Plan, By og Proces og Kommunikation

Transkript

1 STUDIEORDNING for Plan, By og Proces og Kommunikation CAN D.SOC. ROSKILDE U1IVERSITET

2 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregler at 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formàl 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Stud ienævn 1.7 Censorkorpstilknytn ing 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikfonløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen semester semester semester semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prevevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskriterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmetser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser 2

3 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.soc. i Plan, By og Proces og Kommunikation er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Plan, By og Proces udgør fag i og Kommunikation udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. i Plan, By og Proces og Kommunikation er at videreudvikte den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for samfundsvidenskabelige planlægningsteorier og planlægningsparadigmer. Uddannelsen skat give den studerende kvalifikationer til at varetage analyse- og planopgaver i lokalområder og i forlængelse af dette være i stand til at udarbejde konkrete kommunikationsstrategier. Den studerende får praktiske, vidensmæssige, metodiske og teoretiske forudsætninger for selvstændigt at kunne planlægge, administrere, tilrettelægge og vurdere kommunikations- og informationsopgaver for virksomheder, institutioner, foreninger og lign. Den studerende bliver i stand til at identificere, formidle, og kommunikere med relevante målgrupper, interessenter og aktører, herunder i deltagelses- og konfliktsituationer. Den studerende tilegner sig viden om udvikling, forhandling, design, implementering og formidling i og af planprocesser, -strategier og interventioner, der involverer og henvender sig til alle relevante interessenter. Den studerende skal med udgangspunkt i den nyeste forskning og på et tværfagligt grundlag blive i stand til at vurdere og omsætte viden tit analyser og design af planer og processer inden for planfelter som by-, regional- og statslig planlægning, byfornyetse, lokatsamfundsarbejde, samt til design af forskellige plantyper, med særligt fokus på formidling og interesseinddrage[se med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for Planlægning af byen og regionaludvikling i såvel offentligt som privat regi. Herunder kommuner, regioner, statslige og andre offentlige planmyndigheder, byfornyetsessekretariater, boligselskaber, private rådgivere, byudviklingsselskaber, sociale entreprenører samt forsknings- og undervisningsinstitutioner. Udviklings-, analyse- og formidlingsopgaver i konsulentfirmaer, kommuner, interesseorganisationer, og institutioner, der beskæftiger sig med byer, byplanlægning,deltagelsesprocesser og interessehåndtering i forbindelse med plan- og byudviklingsprocesser. Intern og ekstern strategisk organisationskommunikation og kampagnestyring i såvel offentlig som privat regi, særligt i relation til byfornyelse pg planlægningsprojekter. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en fors ke rud dannelse. Uddannelsen udbydes på dansk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil. Kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. i kompetencer: Plan, By og Proces og Kommunikation giver den studerende følgende Viden: Forskningsbaseret indsigt i samfundsmæssige og lovgivningsmæssige rammer for by- og lokaludvikling, samt videnskabelige teorier og metoder til vidensindsamting, analyse og design af planer og planprocesser. Viden om proaktive udviklingsstrategier for lokalsamfund, byer og regioner, der bygger på sociale, økologiske og demokratiske værdier ud fra nyeste forskning. Forståelse for teoretiske, metodiske og praktiske problemer i kommunikation. Herunder viden om praktiske, metodiske og teoretiske forudsætninger for udarbejdelse af konkrete kommunikationsstrategier. Forståelse for hvordan landskaber, rum og steder produceres, konsumeres og mobiliseres gennem repræsentationer. Forståelse for hvordan kommunikationsteorier og metoder kan anvendes til målgruppeinddragetse og målrettet kommunikation i forbindelse med udarbejdelse af lokale plan- og udviklingsprojekter. Videnskabeligt grundlag for at identificere problemstillinger og gennemføre analyser af politik, planlægning og teknologisk forandring i lokalsamfund, med særligt fokus på formidlings og kommunikative udfordringer. 3

4 Skat på et videnskabeligt grundlag kunne reflektere og vurdere over fagområdernes viden og metoder samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger i relation til bla. planlægningsstrategier og kommunikative udfordringer. Færdigheder: Udvælge og anvende begreber og metoder inden for plantægningsteori, participation, byudviktingsteori mv. i analyser af udviktingstiltag og evner til at omsætte teorierne til konkrete løsningsmodeller og formidlingsaktiviteter. Skat kunne analysere vilkår og kontekst for kommunikation i og fra organisationer og institutioner og imellem individuelle aktører, og ud fra dette på et tværfagligt grundlag designe samlede kommunikationsstrategier. Anvende, vurdere og vælge imellem planlægningsteorier og metoder til at analysere og designe planer og planprocesser inden for bæredygtig udvikling og planlægning af beboelse, mobilitet, velfærd, erhvervs- og handelsliv; inden for by-, kommune-, og regionsplanlægning. Indsamte, vurdere og anvende viden og data fra såvel videnskabelige som andre relevante kilder til formidling, planlægning og design af konkrete løsninger. Formidle forskningsbaseret viden og indgå i dialog med såvel eksperter som lægfotk i formulering af problemstillinger og i opstilling og vurdering af løsningsforslag og handtestrategier. Kompetencer: Planlægge, forestå og samarbejde om arbejdsopgaver, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodetler. Herunder arbejde tværfagligt og inkorporere kommunikationsstrategier. Styre arbejds- og udviklingssituationer i relation til by- og lokalsamfunds-planlægning, regionsplanlægning og mobilitetsplanlægning - herunder indsatser, der går på tværs at statslige og kommunale sektorforvaltnings og ressortopdelinger og forskellige skalaer. Identificere, formidle, og kommunikere med relevante måtgrupper, interessenter og aktører, i deltagelses- og konfliktsituationer. Udføre dybdegående analyser, indgå i faglige teams og i at involvere parter i håndteringen at problemer inden for arbejdsområder, som angår samlede kommunikations- og planlægningsstrategier. Selvstændigt at igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt arbejde. Herunder styre og lede tværfaglige projekter og påtage sig professionelt ansvar. Selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det samfundsvidenskabelige hovedområde. Uddannelseselementerne for Kommunikation hører under det humanistiske hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. i Plan, By og Proces og Kommunikation er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS. 1.5 Titel. cand.soc. i Plan, By og Proces og Kommunikation Master of Science (MSc) in Social sciences in Planning Studies and Communication Studies 1.6 Stud ienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Planlægning og Geografi. 4

5 1.7 Censorkorpstilknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for teksam, teknologisk samfundsvidenskabelig planlægning. Uddannelseselementer for Kommunikation hører under censorkorpset for kommunikation, journalistik og performance design. 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgørelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannetseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddanne[sesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse af forhåndsmenit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddanne[seselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelsesetementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmeritten. 3. Uddannelsens el.ementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops mm. 5

6 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-8 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikforløb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele at det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla. omfatter udarbejdelse at en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling at ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer tit de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannetsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse at et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skat dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i speciatet. Med speciatet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse tit fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt Speciale 30 ECTS FAGI FAGI FAG 2 SECTS I5ECTS IOEC FSj FAG2 3OECTS 4.2 Anbefalet studieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplantægning, anbefales følgende studiefortøb: 1. semester Plan, By og Proces: 6

7 Kursus: Vilkår for og perspektiver på planlægning (10 ECTS) Kursus: Metoder til planlægning (5 ECTS) Projekt: Fagprojekt (15 ECTS) 2. semester Kommunikation: kursus i Strategisk kommunikation (5 ECTS) To valgfrie kurser med en samlet vægt på 10 ECTS, hvoraf det ene kan være et værkstedskursus Projekt i Strategisk kommunikation i en faglig kontekst I (15 ECTS) 3. semester Plan, By og Proces og Kommunikation: Plan, By og Proces: Kursus: Metoder i kontekst (5 ECTS) Kursus: Planlægning i kontekst (10 ECTS) Kommunikation: Projekt: Kommunikation (15 ECTS) 4. semester: Tværfagligt speciale (30 ECTS) 5. Uddannelsen semester Formål Formålet med semesteret er en indføring i de sociale, politiske, kulturelle, økonomiske og teknologiske vilkår for planlægning og centrale metoder og redskaber i forskellige plantyper og processer. Den studerende skal kunne anvende eller afprøve sin teoretiske viden gennem at omsætte den til analyser eller design af planprocesser og planer inden for et eller flere af fagets planlægnings- og genstandsfetter. I semesterets projektarbejde skat den studerende kunne omsætte relevante teorier og metoder til analyser eller design af planprocesser og planer inden for fagets forskellige genstands- og praksisfelter. Uddannelseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Kursus: Vilkår for og perspektiver på planlægning (10 ECTS) Kursus: Metoder til planlægning (5 ECTS) Projekt: Fagprojekt (15 ECTS) Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Vilkår for og perspektiver på planlægning (Plan, By og Proces) Obligatorisk kursus 10 ECTS Viden Forskningsbaseret viden om sociale, politiske, kulturelle, økonomiske og teknologiske vilkår for planlægning. Færdigheder Kan indgå i tværfaglige, komplekse og forhandlingsbaserede,. planprocesser, herunder at kunne indga arbejdet med at nitere,.. koordinere og mptementere strategier pa baggrund at en helhedsforståelse at planfaglige problemkomplekser. Kan indgå tværfaglig analytisk i planarbejdet med brug af diverse tekniske og designorienterede formidlingsredskaber. Kompetencer 7

8 Til at indgå i dialog mellem ofte konfliktuelle parter for at finde frem til fælles handlingsforslag. Til systematisk at fremstille problemstillingers vidensgrundlag og handlingsrammer. Til at formidle strategier, ideer og viden, hvor brug af diverse visuelle fremstillingsmæssige muligheder udnyttes. Kurset sigter mod, at den studerende oparbejder en kritisk og kvalificeret indsigt i de komplekse sociale, politiske, kulturelle, økonomiske og teknologiske vilkår for planlægning og planprocesser. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Derudover skal den studerende opnå praktiske færdigheder inden for strategiudvikling og aktionsforskningsmetoder til inddragelse af forskellige aktører, interessenter og hverdagslivserfaringer. Kurset lægger ligeledes vægt på, at der opnås praktiske færdigheder i anvendelsen at planfaglige analyse, informations- og designmetoder. Kurset er opbygget således, at især forelæsninger og læsegrupper giver den studerende mulighed for at fordybe sig i relevante teorier. Dette søges afprøvet og udviklet i workshops, hvor de studerende opfordres til at afprøve diverse visuelle teknikker til formidling. Forelæsninger, læsegruppearbejde, workshops og laboratoriearbejde (designlab). Opgaven er en skriftlig reviewopgave, der består i at diskutere dele af kursuslitteraturen samt at relatere det til enten (a) projektarbejdets problemformulering eller (b) til en selvvalgt problemstilling uden for projektarbejdet, men med udgangspunkt i kurset. Der tilstræbes ikke nogen entydig form på en review opgave, men følgende punkter kan med fordel indgå: Prøveform Motivation at valget af den/de teorier, begreber og tilgange/ metoder, der inddrages i review opgaven. Gennemgang og diskussion at teorier og begreber, deres udsagnskraft, styrker og svagheder, kontekstualitet, samt relation til andre beslægtede teorier. En kritisk diskussion at teoriernes og begrebernes analytiske frugtbarhed, udsagnskraft og relevans i forhold til projektets problemfelt/det selvvalgte problem. Skitse til eller overvejelser over teorier og begrebers konkrete anvendelse i projektet/det selvvalgte problem, herunder gerne hvorledes en uddybet analyse kan bygges op fx i form at en uddybet og kommenteret disposition. Omfang af opgaven baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag er følgende: 1 person max 8 normalsider 2 personer max 14 normalsider 3-4 personer max 20 normalsider 5 personer og derover max 25 normalsider Opgaven skal afleveres en uge efter kursets afslutning og kan med fordel udarbejdes i tilknytning til projektet. Gruppeprøve eller individuel prøve 8

9 Bedømmelse Censur Review opgaven er individuel, men kan udformes gruppevis, hvis de individuelle bidrag klart angives. Opgave skrevet i grupper kan have fælles indledning og afslutning. 7-trins-skalaen Ingen Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmetseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Metoder til p[an[ægn ing (Plan, By og Proces) Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Forskningsbaseret viden om centrale metoder og redskaber i forskellige plantyper og planprocesser. Færdigheder Beherske planfaglige redskaber og metoder, herunder process-, designog visualiseringsteknikker, og være i stand til at vurdere og vælge anvendelsen at disse redskaber og metoder i konkrete planlægningskontekster. I at kunne anvende metoder til design og visualisering af strategier, visioner, planer og planprocesser bl.a. brug af designlab. Kompetencer Til at omsætte viden til analyser eller design af planprocesser og planer inden for et eller flere at fagets planlægnings- og genstandsfelter. Kurset introducerer studerende til forskellige metoder for facilitering af idégenererings-, dialog- og inddragelsesprocesser. Kurset giver studerende indblik i designteori og -metoder samt værktøjer til selv at anvende disse i deres opgaveløsning. Måt.et er at give studerende en teoretisk såvel som praktisk forståelse at baggrunden for, intentionerne i og anvendelsen at deltagelsesmetoder og designmetoder som feks. afprøvning og prototyping med fokus på at udvikle nye, ofte disruptive og innovative løsninger. Forelæsninger, gruppearbejde og workshops. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Bedømmelse Censur Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse defineret som 80 % fremmøde til kursets undervisning samt fremlæggelse i det afsluttende fremlæggelsesseminar. Der forventes herudover generel aktiv deltagelse. Hvis de studerende ikke opfylder disse betingelser for at bestå kurset udgør omproven en essay-opgave på 10 normatsider (2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, hvor kursuslitteratur skal inddrages, for at kunne bestå kurset. Bestået/Ikke bestået Ingen Titel Type ECTS-normering Fagprojekt (Plan, By og Proces) Projekt 15 ECTS Viden Læringsudbytte/ Om centrale områder at videnskabelig planteori eller praktiske bedømmelseskriterier planfelter og planprocesser baseret på international forskning på højeste niveau. 9

10 Om hvordan man kan identificere og diskutere det til grund for analysen eller designets Liggende datamateriate. Færdigheder Til selvstændigt, og på et tværvidenskabeligt grundlag, at gennemføre en tilbundsgående undersøgelse af en planfaglig problemstilling med enten et mere teoretisk-analytisk eller et mere praktisk anvendelsesorienteret sigte. Til at udtrykke sig klart og differentieret under anvendelse af relevante faglige begreber og i overensstemmelse med videnskabelige krav og normer. Kompetencer Til selvstændigt at begrunde og diskutere den valgte faglitteraturs relevans og værdi i forhold til belysningen af den valgte problemstilling og den valgte planpraksis. Til selvstændigt at kunne identificere og diskutere indholdet i analyser eller designs datamateriale. Til at formidle og diskutere projektets resultater og forslag på en videnskabelig måde. Til at demonstrere anvendelse af planfaglige redskaber og metoder, herunder design- og visualiseringsteknikker. Overordnet indhold Den studerende skal omsætte relevante teorier og metoder til analyser eller design af planprocesser og planer indenfor fagets forskellige genstands- og praksisfelter. Undervisnings- og arbejdsform Gruppearbejde Projektet bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektet. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Som udgangspunkt for eksaminationen fremlægger hvert gruppemedlem et oplæg af maks. 5 minutters varighed om et afgrænset tema i relation til projektet. Prøveform Omfang af projektrapporten, baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, er følgende: i person max 70 normatsider 2 personer max 85 normatsider 3 personer max 100 normalsider 4 personer max 115 normalsider 5 personer og derover max 130 normalsider Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Prøvens omfang er 30 minutter per studerende inkl. votering. Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen Ekstern

11 semester Formål At gøre den studerende i stand til at sammenkoble sin Plan, by og proces faglige indsigt med Kommunikations faglighed. Herunder at gøre den studerende i stand til at arbejde tværfagligt og udarbejde samlede planer og planstrategier ud fra tilegnet faglig indsigt og metodiske redskaber på Kommunikation. Uddannelseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: Et obligatorisk kursus i Strategisk kommunikation (5 ECTS) To valgfrie kurser med en samlet vægt på 10 ECTS, hvoraf det ene kan være et værkstedskursus Et projekt i Strategisk kommunikation i en faglig kontekst 1(15 ECTS) Projektet kan efter godkendelse i studienævnet erstattes af et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS). Der kan ikke gennemføres praktik i Kommunikation både i 2. og i 3. semester. Tite[ Seneste ændring 1september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Strategisk kommunikation (Kommunikation) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Indsigt i og overblik over nye teoretiske og metodiske retninger, der kan bidrage til at forstå betingelserne for strategisk kommunikation Indblik i de komplekse problemer og udfordringer der knytter sig til planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og vurdering af strategisk kommunikation, i et stadigt skriftende og globalt medielandskab Færdigheder Færdighed i at definere, analysere og evaluere effekten af strategisk kommunikation. Læringsudbytte/. Færdighed i at afdække kommunikatonsproblemer, identificere bedømmelseskriterier. interessenter og beskrive problemernes art, intensitet, og omfang, samt færdighed i at forklare årsagerne til disse problemer og kortlægge deres mulige konsekvenser. Færdighed i at udvælge og anvende relevante teoretiske og metodiske tilgange til at analyse af organisationers brug at strategisk kommunikation. Kompetencer Kompetence i selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for strategisk kommunikation Studiet af strategisk kommunikation handler om, hvordan organisationer og andre aktører arbejder strategisk med deres interne og eksterne kommunikation. Det er en tværfaglig disciplin, der trækker på teorier inden for kommunikation, manage ment, marketing, branding og kultur. Overordnet indhold I løbet af kurset bliver de studerende introduceret til de centrale teorier, modeller og begreber inden for strategisk kommunikation. Kurset vil ud over teori også præsentere cases og eksempler fra forskellige typer af organisationer. Målet med kurset er at gøre de studerende i stand til at analysere organisationers og andre aktørers strategiske kommunikationog kommunikative udfordringer, 11

12 kortlægge interessenters roller og engagement, udvikle strategier for intern og ekstern kommunikation, samt anbefale og planlægge strategiske kommunikationstiltag. Undervisnings- og arbejdsform Kurset kan bestå af en blanding af forelæsninger, diskussioner, peer feedback og øvelser (bla.som hjemmearbejde i grupper). Det er organiseret omkring en række temaer som fastlægges i kursusplanen for det konkrete kursus. Emaerne for det aktuelle kursusudbud vil fremga ved kursets start Prøveform En individuel, bunden skriftlig hjemmeopgave på 5 normalsider å trykenheder (inkl, mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, referenceliste og eventuelle bilag medregnes ikke. De nærmere krav til den skriftlige hjemmeopgave fastlægges i den konkrete kursusplan ved kursets start. Gruppepreve eller individuel prøve Individuel Den skriftlige hjemmeopgave afleveres oriline senest en uge efter kursusafslut ningen. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Tidsmæssig placering Alle 7-trins-skalaen Ingen Ved kursusafslutning TiteL Seneste ændring 1september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Kursus med hovedvægten på viden, teori og research-metoder (Kommunikation) Dansk Valgfrit kursus De kurser, som udbydes i det aktuelle semester, fremgår af <kursus.ruc.dk>. 5 ECTS Viden Viden om et afgrænset emneområde inden for kommunikation, information og medier, herunder viden om aktuelle metoder som kan anvendes til undersøgelse af emneområdet Kendskab til aktuelle og centrale teorier samt kommunikationsfaglige begreber og termer af relevans for emneområdet Færdigheder Læringsudbytte/ Færdigheder i at analysere en konkret problemstilling i bedømmelseskriterier kommunikationsfaglige termer Færdigheder i anvendelse af relevant teori på en konkret kommunikationsfaglig problemstilling Færdigheder i anvendelse at relevante metoder til undersøgelse at den kommunikationsfaglige problemstilling Kompetencer Kompetence til at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering i arbejdet inden for emneområdet Kurserne indeholder præsentation og kritisk diskussion samt afprøvning at viden Overordnet indhold om et afgrænset emneområde af relevans for kommunikation og information i en faglig kontekst, herunder præsentation og diskussion begreber, teorier og under 12

13 søgelsesmetoder. I kurserne indgår vejledning om den aktuelle faglitteratur og andre kilder. Holdundervisning: en blanding af læreroplæg, diskussion, øvelser, studenteroplæg Undervisnings- og arbejdsform og forberedelse hjemme, bla. i form afhjemmeopgaver. Der forventes aktiv deltagelse i undervisningen. Prøveform En individuel bunden skriftlig hjemmeopgave på 5 normalsider å trykenheder (inkl, mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, referenceliste og eventuelle bilag medregnes ikke. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Den skriftlige hjemmeopgave afleveres oonline senest en uge efter kurs usa fs lutn ing. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel. Værkstedskursus med mundtlig prøve (Kommunikation) Seneste ændring 1september 2016 Undervisningssprog Dansk Valgfrit kursus TYPø ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Der vil være tale om kurser som f.eks. mundtlig retorik, mundtlig præsentation med powerpoint -stette, produktion og præsentation af en poster, video produktion, lydproduktion eller anden audio-visuel produktion. De kurser, som udbydes i det aktuelle semester, fremgår af <kursus.ruc.dk>. 5 ECTS Viden Viden om et afgrænset udsnit af relevant faglitteratur og praktiske metoder,, som anvendes i forbindelse med det aktuelle medie Kendskab til gængse fremstillingsformer og de æstetiske og etiske problemer og muligheder, der knytter sig til det aktuelle medie Færdigheder Færdigheder i selvstændigt at planlægge og udarbejde et medieprodukt til specifikke malgrupper.... Færdighed i at arbejde pa en gang kreativt skabende og kritisk refleksivt med egen praksis Færdighed i at analysere og håndtere de problemer, der knytter sig til kommunikation af viden til forskellige målgrupper. Kompetencer Kompetencer til at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering i arbejdet inden for emneområdet Kurserne indeholder præsentation og kritisk diskussion af praktiske metoder og medier, som anvendes i strategisk kommunikation, samt indovning af de nodven Overordnet indhold dige færdigheder. kurserne indgår vejledning om den aktuelle faglitteratur og andre kilder og deres anvendelse i praksis. Holdundervisning: en blanding af læreroplæg, diskussion, øvelser, studenteroplæg Undervisnings- og arbejdsform. og forberedelse hjemme, bla, i form af hjemmeopgaver. Aktiv tilfredsstillende deltagelse i mindst 80 % af undervisningen. Forudsætninger for at kunne ga til... Aktiv deltagelse indebærer f.eks. deltagelse i diskussioner og øvelser, eksamen udarbejdelse og fremlæg-gelse af opgaver, studenteroplæg og lign. 13

14 De nærmere krav til den aktive, tilfredsstillende deltagelse afhænger af kursets indhold og mål, og fremgår af beskrivelsen af det konkrete kursus i Hvis kravet om tilfredsstillende aktiv deltagelse ikke er opfyldt, bruges et eksamensforsøg og den studerende tilmeldes et værkstedskursus med mundtlig prøve det efterfølgende semester Prøveform Prøveformen er en mundtlig prøve hvori der indgår en mundtlig præstation som kan omfatte et produkt (poster, powerpoint -præsentation eller lign) med kritisk refleksion og efterfølgende diskussion, eller fremlæggelse af en produktion med kritisk refleksion og efterfølgende diskussion. Prøveformen skal muliggøre en ndividuel bedømmelse af den enkelte studerende. Prøven har en varighed af 30 min, inkl. votering Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen Ingen Tite[ Værkstedsku rsus med skrift[ig prøve (Kommunikation) Seneste ændring 1september 2016 Undervisningssprog Dansk Valgfrit kursus TYP0 ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Der vil være tale om kurser som f.eks. Journalistisk formidling, Akademisk skrivning, Udforming og tilrettelæggelse af foldere, pjecer, plakater og Lign. Web-formidling Digital publicering og Lign. De kurser, som udbydes i det aktuelle semester, fremgår af.ckursus.ruc.dk>. 5 ECTS Viden Viden om et afgrænset udsnit af relevant faglitteratur og praktiske metoder, som anvendes i forbindelse med det aktuelle medie Kendskab til gængse fremstillingsformer og de æstetiske og etiske problemer og muligheder, der knytter sig til det aktuelle medie Færdigheder Færdigheder i selvstændigt at planlægge og udarbejde et medieprodukt. til specifikke malgrupper..,.. Færdighed i at arbejde pa en gang kreativt skabende og kritisk refleksivt med egen praksis. Færdighed i at analysere og håndtere de problemer, der knytter sig til kommunikation af viden til forskellige målgrupper. Kom petencer Kompetencer til at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering i arbejdet inden for emneområdet Kurserne indeholder præsentation og kritisk diskussion af praktiske metoder og medier som anvendes i strategisk kommunikation, samt indøvning af de nødven Overordnet indhold dige færdigheder. I kurserne indgår vejledning om den aktuelle faglitteratur og andre kilder og deres anvendelse i praksis. Undervisnings- og arbejdsform Holdundervisning: en blanding af læreroplæg, diskussion, øvelser, studenteroplæg og forberedelse hjemme, bl.a. i form af hjemmeopgaver. 14

15 -- Forudsætninger for at kunne ga til eksamen Aktiv tilfredsstillende deltagelse i mindst 80 % at undervisningen. Aktiv deltagelse indebærer feks, deltagelse i diskussioner og øvelser, udarbejdelse og fremlæg-gelse at opgaver, studenteroplæg og lign. De nærmere krav til den aktive, tilfredsstillende deltagelse afhænger af kursets indhold og mal, og fremgar af beskrivelsen at det konkrete kursus Hvis kravet om tilfredsstillende aktiv deltagelse ikke er opfyldt, bruges et eksamensforsøg og den studerende tilmeldes et værkstedskursus med skriftlig prøve det efterfølgende semester Prøveform Prøveformen er en individuel skriftlig prøve (hjemmeopgave), hvori der indgår et eller flere skriftbaserede produkter (journalistiske artikler, faglige artikler,fotdere, pjecer, plakater, web-sider m.v.) suppleret med en kortfattet kritisk refleksion over arbejdets mål og resultat på alt 5 normalsider å trykenheder (inkl. Mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, referenceliste og de fremlagte produkter medregnes ikke. Den skriftlige hjemmeopgave afleveres i online senest en uge efter k u rsu sa fs Lutn ingen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Bedømmelse 7-trins-skalaen Censur Ingen - Tt i e Type ECTS-normering Projekt i strategisk kommunikation i en faglig kontekst I (Kommunikation) Projekt 15 ECTS Viden Forskningsbasereret viden om de teoretiske, metodiske og praktiske pro-blemer og muligheder, der knytter sig til strategisk kommunikation i en faglig kontekst i og fra institutioner, virksomheder og foreninger, til udvalgte målgrupper og mellem forskellige aktørgrupper Forskningsbaseret viden om begreber, teorier og metoder med særligt henblik på planlægning og tilrettelæggelse at kommunikationsmateriale og/eller kommunikations- og informationsprocesser Forskningsbaseret viden om og evne til at reflektere på et højt teoretisk niveau over kommunikation og information som samfundsmæssig og kulturel aktivitet Læringsudbytte/ Teoretisk og praktisk viden om fremstillingsmæssige og æstetiske bedømmelseskriterier problemer i arbejdet med strategisk kommunikation i en faglig kontekst, herunder problemer, der i særlig grad knytter sig til den eller de forudsatte målgrupper Færdigheder Skal demonstrere beherskelse af begreber, teorier og metoder, samt videreudvikling af praktiske færdigheder i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og vurdering af kommunikations- og nformationsprocesser og/eller produktion af kommunikationsmateriale Skal kunne planlægge, designe og vurdere et produkt, der sigter mod kommunikation at viden til en eller flere nærmere afgrænsede målgrupper Skal kunne tilrettelægge, gennemføre og vurdere en kommunikations eller informationsproces, der sigter mod formidling at eller 15

16 I kommunikation om viden tit en eller flere nærmere afgrænsede målgrupper eller mellem forskellige aktørgrupper Skat kunne foretage empiriske målgruppeanalyser og afprøvning med brugere af et eller flere formidlingsprodukter, dele af produkter og/eller kommunikations- og informationsaktiviteter Kompetencer Skat selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre kommunikationsindsatser samt indgå i produktionshold i samarbejde med andre, herunder professionelle teknikere og producenter Skat kunne rådgive virksomheders og foreningers ledetser om den nødvendige indsats på kommunikations- og informationsområdet Skat kunne håndtere og styre komplekse og uforudsigelige kommunikationsplanlægningsstrategier som forudsætter nye 10 sn i n gs modeller Skat selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglige udvikling og speciatisering inden for kommunikationsområdet Overordnet indhold Projekt om et selvvatgt problem i relation til strategisk kommunikation i en faglig kontekst. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende i overensstemmelse med kravene til læringsudbytte og evt, nærmere afgrænsede emner og temaer som studienævnet har fastsat. Projektet kan være overvejende teoretisk eller indeholde et eller flere eksempler på planlægning, gennemførelse og vurdering af en selvstændig produktion, eller selvstændig tilrettelæggelse, gennemførelse og vurdering af en kommuni kationsproces. Projektet udføres normalt som gruppeprojekt med 2-6 deltagere, men studiele deren kan i særlige tilfælde tillade at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. Projektet afsluttes med udarbejdelsen at en skriftlig projektrapport. Projektrapporten har et anbefalet omfang på 45 normalsider, dog maksimalt 60 sider. En normalside er trykenheder (inkl. mellerum). Forside, indhotds fortegnelse, referenceliste og eventuelle bilag medregnes ikke. Hvis projektet omfatter et kommunikationsprodukt eller dokumentation at en proces, er det anbefalede omfang af den skriftlige rapport 30 normalsider og maksimalt 45 sider. Undervisnings- og arbejdsform. Hvis projektet omfatter en produktion eller en kommunikationsproces, skal.. rapporten indeholde en redegørelse for de teoretiske og praktiske overvejelser forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og eventuel vurdering at produk tet/processen, og for de erfaringer, der er gjort gennem arbejdet. Projektrapporten skal være skrevet på et i det væsentlige idiomatisk, grammatisk og ortografisk korrekt dansk, fremstillingen skal være klar og overskuelig, littera turhenvisninger og andre noter skal være fyldestgørende og i overensstemmelse med god praksis. De(n) studerende skal demonstrere beherskelse af en funktionel typografi og layout. Valget af itlustrationsmateriale skal være hensigtsmæssigt i forhold til projektets indhold og form. Prøveform produktioner, der indeholder skriftlig eller mundtlig tekst, lægges der vægt på, at den sproglige fremstilling svarer tit kommunikationens indhold og formål, herunder målgruppens forudsætninger, og at den overholder normale formkrav med hensyn tit grammatik og retskrivning henholdsvis udtale. 16

17 Mundtlig projekteksamen med udgangspunkt projektrapporten og eventuelt supplerende materiale (produkt eller procesdokumentation). Under prøven afsættes op til 5 min, per studerende til en selvvalgt, forberedt præsentation med afsæt i det fælles projektarbejde. Prøven forløber derudover som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor under ledelse af eksaminator. Under eksaminationen skal det sikres, at alle eksaminander på lige vilkår får mulighed for at demonstrere deres kendskab til det fælles projekt og for at vise deres faglige niveau i relation til det forventede læringsudbytte. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af den fælles projektrapport mv. og den mundtlige præstation. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Prøvens længde, inkl. votering og tilbagemelding fastsættes som følger: i eksaminand: 30 minutter 2 eksaminander: 60 minutter 3 eksaminander: 75 minutter 4 eksaminander: 90 minutter 5 eksaminander: 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter Hvis der er mere end 6 deltagere, kan studielederen beslutte at gruppen opdeles. Hvis de eksamineres samlet, tillægges 15 min, for hver yderligere studerende. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Præsentationsudstyr 7-trins-skalaen Ekstern Tite[ Type ECTS-normering Projektorienteret praktikforløb (Kommunikation) Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS Viden Skal opnå viden om og kunne identificere, hvordan kommunikationsfagets teorier, begreber og metoder kan bruges til at beskrive, forstå, analysere, vurdere og ændre praksis Skal kunne reflektere over, hvordan valg af forskellige analyse- og/eller kommunikationsstrategier kan få betydning for opgaveløsningen Skal kunne udvikle nye forståelser og ny viden i mødet mellem kommunikationsfagets teorier, metoder og begreber og fagområdets praksis Læringsudbytte/ Skal kunne identificere kommunikationsfaglige problemstiltinger i bedømmelseskriterier konkrete praksissammenhænge, og få indsigt i, hvordan den organisatoriske og ressourcemæssige kontekst har betydning for opgaveløsningen Færdigheder Skal kunne anvende og vurdere kommunikationsfagets metoder til at producere, vælge og beskrive empiri, herunder reflektere over egen rolle i frembringelse af analysemateriale Skal kunne beskrive, kategorisere, analysere og diskutere konkrete praktiske problemstillinger ved hjælp af kommunikationsfagets teorier, begreber og metoder 17

18 I Skal kunne vurdere og opstille ændringsforslag til konkret praksis på baggrund at teoretisk og analytisk baseret viden Skal kunne formidle forskningsbaseret viden om kommunikation og diskutere professionelle kommuni kationsproblemstiltinger på et videnskabeligt grundlag med både fagfæller og ikke-specialister Kompetencer Skal kunne reflektere over nødvendige kommunikationsfaglige kompetencer for deltagelse i, løsning at eller forståelse af konkrete praksisopgaver/-problemstillinger Skal kunne reflektere over egen læreproces og læringsudbytte i forhold til læringsmåtene for modulet, herunder hvordan egne handlinger i praktiktorløbet i samspil med de organisatoriske vilkår på praktikstedet fik betydning for faglig og social involvering Skal kunne evaluere og reflektere over, hvordan hidtidig opnået viden, færdigheder og kompetencer gennem studiet har kunnet anvendes i arbejdet med praktikprojektets praksisopgaver/problemstillinger Overordnet indhold Gennemførelse at praktik på en fagligt relevant arbejdsplads med henblik på førstehåndskendskab til typiske arbejdsopgaver, og med henblik på nærmere erfaringer om sammenhængen mellem praksis og det akademiske indhold i uddanne Isen Det anbefales stærkt, at studerende, der har praktik på 1. semester (fag 1) eller andet semester (fag 2) vælger at bruge semesterets valgkursus på det praktikunderstøttende kursus Kommunikation i praksis (værkstedskursus med mundtlig eksamen). På kurset får den studerende klædt på til at skrive praktikrapporten og vejledning heri. Tages praktik på 3.semester anbefales det, at den studerende deltager i kursusgangene, selvom de ikke kan få ECTS point for det, fordi det understøtter projektarbejdet. Praktikarbejdet tilrettelægges i samarbejde med praktikværten. forbindelse med praktikforløbet tilbyder Kommunikation et praktikunderstøttende kursus. Gennem aftale med praktikstedet sikres det, at den studerende har mulighed for at følge dette kursus. I tilknytning til praktikken udarbejdes en praktikrapport, hvor den studerende beskriver de fagligt relevante elementer at de problemstillinger, vedkommende har arbejdet med, og hvor den studerende reflekterer over de erfarede praksisser i feltet, egen faglig tæring i tilknytning tit disse, samt relationen til og mellem praksis og forskning på området. Undervisnings- og arbejdsform Hvis der er flere studerende i samme praktikforløb, kan de udarbejde en fælles praktikrapport. Praktikrapporten skal være mellem normalsider. En normalside er trykenheder (inkl. mellerum). Forside, indholdsfortegnelse, referenceliste og eventuelle bilag medregnes ikke. Hertil kommer eventuelt supplerende materiale, som dokumenterer produkter og! eller processer. Dette kan have karakter at en portfolio med produkter og/eller beskrivelser at processer, der er blevet arbejdet med i det projektorienterede praktikforløb. Praktikrapporten skal være skrevet på et i det væsentlige idiomatisk, grammatisk og ortografisk korrekt dansk, fremstillingen skal være klar og overskuelig, littera turhenvisninger og andre noter skal være fyldestgørende og i overensstemmelse med god praksis. De(n) studerende skal demonstrere beherskelse at en funktionel 18

19 typografi og layout. Valget af illustrationsmateriale skal være hensigtsmæssigt i forhold til projektets indhold og form. Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en praktikrapport og eventuelt supple rende materiale (produkt eller procesdokumention). Under prøven afsættes op til 5 min, til en selvvalgt, forberedt præsentation med afsæt i praktikforløbet og praktikrapporten. Prøven forløber derudover som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor under ledelse af eksaminator. Prøveform Under eksaminationen skal det sikres eksaminanden får mulighed for at demon strere sit kendskab til praktikprojektet og for at vise sit faglige niveau i relation til det forventede læringsudbytte Der er afsat 30 minutter til eksaminationen, inkl. votering og tilbagemelding. Hvis der deltager flere studerende, afholdes prøven som en gruppepreve og der afsætte 30 minutter for hver af de 2 første studerende, og derefter 15 minutter for hver yderligere studerende. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Der foretages en individuel bedømmelse at den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse at projektrapporten mv. og den mundt lige præstation. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Præsentationsudstyr 7-trins-skalaen Ekstern semester Det 3. semester består at uddannelsesaktiviter på både Plan, By og Proces og Kommunikation. Formål Semesterets formål er at den studerende opnår kompetence til at forholde sig videnskabeligt retlekteret til en selvvalgt planfaglig problemstilling inden for et særligt område at planteori eller planpraksis. Den studerende skal selvstændigt være i stand til at gennemføre en analyse ud fra videnskabelige kriterier eller kunne opstille videnskabeligt begrundede handleforskrifter eller design inden for et planfagligt problemfelt, i relation til Kommunikations fagligheder, og indenfor dette kunne syntetisere og fortolke enke[tdele til helheder. Den studerende skal endvidere være i stand til at arbejde videnskabeligt reflekteret og metodisk avanceret med en planteoretisk eller planpraktisk problemstilling og kunne inddrage sin viden fra Kommunikation. Uddannelsesetementer i 3. semester Semesteret omfatter: Plan, By og Proces: Kursus: Metoder i kontekst (5 ECTS) Valgfrit kursus (10 ECTS): o Planlægning i kontekst (10 ECTS), der udbydes som fast kursus o Kurset kan erstattes med 10 ECTS studieaktivitet på øvrige fag på Roskilde Universitet eller anden uddannelsesinstitution. Der skal i hvert tilfælde søges om torhåndsgodkendelse i studienævnet. Kommunikation: Et projektarbejde i Strategisk kommunikation i en faglig og international kontekst II (15 ECTS) eller Et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) efter ansøgning til studienævnet. Der kan ikke gennemføres praktik i Kommunikation både i 2. og i 3. semester. 19

20 Tite[ Metoder i kontekst (P[an, By og Proces) Type ECTS-normering Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Forskningsbaseret viden om og kendskab til centrale metoder og redskaber, der indgår i planprocesser og disses anvendelse. Færdigheder Til at anvende metoder og redskaber i tværfaglige, komplekse og forhandlingsbaserede planprocesser, herunder at kunne indgå i arbejdet med at kunne initiere, koordinere og implementere planprocesser på Læringsudbytte/ baggrund at en helhedsforstaelse at et planfagligt problemkompleks. bedømmelseskriterier. Til at udtrykke sig klart og differentieret under anvendelse af relevante faglige begreber og i overensstemmelse med videnskabelige krav og normer. Kompetencer Den studerende kan indgå tværfagligt analytisk i planarbejdet. Den studerende kan forstå og videreformidle en bred vifte af metodiske redskaber, herunder andre fagligheders tilgang til planlægningsfeltet. Overordnet forståelse af og erfaring med forskellige metoders muligheder og Overordnet indhold. begrænsninger i planpraksis. Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, gruppearbejde og workshops. Prøveform Gruppepreve eller individuel prøve Bedømmelse Censur Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse defineret som 80 % fremmøde til kursets undervisning samt fremlæggelse i det afsluttende fremlæggelsesseminar. Der forventes herudover generel aktiv deltagelse. Hvis de studerende ikke opfylder disse betingelser for at bestå kurset udgør omprøven en essay-opgave på 10 normalsider (2400 anslag inkl, mellemrum pr. side), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, Litteraturliste og eventuelle bilag, hvor kursuslitteratur skal inddrages, for at kunne bestå kurset. Individuel Bestået/Ikke bestået Ingen TiteL PI.an[ægning i kontekst (PLan, By og Proces) Type ECTS-normering Valgkursus 10 ECTS Viden Viden om teoretiske og praksisnære byplanmæssige problemstillinger, herunder problemstillinger knyttet til planfelter som fx bæredygtighed, mobilitet, byer og boliger. Problemstillingerne kan knyttes an til både nationale og internationale skalaer Færdigheder Læringsudbytte/ Til at erhverve teoretisk viden med henblik på at kunne indgå i bedømmelseskriterier tværfaglige, komplekse og forhandlingsbaserede planprocesser, herunder at kunne indgå i arbejdet med at kunne initiere, koordinere og implementee planprocesser på baggrund af en helhedsforståelse at planfaglige problemkomplekser. Tit at udtrykke sig klart og differentieret under anvendelse at relevante faglige begreber og i overensstemmelse med videnskabelige krav og normer 20

21 til at perspektivere resultaterne af en studeret planfaglig problemstilling i en større faglig, professionel eller samfundsmæssig sammenhæng Kompetencer Den studerende kan indgå tværfagligt analytisk i planarbejde Den studerende har evne til systematisk at fremstille problemstillingers vidensgrundlag, problernstillinger og handlingsramrner Kurset giver dybere indsigt og viden inden for særlige områder af videnskabelig planteori eller særlige praktiske planfelter og planprocessr og de komplekse vilkår herfor. Kurset opbygges med fælles kursusgange for alle studerende samt max 3 tematiske kursusgange. De fælles kursusgange har fokus på samarbejde Overordnet indhold.. med praksis ud fra teoretiske og metodiske perspektiver og de tematiske kursusgange dykker dybere ned i temaer såsom feks, byer, boliger, mobilitet eller bæredygtighed. De tematiske kursusgange fastsættes i begyndelsen af kurset, baseret på de studerendes interesser, i samarbejde med underviser. Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, workshop og gruppearbejde. Opgaven er en skriftlig reviewopgave, der består i at diskutere dele af kursuslitteraturen samt at relatere det til enten (a) projektarbejdets problemformulering eller (b) til en selvvalgt problemstilling uden for projektarbejdet, men med udgangspunkt i kurset. Der tilstræbes ikke nogen entydig form på en review opgave, men følgende punkter kan med fordel indgå: Motivation af valget af den/de teorier, begreber og tilgange/metoder, der inddrages i review opgaven. Gennemgang og diskussion at teorier og begreber, deres udsagnskraft, styrker og svagheder, kontekstualitet, samt relation til andre beslægtede teorier. En kritisk diskussion af teoriernes og begrebernes analytiske frugtbarhed, udsagnskraft og relevans i forhold til projektets problemfelt/det selvvalgte problem. Prøveform Skitse til eller overvejelser over teorier og begrebers konkrete anvendelse i projektet/det selvvalgte problem, herunder gerne hvorledes en uddybet analyse kan bygges op fx i form at en uddybet og kommenteret disposition. Omfang at opgaven baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag er følgende: 1 person max 8 normalsider 2 personer max 14 normalsider 3-5 personer max 20 normalsider 5 og derover max 25 normalsider Opgaven skal afleveres en uge efter kursets afslutning og kan med fordel udarbejdes i tilknytning til projektet. Gruppeprøve eller individuel prøve Bedømmelse Censur Gruppeeksamen 7-trins-skalaen Ingen Titel Undervisningssprog Type Projekt i strategisk kommunikation I en faglig kontekst, II (Kommunikation) Dansk Projekt 21

22 ... ECTS-normering.15 ECTS Viden Forskningsbasereret viden om de teoretiske, metodiske og praktiske problemer og muligheder, der knytter sig tit strategisk kommunikation i en faglig kontekst i og fra institutioner, virksomheder og foreninger, til udvalgte målgrupper og mellem forskellige aktørgrupper Forskningsbaseret viden om begreber, teorier og metoder med særligt henblik på planlægning og tilrettelæggelse af kommunikationsmateriale og/eller kommunikations- og informationsprocesser Forskningsbaseret viden om og evne til at reflektere på et højt teoretisk niveau over kommunikation og information som samfundsmæssig og kulturel aktivitet Teoretisk og praktisk viden om fremstiuingsmæssige og æstetiske problemer i arbejdet med strategisk kommunikation i en faglig kontekst, herunder problemer, der i særlig grad knytter sig til den eller de forudsatte målgrupper Færdigheder Skal demonstrere beherskelse af begreber, teorier og metoder, samt videreudvikling af praktiske færdigheder i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og vurdering af kommunikations- og Læringsudbytte/ informationsprocesser og/ eller produktion af kommunikationsmateriale bedømmelseskriterier Skal kunne planlægge, designe og vurdere et produkt der sigter mod kommunikation af viden til en eller flere nærmere afgrænsede må Igru pper Skal kunne tilrettelægge, gennemføre og vurdere en kommunikations eller informationsproces der sigter mod formidling af eller kommunikation om viden til en eller flere nærmere afgrænsede målgrupper eller mellem forskellige aktørgrupper Skal kunne foretage empiriske målgruppeanalyser og afprøvning med brugere af et eller flere formidlingsprodukter, dele af produkter og/eller kommunikations- og informationsaktiviteter Kompetencer Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre kommunikationsindsatser samt indgå i produktionshotd i samarbejde med andre, herunder professionelle teknikere og producenter Skal kunne rådgive virksomheders og foreningers ledelser om den nødvendige indsats på kommunikations- og informationsområdet Skat kunne håndtere og styre komplekse og uforudsigelige kommunikationsplanlægningsstrategier som forudsætter nye løsningsmodelter Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for kommunikationsområdet Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform. Projekt om et selvvalgt problem i relation til strategisk kommunikation i en faglig kontekst. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende i overensstemmelse med kravene til læringsudbytte og evt, nærmere afgrænsede emner og temaer som studienævnet har fastsat. Projektet skal med hensyn til emne og problem stilling adskille sig væsentligt fra projektet i 2. Semester, og der lægges vægt på at kravene tit emneva[g, problemstilling og teoretisk/metodisk tilgang svarer til placeringen i studieforløbet. Projektet kan være overvejende teoretisk eller indeholde et eller flere eksempler på planlægning, gennemførelse og vurdering af en selvstændig produktion, eller selvstændig tilrettelæggelse, gennemførelse og vurdering af en kommuni kationsproces. Projektet udføres normalt som gruppeprojekt med 2-6 deltagere, men studielederen kan særlige tilfælde tillade at en studerende udarbejder et projekt 22

23 I alene og/eller eksamineres alene. Projektet afsluttes med udarbejdelsen at en skriftlig projektrapport. Projektrapporten har et anbefalet omfang på 45 normalsider, dog maksimalt 60 sider. En normalside er trykenheder (inkl. mellerum). Forside, indholds fortegnelse, referenceliste og eventuelle bilag medregnes ikke. Hvis projektet omfatter et kommunikationsprodukt eller dokumentation af en proces, er det anbefalede omfang at den skriftlige rapport 30 normalsider og maksimalt 45 sider. Hvis projektet omfatter en produktion eller en kommunikationsproces, skal rapporten indeholde en redegørelse for de teoretiske og praktiske overvejelser i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og eventuel vurdering at produk tet/processen, og for de erfaringer, der er gjort gennem arbejdet. Projektrapporten skal være skrevet på et i det væsentlige idiomatisk, grammatisk og ortografisk korrekt dansk, fremstillingen skal være klar og overskuelig, littera turhenvisninger og andre noter skat være fyldestgørende og i overensstemmelse med god praksis. De(n) studerende skat demonstrere beherskelse at en funktionel typografi og layout. Valget af itlustrationsmateriale skal være hensigtsmæssigt i forhold tit projektets indhold og form. produktioner der indeholder skriftlig eller mundtlig tekst, lægges der vægt på at den sproglige fremstilling svarer til kommunikationens indhold og formål her under målgruppens forudsætninger, og at den overholder normale formkrav med hensyn tit grammatik og retskrivning henholdsvis udtale. Mundtlig projekteksamen med udgangspunkt i projektrapporten og eventuelt supplerende materiale (produkt eller procesdokumentation). Under prøven afsættes op til 5 min, per studerende til en selvvalgt, forberedt præsentation med afsæt i det fælles projektarbejde. Prøven forløber derudover som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor under ledelse at eksaminator. Under eksaminationen skal det sikres, at alle eksaminander på lige vilkår får mulighed for at demonstrere deres kendskab til det fælles projekt og for at vise deres faglige niveau i relation til det forventede læringsudbytte. Prøveform Der foretages en individuel bedømmelse at den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse at den fælles projektrapporten mv. og den mundtlige præstation. Ved bedømmelsen lægges der vægt på, at det faglige niveau afspejler kravene til progressiori i uddannelsen. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Prøvens længde, inkl. votering og tilbagemelding fastsættes som følger: i eksaminand: 30 minutter 2 eksaminander: 60 minutter 3 eksaminander: 75 minutter 4 eksaminander: 90 minutter 5 eksaminander: 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter Hvis der er mere end 6 deltagere, kan studielederen beslutte at gruppen opdeles. Hvis de eksamineres samlet, tillægges 15 min, for hver yderligere studerende. Hjælpemidler til eksamen Præsentationsudstyr. 23

24 Bedømmelse 7-trins-skalaen j Censur Ekstern Titel Type ECTS-normering Projektorienteret praktikforløb (Kommunikation) Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS Viden Skal opnå viden om og kunne identificere, hvordan kommunikationsfagets teorier, begreber og metoder kan bruges tit at beskrive, forstå, analysere, vurdere og ændre praksis Skal kunne reflektere over, hvordan valg af forskellige analyse- og/eller kommunikationsstrategier kan få betydning for opgaveløsningen Skal kunne udvikle nye forståelser og ny viden i mødet mellem kommunikationsfagets teorier, metoder og begreber og fagområdets praksis Skal kunne identificere kommunikationsfaglige problemstillinger i konkrete praksissammenhænge, og få indsigt i, hvordan den organisatoriske og ressourcemæssige kontekst har betydning for opgavelasningen Færdigheder Skal kunne anvende og vurdere kommunikationsfagets metoder til at producere, vælge og beskrive empiri, herunder reflektere over egen rolle i frembringelse af analysemateriale Læringsudbytte/ Skal kunne beskrive, kategorisere, analysere og diskutere konkrete bedømmelseskriterier praktiske problemstillinger ved hjælp af kommunikationsfagets teorier, begreber og metoder Skal kunne vurdere og opstille ændringsforslag til konkret praksis på baggrund af teoretisk og analytisk baseret viden Skal kunne formidle forskningsbaseret viden om kommunikation og diskutere professionelle kommunikationsproblemstillinger på et videnskabeligt grundlag med både fagfæller og ikke-specialister Kompetencer Skal kunne reflektere over nødvendige kommunikationsfaglige kompetencer for deltagelse i, løsning af eller forståelse af konkrete praksisopgaver/-problemstillinger Skal kunne reflektere over egen læreproces og læringsudbytte i forhold til læringsmålene for modulet, herunder hvordan egne handlinger i praktikforlobet i samspil med de organisatoriske vilkår på praktikstedet fik betydning for faglig og social involvering Skal kunne evaluere og reflektere over, hvordan hidtidig opnået viden, færdigheder og kompetencer gennem studiet har kunnet anvendes i arbejdet med praktikprojektets praksisopgaver/problemstillinger Gennemførelse af praktik på en fagligt relevant arbejdsplads med henblik på førstehåndskendskab til typiske arbejdsopgaver, og med henblik på nærmere erfaringer om sammenhængen mellem praksis og det akademiske indhold i uddannelsen. Det anbefales stærkt, at studerende, der har praktik på 1. semester (fag 1) eller andet semester (fag 2) vælger at bruge semesterets valgkursus på det Overordnet indhold,, praktikunderstøttende kursus Kommunikation i praksis (værkstedskursus med mundtlig eksamen). På kurset får den studerende klædt på til at skrive praktikrapporten og vejledning heri. Tages praktik på 3.semester anbefales det, at den studerende deltager i kursusgangene, selvom de ikke kan få ECTS point for det, fordi det understøtter projektarbejdet. 24

25 Praktikarbejdet tilrettelægges i samarbejde med praktikværten. I forbindelse med praktikforløbet tilbyder Kommunikation et praktikunderstøttende kursus, Gennem aftale med praktikstedet sikres det, at den studerende har mulighed for at følge dette kursus. I tilknytning til praktikken udarbejdes en praktikrapport, hvor den studerende beskriver de fagligt relevante elementer at de problemstillinger, vedkommende har arbejdet med, og hvor den studerende reflekterer over de erfarede praksisser i feltet, egen faglig læring i tilknytning til disse, samt relationen til og mellem praksis og forskning på området. Hvis der er flere studerende i samme praktikfor[øb, kan de udarbejde en fælles praktikrapport. Undervisnings- og arbejdsform Praktkrapporten skal være mellem normalsider. En normalside er trykenheder (inkl. mellerum). Forside, inciholdsfortegnelse, referenceliste og eventuelle bilag medregnes ikke. Hertil kommer eventuelt supplerende materiale, som dokumenterer produkter og! eller processer. Dette kan have karakter at en portfolio med produkter og/eller beskrivelser af processer, der er blevet arbejdet med i det projektorienterede praktikforløb. Praktikrapporten skal være skrevet på et i det væsentlige idiomatisk, grammatisk og ortografisk korrekt dansk, fremstillingen skal være klar og overskuelig, Littera turhenvisninger og andre noter skal være fyldestgørende og i overensstemmelse med god praksis. De(n) studerende skal demonstrere beherskelse at en funktionel typografi og layout. Valget at illustrationsmateriale skal være hensigtsmæssigt i forhold til projektets indhold og form. Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en praktikrapport og eventuelt supple rende materiale (produkt eller procesdokumention). Under prøven afsættes op til 5 min, til en selvvalgt, forberedt præsentation med afsæt i praktikforløbet og praktikrapporten. Prøven forløber derudover som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor under ledelse af eksaminator. Prøveform Under eksaminationen skal det sikres eksaminanden får mulighed for at demon strere sit kendskab til praktikprojektet og for at vise sit faglige niveau i relation til det forventede læringsudbytte Der er afsat 30 minutter til eksaminationen, inkl. votering og tilbagemelding. Hvis der deltager flere studerende, afholdes prøven som en gruppeprøve og der afsætte 30 minutter for hver at de 2 første studerende, og derefter 15 minutter for hver yderligere studerende. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse at projektrapporten mv. og den mundt lige præstation. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Præsentationsudstyr 7-trins-skalaen Ekstern 25

26 medmindre semester - speciatet Specialet er normeret til 30 ECTS. Specialet skrives med udgangspunkt i Plan, By og Proces og kan være tværfagligt. Specialet skrives på Plan, By og Process undervisnings- og eksamenssprog. Studielederen skal godkende opgaveformuleringen for specialet, og studielederen fastsætter samtidig en afleveringsfrist, jf. tilme[dingsreglerne. Specialet skal være ledsaget af et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Specialearbejdet, der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået. Viden Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse af og refleksion over egen speciateundersøgelses placering i det faglige felt. Identifikation af videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden. Viden om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse af den samlede kommunikationssitutation som specialet indgår i. Færdigheder Færdigheder i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder. Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske d isku rsfæltesskab. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk må Igru ppe. Kompetencer Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering. Specialeafhandlingen må maksimalt udgøre 80 sider + 15 sider pr. studerende (2400 anslag, inkl, mellemrum pr. side), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, resumé, litteraturliste og bilag. Bedømmelse Ved bedømmelse af specialet kan følgende bedømmelsesformer anvendes: 1. bedømmelse udelukkende på grundlag af specialet, eller 2. samlet bedømmelse af specialet og en mundtlig prøve Den studerende vælger bedømmelsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættes bestemmelser om anvendelse af en fast bedømmelsesform. Bedømmelsesformen kan gøres afhængig af, om specialet er udarbejdet af en gruppe eller af en enkelt person. Specialer skrevet af en gruppe, skal det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppen ønsker at få specialet bedømt udelukkende på grundlag af specialet (punkt 1). Individualiseringen skal være reel og vise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der i stedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse af specialet og den mundtlige prøve (punkt 2). Ved bedømmelsen af specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes staveog formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål. Resumeet skal indgå i specialebedømmelsen med vægten 5%. Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur. 26

27 og fastsættes 6. Generetl.e bestemmetser Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener og anden bedømmelse, mv. findes på universitetets hjemmeside. regelsamling/uddannelse/ 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve Den studerende skal selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde en studerende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i det følgende semester, jf. tilmeldings- og eksamensordningen. Regler om tilmelding, framelding og omprøve - evt, dispensationsmuligheder - i universitetets tilmeldings og eksamensordning. 6.2 Særlige prøvevilkår Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller stude rende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau. 6.3 Faglige udvælge[seskriterier Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus mm., end der er pladser, benyttes følgende udvælgelseskriterier: Lodtrækning. 6.4 Beståelseskrav Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder om dispensation, fremgår af universitetets eksmatrikuleringsregler. 6.5 Frist for afslutning af uddannelse Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + 1 år efter at være påbegyndt uddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disse regler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før 1. september En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår af uddannelsesudbuddet, kan senest gennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte. For studleaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kan senest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør. 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af stud ienævnet. 27

28 7.2 Klageadgang Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for et meritankenævn, når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisening (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf. lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv.). Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og nternationa[isering (ruc@ruc.dk) Rektors afgørelse af retlige spørgsmål kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelse. 8. Ikrafttræde[ses- og overgangsbestemmelser 8.1 ikrafttræden Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr 1. september 2015 eller senere. 8.2 Overgangsreg[er Godkendt i Studienævn for Planlægning og Geografi d. 9. december 2014 Godkendt af Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august Adgangskrav 9.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk-teknologisk eller Samfundsvidenskabeligbacheloruddannelse på RUC i Plan, By og Proces og Kommunikation, har du retskrav på at blive optaget på kandidatuddannelsen i Plan, By og Proces og Kommunikation (cand.soc. i Plan, By og Proces og Kommunikation). For at udnytte dit retskrav til at blive optaget på en kandidatuddannelse i Plan, By og Proces og Kommunikation, skal du søge ind på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse af din bacheloruddannetse. Det vil sige, du skal søge optag i løbet af dit sidste semester på din bacheloruddannelse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september og den 1. november for studiestart i februar. Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er ledige pladser på uddannelsen. 28

29 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC Humanistiske bacheloruddannelser Kommunikation og Arbejdsliv Kommunikation og Kultur og Sprogmødestudier Kommunikation og Virksomhedsstudier Kommunikation og Politik og Administration Kommunikation og Socialvidenskab Humanistisk-teknologiske bacheloruddannelser Geografi og Kommunikation Teksam og Kommunikation Plan, By og Proces og Performance design Plan, By og Proces og Politik og Administration Plan, By og Proces og Socialvidenskab Plan, By og Proces og Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier Plan, By og Proces og Teksam Plan, By og Proces og Geografi Naturvidenskabelige bacheloruddannelser Geografi og Kommunikation Teksam og Kommunikation SamfundsvidenskabeLige bacheloruddannetser Geografi og Kommunikation Arbejdslivstudier og Kommunikation Teksam og Kommunikation Virksomhedsstudier og Kommunikation Politik og Administration og Kommunikation Socia[videnskab og Kommunikation Plan, By og Proces og Performance design Plan, By og Proces og Politik og Administration Plan, By og Proces og Socialvidenskab Plan, By og Proces og Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier Plan, By og Proces og Teksam Plan, By og Proces og Geografi 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter Copenhagen Business School (CBS) Business Administration and Sociology Business Language and Culture HA (fil), Erhvervsøkonomi Filosofi International Business and Politics Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 29

30 Arktisk Teknotogi Bygningsdesign Design og Innovation Mi tj øteknotogi Produktion og Konstruktion Trafik og Transport IT-Universitetet (ITU) Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5. Københavns Universitet (KU) Antropotogi Geografi med Geoinformatik Geotogi og Geoscience Historie Landskabsarkitektur Sociotogi Statskundskab Informationsvidenskab og Kulturformidting Naturressourcer Syddansk Universitet (SDU) Design og Kutturøkonomi Europæiske Studier Integreret Design Lærings- og Oplevetsesteknologi Mi tjøp[a n tægn ing Mitjøteknotogi Sociotogi og Kutturanatyse Statskundskab Ve[færdste knotogi Aarhus Universitet (AU) Medievidenskab Informationsvidenskab Digitat design-it, æstetik og interaktion Antropotogi Historie Statskundskab Uddannetsesvidenskab Æstetik og Kuttur Aatborg Universitet (AAU) Kommunikation og digitate medier Arkitektur og Design By, Energi og Mitjøptantægning Byggeri og Antæg Geografi Historie Infrastruktur Land i nspektø rvi denska b Language and internationat studies Politik og Administration 30

31 Produkt og Design Psykologi Sociotogi Samfundsfag Sundhedsteknotogi Teknoantropotogi Bæredygtigt design Globale forretningssystemer Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. Arkitektskolen Århus Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Designskoten Kolding ngen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt 5. Danmarks designskole Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. Færøernes Universitet (Fréôskaparsetur Føroya) Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt Adgangsgivende prof essionsbache[oruddanne[ser For at btive optaget med en professionsbachetor skat du bestå 10 ECTS-point sommersupptering på RUC før du kan starte på setve kandidatuddannetsen. Du kan btive optaget med føtgende uddannetser: Offenttig administration Fo[keskoletærer med samfundsfag som linjefag 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bache[oruddanne[ser Har du en anden bachetoruddannetse end dem, der står i dette bitag, kan du stadig søge om optagelse på kandidatuddannetsen i fag 1 og fag 2. For at blive optaget, skat du have en bacheloruddannetse med kvalifikationer, der svarer til en af de adgangsgivende uddannelser Når du har søgt, vil universitetet tave en vurdering af det faglige indhotd i din bacheloruddannetse. Hvis de vurderer, at din bachetoruddannetse kvatificerer dig tit at komme ind, så kan du btive optaget på kandidatuddannetsen. Universitetet kan beslutte, at du skat gennemføre faglig supplering på op tit 10 ECTS for at blive optaget. Du skat gennemføre og bestå suppteringen inden studiestart på kandidatuddannetsen. 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannetser Har du ikke en bachetoruddannetse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelse. Du kan dog søge hvis du opfytder føtgende kriterier: Du har uddannetsesmæssige kvatifikationer på bachelorniveau. Du skat have gennemført minimum 180 ECTS-point på en fagtig retevant uddannetse. Uddannetsen skal være sammenhængende og der skat være progression i uddannetsen. Det er universitetet, der laver en konkret vurdering af dine faglige kvatifikationer. 31