FOKUS EKSPORT. Reel indtjening afløser langsigtede strategier i Kina NR

Transkript

1 EKSPORT FOKUS NR Reel indtjening afløser langsigtede strategier i Kina Danske firmaers langsigtede strategier i Kina er blevet afløst af reel indtjening, viser en undersøgelse foretaget af Den Danske Ambassade i Beijing. Resultatet af undersøgelsen har overrasket os, erkender eksportrådgiver Peter Jørgensen fra Danmarks Eksportråd i Kina. Positive udsigter på kort og lang sigt Ambassaden har gennemført en undersøgelse blandt de godt 300 danske firmaer repræsenteret i Kina, hvoraf omkring 100 har etableret sig inden for det sidste halvandet år. Godt 80 firmaer deltog i undersøgelsen. Den ser overvejende meget positivt på mulighederne for at tjene penge i Kina på både kort og længere sigt. Det tager generelt omkring tre år at tjene sin investering tilbage i Kina, hvis man er startet inden for de sidste to år. Efter tre år har mange firmaer behov for at udvide deres organisation, siger Peter Jørgensen. Undersøgelsen viser, at 84 procent af de adspurgte firmaer havde voksende overskud i Over 90 procent forventer, at deres indtjening vil vokse de næste fem år. 44 procent af de adspurgte får mere ud af deres investeringer i Kina end på andre markeder. Ifølge Peter Jørgensen er det både store, mellemstore og mindre firmaer, der ser positivt på Kina. Mange af de store danske og udenlandske firmaer er solidt plantet i Kina, og nu følger deres danske underleverandører efter. De har et næsten sikkert salg til deres traditionelle kunder, mens de kan opdyrke et salg til lokale firmaer. Flere årsager Ifølge Peter Jørgensen er der flere grunde til, at mulighederne for at tjene penge er blevet bedre. Da den første bølge af danske firmaer etablerede sig i Kina for godt 10 år siden kom de på samme tidspunkt som alverdens andre udenlandske selskaber. Konkurrencen var benhård. Dengang lød parolen, at man skulle være først i Kina for at positionere sig koste hvad det ville. Siden da er den kinesiske økonomi vokset. Nu er der kommet en kritisk masse af fabrikker, som har brug for maskiner og forskellige former for service. Desuden er kinesiske forbrugeres købekraft vokset. Shanghais skyline. Fortsættes på side 10 >> - dk

2 DE BEDSTE FORBINDELSER TIL ØSTEN Finnair har over 120 afgange om måneden til 7 destinationer i Østen. Hurtigt og let via Helsinki lufthavn, der flere gange er blevet kåret til Europas bedste. Start rejsen i den rigtige retning med vores ideelle forbindelser og få den bedst tænkelige start på rejsen. Flyv Finnair og oplev vores høje standard til Østen. I alt over 120 månedlige afgange København - Beijing 6 gange ugentlig København - Shanghai 4 gange ugentlig København - Bangkok 7-10 gange ugentlig København - Hong Kong 3 gange ugentlig København - Singapore 4 gange ugentlig København - Tokyo 2 gange ugentlig København - Osaka 3 gange ugentlig

3 EUROPA Miljøinvesteringer på 2 milliarder euro årligt I Tjekkiet investeres årligt cirka 2,5 procent af bruttonationalproduktet i miljøforbedringer. I 2003 svarede det til 1,9 milliarder euro. Dertil kommer, at Tjekkiet modtager 615 millioner euro i perioden fra EU-fonde. Regeringens topprioriteter er forbedringer af spilde- og drikkevandsforhold samt udskiftning af nedslidte forbrændingsanlæg. Opgradering af energisektoren I energisektoren forventer man investeringer for 4,5 milliarder euro de kommende år. Nedslidte kraftværker forventes udskiftet og andelen af vedvarende energi forventes øget fra 2 procent til 8 procent inden Chef for Handelsafdelingen, Jon Thorgaard Den Danske Ambassade i Prag Telefon: (local 131) jontho@um.dk Ny rapport om miljø- og energisektoren i Tjekkiet Den Danske Ambassade i Prag har netop udgivet rapporten The Environment and Energy Sector in the Czech Republic. Rapporten beskriver, hvorledes finansieringsmuligheder fra nationale og internationale fonde skaber gode markedsmuligheder for danske virksomheder indenfor miljø- og energisektoren. Rapporten koster 900 kroner og er på 79 sider. Den kan købes gennem Ambassaden. Islændingene importerer danske bygningsartikler Der er ingen teglværker på Island, og de få murstenshuse er bygget af sten fra Danmark. Det mest almindelige byggemateriale er beton, og al tømmer til byggeri må importeres. Da klimaet kan være ret barskt, er det ikke ualmindeligt, at husene beklædes med aluminium eller andet. Indretninger importeres i det store og hele, mens de islandske producenter koncentrerer sig om specialindretninger. Køkkener og færdige vinduer indføres hovedsagelig fra Danmark og finerede døre især fra Tyskland. Bygge- og anlægsarbejder Islændingene besøger flittigt danske byggemesser, og der importeres ikke bare mange danske bygningsartikler, men også mange andre udenlandske varer gennem danske firmaer. Flere islandske byggemarkeder er således tilsluttet danske indkøbsorganisationer. Island er arealmæssigt over dobbelt så stort som Danmark, hvoraf følger mere vejbyggeri. For at forkorte afstandene mellem fjordene og undgå kørsel over snedækkede fjelde er man gået i gang med at bygge vejtunneler. Både danske og norske entreprenørfirmaer har deltaget i disse projekter. De er ret dyre, så man bygger normalt kun en eller to ad gangen. Derfor er der langt igen, før alle ønsker er opfyldt. Selv om Island ikke er det største marked for bygge- og anlægsarbejder, så er det alligevel interessant for danske producenter af byggematerialer og andre leverandører inden for bygge- og anlægsindustrien. Ernst Hemmingsen Den Danske Ambassade i Reykjavik Telefon: rekamb@um.dk Hjemmeside: DANMARKS EKSPORTRÅD UDENRIGSMINISTERIET NR Eksportfokus udgives af Danmarks Eksportråd Udenrigsministeriet Asiatisk Plads København K Telefon: Ansvarshavende Ambassadør, eksportfremme Poul Erik Dam Kristensen Abonnementsservice Oxygen Media Service Postbox København NV eksportfokus@oxygen.dk Telefon (Hverdage ml. 9 13) Fax Annoncer DG Media as Telefon: Telefax: epost@dgmedia.dk Redaktion Presse- og informationsmedarbejder Jørgen E. Christensen Telefon: jochri@um.dk Design produktion og tryk Datagraf Auning AS Salogruppen a/s Danmarks eksportråds hjemmeside Udenrigsministeriet er ikke ansvarlig for oplysninger bragt i Eksportfokus. Citat tilladt efter nærmere aftale med redaktionen. ISNN Kontrolleret oplag: i perioden 1. juli juni 2004 Kontrolleret af 3

4 EUROPA FOTO: ARKIV Det rene hav, de godt øer og den kilometer lange kystlinje gør forholdene i Grækenland ideelle til udvikling af akvakultur. Græsk akvakultur igen på vej op til overfladen Efter tre års krise er græsk akvakultur ved at komme sig. Virksomhederne i sektoren er begyndt at tjene penge igen, og de vil blive investeret i modernisering og optimering af opdrættene, samt i nogen grad udstyr til forarbejdning af produktionen. Det gør atter Grækenland til et interessant marked for udstyrsleverandører til akvakultursektoren. Det milde klima, det rene hav, de godt øer og den kilometer lange kystlinje gør forholdene i Grækenland ideelle til udvikling af akvakultur. Og det har grækerne været gode til at udnytte. Eksperter mener, at der er et stort udviklingspotentiale i den græske akvakultur. Det forventes, at der i de kommende år vil blive fokuseret stadig skarpere på produktion af nye arter samt på standardisering og forarbejdning. For investorer er der EU-penge at hente til modernisering og optimering af opdræt, etablering af opdræt til nye arter, sortering og pakning samt forarbejdning (afkapning af hoved, udtagelse af indvolde, filetering med videre) gennem det operationelle program for fiskeri under 3. fællesskabsstøtteramme for Grækenland. Der er fokus på minimering af produktionsomkostningerne, hvoraf foder udgør den største post. Automatiske fodersystemer, der nedsætter foderforbruget og optimerer nytteværdien, forventes at blive stadig mere efterspurgte, men også pumper, der ikke beskadiger fiskene, hører til det udstyr, der er brug for. Handelsattaché Ida Enemark Den Danske Ambassade i Athen Telefon: Telefax: athamb@um.dk Dansk potentiale i kroatisk landbrug og fødevareindustri Den kroatiske landbrugssektor står over for store forandringer inden for de næste firefem år. Landbruget og fødevareindustrien er ikke i stand til at dække det indenlandske behov, og mange varer, både primære landbrugsvarer og forarbejdede fødevarer, importeres i stort omfang. Denne udvikling giver på kort sigt muligheder for danske virksomheder. Og lige så interessant er den stigende import af maskiner og produktionsudstyr til landbruget og fødevareindustrien, der begge boomer. Specialmaskiner til landbruget og fødevareindustrien importeres Op til det forventede EU-medlemskab i 2008 skal Kroatien være selvforsynende med landbrugsvarer, frugt og grøntsager. Det er netop offentliggjort, at landet i løbet af de næste to år vil modtage 245 millioner euro fra EU s strukturfonde. Da Kroatien ikke har nogen betydelig produktion af specialmaskiner til landbruget eller fødevareindustrien, er import nødvendig. Kroatiske landmænd og den kroatiske fødevareindustri kender udmærket de danske virksomheder inden for landbrug og fødevareindustri og vil gerne vide mere. Stærk base i Balkan Det økonomiske niveau i Kroatien ligger langt over nabolandene mod øst og syd, Bosnien-Herzegovina og Serbien- Montenegro, med relativt store kroatiske investeringer i disse lande. Og det vil via Kroatien være lettere for danske virksomheder at få sine produkter ind på nabolandenes markeder, idet kroatiske forhandlere eller lokalt ansatte allerede arbejder dér. Eksportstipendiat Ricki Toftelund Larsen Det Danske Handelskontor i Zagreb Telefon: office@dtczagreb.hr 4

5 EUROPA Analysebreve fra og om Tyskland Ambassaden i Berlin kan nu tilbyde danske virksomheder at abonnere på ambassadens politiske og økonomiske analysebreve. Disse vil på baggrund af ambassadens dybe kendskab til og brede kontaktnet i Tyskland være af interesse for danske forretningsdrivende, der har brug for at følge den politiske og økonomiske udvikling hos Europas tungeste politiske aktør, som er Danmarks største eksportmarked. Analyserne er i form og indhold rettet mod beslutningstagere og det strategiske ledelsesniveau i virksomheder i Danmark. De vil kunne medvirke til at styrke virksomhedernes løbende kommercielle og eksportrelaterede overvågning af det tyske politiske og økonomiske miljø. Indhold og distribution Brevene indeholder analyser og beskrivelser af de samfundsmæssige rammebetingelser i Tyskland. I løbet af et år vil ambassaden typisk udarbejde op mod analyser svarende til 6-8 breve. Dertil kommer forventeligt 4-6 større og perspektiverende analyser, som på linje med analyser, der behandler et emne ud fra flere vinkler, vil blive udgivet som særlige temanumre. Fremsendelse af analysebrevene og temanumrene vil ske som et elektronisk PDFdokument til en navngiven -modtager i virksomhederne. Thomas Lund-Sørensen Den Danske Ambassade i Berlin Telefon: Telefax: tholun@um.dk Fremgangen i byggeindustrien i Litauen fortsætter I de sidste tre år har byggeindustrien været en af de hurtigst voksende sektorer i litauisk økonomi. Den udgør over 6 procent af bruttonationalproduktet og 7 procent af arbejdsstyrken. Der er registeret flere end virksomheder inden for byggebranchen. Lidt under halvdelen kan betegnes som små virksomheder. Væksten i byggeindustrien var 16 procent i 2003 og 18,6 procent i første kvartal af Denne tendens ventes at fortsætte de næste 4-5 år. Øget efterspørgsel på kvalitet De nationaløkonomiske nøgletal er stigende og de internationale forventninger til Litauens økonomiske fremtid optimistiske. Der meldes om betydelige stigninger i købekraften, og efterspørgslen efter kvalitet både med hensyn til renovering af boliger og nybyggeri er stigende. Store investeringer er planlagt i relation til EU s strukturfonde. Langsomt er der også ved at opstå attraktive lånemuligheder i banksystemet. Lægges disse faktorer sammen, er der udsigt til, at fremgangen i byggebranchen fortsætter. Anbefaling til danske virksomheder Danske eksportører anbefales at se nærmere på mulighederne for eksport af færdigforarbejdede byggematerialer og moderne udstyr og produkter til renovering, inklusive maling. Derudover er der muligheder inden for gør-det-selvudstyr til hjemmet, som i stigende grad distribueres gennem byggemarkeder. Litauens byggeindustri har erfaring med produktion af cement- og træprodukter, glas og keramik, plasticvinduer og -døre samt dekorationsmaterialer. Handelsmedarbejder Arunas Kazakevicius Den Danske Ambassade i Vilnius Telefon: Telefax: arukaz@um.dk I gang med eksport Med bare ét kontaktsted bearbejdes flere markeder på én gang let og ligetil. Multimarkedsenheden hos Danmarks Eksportråd i København har erfarne eksportrådgivere, som tilbyder eksportinteresserede virksomheder hurtig og effektiv service. Kontakt Berit Basse Telefon: berbas@um.dk Christian d Auchamp Telefon: chrauc@um.dk Per Skovgaard Andersen Telefon: perand@um.dk Hjemmeside 5

6 EUROPA Absolu Design Danois - Absolut Dansk Design: Foreningen Dansk Møbelindustri har i samarbejde med Danmarks Eksportråd i Paris for fjerde år i træk gennemført et udstillingsfremstød over for franske arkitekter. Tolv danske firmaer inden for designmøbler, belysning, brugskunst og hi-fi deltog. Parterne er enige om, at gennemføre endnu et fremstød i Der er allerede tale om Lille, Toulouse og Bordeaux. Yderligere information kan fås hos eksportrådgiver Annette Bertelsen Arbes, telefon: +33 (0) , annber@um.dk. FOTO: ARKIV Datterselskabsliste for Irland Ambassaden i Dublin har udfærdiget en ny liste over de cirka 30 danske datterselskaber i Irland. Med adresser og aktivitetsområder. Listen kan købes for 450 kroner ved henvendelse til ambassaden. Handelsråd Per Lindholm Den Danske Ambassade i Dublin Telefon: +353 (0) Telefax: +353 (0) dubamb@um.dk Danmarks Eksportråd Projekteksport Tænk eksport på en anden måde! Verdensbanken, FN og EU udbyder årligt projekter for over 300 mia. kr. Schweizere født i 60 erne køber luksus Undersøgelser viser, at schweizerne har den største købekraft i verden. Det gør det schweiziske marked yderst interessant for udenlandske eksportører. Har man et produkt af god kvalitet til en fornuftig pris, er der gode muligheder for at få fodfæste i Schweiz. Muligheder for danske kvalitetsprodukter 60 er-generationen er en stærk målgruppe, der gerne giver penge ud til luksus og velbehag. Dette segment er yderst fordelagtigt til afsætning af kvalitetsprodukter på det schweiziske marked. Sammenlignet med den yngre målgruppe af årige har 60 er-generationen et stort potentiale og de nødvendige midler til at købe danske kvalitetsprodukter. Bruger 10 milliarder på forbrugsgoder Årligt giver denne målgruppe 10 milliarder schweizerfrancs ud til forbrugsgoder, svarende til cirka 49 milliarder kroner, skriver den schweiziske avis Tagesanzeiger. Og en analyse foretaget af det schweiziske marketingsbureau Boomlab GmbH afslører, at mens ca. 30 procent af de årige har større gældsposter, så mangler størstedelen af 60 er-generationen kun at betale et mindre hypotekslån på deres hus. Ydermere viser en undersøgelse, at der på årsbasis strømmer rundt regnet 15 milliarder schweizerfrancs, svarende til cirka 73 milliarder kroner, i arvepenge ned i lommerne på 60 er-generationen. Det er altså en generation med masser af potentiale for danske virksomheder. Eksportkonsulent Ruth Ruoff Det Danske Generalkonsulat i Zürich ruoff@denmark.ch. Hjemmeside: 6

7 EUROPA Det schweiziske postordremarked I de senere år har der været en støt stigende omsætning hos postordrefirmaerne i Schweiz. Fra 2002 til 2003 steg salget pr. indbygger fra 181 til 196 euro. Tallene stammer fra organisationen European Mail Order and Distance Selling Trade Association (EMOTA) med 18 medlemslande. Schweiz ligger på EMOTA s fjerdeplads over lande, der sælger mest. Fra 2002 til 2003 steg den samlede omsætning hos de schweiziske postordrefirmaer med 0,9 procent, mens bestilling via internettet gik op med 4,3 procent oplyser Verband des Schweizerischen Versandhandel (VSV). Eksportkonsulent Ruth Ruoff Det Danske Generalkonsulat i Zürich ruoff@denmark.ch. Hjemmeside: Rapport om postordrefirmaer De positive meldinger fra den schweiziske postordrebranche har fået Det Danske Generalkonsulat i Zürich til at opdatere sin rapport Postordrefirmaer i Schweiz. Den er på 51 sider, hvoraf størsteparten giver en lang række informationer om hver enkelt postordre-virksomhed og dens varesortiment. Rapporten, der kan give danske eksportører inspiration til at teste det schweiziske postordremarked, kan købes for kroner inklusive forsendelse med bestilling på eller ved henvendelse til Generalkonsulatet. PEPPERZAK Brand Parcel services without limits. Berlin to Budapest. Billund to Barcelona. Business to Business. As a strong, innovative partner we provide our business customers with optimized parcel services. Enabling you to grow into new markets Europe-wide. Fast and efficient via an integrated network with depots in almost 30 countries. DPD Denmark A/S dpd@dpddk.dk In time with business. 7

8 EUROPA Tre sortehavsfluer med ét smæk Med base i Istanbul koordinerer Peter Clausen eksportrådgivningen i fem lande i sortehavsområdet. Virksomheden Cimbria Videbæk sparede tid og penge ved at få lavet markedsundersøgelse af tre lande i regionen på én gang. Fra Baltikum til Sortehavet For godt et halvt år siden stod firmaet Cimbria-Videbæk over for en ny udfordring. Efter at have haft stor succes i år med at producere og drive transport- og skibslasteranlæg til havneterminaler i det baltiske område, viste virksomhedens forretning i Østersøen tegn på stagnation. Årsagen var, at Rusland begyndte at udskibe flere varer fra Sortehavet i stedet. I virksomheden rettede man derfor blikket mod Sortehavsregionen. Det var åbenlyst, at regionen som helhed ville få et stort behov for udbygning af havnekapaciteten, men da Cimbria Videbæk kun i begrænset omfang tidligere havde været i området, stod man med et stort behov for at afdække virksomhedens potentiale og få en fod indenfor. Fik undersøgt markedet i hele regionen Cimbria-Videbæks salgschef Svend Åge Christensen tog derfor kontakt til Peter Clausen, der fra Eksportrådets handelskontor i Istanbul koordinerer eksportrådgivningen i det meste af sortehavsområdet. Målet var at få lavet en markedsundersøgelse af hele regionen. Jeg havde en rigtig god dialog med Peter Clausen. Den udmøntede sig i, at vi i første omgang fik begrænset vores interesse til at gælde Tyrkiet, Rumænien og Bulgarien, så det ikke blev for omfattende for os. Vi fik arbejdet os frem til et grundlag for en markedsundersøgelse, der omfattede alle de relevante oplysninger og potentielle samarbejdspartnere, fortæller Svend Åge Christensen. Peter Clausen satte kontorerne i de tre lande i gang med arbejdet, og han sørgede for at binde det hele sammen, så det mundede ud i én samlet rapport. Den lå klar til Cimbria Videbæk i september. Virksomheden sparede tid og penge Den danske salgschef er særdeles tilfreds med rapportens udformning og detaljeringsgrad, og især processen undervejs har begejstret ham. Det har været en stor fordel, at jeg kun har haft én person at forholde mig til i det her projekt. Ellers skulle jeg have ført dialog med tre forskellige kontorer, der ville have løst opgaven på tre forskellige måder. Nu har jeg én rapport, hvilket gør det betydeligt lettere for mig at danne mig et samlet overblik, fortæller Svend Åge Christensen og tilføjer. Det har sparet mig for en masse tid, og set i forhold til den rejseaktivitet jeg skulle have brugt på at komme ligeså langt på egen hånd, mener jeg, at vi er sluppet billigt. One-stop-shopping Peter Clausen, der har det overordnede ansvar for eksportrådgivningen i området, kalder konceptet one-stop-shopping og sammenligner det med et supermarked: I stedet for at bruge tid på at gå rundt i flere specialbutikker, samler man sine indkøb i supermarkedet. Selvfølgelig er kvaliteten stadig på specialbutikniveau, siger Peter Clausen. I Cimbria Videbæks tilfælde tog hele processen omkring et halvt år, men det var på virksomhedens egen foranledning. Sædvanligvis vil opgaven være løst på 4-8 uger. Region med stort potentiale Ifølge Peter Clausen er der nærmest ingen begrænsninger for, hvilke brancher, der kan finde eksportpotentiale i regionen. Dog anbefaler han ofte, at virksomhederne har en smule eksporterfaring med i bagagen, hvis de ønsker at gøre sig gældende i Sortehavsregionen. Eksportrådgiver Peter Clausen Det Danske Handelskontor i Istanbul Telefon: +90 (212) pc@denmark.org.tr Cimbria Videbæk A/S Cimbria Videbæk er medlem af Cimbria-koncernen. Cimbria Videbæk A/S udvikler, sælger og implementerer løsninger til håndtering og transport at industrielle bulkvarer. Produkter:... Båndtransportører, snegletransportører, skibslastere og diverse specialmaskiner. Ansatte i Cimbria-koncernen: Ansatte i Cimbria Videbæk: Eksportandel: procent Omsætning i koncernen: millioner kroner 8

9 AFRIKA VM i fodbold 2010 trækker investeringer til Sydafrika Sydafrika skal være værtsland for Verdensmesterskabet (VM) i fodbold i Økonomien ventes i den anledning at få en massiv kapitalindsprøjtning. Det skønnes, at VM vil bidrage med cirka 20 milliarder kroner til bruttonationalproduktet. Optimisme i turist- og byggebrancherne Den sydafrikanske turistbranche har høje forventninger til begivenheden, og byggebranchen er ligeledes optimistisk. Der vil blive foretaget betydelige investeringer i infrastruktur som for eksempel renovering af lufthavne, motorveje og sportsstadioner. Istandsættelse og opførelse af nye stadioner er budgetteret til cirka 2,1 milliarder kroner. Det internationale fodboldforbund FIFA har sat deadline til 2008 for, hvornår infrastrukturen skal være på plads. Og det ventes, at hoteller og restauranter vil bygge til og dermed udvide kapaciteten for at kunne modtage de mange gæster. Kommunikation og sikkerhed Tillige informationsteknologi- og kommunikationssektoren vil få tilført nye investeringer, da VM kræver den nyeste teknologi og et telenetværk af allerbedste kvalitet til at formidle nyheder og billeder af sportsbegivenhederne til hele verden. Sikkerhedsindustrien kommer også til at profitere, idet der knytter sig omfattende sikkerhedsforanstaltninger til arrangementet. VM vil således være en oplagt mulighed for Sydafrika til at vise omverdenen, hvor langt man er nået siden indførelsen af demokrati i Den Danske Ambassade i Pretoria Telefon: +27 (12) Telefax: +27 (12) pryamb@um.dk Hjemmeside: Fokus på reformer i Egypten Egyptens ny regering lægger op til reformer for at skabe økonomisk vækst og tiltrække udenlandske investeringer. Som et første skridt er det besluttet at gennemføre en toldreform. Toldniveauet vil blive stærkt reduceret, og toldsystemet forenklet. Netop det egyptiske toldsystem har været set som en væsentlig barriere for udenlandske investeringer. Der er også forventning om, at regeringen vil gennemføre reformer på skatteområdet og inden for banksektoren samt øge tempoet i privatiseringsprocessen. Disse reformbestræbelser kan åbne op for nye muligheder på det egyptiske marked også for dansk erhvervsliv. Ambassadesekretær Odd Sinding Den Danske Ambassade i Kairo Telefon: Telefax: caiamb@um.dk Hjemmeside: Revision og rådgivning i Polen (Baltic Accountants and Consultants er et dansk ejet revisions- og konsulentfirma, der har arbejdet i Polen siden starten af Vores specialer er: Revision efter såvel polsk som international standard Outsourcing af bogføring, lønkalkulation, rapportering etc. International moms- og skatterådgivning Due diligence - finde og udvikle joint venture virksomheder i Polen Restruktureringer, rekonstruktioner og likvidationer Personlig skatteplanlægning Viden og teknologi Ring til os i Warszawa Baltic Accountants and Consultants State Authorized Public Accountants Al. Wojska Polskiego 11, Warsaw, Poland Tel: Fax: contact.us@baac.com.pl 9

10 ASIEN Fortsat fra forsiden >> Der er en middelklasse som omfatter cirka millioner mennesker fortrinsvis i de store byer på østkysten. Desuden siges der at være omkring dollar-millionærer. Nu er der et reelt marked, og det er ikke for sent at komme til Kina, hvis man har den rigtige strategi, vurderer Peter Jørgensen. Peter Jørgensen peger også på et øget antal udenlandske stormagasiner og hyper-markeder, som letter adgangen for distribution: Prøv at gå ned i Carrefour i Beijing efter klokken 16. Det er en mast oplevelse, siger han. WTO-medlemskab letter import Han peger endvidere på, at Kina siden 2001 har været i færd med at tilpasse sig WTO-reglerne. Kina bliver fuldgyldigt medlem i januar Importolden på råmaterialer samt forarbejdede varer falder. Desuden falder mange handelsbarrierer. Regulativer bliver mere gennemsigtige, hvilket sikrer en mere ensartet adgang til markedet. Og det sparer tid og frustrationer. I dag tager det kun en måned at få tilladelse til at opføre en fabrik. WTO-aftalen giver også udenlandske firmaer i Kina en væsentlig fordel fra december Så bliver det muligt for udenlandske datterselskaber i Kina at importere varer og sælge dem for egen regning i Kina. Hidtil har det været forbeholdt kinesiske handelsselskaber og distributører. John Christensen, direktør for Prime Cargo. Spedition Det danske speditørfirma, Prime Cargo, blev etableret i Direktør John Christensen sidder i Shanghai og hans fire partnere i Kolding. Firmaet har netop åbnet sit syvende kontor i Kina, og Prime Cargo er blandt de tre største speditører på luft- og containerfragt fra Skandinavien til Kina. Speditørfirmaet beskæftiger 70 medarbejdere i Kina, hvoraf de 30 sidder i Shanghai. Konkurrence er der nok af. Alene i Shanghai findes der tusindvis af speditørfirmaer. Men vi kender skandinavisk tankegang og deres krav til serviceniveauet, fortæller John Christensen. Han bekræfter også, at det er muligt at tjene penge i Kina. Men der skal arbejdes en hel del mere, og mere utraditionelt, end i Danmark. Som mange andre transportfirmer sender Prime Cargo mere last ud af Kina end ind i landet. Men firmaet har også en stigende volumen ind i Kina. Udenlandske firmaer ser nu på det indre af Kina Selv for de gamle danske firmaer med år på bagen i Kina er der mulighed for at udvide deres geografiske salg. Kina er et stort land, hvor det tager fem timer at flyve henholdsvis fra nord til syd og øst til vest. Derfor er de færreste danske firmaer reelt repræsenteret over hele Kina. Især de indre provinser har ikke været så ombejlet. Men også her er velstanden stigende, og det bliver næste fokus for udenlandske firmaer. Studietur er en god begyndelse Til trods for undersøgelsens positive konklusion, så formaner Peter Jørgensen til eftertanke, inden man satser på Kina. Der er ikke noget, som er nemt i Kina. Det er et marked for erfarne eksportører, fastslår han og tilføjer, at det er en god begyndelse at lave en studietur til Kina, inden man går i gang. Læs mere om resultatet af Danmarks Eksportråds undersøgelse af dansk erhvervsliv i Kina på Hele rapporten kan købes for kroner. Yderligere information og køb af rapporten: Peter Jørgensen Den Danske Ambassade i Kina petjor@um.dk Eksportfokus

11 ASIEN Bestseller Bestseller Fashion Group China blev etableret i 1996, og ifølge direktør Allan Warburg var datterselskabet en rentabel virksomhed året efter. Han oplyser ikke omsætning og overskud i Kina, men bekræfter at det kinesiske selskab er en overskudsgivende virksomhed. Det kinesiske selskab sælger sit tøj via snart 700 butikker i 90 byer og har godt ansatte. Cirka halvdelen af butikkerne ejes og drives af Bestseller, mens de andre er franchise-butikker. Størstedelen af butikkerne er såkaldte shop-in-shops, der ligger i stormagasiner. Alt tøj fremstilles på fabrikker i Kina. Ifølge Allan Warburg har man tilpasset sit design til kinesisk smag og mode. Desuden har man nøje undersøgt mønstret for, hvordan kinesere bruger deres disponible indkomst. Kineserne bruger typisk en langt større del af deres indkomst på tøj end danskere. Allan Warburg ejer sammen med direktør Dan Friis halvdelen af det kinesiske firma. Resten af aktierne ejes af Bestseller i Danmark. Til trods for at Bestseller Fashion Group China kun er otte år gammelt, så er firmaet det tredje- eller fjerdestørste danske firma i Kina målt på omsætning. Firmaets brands som eksempelvis ONLY, Jack & Jones og Vero er ledende modemærker i Kina. Bang & Olufsen starter i Kina Bang & Olufsen åbnede sine to første butikker i henholdsvis Guangzhou og Shanghai den 8. og 12. november og endnu en butik i Beijing er på trapperne. Ifølge direktør Lars Myrup med ansvar for Asien regner han ikke med at få problemer med at nå en nulpunktsomsætning på seks millioner kroner per butik årligt. Bang & Olufsen forventer at have 10 butikker om tre år og mindst 30 butikker om 10 år. Som en pejling for købekraften i Kina henviser han til, at BMW sælger flere biler i 7-serien end noget andet sted i verden. Ferrari er ved at åbne sit første show-room i Beijing, og Rolls-Royce forventer at sælge 50 biler i Importtolden på hi-fi udstyr er faldet drastisk. Der var omkring 100 procent importtold på en CD-spiller for ti år siden. Nu er den på omkring 20 procent og forventes at falde yderligere. Ting tager normalt tid i Kina At der er interesse blandt danske virksomheder for at etablere sig i Kina kan formanden for Det Danske Handelskammer i Shanghai området bekræfte. Michael Nørgreen, der også er chef for Dantherms datterselskab i Suzhou, forventer at godt 60 nye danske firmaer etablerer sig i Kina det kommende år. Formanden for Det Danske Handelskammer i Beijing-området, Carsten Bleis, bekræfter danske erhvervsfolks interesse for Kina. Men selv om nogle danske firmaer har formået at tjene sine investeringer hjem relativt hurtigt, så formaner han til tålmodighed. Ting tager normalt tid i Kina. Det kræver ofte en vis udholdenhed at sælge til det kinesiske marked, siger Carsten Bleis og fortsætter: Det er mit indtryk, at de fleste store danske virksomheder som eksempelvis Danfoss, Novozymes og Mærsk nu tjener penge i Kina. Men de har også været her relativt længe. Det er mit indtryk, at det er en god strategi at blande salg til Kina med lokal sourcing eller produktion." Så kan datterselskabet tjene penge på at eksportere, mens man bearbejder det kinesiske marked. Det letter kravet til det totale cashflow, tilføjer han. Jiang Hong, leder af IFU i Kina. Det er blevet lettere for små og mellemstore firmaer Danske produktionsvirksomheder er oftest omkring Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU), når de påtænker at anlægge fabrik i Kina. IFU er indtil videre gået med i syv danske projekter i år, og det tal stiger formentlig til 10 inden årets udgang. Derudover har IFU 27 igangværende projekter. Siden 1987 er har IFU været med i yderligere 26 projekter, som man siden er gået ud af. Det er blevet lettere for mindre og mellemstore danske firmaer at starte produktion i Kina, siger Hong Jiang, der er ansvarlig for IFU s kontor med base i Beijing. Der er efterhånden etableret mange industriparker i Kina, hvor man kan leje sig ind i eksisterende fabriksanlæg. Dermed kan danske firmaer prøve sig frem uden selv at skulle bygge fra grunden. Hong Jiang opfordrer danske firmaer til at undersøge mulighederne i de 12 vestlige provinser inde i landet. De dækker 60 procent af Kinas areal inklusive verdens største by Chongqing. Men der er relativt få danske investeringer, og de ligger især i og omkring kystbyerne. Her er der imidlertid så småt problemer med at få arbejdskraft og prisen på jord, el samt lønningerne stiger, fortæller Hong Jiang. De problemer har man endnu ikke i de vestlige provinser, og der er en købedygtighed, som danske firmaer ofte undervurderer, pointerer Hong Jiang. 11 Eksportfokus

12 ASIEN Videnskabsministeren: Danmark kan ikke stå uden for globaliseringen FOTO: INDIUS PEDERSEN, JUTLAND PRESS Forsknings- og videnskabsminister Helge Sander på besøg i Indien. Her på det dansk-indiske forskningscenter inden for mobiltelefoni. Danmark skal udnytte de kompetencer, man har i Indien, siger ministeren. Helge Sander, forsknings- og videnskabsminister, er ikke i tvivl om, at der skal fuld fart på danske virksomheders internationalisering. Ministeren er for nylig vendt hjem fra Indien, hvor han stod i spidsen for en delegation på 52 forskere fra det danske universitetsmiljø og virksomheder fra it-branchen. Mine indtryk fra rejsen understreger behovet for at Danmark tager del i den igangværende globalisering. For hver dag der går, uden vi er med, så bliver vi sejlet agter ud, siger Helge Sander. Hvis vi ikke forstår at gå ind i den udfordring, som blandt andet Indien er på biotek- og it-området, så har vi ikke en chance. Helge Sander er ikke i tvivl om, at der skal ske noget, for at Danmark kan overleve i fremtiden. Han fortsætter: Danmark skal udnytte de kompetencer, man har for eksempel i Indien. Med dansk hjælp kan der for eksempel gennemføres forskning i Indien. Og det kan danske virksomheder bruge til at udvide egne kompetencer og know-how og på det grundlag skabe gode jobs herhjemme. Det var en god kombinationen af universitetsfolk, forskere og folk fra erhvervslivet, der var med. Det er de tre parter, der gør, at vi kan komme til at rykke i forhold til de områder, vi fokuserer på her. Helge Sander underskrev i begyndelsen af turen en samarbejdsaftale på it- og biotek-området med den indiske minister for teknik, Kapil Sipal. Aftalen er en god ramme. Den skaber den nødvendige respekt, når danske firmaer kommer, fordi der er en forståelse mellem de to regeringer. Men de der skal sætte kød og blod på, det er deltagerne i denne delegation og dem der følger efter, siger Helge Sander. Globaliseringen startede for hundrede år siden Helge Sander siger, at hvis Danmark ikke går med i globaliseringen, så mister vi på sigt masser af arbejdspladser. Han fortsætter: Jeg har selv oplevet situationen i Herning, hvor tekstilindustrien flyttede ud. Der var masser af sypiger, der mistede jobbet, fordi produktionen blev lagt ud til andre lande, hvor lønnen var lav. Men virksomhederne blev i Danmark, og der blev skabt noget mere. Virksomheder som JBS, EGE og Boswell ligger der stadig, men havde ikke eksisteret i dag, hvis de ikke fik produceret udenlands. Systuerne kommer aldrig igen. Til gengæld sker der meget inden for logistik, design, administration og marketing i den samme branche. Det er fortsat en blomstrende industri, fordi vi forstod at tackle situationen dengang. Videnskabsministeren slutter: Der er nogen, der tror, at globaliseringen startede i går. Men den startede jo for hundrede år siden. Det nye er bare, at hvor det gik stille og roligt op gennem 1900-tallet for tekstil industrien i 70'erne og 80'erne så er det eksploderet nu. Så tempoet bliver højere og højere, som en raket der stiger til vejrs. Handelsattaché Ole C. Lindholm Den Danske Ambassade i New Delhi Telefon: Telefax: denmark@vsnl.com Hjemmeside: Forsknings- og teknologiorienteret fremstød Danmarks Eksportråd, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Den Danske Ambassade i Indien var arrangør af fremstødet. Fremstødet adskiller sig fra de fleste andre erhvervsfremstød ved at være relativt forskningsorienteret. Videnskabsministeren fremhæver sammensætningen af delegationen: 12

13 AMERIKA Stor succes for dansk design på international messe International Comtemporary Furniture Fair (ICFF) 2004 var en stor succes for danske designfirmaer. Med tilstedeværelsen af 18 virksomheder på en dansk fællesstand arrangeret af Det Danske Generalkonsulat i New York, blev der præsenteret både klassikere og nyheder på designområdet. Minimering af omkostninger Firmaer og produktsortiment på ICFF spænder over flere brancher såsom møbler, belysning og brugskunst, og messen henvender sig hovedsagelig til den høje ende af markedet vil generalkonsulatet for femte gang i træk arrangere en dansk fællesstand på ICFF. Generalkonsulatets medarbejdere har oparbejdet erfaringer med opbygning og design af stand, logistik og minimering af omkostninger. Det resulterede i 2004 i, at standen fik en pris for sit gennemførte design. Standen tiltrækker de rigtige kontakter Arkitekten Mikael Høilund har hvert år stået for designet af standen, der er vokset fra 30 kvadratmeter i 2001 til 800 kvadratmeter i Den er dermed blevet en af messens største. ICFF besøges hvert år af cirka fagfolk først og fremmest fra USA og Canada arkitekter, designere, detailbutiksindkøbere inden for såvel detailsom kontraktmarkedet, agenter og distributører. Derigennem er ICFF en effektiv måde at skabe de rigtige kontakter på. I 2004 var der ialt 450 udstillere fordelt på designere, fabrikanter og agentvirksomheder. ICFF 2005 finder sted maj. Handelsmedarbejder Louise Dyhrberg Det Danske Generalkonsulat i New York Telefon: Telefax: lody@denmark.org Miljø- og forureningsbekæmpelse i Chile Med øget privatisering og større offentlige investeringer i miljø- og forureningsbekæmpelse i Chile har danske virksomheder med ekspertise på området gode muligheder for at få del i et voksende og attraktivt marked. DHI - Institut for Vand og Miljø har netop vundet en kontrakt på et vandmiljøprojekt i det centrale Chile til 7,3 millioner kroner. Og dermed er vejen banet for andre danske virksomheder. Chiles femte internationale vand- og miljømesse, der afholdes i Santiago maj 2005, er en oplagt mulighed for at komme ind på markedet. De nyeste systemer og teknologier til spildevandsrensning, drikkevandsforsyning, håndtering af forurenende affaldsstoffer og fremskridt inden for miljøbeskyttelse og kontrol udstilles på messen. Over 150 af verdens førende miljøproducenter og -leverandører fra flere end 15 lande deltager. Danmarks Eksportråd i Santiago arrangerer en dansk fællesstand med assistance til danske virksomheder før, under og efter messen. Danmarks Eksportråd i Santiago Telefon: Telefax: sclamb@um.dk Hjemmeside: FOTO: ARKIV arkitekter, designere, detailbutiksindkøbere, agenter og distributører besøgte International Comtemporary Furniture Fair (ICFF) I 2005 vil Det Danske Generalkonsulat i New York for femte gang i træk arrangere en dansk fællesstand på messen. På forkant med udviklingen i elektronisk handel 13

14 AUSTRALIEN Nyt samarbejde i Oceanien De danske handelskontorer i Australien og New Zealand kan nu tilbyde sine kunder endnu bedre eksportfremmende service. Der er nemlig indledt et samarbejde, der giver danske virksomheder mulighed for at slå til samtidig på de to markeder og derved spare tid og penge. Samarbejdet indebærer fælles eksportfremstød, intensiveret videndeling og etablering af netværk på tværs af grænserne i regionen. Derved skabes en klar forbedring af formidlingen til små og mellemstore virksomheder vedrørende eksportmuligheder i regionen. Vælger virksomhederne at eksportere til begge lande, opstår der en række fordele, for eksempel i startfasen, hvor forhandlerne på de to markeder får mulighed for at samarbejde og drage fordel af hinandens erfaringer. Det betyder tillige, at virksomhedernes produkter kan fragtes i store partier til for eksempel Australien og derefter opdeles og videresendes til New Zealand. Helle Sejersen Myrthue Det Danske Handelskontor i Sydney Telefon: Telefax: Jakob Andersen Det Danske Handelskontor i Auckland Telefon: Telefax: turning information into business Eksport- og kontaktinformationer fra 76 lande International erhvervsdatabase Internet markedsføring cd-rom Web, download digitalt katalog Australien og New Zealand nu som ét marked Det er blevet en del nemmere at eksportere til Australien og New Zealand. Takket være Closer Economic Relations (CER), er der nu fri handel mellem de to lande og al told og kvantitative restriktioner er afskaffet. Set udefra har CER gjort Australien og New Zealand til ét eksportmarked frem for to, og dette gør det selvsagt meget lettere for eksporterende virksomheder. CER har indebåret en gensidig godkendelse af varer og erhverv. Det vil sige, at en vare, der er godkendt til det australske marked, automatisk er godkendt i New Zealand og omvendt. Alt i alt gør CER det meget lettere at komme ind på markederne i Australasien og giver store besparelser på blandt andet godkendelse og intern handel med produkter. Helle Sejersen Myrthue Det Danske Handelskontor i Sydney Telefon: Telefax: Jakob Andersen Det Danske Handelskontor i Auckland Telefon: Telefax: Prøv et GRATIS password til

15 AUSTRALIEN Miljørapport for Australien Det Danske Handelskontor i Melbourne har netop færdiggjort en større miljørapport for Australien. Den fokuserer på tre områd-er: genbrug af affald, spildevand og vedvar-ende/alternativ energi. Disse områder har oplevet stærk fremgang i Australien i de sidste 10 år med muligheder for dansk industri inden for hele løsninger og udstyr både til industrien og de private husstande. Sektorens udvikling og trends Rapporten giver et indblik i den nuværende markedsstørrelse og omfanget af affaldssektoren samt en skønnet fremtidig værdi. Desuden indeholder den en opsummering af de hyppigste genanvendelsesformål for de enkelte affaldsgrupper med orientering om indførelse af nye teknologier. Under afsnittet om spildevand udpeges de industrier, der genererer mest spildevand, med et overblik over de brancher, der kunne være interessante indsatsområder for danske leverandører. Der gøres rede for udvikling og trends inden for genbrug af spildevand med fokus på de forskellige teknologier, der for tiden bruges til rensning af spildevand. Energi Og endelig rettes opmærksomheden mod vedvarende/alternativ energi. Hvad er fremtiden for MRET (Mandatory Renewable Energy Target) og REC (Renewable Energy Certificate) i Australien? Og hvad med Kyoto aftalen? Her beskæftiger rapporten sig med, hvilke alternative energiformer, der er mest udbredte, hvor stort markedet er for hver af disse, og hvilke der støttes på delstats- og føderalt regeringsniveau. Rapporten, der er illustreret med grafer og billeder, kan bestilles hos Handelskontoret i Melbourne. Den koster kroner. Projektleder Lene Hedegaard Kristensen Det Danske Handelskontor i Melbourne Telefon: Telefax: dtcmelbourne@dtcmelb.org.au Mød en eksportrådgiver Få et gratis og uforpligtende møde om det eller de eksportlande, du er interesseret i. I de kommende måneder er følgende eksportrådgivere og sektoreksperter i Danmark November Irland Per Lindholm Frankrig Niels Kaae (it og telekommunikation) December Frankrig Niels Kaae (it og telekommunikation) Grækenland Susanne L. Nissen Island Ernst Hemmingsen USA Kent H. Fallesen Japan Erik Friis Mondorf (it og telekommunikation) Tilmelding til møder kan foretages på 15

16 Eksportfokus Postbox København NV Maskinel Magasinpost B Id. nr Med Economy Flex er du velkommen til at gå udenom køen ved den almindelige sikkerhedskontrol og direkte gennem SAS Fast Track. Economy Flex. Så er du flyvende allerede inden du flyver Billedet lyver ikke. Det overdriver bare en smule. For når SAS nu tilbyder en helt ny billettype på europæiske ruter, er det i virkeligheden en helt ny rejseform, der går på vingerne. Den er skabt for dig, der foretrækker effektivitet frem for luksus. Og kan bedst sammenlignes med, at en ny rute er lagt gennem lufthavnen, som vil føre dig hurtigere og mere ubesværet til og fra flyet. Gårsdagens regler og rutiner er kørt i hangar og erstattet af nye. Glem mødetid 45 minutter før afgang. Nu checker du ind via nettet, over telefonen på vej til lufthavnen eller helt ude ved gaten. Og du skal blot møde indchecket ved gaten, senest 20 minutter før flyet letter. Glem alt om trængsel ved sikkerhedskontrollen. Nu går du med raske skridt gennem SAS Fast Track, der åbner den 31. oktober i Københavns Lufthavn. Glem de bagerste pladser, nu sidder du fremme i flyet, så du er blandt de sidste, der går om bord og de første, der går fra borde. Billettypen hedder Economy Flex. Velkommen, der er fri passage. Få mere at vide på hos dit rejsebureau eller SAS på