Potentielle regionaløkonomiske effekter ved etablering af sommerhuse i yderområder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Potentielle regionaløkonomiske effekter ved etablering af sommerhuse i yderområder"

Transkript

1 MILJØMINISTERIET SKOV- OG NATURSTYRELSEN LANDSPLANAFDELIN GEN Arbejdsnotat Potentielle regionaløkonomiske effekter ved etablering af sommerhuse i yderområder Analysen er udført af Oxford Research for Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanafdelingen Forfatter: Fejl! Ukendt argument for parameter. Sidst gemt: Fejl! Ukendt argument for parameter. Sidst udskrevet: Fejl! Ukendt argument for parameter. Revision: Fejl! Ukendt argument for parameter. Antal sider: 1

2 Kolofon Potentielle regionaløkonomiske effekter ved etablering af sommerhusområder i yderområder Udarbejdet af Oxford Research for Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanafdelingen Print Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen København ISBN Elektronisk Januar Forfatter: Fejl! Ukendt argument for parameter. Sidst gemt: Fejl! Ukendt argument for parameter. Sidst udskrevet: Fejl! Ukendt argument for parameter. Revision: Fejl! Ukendt argument for parameter. Antal sider:

3 Forord I Landsplanredegørelsen og Den Regionale Vækststrategi, offentliggjort i maj 2003, er der udpeget en række områder, som kræver en særlig indsats for at kunne bidrage til væksten og balancen i Danmark. Det er geografiske udkantsområder, som har svært ved at følge med væksten i resten af landet; områder som måske har andre forudsætninger og vækstvilkår, og som derfor har brug for særlig opmærksomhed. En af mulighederne er, at satse på sommerhuse. Turisme er en af de store erhvervsøkonomiske indtægtskilder i Danmark som helhed, og sommerhusturisme er en væsentlig kilde til beskæftigelse og indtjening i regionerne uden for de større byer. Spørgsmålet er: Kan etablering af flere sommerhusområder i udkantsområderne være en af de kilder til vækst, som udkantsområderne kan støtte sig til i de kommende år? Miljøministeriet overvejer, hvordan mulighederne kan understøttes ved at åbne op for bebyggelse i kystnærhedszonen i de pågældende områder. I den forbindelse har ministeriet taget initiativ til, at der udarbejdes en analyse og vurdering af de lokal- og regionaløkonomiske konsekvenser. Med lokal- og regionaløkonomiske effekter menes primært effekten på jobskabelsen og indtjening for kommunens og regionens offentlige og private virksomheder. Undersøgelserne er gennemført oktober-december 2003 af et projektteam bestående af Simon Schou og Bjarne E. Jensen, Oxford Research. Begrænsninger og præmisser er blevet opstillet før projektets start, og undersøgelserne er gennemført med fuld uafhængighed fra opdragsgiver. Dette er til dato den mest dybdegående analyse af økonomiske effekter af sommerhusturisme i Danmark. Det skal understreges, at der fremdeles er tale om vurderinger baseret på mange præmisser og hypoteser. Undersøgelserne inddrager væsentligt flere variable og vægtninger samt hviler på mere detaljeret faktuel viden om de pågældende regioner, end der tidligere er set anvendt i lignende undersøgelser. Endvidere er der gennemført telefoninterview med et meget stort antal regionale eksperter fra kommunernes planafdelinger, kommunernes økonomiafdelinger, skatteregionerne, byggefirmaer, entreprenørfirmaer, tømrerfirmaer, ingeniørfirmaer, tømrerhandler, ejendomsmæglerfirmaer, turistbureauer, udlejningsbureauer, sommerhusejere og andre med lokal/regional ekspertise. Der skal her lyde en samlet tak til alle der har bidraget til undersøgelsen. Oxford Research Januar

4 Indholdsfortegnelse Sammenfattende konklusioner...5 Kapitel 1. Introduktion Metode Valg af regioner og det fleksible regionsbegreb Forskellige scenarier Forudsætninger for analysen Kapitel 2. Resultater Vurdering af effekter Totale resultater fra de 3 regioner Lokal- og regionaløkonomiske konsekvenser Uddybende analyse af resultater Udgifter i forbindelse med yderligere sommerhusudstykninger Kapitel 3. Strategiske fokusområder Samlet overblik over regionale forudsætninger Udvalgt sommerhusstatistik Lolland: Forudsætninger & beregninger Djursland: Forudsætninger & beregninger Ringkøbing: Forudsætninger & beregninger Litteraturliste

5 Sammenfattende konklusioner Denne rapport analyserer de forventede økonomiske virkninger af udlæg af nye sommerhusgrunde i tre områder, Lolland, det nordøstlige Djursland (Grenaa) og den midterste del af den jyske vestkyst (Lemvig og Ulfborg-Vemb kommuner). Rapportens talmateriale er dels baseret på statistiske data fra bl.a. Danmarks Statistik og Danmarks Turistråd og dels på oplysninger fra kommuner, fra private erhvervsdrivende i området, ejendomsmæglere, byggefirmaer, udlejningsbureauer med flere. Rapporten fokuserer på effekterne af udlæg og byggeri af nye sommerhuse i form af jobskabelse og indtægter til det private erhvervsliv samt til kommuner og amter. Der gives en vurdering af markedspotentialet hvor mange sommerhuse der reelt er efterspørgsel efter. I analysen af det økonomiske og beskæftigelsesmæssige potentiale skelnes mellem engangseffekterne, fx i forbindelse med selve opførelsen af nye sommerhuse, og varige effekter, fx i form af indtjening ved udlejning af sommerhuse i en lang årrække og øget omsætning for lokale handlende og serviceydere. Rapporten konkluderer, at: der uden tvivl er markedspotentiale i at etablere flere sommerhuse i de undersøgte udkantsområder, der uden tvivl er positive regionaløkonomiske effekter ved at etablere flere sommerhuse i de undersøgte områder, effekterne varierer væsentligt fra område til område afhængigt af dels efterspørgselspresset (fx fordi nogle områder er mere attraktive end andre) dels bredden i det lokale erhvervsliv (fx fordi nogle områder har færre kvalificerede håndværkere til at gennemføre byggeri og service). Derfor vil effekterne nogle steder være relativt beskeden, de økonomiske effekter af udlæg af sommerhusgrunde ikke kan generaliseres. Hvor der kan være markedspotentiale i ét område, kan potentialet være anderledes i andre områder. Og potentialet for de økonomiske effekter vil ligeledes varige væsentligt, det økonomiske potentiale kan påvirkes af de lokale myndigheder. Eksempelvis kan restriktioner på byggeformer indirekte favorisere lokale leverandører med den relevante ekspertise. Samtidig kan udvikling af det samlede sommerhusprodukt (markedsføring samt naturmæssige og kulturelle attraktioner) medvirke til at øge markedets interesse sådan at efterspørgslen stiger, priserne stiger, og der tiltrækkes mere købedygtige segmenter som også kan bidrage til større varige effekter. Beregningerne tager udgangspunkt i gennemsnitsvurderinger for de nævnte områder og altså ikke i et helt konkret sommerhusområde. Da der samtidig er tale om vurderinger af en potentiel fremtidig udvikling, hviler beregningerne for de enkelte områder på mange forudsætninger og er derfor naturligvis forbundet med en del usikkerhed. 5

6 Hovedresultater Rapportens resultater viser, at der kan forventes positive regionaløkonomiske effekter ved at udlægge nye sommerhusgrunde. Antallet af nye, varige arbejdspladser forventes at være ca. 30 på Lolland, mod 70 på Djursland og 190 ved vestkysten. Også antallet af midlertidige jobs knyttet til udstykningen og salget af grundene og til opførelsen af sommerhusene vil variere kraftigt, fra 90 på Lolland til 770 ved vestkysten. De vigtigste regionaløkonomiske effekter af udstykning af sommerhusgrunde i de tre undersøgte områder er vist i nedenstående tabel. Hovedresultater. Regionaløkonomiske effekter ved udlægning af sommerhusgrunde i tre områder. Markedets aktuelle efterspørgsel på sommerhuse Lolland Nordøstdjurs Lemvig/Ulfborg -Vemb Midlertidige effekter Antal jobs Indtjening for erhvervsliv og grundejere 13,5 mio.kr 49 mio. kr. 126 mio. kr. Kommunale indtægter 11 mio. kr. 31 mio. kr. 80 mio. kr. Lokalområdernes andel af de samlede, midlertidige investeringer 1 12 pct. 19 pct. 29 pct. Varige effekter Antal jobs Indtjening for erhvervsliv og grundejere 3 mio. kr./år 7 mio. kr./år 19 mio. kr./år Kommunale indtægter 5 mio. kr./år 11 mio. kr./år 26 mio. kr./år Lokalområdernes andel af de samlede varige investeringer 29 pct. 30 pct. 30 pct. Forskellene på effekterne i de enkelte områder hænger sammen med følgende forhold: Markedets aktuelle efterspørgsel efter grunde/sommerhuse varierer fra område til område i landet. Af de tre områder er efterspørgslen størst ved vestkysten, og der kan derfor hurtigt sælges flest grunde i det område. Markedets aktuelle efterspørgsel er mindre i de to andre områder. Lokale håndværkere vil stå for en større del af byggeriet på vestkysten end de andre to områder. Grunde og huse vil være billigst på Lolland. Antallet af overnatninger pr. sommerhus og år vil være højest ved vestkysten. Det kan måske forekomme overraskende, at lokalområderne opsuger en forholdsvis mindre del af de samlede investeringer. Det hænger sammen med flere ting: For det første går en stor del af byggeaktiviteterne til tidligere omsætningsled; hele pct. trækkes dermed væk fra lokalområdet. For det andet går en stor del til lønmodtagere 1 Det drejer sig både om indtægter hos erhvervsliv/lønmodtagere og lokale kommuneskatter 6

7 og skatteindtægter i andre dele af landet, ligesom statsskatten og momsen også spiller en væsentlig rolle. Effekterne varierer stærkt fra område til område, på grund af de specifikke lokale forudsætninger. Undersøgelserne viser følgende resultater og forskelle: Vedvarende investeringer. På Lolland skal der 18 udstykninger til for at generere omsætning hos lokal handel og service, svarende til at der skabes et vedvarende lokalt job, på Djursland skal der otte - ni udstykninger til en vedvarende arbejdsplads, mens der kun skal ca. fem udstykninger til at skabe et vedvarende job ved vestkysten i Ringkøbing Amt. Midlertidige investeringer. Der er relativt store forskelle på antal arbejdspladser, som sandsynligt genereres i området i selve etableringsfasen ved etablering af nye sommerhuse. Hvor fem udstykninger skaber en lokal engangsarbejdsplads på Lolland, skaber lidt over to udstykninger en engangsarbejdsplads på Djursland, mens der kun skal lidt over én udstykning til at skabe midlertidig beskæftigelse til en person ved Vestkysten. Den skønnede efterspørgsel vurderes at være 500 udstykninger på Lolland, 600 på Djursland og 1000 i området ved vestkysten. Da der således er forskelligt potentiale mht. mængden af udstykninger, og hver udstykning endvidere giver ret forskellige økonomiske effekter på både kort og langt sigt i de tre regioner, ser vi betydelige forskelle i, hvor mange nye arbejdspladser der kan genereres i de enkelte regioner. Samlet kan der potentielt skabes ca. 770 engangsarbejdspladser og ca. 190 vedvarende arbejdspladser i området ved vestkysten. På Djursland er der potentiale for ca. 260 nye engangsarbejdspladser og ca. 70 vedvarende arbejdspladser. Potentialet på Lolland ligger på ca. 90 engangsarbejdspladser og omkring 30 vedvarende. Udover den genererede beskæftigelse kan effekterne gøres op i øget nettoindtægt hos private virksomheder, grundejere og sommerhusejere. På Lolland vil hver udstykning således skabe engangsindtægter for ca kr. hos de lokale virksomheder og grundejere og vedvarende indtægter for hos det lokale erhvervsliv. På Djursland skabes der engangsindtægter for ca kr. fordelt på erhvervsliv og grundejere, og vedvarende indtægter for Ved vestkysten ligger niveauet på ca i engangsindtægter og ca i vedvarende indtægter. Indtægter, som genereres uden for amtet, hvor sommerhusene ligger, er ikke medregnet, idet der her fokuseres på udkantsområderne. De offentlige indtægter på lokalt og regionalt niveau får også gevinster af øget sommerhusturisme. En ny sommerhusudstykning vil give en vedvarende indtægt til de lokale kommunekasser på Lolland 2 på ca Samme indtægt ligger for Djurslands vedkommende på ca , mens vestkystkommunerne kan forvente ca De vedvarende årlige indtægter per udstykning ligger på ca i Storstrøms Amt, i Århus Amt og i Ringkøbing Amt. Med hensyn til forskellene i offentlige engangs- 2 Der skelnes ikke mellem, hvilke af lokalområdets kommuner der får del i indtægten. 7

8 indtægter er de især markante i forhold til de lokale kommuner. Der kan således forventes ca på Lolland, på Djursland og ca ved vestkysten. Det samlede indtryk er altså, at der uafviseligt er positive økonomiske og beskæftigelsesmæssige effekter ved at åbne op for yderligere etablering af sommerhuse i alle de tre udkantsområder, som er undersøgt i denne rapport. De markante forskelle mellem områderne indikerer imidlertid en udfordring til de enkelte områder, som måtte ønske at etablere flere sommerhus. For det første har de lokale/regionale myndigheder en væsentlig opgave i at sikre de mest optimale rammebetingelser for at få det bedste ud af at åbne op for flere sommerhuse. For det andet indikerer de store forskelle på effekter, at der kan være væsentlige perspektiver i at undersøge, hvilken placering der vil være mest optimal. Forudsætninger Resultaterne hviler på en række forudsætninger, herunder om antallet af sommerhusudstykninger og andelen af grundene, der bebygges. Og for de varige effekters vedkommende tillige forudsætninger om hvor mange af husene, der udlejes, og om serviceudbuddet i lokalområdet. De vigtigste af forudsætningerne er: Efterspørgslen på sommerhusgrunde: Rapporten vurderer på baggrund af oplysninger fra lokale ejendomsmæglere og kommuner, at der vil være efterspørgsel efter 500 sommerhusgrunde på Lolland, 600 i Nordøstdjursland og 1000 i de to nævnte kommuner ved den jyske vestkyst. Udstykkes flere grunde, vil de formentlig først kunne sælges efter en længere ventetid, afhængigt af deres lokale placering. Dette er den helt centrale forudsætning, og den hviler bl.a. på de nuværende gunstige lånemuligheder såvel som de seneste års voldsomme stigninger i sommerhuspriserne. Antal sommerhuse: Det forventes på samme baggrund, at alle grunde på Djursland og ved vestkysten vil blive bebygget i løbet af 3-4 år, mens det kun vil gælde 60% af grundene på Lolland; her vil nogle grunde ligge ubebygget hen i håb om, at en fast Femern Bælt forbindelse vil skabe en øget efterspørgsel fra tysk side. Byggeriet af sommerhusene: Det forventes at en meget varierende andel af byggeaktiviteterne vil blive foretaget af lokale håndværkere. Undersøgelserne inddrager ret detaljerede oplysninger fra lokale aktører. Endvidere er der gennemført telefoninterview med et meget stort antal regionale eksperter fra eksempelvis lokale sommerhusejere, byggefirmaer, entreprenørfirmaer, tømrerfirmaer, ingeniørfirmaer, tømrerhandler, ejendomsmæglerfirmaer. Derfor må vurderingerne opfattes som ret pålidelige. Men hvordan byggeaktiviteterne i praksis vil fordele sig i fremtiden, kan ikke siges med sikkerhed. Udlejning af sommerhusene: Det forventes, at et flertal af de nyopførte huse (80% ved vestkysten, 60 % de andre steder) vil blive lejet ud i lange perioder. Det er et mindretal af husene, som alene vil blive brugt af sommerhusejerne. Denne forudsætning har stor betydning for vurderingen af de varige regionaløkonomiske effekter, idet der normalt foretages langt flere overnatninger i huse, der lejes ud, end i huse, der alene bruges af ejeren. Sommerhusgæsternes lokale forbrug og det lokale serviceudbud: Rapporten forudsætter, at 70 pct. af sommerhusgæsternes efterspørgsel tilfredsstilles af et lokalt udbud. Dette tal stammer fra en tidligere gennemført undersøgelse. Det må dog forventes, at forbruget reelt vil variere fra et område til et andet. Serviceudbuddet varie- 8

9 rer stærkt lokalt inden for hvert af områderne, og der vil derfor være store forskelle på den lokale gevinst i form af omsætning, indtjening og jobskabelse. Kun en detaljeret analyse kan derfor vise, hvilke lokaløkonomiske effekter, der vil opstå ved udstykning på den enkelte lokalitet. Analysens centrale fokus er lagt på effekterne i lokalområdet/regionen. De virkninger, udlæg af sommerhusgrunde og byggeri af nye sommerhuse vil få i det øvrige land og for nationaløkonomien som helhed, behandles ikke med samme detaljeringsgrad. Rapporten er afgrænset til at behandle de økonomiske effekter af nye sommerhusområder; de virkninger, som etablering af sommerhuse i de pågældende områder vil have på naturen, indgår eksempelvis ikke. 9

10 10

11 Kapitel 1. Introduktion I perioden mellem 1960 og 1977 blev en stor del af Danmarks nuværende sommerhuse bygget. Den kraftige byggeaktivitet førte til, at der i 1977 blev udstedt et landsplandirektiv (sommerhuscirkulæret), som generelt forbød udlægning af nye sommerhusområder i de kystnære områder. I 1981 blev denne geografiske afgrænsning defineret som en særlig beskyttelseszone på 3 km. langs kysterne. Begrebet kystnærhedszonen blev først fastlagt med kystcirkulæret fra Men den geografiske afgrænsning svarede i princippet til beskyttelseszonen fra 1981, og reelt har det derfor ikke været tilladt at udlægge sommerhusområder i Danmark siden Der kan således godt ligge ubebyggede sommerhusgrunde indenfor kystnærhedszonen, men de vil i givet fald være udlagt før Danmark er i planlægningsmæssig forstand opdelt i byzoner, landzoner og sommerhuszoner. I praksis drejer udlægning af nye sommerhuszoner sig derfor om at ændre zonestatus for et areal, der på nuværende tidspunkt er defineret som landzone. Denne rapport sammenfatter resultaterne af en analyse af de potentielle lokal- og regionaløkonomiske perspektiver, der ligger i at udlægge nye sommerhuszoner indenfor den eksisterende kystnærhedszone. En ting er at planlægge nye sommerhuszoner, men hvorvidt der i praksis vil blive udstykket, byggemodnet, bygget og i sidste instans, hvordan sommerhusene vil blive benyttet, er helt afhængigt af markedskræfterne. Undersøgelserne fokuserer med andre ord på de potentielle økonomiske effekter af at give mulighed for yderligere udstykning af sommerhusgrunde. Baggrunden er detaljerede regionale markedsundersøgelser af udbud, efterspørgsel og potentialet for nye udstykninger. Der er udvalgt tre områder i Danmark som modelregioner. Undersøgelserne viser, at effekterne varierer væsentligt i den danske geografi. Ligeledes differentieres mellem forskellige former for sommerhuse og effekter fordelt på jobskabelse og omsætning samt fordelt på hhv. privat- og kommunaløkonomiske effekter. På basis af de samlede vurderinger estimeres de lokal- og regionaløkonomiske investeringer. Hensigten er at identificere de regionaløkonomiske perspektiver. Perspektiveringen vil endvidere fokusere på, i hvilket omfang regionale/lokale aktører kan bidrage til at styrke de positive perspektiver Metode De vigtigste elementer i vurderingen af de økonomiske effekter af sommerhuse omfatter udstykning, byggemodning, byggeri og daglig benyttelse af sommerhuse. Til denne undersøgelse har vi udviklet en forståelsesramme for at kunne overskue de forskellige mekanismer og give et kvalificeret bud på de samlede økonomiske effekter. Ud fra forståelsesrammen har vi udarbejdet et større regneark, der gør os i stand til at vurdere fordelingen af de forskellige investeringer. Der skelnes mellem engangsinvesteringer og vedvarende investeringer: Engangsinvesteringerne dækker udstykning, byggemodning, salg af sommerhusgrund og byggeri af sommerhuse. Vi forestiller os en sommerhusejer, som køber 3 I analysen indgår ikke, hvilke effekter etablering af sommerhuse i de pågældende områder vil have på naturen. 11

12 en sommerhusgrund, og den investering deles ud på de udgifter den oprindelige grundejer har haft med at udstykke og byggemodne grunden, samt den avance grundejeren får i forbindelse med salget. Derefter foretager den nye grundejer en yderligere investering, idet han sætter byggeriet af sommerhuset i gang. Som nedenstående figur viser, laver vi en yderligere lokal- og regionaløkonomisk opdeling af de forskellige investeringer. Investeringerne i byggearbejdet opdeler vi indenfor materialeudgifter eller tidligere omsætningsled, lønninger og indtægter i virksomheden. 4 Både indtægter og lønninger har vi medtaget til vores regionaløkonomiske beregninger og de bliver beskattet i henhold til de lokaliseringsmæssige forudsætninger. Den andel der går til tidligere omsætningsled, har vi ikke medtaget i vores lokal- og regionaløkonomiske resultater. Figur 1.1: Engangsinvesteringer Udvikling af sommerhusgrund og byggeri af sommerhus Investeringens fordeling Lokal- og regionaløkonomisk fordeling Avance/frigørelse Beskatning Nettoindtægt hos grundejer Sommerhusejernes investering Udstykning Byggemodning Salg Byggeri Material eudgifter Tidligere omsætningsled Materialeudgifter Tidligere omsætningsled Nettoindtægt Nettoløn Beskatning Nettoindtægt Nettoløn Beskatning Vedvarende investeringer dækker de investeringer, der er forbundet med den daglige drift og den daglige benyttelse af sommerhusene. En del af investeringer kommer således fra sommerhusejerne, mens en del kommer fra sommerhuslejerne. I nedenstående figur har vi skitseret den lokal- og regionaløkonomiske fordeling tilsvarende figuren for engangsinvesteringer. 4 Indtægter i virksomheden dækker alle regnskabsposter undtaget materialeudgifter, underentrepriser (delvist) og lønninger. Samlet dækker indtægter således over poster, vi definerer som investeringer i virksomheden, de skaber ikke nødvendigvis arbejdspladser, men kan være med til at betale af på gæld eller skabe udviklingsorienterede tiltag. I praksis har vi lavet en separat opdeling indenfor forskellige sektorer baseret på Statistikbankens regnskabsstatistik. Talmaterialet og den nøjagtige fordeling bliver beskrevet i bilagsmaterialet under beskrivelsen af Lolland. 12

13 Figur 1.2: Vedvarende investeringer Fra sommerhusejere og sommerhuslejere Fordeling Lokal- og regionaløkonomisk fordeling Sommerhusejere Sommerhuslejere Ejendomsskat Vedligeholdelse Forbrug Material eudgifter Tidligere omsætningsled Material eudgifter Tidligere omsætningsled Beskatning Nettoindtægt Nettoindtægt Beskatning Beskatning Nettoløn Nettoløn Udlejningsbureauer Beskatning Nettoindtægt Nettoløn Udlejningsindtægter Beskatning Nettoindtægt Kilde: Selvudviklet model Kilder Regnearket er blevet fodret med specifikke regionale forudsætninger, fordi de konkrete effekter varierer i væsentlig grad fra område til område. Disse forudsætninger bliver præsenteret og indgående behandlet i de medfølgende bilag. En del af forudsætningerne er baseret på beregninger ud fra statistisk materiale fra Danmarks Statistik, Danmarks Turistråd og andre instanser. Derudover har vi været i telefonisk kontakt med et stort antal regionale eksperter fra kommunernes planafdelinger, kommunernes økonomiafdelinger, skatteregionerne, byggefirmaer, entreprenørfirmaer, tømrerfirmaer, ingeniørfirmaer, tømrerhandlere, ejendomsmæglerfirmaer, turistbureauer, udlejningsbureauer og andre med lokal/regional ekspertise. Ud fra ovenstående samtaler/interviews har vi skabt nogle kvalificerede skøn over de faktorer, det ikke umiddelbart var muligt at belyse ud fra statistisk materiale. Følgende er eksempler på spørgsmål, som vi har udarbejdet skønnede svar på for hver regional case: Hvad koster det i gennemsnit at byggemodne en grund? Hvor er håndværkerne typisk lokaliseret? Hvor stor andel af de kommende ejere vil være lokale? Hvilken type huse vil mest sandsynligt blive bygget? Hvor mange nye sommerhuse er der efterspørgsel efter i regionen? Hvor stor andel af de nye huse vil blive udlejet? Og i hvor stort omfang vil de udlejes til forskellige nationaliteter? Dette er til dato den mest dybdegående analyse af økonomiske effekter af sommerhusturisme i Danmark. Denne undersøgelse inddrager væsentligt flere variable, vægtninger hviler på mere detaljeret faktuel viden om de pågældende regioner, og langt flere informanter indgår som grundlag for vurderingerne. Det skal imidlertid understreges, at der fremdeles er tale om vurderinger baseret på mange præmisser og hypoteser. 13

14 1.2. Valg af regioner og det fleksible regionsbegreb Udgangspunktet for vores valg af regioner har været de af regeringen udpegede udkantsområder. Følgende 3 regioner er valgt, ud fra kriteriet om at dække et bredt spektrum af sommerhusområder. Ringkøbing: Vestkysten i Ringkøbing Amt er valgt ud fra en betragtning om, at det er et meget veludviklet sommerhusområde allerede, med en meget stor udnyttelsesgrad i de eksisterende sommerhuse pga. det store udlejningspotentiale til primært tyskere. Djursland: Grenå & Nørre Djurs kommunerne på Djursland er valgt ud fra en betragtning om, at området ikke er et typisk udlejningsområde, men et område hvor indbyggerne fra Århus-området typisk har sommerhuse til eget brug. Lolland: Lolland er valgt ud fra en betragtning om, at det ikke er et udpræget sommerhus- og turistområde, men at området i kraft af sin store kyststrækning og nærhed til det store tyske marked kunne have et meget stort potentiale. Det endelige valg af regioner skal dog ses meget fleksibelt; når vi eksempelvis opstiller forudsætninger om lokaliseringen af de tømrerfirmaer, der deltager i byggeriet af sommerhusene, har vi baseret os på et løst defineret lokalområde. Forudsætningerne er baseret på, at vi eksempelvis har spurgt håndværkere, byggefirmaer mv. om hvor stor en andel af sommerhusene der vil blive bygget af lokale firmaer fra Djursland, Lolland eller lokale vestkystfirmaer. Vi har fået mange gode svar, men om den enes definition på lokalområdet nu er fuldstændigt det samme som den andens, vælger vi at se stort på, og således accepterer vi et løst defineret lokalområde i denne sammenhæng. Samtidig kigger vi også på de reelle forhold i regionerne, hvilket eksempelvis betyder at vi vurderer, hvor det mere præcist vil være aktuelt at placere de eventuelle sommerhuse. Vi bruger eksempelvis ikke grundskyldsprocenter fra de nordlollandske kommuner, da vi vurderer, at relativt få sommerhuse vil blive bygget her, men vi bruger deres kommuneskatter til et lollandsk gennemsnit, da vi vurderer, at arbejdspladserne vil fordeles på hele Lolland. Ligeledes på Djursland her vælger vi i praksis at lave beregninger ud fra forudsætninger om at alle sommerhuse bliver placeret i Grenå kommune, fordi det er det mest sandsynlige Forskellige scenarier Det er umuligt at forudse præcist, hvad der vil ske i fremtiden med hensyn til efterspørgslen efter sommerhuse. Den nuværende store efterspørgsel er drevet af lejemarkedet, der igen er meget afhængigt af den tyske økonomi og de tyske turiststrømme, de gode finansieringsmuligheder og den generelle velstandsstigning i befolkningen alle faktorer der uden tvivl kan ændre sig i fremtiden. Derudover har vi en kommende forfatningsændring i EU, som muligvis vil give udlændinge lov til at købe sommerhuse i Danmark samt en broforbindelse til Tyskland, der vil bringe det tyske marked nærmere. Efterspørgslen efter sommerhuse i den enkelte region er naturligvis helt afgørende for de økonomiske konsekvenser ved at åbne op for byggeri af flere sommerhuse. 14

15 Samtidig med at efterspørgslen kan ændre sig, kan den enkelte region gøre sig mere attraktiv ved markedsføring og kvalitativ udvikling i turismetilbud. Vi vil på baggrund af den nuværende efterspørgsel i regionerne samt regionernes nuværende potentiale forsøge at udarbejde nogle sandsynlige scenarier for, hvad der vil ske, hvis der åbnes op for sommerhusbyggeriet. Den varierende efterspørgsel kunne hypotetisk skabe mange forskellige scenarier, hvor følgende fire umiddelbart virker oplagte: 4 scenarier for den fremtidige udvikling A) Der er ikke efterspørgsel efter flere sommerhusgrunde Ingen udvikling B) Der er efterspørgsel efter grundene som investeringsobjekter Udstyknings- & byggemodningsaktiviter Salgsaktiviteter Potentiel fremtidig aktivitet C) Der er efterspørgsel efter de nye grunde - men efterspørgslen efter de gamle sommerhuse i regionen vil falde tilsvarende. Salgsaktiviteter Udstyknings og byggemodningsaktiviter Der vil blive bygget X antal nye sommerhuse Byggeaktiviteter Offentlig indkomst i form af ejendomsskatter Men hvad sker der med de gamle sommerhuse? D) Der er efterspørgsel efter gamle såvel som nye sommerhuse Salgsaktiviteter Udstyknings- & byggemodningsaktiviter Der vil blive bygget X antal nye sommerhuse Byggeaktiviteter Offentlig indkomst i form af ejendomsskatter Offentlige udgifter til renovation etc. Øget turistmængde Med hensyn til vores 3 regioner er konklusionen, at Djursland og Ringkøbing klart placerer sig indenfor scenarium D, mens vi i Lollands tilfælde har erfaret en kombination af scenarium B og D. 15

16 1.4. Forudsætninger for analysen Vi har analyseret de lokal- og regionaløkonomiske effekter ved at åbne op for udstykning af yderligere sommerhusgrunde i tre regioner: Lolland, Vesterhavskysten i Ringkøbing Amt og det nordlige Djursland i Grenå og Nørre Djurs Kommuner. En meget grundlæggende forudsætning ligger i vores markedsmæssige vurdering af, hvor mange nye sommerhusudstykninger de pågældende regioner har potentiale for. Alle steder er der isoleret set stor efterspørgsel efter yderligere udstykninger. Men efterspørgslen er forskellig fra område til område. Det kommer bl.a. til udtryk ved forskelle i markedspriser på byggemodnede sommerhusgrunde. Vi har udarbejdet et realistisk skøn, der peger på efterspørgsel efter 500 nye udstykninger på Lolland, 600 nye udstykninger på Djursland, mens 1000 udstykninger kunne komme på tale ved Vestkysten. Disse skøn er baseret på en regional isoleret markedsundersøgelse i de tre regioner, baseret på lokale eksperters vurdering af den nuværende efterspørgsel, i forhold til det nuværende udbud af ubebyggede sommerhusgrunde. Der er alene tale om et skøn. Tager vi eksempelvis Lolland kan det i princippet tænkes, at der findes en stor mængde udstykningsmuligheder på Falsters bedre beliggende og bedre strande, renten stiger, lovgivningen vedr. udlejning af sommerhuse ændres etc. Risikoen er, at der ikke bliver behov for en eneste yderligere udstykning. Samtidig kunne det også tænkes, at der blev bygget en bro til Tyskland og tyskerne fik lov til at købe sommerhuse i Danmark, hvilket kunne skabe potentiale for 5000 nye sommerhuse i stedet for 500. Vores skøn giver isoleret i tid og rum et realistisk billede af de mulige samlede konsekvenser, men det faktiske antal af nye udstykninger må også baseres på en mere helhedsorienteret analyse af, hvor mange sommerhuse der samlet set er behov for i Danmark, en markedsanalyse der også burde tage i betragtning, hvordan ferie- og turistmarkedet udvikler sig uden for Danmark. Vores resultater kan derfor opdeles i to dele, hvor vi i den ene del kigger på gennemsnitskonsekvenserne ved en enkelt udstykning. Disse resultater er baseret på gennemsnitstal så man i princippet kan gange op med lige det antal udstykninger man ønsker i det enkelte område og få et realistisk estimat på effekterne. 5 Resultaterne for en udstykning giver ikke et billede af konsekvenserne, hvis man rent faktisk kun lavede en enkelt udstykning, idet priserne er baseret på et gennemsnit ved flere udstykninger. Samtidig er der inkluderet forudsætninger om, at eksempelvis 60 pct. af de nye udstykninger bliver bebygget, 80 pct. af de nye huse bliver lejet ud etc. Disse forudsætninger, som er forskellige fra region til region diskuteres i de medfølgende bilag. I den anden del af vores resultater kigger vi på konsekvenserne ud fra vores skønnede efterspørgsel, hvor vi har brugt gennemsnitstallene og ganget op. Yderligere kan vores resultater opdeles indenfor engangsinvesteringer og vedvarende investeringer. Engangsinvesteringerne dækker over udstykningsaktiviteter, byggemodning, salg af sommerhusgrund, avancer til grundejeren og byggeri, mens de vedvarende investeringer dækker over de turismeaktiviteter, brugsaktiviteter og skattemæssige forhold, der gør sig gældende, når sommerhusområderne er fuldt udbyggede. Det vil i praksis tage en årrække, før optimal drift kan forventes, en tidsfaktor som ikke er inkluderet i vores analyse. 5 Vores enkeltudstykningsberegninger er dog baseret på mange forudsætninger, hvoraf nogle optimalt burde justeres ved store ændringer i det samlede antal udstykninger. 16

17 Kapitel 2. Resultater 2.1. Vurdering af effekter Konklusionerne viser, at der ER positive effekter ved at åbne op for yderligere etablering af sommerhuse. Både med hensyn til jobskabelse og indtjening er der positivt potentiale i alle de tre områder, som er undersøgt i denne rapport. Effekterne varierer imidlertid stærkt fra område til område, på grund af de specifikke lokale forudsætninger. Forskellene viser sig indenfor antallet af arbejdspladser der genereres, omfanget af de private indtægter der kan forventes og de medfølgende offentlige indtægter. De offentlige udgifter relateret til nye sommerhusudstykninger vurderes at have nogenlunde ens omfang i de tre regioner. Ved analyse af forskellene mellem de 3 regioner udvikles et overblik over, hvilke faktorer der har indvirkning på omfanget af de regionaløkonomiske konsekvenser ved yderligere udstykning af sommerhusgrunde. Lokale arbejdspladser. Nedenstående figur viser de relativt store forskelle på antal nye arbejdspladser, som sandsynligt genereres ved etablering og drift af nye sommerhuse i de tre regioner. Hvor der skal 18 udstykninger til at generere et vedvarende lokalt job på Lolland, skal der otte - ni udstykninger til en vedvarende arbejdsplads på Djursland, mens der kun skal ca. fem udstykninger til at skabe et vedvarende job ved vestkysten i Ringkøbing Amt. Med hensyn til engangsinvesteringer skabes der generelt flere job pr. udstykning, men hvor fem udstykninger skaber en lokal engangsarbejdsplads på Lolland, skaber lidt over to udstykninger en engangsarbejdsplads på Djursland, mens der kun skal lidt over en udstykning til at skabe et nyt engangs-job ved Vestkysten. 6 Figur 2.1: Antal udstykninger der genererer én ny arbejdsplads Engangsinvesteringer og vedvarende investeringer Lolland Djursland Ringkøbing Engangsinvesteringer Vedvarende investeringer Kilde: Egne beregninger pct. af de forventede arbejdspladser i forbindelse med engangsinvesteringerne er baseret på forudsætninger om, hvordan grundejerne investerer deres forventede avance. Dette uddybes i afsnit

18 Figur 2.2: Samlet antal job ud fra skønnet regionalt potentiale Lolland Grenå Ringkøbing Kilde: Egne beregninger Efterspørgslen efter nye udstykninger er forskellig fra region til region. På baggrund af undersøgelserne vurderes det skønnede potentiale at være 500 udstykninger på Lolland, 600 på Djursland og 1000 i Ringkøbing. Da der således er forskelligt potentiale mht. mængden af udstykninger, og hver udstykning endvidere giver ret forskellige økonomiske effekter på både kort og lang sigt i de tre regioner, ser vi betydelige forskelle i, hvor mange nye arbejdspladser der kan genereres i de enkelte regioner. Som nedenstående figur viser, kan der potentielt skabes ca. 770 engangsarbejdspladser og ca. 190 vedvarende arbejdspladser i Ringkøbing. På Djursland er der potentiale for ca. 260 nye engangsarbejdspladser og ca. 70 vedvarende arbejdspladser, mens potentialet på Lolland ligger på ca. 90 engangsarbejdspladser og omkring 30 vedvarende. Engangsinvesteringer Vedvarende investeringer Vores analyse viser, at jobskabelsen på regionalt niveau vil være mere begrænset. Dette kan til en hvis grad tilskrives vores lokaliseringsmæssige forudsætninger, samt vores løst definerede lokalområde. I praksis kan det forventes at hele arbejdskraftoplandet får del i jobskabelsen. Nettoindtægter hos virksomheder og ejere. Ud over nye arbejdspladser genereres der nettoindtægter til de private virksomheder, grundejere og sommerhusejere. Forskellen mellem regionerne indenfor dette område er meget tilsvarende forskellen indenfor jobskabelsen. På Lolland vil hver udstykning således skabe engangsindtægter for ca kr. hos de lokale virksomheder og grundejere og vedvarende indtægter for hos det lokale erhvervsliv. På Djursland skabes der engangsindtægter for ca kr. fordelt på erhvervsliv og grundejere, og vedvarende indtægter for I Ringkøbing ligger niveauet på ca i engangsindtægter og ca i vedvarende indtægter. I figur 2.3 har vi opdelt nettoindtægterne som følge af engangsinvesteringerne i den del der går til grundejere og den del der går til erhvervslivet. 18

19 Figur 2.3: Private nettoindtægter som følge af en enkelt udstykning Lokale indtægter i kr Lolland Djursland Ringkøbing Lokale engangsindtægter. Virksomheder Lokale engangsindtægter. Grundejere Lokale vedvarende indtægter. Total Kilde: egne beregninger Nettoindtægter ved de vedvarende investeringer i figur 2.3 dækker ikke de investeringer som går til sommerhusejerne som følge af udlejningsindtægt. De private indtægter der tilfalder amterne uden for lokalområdet er, som følge af vores forudsætninger, udelukkende indtægter til sommerhusejerne på baggrund af lejeindtægter. Sommerhusejernes indtjening diskuteres senere. Indtægter til offentlige myndigheder. Med hensyn til de offentlige indtægter på lokalt og regionalt niveau er der også betydelige forskelle mellem vores regioner. Nedenstående figur viser de årlige offentlige indtægter dels som følge af engangsinvesteringer i forbindelse med bl.a. byggeriet og dels de vedvarende årlige indtægter som følge af det øgede turistniveau. En ny sommerhusudstykning vil således give en vedvarende indtægt til de lokale kommunekasser på Lolland 7 på ca Samme indtægt ligger for Djurslands vedkommende på ca , mens Ringkøbing-kommunerne kan forvente ca I figuren har vi samlet indtægter til kommunerne i amtet uden for lokalområdet med de amtskommunale indtægter. Indenfor dette område ligge de vedvarende årlige indtægter på ca i Storstrøms Amt, i Århus Amt og i Ringkøbing Amt. Med hensyn til forskellene i offentlige engangsindtægter er de især markante i forhold til de lokale kommuner. Der kan således forventes ca på Lolland, på Djursland og ca i Ringkøbing. 7 Der skelnes ikke mellem, hvilke af lokalområdets kommuner der får del i indtægten. 19

20 Figur 2.4: Kommunale og amtskommunale indtægter som følge af en ekstra udstykning Lokale kommuner, engangsinvesteringer Lokale kommuner, vedvarende Eksterne kom. + amt, engangs Eksterne kom. + amt vedvarende 0 Kilde: Egne beregninger Lolland Djursland Ringkøbing Forskellene i de offentlige indtægter vil naturligvis blive endnu mere markant, hvis vi kigger på regionernes forskellige potentiale med hensyn til nye sommerhusudstykninger. De offentlige driftsudgifter, relateret til den øgede sommerhusmængde, vurderes samlet set at være betydelig lavere end de offentlige udgifter. Samtidig vurderes der ikke at være nogen udpræget risiko for, at flere nye sommerhuse skulle have indflydelse på sociale klienters brug af sommerhuse som helårsboliger. Nye sommerhuse kunne eventuelt blive aktuelle helårsboliger for fremtidige pensionister, men dette vurderes ikke at medføre kommunale ekstraudgifter i nævneværdigt omfang. Som vi også kommer ind på senere, er der ikke taget højde for de eventuelle ændrede udligningsordninger som følge af de ekstra kommunale indtægter. På den baggrund har vi ikke forudsat ekstra offentlige arbejdspladser, blot udregnet de isolerede indtægter der vil opstå som følge af de ekstra sommerhuse. 20

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Marielyst... 2 Turismeforbrug... 2

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015

De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015 De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015 Jie Zhang og Lene Feldthus Andersen Center for Regional- og Turismeforskning Titel: De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Storstrøms Amt Etablering af 500 nye sommerhusgrunde

Storstrøms Amt Etablering af 500 nye sommerhusgrunde Storstrøms Amt Etablering af 500 nye sommerhusgrunde på Lolland Analyse og beregning af regionaløkonomiske effekter Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200 www.ramboll-management.dk

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Welcome to Denmark Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Den danske turistbranche rummer et stort potentiale, når det kommer til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Alene i 2010 omsatte

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012 Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen December 2012 2 / 10 Indholdsfortegnelse 1 Anlæggelse af Femern Bælt Forbindelsen 2 2 Beskæftigelseseffekter 2 3 Direkte

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter?

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 2333 1810 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM

Læs mere

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune. Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet

Læs mere

Sommerhuse stadig båret af en boble

Sommerhuse stadig båret af en boble NR. 5 MAJ 212 Sommerhuse stadig båret af en boble Lange salgstider, store prisnedslag, stort udbud og vigende priser. Sådan har sommerhusmarkedet set ud, siden boligboblen brast for snart fem år siden.

Læs mere

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 10. april 2012 De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 1 Baggrund og forudsætninger for beregningerne Beregningerne i notatet

Læs mere

Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode.

Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode. 24. marts 2015 Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode. 1. BAGGRUND FOR ARBEJDET Væksthus Syddanmark er operatør på programmerne Lån en leder,

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse Forældrekøbsguiden 2015 Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse 1 Forældrekøbsguiden 2015 Denne guide er til dig, der overvejer at købe studiebolig til dit barn. Guiden giver

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune. Bilag 9. De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige

Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune. Bilag 9. De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune Bilag 9 De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige konsekvenser Bilag 9 De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige konsekvenser

Læs mere

Notat 3 - Økonomi. Offentligt vejnet: Nærhed til hovedveje / motorveje.

Notat 3 - Økonomi. Offentligt vejnet: Nærhed til hovedveje / motorveje. Notat 3 - Økonomi Dette notat er udarbejdet med henblik på at give en generel orientering om forhold, der kan være relevante og/eller som man bør være opmærksom på i forbindelse med udarbejdelse af en

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Likviditetsbudget 2012 - Middelfart Spildevand A/S

Likviditetsbudget 2012 - Middelfart Spildevand A/S Notat Oprettelsesdato: 22. oktober 2010 Udarbejdet af: Jacob Støving Sagsnummer: Likviditetsbudget 2012 - Middelfart Spildevand A/S Budget 2012 for Middelfart Spildevand A/S indeholder anlægsinvesteringer

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Hvornår kan flere sommerhuse sælges skattefrit

Hvornår kan flere sommerhuse sælges skattefrit - 1 Hvornår kan flere sommerhuse sælges skattefrit Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Sommerhuse kan i mange tilfælde sælges skattefrit efter sommerhusreglen. Det er efter skattemyndighedernes

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet 21. januar 2015 Analysenotat Praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse Resume 3 1. Indledning 7 Baggrund og formål 7 Tilgang og metode 8 2.

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Her finder du også vejledningen På vej mod egen virksomhed, som indeholder vigtige informationer til dig, der vil starte egen virksomhed.

Her finder du også vejledningen På vej mod egen virksomhed, som indeholder vigtige informationer til dig, der vil starte egen virksomhed. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 49 Offentligt Hvis du vil vide mere Læs mere på nettet På www.skat.dk finder du en guide, der kan give dig en ide om, hvorvidt din virksomhed er erhvervsmæssig

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder Ny opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at rekordmange kommuner sænker dækningsafgiften i år, mens ingen kommuner sætter den op. Holbæk Kommune har valgt helt at afskaffe afgiften i år, mens 18 andre kommuner

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2012

Kvartalsstatistik nr.1 2012 nr.1 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Tak for opgaven med at vurdere mulighederne for bebyggelserne Hannebjerg og Møllehuset.

Tak for opgaven med at vurdere mulighederne for bebyggelserne Hannebjerg og Møllehuset. Page 1 of 5 Marianne Godtfredsen Fra: Finn Jensen [fje@edc.dk] Sendt: 11. september 2013 15:52 Til: Betina Bojesen Cc: Anne Holmegaard Emne: Louis Petersensvej 11 og Møllevænget 5 - gennemgang af muligheder

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Informationsfolder Maj 2013

Informationsfolder Maj 2013 Informationsfolder Om nye sommerhuse i kystnærhedzonen i Syddjurs Kommune Kort over de eksistrende sommerhusområder i Syddjurs Kommune og forløbet af kystnærhedszonen, der er et 3 km bredt bånd, der følger

Læs mere

Notat vedrørende Lokalplan 4.112 Horne Sommerland

Notat vedrørende Lokalplan 4.112 Horne Sommerland Notat vedrørende Lokalplan 4.112 Horne Sommerland Lokalplan 4.112 Horne Sommerland blev udarbejdet efter at staten med et landsplandirektiv i 2005 havde åbnet op for udvidelse af de eksisterende sommerhusområder.

Læs mere

Skat af feriebolig i Bulgarien

Skat af feriebolig i Bulgarien Skat af feriebolig i Bulgarien Overvej konsekvenserne af køb Inden køb af feriebolig i Bulgarien er der en række juridiske forhold m.v. som bør afklares, herunder de skatteretlige, arveretlige og aftaleretlige

Læs mere

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner Regnetest B: Praktisk regning Træn og Test Niveau: 9. klasse Med brug af lommeregner 1 INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag Et forskningsprogram

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Den udtømmende afgrænsning af hvad der kan reguleres i en lokalplan, fremgår af planlovens 15, stk. 2.

Den udtømmende afgrænsning af hvad der kan reguleres i en lokalplan, fremgår af planlovens 15, stk. 2. LOKALPLANER INDHOLD: Hvad er en lokalplan? Hvilke forhold kan typisk være reguleret via en lokalplan? Er der lokalplaner for alle områder i Danmark? Hvad gælder hvis dit område IKKE har nogen lokalplan?

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling 30. juli 2012. Forældrekøb en omkostningsfri investering i dit barns fremtid I dag, den 30. juli, får over 80.700 unge det længe ventede brev ind af brevsprækken, nemlig svaret på om de er kommet ind på

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

En god forretning for Danmark

En god forretning for Danmark Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 147 Offentligt Ny model for spil på heste En god forretning for Danmark 1 Hestevæddeløbssportens bidrag til Danmark kan øges markant. I Danmark har hestevæddeløbsspillet

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Orienteringsmøde den 27.juni 2011. Noget om de mange tal bag genopretningspakken.

Orienteringsmøde den 27.juni 2011. Noget om de mange tal bag genopretningspakken. Orienteringsmøde den 27.juni 2011 Noget om de mange tal bag genopretningspakken. 1 Alternativ 16 - stigning 2,25% fra 2014 BUDGET 2011 BUDGET 2012 BUDGET 2013 BUDGET 2014 BUDGET 2015 BUDGET 2016 BUDGET

Læs mere

EJERSKIFTE. Scenarie 2 - Salg i fri handel

EJERSKIFTE. Scenarie 2 - Salg i fri handel Scenarie 2 - Salg i fri handel Scenarie 2 - Salg i fri handel Salg af minkfarm i fri handel sker typisk, når en ældre pelsdyravler ikke ønsker at drive farmen videre, og ikke har børn eller ansatte, som

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2001

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 7.01 December 2002 TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2001 x Ultimo juli 2001 var der i Århus Amt 51 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. x

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Hovedresultater... 3 2. Baggrund

Læs mere

Skal du eje eller leje sommerhus?

Skal du eje eller leje sommerhus? 11. april 2011 Skal du eje eller leje sommerhus? Påsken lurer rundt om hjørnet, og det markerer typisk det tidspunkt, hvor sommerhusene atter bliver lukket op efter en lang vinter. For de danskere, der

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet 21. januar 2015 Analysenotat Praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse Resume 3 1. Indledning 7 Baggrund og formål 7 Tilgang og metode 8 2.

Læs mere

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Arbejdsmarkedet er i hopla København den 24.01.2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Når du har planer om en ny bolig

Når du har planer om en ny bolig Når du har planer om en ny bolig Når du har planer om en ny bolig At blive boligejer er en stor begivenhed i livet og derfor sjældent noget, man beslutter fra den ene dag til den anden. For hvad er der

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2003

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2003 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor August 2004 TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2003 x Ultimo juli 2003 var der i Århus Amt 48 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. x Sengekapaciteten

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion

Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion DI Analysepapir, november 2013 Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og cheføkonom Klaus Rasmussen, kr@di.dk Gennem de sidste

Læs mere

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2002

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 7.01 Oktober 2003 TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2002 x Ultimo juli 2002 var der i Århus Amt 49 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. x

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere