30 vedvarende. Engangsinvesteringer Vedvarende investeringer Vores analyse viser, at jobskabelsen på regionalt niveau vil være mere begrænset. Dette kan til en hvis grad tilskrives vores lokaliseringsmæssige forudsætninger, samt vores løst definerede lokalområde. I praksis kan det forventes at hele arbejdskraftoplandet får del i jobskabelsen. Nettoindtægter hos virksomheder og ejere. Ud over nye arbejdspladser genereres der nettoindtægter til de private virksomheder, grundejere og sommerhusejere. Forskellen mellem regionerne indenfor dette område er meget tilsvarende forskellen indenfor jobskabelsen. På Lolland vil hver udstykning således skabe engangsindtægter for ca kr. hos de lokale virksomheder og grundejere og vedvarende indtægter for hos det lokale erhvervsliv. På Djursland skabes der engangsindtægter for ca kr. fordelt på erhvervsliv og grundejere, og vedvarende indtægter for I Ringkøbing ligger niveauet på ca i engangsindtægter og ca i vedvarende indtægter. I figur 2.3 har vi opdelt nettoindtægterne som følge af engangsinvesteringerne i den del der går til grundejere og den del der går til erhvervslivet. 18

19 Figur 2.3: Private nettoindtægter som følge af en enkelt udstykning Lokale indtægter i kr Lolland Djursland Ringkøbing Lokale engangsindtægter. Virksomheder Lokale engangsindtægter. Grundejere Lokale vedvarende indtægter. Total Kilde: egne beregninger Nettoindtægter ved de vedvarende investeringer i figur 2.3 dækker ikke de investeringer som går til sommerhusejerne som følge af udlejningsindtægt. De private indtægter der tilfalder amterne uden for lokalområdet er, som følge af vores forudsætninger, udelukkende indtægter til sommerhusejerne på baggrund af lejeindtægter. Sommerhusejernes indtjening diskuteres senere. Indtægter til offentlige myndigheder. Med hensyn til de offentlige indtægter på lokalt og regionalt niveau er der også betydelige forskelle mellem vores regioner. Nedenstående figur viser de årlige offentlige indtægter dels som følge af engangsinvesteringer i forbindelse med bl.a. byggeriet og dels de vedvarende årlige indtægter som følge af det øgede turistniveau. En ny sommerhusudstykning vil således give en vedvarende indtægt til de lokale kommunekasser på Lolland 7 på ca Samme indtægt ligger for Djurslands vedkommende på ca , mens Ringkøbing-kommunerne kan forvente ca I figuren har vi samlet indtægter til kommunerne i amtet uden for lokalområdet med de amtskommunale indtægter. Indenfor dette område ligge de vedvarende årlige indtægter på ca i Storstrøms Amt, i Århus Amt og i Ringkøbing Amt. Med hensyn til forskellene i offentlige engangsindtægter er de især markante i forhold til de lokale kommuner. Der kan således forventes ca på Lolland, på Djursland og ca i Ringkøbing. 7 Der skelnes ikke mellem, hvilke af lokalområdets kommuner der får del i indtægten. 19

20 Figur 2.4: Kommunale og amtskommunale indtægter som følge af en ekstra udstykning Lokale kommuner, engangsinvesteringer Lokale kommuner, vedvarende Eksterne kom. + amt, engangs Eksterne kom. + amt vedvarende 0 Kilde: Egne beregninger Lolland Djursland Ringkøbing Forskellene i de offentlige indtægter vil naturligvis blive endnu mere markant, hvis vi kigger på regionernes forskellige potentiale med hensyn til nye sommerhusudstykninger. De offentlige driftsudgifter, relateret til den øgede sommerhusmængde, vurderes samlet set at være betydelig lavere end de offentlige udgifter. Samtidig vurderes der ikke at være nogen udpræget risiko for, at flere nye sommerhuse skulle have indflydelse på sociale klienters brug af sommerhuse som helårsboliger. Nye sommerhuse kunne eventuelt blive aktuelle helårsboliger for fremtidige pensionister, men dette vurderes ikke at medføre kommunale ekstraudgifter i nævneværdigt omfang. Som vi også kommer ind på senere, er der ikke taget højde for de eventuelle ændrede udligningsordninger som følge af de ekstra kommunale indtægter. På den baggrund har vi ikke forudsat ekstra offentlige arbejdspladser, blot udregnet de isolerede indtægter der vil opstå som følge af de ekstra sommerhuse. 20

Tilflytning til Irma-byen. - Økonomiske konsekvenser 14/ Side 1 af 17

Tilflytning til Irma-byen. - Økonomiske konsekvenser 14/ Side 1 af 17 Tilflytning til Irma-byen - Økonomiske konsekvenser 14/005173-16 Side 1 af 17 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Sammenfatning... 3 2. Analyse af flyttemønstre 2010-2013... 5 Tilflytning til lokalområder

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Samfundsregnskab Bornholms Regionskommune

Samfundsregnskab Bornholms Regionskommune Samfundsregnskab Bornholms Regionskommune Notat Maj 2010 Manto A/s Knabrostræde 30, 1. sal 1210 København K Denmark Phone: +45 3311 0111 CVR: 2867 2322 www.manto-as.dk Indhold 1 De hårde facts...1 1.1

Læs mere

Business Lolland-Falster

Business Lolland-Falster Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 54 Offentligt Business Lolland-Falster 31. oktober 2015 1 Analyse af en dobbeltsporet jernbane til Lolland-Falster 1.1 Pendlingsstrømme Pendling

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste

Indholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste Startside Forrige Næste Erhvervslivet og Femer Forventninger hos erhvervslivet i Storstrøms amt til en fast forbindelse over Femer Bælt Copyright Dansk Industri og Idé-komiteen vedr. infrastruktur i Storstrøms,

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Marielyst... 2 Turismeforbrug... 2

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

9. Scenarier for turistudviklingen og den afledte økonomiske betydning

9. Scenarier for turistudviklingen og den afledte økonomiske betydning 9. Scenarier for turistudviklingen og den afledte økonomiske betydning Turismebarometer for Bornholm Oktober 2010 1 2 9. Scenarier for turistudviklingen og den afledte økonomiske betydning Udarbejdet som

Læs mere

Analyse af Halsnæs kommunes feriehusudlejningspotentiale

Analyse af Halsnæs kommunes feriehusudlejningspotentiale Udarbejdet af konsulent Søren Damstrup På opdrag af Halsnæs Turistråd Afleveret 11. september 2014 Analyse af Halsnæs kommunes feriehusudlejningspotentiale Indledning Nærværende analyse er baseret på data

Læs mere

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40 Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 09.11. For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Silkeborg, den 6. juni 2007 Vedr.: Ansøgning om udvidelse af overnatningskapacitet i et kommende feriecenter ved Fjellerup

Læs mere

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering Staben Dato: 21.09.2016 Sagsbehandler: Kim Frandsen Direkte tlf.: 73767643 E-mail: kkf@aabenraa.dk Acadre: 16/7018 BILAG 1 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Overordnet konklusion Under hensyntagen

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

STORT ER POTENTIALET?

STORT ER POTENTIALET? ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning

Læs mere

De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015

De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015 De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015 Jie Zhang og Lene Feldthus Andersen Center for Regional- og Turismeforskning Titel: De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Camping 2005. En gennemgang af campingsæsonen 2005 med henblik på overnatninger, beskæftigelse og omsætning

Camping 2005. En gennemgang af campingsæsonen 2005 med henblik på overnatninger, beskæftigelse og omsætning Camping 2005 En gennemgang af campingsæsonen 2005 med henblik på overnatninger, beskæftigelse og omsætning Campingrådet juni 2006 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sammenfatning side 3 2. Overnatninger side 3

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet.

Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet. 1 Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet. Der har igennem de senere år været en stigende interesse og fokus i offentligheden på havnenes økonomiske og lokaliseringsmæssige betydning

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005 Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner Januar 2005 2 1. Indledning Regionerne har en afgørende betydning for erhvervsudviklingen i Danmark. Iværksætterne og de etablerede virksomheder skal udnytte

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Høringsnotat. vedrørende

Høringsnotat. vedrørende Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 L 83 Bilag 1 Offentligt Notat SKOV- OG NATURSTYRELSEN Natur og Skov J.nr. SNS-500-00005 Ref. suwor november 2009 Høringsnotat vedrørende forslag til lov om udstykning

Læs mere

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Welcome to Denmark Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Den danske turistbranche rummer et stort potentiale, når det kommer til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Alene i 2010 omsatte

Læs mere

Notat. 3. fase om udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen

Notat. 3. fase om udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen Notat Landsplanområdet J.nr. SNS-145-00140/ SNS- 145-00139 Ref. JKA/TAH Den 6. juni 2007 3. fase om udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen Folketinget vedtog i 2004 en ændring af planloven, der

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Likviditetsbudget 2012 - Middelfart Spildevand A/S

Likviditetsbudget 2012 - Middelfart Spildevand A/S Notat Oprettelsesdato: 22. oktober 2010 Udarbejdet af: Jacob Støving Sagsnummer: Likviditetsbudget 2012 - Middelfart Spildevand A/S Budget 2012 for Middelfart Spildevand A/S indeholder anlægsinvesteringer

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

KOMMUNEPLAN 1998-2008 Gl. Blåvandshuk Kommune Tillæg 17

KOMMUNEPLAN 1998-2008 Gl. Blåvandshuk Kommune Tillæg 17 KOMMUNEPLAN 1998-2008 Gl. Blåvandshuk Kommune Tillæg 17 Varde Kommune Juni 2008 Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 1998-2008, Gl. Blåvandshuk Kommune Baggrund Baggrunden for kommuneplantillægget er et ønske

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget

Frederikshavn Kommune Budget Frederikshavn Kommune Budget 2016 2019 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2015 Sag nr. 14/21235 # 149390-15 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud.

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud. Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Fysioterapeuters arbejdsmarked 2015-2025 Dato: 6. august 2015 Dette notat præsenterer fremskrivninger af fysioterapeuters arbejdsmarked i de kommende 10 år. Fremskrivningerne

Læs mere

Nøgletal for turismen i Hjørring Kommune

Nøgletal for turismen i Hjørring Kommune Nøgletal for turismen i Hjørring Kommune 1. Overnatninger Tabellen nedenfor indeholder de kommercielle overnatningstal for Hjørring Kommune, hvor man kan se, at man i 2014 var tæt på niveauet fra 2008.

Læs mere

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel

Læs mere

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken for selskaber 2013 Sammenfatning Hermed offentliggøres Regnskabsstatistikken for selskaber 2013. Oversigter og tabeller som er benyttet i talfremstillingen

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 23. oktober 2014 J.nr.: NMK-33-02560 Ref.: NYNAP-NMKN AFGØRELSE i sag om Aabenraa Kommunes vedtagelse af Lokalplan nr. 70

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Mona Larsen Anders Bruun Jonassen Lise Sand Ellerbæk LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE - BEREGNINGER FOR 9 UDVALGTE FAGGRUPPER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

Faktaark: Kvinder i bestyrelser

Faktaark: Kvinder i bestyrelser Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt

Læs mere

Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune. Bilag 9. De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige

Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune. Bilag 9. De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune Bilag 9 De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige konsekvenser Bilag 9 De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige konsekvenser

Læs mere

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Tivoli friheden Attraktionens Betydning for Samfundet Jysk Analyse for Midtjysk Turisme 2008/09

Tivoli friheden Attraktionens Betydning for Samfundet Jysk Analyse for Midtjysk Turisme 2008/09 Tivoli friheden Attraktionens Betydning for Samfundet Jysk Analyse for Midtjysk Turisme 2008/09 Formål Midtjysk Turisme og Jysk Analyse har i samarbejde med 25 attraktioner og events i Midtjylland i løbet

Læs mere

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND MAJ 2010 1 UDGIVELSE Vækstforum Sjælland September 2009 REDAKTION & LAYOUT Regional Udvikling Lars Tomlinson ltom@regionsjaellna.dk Anette Moss anettm@regionsjaelland.dk OPLAG 50 eksemplarer 2 Øget vækst

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Når geografien er udfordringen

Når geografien er udfordringen Når geografien er udfordringen Sophie Dige Iversen Studerende på landinspektøruddannelsens 9. semester, Land Management, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet. I erkendelse af, at der er områder

Læs mere

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Befolkningen har en meget mere nuanceret holdning til skattelettelser og velfærd, end de hidtidige undersøgelser har givet udtryk for. Faktisk mener

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Hals

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Hals Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Hals September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Hals... 2 Turismeforbrug... 2 Samfundsøkonomiske

Læs mere

Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008

Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008 Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008 Beskæftigelsen inden for bygge og anlæg faldt fra 2008 til 2011, hvorefter byggebeskæftigelsen i Aalborg siden har været stigende. Udvikling i

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

VÆKSTFONDEN ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter Hvilken effekt har Vækstfondens aktiviteter? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det har vi set

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder

Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder Januar 2017 Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder Analysen viser at Virksomheder, der ansætter en akademiker, har en højere overlevelsesrate end sammenlignelige virksomheder,

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015

VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015 VÆKSTFONDEN ANALYSE 2016 Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015 HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 59 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 59 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 59 Offentligt MINISTEREN Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Dato 4. oktober 2007 J nr. 004-U03-41 Frederiksholms

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og udligning

Skatter, generelle tilskud og udligning ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 7 2016 Dato: 22. september 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Sagsid: 25.20.00-S55-1-16 Skatter, generelle tilskud og udligning

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 1. Vurderingsmetode. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 1. Vurderingsmetode. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 1 Vurderingsmetode Juni 2013 Notat Vurderingsmetode 1. november 2012 Metode til vurdering af miljøpåvirkninger (Virkninger på Miljøet, VVM) En vurdering

Læs mere

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Forventning til udvikling i beskæftigelsen 2015-17 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 Resume... 2 Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2012

Kvartalsstatistik nr.1 2012 nr.1 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K efkm@efkm.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K efkm@efkm. Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K efkm@efkm.dk 30. november 2015 Kære Lars Chr. Lilleholt, Vi ønsker at gøre

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010 Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark Agenda 1. Situationen i dansk turisme 2. Hvad er forklaringerne? 3. Hvad kan vi gøre og skal vi gøre noget? Hvordan går det med dansk turisme? Turisterhvervet

Læs mere

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 2010 Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Forældrekøb - prisfastsættelse ved salg til barnet Når seneste ejendomsvurdering +/- 15 pct. ikke kan anvendes

Forældrekøb - prisfastsættelse ved salg til barnet Når seneste ejendomsvurdering +/- 15 pct. ikke kan anvendes - 1 Forældrekøb - prisfastsættelse ved salg til barnet Når seneste ejendomsvurdering +/- 15 pct. ikke kan anvendes Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Sælger forældrene en forældrekøbslejlighed

Læs mere

Copyright Sund & Bælt

Copyright Sund & Bælt Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne

Læs mere

Analyse 13. august 2015

Analyse 13. august 2015 Analyse 13. august 2015 Fordeling af statslige arbejdspladser Af Nicolai Kaarsen og Edith Madsen Regeringen planlægger at udflytte statslige arbejdspladser. En tidligere analyse fra Kraka gennemgik erfaringerne

Læs mere

Tetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: Movia Bestillerkonference 12. maj 2011

Tetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: Movia Bestillerkonference 12. maj 2011 Tetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: lm@tetraplan.dk Seks bilag findes på www.regioner.dk Det vil jeg snakke om - Mest om passagereffekter lidt mindre om økonomi Baggrund

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose 2014 Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

REGIONALØKONOMISK ANALYSE

REGIONALØKONOMISK ANALYSE Analysegrundlaget Formålet med den regionaløkonomiske analyse er at vurdere den regionale fordeling af de samfundsøkonomiske gevinster og tab ved etableringen af en fast Femer Bælt-forbindelse, udtrykt

Læs mere

Den Sjællandske Tværforbindelse

Den Sjællandske Tværforbindelse CVR 48233511 Udgivelsesdato : 8. juni 2015 Vores reference : 22.2758.02 Udarbejdet : Sara Elisabeth Svantesson; Martin Elmegaard Mortensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 1. KVARTAL 216 27. juni 216 De foreløbige nationalregnskabstal fra Grønlands Statistik viser, at der var tilbagegang i den grønlandske økonomi i 212,

Læs mere