Coop booster økologien

Transkript

1 120 mio. kr. til mere økologi Tag de 500 kroner Bedste år for Hanegal Regeringen har sammen med Enhedslisten og SF indgået være tjent med at holde sig under 60 kg udnyttet N og indkassere ekstra 500 kr./ha i støtte. Flere års to-cifrede vækstrater sætter nu et solidt aftryk 4 AKTUELT 17 MARK OG STALD 8 MAD OG MARKED ØKOLOGI ERHVERV 9. januar 2015 nr årgang Coop booster økologien Coop lancerer ny økologivision og varsler massive prisfald på økologi. Det skal fordoble salget i Coops kæder fra 5 til 10 mia. kr. i 2020 Tema: Ø-mærket 25 år Det røde Ø-mærke kom til i 2015 er det 25 år siden, og det fejrer Økologi & Erhverv med denne temaavis DETAILHANDEL tiøse økologisatsning i form af en ny vision, som skal give økologisalget et - serne over de kommende fem år. hvermandseje, og ud over de varsle- - Vi var de første til at sælge økolo- i 1993, og vores kunder og medlem- økologi. Derfor er det naturligt at økologi-mærke til at realisere en vi- den liga, siger direktøren. Starten på ny epoke - umsår. er tale om en markant kursændring, organisationen og i de enkelte kæder, og set i det lys er det efter hans økologisalget, og jeg tror, at vi står et sted, hvor tiden er til at rykke økolo- nelle fødevarer, så satsningen ikke Interessant initiativ fem år. offensiv som et interessant initiativ, til andre dagligvarekæder, og han det formentlig vil være muligt at løfte salget. de også mere, men det vil kræve, at Dan Jørgensen afviser svenske forskere Fødevareministeren er ikke enig i konklusionerne i omdiskuteret svensk rapport om økologi Fødevareminister Dan Jørgensen er i, at økologi er en katastrofe for mennesker og miljø. Det fremgår af et svar, ministeren har givet til Folketingets Fødevareudvalg. Dan Jørgensen understreger, at Dan Jørgensen mener ikke økolo- - Det er dokumenteret, at når - Jørgensen i sit svar til Folketinget. Tvivlsomme oplysninger udvaskningen er større fra økologisk stemmelse med den forskning, international såvel som national, som Fødevareministeriet kender til, skriver Dan Jørgensen. ib@okologi.dk

2 2 ØKOLOGI & ERHVERV 9. januar 2015 nr. 558 Lavere priser sælger økologiske produkter Et strategisk godt nytår! ØKOLOGISK LANDSFORENING - JENS VISHOLM. COOPS FOOD-DIREKTØR. BERLINGSKE. 3. JANUAR LEDER VISION Vores drøm MISSION Vores opgave EN VERDEN, DER TÆNKER OG HANDLER ØKOLOGISK - til glæde for mennesker, dyr og vores jord VI BANER VEJ FOR MERE OG BEDRE ØKOLOGI - med nye løsninger, samarbejde og markant interessevaretagelse Kvalitetsbevidste kunder køber økologi Der er elementer af ideologi - - der er da elementer af ideologi i det her, men det er altså frem for JENS VISHOLM. COOPS FOOD-DIREKTØR. BERLINGSKE. 3. JANUAR Vækstrate faldt Fra 2005 og årene efter så mange har talt om, at økologien bliver det interessant at se, om den rent faktisk har det, hvis man FLEMMING BIRCH, EKSPERT I FORBRUGERT- RENDS OG MARKEDSTENDENSER INDEN FOR DETAILHANDEL. BERLINGSKE. 3. JANUAR Grise overalt Der ville komme så mange HENRIK KILDEGAARD, FORMAND FOR DE FYNSKE SVINEPRODUCENTER. FYENS STIFT- STIDENDE. 18. DECEMBER 2014 Det er ikke for meget at sige, at vi i al beskedenhed har den enkle drøm, at vores økologiske tankegang får en bestemmende og afgø- logi mindst en gang om måneden, og vi kender vores verdensrekord - dem - blandt andet fordi vi kender den lange historie i FDB, fordi der - Regeringen vil økologien og barsler - Hvor havde økologien været i dag Vores foreningen har løbende - fremadrettede visioner og målsæt- - STRATEGISKE MÅL Vores fokus mod 2020 For at vi kan få opfyldt vores nye vision - en verden der tænker og handler økologisk - til glæde for mennesker, dyr og vores jord - har vi en kæmpe opgave, da vi står med en økologisk medlemskreds, hvis interesser skal varetages, og med et landbrug, som skal omtænkes og omstilles. meget tæt dialog med kollegaer og kere, andre interesseorganisationer, - - Vi vil udbrede økologi til nye marker, markeder og mennesker; og skabe nye handlingsmuligheder for alle, der vil økologi. Vi vil udvikle økologien ved at forfølge vores bæredygtighedsprincipper og ved at højne produktkvaliteten, lønsomheden for landmanden og sundheden for natur, klima, jord, dyr og mennesker. - drøftet den kommende strategi også - - der tænker og handler økologisk - til vi står med en økologisk medlemskreds, hvis interesser skal - - over disse elementer vil strategien indeholde fem indsatsområder, hvor Vi vil skabe involvering, oplevelser og fællesskab, som udvikler holdninger, indsigt og engagement i økologi. Vi vil skabe en markant forening med dybe lokale rødder, aktive medlemmer, brede alliancer, motiverede ansatte, stærk økonomi og interessevaretagelse. strategien vedtages, og her folder vi felter inden for rådgivning, afsæt- - Vi er overbeviste om, at åbenhed og dialog om strategien med os selv og Det er hævet over enhver tvivl, at vi i dirigere af en trang til at få ting til at - - gange endda tålmodighed, selvom tankerne og tænk med - ikke mindst til generalforsamlingen første år 2015! Udgiver Udkommer Oplag ØKOLOGI Redaktør (ansv.) Irene Brandt Redigerende/annoncer ERHVERV Journalist Jakob Brandt Journalist Abonnement mail: Tryk Økologi & Erhverv Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra

3 MENNESKER & MENINGER 9. januar 2015 nr. 558 ØKOLOGI & ERHVERV 3 INDHOLD: AKTUELT mio. kr. til mere økologi Regeringen har sammen med Enhedslisten og SF indgået aftale om udmøntning af økologipenge afsat på Finansloven 4 7 ud af 10 konventionelle frugter indeholder gift Både dansk og udenlandsk konventionel frugt og grønt indeholder ofte rester af sprøjtegift 5 Enhedslisten: Økologi skal redde kriseramt landbrug Ø-MÆRKET 25 ÅR Vi har modtaget: Kommentar til forskellige tiltag i 2014 omkring recirkulering og sund jord Af Eskil Romme Hedegaarde - Nibe 9 Bevar Ø-mærket Opbakningen til det danske Ø-mærke er overvældende stor i en ny undersøgelse 9 De næste 25 år... Er Ø-mærket anno 2040 et statskontrolleret mærke, der refererer til EU s økologiregler. Eller er Ø-mærket blevet et kvalitetsmærke med højere standarder? 10 - Kun på danske varer En rundspørge blandt landmænd og virksomheder viser stort ønske om at forbeholde Ø-mærket til danske varer - eller varer produceret efter danske økologiregler 10 Mærkernes største kendis Ø-mærket topper listen over de mest kendte grønne mærker i Danmark, hvor 99 procent af borgerne kender det røde Ø 11 Kronen tager kegler i udlandet Ø-mærkets signal om statsgaranteret troværdighed og kontrol når helt til Kina 11 Mærker slås om pladsen I fremtiden kan Ø-mærkets suveræne position blive udfordret af andre grønne mærker år med Ø-mærket 12 Fejring over hele landet Hos Økologisk Landsforening har man planlagt en omfattende markering af Ø-mærkets jubilæum. Foreningen fejrer jubilæet i hele landet MAD OG MARKED 6 Coop æder regningen Når Coop som led i en ny vision permanent sænker priserne på økologi, sker det ved at beskære avancen frem for at presse producenterne til lavere priser 7 Regler giver ingen mening Præstø Madmarked mener, at rigide kontrolkrav fra EU er havnet i Absurdistan 7 Kampklar frontløber Birgitte Escherich fra Præstø Madmarked vil hellere i fængsel end betale bøde på kr. 7 Analyse: Kun få huller i foodservice-sortimentet 8 Hanegal høster hidtil bedste resultat Flere års fremgang sætter nu solide spor på bundlinjen hos den jyske producent af kødpålæg, pølser, postejer og færdigretter 8 Kovending på Knuthenlund Knuthenlund Gods har solgt gederne, og stalden bliver snart overtaget af køer, som skal være med til at gøre herregårdsmejeriet til en god forretning 12 Sådan bruger du Ø-mærket rigtigt 13 Det røde Ø har tre søstre De økologiske spisemærker læner sig op ad Ø- mærkets succes 14 Der er et yndigt land Ø-mærket symboliserer det danske sprog, vores nationalitet og folkelighed - og det er de tre det er 14 Sagt om Ø-mærket 16 Kronik: Ø-mærket - sejr eller nederlag? 16 FDB var imod Ø-mærket MARK OG STALD Økologer kan fra i år hæve 500 kr./ha ud over grundstøtten, hvis de holder sig under 60 kg udnyttet N/ha 18 Forsker: Vi har brug for øko-avl Økologer går glip af fremgang i produktionen, fordi forædlingen er møntet på konventionel produktion 18 Bejo Zaden gør frøene mere økologiske 20 Zink-forbrug steget voldsomt Anvendelsen af medicinsk zink i svineproduktionen er eksploderet de seneste ti år kg N gælder stadig Brancheaftalen for mælke- og kødproducenter viderefører grænsen på 140 kg N/ha 20 Minister vil tale om medicinpakninger 21 Lynomlægningen på Fredstedlund Jeg vil gerne rose Økologisk Landsforening for de mange faglige tiltag omkring næringsstoffer, kvalitetsjord, recirkulering m.v. Jeg har i 2014! Skab Kvalitetsjord og få bedre Udbytter v/martin Beck og Carsten Markussen under Faglig Festival, Vingstedscentret. Oplæg fra Martin Beck om kompostering, efterfulgt af oplæg fra Carsten Markussen om indlejring af kulstof i agerjorden. - Nu opfattes det som ideelt og helt ok, at kompostering foregår uden ilt Interessant, men måske blot en strid om ord. Mange har håndteret dybstrøelse på den angivne måde i mange år, for at undgå tab af kvælstof. - Indlejring af kulstof, hånd i hånd med opbygning af humus i jorden. Det efterladte græsmarkstørstof er tilsyneladende den helt afgørende faktor her, og det der først og fremmest bør fokuseres på. Måden hvorpå husdyrgødningen håndteres - med eller uden ilt er åbenbart ikke afgørende. - Recirkulering af næringsstoffer har altid været en grundlæggende præmis for økologien, men den har aldrig haft nogen fremtrædende position i Danmark, lød det i et indlæg fra fagpolitisk chefkonsulent Sybille Kyed, Økologisk Landsforening, på et af disse møder. - Det skyldes vores lempelige tolkning af EU-reglerne, der tillader os at bruge konventionel gylle. I landene omkring os er man mere tro mod principperne. Ifølge EU-reglerne må man ikke bruge gødning fra industrilandbrug, men det tolker vi herhjemme blot som jordløst landbrug. (citat fra Økologi & Erhverv). Kommentar: Manglende recirkulering af næringsstoffer kædet sammen med/begrundet i lempelig dansk tolkning af begrebet industrilandbrug, synes jeg, er problematisk! For det første opfordrer brugen af begrebet industrilandbrug til forskellig tolkning fra land til land, eftersom betegnelsen først og fremmest er en følelsesbetonet angivelse og ikke afstikker principper. For det andet har den helt afgørende hindring, som jeg husker det tilbage fra Ø-mærket og EU-reglernes start altid være modstanden på europæisk plan bl.a. som følge af stærk tysk modvilje (nok begrundet af en fra dengang oprindelig stærk nævner jeg ikke for at starte en polemik, men for at afdække hvor problemet ligger. På inspirationsturen til Holsted og Sønderjylland midt i december blev det slået fast, at med hensyn til recirkulering er meget muligt allerede nu og her. Men vi er nået dertil, hvor der skal sættes mængder på de forskellige recirkulerbare emner, som fremgår af gødningskataloget set i relation til konsekvenserne af udfasningen af konventionel husdyrgødning. Fra konsulentside blev det under debatten fremhævet, at den store tilgængelige kilde: komposteret have/ park affald svarer til cirka 5 ton pr. ha økologisk areal, og komposteret husholdningsaffald svarer til cirka 2,5 ton pr. ha økologisk areal, (hvis det er til rådighed og ikke bliver brændt af). Disse er mængderne, som de forekommer nu og her men vi snakker jo om en fordobling af økoarealet. Så opfordringen lyder: Lad os få mere fokus på mængder og proportioner i relation til udfasnin- debatten. Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

4 4 ØKOLOGI & ERHVERV 9. januar 2015 nr. 558 AKTUELT ICROFS ønsker overblik ICROFS har indledt arbejdet med at få samlet al eksisterende viden om økologiens bidrag til samfundsgoder i en såkaldt vidensyntese. Arbejdet blev startet medio december sidste år, hvor et bredt felt af bidragsydere var samlet i Nyborg. Inden mødet havde ICROFS efterlyst ressourcepersoner, der kan bidrage forskningsfagligt til selve arbejdet. Syntesen kommer til at indeholde ni kapitler om centrale emner inden for forskningen og desuden en overordnet, tværgående syntese. Det meste af arbejdet med syntesen vil foregå i perioden fra januar til april Og i slutningen af april vil syntesen blive fremlagt på en konference på Christiansborg, hvor fødevareministeren vil deltage. Efter konferencen skal rapporten færdigbearbejdes og udkommer senere i bogform. Fra Økologisk Landsforening bidrager faglig udviklingschef Michael Tersbøl til syntesen.. DN og L&F ønsker midler til jordfordeling JORDFORDELING: Som led i revisionen af den Økologiske Handlingsplan 2020 bør der afsættes fem millioner kroner næste år til at få gang i jordfordeling, foreslår Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer, det skriver Altinget.dk Især økologerne har et stort behov for at kunne få adgang til mere jord, når mælkekvoterne gives fri 1. januar. Derfor foreslår Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer at ministeriet i forbindelse med revisionen af Økologisk Handlingsplan 2020 afsætter fem millioner kroner i 2015 til at få gang i jordfordelingen. Pengene skal gå til proceshjælp og dækning af omkostninger - herunder tinglysningsgebyrer og udgifter i forbindelse med opkøb af puljejord. EU følger dansk initiativ MILJØ: Efter dansk forslag har EU besluttet at optage én ftalat på EU s kandidatliste som hormonforstyrrende for miljøet. Det er tale om stoffet DEHP, der bruges som blødgører i plastprodukter, og som er et af de værste og mest udbredte ftalater, man kender til. monforstyrrende for mennesker, men modsat dansk ønske, så blo- for at få stofferne på kandidatlisten som hormonforstyrrende for mennesker. 120 mio. kr. til mere økologi Regeringen har sammen med Enhedslisten og SF indgået aftale om udmøntning af de økologipenge, der er afsat på Finansloven FINANSLOV AF IRENE BRANDT I årene frem mod 2018 vil der årligt blive afsat 30 mio. kr. til økologi. Det er resultatet af en aftale mellem regeringen og støttepartierne. - Jeg er meget glad for, at Enhedslisten og SF bakker op om regeringens høje ambitioner for økologien. Aftalen betyder, at vi nu får mulighed for at styrke og videreudvikle dansk økologi herhjemme og på vores eksportmarkeder, siger fødevareminister Dan Jørgensen. Ifølge den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik steg den økologiske eksport med 31 pct. på et år, så den nåede op på ca. 1,5 mia. kr. Derudover er omlægningen af offentlige køkkener til økologi en vigtig del af Fødevareministeriets økologiindsats. I alt er omkring 600 offentlige køkkener omlagt til økologi især i daginstitutionerne. Det er blandt andet denne udvikling aftaleparterne gerne vil bygge videre på med de nye bevillinger på Fundament for udvikling I Økologisk Landsforening er formanden, Per Kølster, ikke uventet meget glad for aftalen: - Aftalen er en god opbakning til de økologiske landmænd, virksomheder og de, der svinger de store gryder ude i offentlige køkkener - alle der bidrager til udvikling af økologisk produktion og salg, siger Per Kølster. Aftalen fastholder en økologipolitik, som mange andre lande interesserer sig for. Økologisk Landsforening har i de seneste to år rådgivet ministerier og organisationer fra 14 lande i udviklingen af deres økologipolitik, hvor Danmark er en klar frontløber. - Der er tale om den bredeste og mest nuancerede økologipolitik i verden. Sammen med kommende investerings- og innovationsindsatser i landdistriktsprogrammet og afgiftsfondene er der tale om et godt fundament for udvikling af økologi. Flere midler er nødvendige, men aftalen afspejler bestemt lydhørhed i forhold til de økologiske producenters behov og økologiens potentiale, og indsatsen kan og bør udbygges, siger Per Kølster. Pengene fordeles således frem mod 2018: 34 mio. kr. til at styrke eksport af dansk økologi 55 mio. kr. til fremme af afsætning af økologiske produkter på det nationale marked herunder økologisk omstilling af offentlige køkkener 27 mio. kr. til økologiudvikling samt omlægning- og fastholdelsesindsats 4 mio. kr. til udvikling af økologisk svineproduktion Hjælp til svin ner til opstart på implementering af det Udviklingsinitiativ for Økologisk Svineproduktion, som Økologisk Landsforening fremlagde tidligere i år. Initiativet omfatter nedsættelse af et bredt sammensat udvalg, der skal lave et udviklingsprogram, som omfatter udvikling af økologiske systemer for svineproduktion, avlsarbejde for grise, der er mere velegnede til fritgående forhold, og udvikling af markedet for økologisk svinekød, som i forvejen er i vækst. - Potentialet for udvikling både af produktion og salg er stort. Økologisk svineproduktion er i vækst og kan blive et reelt alternativ til konventionel svineproduktion, når der nu også investeres i forskning, udvikling og salgsfremme på det økologiske område. Udviklingsinitiativet skal bygge et fundament for fremtiden med ny udvikling af avlsarbejde og produktionssystemer for økologiske svin, siger Randi Vinfeldt, formand for Svineudvalget i Økologisk Landsforening. Fokus på afsætning Også Landrug & Fødevarer er glade for aftalen: - Vi er rigtigt glade for, at regeringen, SF og Enhedslisten har valgt 7 ud af 10 konventionelle frugter indeholder gift Både dansk og udenlandsk konventionel frugt og grønt indeholder ofte rester af sprøjtegift SPRØJTEGIFT AF IRENE BRANDT I 2013 undersøgte fødevarekontrollen fødevarer for restkoncentrationer af sprøjtegift. Resultatet af prøverne er, at syv ud af ti konventionelle frugter indeholder rester af sprøjtegift. Det tilsvarende tal for konventionelle grøntsager er 34 pct.. Fødevarestyrelsen undersøgte også økologiske produkter Ud af 161 prøver fandt kontrollen giftrester i Et meget lavt indhold af Spinozad, der er godkendt til økologisk produktion, blev fundet i rucola fra Italien. Mængden var så lille, at det ikke gav anledning til indgeb fra myndighederne. I urtete og rugmel fra Tyskland blev der også fundet meget små mængder af henholdsvis carbendazim og chlormequat. Fundene gav ikke anledning til tab af økologistatus. Endelig fandt kontrollen rester af sprøjtegiften azoxystrobin i et parti bananer fra Den Dominikanske Republic. Mængden af sprøjtegiften svarede til indholdet i konventionelle bananer. Kontrollen vurderede, at der var tale om en tilsigtet anvendelse af giften, og bananerne var derfor ikke længere økologiske. Økologi renere end dansk I forbindelse med at rapporten fra Fødevarestyrelsen blev offentliggjort i december, blev den fulgt til dørs med en pressemeddelelse fra Fødevareministeriet med overskriften: Færrest pesticidrester i dansk frugt og grønt. I pressemeddelelsen er fødevareminister Dan Jørgensen citeret for at sige, at: - Det er glædeligt, at den årlige rapport igen sætter en tyk streg under, at hvis man vil undgå kemi og mindske sit indtag af pesticidrester, skal man vælge dansk frugt og grønt allerhelst selvfølgelig økologisk. Denne udtalelse er ikke i overensstemmelse med rapportens resultater. I prøverne, blev der slet ikke fundet giftrester i danske, økologiske produkter. Samlet set udgjoprde de produkter 2,5 pct. af de økologiske prøver. I dansk konventionel frugt, blev der fundet rester af sprøjtegift i hver andet stykke frugt. Tilsvarende blev der i 18 pct. af grøntsagerne fra konventionelle, danske producenter at bruge en stor del af puljen på at fremme afsætningen af økologiske produkter. 34 mio. kr. til at styrke eksporten og 55 mio. kr. til at fremme afsætningen i Danmark. Det kommer til at betyde meget især på eksportmarkedet, hvor der er stort potentiale for dansk økologi men kommuner arbejder på at omlægge deres offentlige køkkener til mere økologi, siger økologichefen I Landbrug & Fødevarer, Kirsten Lund Jensen, og fortsætter: - Dansk økologi er i fremgang på bliver interesseret i, hvad vi kan producere her i Danmark. Men for, at danske økologiske produkter virkelig skal få sparket døren ind til udlandet, har de brug for lidt hjælp. Det får de nu, med det 34 mio. kr. der skal styrker eksporten. fundet giftrester, mens 14 pct. af den konventionelle, danske korn indeholdt giftrester. Dan Jørgensens råd er derfor særdeles misvisene. Man skal ikke købe dansk fugt og grønt, hvis man vil undgå sprøjtegift i sin mad. Man skal i stedet spise økologisk frugt og grønt - og aller helst danske, økologiske produkter. - Økologiske varer er det sikreste valg, hvis man vil undgå giftrester. Og netop ønsket om at undgå sprøjtegift er en af danskernes væsentligste årsager til at vælge økologi. Især i børnefamilier. Desuden er økologisk landbrug med til at sikre, at giftrester ligesom fravær af kemi i økologisk landbrug bidrager til en rigere natur ger Per Kølster, formand i Økologisk Landsforening.

5 AKTUELT 9. januar 2015 nr. 558 ØKOLOGI & ERHVERV 5 Enhedslisten: Økologi skal redde kriseramt landbrug Enhedslisten har lanceret en økologisk redningsplan for landbruget. ser og bedre miljø og dyrevelfærd. Landbruget og især den konventionelle svineproduktion er i krise. Ifølge landbrugets egne tal, står 1000 landmænd foran en truende konkurs som følge af faldende fødevarepriser, voksende gæld og manglende lånemuligheder hos bankerne. Imens styrtdykker antallet af beskæftigede i svinebranchen. De sidste 15 år er antallet af beskæftigede i både svineproduktion og på slagterierne mere end halveret. Skal svinesektoren klare sig på sigt med den stigende globale konkurrence, er vi nødt til at tænke helt nyt. skriver Enhedslisten i forbindelse med lanceringen af planen. Økologi er løsningen Den langsigtede handlingsplan er partiets bud på en gradvis omlægning af den nuværende svineproduktion til en økologisk og bæredygtig landbrugsproduktion. Planen er samtidig et forhandlingsudspil til de igangværende forhandlinger om udmøntning af en økologi-pulje på 120 gerne, og vil samtidig være Enhedslisten krav til de kommende forhandlinger om EU's landdistriktsmidler til januar, hvor 6,5. mia. skal udmøntes over de næste fem år. - Den konventionelle svineproduktion er i en uløselig krise. På trods af, at vi har produceret stadig af arbejdspladser raslet ned. Markedet for økologi er i vækst både i Danmark og globalt. For et land som Danmark ligger fremtiden i landbruget i produktion af forarbejdede økologiske kvalitetsfødevarer. Det er her fremtidens arbejdspladser ligger, siger Per Clausen, fødevareordfører for Enhedslistens. Han fortsætter: - Vores udspil har til formål gradvist at omstille den danske svineproduktion fra konventionel til økologisk drift. Det er ikke klaret med et trylleslag, men er et langt sejt træk, hvor vi både udvikler økologien, hjælper landmænd til omstillingen, udvikler økologiske produkter og fremmer afsætning i Danmark og på eksportmarkeder. Populært forslag I Økologisk Landsforening bakker formanden, Pert Kølster, Enhedslisten forslaget op: - Dansk svineproduktion er udfordret økonomisk og samfundsmæssigt. Der er behov for nye visioner for bæredygtig, grøn vækst, der er lønsom for landmanden, sikrer gode jobs i fremtidens højværdi produktion, og som samtidig er godt for dyr og miljø. Enhedslisten har leveret et stærk udspil, der fortjener debat og dialog, siger Per Kølster og fortsætter: - Vi bider mærke i, at Enhedslisten ikke har sagt, at denne omstilling skal ske i morgen. Men som en overgang ligesom al industri i Danmark skulle igennem, hvor der lægges mere værdi i produkter-mere håndværk, mere bæredygtighed, mere kvalitet. Det er den danske måde at kæmpe sig frem på verdensmarkedet på. Økologi skal ifølge Enhedslistens udspil, udbygges via en massiv udviklingsindsats for økologisk svineproduktion, samt økologisk produktudvikling og eksport. Det støtter Per Kølster: - Enhedslistens konkrete forslag om en udviklingsstrategi for økologisk produktion rammer plet. Vi er nået langt med økologi, men vi vil videre. Det kræver forskning; udvikling af nye staldformer, der forbedrer dyrevelfærd og effektivitet, markedsudvikling og et avlsprogram målrettet økologiske forhold. Udspillet fra Enhedslistens indeholder: Vores udspil har til formål gradvist at omstille den danske svineproduktion fra konventionel til økologisk drift. Det er ikke klaret med et trylleslag, men er et langt sejt træk, hvor vi både udvikler økologien, hjælper landmænd til omstillingen, udvikler økologiske produkter og fremmer afsætning i Danmark og på eksportmarkeder. PER CLAUSEN, FØDEVAREORDFØRER FOR ENHEDSLISTENS. 1. Udviklingsprogram for økologisk svineproduktion Udviklingsprogrammet skal have fokus på tre initiativer Udvikling af de økologiske staldsystemer. Udviklingsinitiativet skal optimere de økologiske staldsystemer i forhold til dyrevelfærd, natur, miljø og effektivitet, så systemerne fremover kan håndtere store mængder strøelse og rodematerialer, øget anvendelse af grovfoder, samt dyrenes naturlige behov for at rode i jorden ved at håndtere slagtesvin på friland uden negative miljømæssige effekter. Avlsarbejde. Avlsarbejdet skal bidrage til, at de avlsdyr, der anvendes i den økologiske produktion, er robuste, har gode moderegenskaber, god bensundhed og fungerer godt på en økologisk foderblanding. I dag anvender de økologiske producenter dyr, som er avlet med henblik på at optimere konventionel svineproduktion. Det giver nogle udfordringer for den økologiske svineproduktion bl.a. i forhold til en høj pattegrisdødelighed. Der bør iværksættes en indsats målrettet den økologiske produktion. Produktudvikling. Der er behov for et målrettet produktudviklingsarbejde baseret på økologisk svinekød. Produktudviklingsindsatsen skal fremme produktvariationen både som ferskvare og som forædlede produkter. 2. National afsætningsfremme og eksport Salg af økologisk svinekød er i fremgang i den danske detailhandel såvel som på eksportmarkeder. Denne vækst skal øges for eksempel med informationskampagner målrettet hjemmemarkedet om fordelene ved økologi ift. dyrevelfærd, medicinforbrug, natur og miljø. Derudover skal der sættes fokus på styrket eksport samt initiativer i foodservice-branchen, der understøtter økologisk køds relevans som del af fremgangen for økologi i bl.a. storkøkkener. 3. Udredning af barrierer Der nedsættes et udvalg, der skal forestå et udredningsarbejdet samt hvilke regelændringer og støtteordninger der kan fremme en omstilling fra konventionel til økologisk svineproduktion, herunder hvorledes eksisterende støtteprogrammer kan understøtte omstillingen f.eks. landdistriktsmidlerne, promilleafgiftsfonde, svineafgiftsfonden, mv. 4. En styrket forskningsindsats Den økologiske svineproduktion har brug for at blive understøttet af et stærkt forsknings- og udviklingsarbejde. Forskningen tilrettelægges med inddragelse af en bred gruppe af interessenter bl.a. producentorganisationer, fødevareforarbejdende virksomheder. EU presses på dyrevelfærd DYREVELFÆRD: Fødevareminister Dan Jørgensen har underskrevet en fælles erklæring med sine hollandske og tyske kollegaer, der skal presse EU-Kommissionen til skrappere dyrevelfærds-krav. Erklæringen blev præsenteret for Rådet og Kommissionen 15. december. De tre lande er bl.a. blevet enige om at arbejde for bedre svinevelfærd, kortere dyretransporter, europæisk stop for næbtrimning af æglæggende høns samt etablering af et europæisk forum til fremme af dyrevelfærd. Fremtidens drikkevand skal sikres VAND: Regeringen har afsat 227 mio. kroner til at kortlægge grundvandet, så nye drikkevandsboringer kan sikres. Det er Naturstyrelsen, der kommer til at stå for opgaven og det vurderes, at der med de nye boringer skal kortlægges et areal på km2 årligt. - Danskernes drikkevand kommer fra rent grundvand, og det skal det fortsat gøre. Vi har et utroligt godt overblik over, hvor udsatte områder er. Men hvert år kommer nye drikkevandsboringer til i områder, som ikke er kortlagt. Derfor skal vi fortsætte med kortlægningen, så vi har mulighed for at beskytte grundvandet og sikre rent drikkevand, siger miljøminister Kirsten Brosbøl. Naturfond er klar til at skabe bedre natur get vedtog kort før jul lovgrundlaget for fonden, der er en historisk nyskabelse inden for den danske naturforvaltning. Den Danske Naturfond stiftes af staten, Villum Fonden og Aage V. Jensen Naturfond i et helt nyt og unikt offentligt-privat samarbejde. Fonden etableres som en privat, erhvervsdrivende fond med en startkapital på 875 mio. kroner doneret af fondene og staten. Fonden vil løbende arbejde og sponsorer, som vil bidrage til dens projekter. Det er derfor målet, at Den Danske Naturfond i løbet af de nærmeste år kan råde over en kapital på over 1 mia. kroner til sine indsatser. Den Danske Naturfond skal ledes af en uafhængig bestyrelse. Formand for bestyrelsen bliver Lauritz Holm-Nielsen, der er direktør for det Dansk-Kinesiske Universitetscenter i Beijing (SDC) og tidligere rektor for Aarhus Universitet.

6 6 ØKOLOGI & ERHVERV 9. januar 2015 nr. 558 MAD & MARKED PÅ MARKEDET AF HENRIK HINDBORG, MARKEDSCHEF, ØKOLOGISK LANDSFORENING FLERE VARER PÅ HYLDERNE Vi har nu vendt kalendersiderne til et nyt år, som bliver et stort festår for økologien. I år skal vi fejre 25-års jubilæum for det røde Ø-mærke. Mærket, som har haft afgørende betydning for den troværdighed og succes, økologien har opnået i Danmark. I forbindelse med fødselsdagen vil vi sammen med dagligvarehandlen gøre en ekstra indsats for at give mere viden om økologi til danskerne. Vi starter jubilæumsåret med at sætte fokus på den massive forskel, danskernes køb af økologiske varer har gjort de seneste 25 år: Det har sparet den danske natur for mere end tre mio. kilo giftstoffer og skånet mia. liter grundvand for rester af sprøjtegifte - hvilket ca. svarer til den danske befolknings privatforbrug af vand i 20 år! Samtidig har det sikret, at økologiske køer er blevet lukket ud på græs under åben himmel over de 25 år. Det er en enestående mulighed for landmanden til at få andel i en større del af kagen, I jubilæumsåret vil vi komme logiske varer på hylderne. Der er nyt momentum i den økologiske produktudvikling og Derfor ekspanderer foreningens Økologisk Fødevarerådgivning, som støtter landmænd og mindre øko-virksomheder i deres produktudvikling og adgang til butikshylderne. I 2015 kommer vi til at se et større udbud af lokale, økologiske varer i butikkerne. Vi vil opleve nye samarbejder omkring lokale varer. Synlighed af varernes oprindelse vil være i fokus. Vi vil komme portrætter i butikkerne og på emballagerne. Danskerne vil vide, hvor deres varer kommer fra, og fortællingen om, hvordan producenten har gjort sig særligt umage, er mere interessant for danskerne end nogensinde før. Derfor vil gårdbutikkerne og andet direkte salg fra gårdene også opleve markant fremgang i Det er en enestående mulighed for landmanden til at få andel i en større del af kagen. Ø-mærkets 25-års fødselsdag vil kunne mærkes i alle led fra jord til bord, og vi vil opleve et kæmpe boost til økologi gennem hele Coop indleder sit nye økologiske feltog ved at barbere priserne på frugt og grønt, men snart følgere andrer varergrupper efter. Coop æder regningen Når Coop som led i en ny vision permanent sænker priserne på økologi, sker det ved at beskære avancen frem for at presse producenterne til lavere priser DETAILHANDEL TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT De økologiske producenter behøver ikke at frygte, at de får regningen, når Coop frem mod 2020 hvert år høvler 200 mio. kr. af salgspriserne på de økologiske fødevarer. Det forsikrer food-direktør Jens Visholm fra Coop over for Ø&E. Coop vil tværtimod kickstarte en ny omlægningsbølge, som åbner helt nye muligheder for danske økologer. Dagligvaregiganten betegner selv målsætningen om at fordoble det økologiske salg på fem år som sin hidtil mest ambitiøse plan på økologiområdet. Den er samtidig et af de første konkrete resultater af madmanifestet Mad er meningen, som Coop lancerede for et lille år siden. Økologivisionen blev i denne uge søsat med store prisnedsættelser på økologisk frugt og grønt. Et kg æbler er sat ned fra 24 til 16 kr., mens Coop har barberet som fremover koster 12 kr. I de følgende uger følger varegruppe for varegruppe frem mod marts, hvor samtlige prisfald vil være gennemført. Og Coop æder selv regningen. - Vi tager prisreduktionen på os, men avancen på de økologiske produkter vil stadig være højere end på konventionelle fødevarer, siger Jens Visholm. Branchen jubler Prisfaldene bliver mest synlige i varekategorier, hvor økologien står svagt. Der er altså ikke tale om en grønthøstermetoder, hvor topppen barberes af alle priser, og eksempelvis mælk bliver ikke billigere. Avisen har de seneste dage talt med leverer til Coop. De bekræfter samstemmende, at de ikke har oplevet et ekstraordinært prispres fra Coop ved de seneste årsforhandlinger, og hvis det er en blivende tendens, ønsker de den nye økologiske offensiv mere end velkommen. - Hvis det kan få forbrugerne til at købe mere økologi, er det supergodt, siger grøntsagsproducent Jan Algreen fra Søris. Aftale om fair samhandel Økologisk Landsforening (ØL) har gennem det seneste år arbejdet tæt sammen med Coop om at udvikle den nye økologivision. Den skal være med til at skabe næste generation af økologiske producenter og lukke hullerne i det økologiske sortiment, som er nødvendig for at realisere målet om en fordobling af økologisalget i Coops 1200 butikker i I den forbindelse vil parterne udvikle nye principper for fair samhandel. Ifølge ØL-direktør Paul Holmbeck sigter aftalen først og fremmest mod at sikre, at økologiens mange småproducenter får lettere adgang til Coops hylder, uden at de bliver udsat for et øget prispres. Samtidig lover Coop at arbejde med længerevarende kontrakter. - Men det er en illusion, at vi helt kan sætte markedskræfterne ud af spil, så vi kan ikke garantere, at ingen vil blive udsat for krav om lavere priser, siger Paul Holmbeck. I takt med at Coop øger sortimentet og gør økologien mere synlig i butikkerne, er han dog overbevist om, at aftalen vil udvikle sig til en win-win-situation for alle parter i værdikæden, hvor det stadig er Det samme gør en af hovedarkitekterne bag visionen, Jens Visholm, som anfører, at der er mere købmandsskab end idealisme bag, når Coop vælger at sænke udsalgspriserne. Flere attraktive kunder Coop forventer, at de lavere priser vil mængden af varer, som ikke bliver solgt før sidste salgsdato. Kombineret med et øget udbud af økologi vil satsningen sam- - Vi ved, at de økologiske forbrugere køber en større kurv end andre kunder, siger Jens Visholm. Som led i planen bliver der oprettet en helt ny Coop-afdeling med 10 medarbejdere, der blandt andet skal hjælpe små, økologiske producenter til at få deres varer ud til kunderne. Der bliver også iværksat omfattende markedsføring af økologien i alle 1200 butikker i kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli-/LokalBrugsen, Irma og Fakta. - Kunderne reagerer på viden, og vi kommer de kommende år til at bruge rigtig meget energi på at kommunikere fordelene ved økologi til forbrugerne, siger Jens Visholm.

7 MAD & MARKED 9. januar 2015 nr. 558 ØKOLOGI & ERHVERV 7 Reglene giver ingen mening Præstø Madmarked mener, at rigide kontrolkrav fra EU er havnet i Absurdistan KONTROL AF JAKOB BRANDT Før jul havnede Præstø Madmarked i den paradoksale situation at blive politianmeldt og få en bøde på kr. for at kalde økologiske varer for økologiske. Under et besøg havde Fødevarekontrollen opdaget knap 100 poser med økologiske hørfrø, solsikkekerner og mungbønner. Madmarkedet havde indkøbt de økologiske råvarer i 25 kg sække, men i det øjeblik, de blev pakket i mindre poser til salg i butikken, mister de deres økologiske status, da Præstø Madmarked ikke er økologigodkendt. Sagen kompliceres af, at Præstø Madmarked er en mulitifaceteret virksomhed, som både omfatter storkøkken, restaurant, café, butik og en mindre grossistvirksomhed m.m. For at blive økologigodkendt skal Madmarkedet, ifølge fødevarechef Henning Knudsen fra FødevareSjælland/Fyn, derfor både leve op til de nationale regler og EU-reglerne for detailhandel med økologi. - Selvom folkene bag Præstø Madmarked er meget idealistiske, er vi nødt til at have en effektiv kontrol, så svage sjæle andre steder ikke bliver fristet til at hælde konventionelle råvarer i poserne. Så set fra vores skrivebord er sagen meget klar, og vi har ingen muligheder for at dispensere fra EU-reglerne, siger Henning Knudsen. Hvor er logikken? Den nuværende kontrolpraksis medfører, at Præstø Madmarked skal føre et omfattende og meget tidkrævende balanceregnskab. I ekstreme tilfælde risikerer et parti råvarer, ifølge Birgitte Escherich, at skulle kontrolvejes helt op til 15 gange i takt med, at den krydser frem og tilbage mellem de forskellige enheder i virksomheden. For at undgå madspild kan en rødbede cykle en del rundt i huset, inden den måske ender i en salat i restauranten. - I salaten må vi godt kalde den økologisk, men hvis vi sylter den og hælder den på glas, må vi ikke. I den forbindelse er det ikke nok, at Præstø MadMarked via fakturaer kan dokumentere, at alle råvarer i huset er økologiske. - Vi kan bevise, at hvert eneste gram er økologisk, så det er en absurd situation at være underlagt en så rigid kontrol. Jeg kunne forstå det, hvis halvdelen af vores råvarer var konventionelle, siger Birgitte Escherich. EU-gak-gak Set fra hendes køkkenbord er det tydeligt, at reglerne er konstrueret til at håndtere industriel fødevareproduktion, som har en mindre holistisk tilgang til fødevareproduktion end Præstø-konceptet. Ekstra Bladets hjemmeside beskrev bøden under overskriften: EU-gak-gak, og at dømme efter den Præstø Madmarked siden har modtaget via Facebook, er der bred folkelig enighed om, at kontrollen er ude af trit med udviklingen. Fødevarestyrelsen har tidligere afvist at benytte en løsningsmodel, hvor man betragter madmarkedet som en ren økologisk zone, så myndighederne kunne nøjes med at kontrollere, at alle råvarer er økologiske, men ifølge Birgitte Escherich ønsker Fødevarestyrelsen ikke at udfordre EU-lovgivningen. Hvad er problemet? Mange frontløbere har gennem årene erfaret, at vejen til succes er brolagt med overraskende udfordringer, når myndighederne og lovgivningsapparatet ikke kan følge med udviklingen. Men at Præstø Madmarked i den grad skulle løbe panden mod en mur af kontrolregler, kommer alligevel bag på grundlægerne af det nyskabende og meget roste fødevarekoncept, som efter to års drift omfatter fem butikker. Birgitte Escherich betegner forløbet som en rejse til Absurdistan. - Vi har så meget rent mel i posen. Alle varer er økologiske. Hvad er problemet. Der burde ikke være noget problem. Birgitte Escherich fra Præstø Madmarked vil hellere i fængsel end betale bøde på kr. for at mærke økologiske varer som økologiske. Kampklar frontløber Birgitte Escherich fra Præstø Madmarked vil hellere i fængsel end betale bøde på kr. KONTROL TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT - Jeg er mega stædig, og jeg kører linen helt ud. Jeg betaler ikke bøden, siger Birgitte Escherich fra Præstø Madmarked, som har fået en bøde på kr. for ved en fejl at have pakket økologiske bønner og hørfrø i detailpakker, hvoraf det fremgår, at de er økologiske. Da virksomheden ikke er økologigodkendt, bliver varerne automatisk nedgraderet til konventionelle fødevarer ved ompakningen, men den praksis vil hun have ændret. - Danmark er kendt for sin økologiske produktion og som det land i verden, hvor borgerne køber mest økologisk mad. Så må vi også være autonome nok til at gå i front for at ændre EU-reglerne, siger Birgitte Escherich. Hun kunne vælge at etablere et få mulighed for selv at pakke økologiske råvarer, men for at økonomien kan hænge sammen i det unge bejdet kan ske i de nuværende rammer, når der ikke er kunder i butik- at en lille virksomhed som Præstø Madmarked skal etablere et sær- bønne i en pose. Hun vil kæmpe for at få lovgivningen til også at kunne rumme en innovativ virksomhed som MadMarked. - Men det er ikke bare noget, jeg vil gøre for min egen skyld. Det er en kamp, vi kæmper for alle økologer. Jeg kender mange, som har droppet økologien, fordi de er kørt surt i reglerne. Vi har fået en kvart mio. likes på Facebook, og systemet er nødt til at lytte til borgerne og ændre lovgivningen. Analyse: Kun få huller i foodservice-sortimentet Der er stadig nogle enkelte huller i sortimentet til de storkøkkener, som lægger om til økologi Sådan lyder er en af hovedkonklusionerne i en ny, kvalitativ analyse om behovet for nye produkter i foodservice-sektoren, som er lavet af Fangel Fokus for Økologisk Fødevarerådgivning i Økologisk Landsforening. Rikke Grønning fra foodserviceteamet i Økologisk Landsforening peger dog på, at det stadig er ind- fordringer ude i de køkkener, som er længst fremme med omlægningen. - Analysen viser, at de som helhed er godt dækket ind med råvarer, men en del køkkener har udfordringer med indkøbsaftaler, som ikke er strikket hensigtsmæssigt sammen, eller som binder dem til en leverandør, som enten ikke har de varer, de efterspørger, eller ikke har dem i den rigtige kvalitet eller til den pris, de kan betale. Det gælder bl.a. ristede løg, brun farin og friske krydderurter. Analysen kan bestilles hos Økologisk Fødevarerådgivning. jb@okologi.dk Lynæs MadMarked lukket BUTIK: Efter kun ca. et halvt års drift er Lynæs MadMarked lukket. Markedet åbnede 1. maj 2014 med en tidligere Spar-købmand ved roret, men han har forladt butikken, og i øjeblikket er det overladt til advokaterne at rede trådene ud efter hans pludselige exit. Birgitte Escherich fra Præstø Madmarked, som ejer andele i søsterbutikker, ved endnu ikke, om butikken genåbner. Nyt stort underskud hos Øllingegaard MEJERI: : Mejeriet Øllingegaard Aps er gået ind i det nye år med røde tal på bundlinjen. Selskabet kom ud af det seneste årsregnskab med et underskud på 4,9 mio. kr mod et minus på 4,2 mio. kr året før. Den negative udvikling tilskrives i regnskabets to væsentlige forhold. Dels gentagende uforudsete forhøjelser af mælkepriserne i forhold til mejeriets mælkeprodukter. Dels manglende muligheder for at justere priserne over for kunderne. For at fortsætte driften og få en positiv egenkapital, har det derfor været nødvendigt at få tilført ny kapital fra Solhvervsfonden, som ejer mejeriet. Mejeriet forventer samtidig at få et positivt driftsresultat for 2014/15. På tide at hæve barren KØD: Priserne på økologisk kød får et hug ned ad, når Coop-butikkerne i løbet af vinteren skruer op for sortimentet. - Det er fantastisk positivt, siger Ulrich Kern-Hansen, direktør og medejer af Hanegal. Samtidig pointerer han, at det er på høje tid, at Coop hæver barren, når det gælder økologiske kødprodukter. - Coop var langt fremme for år siden, men siden har kategorien stort set ligget på samme niveau, mens de øvrige dagligvarekæder stille og roligt har øget antallet af produkter. På den måde har Coop mistet sin førerposition. Rikke Grønning, ØL.

8 8 ØKOLOGI & ERHVERV 9. januar 2015 nr. 558 Hanegal høster hidtil bedste resultat Flere års fremgang sætter nu solide spor på bundlinjen hos den jyske producent af kødpålæg, pølser, postejer og færdigretter REGNSKAB AF JAKOB BRANDT - Det er vores bedste resultat nogensinde. Hanegals direktør Ulrich Kern- Hansen springer ind i det nye år med afsæt i selskabets hidtil bedste årsregnskab og en stor portion optimisme i forhold til fremtiden. Det netop offentliggjorte årsregnskab sluttede 30. juni, og resultatet efter skat landede på næsten 1,6 mio. kr. mod 0,9 mio. kr. året før. - Vi havde en vækst i omsætningen på ca. 15 procent, og bundlinjen følger godt med. Dermed har vi haft tocifrede den positive udvikling er fortsat i det seneste halvår, siger Ulrich Kern-Hansen fra administrationen i Voel. Nye varer og nye markeder Selve produktionen af kødpålæg, pølser og færdigretter foregår på Hanegals fabrik i Haderslev, som efter tilgangen af en håndfuld medarbejdere nu har en samlet arbejdsstyrke på 40 ansatte. Ifølge Hanegal-direktøren er det den løbende produktudvikling, som er hovednøglen til virksomhedens succes. Men selv om Hanegal efterhånden er et velkendt varemærke, er det for at fastholde den positive udvikling. - Dels skal vi fortsætte med at udvikle nye produkter, og her kommer færdigretterne til at spille en større rolle. Dels vil vi i højere grad begynde at kigge ud over landets grænser og satse mere på at få gang i eksporten. Indbydende indpakning Selv om Hanegal fortsat ønsker at være mest kendt for sine produkter, er Ulrich Kern-Hansen ikke i tvivl om, at emballagedesignet spiller en afgørende rolle på et meget konkurrencepræget marked. Før årsskiftet investerede han i en Årsregnskab 2013/14 Moderselskabet Hanegal Holding er ejet af Fie Graugaard og Ulrich Kern- Hansen. Hanegal A/S har nu en egenkapital på knap 7 mio. kr. Også Hanegal Holding kom ud med et positivt resultat på knap 2,2 mio. kr. efter skat. Egenkapital: 6,6 mio. kr. ny pakkemaskine. Den gør det muligt at tilbyde færdigretter i mere indbydende pakninger i form af såkaldt skinpakninger og topforseglede bakker, hvor kunderne kan se selve produktet via små vinduer. Hanegal lejer en leder Der sker også noget på de indre linjer, idet Hanegal er med i projekt Lej en leder, hvor konsulent Henning Lysgaard i de kommende to måneder skal følge arbejdsgangene for at te kompetencerne bedre. - Jeg tror, at det vil føre til, at vi rykker rundt på nogle nøglemedarbejdere, og jeg forventer, at vi udvider ledergruppen med en-to nye personer, siger Ulrich Kern-Hansen. Kovending på Knuthenlund Knuthenlund Gods har solgt gederne, og stalden bliver snart overtaget af køer, som skal være med til at gøre herregårdsmejeriet til en god forretning MEJERI AF JAKOB BRANDT I 2009 begyndte Knuthenlund Gods at producere økologiske mejeriprodukter på basis af fåre- og gedemælk, men problemer med at afsætte gedekødet tvinger nu godset til at sadle om. den røde malkeko. Hovedparten af gederne blev allerede solgt før jul, og i løbet af de kommende måneder forlader de sidste geder Knuthenlund. Deres stald bliver overtaget af en snes malkekøer af Rød Dansk Malkerace, som også rent fodringsmæssigt harmonerer bedre med fårenes menuplan. Gederne er solgt til Jylland - Vi kan sagtens sælge vores gedeoste, men vi kan ikke afsætte kødet, siger Susanne Hovmand-Simonsen. gedeavlere har hun ikke praktiseret at slå de overskydende bukkekid ihjel, og det er ganske enkelt for dyrt at fodre dyrene op i forhold til den pris, hun kan få for kødet. Af samme grund har det været vigtigt for hende at få afsat gederne, før de skal lemme i januar. - Vi har solgt dem til tre jyske landmænd. En ny økologisk gedeavler i Vestjylland, som skal levere til Tebstrup Mejeri, og to konventionelle i Nordjylland, siger Susanne Hovmand. Et vemodigt farvel - Vi har hele tiden drømt om, at vi både skulle have får, geder og køer, og det er lidt vemodigt at sige farvel til gederne. De er nogle fantastiske dyr, som både jeg og gæsterne kommer til at savne, men den samlede drift på gederne er for dårlig, siger Susanne Hovmand, som driver Knuthenlund sammen med Jesper Hovmand-Simonsen. Som chef for næsten 30 ansatte er de nødt til at kigge på bundlinjen, godsets gedebrie - den seneste høstet i London lige før jul - er gederne snart fortid på et af landets største økologiske landbrug. Køerne er på vej Hun har i et stykke tid haft seks røde malkekøer på godset, og de kan i år se frem til at få selskab af yderlige artsfæller. På længere sigt er det planen, at godsets 400 malkefår skal have hjælp af et halvt hundrede køer til at sikre råvaregrundlaget til mejeriet. - Før vi kan begynde at malke køerne, skal vi have ombygget halvdelen af vores nuværende malkestald, så der bliver plads til at malke otte køer ad gangen, mens køerne stort set kan benytte gedestalden, som den er, siger den lollandske økolog. I hendes optik giver det rigtig god mening at begynde at producere oste og syrnede produkter af komælk fra den røde ko, som var på godset tilbage i 1700-tallet. Nye produkter er klar Udskiftningen i stalden har sat gang i produktudviklingen, hvor fåremæl- Det er ikke uden vemod, at Susanne Hovmand siger farvel til gederne. ostene, mens komælken giver nye muligheder med afsæt i lokale mejeritraditioner. - Nu skal vi til at lave håndæltede Maribo-oste og hvidskimmeloste efter de gamle opskrifter, som min oldefar benyttede, da han drev mejeri. Vi har allerede udviklet to færdige produkter på basis af komælken, siger Susanne Hovmand. Hun har et begrundet håb om, at skiftet fra ged til ko vil være med til at gøre mejeriet til en bedre forretning. - Vores historie kommer til at hænge bedre sammen, og vores kunder er glade for de nye produkter, siger den driftige økolog. Luftørrede skinker på Fyn Køernes indtog giver også nye muligheder, når det gælder kødprodukter. Mens alle dyrene bliver slagtet og delvist opskåret lokalt, ligger det endnu ikke fast, hvem der fremover skal stå for produktionen af alle godsets charcuteri-produkter. Samtidig har Knuthenlund lavet et samarbejde om at låne et hjørne af modningskælderen til lufttørrede skinker af sortbroget landrace på Steensgaard Gods på Fyn. Men det er ikke kun på kød-siden, der sker store forandringer. Nyt mølleri tager form Det første, gæsterne møder, når de besøger Knuthenlund, er en 2800 kvm stor nybygning af træ. Den skal rumme godsets mølleri og er en del af et projekt, som samlet er støttet med 10 mio. kr. af Real Dania. Der er endnu kun tale om en tom skal, men projekteringen af inventaret er i fuld gang, og går alt efter planen, er mølleriet med tilhørende kornopbevaring klar til brug, så stenkværnen efter sommerferien kan begynde at gnave sig igennem årets høst. - Hidtil har vi handlet med Skærtoft Mølle og Aurion, men nu er det tanken, at vi skal ud at skabe vores eget marked. staldbygninger revet ned. - Der er tale om et langsigtet projekt, hvor vi vil forsøge at genskabe et gårdrum, siger Susanne Hovmad, som har gang i mange projekter, og det er en daglig udfordring at sikre en bæredygtig drift. - Jeg synes, at vi skal kæmpe hårdt for hver eneste kunde, og jeg hører den melding fra mange kolleger. Børsen sætter pris på økologien De økologiske dagligvarer var i høj kurs hos dommerne, da Børsens Smagspris 2014 blev uddelt lige før jul Ikke færre end seks ud af 13 priser tilfaldt økologiske produkter, da Børsens dommerpanel smagte sig frem til hvilke dagligvarer, som skulle have Børsens Smagspris Det skete i forbindelse med Børsen Executive Clubs årlige smagsarrangementet, hvor prismodtagerne blev udvalgt af nogle af landets bedste kokke. - Det er en stor glæde at få anerken- ere, siger Kate Bryrup, salgsansvarlig i Halkær Ådal Økologisk, som producerer færdigretten Braiseret Gris, som er en af de seks Ø-mærkede produkter, der blev hædret for den gode smag. Ud over den jyske simreret med svineskank, rød peber og blegselleri fandt helt almindelige produkter som smør, ketchup og skinke nåde for dommernes smagsløg. jb@okologi.dk De økologiske prisvindere Smør med Sydesalt fra Thise Mejeri, Økologisk Danbo fra Jacobsen, Levevis røget laks, Jambon Cru fra Aalbæk Specialiteter, tomatketchup fra Urtekram og færdigretten Braiseret Gris fra Halkær Ådal. Dommerpanelet bestod af: Søren Gericke, Francis Cardenau (Le Sommelier), Jeppe Foldager (Alberto K), Rasmus Grønbech (Grønbech & Churchill), Per Thøstesen (Bistro Boheme) og Mikkel Maarbjerg.

9 Ø-MÆRKET 25 ÅR januar 2015 nr. 558 ØKOLOGI & ERHVERV 9 TEMA: Ø-MÆRKET Bevar Ø-mærket Opbakningen til det danske Ø-mærke er overvældende stor i en ny undersøgelse UNDERSØGELSE AF IRENE BRANDT Bør Danmark udfase Ø-mærket og udelukkende satse på EU s økologilogo? Sådan lød det ene spørgsmål i en undersøgelse om Ø-mærket, som Økologi & Erhverv i starten af december bad landmænd og virksomheder med tilknytning til økologisk produktion og afsætning besvare. 25 pct. af 755 mulige svar kom retur til redak- der stor enighed i besvarelserne. For eksempel er det kun 3,6 pct., der er helt eller delvist enige i, at Ø-mærket skal udfases til fordel for EU s økologilogo. Holdninger til Ø-mærkets status Ø-mærket bør ændre status fra kontrolmærke til kvalitetsmærke, så det bliver muligt at indbygge skærpede nationale krav til de mærkede produkter. Skærpede krav Den store enighed blandt respondenterne får en ende, når de skal besvare, hvor enige de er i, at Ø-mærket bør ændre status fra kontrolmærke til kvalitetsmærke, så det bliver muligt at indbygge skærpede nationale krav til de mærkede produkter. 44 pct. er meget enig eller delvis enig. 37 pct. er helt eller delvis uenig. Vandene er med andre ord delte i dette spørgsmål. Blandt de, der svarede, at de var helt eller delvis enige i udsagnet, har vi også spurgt, de skærpede krav, og hvem der skal kontrollere, om kravene overholdes. Der er mange bud på, hvem der ten til staten over Økologiske Landsforening - og meget andet derimellem. Svarene bliver mere entydige, når det drejer sig om, hvem respondenter vil have til at kontrollere produktionen: Det skal staten! Meget enig Delvist enig Delvist uenig Meget uenig Ved ikke Tidslinje Følg Ø-mærket fra år til år gennem 25 år. Gode historier og skelsættende begivenheder. De næste 25 år... Er Ø-mærket anno 2040 et statskontrolleret mærke, der refererer til EU s økologiregler. Eller er Ø-mærket blevet et kvalitetsmærke med højere standarder? Økologi & Erhvervs undersøgelse viser, at både de økologiske landmænd og virksomhederne er delte i spørgsmålet om, hvorvidt Ø-mærket bør ændre status fra kontrolmærke til kvalitetsmærke, så det bliver muligt at indbygge skærpede nationale krav til de mærkede produkter. Vi har spurgt tre toneangivende personer om deres holdning: Jørgen Bonde, formand for Virksomhedsudvalget i Økologisk Landsforening: Det er forståeligt, at der efterlyses klarere og strammere økologiregler for at sikre, at Ø-mærket er garanti for et højt økologi-niveau. Jeg synes også, at EU-reglerne til tider er både Kronen tager kegler i udlandet Ø-mærkets signal om statsgaranteret troværdighed og kontrol når helt til Kina. Kronik: Ø-mærket - sejr eller nederlag? Statskontrol i 1987 og det røde Ø-mærkes fremkomst i 1990 var synlige resultater af aktiv miljøpolitik ført fra Christiansborg. stive og upræcise, men de er stadig bedre end ingenting. Vi må tage det sure med det søde. Mads Quistgaard, formand for Organic Denmark Export: For at opnå økologiske EU-regler, der lever mere op til de krav, der ønskes i Danmark, bør vi ikke erstatte Ø-mærket med et privatmærke, men i stedet håbe, at vi med tiden kan påvirke EU. Jeg går meget ind for standardisering og for, at det bliver lettere og mere gennemskueligt at handle ud fra sammen betingelser, og her er EU ofte meget nyttig. Jeg går ind for færre nationale regler samt færre nationale mærker. Derfor håber jeg også, at vi med tiden får et økologisk Ø-mærkets tre søstre De økologiske spisemærker læner sig op ad Ø-mærkets succes. EU-mærke, der lever op til de samme krav, som vi efterstræber i Danmark. Per Kølster, formand Økologisk Landsforening: Ø-mærket skal absolut fortsætte som et kontrolmærke. Ø-mærket er så stærkt, at den EU-forordning, der ville afskaffe mærket blev stoppet. Styrken ligger i, at kontrollen dokumenterer produktionssystemet bag produktet og ikke egenskaberne ved selve produktet. I takt med at den økologiske produktion udvikler sig, skal kravene til produktionssystemet selvfølgelig ændres; men dette arbejde skal vi lave i EU. NW + IB

10 10 ØKOLOGI & ERHVERV 9. januar 2015 nr. 558 Ø-MÆRKET 25 ÅR - Kun på danske varer En rundspørge blandt landmænd og virksomheder viser stort ønske om at forbeholde Ø-mærket til danske varer - eller varer produceret efter danske økologiregler UNDERSØGELSE AF IRENE BRANDT Begræns anvendelsen af Ø-mærket til danske varer, det er 75 pct. af deltagerne i Økologi & Erhvervs undersøgelse enige eller delvist enige i. Vi bad deltagerne om at forholde sig til, om Ø-mærket skal forbeholdes dansk producerede økologiske produkter. Lige godt halvdelen valgte at svare meget enig på dette spørgsmål. 23 pct. er delvist enige. Tilsvarende er halvdelen meget enig i, at Ø- mærket skal være forbeholdt økologiske produkter, der er produceret efter de danske økologi-krav. Disse svar skal ses i lyset af, at kun 17 pct. af deltagerne er meget enig eller delvis enig i, at Ø-mærket skal kunne bruges på økologiske produkter, der er produceret efter økologiregler, der tolkes anderledes end i Danmark. (Den nuværen- Ø-mærket skal kunne bruges på økologiske varer, selv om de er produceret efter økologiregler, der tolkes anderledes, end det sker i Danmark (= nuværende anvendelse) Konklusionen på denne del af undersøgelsen er derfor, at der er meget stor opbakning til at bevare Ø-mærket; men at muligheden for at sætte Ø-mærket på udenlandske produkter eller udenlandske produkter, som er produceret efter andre regler end de danske, skal begrænses. Undersøgelsen blev gennemført i starten af december blandt landmænd og virksomheder med tilknytning til økologisk produktion og afsætning. Vi modtog 25 pct. af 755 mulige svar. I langt de Troværdighed Vi undersøgte også holdningen til Ø-mærkets betydning. Svarene viser, at der hersker en vis usikkerhed omkring, hvorvidt Ø-mærket fremmer afsætningen af de økologiske produkter i udlandet. Halvdelen af deltagerne har besvaret dette spørgsmål med ved ikke. Til gengæld er næsten alle meget enig eller delvis enig i, at Ø-mærket gør det nemmere at sælge økologiske varer i Danmark. Dette resultat Ø-mærket skal være forbeholdt dansk producerede varer Ø-mærket gør det nemmere sælge økologiske varer i udlandet hænger sammen med, at næsten lige så mange er helt eller delvist enige i, at den statslige økologikontrol giver Ø-mærket en høj troværdighed. Passende kontrol Undersøgelsen viser også, at syv ud af ti synes, at økologikontrollen i dag er passende. Seks ud af ti er enig i, at økologikontrollen er troværdig, og et tilsvarende antal er enig i, at økologikontrollen giver troværdighed til de økologiske produkter. Det er også et interessant, at lidt mere end halvdelen synes, at økologikontrollen bør være mere rådgivende. Oplysning Den sidste del af undersøgelsen bestod af en række udsagn om Ø-mærket, som skulle afdække deltagernes kendskab til reglerne bag mærket. Svarene viser, at der er ret store huller i deltagernes kendskab til reglerne. Læs fakta-artiklen om Ø-mærket på side 12, hvis du heller ikke er helt hjemme i reglerne. Meget enig Delvist enig Delvist uening Meget uenig Ved ikke Om undersøgelsen: 185 personer har besvaret spørgsmålene. Heraf har 89 pct. oplyst, at de er primærproducenter. 31 pct. oplyser, at de er tilknyttet et virksomhedssegment. (Sammenlagt er procenttallene mere end 100, fordi nogle respondenter har sat kryds ud for Gennemgående holder de to grupper trit; men der er enkelte punkter, hvor forskellene er markante: Som nævnt i artiklen mener 50 pct., at Ø-mærket skal forbeholdes danske produkter. Respondenterne fra virksomhedssegmentet er mere tilbageholdende. Her er det kun 36 pct. der vil forbeholde mærket til danske produkter. I den samlede besvarelse giver 17 pct. udtryk for, at reglerne for Ø-mærkets anvendelse skal være, som de er i dag. Besvarelserne fra virksomhederne viser større tilfredshed med de gældende regler. 28 pct. svarer meget enig eller delvist enig på spørgsmålet. Tilsvarene mener langt færre respondenter fra virksomhe- ker tilliden til Ø-mærket, at udenlandske produkter kan få mærket, selvom de ikke altid lever op til de danske økologiregler. Det samlede procenttal for alle besvarelserne er 70 pct. Fjernede Ø-mærket på grund af fejlmelding Da EU lancerede sit nye logo i 2009, var der en del usikkerhed om, hvad der ville ske med Ø-mærket. Og den økologiske brædevinsproducent fejl besked om, at Ø-mærket ville blive udfaset. deadline for, hvornår vi skulle udskifte mærkerne, så jeg fjernede Ø-mærket fra alle mine etiketter og brugte kun EU-logoet. Det har nok kostet mig op mod kr., siger Dan Schumacher. Efter hans vurdering er forbrugerne lidt forvirrede omkring mærkerne, og næste gang han skal lave nye etiketter, regner han med at sætte Ø- mærket på igen. Mærkernes største kendis Ø-mærket topper listen over de mest kendte grønne mærker i Danmark, hvor 99 procent af borgerne kender det røde Ø GRØNNE MÆRKER AF JAKOB BRANDT Gennem de seneste år er der spiret et væld af private og offentlige mærkningsordninger frem både herhjemme og i udlandet. De har alle til formål at hjælpe forbrugerne med at handle grønt, miljørigtigt og bæredygtigt. Over 100 mærker har fundet vej til de danske butikshylder, og det bedst kendte af dem er ubetinget Ø-mærket. Den høje kendskabsgrad er doku- Ø-mærket hver gang topper listen. Den seneste blev lavet i november 2013 af Forbrugerrådet i Analyse af 21 grønne mærker. Af den fremgår det, at 99 pct. af danskerne kender Ø-mærket. Coops økologiske varemærke Änglamark er det næstmest kendte mærke med en genkendelsesgrad på 93 procent, mens kun henholdsvis 39 og 37 pct. af de adspurgte kunne nikke genkendende til EU s økologilogo og EU s miljømærke Blomsten. Høj troværdighed Alle de undersøgte mærker har kontrolordninger, og for størstedelen af mærkerne er det nemt at vurdere, hvem der står bag kriterierne til de enkelte mærker samt hvad de dækker over. - Det er godt, at de grønne mærker lever op til det, de signalerer. Når forbrugerne står ude i butikken og vælger et produkt med et grønt mærke på, er det vigtigt, at de kan stole på, at produktet rent faktisk har en Danmarks mest kendte grønne mærker Ø-mærket (N) - DK Änglamark (V) - Coop Nøglehulsmærket (M) DK Fairtrade-mærket Svanen (M) - nordisk Minirisk (V) - Fakta Grøn Balance (V) - Dagrofa EU s Øko-logo Blomsten (M) - EU Bio Siegel (N) - Tyskland Debio (N) - Norge Demeter (K) Krav (P) Sverige Ecocert (P) Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Hanne Kristensen, da analysen blev offentliggjort. I indeværende år planlægger % K: Kvalitetsmærke M: miljømærke N: Nationalt mærke P: Privat mærke V: Varemærke Analyse af 21 grønne mærker Undersøgelsen af de grønne mærker er udført af Forbrugerrådet i perioden januar-juni 2013 for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Miljøstyrelsen. Analysen omfatter en vurdering af de ca mest almindelige grønne mærker på det danske marked, herunder varemærker miljømærker. Der er tale om en repræsentativ undersøgelse, hvor forbrugere har svaret på et spørgeskema. Fødevarestyrelsen at lave en ny effektmåling for at se, hvordan kendskabsgraden har udviklet sig siden den seneste måling.

11 januar 2015 nr. 558 ØKOLOGI & ERHVERV 11 Mærker slås om pladsen I fremtiden kan Ø-mærkets suveræne position blive udfordret af andre grønne mærker Hvis det er muligt, bruger Arla Foods både Ø-mærket, EU-logoet og det kinesiske økologimærke på danske produkter til det kinesiske marked. Kronen tager kegler i udlandet Ø-mærkets signal om statsgaranteret troværdighed og kontrol når helt til Kina EKSPORT AF JAKOB BRANDT Som en lille nation med en stor fødevareeksport er det vigtigt at spille på alle salgstangenter. Den danske statskontrol af økologien er en af dem. For selv om Ø et i forskellige varianter primært er kendt i Europa, har Ø-mærket en signalværdi, som rækker langt ud over Danmarks og Europas grænser. Det vurderer landets største eksportører af økologiske fødevarer, som tillægger det røde Ø stor værdi på så fjerne markedet som Kina og Australien. Kronen på varen På Økologisk Landsforenings eksportseminar på Sinatur Hotel i Vejle begrundede Kasper Thormod Nielsen, direktør for global handel og markedsforhold i Arla Foods, hvorfor Ø-mærket kan sælge økologi i Kina. - Den statslige kontrol er utrolig vigtig, og vi vil rigtig gerne have det danske Ø på vores varer til Kina. Ø- mærket hænger godt sammen med den historie, vi gerne vil fortælle til kineserne, sagde Kasper Thormod Nielsen. Som fødevareproducerende land har Danmark et godt ry ude i verden, og generelt er mange eksportkunder optaget af fortællingen om det lille danske kongerige med de rene fødevarer. - Ø-mærket har kongekrone på. Vi kineserne er vilde med H.C. Andersen, og det er helt klart noget, vi spiller på, sagde Arla-direktøren. Danmark har en særstatus På den danske ambassade i Beijing er fødevarechef Marie-Louise Flach de Neergaard enig i, at den statslige kontrol giver danske virksomheder en fordel. Da hun for nogle år siden, som ansat i Fødevarestyrelsen, var med til at lancere de økologiske spisemærker, var hun ellers fortaler for en privatisering af den danske økologikontrol, som efter hendes vurdering er en meget bekostelig ordning for staten. Men som bovspryd for ambitionen om at øge den danske eksport, har hun ændret holdning. - Der er ingen tvivl om, at Danmark har en særstatus, fordi vi har en statskontrol, og den er det væsentligste salgsargument, når vi sælger økologi i Kina, siger Marie-Louise Flach de Neergaard. Hun har derfor med tilfredshed noteret sig, at også Fødevarestyrelsen har opdaget, at Danmark har et stort potentiale i form af eksport af økologi, og at myndighederne af samme grund er meget forsigtige med at pille ved Ø-mærket. Friland holder fast i Ø et Henrik Biilmann, direktør for den DCejede kødvirksomhed Friland A/S, er også varm fortaler for at benytte Ø- mærket på eksportmarkedet. - Alt, hvad der minder om et offentligt stempel, giver tillid i Kina. Men også på andre markeder som Tyskland og Australien. Det er ikke Ø-mærket i sig selv, men den statskontrol, som ligger bag, der giver os et stærkt salgsargument, uanset hvor vi eksporterer til, sagde Henrik Biilmann på eksportseminariet i Vejle. MÆRKNING AF JAKOB BRANDT Selv om alle, avisen har talt med, betragter det stærke Ø-mærke som en væsentlig årsag til at økologiforbruget i Danmark gennem de seneste 25 år er vokset til verdens højeste at mærkets betydningen risikerer at fade lidt ud i de kommende år. Den forventning bygger ikke res eget sortiment, gennem de seneste år har brugt en del kræfter på at udvikle og promovere egne økologiske varemærker. den udvikling fortsætter, men kigger man udelukkende på økologimærkerne, er der ingen tvivl om, at EUlogoet her fem år efter lanceringen stadig lever i skyggen af det røde Ø, og Vagn Jelsøe, vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk, beskriver Ø-mærket som en ubetinget succeshistorie. En stærk alliance - Jeg er sikker på, at det vil gå ud over økologisalget, hvis man fjerner det røde Ø nu, men på længere sigt kan man forestille sig en situationen, hvor EU-mærket opnår en kendskabsgrad, så Ø-mærket bliver over- Lige nu er situationen på hjemmemarkedet næsten omvendt, og ifølge Det, der er uerstatteligt, behandles økonomisk set som værdiløst. Citat; Lars Pehrson, Direktør i Merkur Bank Hanegals bankforbindelse igennem mere end 20 år. Robert Lind fra Fødevarestyrelsen er forhold mellem det danske mærke og EU-logoet. Den væsentligste er en stærk alliance på tværs af branchen. - Det, der holder Ø-mærket levende, er erhvervet og detailhandlen, som har vænnet forbrugerne til, at det er Ø-mærket, som gælder, siger han. På grund af Ø-mærkets stærke position er EU-logoet efter hans vurdering først og fremmest vigtigt for de danske eksportvirksomheder. - Hvis forbrugerne i udlandet bliver mere trygge ved EU-mærket, får danske varer nemmere adgang til de pågældende markeder, og vi arbejder løbende for at få EU-Kommissionen til at lave kampagner for EUmærket, siger Robert Lind. Behov for stærkt fælles mærke Urtekram, som både har en stor import og eksport af økologi, efterlyser netop et fælles bredt anerkendt økologimærke på den internationale arena i stedet for den nuværende jungle af private mærker, som tvinger Mari- I Danmark har Ø-mærket førsteprioritet, men Urtekram eksporterer til 36 lande, og ifølge salgsdirektør Petter Aagesen giver det visse udfordringer. - Vi er nødt til at se på, hvilke mærker der er stærkest på de pågældende markeder. Lige nu er vi på vej ind i Holland, og der bruger vi ØKOLOGISKE PIONERER IGENNEM MERE END 30 ÅR Lige siden 1980 har Hanegal haft klare holdninger til fødevareproduktion og sådan er det også i Vi skal kunne se vores middag i øjnene. Hanegal har desuden fuld åbenhed om alle ingredienser. med god smag med dyrevelfærd med miljøhensyn med CO2-neutral energi uden tilsætningsstoffer uden gluten DIT VALG AF FØDEVARER BETYDER NOGET! noget, jeg ønsker mig, er det et mærke, som er lige kendt og accepteret i alle lande. Det ville gøre livet for os noget nemmere, men der er mange privatøkonomiske interesser i spil, så jeg tror ikke, at det går i den retning, siger Petter Aagesen. Behovet har ændret sig Ifølge Thomas Roland, afdelingschef i Coop Ansvarlighed, har behovet for mærkning ændret sig i takt med, at økologien er blevet bredt forankret i dagligvarehandlen. - I økologiens barndom havde vi behov for nogle let afkodelige varer, som signalerede, at produkterne var lige så gode som dem, man kan hente i gårdbutikken, og Ø-mærket har haft en uvurderlig betydning for økologisalget i detailhandlen, siger Thomas Roland. - I dag har Ø-mærket fået en så høj kendskabsgrad, at vi ikke kan se, at vi får meget ud af at promoverede det yderligere. Derimod gør vi meget ud af at markedsføre vores eget mærke Änglamark, som hos os er kundernes garanti for, at varerne er økologiske. Det er samtidig med til at vise, at vi har det største økologiske sortiment, siger Thomas Roland. Han fremhæver det samtidig som en stor fordel, at Ø-mærket og EUlogoet bygger på de samme regler, hvilket gør det nemt for Coop at købe økologi ude i Europa.

12 12 ØKOLOGI & ERHVERV 9. januar 2015 nr. 558 Ø-MÆRKET 25 ÅR Økologisk andel af detailsalg % Det røde Ø-mærke præsenteres første gang offentligt i januar i avisen Økologisk Jordbrug trykt i blåt af sparehensyn. et halvt år senere ved et pressemøde i København. Der går en rum tid, inden mærket for alvor vinder indpas på emballager. - ansatte skydes i gang. Målet er at udbrede økologien og Ø- mærket. Dansk Naturmælk - en paraplyorganisation for økologiske me- med Ø-mærke og grøftekantmotiv på kartonerne EFs fælles økologi-regler træder i kraft. De første hyldeforkanter eksponerer økologi i FDBs butikker. FDB havde i øvrigt sit eget grønne økologimærke. første danske økologiske øl Holger Danske i Irma. Den får en rer Thisted Bryghus sin økologiske - gisk øl SuperBrugsen sænker prisen tredobler mælkesalget på en følger efter med tilsvarende initiativer. Sidst på året smider Irma de konventionelle gulerødder på porten og sælger kun økologiske Økologi Håndbogen - et undervisningsmateriale for butikspersonale - udkommer. Afsætning og markedsføring af økologi får for første gang en væsentlig andel af ind i sortimentet. Økologiske Lammefjordsgulerødder er kædens første Ø-mærkede satsning. I dag er Netto den danske dagligvarekæde, der sælger mest økologi. økologisk produktion år med Danmark arrangerer den første økologiske verdensudstilling i forbindelse med IFOAMs videnskabelige København. Foulum Netto udsender en tilbudsavis alene med økologiske produkter Økologien runder en markedsandel 1999 Det økologiske Fødevareråd udarbejder Aktionsplan II for regeringen. Blandt anbefalingerne sætter fødeva- straks en informationskampagne for Ø-mærket i værk samt en undersøgelse af, hvordan eksport af økologiske produkter kan fremmes. Fejring over hele landet Hos Økologisk Landsforening har man planlagt en omfattende markering af Ø-mærkets jubilæum. Foreningen fejrer jubilæet i hele landet FEST Markeringen af Ø-mærkets 25. år kommer ikke til at løbe stille af. Det har man besluttet i Økologisk Landsforening, der har planlagt at fejre jubilaren behørigt over tre perioder i målrettede kampagner brede fejringen af Ø-mærket ud til hele landet gennem en lang række tiltag. Først og fremmest kan danskerne forvente en mærkbar PR-indsats, der både retter sig mod de trykte og so- på mærkeåret. Dernæst har foreningen også trykt butiksmaterialer og allieret sig med detailhandelen, der ligeledes skal gøre deres for at være med til at fejre Ø-mærket. I løbet af året vil begivenheder som Folkemødet på Bornholm, Copenhagen Food Fair og Food Festival også blive genstand for jubilæumskampagnen, ligesom økologiske landmænd landet over også bliver inddraget gennem lokale events. Også Økologisk Landsforenings tilbagevendende arrangementer som Økologisk Høstmarked og Økodag vil komme til at stå i Ø-mærkets tegn. Med hovedbudskaber som beskyttelse af naturen, færre tilsætningsstoffer, øget dyrevelfærd og færre sprøjtemidler er det overordnede formål med den omfattende fejring at give danskerne yderligere viden om økologi samt at skabe et øget ejerskab og en øget stolthed omkring økologi og Ø-mærket. - Jubilæet er en fantastisk anledning til at fejre Ø-mærket og hylde økologien, men også en anledning til at takke danskerne for deres støtte til Ø-mærket gennem 25 år. Det er jo i høj grad på grund af dem, at Ø- mærket har vokset sig så stærkt, og de har virkelig været med til at gøre en forskel, der er til glæde for både mennesker, dyr og vores jord, forklarer Helle Bossen, der er projektleder og markedskonsulent hos Økologisk Landsforening. Ligesom det er tilfældet med dette jubilæumstillæg, har foreningen også planlagt andre særudgivelser i magasinformat, der skal markere det kvarte århundrede. SÅDAN BRUGER DU Ø-MÆRKET RIGTIGT Ø-mærket er et dansk kontrolmærke, som må benyttes på økologiske fødevarer fra ind- og udland samt et mindre udvalg af økologiske nonfood-produkter Selvom mærket er dansk, er det de fælles EU-regler ger af EU-reglerne varierer fra land til land. Først når terne benytte Ø-mærket på varen, men det kræver, at de bliver pakket i Danmark under myndighedernes kontrol. Ø-mærket med teksten Statskontrolleret økologisk der kun er beregnet til at sætte på økologiske fødevarer og visse økologiske nonfoodprodukter Ø-mærket uden tekst - der må anvendes ved markedsføring og reklame for økologiske varer f.eks. på skilte eller i markedsføringsmateriale. Dette Ø-mærke må ikke anvendes på selve den økologiske vare Regler for butikker detailbutikker. Reklameres der i butikken med et Ø-mærke, skal det anvendte Ø i skiltningen være markedsførings-ø et dvs. Ø-mærket uden teksten statskontrolleret økologisk. Derudover skal butikken sikre sig, at skiltningen ud for de økologiske varer sker på en måde, der er korrekt og ikke vildledende mht. hvilke varer, der er økologiske. Man må altså ikke skilte med Ø-mærket andre steder i butikken end ved det område, hvor de økologiske varer optræder. Regler for storkøkkener - ordningen Det Økologiske Spisemærke, hvor man kan få tildelt et spisemærke i enten guld, sølv eller bronze. Storkøkkener må dog også gerne benytte det klassiske Ø-mærke, men her følger en række krav. Hos storkøkkener må det røde Ø-mærke med teksten statskontrolleret økologisk kun anvendes i mærkningen på færdigpakkede økologiske fødevarer, der bliver solgt i varernes oprindelige emballage. menhænge, men må som udgangspunkt ikke vildlede gæsterne. Storkøkkener må gerne benytte markeds- gisk ret på menukortet men kun hvis alle ingredienser i retten er økologiske. Det er kun køkkener med guldmærket, der har ret til at kalde sig for økologiske og markedsføre sig med det. Regler for landmænd Hvis bedriften er godkendt til produktion af økologiske produkter, er det ved stalddørssalg eller salg fra gårdbutik tilladt at informere om det ved at reklamere med Ø-mærket uden teksten Statskontrolleret økologisk. Sælger bedriften også ikke-økologiske produkter, skal skiltningen med Ø-mærket foregå med tydelig referen-

13 januar 2015 nr. 558 ØKOLOGI & ERHVERV 13 Ø-mærket april bliver den første Ø-dag (nu Økodag) afviklet. Økologiske mælkeproducenter inviterer folk til at være med til at lukke de økologiske køer på græs. Arrangementet bliver så stor en succes, at det har været en tilbagevendende begivenhed siden promoveringen af økologi og økologisk mælk. De første dansk-opdrættede Ø-mærkede ørreder kommer på markedet Folketinget vedtager Vandmiljøplan III med hidtil største bevilling til økologisk forskning: 200 mio. kr Der sættes rekordvækst i den økologiske omsætning, der stiger med 33 pct. i forhold til året før EU-Kommissionen introducerer sit økologimærke - et blad formet af stjerner på grøn baggrund. Logoet er valgt efter en afstemning blandt borgerne i EU. De økologiske spisemærker i bronze, sølv og guld introduceres, så storkøkkener kan skilte med økologiprocenter på henholdsvis 30, 60 og 90 procent. Danmark er Årets Land på BioFach i Nürnberg Regeringen sætter mål om 60 pct. økologi i den offentlige bespisning. Eksporten af økologi runder 1 mia. kr Coop lancerer en ny økologivision, hvor lavere priser og et bredere sortiment skal fordoble detailsalget frem mod EU-Kommissionen stiller forslag, der vil forbyde nationale økologimærker. Det møder massiv dansk kritik, og i det endelige forslag året efter er initiativet luget ud. GRAFIK: KAREN MUNK NIELSEN 2014 Det røde Ø har tre søstre De økologiske spisemærker læner sig op ad Ø-mærkets succes Det københavnske plejehjem Sølund kan i dag skilte med et af landets 398 spisemærker i sølv, som viser at pct. af råvarerne er økologiske. Foto: Søren Gammelmark SPISEMÆRKER AF JAKOB BRANDT I takt med at de Ø-mærkede fødevarer op gennem 90 erne og 00 erne vinder indpas i de private husholdninger, får de økologiske råvarer også så småt fodfæste i offentlige og private storkøkkener, kantiner og restauranter. Da de kun i meget begrænset omfang har mulighed for at skilte med Ø-mærket, med mindre alle råvarer er økologiske, opstår behovet for et alternativt mærke, så køkkenerne den er økologisk. Den udfordring løser Fødevarestyrelsen i 2009 ved at lancere Ø- mærkets tre lillesøstre i form af de økologiske spisemærker i bronze, sølv eller guld, som er det synlige bevis på, at mindst henholdsvis 30, 60 eller 90 procent af råvarerne er økologiske. Mærket gives på basis af et dokumenteret økologiforbrug de forudgående tre måneder, men eksempelvis er et sølvmærke ingen garanti for, at økologiprocenten i alle retter er på mindst 60 procent. Der er tale om et gennemsnit. Kritikken er forstummet Da myndighederne i samarbejde med branchen samtidig vælger et design, hvor hovedmotivet er Ø-mær- og med angivelse af økologiprocenten nedenunder, udløser det en del kritik fra især den mere ideologiske del af branchen. Hovedbekymringen går på, at økologien ikke kan gradbøjes, og kritikerne frygtede, at spisemærkerne ville udvande Ø-mærkets troværdighed. Den kritik er i dag forstummet, og projektleder Robert Lind fra Fødevarestyrelsen vurderer, at man gjorde det rigtige ved at lægge sig tæt op ad Ø-mærket. - Vi ville gerne transformere den tillid og troværdighed, som Ø-mærket havde, over i de nye spisemærker, så vi undgik at starte helt forfra, siger Robert Lind. Han mener, at forbrugerne er kloge nok til at afkode spisemærket. Succes fødte midlertidigt mærke Siden 2009 har 975 køkkener fået spisemærket, og mærkernes fremmarch gik ikke upåagtet hen. Efter familien i 2013 yderligere et medlem i form af et midlertidigt spisemærke. Det gjorde det for første gang muligt for boder og restauratører ved eksempelvis festivaler og andre midlertidige events at benytte spisemærket, selv om de ikke har mulighed for at dokumentere økologiforbruget tre måneder bagud. Robert Lind glæder sig over, at de nye mærker tilsyneladende ikke har skabt revner i forbrugernes tillid til Ø-mærket, men han pointerer samtidig, at der ikke er planer om at indføre nye former for spisemærker. De økologiske spisemærker Siden 2009 har det været muligt at benytte de økologiske spisemærker, og ved årskiftet til 2015 så fordelingen af de 975 spisemærker således ud: Guld: 132 Sølv: 398 Bronze: 445

14 14 ØKOLOGI & ERHVERV 9. januar 2015 nr. 558 Ø-MÆRKET 25 ÅR Der er et yndigt land stærkt, som det er GRAFISK DESIGN AF IRENE BRANDT Når vi står skulder ved skulder i Parken med Dannebrogsfarver i ansigtet og skråler med på nationalsangen, så oplever vi en følelse af sammenhold og stolthed over at være danske og tale dansk. Det er de samme følelser, det rød-hvide Ø-mærke spiller på. Og det er grunden til, at mærket rent - Danskerne har udviklet en ret unik og bevidst måde at bruge de nationale farver på. Dannebrog er tæt forbundet med det danske sam- at markere små og store fester, siger Barnabas Wetton, der er Head of International Innovation ved Designskolen Kolding. Han er født i England, hvor man ikke bruger det for- private festligheder. Familiær krone - Alene på grund af valget af farver, er Ø-mærket et stærkt mærke; men her stopper det ikke: Der er også en krone, som repræsenterer staten og kongehuset. Det giver troværdighed. Og fordi kongefamilien er så vellidt i Danmark, giver det også mærket et familiært og folkeligt image. Mange danskere har let ved at forestille sig en glorværdig, økologisk fremtid for Danmark, og denne forestilling understøtter mærket også, siger Barnabas Wetton. Han fortsætter: - Endelig er det unikke danske Ø repræsenteret i mærket - og dermed er også det sproglige islæt repræsenteret. Det er ikke grønt! Forskellen på et godt og et dårligt designet logo er ifølge Barnabas Wetton, at det gode logo repræsenterer de værdier, der understøtter indholdet - i dette tilfælde økologien - og ikke det økologiske i sig selv. Økologien har jo en ret væsentlig problemstilling: Man skal betale mere for de økologiske produkter! Derfor er det især relevant, at et logo for økologi viser økologiens værdigrundlag. - Det danske Ø-mærke er jo netop IKKE grønt eller brunt, som mange andre ø-mærker. Ø-mærket viser til gengæld, at mærket er understøttet af alt det positive, vi forbinder med Danmark, siger Barnabas Wetton. EU s økologimærke dur ikke Måler man værdien af EU s økologimærke med Barnabas Wettons målestok, er resultatet, at EU-mærket - EU s grønne økologi-mærke bærer præg af, at det er et resultat af, hvad man kunne blive enige om. Det repræsenterer dermed den laveste fællesnævner. Det er grønt, og det viser et blad. Det viser altså produkterne i stedet for værdigrundlaget bag mærket, siger Barnabas Wetton. Han fortsætter: - Mennesker handler bedst, når de forstår bevæggrundlaget. Derfor er et logo, der forklarer, hvorfor dét, logoet symboliserer, er relevant, meget bedre end et logo, der forklarer, hvad logoet repræsenterer, forklarer Barnabas Wetton og fortsætter: - Økologien har jo en ret væsentlig problemstilling: Man skal betale mere for de økologiske produkter! Derfor er det især relevant, at et logo for økologi viser økologiens værdigrundlag. Helt vildt I forbindelse med forberedelserne til dette temanummer har redaktio- egentlig designede logoet for 25 år siden. Det er der ingen der ved. Nogen vedkender sig, at de har været en del af processen; men de vil ikke tage æren for det endelige resultat. - Det er helt vildt, at det er så tilfældigt, hvordan det er skabt. Det sker kun meget, meget sjældent, konstaterer Barnabas Wetton, da han hører om Ø-mærkets ukendte oprindelse. Kronen repræsenterer staten og kongehuset. Det giver troværdighed. Og fordi kongefamilien er så vellidt i Danmark, giver det også mærket et familiært og folkeligt image. EU s økologimærke er grønt, og det viser et blad. Det viser altså produkterne i stedet for værdi-grundlaget bag mærket. Alene på grund af valget af den røde og hvide farve, er Ø-mærker et stærkt mærke. Det unikke danske Ø er repræsenteret i mærket - og dermed er også det sproglige islæt repræsenteret. Det danske rød-hvide Ø-mærke og EU s grønne ditto repræsenterer rent budskaber. Ø-mærket viser mærkets værdigrundlag, mens EU-mærket viser produktet. Underviser på Designskolen Kolding, Barnabas Wetton, er ikke i tvivl om, at Ø-mærket er det stærkeste af de to mærker. DET MENER VI: TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Ø et virker syd for grænsen Eksportrådgiver Tanja Asmussen fra den danske ambassade i Berlin oplever, at mange af de mere idealistiske forbrugere i Tyskland både kender og respekterer Ø-mærket. - De tyskere, der handler økologi i discountmarkederne, kender ikke Ø-mærket, men Ø-mærket står stærkt hos mange af de mere bevidste forbrugere. - Tyskerne forbinder noget positivt med tegnene Æ, Ø og Å, og Ø-mærket kan fungere som en del af storytellingen om, at dit produkt kommer fra Skandinavien, som har et godt ry som fødevareproducent. Kædernes varemærker svækker Ø-mærket Vagn Jelsøe, vicedirektør, Forbrugerrådet Tænk - Ø-mærket er en ubetinget succeshistorie. Det kender. Alle ved, hvad det står for, og vi synes, at det er ærgerligt, at dagligvarekæderne laver deres egne vare-mærker. Det forrykker forbrugernes interesse for Ø-mærket og de øvrige velkendte miljømærker, som man præcis ved, hvad står for. - Den store styrke ved Ø-mærket er statskontrollen, men der er også nogle begrænsninger ved mærket i forhold til private mærker som svenske Krav. De har lettere ved for eksempel at indarbejde klimakrav, men så længe, det kun er otte pct. af danskerne, som køber økologi, er problemet ikke, at reglerne for økologi ikke er progressive nok. Hold fast i Ø et Henrik Biilmann, direktør for den DC-ejede kødvirksomhed Friland A/S, er varm fortaler for at holde fast i det statskontrolelrede Ø-mærke, som efter hans vurdering har stor betydning både på hjemme- og eksportmarkedet. - Alt, hvad der minder om et offentligt stempel, giver tillid i Kina. Men også på andre markeder som Tyskland og Australien. Det er ikke Ø-mærket i sig selv, men den statskontrol, som ligger bag, der giver os et stærkt salgsargument, uanset hvor vi eksporterer til, siger Henrik Biilmann, som heller ikke kunne forestille sig et hjemmemarked uden Ø-mærket. - Det er Ø-mærket, som er årsag til, at økologien er nået så langt i Danmark. Grænsen er ulogisk Grossist Anders Kok fra Biogan kan ikke helt se logikken i reglen om, at importvarer kun kan få Ø-mærket, hvis de bliver pakket i Danmark. Efter hans vurdering har reglerne karakter af en teknisk handelshindring, som er med til at fordyre udenlandske varer. - Det er et sjovt sted, at det skiller. Det betyder poserne gennem vores etiketteringsmaskine, og så pakke dem ned i kasserne igen. Det koster mellem 50 øre og en krone pr. pose. Han opfordrer de danske myndigheder til at skære det fordyrende mellemled væk ved at godkende udenlandske pakkerier.

15 januar 2015 nr. 558 ØKOLOGI & ERHVERV 15 Vi er ret rå til økologi kom selv og se! MØD OS PÅ COPENHAGEN FOOD FAIR FEBRUAR STAND E-ØKO-025

16 16 ØKOLOGI & ERHVERV 9. januar 2015 nr. 558 Ø-MÆRKET 25 ÅR Ø-mærket - sejr eller nederlag? FDB var i begyndelsen modstander af Ø-mærket, da FDB-kæderne allerede havde udviklet deres eget grønne økologimærke, men i dag har hele branchen overgivet sig til Ø et. FDB var imod Ø-mærket Da Ø-mærket blev introduceret var brugsforeningerne under FDB langt de vigtigste salgskanaler for økologien, og i historieskrivningen bliver FDB normalt fremhævet som den vigtigste fødselshjælpe for salget af økologi. Men når det gælder lanceringen af Ø-mærket, var både mange af de økologiske pionerer og FDB kritiske over for beslutning om at lancere det statslige mærke. Flere betragtede det som utidig indblanding fra staten, og der gik eksempelvis næsten ti år, før bageriet Aurion tog mærket til sig. Hos FDB var modstanden primært begrundet i, at FDB allerede i slutningen af 80 erne havde skabt sit eget grønne Ø-mærke. Det senere Coop og hovedparten af branchen overgav sig dog hurtigt til det nye mærke, som fandt vej til stort set alle typer varer. Siden har diverse kampagner og den løbende markedsføring af Ø-mærket gjort det vanskeligt at opdrive producenter eller købmænd, som i dag er kritiske over for Ø- mærket. jb@okologi.dk Økologiens farve er rød MARKEDSFØRING: - Det vil være tåbeligt ikke at holde fast i det røde Ø- mærke, som der er brugt så mange millioner kr. på at promovere, siger Jan Elmelund, som driver chokoladefabrikken Økoladen i Ør-slev ved Vordingborg. Som gammel reklamemand kender han værdien af et brand, som alle kender, og han er så glad for Ø-mærket, at han har integreret det som en letgenkendelig del af Økoladens emballagedesign. - Økologiens farve er rød, fastslår han. jb@okologi.dk Statskontrol i 1987 og det røde Ø-mærkes fremkomst i 1990 var synlige resultater af aktiv miljøpolitik ført fra Christiansborg. Mærke og statskontrol blev en milepæl for økologiens udvikling. Bagved lå et massivt græsrodsarbejde med drømme og visioner for økologiens udvikling - og det var ikke alle, der brød sig om milepælen KRONIK: De landsdækkende jordbrugsstudiegrupper, som var det mangfoldige forum, der førte frem til økologien, holdt møde på Svanholm Gods i Herfra blev der nedsat en nordsjællandsk baseret studiegruppe, som skulle danne grundlaget for en fremtidig Økologisk Forening. Som et indslag på mødet, var der inviteret folk fra FDB (nu Coop), for at høre, om de ville være interesserede i at være med til at sælge fremtidige økologiske produkter. De kom til mødet, men konkluderede i første omgang, at forsamlingen aktuelt ikke var professionel nok til at samarbejde med dem. Den nedsatte studiegruppes arbejde førte frem til en stiftende generalforsamling på RUC (Roskilde UniversitetsCenter) i starten af 1981, og hermed blev LØJ startet. Mål og startdilemmaer Økologien blev - efter temperament - fra starten set som et oprør mod eller et alternativ til det traditionelle landbrug. Et landbrug, som udviklede sig i en farlig retning - væk fra naturgrundlaget og mod et stadigt større kemikalieforbrug og forringet dyrevelfærd. Målet var at få hele landet dyrket økologisk! Sprøjtemidler: I udarbejdelsen af det første dyrkningsgrundlag var der forslag om, at give mulighed for at bruge insekt- og svampemidler i særlige tilfælde. Forslaget kom ikke med ud fra, at det først ville være umuligt at styre - og dernæst lige så umuligt at kommunikere ud til forbrugerne. Dyrkningsprincipper: Det sværeste var ikke at sætte målet, men derimod at blive enige om, hvordan det skulle nås. Selv om økologerne var faste meninger om den eneste ene måde at dyrke jorden på, lykkedes promisernes pragmatiske vej. Afsætning: Kort efter dannelsen af LØJ i 1981 henvendte FDB sig til den nye forening og en række gårde, som markedsførte alternative, miljørigtige produkter. FDB inviterede til et møde i Odense om afsætning af grøntsager. Mødet blev afholdt, og FDB besluttede efterfølgende at begynde at sælge økologi. Betingelserne blev, at afsætning til FDB skulle ske gennem medlemskab af LØJ og salget koordineres gennem undertegnede, som havde repræsenteret foreningen på mødet. FDB ville sikre sig kun at skulle forhandle med én person. I LØJ s bestyrelse viste der sig ef- at samarbejde med supermarkeder. Argumenterne imod samarbejdet gik Tre store milepæle for økologiens udvikling FDB kommer på banen og beslutter at sælge økologiske grøntsager. Den udvikling står de alene med i nogle år, men udviklingen breder sig til andre kæder. Statskontrol og Ø-mærke kommer af landspolitisk interesse og cementerer økologien som en dyrkningsform, vi ikke længere kan komme udenom. Fælles europæiske regler og mærke. Ikke den mest populære milepæl, men for mig at se, er den også nødvendig. i retning af, at FDB var for store. Det ville ende med stordrift og dårlige kompromiser - landbrugets forfejlede udvikling om igen mm. Argumenterne for samarbejdet gik i retning af, at det var et unikt tilbud, vi ikke kunne sige nej til, hvis vi ville være med til at præge udviklingen, vejen til at nå mange forbrugere, hvis Danmark virkelig skal blive økologisk, så... osv. Samarbejdet med FDB blev alligevel etableret. Den praktiske løsning blev at danne en FDB-avlergruppe, som refererede til LØJ. Det udviklede sig og blev til brancher - Branchekoordineringsudvalg og Økologisk Landscenter. Statskontrol og Ø-mærke Jeg så det som en stor og nødvendig sejr for økologien, at Staten kom på banen. Økologerne mistede noget direkte kæmpe skub fremad i almindelig anerkendelse og udbredelse af økologien. Argumenter for og imod statskontrol lignede de holdninger, der var omkring fordele og ulemper ved at indgå i et supermarkedssamarbejde, og også her var det ikke alle, der hilste udviklingen velkommen. Hvordan er udviklingen gået? Hele Danmark er ikke omlagt til økologi, men: Ø-mærket har vist sig som et meget stærkt brand, og danske delse på danske/europæiske økologiregler. Økologien kommer formentlig ikke i realistisk fremtid til at blive den dominerende dyrkningsform, da det traditionelle landbrug vil tilpasse sig udviklingen, hvis økologien får stor fremgang. Men det er vel heller ikke så galt. Miljø- og fødevarepolitik har haft, og vil fortsat have stor ind- der. Ø-mærket er blevet fulgt op af økologistøtte. Den støtte har sikret den økologiske organisering og udvikling. Men den har også sikret, at de økologiske organisationer opfører sig meget pænt og undlader enhver form for kant til det traditionelle landbrug. Det er vist spillets regler, desværre. Økologien har vist sig som et holdbart alternativ, og er dermed med til at bane vejen for nye alternativer inden for dyrkning og salgsorganisering m.m. Aktuelt kan nævnes: permakultur, fødevarefællesskaber og lokalt salg. Poul Henrik Hedeboe Poul Henrik Hedeboe er i dag bestyrelsesformand for driften på Svanholm. Medstifter af Svanholm, LØJ og afsætningsselskabet Biodania. Formand for Branchekoordineringsudvalget og Biodania. Tidligere folketingsmedlem for SF, nuværende medlem af kommunalbestyrelsen i Frederikssund Kommune.

17 9. januar 2015 nr. 558 ØKOLOGI & ERHVERV 17 MARK & STALD FAGLIGT TALT AF MALENE STORM KRÆFTING, ØKOLOGI- OG PLANTE- AVLSKONSULENT, ØKOLOGISK LANDSFORENING LANDMAND ELLER BONDERØV Mange økologiske råvarer, herunder kød, æg, grøntsager og frugt, bliver produceret på de små økologiske landejendomme. En del af disse småproducenter sælger deres varer lokalt, til venner og bekendte, ved stalddørssalg, i gårdbutikker og til andre aftagere af lokale råvarer. Ikke alle producenter har givet sig i kast med lokalt salg, men sælger til slagterier og grossister. Når jeg kommer rundt og taler med småproducenter i forbindelse med mit arbejde som økologikonsulent, fortæller ikke ser sig selv som landmænd i traditionel forstand. De landmænd, og de har andet arbejde uden for hjemmet. De har en drøm om at være mere eller mindre selvforsynende, og de vil gerne Bonderøv, økologisk ildsjæl, spirebrug, bondesjæl, mikroproducent, fødevareproducent og økologisk håndværker. Måske ligger du også inde med et godt forslag. bidrage positivt til samfundet med salg af fødevarer, hvor kvalitet og etik er i højsædet. Alle producenterne er unikke og forskellige fra hinanden. med ét ord? De ord, man normalt bruger, er: deltidslandmænd, fritidslandmænd eller hobbylandmænd, men er det de rigtige ord, når mange fra denne gruppe ikke ser sig gruppen bedre. Jeg har spurgt nogle af småproducenterne hvilket ord eller navn, de mener beskriver dem bedst. Jeg spirebrug, bondesjæl, mikroproducent, fødevareproducent og økologisk håndværker. Måske ligger du også inde med et godt forslag. Økologisk Landsforening holder jævnligt møder og kurser målrettet denne gruppe af bonderøve. Der har lige været afholdt et kursus med fokus på strategi og udvikling. Vi holder landbrugskurser, også kaldet bonderøvskurser, og der afholdes en række møder, hvor lokal afsætning er på programmet. Økologikonsulenter roser tilskudsordningen for at regne i udnyttet N i stedet for total-n. Det favoriserer faste gødninger i forhold til gylle og kan dermed bidrage til en øget kulstofopbygning i jorden ØKOLOGITILSKUD AF KAREN MUNK NIELSEN Statens tilskud til landmænd, der dyrker økologisk, bliver i indeværende år 870 kr. pr. ha. Det er nogenlunde som hidtil, men til dem, der holder igen med gødningsforbruget, er der en ekstra præmie på 500 kr./ha, så den samlede betaling ender på 1370 kr./ha. Og skal man tro planteavlskonsulenter, som Økologi & Erhverv har rådført muligheden og samle de 500 kr. op. Det gælder helt indlysende planteavlere, der i forvejen holder sig under eller omkring grænsen på 60 kg udnyttet N/ ha, uanset om det skyldes afgrødevalget eller manglende adgang til gødning. For dem er de 500 kr. helt gratis. De skal ikke gøre andet end at sætte krydset det rigtige sted i fællesskemaet til april. Ifølge Niels Tvedegaard, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på KU, er loger hører til i denne gruppe. Gennemsnitsplanteavleren har typisk ikke adgang til økologisk gødning og må derfor i dag nøjes med et gødningsniveau på 70 kg total-n, hvilket uanset gødningstype ligger under 60 kg udnyttet N. Planteavlskonsulent Jesper Hansen, Øko- otte ud af ti øko-planteavlere på Sjælland vil tage imod tillægget for reduceret kvælstoftilførsel. - Vil du gødske mere end det, skal du helt op i nærheden af maksimum på 100 kg udnyttet N, for at det er økonomisk fornuftigt. De 500 kr. er sikre penge, det er merudbyttet for at gødske mere ikke, konstaterer han. Samme opfattelse deler man i Landbrugafdelingen i Økologisk Landsforening. De potentielle adfærdsændringer ligger på bedrifter, der gødsker med 60 til 90 kg udnyttet N. - Har man i dag en gødningsplan, der fungerer ved 80 kg udnyttet N, vil det formentlig være en god ide for mange at undvære de sidste 20 kg, siger økologikonsulent Sven Hermansen. Han peger bl.a. på omkostningerne som en vigtigt parameter. Hvad koster de sidste kg, hvor langt skal de transporteres etc. - Mange vil kunne hente værdien af de 20 kg N med omlægninger i sædskiftet. Vi må erkende, at ikke alle bruger efterafgrøder optimalt. Når økologer får lært at bruge dem offensivt, er det ikke noget problem at gå fra 80 til 60 kg N, konstaterer altså Sven Hermansen. Han roser i øvrigt ordningen for at øge værdien af fast husdyrgødning. På grund af lavere udnyttelsesprocent kan man importere større mængde og stadig holde sig under grænsen, end når man anvender gylle. Men én ting er, hvad landmændene får ud af det nye tilskud, noget andet er gevinsten for samfundet. Tilskuddet er et miljøredskab, der skal nedbringe gødningsforbruget, og for en del økologer vil det altså kunne betale sig at nedsætte forbruget og holde sig under grænsen. Niels Tvedegaard fremhæver desuden ordningen for dens målrettethed mod økologisk planteavl. - Den tidligere MB-ordning med enhedsstøtte overkompenserede mælkeproducenterne og underkompenserede planteavlerne. Det bliver rettet op med den nye ordning, forklarer han.

18 Smågrise 18 ØKOLOGI & ERHVERV 9. januar 2015 nr. 558 MARK & STALD Grøntsagsavlere studerer nye kålsorter. Forsker: Noteringen Svin Basisnotering (70,0-93,9) uge 2 9,00 kr. Friland A/S giver i uge 3 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./ kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 3: 7,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes hver 4-6 uge) 3,00 kr./ kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown. Vi har brug for øko-avl Økologer går glip af fremgang i produktionen, fordi forædlingen er møntet på konventionel produktion, mener den hollandske forsker, Edith Lammerts van Bueren Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 2: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 766,97 kr. (-13,43). Kg-regulering: kg: 13,06 kr kg: 14,51 kr kg: 11,65 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling. Kvæg Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 3: Kalve u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 3,50 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 1,25 kr./kg. Køer: 3,00 kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tyrekalve Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 934 kr. Kg-reg.: 9 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: kr. Kg-reg.: 13 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning. Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl. GRØNTSAGER AF KAREN MUNK NIELSEN Økologer har ikke de sorter, der giver bedst resultat under økologiske forhold. Det er der mange grunde til. Dels er økologi stadig en niche, dels er en del sortsudvikling udelukket pga. af forædlingsteknikker, der ikke er acceptable i økologien, og endelig er de allerstørste frøproducenter i verden kemivirksomheder, som ingen grund har til at fremme økologisk produktion. Det fastslog Edith Lammerts van Bueren, der forsker i økologi ved universitetet i Wageningen og Louis Bolk Instituttet i et indlæg, da den økologiske grøntsagsbranche i december var samlet til temadag om frø og forædling. - Så ja, vi har behov for økologisk forædling, men ikke inden for alt. Det afhænger meget af afgrøde, men generelt kan man sige, at mere og mere forædling går i retning af avl efter enkelt-egenskaber, mens økologer har brug for systembetragtninger også, siger Edith Lammerts. Dyrt at forædle robusthed Ifølge hende er problemet ikke løst Bejo Zaden gør frøene mere økologiske GRØNTSAGER: Hollandsk op ad øko-stigen og dyrker forældrelinjerne til brugssorterne økologisk Fremover bliver de økologiske grøntsagsfrø fra Bejo Zaden i Holland endnu mere økologiske. Firmaet har besluttet, at forældregenerationen til de planter, der producerer brugsfrøene, skal dyrkes økologisk. Det oplyser direktør Claus Bech, SeedCom, der forhandler økologiske grøntsagsfrø fra Bejo og Rijk Zwaan. SeedCom har 102 økologiske sorter i 2015-kataloget. - Bejo var tidligt på banen med økologiske grøntsagsfrø og synes ved at fremavle sorter, der passer til low input-systemer som det økologiske. - Vi har behov for sorter, der bidrager til at få low input-systemerne til at fungere, siger hun og giver eksempler: - Arter, der egner sig til at dyrke i blanding f.eks. majs og bønner - hvor målet er stabilitet under forskellige betingelser, så man ikke det ene år høster majs og det andet bønner, siger hun. formål, er et andet eksempel på systemforskning, som er fraværende i den nuværende forædling. Det kan være multifunktionelle kornsorter, der både egner sig til fødevarer og foder, som har strålængde, der giver god ukrudtskonkurrence, og som fremmer jordkvaliteten gennem rodvæksten. - Den type forædling ser vi ikke i dag. Det er dyrt at forædle robusthed. Det forudsætter, at vi ser sorterne performe under ekstreme omstændigheder, og det kræver tid. De nye teknikker med genmarkører gør forædlingen hurtig, og det er der mange fordele ved, men i nogle tilfælde har vi brug for den langsomme forædling, pointerer Edith Lammerts. nu, tiden er moden til et nyt skridt. Det er en konstruktiv måde at komme videre med forædlingen af økologiske sorter på, siger Claus Bech om tiltaget, der skal rulles bredt ud i alle de kulturer, Bejo har økologiske sorter i. Han er ikke i tvivl om, at det vil give sorter med andre kvaliteter, når forældrelinjerne dyrkes økologisk. Edith Lammerts van Bueren. Inddrag avlerne og organisering af et sådant forædlingsarbejde. Økologerne kan ikke forvente, at markedet løser problemet, mener Lammerts. at der sker en indsnævring af diversiteten pga. økonomisk nødvendighed, men det er et problem. Alternativet er ifølge forskeren brugerinddragelse på producent- og forarbejdningsniveau. Det har man gode erfaringer med i Holland inden Men det kræver træning af landmændene i at selektere, og for at få succes skal forædlingen vedrøre problemer, som avlerne oplever som konkrete og reelle. Det samme gælder, hvis man udvider kredsen af aktører og inddrager aftagerne. - Forædlerne laver indledende krydsninger og fremavl, hvorefter landmændene foretager udvælgelse over tre år. En landmand har typisk kartoffel-linjer, som efter seks egnede, fortæller Lammerts. Halvdelen af de økologiske kartoffelsorter i Holland er fremkommet gennem involvering af avlerne i forædlingen. Seks sorter er skimmelresistente. ne fordi de ikke er robuste nok til at holde sig sunde uden kemisk støtte. - Når vi får mere robuste linjesorter, vil det påvirke de endelige frø, som vil blive mere robuste og resistente, siger Claus Bech. kmn@okologi.dk

19 MARK & STALD Kort nyt om Landsforsøg 2014 Årets økologiske landsforsøg er gjort op og resultaterne publiceret i Oversigt over Landsforsøgene Vi bringer her et udvalg. På Plantekongressen i næste uge kan man høre mere om årets forsøg. Vårbyg: Invictus og Evergreen topper Fem års sortsforsøg med vårbyg taler for at vælge sorterne Invictus og Evergreen til forårets vårsædsmarker. De to sorter udmærker sig ved et stabilt, Tamtam faldt igennem i 2013, og Columbus også de seneste år har været lidt svagere end målesortsblandingen. Desuden har de god sygdomsresistens. Vårbyg Relativt udbytte Sort Blanding* Tamtam Invictus Evergreen Columbus Laurikka 103 *Forskellig fra år til år Årsmøde i økologi Hvordan fordobler vi inden 2020? Kom til møde hos LMO og sæt fokus på, hvordan vi fordobler økologi inden Mød bl.a. Mette Iermiin, ØkoLøft Århus: Søren Berthelsen, Dansk Cater: Kirsten Lund Jensen, L&F: Ole Lund, LMO: Offentlige køkkener lægger om og efterspørgslen stiger! Kan producenter og grossister sammen omsætte efterspørgsel til lokale indkøb? Hvor vokser økologien nu og fremover? Salg af øko-svin stiger skal jeg supplere min planteavl? Velkommen d kl hos LMO Søften på Trigevej 20, 8382 Hinnerup Tilmelding på Pris: 125 kr. incl sandwich og drikkevarer Radrensning gav ikke merudbytte De mange avancerede radrensere, som efterhånden kører rundt i økologiske kornmarker, er gode til at fjerne ukrudt. Desværre gav det ikke pote i form af højere udbytte i årets forsøg med én til tre radrensninger i vårhvede på 25 cm rækkeafstand. Der er en svag tendens til højere udbytte ved to radrensninger, men forskellene i udbytte er ikke statistisk sikre. - Det er stadig en god ide at radrense, hvis man har meget ukrudt, men der er andet end radrensning, der påvirker udbyttet; ét sted var vandlidende, og et andet var tørkeramt, forklarer Katrine Hauge Madsen, konsulent ved VfL, Økologi om forsøget, der fortsætter i Radrenserne er gode til at fjerne ukrudt. Forud for første radrensning er der i alle forsøgsled 8-10 pct. ukrudtsdækning. Det er også niveauet ved anden rensning i de radrensede parceller, mens ubehandlet og blindstriglet har omkring 50 pct. ukrudtsdækning af jorden. Jordlopper er ikke nemme at snyde Hverken lokkeplanter i form af majroer eller bånd af træpiller og kalk langs planterækken kan holde rapsjordlopperne fra at lægge æg ved rapsplanterne. Et forsøg med de tre metoder blev gennemført i 2014 tre steder i landet, og ingen af dem har med sikkerhed reduceret forekomsten af jordlopper i vinterraps. LMO.DK TLF Søften, Viborg, Horsens, Silkeborg, Aars og Samsø AARHUS KOMMUNE EFTERLYSER ØKOLOGISK FRUGT OG GRØNT Vårsæd: Mere udsæd giver mere korn Er du en af dem, der følger anbefalingerne til udsædsmængde i korn, skal du måske hælde lidt mere i såmaskinen til foråret. 15 pct. ekstra udsæd i vårbyg og vårhvede har givet merudbytte i en størrelsesorden, der kan betale for den ekstra udsæd og lidt til. Merudbyttet ligger omkring et par hkg/ ha i forsøgene, der generelt ligger på et højt udbytteniveau. I forsøget er udsædsmængden i vårbyg hævet fra 350 til 400 spiredygtige kerner/m 2. I vårhvede er den hævet fra 450 til 520 kerner. - Det er første gang, vi laver forsøg med udsædsmængde i økologisk vårsæd. Sidste år var der kun udslag i hvede, i år gælder det også byg, siger Inger Bertelsen, der står bag forsøget. - Anbefalingen må være, at man skal sørge for, der er planter nok i marken. Her skal man ikke spare, tilføjer hun. Forsøget viser i øvrigt, at størrelsessortering ikke er en virksom metode til at højne udbyttet i korn. I forsøget er der sorteret ved kernestørrelse 2,8 mm. Hvede er god støttepædagog for lupin Aarhus Kommune og Kloge Fødevareindkøb inviterer derfor til møde: Den 19. januar kl kantinen på 5. sal Jægergården, Værkmestergade 15, 8000 Aarhus C Mødets formål er, at synliggøre overfor økologiske avlere, hvilke muligheder der er for at byde ind i det kommende fødevareudbud. Særligt i forhold til deludbuddet på frugt og grønt i kommunens 10 største køkkener. Læs om hele udbudet her Tilmelding og yderligere information Birgitte Bjørndal på bbk@okologi.dk eller tlf.: Senest den 12. januar Tidlig såning og iblanding af 40 kg hvede i fuld udsædsmængde af lupin giver større dyrkningssikkerhed. Hvede i denne mængde har ikke sænket udbyttet i lupin men givet en lavere vandprocent i lupinen og gjort den nemmere at høste. Udbyttet i hvede har været 4-8 hkg/ha.

20 20 ØKOLOGI & ERHVERV 9. januar 2015 nr. 558 MARK & STALD SVIN: En svineproducent har iagttaget, at fravænnede grise har en usædvanlig appetit på bark fra fyrretræer. Der er tendens til, at det virker dæmpende på forekomst af øresår. VfL, Økologi har undersøgt, om der er kendte stoffer i barken, der kan forklare en eventuel effekt. Det viser sig, at barken indeholder tanniner, og at harpiks virker antibakterielt og hæmmende på betændelsestilstande, skriver VfL, Økologi, i Månedsnyt om økologi. 75 % Kun 75 pct. af de kvier, der sættes ind i økologiske malkekvægsbesætninger, kælver anden gang. Videncentret for Landbrug, Økologi vil nu analysere, hvad frafaldet skyldes og komme med anbefalinger til håndtering af kælvekvierne de sidste måneder inden kælvning. KVÆG: Sand i sengebåsen er godt for koen men skidt for biogasanlæggene, når sandet følger med gyllen ind i anlægget. til at skille sand fra gyllen. En maskine, der kan det, skal testes i foråret, skriver FiB. Zn, ton/år * Beregnet forbrug på baggrund af første tre kvartaler Kilde: Fødevarestyrelsen RESISTENS: Svineproducenters anvendelse af medicinsk zink er steget 256 procent de seneste ti år. Det fremgår af et svar fra fødevareminister Dan Jørgensen (S) til Enhedslistens Per Clausen på baggrund af oplysninger fra Fødevarestyrelsen. Zink virker dæmpende på smågrisediarré og anvendes såvel som tilsætning til foder som medicinsk. I opgørelsen fra Fødevarestyrelsen indgår imidlertid kun den medicinsk registrerede zinkoxid. Men zink har også en bivirkning, nemlig at den kan være med til at skabe bakterier, der er resistente over for antibiotika. Derfor er svineproducenternes anvendelse af zink særligt i søgelyset i øjeblikket. Økologisk smågrisefoder indeholder ligesom konventionelt foder zink for at beskytte mod diarré. kmn@okologi.dk 140 kg N - KVÆG: Parterne bag den frivillige brancheaftale om økologisk mælk og kød viderefører den gældende aftale. Den fastslår, at økologiske kalve under tre måneder ikke må eksporteres, at landmanden ikke selv må behandle dyr over seks måneder med antibiotika, samt at kreaturer som udgangspunkt ikke må færdigfedes på stald i græsningsperioden. Og så indeholder aftalen en bestemmelse om højst at tilføre 140 kg total-n/ha. Bestemmelsen er en gammel LØJregel, som altså er videreført efter overgangen til fælles EU-regler. Der var ellers alternative forslag. Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer samt de små mejerier ANTIBIOTIKA: Økologernes utilfredshed med, at landmændene ofte får udleveret meget mere antibiotika end nødvendigt for behandlingen af et sygt dyr, får nu sundhedsminister Nick Hækkerup til at varsle samarbejde med fødevareministeren om sagen. I et svar til Per Clausen (EL) ønskede at ændre de 140 kg N til 100 kg udnyttet N, mens Arlas repræsentanter ønskede reglen fjernet. Parterne kunne imidlertid ikke enes om nogen af de to forslag, og derfor videreføres den hidtidige aftale, mens konsekvenserne af forslagene analyseres yderligere, fortæller Mads Helms, der på mødet repræsenterede såvel Økologisk Landsforening som Them Mejeri. - Vi er først og fremmest enige om, at det er vigtigt at have en brancheaftale, som alle bakker op om, siger han. Parterne mødes igen i begyndelsen af det nye år. kmn@okologi.dk lover sundhedsministeren sammen med fødevareministen at indkalde de relevante parter - herunder dyrlæger og økologer til et fælles møde. om sagen. kmn@okologi.dk Økologiske udegrise har - Parasitter, især spolorm, er et problem i den økologiske slagtesvineproduktion, men forskningsprojektet PAROL (Organic RDD) har vist, at det kan lade sig gøre at reducere smitten betydeligt. Projektet har kortlagt smitten med parasitterne knudeorm, piskeorm og spoleorm i fem danske økologiske svinebesætninger. Det var primært søerne, som havde knudeorm. Piskeorm var ikke særligt udbredte, mens 64 pct. af slag- til 30 cm lange spoleorm. Hver hunorm lægger op mod 2 millioner æg pr. dag, og et mindre antal æg kan overleve i mindst 13 år i jorden og stadig smitte grise. Moderate smitteniveauer er ikke et problem, men ved høje niveauer bør der sættes ind - ellers kan smittepresset blive for voldsomt. Pattegrisene var udsat for smitte med spolorm på faremarkerne lige fra de blev født ikke fra soen, men fra marken. Smittefaren er størst 2-3 år efter, at markerne er kontaminerede. Der gik kun ét til tre år mellem, at foldene var i brug, og det er alt for kort til, at parasitæggene kan dø naturligt. Forsøg viste, at foldrotationen skal være mindst fem år, men der er ingen nemme løsninger på problemet. Pløjning kunne således ikke forhindre grise i at blive smittet. Når pattegrisene fravænnes, bringer de parasitten med sig til andre folde eller ind i stalden, og derfor ger behandle de fravænnede grise ved indsætning i stalden. Kun en meget lille andel af æggene i staldens strøelse havde udviklet sig til det smittende larvestadie, men der var nok til, at grisene løbende blev eksponeret. En stikprøve på slagteriet viste således, at 87 pct. af slagtesvinene havde ormepletter på leveren. Strøelse kan være med til at skabe et gunstigt miljø for æggene, men projektet kunne dog ikke bekræfte tidligere mistanker om, at dybstrøelse skulle være særligt problematisk. Parasitæggene blev ikke kun fundet i strøelse og på gulvet, men også på vægge og inventar. I et tilfælde så det ud til, at placering af sprinklere tæt ved strøelsen måske fremmede æggenes overlevelse og udvikling. Man bør derfor muge ud og højtryksrense stierne 1-2 gange om året. Derefter skal stierne tørre helt NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER Af Lektor Helena Mejer, Københavns Universitet, landskonsulent Tove Serup, Videncentret for Landbrug og professor Stig Milan Thamsborg, Københavns Universitet ud. Dette kan med fordel gøres med en gasbrænder, da varmen vil dræbe resterende æg. Desinfektionsmidler ser ikke ud til at virke, hvis ikke stierne er helt rene. Ca. 81 pct. af æggene i strøelsen var døde formentlig på grund af pletvis høj ammoniakudvikling, høje temperaturer eller udtørring. De resterende æg var levedygtige og kunne potentielt smitte, hvis de blev spredt på marken. Fast gødning med strå skal derfor komposteres i en uge ved 50 o C. Resultaterne viste dog også, at hvis gødningen er så varm, at man o C), så er æggene døde. Komposteringen var særligt effektiv, der hvor der var meget gødning i forhold til strå. Ved en temperatur på 25 o C i gylle, dør æggene indenfor knap 1 år. Er temperaturen kun 5 o C, skal gyllen opbevares væsentligt længere.