Vejdirektoratet. Februar 2014 VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO OG NEDRIVNING AF DEN EKSISTERENDE. Kortlægningsrapport

Transkript

1 Vejdirektoratet Februar 2014 VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO OG NEDRIVNING AF DEN EKSISTERENDE Kortlægningsrapport

2 PROJEKT Ny Storstrømsbro Kortlægningsrapport Vejdirektoratet Projekt nr Version 1 Dokument nr Endelig 27. februar 2014 Udarbejdet af BSJ, MAC,LKR, SOQ m.fl. Kontrolleret af MDS, MXJ Godkendt af MXJ NIRAS A/S CVR-nr T: D: Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: M: Allerød E: niras@niras.dk E: mxj@niras.dk

3 INDHOLD 1 Indledning Lovgrundlag og planforhold Landskab Arkæologi og kulturarv Friluftsliv Støj og vibrationer Luft og klima Lys Forurenet jord Grundvand Vandløb og søer Råstoffer Affald Plante- og dyreliv på land Storstrømmen Plante- og dyreliv i Storstrømmen Natura 2000 områder Befolkning, erhverv og socioøkonomi Kortbilag

4 1 INDLEDNING Som et led i VVM-undersøgelse for ny Storstrømsbro og nedrivning af den eksisterende bro samt afledte delprojekter og aktiviteter er der gennemført en kortlægning af de eksisterende plan-, natur- og miljøforhold i området omkring Masnedø, Storstrømmen og det nordligste af Falster ved Orehoved. Kortlægningen er baseret på eksisterende tilgængeligt datamateriale suppleret med besigtigelse i felten af udvalgte natur- og miljøforhold. Til brug ved kortlægningen er desuden anvendt forskelligt kortmateriale, herunder topografiske- og geomorfologiske kort samt flyfoto og ortofoto. Kortlægningen omfatter følgende forhold: Lovgrundlag og planforhold Landskab og jordbund Arkæologi og kulturarv Friluftsliv Støj og vibrationer Luft og klima Lys Forurenet jord Grundvand Vandløb og søer Råstoffer Affald Plante- og dyreliv på land Storstrømmen Plante- og dyreliv i Storstrømmen Natura 2000 Befolkning, erhverv og socioøkonomi For hvert af ovenstående emner er der indledningsvist en beskrivelse af metode og datagrundlag for kortlægningen, efterfulgt af en beskrivelse af de kortlagte forhold. I bilag til rapporten er samlet kort med de forskellige plan-, natur- og miljøforhold. Kortlægning af eksisterende forhold omfatter de arealer, der vurderes at kunne blive påvirket af det samlede Storstrømsprojekt. Det samlede Storstrømsbroprojekt er ikke endeligt defineret, men omfatter som udgangspunkt anlæg af en ny Storstrømsbro og nedrivning af den eksisterende bro, foruden en række tilhørende delprojekter og aktiviteter som etablering af ny sejlrende til Orehoved Havn, flytning af søkabler mv. Dette betyder, at det projektområde der indgår i kortlægningsrapporten kan blive justeret undervejs i projektforløbet, men vil som udgangspunkt omfatte hele Storstrømmen med tilgrænsende Natura 2000 område på havet, mens det på land vil omfatte Masnedø, Masnedø Kalv og et større areal omkring Orehoved på Falster. Afgrænsningen på land fremgår af Figur

5 Figur 1-1 Afgrænsning af projektområdet på land. Udover de projektnære arealer til bl.a. arbejdskørsel, oplag af materiel, mandskabsfaciliteter mv. vil der være behov for arbejdsarealer til produktion af betonelementer til den nye bro samt til håndtering af materiale ifm. nedrivning af den eksisterende bro. Forventeligt vil produktionsarealerne også rumme en udskibningshavn. Placering af produktionsarealer og udskibningshavn ikke er fastlagt endnu, hvorfor de ikke indgår i denne kortlægningsrapport. 3

6 I forbindelse med VVM-undersøgelserne gennemføres en række feltundersøgelser af bl.a. plante- og dyreliv. Resultatet af gennemførte undersøgelser er indarbejdet i nærværende kortlægningsrapport. Resultatet af feltundersøgelser for padder, der først afsluttes i foråret 2014, vil blive afrapporteret i en supplerende kortlægningsrapport. Resultatet af feltundersøgelser af fugle samt undersøgelser og analyser af bundsediment til brug for den hydrauliske modellering indarbejdes i den kommende VVM-redegørelse. Undersøgelser og analyser for miljøfremmede stoffer i materialer fra den eksisterende bro og jordforureningsundersøgelser af vej- og banearealer på Masnedø og Falster færdiggøres først i foråret 2014 og vil derfor blive afrapporteret i separate notater. Resultaterne af disse undersøgelser indarbejdes i den kommende VVM-redegørelse. Udover ovennævnte feltundersøgelser og analyser vil der være enkelte steder i kortlægningsrapporten, hvor der mangler oplysninger om eksisterende forhold. Disse vil blive indarbejdet i den kommende VVM-redegørelse. Det er angivet i de enkelte kapitler, hvilke oplysninger der udestår. Kortlægning af eksisterende forhold for potentielle produktionsarealer til brug for produktion af beton og håndtering af affaldsprodukter fra nedrivning af den eksisterende bro er ikke indeholdt i kortlægningsrapporten, da arealerne endnu ikke er udpeget. De eksisterende plan-, natur- og miljøforhold i denne forbindelse vil blive dokumenteret i et særskilt notat og vil desuden blive indarbejdet i den kommende VVM-redegørelse. Resultatet af kortlægningen danner grundlaget for den videre vurdering af det samlede Storstrømsprojekts indvirkning på miljøet. 4

7 2 LOVGRUNDLAG OG PLANFORHOLD 2.1 Metode Dette kapitel beskriver lovgrundlaget for udarbejdelsen af VVM-redegørelsen med relevans for miljøvurderingen samt øvrig lovgivning, der har relevans for projektets anlægsfase. Desuden beskrives planforholdene inden for sektorplanlægning og fysisk planlægning. Sektorplanlægningen udstikker retningslinjer inden for afgrænsede fagområder, i dette tilfælde på natur- og vandområdet. Den fysiske planlægning fastlægger rammerne for arealanvendelsen både i byen og i det åbne land. Dette kapitel bygger på materiale og oplysninger fra henholdsvis Danmarks Miljøportal, Storstrøms Amt Regionplan (Landsplandirektiv), Vordingborg Kommuneplan og Guldborgsund Kommuneplan samt national og international lovgivning. 2.2 Lovgrundlag VVM og habitatbekendtgørelsen VVM-bekendtgørelsen Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning /2-1/ samt bekendtgørelse om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet /2-2/ implementerer EU s VVM-direktiv i dansk lovgivning. VVM-direktivet danner baggrund for miljøvurderingen af det samlede Storstrømsbroprojekt Habitatbekendtgørelsen Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter /2-3/ har til formål at udpege internationale naturbeskyttelsesområder og fastsætte regler for administrationen af områderne. Bekendtgørelsen er en væsentlig del af implementeringen af EU s habitatdirektiv og EU s fuglebeskyttelsesdirektiv. For så vidt angår aktiviteter, som er omfattet af kystbeskyttelsesloven og havneloven, gælder en særskilt bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet /2-4/. EU s habitatdirektiv /2-5/ har til formål at beskytte arter og naturtyper, der er karakteristiske, truede, sårbare eller sjældne i EU. Det sker bl.a. ved at medlemslandende udpeger beskyttelsesområder kaldet habitatområder. EU s fuglebeskyttelsesdirektiv /2-6/ har til formål at beskytte levesteder og rasteområder for fugle som er sjældne, truede eller følsomme over for ændringer af 5

8 levesteder i EU. Dette sker bl.a. ved at medlemslandene udpeger beskyttelsesområder kaldet fuglebeskyttelsesområder. Natura 2000 er betegnelsen for det internationale økologiske netværk af habitatområder og fuglebeskyttelsesområder i EU. For hvert Natura 2000-område er der en liste det såkaldte udpegningsgrundlag - med naturtyper, arter og fugle, som det enkelte område er udpeget for at beskytte. Formålet med Natura netværket er at sikre gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som er på udpegningsgrundlagene. For projektområdet er nærmeste Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand. De to bekendtgørelser medfører, at der skal foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre projekter, væsentligt kan påvirke et Natura 2000-område (foreløbig konsekvensvurdering). Hvis det vurderes, at projektet kan påvirke et Natura 2000-område, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Hvis konsekvensvurderingen ikke godtgør, at projektet kan gennemføres uden at skade Natura 2000-området kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte. Vejledningen til habitatbekendtgørelsen /2-7/ beskriver forsigtighedsprincippet, som skal anvendes ved konsekvensvurderingen. Princippet foreskriver at myndigheden skal sikre sig, at det kan afvises, at en plan eller projekt skader området. Dvs. at myndigheden skal have vished for, at aktiviteten ikke har skadelige virkninger. Det er tilfældet, når det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke er sådanne virkninger. Vejledningen til habitatbekendtgørelsen beskriver desuden minimumskravene til indholdet af en konsekvensvurdering. Ved at indarbejde eller undersøge mulige alternative løsninger og afhjælpende foranstaltninger kan myndigheden i nogle tilfælde sikre, at en plan eller et projekt ikke vil skade et Natura 2000-område. Ved afhjælpende foranstaltninger forstås foranstaltninger, der skal minimere eller helt ophæve de negative virkninger af en plan eller et projekt inden for selve det berørte område under gennemførelsen eller efter gennemførelsen af planen eller projektet. De afhjælpende foranstaltninger er derfor en integreret del af en plan eller et projekt. Planter og dyr, som er oplistet på habitatdirektivets bilag IV (bilag IV arter), er strengt beskyttede. Bekendtgørelsens ordlyd er som udgangspunkt restriktiv og siger, at der ikke må gives tilladelser eller vedtages planer m.v., der kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rastepladser for visse dyrearter, og dette gælder også uden for habitatområderne. Vejledningen til habitatbekendtgørelsen beskriver en mere fleksibel beskyttelse, som baserer sig på en bredere økologisk 6

9 forståelse, der stiler mod en opretholdelse af en vedvarende økologisk funktionalitet. I projektområdet forekommer flere forskellige bilag IV arter. 2.3 Landsplandirektiver De tidligere regionplaner indeholdt retningslinjer, der fastlagde de regionale rammer for kommune- og lokalplanlægningen samt den øvrige fysiske planlægning i regionen. De seneste regionplaner fra 2005 har nu status som landsplandirektiver, og retningslinjerne er generelt ophævet og indarbejdet i kommuneplanerne og råstofplanerne. Landsplandirektiverne er dog fortsat gældende i forhold til regulering af grundvands- og drikkevandsinteresser, indtil de nye vandplaner endeligt træder i kraft. For projektområdet gælder Storstrøms Amts Regionplan /2-8/ og Råstofplan for Region Sjælland /2-9/ Grundvands- og drikkevandsinteresser Udpegningen af drikkevandsinteresser i Storstrøms Amts Regionplan er fortsat gældende indtil de nye statslige vandplaner træder i kraft (se afsnit om Miljømålsloven). De tidligere amter har identificeret de vandressourcer, som er særligt følsomme over for forurening, fx fordi den naturlige beskyttelse i form af lerlag er særlig begrænset. På grundlag af denne kortlægning og under hensyn til den igangværende og forventede erhvervs- og befolkningsudvikling er der i Danmark udpeget forskellige områdetyper, som anvendes i planlægning af vandressourcen. Indholdet i statens forslag til vandplaner følger den eksisterende udpegning. Masnedø og de kystnære områder på det nordlige Falster er kortlagt som område med drikkevandsinteresser. Dog er det mest kystnære område på Falster ca m fra kysten uden drikkevandsinteresser. Området længere mod syd er kortlagt som område med særlige drikkevandsinteresser /2-11/ Cirkulære om planlægning af arealanvendelsen indenfor en afstand af 500 m fra risikovirksomhed Cirkulære om planlægning af arealanvendelsen indenfor en afstand af 500 m fra risikovirksomhed gælder for planlægning i nærheden af risikovirksomheder. Planlægning af områder omkring virksomheder med særlige beliggenhedskrav skal ske under hensyntagen til disse virksomheders særlige behov. Risikoen for større uheld skal inddrages i planlægningen, hvis arealet ligger indenfor 500 m fra en risikovirksomhed. Den nærmeste risikovirksomhed er ARDO A/S, Havnegade 5 på Orehoved Havn, der er en kolonne 2 virksomhed /2-10/. Virksomheden har ammoniakoplag på 15 tons /2-12/. Afstanden til den eksisterende Storstrømsbro er ca m, mens afstanden til den nye Storstrømsbro vil være ca. 700 m. 7

10 Flexgødning A/S, Ternevej 5 på Masnedø er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen, da koncentrationen af ammoniumnitrat i gødningen er væsentligt lavere end grænseværdien i bekendtgørelsen. Virksomhedens tankanlæg ligger ca. 200 m fra det nordlige landfæste for den eksisterende Storstrømsbro. 2.4 National lovgivning Planloven Planlovens formål er at sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet /2-13/. Loven fastlægger rammerne for de danske plantyper, som er rangordnede, således at en plan af en given type ikke må stride mod planer på et højere niveau. Loven fastsætter bestemmelser om at hele landet zoneopdeles i byzoner, sommerhusområder og landzoner og definerer en kystnærhedszone på 3 km. Dette er nærmere beskrevet i afsnit om fysisk planlægning. For projektet gælder Vordingborg Kommuneplan og Guldborgsund Kommuneplan samt Storstrøms Amt Regionplan (landsplandirektiv) Miljømålsloven Miljømålslovens formål er at fastlægge rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand samt for planlægning inden for de internationale naturbeskyttelsesområder /2-14/. Loven er en væsentlig del af implementeringen af EFhabitatdirektivet og EF-fuglebeskyttelsesdirektivet og implementerer EU vandrammedirektivet. Vandrammedirektivets /2-15/ formål er, at alle vandområder grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet skal have god tilstand i Loven medfører, at der skal udarbejdes en vandplan og -handleplan for hvert vand-hovedopland samt en Natura 2000 plan og handleplan for hvert Natura 2000-område. De relevante planer for projektet er Vandplan for hovedopland 2.5 Smålandsfarvandet samt Natura 2000-plan for det nærliggende Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand. Vandplanen Vandplanen sætter rammerne for opfyldelse af målet i EU s vandrammedirektiv om at alle vandområder grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet skal have god tilstand i De administrative rammer for den praktiske gennemførelse af vandrammedirektivet er de såkaldte vanddistrikter, der 8

11 igen er opdelt i hovedvandoplande. Der er en vandplan for hvert hovedvandopland. De enkelte vandplaner indeholder målsætninger og retningslinjer, som skal udmøntes konkret i vandhandleplaner. Relevant for projektområdet er forslag til Vandplan for hovedopland 2.5 Smålandsfarvandet, som er i høring frem til 23. december 2013 /2-16/. Natura 2000-planen Natura 2000-planen sætter rammerne for opfyldelse af målet i EU s habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektiv om gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper på udpegningsgrundlagene for de enkelte habitatområder. Natura planerne er en sammenfattende plan, som både indeholder en Natura skovplan for de skovbevoksede fredskovpligtige arealer og en Natura 2000-plan for øvrige områder. Der er en natura 2000-plan for hvert Natura 2000-område. De enkelte Natura 2000-planer indeholder målsætninger og retningslinjer, som skal udmøntes konkret i Natura 2000-handleplaner. Relevant for projektområdet er Natura 2000-planen og -handleplanen for nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand, som er det nærmeste Natura 2000-område /2-17/ Naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelseslovens formål er at medvirke til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet /2-18/. Loven omfatter bl.a. beskyttede naturtyper, fredning, skovbyggelinje, strandbeskyttelseslinje og fortidsmindebeskyttelseslinje. Beskyttede naturtyper omfatter følgende: Søer og vandhuller, hvis de er mindst 100 m 2 ; moser, enge, heder, overdrev, strandenge og strand-sumpe, hvis de hver for sig eller i sammenhæng har et areal på mindst m 2 ; moser under m 2,hvis de ligger ved beskyttede vandløb eller søer og udpegede vandløb. Ved søer forstås både naturlige og helt eller delvist menneskeskabte vandhuller, bassiner og damme. Der skal søges dispensation hos kommunen til projekter, som kan ændre tilstanden af 3-beskyttede arealer. I projektområdet ligger enkelte beskyttede søer og strandenge tæt ved den eksisterende og nye forbindelse. Desuden er øen Masnedø Kalv beskyttet eng og strandeng. Fredede områder har tilhørende fredningsbestemmelser. Der skal søges dispensation hos fredningsnævnet til projekter, som strider mod fredningens formål. Nærmeste fredning er Orekysten Strand beliggende langs kysten i Vordingborg by. 9

12 Skovbyggelinjen omfatter en zone på op til 300 m fra for alle offentlige skove og for private skove med et sammenhængende areal på mindst 20 ha, hvor der ikke må placeres bebyggelse og lignende. Strandbeskyttelseslinjen omfatter en zone på op til 300 m fra strandbredden, hvor der ikke må placeres bebyggelse, laves terrænregulering og lignende. Fortidsmindebeskyttelseslinjen omfatter en zone på ca. 100 m fra beskyttede fortidsminder, hvor der ikke må placeres bebyggelse, laves terrænregulering og lignende. Kommunen er myndighed vedrørende skovbyggelinje og fortidsmindebeskyttelseslinje. Naturstyrelsen er myndighed vedrørende strandbeskyttelseslinjen. I projektområdet omfatter strandbeskyttelseslinjen store dele af kysten på Masnedø og Orehoved. Skovbyggelinjen omfatter Alslev Skov på Orehoved og fortidsmindebeskyttelseslinjen omfatter Masnedø Fort Skovloven Skovlovens formål er at bevare og værne landets skove og hertil forøge skovarealet. Fredskovspligtige arealer skal opretholdes som skov, og der må ikke opføres bebyggelse, etableres anlæg eller gennemføres terrænændringer uden forudgående dispensation fra Naturstyrelsen /2-19/. På det nordlige Falster nær projektområdet ligger fredskov ved Gåbense (ca. 10 hektar) og Alslev Skov Jagt- og vildtforvaltningsloven Jagt- og vildtforvaltningslovens formål er at sikre arts- og individrige vildtbestande og skabe grundlag for en bæredygtig forvaltning heraf /2-20/. Loven gælder for pattedyr og fugle, herunder trækfugle, som er naturligt forekommende i den danske natur og regulerer jagten således, at den sker efter økologiske og etiske principper og under varetagelse af hensynet til beskyttelse af vildtet, især sjældne og truede arter Vandløbsloven Vandløbsloven tilstræber at sikre, at vandløb kan benytte til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand /2-21/. Lovens bestemmelser finder også anvendelse på grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Kommunerne varetager myndighedsopgaverne for både private og offentlige vandløb. Det er således også kommunerne, der giver tilladelser og godkendelser efter loven Museumsloven Museumslovens formål er at fremme museernes virksomhed og samarbejde med henblik på at sikre Danmarks kultur- og naturarv samt adgang til og viden om denne og dens samspil med verden omkring os /2-22/. Museumsloven har desuden til formål at sikre at væsentlig bevaringsværdier både på land og til havs sikres for eftertiden. Dette sker ved at inddrage de loka- 10

13 le arkæologisk ansvarlige museer allerede i planlægningsfasen, således at museet kan foretage en arkivalsk kontrol, og eventuelle arkæologiske undersøgelses- og dokumentationsopgaver med henblik på at sikre, at der i planmaterialet tages hensyn til forekomsten af væsentlige bevaringsværdier Loven fastlægger bestemmelse om, at der ikke må foretages ændringer af tilstanden af beskyttede diger og fortidsminder. Der skal således søges dispensation hos kommunen til projekter, som kan ændre tilstanden af beskyttede diger. I projektområdet ligger beskyttede diger på Masnedø og ved Gåbense Miljøbeskyttelsesloven Miljøbeskyttelseslovens formål er at medvirke til at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet, herunder bl.a. forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibrations- og støjulemper /2-23/ Råstofloven Råstofloven har til formål at sikre, at udnyttelsen af råstofforekomsterne på land og hav sker som led i en bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning og efter en samlet vurdering af de samfundsmæssige hensyn /2-24/. Ved råstoffer forstås sten, grus, sand, ler, kalk, kridt, tørv, muld og lignende forekomster. Det er samtidig lovens formål, at naturbundne råstoffer i videst muligt omfang erstattes af affaldsprodukter. I Vordingborg og Guldborgsund Kommuneplaner /2-25//2-10/ er der jf. Region Sjællands Råstofplan /2-26/ udpeget områder for råstofindvinding på land. I nærheden af Storstrømsbroen findes graveområder ved Stuby ca. 6 km nordvest for Vordingborg og ved Nr. Vedby ca. 3 km syd for Orehoved. Herudover er der flere udpeget interesseområder. Anlæg af ny Storstrømsbro og nedrivning af den eksisterende bro vurderes ikke at være i konflikt med de udpegede råstofgrave- og interesseområder. I medfør af bekendtgørelse om udlægning af områder for fælles indvinding af råstoffer fra havbunden /2-27/ er der udlagt områder i Karrebæksminde Bugt og Grønsund, hvor der kan indvindes råstoffer. Områderne er tilgængelige for alle med tilladelse til at indvinde i de pågældende områder. Naturstyrelsen meddeler tillader til indvinding i fællesområderne i henhold til Råstoflovens 20, stk. 2. Herudover meddeler Naturstyrelsen enetilladelse til efterforskning og indvinding af råstoffer på søterritoriet efter indkaldelse af ansøgninger. Anlægsprojektet vil medføre behov for et stort forbrug af forskellige råstoffer, og det vil i forbindelse med VVM-redegørelsen blive undersøgt, om de nærliggende lokaliteter på land og på havet kan opfylde dette behov, eller om andre lokaliteter skal bringes i spil. 11

14 Vandforsyningsloven Vandforsyningslovens formål er at sikre, at udnyttelsen og den dertil knyttede beskyttelse af vandforekomster sker efter en samlet planlægning og vurdering, og at der sikres en samordning af den eksisterende vandforsyning med henblik på en hensigtsmæssig anvendelse af vandforekomsterne. Yderligere har loven til formål at sikre en planmæssig udbygning og drift af en tilstrækkelig og kvalitetsmæssig tilfredsstillende vandforsyning samt fastsætte kvalitetskrav til drikkevand til beskyttelse af menneskers sundhed /2-29/. I henhold til vandforsyningsloven må eventuel bortledning af grundvand i forbindelse an anlægsarbejder, herunder eventuel grundvandssænkning kun ske efter tilladelse fra den respektive kommune Jordforureningsloven Jordforureningslovens formål er forebygge, fjerne eller begrænse jordforurening og forhindre eller forebygge skadelig virkning fra jordforurening på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt /2-30/ Byggeloven Byggelovens formål er at sikre, at bebyggelse udføres og indrettes således, at den frembyder tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende, samt at bebyggelse får en tilfredsstillende kvalitet, herunder arkitektonisk kvalitet under hensyn til den tilsigtede brug. Ved bebyggelse forstås bygninger og mure samt andre faste konstruktioner og anlæg, når lovens anvendelse på de pågældende konstruktioner mv. er begrundet i de hensyn, som loven tilsigter /2-31/. Loven finder bl.a. anvendelse på opførelse af ny bebyggelse, ændringer i benyttelse af bebyggelse og nedrivning af bebyggelse. Ved fundering, udgravning, ændring af terrænhøjde eller anden terrænændring skal der træffes nødvendige foranstaltninger for at sikre omkringliggende grunde, bygninger og ledningsanlæg af enhver art Sommerhusloven Sommerhusloven blev vedtaget i 1972 i forbindelse med Danmarks indtræden i Det Europæiske Fællesskab. Loven har siden undergået en række mindre ændringer, men hovedindholdet af bestemmelserne har ligget fast siden 1972 /2-32/. Hovedformålene med sommerhuslovens vedtagelse var således især at forhindre et øget pres på landets rekreative arealer ved at sikre kontrol med en forventet øget efterspørgsel efter jord til erhvervsmæssig rekreativ udnyttelse og at hindre, at der gennem erhvervsmæssig udlejning og aftaler om langtidsleje skete en omgåelse af de hensyn, der lå bag loven om erhvervelse af fast ejendom. 12

15 Baggrunden for dette var også et ønske om at sikre, at det forsat skulle være muligt for den almindelige danske borger at erhverve et sommerhus i Danmark. Der findes to mindre sommerhusområder på Masnedø, hhv. ved Ternevej (9 sommerhuse) og Masnedøvej (12 sommerhuse). De to områder berøres ikke direkte af anlægsprojektet Kystbeskyttelsesloven Kystbeskyttelseslovens formål er at afveje hensyn til behovet for kystbeskyttelse med hensyn til bl.a. økonomi, miljø, landskab, natur og friluftsliv /2-33/. På strandbredder og andre kyststrækninger med vegetation og på arealer, der ligger inden for en afstand af 100 m fra kysten, må der ikke udføres kystbeskyttelsesforanstaltninger og andre faste anlæg, eller graves, bores, pumpes, suges eller foretages terrænændring. På søterritoriet må der ikke foretages inddæmning eller opfyldning, udføres anlæg eller anbringes faste eller forankrede indretninger eller genstande, anbringes fartøjer, der agtes anvendt til andet end sejlads, eller foretages uddybning eller gravning. Kystdirektoratet er myndighed og kan meddele dispensation. Ved opfyld eller inddæmning følges retningslinjerne foreskrevet i vejledning nr. 6 af 23/01/2002 om inddæmning og opfyldning på søterritoriet Havmiljøloven Havmiljølovens formål er at medvirke til at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet /2-34/. Loven omhandler særligt transport med materiale til søs, herunder klapning af opgravet materiale Klapbekendtgørelsen Klapbekendtgørelsen udmønter havmiljølovens 28, 48, stk. 1 og 2, og 61, stk. 1., idet den regulerer klapning /2-35/. Klapning skal foregå på en godkendt klapplads, og til bekendtgørelsen knytter sig en vejledning (klapvejledningen), som foreskriver retningslinjer for klapaktiviteterne, herunder krav til dokumentation og prøvetagning af det opgravede sediment Lov om sikkerhed til søs I henhold til lov om sikkerhed til søs skal ethvert skib være bygget og udstyret og skal drives således, at menneskeliv på søen er sikret fuldt betryggende, og således, at det er egnet til det formål, det er bestemt for /2-36/. Der skal tages mest muligt hensyn til beskyttelse mod forurening. Det er bl.a. et krav, at skibe har konstruktionsmæssige og tekniske indretninger til beskyttelse mod forurening. Søfartsstyrelsen er myndighed Havneloven Anlæg af ny havn eller udvidelse af en bestående havn kræver tilladelse /2-37/. Udvidelse af en bestående havn ved etablering af faste anlæg, uddybning og 13

16 opfyldning på søterritoriet inden for en havns dækkende værker kan udføres uden tilladelse medmindre udvidelsen kræver en vurdering af de miljømæssige konsekvenser af anlægget. 2.5 Kommuneplan Kommuneplanerne fastsætter rammerne for arealanvendelsen og udstikker de overordnede mål og retningslinjer for kommunernes udvikling, herunder beskyttelsesinteresser i det åbne land. For projektområdet gælder Vordingborg Kommuneplan /2-7/ og Guldborgsund Kommuneplan /2-8/. Kommuneplanerne fastsætter mål for kommunernes udvikling, og de indeholder bestemmelser for hvor og hvordan der kan bygges boliger, erhverv, butikker m.v. Desuden indeholder de retningslinjer for varetagelse af beskyttelsesinteresser i det åbne land - for eksempel landskabelige, kulturhistoriske, rekreative og biologiske interesser. I de efterfølgende afsnit præsenteres de dele af Vordingborg og Guldborgsund kommuneplaner, som vurderes relevant for projektet. De overordnede udpegninger præsenteres kort, mens de specifikke retningslinjer i kommuneplanen for de berørte områder præsenteres i de respektive fagkapitler. Zoneinddeling Hele landet er opdelt i byzoner, landzoner og sommerhusområder. Byzonen definerer principielt de områder, der er by, mens landzonen definerer det åbne land, som især er præget af landbrugs- og skovarealer med spredt bebyggelse. Det er dog ikke al byzone, der er bebygget, og visse områder inden for byzonen kan ønskes fastholdt som åbent land for at sikre bynære rekreative områder. I landzonen må der ikke uden tilladelse fra den kommunale myndighed ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer. Sommerhusområder fastlægger bebyggelse til ferieformål. Projektområdet er beliggende i både byzone og landzone. Hovedparten af arealet på Masnedø er byzone, mens hovedparten af arealet omkring Orehoved er landzone. Kystnærhedszone Kystnærhedszonen, som er 3 km bred, skal friholdes for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af en placering tæt på kysten. Der kan kun inddrages nye arealer i byzone eller planlægges i landzone, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær placering. Hele projektområdet er beliggende inden for kystnærhedszonen. Kulturarvsarealer Kulturarvsarealer er områder med kulturhistoriske interesser og skjulte fortidsminder, som kan være af national og regional betydning. Udpegningen er foretaget i henhold til museumslovens 23 stk. 4 og har til formål at skabe opmærksomhed på de kulturhistoriske værdier, når der planlægges for det åbne land. 14

17 Der er et kulturarvsareal af national betydning nær projektområdet ved Gåbense (se kortbilag 3). Friluftsliv De nationale og regionale cykelruter forbinder naturområder, færgehavne og de større byer. Formålet med cykelrutenettet (der også er beregnet for gående), er at få flest mulige cyklister væk fra de trafikerede veje og dermed skabe bedre forhold for tur- og feriecyklisterne. Storstrømsforbindelsen er en del af det nationale og regionale cykelrutenet. Friluftsområder er områder med naturværdier, som er specielt velegnede til naturbaserede, rekreative aktiviteter. Nye rekreative anlæg og aktiviteter kan etableres i det omfang, de ikke forringer områdernes naturmæssige kvaliteter, der er grundlaget for områdernes rekreative værdi. Det marine område nord for Orehoved er udlagt som friluftsområde. Friluftsliv fremgår af kortbilag 5. Kulturmiljø Både byerne og det åbne land, herunder bebyggelsernes placering i det åbne land, rummer en righoldig kulturhistorisk arv, der vidner om menneskets påvirkning af omgivelserne fra forhistorisk tid til nutiden. Et kulturmiljø kan fx være en jernbanestrækning med stationer, et industrimiljø eller en landsby med tilknyttede ejerlavsgrænser. De kulturhistoriske elementer i landskabet skal så vidt muligt bevares og i nødvendigt omfang plejes. Der skal inden igangsættelse af byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb (som fx skovrejsnings- og naturgenopretningsprojekter), der i væsentlig grad kan påvirke de kulturhistoriske værdier, foretages en konkret vurdering af, om sådanne indgreb vil være i strid med hensynet til kulturhistoriske interesser. Der er udlagt flere kulturmiljøområder omkring den sydlige tilslutning på Orehoved. Vordingborg Kommune er udpeget som kulturarvskommune, hvilket betyder, at der har været en omfattende kortlægning af kulturværdierne, som bl.a. omfatter Masnedø Fortet (se kortbilag 4). Jordbrugsområder med beskyttelsesinteresser Jordbrugsområder med særlige naturværdier/beskyttelsesinteresser består af arealer i det åbne land, der rummer særlige natur- og kulturhistoriske, rekreative og landskabelige værdier. Størstedelen af arealerne består af jordbrug i almindelig drift og er generelt forbeholdt jordbrugserhvervet. Der må generelt ikke etableres tekniske anlæg, anlægges veje eller foretages indgreb, der kan forringe områdernes landskabs-, natur- og kulturhistoriske værdier, mangfoldigheden af planter og dyr, deres levesteder og spredningsmuligheder. Kyststrækningen langs Orehoved og hovedparten af landbrugsarealerne på Masnedø er udlagt som jordbrugsområder med særlige naturværdier/beskyttelsesinteresser. Lavbundsarealer 15

18 Lavbundsarealer rummer muligheder for at udvikle sig til områder, der er af stor værdi for naturen, og som kan forøge den landskabelige oplevelse. Hvis den intensive landbrugsdrift ophører, kan arealerne overgå til vådområder eller vedvarende, ekstensivt drevne engarealer. Fugtige enge og vådområder giver mulighed for, at et naturligt plante- og dyreliv igen kan indfinde sig. For at lavbundsarealerne kan genoprettes til vådområder, skal det så vidt muligt undgås at placere anlæg og byggeri i disse områder. Et strandengsområde syd for Gåbense er udlagt til lavbundsareal. Masnedø ligger i V1-område, som er en områdetype, hvor kommunen skal sikre, at der kan etableres vådområder, som kan bidrage til at reducere udvaskningen af kvælstof og fosfor (se kortbilag 12). Skovrejsningsområder Skovrejsningsområder (positivområder) er udpegede arealer, hvor det ud fra en samfundsmæssig helhedsbetragtning vil være mest hensigtsmæssigt, at privat skovtilplantning finder sted. Skovrejsning skal tjene en række formål, herunder at forøge træproduktionen, fremme hensynet til friluftsliv, øge biodiversiteten og sikre grundvands- og miljøbeskyttelsen. På Orehoved er der udpeget et stort skovrejsningsområde. Højspændingsledninger og kabler Ved Orehoved er der to 132 kv højspændingsledninger samt Kontekforbindelsen, som er en 170 km lang 400 kv forbindelse mellem Tyskland og Sjælland. Langs Kontek-forbindelsen er der en 100 m bred reservationszone, hvor arealerne ikke må planlægges anvendt til bolig- eller erhvervsformål eller til andre foranstaltninger herunder rekreative anlæg, der kan hindre højspændingsforbindelsens fremtidige vedligeholdelse og reparation. Der er desuden undersøiske kabellagte højspændingsledninger i Storstrømmen. Kort med placering af højspændingsledninger og kabler vil blive medtaget i VVM-redegørelsen. Kommuneplanrammer Kommuneplanrammerne indeholder bestemmelser om et områdes anvendelse og fastsætter rammerne for lokalplanlægningen. De enkelte kommuneplanrammer er vist på Figur 2-1 og beskrevet i Tabel 2-1 og 2-2. Se også kortbilag 1. På Masnedø er der store havne- og erhvervsområder på den nordlige del af øen med lystbådehavn mod øst (Marina) og erhvervshavn mod vest (Vesthavnen) samt kraftvarmeværk og gartneri med store drivhusbygninger mod vest. Langs den sydvestlige kyst er udlagt et rekreativt område, som omfatter Masnedø Fort og en mindre privat lystbådehavn samt tilstødende landbrugsarealer. Derudover er der sommerhus- og boligområder langs Masnedøvej, Mågevej og Ternevej. På den sydvestlige del af Masnedø er udlagt et erhvervsområde, hvor der bl.a. ligger en virksomhed, som producerer affaldsbehandlingsanlæg til offshore industrien, og en gødningsfabrik samt en mindre fritidshavn med lidt erhverv (Masnedø Gødningshavn). 16

19 Omkring Orehoved ligger Gåbense landsby og lystbådehavn med badestrand, Orehoved landsby samt erhvervs- og havneområdet vest for Orehoved. Desuden er der en transformerstation og renseanlæg vest for Orehoved. Af Guldborgsund Kommunes spildevandsplan fremgår det, at renseanlægget planlægges nedlagt og centraliseret til Nykøbing Falster Renseanlæg. Figur 2-1 Kommuneplanrammer i projektområdet. Området uden rammeangivelse er beliggende i det åbne land, og omfattet af de respektive kommuners rammer herfor. 17

20 Tabel 2-1 Kommuneplanrammer i nærhed af projektområdet i Vordingborg Kommune. Ramme nr. Generel anvendelse Ramme navn H Havneområde Nordlige del af Masnedø. E Erhvervsområde Nordlige del af Masnedø. B Boligområde Masnedø Pilealle. H17.01 Havneområde Vesthavnen. E Erhvervsområde Nordvestlige del af Masnedø. B Boligområde Mågevej. R Rekreativt område Masnedø Fort. R Rekreativt område Bergsøevej. S Sommerhusområde Ternevej E Erhvervsområde Sydlige del af Masnedø. S Sommerhusområde Masnedøvej. B Boligområde Masnedøvej ved Storstrømsbroen. Å 00 Jordbrug mv. Åben land Tabel 2-2 Kommuneplanrammer i nærhed af projektområdet i Guldborgsund Kommune. Ramme nr. Generel anvendelse Ramme navn NALS R1 Rekreativt område Lystbådehavn med bade- og opholdsarealer, Fritidshavn Gåbense. NALS BE5 Blandet bolig og erhverv Afgrænset landsby Gåbense. NALS BE6 Blandet bolig og erhverv Afgrænset landsby - Orehoved. NALS E10 Erhvervsområde Nyere erhvervsområde Orehoved. NALS E8 Erhvervsområde Ældre erhvervsområde Orehoved. NALS E7 Erhvervsområde Ældre erhvervsområde Orehoved. NALS E6 Erhvervsområde Ældre erhvervsområde Orehoved. NALS O5 Offentlige formål Nyere offentligt område Gyldenbjergvej. NALS T4 Tekniske anlæg Transformerstation og rensningsanlæg. 18

21 2.6 Lokalplaner Lokalplanerne fastsætter bindende bestemmelser for anvendelsen af et lokalt afgrænset område. De enkelte rammer er vist på Figur 2-2 og beskrevet i Tabel 2-3 og 2-4 /2-6/. Se også kortbilag 2. Figur 2-2 Lokalplaner i projektområdet. Tabel 2-3 Lokalplaner i nærhed af projektområdet i Vordingborg Kommune. Lokalplan nr. Generel anvendelse Formål E-10.1 Erhvervsområde Masnedø (lystbådehavn) og tilhørende værksteds- og servicefaciliteter. E-5.2 Erhvervsområde Masnedø Kraftvarmeværk. H-3.1 Havneområde Erhvervshavn og pt. udskibningshavn for et lokalt korn- og foderstoffirma. Tidligere kulhavn for Masnedø Kraftvarmeværk. E-5.1 Erhvervsområde Område til vindmøllekraftanlæg, som kan anvendes til demonstrationsanlæg vedr. vindenergi omfattende 5 vindmøller og en meteorologimast. Der blev opsat vindmøller i 1986 som siden er nedtaget og ikke planlægges erstattet. H forslag Erhvervsområde Forslag til ny lokalplan for havnens arealer, der vil muliggøre havneaktiviteter, herunder indretning eller opførelse af bebyggelse som 19

22 har en naturlig tilknytning til havnen, såsom lagerbygninger, siloer, administrationsbygninger, tekniske anlæg mv. Planen vil erstatte de tre nuværende lokalplaner; E-5.1, H-3.1 og E-5.1. E-8.2 Erhvervsområde Område til drivhuse, beboelse (i eksisterende landbrugsbyggeri) og til opsætning af en 1000 kw forsøgsmølle. Drivhuskomplekset blev opført som et forsøg på at udnytte overskudsvarmen fra kraftværket. Der er gartneri i drivhusene. E-8.3 Erhvervsområde Kedelcentraler til gartneriområdet. O-16.1 Rekreativt område Masnedø Fortet, udstillingscenter. E-13.1 Erhvervsområde Mindre erhvervsområde på Masnedø, som tidligere rummede den elektriske stålrørsfabrik. I dag ligger der en produktion af affaldsbehandlingsanlæg til offshore-industrien i bygningerne. B-21.1 Boligområde Overførelse af sommerhusområde på Masnedø til byzone. Tabel 2-4 Lokalplaner i nærhed af projektområdet i Guldborgsund Kommune. Lokalplan nr. Generel anvendelse Formål NRA 25 Rekreativt område Fritidshavn Gåbense. NRA 51 Blandet bolig og erhverv Bevarelse af Gåbense Færgegård samt nyt boligområde. NRA 1 NRA 1.1 Blandet bolig og erhverv Blandet bolig og erhverv Blandet bolig og erhverv, Ellehammervej N Orehoved. Blandet bolig og erhverv, Ellehammervej S Orehoved. NRA 7 Erhvervsområde Erhverv med industri og lagervirksomhed samt havnevirksomhed med tilhørende faciliteter, Havnegade N. NRA 7 T1 Erhvervsområde Tillæg til lokalplan NRA 7 med ændrede krav til bebyggelsens omfang og placering samt bestemmelse om, at der ikke må drives dagligvarehandel. NRA 33 Erhvervsområde Erhverv med industri og lagervirksomhed samt havnevirksomhed med tilhørende faciliteter, Havnegade S. NRA 21 Tekniske anlæg Transformerstation og renseanlæg. 20

23 2.7 Referencer /2-1/ Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. BEK nr af 15/12/2010. /2-2/ Bekendtgørelse om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet (BEK nr. 579 af 29/05/2013). /2-3/ Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (BEK nr. 408 af 01/05/2007). /2-4/ Bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 874 af 02/09/2008). /2-5/ Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. /2-6/ Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle. /2-7/ Naturstyrelsen, Miljøministeriet (2011): Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. /2-8/ Storstrøms Amt (2006): Regionplan /2-9/ Region Sjælland (2012): Råstofplan /2-10/ Guldborgsund Kommune (2013): Guldborgsund Kommuneplan Guldborgsund Kommune 16. december /2-11/ Danmarks Miljøportal. Danmarks Arealinformation. /2-12/ /2-13/ Bekendtgørelse af lov om planlægning (LBK nr. 587 af 27/05/2013). /2-14/ Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (LBK nr. 932 af 24/09/2009). /2-15/ Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger. /2-16/ Miljøministeriet, Naturstyrelsen (2103): Vandplan Smålandsfarvandet. Hovedvandopland 2.5. Vanddistrikt: Sjælland forslag. /2-17/ Miljøministeriet, Naturstyrelsen (2011): Natura 2000-plan Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand. Natura 2000-område nr. 173 Habitatområde H152 Fuglebeskyttelsesområde F82, F83, F85, F86. 21

24 /2-18/ Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse (LBK nr. 951 af 03/07/2013). /2-19/ Bekendtgørelse af lov om skove (LBK nr. 678 af 14/06/2013). /2-20/ Lovbekendtgørelse om jagt og vildtforvaltning (LBK nr. 930 af 24/09/ 2009). /2-21/ Lovbekendtgørelse om vandløb (LBK nr af 30/09/2013). /2-22/ Bekendtgørelse af museumsloven (LBK nr af 14/12/2006). /2-23/ Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (LBK nr. 879 af 26/06/2010). /2-24/ Bekendtgørelse af lov om råstoffer (LBK nr. 657 af 27/05/2013). /2-25/ Vordingborg Kommune (2013): Vordingborg Kommuneplan /2-26/ Råstofplan for Region Sjælland (Region Sjælland, 16/12/2013). /2-27/ Bekendtgørelse om udlægning af områder til fælles indvinding af råstoffer fra havbunden (BEK nr af 12/12/2013). /2-28/ Bekendtgørelse om miljømæssig vurdering af råstofindvinding på havbunden (VVM) (BEK nr af 12/12/2011). /2-29/ Lovbekendtgørelse om vandforsyning mv. (LBK nr af 30/09/2013). /2-30/ Bekendtgørelse af lov om jordforurening (LBK nr 1427 af 04/12/2009). /2-31/ Bekendtgørelse af byggeloven (LBK nr af 14/10/2010). /2-32/ Bekendtgørelse af lov om sommerhuse og campering mv. (Sommerhusloven) (LBK nr. 949 af 03/07/2013). /2-33/ Bekendtgørelse af lov om kystbeskyttelse (LBK nr. 267 af 11/03/2009). /2-34/ Bekendtgørelse af lov om beskyttelse af havmiljøet (LBK nr. 963 af 03/07/2013). /2-35/ Bekendtgørelse om dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning) (BEK nr. 32 af 07/01/2011). /2-36/ Bekendtgørelse af lov om sikkerhed til søs (LBK nr. 654 af 15/06/2010). /2-37/ Bekendtgørelse af lov om havne (LBK nr. 457 af 23/05/2012). 22

25 3 LANDSKAB 3.1 Metode Der er foretaget en kortlægning af de eksisterende landskabelige forhold i undersøgelsesområdet for en ny Storstrømsbro og nedrivning af den eksisterende bro mellem Masnedø og Orehoved på Falster. Indledningsvist er foretaget en overordnet beskrivelse af landskabets og dets tilblivelse, samt en beskrivelse af udpegede geologiske- og landskabelige interesseområder, herunder større uforstyrrede landskaber. Beskrivelsen sker på baggrund af eksisterende tilgængeligt kortmateriale, herunder topografiske kort, ældre målebordsblade, geomorfologiske kort, kommuneplaner og diverse geologiske publikationer. Resultatet af landskabskarakteranalysen, som forestås af Rådgiver vedr. skitseprojektering herunder beskrivelser og analyser af landskabets karakteristiske træk, kvaliteter, værdier og sårbarhed indarbejdes i den kommende VVMredegørelse. 3.2 Eksisterende forhold Landskabets dannelse Landskabet i undersøgelsesområdet omkring Storstrømsbroen er primært formet af seneste istid, Weichsel, der begyndte for ca år siden og sluttede for omkring år siden /3-1/ /3-2/. Det er særligt Weichseltidens to sidste isfremstød, Hovedfremstødet og det Ungbaltiske isfremstød (for ca år siden), der gav landskabet sin endelige udformning /3-3/, se Figur 3-1. Størstedelen af landskabet ved Storstrømmen udgøres således af bølgende moræneoverflader, småbakket morænelandskab og større terrænskråninger /3-4/. På Falster findes flere israndslinjer som stadig kan erkendes i landskabet, bl.a. ved Vålse Vesterskov over Eskilstrup syd for Storstrømsbroen. Her findes også Bavnehøj, der er Falsters højeste punkt, som blev dannet af genfremstød under Hovedfremstødet. Et yngre israndstrøg findes ved Farøbroen og strækker sig videre østpå /3-5/. Kysterne er efterfølgende yderligere blevet påvirket af de kræfter, som havets bølger har medført, herunder erosion og aflejring af materiale. 23

26 Figur 3-1 Landskabsformer dannet under sidste Istid /3-5/. Masnedø er oprindelig en forholdsvis flad ø med højder under kote +5. I forbindelse med anlæg af den eksisterende Storstrømsbro i 30 erne blev der etableret en høj jorddæmning til jernbanens forløb. Dæmningen udgør et markant landskabselement, der deler øen i to dele, der kun kan opleves hver for sig. Dæmningen og de øvrige udbredte infrastrukturanlæg bidrager til at der kun er få spor af det oprindelige landskab. Landskabet på Falster fremstår som et jævnt bølgende morænelandskab bestående af overvejende lerede frugtbare jorder /3-5/. Terrænet på det nordligste Falster er beliggende op til kote ca Visuelt er kystlandskabet domineret af Storstrømsbroen. Desuden er både Masnedø og kysten ved Orehoved præget af dæmningen med jernbanen, store bygninger og anlæg i tilknytning til havne, kraftvarmeværk m.m Geologiske og landskabelige værdier De nationale geologiske interesseområder er udpeget af Naturstyrelsen i samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland /3-4/, mens der i Kommuneplan 2013 for henholdsvis Guldborgsund og Vordingborg Kommuner /3-5/ og /3-6/ er udpeget værdifulde geologiske områder. 24

27 Der findes ingen værdifulde geologiske områder eller nationale kystlandskaber /3-6/ /3-7/ /3-8/ indenfor eller i umiddelbar nærhed til undersøgelsesområdet. I Kommuneplan 2013 for Vordingborg og Guldborgsund Kommuner /3-7/ og /3-8/ er der udpeget områder med landskabelige værdier i det åbne land samt større uforstyrrede landskaber. Ligeledes er der ikke udpeget værdifulde landskaber eller større uforstyrrede landskaber i nærheden af undersøgelsesområdet. 3.3 Referencer /3-1/ Politikens forlag (1979): Danmarks Natur 1. Landskabernes opståen. /3-2/ Michael Houmark-Nielsen, Johannes Krüger og Kurt Henrik Kjær. Geoviden nr. 2 (2005). De seneste år. /3-3/ Geologiske Interesseområder. Storstrøms Amt, Teknik & Miljø, Jord & Grundvand 2000 /3-4/ Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1. Miljøcenter Nykøbing Falster /3-5/ Indledende Miljøvurdering Fagnotat. Renovering/nedrivning eksisterende Bro Storstrømmen. Banedanmark 2012 /3-6/ Naturstyrelsens hjemmeside: /3-7/ Vordingborg Kommune (2013). Vordingborg Kommuneplan /3-8/ Guldborgsund Kommune (2013): Forslaget til Kommuneplan

28 4 ARKÆOLOGI OG KULTURARV 4.1 Metode I dette kapitel beskrives arkæologiske og kulturarvsinteresser i undersøgelsesområdet. Kulturarven knytter sig til følgende emner: Arkæologiske fund Fredede fortidsminder Fredede og bevaringsværdige bygninger Kirker, kirkebyggelinjer og kirkeomgivelser Kulturmiljøer og områder med kulturhistoriske værdier Kulturarvsarealer Fredninger Beskyttede sten- og jorddiger Broer og bygværker Oplysninger om de enkelte temaer er indhentet fra Danmarks Miljøportal, Kulturstyrelsens databaser samt de relevante kommuners hjemmesider suppleret med oplysninger fra Museum Sydøstdanmark og Museum Lolland-Falster Eksisterende forhold Kulturhistoriske interesser og værdier findes såvel i byerne som i det åbne land. Gennem tiderne har forskellige historiske perioder sat deres spor i landskabet og byerne. Kulturarven kan overordnet grupperes i oldtid, middelalder og nyere tid. Oldtidens spor knytter sig bl.a. til fredede fortidsminder som stendysser, jættestuer og gravhøje. En del arkæologiske fund stammer fra oldtiden. Middelalderens spor findes typisk i form af kirker og middelalderlige bygningsværker, som fx herregårde. Fra nyere tid knytter sporene sig især til landsbyerne og landbrugets udvikling, der bl.a. kommer til udtryk i de mønstre, som landboreformernes omfattende udskiftning fra midten af 1700-tallet medførte med etablering af bl.a. diger. Siden 1900-tallet har industrialiseringen sat sine synlige spor i landskabet i form af byudvikling og udbygning af infrastrukturen mellem byerne. Elementer fra denne periode kan også have status som kulturarv Fredninger Der er ingen fredninger inden for undersøgelsesområdet. Det nærmeste fredede område er Orekysten Strand sydvest for Vordingborg (se kortbilag 4). Området er fredet i 1948 og sikrer almenhedens færdsel langs kysten samt ophold og badning på specifikke arealer. Fredningskendelsen angiver desuden forbud mod opdyrkning og dræning af arealerne Arkæologiske fund Arkæologiske fund fremgår af kortbilag 3. 26

29 Der er flere fund på Masnedø. Øst for banen er der registreret en lille dysse med store sten fra stenalder, som er nu fuldstændig sløjfet. Vest for banen er der registreret: Kogegrube, grube og stolpehul fra oldtid, bosættelse fra stenalder, flere enkeltfund fra stenalder og enkeltfund fra nyere tid /4-1/. Ifølge Museum Sydøstdanmark, der har gennemført en arkivalsk kontrol af arealerne på Masnedø /4-2/ rummer øen væsentlig arkæologiske interesser i form af fund af bearbejdet flint og flintredskaber og skorstensgrave fra stenalder samt fund af brændte sten og keramik fra oldtidsbosættelser. I Orehoved by er der registreret enkeltfund med flintgenstande fra stenalder /4-3/. Ved Lymose Skov vest for undersøgelsesområdet ved Orehoved er der mange fund fra oldtid, stenalder, bronzealder og vikingetid. Ifølge Museum Lolland- Falster, der har gennemført en arkivalsk kontrol af arealerne omkring Orehoved /4-3/ rummer Lymose Skov og arealerne umiddelbart syd herfor i alt syv lokaliteter med bopladser fra stenalder, bronzealder og jernalder, og der er i Lymose Skov gjort et skattefund fra vikingetiden bestående af mønter fra bl.a. England og Tyskland. Museum Lolland-Falster /4-3/ peger på at der kan være potentielle arkæologiske fund i området umiddelbart vest for den eksisterende brodæmning, hvor reliefkort viser lavtliggende områder, der kan have udgjort små fjorde og vige med beboelse i fortiden. Der er yderligere gjort et mindre antal arkæologiske fund i Storstrømmen mellem Masnedø og Orehoved /4-1/. Fundene omfatter typisk vrag af nyere tid, men også enkelte fra middelalder Kulturarvsarealer Kulturarvsarealer er udpeget, da der er gjort væsentlige arkæologiske fund indenfor arealerne. På grund af de tidligere fund vurderes der generelt at være en øget sandsynlighed for at påtræffe værdifulde arkæologiske fund i disse områder Der er ikke udpeget kulturarsarealer inden for undersøgelsesområdet /4-1/. Uden for undersøgelsesområdet er der udpeget kulturarvsarealer ved Gåbense og Lymose Skov. Ved Gåbense er der registreret kulturarvsarealer af national betydning med en naturhavn med vikingeskattefund, vikingetidsbebyggelse og jernaldergravfund. Området indeholder en del gravhøje. Ved Lymose Skov er der registreret kulturarvsarealer af national betydning med flere lokaliteter. Orenæs og Lymose området har været kontinuerligt beboet siden stenalderen. Inden for kulturarvsarealet er der som nævnt under afsnit gjort væsentlige arkæologiske fund. 27

30 4.2.4 Fredede fortidsminder Masnedø Fort med den særlige trekantsform ligger på den sydvestlige side af Masnedø (se kortbilag 3). Fortet blev i 1995 fredet som nationalt fortidsminde. Fredningens ydre grænse blev ikke oprindeligt beskrevet i fredningskendelsen, men defineres i dag som matrikelgrænsen /4-1/. Der er en 100 m beskyttelseszone omkring fortidsmindet i henhold til naturbeskyttelseslovens 18. Masnedø Fortet er opført i på baggrund af en forsvarsforfatning fra 1909, der skulle sikre Sjælland ved flere anlæg omkring øen. Fortet er anlagt under terræn, og udnytter således den naturlige 6 m høje kystskrænt, der vender ud mod Storstrømmen Error! Reference source not found.4-4/. I 1973 ophørte fortets militære funktioner endeligt. Vordingborg Kommune fik i 1994 overdraget bygningerne. Fortet er nu ramme om kunstudstillinger, og sømineværkstedet bruges af Hjemmeværnet. Græsarealerne omkring fortet plejes ved afgræsning med får for fremme anlæggets synlighed og give en forståelse for den oprindelige funktion /4-4/. Vordingborg Kommune har i 2001 udarbejdet en lokalplan for området omkring fortet. En del af formålet med planen er at sikre fortets samspil med kystnaturen Beskyttede sten- og jorddiger På Masnedø er der to beskyttede diger, dels langs en del af vestkysten og langs den nordligste del af Viaduktvej. På Falster er der beskyttede diger i tilknytning til skovområderne Lymose Skov og ved Gåbense er der flere beskyttede diger, men disse ligger uden for undersøgelsesområdet. Beskyttede diger fremgår af kortbilag Fredede og bevaringsværdige bygninger Den eneste fredede bygning inden for undersøgelsesområdet er Orehoved Fyr, Havnegade 18, 4840 Nørre Alslev /4-5/. Orehoved Fyr står på det yderste hjørne af havnemolen i Orehoved på Falster. Fyret er et vinkelfyr med tromlelinse. Det er et fritstående, hvidmalet betontårn, støbt på stedet. Grundplanen er rektangulær med en halvcirkel til nordsiden. Det er 11 m højt. Fyret er bygget i 1895, forhøjet 1932 og fredet i På Masnedø er der flere bevaringsværdige bygninger. Bygninger med høj bevaringsværdi ses i Tabel

31 Tabel 4-1 Bygninger med høj bevaringsværdi /4-5/. Værdi Adresse Anvendelse 2 Fortvej 8, 4760 Vordingborg Bygning til biograf, teater, erhvervsmæssig udstilling, bibliotek, museum, kirke mv. 3 Masnedøvej 66, bygning 1, Vordingborg Fritliggende enfamiliehus 3 Masnedøvej 52A, Vordingborg Etageboligbebyggelse 3 Masnedøvej 54A, Vordingborg Etageboligbebyggelse Kirker, kirkebyggelinjer og kirkeomgivelser Undersøgelsesområdet rummer ingen kirker. Den nærmeste kirke er Gyldenbjærg Kirke syd for Orehoved på Falster (se kortbilag 3). Gyldenbjærg Kirke har kirkefredning og kirkebyggelinje. Kirken ligger ca m syd for Orehoved by og dermed udenfor undersøgelsesområdet. Omkring kirkerne er der ofte udlagt kirkeomgivelseszoner med henblik på at sikre deres status som monumenter og bevare deres samspil med landskabet eller landsbymiljøet. Kirkeomgivelseszone omkring Gyldenbjærg Kirke ses på kortbilag Kulturmiljøer og områder med kulturhistoriske værdier Masnedø Fort Masnedø Fortet er udpeget som kulturmiljø af Vordingborg Kommune (se Figur 4-1 og 4-2). Anlægget ligger langs sydvestkysten af Masnedø. Fortet er nærmere beskrevet under afsnittet om fredede fortidsminder. 29

32 Figur 4-1 Det udpegede kulturmiljø Masnedø Fort. Figur 4-2 Foto af Masnedø Fortet. Restaurant Falstria", Brohallen" og Brovænget-udstykningen Et område langs Storstrømsvej er udpeget til kulturmiljø /4-6/ (se Figur 4-3). I forbindelse med byggeriet af den eksisterende Storstrømsbro opførte Thorkild Brasen en kaffepavillon nær Storstrømmen, hvorfra man kunne følge byggeriet af Storstrømsbroen. Efter broens færdiggørelse blev pavillonen flyttet og blev en del af "Restaurant Falstria", der åbnede i Falstria" er et funkishus i to etager. Den østlige fløj, der er opført i en etage, omslutter den gamle kaffepavillon. Denne del af bygningen nedbrændte delvist i foråret

33 I 1936 opstillede fabrikant Rasmus Sigvardt udstillingsbygningen "Brohallen" nær broen, og 1951 opførtes en bebyggelse kaldet Brovænget-udstykningen, der omfattede 12 ens boliger for ansatte hos fabrikanten og finerfabrikken i Orehoved. "Brohallen er en udstillingsbygning i træ og glas. Brovænget-udstykningen består af mindre huse i gasbeton med eternittag. Størsteparten af husene har i tidens løb været genstand for om- og tilbygninger. "Falstria" og "Brohallen" er sårbare over for funktionstømning, nedrivning og væsentlige ændringer af arkitektur og omgivelser. Brovænget-udstykningen er sårbar over for strukturelle ændringer af vejforløb og omgivelser /4-6/. Figur Kulturmiljø langs Storstrømsvej på det nordlige Falster. Orehoved Orehoved opstod som stations- og færgeby, da der i 1872 blev etableret jernbaneforbindelse til Nykøbing F. Samtidig mistede det "gamle" Orehoved, der lå en km vest for havnen, sin betydning. I 1884 blev der bygget ny havn til jernbanefærgerne. Færgelejerne forsvandt ved en havneudvidelse 1960, og siden er der sket yderligere opfyldning i vestlig retning. Havnen fungerer som kommunal erhvervshavn. 31

34 Figur Kulturmiljø i Orehoved A: Havnefyr B: DSB-tjenesteboliger og jernbaneterræn C: Rasmus Sigvardts Fabrik startede Rasmus Sigvardt et cykelværksted, som udviklede sig til en motorfabrik, der bl.a. fremstillede bådmotorer. Efter 1926 specialiserede fabrikken sig i sprøjter til frugtplantager. Virksomheden blev 1970 overtaget af Hardi International og er nu, som kommunens største arbejdsplads, flyttet til Nørre Alslevs industrikvarter. Der er udpeget følgende kulturmiljøer ved Orehoved (se Figur 4-4): A. Havnefyr. Hvidkalket DSB-havnefyr på færgehavnens mole. Fyret er fredet, se afsnit om fredede bygninger (se Figur 4-5). B. DSB-tjenesteboliger og jernbaneterræn. Toetages bygning i gule sten, med rødt tegltag. Øst herfor ligger det tidligere sporareal, der fortsatte sydpå langs den svagt buede Orehoved Vestergade. C. Rasmus Sigvardts Fabrik. Italiensk inspireret villa i to etager. Underetage i røde sten. Førstesalen i hvidkalket puds med røde murstensbånd. 32

35 Figur Havnefyret i Orehoved Bygningerne er sårbare over for forfald, og væsentlige ændringer af arkitektur og omgivelser. Fyret er sårbart over for nærgående bebyggelse. Jernbaneterrænet er sårbart over for bebyggelse. Gåbense I Gåbense er et område udpeget til kulturmiljø /4-6/. Området omfatter det gamle overfartssted til Sjælland, Gåbense Mole, Gåbense Færgegård, Gåbense Købmandsgård, stejleplads med redskabshuse, flere huse, en mindesten og et inddæmmet område. Orenæs På Orenæs er et område udpeget til kulturmiljø /4-6/. Området omfatter skovejendommen Orenæs med hovedbygning og godsforvalterbolig, avlsbygninger, samt skovridergård, skovfogedgård og skovløberhuse, alléer og formodet ladeplads fra vikingetid Broer og bygværker Den eksisterende Storstrømsbro stod færdig i 1937 og fungerede som eneste faste forbindelse mellem Sjælland og Falster, indtil Farøbroerne blev åbnet i Den m lange bro var i næsten 30 år den længste bro i Europa. Broen kan betragtes som et kulturhistorisk element, der til dels blev opført som et arbejdsløshedsprojekt, og som vidner om tidens arkitektur og ingeniørkundskaber inden for brobygning. Kulturstyrelsen har meddelt, at der ikke er ønske om at rejse fredningssag i forbindelse med en eventuel nedrivning af den eksisterende bro /4-4/. 4.3 Referencer /4-1/ Kulturstyrelsens database Fund & Fortidsminder: /4-2/ Arkivalsk Kontrol. Museum Sydøstdanmark, januar

36 /4-3/ MLF00976 Storstrømsbroen Orehoved - Arkivalsk Kontrol. Museum Lolland-Falster, januar /4-4/ Planforhold, kulturhistoriske og rekreative interesser Fagnotat Ringsted Orehoved. Femern bælt - danske jernbane anlæg. Udarbejdet af Rambøll for Banedanmark /4-5/ Kulturstyrelsens database Fredede & Bevaringsværdige Bygninger: /4-6/ Museum Lolland-Falster. Kulturmiljøer i Nørre Alslev Kommune: 34

37 5 FRILUFTSLIV 5.1 Metode Dette kapitel beskriver forhold vedrørende friluftsliv, herunder rammer for aktiviteter og udflugtsmål med rekreative formål. Det bygger på materiale og oplysninger fra henholdsvis Danmarks Miljøportal, Vordingborg Kommuneplan og Guldborgsund Kommuneplan , Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund samt oplysninger fra hjemmesider for diverse foreninger, klubber eller sammenslutninger med relation til friluftslivet i området. 5.2 Eksisterende forhold Friluftsområder I Kommuneplanerne for hhv. Vordingborg og Guldborgsund Kommuner /5-1//5-2/ er der udpeget friluftsområder, der er områder med naturværdier, som er specielt velegnede til naturbaserede rekreative aktiviteter (se kortbilag 5). I Vordingborg er der udpeget friluftsområder langs kysten hhv. vest og øst for Vordingborg by /5-1/. På den nordligste del af Falster er der udpeget friluftsområder omfattende Orehoved Skov, samt et mindre område mellem Orehoved by og den eksisterende Storstrømsbro ud mod kysten. Jf retningslinjerne i kommuneplanerne /5-1//5-2/ skal der ved placering af nye anlæg eller aktiviteter i områderne sikres, at befolkningens adgang til området og de naturbaserede rekreative interesser ikke forringes. Jf. Guldborgsund Kommuneplan /5-2/ skal en fremtidig rekreativ anvendelse desuden vurderes ved nedlæggelse af jernbanestrækninger Rekreativt område ved Masnedø Fortet Masnedø Fortet er et kulturelt og kulturhistorisk udflugtsmål på Masnedø (se Figur 4-1). Fortet blev opført på i perioden for at forsvare den indre del af Storstrømmen og var senere stedet, hvor verdens første angreb med faldskærmstropper fandt sted, da Tyskland besatte Danmark den 9. april Det er et fredet fortidsminde, som er offentligt tilgængeligt, og som kan anvendes rekreativt til hundeluftning, picnic og lign.. På fortet afholdes årligt garagerockfestivalen Gutter Island /5-3/ og de underjordiske anlæg under fortet bruges til kunstudstillinger /5-4/ Skove Der er ingen skovområder på Masnedø, men på Orehoved ligger to private fredskove i nærheden af projektområdet: Gåbense Færgeskov og Alslev Skov (se kortbilag 11). Der er offentlig adgang i skovene. Gåbense Færgeskov er en gammel lystskov tilhørende Gåbense Færgegård. Skoven er på 10 ha og ligger ca. 100 m fra stranden ved Storstrømmen samt bynært ved landsbyen Gåbense, lystbådehavn og badestrand /5-5/. Alslev Skov 35

38 er en del af Orenæs Gods. Skoven er på ca. 130 ha og ligger direkte ud til kysten /5-6/ Friluftsforeninger Der er ikke kendskab til, at friluftsforeninger systematisk og organiseret bruger landområderne. Frivillige fra Dansk Ornitologisk Forening observerer og registrerer fugle i området, som indtastes på DOF-basen.dk. Andre naturinteresserede registrerer dyr og planter, som registreres på fugleognatur.dk Stisystemer Storstrømsbroen er den eneste forbindelse for fodgængere og cyklister mellem Sjælland og Falster. En foreløbig undersøgelse af trafikken på stiforbindelsen foretaget i uge i 2011 viste, at der passerer i gennemsnit 58 cykler og knallerter over broen om dagen. En interviewundersøgelse af driftsentreprenører, der arbejdede på broen i 2009 viste, at ca. 10 fodgængere om dagen passerede broen i sommerhalvåret, mens tallet var ca. 5 fodgængere om dagen i vinterhalvåret /5-7/. Den nationale cykelrute, nr. 7 (Sjællands Odde Rødby Havn) passerer over Storstrømsbroen (se kortbilag 5). Der findes ingen kortlagte rekreative stier på Masnedø eller Orehoved i kommuneplanerne /5-1//5-2/. Langs kysten mellem Orehoved og den eksisterende bro er der en trampesti med bænke. Stien anvendes formodentlig rekreativt af lokalbefolkningen. Lang kysten syd for Vordingborg ligger vandreruten Sjællandsleden, som er en del af Nordsøvandreruten (North Sea Trail), som i alt over km vandrerute i Nordsølandene. Ruten er endnu ikke sammenhængende, men det er ambitionen, at den bliver det i løbet af nogle år /5-8/ Fritidshavne Fritidshavne eller lystbådehavne er havne, der ikke har væsentlig betydning som erhvervs eller fiskerihavne, og hvor de væsentligste aktiviteter knytter sig til natur- og friluftsliv samt turisme. På Masnedø ligger tre fritidshavne: Masnedø Marina på øens nordøstlige del, en privat lysbådehavn på øens vestside og en mindre fritidshavn på øens sydvestlige del ved Masnedø Gødningshavn /5-1/ (se kortbilag 5). På Orehoved ligger Gåbense lystbådehavn, som er bygget på resterne af den gamle færgehavn, som sejlede mellem Gåbense og Masnedøsund fra 1919 frem til 1937, hvor Storstrømsbroen åbnede. I havnen er der plads til 65 faste bådpladser og ca. 10 gæstepladser. Uden for havnen er der indrettet ca. 6 pladser til gæstesejlere i motorbåde /5-2//5-9/. 36

39 I Vordingborg ligger Sejlklubben SNEKKEN Vordingborg /5-10/ og Vordingborg Ro- og kajakklub /5-11/. Roklubben sejler mest langs kysten, og der er ingen kortlagte kajakruter i nærheden af den nuværende Storstrømsbro /5-12/ Badestrande Badestrande er strande, som i kommuneplanen er udpeget som badevand. Kommunen udarbejder løbende badevandsprofiler for at vurdere badevandskvaliteten på følgende skala: udmærket, god, tilfredsstillende eller ringe kvalitet. På Masnedø er der ingen badestrande. Ved Vordingborg er der en badestrand umiddelbart syd for Ore camping (se kortbilag 5). Stranden er 10 m bred og 140 m lang og består af fint sand med små og mellemstore sten spredt over stranden. Havbunden ud for stranden udgøres af fint sand. Vanddybden er under 2 m de første ca. 120 m ud fra kysten. Badevandet er klassificeret som udmærket /5-13/. På Orehoved er der en strand med havbad ved Gåbense Lystbådehavn. Stranden ligger langs molen og har en længde på ca. 250 m. Ved den østligste del af stranden findes et område med sandstrand. Havbunden uden for stranden er sandbund med vanddybde under 2 m de første ca. 150 m ud fra kysten. Badevandet er klassificeret som udmærket /5-14/ Dykning Der findes én dykkerklub i omegnen af Storstrømsbroen. I Vordingborg ligger Storstrømmens Dykkerklub /5-15/. Det oplyses på hjemmesiden, at de dykker i havet om sommeren, men det er ikke specificeret, hvor der dykkes /5-15/ Jagt Alle jægere med fast bopæl i Danmark har ret til at drive ikke-erhvervsmæssig jagt på fiskeriterritoriet. Der gælder dog en række regler, der begrænser den frie jagtret på fiskeriterritoriet. Det er for eksempel ikke tilladt at jage i byzonen, og der er således jagtfrie områder omkring Vordingborg, Masnedø og fra Orehoved til den gamle Storstrømsbro /5-16/. Der er dog ingen restriktioner på motorbådsjagt i selve Storstrømmen (Figur 5-1). 37

40 Figur 5-1 Jagtbegrænsning i området omkring den nuværende Storstrømsbro fra /5-13/ I Vordingborg og Guldborgsund kommuner er der henholdsvis 11 og 12 jagtforeninger /5-17/, som potentielt kan bruge området til jagt på havet. Men ved en gennemgang af jagtforeningernes hjemmesider (hvor en sådan eksisterer), er der ikke fundet oplysninger om, at Storstrømmen er jagtforeningernes primære jagtområde. Lyst- og fritidsfiskeri I Storstrømmen foregår der lystfiskeri efter havørred, hornfisk, sild, og torsk. I vinterperioden fiskes fortrinsvis torsk, men fra midten af maj fiskes hornfisk. I det sene efterår fiskes igen torsk og havørred, samt evt. regnbueørreder /5-18/. I Vordingborg ligger Sportsfiskeriforeningen Storstrømmen, som nogle enkelte gange om året arrangerer fisketure på havet og ved kysten /5-19/. Derudover er der fiskepladser ved Masnedøværket og Vordingborg Sydhavn, hvor der fiskes fra molerne eller Masnedsundbroen /5-20/. 5.3 Referencer /5-1/ Vordingborg Kommune (2013): Vordingborg Kommuneplan /5-2/ Guldborgsund Kommune (2013): Guldborgsund Kommuneplan Guldborgsund Kommune 16. december /5-3/ /5-4/ 38

41 /5-5/ Nørre Alslev Kommune (2004): Lokalplan nr. 51, Gåbense Færgegård. /5-6/ /5-7/ Banedanmark (2012): Indledende Miljøvurdering Fagnotat. Renovering/nedrivning eksisterende Bro Storstrømmen. /5-8/ /5-9/ Gåbense bådelaug. /5-10/ /5-11/ /5-12/ /5-13/ Vordingborg Kommune. Badevandsprofil for Ore Camping Strand, Vordingborg. /5-14/ Guldborgsund Kommune. Badevandsprofil O2 Gåbense Gl. Færgegård /5-15/ /5-16/ r/fiskeriterritoriet/ /5-17/ /5-18/ Møns turistbureau (2011): Natur og kultur. Lystfiskeri på Møn. hure/lystfisk_dk.pdf /5-19/ /5-20/ 39

42 6 STØJ OG VIBRATIONER 6.1 Metode Afsnittet beskriver metoden for de kommende undersøgelser og vurderinger af de støj- og vibrationsmæssige forhold i forbindelse med det samlede Storstrømsbroprojekt. Beskrivelsen af de eksisterende forhold omfatter 0-alternativet, da de eksisterende forhold for støj og vibrationer ikke vurderes relevante, da det allerede er besluttet at ændre jernbanetrafikken væsentligt. 0-alternativet omfatter en beskrivelse af konsekvenserne ved ikke at gennemføre projektet. Det vil sige, den situation som ville være i fremtiden, hvis der ikke bygges en ny Storstrømsbro. Femern-forbindelsens landanlæg bygges og tages i drift uagtet anlæg af en ny Storstrømsbro med dobbeltrettet jernbane og en bredere to-sporet vej. For støj og vibrationer er de væsentligste forskelle mellem de eksisterende forhold og 0- alternativet følgende: Flere person- og godstog Elektrificering og andre ændringer i togmateriel, øget brug af vigespor ved broen pga. stigningen i togtrafikken. Begrænsede påvirkninger fra anlægsarbejder i undersøgelsesområdet ved anlæg af nyt jernbanespor langs eksisterende jernbane, samt etablering af ekstra vigespor. Beregning og vurdering af støj og vibrationer foretages for hhv. anlægs- og driftsfasen. Beregningerne omfatter støj ved anlægsarbejder, herunder støj fra ramning af spuns, kørsel med entreprenørmaskiner og lignende aktiviteter. Anlægsstøjen omfatter desuden støjen fra et kommende arbejdspladsareal, uanset hvor placeringen vil være. Vurdering af ændringer i støj og vibrationer på den nye vej- og banestrækning. Der foretages desuden støjberegninger for den fremtidige situation med person- og godstog (år 2020). Der vil blive gennemført punktberegninger af støjen ved de kritiske punkter på banestrækningen, og der vil blive optegnet støjkonturer, der som minimum illustrerer alle de steder, hvor støjen ligger over Miljøstyrelsens vejledende støjgrænseværdier. Alle støjberegninger bliver gennemført i gældende beregningsmodeller i beregningsprogrammet SoundPLAN. Der udarbejdes forslag til eventuelle afværgeforanstaltninger, herunder fx. støjvolde og -skærme for at reducere støj, der ligger over gældende grænseværdier. 40

43 Afværgeforanstaltningerne beskrives for såvel anlægsfasen, som for driftsfasen. Der udarbejdes forslag til overvågningsprogram for støj og vibrationer i anlægsfasen. Kapitlet er ikke endeligt og det vil i forbindelse med den videre detailprojektering blive afklaret endelige forudsætninger for beregninger. De endelige beregninger dokumenteres i en støjvurderingsrapport og indarbejdes i den kommende VVMredegørelse. 6.2 Eksisterende forhold Der er 120 boliger på Masnedø og Falster, som er belastet med mere støj end den vejledende grænseværdi for togstøj på 64 db, og 36 boliger hvor støjniveauet fra vejtrafik overstiger den vejledende grænseværdi på 58 db. Jernbanestøjen vil således være den mest dominerende kilde til støjgener i området. Dette skyldes i særdeleshed den store mængde godstog, der forventes på strækningen. Vejtrafik giver ikke anledning til overskridelser af den vejledende grænseværdi på Storstrømmen på grund af broens højde over vandoverfladen på op til 20 m. Trafikken på jernbanen giver derimod anledning et større areal på vandoverfladen i Storstrømmen, hvor den vejledende grænseværdi for tog støj vil blive overskredet. 41

44 Figur 6-1 Støj fra jernbanen på Masnedø /6.2/. 42

45 Figur 6-2 Støj fra jernbanen på Falster /6.2/

46 Figur 6-3 Støj fra vejtrafik på Masnedø /6.2/

47 Figur 6-4 Støj fra vejtrafik på Falster /6.2/ Referencer /6-1/ Miljøministeriet (2010): Bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (VVM-bekendtgørelsen). /6-2/ Banedanmark 2012: Miljø, Fagnotat fase 1, Ny forbindelse Storstrømmen 45

48 7 LUFT OG KLIMA 7.1 Metode Afsnittet beskriver metoden for de kommende beregninger og vurderinger af luft og klima i forbindelse med det samlede Storstrømsbroprojekt. Beskrivelsen af de eksisterende forhold omfatter 0-alternativet, da de eksisterende forhold for luft og klima ikke vurderes relevante, da det allerede er besluttet at ændre jernbanetrafikken væsentligt. 0-alternativet omfatter en beskrivelse af konsekvenserne ved ikke at gennemføre projektet. Det vil sige, den situation som ville være i fremtiden, hvis der ikke bygges en ny Storstrømsbro. Femern-forbindelsens landanlæg bygges og tages i drift, uagtet anlæg af en ny Storstrømsbro med dobbeltrettet jernbane og en bredere to-sporet vej. For luft og klima er de væsentligste ændringer mellem de eksisterende forhold og 0- alternativet følgende: Flere person- og godstog Elektrificering og andre ændringer i togmateriel, øget brug af vigespor ved broen pga. stigningen i togtrafikken. Begrænsede påvirkninger fra anlægsarbejder i undersøgelsesområdet ved anlæg af nyt jernbanespor langs eksisterende jernbane, samt etablering af ekstra vigespor. Der foretages en beregning af udledningen (emissionen) af en række luftarter og partikler i forbindelse med anlæg af en ny Storstrømsbro, herunder fra alle relevante tilknyttede aktiviteter, samt fra vej- og banetrafikken efter åbningen af ny Storstrømsbro. På baggrund heraf foretages en vurdering af mulige påvirkninger og gener forbundet med emissionerne. Emissionsberegningerne omfatter de væsentligste former for luftforurening, emissioner af NOX (kvælstofilter), CO (kulmonooxid), CO2 (kuldioxid), SO2 (svovldioxid), VOC (flygtige organiske forbindelser - Volatile Organic Compounds) og partikler. Som supplement hertil er der for alle kilder opgjort energiforbrug og CO2 bidrag, som vil have indflydelse på det globale klima. Der er ikke regnet på andre drivhusgasser, da deres bidrag i denne sammenhæng forventes at være af underordnet betydning. Beskrivelse og vurdering af luftkvaliteten langs vejene efter etablering af ny Storstrømsbro foretages på baggrund af foreliggende viden, herunder gennerelle luftkvalitetsmålinger samt fra andre beregninger foretaget i forbindelse med andre miljøundersøgelser. Der angives forslag til afværgeforanstaltninger til formindskelse af luftforureningen samt anbefalinger til overvågning. 46

49 7.2 Eksisterende forhold Beskrivelsen af eksisterende luft og klimaforhold bygger på undersøgelserne i Ringsted - Orehoved. Miljøredegørelse hæfte 2. Femern Bælt danske jernbaneanlæg og DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitets målinger af luftkvalitet i Danmark. DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet måler luftkvalitet på repræsentativt udvalgte steder i større byer og i landområder /7-1/. Målestationerne opdeles i "typer" efter hvor de er opstillet: A. Gade - på stærkt trafikerede gader B. Bybaggrund - på tage eller i gårde i byområder C. Land - i åbne områder langt fra større forureningskilder. Landstationerne registrerer den generelle forurening over Danmark. Landstationerne vurderes at repræsentere forholdene i undersøgelsesområdet. Tabel 7-1 Målte NO2- koncentrationer (μg/m³) i Danmark 2012 Station Middelværdi 98-percentil 19. højeste Keldsnor 8,05 32,26 49,42 Risø 9,22 36,67 59,03 Grænseværdi Tabel 7-2 Målte CO-koncentrationer (μg/m³) i Danmark 2012 Station Middelværdi Maks. 8-timer Risø 250,28 773,13 Grænseværdi Tabel 7-3 Målte PM10- koncentrationer (μg/m³) i Danmark 2012 Station Middelværdi 36. højeste Antal dage >50µg/m 3 døgnværdi Keldsnor 16,32 26,41 3 Risø 16,25 27,1 3 Grænseværdi

50 Tabel 7-4 Målte PM2,5- koncentrationer (μg/m³) i Danmark ) Måltal 2) Revideres 2013 på basis ny viden vedrørende sundhedsvirkning og teknisk gennemførlighed Station Middelværdi 36. højeste 8. højeste døgnværdi døgnværdi Risø 10,4 18,8 31,7 Grænseværdi ) Grænseværdi Luftkvaliteten i området vurderes at være god. Med udgangspunkt i måling af luftkvaliteten i det åbne land andre steder i Danmark vurderes indholdet af luftforurenende stoffer at ligge under grænseværdierne. Gennemførelse af Femern Bælt forbindelsens danske jernbaneanlæg vil på grund af elektrificeringen mindske de lokale emissioner fra jernbanetrafikken og således påvirke den lokale luftkvalitet i positiv i retning. 7.3 Referencer /5-21/ DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Luftforurening i danske byer: Niveauer og tendenser. On-line data: /5-22/ Banedanmark 2011: Ringsted - Holeby. Miljøredegørelse hæfte 1. Femern Bælt danske jernbaneanlæg 48

51 8 LYS Det er en række forskellige typer lys; belysning af arbejdspladser, maskiner, trafik, broer eller veje. Påvirkningerne er midlertidige i anlægsfasen, mens belysningen af vej- og baneanlæg er permanente. 8.1 Metode De eksisterende belysningsforhold i området omkring Storstrømsbroen beskrives overordnet på baggrund af eksisterende kortmateriale og besigtigelser. 8.2 Eksisterende forhold Der er i dag belysning langs vejen på den eksisterende Storstrømsbro. Der er ikke belysning langs Brovejen, som fører frem til Storstrømsbroen fra nord, mens der er belysning på Storstrømsvej syd for Storstrømsbroen. I området, hvor den nye bro placeres, er der i dag begrænset belysning. På Masnedø findes der i området, hvor den nye bro planlægges anlagt, erhvervsvirksomheder i form af Vesthavnen, Masnedøværket og Masnedø Gartnerierne, der medfører nogen belysning i omgivelserne. Især belysning i de mange drivhuse i gartneriet kan give anledning til lys til omgivelserne fx nærliggende boligområder og rekreative områder i aften og nattetimerne. På det nordlige Falster er der begrænset belysning primært fra Orehoved by og havn. 49

52 9 FORURENET JORD 9.1 Metode Der er indhentet oplysninger om ejendomme, der er kortlagt efter Jordforureningsloven /9-1/ hos Region Sjælland /9-2/, mens afgrænsninger af de områdeklassificerede områder er indhentet fra Danmarks Miljøportal i 2013 /9-3/. Yderligere er der indhentet oplysninger om forureningsundersøgelse ved et tidligere Shell salgsanlæg for motorbrændstof beliggende Brovejen 30 på Masnedø /9-4/. Derudover er der i anden forbindelse /9-5/ gennemgået luftfotos fra 13 årgange mellem 1945 og 2012 samt gennemgået høje målebordsblade fra 1800-tallet og GEUS overfladekort med henblik på at udpege fokusarealer (arealer med forurening), som kan være i konflikt med den nye bro over Storstrømmen. Resultaterne af /9-4/ medtages i nedenstående opsummering af eksisterende kendskab til forurening. Oplysninger om potentiel forurening fra en tidligere smøreplads på baneterrænet på Masnedø indarbejdes i den kommende VVM-redegørelse, ligesom resultatet af en planlagt forureningsundersøgelse af baneterrænet, herunder dæmningsanlæg på hhv. Masnedø og Falster. 9.2 Eksisterende forhold Forureningskortlagte arealer inddeles på: Vidensniveau 1 (V1) - der er arealer, der potentiel kan være forurenede som følge af de aktiviteter, der har været på arealet (mistanke om forurening) Vidensniveau 2 (V2) - der er arealer, hvor der er konstateret forurening eller hvor der er tilvejebragt et dokumentationsgrundlag, der gør, at det med høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at der på arealet er en jordforurening (konkret viden om forurening) Derudover kan områder være områdeklassificerede, hvilket betyder, at der som følge af udledning fra trafik og industri, er en forventning om, at overjorden er lettere forurenet. På kortbilag 6-nord og 6-syd er vist en oversigt over V1- og V2-kortlagte samt områdeklassificerede arealer. I det følgende opsummeres viden om forurening inden for projektområdet. I opsummeringen er medtaget udvalgte oplysninger fra flyfotokortlægning, gennemført i 2013 /9-4/. 50

53 9.2.1 Nord for broen (Masnedø) Dele af Masnedø er områdeklassificeret, jf. markering på kortbilag 6-nord, og inden for de pågældende områder kan overjorden forventes at være lettere forurenet. Derudover kan jord fra vejarealer forventes at være forurenet. På Masnedø er der desuden flere V1- og V2-kortlagte arealer. I Tabel 9-1 er de kortlagte ejendomme nord for Storstrømsbroen angivet, og efterfølgende bekrives de enkelte ejendomme. Ejendommene er gennemgået fra nord mod syd. Tabel 9-1 Kortlagte V1 og V2 ejendomme nord for Storstrømsbroen (Masnedø) Lokalitetsnummer Adresse / Branche Brovejen Masnedøværket (SEAS). Elforsyning, deponering af kulflyveaske og kulslagger Masnedøvej. Masnedø Marine Center, bådeværft, slaggerudlægning, opfyldt område Bergsøvej. Masnedø Havnepark, ophugning af skibe, genindvinding af metal, maskinværksted mv Masnedøvej 73. Den elektriske Stålfabrik, fabrikation af stål- og plastrør Kortlagt Forurenet medie Potentielle stoffer / påviste forureninger V1, Jord Olie, tungmetaller, tjærestoffer, V2 klorerede opløsningsmidler V1 Tungmetaller, olie, opløsningsmidler (evt. klorerede) V2 Jord Tungmetaller, tjærestoffer, olie V1 Olieprodukter (fyringsolie, terpentin, skæreog smøreolieprodukter, kølevæske m.v.), metaller, cyanider, phenoler, chlorphenoler, phthalater og opløsningsmidler Masnedøvej 63. Benzinhavnen Vordingborg, færge- og industri- V1, V2 Jord Olie, tungmetaller, tjærestoffer havn med jernbane og brændstofdepot, udlægning af slagger under vej - Brovejen 30, Tidl. benzin- og dieselsalgsstation i perioden Ingen forurening 51

54 Lokalitet (V1 og V2) Masnedøværket (SEAS), Brovejen 10-20, 4760 Vordingborg. Masnedøværket er et elværk, der har ligget på lokaliteten siden Området, hvor elværket ligger, blev i 2009 kortlagt på V1 på baggrund af aktiviteterne i forbindelse med elværket. Derudover blev dele af lokaliteten kortlagt på V2 i 2006 efter fund af olieforurening fra kabelbrud. I 2013 V2-kortlægges den nordvestlige side af lokaliteten idet, der foreligger oplysninger om deponering af kulflyveaske og kulslagger, som i perioden er etableret i to depoter. Region Sjælland har ikke planer om at undersøge lokaliteten yderligere (ikke offentligt indsatsområde). Lokalitet (V1) Masnedø Marine Center, Masnedøvej, 4760 Vordingborg. V1-kortlægges i Der er på lokaliteten udlagt tungmetalholdige slagger fra affaldsforbrænding som bundsikring under nogle bygninger. Derudover har der været bådværft med tilhørende tankanlæg, og dele af grunden er opfyldt (indvundet havområde). Der foreligger også oplysninger om en transformerstation. Region Sjælland har ikke planer om at undersøge lokaliteten yderligere (ikke offentligt indsatsområde). Lokalitet (V2) Masnedø Havnepark, Bergsøvej, 4760 Vordingborg. V2-kortlægges i 2006 efter undersøgelse af den øverste halve meter af jorden viste kraftig forurening med tungmetaller, tjærestoffer og olie. Der har på lokaliteten tidligere foregået ophugning af skibe, genindvinding af metal, kabelafbrænding samt været maskinværksted, smedje, jernbanespor/remise mv., og der er oplysninger om flere olietanke på lokaliteten. Området er desuden indenfor de sidste 100 år skabt ved opfyldning, og der er i givet godkendelse til slaggeopfyld. Der er ikke kendskab til, hvad der derudover er opfyldt med. Region Sjælland har ikke planer om at undersøge lokaliteten yderligere (ikke offentligt indsatsområde). Lokalitet (V1) Den elektriske Stålfabrik, Masnedøvej 73, 4760 Vordingborg. V1-kortlægges i 2009 på grund af mistanke om forurening fra fabrikation af stål- og plastrør (herunder PVC). Region Sjælland vurderer, at aktiviteterne på ejendommen kan have givet anledning til forurening af jorden med olieprodukter (fyringsolie, terpentin, skære- og smøreolieprodukter, kølevæske m.v.), metaller, cyanider, phenoler, chlorphenoler, phthalater og opløsningsmidler. Region Sjælland har ikke planer om at undersøge lokaliteten yderligere (ikke offentligt indsatsområde). Lokalitet (V1 og V2) Benzinhavnen Vordingborg, Masnedøvej 63. V1-kortlagt i 2010 på grund af tidligere jernbane og station samt færge- og industrihavn. Derudover har der været brændstofdepot og gødningsvirksomhed på ejendommen. I forbindelse med brændstofdepotet er der oplysninger om, at der er sket et større spild af benzin. Et mindre areal på havnen er desuden blevet opfyldt efter I 2010 blev en 52

55 mindre del af grunden ligeledes V2-kortlagt på grund af konstateret olieforurening. Derudover er Masnedøvejens forlængelse kortlagt på V2 i 2010 på grund af, at der er udlagt slagger som bundsikring under vejen. Region Sjælland har ikke planer om at undersøge lokaliteten yderligere, bortset fra matrikel nr. 6 Masnedø, Vordingborg Jorder, hvor der er bolig. Lokalitet OM-sag nr Der har været benzin- og dieselsalg på ejendommen Brovejen 30, Masnedø umiddelbart nord for den eksisterende Storstrømsbro i perioden Samtlige tekniske installationer og de i alt 8 underjordiske tanke samt en fyringsolietank blevet opgravet og fjernet i perioden i forbindelse med nedlæggelse af tankstationen. Detailsalgsanlægget er undersøgt for eventuel forurening af jord og grundvand af Oliebranchens Miljøpulje (OM) i Ved undersøgelsen blev der udført 5 boringer, hvoraf tre blev filtersat i grundvand. Der blev udtaget jord- og vandprøver til analyse for indhold af olie (kulbrinter og BTEX), uden at der blev påvist noget indhold. Region Sjælland konkluderer på baggrund af den gennemførte OM forureningsundersøgelse, at der ikke er konstateret forurening fra det tidligere detailsalgsanlæg, og at arealet derfor ikke kortlægges i henhold til jordforureningsloven /9-4/. Flyfotokortlægning I henhold til den gennemførte flyfotokortlægning /9-5/ kan der inden for projektområdet på Masnedø ud over de kortlagte arealer også være følgende potentielle forurenede arealer: Div. mindre opfyldninger af lavninger, vandhuller, enge og moser Nuværende og tidligere banestrækninger og stationsarealer Vejarealer Mellem nuværende jernbanespor og den østlige del af Masnedøvej lå der tidligere et jernbanespor. Ved anlægsarbejde i det pågældende område, er der muligt at støde på jord, som eksempelvis er forurenet med tjærestoffer, tungmetaller eller tung olie fra det tidligere spor. Dette kan ligeledes være tilfældet ved gravearbejder ved eksisterende jernbane og ved veje. Derudover er der i forbindelse med flyfotokortlægningen /9-5/ konstateret flere områder, hvor der er eller kan være sket opfyldning af for eksempel lavninger. Der er ikke oplysninger om, at der er sket opfyldning med forurenet jord eller forurenede marialer, men der kan ikke udelukkes, at det er tilfældet. 53

56 9.2.2 Syd for broen (Falster) Ved Orehoved er større områder områdeklassificeret, jf. markering på kortbilag 6-syd, og inden for de pågældende områder kan overjorden forventes at være lettere forurenet. Desuden kan jord fra vejarealer forventes at være forurenet. Derudover er der inden for projektområdet på Falster flere V1- og V2-kortlagte arealer. I Tabel 9-2 er angivet de kortlagte ejendomme på det nordlige Falster, og efterfølgende beskrives de enkelte ejendomme. Ejendommene er benævnt fra nord mod syd. Tabel 9-2 Kortlagte V1 og V2 ejendomme syd på det nordlige Falster. Lokalitetsnummer Adresse / Branche Havnegade 7,9,16,18. Opfyldt område, tidl. færgehavn, olietanke ifm. Kortlagt V1, V2 Forurenet medie Jord Potentielle stoffer / påviste forureninger Olie, tjærestoffer og tungmetaller, opløsningsmidler produktion af trægulve (Junckers), plastproduktion Havnegade 5. V1 Tjærestoffer, olie, Tidl. jernbane samt finér- phenoler og spånpladefabrik Rasmus Sigvardtvej 6, V1 Opløsningsmidler, 6A, 6B og 6C. tungmetaller, olie Tidligere fabrikation og værksteder, sprøjtemalerværksted, maskinværksted mv Gyldenbjergvej 1. V1 Olie Overhoved Brugs, benzinsalg Gåbensevej 74. V1, Jord Olie, tungmetaller, klo- Servicestation, auto- V2 rerede opløsningsmidler værksted Lokalitet (V1 og V2) Opfyldt område, tidligere færgehavn, olietanke i forbindelse med produktion af trægulve (Junckers) og plastproduktion, Havnegade 7,9,16,18, 4840 Nørre Alslev. Lokaliteten er V1-kortlagt i 2001 på grund af opfyldning (kunstig halvø) med muligt forurenede materialer samt den tidligere anvendelse til færgehavn med 54

57 tilhørende trafikbelastning. Derudover er to områder V2-kortlagt i 2001 på grund af konstateret forurening ved henholdsvis fuelolie og dieselolie. I 2012 blev der på plastvirksomheden spildt flydende polyester indeholdende styren. Spildet er renset op, og Guldborgsund Kommune har godkendt oprensningen. Region Sjælland har ikke planer om at undersøge lokaliteten yderligere (ikke offentligt indsatsområde). Lokalitet (V1) Tidl. jernbane samt finér- og spånpladefabrik, Havnegade 5, 4840 Nørre Alslev. V1-kortlægges i Der har fra 1871 til 1937 været jernbane med risiko for forurening med tjærestoffer fra fx håndtering af kul og koks og fra sveller samt forurening med olie. Fra 1945 til 1986 har der været finér- og spånpladefabrik, med risiko for forurening med phenol fra lim i forbindelse med produktionen. Derudover er der oplysninger om olietanke, og i 2002 blev der konstateret en olieforurening. Det er uvis om olieforureningen er fjernet. Region Sjælland har ikke planer om at undersøge lokaliteten yderligere (ikke offentligt indsatsområde). Lokalitet (V1) Brdr. Christensens Fabrikker A/S, Rasmus Sigvardtsvej 6, 6A, 6B og 6C, 4840 Nørre Alslev. V1-kortlagt i 2008 på baggrund af oplysninger om tidligere potentielt forurenende aktiviteter i form af sprøjtemaling/malerværksteder, maskinværksted, autoværksteder og bådværksted. Lokaliteten er ikke undersøgt for forurening, men Region Sjælland vil på et senere tidspunkt undersøge grunden, da den i dag anvendes til bolig. Der er risiko for forurening med opløsningsmidler, tungmetaller og olie. Lokalitet (V1) Overhoved Brugs, Gyldenbjegvej 1, 4840 Nørre Alslev. Der er tidligere oprenset olieforurening, men der er ikke dokumentation for, at al forurening er oprenset. I 2010 V1-kortlægges ejendommen på grund af mistanke om efterladt olieforurening. Region Sjælland har ikke planer om at undersøge lokaliteten yderligere (ikke offentligt indsatsområde). Lokalitet (V1 og V2) DK-Center & Autoværksted, Gåbensevej 74, 4840 Nørre Alslev. Vejareal blev V2-kortlagt i 2001, da der i forbindelse med oprydning af olieforurening blev konstateret forurening i skrænt ud mod vejen. Forureningen i vejen er ikke afgrænset. I 2010 V1-kortlægges dele af de dele af grunden, hvor der ikke tidligere er renset op. Region Sjælland har ikke planer om at undersøge lokaliteten yderligere (ikke offentligt indsatsområde). Flyfotokortlægning 55

58 I henhold til flyfotokortlægningen /9-5/ kan der inden for projektområdet på Falster ud over de kortlagte arealer også være følgende potentielle forurenede arealer: Div. mindre opfyldninger af lavninger, vandhuller Nuværende og tidligere banestrækninger og stationsarealer Vejarealer Udendørs oplag ved ejendom. Der er der i forbindelse med flyfotokortlægningen /9-5/ konstateret flere tidligere vandhuller, hvor der ad åre er sket opfyldning. Der er ikke oplysninger om, at der er sket opfyldning med forurenet jord eller forurenede marialer, men det kan ikke udelukkes, at det er tilfældet. Ingen af disse ligger i nærheden af det kommende anlægsprojekt for en ny Storstrømsbro. Lokaliteterne fremgår af flyfotokortlægningen /9-5/. Derudover har der været en tidligere jernbane og tilhørende stationer, som har kunnet give anledning til forurening. Yderligere fremgår det af flere flyfotos /9-5/, at der på ejendommen Storstrømsvej 122, 4840 Nørre Alslev har været udendørs oplag, hvilket kan have givet anledning til forurening. 9.3 Referencer /9-1/ Miljøministeriet, lovbekendtgørelse nr af Bekendtgørelse af lov om forurenet jord (Jordforureningsloven ). /9-2/ Materiale tilsendt i mail fra Jordforurening, Regional Udvikling, Region Sjælland, 18., 21. og 22. november /9-3/ Udtræk fra Danmarks Miljøportal november 2013: /9-4/ Materiale vedr. OM-sag nr , Brovejen 30, 4760 Vordingborg, herunder undersøgelsesrapport af 23/06/2010, Brev vedr. afslutning af OM-sag og brev vedr. ikke-kortlægning af ejendommen af 23/09/2010. /9-5/ Vejdirektoratet. 932 Masnedø - Falster, Storstrømsbroen, Gennemgang af flyfotos. SoilPlan, november

59 10 GRUNDVAND 10.1 Metode Den geologiske og hydrogeologiske beskrivelse er baseret på Naturstyrelsens kortlægning af grundvandsressourcen på Falster /10-1/ og Sydsjælland /10-2/ samt DK Modellen /10-3/. Herudover er der anvendt boringsoplysninger fra GEUS boringsdatabase Jupiter /10-4/. Den nye Storstrømsbro ligger geografisk i Hovedopland 2.5 Smålandsfarvandet. Forslag til statslig vandplan for dette område er i juni 2013 sendt i offentlig høring med svarfrist 23. december 2013 /10-5/. Når vandplanen er vedtaget vil den erstatte Regionplan 2005 for det tidligere Storstrøms Amt /10-6/, der i henhold til planlovens 3 /10-7/ har retsvirkning som et landsplandirektiv indtil vandplanerne træder i kraft. Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), områder med drikkevandsinteresser (OD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD er udpeget i Regionplan 2005 /10-6/, men i forslaget til den statslige vandplan Hovedopland 2.5 Smålandsfarvandet /10-5/ fremgår det, at disse områder kortlægges løbende i forbindelse med den statslige grundvandskortlægning som afsluttes i Derudover fremgår det også, at der skal udpeges nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og generelle indsatsområder (IO). OSD, OD, NFI og IO er beskrevet på baggrund af data fra Danmarks Miljøportal /10-8/. Vandindvindingsstruktur er beskrevet på baggrund af Forslag til Vandforsyningsplan for Vordingborg Kommune /10-9/ og Vandforsyningsplan for Guldborgsund Kommune /10-10/ Eksisterende forhold Geologi På Figur 10-1 er vist et konceptuelt geologisk tværsnit gennem området, hvor broen ønskes placeret, baseret på DK Modellen /10-3/. Landskabet i området omkring den nye Storstrømsbro er dannet under den sidste istid, og udgøres primært af småbakket morænelandskab. Ved Vordingborg ligger terrænet omkring kote +5. På Masnedø ligger terrænet omkring kote +4, og på Falster ligger terrænet omkring kote +5 ved kysten hvorefter det stiger til omkring kote km ind i landet. 57

60 10-1 Konceptuelt geologisk profilsnit gennem Vordingborg, Masnedø og det nordlige Falster De prækvartære aflejringer består af skrivekridt. Prækvartæroverfladen har et ujævnt relief og ligger omkring kote -20 til -33. Mægtigheden af skrivekridtet er ca. 400 meter. Over skrivekridtet findes vekslende glaciale aflejringer, som primært består af moræneler/smeltevandsler med varierende indslag af smeltevandssand. Sandlagene er ikke sammenhængende. Derudover findes også spredte postglaciale aflejringer bestående af tørv og gytje /10-1/ og /10-2/ Drikkevandsinteresser Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) er områder, hvor grundvandet skal beskyttes af hensyn til den nuværende og fremtidige drikkevandsforsyning. Dette indebærer blandt andet, at særligt grundvandstruende aktiviteter ikke må placeres inden for disse områder /10-5/. I henhold til Miljøportalen /10-8/ er hele Masnedø udpeget som område med drikkevandsinteresser (OD), og den kystnære del af det nordlige del af Falster er udpeget som område med drikkevandsinteresser (OD), mens området længere væk fra kysten er udpeget område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) (se kortbilag 7) Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Indsatsområder for grundvandsbeskyttelse omfatter områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Den sydligste del af Vordingborg og Masnedø ligger uden for OSD, og dermed også uden for de områder hvor der udføres statslig grundvandskortlægning. Der skal derfor heller ikke udarbejdes en indsatplan for grundvandsbeskyttelse i disse områder. 58

61 Den nordlige del af Falster er beliggende i Kortlægningsområde Nord- og Midtfalster hvor Naturstyrelsen er i gang med at udføre kortlægning /10-1/. Det er efterfølgende Guldborgsund Kommune som står for udarbejdelsen af en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Nitratfølsomme indvindingsområder og generelle indsatsområder Formålet med udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) er at afgrænse områder, der er særligt følsomme overfor forurening af grundvandet med nitrat. Generelle indsatsområder (IO) er delområder inden for OSD /OD, hvor det ud fra arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af grundvandsmagasinet vurderes et særligt behov for beskyttelse af grundvandsressourcen Grundvandsmagasiner Grundvandsindvindingen sker hovedsageligt fra skrivekridtet, som udgør det primære magasin i området. De spredte sandlag over skrivekridtet udgør ikke nogle deciderede grundvandsmagasiner af indvindingsmæssig interesse. Grundvandspotentialet for det primære magasin er vist på kortbilag 8. Som det fremgår af potentialekortet, ligger grundvandspotentialet i den sydlige del af Vordingborg, på Masnedø og den nordlige del af Falster lidt under kote +5 dvs. et stykke over toppen af skrivekridtet. Dermed er der spændte magasinforhold i området. Den generelle grundvandsstrømning i området er mod Storstrømmen. Potentialekortet er baseret på Naturstyrelsens kortlægning af Nord- og Midtfalster og Sydsjællands kortlægningsområder /10-1/ og /10-2/ Dæklag/sårbarhed Ser man på den samlede mægtighed af dæklag på Figur 10-1, findes der i projektområdet ca. 20 til 30 meter ler over det primære magasin i skrivekridtet. Områder med mere end 20 meter ler anses generelt for at være godt beskyttede over for nedsivning af forurenende stoffer jf. Miljøstyrelsens Zoneringsvejledning /10-11/. I en mere nuanceret vurdering af sårbarheden bør der tages højde for grundvandsdannelsen, gradienter, grundvandskemi samt evt. forurenende stoffers mobilitet Vandindvinding Den eksisterende vandindvindingsstruktur fremgår af vandforsyningsplanerne for henholdsvis Vordingborg- og Guldborgsund Kommuner /10-9/ og /10-10/. Placering af almene vandværker og deres indvindingsoplande fremgår af kortbilag 8. Indvindingsoplande på Falster er udarbejdet i forbindelse med Naturstyrelsens kortlægning af Nord- og Midtfalster /10-1/. Da den sydlige del af Vording- 59

62 borg og Masnedø som nævnt i afsnit ikke indgår i Naturstyrelsens kortlægning, findes der ingen beregnede indvindingsoplande for disse områder. Oversigter over de relevante almene vandværker fremgår af Tabel Ifølge vandforsyningsplanen for Vordingborg, er der på Masnedø ét alment vandværk; Mågevejens Vandværk. Vandværket er dog ikke tildelt et forsyningsområde, og kan ikke forvente fornyelse af vandindvindingstilladelse eller tilladelse til ombygning af vandværket. Vandværket har mulighed for at tilslutte sig Vordingborg Forsyning /10-9/. Ifølge vandforsyningsplanen for Guldborgsund ligger projektområdet på Falster i forsyningsoplandet til Nyskole Vandværk /10-10/, dog uden for indvindingsoplandet /10-1/. Tabel 10-1 Vandværker med indvindingsoplande i området hvor den ny Storstrømsbro placeres. Vandværker Kommune Indvindingstilladelse (m 3 /år) (m 3 ) Indvinding 2012 Mågevejens VV Vordingborg Ingen Nyskole VV Guldborgsund I tilknytning til vandindvindingsboringerne for de almene forsyninger, er der i henhold til Miljøbeskyttelsesloven /10-13/ fastlagt en hygiejnisk beskyttelseszone på 300 meter omkring hver indvindingsboring. Formålet med beskyttelseszonerne er at beskytte boringernes nærområde mod forurening. Myndighederne kan kun tillade særligt grundvandstruende eller grundvandstruende aktiviteter inden for beskyttelseszoner, hvis det på baggrund af en konkret lokalspecifik risikovurdering kan godtgøres, at der ikke er risiko for forurening af grundvandet /10-6/. Inden for projektområdet findes en vandindvindingsboring til Mågevejens Vandværk. Oplysninger om boringen er vist i Tabel 10-2, mens beliggenheden fremgår af kortbilag 8. Ud over indvindingsboringer til de almene vandforsyninger, forekommer få enkeltindvindingsanlæg inden for projektområdet, se kortbilag 8. Tabel 10-2 Indvindingsboringer til almene vandværker beliggende <300 meter fra den nye Storstrømsbro. Vandværk DGU nr. Afstand Afslutning Mågevejens VV < 5 meter Brønd 60

63 10.3 Referencer /10-1/ Miljøcenter Nykøbing Falster (2009): Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster. Trin 1. Cowi. /10-2/ Naturstyrelsen Roskilde, 2012: Sydsjælland Kortlægningsområde, Trin 1, Hovedrapport. Rambøll. /10-3/ GEUS: DK model 2009, Sjælland, Lolland, Falster og Møn. /10-4/ /10-5/ Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2013: Forslag til vandplan. Hovedopland 2.5 Smålandsfarvandet. /10-6/ Storstrøms Amt: Regionplan /10-7/ Planloven. Miljøministeriets Lovbekendtgørelse 587 af den 27. maj /10-8/ /10-9/ Vordingborg Kommune: Forslag til Vandforsyningsplan /10-10/ Guldborgsund Kommune, April 2011: Vandforsyningsplan /10-11/ Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr Zonering. Detailkortlægning af arealer til beskyttelse af grundvandsressourcen. /10-12/ Miljøbeskyttelsesloven. Miljøministeriets lovbekendtgørelse 879 af den 26- juni

64 11 VANDLØB OG SØER 11.1 Metode Dette kapitel beskriver vandløb og søer i projektområdet. Oplysningerne stammer fra Danmarks Miljøportal /11-1/ og forslag til vandplan for hovedopland 2.5 Smålandsfarvandet /11-2/ Eksisterende forhold Vandløb Nær projektområdet forekommer ingen beskyttede vandløb i henhold til naturbeskyttelseslovens 3, se kortbilag 9. Der er enkelte korte afvandingsgrøfter i området, som leder overfladevand fra veje eller dyrkede arealer til Storstrømmen. Grøfterne er ikke beskyttede eller målsat i forslag til vandplan for hovedopland 2.5 Smålandsfarvandet. På Masnedø er der en banegrøft langs østsiden af jernbanen, som afvander mod nord på strækningen fra Viaduktvej. Desuden er der en grøft i strandengsarealet på øens østside, som afvander mod øst fra Masnedøvej. På Orehoved er der en grøft langs østsiden af jernbanen, som afvander mod nord. Desuden er der tre mindre grøfter, som afvander mod nord fra de kystnære dyrkede arealer mellem Orehoved og Storstrømsvej. Der er ingen åbeskyttelseslinjer i undersøgelsesområdet Søer Nær projektområdet er der en spredt forekomst af mindre søer, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Søerne er ikke målsat i forslag til Vandplan for hovedopland 2.5 Smålandsfarvandet. Beskyttede søer ses på kortbilag 9. Ud fra luftfoto vurderes der ikke at være søer mindre end 100 m 2, udover meget få vinter-vandsamlinger på dyrket mark, som udtørrer om sommeren. Efter gennemgang af området for padder i foråret 2014 suppleres evt. med yderligere oplysninger om mindre vandhuller. På Masnedø er der registreret tre beskyttede søer med et areal på ca m 2. Desuden er der et mindre vandhul syd for strandengsområdet på øens østside, som ikke er beskyttet. Omkring Orehoved er der nogle få beskyttede søer spredt på de dyrkede arealer. Der er ingen søbeskyttelseslinjer i undersøgelsesområdet. 62

65 11.3 Referencer /11-1/ Danmarks Miljøportal. Danmarks Arealinformation. /11-2/ Miljøministeriet, Naturstyrelsen (2103): Vandplan Smålandsfarvandet. Hovedvandopland 2.5. Vanddistrikt: Sjælland forslag 63

66 12 RÅSTOFFER 12.1 Metode Nærværende kapitel sammenfatter forbrug og typer af råstoffer og byggematerialer, der forventes anvendt i forbindelse med etablering og drift af en ny Storstrømsbro samt nedrivning af den eksisterende bro inklusiv tilhørende delprojekter og aktiviteter. Ydermere omfatter kapitlet beskrivelse af hvor råstoffer og byggematerialer forventes tilvejebragt, herunder eventuel behov for indvinding af råstoffer til havs. Udover jomfruelige råstoffer vil der forventeligt indgå anvendelse af restprodukter fx i form af slagger/flyveaske i forbindelse med etablering af projektet. Anlæg af en ny Storstrømsbro kræver et betydeligt forbrug af råstoffer og byggematerialer, herunder vil de væsentligste typer bestå af beton, stål og asfalt, foruden råjord, sand- og grusmaterialer. Forbrug og typer af råstoffer og byggematerialer samt muligheder for at fremskaffe råstoffer er ikke endeligt opgjort på nuværende stade og de angivne mængder er derfor baseret på foreløbige opgørelser. De endelige råstof og materialemængder afhænger af projektets metoder og løsninger for bl.a. placering af arbejdspladser, nybygning, nedrivning og tilknyttede anlæg, og vil blive fastlagt og opgjort i den videre skitseprojektering, og indgå i den kommende VVMredegørelse Eksisterende forhold I Vordingborg og Guldborgsund Kommuneplaner /12-1//12-2/ er der jf. Region Sjællands Råstofplan /12-3/ udpeget områder for råstofindvinding på land. I nærheden af Storstrømsbroen findes graveområder ved Stuby ca. 6 km nordvest for Vordingborg og ved Nr. Vedby ca. 3 km syd for Orehoved. Graveområde Stuby har en skønnet ressource på ca. 1,0 mio. m 3 sand, grus og sten, mens graveområde Nr. Vedby har en samlet ressource på 0,62 mio. m 3 sand, grus og sten. Udover graveområder, hvor indvinding umiddelbart kan ske, er der udpeget interesseområder som en reservation for senere råstofudnyttelse. I tilknytning til graveområderne ved Stuby og Nr. Vedby er der udlagt interesseområder. Yderligere er der udpeget interesseområder ved Store Bjergemark ca. 2,5 km nord for Vordingborg samt ved Vesterskov og Stoholm på Falster, hhv. en og 3 km syd for Orehoved. I medfør af bekendtgørelse om udlægning af områder for fælles indvinding af råstoffer fra havbunden /12-4/ er der udlagt områder i Karrebæksminde Bugt og Grønsund, hvor der kan indvindes samlede råstofmængder på hhv m 3 64

67 og m 3. Områderne er tilgængelige for alle med tilladelse til at indvinde i de pågældende områder. Naturstyrelsen meddeler tillader til indvinding i fællesområderne i henhold til Råstoflovens 20, stk. 2. Herudover meddeler Naturstyrelsen enetilladelse til efterforskning og indvinding af råstoffer på søterritoriet efter indkaldelse af ansøgninger. Der kan kun meddeles tilladelse i geografisk afgrænsede og miljøvurderede områder. Indvindingstilladelser på mere end 1 mio. m 3 pr. år eller mere end 5 mio. m 3 i alt, samt indvinding, som i øvrigt må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet, skal ledsages af en VVM-redegørelse /12-5/. De eksisterende forhold kan først beskrives endeligt, når projektbeskrivelsen foreligger og behovet for råstoffer er opgjort. Nærværende beskrivelse er baseret på projektmateriale udarbejdet i definitionsfasen /12-6//12-7/ og /12-8/. I forbindelse med opførelse af en ny Storstrømsbro vil der være behov for følgende primære typer af råstoffer og materialer: Armeret beton til brokonstruktionen Vej- og baneanlæg på bro og tilslutningsanlæg Etablering af tilslutningsdæmninger inkl. kystsikring Råstofforbrug til etablering af arbejdspladser og arbejdsveje mv. I Tabel 12-1 er angivet et overslag over det forventede nuværende kendte forbrug af hovedråstoffer og materialer i forbindelse med anlæg af en ny Storstrømsbro /12-3/ /12-4/. Tabel 12-1 Råstof Mængde Overslag over forbrug af hovedråstoffer og materialer til anlæg af ny Storstrømsbro /12-9/ Beton, overbygning m 3t Beton, underbygning m 3 Ståldragere t Jord til dæmningsanlæg m 3 Detailberegninger samt opgørelse af øvrige mængder foretages af projektets hovedrådgiver i forbindelse med skitseprojektet. I forbindelse med almindelig drift og vedligehold vil der løbende være et mindre forbrug af råstoffer, ligesom råstofforbruget i forbindelse med nedrivning af den eksisterende bro forventes at blive begrænset. 65

68 12.3 Referencer /12-1/ Vordingborg Kommune (2013): Vordingborg Kommuneplan /12-2/ Guldborgsund Kommune (2013): Guldborgsund Kommuneplan Guldborgsund Kommune 16. december /12-3/ Råstofplan for Region Sjælland (Region Sjælland, 16/12/2013). /12-4/ Bekendtgørelse om udlægning af områder til fælles indvinding af råstoffer fra havbunden (BEK nr af 12/12/2013). /12-5/ Bekendtgørelse om miljømæssig vurdering af råstofindvinding på havbunden (VVM) (BEK nr af 12/12/2011). /12-6/ Banedanmark. Broløsninger Fagnotat, fase 1. Ny forbindelse Storstrømmen. Ver. 2.0, /12-7/ Banedanmark. Miljø Fagnotat, fase 1. Ny forbindelse Storstrømmen. Ver. 2.0, /12-8/ Banedanmark. Tidsplan og anlægsoverslag Fagnotat, fase 1. Ny forbindelse Storstrømmen. Ver. 2.0, /12-9/ Overslag over råstofmængder. COWI, projektkoordineringsmøde 07/01/

69 13 AFFALD 13.1 Metode Nærværende kapitel sammenfatter en beskrivelse af affaldsmængder og typer af affald, der forventes produceret i forbindelse med anlæg og drift af en ny Storstrømsbro, nedrivning af den eksisterende bro samt alle relaterede delprojekter og aktiviteter. Desuden redegøres der for håndtering, sortering og bortskaffelse af de enkelte affaldstyper, samt muligheden for genanvendelse. En stor del af affaldsmængder og -typer samt bortskaffelse og genanvendelse er ikke kendt på nuværende stade. Disse afhænger af projektets metoder og løsninger for bl.a. placering af arbejdspladser, nybygning, nedrivning og tilknyttede anlæg, og vil blive opgjort i den videre skitseprojektering. Der er igangsat en række feltundersøgelser af bygningsmaterialer i den eksisterende bro, hvor gennemgående materialer undersøges for indhold af miljøfarlige stoffer. Formålet er at få et vidensgrundlag til at vurdere, hvorledes affaldet herfra skal håndteres, sorteres og bortskaffes i forbindelse med nedrivningsfasen. Ligeledes planlægges gennemført en forureningsundersøgelse af overfladejorden i de eksisterende dæmninger på hhv. Masnedø og Falster. Resultater af disse undersøgelser forventes at foreligge primo Resultatet heraf vil indgå i den kommende VVM-redegørelse Eksisterende forhold De eksisterende forhold kan først beskrives endeligt, når skitseprojekteringen foreligger og de igangsatte feltundersøgelser er gennemført og afrapporteret. I nærværende afsnit er der alene angivet en overordnet beskrivelse af de forventede væsentligste affaldstype samt kilde. Oplysningerne er baseret på projektmateriale udarbejdet i forbindelse med Banedanmarks forundersøgelser /13-1//13-2//13-3/ og /13-4/. De endelige affaldsmængder afhænger af projektets metoder og løsninger for bl.a. placering af arbejdspladser, nybygning, nedrivning og tilknyttede anlæg, og vil blive fastlagt og opgjort i den videre skitseprojektering, og indgå i den kommende VVM-redegørelse Anlæg af ny bro I forbindelse med opførelse af den nye bro forventes de primære affaldsfraktioner at omfatte: Affald fra drift af arbejdspladser, inkl. dagrenovation mv. Emballage og overskudsprodukter mv. samt skrotning af udtjent materiel. 67

70 Sediment fra uddybninger for ny sejlrende til Orehoved Havn, flytning af søkabler og etablering af brounderstøtninger samt midlertidig anlægskanal for etablering af ny bro. Affald fra efterfølgende afrigning af arbejdspladser, i det omfang disse ikke anvendes i forbindelse med nedrivning. Affald fra nedrivning af bygninger. Ved anlæg af en ny Storstrømsbro skal håndteres betragtelige mængder havsediment, der afgraves til fundamenter, gennemsejlingsfag, midlertidige anlægskanaler og sejlrender. De foreløbige opgørelser over sedimentmængder er i størrelsesordenen m 3. Detailberegninger samt opgørelse af mængder foretages i forbindelse med skitseprojekteringen, og indarbejdes i den kommende VVM-redegørelse Drift af ny bro I forbindelse med drift af den nye bro forventes de primære affaldsfraktioner at omfatte: Affald produceret i forbindelse drift, vedligehold og reparation i anlæggets levetid. Affaldsmængderne vurderes at være forholdsvis begrænset. Opgørelse af endelige mængder foretages i forbindelse med skitseprojekteringen, og indarbejdes i den kommende VVM-redegørelse Nedrivning af eksisterende bro. Broen, som er opført i perioden , er 3,2 km lang og forløber fra Masnedø i nord til Falster i syd. Broen har 50 fag, heraf 21 nordlige tilslutningsfag, 3 gennemsejlingsfag (buefag), og 26 sydlige tilslutningsfag. Brooverbygningen er stål og underbygningen armeret beton. Broen omfatter et banetrug og et vejtrug samt en fortovsplade, alle i beton. På både Masnedø- og på Falstersiden er der etableret en dæmning i tilslutning til broen. Dæmningen på Falstersiden er ført 400 m ud i Storstrømmen. I forbindelse med nedrivning af den eksisterende bro forventes de primære affaldsfraktioner at omfatte: Sediment fra uddybninger i Storstrømmen inkl. sejlrende til Orehoved Havn Brokonstruktionen inkl. vej- og baneanlæg på bro Tilslutningsanlæg vej og bane 68

71 Dæmninger, i det omfang disse fjernes Affald fra drift af arbejdspladser, inkl. dagrenovation mv. Emballage og overskudsprodukter samt løbende skrotning af udtjent materiel mv. Affald fra afrigning og fjernelse af arbejdspladser efter endt nedrivning I de indledende forundersøgelser /13-2/ er mængder i brokonstruktionen overslagsmæssigt opgjort til en størrelsesorden på ca ton, jf. Tabel Tabel 13-1 Overslag over affaldsmængder fra nedrivning af eksisterende bro, overslag jf. ref. /13-2/ Affaldsfraktion Beton Stål Ballast Installationer, asfalt, isolering, træsveller mv. Mængder t t t t I forundersøgelsen er jordvolumenet i dæmningen på Masnedø opgjort til ca m 3 og jordvolumenet i dæmningen på Falster er opgjort til ca m 3. Det er endnu ikke afklaret om og i givet fald hvor meget af de eksisterende dæmninger, der skal fjernes. Oplysninger herom inklusive eventuelle affaldsmængder i form af jord mv. indarbejdes i den kommende VVM-redegørelse. Uddybningsbehovet for arbejdskanaler langs broen i de lavvandede dele er endvidere opgjort til ca m 3 /13-3/. Opgørelse af endelige mængder foretages i forbindelse med skitseprojekteringen, og indarbejdes i den kommende VVM-redegørelse. Der er igangsat en række feltundersøgelser af bygningsmaterialer i den eksisterende bro, hvor gennemgående materialer som beton, maling og fuger undersøges for indhold af miljøfremmede stoffer. Formålet er at få et vidensgrundlag til at vurdere, hvorledes affaldet skal håndteres, sorteres og bortskaffes i forbindelse med nedrivningsfasen. Ligeledes planlægges gennemført en forureningsundersøgelse af overfladejorden i de eksisterende dæmninger på hhv. Masnedø og Falster. Resultater af disse undersøgelser forventes at foreligge primo 2014, og vil blive indarbejdet i den kommende VVM-redegørelse Referencer /13-1/ Banedanmark: Muligheder for at renovere Storstrømsbroen Definitionsfaserapport. Revision 2, 23/04/

72 /13-2/ Banedanmark: Nedrivning af Storstrømsbroen Definitionsfaserapport. Revision 2, 18/04/2012. /13-3/ Banedanmark. Indledende miljøvurdering Fagnotat. Renovering/Nedrivning eksisterende bro Storstrømmen. Udateret. /13-4/ Banedanmark. Miljø Fagnotat, fase 1. Ny forbindelse Storstrømmen. Ver. 2.0, 27/03/2012. /13-5/ Overslag over mængder ved afgravning i havbunden. COWI, projektkoordineringsmøde 07/01/

73 14 PLANTE- OG DYRELIV PÅ LAND 14.1 Metode I dette kapitel beskrives plante- og dyrelivet på land på Masnedø, Masnedø Kalv og området omkring Orehoved på Falster. De beskrevne forhold omfatter: 3 beskyttede naturtyper i henhold til Naturbeskyttelsesloven som eng, strandeng og søer. Områder med særlige naturværdier som skov og diger, der kan fungere som vigtige ledelinjer i landskabet. Arter der er beskyttet i henhold til habitatdirektivets bilag IV og øvrige fredede eller rødlistede arter. Der er udført feltundersøgelser i sommeren 2013, hvor der er foretaget registrering af relevante naturlokaliteter, herunder bilag IV arter (markfirben, padder og flagermus), ynglefugle og invasive arter inden for undersøgelseskorridoren /17-3/. Eftersøgning af markfirben er udført i juli og august Forekomsten af markfirben er undersøgt ved gennemgang af relevante områder på Masnedø og omkring Orehoved. Desuden er resultater fra Vordingborg Kommunes intensive kortlægning af markfirben i 2012 medtaget i nærværende opgørelse. Feltundersøgelsen af padder er udført i juni og juli Undersøgelsen omfatter alle potentielt egnede 3-områder i undersøgelseskorridoren (sø, strandeng og eng), samt øvrige vandhuller mindre end 100 m 2 og temporære vandsamlinger, der er vurderet af potentiel betydning for områdets økologiske funktionalitet. Ved kortlægning af flagermus er anbefalingerne i Vejdirektoratets vejledning Flagermus og større veje fulgt. Der er foretaget aktiv kortlægning af flagermus i undersøgelsesområdet er fortaget ved lytning én aften i yngleperioden og én aften i efterårsperioden. Som supplement til den aktive kortlægning er der foretaget passiv monitering ved brug af i alt lyttebokse. Kysterne på Masnedø og Masnedø Kalv er gennemgået i slutningen af juni måned med henblik på at finde ynglende terner. Ligeledes er kolonier af digesvaler registreret i klinterne på den sydlige del af Masnedø. Herudover er der indhentet oplysninger fra Danmarks Miljøportal /14-2/, Naturdata /14-6/, Banedanmark /14-9/ /14-10/, Vordingborg Kommune /14-12/ og Guldborgsund Kommune Eksisterende forhold På kortbilag 10 ses beskyttet natur og strandbeskyttelseslinjer, på kortbilag 11 ses skov og skovbyggelinjer og på kortbilag 12 ses lavbundsarealer. 71

74 Masnedø er i dag præget af tekniske anlæg i form af veje, havneanlæg, Masnedøværket, vindmøller, tilslutningsanlæg til de to broer samt jernbanedæmningen, der generelt er bevokset med kratskov. Et gartneri optager ca. 15 ha af øen. Der er desuden helårshuse og sommerhuse, primært koncentreret midt på øen omkring jernbanedæmningen og mod syd i tilknytning til Storstrømsbroen. Den resterende del af øen er landbrugsjord i omdrift. Der er et mindre område med 3 beskyttet strandeng på den østlige side af øen og tre små beskyttede søer/vandhuller. Hele Masnedø Kalv er 3 beskyttet naturtype som enten strandeng eller eng. Området omkring landfæstet ved Orehoved på Falster er ligeledes præget af tekniske anlæg i form af veje, Orehoved Havn, dæmning og tilslutningsanlæg til Storstrømsbroen samt den eksisterende jernbanedæmning. Omkring Orehoved by er der helårshuse og erhverv ved Orehoved Havn. Størstedelen af landområdet er landbrugsjord i omdrift, men der er et område med 3 beskyttet strandeng øst for Storstrømsbroen mod Gåbense og et par beskyttede søer. En stor af del undersøgelsesområdet ligger inden for strandbeskyttelseslinjen, se kortbilag 10. Strandbeskyttelsen skal sikre bevarelsen af de åbne kyster. I åbne landskaber ligger strandbeskyttelseslinjen typisk 300 m fra kysten. I bebyggede områder typisk 100 m eller mindre fra kysten. Det er ikke tilladt at ændre tilstanden af de arealer, der ligger inden for strandbeskyttelseszonen. Der må blandt andet ikke placeres bebyggelse som fx bygninger, skure og master eller foretages ændringer i terrænet, tilplantning eller hegning. Strandbeskyttelseslinjen administreres af Naturstyrelsen, og dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal derfor søges hos Naturstyrelsen. Inden for undersøgelsesområdet er der ikke registreret fredskov eller skovbyggelinje (se kortbilag 12). Der er eksisterende krat/skov langs banedæmningen på Orehoved, men dette område er ikke fredskov. Umiddelbart øst for undersøgelsesområdet på Falster (mod Gåbense) er der en gammel skov, som er udlagt som fredskov. Tilsvarende ligger Orehoved Skov og Lymose Skov lige vest for undersøgelsesområdet på Falster. Begge disse skovområder er udlagt som fredskov. På Masnedø er der to beskyttede diger langs vestkysten ved lokalitet 3 (se Figur 14-1). I tilknytning til skovområderne på Falster er der flere beskyttede diger, men disse ligger uden for undersøgelsesområdet. Der er ingen sø- eller åbeskyttelseslinjer inden for undersøgelsesområdet. På Masnedø Kalv er et mindre område udpeget som lavbundsareal. Herudover er der ikke lavbundsareal inden for undersøgelsesområdet. 72

75 Flora Botanisk set er Masnedø domineret af almindelige arter. Der er enkelte sjældne arter på øen. På resterne af fundamentet ved vagthuset ved Masnedø Fort vokser lindebladet brombær (Rubus tiliaster), og dette er artens eneste voksested i Danmark. Der er ved østsiden af banen midt på Masnedø fundet uldbladet kongelys og skov-fladbælg, der begge er relativt sjældne /14-11/. Ingen af de nævnte arter er rødlistede /14-1/. På Masnedø er de invasive plantearter rynket rose og pastinak temmelig udbredt. På Falster er de invasive arter kæmpe-bjørneklo, japansk pileurt, rynket rose, pastinak og bukketorn registreret omkring dæmningen til Storstrømsbroen Fauna I dette afsnit bliver forskellige grupper af dyr gennemgået. Der henvises nogle gange til lokalitets nr. som fremgår af det efterfølgende afsnit. Pattedyr Alle arter af flagermus er beskyttet af bilag IV i habitatdirektivet. Enkelte af arterne er rødlistede /14-1/. Der er mange arter af flagermus i undersøgelsesområdet. Området, især det nordlige Falster, hører til de mest artsrige områder i Danmark, og det er derfor ikke overraskende, at feltarbejdet har dokumenteret 8 arter, og yderligere 2 arter må formodes også at forekomme i området. De fleste af arterne bruger området omkring broen som fourageringsområde, hvor især de lavvandede kystområder er meget rige på insekter. På stille aftener ses store mængder af flagermus således fx omkring Gåbense Havn. Det er sandsynligt, at kun en enkelt art, dværgflagermus, har yngle- og rasteområder, der potentielt kan blive berørt direkte. Vigtigste ledelinje i området omkring broen er sandsynligvis selve kystlinjen som både på Masnedø og Falster er en vigtig flyverute for de fleste flagermus. På Falster er ledelinjerne på tværs af anlægget ikke særlig veludviklede. Ledelinjerne mellem området ved Gåbense Havn og skovene på Orehoved består af kystlinjen og af veje uden flankerende træbevoksninger. Ændrede vej- og baneforløb forventes derfor ikke at få betydning for de flagermusarter, der er stærkt strukturbundne i deres færdsel rundt i landskabet. De bevoksede baneskråninger har sandsynligvis en vigtig funktion, både som fødesøgningsområde og som flyveruter på langs af banen. Uanset vindretning vil der kunne findes steder med læ, hvor insekterne koncentreres tæt på baneskråningen. På Masnedø findes de fleste træbevoksninger på den sydlige del af øen, hvor baneskråningens bevoksninger udgør en integreret del af det grønne net- 73

76 værk. På Nordfalster danner banelinjen forbindelse mellem Alslev Skov og Gåbense Skov, hvor bredøret flagermus er fundet. Broernes betydning for trækkende flagermus er ukendt og ikke undersøgt i forbindelse med nærværende kortlægning. På grund af Storstrømmens bredde vil det ikke være attraktivt for fx dværgflagermus at krydse farvandet under daglig fødesøgning. Derimod kan der godt tænkes at foregå sæsonvandringer og spredningstræk langs broen på tværs af Storstrømmen. Dværgflagermus Den mest almindelige art både på Masnedø og i området omkring Orehoved er dværgflagermus. Massiv forekomst i yngleperioden i området lige vest for det sydlige brohoved tyder på en koloni, enten i de gamle piletræer langs kysten eller i husene umiddelbart vest for brohoveddæmningen. Pipistrelflagermus Enkelte optagelser fra området syd for broen tyder på en mindre forekomst af arten i området. Arten er tidligere registreret ved Alslev Skov på Falster (lidt syd for undersøgelsesområdet) i 2010 /14-9/. Det er sandsynligt, at arten forekommer i undersøgelsesområdet. Der er dog næppe væsentlige yngle- og rasteområder i nærheden af broen. Troldflagermus Almindelig og udbredt art især i området syd for broen. Det er sandsynligt, at arten yngler i skovområderne omkring Orehoved. Der er dog ikke noget, der tyder på yngleforekomster i umiddelbart nærhed af projektområdet. Arten forekommer sandsynligvis hyppigt i forbindelse med træk i efteråret (primært september). Brunflagermus Relativt hyppigt forekommende som fouragerende i området og sikkert også i forbindelse med trækperioderne forår og efterår. Da der ikke er væsentlige forekomster af store træer i området omkring broen, er det ikke sandsynligt, at der findes ynglekolonier i de områder, som berøres af byggeriet. Arten har en stor aktionsradius, og ynglekolonierne kan godt ligge adskillige kilometer fra et givent fødesøgningsområde. Sydflagermus Almindelig og udbredt art, der sandsynligvis yngler i et eller flere huse i eller omkring Orehoved. Sydflagermus er primært knyttet til huse, og der er ikke indikationer af, at der er kolonier i nogle af de huse, der evt. skal nedrives i forbindelse med byggeriet. Vandflagermus Ret hyppig og observeret spredt i hele området. Massiv forekomst i Gåbense Skov tyder på en koloni, enten i et hult træ i skoven eller i et hus ved Gåbense 74

77 Havn. Disse områder er dog uden for det område, der berøres direkte af brobyggeriet. Vandflagermusen hører til de strukturbundne flagermusarter, og kystlinjen og banelinjen mod syd forventes at være de vigtigste ledelinjer for denne art. Bredøret flagermus Sjælden art, der er rødlistet som sårbar (VU) /14-1/. Arten er kun er registreret en enkelt gang i forbindelse med feltarbejdet. Registreringen er fra Gåbense Skov som ligger ca. 500 m sydøst for det sydlige brohoved. Arten er primært knyttet til skovrige landskaber og tidligere registreret i Alslev Skov, der ligger 3 km syd for broen. Der er næppe yngle- eller rastesteder i umiddelbar nærhed af broen. Derimod forventes banelinjen at have betydning som jagtområde og ledelinje mellem de to lokaliteter. Langøret flagermus Ret almindelig og ret udbredt art, som dog er vanskelig at registrere med ultralydsoptagelser. Den er ikke med sikkerhed observeret i forbindelse med feltarbejdet i Arten er tidligere registreret ved Alslev Skov på Falster (lidt syd for undersøgelsesområdet) i 2010 /14-9/. Det er sandsynligt, at arten kan forekomme i undersøgelsesområdet. Langøret flagermus hører til de strukturbundne arter, som er afhængige af et tæt netværk af skovbryn, levende hegn og andre ledelinjer. Bevoksningerne langs banen udgør en sådan sandsynlig ledelinje mellem Alslev Skov og Gåbense Skov. Skimmelflagermus Sandsynlig registrering af skimmelflagermus ved en af de store bropiller under buerne ude midt på broen i efteråret Det vurderes at være et strejfende individ og ikke en koloni. Damflagermus Herudover kan arten damflagermus forventes at jage over de kystnære farvande. Arten er rødlistet som sårbar (VU) /14-1/ og har et af sine danske hovedforekomstområder omkring Lolland-Falster, hvor bl.a. Guldborgsund er et vigtigt jagtområde. Arten er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området vest for Storstrømsbroen /14-7/, /14-8/. Arten er ikke observeret i forbindelse med feltarbejdet i Øvrige pattedyr Udover flagermus kan der forekomme en række øvrige pattedyr i området: pindsvin, dværgspidsmus, muldvarp, hare, egern, rødmus, dværgmus, brandmus, halsbåndsmus, brun rotte, husmus, ræv, lækat, husmår, grævling og rådyr /14-7/. Fugle I dette afsnit er der fokus på ynglefugle på land. I kapitel 16 og 17 beskrives forekomst af fugle i Storstrømmen og i Natura 2000-området. 75

78 Havterne Ved feltarbejdet blev der observeret to par voksne fugle rastende på Masnedø Kalv. Der var dog ikke tydelig yngleadfærd, og der kan være tale om fugle, der har haft mislykket yngleforsøg på øen eller ikke ynglende fugle. Ligeledes er havterne observeret på den vestlige del af Masnedø. Heller ikke her er der observeret tydelig yngleadfærd eller reder. Her er der dog en mulighed for, at fuglene yngler på de store industritage, som ikke er gennemgået i forbindelse med feltarbejdet. Havterne er registreret ynglende på Masnedø i 2008 og 2009 /14-13/. Digesvale To steder i klinten på den sydlige del af Masnedø er der observeret kolonier af digesvale. Begge steder med mindst 20 aktive redehuller. Den ene koloni ligger ud for Masnedø Fort. Den anden koloni ligger ud for gartneriet, hvor den nye Storstrømsbro planlægges at have det sydlige brohoved. Øvrige ynglefugle Strandskade og stor præstekrave yngler på lokalitet 3, jf. Figur Gråand og evt. også gravand yngler muligvis på lokalitet 6, jf. Figur Tre par fiskehejrer yngler muligvis i træerne omkring vandhullet ved lokalitet 11. Derudover er Masnedø Kalv et vigtigt ynglested for edderfugl, toppet skallesluger samt knopsvane og rummer en mindre koloni af sølvmåge, stormmåge og muligvis også enkelte svartbag. Padder Der gennemføres feltundersøgelser for padder i foråret Resultatet heraf vil blive dokumenteret i en supplerende kortlægningsrapport samt indarbejdet i den kommende VVM-redegørelse. Alle padder i Danmark er fredede. Af de tidligere registrerede arter er grønbroget tudse, spidssnudet frø og springfrø beskyttet af bilag IV i habitatdirektivet. Grønbroget tudse Grønbroget tudse har en ynglelokalitet ved Campingcentret vest for Storstrømsvej på Falster (lokalitet 8). Her er registreret mere end 100 haletudser af grønbroget tudse i 2010 /14-9/ og 11 hanner og 1 larve i 2012 /14-2/, /14-6/. Grønbroget tudse er ikke blevet registreret i 2013, men det vurderes, at arten stadig har en bestand på lokaliteten, da haletudserne kan være svære at registrere. Til registreringen i 2012 er der en bemærkning om, at lokaliteten skal plejes for at bevare bestanden af grønbroget tudse på længere sigt /14-6/. En borger i Orehoved har angivet en yngleforekomst af grønbroget tudse i det centrale Orehoved. Denne er eftersøgt i juni 2013, men vandhullet var udtørret og uden spor af succesfuldt ynglende tudser (lokalitet 15). 76

79 Spidssnudet frø Et voksent individ blev registreret ved vandhullet sydvest for brohovedet ved Orehoved. Men der blev ikke fundet haletudser i søen (lokalitet 8). Springfrø Springfrø er ikke registreret i forbindelse med feltarbejdet i 2013, men arten er generelt almindelig på Falster. Det er sandsynligt, at arten også kan forekomme i området omkring Orehoved. Arten lægger sine æg meget tidligt, og det sene moniteringstidspunkt gør derfor, at det ikke er muligt med sikkerhed at be- eller afkræfte evt. yngleforekomster. Springfrø er registreret i to vandhuller øst og vest for Gåbensevej lige nord for Alslev Skov, ca. 2 km syd for undersøgelseskorridoren i 2010 /14-9/. Andre paddearter (ikke bilag IV) Grøn frø er registreret på Masnedø samt ved Orehoved (lokalitet 8). Ifølge ejeren af Masnedø Kalv er grøn frø også tidligere observeret på øen, men der er ingen faste ynglende padder på øen. Lille vandsalamander er registreret på lokalitet 8. Skrubtudse forekommer i området ved Orehoved. Krybdyr Alle krybdyr i Danmark er fredede. Markfirben er under feltarbejdet i 2013 observeret i det afgræssede område omkring Masnedø Fort (lokalitet 1). Det er sandsynligt, at området omkring fortet rummer en stabil bestand, som muligvis også bruger dele af området langs kysten. Arten blev også observeret her i 2012 i forbindelse med Vordingborgs Kommunes kortlægning af markfirben /14-12/. Markfirben er også eftersøgt på den nuværende baneskråning på Masnedø, hvor arten blev observeret i 2012 i forbindelse med Vordingborgs Kommunes kortlægning af markfirben /14-12/. Arten er registreret på den sydøstvendte skråning på den nordlige del af Masnedø (umiddelbart nord for lokalitet 10), ved brohovedet på den sydlige del af øen (lokalitet 9) samt på østsiden af Masnedøvej (umiddelbart syd for lokalitet 5). Det var ikke været muligt at genfinde arten i 2013 på disse lokaliteter, men det er sandsynligt, at arten stadig findes. Baneskråningen er under kraftig tilgroning, og det er sandsynligt, at de velegnede habitater vil forsvinde, hvis der ikke foretages en aktiv pleje. Langs hele det nuværende banelegeme er der flere steder med egnet habitat for arten, og det vurderes som sandsynligt, at arten forekommer flere steder i dette område end de steder, hvor arten er registreret i

80 Det samme gør sig gældende for hele vestkysten af Masnedø fra vest for drivhusene og ned til havnearealet vest for brohovedet, hvor det også vurderes, at arten findes spredt. Arten er dog trods af intensiv eftersøgning ikke blevet observeret hér (udover på føromtalte lokalitet 1). Markfirben er eftersøgt langs banedæmningen på Falster i 2009 og 2010, men ikke registreret. Der er registreret alm. firben på denne strækning /14-6/ Gennemgang af lokaliteter I det efterfølgende gennemgås resultater fra feltundersøgelser for hver lokalitet jf. Figur 14-1 og Figur Først beskrives forholdene på Masnedø og derefter kystområdet ved Orehoved på Nordfalster. Figur 14-1 Lokaliteter undersøgt ved kortlægning af plante- og dyreliv på Masnedø og Masnedø Kalv Lokaliteter på Masnedø Lokalitet 1: Masnedø Fortet Masnedø Fort er et ca. 100 år gammelt befæstningsanlæg. Lokaliteten er et fredet fortidsminde, og ligger indenfor strandbeskyttelseszonen. Området er indhegnet og afgræsses af får. Flere steder er der soleksponerede volde, og mod sydvest afgrænses området af en kystskrænt. Vegetationen er græsdomineret, men indeholder dog også lidt stor nælde, knopurt, vild gulerod, rejnfan, hvid snerre og ager-tidsel, samt enkelte hvidtjørn. Langs kysten findes blandet strandvegetation med bl.a. strandkål, samt krat af havtorn og slåen. På lokaliteten er bilag IV arten markfirben registreret, og brun-, syd-, dværg- og troldflagermus er observeret flyvende over området. Lokaliteten indeholder næp- 78

81 pe velegnede yngle- og rasteområder for flagermus. Fortets indre dele er besigtiget uden at finde spor af rastende flagermus. Af ynglefugle har digesvale redehuller i kystskrænten umiddelbart vest for fortet. Der er sandsynligvis også enkelte ynglende edderfugle på lokaliteten. De invasive arter pastinak og rynket rose er registreret. Figur 14-2 Lokalitet 1: Masnedø Fortet Lokalitet 2: Kyst vest for Masnedø Fortet Kysten vest for Masnedø Fort er stenet strand med lav klint især i den østligste del af området. Lokaliteten ligger indenfor strandbeskyttelseszonen. Urtevegetationen består af strandkål, havtorn, slåen, hvid stenkløver og tagrør. Der er krat med ask, kirsebær, brombær, grå-pil, hyld, hunde-rose, sølv-poppel, balsampoppel, stilk-eg, vorte-birk, rød-el og hvidtjørn. Der er enkelte velegnede habitater for bilag IV arten markfirben, men arten er ikke observeret. Brun-, syd-, dværg- og troldflagermus er observeret flyvende over området. Men der er næppe velegnede yngle- og rasteområder for flagermus. I forhold til ynglefugle er der en digesvalekoloni med ca. 20 redehuller i den østlige del af kystskrænten. Derudover er der sandsynligvis enkelte ynglende edderfugle på stranden. De invasive arter pastinak og rynket rose er registreret. 79

82 Figur 14-3 Lokalitet 2: Kyst vest for Masnedø Fortet Lokalitet 3: Opfyldningsområde på nordvest delen af Masnedø Lokaliteten ligger indenfor strandbeskyttelseszonen. Området langs nordvestkysten af Masnedø har tør bund og vegetation af hare-kløver, muse-vikke, skovfladbælg, krageklo, havtorn, bidende stenurt, slangehoved, torskemund, katost, toårig natlys og bitter bakkestjerne. Figur 14-4 Lokalitet 3: Opfyldningsområde på nordvest delen af Masnedø 80

83 Bilag IV arterne dværg- og vandflagermus er observeret i området. Men der er næppe velegnede yngle- og rasteområder for flagermus. Ynglefugle på lokaliteten er strandskade og stor præstekrave. Et par havterner blev ligeledes observeret, dog uden tydelig yngleadfærd. De invasive arter pastinak og rynket rose er registreret. Lokalitet 4: Kyst mellem Masnedø Fort og Jernhavnen Lav kystskrænt og strandvold domineret af tagrør og enkelte steder også strandkål. Strandvegetationen er generelt dårligt udviklet og domineret af tagrør. Lokaliteten ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen. Tæt ved jernhavnen ligger et mindre vandhul i en større privat parklignende have. Vandhullet vurderes i 2013 at have en kvalitet, der gør det uegnet for padder. Der blev ved feltundersøgelser i 2010 fundet en lille bestand af grøn frø i vandhullet /14-10/. Ingen bilag IV arter eller ynglefugle er observeret på lokaliteten. De invasive arter pastinak og rynket rose er registreret. Figur 14-5 Lokalitet 4: Kyst mellem Masnedø Fort og Jernhavnen Lokalitet 5: Beskyttet strandeng på østkysten af Masnedø Strandengen er et uplejet, græsdomineret areal uden væsentlig naturværdi. Lokaliteten er generelt tør, men med enkelte fugtige partier med tagrør. Status som beskyttet strandeng, men der er ikke fundet forekomster af typiske strandengsplanter i forbindelse med besigtigelsen. Bilag IV arten dværgflagermus er observeret fouragerende. 81

84 Ingen ynglefugle er observeret. De invasive arter pastinak og rynket rose er registreret. Figur 14-6 Lokalitet 5: Beskyttet strandeng på østkysten af Masnedø Lokalitet 9: Jernbaneskråning på den sydlige del af Masnedø Lokaliteten omfatter den sydvendte skråning mellem bane og vej. Store dele af skråningen er vokset til i tæt krat, men mod syd henligger skråningen som halvhøj urtevegetation på cm. Floraen består primært af arter som hvid stenkløver, rejnfan, ager-tidsel, mark-bynke, samt i mindre grad; kongelys, slangehoved, fladbælg, prikbladet perikon, cikorie og katost. I krattene vokser bl.a. hyld, røn, brombær, hunde-rose m.fl. Der blev kun fundet få områder med lav/ingen vegetation egnet for markfirben. Bilag IV arten markfirben blev fundet i 2012, 8 voksne og 3 ungdyr /14-5/. Endvidere er brun-, syd-, dværg og vandflagermus observeret overflyvende i området, men der er næppe velegnede yngle- og rasteområder for flagermus på lokaliteten. Der er ikke observeret ynglefugle eller invasive arter på lokaliteten. 82

85 Figur 14-7 Lokalitet 9: Sydvestvendt jernbaneskråning på den sydlige del af Masnedø Lokalitet 10: Jernbaneskråning på den nordlige del af Masnedø Lokaliteten omfatter den østvendte baneskråning på jernbanedæmningen mod broen over Masnedsund. Arealet er tilvokset i halvhøj urtevegetation(15-50 cm). Vegetationen består primært af højt græs, men også kongelys, rejnfan, almindelig syre, snerle, cikorie og stenkløver. Ved banegrøften ved dæmningsfoden her vegetationen mere domineret af fugtigbundsarter primært stor nælde og tidsel. Bilag IV arten markfirben blev registreret i 2012 /14-5/. Ved besigtigelsen i 2013 kunne der ikke findes egnede yngle og rastesteder for markfirben. Endvidere er syd- og dværgflagemus observeret overflyvende i området, men der er næppe velegnede yngle- og rastesteder i området. Der er ikke observeret ynglefugle eller invasive arter på lokaliteten. 83

86 Figur 14-8 Lokalitet 10: Sydøstvendt jernbaneskråning på nordlige del af Masnedø Lokalitet 11: Vandhul på den nordlige del af Masnedø 3 beskyttet vandhul beliggende på nordøstlige Masnedø omgivet af agerland. Vandhullet er på tre sider omkranset af højt krat og træer, bl.a. slåen, havtorn, hunde-rose, eg, gran, hyld, rose, brombær og bøg. Træerne vokser ud over vandhullet, og der er på disse sider ingen underskov. Vandhullet har relativt klart vand, men uden nogen bund- eller flydevegetation, ej heller alger. Mod nord er krattet ryddet. Her står stor nælde, ager-tidsel og brombær. Ingen bilag IV arter er observeret. Af ynglefugle er der muligvis 3 par fiskehejrer i træerne omkring vandhullet. Ingen invasive arter er observeret. 84

87 Figur 14-9 Lokalitet 11: Vandhul på den nordlige del af Masnedø Fortet Lokalitet 12: Tilgroet vandhul på centrale Masnedø 3 beskyttet vandhul på den centrale del af Masnedø omgivet af agerland. Vandhullet fremstår totalt tilvokset i krat, bl.a. hunde-rose, brombær, havtorn og pil. Der er ingen åben vandflade. Ingen bilag IV arter eller ynglefugle er observeret på lokaliteten. Den invasive art rynket rose er registreret. Figur Lokalitet 12: Tilgroet vandhul på centrale Masnedø 85

88 Lokalitet 13: Masnedø Kalv Masnedø Kalv er en lille ø beliggende i Storstrømmen mellem den gamle bro og den nye bro. Hele øen er 3 beskyttet som strandeng eller eng. Øen er i privateje, og ejeren lægger stor vægt på at beskytte øens naturværdier. Øen er et vigtigt ynglested for edderfugl, toppet skallesluger og knopsvane, og rummer desuden en mindre koloni af sølvmåge, stormmåge og muligvis også enkelte svartbag. I forbindelse med besigtigelsen i juni 2013 blev også to par havterner observeret på øen, men uden tydelige tegn på yngleadfærd. Vegetationen på øen består af typisk strandvoldsvegetation med mælde og andre salttålende urter. Midten af øen er beplantet med forskellige træarter. Midt på øen ligger ligeledes to mindre bygninger, som ejeren bruger som sommerbolig. Der er ikke observeret bilag IV arter på øen. De invasive arter pastinak og rynket rose er registreret. Registrerede ynglefugle ses i Tabel Figur Lokalitet 13: Masnedø Kalv 86

89 Tabel 14-1 Registrerede ynglefugle på Masnedø Kalv. Kilde DOF-Storstrøm og besigtigelse 25. juni 2013 Art \ år Svartbag Sølvmåge Havterne 0-2 Stormmåge Strandskade 3-5 Knopsvane Ca. 10 Grågås 1-2 Gravand Gråand Edderfugl Ca. 20 Troldand 0-1 Blishøne 1 Grønbenet rørhøne Toppet skallesluger Ca. 5 Hvid vipstjert 1 1 Digesvale Landsvale 2 Bogfinke 87

90 Figur Lokaliteter undersøgt ved kortlægning af plante- og dyreliv på Nordfalster ved Orehoved Lokaliteter på Nordfalster Lokalitet 6: Kyst på Falster vest for den eksisterende bro Lokaliteten omfatter lav kyst mellem den nuværende bro og Orehoved By. Lokaliteten ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen. En offentlig sti følger kysten, og herefter er der dyrkede marker mod syd. Kysten er generelt domineret af store mængder af ilanddreven tang og ålegræs, og vegetationen består af tagrør og mælde. Bilag IV arten dværgflagermus yngler sandsynligvis enten i gamle piletræer ved kysten eller i husene tæt ved jernbanen. Brun-, syd-, og vandflagermus er registreret overflyvende. Der er ingen sandsynlige yngle- og rastesteder for disse arter. Området kan være væsentlig for spredning af grønbroget tudse fra ynglevandhullerne syd for området og i Orehoved by. Ynglefugle på lokaliteten er muligvis gråand og evt. også gravand. De invasive arter japansk pileurt, kæmpe-bjørneklo, pastinak og rynket rose er registreret. 88

91 Figur Lokalitet 6: Kyst på Falster vest for den eksisterende bro Lokalitet 7: Sydligt brohoved på eksisterende bro Lokaliteten omfatter dæmningen ved Storstrømsbroen. Lokaliteten ligger indenfor strandbeskyttelseszonen. Dæmningen er etableret i forbindelse med anlægget af broen i 1930 erne. Den er delvist beklædt med granit og beton. Vegetation er veludviklet og præget af tørbundsplanter fx vedbend-torskemund, sød astragel, skov-jordbær, merian, tadder-vikke, nældebladet klokke, agermåne, marktusindgylden, pengebladet fredløs, rød kornel, toårig natlys og skov-fladbælg. Langs vandkanten også strandkål. Bilag IV arterne brun-, syd-, dværg- og vandflagermus er registreret overflyvende, men der er ingen sandsynlige yngle- og rastesteder på lokaliteten. Der er ikke observeret ynglefugle på lokaliteten. De invasive arter pastinak, bukketorn og rynket rose er registreret. 89

92 Figur Lokalitet 7: Sydligt brohoved på eksisterende bro Lokalitet 8: Nygravet vandhul ved Campingcentret Nygravet, 3 beskyttet vandhul anlagt omkring 2010 med kransnålalger, tagrør, grøn frø, spidssnudet frø, lille vandsalamander og efterårsmosaikguldsmed. Bilag IV arten spidssnudet frø er registreret. Grønbroget tudse blev desuden registreret i 2010 i forbindelse med Banedanmarks naturregistrering /14-9/, og i 2012 /16-6/, men ikke genfundet i Til registreringen i 2012 er der knyttet en bemærkning om, at lokaliteten skal plejes for at bevare bestanden af grønbroget tudse /14-6/. Der er ikke observeret ynglefugle eller invasive arter på lokaliteten. Lokalitet 14: Tidligere vandhul på Falster, Nedlagt, 3 beskyttet vandhul. Nuværende kornmark. Lokaliteten ligger indenfor strandbeskyttelseszonen. Der er ikke observeret bilag IV arter eller ynglefugle på lokaliteten. 90

93 Figur Lokalitet 8: Nygravet vandhul ved Campingcentret Lokalitet 15: Orehoved by Lokaliteten omfatter Orehoved by med haver og områder afgræsset med heste. Lokaliteten ligger delvis indenfor strandbeskyttelseslinjen. Bilag IV arten sydflagermus er registreret på lokaliteten. Desuden foreligger der en andenhåndsoplysning om forekomst af bilag IV arten grønbroget tudse på lokaliteten. Arten er dog eftersøgt (lytning om natten) forgæves på lokaliteten i 2012, og det vurderes, at arten ikke er regelmæssigt forekommende på lokaliteten. Der er ikke kortlagt ynglefugle på lokaliteten Referencer /14-1/ Den danske rødliste: /14-2/ Danmarks Miljøportal. Danmarks Arealinformation. /14-3/ Kortlægning af lokaliteter, bilag IV arter, invasive arter. Grontmij for Vejdirektoratet /14-4/ Per Ravn, privat registrering, /14-5/ Kortlægning af markfirben2012. Vordingborg Kommune. /14-6/ Naturdata.dk /14-7/ Dansk Pattedyratlas. /14-8/ Håndbog om Bilag IV arter. 91

94 /14-9/ Femern Bælt danske jernbaneanlæg Orehoved-Holeby. Natur fagnotat /14-10/ Femern Bælt danske jernbaneanlæg Ringsted-Orehoved. Natur fagnotat /14-11/ Danmarks Fugle og Natur. Fugleognatur.dk - Danmarks Nationale Artsportal. /14-12/ Oplysninger om kortlægning af markfirben i Vordingborg Kommune fra Jens Birk-Møller, Natursekretariatet. /14-13/ DOF-basen 92

95 15 STORSTRØMMEN 15.1 Metode I dette kapitel beskrives: Overordnet karakteristik af Storstrømmen Bathymetri og hydrografi Sediment Vandkvalitet Beskrivelsen sker på baggrund af eksisterende tilgængelige data. Der er indhentet oplysninger fra Naturstyrelsen /15-1/ /15-2/ /15-7/, Storstrøms Amt /15-3/ /15-10/, Miljøcenter Nykøbing Falster /15-4/, SEAS-NVE /15-5/, Banedanmark /15-6/. Desuden er der indsamlet eksisterende viden fra den statslige kortlægning af miljøtilstanden med hensyn til belastningen med næringsstoffer og miljøfremmede stoffer i de kystnære vande. Herudover er der blandt andet indhentet oplysninger fra Danmarks Miljøportal. Eksisterende forhold vil blive suppleret med data fra DHI s målebøje og den hydrauliske modellering i VVM redegørelsen Eksisterende forhold Overordnet karakteristik af Storstrømmen Storstrømmen er en 27 km lang strømrende mellem Sjælland og Falster som forbinder Smålandsfarvandet mod vest med Grønsund og Østersøen mod øst /15-1/ /15-2/ og udgør et areal på knap 200 km Bathymetri og hydrografi Storstrømmen er generelt relativ dyb med dybder på 7-22 m og ved Masnedsund er vanddybderne på 6-10 m (6,5-8,5 m ifølge /15-5/) /15-1/ /15-2/ og Figur De dybere områder ved Storstrømmen kan betegnes som en rende der løber syd om Masnedø og Bogø og over i Sortsø Gab og Grønsund. Randen ved Masnedsund løber nord om Masnedø og øst på, hvor den nord for Farø Jord deler sig i to render - den sydlige, Kalve Strøm, flader ud syd for Tærø, og den nordlige arm fortsætter op i Ulvsund. Tæt på land og omkring Masnedø er der en del lavvandede områder Vålse Vig, Havnsø Nakke ved Falsters nordkyst; omkring Masnedø findes Masnedø Nordvestflak, Kalveflak, Masnedø Østflak og Middelgrund; Ved Vordingborg findes Trellegrund og længere mod øst Kirkegrund; der forekommer også lavvandede områder omkring Farø og Bogø. Der er anlagt en 7 m dyb sejlrende ind til Orehoved Havn, som befinder sig i et relativt lavvandet område /15-1/. 93

96 Strømningsforholdende ved Storstrømmen er styret af vandstandsvariationer i Østersøen og Storebælt /15-1/. Strømmen er ganske kraftig og kan typisk nå op over 0,3 m/s /15-2/, ved Masnedsund er er den ofte 0,5 m/s /15-5/ og ved Farøbroen er den på 0,45 m/s eller derunder halvdelen af tiden og overstiger kun 1,5 m/s i 0,3% af tiden /15-1/. Figur 15-1 Bathymetrisk kort over- Storstrømmen ved den eksisterende Storstrømsbro /15-1/. Strømmen løber lige hyppigt i begge retninger ved Masnedsund og vender ofte flere gange om dagen /15-5/, og ved Farøbroen er den primære strømretning mod NV, men strømmen vender også her hyppigt og løber i SØ eller Ø retning /15-1/. Strømforholdene skifter med tidevandet og de lokale og regionale meteorologiske forhold, hvilket bevirker, at sigtbarheden i vandsøjlen ofte er temmelig begrænset /15-5/ Sediment Overfladesedimenterne ved Storstrømmen kan deles op i tre hovedkategorier Residualbund på moræne, Sand (lokalt med grus og sten) og Dynd /15-2/, se Figur Ved den nye linjeføring træffes der kystnært, dvs. syd for Masnedø og nord for Orehoved og Gåbense, sand og i de dybere centrale dele residualbund på moræne. 94

97 Figur 15-2 Fordelingen af overfladesedimenter i Storstrømmen omkring den planlagte linjeføring for en ny Storstrømsbro /15-2/. Tidligere undersøgelser ved Masnedø Østflak har truffet sand og siltet finkornet sediment med forekomster af sten i dybder mellem 2-6 m under havbunden /15-2/. Syd for Masnedø Østflak er dele havbundssedimenterne blevet klassificeret som gytje /15-6/. I enkelte boringer er der truffet gytje ned til 4,5 m under havbunden og enkelte steder med sandaflejringer under gytjen /15-6/. 95

98 Vandkvalitet Staten har i mange år overvåget vandkvaliteten i de danske farvande. Den nuværende tilstand i kystvandene i området er beskrevet i Forslag til statslig vandplan ( ) for hovedopland 2.5 Smålandsfarvandet /15-7/. Storstrømmen er i forslaget til vandplan målsat til god økologisk og god kemisk tilstand. Den nuværende tilstand er på grund af manglende viden ikke klassificeret hverken som økologisk eller kemisk /15-8/. Økologisk tilstand er inddelt i 5 tilstandsklasser, der går fra høj til dårlig økologisk tilstand. Den kemiske tilstand i et vandområde kan være enten god eller ikke god. Storstrømmen er i vandplanmæssig sammenhæng en del af vandområdet Grønsund. Grønsund forbinder Smålandsfarvandet med Østersøen. Selvom den økologiske og kemiske tilstand altså er ukendt i dele af dette område, er der fastsat nogle mål, der skal overholdes, hvis god tilstand skal opnås. I Grønsund betyder det, at dybdegrænsen for ålegræs skal være mindst 8,1 m. For at den kemiske tilstand i Grønsund er god, skal miljøkvalitetskrav til vand, sediment og biota være overholdt. Miljøkvalitetskravene er fastsat i Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav /15-9/. Grønsund er et strømfyldt farvand, hvor der er en god opblanding af vandsøjlen. Dermed er der ikke lagdelt i længere perioder, hvilket betyder, at risikoen for iltsvind er minimal. Iltsvind kan dog forekomme i perioden fra juli til november. Der er i 2010 observeret 1-2 % dækning af bunden med svovlbakterier på enkelte lokaliteter på dybt vand. Den samlede årlige næringsstofbelastning til Grønsund fra det direkte opland er i 2004 vurderet til 227 ton kvælstof og 6 ton fosfor /15-10/. Derudover tilføres dog hele året store mængder næringsstoffer til Grønsund fra andre havområder. Da Grønsund er et åbent, strømfyldt farvand vil algevæksten primært, hvis ikke i hele vækstsæsonen, være begrænset af tilgængeligheden af kvælstof. Det skyldes, at forholdet mellem tilgængeligheden af kvælstof og fosfor ændrer sig fra søerne og ud igennem fjordene og til de åbne farvande således, at fosfor er relativt mindre tilgængeligt end kvælstof i søerne og kvælstof relativt mindre tilgængeligt i havet Referencer /15-1/ Indledende Miljøvurdering Fagnotat. Renovering/nedrivning eksisterende Bro Storstrømmen. Banedanmark 2012 /15-2/ Miljø Fagnotat, fase 1. Ny forbindelse Storstrømmen. Banedanmark 2012 /15-3/ Geologiske Interesseområder. Storstrøms Amt, Teknik & Miljø, Jord & Grundvand

99 /15-4/ Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1. Miljøcenter Nykøbing Falster 2009 /15-5/ Vurdering af miljøpåvirkninger ved etablering af søkabler under Masnedsund. Notat. SEAS-NVE 2007 /15-6/ Sejlrende igennem Masnedø Østflak. Rambøll/Banedanmark 2013 /15-7/ Vandplan Smålandsfarvandet. Hovedvandopland 2.5. Vanddistrikt: Sjælland forslag. Juni Miljøministeriet Naturstyrelsen. /15-8/ Forslag til vandplaner. GIS side. /15-9/ Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet nr af 25. august /15-10/ Basisanalyse del 1. Karakterisering af vandforekomster og opgørelse af påvirkninger. Vanddistrikt 35. Storstrøms Amt

100 16 PLANTE- OG DYRELIV I STORSTRØMMEN I dette kapitel beskrives plante- og dyrelivet i Storstrømmen Rastende fugle Metode Beskrivelsen af rastende fugle er baseret på eksisterende data for forekomsterne. Derudover gennemføres feltundersøgelser i perioden november 2013 til februar Resultaterne af disse samt data fra DCE s (Nationalt Center for Miljø og Energi) fugletællinger vil blive beskrevet under eksisterende forhold i VVMredegørelsen. De eksisterende data er baseret på observationer, der figurerer i DOFbasen /16-1/. Kun observationer siden 1990 er medtaget. Langt de fleste observationer er dog gjort fra 2005 og frem. Der er desuden taget kontakt til en ornitolog i området, som er meget aktiv mht. indtastning i DOFbasen, og det vurderes, at materialet i DOFbasen er opdateret i forhold til alle nyere observationer. De eksisterende data er baseret på observationer fra i alt fire DOFbaselokaliteter. Lokaliteterne i DOFbasen defineres ved en centrumkoordinat og ikke ved et polygon og dækker typisk ret store områder. Det gør sig især gældende for DOFbase-lokaliteten Masnedø, der dækker hele øen og er den af de fire benyttede DOFbase-lokaliteter, hvor fra der er suverænt flest indtastede observationer. Således er rastende fugle i farvandet omkring Masnedø oftest blot indtastet for denne lokalitet. For en del af observationerne er der tilknyttet en kommentar, der angiver en mere præcis placering/fordeling af de indtastede fugle. Det betyder, at data for disse observationer er langt mere anvendelige i forhold til at angive fordelingen ved det planlagte nye broanlæg end de observationer, hvortil der ikke er knyttet en kommentar. Det har ikke været muligt at finde relevante data fra andre tilgængelige kilder. Figur 16-1 er et oversigtskort, som viser forskellige lokaliteter i DOFbasen. På kortet er angivet de præ-definerede DOFbase-lokaliteter (gule prikker) samt mindre dellokaliteter, som er nævnt i kommentarfelterne i DOFbasen (blå prikker). Navnene på de enkelte lokaliteter fremgår også. Desuden er vist fuglebeskyttelsesområde - F85, og det undersøgelsesområde, hvor der er foretaget optællinger rastende fugle. 98

101 Figur 16-1 Lokaliteter for fugleregistreringer Linjeføringen angiver den forventede placering af den kommende nye Storstrømsbro Eksisterende forhold I forhold til de rastende vandfugle, er der fokuseret på de arter, der jf. DOFbasen tidligere er registreret i større antal i området nær den eksisterende Storstrømsbro og den nye Storstrømsbro. Generelt er arter af rastende vandfugle, der er registreret i undersøgelsesområdet i antal på over 100 rastende fugle, medtaget. En enkelt undtagelse herfra er lille lappedykker, som kun meget sjældent optræder i så stort antal. Arten omtales, idet der er registreret flere forekomster på over 50 fugle, hvilket er usædvanligt store forekomster for lille lappedykker. For mågearter er kun forekomster på over 1000 fugle inkluderet, da ansamlinger på over 100 fugle ikke er usædvanligt noget sted langs den danske kyst. Derfor indgår kun hættemåge i følgende artsgennemgang. Lille lappedykker Der er registreret i alt fire observationer på mellem 50 og 100 fugle ved Masnedø. Alle disse observationer er fra månederne januar og februar i årene 2009 og Den største observation er på 97 fugle den 18. i februar 2009, hvor 28 fugle er set i de sydvestlige bassiner, fire i Masnedø Gødningshavn, 10 ved Storstrømsbroen og 55 ved Masnedsundbroen. For de observationer, hvor rasteområdet er nærmere angivet, er de største antal registreret ved Masnedsundbroen. 99

102 Skarv Af DOFbasen fremgår i alt 10 observationer på 100 skarver eller mere fra området. Observationerne fordeler sig på januar, februar, marts og august. Den største observation er fra marts 2005, hvor der er talt 600 fugle ved Masnedø (ikke nærmere angivet). De resterende ni observationer ( fugle) er alle fra Masnedø Kalv. Sangsvane Arten er en af de trækfuglearter, der er opført på udpegningsgrundlaget for det nærliggende fuglebeskyttelsesområde F85. Der er blot en enkelt observation af sangsvane på mere end 100 fugle. Den stammer i januar 1997, hvor der er registreret 175 fugle ved Masnedø Kalv. Knopsvane Arten er en af de trækfuglearter, der er opført på udpegningsgrundlaget for det nærliggende fuglebeskyttelsesområde F85. I perioden december til marts er der i alt 18 observationer af rastende knopsvaner på mere end 100 fugle. De fleste af observationerne er gjort i strenge frostperioder med omfattende isdannelser i området til følge. En af disse observationer er fra Gåbense Havn på Falster ca. 1,2 km øst for Storstrømsbroen, hvor der i januar 2011 er registreret 1200 fugle. De resterende 17 observationer er alle fra indtastet fra DOFbase-lokaliteten Masnedø. For otte af disse observationer er det angivet nærmere, hvordan fuglene fordelte sig rundt om øen. De største observationer er fra februar og marts I denne periode er der registreret mange fugle, hvilket skyldes omfattende isdannelser i Storstrømmen. Således er der registreret 3170 fugle i marts 2010, hvoraf kun 20 blev set på vestsiden af øen, mens de resterende fugle lå på vandet mellem Storstrømsbroen og Farøbroen. I februar 2010 blev der set 2500 fugle, hvor langt de fleste, 1650 fugle, igen blev registreret øst for Storstrømsbroen. Derudover blev der registreret 370 fugle i Masnedsund og 470 ud for de sydvestlige bassiner. For tre andre observationer på mellem 200 og 1000 fugle er der set samme fordeling med flest fugle på østsiden af Masnedø/øst for Storstrømsbroen. Der er også flere observationer, hvor en større andel af fuglene registreres på vestsiden af Masnedø, således fx i januar 2011 hvor der er talt 580 fugle, og i februar 2010 hvor 755 fugle blev observeret sydvest og vest for øen. Grågås Arten er en af de trækfuglearter, der er registreret opført på udpegningsgrundlaget for det nærliggende fuglebeskyttelsesområde F

103 Der er registreret tre forekomster af arten i området på 100 fugle eller mere. Alle tre observationer er fra februar og marts. Den største observation er på 600 fugle fra Gåbense, mens de to øvrige observationer på henholdsvis 290 og 150 fugle blot er indtastet fra Masnedsø uden nærmere angivelse af, hvor de er observeret. For alle disse tre observationer skal det nævnes, at det ikke fremgår, hvorvidt fuglene fouragerede på land eller rastede på vandet. Mørkbuget knortegås Der forekommer 3 racer af knortegås i Danmark. Heraf er mørkbuget knortegås den mest almindelige i det østlige Danmark. Af denne race er der i alt syv observationer på 100 fugle fra området.. To af observationerne er fra oktober, mens de resterende er fra april og maj. De to største observationer er hhv fugle i april 2007 og 720 fugle i oktober For ingen af disse observationer er det noteret, hvor på øen fuglene er set. For et par observationer er lokaliteterne nærmere angivet. Således er der i april 2008 set 270 fugle, heraf 20 på vestsiden af øen og 250 på østsiden. Den største forekomst på vestsiden af øen er fra maj 2008, hvor der blev set 88 fugle ud af et totalt antal på 192 på vestsiden af Masnedø. Canadagås Der er registreret tre forekomster på 100 fugle eller mere af arten i området, alle i december-januar. De to største observationer er på hhv. 600 og 320 fugle på to forskellige datoer i december 2010 og er begge indtastet for DOFbase-lokaliteten Masnedø uden nærmere angivelse af, hvor fuglene blev observeret i farvandet omkring øen. Derudover er der en observation fra januar 1997 på 200 fugle i farvandet ved Masnedø Kalv. Gråand Der er indtastet i alt 21 rastforekomster på over 100 fugle af denne art i månederne december til marts. Hovedparten af disse større forekomster faldt sammen med strenge frostperioder med omfattende isdannelser i området til følge. Af disse 21 forekomster var der to observationer fra Masnedsund (max 750 fugle) og fire observationer i farvandet ved Masnedø Kalv (max 550 fugle). De resterende observationer blev gjort ved DOFbase-lokaliteten Masnedø, og kun for enkelte af disse er det angivet nærmere, hvor i farvandet rundt om Masnedø, fuglene har befundet sig. For den største rasteforekomst (3500 fugle i januar 2011 omkring Masnedø), er flokkenes geografiske fordeling beskrevet nærmere. Således er der set 50 fugle ud for Masnedø Fort, 1200 ved Masnedø Kalv, 850 øst for og omkring Storstrømsbroen, 50 ved Masnedsundbroen og 1350 i Vesthavnen dvs. den nordvestlige del af øen. 101

104 Det samme gjorde sig gældende i februar 2010, hvor der blev registreret 1860 fugle ved Masnedø, fordelt på 1220 fugle ved Masnedsundbroen, 190 på vestsiden og 450 i en lille våge i Masnedsund øst for Masnedsundbroen. Endvidere er der i februar 2010 registreret 2160 fugle ved Masnedø. Fordelingen af disse var som følger: 90 fugle øst for Masnedsundbroen, 1750 vest for Masnedsundbroen, 110 Masnedø Fort og 210 øst for Storstrømsbroen. Troldand Arten er registreret i meget store antal i området. Der er i alt 34 observationer af 100 fugle eller mere. På nær to observationer fra Gåbense Havn (max. på 1500 fugle i marts 2005) er alle disse observationer gjort i farvandet rundt om Masnedø fra december til marts. De fleste af observationerne er gjort i strenge frostperioder med omfattende isdannelser i området til følge. De største observationer er 9000 fugle i februar 2010, 8000 fugle i marts 2005 og 8000 fugle i januar Generelt er fuglene især set på vest- og nordsiden af øen. De 9000 registrerede fugle i februar 2010 fordelte sig således: 480 Masnedsundbroen og 8500 mellem Masnedø og Masnedø Kalv. Af de 8000 fugle i januar 2010 blev der registreret over 7500 af fuglene i farvandet ved Masnedø og Masnedø Kalv. Det samme gjorde sig gældende i marts 2005, hvor der blev registreret 7600 fugle ved Masnedø Kalv. Den største observation fra nordsiden af Masnedø er i februar 2012, hvor der blev registreret en flok på 3400 fugle i Masnedsund. Der er ikke registreret større antal på østsiden af Masnedø. Bjergand Der er registreret to forekomster af denne art på mere end 100 fugle (henholdsvis 215 og 105 fugle). Begge disse forekomster er registreret rundt om Masnedø i februar 2010 i en periode med hård frost og isdække rundt om store dele af øen. Forekomsten på 215 fugle blev registreret i isfrit vand ved Storstrømsbroen, mens forekomsten på 105 fugle fordelte sig med 15 fugle i Masnedsund og 90 fugle i de sydvestlige bassiner. Taffeland I alt er der registreret 13 forekomster af taffeland på over 100 fugle i området. De fleste af observationerne er gjort i strenge frostperioder med omfattende isdannelser i Storstrømmen. Dette medfører, at fuglene koncentreres i de få isfrie områder, der er tilbage i Storstrømmen. Den største rasteforekomst af denne art er fra januar 2006, hvor der blev talt i alt 620 taffelænder ved Masnedø Kalv. I alt er der for ti af de 13 observationer angi- 102

105 vet nærmere, hvor fuglene er registreret, mens det for de resterende tre observationer blot er angivet, at fuglene er set fra Masnedø. Farvandet mellem Masnedø Kalv og Masnedø byder ud over ovennævnte observation på følgende observationer: 515 fugle i februar 2010 og 300 fugle i januar Derudover er der registreret større flokke på havet ud for Masnedø Fort (180 fugle i januar 2010), ved Storstrømsbroen (330 fugle i februar 2010), Masnedsundbroen (250 fugle i januar 2011), Vesthavnen (295 fugle i januar 2011) og i Gåbense Havn (210 fugle i marts 2005). Edderfugl Der er indtastet i alt 17 rastforekomster af denne art på mere end 100 fugle. Alle disse observationer er gjort i farvandet rundt om Masnedø i perioden februar til maj, på nær én observation på 150 fugle i august Syv af disse observationer er på over 1000 fugle og drejer sig givetvis om samme flok på op til 1850 fugle i perioden ultimo marts til primo maj Af kommentarerne i DOFbasen fremgår det, at denne flok primært er set på vestsiden af Storstrømsbroen og omkring Masnedø Kalv. For de resterende mindre observationer er en nærmere fordeling af forekomsten af fuglene ikke angivet. Hvinand Arten er en af de trækfuglearter, der er opført på udpegningsgrundlaget for det nærliggende fuglebeskyttelsesområde F85. De fleste af observationerne er gjort i strenge frostperioder med omfattende isdannelser i området til følge. Dette medfører, at fuglene koncentreres i de få isfrie områder, der er tilbage i Storstrømmen. Den eneste rasteforekomst på mere end 300 fugle er på 660 fugle ved Masnedø i februar Af disse sås 520 fugle vest for øen, og 140 øst for øen. Herudover er der indtastet 12 rasteforekomster på mellem 100 og 300 fugle fra Masnedø, alle i månederne januar og februar i årene 2009, 2010, 2011 og For i alt fem af disse 12 observationer er der tilknyttet en kommentar i DOFbasen om fordelingen af fuglene rundt om Masnedø. Af disse kommentarer fremgår, at langt hovedparten af fuglene ved disse fem observationer er registreret på østsiden af øen. Lille skallesluger Der er indtastet i alt syv observationer af arten på mere end 100 fugle. Alle observationerne er fra de tre vintermåneder og indtastet for DOFbase-lokaliteten Masnedø, og de fleste er gjort i strenge frostperioder med omfattende isdannelser i området. Dette medfører, at fuglene koncentreres i de få isfrie områder, der er tilbage i Storstrømmen. For seks af de syv observationer er fuglenes fordeling i farvandet omkring Masnedø angivet nærmere. Generelt er fuglene primært 103

106 registreret på østsiden af øen/øst for Storstrømsbroen. Den største forekomst på vestsiden af øen er fra februar 2010, hvor der blev set 90 fugle ud for Masnedø Fort. Den største observation er på hele 550 fugle den 19. februar 2010, hvoraf 530 lå øst for Storstrømsbroen, mens der i december 2010 blev registreret 385 fugle, hvoraf de 365 blev set ved Storstrømsbroen. Toppet skallesluger Arten er en af de trækfuglearter, der er opført på udpegningsgrundlaget for det nærliggende fuglebeskyttelsesområde F85. Denne art forekommer i ret store antal i farvandet rundt om Masnedø. Der er i alt 31 observationer af mere end 100 fugle indtastet for Masnedø. De største af disse observationer er gjort i strenge frostperioder (december-marts) med omfattende isdannelser i området. De tre største observationer er 1330 fugle den 9. februar 2010, 1110 fugle den 18. februar 2009 og 1050 fugle den 8. marts Ud fra kommentarerne tilknyttet de enkelte observationer ser det ud til, at arten i højere grad raster på vestsiden end østsiden af øen. Eksempelvis er hele 1250 ud af de 1330 fugle den 9. februar 2010 registreret på vestsiden af Masnedø. Ligeledes er 760 ud af de 1110 fugle den 18. februar 2009 set på vestsiden, mens de resterende 350 er set på østsiden af øen. Det samme mønster går igen for de fleste af de 31 observationer på mere end 100 fugle. Blishøne Arten er en af de trækfuglearter, der er registreret opført på udpegningsgrundlaget for det nærliggende fuglebeskyttelsesområde F85. Siden 2005 er der indtastet i alt 37 forekomster på mere end 100 blishøns fra området. Alle observationer er gjort i månederne november til marts og er primært indtastet for DOFbase-lokaliteten Masnedø. De tre største noteringer er på hhv. 4300, 4000 og 3600 fugle. De fleste registreringer er ikke kommenteret nærmere, men der er fx for en observation af 2800 fugle fra marts 2010 bemærket, at der lå 1450 fugle på vestsiden og 1350 fugle lå på østsiden af øen. Ligeledes er der for en observation på 2770 fugle i februar-2010 bemærket, at der lå 1700 fugle i Masnedsund, 20 ved Masnedø Fort, 750 i Masnedø Gødningshavn og 300 fugle øst for Storstrømsbroen. Dertil kommer enkelte af observationer, der er indtastet for lokaliteten Masnedø Kalv, fx følgende større antal: 3400 fugle i januar 2006 og 2500 fugle i marts Derudover er små antal registreret i Gåbense Havn, max 500 i januar

107 Hættemåge Der er registreret en enkelt større observation af denne art oktober 2008 er der registreret 2500 fugle på overnatningsplads i Masnedø Gødningshavn og på havet øst for Storstrømsbroen Bundvegetation og bundfauna Metode Til brug for kortlægningen af den eksisterende viden om flora og fauna er der indsamlet resultater fra tidligere undersøgelser, herunder Banedanmarks forundersøgelser /16-2//16-3//16-4//16-5/ kortlægning af muslingebanker, ålegræs og anden bundvegetation omkring Orehoved Havn /16-6/ samt undersøgelser foretaget i tilstødende områder /16-7/. Via personlig kontakt til miljøbiologer i Naturstyrelsen Nykøbing er der indhentet rådata for både vandplanter og bundfauna fra de tre omkringliggende områder: Karrebæksminde Bugt, Smålandsfarvandet og Stege Bugt, som indgår i Naturstyrelsens faste miljøovervågningsprogram, NOVANA. Derudover er der udført supplerende feltundersøgelser i september - oktober Feltundersøgelserne viser den aktuelle udbredelse af ålegræs og andre blomsterplanter samt bundfauna i Storstrømmen og danner sammen med den øvrige eksisterende viden grundlag for miljøvurderingerne. Vegetationsundersøgelser i efteråret 2013 Der blev i september 2013 foretaget en dykkerregistrering af ålegræs samt andre forekommende blomsterplanter, kransnålalger, dominerende drivende alger og bundforhold langs transekter beliggende i umiddelbar nærhed af broområdet. De undersøgte transekter er vist på Figur Blomsterplanternes dækningsgrader og den maksimale dybdegrænse for ålegræs blev undersøgt. Undersøgelsen blev udført i henhold til den tekniske anvisning for det Nationale overvågningsprogram, NOVANA /16-8/. 105

108 Figur 16-2 Placering af undersøgte transekter ved vegetationsundersøgelsen. Indsamling af bundfaunaprøver i efteråret 2013 Til bestemmelse af blødbundsfauna blev der vha. dykning indsamlet i alt 84 prøver, fordelt ligeligt i områder ved den nye og den gamle bro. Stationspositionerne er vist på Figur Bundfaunaprøverne blev konserveret efter indsamlingen. Efterfølgende er der foretaget arts- og biomassebestemmelse på laboratoriet. Bundfaunaundersøgelsen er udført efter retningslinjerne i den tekniske anvisning udarbejdet i forbindelse med det Nationale overvågningsprogram, NOVANA /16-9/. 106

109 Der blev desuden noteret dykkerobservationer af bundforholdene ved feltundersøgelserne. Figur 16-3 Placering af bundfaunastationer. Gule ved opførelse af ny forbindelse og røde ved gammel bro. Eksisterende forhold En biologisk screening af Masnedø Østflak i 2010 /16-3/ og en tilsvarende screening af de marine forhold i Masnedsund i 2007 /16-4/ har vist, at bundfaunaen består i Storstrømmen af ganske få arter, der optræder med lave dækningsgrader. Ud over det sammenhængende ålegræsdække er der ved de tidligere undersøgelser ikke registreret sårbare eller sjældne arter i området omkring Masnedø Østflak /16-3/. Bundforhold I de mere lavvandede dele af undersøgelsesområdet langs kysten og på de forskellige grunde består havbunden i altovervejende grad af sand eller siltet finkornet sediment med få forekomster af sten. På dybere vand i selve strømløbet findes især residualbund på moræne (dvs. eroderet havbund) med mange store sten /16-2/. Substratets sammensætning ved Masnedø Østflak består primært af en ren sandbund eller siltet finkornet sediment med ganske få forekomster af små sten (0,2 10 cm) og større sten (>10 cm) /16-5/. Dette stemmer meget godt overens med data indsamlet ved de aktuelle feltundersøgelser i Her blev der tillige observeret områder med stor andel fast lerbund, især i det lavvandede område nord for Masnedø Kalv. 107

110 Undersøgelserne i 2013 viste, at bundforholdene i undersøgelsesområdet på lavt vand ud til 4-5 meters vanddybde hovedsageligt består af blød eller blandet bund med enkelte mindre og større sten op til 50 cm. Bunden er her generelt egnet til vækst af blomsterplanter. På vanddybder større end 4 meter er bunden præget af, at området er et gennemstrømningsfarvand med stor vandbevægelse. Her består området næsten udelukkende af hårdbund med små og store sten, som alle er dækket af blåmuslinger eller med driver af ustabilt blødt sediment. Bevoksninger af makroalger (tang) eller andet dyreliv på de større sten er yderst sparsom og i særdeleshed hæmmet af de mange blåmuslinger. Der er fundet områder med op til 90% sten større end 10 cm i dybderenden i Storstrømmen vest for den nuværende bro, som potentielt er egnet som substrat for makroalgevegetation og tilhørende fauna, men bortset fra blåmuslinger er der ingen rev- flora eller fauna på de blottede sten. Dette skyldes nok især skiftende overlejring af flygtige sandaflejringer. Disse områder vurderes derfor ikke at tilhøre naturtypen stenrev. Vandplanter Tidligere undersøgelser har vist, at der i hele Grønsund (herunder Storstrømmen) langs strømdybet står tætte bede med ålegræs. Langs de mere beskyttede fjorde og vige findes der en mere varieret sammensætning af fastsiddende undervandsplanter, stedvis med forekomst af kransnålalger. Derudover forekommer øgede mængder af trådalger, som på det lave vand kan hæmme eller hindre væksten af de fastsiddende undervandsplanter. Selvom dele af Grønsund inklusive Storstrømmen og Færgestrømmen opfylder kravene, lever området som helhed ikke op til Vandplanens målsætning om god økologisk tilstand /16-10/. Udbredelsen af ålegræs i Storstrømmen er generelt høj, og dækningsgraden af ålegræs i ålegræsområderne er på 50 % eller mere af havbunden i dybdeintervallet 2 6 meter /16-11/. Området ved Masnedsund Østflak er domineret af ålegræs, der i det meste af undersøgelsesområdet dækker % af bunden (se Figur 16-4). Ålegræs er registreret på alle undersøgte lokaliteter i de lavvandede områder. Dybdegrænsen for ålegræs er blevet registreret til mellem 4,2 meter og 5,4 meters dybde. Dybdegrænserne er således en anelse lavere end i de åbne, flade områder af Smålandsfarvandet, men svarer til de beskyttede dele af Grønsund øst for undersøgelsesområdet, som er registreret i forbindelse med NOVANA miljøovervågningen /16-7/. Dybdegrænsen fundet ved denne undersøgelse svarer desuden godt overens med undersøgelserne foretaget i 2010 ved henholdsvis Masnedsund Østflak og ved Orehoved Havn /16-3//16-6/ samt Banedanmarks miljøundersøgelser under fase 1 /16-2/. I områderne ved Masnedsund Østflak og omkring Orehoved Havn er der også fundet mindre forekomster af andre blomsterplanter, såsom vandaks, vandkrans og havgræs. 108

111 Der er også registreret epifytter på ålegræs samt en del løstliggende trådalger /16-3//16-6/. Figur 16-4 Bevoksninger på det lave vand (Foto: Naturfocus) Ved feltundersøgelserne i efteråret 2013 blev der fundet tætte bevoksninger af ålegræs i store, sammenhængende områder ned 6 meters dybde på samtlige undersøgte transekter, se Figur 16-5 (dækning >10 %). Undersøgelsen viste, at ålegræssets dybdegrænse varierer mellem 4,3 og 6,8 meter på de undersøgte transekter. Variationen i de 8 observerede dybdegrænser vurderes at være mere relateret til bundens lokale topografi og sedimentsammensætning end vanddybdens aktuelle lyssvækkelse. 109

112 Figur 16-5 Ålegræssets dækningsgrad i undersøgelsesområdet. De øvrige arter af blomsterplanter forekommer hovedsageligt på lavere vanddybder (0,4 m - 2,2 m) i mindre bede, ofte flere arter sammen, se Figur De to arter af havgræs Ruppia maritima og Ruppia cirrhosa bliver op til 15 cm høje og dækningsgraden er lokalt op til 90 %. Børstebladet vandaks Potamogeton pectinatus vokser fortrinsvis på lidt dybere vand i pletvist tætte bede med op til 90 % dækning og plantehøjde op til 60 cm. Vandkrans Zannichellia palustris forekommer sporadisk i små, spredte bede i vanddybder ned til 3,4 m. Kransnålalger Chara spp. er kun fundet på to af de 8 undersøgte transekter med % dækning på lavt vand (ned til 1,6 m). 110

113 Figur 16-6 Øvrige blomsterplanters samlede dækningsgrad i undersøgelsesområdet. Drivende, enårige arter af tang (også kaldet: eutrofieringsbetingede løstliggende trådalger eller opportunistiske makroalger ) kan udgøre en væsentlig lyshæmmende faktor for de underliggende blomsterplanter og registrering af den samlede dækningsgrad af drivende, enårige arter af tang er derfor medtaget i undersøgelsen, se Figur De drivende, enårige arter af tang er i altovervejende grad trådalger, især fedtmøg bestående af brunalgearterne Ectocarpus siliculosus og Pilayella littoralis men visse steder også grønalgen Chaetomorpha linum, rødalgen Ceramium rubrum samt søsalat Ulva lactuca. På flere af de undersøgte transekter dækker drivende, enårige arter af tang 100 % af bunden og den øvrige vegetation i store områder. Dette ses især i de beskyttede områder med nedsat vind- og bølgeeksponering. 111

114 Figur 16-7 Dækningsgraden af drivende, enårige arter af tang i undersøgelsesområdet. Bunddyr Bundfaunaen på den bløde bund i Storstrømmen beskrives generelt som typisk lavtvandssamfund (Macoma-samfund) med karakteristiske arter som østersømusling, hjertemusling, sandorm og slikkrebs. Tidligere undersøgelser har også vist, at der i Storstrømmen kan findes revdannelser af større sten, hvorpå der forekommer hårdbundsarter som dødningehånd og søanemoner /16-2/. Bundfaunaen på den bløde bund på Masnedø Østflak er sammensat af relativt få arter. Brødkrummesvamp, strandsnegl, juvenile blåmuslinger og dyndsnegl er registreret som dominerende i området, og der forekommer derudover kun gan- 112

115 ske få andre arter med lave individantal. Alle registrerede arter kan betegnes som almindeligt forekommende for et brakt område i vestlige Østersø /16-3/ De 84 bundfaunastationer, som blev undersøgt i efteråret 2013, repræsenterer et meget bredt udsnit af de eksisterende marine levesteder for bundlevende dyr i undersøgelsesområdet. Stationerne dækker dybdeforhold fra 0,4 meter til over 20 meter samt varierede bundforhold fra ren sandbund til blandet bund med små og større sten og vegetationsdække af ålegræs og andre forekommende blomsterplanter, kransnålalger samt drivende, enårige arter af tang. I flere tilfælde blev der ved prøvetagningen registreret kraftig lugt af svovlbrinte fra sedimentet, som er tegn på forringede iltforhold nede i sedimentet. På grund af områdets vandbevægelser og strømforhold er bunden som dynamisk med naturlig omlejring og sedimentflytning, hvor der visse steder er midlertidige ophobninger af hendøende organisk materiale som fx løsrevne planterester og muslingeskaller. På samtlige undersøgte stationer blev der fundet levende bundfauna. Der blev fundet i alt 52 bundfaunaarter, som foruden nedgravede arter (infauna) også indeholder de arter, som er knyttet til vegetation og hårdt substrat (epifauna). Bundfaunaen er generelt præget af tolerante saltvandsarter og mange brakvandsarter typisk for området. På nogle af de lavvandede stationer er der desuden fundet en del insektlarver og snegle typisk for brak/ferskvand. Artsantallet på 52 arter for det samlede undersøgelsesområde er på niveau med det mere eksponerede Smålandsfarvandet (54 arter, samlet for årene ) og noget højere end Stege Bugt, som er mere beskyttet og ferskvandspræget (37 arter, samlet for årene ) /16-7/. Artssammensætningen i undersøgelsesområdet lægger sig også midt imellem disse områder med både arter af saltvandsdyr og ferskvandsdyr. Artsantallet er derimod væsentligt højere end ved undersøgelsen på Masnedsund Østerflak, /16-3/, hvor der til sammenligning i alt er fundet 24 bundfaunaarter, som altså også er indsamlet fra et væsentligt mindre område med forholdsvis homogene sediment- og dybdeforhold. Antallet af fundne arter på de enkelte stationer er vist på nedenstående Figur Der er en klar sammenhæng mellem højt artsantal og sandbund med vegetationsdække med ålegræs og andre planter, hvor både nedgravede og fritlevende bundfaunaarter optræder. De 15 artsrigeste stationer er alle fundet i ålegræsbæltet mellem 1 og 4,4 m s vanddybde. Der er på flere stationer med ålegræsbevoksning fundet op til 25 arter, som generelt er et højt artsantal i bundfaunaprøver fra indre danske farvande. 113

116 Figur 16-8 Artsantal pr. station af bundfauna i undersøgelsesområdet Dominerende i bundfaunaprøverne er dyndsnegle (arterne Hydrobia ulvae og Hydrobia ventrosa), som tilsammen forekommer på samtlige undersøgte stationer og visse steder i voldsomt store individantal op til individer pr. kvadratmeter. På næsten alle de undersøgte stationer udgør dyndsneglene over halvdelen af individantallet. Dyndsnegle lever som såkaldte overfladedetritusædere, der lever af dødt organisk materiale på havbunden. Dyndsnegle er meget mobile og har stor modstandskraft, og de er fint tilpasset til de varierende forhold i Storstrømmen, Figur Andre hyppigt forekommende arter er børsteormene Neanthes succinea, Pygospio elegans og Polydora cornuta, slikkrebsen Corophium volutator og sandmuslingen Mya arenaria, som alle findes på over halvdelen af de undersøgte stationer. Tætheden af andre arter end dyndsnegle ses på Figur Blåmuslinger Mytilus edulis findes sporadisk i området. Små individer sidder til tider i stort antal på vegetationen, men overlever ikke til voksenstørrelse. Blåmuslinger sidder helst på fast substrat og dækker næsten alle større sten i undersøgelsesområdet. Blåmuslingers dækningsgrad af bunden (især hårdbund) er registreret i forbindelse med ålegræsundersøgelserne. 114

117 Figur 16-9 Tætheder (abundans) af dyndsnegle (Hydrobia ulvae & H. ventrosa). Individantal/m² pr. station i undersøgelsesområdet 2013 Figur Tætheder (abundans) af øvrige arter (minus dyndsnegle). Individantal/m² pr. station i undersøgelsesområdet På omkring halvdelen af stationerne forekommer sandmuslingen Mya arenaria, som lever nedgravet i sandet og filtrerer bundvandet gennem langstrakte ånderør. Sandmuslingerne er fundet i størrelser op til 5 cm s længde og udgør den absolut største biomasse med op til 1 kilo tørvægt/m², der hvor den forekommer i 115

118 prøverne. Store individer kan klare længere perioder med forringede føde- og iltforhold, mens de mindre individer må have mere stabile forhold. I tilfælde af, at sandmuslinger tildækkes med sediment, kan de retablere sig vertikalt, men flytter sig ellers ikke. Sandmuslingerne er især stærkt repræsenteret i områder med fint sand i dybdeintervallet 5-10 m vanddybde, som hovedsageligt findes i den østlige del af undersøgelsesområdet. Biomasser af sandmusling ses på Figur 16-11, og biomasser af de øvrige arter på Figur Dyndsneglene udgør trods deres ringe størrelse (max højde 2-5 mm) også en væsentlig andel af den samlede biomasse med omkring g tørvægt pr. m² (op til 113 g) i kraft af deres enorme individantal. Ligeledes dominerer blåmuslingerne den fundne biomasse på nogle af stationerne. Blåmuslingerne forekommer tidsmæssigt meget svingende afhængigt af de seneste larvenedslags etableringssucces. Ud over de ovennævnte muslinger og snegle er havbørsteormen Neanthes succinea med mange store individer den væsentligste bidragyder til biomassen. Det er dog kun med under 10 g tørvægt pr. m². Figur Biomasse af sandmusling (Mya arenaria). Gram tørvægt/m² pr. station i undersøgelsesområdet

119 Figur Biomasse af øvrige arter (minus sandmusling). Gram tørvægt/m² pr. station i undersøgelsesområdet Fisk Metode Beskrivelsen af fisk i Storstrømmen bygger på eksisterende data. Afgrænsningen af projektområdet er vist på Figur Beskrivelsen af de eksisterende forhold er baseret på information fra fangster i bundgarnsfiskeriet i Storstrømmen, registreringer foretaget af fritidsfiskere i forbindelse med DTU Aquas nøglefiskerprogram /16-12/, /16-13/, observationer i forbindelse med en dykkerundersøgelse på Masnedø Østflak /16-3/ samt observationer i forbindelse med ålegræsundersøgelsen, som er udført i efteråret 2013 og beskrevet i afsnit 0. Ved at kombinere kendskabet til de enkelte fiskearters habitatkrav med habitatkortlægningen i projektområdet er fiskenes formodede artsudbredelse fastlagt. I Storstrømmen er habitattyperne beskrevet i forbindelse med kortlægningen af de marine naturtyper, som er beskrevet i afsnit, og beskrivelsen af fiskesamfundenes udbredelse er baseret på viden om deres tilknytning til forskellige habitater. 117

120 Figur Projektområdet i Storstrømmen. Linjeføringen angiver den planlagte placering for den nye Storstrømsbro Eksisterende forhold Fiskesamfundet i Storstrømmen afspejler områdets tætte tilknytning til Østersøen. I Østersøen er artssammensætningen styret af de hydrografiske forhold, hvor saltvand fra Nordsøen mødes med ferskvandafstrømningen fra de omkringliggende lande. Saltholdigheden i Storstrømmen varierer derfor i tid og rum, men ligger typisk mellem 10-15, /16-14/. Periodevis er der lagdeling af vandsøjlen med relativt ferskt brakvand i det øverste vandlag og vand med højere saltholdighed ved bunden. Fiskesamfundet i Storstrømmen inkluderer derfor arter, som er karakteristiske for både saltvand og brakvand/ferskvand. Den samlede artsliste fra Smålandsfarvandet rummer 32 arter samt fire grupper, der ikke er blevet identificeret til art. Listen er ikke fuldstændig, og flere arter må forventes at forekomme i området fra tid til anden. Arterne aborre, gedde og helt trives dårligt i vand med høj saltholdighed, og deres udbredelse antages derfor at være underlagt hydrologiske forhold, hvor de i år med stor indstrømning af saltvand fra Nordsøen blive decimeret væsentlig. Arterne flodlampret, havlampret, ørred, laks, helt og ål, har diadromisk adfærd. Dvs., at de har en fast cyklisk vandring mellem salt/brak- og ferskvand, Tabel

121 Tabel 16-1 Fiskearter, der er registreret i Smålandsfarvandet/Storstrømmen. Art. DK Latin Lokalitet Kilde Flodlampret Lampetra fluviatilis Smålandsfarvandet Bundgarnsfisker Havlampret Petromyzon marinus Smålandsfarvandet Bundgarnsfisker Aborre Perca fluviatilis Smålandsfarvandet DTU Aqua 2005 Gedde Esox lucius Storstrømmen DTU Aqua fisk og Hav, 2., 2009 Ål Anguilla anguilla Smålandsfarvandet DTU Aqua 2005 Sild Clupea harengus Sakskøbing fjord Bundgarnsfisker Ørred Salmo Trutta Smålandsfarvandet DTU Aqua 2005 Laks Salmo Salar Smålandsfarvandet Bundgarnsfangster Helt Coregonus lavaretus Smålandsfarvandet DTU Aqua 2005 Lyssej Pollachius polla- Smålandsfarvandet Bundgarnsfangster chius Mørksej Pollachius virens Smålandsfarvandet Bundgarnsfangster Torsk Gadus morhua Bropillerne Pers. obs., Maks Klaustrup Panserulk Agonus cataphrac- Storstrømmen Bundgarnsfisker tus Ulk ssp. Cottidae ssp. Smålandsfarvandet DTU Aqua 2005 Trepiggede hun- Gasterosterus Masnedø Østflak Orbicon A/S destejle aculeatus Tangsnippe Entelurus aequo- Masnedø Østflak Orbicon A/S reus Alm. tangnål Syngnathus typhle Bropillerne Pers. obs., Maks Klaustrup Tangsnarre Spinachia spina- Storstrømmen Bundgarnsfisker chia Kutling ssp. Gobio ssp. Masnedø Østflak Orbicon A/S Sort kutling Gobius niger Sakskøbing fjord DTU Aqua 2005 Sandkutling Pomatoschistus Bropillerne Pers. obs., Maks minutus Klaustrup Toplettede kutling Gobiusculus flave- Bropillerne Pers. obs., Maks scens Klaustrup Sortmundet kut- Neogobius mela- Bropillerne Pers. obs., Maks ling nostomus Klaustrup 119

122 Art. DK Latin Lokalitet Kilde Stenbider Cyclopterus lum- Smålandsfarvandet Bundgarnsfangster pus Makrel Scomber scombrus Smålandsfarvandet Bundgarnsfangster Multe Chelon labrosus Smålandsfarvandet Bundgarnsfangster Knurhane ssp. Triglidae ssp. Smålandsfarvandet Bundgarnsfangster Bars Moronidae ssp. Smålandsfarvandet Bundgarnsfangster Ålekvabbe Zoarces viviparus Smålandsfarvandet DTU Aqua 2005 Slethvarre Schopthalmus Smålandsfarvandet Bundgarnsfangster rhombus Pighvarre Schopthalmus maxima Smålandsfarvandet DTU Aqua 2005 Hornfisk Belone belone Smålandsfarvandet Lystfiskerforum, 2013 Skrubbe Platichthys flesus Bropillerne Pers. obs., Maks Klaustrup Rødspætte Pleuronectes Storstrømmen Bundgarnsfisker platessa Rødtunge Microstomus kitt Storstrømmen Bundgarnsfangster Tunge Solea solea Storstrømmen Bundgarnsfisker Fladfisk, yngel Pleuronectides ssp. Masnedø Østflak Orbicon A/S Resultater af DTU Aquas nøglefiskerprogram viser, at fangsterne i det overvågede rusefiskeri ud for Kragenæs og i Sakskøbing Fjord har omfattet følgende arter: ål, skrubbe, ålekvabbe, torsk, alm. ulk, ålekvabbe, sortkutling, kutling sp., ørred, tangnål sp., 3-pigget. hundestejle, aborre, sild og rødspætte /16-12/, Figur og Figur Denne artssammensætning er typisk for fiskesamfundene i de indre danske farvande med lav salinitet (10-15 ). Den invasive kutlinge-art, sortmundet kutling, som i de senere år har været meget talrig i Storstrømmen, blev ikke registreret i nøglefisker-undersøgelserne Arten blev første gang registreret i Smålandsfarvandet i

123 Figur Den procentuelle fordeling af fiskearter fanget i ruser /16-16/. Figur Den procentuelle fordeling af fiskearter fanget i garn /16-16/. Fiskehabitater Der er registreret tre habitattyper i projektområdet ved undersøgelserne af flora og fauna i efteråret 2013 (se afsnit 16.2): hårdbund, ålegræs og blødbund. Dækningsgrader for ålegræs og sten er vist på Figur Tabel 16-2 viser fiskesamfund, som er knyttet til de enkelte habitattyper, der er registreret i projektområdet. Alle tre habitattyper dækker store dele af projektområdet. Særligt på lavt vand langs kysten er der store områder med ålegræs og dertil tilknyttet fiskefauna. Det forventes, at disse områder har den højeste artsdiversitet. I de centrale dele af sejlrenden forekommer der nogle store stenansamlinger(10% stabile sten) /16-15/. Her blev der ved dykkerundersøgelsen i efteråret 2013 fundet en del blåmuslinger, som udgør en udmærket fødekilde for bl.a. torsk. Hårdbundsområdet er også et potentielt gydeområde for sild, der gyder deres klæbrige æg på sten og vegetation på bunden. Dels er substratet egnet, og dels forekommer en stor vandgennemstrømning i området generelt, hvilket nedsætter risikoen for lave iltkoncentrationer nær bunden, som er kritiske for æggenes overlevelse. 121

124 Figur Habitattyper Dækning med ålegræs og sten. Linjeføringen angiver den planlagte placering for den nye Storstrømsbro Tabel 16-2 Habitat-specifikke fiskesamfund. *Kun knyttet til de enkelte habitater i forbindelse med gydning. Ålegræsmosaik Hårdbund Sand/Blødbund Gedde Ål Ulk ssp. Ål Sild* Sandkutling Sild* Torsk Sort kutling Torsk Ulk ssp. Sortmundet kutling Ulk ssp. Trepigget hundestejle Pighvar Trepiggede hundestejle Snippe Skrubbe Snippe Stenbider Fladfisk, yngel Alm. tangnål Ålekvabbe Panserulk Sort kutling Hornfisk* Tunge Sandkutling Rødspætte Toplettet kutling Ålekvabbe Tangsnarre Hornfisk* 122

125 Figur Den sandsynlige udbredelse af fiskesamfund i Storstrømmen. Linjeføringen angiver den planlagte placering for den nye Storstrømsbro Biologien for talrigt forekommende og kommercielt set vigtige fiskearter i Storstrømmen er kort beskrevet i det følgende. Torsk Torsken findes overalt i de danske farvande fra kysten og ud til flere 100-meters dybde. Torsken kan i Østersøen inddeles i to forskellige stammer, henholdsvis øst og vest for Bornholm. Torsk registreret i Smålandsfarvandet formodes at tilhøre den vestlige stamme. Torskens levevis er meget knyttet til havbunden, hvor den kan fouragere og søge skjul. I forbindelse med vandringer til og fra gydeområder, når torskene jager byttefisk oppe i vandet og i situationer, hvor iltforholdene er dårlige ved bunden, har torsken en mere pelagisk levevis. Torsken foretrækker bundtyper med stor fysisk ruhed som for eksempel stenrev, vrag, vegetation etc., /16-16/. Denne levevis afspejles også i fiskeriet, hvor torsk fanges tæt på rev, vrag m.v. Med afsæt i vegetations- og bundfaunaundersøgelserne er der ved dykkerundersøgelser foretaget en kortlægning af habitattyperne i undersøgelsesområdet. Resultaterne af habitatobservationerne fremgår af Figur DTU Aquas nøglefiskerprogram omfatter registreringer af fisk i den nærtliggende Sakskøbing Fjord og ud for Kragenæs (Lolland), som er områder, der vurderes 123

126 at være sammenlignelige med projektområdet. Størstedelen af de torsk, der blev registreret Smålandsfarvandet i Nøglefiskerprogrammet, havde en længde på cm (Figur 16-18). Undersøgelserne viser således, i overensstemmelse med beretninger fra de interviewede fiskere i forbindelse med denne VVM, at Storstrømmen/projektområdet fungerer som yngelopvækstområde for bl.a. torsk. Desuden forekommer der i visse år en anseelig mængde større torsk i området, som indtil for omkring 5 år siden udgjorde et tilstrækkeligt grundlag for et målrettet garnfiskeri. Figur Længdefordelingen af torsk fanget i ruse i Smålandsfarvandet 2004 /16-12/. For torsk i Østersøen starter gydningen tidligst i Bælthavet/Øresund og i den vestlige Østersø (januar-februar) og senest i den østlige Østersø (juli-august) /16-18/. Torsk fra Storstrømmen forventes at gyde i starten af vinteren. Det er muligt at der forekommer lokal gydeaktivitet, men hovedparten af torskene forventes at gyde i de kendte områder i bl.a. Kiel Bugt, Storebælt, Femern Bælt, Mecklenburg Bugt samt i mindre udstrækning også i Arkonadybet, Figur /16-17/. 124

127 Figur Gydeområder for torsk i indre danske farvande og i den sydlige/vestlige del af Østersøen /16-17/. Torskens diæt er meget varieret. Som yngel fortærer torsk alt, hvad der har den rette størrelse så som arter af krebsdyr, børsteorme og muslinger. Når torskene bliver større, begynder de at fouragere på andre fisk såsom hvilling, sild, brisling og tobis. Desuden indgår også større krebsdyr, bl.a. strandkrabben (Carcinus maenas) i fødevalget. Fladfisk - Skrubbe Skrubben er udbredt overalt i de danske farvande, herunder Østersøen. Den lever fra tidevandszonen og ned til ca. 100 meters dybde, hvor den foretrækker bundtyper fra rent sand til løst mudder. I Storstrømmen er skrubben den hyppigst forekommende fladfiske-art. Herudover er der mindre forekomster af pighvarre, rødspætte og tunge, som alle er mere udprægede saltvandsarter. I henhold til fiskernes oplysninger er der betydelige mængder af fladfiske-yngel, primært skrubbe, i Storstrømmen. Dette bekræftes af dykkerundersøgelser gennemført i 2010 på Masnedø Østflak /16-3/. Også data fra DTU Aquas nøglefiskerprogram fra Sakskøbing Fjord/Kragenæs dokumenterer forekomsten af juvenile/yngel af skrubber i farvandsområdet, idet der kun er registreret ganske få skrubber over 20 cm, og hovedparten af fiskene havde en længde på 5-15 cm (Figur 16-20). Det er derfor sandsynligt, at de lavvandede områder i Storstrømmen fungerer som yngelopvækstområder for fladfisk, primært skrubbe. I de sommervarme lavvandede kystområder i maj-juli søger skrubbeynglen mod bunden for at fouragere indtil sidst på efteråret, hvor de vandrer ud på større vanddybder, hvor vandtemperaturen er højere end på det lave vand. Om foråret, efter gydningen trækker den tilbage til de lavvandede områder for at søge føde /16-18/. 125

128 Fladfiskene, skrubbe, rødspætte og pighvarre, har alle pelagiske æg og larver. Gydeområderne kan derfor ligge meget langt fra yngelopvækstområderne, fordi æg og larver transporteres med vandstrømmen til andre områder, end hvor gydningen har fundet sted. At Smålandsfarvandet fungerer som yngelopvækstområde underbygges af længdefordeling af skrubber fanget i nøglefiskerprogrammet. Her ses at skrubber mellem 3-13 cm er talrige i Smålandsfarvandet, og alle må antages at være født samme år. Eftersom længdemålingerne på Figur repræsenterer fangsterne gennem et helt år, vil fiskeriindsatsen og dermed antal fangede fisk henholdsvis forår og efterår have afgørende betydning for længdefordelingen Figur Længdefrekvensfordelingerne af skrubber registreret i Smålandsfarvandet i ruser i 2003 (DTU Aquas nøglefiskerprojekt). Ål Ålen gyder formodentlig i det vestlige Atlanterhav (Sargassohavet), hvorfra larverne føres med strømmen/vandrer ind i de danske farvande og Østersøen. Rekrutteringen har igennem de seneste mange årtier udvist en markant tilbagegang og befinder sig nu på det historisk set laveste niveau, der er registreret, svarende til omkring 1-5 % af niveauet før 1980 /16-19/. Med baggrund heri er der på europæisk plan (jf. Rådets Forordning nr. 1100/2007 af 18. september) vedtaget ålehandlingsplaner, som indebærer betydelige indskrænkninger i fiskeriet. Ålens vandring til Sargassohavet sker overvejende om natten og i skumringstiden inden for perioden august oktober. På vandringen svømmer den i ly af mørket overvejende tæt på overfladen, men med flere dyk til dybere vandlag, mens den om dagen, mere passivt opholder sig nær bunden /16-20//16-21/. Stort set hele fangsten af blankål sker i forbindelse med udvandringen fra de 126

129 danske farvande. Data fra tyder på, at hovedparten af ålene (70%) fra Østersøen vandrer ud igennem Øresund /16-21/. Fangsten af ål i Smålandsfarvandet i forbindelse med DTU Aqua s nøglefiskerprogram består hovedsageligt af mindre individer, sandsynligvis overvejende gule ål, Figur Figur Længdefrekvensfordelingerne af ål fanget i ruser i Smålandsfarvandet, 2003 (DTU Aquas nøglefiskerprogram). Eftersom ålen har oplevet en kraftig tilbagegang de seneste 30 år, er der nu iværksat tiltag, for at styrke ålebestanden. Der blev således i 2013 udsat 6000 stk. ål i Storstrømmen og foretaget talrige udsætninger i ferskvand /16-22/. Sortmundet kutling Den Sortmundet kutling er klassificeret som en invasiv art og blev første gang registreret i Østersøen i I de danske farvande blev den første gang registreret i 2008 ved Bornholm og i 2010 i Smålandsfarvandet. Arten kan leve både i salt- og ferskvand og blev i 2010 for første gang observeret i en dansk å. Siden første registrering er der sket en eksplosiv vækst i forekomsten, og den er nu så talrig, at den er til gene for fiskeriet. Den økologisk effekt på lang sigt er svær at spå om, men det kan tænkes at den vil blive, eller allerede er en konkurrent til bl.a. den naturligt hjemmehørende sortkutling. Effekter på arter af kommerciel interesse såsom skrubbe, ålekvabbe, ål og fjordrejer kan heller ikke udelukkes /16-23/. Fødegrundlaget for de mindste individer består hovedsagelig af snegle. Hos de større individer udgør bløddyrene fortsat en vigtig rolle, men også rejer indgår nu som en vigtig bestanddel af føden /16-24/. Da arten er invasiv, er målet at fjerne/reducere dens tilstedeværelse i den danske natur /16-25/. 127

130 Andre arter Af andre arter, som også er væsentlige elementer i fiskebestanden i Storstrømmen, kan nævnes ferskvands-/brakvandsarterne aborre og gedde. Geddebestanden i Smålandsfarvandet varierer meget og er periodevis relativt stor. Årsagen til de store udsving skyldes periodevis stor saltvandsindtrængning fra Nordsøen, som medfører højere saltholdighed end gedden, og sandsynligvis også aborren, trives ved. I perioder med lavere saltholdighed stiger geddebestanden igen /16-26/. Effekten af øget saltholdighed på brakvandsaborrerne ikke kendt, men den vurderes at være mindre sårbar end gedderne. Ålekvabben er en repræsentant for fiskesamfundet knyttet til vegetationsbæltet og er kendt fra alle danske farvandsområder. Den lever nær bunden i ålegræszonen og er relativt stedfast. Om sommeren opholder den sig på det lave vand for om efteråret at trække ud på det dybere vand, hvor den opholder sig vinteren over. Føden består primært af muslinger, snegle og små krebsdyr. I brakvand kan de til tider også fouragere på insektlarver. Ålekvabben føder levende unger i december-januar. Antallet af unger varierer mellem 50 og 300 stk. Når ungerne er født, bliver de som forældrene på bunden, hvor de straks begynder at fouragere. Væksten er hurtig, og allerede i deres andet leveår bliver de kønsmodne. I perioden har ålekvabbestanden oplevet en drastisk tilbagegang over hele landet. Årsagen til denne tilbagegang er ikke kendt, men er sandsynligvis et samspil mellem flere faktorer, som fx forurening og fiskeri. Tidligere forgik der fiskeri efter ålekvabbe, men dette fiskeri er nu indstillet på grund af for ringe priser /16-27/. I de seneste år har fiskerne berettet om en stigning i bestanden af ålekvabber /16-28/ Beskyttede fiskearter I Smålandsfarvandet er registreret fem arter af fisk, der er underlagt international beskyttelse. Af disse arter er ål den mest betydningsfulde for både erhvervs- og fritidsfiskeret i Storstrømmen, Tabel

131 Art Ål l (Anguilla anguilla) Havlampret (Petromyzon marinus) Flodlampret (Lampetra fluviatilis) Stør (Acipenser oxyrinchus) Tabel 16-3 Liste over marine fiskearter der optræder på lister over beskyttede arter /16-29//16-30/, som eventuelt også forekommer i projektområdet. Habitatdirektivet Bilag II Bilag IV Helcom s Rødliste Truet/ stærkt truet Habitatdirektivet Registreret i området X X X X X X X X X X X X Registreret i Stor- strøm- men Laks (Salmo salar) X X Snæbel (Coregonus oxyrinchus) X X Helt X X X (Coregonus balticus) Stavsild (Alosa fallax) Majsild (Alosa alosa) X X X X X X 16.4 Fiskeri Metode Fiskeriet er beskrevet ved brug dels af officielle fiskeridata fra NaturErhvervstyrelsen (landingsopgørelser og VMS data) og dels af oplysninger fra interviews af de lokale erhvervsfiskere. VMS er satellit registreringer af større fiskefartøjers positioner. Officielle fiskerstatistikker, som er angivet for ICES Rektanglet for område 38G1, der inkluderer Storstrømmen, anvendes til at give et overordnet 129

132 indblik i fiskeriets omfang og karakter. Afgrænsningen af projektområdet er vist på Figur Eksisterende forhold Fiskeri med trawl er ikke tilladt øst for en linje mellem Ore Fyr og Orehoved /16-30/, Figur Figur Storstrømmen med angivelse af trawlforbudsområdet (gråt). Linjeføringen angiver den planlagte placering for den nye Storstrømsbro I henhold til VMS-registreringerne fiskes der ikke med trawl i umiddelbar nærhed af projektområdet (Figur 16-23). Dog kan det ikke udelukkes, at mindre trawlere (<15 m) periodisk fisker i Smålandsfarvandet vest for projektområdet. Heller ikke vodfartøjer eller større garnfartøjer fisker i farvandet, men mindre (<15m) garnfartøjer fisker periodevist i området. Omfang og perioder for fiskeriet afhænger af, om der er forekomster af kommercielt vigtige arter i området. Det kan svinge meget i løbet af året og fra år til år. 130

133 Figur VMS-registreringer ( ) i ICES område 38G1. Omfatter alene fartøjer med en længde over 15 m (Natur Erhvervstyrelsen). Linjeføringen angiver den planlagte placering for den nye Storstrømsbro. Det erhvervsmæssige fiskeri i farvandet omkring Storstrømsbroen udøves af fire erhvervsfiskere samt af tre bierhvervsfiskere og omfatter anvendelse af følgende redskabstyper: Pæleruser med flyderad (40-60 meter). Anvendes af fire fiskere i området, mest koncentreret omkring Masnedø (Figur 16-24) Kasteruser. Anvendes af en erhvervsfisker samt af 3 bierhvervsfiskere overvejende i den sydlige del af området (Vålse Vig, Gåbense Vig) Reje-pæleruse. Et enkelt redskab anvendes af en bierhvervsfisker umiddelbart vest for Orehoved Egentlige bundgarn. Anvendes af en enkelt fisker ud for Knudshoved Odde nordvest for Vordingborg. Garn. Minimum 2 fiskere driver dette fiskeri når bestandsforholdende tilsiger det senest for omkring 5 år siden. Fiskeri med faststående redskaber forudsætter anmeldelse til Fiskeriinspektoratet, og de senest anmeldte redskabspositioner fremgår af Figur

134 Figur Positioner for faststående ruseredskaber i Storstrømmen 2012, hvor hver farve repræsenterer forskellige bundgarnsselskaber (pt. 5 forskellige). Kun de med grønt angivne positioner er egentlige bundgarn de øvrige er pæleruser med flyderad. Det skal bemærkes, at ikke alle pladser nødvendigvis anvendes hvert år. Linjeføringen angiver den planlagte placering for den nye Storstrømsbro. Der fiskes primært efter ål, som udgør langt hovedparten af den samlede fangstværdi. Hertil kommer bifangst af andre arter af kommerciel interesse såsom skrubbe, torsk m.fl. I de senere år har den voldsomt stigende forekomst af den ikke-hjemmehørende fiskeart sortmundet kutling udgjort et problem for rusefiskeriet, idet mængderne periodisk er så store, at redskaberne løber fulde, hvis de ikke røgtes dagligt. Dette reducerer fiskeredskabernes effektivitet over for andre arter. Der fanges periodevist relativt store mængder yngel/juvenile af torsk, skrubbe, pighvarre m.fl., mens fangsterne af fisk over mindstemålet er ringe. Inden for de seneste år er der registreret en stigende forekomst af gedder, der tidligere har haft en vis kommerciel betydning. Det er velkendt, at geddebestanden varierer meget i farvandet afhængigt af saliniteten. Der er indhentet landingsopgørelser fra to bundgarnsselskaber i området, Figur Det skal bemærkes, at opgørelserne omfatter fangster fra andre områder end Storstrømmen, men dog inden for samme farvandsområde. Af opgørelserne fremgår, at landingerne af bifangstarter af kommerciel betydning igennem de seneste 12 år er reduceret betragteligt, således at ålen i dag er den helt dominerende og kommercielt set vigtigste art i bundgarnsfiskeriet i området. For begge de undersøgte bundgarnsbedrifter er blankålene vigtigst for fiskeriet. Betydnin- 132

135 gen af fiskeriet efter gule ål i Storstrømmen er dog markant større for den del af fiskeriet, der foregår med mindre bundgarnslignende redskaber (pæleruser), sammenlignet med det egentlige bundgarnsfiskeri, der foregår langs Knudshoved Odde. Fangsterne af gule ål varierer overordentlig meget fra år til år, og en helt entydig udviklingstendens er vanskelig at se. Dog kan det konstateres, at fangsterne i de seneste år har ligget på et lavere niveau end i 2000-tallet. Den overordnede udvikling i fangsterne af blankål i bundgarnsselskab 1 viser ingen tydelige tegn på en nedgang. I bundgarnsselskab 2 ses en nedadgående tendens igennem de senere år, fra et gennemsnit på knap 6 ton/år til 4 ton/år, Figur Figur Landinger fra to bundgarnsselskaber: Bundgarnsselskab 1: Landinger fra Smålandsfarvandet samt fra sydsiden af Knudshoved Odde (grøn signatur på Figur 16-24) Bundgarnsselskab 2: Landinger fra Storstrømmen samt fra Grønsund (blå signatur på Figur 16-24). I visse år er forekomsten af torsk, skrubbe, pighvarre m.fl. i Storstrømmen tilstrækkelig stor til at den kan udgøre grundlaget for et begrænset fiskeri med garn. - dette var senest tilfældet for ca. 5 år siden, hvor 2 mindre, hjemmehørende garnfartøjer fiskede i farvandet umiddelbart vest og øst for Storstrømsbroen. Fangsten af fjordrejer har tidligere været vigtig for fiskerne i Smålandsfarvandet, men siden bestanden først i 2000-tallet blev ramt af en bakteriesygdom (brunplet-syge) samt flere relativt kolde vintre har fiskeriet kun haft marginal betydning. 133

136 Figur Et typisk fiskeredskab i området pæleruse med flyderad Havpattedyr Metode Kortlægning af lokale forekomster af marsvin og sæler og deres anvendelse af undersøgelsesområdet og Storstrømmen er foretaget med udgangspunkt i eksisterende viden. Data stammer primært fra den statslige kortlægning af udbredelsen af havpattedyr. Herudover er der blandt andet indhentet oplysninger fra videnskabelige publikationer, tidligere gennemførte miljøvurderinger, opslagsværker og forvaltningsplaner. Resultater fra de nationale undersøgelser af marsvine-udbredelsen i danske farvande, de såkaldte SCAN I, SCAN II og MiniSCAN (NERI, visuelle og akustiske observationer), er ikke medtaget i denne kortlægning, da de ikke dækker Storstrømmen /16-32/. Dog indgår rapportering om eksistensen af et kælvningsog opvækstområde for marsvin i Smålandsfarvandet fra SCANS I /16-33/. Marsvin er optaget på Habitatdirektivets bilag IV, som strengt beskyttet art. Spættet sæl og gråsæl er omfattet af udpegningsgrundlaget for det tilstødende Natura 2000 område og er også beskrevet nærmere i kapitel Eksisterende forhold Marsvin Udbredelse Resultaterne af såvel morfologiske- som DNA-undersøgelser viser, at marsvin i de danske farvande kan deles op i tre mere eller mindre adskilte delbestande (Figur 16-27). Dette indgår som en del af grundlaget for udpegningen af tre midlertidige forvaltningsområder for marsvin: 134

137 De indre danske farvande (syd for Læsø) inkl. den vestlige Østersø Nordlige Kattegat (nord for Læsø), Skagerrak og den nordlige Nordsø (nord for Ringkøbing) Den sydlige Nordsø (syd for Ringkøbing) Inden for hvert midlertidige forvaltningsområde har forskerne prioriteret de vigtigste områder for marsvin på baggrund af den nuværende viden om bestande, individ-tæthed, sæsonvariation, tilstedeværelsen af voksne hunner og andre relevante informationer. Prioriteringen er defineret som 1) meget vigtigt område, 2) medium vigtigt område og 3) mindre vigtigt område. I alt er 16 områder udvalgt og prioriteret (prioritet angivet i parentes), og de fordeler sig inden for de tre forvaltningsområder som følger /16-35/: Indre danske farvande: Nordlige Lillebælt (2), Sydlige Lillebælt (1), Sydlige Samsø Bælt (2), Nordlige Samsø Bælt (3), Nordlige Øresund (1), Store Middelgrund (2), Kalundborg Fjord (1), Storebælt (1) og Smålandsfarvandet (3). Nordlige Nordsø: Omkring det nordlige Jylland (1) og Skagerrak (langs med Norskerenden) (2) Sydlige Nordsø: Horns Rev (1) og Tyske Bugt (1) Undersøgelsesområdet ligger i de danske indre farvande og berører derfor fortrinsvis marsvin tilhørende delbestanden i dette område. Smålandsfarvandet, som ligger op til Storstrømmen, er herudover prioriteret som et mindre vigtigt forvaltningsområde (kategori 3). 135

138 Figur Kort over de tre midlertidige forvaltningsområder for marsvin i de danske farvande. De tre delbestande består af Nordsøen og den nordlige del af Kattegat (nord for Læsø), de indre danske farvande og endeligt en lille bestand i Østersøen omkring Bornholm. Fangst og afmærknings lokaliteter er indikerede med røde prikker. EZZ angiver Danmarks Eksklusive Økonomiske Zone /16-36/. I Atlasperioden blev Danmarks plante- eller dyrearters udbredelse kortlagt, baseret på deres forekomst i et landsdækkende net af kvadrater. Denne undersøgelse angiver hyppige observationer af marsvin i Storstrømmen, det tilstødende Smålandsfarvand og i de indre danske farvande generelt (Figur 16-28) /16-34/. Figur Udbredelsen af marsvin i Danmark i perioden i 10 x 10 UTM-kvadrater (grønne). Grønne firkanter angiver hyppig forekomst /16-34/. 136