Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr Biogas vinder den grønne revolution

Transkript

1 Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr Biogas vinder den grønne revolution

2 ENERGI I FORANDRING VI FINDER ENERGIEN OVER OG UNDER VANDET DONG Energy skaffer mere energi ved at øge produktionen af olie og naturgas, som i mange år frem fortsat vil være nødvendige kilder til energi for det moderne samfund. Vi har mere end 30 års erfaring med efterforskning efter og produktion af olie og naturgas, og vi har en voksende portefølje på mere end 60 olie- og naturgaslicenser. De er strategisk placeret i Nordsøen, i Norskehavet, i området vest for Shetlandsøerne, i Barentshavet samt ved Færøerne og Grønland. Naturgasproduktionen indgår i DONG Energy s samlede naturgasportefølje, og egenproduktionen vil også fremover være en væsentlig kilde til vores samlede salg af naturgas. Samtidig er DONG Energy førende på verdensplan inden for offshore vindenergi, og i disse år sætter vi stribevis af nye havmøller i drift. Vores næste store projekt i Danmark er Anholt Havmøllepark. Når parken står færdig i 2013, vil den have en samlet kapacitet på 400 MW og være Danmarks største havmøllepark. At finde energien kræver de rigtige kompetencer og den nødvendige handlekraft hos DONG Energy har vi begge dele. DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere og handle energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Vi beskæftiger omkring medarbejdere og omsatte for 57 mia. kr. (EUR 7,6 mia.) i For yderligere information, se

3 I n d h o l d L e d e r Gasteknik nr. 3 juni årgang Af Ole Albæk Pedersen, formand for Dansk Gas Forening Leder: I det gode selskab - IGEN Stort fald i energiforbrug i 2011 Kampagne gav 701 nye gaskunder Biogas til lagring af el i naturgasnettet Er naturgaskunder ENERGIENGLE? Energiforliget ventes at booste biogassen Udfordringer for energispareindsatsen Rekorddeltagelse i Gastekniske Dage Stigende efterspørgsel for gaslager i verden Vedvarende energi grønne gasser 22 Naturgas vil dække øget behov for energi Biogas vinder den grønne revolution Flot program for DGF-årsmøde TDC-chef afløser Anders Eldrup I det gode selskab - IGEN Så fik vi en energiaftale, som med gasøjne ikke er det rene vanvid. Vi skal i en grønnere retning gennem energieffektivisering og udbygning af vindkraft og en drøm om på meget lang sigt udelukkende at bruge vedvarende energi. Men jeg læser også aftalen sådan, at gassystemet vil være en grundpille i dansk energiforsyning i mange år fremover. Ganske fornuftigt. Gassen giver os energitryghed, stabil og pålidelig energi til konkurrencedygtig pris. En pris, der er faldet kraftigt i de senere år i forhold til olie, og som fortsat med den store rigelighed af gassen, kan forventes at være særdeles konkurrencedygtig i både overskuelig og uoverskuelig fremtid. Det nye i Energiforliget er erkendelsen af, at gassen vil være det helt afgørende energilager, når de meget dyre gratis -vindmøller står stille. Energiforliget åbner for biogassen. Vilkårene for produktion af biogas forbedres væsentligt. Mange projekter kan nu realiseres, og gasselskaberne er klar til grøn gas. Vi har viden, erfaring, organisation og viljen til at gå aktivt ind. Det er vores ansvar, at der sker noget og sikre, at der ikke går studiekreds og forskning i det. Teknikken er på plads. Naturgassen er ikke på den umiddelbare dødsliste, undtagen i nybyggeriet. Det græder vi tørre tårer over, men ser umiddelbart ikke nogen aktive konkurrenter i nybyggeriet til den stadig billigere gas. Vi forventer, at de nye samfundsøkonomiske priser i energiplanlægningen vil være markant til naturgassens fordel i forhold til biomassen, både på grund af de markant lavere naturgasprisprognoser fra IEA i WEO2011, men også fordi der i de nugældende priser er indregnet naturgasavancer, som er gange større end de faktiske i branchen. Energiforliget giver os langt større forpligtelser med hensyn til at skaffe energibesparelser hos vore kunder. Min bekymring er, at vore kunder allerede i dag er langt større energiengle end det, som forudsættes i beregningerne. De har allerede gennemført mange af besparelserne. Men vi er klar til vores andel af opgaven, selvom det bliver svært. Olien er knap. Gassen er rigelig. Det er ikke kun miljøet, som tilsiger, at gassen i de kommende år bliver attraktivt som brændstof i transportsektoren, og forliget har en støttepulje til infrastruktur til gas i tung transport. Det er vi naturligvis klar til, hvad enten det er naturgas til lastbiler og busser eller den lette transport, ikke at forglemme søtransporten. Umiddelbart ser vi frem til, at der er store muligheder for naturgassen og naturgassens medarbejdere i mange år fremover. Naturgassen er klar med vore bidrag i kommende års arbejde. Virkeligheden er fortsat med naturgassen. Sponsorer for Gasteknik: Forsidefoto: Biogas til transport fyldte meget på Nordic Biogas Conference i Bella Center i København april, hvor Volvo Lastbiler præsenterede sin nye dual fuel MethaneDiesel truck. Gasteknik nr

4 K o r t n y t Platforme skal brænde mindre gas Olieplatformene i Nordsøen afbrænder årligt 257 mio. kubikmeter naturgas. Det vil klima- og energiminister Martin Lidegaard nu dæmme op for, skriver Børsen.»Jeg forventer, at det vil forbedre økonomien i olieindustrien. Der er utroligt meget energi, som brændes af nytteløst, og som kan sælges som varer. Det er rentable investeringer, og det er derfor, vi har opnået så markante resultater på så kort tid, for der var så mange lavthængende frugter«, siger ministeren. Mærsk Oil, der udvinder olien i Nordsøen mener, at selskabet er på forkant.»vi har allerede reduceret flaring med 60 %, så jeg mener, vi er foran planerne,«siger Mark Wallace, der er direktør for de danske felter. Trægas tænder håb i Hillerød Efter ti års arbejde med udvikling af teknologien kan BioSynergis direktør Henrik Houmann nu begynde at indrette et bioforgasningsanlæg på Kirsebær Allé i Usserød. Byggeriet er netop sat i gang, og til efteråret skal Bioforgasningsselskabet Hillerøds anlæg være i drift, baseret på træflis. Håbet er, at det kan give billigere fjernvarme. Årsproduktionen estimeres til mere end MWh el samt MWh varme. Naturgas billigere end fjernvarme HMN Gassalg har 1. april sænket prisen på en kubikmeter naturgas med 70 øre. Det gør naturgassen billigere end varmen fra to ud af tre fjernvarmeværker. Prisen for naturgas er lige nu % lavere end prisen for olie, og en sammenligning med Energitilsynets seneste opgørelse over fjernvarmepriser viser, at naturgas fra HMN i to ud af tre tilfælde er billigere end fjernvarme, oplyser selskabet i en pressemeddelelse. Generelt handles naturgas i dag i højere og højere grad på de internationale gasbørser frem for olieprisregulerede kontrakter med lang løbetid. Oven i hatten er der masser af naturgas på markedet; det sænker også priserne. I HMN Gassalg forventer vi også fremover, at naturgas vil være et konkurrencedygtigt brændsel. Vi prøver hele tiden at indkøbe gassen til vores kunder billigst muligt, siger selskabets adm. direktør Ole Albæk Pedersen. Stort fald i energiforbrug i 2011 Lunere vejr, import af el samt mere vindkraft førte til et fald i energiforbruget i 2011 på 5,8 % og et fald i udledningen af CO 2 på 10,3 %, oplyser Energistyrelsen. Det faktiske energiforbrug i Danmark faldt til 797 PJ i 2011 i forhold til året før. Udviklingen dækker over et fald i forbruget af olie på 2,7 %, mens forbruget af naturgas og kul faldt henholdsvis 16,2 % og 16,7 %. Samtidig voksede forbruget af vedvarende med 4,8 %, viser Energistyrelsens foreløbige energistatistik. Mere vindkraft - større elimport Udviklingen skal ses på baggrund af, at vejret i 2011 var betydeligt mildere end i 2010, og at Danmark i 2011 i modsætning til 2010 var nettoimportør af elektricitet. Hertil kommer, at der i 2011 var en betydelig stigning i elproduktionen fra vindmøller, som bidrog til et fald i brændselsforbruget af især kul og naturgas på de centrale og decentrale kraftvarmeværker. Korrigeret for klimaudsving (graddage) og udenrigshandel med elektricitet faldt bruttoenergiforbruget med 0,3 % til 812 PJ. Det korrigerede bruttoenergiforbrug er fra 1990 til 2011 faldet 0,8 %. I samme periode er BNP vokset 38,1 %. Dermed krævede hver BNP-enhed i % mindre energi end i Højere VE-andel Vedvarende energis andel af det korrigerede bruttoenergiforbrug steg fra 20,2 % i 2010 til 22,1 %. Den foreløbige energistatistik indeholder et estimat over udviklingen i Danmarks samlede udledning af drivhusgasser fra 2010 til De samlede faktiske udledninger af drivhusgasser er i 2011 estimeret til 56,1 mio. ton CO 2 -ækvivalent mod 61,1 mio. ton CO 2 -ækvivalent i 2010, svarende til et fald på 8,3 %. Korrigeret for klimaudsving og udenrigshandel er udledningerne i 2011 faldet 1,9 %. I forhold til basisåret (1990/95) er de faktiske og de korrigerede udledninger af drivhusgasser faldet henholdsvis 19,1 % og 25,5 %. Fald i energiproduktionen Den samlede danske produktion af primær energi faldt 9,4 % i 2011 til 890 PJ. Produktionen af råolie og naturgas faldt henholdsvis 10,1 % og 14,0 %, mens produktionen af vedvarende energi voksede med 2,4 % i Selvforsyningsgraden i 2011 var 110 %. I 2010 var selvforsyningsgraden 121 %. Overskuddet på handelsbalancen ved handel med energi blev i 2011 halveret til 5,9 mia. kr. Den gennemsnitlige Nord Pool-pris på el faldt 6,1 % til 36,3 øre/kwh. Staten ønsker mere olie og gas fra Nordsøen Hidtil har man fundet ca. 20 % af den olie og gas, der menes at være til stede i Nordsøen. Når Nordsøfonden i juli træder ind i DUC som medejer, vil fonden lægge pres på de tre selskaber bag DUC Maersk, Chevron og Shell for at øge udvindingen til 30 %, skriver Børsen Der er dannet så meget olie i Nordsøen, at der helt sikkert er olie andre steder end i kalken, hvor det helt store fokus er i dag blandt DUC-parterne, siger Nordsøfondens direktør, Peter Helmer Steen, til Børsen. Han hentyder til den del af undergrunden, hvor olien i dag kommer fra. Staten har hidtil fået 20 % af overskuddet fra DUC s olie- og gasaktiviteter i Nordsøen. Fra juli får staten i stedet en 20 % ejerandel. Målet er nu at få statens indtjening til at stige gennem aktiv deltagelse. Min opgave er derfor nu at få kagen gjort større, end den er i dag siger Peter Helmer Steen til Børsen. Han vil gerne hindre, at Nordsøen nedprioriteres. 4 Gasteknik nr

5 Kh oe rat d enry t Grafen viser antallet af indgåede anlægsaftaler på Fyn i kampagneperioden. Kampagne gav 701 nye gaskunder Naturgas Fyn Distribution har haft succes med en målrettet kampagne for at konvertere forbrugere med oliefyr til naturgas. En undersøgelse i 2011 viste, at der på Fyn alene var ca oliekunder, som kunne være potentielle nye naturgaskunder. Hertil kom huse med pillefyr, elvarme og andet. Naturgas Fyn Distributions bestyrelse vedtog derfor 30. maj 2011 at tilbyde alle oliekunder på Fyn en gratis stikledning frem til udgangen af februar 2012, hvis de konverterede til naturgas. Baggrunden for denne beslutning var selvfølgelig, at vi som selskab hermed kunne bidrage aktivt til at udfase olien som opvarmningskilde, men også at vi ville kunne tiltrække flere kunder til Naturgas Fyn Distribution, og dermed få flere kunder til at indgå i afskrivningen af ledningsnettet, fortæller selskabets driftschef, Claus Madsen. Som led i kampagnen blev der på selskabets hjemmeside oprettet en olie-til-gas-beregner, hvor oliekunder kunne indtaste deres årlige olieforbrug og prisen på fyringsolie. Herefter blev årlig besparelse og tilbagebetalingstid ved konvertering til naturgas beregnet. Den typiske årlige besparelse lå mellem 15 og 50 %. I kampagneperioden underskrev Naturgas Fyn Distribution 701 aftaler med oliekunder, der ønskede at benytte tilbuddet. Det svarer til ca. 9,1 % af potentialet og er langt større end forventet. Omregnet til landsplan vil en lignende kampagne kunne skaffe nye gaskunder. Dette giver stof til eftertanke, når man tager i betragtning, at distributionsselskabernes omkostninger er tjent ind efter ca. 4-6 år via distributionstariffen, siger Claus Madsen. Holstebros bybusser skal køre på biogas Det regionale busselskab Midttrafik godkendte i marts en plan om udbud af biogasdrevne busser i Holstebro. Baggrunden er etableringen af verdens hidtil største biogasanlæg, Maabjerg Bioenergy, der netop er sat i drift. Anlægget ventes årligt at producere 99 mio. Nm 3 biogas. Fra Vestforsyning har vi allerede sagt ja, og vi vil gerne etablere en tankstation til det, siger Arne Lægaard (V), der både er formand for Vestforsyning og for Midttrafik, til Dagbladet Holstebro-Struer. Byrådet i Holstebro vil formentlig også være positive over for forslaget, der vil reducere CO 2 -udslippet på transportområdet. Også formanden for kommunens klimaudvalg, Karsten Filsø (S), er positiv overfor ideen. Go Energi nedlægges Et bredt politisk flertal har med det nye energipolitiske forlig besluttet at nedlægge den uvildige, offentlige organisation Go Energi allerede i år. Hovedparten af Go Energis kampagneog informationsaktiviteter afvikles med den begrundelse, at energiselskaberne får en større energispareforpligtelse. De resterende aktiviteter overflyttes til Energistyrelsen, som evaluerer, hvad der skal køre videre. Dette frigiver årligt 60 mio. kr., der skal amvemdes til andre energieffektiviseringsinitiativer. Øget eksport af energiteknologi Efter flere års fald er eksporten af energiteknologi igen på vej op. I 2011 steg den med 18 % til 63,4 mia. kroner. Det svarer til 10,5 % af den samlede danske vareeksport, viser nye tal, som Energistyrelsen har offentliggjort. Danmark er det EU-land, hvor energiteknologi udgør den største andel af den samlede vareeksport. Efter tre år, hvor eksporten af energiteknologi gik den forkerte vej, er den nu ved at genvinde det tabte. Men selv i dårlige tider har Danmark haft en førerposition i EU. Siden 2000 er dansk eksport af energiteknologi øget med 140 %. Europæisk platform til gastransport Energinet.dk i Danmark og de gassystemansvarlige selskaber i Tyskland, Frankrig, Belgien og Holland etablerer 1. april 2013 en fælles, europæisk platform, hvor gasselskaber kan købe kapacitet i gasnettet til transport af gas på tværs af de fem lande. Den nye platform vil gøre det nemmere at købe kapacitet til transport af gas på tværs af de fem europæiske lande. For Danmark vil den nye platform afløse Link4Hubs, som Energinet.dk har etableret i samarbejde med Gasunie og GTS. Nord Stream overvejer to rør mere Ejerne af Nord Stream AG har bedt selskabet om at gennemføre en forundersøgelse af mulighederne for at øge transporten af naturgas fra Rusland til EU gennem Østersøen med to ekstra rørledninger. 18. april blev sidste del af to parallelle rørledninger på hver 1224 km gennem Østersøen gjort færdig. Fra slutningen af 2012 kan de årligt transportere 55 mia. Nm 3 naturgas. Gasteknik nr. nr

6 B i o n a t u r g a s Af Carsten Rudmose, HMN Naturgas I/S Opgradering af biogas en vej til lagring af elektricitet i naturgasnettet Projektet Metansamfundet, som er støttet af Region Midtjylland, er nu færdigt, og resultaterne fra projektet ligger klar. I begyndelsen af 2011 opnåede en projektgruppe bestående af HIRC, Planenergi, Haldor Topsøe, Lemvig Biogas, DTU, Green Hydrogen, Det jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet og HMN Naturgas støtte fra Region Midtjyllands Vækstforum til et projekt, hvor mulighederne for at opgradere biogas til metan (naturgas) ved anvendelse af elektricitet skulle undersøges. Projektet er et feasibility studie, hvor synergieffekter ved kombination af 3 kendte teknologier som elektrolysebaseret brintproduktion, biogasproduktion og metanisering af CO 2 og brint skulle undersøges i en sammenhæng, som ikke er set før. Anlæg af denne type vil kunne levere et betydningsfuldt bidrag til afhjælpning af de udfordringer, det danske energisystem vil stå overfor i en fremtid med store mængder flukturende vindkraftproduktion. Fremtidige udfordringer for det danske energisystem Det forventes allerede i 2020 at være nødvendigt at finde lagringsmuligheder for overskydende vindkraftproduktion. I figur 1 er søgt illustreret, hvorledes behovet forventes at udvikle sig. Det danske naturgassystem med tilhørende gaslagre vil, såfremt den overskydende el-produktion konverteres til metan, kunne levere lagerkapacitet for elsystemet, som er tilstrækkelig til at dække behovet i fremtiden. Figur 1: Det nuværende og forventede behov for lagring og regulering. Men vil konverteringstabene fra el over metan og tilbage til el være så store, at projektet ikke kan realiseres? Dette forsøges der givet et svar på i denne artikel. Hvis Danmarks biogasresourcer skal udnyttes fuldt ud, vil det være nødvendigt, at en del af biogassen opgraderes og sendes ind på naturgasnettet. Tilsætning af brint med efterfølgende metanisering vil gøre biogassen klar til indfødning på naturgasnettet. Andre stoffer som svovl, amoniak, ilt mm. skal fjernes inden metaniseringen. Hvis Danmark skal være fossilfri i 2050 kræver det, at naturgassen udfases og erstattes af grøn gas. Opgraderet biogas kombineret med metaniseringen af biogassens CO 2 -indhold vil kunne give et betydeligt bidrag til erstatning af naturgassen. En realisering af projektidèen vil således kunne slå flere fluer med et smæk på energisiden samtidig med, at landbrugets miljøproblemer vil kunne løses til gavn for både landbrugserhvervet og miljøet i Danmark. Projektet og processen Figur 2 (næste side) viser projektets sammenhæng mellem el- og naturgasnettet. Som det fremgår, bliver komprimeret biogas (rågas) og brint ledt ind i en sabatier reaktor (benævnes Methanation) under ca. 30 bars tryk. Ved efterfølgende at hæve temperaturen til ca. 700 C reagerer brinten med CO 2 -delen i biogassen, som typisk udgør % af biogasmængden. Udover at danne metan dannes ligeledes vand og varme ved processen. Metangassen er herefter klar til at blive ledt på naturgasnettet, dog kan det, af brændværdimæssige årsager, vise sig nødvendigt at lave en slutkarburering af gassen ved tilsætning af propan. Varmeproduktionen fra sabatier reaktoren samt elektrolyseanlægget kan nyttiggøres i biogasanlægget samt i tilstødende 6 Gasteknik nr

7 B i o n a t u r g a s Figur 2: Sammenhængen mellem el- og naturgasnettet. fjernvarmenet. Det er vigtigt for projektets økonomi, at al varmeproduktion nyttiggøres. Dette er også en vigtigt forudsætning i vurderingen af projektets økonomi. De forventede virkningsgrader er følgende: Elektrolyse: % Tabel 1: Basisberegning h elektrolysedrift pr. år Beregning af metanpris (el-spotpris 2010) - spotprisgrænse 480 kr./mwh Investering kr. andel Biogaslager: 0 kr kr./m³ * m 3 = % Brintlager: 105 /kg * 7,50 kr./ * 101 kg = % Elektrolyse (H 2 ): 72,27 kg/h * 11,13 Nm³/kg * kr./nm 3 /h = % Sabatier: kr. * 66,67 % kr. = % Biogaskompressor: kr. * 66,67 % = % Metankompressor: kr. * 66,67% % I alt % Driftsomkostninger kr./år Biogaskøb Nm 3 /år * 3,25 kr./nm³ = Varmesalg til biogasanlæg: MWh/år * -360 kr./mwh = Varmesalg til fjernvarme: MWh/år * -360 kr./mwh = Elspot: MWh/år * 333 kr./mwh = Eldistribution: MWh/år * 0 kr./mwh = 0 Elafgift: MWh/år * 0 kr./mwh = 0 Elektrolyse D&V: 6,621,584 Nm 3 /år * 0,04 kr./nm³ = Sabatier D&V: 6,621,584 Nm 3 /år * 0,06 kr./nm³ = Kapitalomkostninger: kr. * 13 %/år = I alt Metanproduktion: Metanpris: Nm³/år 5,67 kr./nm³ Metanisering: Ca. 80 % Systemvirkningsgrad (el til gas): Ca % Systemvirkningsgraden forventes at kunne hæves til ca. 80 % ved anvendelse af en SOEC brændselscelle til brintproduktion, hvilket vil betyde, at der skal bruges godt 12 kwh-el til produktion af 1 Nm³ metan. Metanproduktionsprisen På baggrund af en numerisk optimering af en matematisk model for systemet, er de enkelte komponenters størrelse fastlagt for at opnå den lavest mulige metanproduktionspris. Der er taget udgangspunkt i et mellemstort biogasanlæg med en biogasproduktion på ca. 5 mio. Nm³ biogas pr. år, samt elspotpriser på Nord-pool for 2010 (DKvest). I tabel 1 er vist resultatet af beregningerne. Som det fremgår, er de væsentligste udgifter køb af biogas, køb af el og kapitaludgifter. Det bør bemærkes, at en af forudsætningerne for projektet og beregningerne er, at anlægget kan få status som elregulerende enhed, og dermed undgå at skulle betale net- og PSO-tarif samt tilslutningsbidrag. Herudover forudsættes, som tidligere nævnt, at spildvarmen fra processen kan sælges for min. 360,- kr./mwh. Ovenstående anlæg med 8200 timer elektrolysedrift pr. år vil Metanpris ved afskrivning over 15 år/5 % : 5,45 kr./nm³ > > > Gasteknik nr

8 B i o n a t u r g a s Opgradering af biogas... Tabel 3: Metanpris ved forskellige forudsætninger Forudsætning kr./m 3 1. Basisberegning 5,67 2. Maks driftstimer. Antallet af elektrolysedriftstimer 6,48 er reduceret så anlægget kører, når der er overskud af VEstrøm i elsystemet 3. SOEC elektrolyse. Alkalisk elektolyse erstattes med SOEC 5,50 4. Mere vind i elsystemet. Der er regnet med en større 5,52 variation i elpriserne, som følge af en højere andel af el fra vindkraft x basisanlægget. Der er anvendt et biogasanlæg med 5,46 en årsproduktion på 20 mio. m 3 biogas. 6. Do. med maks driftstimer (20 mio. m 3 /år) 6,13 ikke være relevant som elregulerende enhed i fremtidens energisystem. Her vil der være behov for kortvarige reguleringsydelser, når der f.eks. er eloverskud. Derfor er der gennemført beregninger for et anlæg med kun 3000 timers elektrolysedrift pr. år. Resultaterne er vist i tabel 2. Det bemærkes, at metanproduktionsprisen stiger ca. 10 % ved at reducere driftstimetallet til 3000 timer pr. år. Her er det specielt kapitalomkostningerne, der Tabel 2: Beregningseksempel h elektrolysedrift/år Beregning af metanpris (el-spotpris 2010) - spotprisgrænse 323 kr./mwh Investering kr. andel Biogaslager 0 kr kr./m³ * m 3 = % Brintlager 105 /kg * 7,50 kr./ * kg = % Elektrolyse (H 2 ) 150,13 kg/h * 11,13 Nm³/kg * 15,000 kr./nm 3 /h = % Sabatier kr. * 67,33 % kr. = % Biogaskompressor kr. * 67,33 % = % Metankompressor kr. * 67,33 % % I alt % Driftsomkostninger kr./år Biogaskøb Nm 3 /år * 3,25 kr./nm³ = Varmesalg til biogasanlæg MWh/år * -360 kr./mwh = Varmesalg til fjernvarme 856 MWh/år * -360 kr./mwh = Elspot MWh/år * 267 kr./mwh = Eldistribution MWh/år * 0 kr./mwh = 0 Elafgift MWh/år * 0 kr./mwh = 0 Elektrolyse D&V Nm³/år * 0,04 kr./nm³ = Sabatier D&V Nm³/år * 0,06 kr/nm³ = Kapitalomkostninger kr. * 13 %/år = I alt Metanproduktion Metanpris Metanpris ved afskrivning over 15 år /5 % Nm³/år 6,48 kr./nm³ 5,98 kr./nm³ vejer tungt pga. af store omkostninger til elektrolyseanlæg. Der er gennemført forskellige følsomhedsberegninger, og resultaterne er vist i tabel 3. Af tabellen fremgår, at SOEC brændselscellen vil kunne reducere metanprisen med ca. 17 øre/ Nm³ (3 %). Tilsvarende er det vurderet, at mere vind i systemet vil kunne reducere metanprisen med ca. 15 øre/nm³ (3 %), og at store anlæg vil kunne reducere metanprisen med op mod 21 øre/nm³ (4 %). Alle metanpriser ovenfor er uden nogen form for støtteelement. Hvis metanproduktionen kan støttes med 4,14 kr./nm³ metan ligesom opgraderet biogas, havner metanprisen på ca. 1,36-1,86 kr./nm³ metan. Naturgas handles i skrivende stund til ca. 1,90 kr./nm³ metan på gasmarkedet. Muligheder på det frie elmarked som elregulerende enhed Som et interessant eksempel, er det undersøgt, om denne type anlæg vil kunne konkurrere på det frie elmarked i årene 2008, 2009, 2010 og For at de kan det, vil det kræve, at værdien af energilagringen er så stor set over en længere årrække, at den kan dække konverteringstabene, samt udgifter til drift/vedligehold og forrentning/ afskrivning af anlægget mm. Forhold der påvirker retabiliteten er i høj grad elprisens variation over året. Her forudsættes bl.a. at el forbruges til produktion 8 Gasteknik nr

9 B i o n a t u r g a s / G a s h i s t o r i e Tabel 4: Nordpool Spot DK-vest År Gennemsnitlig elpris i de 3000 billigste timer af metan i de 3000 timer om året, hvor de laveste elpriser findes, og at metanen konverteres ved kraftvarmeproduktion til el og varme i de 3000 timer om året med de højeste elpriser. Hvis der tages udgangspunkt i elspotprisen på Nordpool (DKvest) i årene 2008, 2009, 2010 og 2011 vil man finde en variation i elprisen, som vist i tabel 4. Hvis den nødvendige el- til elvirkningsgrad ikke kan realiseres, er der i princippet kun indtægter fra varmesalget til at dække tabet. Med følgende forudsætninger: Virkningsgrad el til metan: 80 % Virkningsgrad metan til el (KV): 45 % Virkningsgrad el til el: 36 % Virkningsgrad metan til varme (KV): 45 % Drift og vedligehold KV: 50,- kr./mwh el Distribution + lager (naturgasnet): 0,40 kr./nm³ Tilskud til opgraderet biogas: 4,14 kr./nm³ vil varmeprisen (excl. afgifter og moms) ende på ca. 478,- kr./ MWh i 2008 og 2010 og ca. 407,- kr./mwh i I 2009, hvor variationen i elprisen var lille, ville varmeprisen ende på ca. 655,- kr./mwh. Tæt på rentabilitet Som gennemsnit over de sidste 4 år havner varmeprisen på ca. 504,- kr./mwh. Prisen forudsætter, at metanproduktionen støttes med 4,14 kr./nm³ metan. Til sammenligning betaler en Gennemsnitlig elpris i de 3000 dyreste timer Nødv. el til elvirkningsgrad for break even kr./mwh 429 kr./mwh 61 % kr./mwh 391 kr./mwh 81 % kr./mwh 427 kr./mwh 61 % kr./mwh 469 kr./mwh 53 % forbruger med oliefyr ca. 700,- kr./mwh plus afgifter og moms og en naturgaskunde ca. 400,- kr./mwh. Det skal bemærkes, at der er usikkerhed om, hvorvidt tilskuddet til opgraderet biogas også kan tildeles denne type anlæg. Beregningerne viser, at der med de gjorte forudsætninger, måske ikke er så langt til rentabilitet i denne type anlæg i Danmark, ikke mindst fordi vi må forvente større prisudsving i fremtiden med mere vindkraft i energisystemet. Det, der vil trække i den anden retning, er den prisudjævnende faktor, som det fleksible elforbrug vil medføre. Projektets rentabilitet vil derfor afhænge af, hvor gode vi bliver til at bruge strømmen optimalt på de tidspunkter, hvor den bliver produceret. For 25 år siden Pluk fra Gasteknik Gasvejledning til brugerne Når man anskaffer sig et nyt energiteknisk anlæg, skal leverandøren i fremtiden sørge for, at brugeren sammen med anlægget får en vejledning, der i letforståelig form fortæller, hvordan anlægget skal betjenes. For at gøre det lettere at få udformet vejledninger har Byggestyrelsen ladet Teknologisk Institut udarbejde nogle forslag til brugervejledninger. De første handler om små gasfyrede anlæg. Gode resultater i HNG Af beretningen til HNG s repræsentantskabsmøde 22. maj 1987 fremgår, at HNG i 1986 har solgt 390 mio. m 3 naturgas. Det er mere end dobbelt så meget som året før og over 10 % mere end budgetteret. HNG s omsætning steg med 311 mio. kr. fra 546 mio. kr. i 1985 til 857 mio. kr. i Mersalget er især sket til villamarkedet, etageejendomme, institutioner og mindre erhvervsvirksomheder. Faldet i oliepriserne, som fandt sted i 1986, medførte tilsvarende lavere priser for naturgassen. Dette får dog ingen mærkbar virkning for HNG s indtjening, som svarer til budgettet. Næsten nye kunder - heraf alene ca villaer - blev tilsluttet HNG s net i HNG s forsyningsområde er med udgangen af 1986 ved at være udbygget. Omkring 85 % af ledningsnettet er lagt, og over kan nu forsynes med naturgas til opvarmning, Eksportfremstød i Tyrkiet På Dansk Gas Brancheforenings generalforsamling 20. maj fastslog formanden Erik F. Hyldal foreningens interesse i eksportarbejdet og hæftede sig navnlig ved det fremstød i Tyrkiet, som i samarbejde med Naturgas Syd var arrangeret i Istanbul april. Dette arrangement havde været en succes, som det ville være værd at gentage på andre eksportmarkeder. Planerne om et dansk gasteknisk center har foreningens fulde interesse. Bestyrelsen finder, at DGB absolut bør sikre sig en andel i dette center. Gasteknik nr

10 E n e r g i b e s p a r e l s e r Af Ole Albæk Pedersen, HMN Gassalg A/S Er naturgaskunder ENERGIENGLE, og de andre ENERGIGRISE? I HMN Gassalg har vi altid sat en ære i, at vi gerne vil sælge så lidt som muligt til så mange som muligt. Vi vil gerne hjælpe vore kunder til at spare på gassen. For syv år siden fortalte alle aviser om et hus i Køge, som var blevet totalt energirenoveret for kr. med bistand fra Rockwool, Energistyrelsen m.fl. med en årlig energibesparelse på ca kr. Vi ville gerne brygge videre på oplysningerne i vores kundeblad og opdele investeringen i 5-7 delinvesteringer med hver deres bidrag til besparelsen, så kunderne kunne få hjælp til at prioritere, men Rockwool gik i baglås. Det kunne der ikke være tale om. Det provokerede mig til at kigge nærmere på tallene. Husets alder og størrelse var lig mit eget hus. Den opnåede besparelse svarende til min samlede udgift til naturgas samtidig med, at min dom var ENERGIGRIS, når jeg sammenlignede mit forbrug med øvrige naturgaskunder på vores hjemmeside - 83 % naturgaskunder brugte mindre end mig i et tilsvarende hus. Ekstremt eksempel Når jeg kiggede nærmere på huset i Køge før forbedringerne, var der kun mellem 1-2 % af vore kunder, som havde et tilsvarende stort forbrug. Det er ikke ordentlig forbrugervejledning at bruge et ekstremt eksempel. Energistyrelsen og Rockwool svarede, at det ikke var et ekstremt hus, men oven i købet pænt under middel i energiforbrug, og sendte mig figur 1 fra SBI, som er brugt i utallige foredrag landet rundt. Vi smilede sødt og vurderede, at den historie var bestemt ikke relevant for naturgaskunder, da før-forbruget svarende til 99 % fraktilen blandt vore kunder, mens efter-forbruget lå lige under 50 % fraktilen. Beregninger og virkelighed Sidste år udsendte Go Energi så en pressemeddelelse om, at en typisk gaskunde skulle efterbetale kr. på grund af den kolde vinter. I år var budskabet, at en gaskunde i Aarhus! (find Holger) skulle have kr. tilbage. Vore tal var i begge år pænt under halvdelen. Der måtte igen være anvendt nogle huse, som langtfra var typiske. Go Energi svarede, at det var et forbrug på 30 MWh, og at det var meget typisk for en villa på 140 m 2 fra med energimærke D. Deres beregninger byggede på et SBI-notat fra januar Igen et såkaldt typisk forbrug, som efter graddagekorrektion svarer til et forbrug, som kun meget få % af vore kunder har, igen med kilde SBI. Det var lidt foruroligende. Er det således, at samfundets forventninger til energibesparelser er baseret på nogle beregnede energiforbrug fra SBI, som familien Danmark ikke har i virkeligheden? Meget forskellige forvetninger Jeg har tilsvarende flere gange oplevet det i forbindelse med Go Energis beregninger af forventede energibesparelser, hvor jeg, udover ekstreme før-forbrug, kunne konstatere meget højere forventede besparelser, sammenlignet med det Energisparekatalog, som Energistyrelsen bruger til at tælle energibranchens opnåede energibesparelser. Jeg fik for to år siden isoleret Figur 1. Køge-huset i forhold til SBI s opgørelse af huses bruttoenergiforbrug til opvarmning. 10 Gasteknik nr

11 E n e r g i b e s p a r e l s e r Energimærkningsskala Naturgaskunders Gennemsnitlig faktiske vægtet forbrug energimærke og gennemsnitlig vægtet 0 Energimærker Nuværende A1 1 Energimærke inkl. forbedringer Potentielt! Naturgaskunders faktiske A2 2 forbrug B 3 C 4 D 5 E 6 F 7 G 8 før efter 1998 Opførelsesperiode hulmuren. Det var en spændende taløvelse. Rockwool sagde, jeg ville spare 110 kwh pr. m 2 mur, Center for Energibesparelser (og Energistyrelsens Go Energi) at besparelsen var 92 kwh/m 2, mens Energistyrelsens energisparekatalog sagde 62 kwh/m 2. Siden har Rockwool produktudviklet, så besparelsen nu er ændret til 82 kwh/m 2. Hvad er det rigtige tal? Hvad skal vi fortælle forbrugerne? (Mit resultat svarer meget godt til det lave tal, men det beviser jo ingen ting.) Faktiske tal fra HMN-forbrugere Da der således hersker en manglende viden om, hvad danske naturgasforbrugere (og andre energiforbrugere) rent faktisk bruger af energi, har jeg fået gennemgået forbruget hos villakunder i HMN Naturgas Øst med fritliggende villaer i størrelsen m 2 BBR areal og sammenlignet disse med SBI opgørelsen af energimærker på huse. Opgørelserne er lavet for samme alderskategorier, som SBI anvender. Der er regnet med 300 m 3 til varmtvandsforbruget (Go Energi regner med det dobbelte = 6 MWh, hvilket ville gøre forskellen markant større). I figur 2 er SBI s opgørelse af fordelingen af villaer med energimærker, herunder effekten af at gennemføre de i energimærkerne foreslåede energiforbedringer, sammenlignet med naturgasforbrugere, fordelt på energimærker efter deres faktiske forbrug. Det kan konstateres, at den vægtede gennemsnit af tildelte energimærker for alle aldersklasser af villaer er ca. 1½ - 2 trin dårligere end energimærker efter naturgaskundernes faktiske forbrug. Naturgaskundernes faktiske forbrug er i alle alderskategorier af villaer lig med eller bedre Figur 2. SBI s opgørelse af fordelingen af villaer med Energimærker, herunder effekten af at gennemføre de i Energimærkerne foreslåede energiforbedringer, sammenlignet med naturgasforbrugere, fordelt på Energimærker efter deres faktiske forbrug. end det niveau, som energimærkerne forventes forbedret til, når alle de foreslåede forbedringer er gennemført. Er naturgaskunder engle? Er det virkelig sådan, at energiforbruget for naturgaskunder er så afvigende fra boligmassen som helhed, eller er der noget systematisk galt ved de beregnede energiforbrug, som forudsættes i forbindelse med energimærkerne? Jeg er ikke i tvivl om de konstaterede forbrug ved naturgaskunderne, som i øvrigt har været meget konsistente i mange år, men selv om jeg ikke er i tvivl om, at naturgaskunder er energimæssige engle, så har selv en forhærdet naturgaspusher svært ved at tro, at de offentligt anvendte tal skulle være rigtige for alle de andre. Det skal jo bemærkes, at energimærkerne givetvis også omfatter en betydelig del naturgas- > > > 70% 60% Energimærkede huse fordelt på mærker og på bygningsår (SBI 2010) 60% 50% Naturgashuse fordelt på Energimærker efter faktisk forbrug og på bygningsår 50% 40% 30% 20% % 30% 20% før % 10% 0% A1 A2 B C D E F G 0% A1 A2 B C D E F G Figur 3. Kilde: SBI notat af 13. januar Figur 4. Normalårsforbrug for naturgaskunder Gasteknik nr

12 E n e r g i b e s p a r e l s e r Figur 5. Fordelingen af naturgas normalårsforbruget for m 2 huse i forskellig alder med angivelse af det samlede forbrug i m 3 naturgas. Er naturgaskunder ENERGIENGLE... kunder, så forskellen til dem, der bruger fjernvarme og olie skulle reelt være meget større. Jeg har nok jævnligt hørt, at fjernvarmefolk seriøst har argumenteret for, at fjernvarmekunder ikke burde spare på energien, men alligevel. Markante forskelle I figur 3 og 4 på foregående side er vist forskellen på SBI s opgørelse af fordelingen af energimærker i forhold til energimærker efter faktiske forbrug hos naturgaskunder hos HMN Naturgas for forskellige aldersklasser af villaer. Forskellen er markant. Fordelingen på energimærker er mere eller mindre omvendt. Figur 5 viser fordelingen af normalårsforbruget af naturgas for m 2 huse i forskellig alder med angivelse af det samlede forbrug i m 3 naturgas inkl. varmt vand og i figur 6 med angivelse af 50 %, 75 %, 90 % og 98 % fraktiler. (75 % fraktil betyder, at 75 % bedre og 25 % dårligere, etc.) Den typiske villa fra på m 2 ligger med et gennemsnitlig forbrug på godt 1700 m 3 langt under det, som fjernvarmefolket forudsætter. Det forbrug, som SBI specificerer som det typiske for den pågældende hustype, ligger omkring 90 % fraktilen for gasforbrugerne. Har vi været for beskedne? Hvis det er rigtigt, så har vi i naturgassen været alt for beskedne i vores markedsføring af naturgas i forhold til fjernvarme og olie. Under alle omstændigheder viser tallene, at det ikke har mening at bruge Energimærketal i eksempler om energibesparelser for naturgaskunder. Det må være i samfundets interesse at finde ud af, hvad energiforbrugerne rent faktisk bruger, og hvad de rent faktisk allerede har gennemført af energispareaktiviteter, når man skal planlægge den fremtidige energispareindsats. Er energisparekommunikation styret af tal, som umiddelbart har meget lidt relation til virkeligheden? Barnet sagde, kejseren har jo ikke noget på. Jeg spekulerer på, om barnet har ret. Figur 6. Angivelse af 50 %, 75 %, 90 % og 98 % fraktiler. 12 Gasteknik nr

13 E n e r g i p o l i t i k Energiforliget ventes at booste biogassen Distribution via naturgasnettet er en vigtig forudsætning for udbygningen. Også tilskud til infrastruktur til brug af gas og brint i transportsektoren. Af Jens Utoft, Gasteknik Det længe ventede energiforlig, der den 22. marts blev indgået mellem de fleste af Folketingets partier, betyder ikke alene en markant udbygning af vindkraften, som i 2020 skal dække 50 % af elforbruget. Forliget skal også sikre en markant øget produktion af biogas og andre VE-gasser. Begge dele er godt nyt for gasbranchen - i alt fald den del, der beskæftiger sig med distribution og lagring af naturgas. Gasnettet er nemlig en forudsætning for, at det kan lade sig gøre. Bruno Sander Nielsen, sekretariatsleder i Brancheforeningen for Biogas, forventer, at energiforliget kan vække mindst 25 nye planlagte biogasanlæg til live. Hidtil er al støtten gået til at bruge biogassen i lokale kraftvarmeværker. Nu bliver der mulighed for samme støtte, hvis man hælder gassen i naturgasnettet, så man ikke er afhængig af en enkelt lokal aftager, siger Bruno Sander Nielsen. Energinet.dk har forhørt sig om forventningerne hos 28 danske biogasanlæg. Halvdelen har svaret, og de forventer at øge produktionen med mere end 50 %. Markant højere tilskud Baggrunden for disse forventninger er et markant højere tilskud til anvendelse af biogas. Det hedder således i forligsteksten: Parterne er derfor bl.a. enige om, at den samlede støtte til biogas, der anvendes til kraftvarme eller sendes ud i naturgasnettet, skal kunne opnå støtte på 115 kr./gj i 2012 gennem følgende: Den eksisterende støtte på 79 kr./gj til biogas anvendt i kraftvarmeværker fortsættes som grundtilskud. Der gennemføres tilskudsmæssig ligestilling af biogas til naturgasnettet med biogas til kraftvarme, således at også biogas, der leveres til naturgasnettet, opnår et grundtilskud på 79 kr./gj. Der indføres et nyt grundtilskud til biogas til proces i virksomheder og transport på netto 39 kr./gj. Igangsætningsstøtten fra anlægspuljen øges fra 20 pct. til 30 pct. i Der indføres et tilskud på 26 kr./gj til alle anvendelser af biogas. Tilskuddet aftrappes i takt med stigende naturgaspriser. Tilskuddet aftrappes med 1 øre/gj, når naturgasprisen stiger med 1 øre/gj. Der indføres yderligere et tilskud på 10 kr./gj til alle anvendelser af biogas. Tilskuddet aftrappes med 2 kr./gj fra 2016 til 0 kr./gj i Gasselskaber kan investere Forliget giver også de kommunale naturgasselskaber mulighed for at engagere sig i biogasproduktion som en tilknyttet aktivitet til deres kommercielle aktiviteter. Det er der allerede konkrete planer om på Fyn, mens HMN overvejer muligheden for at etablere anlæg, der kan opgradere biogas til naturgaskvalitet. I øvrigt skal der inden udgangen af 2013 udarbejdes en analyse af den fremtidige anvendelse af gasinfrastrukturen både i overgangsfasen med fortsat anvendelse af naturgas og i en fremtid, hvor biogas og anden VE-gas tager over. Gas til transport Energiforliget lægger også op til anvendelse af gas og brint i transportsektoren. Det hedder således: På længere sigt skal transportsektoren gennemgå en radikal omstilling fra fossile brændsler til nye drivmidler som el og biomasse. Som de første skridt i denne omstilling er parterne enige om: Der udarbejdes en strategi for fremme af energieffektive køretøjer som hybrid plug-in, elbiler mm., der udmønter en pulje på i alt 70 mio. kr. i årene til understøttelse af udrulningen af ladestandere til elbiler, infrastruktur til brint samt infrastruktur til gas i tung transport. Strategien drøftes i Ny PSO-afgift for naturgas Men der er også tidsler i forliget. Således skal støtten til biogas finansieres af naturgasforbrugerne gennem en ny PSO-afgift, der ventes at koste en individuel gasforbruger med et forbrug på 18,1 MWh mellem 103 og 116 kr. årligt. For fjernvarmeforbrugere, der er tilsluttet et naturgasbaseret decentralt kraftvarmeværk, ventes PSO-afgiften at beløbe sig til 274 kr. årligt. Dertil kommer en ny forsyningssikkerhedsafgift, som pålægges rumopvarmning. Den skal fra 2013 indbringe 0,6 mia. kr., stigende til 2,8 mia. kr. i For private gaskunder anslås afgiften i 2013 at koste mellem 1344 og 1518 kr. årligt. Men samme afgift giver naturgassen en konkurrencefordel i forhold til central kraftvarme og fjernvarme, baseret på biomasse. Derfor er det næppe sandsynligt, at forligstekstens løfte om at hjælpe mindre, nødlidende barmarksværker med høje varmepriser, får nogen effekt. De 35 kraftvarmeværker med de højeste varmepriser kan ved dispensationsansøgning få lov til at installere en maksimalt 1 MW biomassefyret kedel til ren varmeproduktion. Men det vil kræve yderligere investeringer. Kilder: Energiaftalen af 22. marts 2012 og HMN Naturgas Gasteknik nr

14 E n e r g i b e s p a r e l s e r Af Per Jensen, HMN Naturgas I/S Udfordringer for gasselskabernes energispareindsats Ambitiøse, men realistiske mål i det nye energiforlig, der også kræver en ny aftale med forsyningsselskaberne. Den 22. marts 2012 blev der indgået en længe ventet energiaftale en energiaftale der på en række områder er skelsættende som f.eks. Aftalen dækker en meget lang periode, nemlig perioden Indeholder de første konkrete initiativer til udviklingen mod et energiforbrug der ikke omfatter fossile brændsler Gasnettet er en del af det fremtidige energisystem Biogassen får meget forbedrede vilkår Energiselskabernes og dermed gasselskabernes forpligtelse til at realisere energibesparelser øges markant En tradition blev videreført med denne energiaftale nemlig at der er opbakning fra et næsten samlet Folketing tidligere har det været Enhedslisten, der har stået udenfor denne gang valgte Liberal Alliance at stå udenfor. I denne artikel vil jeg sætte fokus på de udfordringer og muligheder forøgelsen af forpligtelsen til at realisere energibesparelser giver naturgasdistributionsselskaberne. Sikrer opgaven til 2020 Af muligheder kan nævnes, at aftalen af 22. marts ikke omfatter elementer til ændring af organiseringen og finansieringen af energiselskabernes energispareindsats. Dermed er distributionsselskaberne som udgangspunkt sikret denne opgave til og med 2020 alt andet lige er det da en fornuftig ordrehorisont i et ikke ubetydeligt forretningsområde i selskaberne. Men det er også et forhold, der forpligter nemlig at sikre en realisering af energispareindsatsen indenfor de aftalte rammer og forudsætninger, for der vil givetvis være meget fokus fra politisk side og interesseorganisationer for de eksterne aktører på selskabernes gøren og laden. Slinger i valsen på dette område vil berettiget stille spørgsmål ved den organisatoriske placering af opgaven. En af de største udfordringer i selskabernes fremtidige energispareindsats er den meget kraftige udvikling, der har været i de politiske forpligtelser til selskabernes realisering af energibesparelser. Udviklingen i den samlede forpligtelse for alle net og dermed distributionsselskaberne - fremgår af denne oversigt. Periode Forpligtelse ,9 PJ ,1 PJ ,7PJ ,1 PJ Gasdistributionsselskaberne har indtil nu haft 18 % af den samlede forpligtelse til alle net- og distributionsselskaber. Gasselskabernes andel af den fremtidige forpligtelse ændres næppe væsentligt i forhold til nu. Lavere omkostninger Den energipolitiske aftale af 22. marts 2012 introducerede et helt nyt begreb billiggørelsesinitiativ, hvilket også rammer gasselskabernes omkostningsramme for den fremtidige forøgelse af energispareindsatsen, da omkostningerne for at realisere en kwh er reduceret med 12 % i forhold til den gældende ramme. Billiggørelsesinitiativet kan blive en udfordring for selskaberne, da det er vanskeligt at forudse udviklingen i selskabernes omkostninger, da der er en række forhold, som givetvis vil øge omkostningerne for realisering af en kwh. Af disse forhold skal nævnes Øget markedsgørelse som vil øge konkurrencen om energibesparelserne Det må forventes, at de fleste af de lavthængende frugter er høstet At der vil blive behov for at rette indsatsen mod omkostningstunge områder, f.eks. forbedringer af klimaskærm i den eksisterende bygningsmasse Begrænsning i selskabernes muligheder for at indberette energibesparelser, som konsekvens af statslige initiativer som energirenoveringspuljen og aftaleordningen for de helt store energiforbrugere Barrierer for realisering En anden udfordring for den fremtidige realisering af energibesparelser er de barrierer, der er eller kan opstå for at realisere det tekniske potentiale af energibesparelser. 14 Gasteknik nr

15 E n e r g i b e s p a r e l s e r Figuren viser fordelingen af de energibesparelser, gasselskaberne har indberettet som resultat af energispareindsatsen i Af mulige barrierer skal jeg nævne to forhold, som efter min opfattelse kan blive de største: Mangel på projekter mange selskabers jagt på energibesparelser, støvsuger markedet for projekter genereret af andre, og på et tidspunkt ind i fremtiden løber markedet tør for ideer til gode energiprojekter. Årsagen er den simple, at der er mangel på aktører i energisparemarkedet, der på kvalificeret vis kan og vil gå ind i de enkelte virksomheder for at afdække muligheder for at gennemføre gode energiprojekter Mangel på investeringskapital til energiprojekter af den gode grund, at energiprojekter i en virksomhed altid er i konkurrence med produktionsprojekter om denne kapital. Der vil givetvis være behov for en række aktører, som kan og vil påtage sig ansvaret for at få fremskaffet investeringskapital, der kan formidles til virksomhederne. Gasselskaber følger prioritering Energiaftalen angiver, at energispareindsatsen i fremtiden skal prioriteres mod erhvervskunder og den eksisterende bygningsmasse. På grundlag af ovenstående figur, som viser fordelingen af de energibesparelser, gasselskaberne har indberettet som resultat af energispareindsatsen i 2011, kan jeg konkludere, at gasselskaberne allerede har foretaget den ønskede prioritering, da 88 % af selskabernes energibesparelser kommer fra produktionserhverv og husholdninger. Husholdninger dækker nemlig boligkunder, som alt andet lige er et væsentligt element i den eksisterende bygningsmasse. Den første udfordring for den fremtidige energispareindsats, er at gennemføre og afslutte forhandlingerne om revision af aftalen af 20. november Denne aftale fastlægger i detaljer retningslinierne for selskabernes energispareindsats, målrettet realisering af energibesparelser. Forhandlingerne er påbegyndt, og det er målsætningen, at der inden sommerferien foreligger et færdigt udkast til en aftale, der skal gælde fra 1. januar Gasselskabernes forventninger For gasselskaberne vil udgangspunktet for forhandlingerne frem mod en revideret aftale være At den nuværende aftale er en god og fornuftig aftale At der skal foretages de nødvendige ajourføringer og korrektioner i aftalen som konsekvens af den politiske energiaftale, evalueringen af energiselskabernes energispareindsats, Energistyrelsens stikprøve gennemført i 2010, samt erfaringer med realisering af den nuværende aftale Sikre en fortsat høj grad af metodefrihed for gennemførelse af indsatsen Opretholde mulighederne for en bred indsats med mulighed for at indberette alle de energibesparelser, selskabernes involvering har sikret realisering En økonomisk regulering af selskabernes omkostninger, der giver selskaberne maksimal risikodækning Som det givetvis fremgår af det foregående, er der udfordringer nok forbundet med selskabernes fremtidige realisering af et meget ambitiøst mål for energispareindsats ambitiøst men realistisk! Per Jensen er formand for gasselskabernes energispareudvalg. - forsyning i system SonWin - Komplet naturgasløsning fra handel til slutafregning CHARLOTTENLUND - KOLDING TLF Gasteknik nr

16 G a s e k n i s k e D a g e Af Jette D. Gudmandsen, Dansk Gasteknisk Center a/s Rekorddeltagelse i Gastekniske Dage De 175 deltagere kunne på to dage vælge mellem 44 indlæg på Munkebjerg Hotel i Vejle. Med 175 tilmeldte deltagere satte Gastekniske Dage på Munkebjerg Hotel i Vejle ny rekord. Programmet bød på 44 indlæg. Baseret på resumeer fra mødelederne bringer vi efterfølgende nogle indtryk fra konferfencen. Dansk Gas Forenings formand, Ole Albæk Pedersen, slog i sin velkomst optimistiske toner an for fremtiden i gasbranchen. Det kan godt være, at de gamle felter i Nordsøen er ved at løbe tør for naturgas, men biogas, skifergas og boringer i større dybder lover godt for fremtiden. Hollandske Jacob Klimstra gav sit bud på gassens fremtidige rolle. Han ser kritisk på udnyttelsen af vindkraft for enhver pris, især når produktionen er så fluktuerende. Det billigste vil være at stoppe møllerne, når der er overskud af vindkraft. At tro, at man kan eksportere sig ud af en overproduktion, er utopisk. For når det blæser i Danmark - blæser det sjovt nok også i resten af Europa. Den bedste regulerkraft er derfor gas, især når vindkraft kommer til at udgøre 50 % af elproduktionen. Jacob Klimstra uddyber sine synspunkter i bogen Smart Power Generation, der kan hentes gratis som PDF på Den grønne gas Kjeld Hvid fra den kgl. Danske Ambassade i Berlin fortalte om den eksplosive vækst i biogasproduktionen i Tyskland, herunder at man allerede fra i år vil starte de første anlæg til produktion af brint til naturgasnettet. Der er p.t. ca. 80 anlæg til opgradering af biogas til naturgas, men økonomien i de fleste biogasanlæg er særdeles afhængig af majstilsætning. Et forhold, der ikke er langtidsholdbart. Målet er i 2030 at komme op på hele 10 milliarder m 3 grøn naturgas. Jørgen Held, Svenskt Gastekniskt Center, fortalte om de svenske projekter med biogasopgradering. I dag har Sverige 8 opgraderingsanlæg. Det primære mål er at erstatte benzin og diesel i transportsektoren med biogas. Forgasning af træ bliver den nye store kilde til metanproduktion i Sverige. Flere anlæg er undervejs, herunder et demonstrationsanlæg i Gøteborg (Go- BiGas) på 20 MW, som er under opførelse og skal starte produktionen i Hvis dette anlæg opfylder forventningerne, vil det blive udvidet til en kapacitet på 100 MW. Flere andre anlæg med gasificering er undervejs i Sverige. Øget metanproduktion fra CO 2 Carsten Rudmose, HMN, informerede om opgradering af biogas med brint (se artiklen side 6-9). Det kan kan medføre mulighed for lagring af elektricitet i naturgasnettet og % forøgelse af metanproduktion på samme mængde biomasse. Claus Friis Pedersen fra Haldor Topsøe sluttede sessionen af med at fortælle om projektet Green Natural Gas. Dette EUDP-projekt har til formål at udvikle en SOEC/ SOFC-enhed, der både kan fungere som elektrolyseenhed og som brændselscelle. Om alt går vel, vil man i 2014 have en prototype til demonstration af, hvorledes man via CO 2 og en SOEC-enhed kan producere metan. Miljø og næringsstoffer Bruno Sander Nielsen fra Brancheforeningen for Biogas lagde især vægt på, at biogasanlæg kan reducere miljøpåvirkninger fra landbruget, recirkulere næringsstoffer, givet øget beskæftigelse og eksport af teknologi. Lars Byberg fra Energivest fortalte om Ringkøbing-Skjern Kommunes ambitiøse biogasvision, der går ud på, at 80 % af al husdyrgødning i kommunen skal afgasses i et biogasanlæg. I stedet for at satse på få store centrale biogasanlæg, satses på mange mindre anlæg, som skal forbindes med et dedikeret biogasnet, der primært skal forsyne de lokale kraftvarmeværker med biogas. Endelig fortalte Asger Myken, DONG Energy, om erfaringer med etablering og drift af Danmarks hidtil eneste anlæg, som opgraderer biogas og afsætter den via naturgasnettet. Efter lidt startvanskeligheder kører anlægget i Fredericia nu tilfredsstillende. Gas til transport Naturgas Fyn havde parkeret Gasbil 1 foran hotellet, og Jørn Windahl Ladekjær fortalte om, 16 Gasteknik nr

17 G a s t e k n i s k e D a g e Jacob Klimstra advarede mod at udnytte vindkraften for enhver pris. Det billigste er at stoppe møllerne, når det blæser for meget, og naturgas er den billigste løsning til at dække behovet, når det blæser for lidt. hvordan projektet med gasbilerne blev sat i søen i maj 2011, og allerede i november samme år blev den første gasbilflåde og tankanlæg i Danmark lanceret. Projektet blev gennemgået, bl.a. mht. økonomi, drift, projektering og andre udfordringer. Mikael Näslund, DGC fortalte om LNG i transportsektoren i Norden. Han kom bl.a. rundt om de forskellige muligheder, der er; skibstrafik, biler, lastvogne, samt infrastrukturen for LNG. Integrerede modulanlæg Soprano Industry har i mange år fremstillet specialudstyr til bl.a. militæret i egne af verden med ekstreme vejrforhold. For et par år siden begynde de at skræddersy disse modulanlæg til industri og civile opgaver i størrelse op til 1 MW. Anlæggene er integreret, så de kan producere el, varme og kølevand, når der er behov. De modulopbyggede anlæg drives, i det omfang det er muligt, af gas og indeholder gasmotor, varmepumpe, batteribackup samt varme/kølelager. De håber derfor, at der er marked for modulløsninger i Danmark. Kvaliteten af importeret gas Jesper Bruun, Energinet.dk, fortalte på andendagen om den opgave, som Energinet.dk har haft med at undersøge de mulige konsekvenser af import af gas ud fra forskellige gaskvalitetsscenarier. De mulige samfundsøkonomiske konsekvenser, der er set på, er bl.a. de ekstra udgifter, som forbrugeren kan forvente, hvis gaskvaliteten i de forskellige scenarier skal tænkes inden for det nuværende bånd i Gasreglementet på 14,1 til 15,5 kwh/nm 3. Konklusionen er, at det kan svare sig for samfundet at tillade import af gas uden yderligere gasbehandling til det danske naturgasnet. Testcenter for grøn gas Leo van Gruijthuijsen, DGC, fortalte om det nye testcenter for VE-gas, som er ved at blive etableret ( ). Projektet er støttet af gasselskaberne og Green Labs DK. Tidsplanen er, at testcentret skal være klar til biogas i sommeren 2012, forgasningsgas og kontrolmåleudstyr i efteråret 2012 og brint medio 2013 (delvist fra 2012). Indlæg om gasinstallationer. Jørgen K. Nielsen (DEBRA) fortalte om ECOdesigndirektivet og de nye mærkningsrammer for energiforbrugende produkter. Inden for de næste år vil disse træde i kraft, og det kræver et teknologispring, hvis gasbaserede forsyningsanlæg til boligen fortsat skal være blandt de bedste. Produkterne findes allerede, og Karsten V. Frederiksen, DGC, fortalte om status for gasvarmepumper. De fungerer godt, deres effektivitet er tilfredsstillende, og de kan forventes at opnå den bedste ECOdesignmærkning (A+++). Der er selvfølgelig plads til forbedringer, specielt i forbindelse med dimensionering i samspil med varmeanlægget. Smart Grid-gasapparater, der sikrer sammenhæng mellem elog gasnettet, var også et tema. Erik L. Clément fra Robert Bosch fortalte om deres hybridløsninger til gasopvarmede huse, hvor gaskedlen er kombineret med en elvarmepumpe. Sten Daugaard fra BDR Thermea underbyggede med deres mikrokraftvarmeanlæg (Stirlingmoteren), der kombinerer el- og varmeproduktion i boligen. Fremtiden blev præsenteret af Mads M. Melchiors fra Dantherm Power. Deres løsning er brændselscellebaseret mikrokraftvarme. Forstærket gastransmission Nina Frøkjær Vendelbo, Energinet.dk, fortalte om den store forstærkningsledning, som Energinet.dk i øjeblikket er ved at anlægge fra Ellund til Egtved. Som altid, når Energinet.dk laver projekter, er det ret voldsomt, og det er det også her - en 93 km lang 30 tommer stålledning. Ledningen anlægges parallelt med den eksisterende i 10 m afstand. Det er et projekt til 1,6 mia. kroner, som er støttet af EU. Nina Vendelbo viste en del billeder fra arbejdet, bl.a. af en selvkørende bukkemaskine, som på stedet kan bukke et 30 stålrør til den radius, der skulle bruges. > > > Gasteknik nr

18 G a s t e k n i s k e D a g e Rekorddeltagelse i Gastekniske Dage I stedet for at lave omkørsler på alle de 26 vejkrydsninger, der skulle udføres, blev der lagt polyester uden på stålrøret og derefter sat en lufthammer i enden på røret, så det blev presset under vejen. Bagefter blev jorden boret ud. Udvidelsen af gaslageret Jakob Kjær, Energinet.dk, orienterede om renoveringen af gaskaverner i Lille Torup. Den helt store udfordring har været at opnå tilladelse til at foretage vedligehold af kavernen - meget større, end nogen har kunnet forestille sig, I fire regeringer har den siddende miljøminister set på sagen, og først for nylig er godkendelsen kommet. Det har kostet 20 mio. kroner i sagsomkostninger. På baggrund af forløbet opfordrede Jakob Kjær til altid at tage de lokale med på råd og blive enige med dem om, hvad der skal til. Overalt i landet sidder der rigtig mange, som ved rigtig meget om mange ting, og deres indflydelse skal man ikke undervurdere. Gaskvalitet efter lagring Fra Tyskland fortalte Joachim Wallbrecht om krav til gaskvalitet efter lagring i undergrunden. Han gjorde rede for, hvad man skal være opmærksom på, når der pumpes gas fra underjordiske lagre ind i stålrørene. Specielt indholdet af ilt og svovl var i fokus. Wallbrecht havde mange erfaringstal fra hele Tyskland på, hvad der skal kontrolleres, når Jörgen Held, Svenskt Gastekniskt Center gassen havde været lagret under forskellige forhold som kaverner, skiferlag eller gamle miner. Smart metering Lars B. Fagerlind, Flonidan DC A/S, fortalte om energieffektivisering (EED-direktivet) og Smart Metering med udgangspunkt i de erfaringer, som Flonidan har haft med implementering af Smart Metering, primært Holland, hvor der til dato er udrullet cirka målere. Holland har vedtaget, at inden 2016 skal alle gasmålere kunne fjernaflæses hver time. Processen har haft en del startvanskeligheder, så udrulningen af målere går langsommere end forventet. Flonidan følger spændt med i, hvad der sker med direktivet om energieffektivisering. I det seneste udkast er planen, at alle gasmålere i EU skal være fjernaflæste. Emissioner og NO x -reduktion Lars Jørgensen, DGC, fortalte om gaskvalitetens indvirkning på emissioner fra gasmotorer. De fleste motorer har ingen problemer med at køre på importgas fra Tyskland. Et FAUGI projekt, hvor der er målt på fire anlæg ved drift med både Nordsøgas og tysk gas, har vist, at der kun sker små ændringer i emis sionerne, når der køres på tysk gas. Torben Kvist fra DGC berettede om muligheden for reduktion af NO x -emissioner fra naturgasmotorer ved at justere driftsindstillingerne. Dette er interessant på Claus Friis Pedersen, Topsoe Fuel Cells baggrund af den øgede NO x -afgift fra 5 til 25 kr. pr. kg. Afgiften bliver opgjort på baggrund af naturgasforbrug eller emissionsmåling og der er mulighed for for refusion, hvis motoren har en lav NO x -emission. Torben fortalte også om Rolls-Royces nye løsning til reduktion af NO x fra deres motorer samt NO x -reduktion vha. SCR-katalysator. Bjarne Spiegelhauer, DGC, fortalte om den nye indreguleringsmetode til gasblæseluftbrændere. DGC har udarbejdet en vejledning til dette den findes både som app til smartphone og som pdf-fil på DGC s hjemmeside. Konsekvenser af energiforliget Peter Hodal, Energinet.dk, afsluttede Gastekniske Dage 2012 med et indlæg om naturgassens rolle i et VE-samfund med fokus på det netop vedtagne energiforlig, som retter sig mod energisituationen frem mod En konsekvens af forliget er bl.a. sidestillingen af biogas med vindkraft. Inden forliget havde der været udmeldt en stramning af fremtidig brug af naturgas, men den del er ikke med i forliget. Peter Hodal ser frem til de nye tiltag inden for gasområdet, men kan også godt forstille sig en større indsats inden for gas til transport, især til skibe og tung lastbiltrafik. På kan du se præsentationer fra konferencen samt Bjarne Spiegelhauers stemningsvideo fra dagene. 18 Gasteknik nr

19 W G C - r a p p o r t e r Af Leif Hansen, Energinet.dk og Lars Bach, DONG Energy Stigende efterspørgsel for gaslager i verden Statusrapport fra IGU s Working Committee 2: Underground Gas Storage, IGU s arbejdsprogram I følge Natural Gas Industry Outlook 2030 fra IGU I 2009, vil mængden af arbejdsgas i verden stige fra 333 Gm 3 I 2005 til 543 Gm 3 I Dette svarer til en stigning på 63 % af arbejdsvolumet inden for gaslagring. Denne forventede kraftige vækst vil bibringe talrige udfordringer for hele industrien omkring gaslagring. Specielt inden for nye teknologier, national og international regulering, samt hvorledes man i branchen kan tiltrække de rette personer med de rette kompetencer i et samfund, hvor jobs inden for traditionelle brændsler udfordres af nye jobs inden for grønne løsninger. IGU s working committee 2 beskæftiger sig netop med disse tre emner. Lagring af gas er en værdifuld del af værdikæden omkring gas. Både drift og udvikling af gaslagre betragtes som en separat forretning, støttet af uafhængige virksomheder eller datterselskaber i integrerede energiselskaber. Industrien fokuseres omkring to akser: udvikling inden for værdiskabelse af den fleksible værdikæde for gas og forsyningssikkerhed til kunderne. Takket være de 3 studiegrupper i WOC 2, arbejdes der med at undersøge effekten af disse udfordringer i gaslagerindustrien. Study Groups WOC 2, UGS1: Opdatering og forbedring af IGU s database over gaslagre i verden. WOC 2, UGS2: Undersøgelse omkring Best Practice inden for drift og design. WOC 2, UGS3 Kompetencer inden for industrien Danmark deltager i SG 2.1 ved Leif Hansen og i SG 2.3 ved Lars Bach. Der er ingen dansk repræsentation i SG 2.2. SG 2.1 Opdatering og forbedring af IGU`s database over gaslagre WOC 2 har igennem flere trienniums arbejdet med at opbygge en database over alle verdens gaslagre. Disse data vedligeholdes og opdateres ved at udsende spørgeskemaer til de enkelte selskaber eller data indhentes fra de enkelte landes gasforeninger. Resultatet af de indhentede data sammenlignes med data fra andre databaser som f.eks. Gas Storage Europe, United Nations Economic Commission for Europe og officielle tilgængelige data. Databasen indeholder data fra 693 gaslagre i 37 lande. Databasens forside består af et verdenskort, hvor man kan klikke sig frem til det enkelte land og videre til det enkelte gaslager, hvor der er data for ejerskab, operatør, type af gaslager, arbejdsgasvolumen og data over det tekniske anlæg, så som injections- og udtrækskapacitet. Med databasen har man en unik mulighed for at se trends og udbygning af gaslagrene worldwide, men også regionalt. Man kan også regne sig frem til, at de 693 gaslagre tilsammen har brønde (wells), der tilsammen har en gennemsnitlig udtræksrate på 235 millioner m 3 /h. Trends i gaslagerforretningen. Som nævnt i indledningen vil arbejdsgasvolumen i verden ifølge Natural Gas Industri Outlook inden for gaslagring stige med > > > Gasteknik nr

20 W G C - r a p p o r t e r DONG Energy s gaslager i Stenlille, som netop er udvidet og har fået forøget udtrækskapacitet. Stigende efterspørgsel for gaslager % frem til Dette er dog stadig kun en forventning, men den kan blive til virkelighed, såfremt de 183 planlagte og potentielle projekter gennemføres, og såfremt der kan findes investorer. På WGC i Kuala Lumpur i juni måned blev de enkelte landes projekter til lagerudvidelser præsenteret. For Danmarks vedkommende har DONG Energy på gaslageret i Stenlille udvidet lagerkapaciteten samt øget injektions - og udtrækskapaciteten. På Energinet.dk s gaslager i Lille Torup pågår vedligeholdelsesudskylning af de eksisterende kaverner, som også giver en større lagerkapacitet. SG 2.2 Undersøgelse af Best Practice for drift og design Denne gruppe har ligeledes arbejdet med besvarelserne på de returnerede spørgeskemaer og har her arbejdet med Reduktion af udslip af naturgas i forbindelse med drift af gaslagre. Det er ikke fordi, at gaslagrene udleder store mængder af naturgas til atmosfæren, men på verdensbasis er det beregnet til, at det er 5 % af den samlede emission af naturgas. Udledningen kommer fra: 1. Kompressordrift 2. Udledning i forbindelse med planlagt vedligehold af procesanlæg 3. Udledning i forbindelse med service af brønde På WGC i 2000 blev der præsenteret en rapport om samme emne, og der er siden arbejdet med at reducere udslippet af naturgas fra gaslagre, også ud fra den miljømæssige side. Kompressorfabrikanter har udviklet nye kompressortyper, der ikke udleder naturgas til atmosfæren i forbindelse med drift, men fokus på bedre planlægning af nødvendigt vedligehold har også betydet en væsentlig reduktion. Brøndvedligehold Med over brønde i verden, der giver adgang til opbevaring af naturgas i undergrunden, er det vigtigt at have styr på sine data for brøndene, og dette har også været et emne for denne arbejdsgruppe. For brønde, der typisk opereres i år uden brøndintervention, er det vigtigt at kunne samle og analysere data fra bl.a. korrosionsmålinger således, at brøndens aktuelle tilstand er kendt. Det betyder, at der kan sættes det nødvendige reparationsarbejde i gang før, der sker et evt. uheld med udslip af naturgas til atmosfæren. Udover brønden er det også vigtigt at vide, hvordan den geologiske tilstand i undergrunden udvikler sig i forhold til brøndens installationer. CO 2 sequestration WOC 2 har i tæt samarbejde med PGCA analyseret den aktuelle status på Carbon Capture and sequestration, og dette analysearbejde er beskrevet i en rapport. Med hensyn til CO 2 -lagring i en geologisk formation er der følgende punkter på vej: Der skal udføres et større projekt, hvor lagring af CO 2 sker igennem en længere årrække, således at eventuel CO 2 -påvirkning af undergrunden følges og analyseres. Teknologien til sequestration af CO 2 er til rådighed og er udviklet til et større skalaprojekt. I denne fase er gaslagringsekspertise en nødvendighed. Det vurderes, at CO 2 -injektion hurtigt bliver implementeret til produktionsformål, hvorimod det har lange udsigter med permanent lagring af CO 2 i undergrunden. SG 2.3 Kompetencer inden for industrien Arbejdet i SG 2.3 beskæftiger sig med de udfordringer, der for nuværende er identificeret. Siden 2005 har branchen inden for naturgaslagring oplevet en stigende mangel på kompetencer. Disse er kritiske for at branchen løbende kan drive og vedligeholde gaslagrene og udvikle nye projekter. Gaslageraktiviteter er stærkt påvirket af, at kompetencer og færdigheder inden for gaslagring er specielle, men de svarer til de kompetencer der er inden for efterforskning og produktion. Gasranchen er derfor i en situation, hvor E&P-området løbende har mere fokus og derved har 20 Gasteknik nr