REALISERING AF VARMEBESPARELSER I DET DANSKE

Transkript

1 REALISERING AF VARMEBESPARELSER I DET DANSKE BYGGERI EN UNDERSØGELSE AF VARMEPRISENS INDVIRKNING PÅ RENTABILITET OG TILBAGEBETALINGSTID Kasper Varn Qvist SEPM Efterårssemestret januar, 2014

2

3 Synopsis: Titel: Realisering af varmebesparelser i det danske byggeri: En undersøgelse af varmeprisens indvirkning på rentabilitet og tilbagebetalingstid Tema: Faglig udvikling Projektperiode: SEPM3, efterårssemestret 2013 Aflsuttet den ECTS: 30 Udarbejdet af: De globale reserver af fossile energiressourcer er under stigende pres grundet en øget efterspørgsel på energi. Dette medfører en række negative konsekvenser i form af blandt andet reduceret forsyningssikkerhed og stigende energipriser. For at modvirke disse konsekvenser, er der således behov for at nedsætte behovet for energi. I Danmark udgør energiforbruget til opvarmning af boliger en af de største enkeltstående forbrugsposter, hvorfor det vil være oplagt at reducere dette. I denne sammenhæng er der blevet identificeret betydelige energibesparelsespotentialer gennem renovering af det eksisterende byggeri. For at et sådant besparelsespotentiale kan realiseres er det essentielt at dette findes økonomisk rentabelt af den enkelte boligejer. Noget der i høj grad afhænger af varmeprisen, da denne afgør den økonomiske værdi af en besparelse. Indeværende projekt undersøger derfor varmeprisens indvirkning på den Kasper Varn Qvist Vejleder: Steffen Nielsen Oplagstal: 3 Sidetal: 43 Appentiksantal: 3 vedlagt på cd økonomiske rentabilitet samt tilbagebetalingstid for realisering af sådanne potentielle varmebesparelser. Dette gøres ved først og fremmest at definere hvad der af den enkelte boligejer anses som værende en rentabel investering. På baggrund af denne definition foretages nutidsværdiberegninger og beregninger for tilbagebetalingstider for investeringerne forbundet med at realisere sådanne varmebesparelser. Her findes det at varmepriserne har stor betydning for den økonomiske rentabilitet af en realiseret varmebesparelse, men at det kun er muligt at realisere økonomisk rentable varmbesparelser i en meget begrænset del af de danske boliger.

4

5 Forord Indeværende projektrapport er udarbejdet på 3. semester af masteruddannelsen Sustainable Energy Planning and Management ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet. Temaet for dette semester er Faglig udvikling og projektudarbejdelsen har forløbet i perioden 2. september 2013 til 8. januar Projektet tager udgangspunkt i en af de problematikker, der har været et centralt emne i forbindelse med den, på dette semester, gennemførte erhvervspraktik energiprisens betydning for den økonomiske værdi af en given energibesparelse, og hvilken indflydelse dette har på realisering af potentieller energibesparelser. Mere præcist undersøges varmeprisens betydning for realisering af potentielle varmebesparelser i den eksisterende danske boligmasse. Den tiltænkte målgruppe er personer på samme akademiske niveau. Kilder vil blive anvist løbende i rapporten vha. Harvardmetoden og refererer til kildelisten bagerst i rapporten. Kildehenvisninger består således af efternavnet på forfatter(e) samt udgivelsesår, f.eks. [IDA, 2009]. Hvis der er mere end to forfattere, vil kildehenvisningen bestå af efternavnet på den første forfatter efterfulgt af et al.. Kilder med samme forfatter og udgivelsesår adskilles alfabetisk, eksempelvis [Energistyrelsen, 2012a], [Energistyrelsen, 2012b] etc. For kilder, hvor det ikke har været muligt at identificere udgivelsesåret, vil dette blive erstattet af n.d., f.eks. [Jensen, n.d.] og sidetal er tilføjet hvor nødvendigt. Figurer og tabeller er nummereret med to tal, hvor det første tal repræsenterer kapitelnummer og det andet figurens placering i kapitlet. Eksempelvis vil Figur 2.5 være figur nummer fem i kapitel to. Vedlagt bagerst i rapporten kan findes en CD med appendiks, benævnt alfabetisk fra A til C. Tak til Jeg vil gerne takke Kim Stubbergaard Reese, Salgsdirektør hos Green Source A/S, for at stille op til interview samt bidrage med faglig sparring i forbindelse med udarbejdelse af dette projekt. Derudover vil jeg gerne takke min vejleder, Steffen Nielsen, for at bidrage med input, samt nye tilgange og vinkler til projektet. v

6

7 Om praktikforløbet Erhvervspraktikken på dette semester, er blevet gennemført som praktikant hos Energibyen i Frederikshavn i perioden 2. september 2013 til 2. december Her har den daglige arbejdsgang foregået på Knivholt Hovedgaard, lige uden for Frederikshavn. En herregård, der kan dateres helt tilbage til 1400-tallet. Knivholt Hovedgaard er en selvejende institution, der huser både en børnehave, virksomheder samt en lang række foreninger. I løbet af årene er flere og flere bygningsarealer blevet inddraget til foreningslokaler. Lokaler der kræver opvarmning, hvilket har resulteret i stigende udgifter til opvarmning. Det er derfor en vision, at Knivholt Hovedgaard skal etableres som en af Danmarks første energineutrale herregårde, for at komme denne stigende økonomiske belastning til livs og derved sikre at Knivholt forsat kan eksistere i den form den gør i dag. Den primære arbejdsopgave i forbindelse med praktikken, har været at hjælpe med at videreudvikle denne vision, samt udvikle en plan, for hvordan den kan realiseres. Arbejdet forbundet hermed har bl.a. omfattet identificering af energibesparelsespotentialer eksempelvis vha. termografering af bygninger, identificering og dialog af potentielle samarbejdspartnere, samt udarbejdelse af råd og anbefalinger til den løbende renoveringsproces. Slutteligt er der blevet udarbejdet et skriftligt dokument omhandlende hvorfor et energineutral Knivholt bør realiseres, anbefalinger til hvordan den proces bør udføres skridt for skridt, samt forslag til hvordan et sådant projekt, gennem erhvervs- og uddannelsesmæssige samarbejder, ikke blot kan medvirke til at styrke det lokal erhvervs- og uddannelsesmiljø, men ligeledes medvirke til at tiltrække nye aktører til lokalområdet og således skabe potentiale for lokal vækst. Dette dokument er, efter praktikperiodens afslutning, blevet fremlagt Knivholts bestyrelse. En væsentlig problematik identificeret i forbindelse med praktikarbejdet er, at der indtil nu ikke har været etableret faste retningslinjer for det løbende renoveringsarbejde. Dette er primært blevet udført som enkeltprojekter for de enkelte bygningsdele og har derfor ikke nødvendigvis været tænkt ind i en større sammenhæng. Eksempelvis er alle opvarmede arealer som udgangspunkt opvarmet med naturgasfyr. Dog blev der i hovedbygningen for omkring et års tid siden indlagt jordvarme, for at sænke den økonomiske belastning forbundet med opvarmning. Prisen per varmeenhed til opvarmning af hovedbygningen er herved blevet næsten halveret, men som effekt heraf er den økonomiske værdi af en forbedring af bygningens klimaskærm blevet tilsvarende lavere. Den lavere varmepris er således blevet en barriere for at sænke bygningens varmebehov. vii

8 Netop varmeprisens indflydelse på den økonomiske værdi af at forbedre en bygnings klimaskærm og derved varmebehovet er en problematik, der findes yderst interessant, hvorfor denne danner grundlag for indeværende projekt. viii

9 Indhold 1 Indledning Stort potentiale for energibesparelser i de danske husholdninger Økonomisk rentabilitet essentiel for realisering af energibesparelser Problemformulering Afgrænsning Metode Litteraturstudie Interview Beregning af økonomisk rentabilitet Økonomisk rentabilitet fra boligejerens synspunkt 9 5 Økonomiske forudsætninger Renoveringsomkostninger Opvarmningsformer og varmepriser Beregning af økonomisk rentabilitet Økonomisk rentabilitet Tilbagebetalingstider på baggrund af varmepris Opsamling Diskussion 25 8 Konklusion 29 Litteratur 31 ix

10

11 Indledning 1 Det er ikke længere nogen nyhed, at klodens fossile energiressourcer er under et stadig stigende pres, grundet en konstant stigende efterspørgsel på energi. Kampen om disse ressourcer vil kun intensiveres yderligere i takt med den hastige udvikling og vækst, der opleves i et stigende antal udviklingslande. At dette er et yderst presserende emne bliver kun tydeligere, set i lyset af, at Energistyrelsen i 2010 opgjorde de globale reserver af olie, gas og kul til at kunne række i henholdsvis 42, 60 og 122 år baseret på det daværende forbrug [Energistyrelsen, 2010]. Hvis ikke der iværksættes en aktiv indsats, for at nedsætte energibehovet og derved efterspørgslen, samt udvikle alternative vedvarende energiteknologier, vil dette stigende forbrug af fossile ressourcer ikke blot forværre den aktuelle klimaproblematik, men også have alvorlige konsekvenser for forsyningssikkerheden. Eksempelvis er den energimæssige selvforsyningsgrad i Danmark faldet fra 156 % i 2004, hvor den var på sit højeste, til blot 102 % i 2012 [Energistyrelsen, 2012a, 2013b]. Endvidere vil en stigende efterspørgsel kombineret med et svindende ressourcegrundlag også resultere i støt stigende energipriser, idet priserne på fossile energiressourcer dikteres af de globale forhold mellem udbud og efterspørgsel. Ifølge Energistyrelsen, forventes denne tendens at ville medføre, at de danske markedspriser for olie, naturgas og kul vil stige med henholdsvis 26, 42 og 13 % i forhold til 2012 [Energistyrelsen, 2012b], som illustreret på figur 1.1. Figur 1.1: Procentvis stigning i energipriser frem 2020 for henholdsvis olie, naturgas og kul [Energistyrelsen, 2012b] 1

12 1.1 Stort potentiale for energibesparelser i de danske husholdninger For at modvirke konsekvenserne af den støt stigende efterspørgsel på fossile energiressourcer er der behov for at iværksætte en aktiv indsats for at nedsætte behovet for energi. I Danmark vil et oplagt indsatsområde være, at reducere energiforbruget i husholdningerne, idet dette udgør en af de største enkeltstående energiforbrugsposter med over 30 % af det samlede danske slutforbrug [Energistyrelsen, 2013c]. Heraf udgør energiforbruget til opvarmning mere end 80 %[Energistyrelsen, 2013c], hvorfor især det er interessant i denne sammenhæng. Af samme grund strammes de danske energikrav til nybyggeri konstant, på baggrund af de krav der stilles i EU s direktiv om bygningers energimæssige ydeevne 1. Senest er det vedtaget at disse skal strammes med minimum 75 % inden 2020 [Regeringen, 2011]. Nybyggeri udgør imidlertid kun en minimal del af den samlede danske bygningsmasse 2, hvorfor det er essentielt at fokusere på gennemgribende energireducerende indgreb i det eksisterende byggeri, hvis det fulde besparelsespotentiale skal realiseres. Bl.a. derfor, er der i Regeringens Energistrategi 2050 fokus på, at der skal rettes en styrket indsats mod realisering af energibesparelser i det eksisterende byggeri. Her anslås det, at det med eksisterende teknologier og løsninger er muligt at reducere energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse med omkring 50 % inden 2050 [Regeringen, 2011]. Også IDA anslår i deres rapport, IDAs Klimaplan 2050, at energiforbruget kan halveres i den eksisterende bygningsmasse gennem løbende renovering, dog allerede i 2030, ved at bringe 75 % af de dårligst isolerede bygninger op på minimum BR08 standard [IDA, 2009]. Statens Byggeforskningsinsitut (SBi) er noget mere optimistiske i deres rapport Danske bygningers energibehov Her opstilles tre forskellige scenarier, der anslår potentielle besparelser på mellem 52 % og 73 % [Kragh og Wittchen, 2010]. 1.2 Økonomisk rentabilitet essentiel for realisering af energibesparelser Til trods for at de førnævnte rapporter alle er enige om, at der forelægger et betydeligt besparelsespotentiale i den eksisterende bygningsmasse, er der ikke fuld enighed om, hvor stor en andel heraf, der kan realiseres med en rentabel økonomi. Mens [Kragh og Wittchen, 2010] slet ikke vurderer den økonomiske rentabilitet, vurderer [Regeringen, 2011] at hele den anslåede besparelse kan realiseres nogenlunde rentabelt, hvis de krævede energireducerende tiltag udføres i forbindelse med den løbende renovering af bygningsmassen. Derimod anslår [IDA, 2009] at kun en besparelse på ca. 23 % kan realiseres direkte rentabelt, baseret på den nuværende teknologi. Dog forventes det, at de fulde 50 % med al sandsynlighed vil kunne realiseres rentabelt frem mod 2030 i takt med stigende energipriser og den teknologiske udvikling. En del af forklaringen på IDA s lavere vurdering, kan tilskrives at denne, sammenlignet med de to andre rapporter, er baseret på et ældre datagrundlag; SBi s rapport Potentielle energibesparelser 1 Se [Europa-Parlamentet, 2010] 2 Årligt nybyggeri udgør ca. 1 % af den samlede bygningsmasse[regeringen, 2011] 2

13 i det eksisterende byggeri fra 2009 [Wittchen, 2009]. Til forskel fra [Kragh og Wittchen, 2010], indgår etablering af ventilation med varmegenindvinding heri ikke som en del af de potentielle energibesparelsestiltag. Selvom der ikke er en fælles konsensus for hvor stor en energibesparelse, der kan realiseres rentabelt er der bred enighed om, at det ikke kan forventes at den enkelte boligejer realiserer de identificerede besparelsespotentialer, hvis ikke dette indebærer en økonomisk rentabilitet, der kan agere motivationsfaktor herfor [Regeringen, 2011, IDA, 2009]. Dette argument understøttes yderligere af SBi s rapport, Incitamenter og virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger, der beskriver økonomi som værende den primære motiovationsfaktor i forbindelse med realisering af energibesparelser. [Jensen, 2013] Mange forskellige faktorer spiller ind i regnestykket omkring den økonomiske rentabilitet af en given energirenovering, eksempelvis variationer i materialepriser, arbejdsløn m.v., hvilket kan være med til at forklare uoverensstemmelserne mellem de førnævnte rapporter. Især må varmeprisen anses som værende en særligt interessant faktor, idet denne afgør værdien af en given energibesparelse. Varmeprisen er også en faktor, der er udsat for betydelige variationer baseret på henholdsvis opvarmningsform og geografi. I og med at de nævnte rapporter ikke specifikt angiver hvordan varmen værdisættes, ses det interessant at undersøge, hvilken effekt varmeprisen har for den økonomiske rentabilitet samt tilbagebetalingstid for en given varmebesparelse. 3

14

15 Problemformulering 2 Gennem det foregående kapitel er det blevet klarlagt, at der er et betydeligt behov for at reducere behovet for energi, for derved at modvirke de negative konsekvenser den stigende efterspørgsel på fossile energiressourcer medfører. I den sammenhæng vil det i Danmark være oplagt at iværksætte en målrettet indsats for at nedsætte husholdningernes energiforbrug til opvarmning. Især den eksisterende bygningsmasse indeholder et betydeligt potentiale for varmebesparelser. For at den enkelte boligejer finder det attraktivt at realisere et sådant energibesparelsespotentiale er det dog nødvendigt, at det kan gøres med en rentabel økonomi. En af de afgørende faktorer i den forbindelse er enhedsudgiften til varme, da denne afgør værdien af den opnåede energibesparelse. En udgift, der varierer betydeligt alt efter opvarmningsform og geografi. På baggrund heraf ønskes det at undersøge følgende problemstilling: Hvilken indvirkning har varmeprisen for den økonomiske rentabilitet samt tilbagebetalingstid for realisering af besparelser i varmebehovet i den eksisterende danske boligmasse? Som led i succesfuldt at kunne besvare denne problemstilling, er det nyttigt at specificere emner, der kræves undersøgt. På baggrund heraf undersøges følgende underspørgsmål forud for besvarelsen af den opstillede problemstilling: Hvilke faktorer danner grundlag for, hvornår en investering, forbundet med en realisering af en varmebesparelse, anses som værende rentabel af den enkelte boligejer? 5

16 2.1 Afgrænsning Indeværende projekt afgrænses til at omfatte opvarmet areal af stuehuse, parcelhuse, rækkehuse og etageboliger, der ikke er omfattet af fredning, repræsenteret af nedenstående BBR-koder, og omfatter således ca. 99 % af det samlede opvarmede areal inden for disse opvarmningskategorier [Kragh og Wittchen, 2010]. 110 Stuehus 120 Parcelhus 130 Række/kædehus 140 Etagebolig En varmebesparelse, eller besparelse i behovet for varme, afgrænses til at omfatte en forbedring af en bygnings klimaskærm som defineret i [Kragh og Wittchen, 2010]. Dette indebærer således en kombineret energitabsmæssig forbedring af bygningernes yddervægge, tage og terrændæk gennem efterisolering samt udskiftning af vinduer og etablering af ventilationsanlæg med varmegenvinding. 6

17 Metode 3 I dette kapitel beskrives de, i indeværende projektrapport, anvendte metoder. Dette gøres gennem en beskrivelse af hver af disse, hvor den opnåede viden ved brug af hver af metoderne, samt hvilken relevans det har for rapporten, fremhæves. Ved at give en sådan indsigt i de anvendte metoder, samt hvorfor netop disse er valgt, bidrager til at sikre validiteten af projektets endelige resultat. 3.1 Litteraturstudie Et litteraturstudie er udført, for at etablere en forståelse af information med betydning for udarbejdelsen af indeværende projektrapport, som eksempelvis motivationen bag realisering af energibesparelser samt de økonomiske omkostninger forbundet hermed. Resultatet heraf fremgår af kapitel 4 Økonomisk rentabilitet fra boligejerens synspunkt og 5 Økonomiske forudsætninger. Kapitel 4 på side 9 undersøger, hvilke faktorer, der er afgørende for hvorvidt realiseringen af en potentiel energibesparelse findes rentabel for den enkelte boligejer. Resultatet heraf anvendes til at definere indeværende projekts anvendelse af begrebet økonomisk rentabilitet. Kapitel 5 på side 11 anvendes som datagrundlag for projektets økonomiske beregninger. Her etableres et vidensgrundlag omkring de økonomiske omkostninger forbundet med realisering af en potentiel varmebesparelse. Ligeledes identificeres det hvilke opvarmningsformer, der anvendes i den danske boligmasse, samt varmepriserne forbundet hermed, hvilket danner grundlag for de anvendte varmebeparelsesværdier. 3.2 Interview I indeværende projekt er der udført et interview med en virksomhed, der beskæftiger sig med energirenoveringer, for at validere den anvendte litteraturs argumenter omkring boligejerens motivation for at realisere en potentiel varmebesparelse. Dette interview er udført som et semistruktureret face-to-face interview på baggrund af en forudarbejdet interviewguide. Fordelen ved denne interviewform er, at nye spørgsmål og emner kan opstå spontant i interviewforløbet og derved generere yderligere viden end først antaget. [Andersen, 2008] 7

18 3.3 Beregning af økonomisk rentabilitet Den økonomiske rentabilitet af en realiseret varmebesparelse beregnes i indeværende projektrapport ud fra en cost-benefit-mæssig tilgang, gennem nutidsværdiberegninger, samt beregning af tilbagebetalingstider for realisering af en potentiel varmebesparelse, hvor investeringer med nutidsværdier over 0 anses som værende rentable og derfor bør gennemføres [Hanley og Spash, 1993]. Her anvendes datagrundlaget i kapitel 5 på side 11 til økonomisk værdisætning mens resultatet af kapitel 4 på modstående side danner grundlag for den anvendte diskonteringsperiode, samt de valgte diskonteringsrenter. Resultatet af disse beregninger danner grundlag, for besvarelse af den, i kapitel 2 på side 5, opstillede problemstilling. Beregningerne værdisætter ikke eventuelle eksternaliteter, som eksempelvis forbedret indeklima eller miljøhensyn, men baseres udelukkende på faktiske økonomiske værdier. 8

19 Økonomisk rentabilitet fra boligejerens synspunkt 4 Det er i kapitel 1 blevet nævnt, at flere forskellige aktører anser det for essentielt, at der forelægger et økonomisk incitament, hvis den enkelte boligejer skal motiveres til at realisere en potentiel varmebesparelse. Formålet med dette kapitel er derfor, at etablere en dybere forståelse for, hvad det er, der motiverer den enkelte boligejer til at realisere en potentiel varmebesparelse og på baggrund heraf, udlede en definition på økonomisk rentabilitet til anvendelse gennem resten af indeværende projektrapport. SBi har som led i en dybere undersøgelse, omhandlende incitamenter og barrierer for realisering af energibesparelser i den eksisterende bygningsmasse, udført en spørgeskemaundersøgelse i samarbejde med Furesø Kommune. Her er halvdelen af kommunens parcel- og rækkehusejere blevet adspurgt omkring deres holdninger og viden omkring energibesparelser, samt hvilke faktorer, der er spiller ind i overvejelsen omkring hvorvidt en potentiel energibesparelse skal realiseres. Her vurderes en lavere energiregning sammen med langsigtede økonomiske besparelser som de største motivationsfaktorer. Mere specifikt nævner 60 % af de respondenter, der allerede har udført energibesparende tiltag, at især udsynet til en lavere varmeregning har ageret primær motivationsfaktor. Økonomien anses af de adspurgte boligejere dog også som en betydelig barriere for at iværksætte energibesparende tiltag. Især mulighederne for finansiering, samt hvorvidt der kan opnås en fornuftig tilbagebetalingstid, gør sig gældende som primære bekymringer. Ligeledes er også uvisheden omkring ændringer i diverse tilskuds- og afgiftsordninger faktorer, der opfattes som barrierer. [Knudsen og Jensen, 2013] Resultatet af SBi s spørgeskemaundersøgelse understøttes endvidere af et engelsk studie fra 2009, der undersøger hvilke faktorer, der kan fremme og hindre bæredygtige bygningstiltag, herunder energibesparelser. Her vurderes økonomi ligeledes som det mest drivende incitament for at foretage energibesparende tiltag, efterfulgt af strengere krav i bygningsreglementet. Endvidere vurderes økonomiske faktorer, som i SBi s undersøgelse, at udgøre den største barriere i forbindelse med boligejernes motivation for at realisere en energibesparelse. Ifølge undersøgelsen er det essentielt, at investeringen forbundet med en energibesparelse er økonomisk rentabel og ikke resulterer i en øget økonomisk belastning for den enkelte boligejer. 9

20 Undersøgelsen angiver dog ikke nogen yderligere definition på, hvad der skal forstås ved dette. [Pasqual et al., 2013] At økonomi både anses som værende den største motivationsfaktor såvel som barriere for, hvorvidt en boligejer vælger at realisere en potentiel varmebesparelse, undstøttes endvidere af salgsdirektør fra Green Source A/S, Kim Stubbergaard Reese. Han fremhæver især udsigten til en fremtidig økonomisk besparelse og eventuelle økonomiske tilskud som erfaringsmæssigt at være de primære motivationsfaktorer for at virkesomhedens kunder realiserer en potentiel besparelse. Ligeledes opleves det, at muligheden for finansiering sammen med usikkerhed omkring fremtidige afgiftsomlægninger har medvirket til at flere kunder har udsat at realisere en besparelse. [Reese, 2012] Ud fra ovenstående er det tydeligt, at økonomien vejer tungt hos den enkelte boligejer i forbindelse med overvejelser omkring realisering af en potentiel varmebesparelse. Men selv om en sådan besparelse vil resultere i en lavere varmeregning er det dog ikke ensbetydende med at den realiseres. Hvis det skal findes interessant for boligejeren at investere i varmebesparende tiltag, skal der forelægge en tilstrækkelig kort tilbagebetaling. I SBi s spørgeskemaundersøgelse nævnes det bl.a. at en tilbagebetalingstid på maksimalt 10 år findes attraktivt, mens en tilbagebetalingstid på omkring 30 år, som flere af de adspurgte, der allerede har foretaget energibesparende tiltag har oplevet, ikke findes økonomisk attraktivt. [Knudsen og Jensen, 2013]. En tilbagebetalingstid på 10 år er også det, som mange pengeinstitutter anvender for deres lån til energimæssige forbedringer af boliger, deres såkaldte energilån eller klimalån [Mybanker.dk A/S, 2013]. På baggrund af dette definerer indeværende projekt en økonomisk rentabel investering som værende en investering med en maksimal tilbagebetalingstid på 10 år. 10

21 Økonomiske forudsætninger 5 Formålet med kapitlet er, at beskrive de data, der danner grundlag for de udførte økonomiske beregninger. Først fastsættes de økonomiske omkostninger forbundet med realiseringen af en potentiel besparelse. Derefter identificeres de anvendte opvarmningsformer i den danske boligmasse, samt varmepriserne forbundet hermed, for således at kunne definere værdien en realiseret varmebesparelse. 5.1 Renoveringsomkostninger SBi s rapport, Danske bygningers energibehov i 2050, danner grundlag for de økonomiske omkostninger, der er forbundet med realiseringen af en eventuel energibesparelse i den eksisterende boligmasse. Heri analyseres mulighederne for at realisere energibesparelser i det eksisterende byggeri fordelt på fem bygningskategorier; de fire nævnt i afsnit 2.1 samt bygninger til handel og service. Gennem en omfattende dataindsamling fra henholdsvis BBR-registret, Energimærkningsordningen, Danmarks Statistik og Energistyrelsens energistatistik er der for hver af disse fem bygningskategorier opstillet ni byggeperioder, der hver repræsenterer en tidstypisk byggeskik eller skærpede energikrav i det gældende bygningsreglement. For samtlige af disse byggeperioder, er der for hver bygningskategori beregnet henholdsvis de direkte samt marginale omkostninger forbundet med at realisere en potentiel energibesparelse i danske kroner per kwh, se tabel 5.1 på den følgende side og 5.2 på næste side. Priserne dækker en kombineret energitabsmæssig forbedring af bygningernes yddervægge, tage og terrændæk gennem efterisolering samt udskiftning af vinduer og etablering af ventilationsanlæg med varmegenvinding. Disse omkostninger anvendes som investeringsomkostninger i de økonomiske beregninger i indeværende projekt. [Kragh og Wittchen, 2010] 11

22 Stuehuse Parcelhuse Rækkehuse Etageboliger Før Tabel 5.1: Direkte omkostninger for realisering af energibesparelse [DKK/kWh] [Kragh og Wittchen, 2010] Stuehuse Parcelhuse Rækkehuse Etageboliger Før Tabel 5.2: Marginale omkostninger for realisering af energibesparelse [DKK/kWh] [Kragh og Wittchen, 2010] 5.2 Opvarmningsformer og varmepriser For at kunne afdække prisen for opvarmning samt variationer heri, er det nødvendigt først at klarlægge hvilke opvarmningsformer, der anvendes til opvarmning af danske boliger, samt hvordan disse er fordelt ud over de forskellige bygningstyper. På baggrund af dataudtræk fra Danmarks Statistik kan følgende opvarmningsformer konstateres: fjernvarme, centralvarme med olie, centralvarme med naturgas, centralvarme som ikke anvender olie eller gas, varmepumper, elvarme og øvrige. Af disse er fjernvarme langt den mest udbredte opvarmningsform, efterfulgt af henholdsvis centralvarme med naturgas og centralvarme med olie, som også illustreret på figur 5.1 på modstående side. [Danmarks Statistik, 2013] Samlet set udgøres den danske boligmasses opvarmning af 63 % fjernvarme, 16 % centralvarme med naturgas, 12 % centralvarme med olie, 4 % elvarme, 3 % centralvarme som ikke anvender olie eller naturgas, 1 % varmepumper og 1 % øvrige [Danmarks Statistik, 2013]. For at kunne beregne varmepriser for centralvarme som ikke anvender olie eller gas, antages det, at der hertil anvendes træpiller som brændsel. Ligeledes vil kategorien øvrige blive udeladt gennem resten af indeværende projekt, idet det ikke er muligt at identificere, hvilke opvarmningsformer dette dækker over, samt at kategorien kun udgør 1 % af den samlede varmeforsyning. På baggrund af de identificerede opvarmningsformer, er enhedspriserne for opvarmning med disse ligeledes blevet identificeret. Dette med udgangspunkt i data fra henholdsvis [Energitilsynet, 2013a] for fjernvarme 1, [Energi- og olieforum, 2013] for centralvarme med olie, [Energitilsynet, 2013b] for centralvarme med naturgas, [DCC Energi, 2014] for centralvarme med træpil- 1 Enhedspriserne for fjernvarme indeholder ikke faste forsyningsbidrag 12

23 Figur 5.1: Figuren illustrerer antallet af husstande inden for hver bygningskategori opvarmet af de forskellige opvarmningsformer [Danmarks Statistik, 2013] ler og [Energitilsynet, 2013c] for elbaseret opvarmning 2. I enhedsprisen for elbaseret opvarmning antages det endvidere på baggrund af [Gram-Hanssen, 2005] og [Energitilsynet, 2013d] at en gennemsnitshusstand har et elforbrug på kwh, hvorfor al elbaseret opvarmning kan afregnes efter reglerne om nedsat afgift på elopvarmning jf. [Skatteministeriet, 2013]. I de identificerede enhedspriser tages der desuden højde for de forskellige opvarmningsformers virkningsgrad samt energiindhold i kwh per brændselsenhed for de opvarmingsformer hvis brændsel ikke leveres i kwh, se tabel 5.3. Enhedspriserne er således et udtryk for den endelige pris per varmeenhed leveret. Virkningsgrad Energiindhold Fjernvarme 1 (1) - Centralvarme, Olie 0,93 (2) 10 (3) [kwh/l] Centralvarme, Naturgas 0,96 (2) 11 (4) [kwh/m 2 ] Centralvarme, Træpiller 0,8 (1) 4,86 (5) [kwh/kg] Elvarme 1 (1) - Varmepumpe 3 (1) - Tabel 5.3: Tabellen illustrerer henholdsvis de anvendte virkningsgrader for de forskellige opvarmningsformer, samt energiindholdet i de anvendte brændsler i kwh (1) [Energistyrelsen, 2013a] (2) [Energistyrelsen, 2013d] (3) [Shell, 2010] (4) [SKAT, 2013] (5) [Videnscenter for Halmog Flisfyring, 1999] 2 Omfatter også varmepumper 13

24 Som illustreret på figur 5.2, kan der observeres en betydelig økonomisk spredning de forskellige opvarmningsformer imellem, med over en faktor 6 mellem den billigste og dyreste. Der kan endvidere observeres en betragtelig spredning i enhedspriserne for opvarmning med fjernvarme, der varierer med over en faktor 5. At prisen for opvarmning med fjernvarme ikke kan fastsættes til én fast værdi, skyldes en lang række forskellige faktorer, herunder bl.a. det enkelte fjernvarmeværks placering, størrelse, brændsel, ejerskab etc. Hvilke faktorer, der er udslagsgivende kan der, ifølge [Energitilsynet, 2013d], ikke konkluderes endeligt på, idet det ofte er en kombination af flere faktorer frem for én enkelt. Dog er der indikationer på at fjernvarmeværker, der anvender gas som brændsel har en betydeligt højere varmepris sammenlignet med værker, der anvender andre brændsler, ligesom at stordrift vurderes økonomisk fordelagtigt. Endvidere ses det at kommercielt ejede værker som udgangspunkt er dyrere end værker med andre ejerskabsformer. [Energitilsynet, 2013d]. Figur 5.2: Figuren illustrer varmeprisen for de forskellige opvarmningsformer anvendt i indeværende projekt Idet fjernvarmeprisen er udsat for så betydelige variationer, er det ikke repræsentativt at fastsætte denne til en fast gennemsnitlig værdi. Derfor er fem værdier udvalgt, for et kunne levere et nuanceret beregningsresultat. Disse priser, samt priserne for de resterende opvarmningsformer kan ses i tabel 5.4 på næste side. Procentsatsen ud for fjernvarmepriserne angiver, hvor stor en procentdel af de totale fjernvarmepriser, der er lavere end den angivne pris. 14

25 Opvarmningsform Varmepris [DKK/kWh Fjernvarme (laveste) 0,28 Fjernvarme (30 %) 0,53 Fjernvarme (60 %) 0,64 Fjernvarme (90 %) 0,86 Fjernvarme (højeste) 1,53 Centralvarme, Olie 1,18 Centralvarme, Naturgas 0,81 Centralvarme, Træpiller 0,42 Elvarme 1,85 Varmepumpe 0,62 Tabel 5.4: Tabellen illustrerer de anvendte opvarmningspriser anvendt til beregninger 15

26

27 Beregning af økonomisk rentabilitet 6 I det følgende gennemgås de økonomiske beregninger, der er foretaget i indeværende projekt, for at beskrive varmeprisens indvirkning på den økonomiske rentabilitet forbundet med realiseringen af en given varmebesparelse. Der foretages beregninger for værdien af en realiseret varmebesparelse efter en tilbagebetalingstid på 10 år, der er defineret som indeværende rapports kriterie for, at den nødvendige investering anses som værende privatøkonomisk rentabel, samt hvilke tilbagebetalingstider, det er muligt at opnå på baggrund af de forskellige varmepriser. Beregningerne er baseret på datagrundlaget beskrevet i kapitel 5. Antagelser Ud over det anvendte datagrundlag er der gjort en række antagelser, for at kunne generere sammenlignelige resultater. Disse er som følgende: Alle anvendte priser er 2013 priser og fremskrives ikke Den krævede investering for realisering af en varmebesparelse tilbagebetales alene af varmebesparelsens værdi. Der ses således bort fra eventuelle økonomiske tilskud og lignende Alle beregninger er udført for realiseringen af en varmebesparelse på 1 kwh Beregningerne tager ikke højde for drifts- og investeringsomkostninger forbundet med de forskellige opvarmningsformer, men behandler udelukkende de økonomiske omkostninger forbundet med en forbedring af bygningers klimaskærm, jf. afsnit 5.1 på side Økonomisk rentabilitet For at beregne den økonomiske rentabilitet af en realiseret varmebesparelse foretages en nutidsværdiberegning ud fra formel 6.1: n NV = NV t (1 + r ) t + NV 0 (6.1) t=0 17

28 Hvor: NV t = Nutidsværdien i tiden t NV 0 = Økonomisk investering i tiden 0 r = Diskonteringsrenten t = Tiden i år [Pitt et al., 2009] Nutidsværdien anvendes til at vurdere, hvorvidt en given investering er rentabel. Hvis denne er over 0 er det tilfældet. Diskonteringsrenten er et udtryk for, hvor stor betydning fremtiden tillægges. En lavere diskonteringsrente tillader at en investering tilbagebetales med lavere beløb over en længere periode og derved bedre nutidsværdi. Det anbefales derfor som udgangspunkt, at anvende en lav diskonteringsrente i forbindelse med investering, der resulterer i andre fordele end blot økonomisk rentabilitet. Det bør dog bemærkes, at selvom dette generelt er tilfældet, er det ikke nødvendigvist sandt i alle tilfælde. Hvis eksempelvis der kommer økonomisk udgifter senere end indtægter i investeringens tilbagebetalingsperiode, vil en lavere diskonteringsrente have den modsatte effekt på investeringens nutidsværdi [Baker, 2009]. Fordelen ved at anvende nutidsværdiberegning til vurdering af en investerings økonomiske rentabilitet er, at det i kraft af diskonteringsrenten er muligt at tage den tidsmæssige værdi af penge i betragtning og bl.a. derfor betragtes denne metode generelt som en foretrukken metode til at foretage sådanne økonomiske vurderinger [Pitt et al., 2009]. I indeværende projekt er Finansministeriets anbefalede diskonteringsrente på 4 % [Finansministeriet, 2013] blevet anvendt sammen med en alternativ diskonteringsrente på 0 %. Begrundelsen herfor er, at selvom der ifølge SBi s spørgeskemaundersøgelse, beskrevet i kapitel 4, ønskes en kort tilbagebetalingstid, vægtes en fremtidigt lavere økonomisk udgift til opvarmning også højt. De komplette resultater for de beregnede nutidsværdier kan findes i Appendiks A. Resultater Opvarmningsform Nutidsværdi efter 10 år, direkte [DKK] Nutidsværdi efter 10 år, marginal [DKK] Fjernvarme (laveste) -33, ,64-17, ,64 Fjernvarme (30 %) -31, ,57-15, ,57 Fjernvarme (60 %) -30, ,59-14, ,59 Fjernvarme (90 %) -28, ,76-12, ,76 Fjernvarme (højeste) -23, ,14-7,14-4,86 Centralvarme, Olie -25, ,25-9,25-2,75 Centralvarme, Naturgas -28, ,89-12, ,89 Centralvarme, Træpiller -31, ,57-15, ,57 Elvarme -20,41-0,59-4,41-7,59 Varmepumpe -30, ,80-14, ,80 Tabel 6.1: Tabellen illustrerer intervallet af nutidsværdier for realisering af en besparelse på 1 kwh, der kan opnås på 10 år med en diskonteringsrente på 4 % på baggrund af opvarmningsform 18

29 Tabel 6.1 på forrige side viser hvilke nutidsværdier, det er muligt at opnå inden for den tilbagebetalingstid, der jf. kapitel 4 anses som værende kriterie for en attraktiv investering. Disse er beregnet med den, af Finansministeriet, anbefalede diskonteringsrente på 4 %. Som det kan ses er det stort set ikke muligt at opnå en positiv nutidsværdi, hvis denne varmebesparelse ikke realiseres i forbindelse med anden løbende renovering, og den krævede investering således skal værdisættes med de direkte omkostninger i tabel 5.1 på side 12. Kun for elopvarmede rækkehuse bygget mellem er det muligt opnå en positiv nutidsværdi. Realiseres varmebesparelsen til gengæld i forbindelse med anden løbende renovering og derved værdisættes med de marginale omkostninger i tabel 5.2 på side 12, er det muligt at opnå positive nutidsværdier for flere bygninger. Her er det muligt for langt størstedelen af elopvarmede bygninger, samt rækkehuse og etageboliger med enten den dyreste fjernvarmepris eller oliebaseret centralvarme, at opnå positive nutidsværdier. Regnes der i stedet med en diskonteringsrente på 0 %, se tabel 6.2, ændrer billedet sig ikke ret meget, hvis den krævede investering skal værdisættes efter de direkte omkostninger. Her er det kun muligt at opnå positive nutidsværdier for elopvarmede rækkehuse opført i perioden før , elopvarmede etageboliger i perioden og 2007 og frem, samt rækkehuse med den dyreste fjernvarmepris opført i perioden Hvis investeringen derimod kan værdisættes med de marginale omkostninger er det til forskel for resultat for en diskonteringsrente på 4 % også muligt, at opnå positive nutidsværdier for etageboliger opført fra 1973 og frem, rækkehuse opført i , stuehuse opført fra 1999 og frem samt parcelhuse opført efter 2006 med en naturgasbaseret centralvarme eller en fjernvarme pris lig med eller højere end den definerede fjernvarme (90%) pris. Opvarmningsform Nutidsværdi efter 10 år, direkte [DKK] Nutidsværdi efter 10 år, marginal [DKK] Fjernvarme (laveste) -33, ,20-17, ,20 Fjernvarme (30 %) -30, ,75-14, ,75 Fjernvarme (60 %) -29, ,59-13, ,59 Fjernvarme (90 %) -27, ,41-11,41-0,59 Fjernvarme (højeste) -20,75-0,25-4,75-7,25 Centralvarme, Olie -23, ,26-7,26-4,74 Centralvarme, Naturgas -27, ,57-11,57-0,43 Centralvarme, Træpiller -30, ,75-14, ,75 Elvarme -17,52-3,48-1,52-10,48 Varmepumpe -29, ,84-13, ,84 Tabel 6.2: Tabellen illustrerer intervallet af nutidsværdier for realisering af en besparelse på 1 kwh, der kan opnås på 10 år med en diskonteringsrente på 0 % på baggrund af opvarmningsform. 6.2 Tilbagebetalingstider på baggrund af varmepris Idet det langt fra er muligt at opnå positive nutidsværdier for alle bygningstyper og opvarmningsformer undersøges det, hvilke tilbagebetalingstider, det er muligt at opnå på basis af varmeprisen. Disse tilbagebetalingstider beregnes som diskonterede, også kaldet dynamiske, til- 19

30 bagebetalingstider, hvor der tages højde for den anvendte diskonteringsrente i de udførte nutidsværdiberegninger. Fordelen ved dette er, som for nutidsværdiberegningen, at det er muligt at tage den tidsmæssige værdi af penge i betragtning. Dette gøres ud fra formel 6.2. De komplette resultater for de beregnede tilbagebetalingstider kan findes i Appendiks B. 1 ln( NV ) 0 r 1 a t = ln(1 + r ) (6.2) hvor NV 0 = Den foretagede investering i tiden 0 r = Diskonteringsrenten a = den årlige afbetaling [Lynggård, 2003] Resultater Opvarmningsform Tilbagebetalingstid, direkte [år] Tilbagebetalingstid, marginal [år] Fjernvarme (laveste) * * Fjernvarme (30 %) * * - 22,49 Fjernvarme (60 %) * - 58,63 * - 16,66 Fjernvarme (90 %) * - 28,41 57,65-11,31 Fjernvarme (højeste) 60,82-12,12 17,90-5,75 Centralvarme, Olie * - 15,37 23,60-7,05 Centralvarme, Naturgas * - 29,38 61,99-11,57 Centralvarme, Træpiller * 77,30-22,47 Elvarme 35,28-9,54 13,73-4,64 Varmepumpe * - 70,38 * - 17,65 Tabel 6.3: Tabellen illustrerer intervallet af mulige tilbagebetalingstider for investeringen forbundet med en realisering af en besparelse på 1 kwh med en diskonteringsrente på 4 %, på baggrund af opvarmningsform. * antyder at det ikke er muligt at betale investeringen tilbage I tabel 6.3 ses intervallet af hvilke tilbagebetalingstider, det er muligt at opnå på en investering i en varmebesparelse ved anvendelse af en diskonteringsrente på 4 %. Hvis denne investering værdisættes med de direkte omkostninger, er det for langt størstedelen af boliger, ikke muligt at tilbagebetale den krævede investering alene gennem varmebesparelser. For de bygninger, hvor det er, er det meget få, hvor den kan opnås en tilbagebetalingstid under de 10 år, der er defineret som værende kriterie for at en investering anses som værende attraktiv for boligejeren. Kun i elopvarmede rækkehuse opført i perioden 1931 til 1960 er dette muligt. For resten af de bygninger, hvor det er muligt at betale den krævede investering tilbage gennem varmebesparelser alene er tilbagebetalingstiden, som udgangspunkt, mere en dobbelt så lang og flere kan end ikke betales tilbage inden for 40 år. Enkelte af disse bygninger vil endda opleve tilbagebetalingstider på over 100 år. 20

31 Værdisættes investeringen i stedet med de marginale omkostninger, vil det være muligt at opnå en tilbagebetalingstid på under 10 år for næsten samtlige elopvarmede bygninger, bortset fra parcelhuse opført i perioden før 1850 til 1930 samt 1961 til 1998 og stuehuse opført mellem 1961 til Det er værd at bemærke, at tilbagebetalingstiderne for disse bygninger ikke ligger meget over 10 år med tilbagebetalingstider på mellem 10,33 år og 13,73 år. Også for henholdsvis stue- og parcelhuse opført i perioden 1999 og frem, samtlige rækkehuse, på nær dem opført mellem 1961 og 1978, samt etageboliger opført fra 1951 og frem med oliebaseret centralvarme, er det muligt at opnå den ønskede tilbagebetalingstid. Næsten det samme gør sig gældende for samme bygninger opvarmet med den dyreste fjernvarme, dog med den forskel, at den ønskede tilbagebetalingstid kan opnås for samtlige rækkehuse samt etageboliger fra 1931 og frem. Igen er det værd at bemærke, at tilbagebetalingstiderne for en stor del af bygningerne opvarmet af disse opvarmningsformer, hvor det ikke er muligt at opnå den ønskede tilbagebetalingstid, ikke ligger meget mere end et par år over 10 år. På baggrund heraf kan det udledes, at det, med en diskonteringsrente på 4 %, som udgangspunkt kun er rentabelt at realisere en varmebesparelse i bygninger, der opvarmes med en elvarme, dyreste fjernvarme eller oliebaseret centralvarme og besparelsen realiseres i forbindelse med andre renoveringsarbejder, idet denne så kan værdisættes med de marginale omkostninger. Dette indikeres også af de gennemsnitlige tilbagebetalingstider, der kan opnås på baggrund af opvarmningsform og en diskonteringsrente på 4 %, som kan ses i tabel 6.4. Opvarmningsform Gns. tilbagebetalingstid, direkte [år] Gns. tilbagebetalingstid, marginal [år] Fjernvarme (laveste) - - Fjernvarme (30 %) - 34,12 Fjernvarme (60 %) 66,37 34,06 Fjernvarme (90 %) 58,95 21,51 Fjernvarme (højeste) 24,13 9,38 Centralvarme, Olie 37,16 11,81 Centralvarme, Naturgas 49,10 22,27 Centralvarme, Træpiller - 34,05 Elvarme 17,42 7,43 Varmepumpe 107,33 46,21 Tabel 6.4: Tabellen illustrerer, hvilke gennemsnitlige tilbagebetalingstider det er muligt at opnå for omkostningerne forbundet med en realisering af en besparelse på 1 kwh med en diskonteringsrente på 4 %, på baggrund af opvarmningsform. Resultaterne er forudsat at det er muligt at varmebesparelsen alene er i stand til at tilbage betale investeringen. Anvendes en diskonteringsrente på 0 % kan der observeres en betydelig effekt på tilbagebetalingstiden. Modsat tilbagebetalingstider beregnet med en diskonteringsrente på 4 %, er det nu muligt at tilbagebetale den krævede investering udelukkende gennem varmebesparelse for samtlige bygninger, som det kan ses ud fra intervallet af tilbagebetalingstider i tabel 6.5 på næste side. Det er dog stadig kun muligt at opnå den ønskede tilbagebetalingstid på 10 år for meget få bygninger, hvis den krævede investering værdisættes med de direkte omkostninger. Dette er kun muligt for rækkehuse opført før 1960 og etageboliger opført mellem 1951 og 1998 og efter 2007 med elvarme, samt rækkehuse opført mellem 1931 og 1960 med den højeste fjernevarmepris. Værdisættes den krævede investering i stedet med de marginale omkostninger er det 21

32 muligt at opnå denne tilbagebetalingstid for næsten samtlige bygninger opvarmet med enten elvarme, oliebaseret centralvarme samt dyreste fjernvarme, og for de få af disse bygninger hvor det ikke er muligt er tilbagebetalingstiden ikke meget over 12 år. Kun olieopvarmede stue- og rækkehuse opført mellem 1961 og 1978 skiller sig ud, med en tilbagebetalingstid på op til 15,70 år. Til forskel for tilbagebetalingstiderne beregnet med en diskonteringsrente på 4 % er det nu også muligt at opnå den ønskede tilbagebetalingstid for bygninger med billigere opvarmningsformer. Dette omfatter stuehuse opført efter 1999, parcelhuse opført efter 2007, rækkehuse opført mellem 1999 og 2006 samt etageboliger opført efter 1973 med enten naturgasbaseret centralvarme eller fjernvarme afregnet til fjernvarme (90 %)-prisen. Yderligere er det interessant at de resterende rækkehuse og etageboliger opført mellem 1931 og 1972 med disse opvarmningsformer, kan opnå tilbagebetalingstider, på under 14 år. Endvidere kan også stuehuse opført efter 1999, parcelhuse opført efter 2007, rækkehuse opført i perioderne 1931 til 1960 og efter 1999, samt etageboliger opført efter 1961 opvarmet med enten varmepumper eller fjernvarme afregnet til fjernvarme (60 %)-prisen opnå tilbagebetalingstider, ikke langt fra de ønskede 10 år, på mellem 12,48 år og 14,61 år. Anvendes en diskonteringsrente på 0 % i stedet for 4 %, er det som udgangspunkt stadig kun rentabelt at realisere varmebesparelser i forbindelse med andet renoveringsarbejde. Den lavere diskonteringsrente resulterer dog i generelt kortere tilbagebetalingstider, hvilket også indikeres af de gennemsnitlige tilbagebetalingstider i tabel 6.6 på modstående side. De kortere tilbagebetalingstider bevirker at det, til forskel for beregningerne med 4 % diskonteringsrente, også er muligt at opnå den ønskede tilbagebetalingstid på 10 år for en række bygninger med naturgasbaseret centralvarme samt fjernvarme afregnet til fjernvarme (90 %)-prisen. Opvarmningsform Tilbagebetalingstid, direkte [år] Tilbagebetalingstid, marginal [år] Fjernvarme (laveste) 128,72-53,63 71,51-28,60 Fjernvarme (30 %) 68,57-28,57 38,10-15,24 Fjernvarme (60 %) 56,14-23,39 31,19-12,48 Fjernvarme (90 %) 41,92-17,47 23,29-9,32 Fjernvarme (højeste) 23,61-9,84 13,11-5,25 Centralvarme, Olie 28,25-11,77 15,70-6,28 Centralvarme, Naturgas 42,69-17,79 23,71-9,49 Centralvarme, Træpiller 68,53-28,55 38,07-15,23 Elvarme 19,48-8,12 10,82-4,33 Varmepumpe 58,45-24,36 32,47-12,99 Tabel 6.5: Tabellen illustrerer intervallet af mulige tilbagebetalingstider for investeringen forbundet med en realisering af en besparelse på 1 kwh med en diskonteringsrente på 0 %, på baggrund af opvarmningsform 22

33 Opvarmningsform Gns. tilbagebetalingstid, direkte [år] Gns. tilbagebetalingstid, marginal [år] Fjernvarme (laveste) 82,73 42,81 Fjernvarme (30 %) 44,07 22,80 Fjernvarme (60 %) 36,08 18,67 Fjernvarme (90 %) 26,94 13,94 Fjernvarme (højeste) 15,17 7,85 Centralvarme, Olie 18,16 9,40 Centralvarme, Naturgas 27,44 14,20 Centralvarme, Træpiller 44,05 22,79 Elvarme 12,52 6,48 Varmepumpe 37,57 19,44 Tabel 6.6: Tabellen illustrerer, hvilke gennemsnitlige tilbagebetalingstider det er muligt at opnå for omkostningerne forbundet med en realisering af en besparelse på 1 kwh med en diskonteringsrente på 0 %, på baggrund af opvarmningsform. 6.3 Opsamling Gennem dette kapitel er nutidsværdier, samt mulige tilbagebetalingstider for realisering af varmebesparelser i den danske boligmasse, blevet sammenlignet på baggrund af forskellige priser for opvarmning og diskonteringsrenter på henholdsvis 4 % og 0 %, for at undersøge varmeprisens indvirkning på den økonomiske rentabilitet for realiseringen af en varmebesparelse. På baggrund heraf ses det, at besparende tiltag bør udføres i forbindelse med andre renoveringsopgaver, idet den krævede investering således kan værdisættes med de marginale omkostninger. Derved opnås en lavere tilbagebetalingstid og derved mere attraktiv nutidsværdi. Figur 6.1: Figuren illustrerer gennemsnitlige tilbagebetalingstider på baggrund af opvarmningsform, værdisætning og diskonteringsrente 23

34 Hvordan fremtiden tilskrives værdi gennem diskonteringsrenten har også en betydelig indvirkning på rentabiliteten af at realisere en varmebesparelse. Her ses det, at ved at anvende en diskonteringsrente på 4 %, og derved tilskrive fremtidige varmebesparelser lavere værdi, opnås betydeligt længere tilbagebetalingstider og at det i visse tilfælde slet ikke er muligt at betale den krævede investering tilbage udelukkende gennem varmebesparelsens økonomiske værdi. Varmeprisen er dog langt den dominerende faktor i forbindelse med, hvorvidt en varmebesparelse kan realiseres rentabelt, idet prisen afgør den økonomiske værdi af en besparelse. Dette er især udslagsgivende, hvis der anvendes en diskonteringsrente større end 0, som illustreret på figur 6.1 på foregående side, eftersom investeringen således i højere grad skal betales tilbage af besparelser først i tilbagebetalingsperioden, da fremtidige besparelser tilskrives lavere økonomisk værdi. 24

35 Diskussion 7 Som led i besvarelsen af problemstillingen, opstillet i kapitel 2 på side 5, har dette kapitel til formål nærmere at undersøge resultaterne fra de økonomiske rentabilitetsberegninger udført i kapitel 6 på side 17. I det foregående kapitel er det fundet, at varmeprisen har stor indflydelse på værdien af en realiseret varmebesparelse og derved tilbagebetalingstiden for investeringen forbundet hermed. For at en investering i en varmebesparelse kan anses som værende økonomisk attraktiv efter definitionen i indeværende projekt, er det nødvendigt at varmeprisen er tilstrækkelig høj, samtidig med at varmebesparelsen realiseres i forbindelse med andet renoveringsarbejde og således kan værdisættes med marginale omkostninger. Diskonteres den økonomiske værdi af varmebesparelsen med 4 % er det som udgangspunkt derfor kun økonomisk rentabelt at realisere en potentiel energibesparelse i bygninger, der opvarmes med enten elvarme, oliebaseret centralvarme eller fjernvarme afregnet til den dyreste pris, hvorfor en varmepris på minimum 1.18 DKK/kWh, jf. tabel 5.4 på side 15, i denne sammenhæng må anses som værende kriterie for at en varmebesparelse kan realiseres økonomisk rentabelt. En pris der kun kan opnås hos 8 ud af de 429 danske fjernvarmeforsyninger [Energitilsynet, 2013a], samt, som nævnt, boliger med enten oliebaseret centralvarme eller elvarme. Hvis ikke den økonomiske værdi af varmebesparelsen diskonteres er det endvidere muligt at opnå økonomisk rentable varmebesparelse i en række bygninger med naturgasbaseret centralvarme samt fjernvarme afregnet til den definerede fjernvarme (90 %)-pris. Dette resulterer i en varmepris på minimum 0,81 DKK/kWh som kriterie for at en varmebesparelse kan realiseres rentabelt i disse bygninger. Denne pris kan, ud over i boliger opvarmet med de nævnte individuelle opvarmningsformer, opnås hos 54 af de 429 danske fjernvarmeforsyninger. Ved at kombinere ovenstående med data fra [Danmarks Statistik, 2014] er det muligt at identificere, hvor mange husstande, hvori der kan realiseres varmebesparelse økonomisk rentabelt ud fra indeværende projektrapports definition herpå. I tabel 7.1 på næste side ses antallet af boliger med individuel opvarmning, hvor det på baggrund af en diskonteringsrente på 4 % er muligt at opnå rentable varmebesparelser. Her ses det, at der er grundlag for at kunne realisere varmebesparelse i husstande, svarende til 4,5 % af det samlede antal danske husstande. Diskonteres den økonomiske værdi af varmebesparelsen i stedet med 0 %, se tabel 7.2 på 25