Tildeling af kompenserende it

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tildeling af kompenserende it"

Transkript

1 Bilag 1 Tildeling af kompenserende it Rapport om en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse Elisabeth Arnbak Dorthe Klint Petersen Afdeling for Fagdidaktik DPU, Aarhus Universitet

2 Spørgeskemaundersøgelse om tildeling af kompenserende ithjælpemidler i kommunerne Denne spørgeskemaundersøgelse er første del af et projekt finansieret af Undervisningsministeriet om kompenserende it-hjælpemidler til ordblinde elever. Spørgeskemaundersøgelsen skal danne grundlag for tilrettelæggelsen af næste faste af projektet, der er en longitudinel undersøgelse med fokus på mellemtrinselever med svære læsevanskeligheder. Første skridt har været at få overblik over tildelingen af hjælpemidler til denne elevgruppe rundt om i landet. Derfor udsendtes i foråret 2013 et spørgeskema til alle landets kommuner om tildeling af kompenserende ithjælpemidler til ordblinde elever. Inden det elektroniske spørgeskema blev udsendt, havde vi kontakt til alle PPR-kontorer for at få udpeget en kommunal resurseperson, der havde kendskab til tildelingen af it-hjælpemidler til elever med læsevanskeligheder. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen var et få et overblik over, hvordan tildelingen af it-hjælpemidler foregik rundt om i landet. Vi var interesserede i at vide, hvor udbredte kompenserende it-hjælpemidler var, og om der rundt om i kommunerne var formuleret centrale retningslinjer for tildeling af disse hjælpemidler. Herudover ønskede vi også at få et indblik i, hvilke vanskeligheder elever, der bliver tildelt kompenserende hjælpemidler, har, og hvordan disse hjælpemidler anvendes. De sidste to problemstillinger kan dog nok først for alvor kan belyses i fase 2, hvor vi undersøger tildeling og anvendelse ved at stille spørgsmål til læsevejledere og koordinerende specialeundervisningslærere på de enkelte skoler. I spørgeskemaet til den kommunale resursepersonen har vi også spurgt, om der anvendes tests i forbindelse med tildeling af hjælpemidler og i givet fald, om der er centrale retningslinjer/anbefalinger i forhold til, hvilke tests der skal anvendes. Det er imidlertid sådan, at ansvaret for og beslutningen om tildeling af kompenserende it-hjælpemidler ikke længere tages i centralt i kommunen. Beslutningen tages nu af resursepersoner på den enkelte skole (måske i samarbejde med en kommunal konsulent). Decentraliseringen af tildelingen af it-hjælpemidler til elever med læsevanskeligheder har medført, at de kommunale resursepersoner ikke i samme udstrækning har overblik over området, og derfor har vores spørgeskema også været krævende for konsulenterne at udfylde, da en del af oplysningerne måtte indhentes på de enkelte skoler. Ydermere er eventuelle centrale retningslinjer for Side 2 af 15

3 hvilke tests, der anvendes i forbindelse med tildeling af kompenserende ithjælpemidler, også kun retningslinjer det er helt op til den enkelte skole at vurdere og beslutte tildeling af hjælpemidler. Nedenstående er en sammenfatning af besvarelserne fra kommunernes konsulenter. Der blev sendt elektroniske spørgeskemaer ud til 92 kommuner. Der er i alt 98 kommuner, men en række af de små kommuner hører under et PPR-kontor i den større tilstødende kommune. Det gælder for Dragør (hører under Tårnby), Langeland (hører under Svendborg), Læsø (hører under Frederikshavn), Samsø (hører under Odder), Vallensbæk (hører under Ishøj) og Ærø (hører under Svendborg). Besvarelsesprocent Konsulenterne i kommunerne har været imponerende gode til at besvare spørgeskemaet. Vi har modtaget 89 af de i alt 92 spørgeskemaer, der blev udsendt til kommunerne, og det er en uhørt høj besvarelsesprocent på en undersøgelse af denne type. Ikke alle konsulenter har haft mulighed for at indsamle oplysninger om antallet af elever og proceduren på de enkelte skoler, men de har så besvaret spørgsmål om de informationer, de havde adgang til. Derfor vil der være et varierende antal respondenter på de enkelte spørgsmål, fordi udgangspunktet har været, at det var bedre at få nogle informationer fra en kommune end slet ikke at få nogen, fordi det ikke var muligt at indsamle de ekstra informationer fra de enkelte skoler. Hvem er resurseperson på dette område i kommunerne? Det er overvejende kommunernes læsekonsulent, der er kommunens resurseperson på dette område. 55 af de 89 personer, der har besvaret spørgeskemaet, er læsekonsulenter. 10 er specialundervisningskonsulenter og 6 it-konsulenter. 17 har beskrevet sig selv som værende anden konsulent, oftest fordi der i visse kommuner opereres med andre konsulenttyper som eksempelvis indskolingskonsulent, skolekonsulent og sprogkonsulent. I 2 kommuner er det læseklasseledere fra kommunens læseklasser, der har besvaret spørgeskemaet. Flere steder har vi på tilbagemeldingerne kunnet læse, at der har været flere konsulenter involveret i besvarelsen af spørgeskemaet, men eftersom vi har bedt om en kontaktperson i kommunen, er det kun den ene af konsulenterne, der fremgår af spørgeskemasvaret. Side 3 af 15

4 Hvem er ansvarlig for at udrede ordblinde elevers vanskeligheder? Tildelingen af it-hjælpemidler foregår på de enkelte skoler, men der er alligevel ofte en konsulent fra kommunen involveret i processen. Kommunens læsekonsulent er involveret i udredningen af elevernes vanskeligheder i 64 % (58) af kommunerne. Udredningen involverer dog oftest flere fagpersoner. I 62 % (56) af kommunerne er der to eller tre fagpersoner involveret i udredningen. Disse fagpersoner er typisk læsekonsulent, læsevejleder, skolepsykolog og specialundervisningslærer. Når der er flere fagpersoner involveret i udredningen af ordblindhed, er der som regel en fagperson fra den enkelte skole og en fagperson fra kommunalt regi. I 18 af kommunerne er der kun én fagperson involveret i udredningen. I disse tilfælde er det oftest læsekonsulenten, der forestår udredningen. Hvilke vanskeligheder har de ordblinde elever, der får tildelt hjælpemidler? Hovedparten af de elever, der får tildelt it-hjælpemidler har problemer med afkodning, retstavning eller begge disse færdighedsområder. Således svarer 84 (93%) af de 89 kommunale resursepersoner, at de ordblinde elever har problemer med afkodningen, mens 79 (88%) skriver, at eleverne har problemer med stavning. I dette spørgsmål er der mulighed for at markere flere vanskeligheder (afkodning, stavning, sprogforståelse, andet), og det gør en række resursepersoner. Det er således kun 6 resursepersoner (7 %), der kun markerer en vanskelighed hos elever, der får tildelt it-hjælpemidler. Disse 6 svarer, at det er afkodningsvanskeligheder, der ligger til grund for tildelingen. 26 kommuner (svarende til 29 %) markerer 2 forskellige vanskeligheder hos elever, der får tildelt it-hjælpemidler. Dette skal forstås således, at eleverne enten kan have den ene vanskelighed (eksempelvis afkodningsvanskeligheder), eller at der kan være tale om en kombination af vanskeligheder (eksempelvis afkodningsvanskeligheder og stavevanskeligheder). Afkodningsvanskeligheder rapporteres af samtlige af disse resursepersoner, og i 25 af de 26 kommuner nævnes stavevanskeligheder som den anden vanskelighed. En enkelt resurseperson svarer afkodningsvanskeligheder og sprogforståelsesvanskeligheder. Næsten halvdelen af resursepersonerne (47 % svarende til 42 respondenter) markerer 3 forskellige vanskeligheder hos elever, der får tildelt it-hjælpemidler. Igen har alle markeret afkodning, og 41 af de 42 respondenter har markeret stavning. 26 af de 42 respondenter har også markeret vanskeligheder med sprogforståelse, og 17 har Side 4 af 15

5 markeret, at andre vanskeligheder kan ligge til grund for tildelingen. Læsehastighed anføres hyppigt som en anden vanskelighed, der kan ligge til grund for tildelingen, men resursepersoner, som har anført læsehastighed som vanskelighed, skriver dog, at det kun er hastighedsproblemer kombineret med afkodnings- eller stavevanskeligheder. En række resursepersoner anfører, at man ikke længere tildeler it-hjælpemidler, fordi alle elever har computere med CD-ord eller adgang til CD-ord eller ViTRe, og at det derfor ikke længere er nødvendigt med en diagnose for at få adgang til disse hjælpemidler. Men de fleste af disse resursepersoner anfører dog, at elever med ordblindevanskeligheder tilbydes noget yderligere i form af særlig undervisning i brugen af disse hjælpemidler eller en tablet som supplement til adgangen til CD-ord via computer. Eftersom vi ikke har spurgt specifikt til, om samtlige elever har adgang til CD-ord, har vi kun fået information om dette fra kommuner, der har skrevet det i kommentarfelter forskellige steder i spørgeskemaet. En forespørgsel hos Mikro Værkstedet kunne imidlertid fortælle os, at 77 af landets kommuner har en kommuneaftale, der giver alle kommunens elever adgang til CD-ord. Retningslinjer for udredning af ordblindhed 46 (52 %) kommuner har centrale retningslinjer for udredning af ordblindhed, mens 43 svarer, at det har de ikke. Mange kommuner anfører, at de har retningslinjer for, hvilke prøver, der skal anvendes enten som screening af alle elever på et klassetrin, eller at der er sammensat et testbatteri til individuel afdækning af elevernes vanskeligheder. Flere af de kommunale resursepersoner anfører i den forbindelse, at det er op til den enkelte skole, om man vil følge de anbefalede retningslinjer. I 34 (38 %) kommuner har man fastlagt et niveau for, hvad man betragter som ordblindevanskeligheder, mens dette ikke er tilfældet i 55 (62 %) kommuner. De kommuner der har et fastlagt niveau for ordblindevanskeligheder, oplyser tillige dette. Her beskrives for hovedpartens vedkommende ikke faste grænser på tests, men respondenterne skriver afkodningsvanskeligheder, fonologiske vanskeligheder, en fælles forståelse blandt fagpersonerne af, at der er tale om ordblindhed. De respondenter, der skriver om et fastlagt niveau anvender næsten alle DVOs dysleksiscreening (udbredelsen af denne screening bliver belyst yderligere i det kommende afsnit). Side 5 af 15

6 Hvordan identificeres ordblindhed i de enkelte kommuner? Resursepersonerne bliver i spørgeskemaet spurgt, hvordan man identificerer ordblindhed i deres kommune. Der oplistes en række svarmuligheder, og resursepersonerne opfordres til at sætte flere krydser, hvis der indgår flere forskellige parametre i identifikationen. Figur 1 nedenfor viser svarfordelingen, men man skal være opmærksom på, at hovedparten af resursepersonerne har markeret flere svarmuligheder. I de fleste kommuner indgår nemlig mere end et redskab i identifikationen af ordblindhed det kan være en kombination af flere ordblindetests eller ordblindetests kombineret med andre forlagsproducerede tests så som ILprøverne, ST-prøverne, staveraketten, læsevaluering på begyndertrinnet, OK-testen. Hvordan identificerer man ordblindhed i kommunen? (marker gerne flere svarmuligheder) Figur 1. Identifikation af ordblindhed. De anvendte ordblindetests er DVO-s dysleksiscreening, Elbros lister, Diavok, Testbatteriet, Gladsaxematerialet. DVOs dysleksiscreening er klart den hyppigst anvendte. 46 af de 89 kommuner anfører, at de anvender DVOs dysleksiscreening, men flere påpeger, at det oftest er nødvendigt med en yderligere individuel afdækning med Elbros lister eller andre ord og nonsensordlister, fordi erfaringen siger dem, at en del børn klarer dysleksiscreeningen ok, men falder igennem på individuelle højtlæsningsprøver. I 19 kommuner svarer resursepersonen, at det er op til den enkelte skole, hvordan proceduren skal være, og her har nogle kommuner forslag til en køreplan for udredningen, mens andre lader det være helt op til den enkelte skole. En del kommuner anfører, at DVO-screeningen er obligatorisk. Side 6 af 15

7 Handleplaner 47 (53 %) af de 89 kommuner har en kommunal handleplan for ordblinde elever, mens 42 (47 %) svarer nej til dette. Det fremgår imidlertid af kommentarerne, at en handleplan for ordblinde elever er et vidt begreb. For nogle kommuner er det forholdsvis løse hensigtserklæringer, som ikke rigtig forpligter og en del af dem, der har svaret ja til handleplan, skriver i kommentarerne, at denne er under udarbejdelse. Enkelte kommuner har imidlertid meget detaljerede handleplaner på området, hvor man ved screeninger og testninger på forskellige tidspunkter i skoleforløbet holder øje med elevernes udvikling. Flere påpeger, at ordblinde elever jo i dag i større udstrækning inkluderes og derfor har behov for såvel hjælpemidler og handleplaner, så de kan hænge på i den almindelige undervisning. Det er især læsevejlederen og specialundervisningslærerne på de enkelte skoler, der sammen med klassens dansklærer udformer handleplanen for den enkelte elev, men i 35 kommuner sker det i samarbejde med en kommunal konsulent. Der er således flere forskellige resursepersoner involveret i formuleringen af handleplaner for de enkelte elever. Desværre fremgår det af kommentarerne, at der i en række kommuner ikke laves handleplaner for ordblinde elever. Kommunale tilbud for ordblinde elever i kommunen 59 kommuner (66 %) har et centralt kommunalt tilbud til ordblinde elever, mens de resterende 30 kommuner ikke har. Kommuner med et centralt tilbud bliver bedt om at beskrive tilbuddet nærmere. I 18 kommuner er det organiseret som et heltidstilbud, mens det i 17 kommuner er organiseret som et intensivt forløb i en afgrænset periode. I de resterende 24 kommuner er tilbuddet organiseret på anden vis. Dette skyldes især, at man mange steder både kører med heltidstilbud og intensive forløb på forskellige tidspunkter. Om det er et heltidstilbud eller et kortere intensivt forløb, eleven tilbydes, afhænger i nogle kommuner af klassetrin, andre steder af hvor massive vanskeligheder eleverne har. Endelig er der kommuner, der fortæller om kommunale vejlederteams, der rådgiver i forhold til de enkelte elever i stedet for, at eleverne skal gå i et separat tilbud. Kommunernes resursepersoner er også blevet spurgt om, på hvilke klassetrin ordblinde elever tilbydes undervisning i et centralt kommunalt tilbud. Kommunernes svar på dette ses i figur 2. Af figur 2 fremgår det, at det især er på mellemtrinnet og i udskolingen, at eleverne tilbydes undervisning i et centralt kommunalt tilbud. Det sker ikke så tit i indskolingen. Side 7 af 15

8 På hvilke klassetrin tilbydes ordblinde elever i kommunen et særligt kommunalt undervisningstilbud? Figur 2. Kommunale tilbud på de forskellige klassetrin Det skal understreges, at resursepersonerne i ovenstående figur har markeret flere klassetrin, hvis der var centrale tilbud på flere klassetrin. Derfor kunne det måske også være værd at se nærmere på antallet af klassetrin, hvor man tilbyder centrale tilbud. Det giver Figur 3 et indblik i. Figur 3 er jo selvfølgelig kun baseret på de 59 kommuner, der har svaret ja til, at de havde et centralt kommunalt tilbud. Som det fremgår, er der en nogenlunde jævn fordeling af kommunerne på de tre grupper, men størsteparten af kommunerne med centralt tilbud har disse tilbud på fire til seks klassetrin. Side 8 af 15

9 Antal klassetrin med centralt kommunalt tilbud 0% Syv til ti klassetrin 32% Et til tre klassetrin 26% Fire til seks klassetrin 42% Figur 3. På hvor mange klassetrin har kommunen et centralt undervisningstilbud til ordblinde elever? De kommuner, der har centrale tilbud for ordblinde elever på max tre klassetrin, har primært tilbud til elever på mellemtrinnet og i 7. klasse. Det er næsten udelukkende kommuner, der har centrale tilbud på syv eller flere klassetrin, som også har centrale tilbud til indskolingselever. Beslutning om tildeling af hjælpemidler I spørgeskemaet er kommunens resurseperson blevet spurgt, hvem der træffer den endelige beslutning om tildeling af it-hjælpemidler til ordblinde elever. Som svar på dette spørgsmål havde vi følgende svarmuligheder: Læsekonsulenten skolepsykologen skolens læsevejleder speciallærer/ordblindelærer på den enkelte skole andre. 70 af de 89 adspurgte svarer andre, og det gør de hovedsageligt fordi, at de efterfølgende i kommentarfeltet skriver, at tildelingen af it-hjælpemidler er en beslutning, som de relevante fagpersoner, der er omkring barnet træffer i fællesskab. Formelt set er det skolelederen, der træffer den endelige beslutning. Derfor er der også en række resursepersoner, der svarer skolelederen, men samtidig skriver, at Side 9 af 15

10 skolelederen selvfølgelig rådfører sig med læsekyndige. Læsekonsulenten er den fagperson, der oftest nævnes som værende en del af beslutningsprocessen (i 22 kommuner), herefter kommer læsevejledere og specialundervisningslærere (nævnes i 15 kommuner). Men det overordnede billede er, at der er flere fagpersoner involveret i beslutningen. En lille gruppe resursepersoner svarer, at alle børn i deres kommune jo i princippet har adgang til CD-ord, og at alle derfor har adgang til hjælpemidler, så der er ingen central tildeling af disse. Dette kræver jo selvfølgelig, at eleverne selv sørger for elektronisk udstyr, hvor de kan bruge hjælpemidlet. Hvilke it-hjælpemidler anbefales til ordblinde elever? Indledningsvis er resursepersonerne blevet spurgt, om der i deres kommune er centrale anbefalinger med hensyn til, hvilke it-hjælpemidler, der anbefales til ordblinde elever. 80 af de 89 adspurgte svarer, at der er centrale anbefalinger, så hovedparten af kommunerne har centrale anbefalinger om hjælpemidler til ordblinde elever. Resursepersoner, der har svaret ja til centrale anbefalinger, er efterfølgende blevet bedt om at redegøre for anbefalingerne både med hensyn til hardware og software. Vi anbefaler hardware i form af: (marker gerne flere svarmuligheder) Figur 4. Svarfordeling på anbefaling af hardware. Som det fremgår af figur 4 er den bærbare eller stationære computer stadig en del af langt de fleste anbefalinger, men i 55 % af kommunerne anbefales tablets også. I ovenstående spørgsmål er der mulighed for at afkrydse flere muligheder, så derfor kan det også være relevant at se på, hvor mange forskellige hjælpemidler, der typisk indgår i anbefalingerne, og om der er nogle kombinationer af hjælpemidler, som er særligt hyppige. De resursepersoner, der har sat kryds i andet har typisk suppleret deres øvrige oplysninger med eksempelvis headset, eller at de konkrete anbefalinger Side 10 af 15

11 jo selvfølgelig afhænger af den enkelte elevs behov. Flere benytter kommentarfeltet til bemærkninger om, at det indtil nu især har været bærbare computere, men at Ipaden er stærkt på vej frem og bliver anbefalet i større og større udstrækning. 54 % af resursepersonerne markerer to eller tre anbefalede hjælpemidler, og dette er typisk en computer, kombineret med scanner/scannerpen og en tablet. Dette skal ikke forstås sådan, at alle ordblinde elever tildeles tre hjælpemidler, men at det er disse hjælpemidler, der veksles imellem. Flere skriver således også i kommentarfeltet, at den konkrete anbefaling afhænger af den enkelte ordblinde elev. Resursepersonerne er også blevet spurgt, om den ordblinde elev har adgang til deres it-hjælpemidler hjemme, og det svarer 90 % ja til, mens 10 % svarer nej. De, der har svaret nej, er blevet bedt om at uddybe deres svar, og her anføres, at det er op til den enkelte skole og derfor forskelligt for kommunens skoler. Enkelte skriver, at eleverne jo har adgang til softwaren hjemmefra via en computer i hjemmet. Vi anbefaler software i form af: (marker gerne flere svarmuligheder) Figur 5. Svarfordeling på anbefaling af software Som det fremgår af figur 5, er det især CD-ord, der bliver anbefalet til ordblinde elever. 70 af de 89 kommuner, der har besvaret skemaet, anbefaler dette program. Dictus bliver også anbefalet i en række kommuner, ofte i kombination med CD-ord og andre gange sammen med ViTre. 19 af de 37 respondenter, der svarer, at de anbefaler anden software. skriver, at de anbefaler IntoWords til Ipad, og det hænger sammen med, at man flere steder bevæger sig fra bærbare computere og over på tablets. Flere respondenter anfører, at man i deres kommune næste år går over til udelukkende at bruge onlineværktøjer, der kan bruges på tablets, og nogle steder er det tablets, som eleverne selv skal medbringe. Flere resursepersoner anfører, at dette kan være problematisk i forhold til elever med svære læsevanskeligheder, fordi disse værktøjer ikke giver samme mulighed for støtte som CD-ord. Side 11 af 15

12 Kurser om it-hjælpemidler i kommunerne En række af spørgeskemaets spørgsmål handlede om kurser i brug af it-hjælpemidler for henholdsvis lærere, elever og forældre. En enkelt respondent har ikke besvaret denne del af spørgeskemaet, og derfor indgår der kun 88 kommuner i denne del. Lærere 76 af de 88 kommuner har kurser i it-hjælpemidler for lærerne, mens 12 kommuner svarer, at de ingen kurser har. Af beskrivelserne fremgår, at det er meget forskelligt, hvilke kurser der tilbydes i kommunerne. Nogle kommuner har en årlig tilbagevendende kursusrække, som kommunens it-konsulent er ansvarlig for at arrangere, mens andre kommuner primært tilbyder lærerne kurser fra Mikro Værkstedet eller andre firmaer. Andre igen skriver, at de arrangerer kurser om ithjælpemidler efter behov. Elever 80 af de 88 adspurgte svarer, at de anbefaler, at ordblinde elever får et introduktionsforløb til it-hjælpemidler. I nogle kommuner tilbydes centrale kommunale forløb, hvor eleverne lærer at bruge it-hjælpemidler, men i størsteparten af kommunerne er det lagt ud til de enkelte skoler, og det er derfor helt op til skolen, hvordan introduktionsforløbet skal være. Af beskrivelserne fremgår også, at det er alt fra basisinstruktion ved udleveringen af hjælpemidlet til et reelt kursusforløb. Forældre 46 af de 88 kommuner svarer, at de har kurser om it-hjælpemidler for forældre i kommunalt regi. Igen er der stor variation i, hvilken type kursus der tilbydes. Nogle steder udbyder kommunens læsekonsulent kurser for forældre fire gange årligt, mens et tilbud andre steder består i, at der på enkelte skoler tilbydes kurser i hjælpemidler for forældre. Antal ordblinde elever med it-hjælpemidler på kommunens skoler Resursepersonerne blev bedt om at anføre antallet af ordblinde elever i deres kommune, herunder hvor mange af disse elever, der var i henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Dette spørgsmål har en lang række respondenter haft vanskeligt ved at besvare, fordi oplysningerne ikke findes centralt og altså skal skaffes fra de enkelte skoler. Det har nogle respondenter gjort, andre har forsøgt og desværre ikke fået svar fra alle skoler. Endelig har det ikke i formuleringen været Side 12 af 15

13 tydeligt nok, hvordan tallene skulle angives, så nogen resursepersoner har angivet absolutte tal, mens andre har angivet det i procent. Vi har således kun disse informationer fra omkring halvdelen af kommunerne (og her er forskel på, hvordan det er angivet), så derfor har vi valgt ikke at dykke nærmere ned i dette talmateriale i forbindelse med denne redegørelse. Talmaterialet er ikke desto mindre meget relevant for os i næste fase af projektet, hvor vi skal følge elever med it-hjælpemidler. Vi kan således ikke via dette spørgeskema få det ønskede overblik over, hvor mange elever i den danske folkeskole, der bruger IT-hjælpemidler, og det fremgår af resursepersonernes svar, at det vil blive vanskeligere i fremtiden, fordi softwaren jo stilles til rådighed for alle kommunens elever, og der derfor mange steder ikke vil være denne særlige tildeling af hjælpemidler til ordblinde elever. Respondenterne er også blevet bedt om at angive, hvornår i skoleforløbet en elev typisk tildeles it-hjælpemidler. Igen er der mange resursepersoner, der ikke har besvaret spørgsmålet, så derfor vil der ikke blive redegjort detaljeret for disse besvarelser. I besvarelserne tegner der sig et klart billede af, at det oftest er på mellemtrinnet (typisk %), at eleverne tildeles it-hjælpemidler, men flere skriver dog i kommentarerne, at der er en tendens til, at de ordblinde elever tildeles ithjælpemidler på et tidligere tidspunkt end for nogle år siden. Ordblinde elever på mellemtrinnet De sidste spørgsmål i spørgeskemaet har særlig fokus på elever på mellemtrinnet, fordi vi i den næste del af projektet skal undersøge ordblinde elever på mellemtrinnets sproglige udvikling. Mellemtrinnet og it-hjælpemidler Vi har i spørgeskemaet spurgt, om der er særlige anbefalinger til mellemtrinnet. Besvarelserne af disse spørgsmål ligner i høj grad svarene, der gik på alle elever. Det ser dog ud til, at der i lidt større udstrækning anbefales bærbar eller stationær pc (86 af 88 sammenlignet med 74 af 88) på mellemtrinnet, og at Ipad eller anden tablet ikke er helt så udbredt her (33 af 88 sammenlignet med 44 af 88). Med hensyn til software til mellemtrinnet er det stadig især CD-ord, der anbefales, endda i lidt større udstrækning end på tværs af klassetrin (77 ud af 88 sammenlignet med 70 ud af 88), hvorimod Dictus ikke anbefales i lige så stor udstrækning til Side 13 af 15

14 mellemtrinnet (11 ud af 88 kommuner sammenlignet med 23 ud af 88 kommuner på tværs af klassetrin). En række af vores respondenter har anført, at det skyldes, at Dictus måske i større udstrækning anvendes til de ældre elever. Således tyder besvarelserne på, at man i kommunerne især finder CD-ord velegnet til mellemtrinnet, men en lang række kommuner anfører også, at IntoWords anbefales (udelukkende i forbindelse med tablets). Sammenfatning og projektets fase 2 Vi er meget taknemmelige for den høje besvarelsesprocent på dette spørgeskema. Vi ved godt, at det var rigtig mange og ind i mellem besværlige spørgsmål, vi stillede resursepersonerne i kommunerne, men de mange svar har givet et fint indblik i tingenes tilstand rundt om i kommunerne. Selvom beslutningen om tildeling af it-hjælpemidler er lagt ud på de enkelte skoler, er der de fleste steder centrale retningslinjer for arbejdet, og i langt de fleste kommuner er der også en kommunal resurseperson involveret i tildelingen. Der er også i de fleste kommuner centrale anbefalinger af, hvilke tests, der skal anvendes i forbindelse med udredningen. I en række kommuner er det obligatorisk at anvende DVO-s dysleksiscreening i 3. klasse. Der er blandt resursepersonerne enighed om, at der skal være tale om afkodnings- og eller stavevanskeligheder hos de ordblinde elever, der tildeles it-hjælpemidler. Størsteparten af de ordblinde elever, der tildeles hjælpemidler, er på mellemtrinnet. I spørgeskemaet kunne vi også se nogle tendenser, som nok bliver stærkere de kommende år. Tablets ser ud til at være i stærk fremgang, og dette ser ud til at blive på bekostning af de bærbare computere. At man går over til tablets frem for bærbare computere har betydning for, hvilke former for software man kan anvende til de ordblinde elever. Flere anfører, at den software, der findes til tablets, ikke er helt så velegnet til ordblinde som CD-ord. En række resursepersoner svarede også, at man ikke længere tildelte hjælpemidler til ordblinde, fordi alle kommunens elever havde adgang til CD-ord og andre programmer, og denne tilgang vil sandsynligvis blive mere udbredt i de kommende år, hvor man i større udstrækning baserer sig på, at eleverne har adgang til computere hjemme og en stor del har mulighed for at medbringe computere til undervisningen. Side 14 af 15

15 En række resursepersoner har oplyst antallet af ordblinde elever med it-hjælpemidler, og disse tal giver os en fornemmelse af, hvor mange elever vi kan forvente der er i kommuner af en given størrelse. Eftersom vi til næste del af projektet har fokus på ordblinde elever på mellemtrinnet, kan disse informationer bidrage til at kvalificere vores valg af kommuner til næste del af projektet. Vores resursepersoner har været flittige med at anføre punkter i kommentarfelterne, når de ikke syntes, vores svarmuligheder var dækkende. Disse kommentarer er meget nyttige for os i arbejdet med næste del af projektet. Side 15 af 15

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i Skanderborg

Læs mere

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger

Læs mere

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Formål Set i lyset af en national indsats for ordblinde i Danmark, så har Egedal Kommune over de seneste to år iværksat

Læs mere

Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017

Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017 Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017 Klassetrin Hvilke(n) test? Obligatoriske gruppeprøver og andre test, der kan vise tegn på sprog-

Læs mere

IT og Ordblindhed, projektets formål

IT og Ordblindhed, projektets formål Ordblindes It støtte brug af til it støtte ordblinde elever En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet Dorthe Klint Petersen

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed

Handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed Handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed FORORD Skoleforvaltningen indfører en ny systematik i forhold til identifikation af ordblindhed. I tilfælde af ordblindhed identificeret

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed

Handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed Handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed FORORD Skoleforvaltningen indfører en ny systematik i forhold til identifikation af ordblindhed. I tilfælde af ordblindhed identificeret

Læs mere

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 66 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 66 Offentligt Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 66 Offentligt 14. november 2014 Undervisningsministeriets initiativer med fokus på ordblinde og talblinde elever For mange ordblinde og talblinde

Læs mere

Hedensted kommunes ordblindeprocedure

Hedensted kommunes ordblindeprocedure Hedensted kommunes ordblindeprocedure Ordblindeforeningen den 21. maj 2016 Anette Høj Madsen, Læsekonsulent 1 Fakta Elever: Ca. 5810 21 folkeskoler 13 fødeskoler (0.-6. kl.) 1 skole (7.-9. kl.) 5 frie

Læs mere

DYSLEKSI - alles ansvar

DYSLEKSI - alles ansvar DYSLEKSI - alles ansvar Strategi og handleplan for ordblinde børn i Frederikshavn Kommune Forvaltning og forældre 1 Indhold Dysleksi alles ansvar... 3 Hvad er skriftsproglige vanskeligheder?... 3 Hvad

Læs mere

Bilag 1 - Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder

Bilag 1 - Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Spørgerskemaundersøgelse blandt skoleledere

Læs mere

Aftaler om samarbejdet om ordblinde elever.

Aftaler om samarbejdet om ordblinde elever. Aftaler om samarbejdet om ordblinde elever. Når en elev er testet ordblind, tilmelder skolen eleven til Nota - et digitalt bibliotek for ordblinde. Skolen sørger for at eleven har relevante hjælpemidler,

Læs mere

8 procent af folkeskoleeleverne har gennemført Ordblindetesten

8 procent af folkeskoleeleverne har gennemført Ordblindetesten 8 procent af folkeskoleeleverne har gennemført Ordblindetesten Den nationale ordblindetest er på to et halvt år udbredt til samtlige kommuner. Testens resultater peger blandt andet på, at hver 12. folkeskoleelev

Læs mere

Sprogpilot Fredensborg

Sprogpilot Fredensborg Sprogpilot Fredensborg Titel: Fredensborg Kommunes Læseforløb Udarbejdet af: Læsekonsulent Marianne Aaen Thorsen 1 Udgivet af: Center for Læring, Fritid og Sundhed, Fredensborg Kommune. Version: 1.0 Versionsdato:

Læs mere

Læse- og skrivevanskeligheder i skolen

Læse- og skrivevanskeligheder i skolen Læse- og skrivevanskeligheder i skolen Formålet Formålet med denne guide er at give forslag til, hvordan en elevs skriftsproglige vanskeligheder kan afdækkes med henblik på udarbejdelse af undervisningsplan.

Læs mere

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center Læseløft Intensivt læsekursus på 12 uger PPR-center Hvad er Læseløft? Læseløft er et intensivt læsekursus til elever på 3., 4. og 5. klassetrin, som har svære vanskeligheder med at læse og skrive. Kurset

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Et tilbud til ordblinde elever Eleven kan få tilbud om kursus i et af kommunens to mobile kompetencecentre, hvis:

Et tilbud til ordblinde elever Eleven kan få tilbud om kursus i et af kommunens to mobile kompetencecentre, hvis: Et tilbud til ordblinde elever Eleven kan få tilbud om kursus i et af kommunens to mobile kompetencecentre, hvis: forældre og lærere skønner, at eleven er motiveret og parat til at arbejde målrettet med

Læs mere

Maj God administrationspraksis for tilskud til specialundervisning

Maj God administrationspraksis for tilskud til specialundervisning Maj 2017 God administrationspraksis for tilskud til specialundervisning God administrationspraksis er en fælles forståelse for, hvordan skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud bør forholde

Læs mere

Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune

Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre, at

Læs mere

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Førskole/se p. Førskole/se p. Førskole/se p. Førskole/se p. Maj Maj Maj. Okt./nov. Okt./nov. Nov. Marts/april. April/maj. Sep./efterår. Okt.-dec.

Førskole/se p. Førskole/se p. Førskole/se p. Førskole/se p. Maj Maj Maj. Okt./nov. Okt./nov. Nov. Marts/april. April/maj. Sep./efterår. Okt.-dec. Literacy Literacy er en forståelsesramme og en indfaldsvinkel til læsning. Med literacytænkningen ses skriftsprogstilegnelsen som en socialiseringsproces, der sker i samspil med politiske, sociale, kulturelle

Læs mere

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,

Læs mere

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf FVU- og OBU-undervisere, Aarhus 24. marts 2015

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf FVU- og OBU-undervisere, Aarhus 24. marts 2015 Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf FVU- og OBU-undervisere, Aarhus 24. marts 2015 Samarbejde om udvikling Ordblindetesten Undervisningsministeriet har udviklet Ordblindetesten i samarbejde med Center

Læs mere

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter er i sommeren 2016 blevet evalueret gennem et digitalt spørgeskema udsendt til læsevejlederne

Læs mere

Dato 1. maj Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.

Dato 1. maj Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside. Dato 1. maj 2017 Sagsbehandler Ulla Visbech Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold

Læs mere

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning ANALYSENOTAT 30. april 2014 Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning Danmarks Lærerforening har i april gennemført en undersøgelse, der skulle afdække

Læs mere

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Opholdsstedet Kollektivet. UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED BLANDT eksterne samarbejdsparter

Opholdsstedet Kollektivet. UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED BLANDT eksterne samarbejdsparter Opholdsstedet Kollektivet UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED BLANDT eksterne samarbejdsparter Oktober 2007 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND OG FORMÅL... 2 2. METODEVALG... 2 3. ANALYSE... 4 3.1 ANALYSE AF PÅRØRENDE/NETVÆRKSPERSONER

Læs mere

1. Formål med udvikling af ordblindetesten

1. Formål med udvikling af ordblindetesten Notat Emne Til Kopi til Ny national ordblindetest PPR og Specialpædagogik Skoleledere Den 10. juni 2015 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Formål med udvikling af ordblindetesten Formålet med Undervisningsministeriets

Læs mere

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af

Læs mere

Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS

Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Side 1 af 8 Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Skolens navn: PROVSTEGÅRDSKOLEN Skoleår: 2007/08 Indledning Skoleafdelingen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har i fællesskab udarbejdet

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015 Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015 Samarbejde om udvikling Ordblindetesten Undervisningsministeriet har udviklet Ordblindetesten i samarbejde med Center

Læs mere

Baggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet

Baggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet Baggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet Prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet er gennemprøvede og anvendt i forskellige undersøgelser om begynderlæsning. Mange har vist

Læs mere

Læsecenter Herning. Indhold

Læsecenter Herning. Indhold Læsecenter Herning Indhold Indledning...3 Modellen for Læsecenter Herning Tidsplan for Læsecenter Herning...4 Mål...3 Eleven...5 Nøglebidrag som elev...5 IT-patrulje...5 Forældre:...6 Nøglebidrag som forælder:...6

Læs mere

Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test

Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har i forbindelse med testrunden 2011 gennemført en spørgeskemaundersøgelse med det formål at få indblik i lærernes

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

August 2014 Rapport. Skolernes anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis i de nationale test Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

August 2014 Rapport. Skolernes anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis i de nationale test Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen August 2014 Rapport Skolernes anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis i de nationale test Indholdsfortegnelse 1. Formål 3 2. Anvendelse af hjælpemidler i de nationale test 4 2.1. Praksis for anvendelse

Læs mere

Lolland Kommunes læsestrategi

Lolland Kommunes læsestrategi Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning

Læs mere

Læsecenter Syddjurs. - et tilbud til elever i læsevanskeligheder. Beskrivelse af Læsecenter Syddjurs. Målgruppe

Læsecenter Syddjurs. - et tilbud til elever i læsevanskeligheder. Beskrivelse af Læsecenter Syddjurs. Målgruppe Læsecenter Syddjurs - et tilbud til elever i læsevanskeligheder Beskrivelse af Læsecenter Syddjurs Læsecenter Syddjurs beskæftiger sig med tre hovedområder Undervisning af elever med specifikke læsevanskeligheder/dysleksi.

Læs mere

Notat BØRN OG UNGE. Besvarelse af spørgsmål til indstillingen Flere computere til skolerne. Børn og Unge-udvalget. Til Kopi til

Notat BØRN OG UNGE. Besvarelse af spørgsmål til indstillingen Flere computere til skolerne. Børn og Unge-udvalget. Til Kopi til Notat Side 1 af 10 Til Til Kopi til Børn og Unge-udvalget Besvarelse af spørgsmål til indstillingen Flere computere til skolerne I forbindelse med udvalgsbehandlingen af indstillingen Flere computere til

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard

Læs mere

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage).

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage). Evaluering af Netværkstedet Thorvaldsen Til brug i evalueringen af Netværkstedet Thorvaldsen har Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab udarbejdet et spørgeskema til Thorvaldsens brugere.

Læs mere

Kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen

Kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen Kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen 2017 1 Indhold INDLEDNING... 3 UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONER... 3 FRIVILLIGE ANTAL OG FUNKTIONER... 3 DELTAGERE I IT-AKTIVITETER... 3 UDBUDDET AF IT-AKTIVITETER...

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering. BILAG 2 Spørgeskemaundersøgelsens resultater

Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering. BILAG 2 Spørgeskemaundersøgelsens resultater Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering BILAG 2 Spørgeskemaundersøgelsens resultater Lena Basse Hans Månsson Dorthe Bleses Rune N. Jørgensen Nationalt Videncenter for Læsning

Læs mere

TESTHANDLEPLAN 2014-2015

TESTHANDLEPLAN 2014-2015 TESTHANDLEPLAN 2014-2015 2 Testhandleplan Test og prøver på På tages der løbende læsetest, stavetest, matematiktest mv. af alle skolens elever. Brugen af test er en del af s evalueringskultur, der har

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats 2016

Handlingsplan for læseindsats 2016 Handlingsplan for læseindsats 2016 Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering af læseindsatsen i 2015... 3 3. Overordnet beskrivelse

Læs mere

Udvikling og afprøvning af Ordblindetesten

Udvikling og afprøvning af Ordblindetesten Udvikling og afprøvning af Ordblindetesten Et samarbejde mellem Center for Læseforskning og Skoleforskningsprogrammet ved IUP og Undervisningsministeriet Dorthe Klint Petersen dkp@edu.au.dk Århus Universitet

Læs mere

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014 Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune Brugerundersøgelse 2014 Forord I DLS Service har vi undersøgt brugernes tilfredshed med vores ydelser. Alle brugere har modtaget et spørgeskema med titlen Hjælp

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

TØNDER DISTRIKTSSKOLE Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse

Læs mere

Bilag. Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne

Bilag. Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Bilag Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Dette er et bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne.

Læs mere

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat. AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet

Læs mere

Rapport. Evaluering af Kompetencepakken OK 02

Rapport. Evaluering af Kompetencepakken OK 02 Rapport Evaluering af Kompetencepakken OK 02 Personalestyrelsen & CFU, juli 2004 Indhold 1. INDLEDNING...3 Sådan læses rapporten...3 Figurerne...4 2. HOVEDRESULTATER...5 3. KENDSKAB TIL KOMPETENCEPAKKEN

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune Sprogscreening Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune 1 Redaktion: Liselotte Larsen Logo: Jørgen Lund Grafisk Tilrettelæggelse: E. S. Bøtcher Skrift: Times New Roman Tryk: Pædagogisk Center 2009 2 Baggrund

Læs mere

Ordblindetest- og vejledning

Ordblindetest- og vejledning Ordblindetest- og vejledning Birgit Dilling Jandorf, birgit@husetjandorf.dk Konferencen Undervisning og Ordblindhed, 25. september 2015, UC - Sjælland Skoleforskningsprogrammet ved AU Formål med ordblindetesten

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010 Evalueringsrapport klasselæseprøver 2010 Resultater, analyser og anbefalinger i forbindelse med klasselæseprøver i 1., 2., 3., 4. og 8. klasse, Kolding Kommune 2010 Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Bilag 1 Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i maj 2011 og har til formål at belyse, hvad status er inden for temaerne, som er beskrevet

Læs mere

Evaluering af de nye læreres møde med praksis

Evaluering af de nye læreres møde med praksis Evaluering af de nye læreres møde med praksis Tabelrapport ledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 1 Dette bilag til EVA s evaluering af de nye læreres møde med praksis, tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

1 Projektbeskrivelse til pulje til inklusion 2017

1 Projektbeskrivelse til pulje til inklusion 2017 1 Projektbeskrivelse til pulje til inklusion 2017 Ansøger Kommunenavn: Assens Kommune Kontaktperson: Pædagogisk konsulent: Kirsten Thingholm, kithi@assens.dk 1. Beskrivelse af projekt (Kort beskrivelse

Læs mere

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort

Læs mere

Kommunale tilbud til mennesker med ondt i ryggen 2014

Kommunale tilbud til mennesker med ondt i ryggen 2014 Kommunale tilbud til mennesker med ondt i ryggen 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Gigtforeningen Udarbejdet af Christian Brüggemann og Rikke Korsgaard Januar 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Beskrivelse af Holbæk Kommunes. indsats for ordblinde

Beskrivelse af Holbæk Kommunes. indsats for ordblinde Beskrivelse af Holbæk Kommunes indsats for ordblinde Forord Holbæk Kommune ønsker gennem denne beskrivelse at styrke indsatsen for ordblinde elever i Folkeskolen og at give et samlet overblik over tiltag.

Læs mere

Resultaterne fra KL s undersøgelse af ITinfrastrukturen Kommune

Resultaterne fra KL s undersøgelse af ITinfrastrukturen Kommune Resultaterne fra KL s undersøgelse af ITinfrastrukturen på skolerne i Frederikssund Kommune KL s analyse af IT-infrastruktur i folkeskolen 2016 2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

ORDBLINDHED Et fokusområde på Randers Realskole

ORDBLINDHED Et fokusområde på Randers Realskole ORDBLINDHED Et fokusområde på Randers Realskole Vi arbejder målrettet med at afdække og hjælpe elever, der er ordblinde. 1 VI ER DEDIKEREDE OG MÅLRETTEDE - også med hensyn til læsevejledning og hjælp til

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Godkendt. Skolelederen skal indsende beslutningen om dispensation og hvordan øget DUS åbningstid finansieres til Skolechefen én gang årligt.

Godkendt. Skolelederen skal indsende beslutningen om dispensation og hvordan øget DUS åbningstid finansieres til Skolechefen én gang årligt. Punkt 16. Godkendelse af forslag stillet af Venstres byrådsgruppe om mulighed for at nedskalere tiden til understøttende undervisning mod, at to voksne er tilstede i den fagdelte undervisning / flytning

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Borgertilfredshed og selvbetjening i Borgervejledningen 2014. Forår 2014. Rapport

Borgertilfredshed og selvbetjening i Borgervejledningen 2014. Forår 2014. Rapport Borgertilfredshed og selvbetjening i Borgervejledningen 2014 Forår 2014 Rapport Borgertilfredshed og selvbetjening i Borgervejledningen 2014 Forår 2014 I undersøgelsen har borgerne fået en række udvalgte

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Unge på udvekslingsophold i udlandet 2007/08

Unge på udvekslingsophold i udlandet 2007/08 Fiolstræde 44 1171 København K Tlf 3395 7000 Fax 3395 7001 cirius@ciriusmail.dk www.ciriusonline.dk CVR-nr. 11 85 20 25 Unge på udvekslingsophold i udlandet 2007/08 En opsummering af de unges evalueringer

Læs mere

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitik og for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitikken skal med udgangspunkt i Børne- og Ungepolitikken udvikle og styrke en læsekultur og læseindsats,

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

FORSKNINGSDELEN. Co-læring med Nest-elementer i almenundervisningen

FORSKNINGSDELEN. Co-læring med Nest-elementer i almenundervisningen TrygFondens Børneforskningscenter AARHUS AUGUST 2017 FORSKNINGSDELEN Co-læring med Nest-elementer i almenundervisningen Forskerteam, TrygFondens Børneforskningscenter, Aarhus Universitet: Simon Calmar

Læs mere

Danmark ville have bedre læsere - og fik det

Danmark ville have bedre læsere - og fik det folkeskolen.dk december 2010 1/5 Danmark ville have bedre læsere - og fik det Resultaterne med OS- og SL-læseprøverne i 2010 er et markant bevis for, at vi har en folkeskole i verdensklasse. I løbet af

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Ordblindeinstituttet. Specialskole for ordblinde børn Kompetencecenter for ordblindeundervisning. Ordblinde instituttet

Ordblindeinstituttet. Specialskole for ordblinde børn Kompetencecenter for ordblindeundervisning. Ordblinde instituttet Ordblindeinstituttet Specialskole for ordblinde børn Kompetencecenter for ordblindeundervisning Ordblinde instituttet Læseobservation En læseobservationsperiode strækker sig over 10 undervisningsgange.

Læs mere

Undersøgelse af sagstal på børnehandicapområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere

Undersøgelse af sagstal på børnehandicapområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere Undersøgelse af sagstal på børnehandicapområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere December 2014 Indhold Introduktion...2 1. Indledende bemærkninger og opsummering af resultaterne...3 1.1 Hovedresultater

Læs mere

Nye regler og muligheder på fraværsområdet. hvordan fungerer de i praksis?

Nye regler og muligheder på fraværsområdet. hvordan fungerer de i praksis? Nye regler og muligheder på fraværsområdet hvordan fungerer de i praksis? Oktober 2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resume... 3 4-ugers samtalen... 5 Kendskab og anvendelse... 5 Erfaringer og holdninger...

Læs mere

Evaluering Forårs SFO 2017

Evaluering Forårs SFO 2017 Evaluering Forårs SFO 2017 August 2017 I Faaborg-Midtfyn Kommune blev det i efteråret 2016 besluttet, at der skulle være en Forårs SFO fra 1. april 2017. Forårs SFOen blev derefter planlagt i samarbejde

Læs mere