En ny mørk tidsalder, eller en renæssance med BRIKS?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En ny mørk tidsalder, eller en renæssance med BRIKS?"

Transkript

1 Nyhedsorientering oktober 2014 Nyt finanskrak Islamisk Stat Ebola En ny mørk tidsalder, eller en renæssance med BRIKS? Skal vi acceptere en ny mørk tidsalder, eller gå sammen med BRIKS-landene om at skabe en global renæssance? USA s vicepræsident beklagede, at det er USA s»venner«, der har støttet Islamisk Stat, IS, som nu truer med at indtage grænsebyen Kobane i Syrien, mens Tyrkiet forhindrer, at byen får hjælp. Hvis IS skal bekæmpes, må vi samarbejde med Syrien og Iran. Die Welt advarer om et større finanskrak, end det vi så i Ebola truer også USA og Europa. FN støtter Argentina i kampen mod gribbefondene. Indiens Modi indtager New York med budskabet: Vi behøver en massebevægelse for udvikling. BRIKS kandidat står til sejr i Brasilien. Kina og BRIKS bygger ikke et imperium, men er et samarbejde mellem suveræne nationer, som vi bør deltage i. Dette er en redigeret version af en tale, Tom Gillesberg, formand for Schiller Instituttet i Danmark, holdt den 9. oktober Talen og den efterfølgende diskussion kan ses på Vi befinder os på et afgørende og yderst skæbnesvangert tidspunkt i menneskehedens historie. På den ene side er der blevet åbnet op for nogle helt utroligt store muligheder i kølvandet på det hurtigt udviklende samarbejde mellem BRIKS-landene (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika), der har nået helt nye højder efter at man ved topmødet i Fortaleza, Brasilien, i midten af juli skabte grundlaget for en ny verdensorden. Man præsenterede ved den lejlighed en fælles valutafond og den såkaldte Nye Udviklingsbank, og diskuterede i detaljer, hvordan man fremover kunne koordinere alle aktiviteter på det interna- tionale økonomiske, strategiske og politiske område med hinanden, fordi man vidste, at det er nu eller aldrig, hvis menneskeheden skal have en fremtid. Verden befinder sig i en meget kritisk tilstand, hvor det internationale finanssystem det transatlantiske finanssystem, der styres fra City of London og Wall Street når som helst kan bryde sammen. Men i stedet for at diskutere, hvordan verdens nationer kan samarbejde om at løse denne farlige situation og etablere en ny, bedre og mere retfærdig økonomisk verdensorden, så har USA, EU-landene og de britisk-kontrollerede områder rundt om i verden travlt med at skabe konfronta- KONTAKT OS: Skt. Knuds Vej 11, kld. tv., 1903 Frederiksberg C,

2 tion, kaos og krig. Man burde være i gang med at forberede et forsvar og en beskyttelse imod den kæmpe finansielle storm, der er på vej, men man er i stedet fokuseret på at skabe krig og konfrontation imod de lande, der ikke tager imod ordrer fra den vestlige verden. Man har brugt problemerne i Ukraine til at forsøge at skabe en direkte konfrontation med Rusland, hvor man kunne sætte Rusland på plads, og en lignende vanvittig politik har vi set i Mellemøsten (Sydvestasien), hvor Vestens politik for regimeskifte har skabt den nuværende katastrofe, hvor Islamisk Stat vinder frem og truer med at sætte hele området og verden i brand. Hvordan opstod Islamisk Stat? I kølvandet på den vestlige krigspolitik, som ikke stoppede efter Blairs, Bush og Foghs katastrofer i Afghanistan og Irak, men blev videreført af Cameron, Obama og Thorning i Libyen og Syrien. Man støttede»unge idealistiske oprørere«i at lave regimeskifte i Mellemøsten. Danske F16-fly var med til at sikre det regimeskifte i Libyen, hvor man afsatte Gaddafi og banede vejen for, at islamiske fundamentalister kunne tage magten ikke blot i Libyen, men også tjene som storeksportør af våben og mandskab til de oprørere, der kæmpede for regimeskifte i Syrien via NATO-landet Tyrkiet. Det er de oprørere, som nu kalder sig Islamisk Stat, og som man siger, at man bekæmper i Irak og i Syrien. Hvad er den vestlige politik egentlig? Man siger, at man nu har lavet en koalition til at bekæmpe Islamisk Stat, men hvem er med i denne koalition? Det er primært alle de lande, der har støttet dannelsen af Islamisk Stat. Det inkluderer Saudi-Arabien, Qatar, De Forenede Arabiske Emirater og Tyrkiet, som alle har ydet penge, våben og logistisk opbakning til de Assad-fjendtlige kæmpere i Syrien (og det gælder også Storbritannien og USA). Denne koalition og disse lande påstår at bekæmpe terrorisme, mens man i virkeligheden er med til at udbrede den. Nu påstår man så, at denne koalition skal bekæmpe og stoppe Islamisk Stat. Samtidig har både den britiske premierminister og den amerikanske præsident været ude at give opbakning til de demonstranter, der er gået på gaden i Hongkong for at demonstrere imod den forfatningsmæssige, konsoliderede, kinesiske kontrol over Hongkongs politiske proces. Man forsøger, med vestlig opbakning, at skabe en»farvet«revolution i Hongkong og Kina i lighed med den, som man fik etableret i Ukraine, Serbien, Georgien og andre steder. Samtidig har præsident Obama brudt med tidligere tiders amerikansk neutralitet over for interne, asiatiske konflikter og støtter de japanske territorialkrav over for Kina. Man opildner Japan til at søge konfrontation med såvel Kina som Rusland. Vesten ignorerer de store, truende problemer, som man burde bruge sin energi på, og søger i stedet at skabe konfrontation med Rusland, Kina, Argentina og andre lande, der ikke blindt parerer ordre fra London og Washington. Man skaber kaos og krig i en verden, der i forvejen har livsfarlige problemer at slås med. Man ser det i håndteringen af ebola-udbruddet i Afrika, hvor man ikke har sendt de ressourcer ind, der kunne have hjulpet de lokale myndigheder med at få situationen under kontrol, og nu står vi i stedet med en moderne udgave af middelalderens sorte død, der er i fare for at sprede sig til resten af verden. Situationen er allerede kommet ud af kontrol, og hvordan har man tænkt sig, at man skal kunne inddæmme og kontrollere en sygdom som ebola, hvis verden beherskes af kaos og krig? Epidemier kan stoppes, men kun, hvis man har civiliserede samfund, der bruger de fornødne ressourcer på at gribe ind i tide. Hvis man ignorerer problemerne og i stedet har travlt med at skabe kaos og krig, så kan man være sikker på, at ebola og andre dødsensfarlige sygdomme vil sprede sig til hele kloden. Den skæbnesvangre situation, som vi befinder os i, begynder så småt at blive reflekteret i dele af diskussionen. Netop nu mødes IMF og Verdensbanken i Washington, og de tilbagemeldinger vi får fra folk, der er til stede, er, at man i stigende grad betragter IMF og Verdensbanken som værende irrelevante. Det er den vestlige verden, der sætter dagsordenen i IMF og Verdensbanken, og her har man ikke tænkt sig at ændre kurs og gøre noget for at ændre tingenes tilstand. Derfor er det ligegyldigt, hvad man bliver enige om. Det vigtigste, der foregår på IMF-mødet i Washington, er de møder, der finder sted mellem BRIKS-landene i kulissen, hvor de er i gang med at realisere de planer, de diskuterede i Fortaleza. Die Welt: Nyt kæmpe krak på vej Der er voksende panik på mange plan over den manglende, vestlige evne til at skifte politik. Den tyske, konservative avis Die Welt, som ikke just repræsenterer en idealistisk, socialt engageret bevægelse som Schiller Instituttet, havde den 6. oktober en artikel, hvor man advarer om, at det næste, store finanssammenbrud er på vej, og at det vil være langt større end det i Artiklen i Die Welt havde titlen»verden går under i gæld«og der stod bl.a.:»der er intet lært fra den finansielle krise; gældsbyrden i den globale økonomi fortsætter med at vokse. Det næste, store krak er kun et spørgsmål om tid. Den, som slet ikke begår fejl, vover ikke nok. Den, som laver samme fejl igen og igen, kan ikke hjælpes.nogle tal: Den verdensomspændende, udestående gæld for såvel stater som den private økonomi var dengang [i 2008] hele mia. dollars det dobbelte af verdens BNP. Siden dengang har man snakket meget om gældsreduktion, strengere regulering af markedet og opsparing. Lad jer ikke narre. Det modsatte har været tilfældet. Gælden er vokset yderligere og er tilmed eksploderet i nogle lande, viser tal fra BIS. Ved udgangen af 2013 var gælden på utrolige mia. dollars, ca. to og en halv gange verdens BNP. Når væksten er svag og inflationen lav og det er billedet i verden i dag vil forholdet mellem gælden og de værdier, der ligger til grund for den, komme endnu mere i ubalance, og til sidst vil det bryde sammen. Det er drivkraften i den næste, globale krise. Og den vil være endnu større end den forrige.«der er andre stemmer i finansverdenen, der har været ude med lignende, alarmerende meldinger, og det gælder også advarsler om, at problemet med banker, der er så store, at deres undergang ville betyde et kollaps af finanssystemet, ikke er mindre i dag end i 2008, men derimod større. På trods af stor bekymring på området er de store amerikanske banker i dag således % større end de var dengang, og billedet i Europa er ikke meget anderledes. De amerikanske og europæiske banker er samtidigt ikke mere solide i dag, end de var dengang. Verdens beholdning af de- 2 Schiller Instituttet oktober 2014

3 rivater er samtidigt vokset til imponerende to billiarder dollars ( dollars), så bankerne er endnu mere udsatte end dengang, når en krise først sætter spørgsmålstegn ved soliditeten af de bogførte værdier. Den amerikanske Føderalbank Federal Reserve har siden 2008 givet hjertemassage og kunstigt åndedræt til finansverdenen i form af såkaldte»kvantitative lempelser«, i form af øget udlån til bankerne og opkøb af statsobligationer og ABS-papirer (værdipapirer med sikkerhed i jord og fast ejendom) for intet mindre end mia. dollars. Samtidigt har man fastholdt en historisk lav rente, og gennem denne samlede pakke forsøgt at hindre et brandudsalg på finansmarkederne, der kunne trække tæppet væk under systemet. Men man har dermed blot udskudt problemerne i håbet om, at de skulle løse sig selv, og Federal Reserve har måttet erkende, at de ikke kunne blive ved med at pumpe stadig flere penge ind. Forventningen i finansverdenen har derfor været, at Den Europæiske Centralbank, ECB, i stedet skulle overtage hjertemassagen og det kunstige åndedræt i form af egne kvantitative lempelser. ECB gik over til en negativ indlånsrente over for bankerne og tilbød i midten af september bankerne nye lånemuligheder, hvis blot de ville låne pengene videre ud i økonomien. Desværre var det kun enkeltstående italienske og spanske banker, der var interesseret i at modtage yderligere lån fra ECB. Den 2. oktober fortalte ECB så, at man ville opkøbe ABS-papirer for mia. euro for at hjælpe bankverdenen, men det, der skulle have været en glædens dag på finansmarkederne, malede i stedet børserne i rødt, da det kom frem, at ECB kun ville opkøbe papirer, hvis man fik en garanti imod tab fra enten aktionærer, obligationsejere eller skatteydere. Det fremstod derfor som en fortsættelse af den tidligere ubeslutsomme politik med elementer af både bail-out og bail-in. Hvordan alt dette vil påvirke den stresstest af de europæiske banker, som man skal lave over de næste par uger og som var medvirkende til, at man lancerede hjælpepakken, vides naturligvis ikke. Hvornår kommer krakket? Er det i morgen? Er det næste uge? Kan det udskydes til efter jul? Det er svært at sige, men systemet vil opleve store rystelser inden for den nærmeste fremtid. Titanic har ramt isbjerget. Vandet fosser ind. Det er blot et spørgsmål om, hvornår panikken melder sig, og at man oppe på broen må beslutte at evakuere skibet. Ved siden af denne finansielle side af sagen, hvordan står det så til på det fysisk-økonomiske område efter at man har pumpet alle disse penge ind for at overbevise verden om, at»tilbageslaget«fra var overvundet, og at der nu ville komme gang i økonomien. Men det sker bare ikke. Den økonomiske tilbagegang er tværtimod i stor fremgang, og oven i kommer så denne sanktionskrig, som man har sat i gang imod Rusland. På den baggrund er det utroligt, at der ikke har været flere røster, der har kritiseret konfrontationspolitikken med Rusland. I dansk landbrug giver den manglende eksport til Rusland store problemer. Både svinepriser og mælkepriser er faldet kraftigt, og der er nu landmænd, der er storproducenter af smågrise til opfedning hos andre landmænd (også i Tyskland, Polen og Ukraine), som har problemer med at komme af med deres smågrise. Der er endnu ingen meldinger om landmænd, der har været nødt til at aflive deres oktober 2014 grise, men hvis udviklingen fortsætter, kan det meget vel blive til virkelighed. En stor del af denne krise i erhvervet skyldes den sanktionskrig imod Rusland, som blev vedtaget under amerikansk og britisk pres, og den rammer ikke kun landbruget, men også den europæiske og danske industri hårdt. Den tyske industriproduktion gik i august tilbage med 4,8 %, og det forventes ikke at blive bedre. I USA er den økonomiske situation ligeledes grum, og man skulle tro, at det langt om længe ville påvirke den politiske dagsorden, men det er endnu ikke tilfældet. Man burde allerede være ude at ringe med stormklokken, så man kunne få nogle nødsystemer på plads, der kunne sikre, at vi ville overleve den tsunami, der er på vej til at ramme os. Vi burde få gennemført en Glass/Steagallbankopdeling, der kunne sikre, at der stadig er fungerende banker dagen efter krakket. I stedet har hele fokusset været på konfrontation og krig, ikke blot rettet imod Rusland, men imod alle de lande, der kunne tænkes at ville udfordre det vestlige systems overherredømme. Biden: Vore venner skabte Islamisk Stat Den amerikanske vicepræsident Joseph Biden holdt den 2. oktober en tale på Harvard Universitet, hvor han, som en af de første fra Obama-administrationen, offentligt erkendte en del af sandheden om, hvad problemet med Islamisk Stat, IS, egentlig går ud på. Biden beklagede i talen, at vigtige, vestlige allierede som Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Tyrkiet har et medansvar for IS store fremgang, fordi de har forsynet dem med penge og våben. Bidens kommentar kom på baggrund af den kritiske situation i Syrien og Irak, hvor den syrisk-kurdiske by Kobane tæt på den tyrkiske grænse er ved at blive indtaget af IS. Samtidig har IS haft stor fremgang i Irak og har nu indtaget Abu Graib-området, og IS er tæt på at være de blot 30 km fra Bagdads internationale lufthavn, der vil betyde, at man bliver i stand til at nedskyde fly, der benytter lufthavnen. Samtidig trænger spørgsmålet sig på om, hvad der ville ske, hvis IS skulle indtage Bagdad og få fingrene i de omkring amerikanere, der befinder sig der i forskellige funktioner? Men selv under disse meget dramatiske omstændigheder ser man NATO-landet Tyrkiet gøre, hvad de kan, for at hjælpe IS. Tyrkiet har et større militæropbud stående ved grænsen, men bruger ikke disse styrker til at bekæmpe IS. Man bruger dem til at forhindre, at der slipper våben og mandskab ind i Syrien fra det kurdiske mindretal i Tyrkiet, som kunne hjælpe til i kampen imod IS. Helt modsat situation gennem de seneste 3 år, hvor Tyrkiets grænse var hullet som en si, når det var IS, der skulle have mandskab og våben ind til sin kamp. En stor del af IS våben kom som sagt fra Libyen, hvor danske F16-fly havde været med til at sikre en fundamentalistisk, islamisk magtovertagelse. Ved FN s seneste generalforsamling i New York var IS på dagsordenen i FN s sikkerhedsråd. Det blev enstemmigt vedtaget at forbyde alle medlemslande at hjælpe IS gennem at give dem adgang til penge, mandskab og våben. Hvis man fra USA s og Vestens side virkelig ønskede at stoppe IS, så ville første skridt være at gøre fælles sag med Rusland, Kina, Syrien og Iran. Det ville sørge for, at der var landtropper, der tog kampen op mod IS, men det ville også samtidig betyde, at man skulle opgive sine forsøg på at fremtvinge Schiller Instituttet 3

4 regimeskifte i Syrien og Iran, og det vil Cameron og Obama ikke give afkald på. Formålet er altså ikke at bekæmpe IS, men at fremtvinge regimeskifte i udvalgte lande, og derefter lade kaos tage over, som det skete i Libyen. Det er denne politik, som de syv danske F16-fly, der er blevet sendt til Irak, er med til at sikre. Men heldigvis er der også en helt anden, meget positiv udvikling, der finder sted samtidigt med dette absurde teater. Der er det lederskab, der udvises fra BRIKS-landenes side, og som vokser sig stærkere og stærkere dag for dag. Putin, Xi Jinping, Modi, med Brasiliens og Sydafrikas ledere, er i kontinuerlig kontakt med hinanden, og er sammen ved at udvikle og etablere et stadigt stærkere fundament for den fremtidige verdensorden. Man betragter ikke tingene ud fra, hvilken mening man plejede at have, men ud fra, hvad fremtiden har behov for, at man gør. Det gør, at BRIKS-landene sammen med en voksende kreds af lande, der samarbejder med dem resten af de sydamerikanske lande med Argentina i spidsen, Sydkorea, Pakistan, Bangladesh og andre eurasiske lande, og Egypten og en voksende række afrikanske lande pludselig erkender, at nøglen til en bedre fremtid er udvikling. Og udvikling er kun muligt, hvis man er med på det højeste niveau, der indebærer brugen af kernekraft og deltagelsen i udforskningen af vort solsystem gennem rumfart. Mens man i Tyskland, USA og Japan har haft travlt med at lukke ned for kernekraften, så går alle disse lande den anden vej. Selv mindre udviklingslande, som f.eks. Bolivia, er i gang med at få etableret et kernekraftprogram. De forskellige lande ønsker, som Indiens nylige vellykkede mission til Mars er det seneste eksempel på det, at være med ude i rummet, og man ønsker at være med i udforskningen af den fusionsenergi, der vil være menneskehedens næste, store energikilde. Man ønsker at deltage på højeste niveau i alle de forskellige processer, der vil være afgørende for menneskehedens fremtid. Gennem at samarbejde med hinanden kan alle landene, selv om de måske hver for sig har begrænsede, økonomiske ressourcer, stadig være med på det højeste plan. Dette samarbejde om adgang til udvikling og teknologi for alle, illustrerer meget tydeligt forskellen mellem den nye BRIKS-verdensorden og den tidligere, vestligt kontrollerede orden. Den tidligere orden har haft sit tyngdepunkt i de gamle kolonimagter sammen med USA, der ikke selv har været en kolonimagt, men alligevel har accepteret rollen som et muskelbundt, der tvinger armen om på dem, der ikke indordner sig frivilligt. Det har i voksende udstrækning gjort sig gældende efter mordet på John F. Kennedy, hvor formålet ikke længere har været at hjælpe andre lande i deres udvikling, men i stedet at sikre, at der ikke var nogen lande, der udfordrede den etablerede verdensorden. Det blev endnu værre efter Sovjetunionens opløsning, hvor man fra vestlig side ikke tog imod chancen for at skabe en inkluderende verdensorden, hvor alle lande kunne samarbejde og interagere på lige fod, men tværtimod skyndte sig at udvide såvel EU som NATO for at sikre, at man kunne få overtaget i forhold til et fremtidigt Rusland, der måtte finde sine fødder igen efter den katastrofale tid under Boris Jeltsin, hvor Ruslands ressourcer blev plyndret i et uskønt samarbejde mellem vestlige finansinteresser og russiske oligarker. Da BRIKS-landene fremlagde deres visioner for verden i Fortaleza i juli, gjorde man klart, at formålet ikke var at tilgodese nogle fortidige, fælles værdier for lande, der har været vant til at bestemme over verden, men i stedet at skabe en verdensorden rettet imod fremtiden og sikre, at alle lande kan få den økonomiske udvikling, som gør, at de kan få forløst deres sande potentiale. Man lægger vægt på et samarbejde mellem suveræne nationer med respekt for de enkelte landes værdier og inviterer alle lande inklusive USA og de europæiske lande til at være med i samarbejdet på lige vilkår. Man så tydeligt forskellen mellem de to verdensordener på FN s generalforsamling i New York, hvor det var BRIKS-landene, der, sammen med venner såsom Argentina, stod for de visionære forslag til forandring. Man slog til lyd for, at alle lande får adgang til udvikling, og Argentinas præsident angreb direkte USA s politik og slog fast, at mens USA hævder, at man bekæmper terrorisme med sine droner og sin militære indsats, så har den politik resulteret i en voksende mængde terrorisme. Alternativet, der kan forhindre terrorisme, er økonomisk udvikling. FN: Gribbefonde skal undersøges De nye visioner fra BRIKS, og de lande, der har allieret sig med samarbejdet, har genoplivet FN som et forum, hvor verdens lande diskuterer de virkelige problemer, som verden står overfor. Der blev med overvældende flertal for et par uger siden vedtaget en resolution, der støttede Argentinas kamp imod de gribbefonde, der har forsøgt at voldtage den argentinske stat og befolkningen ved hjælp af det amerikanske retssystem, og for et par dage siden vedtog FN s menneskeretskomité at nedsætte en undersøgelseskommission under ledelse af schweizeren Jean Ziegler til at undersøge, hvorvidt gribbefondenes aktiviteter medfører brud på befolkningers menneskerettigheder. Den 80-årige Ziegler, der har en lang forhistorie som modstander af bankernes og finansverdenens overgreb imod befolkningers ve og vel, har fortalt til pressen, at kommissionen ikke vil operere politisk, men videnskabeligt. Man vil ikke blot undersøge Argentinas konflikt med gribbefondene, men også fondenes tidligere aktiviteter i Afrika, hvor det lykkedes dem, med hjælp fra britiske og amerikanske domstole, at få gennemtrumfet udleveringen af statslige penge, der ellers var øremærket medicin og aidsbekæmpelse. Man vil også undersøge gribbefondes aktiviteter i forbindelse med Grækenland. I et interview med den argentinske avis Pagina 12 sagde Ziegler direkte om gribbefondene:»de er finansgrupperinger, som repræsenterer den højeste, mest ekstreme form for bankkriminalitet. De er ikke investeringsfonde. De er uregistrerede, uden for international legalitet og ofte også national.«ziegler blev af Pagina 12 også spurgt om, hvem der stod bag gribbefondene. Han svarede:»f.eks. Goldman Sachs [Bjarne Corydons tætte samarbejdspartner i Dong Energy, red.] og UBS [en schweizisk bankgigant, Ziegler tidligere har været involveret i at undersøge, red.]. De gør det beskidte arbejde for det finansielle oligarki, ved at slås imod Argentina ved USA s domstole. De er ikke enkeltstående spekulanter, men en vigtig del af verdens finanskapitalisme, og udfylder rollen med at bekæmpe staters ret til at omstrukturere gælden, så banker kan fortsætte med deres 4 Schiller Instituttet oktober 2014

5 »normale«aktiviteter.«ziegler udtrykker, at gribbefondene blot er spydspidsen i et råddent system, som ikke tjener menneskehedens interesse, men i stedet krænker store befolkningsgruppers helt basale menneskerettigheder, som retten til liv og udvikling. Argentina klar til at nationalisere I Argentina har man samtidigt, i takt med, at man fra USA og Storbritanniens side har lagt pres på landet for, at de skulle give efter for gribbefondene, gået stadigt længere for at sikre sin nationale suverænitet og for at sikre, at man ikke bliver underløbet af udenlandske spekulanter eller det nuværende, bankerotte, transatlantiske finanssystem. Man har gennemført lovgivning, der gør det muligt for ejere af argentinske statsobligationer at overføre den udbetaling af renter og afdrag, der i dag administreres gennem en amerikansk bank og under amerikansk lov, til Argentina. Dermed kan investorer rundt om i verden, der netop nu ikke modtager renter og afdrag på deres argentinske statsobligationer, fordi en amerikansk domstol som bekendt har forbudt Argentinas amerikanske bankforbindelse at foretage udbetalinger, indtil gribbefondene har fået det, som de kræver, overflytte deres aftale til Argentina, og derefter igen rettidigt modtage deres renter og afdrag på gælden. Samtidig er Argentina i gang med at bekæmpe den uofficielle, internationale finansblokade, som finansverdenen har forsøgt at organisere imod landet. Som en reaktion på, at de store, internationale fødevaregiganter som Cargill, ADM, Bunge og Dreyfus har mobiliseret de argentinske producenter af sojabønner til at vente med at sælge årets høst for at afvente/gennemtvinge en devaluering af den argentinske valuta, ved på denne måde at tilbageholde en argentinsk valutaindtægt på omkring 10 mia. dollars så er regeringen gået i gang med at forberede en nationalisering af handelen med korn og foderstoffer. Det bringer minder frem om det nationale kornråd, som Argentina etablerede i 1933 for at beskytte kornpriserne, og som under præsident Peron i blev til Argentinas Institut for Handelspromovering, der strengt kontrollerede transporten og handelen med korn. De næste tiltag, der er på vej for at sikre Argentinas suverænitet, udvikling og fortsatte fremgang, og som tidligere ville have været helt utænkelige, er en nationalisering af de argentinske banker, der har været mere loyale imod det internationale finanssystems interesser, end mod Argentinas og den argentinske befolknings. Samtidigt har Kina dementeret de kommentatorer, der har hævdet, at Kina ville stoppe sine meget store låneengagementer med Argentina, fordi finansverdenen har erklæret Argentina statsbankerot pga. det amerikanske retssystems forbud mod betaling af renter og afdrag på statsgælden. Kina vil fortsætte med alle sine engagementer i Argentina, og man fortæller, at man udtrykkeligt har taget højde for den nuværende problemstilling og sørget for, at de kinesiske kreditter ikke vil blive berørt af den. Det, at man fra vestlig side har sat pistolen for panden af Argentina i desperation over, at finanssystemet er i problemer, og at man har brug for at plyndre mere, ikke mindre, fra lande som Argentina, har haft den modsatte effekt af det forventede. I stedet for at kapitulere sin nationale suverænitet, så er Argentina på en rejse, hvor man har måttet oktober 2014 erkende, at man, for at kunne tage sin skæbne i egne hænder og tage ansvar for såvel nationens som befolkningens ve og vel, har været nødt til at lade staten overtage kontrollen over en lang række områder, der tidligere, som en del af krav om»privatisering«og»globalisering«, var blevet flyttet over til private interesser. Argentina har indtil nu vundet slagene med USA og gribbefondene, og har haft succes med i stigende grad at tage sin skæbne i egne hænder. Derfor er Argentina blevet et forbillede for mange andre lande verden rundt. Som en yderligere understregning af det meget tætte forhold mellem Argentina og BRIKS-landene kan desuden nævnes, at præsident Kirchner holdt en fælles videokonference med den russiske præsident Putin den 9. oktober, hvor man annoncerede, at Russia Today s spanske udgave som den første udenlandske tv-station vil få adgang til at komme på Argentinas nationale digitale tv-net, som alle argentinere gratis har udgang til. Modi mobiliserer i Indien og USA Dynamikken med et lederskab, som i stigende grad bruger national styring og nationale programmer for at sikre, at et land får den udvikling, der skal til for at løfte hele befolkningen og nationen til et højere niveau, gør sig gældende i hele BRIKS-samarbejdet. Den indiske statsminister Narendra Modi, der kom til magten med et overbevisende mandat i maj måned, var den september på besøg i USA. Ud over at holde en visionær tale på FN s generalforsamling var han også på en lille miniturne, hvor han, bl.a. ved en tale på Madison Square Garden, gav en række offentlige taler til det indiske samfund i USA. I sine taler udfordrede Modi sine tilhørere til at blive en del af den mission, som han i samarbejde med resten af BRIKS er i gang med at gennemføre i Indien og verden. Han brugte Indiens nylige succes med at bringe en satellit i kredsløb omkring Mars i første forsøg noget, som intet andet land havde været i stand til tidligere, og det på trods af, at det var med et budget, der var mindre end det, som man opererer med ved store Hollywood-produktioner til at illustrere, at der ingen grænser er for, hvad Indien kan opnå, hvis man står sammen om opgaven. Han opfordrede derfor til, at man på samme måde, som Mahatma Gandhi fik skabt en indisk massebevægelse for frihed fra Det britiske Imperium, nu skal have en massebevægelse for udvikling. Kun derigennem kan man løfte de store befolkningsgrupper, der i dag lever under kummerlige forhold, ud af fattigdommen. Det er en menneskeret at have mulighed for udvikling både for indere og for resten af klodens befolkning. Modi sagde direkte, at tilhørerne skulle være med til at tage ansvar for denne mission, hvis den skal lykkes. Både i USA, og senere hjemme i Indien, fremhævede Modi, at han mener, at Indiens største force er, at man har hele 1,25 mia. mennesker, hvoraf to tredjedele er under 35 år. Det er et enormt produktivt potentiale for verden, hvis det bliver frigjort. Så snart Modi var tilbage i Indien igen, søsatte han en ny, national kampagne for at gøre op med de meget elendige sanitære forhold for Indiens fattige, der også er anledning til en meget stor børnedødelighed i Indien. På landet er det omkring 70 % af inderne, der ikke bruger et toilet, men i stedet besørger i det fri, og det skaber nogle enorme sund- Schiller Instituttet 5

6 hedsproblemer. På trods af, at det nu er over 60 år siden, at man kastede det britiske, koloniale åg af sig, så hænger alt for meget af det britiske, koloniale menneskesyn og en accept af, at mennesker lever i ydmygende og unødvendig fattigdom, stadig alt for meget ved. Det har Modi tænkt sig at gøre noget ved, og det er ikke kun vigtigt af hensyn til de enkelte menneskers helt basale menneskerettigheder, men også et nødvendigt skridt, hvis det gigantiske potentiale, der er i den store og forholdsvis unge indiske befolkning, for alvor skal forløses. Skal et menneskes fulde potentiale realiseres, så skal man ikke blot have det daglige brød og et sted at bo, men også have sundhed, uddannelse og nogle samfundsmæssige rammer, der gør det muligt, at de erkendelsesmæssige evner man har, kan blive udfoldet. BRIKS Dilma Rousseff står til sejr i Brasilien Fra den vestlige verdens magtcentre har man indtil nu forgæves forsøgt at reducere betydningen af BRIKS-landenes nye verdensorden, gennem at spille landene ud mod hinanden og forsøge at ødelægge det gode samarbejde. Man håbede derfor, at man kunne fjerne en vigtig brik i samarbejdet gennem at forhindre et genvalg til Brasiliens præsident Dilma Rousseff, ved det brasilianske præsidentvalg i oktober. Rousseff har til manges overraskelse gjort op med Brasiliens traditionelle rolle som en britisk allieret og en villig lakaj for finansverdenen, og har ikke blot taget del i BRIKS-samarbejdet, men er gået i gang med kraftigt at udbygge det ellers ret så begrænsede, brasilianske kernekraftprogram. Hun har også givet Argentina Brasiliens fulde opbakning i dets kamp imod gribbefondene. Efter at lederen af Brasiliens socialistparti, Eduardo Campos, meget belejligt blev dræbt ved et flystyrt i midten af august, blev miljøaktivisten Marina Silva partiets kandidat og derefter kraftigt promoveret i medierne som et frisk pust, der kunne udfordre præsident Rousseff fra Arbejderpartiet. Man forsøgte at udnytte den naturlige trang til fornyelse, der er, efter at Arbejderpartiet har haft præsidentposten i 12 år. Man var godt klar over, at den tredje af de større kandidater, Aecio Neves fra det brasilianske socialdemokrati, ville have svært ved at gøre sig gældende over for Rousseff i vælgernes øjne, da han har en politisk karriere præget af nedskæringspolitik og velvillighed over for finansverdenen. Mens vælgerne ikke er udelt begejstrede for alt ved Arbejderpartiets 12 år ved magten, så er man nemlig glade for det løft for de fattigste dele af samfundet, de seneste 12 år har medført. Marina Silva var i allerhøjeste grad også finansverdenens kandidat, men man satsede på, at det ikke helt var lige så tydeligt for vælgerne. Ved valget den 3. oktober blev disse planer totalt smadret. Marina Silva fik blot 21 % af stemmerne, og den anden valgrunde, der finder sted den 31. oktober, kommer til at være et valg mellem Rousseff, der fik 41 % af stemmerne, og Neves, der modtog 34 %. Ved det valg forventes det, at Rousseff, på trods af, at medierne vil forsøge at mobilisere imod Rousseff og Arbejderpartiet, vil blive genvalgt som præsident og kunne fortsætte det tætte samarbejde i BRIKS. Det skal vi være glade for, for vi sidder som sagt om bord på en finansiel og økonomisk Titanic, der allerede har ramt et isbjerg, og nu er i gang med at tage vand ind og synke. Så er det rart at se et stort og moderne krydstogtsskib, i form af BRIKS, der nærmer sig og tilbyder os at tage os om bord. Det er langt bedre, end at friste en uvis skæbne i en lille redningsbåd midt ude på Atlanten, hvis man da ellers har nået at forlade Titanic i tide, og ikke ryger direkte ned på havets bund. Vender man øjnene mod Danmark, fylder alt dette meget lidt i den offentlige debat, for hele den politiske scene tænker kun på næste valg. Det burde selvfølgelig betyde, at man på de forskellige partikongresser havde travlt med at præsentere visioner for fremtidens Danmark og verden, men det er der ingen, der diskuterer. Der er ingen visioner eller ideer om, hvilken fremtid vi skal arbejde frem mod. Man ignorerer den større virkelighed, der vil sætte rammerne for fremtiden, og finder i stedet små enkeltsager frem, hvor folk har let ved at indtage et standpunkt. Men det er ikke det, der vil bestemme fremtiden for Danmark og danskerne. Vi lever netop nu under et paradigme, der indebærer nogle værdinormer, som ikke kan sikre Danmarks overlevelse på længere sigt. Hvis ikke man griber ind og renser op i finansverdenen, ved at gennemføre en Glass/Steagallbankopdeling, der gør det muligt at skille skidt fra kanel, og derigennem sørge for, at der er et fungerende banksystem, der er renset for spekulation og kan overleve det kommende finanskrak, så vil der ikke være et fungerende finanssystem. Allerede i 2008 måtte staten garantere for alle dele af det danske banksystem for at undgå et sammenbrud. Heldigvis slap staten for at udbetale alle de kæmpebeløb, som man havde udstedt garantier på, men man skal ikke regne med, at den går en gang til. Samtidigt er vi så heldige, at der findes et alternativ. Mens vi i EU har meget lille vækst eller nulvækst, så er der dele af verden, hvor man er blevet forvænt med tocifrede vækstrater, fordi man producerer og opbygger sit land. Fordi man arbejder på at sikre en bedre fremtid. Det gælder ikke længere blot Kina, men under Modis lederskab har Indien tænkt sig at gå samme vej. I Brasilien er der også et skifte på vej, hvor man ikke længere vil lade udenlandske investorer og lån udefra styre begivenhederne, men er klar over, at man må til at bruge statens muligheder for at sætte spillereglerne på det økonomiske område. Kina finansierer verdens infrastrukturprojekter Rundt om i verden har man længe sagt til lande, at penge til investeringer skulle tiltrækkes udefra, og at man derfor måtte give finansmarkedet, hvad det ville have, hvis man ønskede udvikling. Nu er Kina drivkraften i at sikre langsigtede, billige kreditter til store infrastrukturprojekter og økonomisk udvikling, der ikke er underlagt finansverdenens diktat. Dels i form af den Nye Udviklingsbank, som BRIKS-landene er i gang med at etablere, og gennem den såkaldte Asiatiske Infrastrukturinvesteringsbank, som Kina er primus motor i, og som det er ved at få etableret blandt de asiatiske lande. Den har Kina forpligtet sig til at bidrage med minimum 100 mia. dollars til, men samtidig yder Kina lån til investeringer og infrastruktur til en lang række lande gennem bilaterale aftaler. Kina er således den største, udenlandske långiver i Sydamerika i dag. Kina har som bekendt givet tilsagn om finansieringen af bygningen af en konkurrent til Panama Kanalen, der vil 6 Schiller Instituttet oktober 2014

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

IMPERIUM eller SUVERÆNE NATIONER?

IMPERIUM eller SUVERÆNE NATIONER? Nyhedsorientering december 2011 Det britiske Imperium anno 1886 IMPERIUM eller SUVERÆNE NATIONER? Dette er en redigeret version af en tale, som Tom Gillesberg, formand for Schiller Instituttet i Danmark,

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

SCHILLER INSTITUTTET * si@schillerinstitut.dk * www.schillerinstitut.dk * Fred gennem økonomisk udvikling

SCHILLER INSTITUTTET * si@schillerinstitut.dk * www.schillerinstitut.dk * Fred gennem økonomisk udvikling SCHILLER INSTITUTTET * si@schillerinstitut.dk * www.schillerinstitut.dk * Fred gennem økonomisk udvikling BRIKS-landene med økonomisk allierede lande BRIKS-TOPMØDET: Halvdelen af menneskeheden lancerer

Læs mere

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år!

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Nyhedsbrev Kbh. 5. jan. 2015 Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Året sluttede med en mindre stigning på 0,2-0,3 % pga. lavere renter og en svækket euro. Dermed har vi nu haft

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

ATOMKRIG ELLER STORE PROJEKTER?

ATOMKRIG ELLER STORE PROJEKTER? Nyhedsorientering august 2015 Område Afrika Egypten Åbnet: 1896 Nationaliseret: 1956 Ny rute åbnet: den 6. august 2015 Længde: 193 km. Middelhavet Den nye Suezkanal ny kanal gammel kanal 72 km nye kanaler

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 v/ Driftsøkonom Jørgen Thorø KHL Temaer: Er Europa på vej i Japans vækstfælde? Overlever euroen? Renteniveauer pt. Stigende marginer og bidragssatser

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 1 Tale Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 Klausuleret til 31. august kl. 17 Kære studerende, Mine damer og herrer Tak for invitationen

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

GENNEMBRUD FOR SCHILLER INSTITUTTETS VENNER

GENNEMBRUD FOR SCHILLER INSTITUTTETS VENNER Nyhedsorientering Glass/Steagall bankopdeling Nyt kredit system Infrastruktur Fusionsøkonomi GENNEMBRUD FOR SCHILLER INSTITUTTETS VENNER s Venner fik med kommunalvalgskampagnerne i København og Aarhus

Læs mere

SCHILLER INSTITUTTET. HVORFOR USA og EUROPA MÅ GÅ MED I BRIKS EN NY INTERNATIONAL ORDEN FOR MENNESKEHEDEN

SCHILLER INSTITUTTET. HVORFOR USA og EUROPA MÅ GÅ MED I BRIKS EN NY INTERNATIONAL ORDEN FOR MENNESKEHEDEN SCHILLER INSTITUTTET * si@schillerinstitut.dk * www.schillerinstitut.dk * HVORFOR USA og EUROPA MÅ GÅ MED I BRIKS INDHOLDSFORTEGNELSE: Schiller Instituttets internationale resolution, side 2 Introduktion:

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden 15. May, 2012 Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden Der er ét altafgørende spørgsmål, NATO ikke tør stille sig selv: Har verden stadig brug for os? Hvis alliancen skal

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM

TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM BRIEF TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Torsdag i denne uge holder Den Europæiske Centralbank (ECB) rentebeslutningsmøde.

Læs mere

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

Bliv bedre til at investere

Bliv bedre til at investere liv bedre til at investere Hvad der er godt og skidt at sætte sparepenge i lige nu, giver børseksperten Lars Tvede et par bud på her. På flere områder ser han både store trusler og muligheder. Juni 2012

Læs mere

»Bail-in«tager dine penge og dit liv

»Bail-in«tager dine penge og dit liv Nyhedsorientering juni 2013 Dodd Frank Dodd/Frank-loven i USA gør det muligt at konfiskere bankkonti, som i Cypern, på vegne af Det britiske Imperium.»Bail-in«tager dine penge og dit liv Siden 2009 har

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

Kul, olie, gas og CO2

Kul, olie, gas og CO2 Kul, olie, gas og CO2 Prisudvikling i lyset af den finansielle krise Henrik Gaarn Christensen Senior Portfolio Manager Energy Markets Dong Energy Brændslernes udvikling siden 27 5 1 15 2 25 jan-7 mar-7

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Arla på Sønderhøj Merværdi ved optimering af de fysiske rammer. v/facilitychef Hardy Kjærgaard, Arla

Arla på Sønderhøj Merværdi ved optimering af de fysiske rammer. v/facilitychef Hardy Kjærgaard, Arla Arla på Sønderhøj Merværdi ved optimering af de fysiske rammer v/facilitychef Hardy Kjærgaard, Arla Kort om Arla Arla Foods er verdens 8. største mejeriselskab og verdens største leverandør af økologiske

Læs mere

Q1 2015. Markedskommentar

Q1 2015. Markedskommentar Markedskommentar Kære Læser! Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal 2015 Et godt Nytår starter som bekendt med en stor nytårsraket, og man må sige, at aktiemarkederne er startet året 2015 som en

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015 MARKEDSKOMMENTAR FEBRUAR 2015 Centralbankerne overgår hinanden Nu med ECB i front Mere end seks år efter at den amerikanske centralbank initierede det første af sine

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Eksportrådet, USA Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Agenda Eksportrådet Det amerikanske marked Den typiske vej til marked Vores anbefalinger Konklusion Eksportrådet Eksportrådet er den del af

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi 12. februar 2014 Øget efterspørgsel efter mælk tvinger industrien på jagt efter nye innovative løsninger Den første hvide revolution har betydet, at Indien har

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

STOP SALGET AF DONG TIL GOLDMAN SACHS

STOP SALGET AF DONG TIL GOLDMAN SACHS Nyhedsorientering januar 2014 STOP SALGET AF DONG TIL GOLDMAN SACHS Tom Gillesberg, formanden for Schiller Instituttet i Danmark, kom med følgende udtalelse den 27. januar 2014. Sagen om den danske stats

Læs mere

RUSLAND: OLIGARKERNE STØTTER STADIG PUTIN DE HAR INTET VALG

RUSLAND: OLIGARKERNE STØTTER STADIG PUTIN DE HAR INTET VALG RUSLAND: OLIGARKERNE STØTTER STADIG PUTIN DE HAR INTET VALG Engang var det oligarkerne, der styrede russisk politik. I dag bakker de op om Putin trods sanktioner og valutakrise. Ruslands stærke mand er

Læs mere

En debat om dansk udenrigspolitik. 1. april 2011

En debat om dansk udenrigspolitik. 1. april 2011 1. april 2011 Danmark har en lang tradition for at bruge design til at skabe nye innovative muligheder og løsninger. Det er samtidig et af nøgleområderne for fremtidens vækst i Danmark. Derfor har Radikale

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere