ADHD i et socialt perspektiv

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ADHD i et socialt perspektiv"

Transkript

1 ADHD i et socialt perspektiv

2 ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person vil opleve vanskeligheder hele sit liv. De vanskeligheder, man kan opleve som barn, er sjældent de samme, som man vil opleve som voksen. Menneskers individuelle forståelser af deres liv, og de konkrete sammenhænge de indgår i, spiller en væsentlig rolle for, hvornår noget opleves som vanskeligt. Mennesker udvikler sig hele tiden. I takt med, at en person udvikler brugbare strategier til at mestre vanskelige situationer, bliver oplevelsen af problemer mindre. Det har stor betydning, at omgivelserne inddrages, så relationen bliver gensidig. Mange børn, unge og voksne oplever problemer med opmærksomhed og koncentration. Nogle har fx en hyperaktiv eller impulsiv adfærd, har svært ved at finde ro eller har problemer med hukommelsen. Vanskelighederne kan være varige eller forbigående, og de kan have vidt forskellige årsager. For nogle vil graden af vanskeligheder betyde, at de opfylder kriterierne for at få diagnosen ADHD. 2 VIDEN TIL GAVN

3 En særlig sårbarhedsprofil ADHD kan komme til udtryk på vidt forskellige måder hos det enkelte menneske. I en social sammenhæng, kan det derfor give mening, at tale om ADHD som en særlig sårbarhedsprofil. Det er sårbarheden, som følger en person gennem livet, ikke nødvendigvis alle de vanskeligheder, der oprindeligt førte til, at diagnosen blev stillet. Frem for at sige, at en person har vanskeligheder, kan man sige, at en person befinder sig i vanskeligheder, der er relateret til forholdet mellem omgivelserne og den enkeltes oplevelse. Ved at forstå ADHD som en sårbarhedsprofil, flyttes fokus, så det enkelte menneskes erfaringer og forholdene i omgivelserne kan få mere plads og betydning. Der kan dermed skabes et mere helhedsorienteret syn på, hvordan vanskelighederne kommer til udtryk, og hvad man kan gøre for at støtte personen. 3

4 ADHD i et socialt perspektiv Forventninger, krav og individuelle behov Der stilles forskellige forventninger og krav til menneskers adfærd, alt efter hvilken sammenhæng de indgår i. Der er fx stor forskel på, hvad der forventes af et barn i en undervisningssituation og hvad der forventes af de sociale relationer i skolegården. Ligeledes er der stor forskel på, hvad der forventes af voksne i formelle arbejdssituationer, og hvad der forventes i almindeligt kollegialt samvær. Kravene og forventningerne bliver gradvist større med alderen, og der er en forventning om, at man i vid udstrækning lærer at mestre dette allerede som barn og ung. Hvordan vanskelighederne kommer til udtryk afhænger både af situationens kompleksitet og det enkelte menneskes personlige oplevelser, erfaringer og selvforståelse. For personer med en sårbarhedsprofil kan vanskelighederne netop blive tydelige i forholdet mellem de krav og forventninger, der knytter sig til forskellige situationer og personens ressourcer og individuelle behov. 4 VIDEN TIL GAVN

5 Der stilles forskellige sociale krav afhængigt af en persons alder og den sammenhæng man indgår i. Nedenfor ses eksempler på dette i hhv. skole, ungdomsuddannelse og på en arbejdsplads. Skole (barn) Uddannelse (ung) Arbejde (voksen) Der stilles krav til Fleksibilitet Selvstændighed Overblik Det forventes at eleverne hurtigt kan skifte mellem fx klasseundervisning, gruppearbejde og projektuger. at de studerende tager relevante initiativer og træffer individuelle valg, der passer til situationen. at en ansat kan håndtere, at få en hel dags opgaver introduceret på en gang. Den enkelte kan have behov for at få informationer i god tid, og at indgå i få stabile grupper, hvor det er tydeligt, hvad man skal og hvornår. at der er en løbende tilgængelig vejleder, og en mentor tilknyttet. at der kun stilles få opgaver af gangen, og at der er tid til at følge op på den enkelte opgave 5

6 ADHD i et socialt perspektiv Social sårbarhed En ADHD-profil kan medføre, at man er særligt socialt sårbar. Dette gør sig gældende for både børn, unge og voksne. Børn med en ADHD-profil oplever fx ofte, at de ikke har stabile relationer til jævnaldrende. Det kan betyde en sårbarhed i forhold til at føle sig socialt isoleret og i forhold til ens mulighed for at udvikle sociale kompetencer. Dette kan få betydning i det videre ungdomsliv, hvor vennerne får større betydning og behovet for selvvalgte sociale relationer stiger. Unge med en ADHD-profil kan derfor være særligt sårbare i forhold til fx misbrugsmiljøer, hvor oplevelsen af accept kan være lettere at opnå. Unge med en ADHD-profil kan også have svært ved at gennemføre en uddannelse, hvilket ofte kan indebære, at de som voksne har et lavere uddannelsesniveau og en lavere indkomst, og dermed ringere livsvilkår end andre. Både børn, unge og voksne med en ADHD-profil kan have en øget risiko for at opleve ensomhed og mange rammes af psykiske vanskeligheder, som fx depression eller angst. 6 VIDEN TIL GAVN

7 En række sociale faktorer kan virke beskyttende eller udgøre en særlig risiko i forhold til hvilket udtryk og hvilken betydning ADHD får for den enkelte. Faktorerne knytter sig både til forhold i omgivelserne og de specifikke forhold, der gør sig gældende for den enkelte person. Sociale risikofaktorer Personlige forhold Lavt selvværd Indlæringsvanskeligheder Problemskabende adfærd Forhold i omgivelserne Kaotiske og evt. voldelige familieforhold Anbringelse udenfor hjemmet Sociale vanskeligheder og fattigdom Uklar opdragelsesform Uklar kommunikation i omgivelserne Manglende koordinering mellem fagfolk Høj grad af stress i familien Få stabile venskaber Intet eller sparsomt socialt netværk Sociale faktorer, der beskytter Personlige forhold Højt selvværd Høj IQ Sociale kompetencer Forhold i omgivelserne Stabilt og struktureret familieforhold Tydelig kommunikation Støtte fra socialt netværk Støtte fra venner Høj socioøkonomisk status Familien er engageret og forstående Koordinering mellem fagfolk Støtte og opmærksomhed i fx skole eller på arbejdsplads Fokus på ressourcer frem for svagheder Med inspiration fra Alan Carr 7

8 ADHD i et socialt perspektiv Der kan gøres en forskel Der kan være stor forskel på, hvordan vanskelighederne viser sig for den enkelte. Hos nogle kan vanskeligheder med opmærksomhed og koncentration fx vise sig i form af hyperaktiv adfærd, der er synlig for omgivelserne. Hos andre kan dette vise sig i en følelse af hele tiden at være på, eller som en konstant indre rastløshed, der måske ikke bemærkes af andre end en selv. Derfor er der også stor forskel på, hvilke behov for støtte den enkelte kan have i forskellige situationer. Det er vigtigt, at fagfolk, familie og netværk har viden om ADHD og de mange forskellige måder, det kan komme til udtryk på. Det er også vigtigt, at den enkelte persons egne oplevelser, tanker og forestillinger indgår i det samlede billede. Det er af afgørende betydning, at der sættes ind omkring forholdene i omgivelserne, og at det enkelte menneske, med afsæt i egne ressourcer, oplevelser og ønsker, får mulighed for at finde strategier til at mestre de situationer, hvor vanskelighederne kan opstå. Uddannelse af fagfolk og pårørende er en måde, hvorpå en helhedsorienteret indsats kan sikres, og kan derfor være af stor betydning for, hvordan mennesker med en ADHD-profil klarer sig. 8 VIDEN TIL GAVN

9 Handling, forandring og håb ADHD kan vise sig på forskellige tidspunkter i et menneskes liv. Derfor er der ofte en sammenhæng mellem de vanskeligheder en person oplever, og den livssituation den pågældende befinder sig i. Der kan være et stort behov for at få en forklaring på de vanskeligheder man oplever, men der kan være en tendens til, at en persons samlede livssituation forstås ud fra diagnosens kendetegn. En diagnose kan imidlertid kun give et bud på hvorfor en person på et givent tidspunkt oplever bestemte vanskeligheder, den kan ikke fortælle, hvad det kommer til at betyde i den enkelte persons liv. Det er vigtigt, at forståelsen og indsatsen i forhold til det enkelte menneske ikke fastlåses af en diagnose, men at der tages udgangspunkt i både den enkeltes ressourcer og i det som opleves som vanskeligt. 9

10 ADHD i et socialt perspektiv Alle mennesker ønsker sig et godt liv, og at være en aktiv deltager i og skaber af dette liv. At brede forståelsen af ADHD ud indebærer derfor også en mulighed for at håb, ønsker og drømme kan få lov til at vokse. Det er afgørende, at forståelsen af et menneskes livssituation rummer både egen forståelse af vanskelighederne og de sammenhænge det enkelte menneske indgår i. Det er derfor vigtigt, at rette fokus mod, hvordan samspillet mellem individet selv, andre mennesker og forhold i omgivelserne kan være med til at sikre, at der opstår gunstige vilkår for, at mennesker med en ADHD-profil kan udvikle sig, få et godt selvværd og en livsførelse de selv oplever som rigtig og meningsfuld. 10 VIDEN TIL GAVN

11 Særlige opmærksomhedspunkter Når krav og forventninger overstiger det, vi magter, opstår vanskelighederne. Vær derfor særlig opmærksom på sammenhængen mellem krav, forventninger og behov. Vanskelighederne kan både komme til udtryk som konkrete synlige handlinger og som indre rastløshed og uro. Det er nødvendigt at være nysgerrig og spørge ind til betydningen for lige netop det menneske, det drejer sig om. Det er også vigtigt, at der både ses på ressourcer og vanskeligheder, og at omgivelserne inddrages i det samlede billede. Det er vigtigt, at være opmærksom på, hvilke sociale relationer den enkelte person indgår i eller udelukkes fra. Det kan være nødvendigt med støtte i forhold til at få venner i skolen og på en ungdomsuddannelse. Ligeledes er det vigtigt, at støtte den voksne i etablering og fastholdelse af sociale netværk. ADHD er et spektrum, der afspejler mange forskellige grader af sårbarhed og som både rummer den enkeltes egen forståelse og erfaringer samt forhold i omgivelserne. Der er stor forskel på, hvordan ADHD påvirker den enkeltes muligheder for at leve det liv, man ønsker og drømmer om. 11

12 Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri T: E: Læs mere på 4PLUS4.dk / 1. oplag April 2012 / ISBN (elektronisk)

Når en elev i klassen har cerebral parese hvad så? om undervisning af børn og unge med spastisk lammelse. Spastikerforeningen

Når en elev i klassen har cerebral parese hvad så? om undervisning af børn og unge med spastisk lammelse. Spastikerforeningen Når en elev i klassen har cerebral parese hvad så? om undervisning af børn og unge med spastisk lammelse Spastikerforeningen Forord Formålet med dette hæfte er at give undervisere, primært lærere i folkeskolen

Læs mere

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE VÆRD AT VIDE OM ADHD OG ARBEJDE Med ADHD på arbejde Mange unge og voksne med ADHD har svært ved at leve op til de krav og forventninger, der

Læs mere

ADD - Den stille ADHD

ADD - Den stille ADHD ADD - Den stille ADHD Hvad er ADD? ADD er en betegnelse for en bestemt type ADHD. ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, som giver forstyrrelser i forskellige hjernemæssige funktioner, der blandt andet har

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Unges socialisering i det senmoderne samfund

Unges socialisering i det senmoderne samfund Bachelorgruppe: PS08FBACH-06 Unges socialisering i det senmoderne samfund Bachelorrapport d. 8. juni 2012 Emne: Unges socialisering i det senmoderne samfund Forfattere: Mie Grøn Borup 116108, Gry Sand

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom DU ER IKKE ALENE Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Indhold DEL 1 Reaktioner 4 Nye tanker og følelser 4 Om oplevelser, tanker og følelser ved hjertekarsygdom At huske alt det praktiske

Læs mere

Del 1: Hvad er æresrelateret vold? Mellem ære og skam. En håndbog til arbejdet med æresrelaterede konflikter

Del 1: Hvad er æresrelateret vold? Mellem ære og skam. En håndbog til arbejdet med æresrelaterede konflikter Del 1: Hvad er æresrelateret vold? 1 Mellem ære og skam En håndbog til arbejdet med æresrelaterede konflikter 2 mellem Ære og skam / 2014 Rådgivning til fagfolk: alle hverdage 9-15 på telefon 32 95 90

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

Elevernes stemme i inklusion

Elevernes stemme i inklusion ELEVEVALUERING JUNI 2013 Elevernes stemme i inklusion Elevevaluering projekt Alle børn har lyst til at lære Udgiver: Udarbejdet af: Grafi sk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for

Læs mere

Mennesker med autisme. Sociale indsatser, der virker. Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats

Mennesker med autisme. Sociale indsatser, der virker. Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats Mennesker med autisme Sociale indsatser, der virker Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C. Tlf.:

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed

Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Ungeanalyse Marts 2013 Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Beskæftigelsesregion Midtjylland Udgiver: Udarbejdet af: Grafisk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Den bedste start på livet

Den bedste start på livet Den bedste start på livet politik for de 0-6 årige i Skanderborg Kommune Forord B&U-politikker En god begyndelse Barnets trivsel Livsmestring B Forord Målet er klart: Alle børn i Skanderborg Kommune skal

Læs mere

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid Figur fra Dansen på deadline side 52 slut Afviklet arbejde halvdelen Udnyttet tid om prokrastineringsformlen bliver det forhåbentlig lettere for dig at undersøge, hvad det er, der skaber problemer, når

Læs mere

Jeg kommer heller ikke i dag. om støtte af sårbare unge i uddannelse

Jeg kommer heller ikke i dag. om støtte af sårbare unge i uddannelse Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2010 Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse Hallur Gilstón

Læs mere

10 Gode råd om fastholdelse

10 Gode råd om fastholdelse 10 Gode råd om fastholdelse Videnscenter om fastholdelse og frafald (VOFF) præsenterer her 10 gode råd i fastholdelsesarbejdet på ungdomsuddannelserne. De 10 gode råd er udarbejdet på baggrund af de erfaringer

Læs mere

Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen

Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen Juli 2011 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen Beskæftigelsesregionerne Hovedstaden & Sjælland, Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark Hvad virker i indsatsen

Læs mere

FOKUS PÅ SÅRBARE FAMILIER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER. En kortlægning af problemstillinger og indsatser

FOKUS PÅ SÅRBARE FAMILIER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER. En kortlægning af problemstillinger og indsatser FOKUS PÅ SÅRBARE FAMILIER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER En kortlægning af problemstillinger og indsatser FOKUS PÅ SÅRBARE FAMILIER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER En kortlægning af problemstillinger og indsatser Nana

Læs mere

Susanne Ohrt og Lene Poulsen. at være Pårørende til en parkinsonramt

Susanne Ohrt og Lene Poulsen. at være Pårørende til en parkinsonramt Susanne Ohrt og Lene Poulsen at være Pårørende til en parkinsonramt formål Parkinsonforeningen har udarbejdet denne pjece for at støtte pårørende, der ligesom den parkinsonramte er blevet kastet ud i en

Læs mere

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv.

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv. Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv. Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af, hvad

Læs mere

DET GRÆNSELØSE ARBEJDSLIV

DET GRÆNSELØSE ARBEJDSLIV DET GRÆNSELØSE ARBEJDSLIV VELKOMMEN TIL DET GRÆNSELØSE ARBEJDSLIV Udstyret med en bærbar computer, en internet forbindelse eller bare en mobiltelefon kan mange ansatte i den finansielle sektor efterhånden

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Børne- og Ungepolitikken i Aalborg Kommune 2011-2013

Børne- og Ungepolitikken i Aalborg Kommune 2011-2013 Børne- og Ungepolitikken i Aalborg Kommune 2011-2013 FORORD Aalborg Kommune vil i hele sin virksomhed arbejde for at give alle børn og unge lige mulighed for at udvikle sig til ansvarlige, sociale og selvstændige

Læs mere

KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET

KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET FORORD Denne publikation er udarbejdet på baggrund af ph.d.

Læs mere

EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE

EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE analyser og forslag til opgørelsesmetoder EKSPERTUDVALG OM FATTIGDOM Indledning Regeringen nedsatte i maj 212 ekspertudvalget om fattigdom, der har haft til opgave at belyse forskellige

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere