Sektoranalyse af erhvervsfremme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sektoranalyse af erhvervsfremme"

Transkript

1 STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: 1. april 2003 J. nr.: Fil-navn: Sektoranalyse af erhvervsfremme 0. Indledning Som led i strukturkommissionens arbejde er det blevet besluttet at gennemføre en række sektoranalyser, herunder en sektoranalyse af erhvervsfremme. 0.1 Afgrænsning af erhvervsfremme Erhvervsfremmeområdet er vanskeligt at afgrænse. Mange aktører er involveret i erhvervsfremmeindsatsen, og mange typer af ydelser udbydes. I sektoranalysen af erhvervsfremme skal der imidlertid særligt fokuseres på tre opgaver inden for erhvervsfremme: Administrationen af Den Europæiske Regionalfond. Erhvervsservice, herunder særligt TIC-systemet og de lokale kontaktpunkter for iværksættere, og Øvrige erhvervsfremmeaktiviteter, der involverer staten, amter og/eller kommuner, herunder særligt staten, amter og kommuners strategiske indsats for at forbedre de regionale vækstvilkår, kommuner og amters indsats inden for erhvervsservice samt bl.a turismefremme og investeringsfremme. Disse tre opgaver er en del af den regionale erhvervspolitiske indsats. Regional erhvervspolitik er et område, som både staten, amter og kommuner samt Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) og Regionsrådet på Bornholm - beskæftiger sig med 1. Hensigten med den regionale erhvervspolitiske indsats er at fremme erhvervsudviklingen og bidrage til den regionale udvikling i alle dele af landet. Både den strategiske indsats og udmøntningen heraf forstås således som erhvervsfremme. Den regionale erhvervspolitiske indsats handler i dag i høj grad om at skabe gode vækstvilkår for virksomhederne og gode rammer for arbejdskraften med udgangspunkt i en bred strategisk indsats, der indbefatter flere politikområder. Gode vækstvilkår skabes ideelt set i et samspil mellem de forskellige politikområder på hvert myndighedsniveau og i et samspil på tværs af 1 Når der i denne sektoranalyse refereres til amter og kommuner, vil betragtningerne typisk også gælde for både HUR og Regionsrådet på Bornholm, selvom disse to særlige forvaltningsenheder ikke nævnes eksplicit.

2 - 2 - myndighedsniveauerne. I det fælles forsøg på at skabe gode vækstvilkår for virksomhederne og gode rammer for arbejdskraften varetager staten, amterne og kommunerne forskellige roller. Kommunerne medvirker til at skabe gode vækstvilkår for virksomhederne ved løsningen af en række erhvervsrettede service- og myndighedsopgaver så som tilvejebringelse af byggegrunde og infrastruktur samt en hurtig og smidig sagsbehandling, for eksempel i forbindelse med byggesager. I forhold til at fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft varetager kommunerne en række borgerrettede serviceog myndighedsopgaver, herunder kan kommunerne sikre et varieret udbud af boliger, kultur- og fritidsaktiviteter, børnepasningsmuligheder mv. Kommuneplanlægningen vil ofte også understøtte den brede erhvervsudvikling. Foruden disse opgaver, hvoraf en del er lovbundne, er der den kommunale erhvervsservice, der bygger på et frivillighedsprincip. Den kommunale erhvervsservice vil typisk have karakter af information og rådgivning, netværksdannelse, erhvervsfremmende projekter og markedsføring. Hertil kommer kommunernes mere strategiske indsats, der i mange tilfælde sker i et samarbejde med andre kommuner samt eventuelt amter og staten. Amterne medvirker til at sikre sammenhæng i en helhedsorienteret erhvervsfremmepolitik med udgangspunkt i de regionale behov og de regionale styrkepositioner. Amterne har en række myndighedsopgaver som regionplanlægning og miljøtilsyn. Målet med amternes erhvervsfremmeindsats er at skabe kompetenceudvikling af både virksomhederne og arbejdskraften. Endvidere har amterne en lang række opgaver, der har betydning for udviklingen og bosætningsmønstret i regionen, herunder infrastruktur, kollektiv trafik, sundhed og gymnasierne. Amterne yder i et vist omfang også virksomhedsrådgivning, ligesom amterne også indgår i en række strategiske samarbejder, herunder også med kommuner og staten. Staten medvirker til at skabe gode vækstvilkår for virksomhederne og skabe gode rammer for arbejdskraften ved blandt andet at omsætte den nationale erhvervspolitik i regionalt og lokalt øjemed, ved at medfinansiere en række lokale og regionale tiltag samt ved at udstikke en række overordnede politiske målsætninger inden for for eksempel bosætning, byudvikling, fysisk planlægning, uddannelses- og arbejdsmarkeds- og kulturpolitik. Staten deltager i den landsdækkende erhvervsservice og i en række strategiske samarbejder, der typisk også involverer amter og kommuner. Herudover gøres der en stor indsats fra både staten, amter og kommuners side med henblik på at tiltrække udenlandske investeringer og virksomheder til Danmark (investeringsfremme) samt at trække udenlandske turister til og fastholde danske turister i Danmark. Den regionale erhvervspolitiske indsats kan således ses som en helhedsorienteret indsats, der går på tværs af politikområder og myndig-

3 - 3 - hedsniveauer, og hvor både staten, amter og kommuner hver især spiller en rolle. Strukturkommissionen har primært til opgave: at vurdere de fremtidige kommune- og amtsstørrelser med udgangspunkt i den eksisterende opgavefordeling mellem stat, amter og kommuner at vurdere fordele og ulemper ved en eventuel ændret opgavefordeling mellem stat, amter og kommuner set i lyset af ændrede kommune- og amtsstørrelser, samt at vurdere fordele og ulemper ved af en reduktion i antallet af forvaltningsled fra tre til to 2. Den ovennævnte afgrænsning af sektoranalysen til at omfatte 1) administrationen af Den Europæiske Regionalfond, 2) erhvervsservice, herunder særligt TIC-systemet og de lokale kontaktpunkter for iværksættere, og 3) øvrige erhvervsfremmeaktiviteter, der involverer staten, amter og/eller kommuner, skal ses i lyset af erhvervsfremmeområdets kompleksitet og strukturkommissionens primære opgave. Set i lyset af, at der foretages sektoranalyser inden for andre ressortområder, som for eksempel miljø, skat og boligområdet, vil fokus i denne sektoranalyse udelukkende rettes mod erhvervsfremmetiltag, der har som det væsentligste formål at forbedre virksomhedernes erhvervspolitiske vækstvilkår, og hvor staten, amter eller kommuner enten alene eller i samspil i dag har ansvaret for opgavevaretagelsen, eller på opgaver, som eventuelt vil kunne flyttes mellem forvaltningsleddene Det betyder ikke, at de øvrige opgaver, som staten, amter og kommuner i øvrigt varetager med relevans for erhvervsudviklingen, ikke betragtes som betydningsfulde. Vurderingen i forbindelse med denne sektoranalyse er imidlertid, at for eksempel fysisk planlægning eller udbuddet af uddannelser ikke har erhvervsudvikling som det væsentligste formål, men givetvis har en understøttende funktion. For de tre nævnte initiativer er der en vis ensartethed i organiseringen af løsningen af opgaverne i hele landet. For så vidt angår såvel den landsdækkende erhvervsservice som administrationen af Den Europæiske Regionalfond gælder, at amter og kommuners rolle i forbindelse med administrationen heraf er fastlagt i aftaler med staten mv. Administrationen af mål 2 er organiseret efter samme skabelon i Nordjylland som på Fyn. Der er TIC-centre i alle amter, og der er indgået resultatkontrakter mellem TIC, amterne og staten for alle centre. 2 Strukturkommissionens kommissorium af 1. oktober 2002.

4 - 4 - En række ordninger, hvor staten og eventuelt amter og kommuner har bidraget til finansieringen, og som også umiddelbart kan betragtes som en del af erhvervsfremmeområdet, indgår ikke i analysen, herunder for eksempel: Regionale vækstmiljøer Det Digitale Nordjylland Det Digitale Bornholm Særbevilling til Bornholm til projekter på det tidligere Center for Regional- og Turismeforskning Jysk-fynsk IT-satsning. Innovationsmiljøer Det er kendetegnende for disse ordninger, at det administrative set-up i forbindelse hermed ikke er ensartet. Det ene regionale vækstmiljø er for eksempel ikke nødvendigvis organiseret på samme måde som det andet vækstmiljø. De pågældende ordninger indgår i stedet typisk som elementer i en samlet strategi for udviklingen i den enkelte region, som ofte involverer både amter og kommuner. Ordningernes eksistens kan desuden ikke henføres til et bestemt forvaltningsniveau og er heller ikke afhængige af forvaltningsenheders størrelse, antal og opgavevaretagelse, om end det er væsentligt, at såvel stat som amter og kommuner har bakket op om initiativerne bl.a. finansielt. For nogle af initiativerne gælder endvidere, at hverken staten, amter eller kommuner er ansvarlige for initiativernes gennemførelse, der typisk varetages af selvejende institutioner eller erhvervsdrivende fonde med opbakning fra det private erhvervsliv. Generelt gælder desuden, at der typisk er tale om tidsbegrænsede initiativer, som enten ophører eller opnår finansiering fra andre kilder, når de offentlige tilskud ophører. Erhvervsservice forstås i analysen i al væsentlighed i snæver forstand som det landsdækkende tilbud til små og mellemstore virksomheder, som i dag er regionaliseret, og som rent forvaltningsmæssigt kan blive påvirket af strukturkommissionens konklusioner. Begrebet kan også forstås bredere og indbefatte alle offentlige aktører, der på forskellig måde yder service over for private virksomheder, enten gratis eller

5 - 5 - mod betaling, herunder for eksempel Danmarks Eksportråd, EuroCenter, Arbejdsformidlingen samt Bedriftssundhedstjenesten. 3 Regionalfondsindsatsen er en del af EU's strukturfondsindsats, som også omfatter Socialfonden og Landbrugsfonden. Socialfonden har primært et beskæftigelsesfremmende sigte og behandles ikke særskilt i denne analyse af erhvervsfremme. Tilsvarende gælder for Landbrugsfonden og andre programmer og initiativer rettet mod landdistrikterne. Disse initiativer har naturligvis, ligesom uddannelsesinitiativer m.v. betydning for et områdes erhvervsudvikling, men vil alene blive omtalt ud fra denne helhedsbetragtning i forbindelse med omtalen af amters- og kommuners koordinerende rolle i forhold til den samlede udviklingspolitiske indsats. Kendetegnende for Den Europæiske Regionalfond og den landsdækkende erhvervsservice er, at initiativerne involverer alle tre forvaltningsniveauer. Den kommunale og amtskommunale erhvervsfremmeindsats involverer i sagens natur hovedsageligt det amtskommunale og det primærkommunale niveau. I det følgende introduceres de tre områder kort. 0.2 Den Europæiske Regionalfond Regionalfonden støtter i Danmark omstilling i områder med strukturproblemer, de såkaldte mål 2-områder: Bornholm, Lolland-Falster- Møn, det sydfynske område og visse dele af Nord- og Nordvestjylland samt de 27 småøer. Desuden støttes i mindre omfang overgangsområder (tidligere mål 2 og 5b-områder). Midler fra regionalfonden til danske mål 2-områder for perioden udgør fra EU ca. 134 mio. euro. Den danske stat afsætter årligt godt 5 mio. euro til medfinansiering af virksomhedstilskud. Den øvrige medfinansiering kommer hovedsageligt fra amterne samt fra kommuner og private. Regionalfondsmidler finansierer i Danmark ligeledes fællesskabsinitiativerne URBAN, som skal skabe økonomisk og social revitalisering af kriseramte byer og forstæder, og INTERREG, som skal forbedre udvikling og integration i grænseområder (INTERREG A) og fremme transnationalt/transregionalt samarbejde mellem større grupperinger af EU-regioner (INTERREG B og C). URBAN udmøntes i Danmark i Århus-forstaden Gellerup-Hasle- Herredsvang, og der er afsat i alt 5,3 mio. euro fra regionalfonden for perioden Til INTERREG A-programmer Danmark- 3 Kortlægning af den statslige erhvervsservice, Erhvervs- og Boligstyrelsen, januar 2003.

6 - 6 - Tyskland og Danmark-Sverige er der afsat 64 mio. euro fra regionalfonden. Til INTEREG B og C programmer er der afsat 274 mio. euro for perioden Særligt for de sidstnævnte midler gælder, at størstedelen af midlerne sandsynligvis vil blive anvendt i andre deltagerlande. Midlerne til IN- TERREG- programmerne er samlet i centrale puljer, og det er således ikke fastlagt, hvor mange penge Danmark vil modtage det vil afhænge af de konkrete projekter. Størrelsesordenen kan illustreres af, at Danmark fik udmeldt en pulje på 34 mio. euro, som er lagt ind i puljerne med 24 mio. til A-programmer, 8 mio. euro til B programmer og 2 mio. euro til C-programmer. Den danske stat har afsat et mindre beløb til medfinansiering af administration af URBAN- og INTERREG-programmerne. Resten af administrationsomkostningerne samt den øvrige medfinansiering tilvejebringes fra amter, kommuner, fonde og andre statslige ordninger. 0.3 Erhvervsservice 4 Der er i dag primært to vigtige aktører inden for landsdækkende erhvervsservice. For det første er der 16 TIC-centre 5 - som udgangspunkt et i hvert amt. For det andet er der 15 lokale kontaktpunkter for iværksættere. TIC (tidligere Teknologiske Informationscentre) yder gratis uvildig rådgivning til små og mellemstore virksomheder. Der er tale om indledende og problemafklarende rådgivning af begrænset varighed typisk 4 timer pr. ydelse 6. Rådgivningsydelserne varierer fra amt til amt, men er koncentreret om byerhvervene. Emnerne for rådgivningsindsatsen (typer af TIC-ydelser) (2002) fremgår af nedenstående tabel 7 : 4 Det skal bemærkes, at erhvervsservice her kun refererer til den landsdækkende erhvervsservice forstået som TIC-systemet og de lokale kontaktpunkter for iværksættere. Den kommunale erhvervsservice behandles under øvrige erhvervsfremmetiltag. 5 Det ene er beliggende på Færøerne. Desuden er et beliggende på Bornholm og et andet beliggende i København-Frederiksberg. Der er to centre i Nordjyllands Amt og i Viborg Amt. 6 Begrænsningen på 4 timer pr. ydelse betyder, at en virksomhed både kan modtage rådgivning om f.eks. professionel bestyrelse og generationsskifte af hver 4 timers varighed. Ydelserne ydes under EU's de minimis-regler. 7 Foreløbige tal. Det anslås, at det samlede antal TIC-kontakter i 2002 bliver ca Forskellen mellem antal kontakter (17200) og antal opgaver (18325) skyldes, at der nogle gange registreres flere opgaver pr. kontakt.

7 - 7 - Tabel 0.1: Antallet af TIC-ydelser fordelt på typer, 2002 Opgaver 1 Afsætning 3066 Iværksættere 3372 Ledelse 6391 Opfølgning 1564 Økonomi 1481 Produktion 1661 Øvrigt fagligt indhold 790 I alt Kilde: TIC-Danmark 1 Opgaverne indbefatter EU-opgaver. Som nævnt er der 16 TIC-centre. De 11 centre er selvstændige juridiske enheder med kontrakt med amtet såvel som med staten. I forbindelse med afviklingen af den hidtidige paraplyorganisation for alle centrene, TIC-Danmark, pr. 31. december 2003, skal de resterende 5 centre overføres til samme konstruktion. TIC finansieres af amterne og staten i fællesskab. Parterne betaler hver sin halvdel. Tabel 0.2: Finansiering af TIC Statslig medfinansiering 47,7 1 44,2 2 Regional medfinansiering 38,6 38,6 I alt 86,3 82,8 Kilde: Erhvervs- og Boligstyrelsen 1 Beløbet fordeler sig med 38,6 mio. kr. til TIC-centrene, 8,1 mio. kr. til TIC Danmark samt 1 mio. kr. til en evaluering af TIC-systemet. 2 Beløbet fordeler sig med 38,6 mio. kr. til TIC-centrene og 5,1 mio. kr. til TIC Danmark samt 0,5 mio. kr til Erhvervs- og Boligstyrelsen. De lokale kontaktpunkter for iværksættere giver hjælp og vejledning til iværksættere, der ønsker at starte eller har startet egen virksomhed inden for de sidste tre år. De 15 lokale kontaktpunkter for iværksættere er organiseret på forskellig måde, jf. bilag 1. Der er stillet krav om, at alle væsentlige iværksætteraktører indgår som parter i de lokale kontaktpunkter for iværksættere. TIC, og dermed amterne gennem deres andel i TIC, deltager i alle kontaktpunkterne. Med én undtagelse er kommunerne aktivt deltagende og medfinansierende parter i samtlige kontaktpunkter. Desuden deltager nogle få private aktører, herunder primært advokater og revisorer. De lokale kontaktpunkter finansieres af de deltagende parter:

8 - 8 - Tabel 0.3: Finansiering af de lokale kontaktpunkter for iværksættere Statslig medfinansiering 34,4 1 20,0 Regional medfinansiering 34,0 20,0 2 I alt 68,4 40,0 Kilde: Erhvervs- og Boligstyrelsen 1 Herudover er der overført 8 mio. kr. uforbrugte midler fra Forventet beløb I forbindelse med offentliggørelsen af regeringens handlingsplan for iværksættere i januar , har staten lagt op til dannelsen af en enstrenget erhvervsservice, der i første omgang betyder, at TIC og de lokale kontaktpunkter for iværksættere lægges sammen. Der lægges i den forbindelse op til, at der etableres 5-10 regionale erhvervsserviceenheder. Erhvervsservicereformen ventes at træde i kraft pr. 1. januar Amtsrådsforeningen har besluttet, at amterne vil påtage sig forpligtelsen for organiseringen af den fremtidige regionale erhvervsfremme, herunder erhvervsservice efter Staten kan tilbydes at købe nærmere definerede erhvervsserviceydelser fra amterne, eksempelvis sådanne, som de nuværende systemer leverer. For at sikre en langtidsholdbar organisering af den landsdækkende erhvervsservice, er det fra regeringens side blevet understreget, at den model for sammenlægningen, der i sidste ende vælges, skal være fleksibel i forhold til konklusionerne fra strukturkommissionens arbejde. 0.4 Øvrige erhvervsfremmeaktiviteter, der involverer stat, amter og/eller kommuner Strategisk erhvervsudvikling og lokal og regional erhvervsservice. Amterne og kommunerne arbejder blandt andet med lokal og regional erhvervsservice og lokale og regionale erhvervsudviklingsstrategier og tilhørende handlingsplaner. Amter og kommuners deltagelse er baseret på et frivillighedsprincip. Der er således ikke tale om opgaver, som amter og kommuner er forpligtet til at løse i henhold til et regelsæt, men derimod opgaver, som de løbende har påtaget sig at løse blandt andet ud fra en vurdering af, at påvirkning af den regionale udvikling via erhvervsfremmeaktiviteter er en nødvendig aktivitet. 8 Handlingsplan for iværksættere, Regeringen, januar 2003.

9 - 9 - Der er ca. 150 kommunale erhvervsfremmeaktører i form af erhvervskontorer og erhvervsråd, og der er mange steder medarbejdere i kommunerne beskæftiget med erhvervsfremme. Alle amter har en afdeling, der arbejder med erhvervsfremme. Langt de fleste kommuner og amter tilbyder erhvervsservice i form af information og rådgivning til virksomheder og iværksættere, og i den forbindelse spiller de lokale og regionale erhvervskontorer og erhvervsråd en vigtig rolle. Lokal og regional erhvervsservice er en typisk driftsopgave. Det strategiske arbejde i både amter og kommuner spiller imidlertid en stadig større rolle og er i de senere år blevet opprioriteret. I takt med den øgede internationalisering, der har skærpet den regionale konkurrence om blandt andet arbejdskraften, bliver det stadig vigtigere for byer og regioner at skabe gode rammer for folks liv og arbejde, og det bliver vigtigt at kunne tiltrække udenlandske investeringer. Turisme er også et vigtigt element i den strategiske indsats. Både lokalt og regionalt er man opmærksomme på, at erhvervsudviklingen nødvendigvis må ses i sammenhæng med den strategiske indsats på andre politikområder. Et varieret udbud af boliger, kultur, uddannelsestilbud eller hurtig byggesagsbehandling kan have en vigtig understøttende effekt for erhvervsudviklingen. Virksomhederne lokaliserer sig der, hvor der er adgang til kvalificeret arbejdskraft, og arbejdskraften bosætter sig der, hvor serviceniveauet, boligudbuddet mv. matcher den enkeltes efterspørgsel. Der er stadig forskel på, hvordan den strategiske indsats gribes an i kommuner og amter, og hvordan indsatsen organiseres. Det strategiske arbejde er typisk forankret tæt på den lokale eller regionale myndighed det vil sige i kommunen eller amtet, men arbejdet foregår i en dialog med en række parter, herunder de lokale erhvervsråd og kontorer. I mange kommuner er den strategiske indsats forankret hos borgmester og kommunaldirektør samt økonomiudvalget. Koordineringen mellem de enkelte politikområder er da typisk større end i kommuner med en mere sektoropdelt tilgang, hvor erhvervsrådet for eksempel har ansvaret for den erhvervspolitiske indsats og teknisk forvaltning ansvaret for lokalplanlægningen. Staten har i de senere år også opprioriteret den strategiske indsats. Erkendelsen af at erhvervsfremmeindsatsen også afhænger af indsatsen på andre politikområder kommer for eksempel til udtryk i regeringens regionale vækststrategi, som offentliggøres i april 2003, og som vil danne rammen om statens regionale erhvervspolitiske indsats i de kommende år. Ressourcer til erhvervsfremme

10 Amter og kommuner skal ifølge kontoplanen kontere deres udgifter til erhvervsfremme og turisme på konto Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen vurderer imidlertid, at den ressourceanvendelse, der kommer til udtryk ved konto 6.62, ikke giver et fyldestgørende billede af den kommunale ressourceanvendelse på erhvervspolitik. Det skyldes blandt andet, at aktiviteter, der har erhvervspolitisk betydning, men som ikke meningsfyldt kan angives som en ren erhvervspolitisk udgift, ikke kan konteres på konto 6.62, ligesom kommunerne og amterne ikke nødvendigvis konterer ens. Amternes udgifter til erhvervsfremme på konto 6.62 udgør ca. 200 mio. kr. om året, heraf ca. 70 mio. til TIC og de lokale kontaktpunkter for iværksættere. Kommunerne konterer ca. 350 mio. kr. årligt på konto Udover disse midler må det således antages, at der kan identificeres en række andre midler, som amter og kommuner anvender til erhvervsfremmeaktiviteter i en bredere definition, fx inden for uddannelsesområdet. Der findes imidlertid ingen præcis opgørelse over disse midler, idet det kan være vanskeligt at udskille, hvad der har et erhvervsmæssigt sigte, men betydningen af denne brede indsats i form af tilbud til arbejdskraften osv. er naturligvis betydningsfuld. 0.5 Sektoranalysens struktur Sektoranalysen følger som udgangspunkt den struktur, som sekretariatet for strukturkommissionen har lagt op til: Hovedtrækkene i udviklingen i sektoren mht. hovedopgaver, organisering mv. fra 1970 og frem til i dag Udviklingstendenser og fremtiden Myndighedsopgaver versus driftsopgaver Faglig bæredygtighed Effektivitet Borgerkontakt og brugerinddragelse Frit valg Udførelsen af driftsopgaver Styringsrelationen mellem stat, amter og kommuner Konsekvenser af ændringer i kommunestørrelse og forvaltningsniveauer Internationale erfaringer

11 Disse temaer gennemgås som udgangspunkt for hvert af de tre ovennævnte områder på erhvervsfremmeområdet. Hvor det er relevant fremhæves desuden særligt turisme og investeringsfremme. I enkelte tilfælde giver det dog ikke mening at følge denne opdeling, hvilket vil fremgå af gennemgangen.

12 Hovedtrækkene i udviklingen af regional erhvervsfremme 1.1 Vurdering af opgaver, organisation og styringsmæssige relationer i 1970 Ved strukturreformen i 1970 så erhvervsfremmesystemet betydeligt anderledes ud, end det gør i dag. Startskuddet til den regionale erhvervsfremme var vedtagelsen af egnsudviklingsloven i I 1967 oprettede staten Egnsudviklingsdirektoratet i Silkeborg (nu en del af Erhvervs- og Boligstyrelsen), der skulle forvalte tilskud til den regionale udvikling. Det vigtigste virkemiddel på daværende tidspunkt var offentlig støtte til private investeringer i regioner med begrænset industrialisering. Fra 1962 blev også handels- og servicevirksomheder omfattet. Foruden disse tilskud, der var rettet mod særlige områder i Danmark, var der også en række landsdækkende tilskudsordninger rettet direkte mod virksomheder. Som følge heraf oprettede en række kommuner erhvervsråd og erhvervskontorer. Erhvervsrådene i egnsudviklingsområderne spillede bl.a. en vigtig rolle som dialogpartner for Egnsudviklingsdirektoratet om forvaltningen af egnsudviklingsstøtten. Ved kommunalreformen i 1970 var opgaverne på erhvervsfremmeområdet således i al væsentlighed begrænset til direkte økonomisk støtte til virksomhederne fra staten. Kommunerne varetog desuden tilgrænsende myndighedsopgaver i form af kommuneplanlægning, ligesom amterne varetog regionplanlægningen mv. 1.2 Kortlægning af erhvervsfremmeindsatsen siden 1970 Erhvervsfremmeområdet har udviklet sig markant siden 1970 på både statsligt, amtsligt og primærkommunalt niveau. Danmarks adgang til EU-midler har haft indflydelse på organiseringen af den regionale erhvervsfremme. Endvidere er lovgrundlaget løbende blevet ændret og har medvirket til at skabe klare rammer for erhvervsfremmeindsatsen for både stat, amter og kommuner. Tendensen er samtidig gået i retning af, at udviklingen i Danmark ikke kan ses uafhængigt af udviklingen i resten af verden, udviklingen i den enkelte region kan ikke ses uafhængigt af udviklingen i resten af Danmark, og udviklingen i den enkelte kommune kan ikke ses uafhængigt at udviklingen i resten af regionen. Denne udvikling har i høj grad påvirket den strategiske indsats, som både staten, amter og kommuner har opprioriteret i de senere år. Frivillighed og regionalisering

13 Udviklingen siden 1970 har i høj grad været præget af øget regionalisering. Erhvervsfremme er en opgave, som hverken kommuner eller amter juridisk er forpligtet til at udføre. Men både amter og kommuner har siden 1970 frivilligt løbende påtaget sig en række opgaver. Erhvervsfremme er blevet et prioriteret område i amter og kommuner. Siden kommunalreformen i 1970 er en række tilgrænsende opgaver udlagt fra staten til amterne, herunder for eksempel regionplanlægningen. Generelt er den samlede regionale erhvervspolitiske indsats derfor vokset i amterne, der løbende har stillet flere ydelser til rådighed for virksomhederne. Den statslige egnsudviklingsstøtte var også et betydeligt instrument i første halvdel af 1970 erne. Foruden denne støtte ydede staten også støtte til formidling af teknologisk service i TIC, som i løbet af 1970 erne blev organiseret således, at der var et center i hvert amt. I slutningen af 1970 erne blev der igen etableret et stort antal erhvervsråd og erhvervskontorer. I modsætning til de ældre råd og kontorer lå disse i al væsentlighed uden for egnsudviklingsområderne. Årsagen hertil var en stigende erkendelse af, at den regionale udvikling var afhængig af en løbende og målrettet erhvervspolitisk indsats. Dannelsen af Den Europæiske Regionalfond Den Europæiske Regionalfond blev dannet i 1975, men havde de første 10 år for Danmarks vedkommende primært interesse for Grønland, som efter den danske regerings beslutning fik hovedparten af de midler, der var til rådighed for Danmark som helhed. Da Grønland i 1985 meldte sig ud af EU, faldt Danmarks samlede andel af strukturfondsmidler, men den samlede støtte til det øvrige Danmark steg. Fra midten af 1980 erne var der således udviklet et landsdækkende erhvervsfremmesystem, der både involverede EU, staten, amter og kommuner. Med regionalfondsforordningen fra 1984 introduceredes programformen i Danmarks erhvervsfremmepolitik. Med strukturfondsreformen i 1989 blev princippet om partnerskab indført, hvilket betyder, at EUprogramudviklingen sker i tæt samspil mellem EU-kommissionen, nationale og regionale myndigheder. I Danmark var der dog allerede en høj grad af uddelegering af kompetence til medlemsstaterne og regioner. Derimod har partnerskabstankegangen, hvor alle relevante aktører inddrages, haft afgørende betydning for implementeringen af strukturfondsindsatsen i Danmark. Med henblik på at opnå kontinuitet og synergi mellem EU, statslige og regionale/lokale indsatser stiller amterne sekretariater til rådighed for udvælgelsen af projekter til regionalfondsstøtte, til socialfondsstøtte og til støtte fra artikel 33 (landdistriktsprogrammet). Prioriteringen af anvendelsen af midlerne sker i regionale råd bestående af arbejds-

14 markedets parter, repræsentanter for institutioner, kommuner og andre aktører. Fra direkte virksomhedsstøtte til regionale vækstvilkår Sideløbende med den EU-finansierede erhvervsfremmeindsats har den nationale erhvervsfremmeindsats udviklet sig fra primært at vedrøre direkte virksomhedsstøtte til i højere grad at fokusere på udviklingen af de regionale erhvervspolitiske vækstvilkår eller rammebetingelser. Egnsudviklingsstøtten blev afskaffet pr. 1. januar Fra midten af 1990 erne har tendensen været, at de nationale erhvervsfremmemidler udover at medfinansiere EU's indsats - blev udmøntet gennem ordninger, der skulle styrke vækstvilkårene i stedet. Programformen og partnerskabstankegangen vandt også indpas i den nationalt finansierede del af den regionale erhvervspolitiske indsats. Det har dels betydet, at samspillet med den EU-finansierede indsats er blevet bedre, dels at erhvervsfremmeindsatsen er blevet mere målrettet. Siden begyndelsen af 1990 erne har kommunerne, amterne og staten deltaget aktivt i regionale samarbejder, der skulle understøtte den regionale udvikling. For det første har man fra statens side støttet udarbejdelsen af regionale erhvervsudviklingsprogrammer, der skulle danne grundlag for øget samarbejde mellem regionale erhvervspolitiske aktører og målrette indsatsen i de enkelte regioner 9. For det andet har staten, amterne og kommunerne støttet etableringen af erhvervsknudepunkter, der skulle danne grundlag for øget koordination mellem den regionale arbejdsmarkedspolitik og erhvervspolitik. Både for erhvervsudviklingsprogrammerne og erhvervsknudepunkterne gælder, at man fra statslig side har tilskyndet til samarbejde på tværs af administrative grænser. Enhederne har i praksis været mindre end amterne, men nogle samarbejder går på tværs af amtsgrænser 10. Staten har endvidere i samspil med kommunerne og amterne gjort en særlig erhvervsfremmeindsats i områder præget af tilbagegang de såkaldte særlige indsatsområder - som eksempelvis Samsø og Frederikshavn. Staten har her bidraget til at målrette erhvervsfremmeindsatsen og har i mange tilfælde understøttet udviklingen med finansiel støtte fra den såkaldte varslingspulje Regioner skal i denne sammenhæng repræsentere en vis erhvervsmæssig tyngde samt en erhvervsgeografisk og arbejdskraftsmæssig sammenhæng. Regioner skal således ikke nødvendigvis opfattes som amter. 10 Evaluering af regionale erhvervsudviklingsprogrammer, Hovedrapport. PLS Consult for Erhvervsfremme Styrelsen, september 1997 Erhvervsministeriets forsøg med erhvervsknudepunkter. Midtvejsevaluering udarbejdet af Institut for Grænseregionsforskning for Erhvervsfremme Styrelsen, september Jf. Finansloven 2003,

15 Iværksætteri Siden 1994 har staten ydet tilskud til rådgivning af iværksættere i forbindelse med etablering af egen virksomhed, først gennem ordningen iværksætterklippekort ( ) og siden gratis rådgivning før og efter virksomhedsstart ( ). Begge ordninger blev administreret centralt med decentral levering af rådgivningsydelser gennem et landsdækkende net af udpegede etableringsvejledere (150) og med anvendelse af private specialiserede rådgivere på ad hoc basis. I 2001 startede de første lokale kontaktpunkter for iværksættere, hvorved iværksætterrådgivningen blev decentraliseret med krav om lokal medfinansering. I begyndelsen udgjorde den lokale og regionale medfinansiering 30%, men er i dag steget til 50%. Decentraliseringen har medført øget lokalt og privat engagement og en større lokal koordinering af tilbuddene til iværksættere. I forbindelse med aftalen mellem Amtsrådsforeningen og Erhvervsministeriet om fremtidens TIC i 1999 blev der åbnet op for muligheden for at fusionere de amtslige erhvervscentre og TIC-centre. Denne model blev valgt i en række amter. Samlet set er den landsdækkende erhvervsservice således blevet mere koordineret. Erhvervspolitiske samarbejder Den strategiske erhvervspolitiske indsats er en vigtig opgave for både staten, amter og kommuner. Både den landsdækkende erhvervsservice og den kommunale og regionale erhvervsservice er vigtig for virksomhederne og iværksætterne i forbindelse med løsning af konkrete problemsstilinger, men en bred politisk tilgang har i de senere år vundet indpas i både staten, amternes og kommunerne forsøg på at løse de erhvervspolitiske udfordringer. I slutningen af 1990 erne har programformen og partnerskabstankegangen dannet udgangspunkt for en erhvervspolitisk indsats på tværs af myndighedsniveauer i: Hovedstadsområdet. Erhvervsministeriet offentliggjorde i 1997 en erhvervsredegørelse for Hovedstadsområdet udarbejdet for regeringens hovedstadsudvalg, som er fulgt op af en fælles strategi. Jylland-Fyn. De jysk-fynske amter, kommuner og Erhvervsministeriet offentliggjorde i oktober 2000 en erhvervsredegørelse for Jylland-Fyn. Redegørelsen er siden fulgt op af en revideret strategi. Vestsjælland-Storstrøm. Vestsjællands og Storstrøms Amter, kommunerne i området og Erhvervsministeriet offentliggjorde i 2001 et debatoplæg for udviklingen i regionen. Debatoplægget er siden fulgt op af en strategi.

16 Bornholm. Økonomi- og Erhvervsministeriet varetager formandskab og sekretariatsfunktion i den tværministerielle arbejdsgruppe vedrørende Bornholm, der blev nedsat i I arbejdsgruppen indgår også repræsentanter fra Bornholms Regionsråd. Arbejdsgruppen offentliggør årlige statusrapporter. Det afgørende for en succesfuld erhvervsfremmeindsats er i dag: Koordination på tværs af administrative grænser den samlede erhvervsfremmeindsats skal være målrettet og fokuseret de regionale udfordringer Koordination på tværs af sektorområder den samlede erhvervsfremmeindsats vedrører typisk også områder som uddannelse, arbejdsmarked, planlægning, miljø, forskning, kultur og bosætning. Entydig ansvarsplacering under hensyntagen til partnerskabsprincippet. Viden om udfordringerne inden for både de traditionelle fremstillingserhverv og de nye serviceerhverv, herunder IT-sektoren, samt viden om for eksempel nye grupper på arbejdsmarkedet, herunder indvandrere. Investeringsfremme I takt med den stigende internationalisering er betydningen af at kunne tiltrække udenlandske investeringer blevet mere vigtig, og investeringsfremmeindsatsen er blevet opprioriteret. I Hovedstadsregionen etablerede Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns Amt, Frederiksborg Amt og Roskilde Amt allerede i 1993 Copenhagen Capacity, der siden har haft stor succes med at tiltrække udenlandske investeringer og virksomheder til regionen. I forbindelse med det jysk-fynske erhvervssamarbejde arbejdes der med en model for en samlet vestdansk investeringsfremmeorganisation, der i samarbejde med Invest in Denmark skal stå for en fælles profilering af de regionale styrkepositioner. I erhvervssamarbejdet i Vestsjælland-Storstrøm er man også opmærksom på betydningen af at styrke investeringsfremmeindsatsen. Amter og kommuner spiller i den forbindelse en meget vigtig rolle. Turismefremme Turismeerhvervet spiller også en vigtig erhvervspolitisk rolle. I den forbindelse har kommunerne en central rolle for den lokale udvikling af turismeerhvervet. Det sker gennem tilskud til turistforeninger og turistbureauer, som typisk varetager service- og informationsopgaver over for turisterne, ligesom bureauerne spiller en rolle i forhold til etablering af netværk og samarbejde lokalt. Kommunernes indsats er kendetegnet ved samarbejde på tværs af kommunegrænser og drejer

17 sig blandt andet om udvikling af destinationer, hvor særlige attraktioner og seværdigheder taler for det. På turismeområdet eksisterer der desuden i dag otte regionale turismeudviklingsselskaber, der primært varetager opgaver i relation til udviklingen af regionens turismeerhverv. Turismeudviklingsselskaberne er primært etableret udfra beskaffenheden af turismeproduktet i området og i mindre grad efter amtslige inddelinger. Selskabernes primære opgaver er markedsføring og produktudvikling. Selskaberne har samtidig ansvaret for at udvikle og fastholde samarbejdet mellem en række af private og offentlige parter inden for den geografi, som selskabet dækker. Således dækker tre turismeudviklingsselskaber ét amt, mens resten dækker flere amter. 12 Statens medfinansiering af de regionale turismeudviklingsselskaber bortfaldt pr. 1. januar Udvikling i lovgivningen Udviklingen fra direkte virksomhedsstøtte til udvikling af de regionale vækstvilkår og indførelsen af partnerskabstankegangen og programformen har også betydet en løbende udvikling i lovgivningen på erhvervsfremmeområdet. Blandt andet egnsudviklingsloven blev erstattet af lov om erhvervsfremme i Loven er løbende blevet revideret, men danner også i dag rammen om vigtige statslige erhvervsfremmeaktiviteter, herunder forvaltningen af TIC. I 1992 vedtog Folketinget de kommunale erhvervslove, lov om kommuner og amtskommuners deltagelse i erhvervsudviklingsaktiviteter (L383) og lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber mv. (L384). Lovene medvirkede til en øget præcisering af de uskrevne kommunalfuldmagtsregler om, hvilke udviklingsaktiviteter kommuner og amter kan støtte. Kommuner og amter fik hermed mulighed for mere aktivt at medvirke til at skabe vækst og beskæftigelse og til at udnytte de enkelte områders særlige udviklingsmuligheder. Resultatet har været en mere fokuseret og koordineret kommunal erhvervspolitik i form af bl.a. erhvervsudviklingsprogrammer. En anden meget vigtig lov er lov om tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og tilhørende statslig medfinansiering fra 1996 og tilhørende bekendtgørelser. Bekendtgørelsen om ansvar og kompetencefordeling beskriver partnerskabsprincippet og fastlægger den regionalisering, som skete gennem første halvdel af 90'erne som følge af am- 12 De otte turismeselskaber er: Destination Bornholm (Bornholms Amt), Fonden Fyntour (Fyns Amt), Østjyllands Turismeudviklingsfond (Århus Amt), Turismeregion Syd (Storstrøms og Vestsjællands Amter), Midt Nord Turisme (Viborg og Nordjyllands Amter), Turistgruppen Vestjylland (Ringkøbing og Ribe Amter), Region Sydøst & Sønderjyllands Turismeudviklingsselskab (Vejle og Sønderjyllands Amter) samt Wonderful Copenhagen (HURs amter og kommuner).

18 ternes øgede interesse for at påtage sig opgaver i relation til den regionale udvikling. Sammenfattende har aktiviteten på erhvervsfremmeområdet således været voksende siden 1970 og har i stigende grad involveret kommuner og amter Regionalisering versus centralisering Set i lyset af strukturkommissionens opgave, er det relevant at holde sig den nuværende placering af erhvervsfremmeopgaverne for øje og kort overveje regionsbegrebet i forhold til erhvervsfremme. Erhvervsfremmeindsatsen gennemføres i dag typisk i et samspil mellem det statslige, det amtslige og det kommunale niveau på tværs af administrative grænser. Staten, amter og kommunerne har forskellige roller og funktioner i dette samspil. Staten i denne sammenhæng primært Økonomi- og Erhvervsministeriet/Erhvervs- og Boligstyrelsen har overordnet som sin vigtigste opgave at skabe gode vækstvilkår for alle danske virksomheder. Et element i denne funktion er at formidle og omsætte nationale erhvervsfremmetiltag i bred forstand regionalt og fungere som sparringspartner for amter og kommuner. Staten sikrer, sammen med amterne og kommunerne for så vidt angår den landsdækkende erhvervsservice, et ensartet tilbud til virksomheder overalt i landet. I forhold til kommuner og amter varetager Erhvervs- og Boligstyrelsen ofte en koordinerende rolle i forhold til andre ministerier, jf. for eksempel den tværministerielle indsats på Bornholm. Fra både EU's og statens side lægges der op til, at den regionale erhvervsfremmeindsats tager udgangspunkt i de regionale udfordringer og styrkepositioner. Lokalkendskab til virksomhederne og muligheden for at koordinere indsatsen med andre regionale og lokale initiativer tillægges stor betydning fra EU og statens side, men også fra amternes og kommunernes side. Der er derfor et tæt samspil med de kommunale og amtskommunale parter i håbet om, at effekten af den samlede indsats, herunder både statens, EU's, amters og kommuners, dermed bliver større end, hvis indsatsen udelukkende var initieret fra enten EU eller statsligt niveau. En af årsagerne til, at kommuner og særligt amterne siden 1970 har udviklet sig til at blive en naturlig samarbejdspartner for staten på erhvervsfremmeområdet er de muligheder for at påtage sig opgaver og ansvar, de har qua deres rolle som offentlig myndighed i juridisk forstand. Det er således muligt for staten at indgå forpligtende aftaler med kommuner og amter om gennemførelse af konkrete opgaver eller projekter. Hermed kan statslige tiltag gennemføres under hensyntagen til de regionale prioriteringer. Samtidig har amter og kommuner en lang række opgaver, der kan understøtte den regionale udvikling, og

19 deltagelse fra disse regionale parter muliggør, at der kan implementeres helhedsorienterede udviklingsstrategier for en region. Mange erhvervspolitiske problemstillinger har en karakter, så deres løsning ikke kan findes inden for et mindre geografisk område, men involverer et helt arbejdskraftopland eller et endnu større område. Det gør sig for eksempel gældende for Jylland-Fyn. Velkendte argumenter for centralisering med stordriftsfordele og muligheden for at etablere fagligt bæredygtige miljøer er også gældende for erhvervsfremmeområdets forskellige opgaver. Det kan være vanskeligt at identificere en region. Set med internationale briller er de danske amter små regioner både geografisk og befolkningsmæssigt 13. I visse lande vil man for eksempel anse delstater som regionale enheder. Der kan også argumenteres for, at Danmark i sig selv er én region, eftersom Danmark for eksempel har ét mål 2- program, der i princippet dækker alle støtteberettigede områder/regioner i landet. Den eksisterende opdeling i fem regionale underprogrammer er et nationalt valg. Disse overvejelser om regioners størrelse og opgavernes organisatoriske placering skal sættes i forhold til lokalkendskabet og muligheden for at koordinere i forhold til andre regionale initiativer, som kan have afgørende betydning for den samlede erhvervsfremmeindsats succes, bl.a. fordi mange små og mellemstore virksomheder er nært knyttet til lokalområdet. Indsatsen på erhvervsfremmeområdet er præget af forsøget på at skabe balance mellem regionalisering og centralisering. 1.4 Sammenfatning: Hovedtrækkene i udvikling af regionale erhvervsfremme Fra 1958 til første halvdel af 1970 erne bestod erhvervsfremmeindsatsen i Danmark primært i, at staten gav direkte støtte til virksomheder særligt i svage områder, og at kommunerne i disse områder gjorde en markant indsats for at få del i disse midler. Fra midten af 1970 erne har amter og kommuner i stigende grad påtaget sig erhvervsfremmeopgaver, og deres rolle er øget. EU er i stigende omfang også blevet en vigtig aktør, og EU's programtankegang og partnerskabsidéen har haft afgørende indflydelse på, hvordan de nationale initiativer, herunder også det strategiske arbejde, organiseres og spiller sammen med EU-initiativerne. Tilsvarende har programtankegangen og partnerskabsideen haft indflydelse på amter og kommuners erhvervsfremmeindsats fx i kommunernes deltagelse i strategiske er- 13 Europa enhed, befolkningers solidaritet, områdernes forskellighed, bind 2, Europa- Kommissionen, januar 2001.

20 hvervspolitiske samarbejder som eksempelvis erhvervsudviklingsprogrammer og erhvervsknudepunkter og i amternes deltagelse i administrationen af EU-programmer og i øvrig erhvervsfremme og regionaludvikling. Partnerskabstilgangen og samarbejdet på tværs af myndighedsniveauer har betydet, at effekten af den indsats forventes at være større, end hvis indsatsen udelukkende var initieret fra enten EU eller statsligt niveau. Med hensyn til udviklingen i styring og organisation på erhvervsfremmeområdet siden 1970 kan det således konkluderes, at opgaverne er blevet mere omfattende og komplekse, end de var omkring 1970, samt at stort set alle kommuner og amter i dag i et eller andet omfang prioriterer erhvervsfremmeområdet. Det samme gør staten og EU. Fokus er i dag på udvikling af de regionale vækstvilkår med afsæt i regionernes styrkepositioner i stedet for direkte virksomhedsstøtte. Men en region i erhvervspolitisk sammenhæng behøver ikke at være ét amt eller én kommune.

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 4. oktober 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 4. oktober 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 4. oktober 2006 Århus Kommune Erhvervsafdelingen Borgmesterens Afdeling 1. Resume Som en del af kommunalreformen overgår ansvaret

Læs mere

Vedrørende dagsordenens pkt. 6. Sammenfattende notat vedrørende EU-strukturfondsprogrammerne for perioden

Vedrørende dagsordenens pkt. 6. Sammenfattende notat vedrørende EU-strukturfondsprogrammerne for perioden 20. april 2006 Vedrørende dagsordenens pkt. 6 /lnj-ebst Sammenfattende notat vedrørende EU-strukturfondsprogrammerne for perioden 2006-2013. Pr. 1. januar 2007 får de regionale vækstfora ansvaret for at

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Holdningspapir Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 2014-2020 Kommissionens forslag til EU s landdistriktspolitik 2014-2020 Europa-Kommissionen har fremlagt sit forslag til en

Læs mere

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager hele

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark Udkast juni 00 FORSLAG TIL STRATEGI DET JYSK-FYNSKE ERHVERVSSAMARBEJDE 00-00 FORORD Vestdanmark er et dynamisk område, hvor der skabes vækst. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

Kontrakt om udførelse af erhvervsservice og erhvervsudviklingsaktiviteter i henhold til Lov om erhvervsfremme 12 og 13

Kontrakt om udførelse af erhvervsservice og erhvervsudviklingsaktiviteter i henhold til Lov om erhvervsfremme 12 og 13 Kontrakt om udførelse af erhvervsservice og erhvervsudviklingsaktiviteter i henhold til Lov om erhvervsfremme 12 og 13 Mellem Faxe Kommune Frederiksgade 9 4690 Haslev EAN-nr. Center for Udvikling: 5798007698386

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune

Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf. 9945 4545 - Fax 9945 4500 Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf. 9947 1111 - Fax 99 47

Læs mere

Erhvervs- og landdistriktsudvalget

Erhvervs- og landdistriktsudvalget 161 Erhvervs- og landdistriktsudvalget Bevillingsområde: Erhvervsservice og iværksætteri 162 163 1. Beskrivelse af området Nedenstående tabel viser hvilke områder, der er omfattet af bevillingen. Desuden

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 12. november 2015 Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 Denne regionale aftale mellem Væksthus Hovedstadsregionen og KKR Hovedstaden er enslydende med den aftale, der indgås mellem KKR Sjælland

Læs mere

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum Regionshuset Viborg Regionssekretariatet NOTAT Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske

Læs mere

Kommunernes lokale erhvervsfremme, erhvervsservice samt styring heraf. V/ Susanne Nørlund Munk, KL Herning d. 31. marts 2009

Kommunernes lokale erhvervsfremme, erhvervsservice samt styring heraf. V/ Susanne Nørlund Munk, KL Herning d. 31. marts 2009 Kommunernes lokale erhvervsfremme, erhvervsservice samt styring heraf V/ Susanne Nørlund Munk, KL Herning d. 31. marts 2009 Agenda Del I: Kommunerne og erhvervspolitikken Del II: Styring af den lokale

Læs mere

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 PROGRAM 1. Indsatser i erhvervs- og vækstpolitikken 2. Erhvervshusets organisering og opgaver 3. Drøftelse af forslag til indsatser

Læs mere

KKR. En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen

KKR. En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen KKR HOVEDSTADEN En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen Hovedstadsregionen er Danmarks internationale metropol. Regionen tiltrækker hovedparten af de internationale investeringer i Danmark,

Læs mere

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Vedtaget den 30. november 2007 1 Grundlag for det fælles EU-kontors virke...3 Beskrivelse...3

Læs mere

Erhvervspolitik 2015-2019

Erhvervspolitik 2015-2019 Erhvervspolitik 2015-2019 Forord Allerød Kommunes erhvervspolitik skal sikre overensstemmelse med Allerød Byråds overordnede mål i kommuneplanen om afbalanceret udvikling. Det betyder, at der skal være

Læs mere

1 www.regionmidtjylland.dk

1 www.regionmidtjylland.dk 1 www.regionmidtjylland.dk Det regionale planlægningssystem i Danmark Vicedirektør Lars Vildbrad www.regionmidtjylland.dk Disposition Strukturreformen, den utænkelige reform Den nye administrative struktur

Læs mere

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder!

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Disposition 1. Hvorfor sætte kvalitetsstandarder? Udviklingstendenser og udfordringer i den midtjyske. 2. Fælles målsætninger for

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM VORDINGBORG KOMMUNE OG VORDINGBORG ERHVERV A/S 2016-2018

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM VORDINGBORG KOMMUNE OG VORDINGBORG ERHVERV A/S 2016-2018 SAMARBEJDSAFTALE MELLEM VORDINGBORG KOMMUNE OG VORDINGBORG ERHVERV A/S 2016-2018 Aftalens parter Vordingborg Kommune Vordingborg Erhverv A/S Valdemarsgade 43 Marienbergvej 132, st. 4760 Vordingborg 4760

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Præsentation Thy Erhvervsforum Marts 2015 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt strategisk partnerskab i Nordjylland om vækst og udvikling:

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

Konkurrencestyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V. Vedr. Konkurrencestyrelsens sag 4/0120-0100-0138

Konkurrencestyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V. Vedr. Konkurrencestyrelsens sag 4/0120-0100-0138 Konkurrencestyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V 02-10- 2008 TILSYNET Vedr. Konkurrencestyrelsens sag 4/0120-0100-0138 Konkurrencestyrelsen har ved brev af 23. januar 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Turisme Business Region North Denmark

Turisme Business Region North Denmark Turisme Business Region North Denmark 2. september 2016 Baggrund for fælles indsats for turismen i Nordjylland Med vedtagelse af vækstplan for turisme i Danmark og ny national organisering af turismefremme

Læs mere

Kulturministeriet, mindre sektoranalyse

Kulturministeriet, mindre sektoranalyse STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: Kulturministeriet, mindre sektoranalyse Der er gode grunde til, at visse opgaver på Kulturministeriets område er lagt ud til amter og kommuner.

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM VORDINGBORG KOMMUNE OG VORDINGBORG ERHVERV A/S 2014-2015

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM VORDINGBORG KOMMUNE OG VORDINGBORG ERHVERV A/S 2014-2015 SAMARBEJDSAFTALE MELLEM VORDINGBORG KOMMUNE OG VORDINGBORG ERHVERV A/S 2014-2015 Aftalens parter Vordingborg Kommune Vordingborg Erhverv A/S Valdemarsgade 43 Marienbergvej 132, st. 4760 Vordingborg 4760

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015

Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015 Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015 Udarbejdet pba af Forretningsudvalgets anbefaling til Regionsrådets møde 28/4-15 En ny regional vækst- og udviklingsstrategi

Læs mere

BUSINESS REGION ESBJERG

BUSINESS REGION ESBJERG BUSINESS REGION ESBJERG v. Kommunaldirektør Mogens Pedersen SIGNAL FRA BRUXELLES-SEMINARET Borgmestrene fra Esbjerg, Fanø, Tønder, Varde og Vejen Kommune vil i fællesskab arbejde med at fremme udviklingen

Læs mere

Strategi og handlingsplan 2015-2016

Strategi og handlingsplan 2015-2016 Strategi og handlingsplan 2015-2016 Frederikshavn Kommune Grenen 2 Udarbejdet maj 2015. Business Region North Denmark Introduktion...4 Erhvervsudvikling og jobskabelse.6 Turisme 8 Kvalificeret arbejdskraft

Læs mere

Erhvervsudvalget. Erhvervsservice og iværksætteri. Bevillingsområde. Beskrivelse af området Indsatsområder Hovedtal

Erhvervsudvalget. Erhvervsservice og iværksætteri. Bevillingsområde. Beskrivelse af området Indsatsområder Hovedtal 161 Erhvervsudvalget Bevillingsområde Erhvervsservice og iværksætteri Beskrivelse af området Indsatsområder Hovedtal 162 163 1. Beskrivelse af området Nedenstående tabel viser hvilke områder, der er omfattet

Læs mere

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Steffen Jensen E-post: Stjen1@uvm.dk Tlf. 3392 5135 Nationale mål I Vejledningen skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Region Hovedstaden. Kontraktbilag 1. Kravspecifikation for evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity.

Region Hovedstaden. Kontraktbilag 1. Kravspecifikation for evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity. Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation for evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity. 1 1. Indledning Dette dokument indeholder kravspecifikation for indholdet i evalueringen

Læs mere

Væksthus Nordjylland, økonomi og strategi for rolle og opgaver SAG NR.: 000182018 mie

Væksthus Nordjylland, økonomi og strategi for rolle og opgaver SAG NR.: 000182018 mie Væksthus Nordjylland, økonomi og strategi for rolle og opgaver SAG NR.: 000182018 mie Resume Ved årsskiftet 2007/08 godkendte de nordjyske kommuner en række økonomiske garantier for Væksthus Nordjyllands

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Resume af høringssvar i forbindelse med det danske regionalfondsprogram for perioden og den strategiske miljøkonsekvensvurdering.

Resume af høringssvar i forbindelse med det danske regionalfondsprogram for perioden og den strategiske miljøkonsekvensvurdering. 2. april 2014 J.nr. 13/03858 /erst Resume af høringssvar i forbindelse med det danske regionalfondsprogram for perioden 2014-2020 og den strategiske miljøkonsekvensvurdering. Udkast til nationalt program

Læs mere

Partnerskabsaftale / resultatkontrakt mellem FETC og Frederikssund kommune for 2009.

Partnerskabsaftale / resultatkontrakt mellem FETC og Frederikssund kommune for 2009. Frederikssund den??. februar 2009 Partnerskabsaftale / resultatkontrakt mellem FETC og Frederikssund kommune for 2009. 1 Baggrund og målsætning Denne aftale udgør grundlaget for samarbejdet mellem FETC

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo DE EUROPÆISKE STRUKTUR- OG INVESTERINGSFONDE (ESI) OG DEN EUROPÆISKE FOND FOR STRATEGISKE INVESTERINGER (EFSI) SIKRING AF KOORDINATION, SYNERGIER OG KOMPLEMENTARITET

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

INSTITUT FOR FORSKNING OG UDVIKLING I LANDDISTRIKTER

INSTITUT FOR FORSKNING OG UDVIKLING I LANDDISTRIKTER Den offentlige sektor, lokalisering af statslige arbejdspladser og landdistriktsudvikling Dansk regionalforsker seminar (NS-RSA), Alsion, Sønderborg, 24.-25. april 2008. Abstract: Den offentlige sektor

Læs mere

Velkommen til: Et arbejdsmarked for alle med EU s Socialfond

Velkommen til: Et arbejdsmarked for alle med EU s Socialfond Velkommen til: Et arbejdsmarked for alle med EU s Socialfond Vingsted, 27. maj 2015 Det kan vi med Socialfonden Anders Hoffmann, Vejle, 27. maj 2015 Hvorfor investerer EU i social inklusion? Finans- og

Læs mere

LOKALE SAMARBEJDSAFTALER OM ERHVERVSSERVICE MELLEM. erhvervsilkeborg, Silkeborg Kommune OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND

LOKALE SAMARBEJDSAFTALER OM ERHVERVSSERVICE MELLEM. erhvervsilkeborg, Silkeborg Kommune OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND LOKALE SAMARBEJDSAFTALER OM ERHVERVSSERVICE MELLEM erhvervsilkeborg, Silkeborg Kommune OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND Indholdsfortegnelse: a) Generel del: 1. Indledning 2. Samarbejdsaftalens parter 3. Aftaleperiode

Læs mere

Strukturreform, spørgsmål vedr. erhvervsområdet

Strukturreform, spørgsmål vedr. erhvervsområdet Økonomi- og Erhvervsministeriet Dato: 2. maj 2004 Strukturreform, spørgsmål vedr. erhvervsområdet Spr 1_ØEM_S Hvordan sikres den tilstrækkelige faglighed i hver enkelt kommune til at yde en kompetent og

Læs mere

5 spørgsmål/svar vedrørende ny struktur på vejområdet

5 spørgsmål/svar vedrørende ny struktur på vejområdet 5 spørgsmål/svar vedrørende ny struktur på vejområdet Spørgsmål: 1) Hvorfor vil modellen ikke betyde øget centralisering og mere bureaukrati? 2) Hvorfor har regeringen valgt ikke at overføre veje til de

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Udkast til: Miniudbud - analyse af det erhvervsmæssige vækstpotentiale i yderkommunerne i Region Midtjylland. 1. Baggrund

Udkast til: Miniudbud - analyse af det erhvervsmæssige vækstpotentiale i yderkommunerne i Region Midtjylland. 1. Baggrund Regionshuset Viborg Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Udkast til: Miniudbud - analyse af det erhvervsmæssige vækstpotentiale

Læs mere

I aftalerne har regeringen og de regionale vækstfora sat en række fælles mål og oplistet områder, som parterne er enige om at gøre en særlig indsats

I aftalerne har regeringen og de regionale vækstfora sat en række fælles mål og oplistet områder, som parterne er enige om at gøre en særlig indsats 20. april 2010 Bilag 9c Status på arbejdet med regionale partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling 2007-09. 1. Baggrund Regeringen og de regionale vækstfora indgik i juni 2007 regionale partnerskabsaftaler

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

NOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008

NOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008 NOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008 Baggrund I projektbeskrivelserne bag Kompetenceplatform Midtjylland, KOMPETENCEmidt

Læs mere

Rammer for handlingsplanen

Rammer for handlingsplanen Strategisk fokus for samarbejder Rammer for handlingsplanen Der er fire filtre, som alle skal være opfyldt for at et samarbejde kan udvikles. Hvis dette er opfyldt, kan et samarbejde påbegyndes, og her

Læs mere

UDKAST. Resultatkontrakt. mellem. Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd

UDKAST. Resultatkontrakt. mellem. Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd UDKAST Resultatkontrakt mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Parterne 3 3 Vilkår 4 4 Indsatsområder 4 5 Mål 5 6 Økonomi 8 7 Kontrakt 8 7.1 Ny kontrakt

Læs mere

11. Team Vækst Danmark

11. Team Vækst Danmark Brevid 2883336 11. Team Vækst Danmark Åbent Vækstforum Sjælland 2772740 Brevid: Resume Annoncering vedr. Team Vækst Danmark blev igangsat 1. juli 2015. Der foreligger nu en ansøgning fra Region Midtjylland

Læs mere

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud

Læs mere

Regional Udvikling. Direktør Lars Hansson. Havnekonference den 9. september 2009 i Grenaa. www.regionmidtjylland.dk

Regional Udvikling. Direktør Lars Hansson. Havnekonference den 9. september 2009 i Grenaa. www.regionmidtjylland.dk Regional Udvikling Direktør Lars Hansson Havnekonference den 9. september 2009 i Grenaa www.regionmidtjylland.dk Regional Udviklings opgaver Lovgivningsbestemt Regionsrådet: Regional udviklingsplan Uddannelse

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan 2015-2016 Frederikshavn Kommune Grenen 2 Udarbejdet maj 2015. Business Region North Denmark Introduktion...4 Erhvervsudvikling og jobskabelse.6 Turisme 8 Kvalificeret arbejdskraft

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2014. 7. Udvalget for Turisme, Erhverv, Klima og Energi.

SKIVEKOMMUNE Budget 2014. 7. Udvalget for Turisme, Erhverv, Klima og Energi. 7. Udvalget for Turisme, Erhverv, Klima og Energi. 71 72 7. Udvalget for Turisme, Erhverv, Klima og Energi Budget 2014 på politikområder, Drift: Politikområder U/ Budget 2014 Erhverv og Turisme U 6.642.300

Læs mere

17. september 2001. Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 7717

17. september 2001. Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 7717 17. september 2001 Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 7717 Resumé: FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET I modsætning til tidligere år, hvor erhvervsorganisationernes beklagelser over finanslovens belastninger

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum

Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum - en del af den Regionale Udviklingsaftale 2016-19 mellem Region Syddanmark, Trekantområdet Danmark og kommunerne Billund, Fredericia,

Læs mere

NOTAT lokal erhvervsservice

NOTAT lokal erhvervsservice NOTAT lokal erhvervsservice Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Lokal erhvervsservice Erhvervsfremmeloven

Læs mere

Tidsplan 2007-2009 for Ballerup Kommunes erhvervspolitik

Tidsplan 2007-2009 for Ballerup Kommunes erhvervspolitik Tidsplan 2007-2009 for Ballerup Kommunes erhvervspolitik Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets medlemmer: (A) Henrik Bolberg Formand (A) Ley Plum Næstformand (A) Dorris

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE

SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE Januar 2015 1. Aftalens parter Aftalens parter er Fredericia Kommune og Business Fredericia. 2. Formål Formålet med samarbejdsaftalen

Læs mere

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7 Region Midtjylland Skitse til Den regionale Udviklingsplan Bilag til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007 Punkt nr. 7 FORELØBIG SKITSE TIL DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN FOR REGION MIDTJYLLAND 1 FORELØBIG

Læs mere

Turismepolitik 2009-2013 for Lemvig Kommune

Turismepolitik 2009-2013 for Lemvig Kommune Turismepolitik 2009-2013 for Lemvig Kommune "Turismen i Lemvig kommune er et vigtigt indsatsområde for kommunen og dens udvikling indenfor erhvervsudvikling, bosætning, kultur og uddannelse" Lemvig Kommune

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB

KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB KKR Nordjylland 11 kommuner De 5 KKR er KKR Midtjylland 19 kommuner KKR Hovedstaden 29 kommuner

Læs mere

ET EFFEKTIVT ERHVERVS- FREMME- SYSTEM

ET EFFEKTIVT ERHVERVS- FREMME- SYSTEM ET EFFEKTIVT ERHVERVS- FREMME- SYSTEM SEKS PRINCIPPER TIL FORENKLING OG VIRKSOMHEDSFOKUS SÅDAN LØFTER VI ERHVERVS- FREMME- INDSATSEN En af nøglerne til fremtidens vækst, velfærd og konkurrencekraft er

Læs mere

Programskitse Syddansk Grøn Vækst program. Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum

Programskitse Syddansk Grøn Vækst program. Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum Programskitse Syddansk Grøn Vækst program Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum Særlig pulje til kommuner og regioner Fødevareministeriet har afsat en særlig

Læs mere

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.

Læs mere

Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015

Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015 Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015 Med Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2015-2020 Vilje til vækst er erhvervslivet sat i centrum for indsatsen. For at tydeliggøre, at det ikke blot

Læs mere

Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale

Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale 1 Skitse til samarbejdsaftale mellem: Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Østjylland og Centerrådet for VEU center MidtØst Centerrådet for VEU center Østjylland

Læs mere

Erhvervsstyrelsen og ny politik.. v. Anders Hoffmann Vicedirektør, Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen og ny politik.. v. Anders Hoffmann Vicedirektør, Erhvervsstyrelsen Erhvervsstyrelsen og ny politik.. v. Anders Hoffmann Vicedirektør, Erhvervsstyrelsen Den nye styrelse: Mission og vision Mission I partnerskab med andre gør vi det enkelt og attraktivt at drive virksomhed

Læs mere

UDKAST. Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017)

UDKAST. Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017) UDKAST Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017) 1 Mellem Tønder Kommune Kongevej 57 6270 Tønder og Tønder Erhvervsråd Vestergade 9 6270 Tønder indgås nærværende

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Hovedstaden Region Hovedstaden har godt 1,7 mio. indbyggere, og indbyggertallet har været stigende de senere år. Beskæftigelsen

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S Danske Andelskassers Bank A/S Investorpræsentation - Opdateret november 2012 Indhold Danske Andelskassers Bank Organisation Historie Fokus på det lokale En betydende spiller Værdiskabelse for aktionærer

Læs mere

Strategi og handlingsplan 2015-2016

Strategi og handlingsplan 2015-2016 Strategi og handlingsplan 2015-2016 Frederikshavn Kommune Grenen 2 Udarbejdet maj 2015. Business Region North Denmark Introduktion...4 Erhvervsudvikling og jobskabelse.6 Turisme 8 Kvalificeret arbejdskraft

Læs mere

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven UDKAST 15. oktober 2013 Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven 1. Indledning Denne vejledning til erhvervsfremmeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010,

Læs mere

Udpegning af medlemmer og observatører til Vækstforum Hovedstaden 2014-2017

Udpegning af medlemmer og observatører til Vækstforum Hovedstaden 2014-2017 Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 38 66 50 00 Web www.regionh.dk Dato: 11. januar 2014 Udpegning af medlemmer og observatører til Vækstforum Hovedstaden 2014-2017

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere