AlmenVejledning AlmenRapport 6 C 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AlmenVejledning AlmenRapport 6 C 3"

Transkript

1 Energiforbedring af den almene boligsektor med effekt i afdelingerne AlmenVejledning AlmenRapport 6 C 3 Forslag til udviklingsprogram med otte udviklingsprojekter koordineret af AlmenNet temagruppe Energi&Miljø

2 Kolofon Titel Energiforbedring af den almene boligsektor med effekt i afdelingerne Undertitel Forslag til udviklingsprogram med otte udviklingsprojekter koordineret af AlmenNet temagruppe Energi&Miljø Serietitel AlmenRapport 6 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2009 Forfatter Niels Haldor Bertelsen, Karl Vogt-Nielsen Styregruppe John Engel, Domea (formand), Bjarne Krog-Jensen, Boligselskabet Fruehøjgaard, Holger Lunde Jørgensen, Boligforeningen Ringgården, Jesper Rasmussen, Bo-Vest, Per Bro Kardel, Boligforeningen 3B og Niels Haldor Bertelsen, AlmenNet (projektkoordinator) Finansiering Realdania, Domea, Boligselskabet Fruehøjgaard, Boligforeningen Ringården, Bo-Vest og Boligforeningen 3B Emneord Energi, miljø, boligbebyggelse, innovationsprogram, klimaskærm, installationer, brugerindflydelse, energiledelse, renovering, nybygning, drift og vedligehold ISBN Tekstbehandling Tegninger Fotos Omslag Tryk Niels Haldor Bertelsen Niels Haldor Bertelsen Karl Vogt-Nielsen Claus Lynggaard Udgiver AlmenNet Studiestræde København V 2 Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: Energiforbedring af den almene boligsektor med effekt i afdelingerne - Forslag til udviklingsprogram med otte udviklingsprojekter koordineret af AlmenNet temagruppe Energi&Miljø. AlmenNet, AlmenRapport 6, Niels Haldor Bertelsen, AlmenNet (2009).

3 Indhold Indhold... 2 Forord Indledning og konklusion Indledning Forslag fra de fire energiworkshops Anbefalinger fra styregruppen Kortlægning af sektorbehov og workshop Arbejdsmetode, spørgeskema og energiworkshop Boligorganisationernes status og holdninger til energi Barrierer for og erfaringer med energiforbedringer Udvikling af bygningsdele og workshop Arbejdsmetode, cases, produktblad og energiworkshop Case studie af seks nybygning- og renoverinssager Energidatablad for ejendomme Energiworkshop 2 den 4/ Anbefalinger fra energiworkshop Energi- og miljøledelse og workshop Fem cases på energi- og miljøledelse Forslag fra energiworkshop Drøftelse og prioritering af forslag og anbefalinger Ideer til hovedprojekt og workshop Råskitser til potentielle projekter Udvælgelse af 10 potentielle projekter Formål og aktiviteter for de ti potentielle projekter Innovationsmodel og europæiske erfaringer AlmenNets innovationsmodel EPI-SoHo ved Niels C. Bergsøe, SBi Incitamenter og barrierer ved Ole Michael Jensen, SBi Ny temagruppe Energi&Miljø i AlmenNet et forslag Forslag til otte projekter i hovedprojektet AP1: Udviklingsnetværk, strategier og potentialer (10) AP2: Energiledelse og -mærkning af bebyggelser (5) AP3: Finansiering og økonomistyring af forbedringer (6) AP4: Energiformidling, kampagner og brugeradfærd (4&8) AP5: Uddannelse og opkvalificering af personale (7&9) AP6: Ventilations-, varme-, vand- og elinstallationer (2&4) AP7: Klimaskærmens energirenovering og fornyelse (1) AP8: Alternativ energiforsyning (3) Henvisninger og litteratur

4 Forord Den globale opvarmning og menneskeskabte CO 2 bidrag har international bevågenhed i disse år. Danmark er part i det, idet København fra 30. november til 11. december er vært for FN s 15. klimakonference. Vi har gjort meget i Danmark på energiområdet, men der skal gøres betydeligt mere, og vi skal ligeledes give vores bidrag til den internationale miljødebat? I sin tale den 21. maj 2007 i Århus sagde USA s 42. præsident Bill Clinton: Verden står over for to væsentlige problemer voksende ulighed og manglende bæredygtighed. På mine taler rundt om i verden fremhæver jeg altid Danmark som foregangsland, fordi I har haft økonomisk vækst i årevis, og samtidig I har vist løsninger til disse problemer. Man behøver ikke være ekspræsident for at gøre en forskel - We can move the world. Dette projekt skal give sit lokale bidrag til at gøre en forskel, idet man vil forsøge at koordinere og forstærke den almene sektor udviklingsindsats for at reducere de almene bebyggelsers energiforbrug. Projektet har kun været muligt at gennemføre, fordi de fem boligorganisationer har sat sig sammen og vist vejen: Domea, Bo-Vest, Boligselskabet Fruehøjgaard, Boligforeningen Ringgården og Boligforeningen 3B. Og vi nåede de mål vi satte os og lidt mere, fordi AlmenNet indgik aktivt i den faglige koordinering og formidling, og fordi styregruppen har været så aktiv i projektets praktiske gennemførelse: - John D. Engel, Domea, projektleder og formand for styregruppen - Jesper Rasmussen, Bo-Vest - Bjarne Krog-Jensen, Boligselskabet Fruehøjgaard - Holger Lunde Jørgensen, Boligforeningen Ringgården - Per Bro Kardel, Boligforeningen 3B - Niels Haldor Bertelsen, projektkoordinator for AlmenNet. Jeg vil gerne takke styregruppen for det meget konstruktive samarbejde, og jeg håber boligorganisationerne og byggesektoren vil tage positivt imod rapportens forslag til fremtidig energiudvikling i den almene sektor. Der ligger mange gode ideer i rapportens forslag, som nu venter på realisering og ildsjæle til at gå foran og vise vejen Jeg vil også gerne takke Realdania for den økonomiske støtte til projektet, som har gjorde det muligt at få samlet indsatsen. Og tak også til Karl Vogt- Nielsen, CASA for den store og meget kvalificerede faglige indsats han har lagt i projektet med at samle de mange ideer og forslag i et omfattende dokumentationsmateriale, som ligger bag denne rapport. Endelig en tak til Niels Haldor Bertelsen for en utrættelig indsats gennem hele procesforløbet med at holde os på sporet. Tak for samarbejdet til alle deltagere i projektet, idet jeg håber, I vil være nogle af de ildsjæle, der vil være med til at realisere projektet, og som tror på We can move the world. John Engel, Domea Formand for styregruppen 3

5 1. Indledning og konklusion Forundersøgelsen er igangsat og gennemført som beskrevet i denne indledning, og erfaringerne er samlet i denne AlmenRapport, som er skrevet ud fra fire delrapporter og beslutninger i styregruppen. Informationsgrundlaget er indsamlet i tilknytning til fire energiworkshops, og forslag herfra er beskrevet i kapitel 2-5 og resumeret i dette kapitel. Slutteligt er styregruppens anbefalinger fremlagt, som bygger på innovationsmodeller, samarbejdsformer og otte nye AlmenProjekter beskrevet i kapitel Indledning I perioden fra april 2008 til september 2009 er denne forundersøgelse gennemført i projektet Miljø- og energirigtig byggeri og drift i den almene boligsektor - Fase 1: Forundersøgelse, som har fået finansiel støtte fra Realdania på kr. inklusive moms [1]. Projektet er gennemført i et samarbejde mellem de fem boligorganisationer: Domea, Bo-Vest, Boligselskabet Fruehøjgaard, Boligforeningen Ringgården og Boligforeningen 3B. Projektet er gennemført i regi af AlmenNet med Domea som ansøger og projektejer og med en ansvarlig styregruppe bestående af: - John D. Engel, Domea, projektleder og formand for styregruppen - Jesper Rasmussen, Bo-Vest - Bjarne Krog-Jensen, Boligselskabet Fruehøjgaard - Holger Lunde Jørgensen, Boligforeningen Ringgården - Per Bro Kardel, Boligforeningen 3B - Niels Haldor Bertelsen, projektkoordinator for AlmenNet. Projektet er gennemført i syv aktiviteter i henhold til projektprogram af 22/ [2], detailbudget af 2/ [3] og projektstatus til Realdania af 6/ [4]. Der er bl.a. gennemført fire energiworkshops med mindst 30 deltagere hver gang repræsenterende både almene boligorganisationer og samarbejdsparter. Fra hver af disse fire workshops er der udarbejdet en delrapport af projektets konsulent Karl Vogt-Nielsen, CASA [5], [6], [7] og [8]. De væsentligste erfaringer fra de fire delrapporter er samlet i denne Almen- Rapport. I kapitel 2 Kortlægning af sektorbehov og workshop 1 er der givet en oversigt over boligorganisationernes muligheder og behov samt en oversigt over væsentlige problemstillinger og barrierer. Med baggrund i seks cases og forslag til et energidatablad for boligbebyggelser er der i kapitel 3 Udvikling af bygningsdele og workshop 2 givet forslag til energiudvikling af klimaskærmen, installationer og alternativ energiforsyning. Med baggrund i fem cases er der i kapitel 4 Energi- og miljøledelse og workshop 3 givet forslag til udvikling af energiledelse i boligorganisationer og boligafdelinger vedrørende afdelingerne drift, vedligehold og beboeradfærd. 4 Disse erfaringer er i kapitel 5 Ideer til hovedprojekt fra workshop 4 samlet i ti potentielle projekter til det kommende hovedprojekt, og disse forslag er uddybet og prioriteret sammen med mulige udviklingsparter på den fjerde workshop. I kapitel 6 Innovationsmodel og europæiske erfaringer er der givet

6 en oversigt over tilsvarende udviklingsinitiativer i Europa og forslag til innovationsmodel mv. for det videre arbejde, herunder hvorledes udviklingsnetværk kan etableres, som AlmenNet kan have gavn af at i den fremtidige udvikling. I kapitel 7 Forslag til otte nye projekter i hovedprojektet er fremlagt de otte projekter, som styregruppen foreslår igangsat i AlmenNet koordineret af ny temagruppe Energi&Miljø. 1.2 Forslag fra de fire energiworkshops Erfaringsindsamlingen i projektet er delt op i fire trin i tilknytning til fire energiworkshops med deltagelse af mindst 30 centrale personer fra boligorganisationer og deres samarbejdspartnere. Forslagene fra disse er nærmere beskrevet i kapitel 2-5, og de har givet grundlag for styregruppens anbefalinger til den fremtidige indsats. Energiworkshop 1 Kortlægning af sektorbehov Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt boligorganisationerne under AlmenNet, og energiworkshop 1 er afholdt den 25/ med deltagere fra boligorganisationer og fra interesserede udviklingsparter. Der er foretaget en første undersøgelse af den almene boligsektors status, behov og muligheder for reduktion af energiforbruget. Resultaterne er fremlagt i delrapport 1 [5], som er udgivet af CASA, hvor hovedmålet er at spore interessante problemstillinger, der kan arbejdes videre med. Det kan konkluderes, at der er et meget stort potentiale for energiindsatser i den almene boligsektor. Det kan endvidere konkluderes, at boligorganisationerne set over en kam har en begrænset indsigt i energiforholdene. Kun få udarbejder tilsyneladende et grønt regnskab, hvor forbrugstal følges. Boligorganisationernes vurdering af, hvor meget energiforbruget kan sænkes i afdelingerne, er meget konservativ i forhold til andre aktørers vurdering også selvom rammerne for en indsats finansielt og lovgivningsmæssigt evt. bliver forbedret. Hidtil har samfundets fokus på boliger og energi været meget knyttet til nybyggeri frem for til renovering af den ældre boligmasse. Det kan yderligere konstateres, at der er meget forskellig vurdering blandt personer inden for og uden for boligorganisationerne om, hvilke tiltag der er de vigtigste at prioritere. Til gengæld er der stort set enighed om, hvor mulighederne for en indsats er størst. Der er i fremtiden behov for en øget dialog med eksterne aktører omkring de forskellige temaer for indsatser. Det vurderes generelt, at det ikke er mangel på teknik og tekniske løsninger, men nytteværdien af anlæg til kontrol og styring blev anfægtet. På den ene side påpeges på store muligheder for at hente energibesparelser. På den anden side hersker der dels en udbredt skepsis overfor, om investeringen holder, hvad den lover, dels at anlæggene er krævende at drive. Der blev påpeget, at virksomhederne markedsfører deres systemer i en form, der går langt hen over hovedet på deres målgruppe, og at boligorganisationerne måske ikke udnytter mulighederne for energiforbedring godt nok. Boligadministrationerne vurderer, at de største interne barrierer i boligorganisationen ligger hos beboerne, de lokale bestyrelser og inspektørerne, dvs. i det lokale led primært som følge af manglende økonomi, holdninger og motivation. Endvidere er der indkredset følgende vigtige interne barrierer i organisationerne: Gevinsten af energirenovering er for usynligt, der mangler tid hos de ansvarlige, der mangler viden om gode eksempler, og energibesparelser har for meget fokus på nybyggeri og for lidt på renovering. Bolig- 5

7 organisationerne er enige med de eksterne aktører om, at organisationerne kan blive væsentligt bedre til gennemføre at energiindsatser og få større effekt ud af dem. Boligorganisationerne vurderer, at de største eksterne barrierer er: Finansieringsforhold, lovgivning, manglende redskaber, manglende konsekvens, manglende demonstrationsprojekter, samspillet med kommunen, entreprenører udbyder ikke de rigtige løsninger samt berøringsangst for energirigtige tiltag blandt eksterne aktører. Bygherrer, leverandører og rådgivere opfattes generelt ikke som en væsentlig barriere, men priserne på materialer anses for at ligge uforholdsmæssigt højt i Danmark, og det udgør et problem. Energiworkshop 2 Udvikling af bygningsdele Seks konkrete byggesager var kernen i energiworkshop 2, som havde til formål at indkredse problemer, barrierer, muligheder og ønsker for udvikling af diverse bygningsdele og installationer. I tilknytning hertil blev udviklet et energidatablad af Esbensen, som blev udfyldt for de seks afdelinger, og som planlægges videreudviklet i det kommende hovedprojekt. Renovering af facader udgør et meget omfattende element ved renoveringsprojekter og indebærer såvel tekniske som økonomiske udfordringer. Workshoppens arbejdsgrupper har indkredset anbefalinger til tiltag, der bør ses nærmere på i fremtiden. En række anbefalinger er knyttet til ønsket om, at der udvikles en mere industrialiseret produktion af standardfacadelementer, men man er opmærksom på, at der kan være modstridende hensyn herved. Workshoppen har endvidere noteret sig, at der er behov for danskproducerede lavenergivinduer, som er konkurrencedygtige med især tyske og østrigske produkter. Der findes kun en række mindre danske producenter på feltet. Der er påpeget problemer med maksimumgrænsen på boligers størrelse på 115 m 2 (tidligere 110 m 2 ) idet øget isolering kan medføre overskridelser ikke mindst ved inddækning af altaner. Workshoppen rejste kritik af isoleringsområdet, hvor de danske kvalitetsprodukter vurderes alt for dyre at benytte. Derfor købes isolering i udlandet. Et særligt tema i workshoppen var renovering til passivhus standard. Dette er vanskeligt at arbejde med i Danmark, da der er mange barrierer, som kan og bør fjernes. Der efterlyses, at der gives bedre muligheder for at eksperimentere. Der efterlyses endvidere større vilje blandt entreprenører og leverandører til at samarbejde konstruktivt. Workshoppen konstaterede således, at der i Tyskland er en helt anderledes holdning til passivhuse, og elementer kan her leveres væsentligt billigere. Ventilationsanlæg og varmegenvinding er vigtige i større renoveringssager for at opnå store besparelser. Den største usikkerhed knytter sig her til, om der skal vælges centrale anlæg (med tvangsstyring) eller små decentrale enheder (individuel frihed til regulering). Der efterlyses bl.a. et analyseredskab, som kan benyttes til at vurdere, hvilket koncept der er det bedste i den givne situation, hvilket kræver forsøg, udvikling og erfaringsopsamling. Tilsvarende hersker der usikkerhed om, hvorvidt selve energiforsyningen fungerer bedst med central eller decentral styring. Det kan være et dilemma mellem, hvad der er bedst energimæssigt og vigtigheden af, at beboerne har mulighed for at følge og påvirke deres forbrug. Der er behov for mere viden og flere erfaringer. 6 Følgende vurderinger kan desuden fremhæves fra diskussionerne: - Der er mange barrierer såvel fra udbudsregler og lovgivning

8 - Planlægningen og byggeprocessen kan formentlig optimeres - Der efterlyses bedre finansieringsforhold - Det vil være brugbart med en beregning af forskellige løsningsscenarier for energiforsyning fx af passivhuse inklusive vurdering af miljøeffekten - Der efterlyses forsøg med lavtemperaturfjernvarme i renoveringsprojekter. Endelig understreges det, at det er vigtigt at synliggøre energiforbruget og besparelser for beboerne og omgivelserne, når der gennemføres lavenergirenoveringer. Gør det usynlige synligt! Figur 1. Indlæg om renovering af Brændegårdparken i Herning på energiworkshop 2. Energiworkshop 3 Miljø- og energiledelse Fem konkrete almene boligorganisationer var kernen i energiworkshop 3, som havde til formål at indkredse problemer, barrierer, muligheder og ønsker for boligorganisationernes miljø- og energiledelse, og som kan fremme en energirigtig drift af den almene boligsektor. De fem boligorganisationer fremlagde hver, hvorledes miljø- og energiledelse i praksis foregår på det horisontale led ude i en konkret boligafdeling, og hvorledes miljø- og energiledelse fungerer i det vertikale led i den tilhørende boligorganisation. Fremlæggelsen blev efterfølgende struktureret i en række hovedtemaer, som blev drøftet i plenum med sigte på at indkredse vigtige temaer til iværksættelse. Fremlæggelsen viste, at der hersker meget stor forskel på, hvorledes miljøog energiledelse udmøntes i praksis og i hvor høj grad indsatsen ude i den enkelte boligafdeling er afhængig af lokale ildsjæle. Men også i det vertikale led er der store forskelle på, hvorledes boligorganisationerne organiserer deres arbejde med miljø- og energiledelse. Der er således et meget stort potentiale for tiltag, som kan fremme miljø- og energiledelse i den almene boligsektor. Workshoppen arbejdede med forslag, og de kan grupperes i følgende seks hovedtemaer: - Beboerinformation og energisparekampagner - De blå mænds arbejde med varme-, vand- og elanlæg - Energimærkning og energigennemgang af ejendommen - Bestyrelsesarbejdet og beslutninger om energiledelse - Overordnet kontrol/styring/samarbejde med eksterne partnere - Finansiering og økonomi. 7

9 Resultatet af workshoppen indeholder en udpegning af 19 undertemaer, hvortil der hører en lang række konkrete forslag og anbefalinger, som nu vil indgå i arbejdet med hovedprojektet. Energiworkshop 4 Projektprogram for hovedprojekt Gennem de 3 foregående energiworkshops er indhentet 222 konkrete anbefalinger knyttet til forskellige problemstillinger. Via en systematisk klassifikation af hver enkelt, er der foretaget en gruppering af disse efter problemfelt og tema. Der blev i denne proces indkredset følgende 10 potentielle projekter, hvortil der via denne proces var knyttet en lang række af disse anbefalinger: - Projekt 1: Klimaskærmens energirenovering og fornyelse - Projekt 2: Ventilation og varmeinstallationers renovering og fornyelse - Projekt 3: Alternativ energiforsyning - Projekt 4: Vand- og elinstallationer samt forbrug - Projekt 5: Energimærkning, dokumentation og rapportering for afdeling - Projekt 6: Økonomi og finansiering - Projekt 7: Driftspersonalet i organisatorisk sammenhæng - Projekt 8: Formidling og kampagner - Projekt 9: Uddannelse og træning i energiløsninger - Projekt 10: Kortlægning af potentialer, strategier og udviklingsnetværk Hvert projekt blev som optakt til energiworkshop 4 gennemarbejdet til en råskitse for et kommende projekt, og de 10 råskitser var udgangspunktet for workshoppens arbejde. I workshoppen deltog 32 personer. De 14 kom fra boligorganisationer, mens 18 var fra aktører udenom boligorganisationerne. Deltagerne i workshoppen kunne forinden afholdelsen tilmelde sig en arbejdsgruppe om formiddagen og en arbejdsgruppe om eftermiddagen, idet projekt 1-5 blev behandlet i grupper om formiddagen, og projekt 6-10 blev behandlet i grupper om eftermiddagen. To af projekterne havde så få tilmeldinger, at de ikke blev behandlet på workshoppen, nemlig projekt 2 og 7, medens projekterne 1 og 8 blev behandlet i to parallelle arbejdsgrupper. Hver gruppe afleverede som afslutning på deres arbejde et skriftlig bidrag til, hvorledes projektet kan gennemføres hvad angår indhold, deltagere, budget og finansiering. Endvidere havde deltagerne mulighed for at forholde sig til, hvorvidt de vil inddrages i den videre proces med udformning af konkrete projektbeskrivelser og det senere ansøgningsarbejde. Dette blev indarbejdet i råskitsen til et samlet projektprogram, som styregruppen efterfølgende samordnede og prioriterede. 1.3 Anbefalinger fra styregruppen Styregruppen for forundersøgelsen anbefaler, at der igangsættes otte nye AlmenProjekter koordineret af ny temagruppe Energi&Miljø i AlmenNet. Temagruppen bør samarbejde med relaterede innovationsnetværk og sørge for den langsigtede koordinering og udviklingsstrategi mv. på energi- og miljøområdet indenfor AlmenNet. Styregruppen har desuden givet et forslag til, hvorledes programmet kan igangsættes, og den indstiller til AlmenNets bestyrelse at de tager beslutning herom. 8 Igangsættelse af otte AlmenProjekter Styregruppen anbefaler, at de ti potentielle projekter til det kommende hovedprojekt, som er beskrevet i kapitel 5, organiseres i et samlet energiudvik-

10 lingsprogram for AlmenNet, og de fordeles i følgende otte AlmenProjekter (AP) under følgende overskrifter (numrene i parentes relaterer til kapitel 5): Ledelse og styring: - AP1: Udviklingsnetværk, strategier og potentialer (10) - AP2: Energiledelse og -mærkning af bebyggelser (5) - AP3: Finansiering og økonomistyring af forbedringer (6) Formidling og læring: - AP4: Energiformidling, kampagner og brugeradfærd (4&8) - AP5: Uddannelse og opkvalificering af personale (7&9) Udvikling, vejledninger og demo: - AP6: Ventilations-, varme-, vand- og elinstallationer (2&4) - AP7: Klimaskærmens energirenovering og fornyelse (1) - AP8: Alternativ energiforsyning (3) De otte Alm enprojekter (AP1-8) i Alm ennets innovationsdiagram A. Byggeprogram B. Projektering C. Udførelse og aflevering D. Drift og anvendelse E. Innovation og strategi 0. Ledelse og organisering b jd AP2. Energiledelse og mæ rkning af bebyggelser AP3. Finansiering af forbedringer Tilbageføring af erfaringer 1. Form idling og sam arbejde 2. Læ ring og uddannelse 3. Vejledninger og væ rktøjer 4. Udvikling og nytæ nkning Alle AlmenProjekter (AP1-8) AP5. Uddannelse og opkvalificering af personale AP6. Ventilations-, varme-, vand- og elinstallationer AP7. Klim askærm ens energirenovering og fornyelse AP4. Formidling & adfæ rd AP1. Udviklingsnetvæ rk, strategier og potentialer 5. Afprøvning på dem o-byggeri AP8. Alternativ energiforsyning Figur 2. Forslagene til de otte AlmenProjekter i energiudviklingsprogrammet er her organiseret i AlmenNets innovationsdiagram. Det første AlmenProjekt (AP1) skal arbejde med udviklingsnetværket omkring energiudviklingsprogrammet og udarbejde strategier for udvikling og læring på området i forhold til AlmenNets øvrige aktiviteter. Desuden skal der arbejdes med kortlægning af potentialer for energireduktion på de forskellige bygningsdele, og der skal følges op på, om målene for udviklingen bliver opfyldt. AP1 vil på sigt kunne blive det overordnede samlingspunkt for den faglige koordinering indenfor Energi&Miljø i AlmenNet, hvor erfaringer og nye behov kan blive formuleret til ny udvikling og læring. AP2 og AP3 skal arbejde med energiledelse på den enkelte byggesag og i drift og vedligehold, samt hvorledes der skaffes finansiering til energiforbedringer. Ledelse på byggesager følger i øvrigt principperne i AlmenVejledning C1, C2 og C3 vedrørende projektledelse af omfattende fornyelser, trinvis fornyelse og den beboerdemokratiske proces fra skema A til aflevering. Grundlaget for energiledelsen er udviklingen af et energidatablad for boligbebyggelser, hvor man kan sammenligne med lignende bebyggelser, og følge de enkelte forbedringers bidrag til den samlede reduktion af energiforbruget. Energidatabladet kan samtidig være grundlag for en mere aktiv energimærkningsordning tilpasset den almen sektors behov. AP4 skal arbejde med formidling og kampagner rettet mod beboernes adfærd med særlig vægt på el, vand, varme og ventilation. AP5 skal arbejde med læring og uddannelse i boligorganisationer, på byggesager og i boligafdelinger, og som grundlag udvikles vejledninger og værktøjer, og de afprø- 9

11 ves i AP2, AP3, AP5, AP6, AP7 og AP8. AP5 vil i øvrigt følge principperne i AlmenVejledning E2 Læring og uddannelse. AP6, AP7 og AP8 skal arbejde med den konkrete udvikling og afprøvning af nye og forbedrede byggemåder på tre forskellige typer bygningsdele: Installationer, klimaskærmen og alternativ energiforsyning. Udviklingen gennemføres med baggrund i specifikke cases, hvor erfaringerne samles i fælles vejledninger og værktøjer. Desuden gennemføres der en proces- og produktudvikling, og resultaterne dokumenteres ved afprøvning på demo-byggerier. AlmenProjekter Budgetforslag Periode AP1: Udviklingsnetværk, strategier og potentialer 3 mio. kr. 5 år AP2: Energiledelse og -mærkning af bebyggelser 1-2 mio. kr. 1-2 år AP3: Finansiering og økonomistyring af forbedringer 1 mio. kr. 1 år AP4: Energiformidling, kampagner og brugeradfærd 8-10 mio. kr. 5 år AP5: Uddannelse og opkvalificering af personale 1 mio. kr. 1 år AP6: Ventilations-, varme-, vand- og elinstallationer 6-8 mio. kr. 2-5 år AP7: Klimaskærmens energirenovering og fornyelse 2-6 mio. kr. 2-3 år AP8: Alternativ energiforsyning 1-2 mio. kr. 1-2 år Samlet budget mio. kr. 5 år Figur 3. Forslag fra deltagerne på workshop 4 til et samlet budget (fondsstøtte og egenfinansiering) for de 8 AlmenProjekter (APer). Styregruppen forventer en anden takt og budgetfordeling, når projekterne skal realiseres. Netværkssamarbejde og ny temagruppe Energi&Miljø Grundlagt for denne udvikling og afprøvning er forslag om etablering af motiverede og bredt forankrede udviklingsteams og -netværk, som forankres i ny temagruppe Energi&Miljø i AlmenNet. Temagruppen foreslås samordnet med AlmeNets øvrige aktiviteter, og at den bliver den faglige ramme for et udviklingssamarbejde mellem boligorganisationer, leverandører (rådgivere, entreprenører og producenter), forskere og andre udviklere. Læring, uddannelse og formidling bør desuden være forankret i kvalificerede lærings- og formidlingsmiljøer, som er integreret med boligorganisationernes øvrige kompetenceopbygning og formidling. Innovationen bør desuden være tæt forankret og samordnet med andre centrale energipartnerskaber og -organisationer nationalt og internationalt. Styregruppen anbefaler, at det fremtidige udviklingsarbejde gennemføres efter AlmenNets innovationsmodel, og at man ser på mulighederne for at bruge Ole Michael Jensens virkemiddelmodel og udbygge samarbejdet med relaterede nationale og europæiske innovationsnetværk. Igangsættelse af udviklingsprogrammet Der er tre centrale opgaver for igangsættelse af udviklingsprogrammet for Energi&Miljø. Det drejer sig dels om finansiering af programmet og dels om etablering af kvalificerede og robuste udviklingsteams og -netværk i tilknytning til de enkelte AlmenProjekter (AP1-8). I tilknytning hertil skal der som det tredje besluttes med hvilken hastighed og størrelse programmet skal gennemføres med. Finansieringsmæssigt er der bl.a. følgende fem kilde som er centrale, men som stiller forskellige krav, der skal samordnes i udviklingsprojekterne: - Landsbyggefondens innovationspulje (LBF) og renoveringsstøtteordning - Realdania og andre fonde 10

12 - Offentlig støtte fra fx Energiforskningsprogrammer, Brugerdreven innovation fra Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST) og udviklingspuljer i Indenrigs- og Socialministeriets - Producenter, leverandører og samarbejdsparter med boligorganisationer - Boligorganisation, drift af afdelinger og ny- og ombygningsprojekter Det anbefales, at der arbejdes med en samfinansieringsmodel, hvor flere finansieringskilder kommer i spild, og at de målrettes mod forskellige udviklingselementer i de forskellige projekter. Det anbefales desuden, at der først lægges vægt på projekter, hvor man kan dokumentere stor anvendelsesbredde i sektoren, og hvor forbedringspotentialet er stort i forhold til investering i penge og tid. Erfaringen viser, at dette også giver størst mulighed for egenfinansiering fra boligorganisationer og producenter o.a. Det anbefales derfor, at man starter med at etablere AP1 og herunder de organisatoriske rammer for temagruppen Energi&Miljæ og udviklingsprogrammet set i forhold til AlmenNets sekretariat, forretningsudvalg og andre netværk i AlmenNet. Parallelt med at man igangsætter arbejdet med en systematisk kortlægning af energibesparelsespotentialer og innovationsstrategier etableres de næste udviklingsteams og -netværk til andre AP er. Det anbefales, at disse sættes i gang i følgende rækkefølge: AP2, AP3, AP7 og AP6 og efterfulgt senere af en igangsættelse af AP4, AP8 og AP5. AP1 vil fx kunne få sin først finansiering fra LBFs innovationspulje, og kortlægningen vil fx kunne ske i samarbejde med EBST og SBi. AP ernes først opgave bliver derfor, at etablere udviklingsnetværket, beskrive udviklingsprogrammet for AP og ansøge om støtte til AP-aktiviteter. Styregruppen indstiller derfor til AlmenNets bestyrelse, at de tager beslutning vedrørende følgende punkter, som bygger på denne rapport: 1. Forundersøgelsens resultat bør videreføres i en ny temagruppe Energi&Miljø i AlmenNet, som etableres med baggrund i AlmenProjekt 1 så hurtigt som muligt. AP1 vil den første tid fx kunne finansieres fra LBFs innovationspulje. Forretningsudvalget bør udpege en styregruppe for temagruppen og ansvarlig boligorganisation for AP1 samt beslutter målsætning for etableringsarbejdet. 2. Udviklingsprogrammet indeholder otte AlmenProjekter (AP1-8), som bør organiseres efter AlmenNets innovationsmodel, og som tager afsæt i den efterfølgende beskrivelse af målsætning og indhold. AlmenNet skal desuden tages beslutning om det samlede programs størrelse og periode for gennemførelse. 3. AlmenNet bør dernæst igangsætte følgende fire AlmenProjekter: AP2, AP3, AP7 og AP6. I tilknytning hertil skal der dannes udviklingsteams og udpeges ansvarlig boligorganisation og styregruppe for hvert projekt, og der skal udarbejdes et nærmere projektprogram og søges finansiering, arbejdskraft og anden støtte til projekterne. 11

Delrapport 2 Udvikling af bygninger, bygningsdele og installationer med fokus på energi i det eksisterende byggeri i den almene boligsektor

Delrapport 2 Udvikling af bygninger, bygningsdele og installationer med fokus på energi i det eksisterende byggeri i den almene boligsektor Delrapport 2 Udvikling af bygninger, bygningsdele og installationer med fokus på energi i det eksisterende byggeri i den almene boligsektor Delrapport til projekt 19:"Miljø- og energirigtigt byggeri og

Læs mere

GRØN FORNUFT BETALER SIG

GRØN FORNUFT BETALER SIG GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Delrapport 4 Projektprogram for hovedprojekt

Delrapport 4 Projektprogram for hovedprojekt Delrapport 4 Projektprogram for hovedprojekt Delrapport til projekt 19:"Miljø- og energirigtigt byggeri og drift i den almene boligsektor" under AlmenNet Juli 2009 Karl Vogt-Nielsen CASA Delrapport 4 Projektprogram

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer

EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer Energirenoveringer i BO-VEST regi Tæt / lavt elementbyggeri fra 1960erne og 1970erne Galgebakken - 687 boliger Hyldespjældet 383 boliger Gårdhusene

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

AlmenHæfte A 2. Helhedsplanlægning og myndighedssamarbejde. Fundamentet for fremtidssikringen

AlmenHæfte A 2. Helhedsplanlægning og myndighedssamarbejde. Fundamentet for fremtidssikringen AlmenHæfte A 2 Helhedsplanlægning og myndighedssamarbejde 1 Fundamentet for fremtidssikringen Indhold 1 1 2 3 4 5 6 7 Helhedsplanen er fundamentet for fremtidssikringen... 4 Helhedsplanens fire faser:...

Læs mere

1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG

1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG Titel Undertitel Udgave - Vejledning i Ramme- og Miniudbud: Bygherrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere 1. udgave Udgivelsesår 2012 Redigering Forfattere Illustrationer og Layout Forside

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Energirenovering for lejere Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Program 12:00 Let frokost 12:30 Introduktion til handlingsplanen og projektet, herunder resultatet af kickoffseminar

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

Udvikling af byggeprocesser Hvad ligger i kortene, og hvor er byggeriet på vej hen?

Udvikling af byggeprocesser Hvad ligger i kortene, og hvor er byggeriet på vej hen? Udvikling af byggeprocesser Hvad ligger i kortene, og hvor er byggeriet på vej hen? AlmenNet projekt Industrialisering ved fsb Tirsdag den 8. maj 2012 Domea Frederikssund Indlæg ved Niels Haldor Bertelsen,

Læs mere

Femern bælt tunnellen Forretningsmuligheder for logistikydelser København den 21/3 2014, kl. 10-14

Femern bælt tunnellen Forretningsmuligheder for logistikydelser København den 21/3 2014, kl. 10-14 Femern bælt tunnellen Forretningsmuligheder for logistikydelser København den 21/3 2014, kl. 10-14 12:50 Produktivitet og effektivitet i byggelogistik - Nyt forskningsprojekt støttet af Trafikstyrelsen

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Appendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan

Appendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan Appendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan Appendiks C hører til publikationen Energihandlingsplan erfaringer og inspirationsliste, udarbejdet i InnoBYG projektet Bæredygtig Energirenovering,

Læs mere

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING Kommune-erfa nr. 7 ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING 1) Energiledelse: Energiledelse er den del af virksomhedens eller institutionens ledelsesopgaver, der aktivt styrer energiforhold for at sikre, at energien

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

BILAG 1 : VALGTE DEMONSTRA- TIONSPROJEKTER OM ENERGIRENOVERING AF ALMENE BOLIGER

BILAG 1 : VALGTE DEMONSTRA- TIONSPROJEKTER OM ENERGIRENOVERING AF ALMENE BOLIGER BILAG 1 : VALGTE DEMONSTRA- TIONSPROJEKTER OM ENERGIRENOVERING AF ALMENE BOLIGER 1 VALGTE DEMONSTRATIONSPROJEKTER PROJEKT 10 (FSB): TINGBJERG EFTERISO- LERING VED NEDTAGNING OG GENETABLERING AF MURSTENSGAVL

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces VIL DU NÅ DINE ENERGIMÅL? Når et bygge- eller renoveringsprojekt starter,

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri For at nå det ambitiøse mål om en energiforsyning dækket af vedvarende energi er det nødvendigt at minimere energispildet i bygninger. Da nybyggeri

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. Handleplan

Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. Handleplan Fremtidssikring af Herlevgårdsvej Handleplan Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. September 2007 Indhold side Hvad er fremtidssikring? 4 Introduktion til handleplanen 6 Afdelingens vision 7 Handleplanen:

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer?

Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer? Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer? - Erfaringer fra kommuner og almene boliger Marianne Fox og Frederikke Abildtrup, Byggeri Management 1 Hvad er ESCO? Finansieringsmodel for energirenovering

Læs mere

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk er Energistyrelsens forbrugerrettede hjemmeside, der på en enkel og overskuelig måde tilbyder målrettede og relevante digitale værktøjer,

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter 1. juni 2011 v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Hvor kommer jeg fra: Viegand & Maagøe: konsulentvirksomhed indenfor energibesparelser

Læs mere

BedreBolig-plan BOLIGEJER

BedreBolig-plan BOLIGEJER KLADDE Rapportnr: 0 Firmanr: 40 Dato: 04-11-2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Dansk Bygningsrådgivning Kurt Lynge Christensen Visborgvej 6 9560 Hadsund E-mail info@danskbygningsraadgivning.dk Tlf.nr

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

Bygge udvalgets rolle og ansvar

Bygge udvalgets rolle og ansvar Bygge udvalgets rolle og ansvar Velkommen i byggeudvalget Din boligafdeling skal gennemgå en omfattende renovering støttet af Landsbyggefonden. En plads i byggeudvalget giver dig mulighed for at få indflydelse

Læs mere

Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være?

Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være? Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være? Debatoplæg om, hvordan

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Gammel Byvej 004A 4320 Lejre BBR-nr.: 350-009042 Energikonsulent: Harry Olander Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen

Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 48 20 50 00 Fax +45 48 20 56 61 Web www.regionh.dk Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen CVR/SE-nr: 30 11 36

Læs mere

3 Eksempler. Renovering eller energirenovering? o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst

3 Eksempler. Renovering eller energirenovering? o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst 3 Eksempler o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst Ved Claus Poulsen, seniorkonsulent, AL2bolig Energirenovering af klimaskærm i Langkærparken Formål:

Læs mere

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger 1. udgave, 2008 Efterisolering af etageboliger Jørgen Munch-Andersen SBi-anvisning 221 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008 Titel

Læs mere

Lærkehaven Lystrup. Sustainable Housing In Europe. Nordisk bærekraft - treet som fremtidens inspirator 3. og 4. juni 2010 i Bergen

Lærkehaven Lystrup. Sustainable Housing In Europe. Nordisk bærekraft - treet som fremtidens inspirator 3. og 4. juni 2010 i Bergen Lærkehaven Lystrup Sustainable Housing In Europe Nordisk bærekraft - treet som fremtidens inspirator 3. og 4. juni 2010 i Bergen Direktør Palle Jørgensen Boligforeningen Ringgården Fokus på miljøet Sustainable

Læs mere

ENERGI & KOMMUNIKATION

ENERGI & KOMMUNIKATION ENERGI & KOMMUNIKATION Et kursusforløb i effektiv energiledelse og handlekraftig kommunikation KURSUSDAGE Modul 1: 23/10-2013 Modul 2: 27/11-2013 Modul 3: 22/1-2014 Modul 4: 19/2-2014 Modul 5: Individuel

Læs mere

Energibesparelser i etagebyggeri. Janus Hendrichsen, Energitjenesten København

Energibesparelser i etagebyggeri. Janus Hendrichsen, Energitjenesten København Energibesparelser i etagebyggeri Janus Hendrichsen, Energitjenesten København Janus Hendrichsen Energitjenesten København Energimærkekonsulent, Bedre bolig rådgiver Energitjek i en- og flerfamilieboliger,

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er

Læs mere

BYFORNYELSE I KØBENHAVN

BYFORNYELSE I KØBENHAVN BYFORNYELSE I KØBENHAVN Temadag om energimåling, adfærd og indeklima 23. april 2015 Arkitekt Marie Juul Baumann, Område- og Byfornyelse, Københavns Kommune 2 Informationsmøde om byfornyelse 1. Hvad er

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING Skab merværdi i din bolig Fra drøm til virkelighed... Arkitekthjælp for en dag, kombineret med et energitjek lundhilds tegnestue kombinerer nu det

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Gl. Evetoftevej 1 Postnr./by: 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-013502-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

en hjertevarm og glad bolig, åben mod verden, og ikke helt firkantet.

en hjertevarm og glad bolig, åben mod verden, og ikke helt firkantet. en hjertevarm og glad bolig, åben mod verden, og ikke helt firkantet. Frederikshavn Boligforening Fusion i 2008 3.300 boliger i hele kommunen + 200 i administration Håndværkerafdeling som sideaktivitet

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi De globale mål om forsyningssikkerhed og markant reduktion af CO 2 skal opfyldes gennem større energieffektivisering og meget mere brug af

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

På vegne af Boligselskabet Friheden ansøges hermed om Hvidovre Kommunes behandling og godkendelse af Skema A-ansøgningen.

På vegne af Boligselskabet Friheden ansøges hermed om Hvidovre Kommunes behandling og godkendelse af Skema A-ansøgningen. Hvidovre #JobInfo Kommune Criteria=KABside1# Att.: Lars Belt Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre 31. oktober 2012 Rev. 1. november 2012 KAB Vester Voldgade 17 1552 København V T 33 63 10 00 F 33 63 10 01 Boligselskabet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

Renovering af etageejendomme til KOMFORT HUS standard

Renovering af etageejendomme til KOMFORT HUS standard Renovering af etageejendomme til KOMFORT HUS standard Der er store muligheder for at spare på energien i de danske etageejendomme Energiforbruget stiger. Forskerne er bekymrede. Den stigende udledning

Læs mere

Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger. Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet

Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger. Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet Energisparerådet 16. marts 2011 Hvad kan der spares? Hvordan kan der spares? Hvilke

Læs mere

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx

Læs mere

KONFERENCE FOR TOPLEDELSEN I ALMENE BOLIGORGANISATIONER. 28. september på Bojesen, Axelborg, Vesterbrogade 4A, 1620 København V.

KONFERENCE FOR TOPLEDELSEN I ALMENE BOLIGORGANISATIONER. 28. september på Bojesen, Axelborg, Vesterbrogade 4A, 1620 København V. KONFERENCE FOR TOPLEDELSEN I ALMENE BOLIGORGANISATIONER 28. september på Bojesen, Axelborg, Vesterbrogade 4A, 1620 København V Effektiv drift Effektiv drift AlmenNet har fornøjelsen at invitere til konference

Læs mere

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger 1. udgave, 2009 Etablering af tagboliger Ernst Jan de Place Hansen (red.) Lis Strunge Andersen (red.) SBi-anvisning 225 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg

Læs mere

Dialogbaseret borgerkommunikation

Dialogbaseret borgerkommunikation Dialogbaseret borgerkommunikation SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri Frederikshavn Kommune Landsbymodellen 1:1 SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri vil via samarbejde, viden

Læs mere

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen Ja, Ja, Ja. Nu har vi hørt to rådgivere beskrive tilgange til Lean Design og Lean projektering Men vi skal jo også bygge

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger Peder Vejsig Pedersen Direktør, Civ.ing. Cenergia Energy Consultants Herlev Hovedgade 195, 2730 Herlev, Danmark Tlf.: +45 44 66 00 99, fax: +45 44 66 01 36, e-mail: pvp@cenergia.dk, www.cenergia.dk. Præsentation

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Hovedaftale om Klimapartnerskab

Hovedaftale om Klimapartnerskab Hovedaftale om Klimapartnerskab Denne aftale er indgået mellem: Vejen Kommune og SE Service A/S Ravnevej 12 6705 Esbjerg Ø CVR-nr. 20 70 58 33 (i det følgende kaldet SE Big Blue ) Til denne Hovedaftale

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vægtens Kvarter 134 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 5220 Odense SØ BBR-nr.: 461-571034 Energikonsulent: Bodolf Hansen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER Denne folder henvender sig til offentlige institutioner samt alle ejere af større bygninger, der bruges til beboelse samt handel og service. FORMÅLET MED ENERGI- MÆRKNINGSORDNINGEN

Læs mere

læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller

læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller relevant for jer.» Regeringens energi- og klimaplan fra 2007 har sat som mål, at i år 2020 skal energiforbruget i nye bygninger være

Læs mere

Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek

Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek Energirenoveringer indeholder mange udfordringer. Succesfulde helhedsrenoveringer kræver ekstra meget omtanke og derfor kan man drage fordel

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER Denne folder henvender sig til alle ejere af større bygninger, der bruges til beboelse, handel og service samt af offentlige institutioner. FORMÅLET MED ENERGIMÆRKNINGS-

Læs mere

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER Denne folder henvender sig til alle ejere af større bygninger, der bruges til beboelse, handel og service samt af offentlige institutioner. FORMÅLET MED ENERGIMÆRKNINGS-

Læs mere

Svendborg Kommunes Innovative Energispareprojekt 2012 2018 V. Kristian R. Bernhard. Offentlig / privat partnering

Svendborg Kommunes Innovative Energispareprojekt 2012 2018 V. Kristian R. Bernhard. Offentlig / privat partnering Svendborg Kommunes Innovative Energispareprojekt 2012 2018 V. Kristian R. Bernhard Offentlig / privat partnering Hvor stod Svendborg Kommune i 2012? De tekniske forbedringer er gennemført ca. 80 % CTS

Læs mere

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma:

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma: SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ribstonvænget 10 Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: 461-315194 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

På denne måde sikres, at solenergiprojektet erstatter Avedøreværkets leverancer med lokal bæredygtig energi.

På denne måde sikres, at solenergiprojektet erstatter Avedøreværkets leverancer med lokal bæredygtig energi. Fra bevaringsværdig til bæredygtig bevaringsværdighed. - integration af solenergi i en bevaringsværdig boligafdeling i Hvidovrebo 1 Afdeling 6 i Hvidovrebo en smuk bebyggelse fra 1950 erne. Afdelingen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

- et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri. Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut

- et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri. Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut - et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut Vision EnergyFlexHouse skal være et aktiv for fremtidens integrerede og tidsbesparende innovationsproces

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Højen 9B 4700 Næstved BBR-nr.: 370-006003 Energikonsulent: Jesper Elin Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Næstved

Læs mere