Sektoranalyse af erhvervsfremme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sektoranalyse af erhvervsfremme"

Transkript

1 STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: 1. april 2003 J. nr.: Fil-navn: Sektoranalyse af erhvervsfremme 0. Indledning Som led i strukturkommissionens arbejde er det blevet besluttet at gennemføre en række sektoranalyser, herunder en sektoranalyse af erhvervsfremme. 0.1 Afgrænsning af erhvervsfremme Erhvervsfremmeområdet er vanskeligt at afgrænse. Mange aktører er involveret i erhvervsfremmeindsatsen, og mange typer af ydelser udbydes. I sektoranalysen af erhvervsfremme skal der imidlertid særligt fokuseres på tre opgaver inden for erhvervsfremme: Administrationen af Den Europæiske Regionalfond. Erhvervsservice, herunder særligt TIC-systemet og de lokale kontaktpunkter for iværksættere, og Øvrige erhvervsfremmeaktiviteter, der involverer staten, amter og/eller kommuner, herunder særligt staten, amter og kommuners strategiske indsats for at forbedre de regionale vækstvilkår, kommuner og amters indsats inden for erhvervsservice samt bl.a turismefremme og investeringsfremme. Disse tre opgaver er en del af den regionale erhvervspolitiske indsats. Regional erhvervspolitik er et område, som både staten, amter og kommuner samt Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) og Regionsrådet på Bornholm - beskæftiger sig med 1. Hensigten med den regionale erhvervspolitiske indsats er at fremme erhvervsudviklingen og bidrage til den regionale udvikling i alle dele af landet. Både den strategiske indsats og udmøntningen heraf forstås således som erhvervsfremme. Den regionale erhvervspolitiske indsats handler i dag i høj grad om at skabe gode vækstvilkår for virksomhederne og gode rammer for arbejdskraften med udgangspunkt i en bred strategisk indsats, der indbefatter flere politikområder. Gode vækstvilkår skabes ideelt set i et samspil mellem de forskellige politikområder på hvert myndighedsniveau og i et samspil på tværs af 1 Når der i denne sektoranalyse refereres til amter og kommuner, vil betragtningerne typisk også gælde for både HUR og Regionsrådet på Bornholm, selvom disse to særlige forvaltningsenheder ikke nævnes eksplicit.

2 - 2 - myndighedsniveauerne. I det fælles forsøg på at skabe gode vækstvilkår for virksomhederne og gode rammer for arbejdskraften varetager staten, amterne og kommunerne forskellige roller. Kommunerne medvirker til at skabe gode vækstvilkår for virksomhederne ved løsningen af en række erhvervsrettede service- og myndighedsopgaver så som tilvejebringelse af byggegrunde og infrastruktur samt en hurtig og smidig sagsbehandling, for eksempel i forbindelse med byggesager. I forhold til at fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft varetager kommunerne en række borgerrettede serviceog myndighedsopgaver, herunder kan kommunerne sikre et varieret udbud af boliger, kultur- og fritidsaktiviteter, børnepasningsmuligheder mv. Kommuneplanlægningen vil ofte også understøtte den brede erhvervsudvikling. Foruden disse opgaver, hvoraf en del er lovbundne, er der den kommunale erhvervsservice, der bygger på et frivillighedsprincip. Den kommunale erhvervsservice vil typisk have karakter af information og rådgivning, netværksdannelse, erhvervsfremmende projekter og markedsføring. Hertil kommer kommunernes mere strategiske indsats, der i mange tilfælde sker i et samarbejde med andre kommuner samt eventuelt amter og staten. Amterne medvirker til at sikre sammenhæng i en helhedsorienteret erhvervsfremmepolitik med udgangspunkt i de regionale behov og de regionale styrkepositioner. Amterne har en række myndighedsopgaver som regionplanlægning og miljøtilsyn. Målet med amternes erhvervsfremmeindsats er at skabe kompetenceudvikling af både virksomhederne og arbejdskraften. Endvidere har amterne en lang række opgaver, der har betydning for udviklingen og bosætningsmønstret i regionen, herunder infrastruktur, kollektiv trafik, sundhed og gymnasierne. Amterne yder i et vist omfang også virksomhedsrådgivning, ligesom amterne også indgår i en række strategiske samarbejder, herunder også med kommuner og staten. Staten medvirker til at skabe gode vækstvilkår for virksomhederne og skabe gode rammer for arbejdskraften ved blandt andet at omsætte den nationale erhvervspolitik i regionalt og lokalt øjemed, ved at medfinansiere en række lokale og regionale tiltag samt ved at udstikke en række overordnede politiske målsætninger inden for for eksempel bosætning, byudvikling, fysisk planlægning, uddannelses- og arbejdsmarkeds- og kulturpolitik. Staten deltager i den landsdækkende erhvervsservice og i en række strategiske samarbejder, der typisk også involverer amter og kommuner. Herudover gøres der en stor indsats fra både staten, amter og kommuners side med henblik på at tiltrække udenlandske investeringer og virksomheder til Danmark (investeringsfremme) samt at trække udenlandske turister til og fastholde danske turister i Danmark. Den regionale erhvervspolitiske indsats kan således ses som en helhedsorienteret indsats, der går på tværs af politikområder og myndig-

3 - 3 - hedsniveauer, og hvor både staten, amter og kommuner hver især spiller en rolle. Strukturkommissionen har primært til opgave: at vurdere de fremtidige kommune- og amtsstørrelser med udgangspunkt i den eksisterende opgavefordeling mellem stat, amter og kommuner at vurdere fordele og ulemper ved en eventuel ændret opgavefordeling mellem stat, amter og kommuner set i lyset af ændrede kommune- og amtsstørrelser, samt at vurdere fordele og ulemper ved af en reduktion i antallet af forvaltningsled fra tre til to 2. Den ovennævnte afgrænsning af sektoranalysen til at omfatte 1) administrationen af Den Europæiske Regionalfond, 2) erhvervsservice, herunder særligt TIC-systemet og de lokale kontaktpunkter for iværksættere, og 3) øvrige erhvervsfremmeaktiviteter, der involverer staten, amter og/eller kommuner, skal ses i lyset af erhvervsfremmeområdets kompleksitet og strukturkommissionens primære opgave. Set i lyset af, at der foretages sektoranalyser inden for andre ressortområder, som for eksempel miljø, skat og boligområdet, vil fokus i denne sektoranalyse udelukkende rettes mod erhvervsfremmetiltag, der har som det væsentligste formål at forbedre virksomhedernes erhvervspolitiske vækstvilkår, og hvor staten, amter eller kommuner enten alene eller i samspil i dag har ansvaret for opgavevaretagelsen, eller på opgaver, som eventuelt vil kunne flyttes mellem forvaltningsleddene Det betyder ikke, at de øvrige opgaver, som staten, amter og kommuner i øvrigt varetager med relevans for erhvervsudviklingen, ikke betragtes som betydningsfulde. Vurderingen i forbindelse med denne sektoranalyse er imidlertid, at for eksempel fysisk planlægning eller udbuddet af uddannelser ikke har erhvervsudvikling som det væsentligste formål, men givetvis har en understøttende funktion. For de tre nævnte initiativer er der en vis ensartethed i organiseringen af løsningen af opgaverne i hele landet. For så vidt angår såvel den landsdækkende erhvervsservice som administrationen af Den Europæiske Regionalfond gælder, at amter og kommuners rolle i forbindelse med administrationen heraf er fastlagt i aftaler med staten mv. Administrationen af mål 2 er organiseret efter samme skabelon i Nordjylland som på Fyn. Der er TIC-centre i alle amter, og der er indgået resultatkontrakter mellem TIC, amterne og staten for alle centre. 2 Strukturkommissionens kommissorium af 1. oktober 2002.

4 - 4 - En række ordninger, hvor staten og eventuelt amter og kommuner har bidraget til finansieringen, og som også umiddelbart kan betragtes som en del af erhvervsfremmeområdet, indgår ikke i analysen, herunder for eksempel: Regionale vækstmiljøer Det Digitale Nordjylland Det Digitale Bornholm Særbevilling til Bornholm til projekter på det tidligere Center for Regional- og Turismeforskning Jysk-fynsk IT-satsning. Innovationsmiljøer Det er kendetegnende for disse ordninger, at det administrative set-up i forbindelse hermed ikke er ensartet. Det ene regionale vækstmiljø er for eksempel ikke nødvendigvis organiseret på samme måde som det andet vækstmiljø. De pågældende ordninger indgår i stedet typisk som elementer i en samlet strategi for udviklingen i den enkelte region, som ofte involverer både amter og kommuner. Ordningernes eksistens kan desuden ikke henføres til et bestemt forvaltningsniveau og er heller ikke afhængige af forvaltningsenheders størrelse, antal og opgavevaretagelse, om end det er væsentligt, at såvel stat som amter og kommuner har bakket op om initiativerne bl.a. finansielt. For nogle af initiativerne gælder endvidere, at hverken staten, amter eller kommuner er ansvarlige for initiativernes gennemførelse, der typisk varetages af selvejende institutioner eller erhvervsdrivende fonde med opbakning fra det private erhvervsliv. Generelt gælder desuden, at der typisk er tale om tidsbegrænsede initiativer, som enten ophører eller opnår finansiering fra andre kilder, når de offentlige tilskud ophører. Erhvervsservice forstås i analysen i al væsentlighed i snæver forstand som det landsdækkende tilbud til små og mellemstore virksomheder, som i dag er regionaliseret, og som rent forvaltningsmæssigt kan blive påvirket af strukturkommissionens konklusioner. Begrebet kan også forstås bredere og indbefatte alle offentlige aktører, der på forskellig måde yder service over for private virksomheder, enten gratis eller

5 - 5 - mod betaling, herunder for eksempel Danmarks Eksportråd, EuroCenter, Arbejdsformidlingen samt Bedriftssundhedstjenesten. 3 Regionalfondsindsatsen er en del af EU's strukturfondsindsats, som også omfatter Socialfonden og Landbrugsfonden. Socialfonden har primært et beskæftigelsesfremmende sigte og behandles ikke særskilt i denne analyse af erhvervsfremme. Tilsvarende gælder for Landbrugsfonden og andre programmer og initiativer rettet mod landdistrikterne. Disse initiativer har naturligvis, ligesom uddannelsesinitiativer m.v. betydning for et områdes erhvervsudvikling, men vil alene blive omtalt ud fra denne helhedsbetragtning i forbindelse med omtalen af amters- og kommuners koordinerende rolle i forhold til den samlede udviklingspolitiske indsats. Kendetegnende for Den Europæiske Regionalfond og den landsdækkende erhvervsservice er, at initiativerne involverer alle tre forvaltningsniveauer. Den kommunale og amtskommunale erhvervsfremmeindsats involverer i sagens natur hovedsageligt det amtskommunale og det primærkommunale niveau. I det følgende introduceres de tre områder kort. 0.2 Den Europæiske Regionalfond Regionalfonden støtter i Danmark omstilling i områder med strukturproblemer, de såkaldte mål 2-områder: Bornholm, Lolland-Falster- Møn, det sydfynske område og visse dele af Nord- og Nordvestjylland samt de 27 småøer. Desuden støttes i mindre omfang overgangsområder (tidligere mål 2 og 5b-områder). Midler fra regionalfonden til danske mål 2-områder for perioden udgør fra EU ca. 134 mio. euro. Den danske stat afsætter årligt godt 5 mio. euro til medfinansiering af virksomhedstilskud. Den øvrige medfinansiering kommer hovedsageligt fra amterne samt fra kommuner og private. Regionalfondsmidler finansierer i Danmark ligeledes fællesskabsinitiativerne URBAN, som skal skabe økonomisk og social revitalisering af kriseramte byer og forstæder, og INTERREG, som skal forbedre udvikling og integration i grænseområder (INTERREG A) og fremme transnationalt/transregionalt samarbejde mellem større grupperinger af EU-regioner (INTERREG B og C). URBAN udmøntes i Danmark i Århus-forstaden Gellerup-Hasle- Herredsvang, og der er afsat i alt 5,3 mio. euro fra regionalfonden for perioden Til INTERREG A-programmer Danmark- 3 Kortlægning af den statslige erhvervsservice, Erhvervs- og Boligstyrelsen, januar 2003.

6 - 6 - Tyskland og Danmark-Sverige er der afsat 64 mio. euro fra regionalfonden. Til INTEREG B og C programmer er der afsat 274 mio. euro for perioden Særligt for de sidstnævnte midler gælder, at størstedelen af midlerne sandsynligvis vil blive anvendt i andre deltagerlande. Midlerne til IN- TERREG- programmerne er samlet i centrale puljer, og det er således ikke fastlagt, hvor mange penge Danmark vil modtage det vil afhænge af de konkrete projekter. Størrelsesordenen kan illustreres af, at Danmark fik udmeldt en pulje på 34 mio. euro, som er lagt ind i puljerne med 24 mio. til A-programmer, 8 mio. euro til B programmer og 2 mio. euro til C-programmer. Den danske stat har afsat et mindre beløb til medfinansiering af administration af URBAN- og INTERREG-programmerne. Resten af administrationsomkostningerne samt den øvrige medfinansiering tilvejebringes fra amter, kommuner, fonde og andre statslige ordninger. 0.3 Erhvervsservice 4 Der er i dag primært to vigtige aktører inden for landsdækkende erhvervsservice. For det første er der 16 TIC-centre 5 - som udgangspunkt et i hvert amt. For det andet er der 15 lokale kontaktpunkter for iværksættere. TIC (tidligere Teknologiske Informationscentre) yder gratis uvildig rådgivning til små og mellemstore virksomheder. Der er tale om indledende og problemafklarende rådgivning af begrænset varighed typisk 4 timer pr. ydelse 6. Rådgivningsydelserne varierer fra amt til amt, men er koncentreret om byerhvervene. Emnerne for rådgivningsindsatsen (typer af TIC-ydelser) (2002) fremgår af nedenstående tabel 7 : 4 Det skal bemærkes, at erhvervsservice her kun refererer til den landsdækkende erhvervsservice forstået som TIC-systemet og de lokale kontaktpunkter for iværksættere. Den kommunale erhvervsservice behandles under øvrige erhvervsfremmetiltag. 5 Det ene er beliggende på Færøerne. Desuden er et beliggende på Bornholm og et andet beliggende i København-Frederiksberg. Der er to centre i Nordjyllands Amt og i Viborg Amt. 6 Begrænsningen på 4 timer pr. ydelse betyder, at en virksomhed både kan modtage rådgivning om f.eks. professionel bestyrelse og generationsskifte af hver 4 timers varighed. Ydelserne ydes under EU's de minimis-regler. 7 Foreløbige tal. Det anslås, at det samlede antal TIC-kontakter i 2002 bliver ca Forskellen mellem antal kontakter (17200) og antal opgaver (18325) skyldes, at der nogle gange registreres flere opgaver pr. kontakt.

7 - 7 - Tabel 0.1: Antallet af TIC-ydelser fordelt på typer, 2002 Opgaver 1 Afsætning 3066 Iværksættere 3372 Ledelse 6391 Opfølgning 1564 Økonomi 1481 Produktion 1661 Øvrigt fagligt indhold 790 I alt Kilde: TIC-Danmark 1 Opgaverne indbefatter EU-opgaver. Som nævnt er der 16 TIC-centre. De 11 centre er selvstændige juridiske enheder med kontrakt med amtet såvel som med staten. I forbindelse med afviklingen af den hidtidige paraplyorganisation for alle centrene, TIC-Danmark, pr. 31. december 2003, skal de resterende 5 centre overføres til samme konstruktion. TIC finansieres af amterne og staten i fællesskab. Parterne betaler hver sin halvdel. Tabel 0.2: Finansiering af TIC Statslig medfinansiering 47,7 1 44,2 2 Regional medfinansiering 38,6 38,6 I alt 86,3 82,8 Kilde: Erhvervs- og Boligstyrelsen 1 Beløbet fordeler sig med 38,6 mio. kr. til TIC-centrene, 8,1 mio. kr. til TIC Danmark samt 1 mio. kr. til en evaluering af TIC-systemet. 2 Beløbet fordeler sig med 38,6 mio. kr. til TIC-centrene og 5,1 mio. kr. til TIC Danmark samt 0,5 mio. kr til Erhvervs- og Boligstyrelsen. De lokale kontaktpunkter for iværksættere giver hjælp og vejledning til iværksættere, der ønsker at starte eller har startet egen virksomhed inden for de sidste tre år. De 15 lokale kontaktpunkter for iværksættere er organiseret på forskellig måde, jf. bilag 1. Der er stillet krav om, at alle væsentlige iværksætteraktører indgår som parter i de lokale kontaktpunkter for iværksættere. TIC, og dermed amterne gennem deres andel i TIC, deltager i alle kontaktpunkterne. Med én undtagelse er kommunerne aktivt deltagende og medfinansierende parter i samtlige kontaktpunkter. Desuden deltager nogle få private aktører, herunder primært advokater og revisorer. De lokale kontaktpunkter finansieres af de deltagende parter:

8 - 8 - Tabel 0.3: Finansiering af de lokale kontaktpunkter for iværksættere Statslig medfinansiering 34,4 1 20,0 Regional medfinansiering 34,0 20,0 2 I alt 68,4 40,0 Kilde: Erhvervs- og Boligstyrelsen 1 Herudover er der overført 8 mio. kr. uforbrugte midler fra Forventet beløb I forbindelse med offentliggørelsen af regeringens handlingsplan for iværksættere i januar , har staten lagt op til dannelsen af en enstrenget erhvervsservice, der i første omgang betyder, at TIC og de lokale kontaktpunkter for iværksættere lægges sammen. Der lægges i den forbindelse op til, at der etableres 5-10 regionale erhvervsserviceenheder. Erhvervsservicereformen ventes at træde i kraft pr. 1. januar Amtsrådsforeningen har besluttet, at amterne vil påtage sig forpligtelsen for organiseringen af den fremtidige regionale erhvervsfremme, herunder erhvervsservice efter Staten kan tilbydes at købe nærmere definerede erhvervsserviceydelser fra amterne, eksempelvis sådanne, som de nuværende systemer leverer. For at sikre en langtidsholdbar organisering af den landsdækkende erhvervsservice, er det fra regeringens side blevet understreget, at den model for sammenlægningen, der i sidste ende vælges, skal være fleksibel i forhold til konklusionerne fra strukturkommissionens arbejde. 0.4 Øvrige erhvervsfremmeaktiviteter, der involverer stat, amter og/eller kommuner Strategisk erhvervsudvikling og lokal og regional erhvervsservice. Amterne og kommunerne arbejder blandt andet med lokal og regional erhvervsservice og lokale og regionale erhvervsudviklingsstrategier og tilhørende handlingsplaner. Amter og kommuners deltagelse er baseret på et frivillighedsprincip. Der er således ikke tale om opgaver, som amter og kommuner er forpligtet til at løse i henhold til et regelsæt, men derimod opgaver, som de løbende har påtaget sig at løse blandt andet ud fra en vurdering af, at påvirkning af den regionale udvikling via erhvervsfremmeaktiviteter er en nødvendig aktivitet. 8 Handlingsplan for iværksættere, Regeringen, januar 2003.

9 - 9 - Der er ca. 150 kommunale erhvervsfremmeaktører i form af erhvervskontorer og erhvervsråd, og der er mange steder medarbejdere i kommunerne beskæftiget med erhvervsfremme. Alle amter har en afdeling, der arbejder med erhvervsfremme. Langt de fleste kommuner og amter tilbyder erhvervsservice i form af information og rådgivning til virksomheder og iværksættere, og i den forbindelse spiller de lokale og regionale erhvervskontorer og erhvervsråd en vigtig rolle. Lokal og regional erhvervsservice er en typisk driftsopgave. Det strategiske arbejde i både amter og kommuner spiller imidlertid en stadig større rolle og er i de senere år blevet opprioriteret. I takt med den øgede internationalisering, der har skærpet den regionale konkurrence om blandt andet arbejdskraften, bliver det stadig vigtigere for byer og regioner at skabe gode rammer for folks liv og arbejde, og det bliver vigtigt at kunne tiltrække udenlandske investeringer. Turisme er også et vigtigt element i den strategiske indsats. Både lokalt og regionalt er man opmærksomme på, at erhvervsudviklingen nødvendigvis må ses i sammenhæng med den strategiske indsats på andre politikområder. Et varieret udbud af boliger, kultur, uddannelsestilbud eller hurtig byggesagsbehandling kan have en vigtig understøttende effekt for erhvervsudviklingen. Virksomhederne lokaliserer sig der, hvor der er adgang til kvalificeret arbejdskraft, og arbejdskraften bosætter sig der, hvor serviceniveauet, boligudbuddet mv. matcher den enkeltes efterspørgsel. Der er stadig forskel på, hvordan den strategiske indsats gribes an i kommuner og amter, og hvordan indsatsen organiseres. Det strategiske arbejde er typisk forankret tæt på den lokale eller regionale myndighed det vil sige i kommunen eller amtet, men arbejdet foregår i en dialog med en række parter, herunder de lokale erhvervsråd og kontorer. I mange kommuner er den strategiske indsats forankret hos borgmester og kommunaldirektør samt økonomiudvalget. Koordineringen mellem de enkelte politikområder er da typisk større end i kommuner med en mere sektoropdelt tilgang, hvor erhvervsrådet for eksempel har ansvaret for den erhvervspolitiske indsats og teknisk forvaltning ansvaret for lokalplanlægningen. Staten har i de senere år også opprioriteret den strategiske indsats. Erkendelsen af at erhvervsfremmeindsatsen også afhænger af indsatsen på andre politikområder kommer for eksempel til udtryk i regeringens regionale vækststrategi, som offentliggøres i april 2003, og som vil danne rammen om statens regionale erhvervspolitiske indsats i de kommende år. Ressourcer til erhvervsfremme

10 Amter og kommuner skal ifølge kontoplanen kontere deres udgifter til erhvervsfremme og turisme på konto Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen vurderer imidlertid, at den ressourceanvendelse, der kommer til udtryk ved konto 6.62, ikke giver et fyldestgørende billede af den kommunale ressourceanvendelse på erhvervspolitik. Det skyldes blandt andet, at aktiviteter, der har erhvervspolitisk betydning, men som ikke meningsfyldt kan angives som en ren erhvervspolitisk udgift, ikke kan konteres på konto 6.62, ligesom kommunerne og amterne ikke nødvendigvis konterer ens. Amternes udgifter til erhvervsfremme på konto 6.62 udgør ca. 200 mio. kr. om året, heraf ca. 70 mio. til TIC og de lokale kontaktpunkter for iværksættere. Kommunerne konterer ca. 350 mio. kr. årligt på konto Udover disse midler må det således antages, at der kan identificeres en række andre midler, som amter og kommuner anvender til erhvervsfremmeaktiviteter i en bredere definition, fx inden for uddannelsesområdet. Der findes imidlertid ingen præcis opgørelse over disse midler, idet det kan være vanskeligt at udskille, hvad der har et erhvervsmæssigt sigte, men betydningen af denne brede indsats i form af tilbud til arbejdskraften osv. er naturligvis betydningsfuld. 0.5 Sektoranalysens struktur Sektoranalysen følger som udgangspunkt den struktur, som sekretariatet for strukturkommissionen har lagt op til: Hovedtrækkene i udviklingen i sektoren mht. hovedopgaver, organisering mv. fra 1970 og frem til i dag Udviklingstendenser og fremtiden Myndighedsopgaver versus driftsopgaver Faglig bæredygtighed Effektivitet Borgerkontakt og brugerinddragelse Frit valg Udførelsen af driftsopgaver Styringsrelationen mellem stat, amter og kommuner Konsekvenser af ændringer i kommunestørrelse og forvaltningsniveauer Internationale erfaringer

11 Disse temaer gennemgås som udgangspunkt for hvert af de tre ovennævnte områder på erhvervsfremmeområdet. Hvor det er relevant fremhæves desuden særligt turisme og investeringsfremme. I enkelte tilfælde giver det dog ikke mening at følge denne opdeling, hvilket vil fremgå af gennemgangen.

12 Hovedtrækkene i udviklingen af regional erhvervsfremme 1.1 Vurdering af opgaver, organisation og styringsmæssige relationer i 1970 Ved strukturreformen i 1970 så erhvervsfremmesystemet betydeligt anderledes ud, end det gør i dag. Startskuddet til den regionale erhvervsfremme var vedtagelsen af egnsudviklingsloven i I 1967 oprettede staten Egnsudviklingsdirektoratet i Silkeborg (nu en del af Erhvervs- og Boligstyrelsen), der skulle forvalte tilskud til den regionale udvikling. Det vigtigste virkemiddel på daværende tidspunkt var offentlig støtte til private investeringer i regioner med begrænset industrialisering. Fra 1962 blev også handels- og servicevirksomheder omfattet. Foruden disse tilskud, der var rettet mod særlige områder i Danmark, var der også en række landsdækkende tilskudsordninger rettet direkte mod virksomheder. Som følge heraf oprettede en række kommuner erhvervsråd og erhvervskontorer. Erhvervsrådene i egnsudviklingsområderne spillede bl.a. en vigtig rolle som dialogpartner for Egnsudviklingsdirektoratet om forvaltningen af egnsudviklingsstøtten. Ved kommunalreformen i 1970 var opgaverne på erhvervsfremmeområdet således i al væsentlighed begrænset til direkte økonomisk støtte til virksomhederne fra staten. Kommunerne varetog desuden tilgrænsende myndighedsopgaver i form af kommuneplanlægning, ligesom amterne varetog regionplanlægningen mv. 1.2 Kortlægning af erhvervsfremmeindsatsen siden 1970 Erhvervsfremmeområdet har udviklet sig markant siden 1970 på både statsligt, amtsligt og primærkommunalt niveau. Danmarks adgang til EU-midler har haft indflydelse på organiseringen af den regionale erhvervsfremme. Endvidere er lovgrundlaget løbende blevet ændret og har medvirket til at skabe klare rammer for erhvervsfremmeindsatsen for både stat, amter og kommuner. Tendensen er samtidig gået i retning af, at udviklingen i Danmark ikke kan ses uafhængigt af udviklingen i resten af verden, udviklingen i den enkelte region kan ikke ses uafhængigt af udviklingen i resten af Danmark, og udviklingen i den enkelte kommune kan ikke ses uafhængigt at udviklingen i resten af regionen. Denne udvikling har i høj grad påvirket den strategiske indsats, som både staten, amter og kommuner har opprioriteret i de senere år. Frivillighed og regionalisering

13 Udviklingen siden 1970 har i høj grad været præget af øget regionalisering. Erhvervsfremme er en opgave, som hverken kommuner eller amter juridisk er forpligtet til at udføre. Men både amter og kommuner har siden 1970 frivilligt løbende påtaget sig en række opgaver. Erhvervsfremme er blevet et prioriteret område i amter og kommuner. Siden kommunalreformen i 1970 er en række tilgrænsende opgaver udlagt fra staten til amterne, herunder for eksempel regionplanlægningen. Generelt er den samlede regionale erhvervspolitiske indsats derfor vokset i amterne, der løbende har stillet flere ydelser til rådighed for virksomhederne. Den statslige egnsudviklingsstøtte var også et betydeligt instrument i første halvdel af 1970 erne. Foruden denne støtte ydede staten også støtte til formidling af teknologisk service i TIC, som i løbet af 1970 erne blev organiseret således, at der var et center i hvert amt. I slutningen af 1970 erne blev der igen etableret et stort antal erhvervsråd og erhvervskontorer. I modsætning til de ældre råd og kontorer lå disse i al væsentlighed uden for egnsudviklingsområderne. Årsagen hertil var en stigende erkendelse af, at den regionale udvikling var afhængig af en løbende og målrettet erhvervspolitisk indsats. Dannelsen af Den Europæiske Regionalfond Den Europæiske Regionalfond blev dannet i 1975, men havde de første 10 år for Danmarks vedkommende primært interesse for Grønland, som efter den danske regerings beslutning fik hovedparten af de midler, der var til rådighed for Danmark som helhed. Da Grønland i 1985 meldte sig ud af EU, faldt Danmarks samlede andel af strukturfondsmidler, men den samlede støtte til det øvrige Danmark steg. Fra midten af 1980 erne var der således udviklet et landsdækkende erhvervsfremmesystem, der både involverede EU, staten, amter og kommuner. Med regionalfondsforordningen fra 1984 introduceredes programformen i Danmarks erhvervsfremmepolitik. Med strukturfondsreformen i 1989 blev princippet om partnerskab indført, hvilket betyder, at EUprogramudviklingen sker i tæt samspil mellem EU-kommissionen, nationale og regionale myndigheder. I Danmark var der dog allerede en høj grad af uddelegering af kompetence til medlemsstaterne og regioner. Derimod har partnerskabstankegangen, hvor alle relevante aktører inddrages, haft afgørende betydning for implementeringen af strukturfondsindsatsen i Danmark. Med henblik på at opnå kontinuitet og synergi mellem EU, statslige og regionale/lokale indsatser stiller amterne sekretariater til rådighed for udvælgelsen af projekter til regionalfondsstøtte, til socialfondsstøtte og til støtte fra artikel 33 (landdistriktsprogrammet). Prioriteringen af anvendelsen af midlerne sker i regionale råd bestående af arbejds-

14 markedets parter, repræsentanter for institutioner, kommuner og andre aktører. Fra direkte virksomhedsstøtte til regionale vækstvilkår Sideløbende med den EU-finansierede erhvervsfremmeindsats har den nationale erhvervsfremmeindsats udviklet sig fra primært at vedrøre direkte virksomhedsstøtte til i højere grad at fokusere på udviklingen af de regionale erhvervspolitiske vækstvilkår eller rammebetingelser. Egnsudviklingsstøtten blev afskaffet pr. 1. januar Fra midten af 1990 erne har tendensen været, at de nationale erhvervsfremmemidler udover at medfinansiere EU's indsats - blev udmøntet gennem ordninger, der skulle styrke vækstvilkårene i stedet. Programformen og partnerskabstankegangen vandt også indpas i den nationalt finansierede del af den regionale erhvervspolitiske indsats. Det har dels betydet, at samspillet med den EU-finansierede indsats er blevet bedre, dels at erhvervsfremmeindsatsen er blevet mere målrettet. Siden begyndelsen af 1990 erne har kommunerne, amterne og staten deltaget aktivt i regionale samarbejder, der skulle understøtte den regionale udvikling. For det første har man fra statens side støttet udarbejdelsen af regionale erhvervsudviklingsprogrammer, der skulle danne grundlag for øget samarbejde mellem regionale erhvervspolitiske aktører og målrette indsatsen i de enkelte regioner 9. For det andet har staten, amterne og kommunerne støttet etableringen af erhvervsknudepunkter, der skulle danne grundlag for øget koordination mellem den regionale arbejdsmarkedspolitik og erhvervspolitik. Både for erhvervsudviklingsprogrammerne og erhvervsknudepunkterne gælder, at man fra statslig side har tilskyndet til samarbejde på tværs af administrative grænser. Enhederne har i praksis været mindre end amterne, men nogle samarbejder går på tværs af amtsgrænser 10. Staten har endvidere i samspil med kommunerne og amterne gjort en særlig erhvervsfremmeindsats i områder præget af tilbagegang de såkaldte særlige indsatsområder - som eksempelvis Samsø og Frederikshavn. Staten har her bidraget til at målrette erhvervsfremmeindsatsen og har i mange tilfælde understøttet udviklingen med finansiel støtte fra den såkaldte varslingspulje Regioner skal i denne sammenhæng repræsentere en vis erhvervsmæssig tyngde samt en erhvervsgeografisk og arbejdskraftsmæssig sammenhæng. Regioner skal således ikke nødvendigvis opfattes som amter. 10 Evaluering af regionale erhvervsudviklingsprogrammer, Hovedrapport. PLS Consult for Erhvervsfremme Styrelsen, september 1997 Erhvervsministeriets forsøg med erhvervsknudepunkter. Midtvejsevaluering udarbejdet af Institut for Grænseregionsforskning for Erhvervsfremme Styrelsen, september Jf. Finansloven 2003,

15 Iværksætteri Siden 1994 har staten ydet tilskud til rådgivning af iværksættere i forbindelse med etablering af egen virksomhed, først gennem ordningen iværksætterklippekort ( ) og siden gratis rådgivning før og efter virksomhedsstart ( ). Begge ordninger blev administreret centralt med decentral levering af rådgivningsydelser gennem et landsdækkende net af udpegede etableringsvejledere (150) og med anvendelse af private specialiserede rådgivere på ad hoc basis. I 2001 startede de første lokale kontaktpunkter for iværksættere, hvorved iværksætterrådgivningen blev decentraliseret med krav om lokal medfinansering. I begyndelsen udgjorde den lokale og regionale medfinansiering 30%, men er i dag steget til 50%. Decentraliseringen har medført øget lokalt og privat engagement og en større lokal koordinering af tilbuddene til iværksættere. I forbindelse med aftalen mellem Amtsrådsforeningen og Erhvervsministeriet om fremtidens TIC i 1999 blev der åbnet op for muligheden for at fusionere de amtslige erhvervscentre og TIC-centre. Denne model blev valgt i en række amter. Samlet set er den landsdækkende erhvervsservice således blevet mere koordineret. Erhvervspolitiske samarbejder Den strategiske erhvervspolitiske indsats er en vigtig opgave for både staten, amter og kommuner. Både den landsdækkende erhvervsservice og den kommunale og regionale erhvervsservice er vigtig for virksomhederne og iværksætterne i forbindelse med løsning af konkrete problemsstilinger, men en bred politisk tilgang har i de senere år vundet indpas i både staten, amternes og kommunerne forsøg på at løse de erhvervspolitiske udfordringer. I slutningen af 1990 erne har programformen og partnerskabstankegangen dannet udgangspunkt for en erhvervspolitisk indsats på tværs af myndighedsniveauer i: Hovedstadsområdet. Erhvervsministeriet offentliggjorde i 1997 en erhvervsredegørelse for Hovedstadsområdet udarbejdet for regeringens hovedstadsudvalg, som er fulgt op af en fælles strategi. Jylland-Fyn. De jysk-fynske amter, kommuner og Erhvervsministeriet offentliggjorde i oktober 2000 en erhvervsredegørelse for Jylland-Fyn. Redegørelsen er siden fulgt op af en revideret strategi. Vestsjælland-Storstrøm. Vestsjællands og Storstrøms Amter, kommunerne i området og Erhvervsministeriet offentliggjorde i 2001 et debatoplæg for udviklingen i regionen. Debatoplægget er siden fulgt op af en strategi.

16 Bornholm. Økonomi- og Erhvervsministeriet varetager formandskab og sekretariatsfunktion i den tværministerielle arbejdsgruppe vedrørende Bornholm, der blev nedsat i I arbejdsgruppen indgår også repræsentanter fra Bornholms Regionsråd. Arbejdsgruppen offentliggør årlige statusrapporter. Det afgørende for en succesfuld erhvervsfremmeindsats er i dag: Koordination på tværs af administrative grænser den samlede erhvervsfremmeindsats skal være målrettet og fokuseret de regionale udfordringer Koordination på tværs af sektorområder den samlede erhvervsfremmeindsats vedrører typisk også områder som uddannelse, arbejdsmarked, planlægning, miljø, forskning, kultur og bosætning. Entydig ansvarsplacering under hensyntagen til partnerskabsprincippet. Viden om udfordringerne inden for både de traditionelle fremstillingserhverv og de nye serviceerhverv, herunder IT-sektoren, samt viden om for eksempel nye grupper på arbejdsmarkedet, herunder indvandrere. Investeringsfremme I takt med den stigende internationalisering er betydningen af at kunne tiltrække udenlandske investeringer blevet mere vigtig, og investeringsfremmeindsatsen er blevet opprioriteret. I Hovedstadsregionen etablerede Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns Amt, Frederiksborg Amt og Roskilde Amt allerede i 1993 Copenhagen Capacity, der siden har haft stor succes med at tiltrække udenlandske investeringer og virksomheder til regionen. I forbindelse med det jysk-fynske erhvervssamarbejde arbejdes der med en model for en samlet vestdansk investeringsfremmeorganisation, der i samarbejde med Invest in Denmark skal stå for en fælles profilering af de regionale styrkepositioner. I erhvervssamarbejdet i Vestsjælland-Storstrøm er man også opmærksom på betydningen af at styrke investeringsfremmeindsatsen. Amter og kommuner spiller i den forbindelse en meget vigtig rolle. Turismefremme Turismeerhvervet spiller også en vigtig erhvervspolitisk rolle. I den forbindelse har kommunerne en central rolle for den lokale udvikling af turismeerhvervet. Det sker gennem tilskud til turistforeninger og turistbureauer, som typisk varetager service- og informationsopgaver over for turisterne, ligesom bureauerne spiller en rolle i forhold til etablering af netværk og samarbejde lokalt. Kommunernes indsats er kendetegnet ved samarbejde på tværs af kommunegrænser og drejer

17 sig blandt andet om udvikling af destinationer, hvor særlige attraktioner og seværdigheder taler for det. På turismeområdet eksisterer der desuden i dag otte regionale turismeudviklingsselskaber, der primært varetager opgaver i relation til udviklingen af regionens turismeerhverv. Turismeudviklingsselskaberne er primært etableret udfra beskaffenheden af turismeproduktet i området og i mindre grad efter amtslige inddelinger. Selskabernes primære opgaver er markedsføring og produktudvikling. Selskaberne har samtidig ansvaret for at udvikle og fastholde samarbejdet mellem en række af private og offentlige parter inden for den geografi, som selskabet dækker. Således dækker tre turismeudviklingsselskaber ét amt, mens resten dækker flere amter. 12 Statens medfinansiering af de regionale turismeudviklingsselskaber bortfaldt pr. 1. januar Udvikling i lovgivningen Udviklingen fra direkte virksomhedsstøtte til udvikling af de regionale vækstvilkår og indførelsen af partnerskabstankegangen og programformen har også betydet en løbende udvikling i lovgivningen på erhvervsfremmeområdet. Blandt andet egnsudviklingsloven blev erstattet af lov om erhvervsfremme i Loven er løbende blevet revideret, men danner også i dag rammen om vigtige statslige erhvervsfremmeaktiviteter, herunder forvaltningen af TIC. I 1992 vedtog Folketinget de kommunale erhvervslove, lov om kommuner og amtskommuners deltagelse i erhvervsudviklingsaktiviteter (L383) og lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber mv. (L384). Lovene medvirkede til en øget præcisering af de uskrevne kommunalfuldmagtsregler om, hvilke udviklingsaktiviteter kommuner og amter kan støtte. Kommuner og amter fik hermed mulighed for mere aktivt at medvirke til at skabe vækst og beskæftigelse og til at udnytte de enkelte områders særlige udviklingsmuligheder. Resultatet har været en mere fokuseret og koordineret kommunal erhvervspolitik i form af bl.a. erhvervsudviklingsprogrammer. En anden meget vigtig lov er lov om tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og tilhørende statslig medfinansiering fra 1996 og tilhørende bekendtgørelser. Bekendtgørelsen om ansvar og kompetencefordeling beskriver partnerskabsprincippet og fastlægger den regionalisering, som skete gennem første halvdel af 90'erne som følge af am- 12 De otte turismeselskaber er: Destination Bornholm (Bornholms Amt), Fonden Fyntour (Fyns Amt), Østjyllands Turismeudviklingsfond (Århus Amt), Turismeregion Syd (Storstrøms og Vestsjællands Amter), Midt Nord Turisme (Viborg og Nordjyllands Amter), Turistgruppen Vestjylland (Ringkøbing og Ribe Amter), Region Sydøst & Sønderjyllands Turismeudviklingsselskab (Vejle og Sønderjyllands Amter) samt Wonderful Copenhagen (HURs amter og kommuner).

18 ternes øgede interesse for at påtage sig opgaver i relation til den regionale udvikling. Sammenfattende har aktiviteten på erhvervsfremmeområdet således været voksende siden 1970 og har i stigende grad involveret kommuner og amter Regionalisering versus centralisering Set i lyset af strukturkommissionens opgave, er det relevant at holde sig den nuværende placering af erhvervsfremmeopgaverne for øje og kort overveje regionsbegrebet i forhold til erhvervsfremme. Erhvervsfremmeindsatsen gennemføres i dag typisk i et samspil mellem det statslige, det amtslige og det kommunale niveau på tværs af administrative grænser. Staten, amter og kommunerne har forskellige roller og funktioner i dette samspil. Staten i denne sammenhæng primært Økonomi- og Erhvervsministeriet/Erhvervs- og Boligstyrelsen har overordnet som sin vigtigste opgave at skabe gode vækstvilkår for alle danske virksomheder. Et element i denne funktion er at formidle og omsætte nationale erhvervsfremmetiltag i bred forstand regionalt og fungere som sparringspartner for amter og kommuner. Staten sikrer, sammen med amterne og kommunerne for så vidt angår den landsdækkende erhvervsservice, et ensartet tilbud til virksomheder overalt i landet. I forhold til kommuner og amter varetager Erhvervs- og Boligstyrelsen ofte en koordinerende rolle i forhold til andre ministerier, jf. for eksempel den tværministerielle indsats på Bornholm. Fra både EU's og statens side lægges der op til, at den regionale erhvervsfremmeindsats tager udgangspunkt i de regionale udfordringer og styrkepositioner. Lokalkendskab til virksomhederne og muligheden for at koordinere indsatsen med andre regionale og lokale initiativer tillægges stor betydning fra EU og statens side, men også fra amternes og kommunernes side. Der er derfor et tæt samspil med de kommunale og amtskommunale parter i håbet om, at effekten af den samlede indsats, herunder både statens, EU's, amters og kommuners, dermed bliver større end, hvis indsatsen udelukkende var initieret fra enten EU eller statsligt niveau. En af årsagerne til, at kommuner og særligt amterne siden 1970 har udviklet sig til at blive en naturlig samarbejdspartner for staten på erhvervsfremmeområdet er de muligheder for at påtage sig opgaver og ansvar, de har qua deres rolle som offentlig myndighed i juridisk forstand. Det er således muligt for staten at indgå forpligtende aftaler med kommuner og amter om gennemførelse af konkrete opgaver eller projekter. Hermed kan statslige tiltag gennemføres under hensyntagen til de regionale prioriteringer. Samtidig har amter og kommuner en lang række opgaver, der kan understøtte den regionale udvikling, og

19 deltagelse fra disse regionale parter muliggør, at der kan implementeres helhedsorienterede udviklingsstrategier for en region. Mange erhvervspolitiske problemstillinger har en karakter, så deres løsning ikke kan findes inden for et mindre geografisk område, men involverer et helt arbejdskraftopland eller et endnu større område. Det gør sig for eksempel gældende for Jylland-Fyn. Velkendte argumenter for centralisering med stordriftsfordele og muligheden for at etablere fagligt bæredygtige miljøer er også gældende for erhvervsfremmeområdets forskellige opgaver. Det kan være vanskeligt at identificere en region. Set med internationale briller er de danske amter små regioner både geografisk og befolkningsmæssigt 13. I visse lande vil man for eksempel anse delstater som regionale enheder. Der kan også argumenteres for, at Danmark i sig selv er én region, eftersom Danmark for eksempel har ét mål 2- program, der i princippet dækker alle støtteberettigede områder/regioner i landet. Den eksisterende opdeling i fem regionale underprogrammer er et nationalt valg. Disse overvejelser om regioners størrelse og opgavernes organisatoriske placering skal sættes i forhold til lokalkendskabet og muligheden for at koordinere i forhold til andre regionale initiativer, som kan have afgørende betydning for den samlede erhvervsfremmeindsats succes, bl.a. fordi mange små og mellemstore virksomheder er nært knyttet til lokalområdet. Indsatsen på erhvervsfremmeområdet er præget af forsøget på at skabe balance mellem regionalisering og centralisering. 1.4 Sammenfatning: Hovedtrækkene i udvikling af regionale erhvervsfremme Fra 1958 til første halvdel af 1970 erne bestod erhvervsfremmeindsatsen i Danmark primært i, at staten gav direkte støtte til virksomheder særligt i svage områder, og at kommunerne i disse områder gjorde en markant indsats for at få del i disse midler. Fra midten af 1970 erne har amter og kommuner i stigende grad påtaget sig erhvervsfremmeopgaver, og deres rolle er øget. EU er i stigende omfang også blevet en vigtig aktør, og EU's programtankegang og partnerskabsidéen har haft afgørende indflydelse på, hvordan de nationale initiativer, herunder også det strategiske arbejde, organiseres og spiller sammen med EU-initiativerne. Tilsvarende har programtankegangen og partnerskabsideen haft indflydelse på amter og kommuners erhvervsfremmeindsats fx i kommunernes deltagelse i strategiske er- 13 Europa enhed, befolkningers solidaritet, områdernes forskellighed, bind 2, Europa- Kommissionen, januar 2001.

20 hvervspolitiske samarbejder som eksempelvis erhvervsudviklingsprogrammer og erhvervsknudepunkter og i amternes deltagelse i administrationen af EU-programmer og i øvrig erhvervsfremme og regionaludvikling. Partnerskabstilgangen og samarbejdet på tværs af myndighedsniveauer har betydet, at effekten af den indsats forventes at være større, end hvis indsatsen udelukkende var initieret fra enten EU eller statsligt niveau. Med hensyn til udviklingen i styring og organisation på erhvervsfremmeområdet siden 1970 kan det således konkluderes, at opgaverne er blevet mere omfattende og komplekse, end de var omkring 1970, samt at stort set alle kommuner og amter i dag i et eller andet omfang prioriterer erhvervsfremmeområdet. Det samme gør staten og EU. Fokus er i dag på udvikling af de regionale vækstvilkår med afsæt i regionernes styrkepositioner i stedet for direkte virksomhedsstøtte. Men en region i erhvervspolitisk sammenhæng behøver ikke at være ét amt eller én kommune.

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 PROGRAM 1. Indsatser i erhvervs- og vækstpolitikken 2. Erhvervshusets organisering og opgaver 3. Drøftelse af forslag til indsatser

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder!

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Disposition 1. Hvorfor sætte kvalitetsstandarder? Udviklingstendenser og udfordringer i den midtjyske. 2. Fælles målsætninger for

Læs mere

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Vedtaget den 30. november 2007 1 Grundlag for det fælles EU-kontors virke...3 Beskrivelse...3

Læs mere

Strukturreform, spørgsmål vedr. erhvervsområdet

Strukturreform, spørgsmål vedr. erhvervsområdet Økonomi- og Erhvervsministeriet Dato: 2. maj 2004 Strukturreform, spørgsmål vedr. erhvervsområdet Spr 1_ØEM_S Hvordan sikres den tilstrækkelige faglighed i hver enkelt kommune til at yde en kompetent og

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD, VIBORG KOMMUNE OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND Indholdsfortegnelse: a) Generel del: 1. Indledning 2. Samarbejdsaftalens parter 3. Aftaleperiode

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

LOKALE SAMARBEJDSAFTALER OM ERHVERVSSERVICE MELLEM. erhvervsilkeborg, Silkeborg Kommune OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND

LOKALE SAMARBEJDSAFTALER OM ERHVERVSSERVICE MELLEM. erhvervsilkeborg, Silkeborg Kommune OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND LOKALE SAMARBEJDSAFTALER OM ERHVERVSSERVICE MELLEM erhvervsilkeborg, Silkeborg Kommune OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND Indholdsfortegnelse: a) Generel del: 1. Indledning 2. Samarbejdsaftalens parter 3. Aftaleperiode

Læs mere

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Steffen Jensen E-post: Stjen1@uvm.dk Tlf. 3392 5135 Nationale mål I Vejledningen skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Præsentation Thy Erhvervsforum Marts 2015 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt strategisk partnerskab i Nordjylland om vækst og udvikling:

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE

SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE Januar 2015 1. Aftalens parter Aftalens parter er Fredericia Kommune og Business Fredericia. 2. Formål Formålet med samarbejdsaftalen

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Notat Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Indledning Dette notat sætter fokus på optimering af det danske erhvervsfremmesystem. Erhvervsfremmesystemet har til formål at understøtte

Læs mere

Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen vedrørende regional udvikling

Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen vedrørende regional udvikling Bilag d) Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen vedrørende regional udvikling Oktober 2012 Evaluering af kommunalreformen 1 Evaluering af kommunalreformen på området for

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

b. Bemyndiger Udvikling Fyns bestyrelse til at igangsætte implementeringen af Udvikling Fyn fra 1/7 2011

b. Bemyndiger Udvikling Fyns bestyrelse til at igangsætte implementeringen af Udvikling Fyn fra 1/7 2011 Arbejdsgrundlag for Udvikling Fyn SAGSRESUMÉ Hermed fremsendes arbejdsgrundlag for Udvikling Fyn til de 10 fynske kommunalbestyrelser. Arbejdsgrundlaget præsenterer en enstrenget organisering af erhvervs-

Læs mere

Hermed fremsendes referat fra vækstforums møde den 19. juni 2006. Med venlig hilsen. Bent Hansen Formand for vækstforum i Region Midtjylland

Hermed fremsendes referat fra vækstforums møde den 19. juni 2006. Med venlig hilsen. Bent Hansen Formand for vækstforum i Region Midtjylland Til medlemmerne af Vækstforum for Region Midtjylland REGION MIDTJYLLAND Under dannelse Tingvej 15 8800 Viborg Dato: 22. juni 2006 Sagsbehandler: Helen Rosager Tlf.: 8728 2972 E-mail: hro@rm.dk Journalnr.:

Læs mere

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter August 2014 Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter De fem danske regioner indkalder hermed tilbud på gennemførelse af en gap-analyse vedr. finansielle instrumenter. Baggrund

Læs mere

Erhvervsservice & erhvervsfremme

Erhvervsservice & erhvervsfremme Dette notat er en afrapportering af Business Faxes erhvervsservice- og erhvervsfremmeaktiviteter i perioden 01.01.14-30.06.14. Business Faxe udbyder basale erhvervsserviceydelser til iværksættere og virksomheder

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven UDKAST 15. oktober 2013 Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven 1. Indledning Denne vejledning til erhvervsfremmeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010,

Læs mere

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan Erhvervsudvikling på Samsø Handlingsplan 2007-2008 1. Indledning Erhvervsudviklingsstrategien for Samsø 2007-2013 er godkendt af Samsø Kommunalbestyrelse den 23. januar 2007 og af Samsø Vækstudvalg den

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

Kontrakt om udførelse af erhvervsservice i henhold til lov om erhvervsfremme 12 og 13 perioden 2014-2017

Kontrakt om udførelse af erhvervsservice i henhold til lov om erhvervsfremme 12 og 13 perioden 2014-2017 Kontrakt om udførelse af erhvervsservice i henhold til lov om erhvervsfremme 12 og 13 perioden 2014-2017 Mellem FAXE KOMMUNE Frederiksgade 9 4690 Haslev EAN-nr. Center for Udvikling: 5798007698386 Telefon:

Læs mere

Strategi for økonomisk tilsyn

Strategi for økonomisk tilsyn Strategi for økonomisk tilsyn Indhold 1 Indledning 1 2 Rammerne for det økonomiske tilsyn 2 3 Formål med det økonomiske tilsyn 3 4 Metoder i tilsynet 4 4.1. Risikobaseret tilsyn 4 4.2. Tematisk tilsyn

Læs mere

Mål og Midler Politisk Organisation

Mål og Midler Politisk Organisation Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,

Læs mere

UDKAST. Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017)

UDKAST. Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017) UDKAST Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017) 1 Mellem Tønder Kommune Kongevej 57 6270 Tønder og Tønder Erhvervsråd Vestergade 9 6270 Tønder indgås nærværende

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Regionsrådet Politisk valgt Valg I november 2009 41 medlemmer Carl Holst (V) 2 1 region - 22 kommuner Areal: 12,191 km 2 Indbyggertal: 1,2 millioner 3

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder Mørke 28. august 2012 Program Introduktion til LAG (eventuelt!) Introduktion til kommende

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Tilsynet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunens engagement i et iværksætterhus var i strid med 2, stk. 1, i erhvervsudviklingsloven.

Tilsynet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunens engagement i et iværksætterhus var i strid med 2, stk. 1, i erhvervsudviklingsloven. Resume Iværksætterhus erhvervsudviklingsloven Tilsynet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunens engagement i et iværksætterhus var i strid med 2, stk. 1, i erhvervsudviklingsloven. Tilsynet lagde

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006 Forslag til Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering Intern version 28. august 2006 Indledning Region Aalborg Samarbejdet og Aalborg Erhvervsråd skal drøfte hvordan

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Erhvervsfremme i Silkeborg

Erhvervsfremme i Silkeborg Erhvervsfremme i Silkeborg 1. Sådan arbejder vi med erhvervsfremme 2. Opbygning af erhverv Silkeborg Hvem er jeg? Gregers Pilgaard, Cand.scient.pol. Udviklingschef i Silkeborg Kommune, Strategi & Udvikling

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

B 103 - Bilag 6 Offentligt

B 103 - Bilag 6 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Bilag 6 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes

Læs mere

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen Vejledning om støtte fra Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra Vi støtter projekter, som Understøtter udviklingen af unikke lokalsamfund med fokus på levevilkår, sundhed og bæredygtighed Herefter

Læs mere

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer Bestyrelsen for Professionshøjskolen Sjælland University College Slagelsevej 7 4180 Sorø Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014 FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL 9. april 2014 PROGRAM Udvikling i arbejdspladser og produktivitet i Region Nordjylland Formål med Nordjysk FødevareErhverv Formål Skabe grundlag for større sammenhængskraft

Læs mere

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015 Bilag 3 Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015 Mål og formål med handlingsplanen Formålet med handlingsplanen er at konkretisere de indsatser, der skal være fokus på og som skal omsættes, for at nå Komiteens

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder - Status og forventninger Rønne, Bornholm 19. november 2012 Oversigt Introduktion til

Læs mere

Erhverv. Regional udvikling i Ringkøbing amt

Erhverv. Regional udvikling i Ringkøbing amt Erhverv Regional udvikling i Ringkøbing amt 70 20 10 15 www.erhvervslinien.dk Regional erhvervsservice»én dør til et netværk af specialister«koordinering ForordRegional udvikling og en dynamisk erhvervsudvikling

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd 2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd Resumé Nørhald Kommunes sag om overskudskapacitet af bredbånd Statsamtet Århus udtalte i brev af 14.4.2004, at man

Læs mere

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening. Høringsnotat 4. juni 2014 Høring over udkast til Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi Udkast til ny bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi og vejledning blev sendt i høring 11. marts

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1040 København K København, den 21. januar 2014 Sagsnr.: 23266 Dok.nr.: 619560 Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede. samt digitalisering (23.

Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede. samt digitalisering (23. Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede og vækstskabende initiativer samt digitalisering (23. oktober 2012) 1 Aftale om Udmøntning af UMTS-midlerne

Læs mere

Markedsføringsgruppen

Markedsføringsgruppen Udvalgets sammensætning: Repræsentanter for kommunerne: Lone Jager Neldeberg - Ikast-Brande Kommune Mette Højborg - Herning Kommune Kristian Brøns Nielsen - Viborg Kommune Bo Kristensen - Syddjurs Kommune

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene.

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Baggrund

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Indhold 01 Strategisk indsatsområde: Effektivisering 02 Strategisk indsatsområde: Bedre borgerinddragelse 03 Strategisk indsatsområde: Tværgående samarbejde

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet:

Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet: N OTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag 1: Greater CoPENHAGEN Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet: Sekretariatet for Greater CoPENHAGEN er i øjeblikket i gang med at følge op på kortlægningen

Læs mere

Frivillig social indsats

Frivillig social indsats Frivillig social indsats Esbjerg Kommune 2013 [RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18 MIDLER] Indledning Esbjerg Kommune afsætter hvert år et beløb til den lokale frivillige sociale indsats. Midlerne er afsat

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

Referat. 11. april 2014. Bestyrelse Væksthus Hovedstadsregionen 1-2014

Referat. 11. april 2014. Bestyrelse Væksthus Hovedstadsregionen 1-2014 Referat 11. april 2014 Bestyrelse Væksthus Hovedstadsregionen 1-2014 Dato: Fredag den 4. april Tidspunkt: Kl. 10.00 12.00 Sted: Væksthus Hovedstadsregionen, Fruebjergvej 3, 2100 København Ø Væksthus Hovedstadsregionen

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere