SELSKABSOPLYSNINGER. Andelskassen Fælleskassen Bülowsvej 48 A 1870 Frederiksberg C. CVR nr

Transkript

1 Årsrapport 2007

2 2

3 Årsrapport 2007 Fælleskassen Bestyrelsens beretning Ledelsespåtegning Den uafhængige revisors påtegning Ledelsesberetning - nøgletal Ledelsesberetning Regnskabspraksis Resultatopgørelse for 2007 Balance pr. 31. december 2007 Kapitalbevægelser Kernekapital, basiskapital og solvensprocent Pengestrømsopgørelse Noter til resultatopgørelsen Noter til balancen Noter til pengestrømsopgørelse og øvrige oplysninger Krøniken Fælleskassens ledelse 3

4 SELSKABSOPLYSNINGER Andelskassen Fælleskassen Bülowsvej 48 A 1870 Frederiksberg C CVR nr Bestyrelse: Anne-Marie Sejer, Viemosevej 84, 2610 Rødovre Peter Højgaard Pedersen, Stokholmsvej 65, 3060 Espergærde Lisbeth Hansen, Månen 9, Torup, 3390 Hundested (formand for bestyrelsen i Under Solen A/S cvr ) Hans C. Mathiasen, Louisevej 6, 4000 Roskilde Henrik Murmann, Edvard Glæsels Vej 6, 2000 Frederiksberg Dorte Thorsen, Bispevænget 11, Stautrup, 8260 Viby J. Ole Jørgensen, Heisesgade 3, 2100 København Ø. Direktion: Lars Frederiksen Holsteinborgvej 26, 2. th., 2720 Vanløse Revision: BDO ScanRevision Statsautoriseret revisionsaktieselskab Strandvejen Nykøbing Mors Åbningstider: Mandag, tirsdag, torsdag og fredag 9.30 til Onsdag 9.30 til

5 Bestyrelsens beretning 2007 Fælleskassen har gennemgået en fantastisk udvikling - ikke mindst i de senere år. I 80èrne, hvor vi var helt unge, foregik ekspeditionen - hjemme fra en dagligstue - til i dag, hvor tingene foregår på nettet, via betalingskort og rådgivning enten i vore lokaler på Bülowsvej eller via mail og telefon. Med alderen er vi også blevet større Balancen har passeret de 300 millioner kroner. Kundeantallet er på vej til Vi har webbankbrugere. Overskuddet har været støt stigende til nu 7,1 millioner kroner før skat. Vi yder kreditforenings finansiering gennem Totalkredit. Fælleskassen er blevet medejer i et nyt pensionsselskab - som starter op i Handel med værdipapirer kan nu foregå hjemmefra via webbank. Grøn Vækst, har hjulpet gode bæredygtige projekter i gang. Vi er medlemmer af brancheforeningen Lokale Pengeinstitutter. Udenlandske overførsler, foregår nu via computeren. Egenkapitalen er nu næsten 46 millioner. Vi kunne sikkert nævne mange andre store ændringer fra vort relativt korte liv, men vi vil indskrænke os til at give hovedpunkterne for året Fælleskassen er et grønt pengeinstitut, og vi er naturligt bekymret for mange af de tendenser omkring os, der tilsyneladende går i den forkerte retning. Der tænkes her på blandt andet klimaforholdene, hvor den store udledning af CO2 er med til at skabe en menneskeskabt klima ændring, som tilsyneladende er ude af kontrol. Det er vor holdning, at vi alle skal tage ansvar. Det gælder privatpersoner som virksomheder. Vi ser det som en væsentlig opgave for Fælleskassen, at deltage aktivt, og stille produkter og kapital til rådighed, så vi kan gøre vor verden til et bedre sted at bo og leve i. Vi ved godt, at det er et stort emne - for et lille pengeinstitut. Det er dog vor opfattelse, at vi med Grøn Vækst puljen, er med til at gøre en forskel. Vi vil gerne opfordre til, at endnu flere vil slutte op om Grøn Vækst, både de der stiller "andelskroner" til rådighed, og de der har bæredygtige projekter, vi efterfølgende kan hjælpe med at finansiere. Fælleskassen havde aldrig nået resultatet på godt 7 millioner kr. før skat, uden en stærk og loyal opbakning fra kunderne - ligesom personalet gennem hele 2007 har udvist stor flid, dygtighed og motivation. Vi har haft travlt på en god måde, uanset om vi sætter fokus på privatkunder, erhvervskunder eller det grønne og bæredygtige område. Som ledelse, har bestyrelsen set det som sin udfordring, at bevare vor position som et mindre, holdningsbaseret pengeinstitut, som fortsat ønsker at være tæt på vore brugere og andelshavere. Vi balancerer her mellem kravene, at være tidssvarende, moderne og konkurrencedygtige. Et andet krav har været at bevare vore værdier, som et grønt og bæredygtigt pengeinstitut. Vi er af den opfattelse, at vi klarer opgaven tilfredsstillende. Demokratiproces Med afsæt i Fælleskassens årsrapport i 2006, nedsatte bestyrelsen et udvalg, bestående af medlemmer af repræsentantskabet. Udvalget havde til opgave at komme med forslag og ideer til hvordan man kan A. Styrke Fælleskassens bestyrelse med hensyn til kompetencer og kvalifikationer (f.eks. indenfor økonomi, pengeinstitutdrift, jura og markedsføring) med henblik på at møde fremtidens udfordringer. B. Modernisere og styrke medlemsdemokratiet og de demokratiske processer, der leder frem til valget af bestyrelsen. Udvalget valgte at koncentrere sig om fire områder: 1. valg af bestyrelse 2. repræsentantskabets rolle 3. valg af repræsentantskab samt 4. andelshaverne tages med på råd. Arbejdet blev tilrettelagt som en proces, hvor både bestyrelsen og repræsentantskabet blev inddraget i en bred diskussion om udvalgets overvejelser og oplæg. 5

6 260, Indlån lån og andelskroner. At det forholder sig sådan viser sig ved at dette produkt fortsat er det dominerende, og ved at der næppe er noget andet spørgsmål der vækker så megen debat som renteniveauet på andelslånene. Til tider er debatten følelsesladet - men meningerne og holdninger skal jo brydes, hvis der skal være dynamik. I både repræsentantskab og bestyrelse har det været vigtigt, vi fortsætter denne linie - og de adskillige tiltag, vi har gjort har haft mange navne. Hjertepapiret var et af disse tiltag, da vi sidst behandlede emnet. I 2008 vil bestyrelsen tage Hjertepapiret op igen med henblik på at opdatere formuleringerne, således at de giver mening for en større kreds - vi har nemlig indtryk af, at papiret i sin nuværende form er lidt for indforstået Det første konkrete resultat af udvalgets arbejde, er det forslag til vedtægtsændringer der fremlægges i år. Forløbet har været spændende, lærerigt og inspirerende for alle parter. Emnet dør selvfølgelig ikke med vedtægtsforslaget i år - vi skal hele tiden arbejde med at udvikle demokratiet i Fælleskassen, herunder vil der jævnligt være behov for at modernisere samarbejdsformerne og opdatere vedtægterne. Fra bestyrelsens side ser vi frem til at benytte de mange gode ideer fra de lærerige debatter, der har været i repræsentantskabet. Strategiplan En vigtig opgave for bestyrelsen, er løbende at varetage strategien i Fælleskassen. Vi finder det overordentlig vigtigt, vi bevarer Fælleskassens værdier og holdningsbaserede forretningsførelse. Fælleskassens grønne profil, andelstanken og solidaritetsprincippet skal fastholdes. Andelstanken er et bærende element, som vi vil bevare. Kerneproduktet som er det praktiske udtryk herfor er andels Udlån Af økonomiske pejlemærker kan nævnes: Fælleskassen skal fortsat være et selvstændigt pengeinstitut. Fælleskassen balancerer det menneskelige med det økonomiske. Fælleskassen tilstræber en tilfredsstillende indtjening, der matcher vækstmål, omsætning og egenkapital. Fælleskassens hjørnesten er andelskronemodellen. Fælleskassen fremmer grøn og bæredygtig økonomi. Fælleskassen vokser på en kontrolleret og fornuftig måde. Fælleskassen drives professionelt med effektive og optimerede arbejdsgange. Totalkredit / Boligfinansiering I forbindelse med Fælleskassens optagelse i brancheforeningen "Lokale Pengeinstitutter", er der nu skabt mulighed for en række yderligere produkter - til gavn for fællesskabet. Det seneste eksempel herpå er opstarten af Totalkredit`s brede produkt vifte. Siden november 2007 har vi været i stand til at glæde mange, der i lang tid har efterspurgt disse muligheder. Det nye er, at det er Fælleskassen, der bevilger og rådgiver om disse lån. Vi er ikke længere bundet af den situation, at det er kreditforeninger, som i realiteten ejes af vore konkurrenter, der yder lånene og vurderer vore kunders ejendomme. For at give Totalkredit vind i sejlene fra starten, har vi ansat en medarbejder der har stor erfaring indenfor dette vigtige område. Lene Hellmund startede i Fælleskassen i oktober, og siden er det blevet til adskillige rådgivningssamtaler omkring boligforhold, specielt med hovedvægten på realkreditfinansiering. For de der endnu ikke er flyttet over i Totalkredit, kan vi anbefale en uforpligtigende samtale, hvor vi gerne oplyser om den enkeltes nærmere muligheder. Ved at benytte Totalkredit gavner du ikke blot dig selv, men også fællesskabet. I forbindelse med Fælleskassens øgede fokus på boligområdet, er det tillige blevet til et nyt produkt - nemlig boligkreditten. Her kan kunderne udnytte deres friværdi i boligen, enten ejerboligen eller andelsboligen, og få et billigt alternativ til brug for ombygning eller andet LetPension Fælleskassen har i 2007 sammen med en lang række lokale og regionale pengeinstitutter stiftet selskabet LetPension, der skal levere pensions og forsikringsydelser til pengeinstitutternes kunder. 6

7 Der er tale om et fleksibelt koncept, hvor rådgivning og aftaleindgåelse sker direkte i pengeinstituttet, på lignende måde som ved optagelse af realkreditlån i Totalkredit. LetPension vil give Fælleskassen nye muligheder på pensions og forsikringsområdet. Det forventes, at vi vil kunne tilbyde disse pensionsydelser i løbet af andet halvår 2008, og disse vil være et godt supplement til de pensionsprodukter som vi yder i øjeblikket. Fælleskassen har følgende medlemskaber og tætte samarbejdspartnere: Finansrådet. Finanssektorens Uddannelsescenter i Skanderborg. Medejer og bestyrelsespost i Andelsselskabet Dmpd. - De mindre Pengeinstitutters Dataformidling, der formidler vort ejerskab i BEC (Bankernes EDB Central). Det Private Beredskab. BEC - Bankernes EDB Central. Brancheforeningen Lokale Pengeinstitutter. LetPension. Sparinvest. Indskydergarantifonden. Grøn Vækst Mange af vore andelshavere støtter op om ordningen, og benytter Grøn Vækst indlånskonti, hvor de opsparede lånemuligheder overføres direkte til Grøn Vækst puljen, således at flere grønne tiltag får mulighed for at blive ført ud i livet. Grøn Vækst ydes som anlægsfinansiering, og der kan bl.a. opnås lån til: Vedvarende energi - solfangere, vindmøller, lavenergihuse m.m. Produktion af økologiske fødevarer, herunder landbrug, frugtavl, mejeri o.l. Økologiske landsbysamfund og andelssamfund. Bæredygtig produktion i øvrigt. Grøn Vækst støtter bæredygtige projekter indenfor følgende brancher: Servicevirksomheder Økologiske Landbrug Vedvarende energi Distributionsvirksomhed Landsbyfællesskaber Kulturvirksomhed Sociale projekter Produktionsvirksomhed Delebils ordninger Økologisk skovbrug Håndværksvirksomhed Mejeridrift Fælleskassens loyalitetsprogram og prisfastsættelse Siden Fælleskassens start i 1985 har vi haft et belønningssystem, hvor et afkald på at modtage indlånsrente af sine indskud, har givet mulighed for lån - til en særlig favorabel udlånsrente. Denne praksis vil fortsætte uændret. I sommeren 2007 blev det nødvendigt at justere renten på udlånssiden i opadgående retning af flere årsager. Helt generelt kan vi sige, at der er mange elementer involveret i vor prisfastsættelse Andelskrone lånene skal til enhver tid være Fælleskassens lavest forrentede lånetilbud. Omkostningsprocenterne skal spille en rolle i prissætningen. Der skal være krav om en rimelig indtjening til Fælleskassen, så vi fortsat kan være et selvstændigt pengeinstitut. Markedet omkring os har en vis betydning. Der skal lægges til side til imødegåelse af fremtidige tab. Fælleskassens likviditet. Konsolidering til fremtidige investeringer og vækst. Der skal være en form for adfærdsregulering - i Fælleskassens prissætning. Er vi eksempelvis væsentligt billigere end kreditforeningsfinansiering, så har vi måske ikke likviditet til at klare efterspørgslen. Egenkapital Kontantløs pengeinstitut I sommeren 2007 lukkede Fælleskassen for ekspedition af kontanter. Det var en nødvendig nedlukning, som berørte en lille del af vore kunder. For de kunder som denne ændring gav ulemper, vil vi beklage disse gener. Set i bakspejlet er vi blevet overbevist om, at ændringen var både berettiget og nødvendig. Såfremt der stadig er nogen, som har problemer i forhold hertil, så løser vi hvert tilfælde individuelt. Finanskrisen og Fælleskassens likviditet Der har siden sommeren 2007 været talt og skrevet om en global finanskrise eller kreditkrise. Årsagen til kreditkrisen skal findes i USA, hvor der eksisterer en speciel ejendomsbelåning (subprime), som sættes sammen i bundter, og herefter sælges videre til banker og investeringsfonde, som har overskudslikviditet. En del af disse lån er ydet til husejere, der har en svag økonomi, og er dermed meget risikofyldte. Banker og andre investorer i såvel USA som i den øvrige vestlige verden, har efterspurgt disse investeringer. 7

8 Resultat efter skat små og mellemstore pengeinstitutter kan blive genstand for en negativ spekulation, som ikke gavner nogen i sektoren. Det vil fortsat være Fælleskassens politik, at vi ikke vil vækste mere, end vi synes den sunde fornuft kan række De dårlige lån er nu spredt ud over mange pengeinstitutter - også i Europa. Danske banker har tilsyneladende ikke i væsentligt omfang investeret i subprime-papirer. Subprime har først og fremmest bevirket, at banker verden over meget nødigt låner penge til hinanden, fordi der ikke er overblik over, hvor disse problem lån befinder sig. Hvem sidder med "Sorte Per"? De danske pengeinstitutter mærker det ved, at det er blevet meget svært at optage lån hos hinanden. I hvert fald er prisen gået meget i vejret - på det man kalder pengemarkedet. Det er specielt de pengeinstitutter som har lånt væsentligt mere ud end de har modtaget i indlån, der nu mærker krisen kradse. Mange har derfor været nødsaget til at sætte udlånsrenten op, fordi de skal have finansieret deres kraftige vækst på pengemarkedet. Rammer det så Fælleskassen? I Fælleskassen, har vi i mange år haft tradition for, at vi ikke låner mere ud, end vi har indlån til. Vi har altid haft tradition for at være forsigtige, og måske lidt snusfornuftige. Derfor er der ringe sandsynlighed for at Fælleskassen bliver påvirket af finanskrisen. Vor tanke med Fælleskassen er jo, at vi i fællesskab hjælper hinanden, og låner hinandens penge. Indlånene bliver via Fælleskassen lånt ud til andre, og gerne til andelshavere der har opsparet "andelskroner". Når vi så alligevel synes, at kreditkrisen er ubehagelig, så skyldes det den usikkerhed som sådan en krise kan bevirke. De Vilkår for de mindre pengeinstitutter I løbet af de seneste år er finanssektoren blevet pålagt en række nye administrative opgaver, og flere vil komme til i For fælleskassen har det betydet, at vi har anvendt ret mange resourcer, på først at uddanne os til disse nye tiltag, og herefter at implementere og gennemføre disse ret tunge opgaver. Der er administrativt ingen forskel på, om det er et stort pengeinstitut eller et mindre. Derfor må vi sige, at disse byrder rammer forholdsvis hårdere for et lille pengeinstitut - frem for de helt store. Det kan derfor godt være bekymrende, såfremt denne udvikling fortsætter i uændret tempo, fordi det i givet fald vil gå ud over Fælleskassens konkurrence kraft. Vi vil i den forbindelse fremhæve den megen hjælp vi i det daglige har af brancheforeningen Lokale Pengeinstitutter. Indtil videre, har vi klaret opgaverne fint, og vi ser positivt på fremtiden, og mener der er gode muligheder for et lille pengeinstitut som Fælleskassen Balance

9 LEDELSESPÅTEGNING Vi har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 1. januar december 2007 for Andelskassen Fælleskassen. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Ledelsesberetningen indeholder en retvisende gennemgang af udviklingen i Fælleskassens aktiviteter og økonomiske forhold samt en retvisende beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som Fælleskassen kan påvirkes af. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af Fælleskassens aktiver og passiver, finansielle stilling og resultat. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Frederiksberg, den 19. februar Direktion: Lars Frederiksen (direktør) Bestyrelse: Anne-Marie Sejer Peter Højgaard Pedersen (formand) (næstformand) Lisbeth Hansen Hans Chr. Mathiasen Henrik Murmann Dorte Thorsen Ole Jørgensen (medarbejder repræsentant) 9

10 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS PÅTEGNING Til andelshaverne i Andelskassen Fælleskassen Vi har revideret årsrapporten for Andelskassen Fælleskassen for regnskabsåret 1. januar december 2007 omfattende ledelsespåtegning, ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter. Årsrapporten aflægges efter lov om finansiel virksomhed herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Ledelsens ansvar for årsrapporten Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med danske oplysningskrav for finansielle virksomheder, herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Revisors ansvar og den udførte revision Vort ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vores revision. Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformation skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for andelskassens udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af andelskassens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vor opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af andelskassens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.december 2007 samt af resultatet af andelskassens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar december 2007 i overensstemmelse med danske oplysningskrav for finansielle virksomheder. Nykøbing Mors, den 19. februar 2008 BDO ScanRevision Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Henrik S. Poulsen Statsautoriseret revisor 10

11 Ledelsens beretning 2007 Hovedaktivitet Andelskassen Fælleskassens hovedaktivitet er at udbyde bankprodukter til private kunder og erhvervskunder. Kunderne er primært baseret i hovedstadsområdet og Sjælland, men Fælleskassen har kunder spredt fordelt over hele landet. Fælleskassen ønsker at kunne tilbyde kunderne et bredt sortiment af produkter kombineret med professionel rådgivning. Usædvanlige forhold Der er ikke indtruffet særlige forhold i Fælleskassen blev i løbet af første halvår af 2007 medlem af brancheforeningen Lokale Pengeinstitutter, hvilket betyder, at Fælleskassen på sigt vil kunne tilbyde sine kunder flere ydelser end vi i dag har til rådighed. Det bemærkes, at Fælleskassen i 4. kvartal 2007 har indgået samarbejde med Totalkredit. Dette betyder, at Fælleskassen stiller garanti for en del af de optagne realkreditlån. Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold Fælleskassen har haft en tilfredsstillende udvikling i aktiviteter og resultat. Årets resultat andrager tkr efter skat mod tkr i Resultatet er stort set som forventet i henhold til halvårsmeddelelsen. Idet vi har et indlånsoverskud set i forhold til udlån, har Fælleskassen gennem hele 2007 haft en tilfredsstillende likviditet. Overdækningen i forhold til lovkravet var ultimo året 94,6 %, hvilket svarer til næsten den dobbelte likviditet i forhold til det vi skal have. Hoved- og nøgletal (1.000 kr.) Resultatopgørelse Netto rente- og gebyrindtægter Kursreguleringer Udgifter til personale og administration Nedskrivning på udlån og tilgodehavender mv Skat Årets resultat Balance Udlån og tilgodehavender Egenkapital Aktiver i alt Nøgletal Solvensprocent... 15,0 16,5 17,4 16,6 15,5 Kernekapitalprocent... 15,0 16,5 17,4 16,6 15,5 Egenkapitalforrentning før skat... 17,0 17,9 17,2 14,1 10,5 Egenkapitalforrentning efter skat... 12,5 15,0 12,7 9,9 7,6 Indtjening pr. omkostningskrone... 1,53 1,61 1,52 1,34 1,22 Renterisiko... 1,1 1,2 2,1 0,7 0,2 Udlån plus hensættelser herpå i forhold til indlån ,1 81,5 64,8 71,6 75,5 Overdækning i forhold til lovkrav om likviditet... 94,6 245,4 401,7 360,6 335,0 Summen af store engagementer... 61,1 25,6 27,4 41,1 51,6 Akkumuleret nedskrivningsprocent... 1,5 2,5 4,2 3,5 3,5 Årets nedskrivningsprocent... 0,3-0,6-0,7 0,0-0,1 Årets udlånsvækst... 33,8 35,4 13,7 0,7 0,2 Udlån i forhold til egenkapital... 5,3 4,7 4,4 4,6 5,1 Omkostningsprocent, udlån... 5,09 6,29 7,78 8,60 9,09 Omkostningsprocent, balancesum... 3,89 4,12 4,04 4,77 5,34 11

12 Med baggrund i stor vækst i udlån samt renteforhøjelsen i juni, er renteindtægterne steget med hele 34,8%. Væksten i udlånsmassen udgør 33,8 %. Fælleskassen forventer ikke at denne vækst fortsætter ind i Renteudgifterne er i samme periode steget fra tkr til 2.242, hvilket til dels skyldes de samme faktorer. Gebyrer og provisionsindtægter er i 2007 steget fra tkr til Udlånsgebyrerne er en væsentlig del af disse gebyrer. Tab og nedskrivning på udlån var oprindeligt budgetteret til 1% af udlånsmassen, og set i forhold til udlånssaldoen pr , andrager tab og nedskrivninger 0,45%. Forventningen til 2008 er en moderat stigende udgift til disse tab og nedskrivninger. Bestyrelsen betragter resultatet for 2007 som værende tilfredsstillende. Basiskapitalen efter fradrag, er i årets løb forøget med tkr til tkr ultimo De risikovægtede poster er ultimo 2007 opgjort til tkr , en stigning på tkr fra ultimo Stigningen kan væsentligst henføres til udlånsvæksten. Usikkerhed ved indregning og måling Den væsentligste usikkerhed ved indregning og måling knytter sig til nedskrivninger på udlån. Fælleskassen arbejder løbende med forbedring af metoder for indregning og måling heraf, men vurderer at usikkerheden er på et niveau, der er af uvæsentlig betydning i forhold til årsrapporten. Begivenheder efter regnskabsårets afslutning Der er fra balancedagen og frem til i dag ikke indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af årsrapporten. Forventet udvikling 2008 Der forventes i 2008 et årsresultat i samme størrelsesorden som Forventningen er behæftet med nogen usikkerhed. Nye kapitaldækningsregler/basel ll Fælleskassen har i 2007 benyttet sig af overgangsbestemmelserne for opgørelse af solvens i Det er fortsat pengeinstituttets vurdering, at der ikke på nuværende tidspunkt vil være behov for at anvende mere avancerede metoder til opgørelse af solvensen. Fælleskassen anvender fra standardmetoden for kredit og markedsrisici samt basisindikatormetoden for operationelle risici. Fælleskassen vil løbende vurdere behovet og arbejde med, at der i risikostyringen indføres gradvist mere avancerede modeller. Vedrørende risikostyring henvises til særskilt afsnit herom. offentliggøre oplysningerne på hjemmesiden hvortil der henvises. Andelskapitalen Fælleskassen har ved udgangen af 2007 en andelskapital på tkr Der er i vedtægterne vedtaget en stemmeretsbegrænsning, hvorefter ingen andelshaver har mere end 1 stemme uanset andelskapitalens størrelse. En andelshaver kan maksimalt bære 10 fuldmagter fra andre andelshavere. Ledelsen Repræsentantskabet vælges af generalforsamlingen for en periode af 3 år ad gangen. Bestyrelsen vælges ud af repræsentantskabets midte, ligeledes for en periode af 3 år ad gangen. Direktionens fratrædelsesordning afviger ikke fra normer i branchen. I 2007 har der været udskiftning af 1 person i bestyrelsen, idet vor mangeårige bestyrelsesmedlem Morten Andersen, blev afløst af Henrik Murmann, Frederiksberg. På generalforsamlingen i april 2007, blev følgende valgt ind i Fælleskassens repræsentantskab: Anne-Marie Sejer, Lars Møller Kristensen, Bente Biering- Sørensen, Søren Frederiksen, Lars Jørgensen, Claus Vittus Nielsen, Erik Hernvig Jørgensen, Jannie Thomsen, Martin Mellergaard, Henrik Murmann, Søren Kuhn og Peter Kastoft bød desværre også på sorg I juni mistede vi en afholdt, dygtig og loyal medarbejder, da Per Jensen døde efter kort tids sygdom. Det var en svær tid for os i Fælleskassen, men vi glæder os over de mange gode minder vi har om en vellidt kammerat. Æret være Per Jensen`s minde. Udbytte Der udbetales ingen udbytte. Særlige risici Fælleskassens risici vedrører væsentligst kreditrisici og markedsrisici. Fælleskassen skal i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen offentliggøre en række oplysninger. Fælleskassen har valgt at offentliggøre disse oplysninger i en særlig risikorapport på hjemmesiden hvortil der henvises. Filialer Der er ingen filialer. Fælleskassen skal i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen offentliggøre en række oplysninger. Fælleskassen har valgt at 12

13 REGNSKABSPRAKSIS Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. (Regnskabsbekendtgørelsen). Årsrapporten er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år. Indregning og måling Generelt om indregning og måling Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde andelskassen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når andelskassen som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå andelskassen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til dagsværdi. Dog måles immaterielle og materielle aktiver på tidspunktet for første indregning til kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, mens omkostninger indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Dog indregnes visse poster direkte på egenkapitalen med tillæg eller fradrag af den skattemæssige effekt. Køb og salg af finansielle instrumenter indregnes på handelsdagen. Regnskabsmæssige skøn Opgørelse af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser er forbundet med et skøn over, hvordan fremtidige begivenheder påvirker værdien af disse aktiver og forpligtelser. De væsentligste skøn vedrører nedskrivninger på udlån, hensættelse på garantier, opgørelse af dagsværdier for unoterede finansielle instrumenter samt hensatte forpligtelser. De udøvede skøn er baseret på forudsætninger som ledelsen anser som forsvarlige, men som er usikre. Herudover er andelskassen påvirket af risici og usikkerheder, som kan føre til, at de faktiske resultater kan afvige fra skønnene. For nedskrivninger på udlån og tilgodehavender er der væsentlige skøn forbundet med kvantificeringen af risikoen for, at ikke alle fremtidige betalinger modtages. Der er således væsentlige skøn forbundet med måling af dagsværdien af unoterede finansielle instrumenter. For hensatte forpligtelser mv. er der væsentlige skøn forbundet med fastlæggelse af fremtidig medarbejderomsætningshastighed. Resultatopgørelsen Renter, gebyrer og provisioner Renteindtægter og renteudgifter indregnes i resultatopgørelsen i den periode de vedrører. Provisioner og gebyrer, der er en integreret del af den effektive rente af et udlån, indregnes som en del af amortiseret kostpris og dermed som en integreret del af det finansielle instrument (udlån) under renteindtægter. Provisioner og gebyrer, der er led i en løbende ydelse, periodiseres over løbetiden. Øvrige gebyrer (f.eks. etableringsgebyrer) indregnes i resultatopgørelsen på transaktionsdagen. Udgifter til personale og administration Udgifter til personale omfatter løn og gager samt sociale omkostninger til andelskassens personale. Skat Årets skat, som består af årets aktuelle skat og ændring af udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte på egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte på egenkapitalen. 13