VENSTRES EU-PROGRAM LØSNINGERNES EUROPA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VENSTRES EU-PROGRAM LØSNINGERNES EUROPA"

Transkript

1 VENSTRES EU-PROGRAM LØSNINGERNES EUROPA

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 4 Udfordring 1: Vækst og beskæftigelse 6 Venstres løsninger 7 Slip den globale handel fri 7 Færdiggør det indre marked 7 Topforskning som vækstmotor 8 Flere kloge hoveder mere udveksling og nye topuddannelser 8 Bedre transportforbindelse, der binder Europa sammen 9 Færre byrder på erhvervslivet 9 Bedre kår for små og mellemstore virksomheder og iværksættere 10 Udnyt landbrugets vækstpotentiale 10 Udfordring 2: Høj gæld og usikkerhed om økonomien 12 Venstres løsninger 13 Bankunion 13 Mere fart på reformerne 13 Fasthold det nationale ansvar 14 Bekæmp velfærdsturismen 14 Udfordring 3: Flere grænseoverskridende problemer 16 Venstres løsninger 17 Et stærkere politisamarbejde med Danmark ved bordet 17 En stærkere ekstern grænsekontrol 17 Et indre marked for energi med nye grønne mål 18 Bedre udnyttelse af vore ressourcer 19 Udfordring 4: Europas værdier er under pres 20 Venstres løsninger 21 Styrk EU s fælles forsvars- og sikkerhedspolitik 21 En Fælles Udenrigstjeneste, der leverer resultater 22 En frihedsorienteret udviklingsbistand 22 Styrk demokratiet og frihedsrettighederne i Europa 23 Udfordring 5: Folkelig forankring 24 Venstres løsninger 25 Grænser for politik 25 Effektiv administration, bedre styr på pengene og ens regler for alle 25 De folkevalgte skal styrkes 26 Løsningerne skal have førsteprioritet 26 Venstres hovedprincipper for EU 27 3

4 FORORD EN UNIK SUCCESHISTORIE Vi har meget at være stolte af i Europa: overvindelse af gammelt fjendskab, udviklingen af velfærdsamfundet, oprettelsen af verdens største marked med fri bevægelighed, frigørelse fra kommunismen og en kulturel mangfoldighed, der fascinerer nær og fjern. Med til billedet hører også innovative virksomheder, stærke vidensmiljøer og et globalt engagement for demokrati og menneskerettigheder. Historisk set er de seneste 60 års udvikling i Europa en unik succeshistorie. Ikke desto mindre er vi i dag i den situation, at vi ikke længere kan tage for givet, at Europa fortsat vil være én af verdens mest fremgangsrige regioner. FRA MARKEDSADGANG TIL GLOBAL INDFLYDELSE Meget er sket, siden danskerne i 1972 stemte ja til EF. Nye økonomiske sværvægtere som Kina og Indien er kommet til, og Europas andel af verdens befolkning udgør i dag kun 7 pct. Dengang handlede vi hovedsageligt med hinanden inden for Europas grænser. I dag indgår vi i en globaliseret verden, hvor alt fra varer til konflikter lynhurtigt kan transporteres fra det ene verdenshjørne til det andet. Hvor det danske EF-medlemskab i 1972 primært var et spørgsmål om at sikre Danmark adgang til det europæiske marked, drejer medlemskabet sig i dag om Danmarks fortsatte velstand og indflydelse i en global verden. I 2014 har selv de største europæiske lande svært ved at klare sig i den globale konkurrence, og vi risikerer alle at være henvist til en rolle som tilskuer frem for medspiller på den globale scene. Det er derfor kun ved at samarbejde og dele den nationale suverænitet med hinanden, at staterne vil kunne få tilstrækkelig tyngde og styrke til at opnå løsninger, som ikke længere kan opnås nationalt. EUROPAS UDFORDRINGER Et Løsningernes Europa kommer ikke automatisk, men kun hvis vi i fællesskab indfrier det potentiale, som de europæiske samfund rummer. Trods EU s fornemme historiske resultater er der ingen tvivl om, at det europæiske samarbejde er udfordret som aldrig før. Skal Europa lykkes, kræver det derfor, at EU bliver langt bedre til at prioritere og tage hånd om Europas vigtigste udfordringer. Væksten og beskæftigelsen skal tilbage til Europa, og tilliden til vore økonomier skal genoprettes. Et EU i økonomisk krise er ikke i stand til at bidrage til løsningen af de mange grænseoverskridende problemer som klima, kriminalitet og flygtningestrømme, ligesom Europa vil stå svagt i den

5 internationale kamp for de liberale og demokratiske værdier. EU s muligheder for at håndtere disse udfordringer vanskeliggøres af, at mange europæere i stigende grad opfatter EU som en del af problemet frem for løsningen. DANMARK I KERNEN AF EU I Venstre er vi overbevist om, at udfordringerne kun kan håndteres ved, at EU-landene holder sammen. Læren af finanskrisen er, at der ikke findes nogen sikker havn, der kan skærme medlemsstater fra hinandens økonomiske problemer. Med andre ord: Danmark kan ikke være en vindernation i en taberregion. Som partiet, der værner om danskernes arbejdspladser og landets konkurrenceevne, ønsker vi et Danmark så tæt på kernen af samarbejdet som muligt. Vi indgår i et europæisk skæbnefællesskab, hvor økonomisk vækst og arbejdspladser i Danmark i høj grad påvirkes af beslutninger, der træffes i Bruxelles og Strasbourg. Alene de danske arbejdspladser, som i dag er afhængige af EU s indre marked, gør, at Danmark må tage ansvar og præge udviklingen. For os er danske interesser ganske enkelt for vigtige til at overlade til andre. For Venstre drejer spørgsmålet om Danmarks placering i Europa sig dog langt fra kun om økonomi. Sammen med de øvrige europæiske lande skal vi naturligvis også bidrage til, at Europa kan være en aktiv spiller i kampen for frihed, demokrati og åbne samfund. Vi vil ikke deponere Europas handlefrihed og indflydelse hos andre regioner i verden. Dertil har Europa for meget at byde på. SLIP POTENTIALET LØS Op til Europa-Parlamentsvalget går Venstre til valg på en stribe konkrete forslag, der skal sikre, at Europa kommer ud af den økonomiske krise og igen bliver en region i fremgang. Ambitionen om at frigøre potentialet for et Løsningernes Europa kræver, at EU koncentrerer sig om de allervigtigste udfordringer og overlader anden lovgivning til medlemsstaterne. Vi har kort sagt brug for et mere effektivt og fokuseret EU. Men vi har i høj grad også brug for et mere liberalt EU. Helt, som dansk politik, er EU nemlig en arena, som ikke per definition er rød eller blå. Hvilket EU vi får, afhænger derfor af, hvad du stemmer til Europa-Parlamentsvalget. Har du tillid til Venstre som Danmarks liberale reformparti ved kommunal- og folketingsvalget, kan du også roligt have det i Europa. Vi vil nemlig det samme ude som hjemme. 5

6 UDFORDRING 1: VÆKST OG BESKÆFTIGELSE Europas største problem er lav vækst og høj arbejdsløshed. Allerede næste år vil 90 pct. af verdens vækst blive skabt uden for Europa, mens over 25 millioner europæere vil være arbejdsløse hvoraf over 5 millioner er unge. De lave vækstrater skyldes først og fremmest, at andre regioner investerer mere i forskning og uddannelse, men også at Europa har væsentligt højere sociale udgifter. Dertil kommer, at mange lande i årevis har levet over evne og samtidig forsømt at tilpasse deres økonomier til den nye konkurrencesituation. I Venstre vil vi have væksten tilbage til Europa, og det kommende parlamentsvalg er en oplagt lejlighed til for alvor at sætte vækstpolitikken på dagsordenen. Europa-Parlamentet er nu medlovgiver på stort set alle områder. Hjørnestenen for Venstres vækstpolitik er en massiv satsning på frihandel både inden for og uden for EU. Alene færdiggørelse af handelsaftaler med f.eks. USA og Japan vil kunne løfte EU s økonomi med over 2 pct. og skabe mere end 2 mio. nye arbejdspladser. I samarbejde med resten af Europa vil vi dermed kunne skabe forudsætningerne for en langt stærkere vækst, end hvis vi blot vedtager lovgivning i Folketinget. Figur 1: Det globale vækstkapløb 10 9 EU s vækst i BNP i forhold til konkurrenter % USA Brasilien Rusland Indien Kina EU Kilde: IMF s World Economic Outlook 2013 og Eurostat.

7 VENSTRES LØSNINGER SLIP DEN GLOBALE HANDEL FRI EU skal aktivt satse på frihandelsaftaler med verdens største økonomier frem for blot på 13. år at afvente en global frihandelsaftale i verdenshandelsorganisationen, WTO. Venstre ønsker en handelsstrategi i to bølger med fokus på de største lande først. Omkring 30 mio. job i Europa afhænger af salg til resten af verden, og EU vil naturligvis med sine 500 millioner borgere kunne opnå langt bedre aftaler med f.eks. USA end Danmark med vore 5 millioner. I første bølge skal EU sætte fart på de igangværende forhandlinger med USA, Japan, Indien og Canada. Alle aftaler bør være trådt i kraft inden I anden bølge skal EU indlede forhandlinger med Kina, Indonesien og stærke afrikanske lande. EU skal modsætte sig alle former for protektionisme, både globalt, men også internt i Europa. FÆRDIGGØR DET INDRE MARKED Det indre marked har skabt millioner af arbejdspladser siden etableringen i 1992, men der er stadig mange nationale barrierer, der står i vejen for et reelt indre marked. Det gælder ikke mindst væksten. Der er et enormt potentiale i at gøre EU s 28 mini-markeder til ét stort, fælles marked. Det gælder lige fra servicesektoren, der omfatter alt fra rengøring til rådgivning, og som i dag udgør mere end 65 pct. af Europas økonomi, til det digitale område, hvor det er de færreste europæere, der jagter tilbud på nettet i andre EU-lande end deres eget. EU-borgere skal være lige så trygge ved at handle på nettet i resten af EU som i deres hjemland. Det kræver ens forbrugerrettigheder, så de samme regler gælder i Spanien som i Danmark, f.eks. ved at lave et fælleseuropæisk e-handelsmærke. Et digitalt indre marked kræver, at europæerne rent faktisk er på nettet. I 2013 havde halvdelen af EU-borgerne adgang til 30 megabit bredbånd og kun en meget lille andel på 2,5 pct. adgang til 100 megabit. EU skal derfor i samarbejde med de nationale parlamenter skabe rammerne for en ambitiøs strategi, hvor alle EU-borgere får adgang til 30 megabit bredbånd i 2020, og hvor mindst halvdelen har adgang til 100 megabit forbindelser. Det er vejen til at udvide markedet for digitale virksomheder og undgå, at udkantsområderne i EU-landene bliver koblet af den digitale udvikling. EU s servicedirektiv, der havde til hensigt at liberalisere serviceerhvervene, har ikke skabt et indre marked for tjenesteydelser. Venstre vil arbejde for, at direktivet gennemføres hurtigst muligt, bl.a. ved at kræve sanktioner over for lande, der ikke overholder reglerne. Derudover skal der pustes nyt liv i liberaliseringen ved, at EU tager fat på de forskellige serviceområder 7

8 enkeltvis (forsikringsbranchen, logistik etc.) frem for at forsøge at liberalisere hele servicesektoren på én gang. I juni 2015 er det 30 år siden, Kommissionen fremlagde sin såkaldte Hvidbog, der var køreplanen for EU s indre marked. Venstre mener, at der skal udarbejdes en ny udgave, så EU kan vedtage en samlet plan for at fjerne de sidste barrierer. Den nye Hvidbog skal ligge klar i sommeren 2015 og danne grundlaget for en strategisk og målrettet indsats, så det indre marked kan være på plads ved udgangen af valgperioden i TOPFORSKNING SOM VÆKSTMOTOR Europa er en del af et globalt hjernekapløb, hvor fremtidens vækst tilhører dem med de bedste ideer og de stærkeste vidensmiljøer. Desværre halter Europa efter andre udviklede økonomier såsom USA og Japan og risikerer snart at blive overhalet af fremtidens stærke spillere som Kina og Indien. Det skal der laves om på, inden vi taber de over 5 millioner unge arbejdsløse i EU på gulvet. EU s fælles forskningsmidler skal gå til topforskning, og midlerne skal fordeles i fri konkurrence, så det er kvalitet og ikke nationalitet, der afgør, om man får støtte. Forskning skal komme erhvervslivet og samfundet til gavn og skal derfor foregå inden for strategisk vigtige områder som bioteknologi, energi og fødevarer. Forskningsprogrammerne skal tilpasses, så flere private virksomheder kan deltage. Erhvervs-ph.d.-ordningen, hvor universiteter og erhvervsliv går sammen om forskningsprojekter, skal udvides. EU's forskningsprogrammer skal afbureaukratiseres både i ansøgnings- og afrapporteringsfasen. Forskere skal bruge tid på at forske, ikke på at administrere. Topforskning udløser nye ideer, der lettere og billigere skal kunne patenteres i hele EU. EU s patent og patentdomstol skal derfor starte til tiden, og Danmark skal være helt med, ikke mindst til fordel for de små og mellemstore virksomheder. FLERE KLOGE HOVEDER MERE UDVEKSLING OG NYE TOPUDDANNELSER Mange europæiske studerende rejser ud med EU s Erasmus-program. Det styrker mobiliteten og dermed væksten, samtidig med at de unge får nye sprogkundskaber og internationalt udsyn. I Venstre vil vi arbejde for, at endnu flere rejser ud. Men udveksling gør det ikke alene. Europa skal også blive en IQ-magnet, så vi kan fastholde og tiltrække de klogeste hoveder. Det kræver nye topuddannelser, der kan konkurrere med de bedste i verden. Venstre vil styrke mobiliteten, som er en forudsætning for vækst. I overensstemmelse med Kommissionens anbefaling skal dobbelt så mange studerende have mulighed for at rejse til udlandet og læse på et universitet, en handelsskole eller tage en teknisk uddannelse i et andet EU-land. Siden programmets start i 1987, har Erasmus-programmet været en succes med en

9 stadigt stigende tilslutning. Sidste år benyttede ca studerende sig af programmet, heraf ca danskere. Topuddannelser er en forudsætning for en veluddannet arbejdsstyrke og helt afgørende, hvis Europa skal kunne tiltrække og fastholde de bedste studerende og forskere. Venstre vil gøre det til et krav, at universiteter, der får store EU-forskningsbevillinger, udvikler "stjerneprogrammer", dvs. universitetsgrader, hvor minimum tre europæiske universiteter tilbyder en fælles topuddannelse. Det skal være lettere at få anerkendt sine kvalifikationer. Nationale eksamensbeviser skal give adgang til hele det europæiske arbejdsmarked. BEDRE TRANSPORTFORBINDELSE, DER BINDER EUROPA SAMMEN Veje, broer, tunneler og jernbaner er med til at binde Europa sammen og danner således grundlaget for både vækst og konkurrence. 60 år efter at EU-samarbejdet blev oprettet, må EU s borgere og erhvervsliv fortsat kigge forgæves i vejviseren efter en fælles transportpolitik og et fælles marked for transport uden monopoler. Venstre vil skabe ét fælles frit jernbanemarked med øget kapacitet for både passager- og godstransport, da jernbanetrafikken fortsat er gennemsyret af nationale monopoler, forskellige sporvidder signalsystemer og strømforsyninger. For at få gang i markedet, skal medlemslandene fremover forpligtes til at udbyde deres nationale jernbanedrift. Målet er, at Europas hovedstader forbindes med højhastighedstog, hvilket burde være opnåeligt, hvis projektet prioriteres politisk såvel som økonomisk. Fly, bil eller skib. Uanset hvilken transportform man vælger til at rejse eller transportere sine varer, skal der gælde ens regler i hele Europa. Mobiliteten skal ikke hæmmes af nationale barrierer, og der skal være et effektivt samspil imellem de forskellige transportformer. EUlandene skal derfor i langt højere grad koordinere investeringer i infrastruktur. Transportforbindelserne i Østersøområdet skal udvikles. Det skal ske på en miljørigtig måde, og havnene skal gøres til trafikknudepunkter. Det er desuden en mærkesag for Venstre, at Femernforbindelsen prioriteres, når pengene fra EU s nye transportfond fordeles. FÆRRE BYRDER PÅ ERHVERVSLIVET Helt, som i Folketinget, vil Venstre i Europa-Parlamentet gøre en massiv indsats for at fjerne administrative byrder fra erhvervslivet. Lovgivningen skal være mindre kompliceret, og den skal håndhæves mere ensartet. EU skal sætte sig et nyt kvantitativt mål for at reducere de administrative byrder. Som for perioden , må det nye mål være at skære 25 pct. af byrderne væk. 9

10 Intet lovforslag må fremsættes, uden at Kommissionen har gennemført et systematisk konkurrenceevne-tjek, der sikrer, at lovforslaget ikke underminerer erhvervslivets konkurrenceevne. Ligeledes skal Kommissionen løbende teste, hvorvidt erhvervslovgivningen står mål med hensigten, så der ikke overreguleres. Venstre vil arbejde for, at der oprettes et europæisk klagenævn for virksomheder, der gør det muligt at sætte langt mere systematisk og hurtigere ind over for lande, der ikke overholder EUlovgivningen. Hermed vil sagerne kunne afgøres langt hurtigere og smidigere end i dag, hvor alle sager skal for Domstolen. Som det er i dag, straffes dukselande, der overholder EU-lovgivning til punkt og prikke, mens de mindre lovlydige lande og virksomheder får en konkurrencefordel. Det er uacceptabelt og svækker tilliden til samarbejdet. Problemet forstørres af, at virksomheder reelt kun har mulighed for at gå til domstolene en proces, der ofte er så langstrakt, at skaden i mellemtiden allerede er sket. BEDRE KÅR FOR SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER OG IVÆRKSÆTTERE De små og mellemstore virksomheder (SMV er) er rygraden i Europas økonomi og fungerer som regionens jobmotor. Men deres virkelyst og vækstmuligheder svækkes alt for ofte af bureaukratisk lovgivning og manglende adgang til kapital. Venstre vil skabe bedre vilkår og slippe innovationen fri. Adgang til kapital i form af banklån er en stor vækstbarriere for SMV er. Venstre vil indføre "mikrolån" for SMV er via Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond. Der skal også udvikles nye finansieringskilder til SMV er på europæisk plan såsom erhvervsobligationer Det skal gøres langt mindre bureaukratisk for SMV'er at få adgang til EU's strukturfonde. Venstre mener, at når der implementeres nye regler, skal man være særligt opmærksom på at begrænse byrderne for SMV er. Europa har brug for flere vækst-iværksættere. Venstre vil sikre bedre adgang til risikovillig kapital på tværs af de europæiske lande, simplificere reglerne for at undgå dobbeltbeskatning, og gøre det lettere for virksomheder at flytte til et andet EU-land. UDNYT LANDBRUGETS VÆKSTPOTENTIALE Den stigende globale efterspørgsel efter fødevarer giver helt nye vækstmuligheder for Europas landbrugs- og fødevaresektor. Men mulighederne skal gribes, og det kræver investeringer i forskning, høje standarder og bæredygtig udvikling. EU s forskningsprogrammer skal i højere grad fokusere på teknologiudvikling inden for fødevareog landbrugsområdet, og EU skal indgå frihandelsaftaler med f.eks. Japan, der åbner nye markeder for erhvervet.

11 EU s indre marked for fødevarer skal basere sig på lige konkurrencevilkår og fælles regler, der sikrer et højt niveau i alle medlemslande inden for f.eks. dyretransporter, fødevaresikkerhed og sporbarhed af råvarer, så EU undgår nye hestekødsskandaler. Desuden er det en mærkesag for Venstre, at landbruget i stigende grad tænkes ind som grøn energileverandør i forbindelse med omlægningen af EU s energipolitik. Venstre støtter fortsat et støttefrit landbrug. En afvikling af EU s landbrugsstøtte må dog ikke føre til en renationalisering af landbrugspolitikken, hvor de enkelte lande opretter nationale støtteordninger, der vil skabe konkurrenceforvridning. Vi er helt overbevist om, at dansk landbrug vil kunne klare sig bedre i den globale konkurrence uden snærende regler, som følger af den europæiske landbrugsstøtte. Når den netop vedtagne landbrugsreform er implementeret fuldt ud, skal der gennemføres et byrdetjek og sættes mål for reduktion af unødige byrder, der måtte være opstået som konsekvens af landbrugsreformen. Venstre mener, at det er vigtigt at implementere ens i medlemsstaterne, så man undgår overimplementering, der vil gøre det vanskeligt at drive landbrug i Danmark. Venstre vil sætte ind over for lande, som opnår en konkurrencefordel ved at snyde på vægten, når der implementeres. Inspireret af det indre marked, skal der indføres en gabestok, eller et såkaldt scoreboard, så det klart fremgår, hvilke lande der er bagud med implementeringen. Hermed vil der ikke alene blive lagt pres på landene for at leve op til de fælles regler. Den nye gennemsigtighed vil også give landene et bedre overblik over, om de rent faktisk overimplementerer lovgivningen og dermed udsætter deres landbrug for særlige byrder. 11

12 UDFORDRING 2: HØJ GÆLD OG USIKKERHED OM ØKONOMIEN Europas anden store udfordring er den manglende tillid til medlemsstaternes økonomi og dermed den fælles valuta. Den lave tillid hæmmer forbrugs- og investeringslysten. Derudover kan kombinationen af usunde banker og gældsplagede lande udløse en dominoeffekt, hvor bankkriser i ét land spreder sig til nabolandene, og hvor en truende statsbankerot pludselig skaber usikkerhed om euroen. I princippet er usunde banker og høj gæld langt fra kun et europæisk fænomen. Finanskrisen startede som bekendt på den anden side af Atlanterhavet, og også i dag har Japan og USA en højere gæld end Europa. Ikke desto mindre er usikkerheden om Europas økonomi større, hvilket bl.a. afspejles af flere europæiske landes lave kreditvurderinger. I Venstre vil vi genskabe tilliden til Europas banker og økonomi. Det kræver, at vi går skridtet videre og erkender, at EU s Økonomiske og Monetære Union skal opgraderes. Den fælles pengepolitik skal suppleres med en bankunion. Derudover skal reglerne for budgetdisciplin, og dermed gennemførelsen af reformer, yderligere strammes. I sidste instans skyldes gældskrisen nemlig også, at medlemsstater, med Frankrig og Tyskland i spidsen, lod hånt om de daværende regler. Helt grundlæggende er Venstre af den opfattelse, at en stabilisering af euroen er altafgørende for Europas økonomi. Vi ønsker ikke en tilbagevenden til tidligere tiders Europa, hvor europæisk erhvervsliv blev hæmmet af voldsomt svingende valutakurser. Figur 2: EU-landenes offentlige gæld i procent af BNP Kilde: Eurostat, 2012 tal

13 VENSTRES LØSNINGER BANKUNION Ustabilitet i den europæiske banksektor har spillet en afgørende rolle i EU s gældskrise og truer med at forlænge krisen. Skærpede fælles regler er et vigtigt skridt for at genskabe tilliden til den europæiske banksektor og dermed sikre Europas erhvervsliv adgang til kapital. Selvsagt skal Europas borgere være sikre på, at deres opsparing ikke påvirkes af et muligt bankkrak. For bedre at kontrollere bankerne og mindske risikoen for dyre bankredninger, skal der etableres en bankunion. Et overordnet banktilsyn placeret i den Europæiske Centralbank, samtidig med at bankunionen skal sikre fælles regler for bankindskudsgarantier og ordninger for afvikling af banker. På længere sigt skal bankunionen også omfatte en fælles europæisk mekanisme for afvikling af banker. Venstre er positiv over for dansk deltagelse i bankunionen, som vi grundlæggende opfatter som en fælles forsikringsordning, der kan kappe båndene mellem medlemsstaterne og bankerne. Dermed kan et bankkrak ikke risikere at føre til statsbankerot. Som det er i dag, har mange lande ikke mulighed for at redde banksektoren på egen hånd, da den er væsentligt større end samfundsøkonomien. Det gælder også Danmark, hvor banksektoren er fire gange større end det danske bruttonationalprodukt. For Venstre er det en betingelse, at bankunionen konstrueres, så det i hovedreglen er banksektoren selv, og ikke staten og dermed skatteyderne, der betaler til forsikringsordningen. Dansk deltagelse i bankunionen skal ske i overensstemmelse med den danske euroundtagelse, ligesom det skal garanteres, at det danske realkreditsystem kan videreføres under bankunionen. MERE FART PÅ REFORMERNE Europa lider af et gevaldigt reformefterslæb, der udfordrer væksten og hæmmer beskæftigelsen. Skal Europa i fremtiden være en vinderregion, må medlemsstaterne fortsætte reformerne på hjemmefronten. Arbejdsudbuddet skal øges, pensionsreglerne skal tilpasses en stadig ældre befolkning, og uddannelsessystemerne må gøres mere erhvervsrettede. Eurosamarbejdets fælles pengepolitik skal suppleres med fælles regler for den økonomiske politik. Meget er allerede sket, især med vedtagelsen af finanspagten der sikrer, at medlemsstaterne sætter tæring efter næring. I Venstre er vi om nødvendigt - villige til at øge reformindsatsen og indføre bindende reformkontrakter mellem medlemsstaterne og Kommissionen. I kontrakterne vil landene forpligte sig til at gennemføre reformer mod at få økonomisk støtte. 13

14 Danmark og de andre skandinaviske lande har traditionelt set vist, at det er muligt at balancere konkurrencehensyn med sociale hensyn. Den nordiske model er baseret på liberale værdier, tillid mellem magthavere og borgere, en velfungerende retsstat uden korruption samt et fleksibelt arbejdsmarked. Venstre vil, i samarbejde med de andre skandinaviske lande, arbejde for at udbrede de nordiske løsninger til resten af EU som modsvar til statsstyring, såsom en fælles europæisk mindsteløn. Når det forstærkede ØMU-samarbejde med bankunion og stærkere økonomiske spilleregler er vedtaget og implementeret, vil Venstre anbefale et ja til dansk euro-medlemskab. FASTHOLD DET NATIONALE ANSVAR EU s medlemslande udviser allerede i dag en betydelig grad af fælles ansvar igennem EU s syvårige budget, kriselån og den europæiske centralbanks støtteopkøb af medlemsstaters obligationer. For Venstre er det afgørende, at medlemsstater, der i årevis har levet over evne, ikke blot sender regningen videre til andre lande, der rent faktisk har gennemført reformer. Som hovedregel må medlemsstaterne selv tage ansvar for deres fremtid og gennemføre de vanskelige reformer. Varig vækst kan ikke bygges på et gældsbjerg, hverken nationalt eller i Europa. EU skal ikke kunne udstede euroobligationer, der fjerner landenes vilje til at sikre balancen i økonomien ved at øge lånemulighederne. Euroobligationer vil kunne bruges til at eksportere gældsproblemer i et land til et andet. Det økonomiske ansvar skal fortsat være hos nationalstaterne. Skatteopkrævning er et nationalt anliggende, da det er medlemslandenes ansvar at sikre balance i det offentlige regnskab. Venstre mener, at man grundlæggende ikke kan beskatte sig til mere vækst. Det er også hovedårsagen til, at Venstre er modstander af en skat på finansielle transaktioner. Venstre støtter dog fuldt ud bestræbelserne på at stoppe skatteunddragelse igennem et tættere samarbejde mellem medlemslandenes skattemyndigheder og en hårdere kurs over for skattely. BEKÆMP VELFÆRDSTURISMEN Forenet i mangfoldighed har længe været EU's slogan, og det indkapsler på mange måder det europæiske samarbejdes styrke, nemlig at vi er 28 forskellige lande med forskellige sprog, kulturer, traditioner og samfundsmodeller i et historisk skæbnefællesskab, hvor EU-samarbejdet giver os store praktiske, økonomiske og handelsmæssige fordele. Derfor er det også et kernepunkt i det europæiske samarbejde, at de enkelte lande kan indrette deres sociale ordninger, som de hver især ønsker. I mange sydeuropæiske lande spiller familien en stor rolle i alt fra børnepasning til ældreomsorg. I en række østeuropæiske lande er skatten lav, egenbetalingen høj, og det sociale sikkerhedsnet hullet. I Norden har vi derimod valgt en samfundsmodel med høj skat også for høj og udbredt accept af, at den unge generation betaler til de ældre, som til gengæld i sin tid betalte vores uddannelse, da vi var børn og unge.

15 På den måde forbindes ret og pligt, ikke bare fra dag til dag, men mellem generationer, og er på den vis med til at gøre vores danske velfærdssamfund til det, det er. Andre europæiske lande har organiseret sig helt anderledes, og det skal der også være plads til. Men skal mangfoldigheden i de forskelle europæiske landes samfundsmodeller kunne bevares, så nytter det ikke noget, hvis tilflyttere fra dag ét kan få del i goderne uden at have bidraget til pligterne. Venstre er varm tilhænger af den fri bevægelighed, som er en hjørnesten i det indre marked. Men det har aldrig været hensigten med EU-traktaten, at EU-borgere kan rejse til et andet EUland med det formål at trække på landets sociale kasser. Danmark skal sammen med andre lande arbejde for at ændre de EU-regler, der fører til velfærdsturisme og undergraver medlemslandenes forskellige sociale profiler. Det skal ske i respekt for den fri bevægeligheds ubestridelige fordele, ikke mindst for Danmark. Men det skal sikres, at EU-samarbejdet respekterer mangfoldigheden. 15

16 UDFORDRING 3: FLERE GRÆNSEOVERSKRIDENDE PROBLEMER Fødevare-, klima- og energikrise er blot nogle af de grænseoverskridende problemer, som er fulgt i kølvandet på den stadig større konkurrence om verdens eksisterende ressourcer. For eksempel vil verdens efterspørgsel på energi stige med 40 pct. frem mod 2030 med dertil hørende prisudsving og øget CO2-udslip. I en global verden kan intet land skærme sig mod f.eks. stigende energipriser, terrorisme og flygtningestrømme på egen hånd. Kun ved at udvikle fælles svar og stå sammen i globale forhandlinger kan EU-landene påvirke udviklingen. Et godt eksempel er energipolitikken, hvor 28 separate energipolitikker gør EU unødig sårbar over for de energieksporterende lande, der langt fra alle deler Europas værdier. De grænseoverskridende problemer kommer dog ikke kun udefra, men er også delvist selvskabte. Selvom borgerne og europæisk erhvervsliv har fået betydelige fordele ved EU s fri bevægelighed, er der også en bagside af medaljen. I praksis er det nemlig ikke kun blevet lettere for studerende, erhvervsfolk og turister at krydse grænserne; det er det i høj grad også for kriminelle og illegale indvandrere. Venstre vil derfor tage kampen op imod grænseoverskridende kriminalitet ved at styrke EU s ydre grænse og intensivere politisamarbejdet i Europa. Figur 3: Grænseoverskridende kriminalitetsbekæmpelse 5% Hvad beskæftiger EUROPOL sig med 19% 25% 10% 23% 18% Narkotika Menneskehandel Pengeforfalskning Røverier Svindel Andet Antallet af EUROPOLs nye sager per år Kilde: EUROPOL Review

17 VENSTRES LØSNINGER ET STÆRKERE POLITISAMARBEJDE MED DANMARK VED BORDET Når kriminelle ikke gør holdt ved landegrænserne, skal myndighederne naturligvis heller ikke gøre det. Kort sagt: menneskehandel, illegal indvandring og den hastigt stigende kriminalitet på nettet kan kun bekæmpes i fællesskab. EU s politisamarbejde (EUROPOL) skal styrkes, så det bedre kan tage kampen op mod den grænseoverskridende kriminalitet som børneporno og internationale bander. EUROPOL skal udvikles til et effektivt knudepunkt for deling af information og fælles efterforskning, og der skal afsættes penge til fælles efterforskningsaktioner. Nye kriminalitetsformer skal bekæmpes effektivt gennem oprettelsen af videnscentre under EUROPOL. Centeret for bekæmpelse af cyberkriminalitet skal derfor suppleres med ét, der bekæmper snyd med fødevarer. Dømte EU-borgere skal afsone i deres hjemland. Der er over 1000 udlændinge, der i øjeblikket afsoner i danske fængsler. Venstre ønsker, at EU-reglerne om samarbejdet i forhold til afsoning i hjemlandet ændres, så landene forpligtes til at modtage egne statsborger til afsoning. Danmark skal deltage i det styrkede politi- og strafferetlige samarbejde. Ellers risikerer vi at blive et attraktivt helle for kriminelle og komme i en situation, hvor vi ikke kan deltage i et styrket samarbejde omkring f.eks. afsoning i hjemlandet. Venstre vil ændre den retlige undtagelse, så vi som Storbritannien og Irland kan deltage i al politisamarbejde, men samtidigt beslutte det fra sag til sag ( tilvalgsmodellen ). EN STÆRKERE EKSTERN GRÆNSEKONTROL Hvert år krydser mere end 700 millioner EU s fælles eksterne grænse, og i 2030 vil antallet være vokset med hele 80 pct. Skal Europas ydre grænser undgå enten at sande helt til eller blive overrendt, må EU modernisere den fælles ydre grænsekontrol, så det bliver lettere for erhvervsfolk og studerende at passere, mens det bliver langt vanskeligere for kriminelle og illegale indvandrere. Medlemsstaterne skal kunne bede Kommissionen om, efter behov, at foretage et gennemsyn af den ydre grænsekontrol. I forbindelse med gennemsynet kan medlemsstaterne beslutte om enkelte lande midlertidigt skal suspenderes fra Schengen-samarbejdet, indtil de har fået genoprettet en troværdig grænsekontrol. 17

18 EU s fælles grænseagentur (Frontex) skal have bedre muligheder for at indlede et tættere samarbejde og assistere myndigheder i lande som Grækenland og tredjelande som Tyrkiet, der lider under et særligt stort immigrationspres. EU skal højne sikkerhedsniveauet ved grænseovergangene i Europas lufthavne ved at indføre et nyt grænsekontrolsystem, hvor indrejsende registreres elektronisk, så myndighederne får muligheder for at opspore udlændinge, der bliver længere, end deres visum tillader. Elektronisk registrering vil også gøre det muligt at oprette intelligente grænser, hvor personer, der ofte rejser ind og ud af EU, som f.eks. erhvervsfolk, kan blive forhåndsgodkendt og dermed lettere krydse grænsen ved blot at scanne deres pas. Ligeledes bør EU s regler for lufthavnssikkerhed revideres således, at europæiske borgere problemfrit kan krydse grænserne uden lange sikkerhedstjek. EU skal skabe et fælles system med ensartede regler for asyl, som alle lande skal leve op til, så der kommer styr på asylansøgerne og sættes en stopper for asylshopping, hvor asylansøgere misbruger forskellene i medlemslandenes regler ved at søge asyl der, hvor reglerne er mest lempelige. Venstre ønsker at ændre undtagelsen på det retlige område, så Danmark kan deltage i de dele af samarbejdet, som er i Danmarks interesse og samtidig fortsat føre en fast og fair udlændingepolitik ( tilvalgsmodellen ). ET INDRE MARKED FOR ENERGI MED NYE GRØNNE MÅL Europa er stærkt afhængig af at importere energi og har ikke umiddelbart udsigt til en skifergasrevolution som i USA. Sidste år brugte EU f.eks. ca. 1 mia. euro om dagen bare på olie fra lande som Saudi Arabien og Venezuela. På grund af den stigende globale efterspørgsel, risikerer Europas energiregning at vokse, samtidig med at Europa bliver mere afhængig af lande, som vi ikke deler værdier med. Uden en fælles løsning kan vi ikke sikre Europas konkurrenceevne og forsyningssikkerhed. Ambitionen om et indre marked for energi skal indfries. Monopoler skal nedbrydes, og de europæiske markeder skal kobles sammen med energiforsynings-motorveje (el og gas), så vi kan bruge vores energi mest optimalt. F.eks. ved at Nordeuropa kan sælge overskydende vindenergi til Sydeuropa og modtage solenergi fra syd, når vinden ikke blæser i nord. EU skal reformere EU s kvotehandelsystem, så det fungerer som et reelt marked med en pris på virksomheders CO2-forbrug. For Venstre er det afgørende, at man i forbindelse med reformen indleder en harmonisering af medlemsstaternes forskellige støttesystemer for grøn energi og på sigt helt udfaser nationale støtteordninger. Som det er i dag, er støtteordningerne konkurrenceforvridende og udløser et støttekapløb. EU skal vedtage nye langsigtede mål for CO2-reduktion, vedvarende energi og energieffektivitet. EU s nuværende mål udløber i 2020, og hermed vil investorer og erhvervsliv ikke kunne

19 planlægge uden betydelig risiko for at foretage fejlinvesteringer, da de ikke kender fremtidens politiske rammer. Modsat i dag skal der skabes sammenhæng mellem EU s forskellige mål, så de understøtter hinanden. Ligesom der skal være fokus på, at EU i stigende grad får energi, som er til at betale og ikke skader Europas samlede konkurrenceevne. Europa har ikke kendte skifergasressourcer i samme størrelsesorden som USA, men Venstre vil arbejde for en miljømæssig forsvarlig udnyttelse af medlemsstaternes skifergasressourcer. Energipolitik er for længst blevet storpolitik, hvor energiafhængighed gør regioner sårbare over for store eksportører. EU skal i stigende grad agere samlet udadtil og opbygge alternative transportveje til f.eks. den russiske gas. Flere importkilder vil kunne sikre en bedre pris. I den forbindelse vil Venstre også arbejde for, at der opføres nye såkaldte LNG-havne, der kan modtage flydende gas fra f.eks. USA, der i disse år oplever faldende gaspriser. BEDRE UDNYTTELSE AF VORE RESSOURCER Europa skal handle i en tid med ressourceknaphed. Vi skal kort sagt klare os for mindre, men uden at det går ud over væksten. I den kommende parlamentsperiode skal Europa derfor blive endnu bedre til at forbruge mindre og genanvende mange af ressourcerne, samtidigt med at EU skal sikre medlemsstater adgang til vigtige råvarer. Affald er guld, lyder alt for godt til at være sandt. Ikke desto mindre har Danmark vist, hvordan affaldshåndhævelse og genanvendelse skaber job. Alligevel er der fortsat problemer med implementeringen og håndhævelsen af de fælles affaldsregler i EU. Venstre vil sikre, at alle medlemslande implementerer eksisterende regler og sikrer en effektiv håndhævelse. Affald, der f.eks. kan omsættes til energi, er en vare som alle andre. EU s transportregler bør derfor ændres, så det bliver lettere for virksomheder at sende deres affald derhen, hvor det behandles mest effektivt og miljøvenligt i EU. EU skal udvikle et effektivt råvarediplomati og sikre europæisk industri adgang til vigtige råstoffer og sjældne jordarter. Ligesom inden for energiområdet, befinder landene sig her i et globalt kapløb, hvor ikke mindst Kina handler væsentligt mere strategisk end Europa. 19

20 UDFORDRING 4: EUROPAS VÆRDIER ER UNDER PRES Europas fjerde udfordring knytter sig til vore muligheder for at forsvare vore interesser, værdier og kultur på den globale scene. Hvor de vestlige demokratier tidligere fremstod som den mest attraktive styreform, der kombinerer demokrati og høj vækst, har Europa for længst fået konkurrence fra autoritære regimer, der leverer højere vækst, men uden at respektere de liberale værdier og en demokratisk kultur. De nye tider udfordrer Europa og svækker vore muligheder for at sikre, at demokrati og frihed kommer til at udgøre grundlaget for verdenspolitikken. Dertil kommer, at den manglende frihed i sig selv er en barriere for vækst i mange udviklingslande og kan danne grobund for ustabilitet, fundamentalisme og i sidste instans konflikter, som også kan true Europas sikkerhed i form af f.eks. terrorisme. Venstre vil styrke Europas stemme i verden, så vi i fællesskab bedre kan bidrage til en verden baseret på frihed og demokrati. Det kræver først og fremmest, at EU får væksten tilbage og får genskabt tilliden til økonomien. Ellers vil Europa ikke have ressourcerne til at løfte mere på den internationale scene, samtidig med at vi ikke vil fremstå som en attraktiv samfundsmodel, som lande ønsker at efterligne. Men for Venstre ligger løsningen også i, at EU styrker den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og målretter indsatsen som verdens største bistandsdonor. Endelig er det naturligvis en forudsætning, at Europa holder orden i eget hus og hurtigt agerer, hvis medlemsstater forbryder sig mod de fundamentale frihedsrettigheder. Figur 4: Et flertal af verdens befolkning lever ikke i demokrati og frihed 34% 43% Ikke frie Delvist frie Frie 23% Kilde: Freedom in the World 2013 ; Freedom House. Andelen af verdens befolkning bosat i henholdsvis frie, delvist frie og ikke frie lande.

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Indledning Du læser hermed Radikal Ungdoms bud på EU s fremtidige fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU skal være en civil supermagt. EU s udenrigs- og sikkerhedspolitik

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Resultater 2009-2014 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror på Vi

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Indvandring, asylpolitik mv. i EU

Indvandring, asylpolitik mv. i EU Indvandring, asylpolitik mv. i EU Tema: Om etableringen af rettigheder for EU s borgere samtidig med, at grænserne mellem EU s lande gradvis forsvinder. Oversigt 1. Rettigheder er ifølge teorien 2. Hvor

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober 2010.

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse Frem mod en indre markedspakke fremlagt d. 27. oktober 2010. Indre Markeds Center Att.: Maja Svankjær Thagaard og Susanne Bo Christensen 10. november 2010 Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab KL og Danske Regioners mærkesager EU-Kommissionen har igangsat en revidering af EU s udbudsregler. Det er tiltrængt. For der er behov for

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

(FISCUS) (KOM(2011)706).

(FISCUS) (KOM(2011)706). Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0706 Bilag 1 Offentligt Notat 9. januar 2012 J.nr. 2011-221-0039 Grund- og nærhedsnotat om Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af et handlings-program

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument B6-0441/2007 FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument B6-0441/2007 FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 7.11.2007 B6-0441/2007 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Joseph Daul, Daniel

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Bratislavaerklæringen

Bratislavaerklæringen Bratislava, den 16. september 2016 Bratislavaerklæringen I dag er vi mødtes i Bratislava på et tidspunkt, der er kritisk for vores europæiske projekt. Bratislavatopmødet med 27 medlemsstater har været

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16.

Læs mere

For at sikre den europæiske borgers kulturelle rettigheder, skal EU: Sikre at alle kan kommunikere med engelsk som fælles arbejdssprog.

For at sikre den europæiske borgers kulturelle rettigheder, skal EU: Sikre at alle kan kommunikere med engelsk som fælles arbejdssprog. The European Dream Indledning Nationalstaternes suverænitet er illusionen, der gør Europa sygt. Du læser hermed Radikal Ungdoms bud på fremtidens Europæiske Union. Det er vores drøm for Europa og vores

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 10. juli 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 23.

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Et stærkt Danmark i et fælles Europa. Det Konservative Folkepartis EU-program 2013

Et stærkt Danmark i et fælles Europa. Det Konservative Folkepartis EU-program 2013 Et stærkt Danmark i et fælles Europa Det Konservative Folkepartis EU-program 2013 1 Et stærkt Danmark i et fælles Europa Det Konservative Folkepartis EU-program 2013 I Det Konservative Folkeparti ser vi

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

SKAT Told, EU-kontoret J. nr

SKAT Told, EU-kontoret J. nr Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0464 Bilag 1 Offentligt SKAT Told, EU-kontoret J. nr. 12-0198819 Grund- og nærhedsnotat om Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af et handlingsprogram

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Christian Wedell-Neergaard Passer på Sjælland i EU

Christian Wedell-Neergaard Passer på Sjælland i EU Christian Wedell-Neergaard Passer på Sjælland i EU Jeg passer på Sjælland i EU Jeg er europæer, men jeg er først og fremmest sjællænder med base hjemme på Svenstrup ved Køge. Her har jeg gennem 25 år drevet

Læs mere

Gældskrisen og Fremtidens EU

Gældskrisen og Fremtidens EU Gældskrisen og Fremtidens EU Oplæg ved Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Undervisningskonference om EU s fremtid organiseret af Oplysningsforbundet DEO Onsdag den 10. september 2012 Aarhus Universitet,

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 Europaudvalget 2011 Ekstraordinært økofin Bilag 1 Offentligt 18. oktober 2011 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 1) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 23. oktober 2011 -

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015 Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk 18. januar 2015 Høring vedr. vedtagne retsakter inden for det civil-, handels-, og familieretlige område samt det strafferetlige og

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Afstemning om retsforbeholdet. Hvad stemmer vi om den 3/12?

Afstemning om retsforbeholdet. Hvad stemmer vi om den 3/12? Afstemning om retsforbeholdet Hvad stemmer vi om den 3/12? Det Konservative Folkeparti Oktober 2015 Baggrunden for afstemningen Danmark har, siden vi i 1992 stemte nej til Maastricht-traktaten, haft fire

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

5776/17 dr/la/ef 1 DG G 3 C

5776/17 dr/la/ef 1 DG G 3 C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. februar 2017 (OR. en) 5776/17 NOTE fra: til: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet IND 18 MI 82 COMPET 58 FISC 27 PI 9 Vedr.: Forberedelse

Læs mere

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 371 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Meddelelse fra Kommissionen om digitalisering

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3071 - RIA Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3071 - RIA Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3071 - RIA Bilag 5 Offentligt NOTAT Dato: 23. februar 2011 Kontor: Internationalt Supplerende samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. 25. februar

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 29.11.2012 2012/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for kvinder i EU 2012/0000 (INI))

Læs mere

10279/17 ipj 1 DG C 1

10279/17 ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

Aftale om Danmark i Europol

Aftale om Danmark i Europol Aftale om Danmark i Europol Vi er enige om, at Danmarks interesser og værdier varetages bedst gennem et stærkt europæisk samarbejde. Det er gennem medlemskabet af EU, at Danmark får den indflydelse, som

Læs mere

Rammebetingelser for husdyrproduktion i Danmark. Ved Henrik Høegh

Rammebetingelser for husdyrproduktion i Danmark. Ved Henrik Høegh Rammebetingelser for husdyrproduktion i Danmark Ved Henrik Høegh DK`s Husholdningsregnskab Landbrugseksport: 62 mia. kr. Industrieksport: 61 mia. kr. Skibsfart: 45 58 mia. kr. Diverse: 48 mia. kr. Brain

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Virksomheder, der satser på større marked, vinder

Virksomheder, der satser på større marked, vinder Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009 Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0038 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 11. februar 2009 FVM 634 SAMLENOTAT

Læs mere

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2009/2150(INI) 2.2.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 María Muñiz De Urquiza (PE431.180v01-00) om den økonomiske og finansielle krises følger for udviklingslandene

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot udsigt til Danmark!

Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot udsigt til Danmark! Embargo: Det talte ord gælder TALE AF NORDISK MINISTER MANU SAREEN TIL ØRESUNDSSEMINAR DEN 29. NOVEMBER 2012 Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot

Læs mere

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 Det Radikale Venstre

Læs mere

Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005.

Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 167 Offentligt Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Jeg skal hermed forelægge dagsordenen for Rådsmødet (transport, telekommunikation

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0750 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0750 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0750 Bilag 2 Offentligt Udlændingeafdelingen Samlenotat vedrørende dansk deltagelse i Rådets og Europa- Parlamentets forordning om et instrument for finansiel støtte til

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Danmark og EU i Europa

Danmark og EU i Europa Mels Ersbøll og Jens Bostrup A 338939 Danmark og EU i Europa Gyldendal Indhold Forord 9 I. Danmark i den Europæiske Union 2S. maj - hvad stemmer vi om? Af Niels Ersbøll 13 Enten - eller 13 Spørg først

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 14. marts 2016 Forslag til afgørelse om indførelse af en mekanisme

Læs mere