Energiteknologi som vækstområde

Transkript

1

2

3 Energiteknologi som vækstområde Konference i Landstingssal Mandag den 27. oktober 2003 Teknologirådets rapporter 2004/9

4 Energiteknologi som vækstområde Konference i Landstingssalen Mandag den 27. oktober 2003 Projektledelse i Teknologirådets sekretariat Projektleder: Gy Larsen Projektmedarbejder: Jacob Skjødt Nielsen Projektsekretær: Jette Christensen Konferencematerialet Udarbejdet af journalist Jakob Vedelsby Omslag Teknologirådet Tryk Teknologirådet ISBN: ISSN: Rapporten bestilles hos Teknologirådet Antonigade 4 DK-1106 København K Telefon Fax tekno@tekno.dk Konferencematerialet findes også på Teknologirådets Hjemmeside Teknologirådets rapporter 2004/9

5

6 Energiteknologi som vækstområde FORORD... 1 Energiforskning og - udvikling KILL YOUR DARLINGS... 3 BEHOV FOR LANGSIGTEDE STRATEGIER OG MÅL FOR DANSK ENERGIFORSKNING... 5 STIERNE ER BANET FOR NYE DANSKE SUCCESER PÅ ENERGIOMRÅDET... 9 FORSKNINGEN OG MARKEDET SKAL TÆTTERE PÅ HINANDEN KAN OPSKRIFTEN PÅ DET DANSKE VINDEVENTYR GENBRUGES? MEST MILJØ FOR PENGENE TANKEGANG ER EN TROJANSK HEST FOR DEN VEDVARENDE ENERGI OFFENTLIGE MIDLER BØR GÅ TIL ENERGIFORSKNING MED STØRST VÆKSTPOTENTIALE FOR DANMARK STRATEGISTYRET ENERGIFORSKNING Danske energiteknologiske vækstområder MODSTRIDENDE SIGNALER OM VINDKRAFTENS FREMTID POLITISK BENSPÆND BREMSER YDERLIGERE DANSK UDNYTTELSE AF VINDKRAFT UVIDENHED BLOKERER FOR UDBREDELSE AF SOLCELLER I DANMARK DANSK SOLVARME FORVIST TIL SKYGGEN MANGLENDE VISIONER OG RISIKOVILLIGHED TRUER REALISERING AF DANSK ENERGIEVENTYR MED BIOETHANOL BRINTSAMFUNDET KOMMER UANSET OM VI VIL DET ELLER EJ SPØRGSMÅLET ER, OM DANMARK SKAL SPILLE EN ROLLE MANGEÅRIG FORSKNINGSINDSATS ÅBNER FOR DANSK SUCCES MED BRÆNDSELSCELLER VESTJYDER ARBEJDER MED BRINTVISION EFTER ISLANDSK FORBILLEDE HVAD DER ER GODT FOR GRÅSPURVENE ER SKIDT FOR DRIVHUSEFFEKTEN SPAR ENERGI MED PERVASIVE COMPUTING PERSPEKTIVERNE FOR SUPERLEDERE ER ENORME, MEN DET STORE GENNEMBRUD LADER VENTE PÅ SIG Kilder og yderligere informationsressourcer

7

8 Forord Projektet Teknologirådet har i samarbejde med en arbejdsgruppe tilrettelagt et projekt om Energiteknologi som vækstområde. Projektet tager udgangspunkt i, at dansk forskning og industri har en styrkeposition indenfor en række energiteknologier, som bør udnyttes. Forsknings- og udviklingsmidler er i den sammenhæng en væsentlig forudsætning for, at ny viden kan skabes, afprøves og modnes for senere at kunne udgøre grundlaget for nye produkter i forhold til energiområdet. Dansk energiforskning og - udvikling kan yde et afgørende bidrag i forhold til at styrke danske muligheder for at udnytte de globale perspektiver på energiområdet, men forudsætningen herfor er en målrettet energipolitik. Teknologirådets projekt redegør for nogle af disse muligheder og udfordringer på det danske energiteknologiske område. Konferencematerialet I dette konferencemateriale præsenteres muligheder og udfordringer gennem en række interview med aktører på energiområdet. Materialet giver et aktuelt og bredt indtryk af de forskellige aktørers forestillinger om væsentlige fremtidige indsatsområder og potentialer på energiområdet i Danmark. Som baggrund for projektet har Teknologirådet anvendt tre rapporter, der er udkommet i de seneste år fra henholdsvis Risø, Det rådgivende energiforskningsudvalg, REFU og Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. Risø Energy Report 1 (2002) gør status over forsknings- og udviklingsaktiviteter indenfor en række forskellige energiteknologier og vurderer udviklingsperspektiverne. Her fremgår det, at Danmark har gode muligheder for at ligge i front med en bred vifte af energiteknologier, både når det gælder forskning, produktion og eksport. Hvert energiteknologisk område har forskellige udviklingsperspektiver, der blandt andet afhænger af prioriteringer af investeringer i forskning og udvikling. Skal potentialet omsættes til fremtidig energiforsyning og et eksportmarked, er der behov for intensiveret investering i forskning og udvikling, konkluderer rapporten. Det Rådgivende Energiforskningsudvalg, REFU fremkom i 2002 med en analyse af og anbefalinger til anvendelsen af offentlige midler til energiforskning og udvikling. Det ses som afgørende, at forsknings- og udviklingsindsatsen koordineres og ses i et helhedsperspektiv, der omfatter både nationale og internationale forhold. Det kræver en overordnet strategi til fordeling af midlerne. REFU peger på EU s 6. rammeprogram som et naturligt udgangspunkt i kombination med danske styrkepositioner, således at forsknings- og udviklingsmidler koncentreres på aktører, der kan gøre sig gældende internationalt. Ingeniørforeningen i Danmark IDA, udarbejdede i 2003 en rapport om Fremtidens Energi, hvori det konkluderes, at et statsligt engagement skal prioriteres i en målrettet energiteknologisk udviklingsindsats. For at løbe markedet i gang og udnytte de nye teknologier, anbefaler IDA brug af afgifter, normregulering og produkt- og driftsstøtte. Der bør etableres et energipolitisk reguleringsregime på EU-plan, der kan forbedre rammevilkårene for planlægning med hensyn til sammenhæng imellem energipolitiske mål, forsyningssikkerhed og klimaproblematikken. Forskning og innovation Et velfungerende samspil mellem energiforskning, -udvikling og -innovation er en forudsætning for, at Danmark kan realisere det erhvervspotentiale, der ligger i energiteknologierne. Energisektoren står overfor et stort teknologiskifte, og samfundets store afhængighed af en stabil energiforsyning, stiller os alle overfor en række nye udfordringer. Hvilke nye teknologier kan levere energi i forhold til de fremtidige krav til forsyningssikkerhed, miljøhensyn og økonomi? Vil virksomhederne på det nye liberaliserede energimarked foretage de langsigtede og risikobeto- 1

9 nede investeringer i ny forsyningskapacitet og i udvikling af nye energiteknologier? Forskning er grundlaget for innovation, men det er væsentligt at have fokus på og støtte hele innovationsprocessen fra en idé til et produkt, der kan afsættes på et marked. Både den langsigtede, grundlagsskabende forskning og den mere anvendelsesorienterede forskning kan bidrage til innovationsprocessen, og begge dele er nødvendige for udviklingen af nye komplekse energiteknologier og systemer til understøttelse og optimering af disse. Det er en forudsætning, at der også er et behov på markedet for de nye energiteknologier. Et sådant behov på energiområdet kan ikke udvikles uden en vis aktiv politisk prioritering. Prioriteringen bør forholde sig til hele innovationsprocessen fra vurdering af det samfundsmæssige energibehov, den grundlagsskabende forskning, udviklings- og demonstrationsområdet og frem til markedsmulighederne. For at øge virksomhedernes incitament til at markedsmodne nye energiteknologier er der behov for overordnede mål og nødvendige rammebetingelser, hvorunder vækstpotentialet kan realiseres. De aktuelle omprioriteringer af de danske energistøttemidler har efterladt et hul i innovationsprocessen, hvilket kan betyde, at grundlagsskabende energiforskning med vækstpotentiale har svært ved at bringes til anvendelse. Da forskning sjældent i sig selv leder til nye produkter, er det afgørende at innovationsprocessen støttes hele vejen med særligt tilpassede virkemidler. Hvis formålet med forskningen er at skabe brugbare resultater for dansk erhvervsliv, bør de nationale midler anvendes til at udfylde dette hul. Samtidig skal investeringsmiljøet stimuleres i en retning, der også tilgodeser de mange små og mellemstore virksomheder, der kendetegner den danske erhvervssektor. Offentlige og private forskningsmidler Der ser ud til at være en bred politisk opfattelse af, at det energiteknologiske område udgør en styrkeposition i Danmark. Den aktuelle energipolitik er karakteriseret ved ønsket om at mindske den statslige støtte og koncentrere forsknings- og udviklingsindsatsen på energiområdet om færre teknologier, der antages at kunne realiseres indenfor en kortere tidshorisont. Det har været kendetegnende for de seneste ti år, at statens andel af forskningsinvesteringerne har været faldende i forhold til den private sektors andel. Dette til trods for, at der også i EU er fokus på sammenhængen mellem offentlige og private investeringer i forskning og udvikling. I følge Barcelona-målene i EU skal forskning og udvikling prioriteres højere, således at de vil udgøre 3 % af BNP, heraf 1% fra det offentlige og 2% fra det private et mål Danmark ikke aktuelt lever op til. Energiteknologierne Der er stor enighed om, at der aktuelt i Danmark er et godt fundament for at udvikle en række nye energiteknologier, der vurderes til at have et anvendelsespotentiale nationalt og internationalt. Hvordan de fremtidige energiforsyningsbehov og de erhvervsmæssige potentialer i udviklingen af nye energiteknologier vurderes, og hvordan den forsknings- og udviklingsmæssige indsats tilrettelægges er en vigtig energipolitisk opgave. Der er mange forskellige energiteknologiske udviklingsspor, som kan følges. Det kan være svært at vurdere, hvilke der kan konkurrere på sigt, og hvilke der ikke kan. Energisektorens behov kan gå i retning af mere distribuerede systemer og lokale løsninger, og nicheproduktioner i forhold til energiteknologierne kan vise sig at være et stort fremtidigt marked. I dette konferencemateriale beskrives nogle af de væsentligste af disse energiteknologiske spor, uden at beskrivelsen skal betragtes som udtømmende. Men den konkrete udvikling er naturligvis afhængig af en lang række faktorer, herunder den specifikke teknologiske udvikling og de politiske prioriteringer. Teknologirådets projekt bliver gennemført i samarbejde med en ekstern arbejdsgruppe: Benny Christensen, Ringkøbing Amt Poul Dyhr-Mikkelsen, Danfoss A/S Bjarke Fonnesbech, Ingeniørforeningen, IDA Niels Langvad, BankInvest Hans Larsen, Risø Helge Ørsted Pedersen, Elkraft System Leif Rasmussen, Forskerparken CAT Ulla Röttger, Det Rådgivende energiforsknings udvalg, REFU 2

10 Energiforskning og - udvikling KILL YOUR DARLINGS I en situation med meget begrænsede, offentlige energiforskningsmidler er det særlig nødvendigt med en knivskarp prioritering kill your darlings og stands bevillingerne til teknologier, der kan selv, og forskningsveje, der ender blindt. I stedet skal vi satse på at udvikle de nicher på energiområdet, hvor Danmark har de største muligheder for at opnå international succes. Det mener Ulla Röttger, direktør for Amagerforbrændingen og tidligere formand for Det Rådgivende Energiforskningsudvalg (REFU) under Energistyrelsen. Samtidig peger hun dog på, at man som bevilgende myndighed heller ikke må indsætte det dræbende stød for tidligt. Forskning og udvikling tager tid og handler jo også om at få rum til at begå fejltagelser. Man skal altid derud og ofte mange gange hvor det viser sig, at tingene ikke duer, før man kan finde den rette vej. Det er forskningens natur og den kan man naturligvis ikke ændre, siger hun. Målrettet forskning med erhvervspotentiale Ulla Röttger mener, at der er stort behov for at skabe større koordination mellem de hjemlige forskningsbevillinger på energiområdet. Vi skal undgå energibevillinger, som intet har at gøre med et overordnet strategisk hensyn til gavn for Danmark. Det må være slut med at skyde med spredehagl for millioner af kroner, siger hun og fortsætter: Det kan være vanskeligt at forudsige, hvilke teknologier, der kommer til at slå igennem. Men al energiforskning og udvikling bør efter min mening køre efter en overordnet strategi, som udspringer af, at man har identificeret nogle samfundsmæssige behov. Forskningen skal så arbejde på at tilgodese disse behov så effektivt som muligt. Samtidig er det afgørende, at der er et erhvervsmæssigt potentiale, ligesom det også er vigtigt at kanalisere støtten hen til de forskningsmiljøer, der er stærke og kan udføre den nødvendige forskning på et tilstrækkeligt højt niveau, siger hun. International samtænkning Ulla Röttger finder det afgørende for udviklingen inden for dansk energiforskning, at den overordnede, strategiske forskningsplanlægning, i endnu højere grad end det sker i dag, samtænkes med internationale tendenser og mål. På den ene side er det utrolig vigtigt, at man fremover laver en forskningsmæssig arbejdsdeling i Europa. Forstået på den måde, at Danmark skal finde nogle nicher, hvor vi kan gøre os gældende. Vi skal have fingeren på den europæiske forskningspuls og vælge præcis de område, hvor vi har de bedste muligheder for at opnå en dominerende position. På den anden side skal vi sørge for at planlægge vores nationale forskning, så den falder ind under de fokusområder, der er i EU-regi. Her handler det selvfølgelig om, at vi ad den vej får bedre mulighed for dels at opbygge samarbejdsrelationer inden for EU, men også, at vi får størst mulig del i forskningsmidlerne i EU s forskningsprogrammer, siger Ulla Röttger. Fra protype til demonstration I relation til kommercialisering af dansk energiforskning, ser Ulla Röttger bl.a. et behov for, at vi i højere grad fokuserer på at hjælpe iværksættere med at komme fra prototype til demonstrationsprojekt. Primært af økonomiske årsager går mange i stå i netop den fase af et udviklingsprojekt. Her vil det være oplagt fra offentlig side at opprioritere både den økonomisk støtte og den rådgivningsmæssige bistand, som gør det nemmere for iværksætteren at skabe forbindelser til mulige industrielle samarbejdspartnere og investorer, siger hun. Fremtidens energiforskning Ulla Röttger finder VK regeringens bevillinger på energiområdet fortsat er helt fortvivlende set i lyset af de begrænsninger i CO2, vi har forpligtet os til i Kyoto. Samtidig pointerer hun, at køb at CO2-kvoter i udlandet ikke kaster industriel fremdrift af sig i Danmark sådan som den hjemlige energiforskning i mange tilfælde har gjort det. På den anden side mener hun, at det kan være en ganske sund øvelse at ruske godt og grundigt op i systemer og ordninger, som har fungeret i årevis. Institutioner og systemer skal have et eksistensformål, som de opfylder og gør en forskel ved. Men systemer kan overleve sig selv, offentlige bevillinger kan blive en sovepude. Og når man rusker op i det hele, sådan som regeringen har gjort, så opstår der pludselig noget nyt, som man kan bygge videre på. Det er situationen lige nu: 3

11 Energiforskning og - udvikling Der er ved at opstå nogle nye systemer, som fremtidens nybrud på energiområdet vil udspringe af. Hvis systemerne vel at mærke sammensættes på en måde, som muliggør det, siger Ulla Röttger. Halvdelen af verdens olielagre opbrugt En vurdering fra olieindustrien går på, at verden til dato har brugt 900 milliarder tønder olie, og at der er milliarder tønder tilbage. Verdens lagre af olie og naturgas vil formentlig slippe op inden for 100 år, kullagrene måske først om 200 år. Men allerede i dag er spørgsmålet om forsyningssikkerhed samt konsekvenserne af kommende prisstigninger på fossile brændstoffer højt på dagsordenen i mange lande. Det er baggrunden for, at de fleste industrialiserede nationer investerer i forskning og udvikling med henblik på at skabe nye, miljøvenlige energisystemer baseret på vedvarende energi. Ifølge OECD-rapporten World Energy Outlook vil verdens samlede energiforbrug vokse med 60 procent frem mod På trods af de svindende forsyninger, vil fossile brændstoffer til den tid udgøre hele 90 procent af energiforbruget og verdens daglige forbrug af olie vil være steget fra 75 til 120 millioner tønder. Det skyldes især det voksende energibehov i udviklingslandene, hvis andel af det globale energiforbrug vil stige fra 35 procent i 1990 til 60 procent i Det betyder bl.a., at alverdens lande i stigende grad bliver afhængige af olieforsyninger fra et lille antal producenter i måske ustabi- le politiske områder. For således at øge olieproduktionen, vurderes der at være et samlet investeringsbehov til efterforskning og udvikling af nye oliefelter på milliarder dollars. 4

12 Energiforskning og - udvikling BEHOV FOR LANGSIGTEDE STRATEGIER OG MÅL FOR DANSK ENERGIFORSKNING Der er behov for langsigtede strategier og mål, der kan fungere som pejlemærke for energiforskningen og skabe øget samtænkning mellem de offentlige forskningskasser. Energiforskning med perspektiv kan give nye økonomiske og miljømæssige fordele for Danmark og skal bidrage til forsyningssikkerheden. Strategiarbejdet er i fuld gang i et samarbejde mellem de forskellige aktører, siger Klaus Rosenfeldt Jakobsen fra Elkraft System, der har ansvar for elsystemet øst for Storebælt og administrerer PSO-midlerne til energiforskning og -udvikling i Danmark. Vest for Storebælt er det Eltra. Ifølge elloven er Elkraft System og Eltra ansvarlige for, at der gennemføres forskning og udvikling inden for systemforhold, transmission og distribution samt miljøvenlige elproduktionsteknologier. Det forudsættes i loven, at de systemansvarlige virksomheder koordinerer forskning og udvikling inden for miljøvenlige produktionsteknologier med andre virksomheder (bl.a. net- og gasselskaber), som er pålagt offentlig forpligtelse til forskning og udvikling inden for effektiv energianvendelse og energiforsyning. Målet er at sikre en robust og miljøvenlig udvikling af hele elsystemet, også på lang sigt. Øget koordinering af energiforskningsindsatsen Klaus Rosenfeldt Jakobsen fortæller, at ønsket om øget koordination mellem de forskellige energiforskningskasser har betydet, at Energistyrelsen, Eltra og Elkraft System har igangsat et strategiarbejde på ind til videre fire områder, nemlig biomasse, vindkraft, solceller og brændselsceller. Repræsentanter fra Ministeriet for Videnskab, teknologi og Udvikling og fra Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd har medvirket i arbejdet. Formålet er at sikre, at de offentlige midler anvendes effektivt og samordnet med industriens udviklingsindsats. Arbejdet omfatter derfor blandt andet belysning af de danske forskningsog udviklingskompetencer og det industrielle engagement. Der opstilles mål og perspektiver for indsatsen set i sammenhæng med den internationale udvikling, herunder specielt indsatsen i EU og Norden. Rollefordelingen mellem aktører, forskningsinstitutioner, industrien og tilskudsgivere, bl.a. ved finansiering af relaterede projekter, indgår også i strategiarbejdet. Det gælder også den vigtige opfølgning af strategierne, understreger Klaus Rosenfeldt Jakobsen. For at få det optimale ud af de offentlige energiforskningsmidler, er der behov for at koordinere indsatsen mellem de forskellige ordninger, så det samlede støttebeløb bruges bedst muligt. Den proces er i fuld gang i øjeblikket, siger han og fortsætter: Nu har vi overblik over forsknings- og udviklingsindsatsen og de kompetencer, der findes i Danmark på de fire strategiområder. Anden fase i arbejdet udgør den egentlige strategiudvikling det vil sige opstilling af vision, strategi og målsætninger for forskning og udvikling. Samtidig skal vi lægge planer for udmøntning af strategiarbejdet, fastslår Klaus Rosenfeldt Jakobsen, der forventer, at strategier på alle fire områder vil ligge klar i efteråret Klarere prioriteringer Klaus Rosenfeldt Jakobsen pointerer, at der er behov for en klarere prioritering af, hvor den danske hovedindsats skal være. Han peger på, at Danmark har haft succes med en langsigtet udviklingsindsats for vindkraft. Nu er det spørgsmålet, hvordan vi skal satse i fremtiden. Det er næppe hensigtsmæssigt at satse lige stærkt på alle områder, fordi vi så risikerer, at indsatsen bliver for svag og kortsigtet. Men der er ingen tvivl om, at der er brug for en langsigtet indsats på de nøgleområder, hvor Danmark har eller kan få en styrkeposition internationalt, siger han. Vejen til gennembrud Ifølge Klaus Rosenfeldt Jakobsen er arbejdet med at formulere nationale strategier for Danmarks indsats i relation til forskning og teknologiudvikling kun starten på en proces. Når der samarbejdes tættere mellem parterne det vil sige industrien, elproducenterne, forskningsinstitutionerne, myndighederne og de systemansvarlige selskaber om mål og strategier på de enkelte områder, så vil vi forhåbentlig langt mere effektivt kunne skabe de nødvendige gennembrud på udvalgte områder, siger han og tilføjer, at det også kan betyde fravalg af teknolo- 5

13 Energiforskning og - udvikling giområder, hvor forsknings- og udviklingspotentialet i Danmark er for svagt internationalt set. Det gælder om at anvende de godt 200 millioner kroner, som årligt bruges til energiforskning og udvikling, så fornuftigt som muligt. Anvendelsen skal derfor ske samordnet med indsatsen i virksomhederne, de frie forskningsmidler og den internationale indsats bl.a. i Norden og EU og i samspil med Elsparefondens midler. Public Service Obligation: PSO-ordningen Et bredt flertal i Folketinget vedtog i 1999 en reform af elsektoren, hvoraf det bl.a. fremgår, at de systemansvarlige elselskaber (Eltra og Elkraft System) har ansvar for, at der bliver udført forsknings- og udviklingsprojekter, som er nødvendige for udnyttelse af miljøvenlige elproduktionsteknologier. Det skal særligt være projekter, som ikke umiddelbart er kommercielle, men som på sigt har mulighed for at blive økonomisk bæredygtige. Ved at lægge det samlede ansvar for disse forsknings- og udviklingsopgaver ét sted hos de systemansvarlige ønsker man at opnå en mere helhedsorienteret forsknings- og udviklingsplanlægning. På baggrund af anbefalinger fra de systemansvarlige, fastlægger den ansvarlige minister hvert år indsatsområder og den samlede økonomiske ramme for PSOfinansierede projekter. De sidste år har beløbet til miljøvenlige elproduktionsteknologier været 100 millioner kroner, svarende til ca. 0,3 øre pr. kwh. Elkraft Systems PSOindsatsområder for 2004 er bl.a. vindkraft, biomasse og affald, anden vedvarende energi (solceller, bølgekraft m.v.), kraftvarme og anvendelse af naturgas (herunder i forbindelse med brændselsceller). Elkraft System mener også... - At der er behov for at se på andre mere tværgående forsknings- og udviklingsområder. Det gælder fx udvikling af tekniske, organisatoriske og markedsmæssige systemer, som kan øge andelen af fleksibelt elforbrug det vil sige et forbrug, som reagerer på aktuelle prissignaler, fx spotprisen. Dette vil øge konkurrencen på elmarkedet, hvilket ikke mindst har værdi, når elsystemet er presset enten i form af flaskehalse i transmissionssystemet eller manglende produktionskapacitet. Et fleksibelt elforbrug vil også øge forsyningssikkerheden og vil kunne reducere behovet for udbygning af net og værker. - At der også fortsat er potentiale for at øge både sikkerheden og udnyttelsen af transmissions- og distributionssystemer gennem forskning og udvikling. - At tendensen til, at en øget andel af elektriciteten produceres på mange mindre anlæg, betyder et stigende behov for forskning og udvikling i styring og regulering på både forbrugs-, produktions- og netsiden. Ligeledes er der behov for udvikling af intelligente værktøjer til håndtering af driften af det samlede system. Der er behov for forskning og udvikling både i de enkelte komponenter i energisystemet, i styring og regulering af komponenterne og i udvikling af intelligente værktøjer til håndtering af den samlede drift. - At grundlaget for sammenhængende forsknings- og udviklingsstrategier kan forbedres, bl.a. ved anvendelse af scenarieanalyser. I det videre strategiarbejde bør der indgå drøftelser af vision og målsætninger, kriterier for udarbejdelse af strategierne, samspil med øvrige dele af energisystemet samt implementering og opfølgning. 6

14 Energiforskning og - udvikling Energiforskningsmidlerne Set i forhold til bevillingerne indtil 2001, er de offentlige midler til energiforskning overordnet set blevet beskåret fra og med finansloven for I dag kan man søge støtte til energiforskning og -udvikling i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (via Forskningsrådene), i Økonomi- og Erhvervsministeriet (Energiforsk- forskning/udvikling, mærkning m.v. ningsprogrammet (EFP) i Energistyrelsen), hos de systemansvarlige (PSO-midlerne, der administreres af henholdsvis Elkraft System og Eltra) og ELFOR (brancheforeningen for de danske eldistributionsselskaber), der bl.a. har til opgave at fremme effektiv energianvendelse hos forbrugerne gennem rådgivning, kampagner, Som et resultat af et bredt energipolitisk forlig i maj 2003 blev midlerne til effektiv energianvendelse øget fra 10 til 25 millioner kroner årligt i en femårig periode. EFP blev i samme periode årligt øget med 25 millioner kroner fra 41 i 2003 til 66 fra Endvidere blev der i samme periode afsat syv millioner kroner til typegodkendelse og kvalitetssikring af vedvarende energiteknologier. Hertil kommer Elsparefonden, der finansieres over elprisen og råder over ca. 90 millioner kroner årligt. Fonden finansierer bl.a. udvikling af elbesparende teknologier, mærkningsordninger af bl.a. hvidevarer, demonstrationer og konkrete elspareforsøg i boligområder. Endelig er der de frie forskningsmidler på universiteter m.v., som også i et vist omfang anvendes på energi, naturgasselskabernes offentlige forpligtelser samt internationale midler (EU, Norden m.v.), foruden fra private virksomheder. VTU EF P VE-typegodkend mv. PSO ELFOR Sum mio. kr * * * Anslået som de forudgående år. PSO, ELFOR og Elsparefonden finansieres over elprisen. 7

15 Energiforskning og - udvikling 8

16 Energiforskning og - udvikling STIERNE ER BANET FOR NYE DANSKE SUCCESER PÅ ENERGIOMRÅDET Fremover skal vi blive bedre til at udnytte, at vi i Danmark har en lang tradition for at omsætte forskning og innovation til forretningsmæssig succes på energiområdet. Samtidig skal de nuværende støttesystemer forenkles, ligesom den forskningsmæssige kvalitetsvurdering skal styrkes yderligere. Det mener Lene Lange, forskningschef i Novozymes og medlem af Det rådgivende Energiforskningsudvalg (REFU) under Energistyrelsen. Vi skal sikre, at offentlige forskningsmidler altid går til de projekter, der lever op til de højeste internationale kvalitetskrav. Og kun blandt de forskningsprojekter, der lever op til kvalitetskriterierne, skal man udvælge og tage strategiske hensyn. Forskningsverdenen er præget af benhård, international konkurrence på kvalitet og det er kvalitetsniveauet, som afgør, hvem der løber med de patenter, som åbner for kommercialisering, siger hun. Nyt støttesystem på vej Samtidig peger Lene Lange på, at det er på høje tid at forenkle den måde, energiforskning bliver støttet på herhjemme. Hun fortæller, at den fremtidige støttemodel i øjeblikket bliver diskuteret i de relevante ministerier. Der er et ønske om at ændre en situation, hvor store systemer håndterer relativt få penge. Og meget tyder på, at det ender med en model med større samtænkning mellem kasserne og optimalt set kun er én indgang til forskningsmidlerne. Der skal fortsat være forskellige puljer, som fokuserer på forskellige formål og via Energistyrelsen og det kommende strategiske forskningsråd skal politikerne fortsat kunne udstikke deres prioriteringer men det vil være en stor fordel, hvis ansøgerne kun skal søge ét sted i modsætning til i dag, hvor de enkelte kasser skal søges separat. Samtidig vil det være en stor fordel, hvis alle ansøgninger fremover blev kvalitetsbedømt af forskningsrådssystemet, sådan som man taler om at gøre det, siger Lene Lange, der mener, at en sådan model samtidig vil øge kvaliteten i dansk energiforskning. Solide erfaringer Hun peger på, at også den fremtidige energiforskning herhjemme vil have gode muligheder for at slå igennem internationalt, hvis fokus holdes på kvaliteten koblet med strategisk tænkning. Historien viser, at vi har haft en særdeles god evne til at omsætte forskning til innovation og forretningsmæssig succes. Vindkraften er et indlysende eksempel på trods af subsidier og andre diskutable faktorer, så har det haft stor betydning for det danske samfund, at vi har fået den her succes med vindkraft. Og den var ikke kommet uden offentligt støttet forskning og kommercielle interesser, som var parate til at tage over, siger hun og fortsætter: Der er mange andre eksempler på den lange danske tradition for succes på energiområdet. Danmark er verdens bedste til at udnytte energien i kul optimalt, hvilket jo begrænser forureningen. Vi er også langt fremme med hensyn til udvinde olie og naturgas fra lag i undergrunden, som man tidligere betegnede som ikke rentable. Og vi er i front, når det gælder teknologiske løsninger til afbrænding af biomasse. Alt i alt har vi i årenes løb banet nogle stier, som viser, hvordan man kommer fra den ene fase til den næste på vej fra forskning til kommercialisering og vi er derfor godt rustet til at skabe flere succes på energiområdet, siger Lene Lange og tilføjer, at et af de områder, hvor Novozymes satser, er udvikling af nye og forbedrede enzymer til udnyttelse af landbrugets affald til bioetahanol. Positive træk Hun peger på, at Energiforskningsprogrammet (EFP) har været en afgørende faktor med henblik på at sikre, at universitetsforskningen kom videre og blev udnyttet kommercielt. Ved at reducere EFP betragteligt, blev de midterste brædder fjernet i den bro, som netop har skabt denne altafgørende integration mellem selve forskningen og udnyttelsen af den til gavn for samfundet, siger hun. Derfor blev vi i REFU dybt bekymrede over de store nedskæringer på energiområdet i Og det var derfor med stor glæde, at vi læste regeringens energipolitiske redegørelse fra maj 2003, hvor man igen lægger afgørende vægt på forskningens betydning, siger Lene Lange og fortsætter: 9

17 Energiforskning og - udvikling Vi finder det positivt, at man anerkender betydningen af, at det er forskning, der skal bane vejen for at vi kan få energirelaterede erhvervssucceser på nye områder. Samtidig har man kanaliseret et væsentligt forøget millionbeløb tilbage til energiforskningen. Det er trods alt gode tegn. Danmark er selvforsynende med energi Danmark har siden 1997 været selvforsynende med energi. I 2000 var selvforsyningsgraden 139% - mod 51% i 1990 og 5% i Landet har været selvforsynende med olie siden I 2001 var den danske olieproduktion dobbelt så stor som olieforbruget. De samlede reserver af råolie og naturgas er i 2000 opgjort til henholdsvis 299 mio. m3 og 144 mia. Nm3 det svarer til 14 års olieproduktion og 19 års produktion af naturgas (hvis aktiviteten fortsætter på 2000-niveau). Den store energiproduktion og det stagnerende energiforbrug førte sammen med høje energipriser i 2000 til et overskud på 13,1 mia. kr. på Danmarks udenrigshandel med energivarer mod et overskud på 2,5 mia. kr. i Fremtiden: Decentrale og centrale teknologier Ifølge den anerkendte amerikanske energiekspert, Amory Lovin, hvis bog, Small Is Profitable udkom i 2002, er der en lang række fordele ved at erstatte de store centrale energiforsyningsenheder med små, lokale systemer. Han fremhæver bl.a., at der er mindre økonomisk risiko ved små enheder, som er baseret på vedvarende energi, fordi disse bl.a. indebærer korte byggetider og uafhængighed af svingende brændselspriser. Som et eksempel fremhæver Lovin, at amerikansk pilotforsøg med lokale energisystemer har reduceret kapitalomkostningerne med op imod 90 procent sammenlignet med udgifterne ved traditionel energiforsyning. En anden fordel ved decentrale enheder er en markant reduktion i nettabet, som bliver større jo længere forbrugeren er fra produktionsanlægget. Nettab er strøm, der går tabt på grund af modstand i elledninger. Forskerne bag Risø Energy Report 1 fra oktober 2002 mener også, at virksomheder, boligblokke og enkelthuse i fremtiden vil komme til at producere deres egen el og varme. Der vil komme en større variation i energiproduktionen, hvor store og små anlæg og centrale og decentrale anlæg supplerer hinanden i endnu højere grad end i dag. Risø-rapporten konkluderer, at det er umuligt at afgøre, hvilke af de nye energiteknologier som fx brændselsceller, solceller, bioethanol og brint, der vil få en dominerende position på markedet. Det afgøres af den fremtidige teknologiske udvikling på det enkelte felt, politiske prioriteringer og økonomiske forhold. Det er imidlertid vores opfattelse, at fremtidens energisystemer (...) vil blive baseret på mere forskelligartede kombinationer af lokale og centrale teknologier, hedder det i rapporten. Også på investeringssiden er der begyndende interesse for decentrale energiløsninger. I de senere år er der således dannet flere investeringsselskaber herhjemme bl.a. Alm. Brand Invest (afdelingen Miljø Teknologi) og BankInvest (afdelingen New Energy Solutions) som bl.a. investerer i selskaber, der fokuserer på decentrale, vedvarende energiløsninger. 10

18 Energiforskning og - udvikling FORSKNINGEN OG MARKEDET SKAL TÆTTERE PÅ HINANDEN Nogen skal ville kommercialiseringen men de gemmer sig i øjeblikket! Med få undtagelser foregår forskningen på danske universiteter alt for langt fra markedet. Forskningen er typisk uafhængig af markedsudviklingen, ligesom den er meget teknologistyret og for lidt anvendelsesorienteret. Det mener Kim Ove Olsen, administrerende direktør i Forskerparken CAT, der er et af landets otte innovationsmiljøer, som til sammen uddeler 120 millioner kroner årligt til risikobetonede projekter inden for alle forskningsområder. Udover at afstanden mellem forskerne og erhvervslivet er for lang, mener han, at der er alt for få risikopenge til meget tidlige projekter ikke mindst på energiområdet. 120 millioner er ingenting, når man tænker på, at de skal gå til nye initiativer inden for alle områder det vil sige biotek, IT, medico teknik, energi etc. Samtidig er CAT faktisk det eneste innovationsmiljø i Danmark, der har energi som et særligt fokusområde og det er i virkeligheden ganske absurd, når man erindrer sig Danmarks historiske succeser på energiområdet. Men der skal jo to til en tango: Nogen skal ville den her kommercialisering men de gemmer sig i øjeblikket, siger Kim Ove Olsen, der også mener, at der er for lidt koordination mellem de danske forskningskasser. Samtidig finder han energiinvesteringerne for kortsigtede. Forskningsfokus flytter sig med pludselige politiske prioriteringer herhjemme og med EUprogrammerne. Det betyder, at forskerne når et vist stade i kompetenceopbygningen indtil de politiske prioriteringer af den ene eller den anden årsag ændrer sig. Så stopper denne opbygning måske, hvorefter de kloge hoveder kan starte forfra på andre områder. Jeg mener helt klart, at det er nødvendigt, at politikerne tør satse på at tage nogle længere, seje træk det vil give resultater, mener Kim Ove Olsen. Halvdelen overlever Han peger på, at joint ventures mellem statslige og private midler kunne være en vej frem. Samtidig understreger han, at staten burde sikre, at de store energispillere rettes ind mod at yde en større indsats for at igangsætte nye initiativer med kommerciel bærekraft. Man bør arbejde på at finde nogle mekanismer, som gør, at de halvoffentlige energivirksomheder i højere grad satser på de helt tidligere projekter, som ikke kan finde risikovillig, privat kapital, siger Kim Ove Olsen og nævner de 50 millioner kroner som DONG har afsat til investeringer på området, som et eksempel, der peger i den rigtige retning. Det er meget risikobetonede forretninger, vi involverer os i i CAT. 50 procent af de nystartede virksomheder, vi arbejder med, går ned inden for en treårig periode. Enten fordi der er teknologiske problemer, eller fordi markedet ikke i tilstrækkelig grad efterspørger de produkter, der er udviklet. Men det betyder jo også, at halvdelen overlever og det er ud af disse vindere, at de nye danske virksomhedssucceser opstår. Det er faktisk dem, vi skal leve af i fremtiden, fastslår Kim Ove Olsen og peger på, at man ved at se nærmere på de værdikæder, energisektoren består af på markedet, med stor sandsynlighed vil kunne identificere helt nye nichemuligheder fx i relation til vindkraft. Kun få tør løbe en risiko Kim Ove Olsen mener, at den forholdsvis store risiko er en af årsagerne til, at mange etablerede danske industrivirksomheder afholder sig fra at investere i udefra kommende iværksættere. Kun de færreste er store nok til at turde løbe risikoen. Sammenlignet med situationen i fx Sverige, så er det relativt få danske virksomheder, som vurderer, at de har råd til at satse stort med risikoen for at tabe stort. Det er i det hele taget en markant begrænsning, at den satsning, der skal til i udviklings- og investeringsmidler til ny energiteknologi, skal komme fra yderst begrænsede ressourcer, siger han. 11

19 Energiforskning og - udvikling Innovationsmiljøer i Danmark Innovationsmiljøordningen blev startet i Formålet med innovationsmiljøerne er at fremme kommerciel udnyttelse af innovative idéer. Erhvervsministeriet har efter udbud godkendt otte innovationsmiljøer for perioden Iværksættere, forskere, studerende og opfindere kan hos innovationsmiljøerne få rådgivning og medfinansiering i form af forprojektkapital til at videreudvikle nye projektideer. Der er siden ordningens start igangsat over 300 projekter. Der er i perioden afsat 365 mio. kr. En evaluering af innovationsmiljøerne fra 2000 er overvejende positiv og var medvirkende til beslutningen om at fortsætte initiativet fra Forskerparken CAT er en blanding af inno- vationsmiljø, forskerpark og ventureselskab. Ifølge CATs hjemmeside ønsker CAT at pleje den gode idé fra den spæde start frem til levedygtig virksomhed. Når CAT arbejder med en ny virksomhed, hjælper man bl.a. med at opbygge en professionel ledelse og bestyrelse. Samtidig søger man at inddrage potentielle kunder for at sikre, at virksomheden tilpasser sig og retter sig mod de mest attraktive markeder. Det er den bedste sikkerhed mod at levedygtige projekter lider vuggedøden, heddet på CATs hjemmeside, hvor det også oplyses, at CAT p.t. har tilknyttet ca. 60 virksomheder og projekter. 12

20 Energiforskning og - udvikling KAN OPSKRIFTEN PÅ DET DANSKE VINDEVENTYR GENBRUGES? Ja og nej. Recepten på lille Danmarks globale vindsucces er sammensat af en række specifikke faktorer, som umiddelbart kan genbruges ved stimulation af andre alternative energiformer. Men samtidig har den danske vindbranche været tilsmilet af lykke og held på de rigtige tidspunkter bl.a. i form en tårnhøj dollarkurs i 1980 erne og et hul i den danske lovgivning i 1990 erne. Det mener Birger T. Madsen, der er en af dansk vindenergis grand old men. Han har været engageret i branchen siden 1970 erne som chef for vindgiganten Vestas første vindafdeling, i flere perioder leder af Foreningen af Danske Vindmøllefabrikanter og i de seneste 17 år som selvstændig konsulent for vindbranchen i ind- og udland. Jeg vil nødig fremstå som sortseer. Men det sammenfald af gunstige omstændigheder, der var til stede, da vindmølleindustrien blev født op gennem 1980 erne, kommer desværre nok ikke igen, siger Birger T. Madsen. Det handler også om, at Danmark var det land i verden, som var længst fremme inden for vindkraft. Vi havde endda et meget klart forspring, som jeg tror er nødvendigt og som vi ikke har i dag i relation til fx brændselsceller og solceller. Jeg mener ikke, at vi af den grund skal give op, men måske skal vi satse på at gøre en forskel i forhold til anvendelsen af teknologierne i smarte produktkoncepter, snarere end i selve udviklingen af teknologierne, siger han. I relation til opskriften på vindsuccesen, mener han på den anden side ikke, at den danske vindindustri ville have oplevet den succes den har, hvis det ikke havde været for de offentlige støtteordninger og incitamentstrukturer til fremme af vindteknologien. Uden dem var vindkraft formentlig aldrig blevet til noget i Danmark og der er ingen tvivl om, at man med fordel kan overføre erfaringerne herfra og bruge dem som drivkraft for nye energiteknologier, siger Birger T. Madsen, der samtidig pointerer, at de nuværende skatter og afgifter på al energi efter hans mening udgør den største barriere for udbredelsen af nye energiformer. Tiden er inde til at politikerne udviser de nødvendige visioner og afgiftsfritager nye lovende energiteknologier som fx brændselsceller i en indkøringsperiode det vil med ét slag gøre dem konkurrencedygtige og attraktive at investere i. Og det vil accelerere en udvikling, som giver arbejdspladser, miljøforbedringer og industriel vækst. Vindindustriens fødsel Ifølge Birger T. Madsen var der to altoverskyggende årsager til, at vindmøllerne kom på den energipolitiske dagsorden herhjemme, nemlig energikriserne i henholdsvis og i De betød en voksende interesse for at støtte en energiproduktion, som ikke var afhængig af fossile brændsler. Dengang var omkring 95 procent af vores energiforbrug baseret på import af olie. Samtidig herskede der en bred folkelig opbakning til at gøre noget ved energisituationen ved hjælp af miljøvenlige energiformer. De omstændigheder var grundlaget for vindmøllernes succes. Men at udviklingen så pludselig accelererede, kan i første omgang tilskrives den første støtteordning for vedvarende energi, nemlig Lov om støtte til etablering af vedvarende energianlæg, som Folketinget vedtog i Loven medførte et statstilskud på en tredjedel af købs- og anlægsudgifterne, når man anskaffede en vindmølle, fortæller Birger T. Madsen. Ordningen skubbede udviklingen i gang, den gav plads til at producenterne kunne få en rimelig pris, og til at køberne havde bedre råd til at investere. Vi fik nogle år til at øve os og blive bedre. Og da det store slag skulle udkæmpes på det eksploderende amerikanske marked, var vi de mest erfarne og løb med ordrerne. Amerikansk op- og nedtur Markedet var ikke stort i Danmark eller på eksportmarkederne i de første år. Men der blev eksperimenteret livligt og det var i det hele taget en spændende tid. Der var en mængde kontakter mellem fabrikkerne, kunderne, opfindere, græsrodsorganisationer og embedsmænd i ministerierne, og det medførte et meget dynamisk og kreativt miljø for vindkraftudviklingen, husker Birger T. Madsen. Ingen tvivl om, at de år rustede os til Californien, hvor der pludselig opstod et vindmarked, 13

21 Energiforskning og - udvikling fordi de indførte et skattefradrag ved køb af vindmøller på hele 50 procent. I september 1982 var jeg derovre første gang for Vestas. Jeg kan huske, at vi håbede at komme hjem med ordre nok til at finansiere vores rejse. I stedet spurgte de os, hvor hurtigt vi kunne levere op til 400 møller. Allerede i 1983 leverede vi 150 møller til amerikanerne og det tal voksede og voksede i de kommende år. Samtidig var vi så utrolig heldige, at dollaren var oppe i kr. i de år, hvor det gik allerbedst. Det betød, at vi tjente rigtig gode penge, fortæller Birger T. Madsen og tilføjer, at eventyret sluttede brat i 1986, da det californiske skattefradrag blev fjernet og fundamentet for de amerikanske investeringer i vindenergi forsvandt. Markeds- og forskningsstøtte I slutningen af 1980 erne var den danske vindbranche helt nede i kulkælderen. Vejen frem på det amerikanske og det danske marked som dengang udgjorde henholdsvis 95 og 5 procent af verdensmarkedet var at optimere vindmøllerne. For at være konkurrencedygtige måtte møllerne gøres billigere, samtidig med, at de producerede mere strøm. Svaret blev udvikling af større møller i lettere konstruktioner. Men for yderligere at raffinere vindteknologien, var der behov for intensiv forskning, og den kunne industrien ikke klare alene. Men atter kom politikerne til hjælp, og på flere fronter kom der nu for alvor gang i offentligt finansieret forskning i vindkraft. Der er ingen tvivl om, at den danske vindindustri ikke havde været, hvad den er i dag, uden offentlig forskning og udvikling. På trods af megen politisk larm og ballade gennem årene, er ny lovgivning om vindkraft stort set altid blevet vedtaget af et bredt flertal i Folketinget. Der har været et generelt ønske om at støtte vindkraften og det har bl.a. betydet, at staten har finansieret store forskningsprogrammer på Risø, DTU og andre steder. Det er ikke mindst de løbende forskningsresultater herfra, der stadig er en afgørende faktor for branchens globale succes, siger Birger T. Madsen og understreger, at den danske vindsucces i ligeså høj grad kan tilskrives de løbende økonomiske tilskud først i form af anlægstilskuddet i 1980 erne og siden af tilskuddet per kwh strøm fra vindmøller fra og med Kombinationen af de to støtteformer har været afgørende for succesen. Lande som fx Holland, England og Tyskland havde ingen markedstilskud og støttede udelukkende forskning i vindkraftens første år. Det betød, at deres hjemmemarkeder var ikke-eksisterende og at de ikke fik de erfaringer, som viste sig at være den faktor, som bragte Danmark i front. Ingen af disse lande spiller, bortset fra Tyskland, i dag en væsentlig rolle på den globale vindarena, oplyser Birger T. Madsen. Vækst efter hul i loven I1995 skete der noget, som fik endnu større betydning for udviklingen af vindbranchen, end det økonomiske tilskud til vindstrøm, fortæller Birger T. Madsen. Et hul i loven gjorde, at der pludselig kunne opføres mange flere nye vindmøller, end man havde planlagt fra offentlig side. Det medførte faktisk det produktionsboom herhjemme, som industrien behøvede for at komme videre i sin udvikling og vækst. 2-3 år senere, da hullet blev lukket, var branchen så stærk, at den kunne tage førertrøjen i lande som Tyskland, Spanien, England og ikke mindst USA, som igen og atter på grund af støtteordninger meldte sig på banen som verdens største marked for vindmøller, siger han. Birger T. Madsen har sammen med Risø og Energistyrelsen netop lavet en undersøgelse af, hvad de danske vindproducenter mener, der skal til, for at de kan bevare eller styrke deres nuværende position med en andel på 43 procent af verdensmarkedet. Det gennemgående svar er, at virksomhederne finder det helt nødvendigt, at de har mulighed for at teste deres møller herhjemme og at de dermed også bevarer udviklingsaktiviteterne og kernekompetencerne med tilhørende arbejdspladser inden for Danmarks grænser. Samtidig pointerer de, at vindsektoren er helt afhængig af viden og erfaring. På den baggrund fremhæver de, at dansk vindkrafts fremtid afhænger af, om der fortsat er en offentlig forskning og udvikling og nogle uddannelsesinstitutioner, som kan føde industrien med de nødvendige, højt kvalificerede medarbejdere. Færre møller, mere vindstrøm Den megen snak om, at der ikke er plads til flere møller i landskabet vil snart høre fortiden til, mener Birger T. Madsen. Det skyldes dels, at flertallet af fremtidens møller vil blive placeret på havet, dels at møllerne på land bliver stadig større og mere effektive og derfor kan langt færre møller producerer langt mere strøm. En udskiftning af de gamle møller over en årrække kan styres via politisk regulering, hvis man ønsker det. Den helt store udfordring på vindområdet i dag er ikke at udvide andelen af el fra vindkraft, men derimod at indpasse vindstrøm i det samlede elforsyningssystem. Hvis vi får løst problemerne her, er det bestemt ikke utopi at fordoble vindstrømmens andel til 40 procent af det samlede elforbrug herhjemme allerede i

22 Energiforskning og - udvikling Historien om det danske vindeventyr i hovedtræk Danskerne har udnyttet vindkraft i århundreder. Men en egentlig vindindustri har vi kun haft i små 25 år. Eller siden efteråret 1979, da de første resultater af Folketingets Lov om støtte til etablering af vedvarende energianlæg fra samme år begyndte at vise sig. Loven betød, at staten betalte 30 procent af udgifterne ved køb af en vindmølle eller en solfanger, et halmfyr eller en varmepumpe. Det var de fire vedvarende eller alternative energikilder, et flertal i Folketinget troede på dengang. Det skulle vise sig, at loven blev startskuddet til en af de største industrielle succeser i danmarkshistorien. I dag er vindmøller og tilhørende teknologier en af landets største eksportvarer erne: Birger T. Madsen har været med fra første spadestik. Den i dag 57-årige maskiningeniør og partner i BTM Consult, der rådgiver vindbranchen i ind og udland og på niende år udgiver den årlige, globalt set toneangivende markedsopdatering, International Wind Energy Development, blev i 1978 leder af de 12 medarbejdere i Vestas første vindenergiafdeling. Vind var et nyt forretningsområde på den jyske maskinfabrik, der ellers levede udmærket af at bygge kraner, skibskølere og landbrugsmaskiner. Otte år senere, da Birger T. Madsen forlod Vestas og blev selvstændig, var vindafdelingen halvtreds doblet og han skulle tage afsked med hele 600 medarbejdere. Den samme eksplosive udvikling var sket i andre af vindbranchens virksomheder i Danmark, herunder bl.a. Danregn (senere Bonus Energy), Wind-Matic, Nordtank og Micon (de to sidste fusionerede senere og blev til NEG-Micon) erne: I 1981 lancerede regeringen med Anker Jørgensen i spidsen Energiplan 81. Den var præget af, at der herskede et gunstigt politisk klima i forhold til at styrke vindkraften i Danmark. Det skyldtes ikke mindst, at man så en mulighed for ad den vej at mindske den meget høje arbejdsløshed og nedbringe det store underskud på betalingsbalancen. Energiplan 81 havde en vision om, at 10 procent af Danmarks energiforbrug skulle dækkes af vindenergi inden år Et mål, mange eksperter anså for ren utopi. I begyndte det store Californiske vindeventyr for de dansk vindmøllefabrikanter. Det viste sig, at de amerikanske vindmølleproducenter langt fra havde den samme erfaring som deres danske konkurrenter. Hvor flere af de danske producenter havde op til timers driftserfaring (svarende til ca. 2,5 år), havde de amerikanske møller typisk kun kørt omkring timer. Det betød, at den danske eksport af møller til USA eksploderede. Eksporten toppede i 1985 med levering af møller på mellem 50 og 100 kw. Allerede året efter var det amerikanske eventyr ved at være forbi, som følge af, at de californiske myndigheder havde fjernet den skattemæssige fradragsmulighed, som var årsagen til vindenergiens hastige udbredelse derovre. Via gunstige skatteregler, som gav mulighed for at tegne anparter i udenlandske vindmøller, lykkedes det den danske vindbranche at forlænge et engagement i USA på kraftigt nedsat blus i et par år. I 1989 blev det danske statstilskud til etablering af vindmøller endvidere fjernet. Men da var de fleste danske fabrikanter allerede gået konkurs. Vestas og NEG-Micon var blandt dem, der blev genetableret med nye investorer. Det viste sig, at den knowhow og erfaring, de havde opbygget i Californien, kom dem til gavn fremover erne: Den danske vindmøllebranches vej ud ad krisen var at udvikle større møller. Og hvor møllerne tidligere havde været på kw, så introducerede man nu vindmøller, som lå på mellem 200 og 300 kw. Udviklingen fortsatte, og i 1995 var den gennemsnitlige møllestørrelse vokset til 500 kw. Samtidig faldt prisen på møllerne betragteligt. Det amerikanske marked var helt i bund i begyndelsen af 1990 erne. Og det samme var det danske, fordi miljømyndighederne havde igangsat et storstilet udredningsarbejde, som skulle klarlægge den fremtidige udbygning med vindmøller. Det handlede bl.a. om at beslutte, hvor i landskabet, man fremover skulle placere møller. I de ca. to år dette arbejde stod på, blev der kun opstillet få vindmøller herhjemme. Heldigvis for branchen var eksporten så småt ved at komme i gang igen og denne gang også til andre lande end USA. Tyskland, England og Spanien var nu blandt aftagerne af danske vindmøller. Med Energiplan 2000 fra 1990 blev visionen fra 1981 om en andel af vindstrøm på 10 procent i år 2000 cementeret. Det tal viste sig dog at være for pessimistisk de 10 procent blev nemlig nået allerede i Men udover det offentlige tilskud til vindstrøm, skyldes dette nu primært et hul i loven, som gav mulighed for den såkaldte sammatrikuleringsmodel. Hullet i lovet åbnede for opstilling af møller i områder, der ellers ikke var godkendt til formålet en mulighed, som bl.a. svinefarmere og andre storproducerende landmænd udnyttede i stor stil. Salget af store vindmøller (500 kw til 1MW) gik i vejret og der blev sat skub i industrien. Hullet blev stoppet et par år senere, dog med en overgangsordning. Nutid og fremtid: Vindmølleindustrien er i dag en industriel sværvægter med flere end arbejdspladser i Danmark og en samlet omsætning i 2002 på ca. 20 milliarder kroner. Vindenergi er en nøglefaktor i dansk energipolitik, som den er formuleret i den seneste plan, Energi 21 fra Næsten 20 procent af elforsyningen i Danmark hentes i dag fra vindmøller. 15