Udtryksmåder hos mennesker uden talesprog. Ved kommunikationsvejleder og talehørekonsulent Birgit Bengtsson, Børnespecialcentret, Holbæk

Transkript

1 Udtryksmåder hos mennesker uden talesprog Ved kommunikationsvejleder og talehørekonsulent Birgit Bengtsson, Børnespecialcentret, Holbæk

2 HVORDAN? Hvordan kan man kommunikere, når man ikke har talesprog? Det kræver rigtig meget af en person med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog at kommunikere og være i samspil, og det kræver rigtig meget af samspilspartneren. Hvordan kan man mødes i et godt samspil?

3 Plan Med udgangspunkt i et videoklip af en dreng og en lærer i samspil om dagens program ser vi på flg: Hvilke informationer kan vi samle ind i det aktuelle klip om drengen? Hvad gør læreren som virker støttende i forhold til samspil? Hvad kan vi anvende den viden til?

4 Plan Til sidst fokuseres der ganske kort og i overskrifter på tanker og ideer til alternativ og støttende kommunikation ud fra det aktuelle klip.

5 Hvad ved vi på forhånd? Et barn med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog Drengen er to-sproget, har boet i DK siden foråret 2015 og har gået på vores skole siden august Første erfaring med skolegang og at være sammen med andre end familien. Iltmangel under fødsel. Drengen kan se og høre. Han er ikke selv i stand til at bevæge sig derhen, hvor han gerne vil. Når han er i walker, kan han. Han kan bevæge sine arme med upræcise og langsomme bevægelser. Han kan sige enkelte ord og tegn, som man kan forstå, hvis man kender ham og har lært, hvordan han siger ordene. Han ser på mennesker og genstande, som udtryk for noget, han har en hensigt med, et ønske om, et behov for m.m. Man kan også få viden om, hvad han vil udtrykke ved at se på hans følelsesudtryk i ansigtet (mimikken) og kroppen (kropssproget). Drengens kommunikationspartnere tolker hans mimik, kropssprog, lyde og ord. Det er især hans øjne, hans rettethed, tonen i hans lyde og ord, samt hans af- eller bekræftelser af opklarende spørgsmål, der danner basis for afstemning, forhandling af mening og forsøg på forståelse af hans udtryk. Han har en simpel kommunikationsmappe.

6 Videoanalyse i team Et videoklip med NN og hans lærer. 4 fagpersoner: lærer JM, fysioterapeut BI, talehørekonsulent MLA og kommunikationsvejleder BB. Vant til at arbejde med videoanalyse. Kommunikationsvejleder er ansvarlig for at gennemføre videoanalyseprocesser.

7 Udtryk generelt se gøre føle sige

8 Hvordan ser drengens udtryksmåder ud? Vi ser drengen i samspil med hans lærer om morgenen, når dagens program skal lægges. Hele klippet 4 min. 53 sek. Læg mærke til hvad han: ser på gør føler siger

9 Videoanalyseskema Bruger Videoanalyse i team og Marte Meo som grundlag. Eget skema. Gennemgang af videoklip (2 min.) interaktionsbaseret. Udlevere et eksempel anonymiseret.

10 Videoanalyse i team Hvordan ser drengens udtryksmåder ud? Hvordan bliver de set? Hvad skal der til for at skabe flow i samspillet, så det lykkes så godt og enkelt som muligt? Undervejs vises hvordan man som samspilspartner gør forskellige ting, hvordan virker disse og hvad skal der til for at skabe flow i samspillet med flere skift i mellem parterne, så følelsen af afstemthed opstår.

11 Mennesker med funktionsnedsættelser eller udviklingsforstyrrelser Kan have vanskeligheder i kommunikation og samspil ved: Udtryk Forståelse Kommunikation Både hver for sig eller i kombination.

12 Udtryk Eksempler på de fire former for udtryk i klippet.

13 Forståelse Et barns sprogforståelse kan man se på dets svarhandlinger. Hvad betyder det for en dreng som har svært ved at bevæge sig og tale? Hvad lærer vi om drengens sprogforståelse ved at se klippet? Eksempler på sprogforståelse i klippet.

14 Kommunikation Øjenkontakt Turtagningsmønster. - skiftevis tale og lytte - vente på tur Tempo Forhandling af mening Påkalde sig opmærksomhed Adressere besked Eksempler på kommunikation i klippet.

15 Samspilspartner Eksempler på at se. Eksempler på at sætte ord på. Eksempel på at bekræfte. Eksempel på at følge

16 HVORFOR skal vi interessere os for udtryk? I samspil og kommunikation med mennesker hvor en eller flere af sanserne er beskadiget eller mangelfuldt udviklede, vil forudsætningerne for at indgå i kommunikation være anderledes, men behovet for at "mødes" med andre mennesker er det samme. Mennesker, som ikke bliver stimuleret sansemæssigt og mødt kommunikativt, vil ikke udvikle sig optimalt.

17 Hvorfor er det svært at kommunikere med et menneske med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog? Intuition jeg tror jeg ved hvad du vil Udtryk: tale(udtryksmåder) og sprogforståelse(ses på svarhandlinger/udtryksmåder) Kommunikation (f.eks. turtagning, tempo, pauser)

18 Udgangspunkt AT SE

19 Hvad skal der til for at kommunikere med et menneske med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog? Hvordan bliver vi kloge på det enkelte menneskes udtryk? Videoanalyse er guld. Skærper, styrker og støtter din evne til at se. Hvordan sikrer vi, at et menneske uden talesprog bliver tydelig i verden? Viden om os selv som kommunikationspartnere.

20 At dele viden ud fra videoklip Fælles udgangspunkt Flere deltagere, flere muligheder for tolkninger, jeg tror jeg ved hvad du vil, variationer i tolkninger. Alle tolkninger tages med: Hvad ville der ske hvis? Kan det tænkes at? Viden kommer frem i lyset vidensdeling Tiden bruges konstruktivt Opmærksomhed på kommunikationen øges generelt

21 Den gode kommunikationspartner Sørger for den gode stemning f.eks. med en imødekommende og varm stemme og et rart ansigt. Ser barnets udtryksmåder. Viser barnet, at man vil kommunikere med det ved at følge barnet, sætte ord på barnets udtryksmåder og bekræfte barnet. Er opmærksom på tid og tempo. Tilpasser sig barnets tempo. Er opmærksom på pauser og parathed/ikke-parathed. Vent vent vent. Tænker på de forskellige dagsordner / med udgangspunkt i hvilken? Følg med ind i barnets verden.. Ved at stress og sårbarhed er et livsvilkår, og tilpasser sig til disse vilkår.

22 Fra Social Networks af Sarah Blackstone og Mary Hunt Berg Gryende kommunikation: Personer uden sikker metode til symbolsk kommunikation hører til gruppen med gryende kommunikation. Personen bruger måske gestus, vokaliseringer eller andre ikke symbolske kommunikationsmåder, men har INGEN effektiv brug af forståelig tale, tegn eller symboler. Personen bruger måske kropssprog til at kommunikerer ja/nej for accept/afvisning, men har ingen pålidelig brug af ja/nej- signaler til mere kompleks kommunikation. Kontekstafhængig kommunikation: Personer som bruger både symbolske og ikke-symbolske måder at kommunikere på, men hvor vellykket kommunikation er begrænset til bestemte sammenhænge, partnere eller aktiviteter, hører til gruppen med kontekstafhængig kommunikation. Dette kan skyldes, at kun velkendte partnere forstår personens kommunikation, ELLER at personen er afhængig af andre til at sørge for ordforrådet til kommunikationen. Personer i denne gruppe kan have meget forskellige færdigheder. Nogle kan kommunikere i multiple sammenhænge med multiple partnere, mens andre kun kan bruge symbolsk kommunikation i begrænsede sammenhænge og med et begrænset antal partnere. VORES MÅL: At bringe drengen sikkert over i gruppen af personer med kontekstafhængig kommunikation.

23 Tanker og ideer til alternativ og støttende kommunikation i det aktuelle klip. Videoanalyse i team uddannelse af samspilspartnere Formidling af drengens udtryksmåder på skrift og digitalt. TTT Low-tech kommunikation: symboler - opbygning - adgang til ord - oplevelsesbøger High-tech kommunikation: symboler - opbygning - adgang til ord - fotobibliotek

24 Efterskrift Kloge ord fra Birgit Kirkebæk Når ingen forventer noget af et menneske og hvis ingen prøver at udvikle fælles forståelse gennem kommunikation og samspil, bliver der heller ikke noget fælles liv at udvikle sig ud fra. Andres adfærd bliver fremmed for os, når vi ikke oplever den som en kommunikation, der angår os selv. Mennesker med handicap har været - og er i et vist omfang endnu - sådanne fremmede. Bliver du oplevet og behandlet som en fremmed, har man som et menneske med handicap kun de muligheder, som mennesker i isolation altid har haft: enten at gå til grunde eller at udvikle en privat verden, hvis omkostning er, at personen i så fald har mistet troen på et muligt fælles liv. For alle mennesker gælder det, at der altid er et rum tilbage til udvikling. Uanset hvilke handicap, vi har, vil der altid være muligheder tilbage. Disse muligheder kan kun udvikles gennem kommunikation og samspil med mennesker, som er betydningsfulde for os.

25 Teoretisk baggrund Kan læses i Videoanalyse i team af Sissel Sollied, Birgit Kirkebæk og Mette Christensen, under medvirken af Tina Harmon. Samt bøger om Marte Meo og meget andet relevant litteratur. Se evt. litteraturliste som er medsendt.

26 Lidt om mig i store træk - Uddannet lærer i 1979 med linjefag i dansk, billedkunst og specialundervisning (speciale C) fra Holbæk Seminarium. - Speciallæreruddannelse fra Danmarks Lærerhøjskole i København i specifikke vanskeligheder (høre-, læse- og talevanskeligheder). - Kursuslederuddannelse fra Videnscenter om børn- og unge med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog VIKOM Fortsat uddannelse på landsdækkende netværk 3 dage om året fra Fortsat deltagelse i landsdækkende netværk. - Martemeoterapeutuddannelse fra Hindholm Seminarium. Fra 2006 og fortsat: 20 timer supervision årligt i martemeoforløb ved supervisor Pernille Roug. - Samt alle mulige kurser i et 37 år langt arbejdsliv mest som talehørekonsulent og kommunikationsvejleder.