ANALYSE AF ØKONOMIEN PÅ HHX- OG HTX-UDDANNELSERNE OG SAMMENLIGNING AF ØKONOMISKE VILKÅR PÅ DE GYM- NASIALE UDDANNELSER.
|
|
- Stine Bech
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ANALYSE AF ØKONOMIEN PÅ HHX- OG HTX-UDDANNELSERNE OG SAMMENLIGNING AF ØKONOMISKE VILKÅR PÅ DE GYM- NASIALE UDDANNELSER. UNDERVISNINGSMINISTERIET OG FINANSMINISTERIET, JUNI 2007
2 Indledning 1. INDLEDNING OVERORDNEDE KARAKTERISTIKA FOR HHX OG HTX ÅRSELEVER, FRAFALD MV. PÅ HHX OG HTX SKOLEKARAKTERISTIKA FOR UDBYDERE AF HHX OG HTX OPBYGNING, CENTRALT FASTSATTE KRAV, HOLDSTØRRELSER OG ARBEJDSTIDSREGLER ARBEJDSTIDSAFTALER FOR UNDERVISERE PÅ HHX OG HTX SAMMENLIGNING MELLEM HHX, HTX OG STX SAMMENLIGNING MELLEM HHX, HTX OG STX SAMMENFATTENDE ANALYSE AF UDVIKLING I TAXAMETERTILSKUD PÅ HHX OG HTX UNDERVISNINGSTILSKUD PÅ HHX OG HTX TAXAMETERTILSKUD OG UDGIFTER TIL ADMINISTRATION OG BYGNINGSDRIFT MV ANALYSE AF UDVIKLINGEN I BYGNINGSTAXAMETERET TIL HHX- OG HTX-UDD INDTÆGTSDÆKKET VIRKSOMHED, PÅ INSTITUTIONER FOR ERHVERVSRETTET UDDANNELSE SAMMENFATNING KAPITEL SAMMENFATNING OG KONKLUSION KRAV OG BINDINGER FOR UDDANNELSERNE TILRETTELÆGGELSEN AF UDDANNELSERNE FINANSIERINGSGRUNDLAG OG UDGIFTER KONKLUSION BILAG BILAG
3 Indledning 1. Indledning Regeringens Ø-udvalg besluttede i januar 2007 at igangsætte en analyse af økonomien på de erhvervsgymnasiale uddannelser hhx og htx. Baggrunden var, at de almengymnasiale uddannelser (stx og 2-årigt hf) med kommunalreformen overgår til taxameterstyring d. 1. januar 2008, således at alle fire gymnasiale uddannelser (stx, hf, hhx og htx) fremover finansieres med statslige taxametertilskud. Analysearbejdet skulle afdække de økonomiske vilkår for hhx og htx og muliggøre en sammenligning med stx, herunder analysere om der var begrundede og ubegrundede forskelle i de økonomiske vilkår på tværs af alle de gymnasiale uddannelser. Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse på 20 institutioner, der udbyder hhx, htx eller begge. Ti institutioner har besvaret et spørgeskema vedr. hhx, og ti institutioner har besvaret et spørgeskema vedr. htx. Spørgeskemaundersøgelsen har belyst en række forhold vedr. institutionernes organisering af undervisningen mht. bl.a. antal studieretninger, valgfag, samlet uddannelsestid og holdstørrelser. Endvidere har spørgeskemaundersøgelsen belyst en række forhold vedr. de lokale arbejdstidsaftaler mellem den enkelte institution og underviserne. Analysens kommissorium dateret 18. januar 2007 er vedlagt i bilag 1. 1
4 Overordnede karakteristika for hhx og htx 2. Overordnede karakteristika for hhx og htx Hhx og htx er begge erhvervsgymnasiale uddannelser af 3 års varighed. Uddannelserne udbydes og gennemføres på institutioner for erhvervsrettet uddannelse, dvs. handelsskoler, tekniske skoler og kombinationsskoler. En skole, CPH West, udbyder både hhx, htx og stx Årselever, frafald mv. på hhx og htx I 2007 forventes der at være ca årselever på hhx og ca årselever på htx 1. Antallet af årselever på den almengymnasiale uddannelse stx forventes at udgøre ca i Det betyder, at ca. 25 procent af det samlede antal årselever på de tre uddannelser går på hhx, htx tegner sig for 9 procent, mens de resterende 66 procent går på stx. Den årlige tilgang til de to uddannelser er i perioden steget fra ca til elever pr. år på hhx og fra ca til elever pr. år på htx. For begge uddannelser gælder, at der var et mindre fald eller stagnation i tilgangen til uddannelsen i 2002, , hvorefter tilgangen gradvist stiger igen. Den procentvise vækst målt i årselever på hhx var på 8,5 procent i perioden 2001 til 2007, mens den tilsvarende vækst i perioden 2001 til 2007 var 20 procent på htx. Frafaldet var i ,7 procent på hhx mod 28,9 procent på htx. Til sammenligning var frafaldet i 2005 på stx på 16,2 procent. Frafaldet har ligget på nogenlunde samme niveau de senere år, dog har htx oplevet et lille fald i frafaldet. Tosprogede elever, defineret som indvandrere og efterkommere af indvandrere, er med en samlet andel på ca. 7,8 pct. ligeligt fordelt på de tre uddannelser 2. Der er dog for alle tre uddannelser en ret skæv fordeling, idet de tosprogede elever er koncentreret på relativt få skoler Skolekarakteristika for udbydere af hhx og htx Hhx og htx udbydes på i alt 68 skoler, hvoraf 33 udelukkende udbyder hhx, og 20 udelukkende udbyder htx, mens 15 udbyder både hhx og htx. Antallet af årselever på hhx er gennemsnitlig på 473, mens der gennemsnitlig er 224 årselever på htx. Det mindste antal årselever på hhx er 85 og 47 på htx, mens skolen med den største aktivitet har årselever på hhx henholdsvis 661 årselever på htx. Ingen skole har udelukkende erhvervsgymnasiale uddannelser. Skolerne har således også et udbud, der omfatter de erhvervsrettede ungdomsuddannelser (eud) og hermed beslægtede aktiviteter så som brobygning, skolepraktik mv. samt i varierende omfang korte videregående uddannelser og erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (arbejdsmarkedsuddannelser og åben uddannelse). De 68 skoler, der udbyder hhx og- eller htx, er geografisk spredt over hele Danmark. 1 Kilde: Finansloven Kilde: UNI*C 2
5 Overordnede karakteristika for hhx og htx I nedenstående tabeller er de væsentligste karakteristika, i form af årselevtal og omsætning på de skoler, som udbyder hhx og- eller htx, opsummeret. Tabel 2.1 Årselevtal 2005 niveau Hhx skoler Htx skoler Alle skoler Årselever, hhx og htx i alt gennemsnit pr. skole mindste skole største skole Skolernes årselevtal i alt gennemsnit pr, skole mindste skole største skole Kilde: Undervisningsministeriets tilskudssystemer. Tabel 2.2 Omsætning 2005 niveau (mio. kr.) Hhx skoler Htx skoler Alle skoler Omsætning, hhx og htx i alt gennemsnit pr. skole mindste omsætning største omsætning Omsætning, i alt på skolerne gennemsnit pr. skole Omsætning på den mindste skole Omsætning på den største skole Hhx/htx andel af omsætning, gennemsnit % 7 % 16 % Hhx/htx andel af omsætning mindste Hhx/htx andel af omsætning største 4 % 3 % 48 % 15 % 3 % 48 % Kilde: Skolernes regnskaber for 2005 og Undervisningsministeriets regnskabsportal. 3
6 Overordnede karakteristika for hhx og htx Der er stor variation i, hvor stor en andel hhx og htx udgør af skolernes samlede aktivitet og omsætning. Den største skole havde i alt årselever og en samlet omsætning på ca. 591 mio. kr., hvoraf hhx/htx omsætningen udgjorde 3 procent. Den mindste skole havde i alt 225 årselever og en samlet omsætning på ca. 17 mio. kr., hvoraf hhx/htx omsætningen udgjorde 33,6 procent. Gennemsnitlig er den samlede omsætning for skolerne på 134 mio. kr., hvoraf hhx/htx tegner sig for 16 procent. Til sammenligning udbydes stx på i alt 120 gymnasier og én institution for erhvervsrettet uddannelse. Hertil kommer 18 institutioner, som udbyder den 2- og 3-årige hf-uddannelse. Det største gymnasium forventes at have ca årselever på stx og hf i 2007 og en bevilling på ca. 70 mio. kr., mens det mindste forventes at have 150 årselever på stx og hf og en bevilling på ca. 16 mio. kr. Det gennemsnitlige gymnasium har ca. 550 årselever på stx og hf og en bevilling på omkring 40 mio. kr. Gymnasierne udbyder ikke andre uddannelser end stx og hf. 4
7 Opbygning, centralt fastsatte krav, holdstørrelser og arbejdstidsregler 3. Opbygning, centralt fastsatte krav, holdstørrelser og arbejdstidsregler De erhvervsgymnasiale uddannelsernes varighed, omfang, struktur og sammensætning er fastsat i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr af 21/12/2006, Bekendtgørelse om uddannelsen til højere handelseksamen samt nr af 21/12/2006, Bekendtgørelse om uddannelsen til højere teknisk eksamen. Hhx og htx er 3-årige gymnasiale uddannelser, som i lighed med stx har en ensartet overordnet struktur bestående af et grundforløb på ½ år og et studieretningsforløb på 2½ år 3. Den samlede uddannelsestid på hhx skal minimum udgøre 2470 timer (à 60 min.), mens den samlede uddannelsestid på htx mindst skal udgøre 2630 timer. Den højere uddannelsestid på htx end hhx (og stx), skyldes, at mange fag har højere timetal, og at især teknikfagene, der er en del af htx s profil, har mange timer. En oversigt over uddannelseselementer og omfang fremgår af figuren nedenfor. Figur 3.1 Krav: 2470 timer hhx/stx Studieretningsforløb Studieretningsprojekt Studieretningsfag Valgfag Obligatoriske fag htx Studieretningsforløb Studieretningsprojekt Studieretningsfag Valgfag Obligatoriske fag Krav: 2630 timer Typiske niveau: Typiske niveau: 2505 el timer 2630 el timer timer Grundforløb Grundforløb timer For at sikre et ensartet niveau i de forskellige studieretningsforløb, som skolerne udbyder, stilles der en række krav til obligatoriske fag, til antallet af fag på forskellige niveauer og til fagsammensætning samt til udbudet af fag. Opfyldelsen af disse krav er i de fleste tilfælde forbundet med udgifter på lignende niveauer på henholdsvis hhx og htx. For htx gælder særligt, at den store vægt af tekniske og naturvidenskabelige fag stiller krav om bl.a. et væsentligt materialeforbrug, tid til opstilling, samt at der af sikkerhedsmæssige årsager er reducerede holdstørrelser og behov for supplerende værkstedspersonale. Endvidere er disse fag særligt ressourcekrævende pga. de særlige krav til lokaler, udstyr, renholdelse o.l. Herudover stilles der krav om udbud af matematik på A-niveau. For hhx er der krav om udbud af mindst ét begyndersprog og mindst ét fortsættersprog. 3 Denne opbygning blev indført med gymnasiereformen i Med studieretning refereres til en given sammensætninger af studieretningsfag. 5
8 Opbygning, centralt fastsatte krav, holdstørrelser og arbejdstidsregler For både hhx og htx gælder, at der under visse betingelser er mulighed for, at skoler efter lokal beslutning kan tillade, at den enkelte elev ekstraordinært kan få ekstra fag, og at elevens samlede uddannelsestid derfor bliver på helt op til 2700 eller 2750 uddannelsestimer. Omfanget heraf vurderes at være begrænset, og såfremt elever, der gives mulighed for ekstra fag, følger hold, som alligevel ville være blevet oprettet, vil det kun medføre merudgifter til rettearbejde samt evt. eksamen. Udbud af studieretninger samt valgfag Både på hhx og htx er det skolens ledelse, der under hensyntagen til elevernes ønsker, træffer beslutning om oprettelse af konkrete studieretninger 4, herunder også oprettelse af blandede studieretningsklasser 5. Skolens ledelses beslutning kan indebære, at ikke alle elevers ønsker om studieretning tilgodeses. Både på hhx og htx skal der udbydes minimum to forskellige studieretninger 6, idet skoleledelsen kan vælge at øge antallet af studieretninger og elevernes valgmuligheder ved at oprette blandede studieretningsforløb. Her har elever på to studieretninger typisk fællesundervisning i to af tre studieretningsfag, mens eleverne deles på hvert deres tredje studieretningsfag, der adskiller de to studieretninger fra hinanden. Der kan også være tale om blandede studieretninger, hvor elever kun har fællesundervisning i det ene af deres studieretningsfag og opdelt undervisning i de øvrige 1 eller 2 studieretningsfag. Det er tilsvarende skolens ledelse, der træffer beslutning om konkret oprettelse af valgfagshold. Skolen skal i den forbindelse sikre, at eleverne kan opfylde uddannelsens omfangskrav og kravene til sammensætning af fag og niveauer i uddannelsen. Der er således både på hhx og htx betydelig lokal disponeringsmulighed i forhold til kriterierne for oprettelse af studieretningsklasser og valgfag, herunder spørgsmålet om, hvor mange elever der mindst skal være i studieretningsklasser og på valgfagshold. Skriftligt arbejde Der er forskel på krav til omfanget af skriftligt arbejde. Kravet er på hhx 585 til 610 elevtimer, mens det på htx er 735 til 785 elevtimer. Både på hhx og htx er der mulighed for at afsætte mere elevtid til skriftligt arbejde til elever med mere end 4 A-niveau-fag samt til elever, der skifter uddannelse eller studieretning. De højere krav til skriftligt arbejde på htx betyder, at underviserne må anvende en tilsvarende større del af deres arbejdstid på rettearbejde. Både hhx- og htx-skolerne har dog en vis lokal disponeringsmulighed, idet skoleledelsen inden for rammerne af de gældende arbejdstidsaftaler kan beslutte, hvordan ressourcerne skal anvendes til, at lærere evaluerer elevers skriftlige arbejde. Spørgsmålet om rettetid pr. elev aftales lokalt på den enkelte skole. 4 Med studieretningsklasse refereres der til en gruppe af elever - en klasse, der følger de givne fag i studieretningen. En skole kan godt have flere studieretningsklasser, der følger den sammen studieretning. En blandet studieretningsklasse kan oprettes for elever fra 2 studieretninger, der på grund af antallet af tilmeldte ikke har kunnet oprettes enkeltvist. Eleverne fra de 2 studieretninger samlæses i de obligatoriske fag i studieretningsforløbet og i enten mindst 1 studieretningsfag på A-niveau eller i 2 studieretningsfag på samme niveau. 5 En blandet studieretningsklasse kan oprettes for elever fra 2 studieretninger, der på grund af antallet af tilmeldte ikke har kunnet oprettes enkeltvist. Eleverne fra de 2 studieretninger samlæses i de obligatoriske fag i studieretningsforløbet og i enten mindst 1 studieretningsfag på A-niveau eller i 2 studieretningsfag på samme niveau. 6 Institutionerne skal udbyde minimum to forskellige studieretninger pr. udbudssted. En institution som f.eks. udbyder hhx i to forskellige byer, skal som minimum udbyde to studieretninger på begge udbudssteder. 6
9 Opbygning, centralt fastsatte krav, holdstørrelser og arbejdstidsregler Særlige lokale- og udstyrsbehov Både på hhx og htx stilles der krav om afholdelse af it-baserede prøver og eksamen. På hhx er der elektroniske eksamensopgaver i fagene dansk, engelsk, virksomhedsøkonomi og inden for studieområdet i erhvervscases. På htx er det i fagene dansk, fysik og matematik. Samlet uddannelsestid I undersøgelsen har de deltagende institutioner oplyst den gennemsnitlige samlede uddannelsestid opgjort i timer à 60 min. for henholdsvis grundforløb og studieretningsforløb inklusiv valgfagstimer. Ifølge besvarelserne opfylder alle skoler bekendtgørelsens krav til, at uddannelsestiden minimum skal være på 2470 timer på hhx og 2630 timer på htx. Parallelt med spørgeskemaundersøgelsen har Undervisningsministeriet, som led i ministeriets almindelige tilsyn i skoleåret 2006/2007, gennemført tilsyn hos 12 udbydere af hhx og 12 udbydere af htx i løbet af foråret De opfyldte alle bekendtgørelseskravene til minimumet for elevernes uddannelsestid. Den gennemsnitlige uddannelsestid på de hhx-skoler, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, er 2530 timer, hvilket er 60 timer højere end bekendtgørelsens minimumskrav til elevernes samlede uddannelsestid. Tilsvarende er gennemsnittet for den gennemsnitlige uddannelsestid på de htx-skoler, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, 2655 timer, hvilket er 25 timer højere end bekendtgørelsens minimumskrav til elevernes samlede uddannelsestid. Holdstørrelse på grundforløb Den vægtede 7 gennemsnitlige holdstørrelse på grundforløb på de deltagende hhx-skoler var på henholdsvis 31,1 elever i 2005/2006 og 30,2 elever i 2006/2007. Det vægtede gennemsnit dækker over 92 grundforløbshold på de udvalgte skoler med holdstørrelse i grundforløbet på mellem 11 elever og 36 elever. Der er væsentlig variation i grundforløbsholdstørrelsen på de enkelte skoler. Særligt institutioner, der kun har et, to eller tre grundforløbshold, har relativt små eller store grundforløbshold i forhold til det vægtede gennemsnit på ca. 31 elever. Dette skyldes formentlig, at skoler med mange elever har bedre mulighed for at oprette det antal grundforløb, der resulterer i det for skolen ønskede elevtal i grundforløbene. De deltagende hhx-institutioners vægtede gennemsnitlige holdstørrelse for 2005/2006 og 2006/2007 fremgår af diagrammet nedenfor. Holdstørrelserne varierer generelt ikke meget på den enkelte skole mellem de to år. En enkelt skole er dog gået fra i 2005/2006 at have ét grundforløb med 35 elever til i 2006/2007 at have to grundforløbshold med 24 elever på hvert hold. 7 Ved et simpelt gennemsnit for holdstørrelsen på grundforløb vil gennemsnitstallet på en lille skole med kun et par grundforløb påvirke gennemsnittet lige så meget som en stor skole med mange grundforløb. Når gennemsnittet vægtes vil den gennemsnitlige holdstørrelse på grundforløb på den store skole vægte mere i forhold til det fælles gennemsnitstal for holdstørrelser på grundforløb. 7
10 Skolens antal grundforløb Skolens antal grundforløb Opbygning, centralt fastsatte krav, holdstørrelser og arbejdstidsregler Figur 3.2 Holdstørrelse på grundforløb - hhx / / Gnms antal elever pr. grundforløb På de deltagende htx-skoler var den vægtede gennemsnitlige holdstørrelse på grundforløbene på henholdsvis 24,8 elever i 2005/2006 og 24,5 elever i 2006/2007. Figur 3.3 Holdstørrelse på grundforløb på htx / / Gnms antal elever pr. grundforløb Det fremgår af de to figurer ovenfor, at der generelt er færre grundforløbshold på htx (2-4) end på hhx (5 eller derover), hvilket hænger naturligt sammen med, at der gennemsnitlig er ca. dobbelt så mange årselever på hhx end på htx pr. skole. Ligeledes fremgår det af figurerne, at mens 2/3 af htx grundforløbene har elever, har 2/3 af hhx grundforløbene elever. Mindste holdstørrelse på grundforløb på hhx er 24 og 21 på htx, mens det største hold er på 35 på hhx og 33 på htx. 8
11 Skolens antal studieretningsklasser Opbygning, centralt fastsatte krav, holdstørrelser og arbejdstidsregler Klassestørrelsen på studieretninger Ifølge besvarelserne på spørgeskemaundersøgelsen er den vægtede gennemsnitlige klassestørrelse på hhx på de ikke-blandede studieretninger på 28,7 elever. Tilsvarende er den vægtede gennemsnitlige klassestørrelse på ikke-blandede studieretninger på htx på 22,7 elever. De tilsvarende ikke-vægtede gennemsnit er henholdsvis 27,8 for hhx og 22,9 for htx. Den vægtede gennemsnitlige klassestørrelse på hhx på de ikke-blandede studieretninger er 0,9 elever lavere end i 2005/2006, mens den for htx er faldet med 0,2 elever. Af figuren nedenfor fremgår de enkelte skolers gennemsnitlige klassestørrelse og antallet af studieretningsklasser. Figur 3.4 Holdstørrelse på studieretningsforløb - hhx og htx (2006/2007) 25 htx hhx Gnms antal elever pr. studieretningsklasse Blandede studieretninger og holdstørrelse UNI-C har i februar 2007 indsamlet data for oprettede studieretninger på institutioner, der udbyder hhx, htx samt stx. Der er indsamlet oplysninger fra 250 institutioner. Ifølge UNI-C s data er den vægtede gennemsnitlige holdstørrelse på de blandede studieretningsforløb 26 elever pr. blandet studieretningshold på hhx. På htx er den vægtede gennemsnitlige holdstørrelse for blandede studieretningshold på 24 elever. Dette svarer til, at den vægtede gennemsnitlige holdstørrelse på de studieretningsfag, hvor eleverne er delt, er 13 elever på hhx og 12 elever på htx. 9
12 Opbygning, centralt fastsatte krav, holdstørrelser og arbejdstidsregler Ifølge UNI-C s data går 16 % af eleverne på hhx og 19 % af eleverne på htx på en blandet studieretning, hvor de har fællesundervisning i et eller flere af studieretningsfagene med elever på et andet studieretningsforløb. Holdstørrelse på valgfag Den enkelte elevs antal af valgfag og valgfagstimetal kan variere. Det varierer dels af, hvor meget skolen giver eleverne mulighed for at gå over bekendtgørelsens minimumskrav til uddannelsestid. Dels kan det variere med niveauer og timetal i elevens studieretningsfag. Hvis det forudsættes, at to elever har samme samlede uddannelsestid, vil en elev, der følger en studieretning med to A- niveauer og et B-niveau, have plads til færre valgfagstimer end en elev, der følger en studieretning med et A-niveau, et B-niveau og et C-niveau. Som beskrevet ovenfor er det skolernes ledelse, der beslutter, hvor mange valgfag der skal udbydes og oprettes, og hvor mange valgfag og valgfagstimer elever kan tage. Ifølge spørgeskemaundersøgelsen har de deltagende hhx-skoler en vægtet gennemsnitlig valgfagsholdstørrelse på 23,4 elever pr. valgfagshold. På htx er den vægtede gennemsnitlige valgfagsholdstørrelse på 18,2 elever. Lærer/elev ratio Det vægtede gennemsnit for lærer/elev-ratio blandt de deltagende hhx-institutioner er 12,8 elever pr. lærer, mens den vægtede gennemsnitlige lærer/elev-ratio for de deltagende htx-institutioner er 9,1 elever pr lærer. 10
13 Opbygning, centralt fastsatte krav, holdstørrelser og arbejdstidsregler 3.1. Arbejdstidsaftaler for undervisere på hhx og htx Lærere ved hhx og htx er omfattet af Finansministeriets overenskomst af 20. oktober 2006 og Personalestyrelsens cirkulære af 3. november 2006 om arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Aftalen omfatter både lærere ved hhx og htx og lærere ved erhvervsuddannelserne og KVU. Desuden gælder aftalens bestemmelser med enkelte undtagelser også for lærere ved AMUundervisning. Aftalen gælder således stort set for alle lærere på erhvervsskoleområdet. Det kendetegnende for arbejdstidsaftalen er, at den indeholder meget få faste normer og satser for, hvilken tid lærerne skal have tildelt til de forskellige arbejdsopgaver. Den adskiller sig således fundamentalt fra arbejdstidsaftalen for lærere på det almengymnasiale område, stx. Ved stx er der for eksempel en faktor for lærernes forberedelsestid, hvor forberedelsestiden til 70 pct. af undervisningstimerne er fastlagt, og hvor der kun lokalt kan forhandles om forberedelsestiden til de sidste 30 pct. af undervisningstimerne. Pauser indgår ikke i forberedelsestiden, men det er fastsat, at der udover forberedelsestiden skal gives 10 minutters pause pr. lektion. Selv om der lokalt skal aftales forberedelsestid til 30 pct. af undervisningstimerne, er der i praksis meget lidt variation i forberedelsestiden fra skole til skole, idet Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), der ønsker ensartethed i aftalerne, har forlangt, at tillidsrepræsentanterne skal forelægge udkast til de lokale aftaler for GL til godkendelse, inden aftaler må underskrives. Ligeledes er der i den centrale arbejdstidsaftale for stx faste faktorer for tid til rettearbejde, vejledning og eksamen. Det er således muligt på stx-området i et rimelig stort omfang at beregne tiden og dermed udgifterne til læreraktiviteterne på grundlag af den gældende centralt aftalte arbejdstidsaftale. Dette lader sig imidlertid ikke gøre på det hhx og htx - og heller ikke på erhvervsuddannelserne, KVU og AMU De meget få centralt fastsatte normer for lærernes tidsforbrug i aftalen funger således som en form for rammeaftale, der er beregnet til udfyldelse lokalt på skolerne. Følgelig er der i de fleste bestemmelser angivet, at tiden til opgaver enten fastsættes af skolens ledelse eller aftales med tillidsrepræsentanterne. Herudover er der endvidere en bestemmelse i aftalen ( 12), der giver mulighed for at indgå lokale aftaler, der fraviger de få bestemmelser om faste normer for tidsforbrug, der findes i aftalen. Denne mulighed kan dog kun bringes i anvendelse, hvis såvel ledelsen som tillidsrepræsentanterne ønsker at indgå en sådan aftale. Der er med andre ord vide rammer på institutioner for erhvervsrettet uddannelse for at indgå lokalt tilpassede aftaler om tildeling af tid til lærerne til de forskellige aktiviteter. Den samlede arbejdstid udgør for fuldtidsbeskæftigede 1924 timer årligt inkl. ferie og fridage. Fratrækkes ferie og fridage udgør den samlede faktiske arbejdstid pr. år 1680 timer. De enkelte bestemmelser i arbejdstidsaftalen på erhvervsskolerne De mest centrale bestemmelser i aftalen med hensyn til tildeling af tid er følgende: - 4 om tid til forberedelse af undervisning, - 5 om maksimalt undervisningstimetal, - 7 om tid til rettearbejde, - 8 om tid til eksamensarbejde, - 9 om tid til pædagogisk, praktisk og teoretisk udvikling, 11
14 Opbygning, centralt fastsatte krav, holdstørrelser og arbejdstidsregler - 10 om tid til visse funktioner, - 11 om tid til øvrige opgaver og - 23 om særlige regler for lærere, der er fyldt 60 år. 4 tid til forberedelse af undervisning Skolernes ledelse og tillidsrepræsentanter skal indgå aftale om principperne for, hvordan der tildeles tid til forberedelse af undervisningen, hvorefter ledelsen fastsætter den faktiske forberedelsestid inden for et spænd på fra 13 til 126 minutter pr. 60 minutters undervisning. Denne forberedelsestid er eksklusive pauser. Den faktiske forberedelsestid kan også aftales mellem ledelsen og tillidsrepræsentanterne, men ledelsen er ikke forpligtet til at indgå aftale. Der er store variationsmuligheder i spændet fra 13 til 126 minutter. 5 i aftalen indeholder dog en begrænsning for det maksimale undervisningstimetal, der gør, at der er grænser for, hvor mange undervisningstimer man kan pålægge en lærer, selv om ledelsen fastsætter en lav forberedelsestid (se herom nedenfor). En indsamling i slutningen af 2001 af arbejdstidsaftaler fra skolerne viste, at der var spredning på forberedelsestiderne. Indsamlingen viste også, at mange skoler ikke angav forberedelsestid som et antal minutter pr. 60 minutters undervisning. Der anvendtes i stedet ofte en forberedelsesfaktor pr. lektion af 45 minutter. Årsagen hertil var, at dette var metoden i tidligere arbejdstidsaftaler, og at det derfor var mest velkendt for skolerne at fortsætte denne beregningsmetode. Af samme årsag var pauser ofte indregnet i skolernes forberedelsestider, selv om arbejdstidsaftalen angiver, at pausetid ikke indgår i forberedelsestiden. Den faste forberedelsesfaktor for hhx/htx i de tidligere centrale arbejdstidsaftaler var 109 minutter pr. lektion af 45 minutter inklusive pauser. De 109 minutter bestod således af 45 minutters under visning + 10 minutters pause + 54 minutters forberedelsestid ( =109). De 109 minutter var en såkaldt tilbagefaldsnorm, der gjaldt, hvis skolernes ledelse og tillidsrepræsentanter ikke lokalt kunne blive enige om at aftale forberedelsestiden. Der var således i den tidligere centrale arbejdstidsaftale mulighed for at aftale en anden forberedelsestid end de 109 minutter. Indsamlingen af arbejdstidsaftaler i 2001 skete kort tid efter, at den nye centrale arbejdstidsaftale var trådt i kraft. Aftalens ikrafttrædelsestidspunkt var juli/august 2000, men skolerne kunne lokalt aftale en senere ikrafttræden - dog senest 1. august Indsamlingen viste, at forberedelsestiderne hyppigst lå omkring de 109 minutter. Ifølge besvarelserne på spørgeskemaundersøgelsen nævnt ovenfor ligger forberedelsestiden gennemsnitligt nu på 107 minutter ved 45 minutters undervisning. Det svarer til, at underviserens arbejdstid ved 60 minutters undervisning vil være 142 minutter eller 2 timer og 22 minutter. 5 maksimalt undervisningstimetal Det væsentligste i 5 er, at en lærer ved hhx og htx ikke mod sin vilje kan pålægges at undervise mere end 23,5 timer pr. uge svarende til 31 lektioner à 45 minutter pr uge, uanset hvad skolen fastsætter forberedelsestiden til, men en lavere forberedelsestid kan naturligvis give plads til, at læreren i større omfang kan varetage andre opgaver end undervisning. 12
15 Opbygning, centralt fastsatte krav, holdstørrelser og arbejdstidsregler 7 tid til rettearbejde Der har tidligere eksisteret faste tidsnormer for rettearbejde ved hhx og htx. Sådanne normer skal aftales mellem Undervisningsministeriet og organisationerne, hvis Undervisningsministeriet har bestemt, at der skal stilles eleverne skriftlige opgaver og har fastlagt omfanget af disse". Hvis Undervisningsministeriet ikke har fastlagt omfanget af, hvor lang tid lærerne skal have til at rette elevernes skriftlige opgaver, skal rettetiden aftales lokalt på skolen. Dette er tilfældet efter gymnasiereformen. Med gymnasiereformen er det kun fastlagt, hvor meget tid en elev samlet skal have til skriftligt arbejde. Bestemmelserne i 7 indebærer således efter gymnasiereformen i praksis, at rettetid skal aftales lokalt. Ifølge besvarelserne givet på spørgeskemaundersøgelsen, er der typisk aftalt en rettenorm på 0,09, således at underviserne for hver elevtime til skriftligt arbejde får 0,09 time til rettearbejde. 8 tid til eksamensarbejde Reglerne om eksamensarbejde omfatter såvel mundtlig som skriftlig eksamen. Mundtlig eksamen Et af de få steder i den centrale arbejdstidsaftale, hvor der er fastsat en tidstildeling, er i forbindelse med mundtlig eksamen. Ved mundtlig eksamen på handelsskoler og tekniske skoler godskrives eksaminator og censor med en grundtakst på 8,5 timer samt 2 gange eksaminationstiden. Består klassen/holdet kun af én elev er grundtaksten på 2 timer. Der kan maksimalt ydes to gange grundtakst á 8,5 timer pr. dag. Som nævnt ovenfor er det også her muligt for skolerne at indgå lokale aftaler om en anden tildeling, men det sker ikke i særligt stort omfang, da organisationerne lægger meget vægt på, at den centralt aftalte norm skal anvendes. Skriftlig eksamen Bestemmelserne i den centrale aftale er som følger: Ved handelsskoler og tekniske skoler får lærere tildelt tid til udarbejdelse af opgaver og bedømmelse af egne elevers besvarelser. Tiden bygger på centrale censurnormer, jf. Undervisningsministeriets skrivelse nr af 23. april 1992 om censurnormer ved erhvervsskolerne. Censor ydes betaling (dvs. ikke tid, men penge) efter Finansministeriets cirkulære om censorvederlag. Ved handelsskoler og tekniske skoler godskrives læreren for udarbejdelse af opgaver til skriftlig prøve med den tid, der aftales mellem skolens ledelse, læreren og tillidsrepræsentanten. 13
Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007
Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007 Af Susanne Irvang Nielsen og Simon Reusch 1. Indledning Fra den 15. februar til den 15. marts 2007 er der blevet indsamlet data for oprettede
Læs mereI det følgende beskrives de enkelte taxametre og de særlige tilskudselementer.
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 61 Offentligt Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk
Læs mereOprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008
Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008 Af Susanne Irvang Nielsen Rapporten ser på hvilke studieretninger og studieretningsfag de elever, der påbegyndte gymnasiet (stx inkl. studenterkurser,
Læs mereTeknisk gennemgang af taxametersystemet
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 197 Offentligt Teknisk gennemgang af taxametersystemet - med særlig vægt på de gymnasiale uddannelser Indsæt note og kildehenvisning via Header
Læs mereAnalyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx)
Analyse af studenterne fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Af Kristine Flagstad De naturvidenskabelige fag blev styrket via gymnasiereformen. Det viste analysen af studenterne i 2008.
Læs mereDEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017
DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017 Med baggrund i Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
Læs mereTaxameterforskelle på de gymnasiale uddannelser hf, hhx, htx og stx
Taxameterforskelle på de gymnasiale uddannelser hf, hhx, htx og stx Dette notat gennemgår de fire taxametre, som de fire gymnasiale uddannelser har til fælles samt et femte, som kun er bevilliget til stx.
Læs mere- hvad reformen indebar, herunder AT - hvad er der sket af justeringer - studieretninger, antal, krav og opbygning
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 197 Offentligt BUU d. 8. maj 2012 Opdrag: Teknisk gennemgang af gymnasiereformen BUU har særlig interesse for - hvad reformen indebar, herunder
Læs mereSagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium og HF s bestyrelse den 17. juni 2010
Sagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium og HF s bestyrelse den 17. juni 2010 Punkt. nr. 3 Dagsordenspunkt: Udbud af studieretninger og frie valgfag for skoleåret 2011-2012 Sagsfremstilling: Bestyrelsen
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereGymnasiale uddannelser
Gymnasiale uddannelser Giver adgang til videregående uddannelse Stx Alment gymnasium Hf Højere forberedelseseksamen (2 år) Hhx Handelsgymnasium Htx Teknisk gymnasium Eks. 1, stx: Matematik Fysik Kemi Eks.
Læs mereREGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE
20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav
Læs mereTaxametersystemet helt enkelt
Taxametersystemet helt enkelt I det følgende gennemgås erhvervsskolernes primære finasieringskilder. Baggrund Den 1. januar 1991 overgår erhvervsskolerne til selveje og skal hermed vænne sig til at deres
Læs mereTil kommende elever 2013
Til kommende elever 2013 Velkommen til Roskilde Gymnasium Faglighed Forskellighed Fællesskab STX Gymnasiet er en 3-årig gymnasial uddannelse, der er studieforberedende og giver adgang til alle videregående
Læs mereBilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen
Læs mereOversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse af det nye ledelsesrum i OK13
Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne
Læs mereVesthimmerlands Gymnasium og HF i tal 2018
Vesthimmerlands Gymnasium og HF i tal 2018 Kilder: Undervisningsministeriets datavarehus (www.uddannelsesstatistik.dk), gymnasiets studieadministrative system Lectio, Studievalg Nord samt gymnasiets årsregnskaber
Læs mereVOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE
9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først
Læs mereObligatoriske fag og niveauer
Obligatoriske fag og niveauer Hver elev skal mindst have 4 fag på A-niveau samt normalt 3 fag på B- niveau og normalt 7 fag på C-niveau. Kravet opfyldes gennem obligatoriske fag, studieretningsfag og valgfag.
Læs mereSagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium og HF s bestyrelse den 26. marts 2009
Sagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium og HF s bestyrelse den 26. marts 2009 Punkt. nr. 4 Dagsordenspunkt: Redegørelse for anvendelse af tid til øvrige opgaver på GLområdet Sagsfremstilling: Jfr. Rektors
Læs mereUndersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser
Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser Der har over en længere årrække været en stigning i de gennemsnitlige eksamensresultater på de gymnasiale uddannelser. I dette notat undersøges
Læs mereForslag. Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) til
Lovforslag nr. L Forslagsnummer Folketinget -NaN Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
Læs mereBilag om undervisning i fremmedsprog 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende
Læs mereRambøll Managements kortlægning af lærernes arbejdstid. Januar 2008
Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Rambøll Managements kortlægning af lærernes arbejdstid Januar
Læs mereFølgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium:
Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 8. juni 2007 Rapport nr. 4 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen har på sit 6. møde
Læs mereBeretning til Statsrevisorerne om effektiv udnyttelse af gymnasielærernes. April 2012
Beretning til Statsrevisorerne om effektiv udnyttelse af gymnasielærernes arbejdstid April 2012 BERETNING OM EFFEKTIV UDNYTTELSE AF GYMNASIELÆRERNES ARBEJDSTID Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion...
Læs mereOK13, skoleøkonomi og efterspørgsel på arbejdskraft
OK13, skoleøkonomi og efterspørgsel på arbejdskraft Indhold Forhistorie... 1 Skolernes økonomi... 1 Antal pensioneringer/antal elever... 3 Bekendtgørelsesændringer... 4 Den nye overenskomst... 5 Konklusion...
Læs mereDet forventes, at der kan ske optag fra skoleåret 2012/2013.
Analyse af mulighederne for udbud af HTX i Haslev EUC Sjælland har ansøgt om at reetablere HTX i Faxe Kommune, som har lavere HTX-frekvens end andre kommuner. Et nyt udbud kan evt. henvende sig til en
Læs mereSelvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 27. maj 2014 om læreplaner i den gymnasiale uddannelse. Kapitel 1 Definitioner
Selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 27. maj 2014 om læreplaner i den gymnasiale uddannelse I medfør af 21 og 27 i Inatsisartutlov nr. 13 af 22. november 2011 om den gymnasiale uddannelse, fastsættes: Kapitel
Læs mere3 årig STX uddannelse
3 årig STX uddannelse Forår 2010 Efter 9. klasse afgangsprøve i: OPTAGELSESKRAV til gymnasiet Fem bundne prøver dansk (mundtlig og skriftlig) matematik (skriftlig) engelsk (mundtlig) fysik (mundtlig) To
Læs mereTabelbilag: Studieretninger på de gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx samt toårig stx) for skoleåret 2018/2019
Tabelbilag: Studieretninger på de gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx samt toårig stx) for skoleåret 2018/2019 Flest 1.g ere på stx går på samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige. Tabel 1. Fordeling
Læs mereVelkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF
Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF Kravene til de unge er store 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse Ungdomsarbejdsløshed Den globale verden STX & HF Fester Kreative
Læs mereFagvalg i de gymnasiale uddannelser 2005-2008. 1. Reform af de gymnasiale uddannelser
Fagvalg i de gymnasiale uddannelser 2005-2008 af Hanne ech Dette notat er en opdatering af notatet Studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser, da elevernes eksamensresultater nu er opdateret
Læs mereElevtrivselsundersøgelse
Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne
Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse
Læs mereGymnasiets opbygning 1 STUDENTEREKSAMEN STX. Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag
1 STUDENTEREKSAMEN STX Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag Hvad giver en studentereksamen (STX) dig? 2 Den bredest mulige adgang til videregående uddannelser Studiekompetence - så
Læs mereForetræde for Børne- og Undervisningsudvalget Tirsdag den 7. februar Emne: Økonomiske tilskudsvilkår HHX STX
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 120 Offentligt Foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget Tirsdag den 7. februar 2012 Emne: Økonomiske tilskudsvilkår HHX STX Jesper Dahlmann
Læs mereObligatoriske fag på de 4 gymnasiale uddannelser
Obligatoriske fag på de 4 gymnasiale uddannelser HHX HTX STX HF Dansk A Engelsk A Engelsk B Engelsk B Engelsk B Tysk eller Fransk B 2. fremmedsprog B eller A Samtidshistorie B Teknologihistorie C Historie
Læs mereKatedralskolen: stx og hf
Katedralskolen: stx og hf STX og hf Begge er almendannende Begge kan bruges til at få adgang til en videregående uddannelse. Begge indeholder en række almindelige fag kendt fra folkeskolen og selvfølgelig
Læs mereEffekten af kommunale 10.-klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/ /13. EVA 2016
Notat vedr. 10. klasse 10. klasse er et ekstra skoleår, hvis en elev har brug for at blive bedre i nogle fag eller er usikker på sit valg af ungdomsuddannelse. Der findes flere varianter af 10. klasse
Læs merePunkt nr. 22 - Høring vedr. udbud af htx på hotel- og restaurantskolen Bilag 1 - Side 1 af 24
Bilag 1 - Side 1 af 24 Bilag 1 - Side 2 af 24 Bilag 1 - Side 3 af 24 Bilag 1 - Side 4 af 24 Bilag 1 - Side 5 af 24 Bilag 1 - Side 6 af 24 Bilag 1 - Side 7 af 24 Bilag 1 - Side 8 af 24 Bilag 1 - Side 9
Læs mereTabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser
Detaljeret gennemgang af finanslovsforslag 2011 samt dispositionsbegrænsning 2010 Regeringens forslag til finanslov 2011 blev offentliggjort tirsdag den 24. august 2010. Der er ingen egentlige overraskelser
Læs mereNotat om tidsbegrænset ansættelse på erhvervsskoler
Dato 24.07.2009 / j Notat om tidsbegrænset ansættelse på erhvervsskoler Dato 07.12.2009 Det er et tilbagevende spørgsmål, hvilke vilkår en timelærer skal ansættes på, samt hvor mange gange en medarbejder
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereA C? B Studieretninger 2016
A C? B tudieretninger 2016 tudievejlederne hjælper dig Klaus Holleufer Mariann Wulff Morten Mortensen Marie Odgaard kh@skanderborg-gym.dk mw@skanderborg-gym.dk mm@skanderborg-gym.dk od@skanderborg-gym.dk
Læs mereDen typiske student på HHX er lige som på HTX en dreng med forældre, der har taget en erhvervsfaglig uddannelse. Dato: 2. maj 2011.
Analyse af mulighederne for udbud af HHX i Haslev Køge Handelsskole har i samarbejde med ZBC i Næstved indsendt en ansøgning for at oprette HHX i Haslev. Målet er at styrke uddannelsesfrekvensen blandt
Læs mereBesparelser som følge af omprioriteringsbidraget på erhvervsskolerne
Besparelser som følge af omprioriteringsbidraget på erhvervsskolerne 216-222 Notatet har til formål at belyse de økonomiske konsekvenser, som rammer erhvervsskolerne som følge af omprioriteringsbidraget
Læs mereUDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011
UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 Der er gennem de seneste år sket en ændring i tilskudsstrukturen på erhvervsskolernes uddannelser. Det har vanskeliggjort
Læs mereFinanslovsforslag for konsekvenser for gymnasieuddannelserne
Finanslovsforslag for 2017 - konsekvenser for gymnasieuddannelserne Samlet skæres de gymnasiale uddannelser med mere end 535 mio. kr. hhx får herefter 70 mio. kr. tilbage De almene gymnasier skæres 400
Læs mereKombinationsskoler 2007 2008 2009
Analyse og prognose foretaget ud fra uddrag af sektorregnskaber 2009, udgivet af Undervisningsministeriet, sammenligning mellem Danske Erhvervsskolers institutioner og almene gymnasier Undervisningsministeriet
Læs mereProblemer med natur- og sprogfag i den nye gymnasiereform
DANSK INDUSTRI Den 3. oktober 2007 Problemer med natur- og sprogfag i den nye gymnasiereform 1. Status for gymnasiereformen efter 3 år I dette notat gives en status over DI's overvejelser om konsekvenserne
Læs mereSammendrag. Lovforslag om styrkelse af de gymnasiale uddannelser og ændring i andre love herunder eud og eud med eux.
Sammendrag. Lovforslag om styrkelse af de gymnasiale uddannelser og ændring i andre love herunder eud og eud med eux. Regeringen har indgået aftale med: Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance,
Læs mereEvaluering af 1.g ernes første halva r pa Silkeborg Gymnasium i 2015
Evaluering af 1.g ernes første halva r pa Silkeborg Gymnasium i I det følgende sammenfattes resultatet af en evaluering af det første halve år på Silkeborg Gymnasium for 1.g-eleverne. Baseret på positive
Læs mereUDKAST 220113. Forslag
Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) UDKAST 220113 Forslag til Lov om ændring af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), lov om uddannelsen
Læs mereAflønning af aktiviteter på skolen 2011/2012
Aflønning af aktiviteter på skolen 2011/2012 Nedenstående er en oversigt over aflønning af forskellige aktiviteter på skolen. Oversigten bygger på OK 2011 og indgåede aftaler på skolen. I tilfælde af modstrid
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne
Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt
Læs mereNotat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen
Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220
Læs mereElevundersøgelse 2013-14
Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter
Læs mereA C? B Studieretninger 2015
A C? B tudieretninger 2015 Velkommen til kanderborg Gymnasium På de næste sider kan du se noget om de mange fag og de forskellige studieretninger som vi tilbyder på kanderborg Gymnasium. Du kan også se
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008
Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen
Læs mereUU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg
UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse
Læs mereDet almene gymnasium i tal 2015
Det almene gymnasium i tal 2015 2 Danske Gymnasier Indhold Forord 3 Uddannelsesinstitutionerne 5 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser 5 Skolestørrelse 6 De almengymnasiale studerende før,
Læs mereForslag til finanslov for finansåret 2020
Forslag til finanslov for finansåret 2020 Der er meget få nye og væsentlige initiativer på finanslovsforslaget for 2020 ud over de allerede varslede initiativer med bortfald af omprioriteringsbidrag og
Læs mereStyrelsen for It og Læring Center for Data og Analyse
Notat om studieretninger på de gymnasiale uddannelser stx, hhx og htx samt toårig stx Med aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser er det besluttet, at der skal være færre studieretninger. Studieretningerne
Læs mereLov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven)
1 af 6 28-12-2009 12:52 LOV nr 95 af 18/02/2004 Historisk Offentliggørelsesdato: 19-02-2004 Undervisningsministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 590 af 24/06/2005 2 LOV nr 573 af 09/06/2006
Læs mereStudenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?
Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark
Læs mereÆndringsforslag. til
Uddannelsesudvalget 2010-11 L 33 Bilag 11 Offentligt Til lovforslag nr. L 33 Folketinget 2010-11 Ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
Læs mereKÆRE BROBYGGER VELKOMMEN TIL TORNBJERG GYMNASIUM!
KÆRE BROBYGGER VELKOMMEN TIL TORNBJERG GYMNASIUM! Vi glæder os til at give dig et indblik i, hvad stx er generelt og på Tornbjerg specielt. Du bliver introduceret til gymnasiets kultur og værdier både
Læs mereEux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer
Eux - behov for justeringer Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer af IDA og GL September 2015 Indhold Eux - behov for justeringer... 3 Søgningen til eux er stærkt stigende... 4 Bekymring for
Læs mereUngdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De
Læs mereOmprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i CASES
mio. kr. Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i 2017-3 CASES Regeringen har i sit finanslovsudspil fastholdt og videreført omprioriteringsbidraget i 2017-20, hvilket betyder en besparelse
Læs mereFinansministerens krav ved OK13
Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,
Læs mereBeskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen
BEK nr 776 af 26/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, j.nr. 070.41N.391 Senere ændringer til forskriften
Læs mereGYMNASIET SORØ AKADEMI
GYMNASIET SORØ AKADEMI 2014 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne
Læs mereUURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte
Kørekort til ungdomsuddannelserne UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte 1 Forord Kære klasselærer. UURS ( UU Region Sjælland) har udarbejdet et materiale til dig og din klasse.
Læs mereBekendtgørelse af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven)
LBK nr 766 af 09/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 152.68M.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs merehttps://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=132647
Page 1 of 152 Oversigt (indholdsfortegnelse) BEK nr 692 af 23/06/2010 Gældende Offentliggørelsesdato: 25-06-2010 Undervisningsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Uddannelsens formål Kapitel 2 Uddannelsens
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt hhxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008
Spørgeskemaundersøgelse blandt hhxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt hhxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen
Læs mereINDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår?
GYMNASIET SORØ AKADEMI 2015 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne
Læs mereDagens program. Mulighederne i ungdomsuddannelserne
Dagens program 1. Brush up 2. Oplæg om muligheder efter 9. klasse 3. Appetitvækker film om EUD og GYM 4. Informationssøgning 5. Uddannelsesvalg dialogkort 6. Afrunding Study Aalborg Mulighederne i ungdomsuddannelserne
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater 2016
De gymnasiale eksamensresultater 2016 Resumé: I 2016 dimitterede i alt 49.000 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på eux, hf, hf-e, hhx, htx og stx. Andelen af studenter fra stx udgør, ligesom
Læs mereRegeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område
Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Undervisningsministeren præsenterede 2. oktober regeringens udspil til en kommende erhvervsuddannelsesreform.
Læs mereTil institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser
Til institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.
Læs mereIndberetning af GUX studieretninger - retningslinjer
Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Indberetning af GUX studieretninger - retningslinjer
Læs mereInformationsbrev om indberetning af udbud 2016
Til institutionens leder Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr.: 29634750 Informationsbrev
Læs mereHvad siger eleverne?
Hvad siger eleverne? Opsamling af elevtrivselsundersøgelserne for de gymnasiale uddannelser 2014 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2015 Indhold Opsummering... 3 Analyse af elevtrivselsundersøgelse 2014...
Læs mereTaxametersystemet helt enkelt
Taxametersystemet helt enkelt I det følgende gennemgås erhvervsskolernes primære finasieringskilder. Baggrund Den 1. januar 1991 overgår erhvervsskolerne til selveje og skal hermed vænne sig til at deres
Læs merePlan for ind- og udfasning af skriftlige prøver i medfør af gymnasieaftalen
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test Plan for ind- og udfasning af skriftlige prøver i medfør af gymnasieaftalen af 2016 Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf.
Læs mereDEFF Projekt evaluering
DEFF Projekt evaluering I projektet stilles kvalitetssikrede, internationale biblioteksressourcer til rådighed for gymnasieelever, så de kan benyttes i den daglige undervisning og især i forbindelse med
Læs mereArbejdstid mv. for lærere ved erhvervsskolerne
FINANSMINISTERIET Cirkulære om Arbejdstid mv. for lærere ved erhvervsskolerne 1997 1 CIRKULÆRE OM ARBEJDSTID MV. FOR LÆRERE VED ERHVERVSSKOLERNE 3 i Finansministeriets cirkulære af 4. juli 1995 (nr. 44/95)
Læs mereUDKAST AF 8. MAJ 2013. Bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen
UDKAST AF 8. MAJ 2013 Bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen I medfør af 13, stk. 3 og 6, 14, stk. 4, 15, stk. 3, 18, stk. 4, 19, stk. 2, 21, stk. 2, 22, 29, 30, 38, stk. 2, 39, stk. 1, 40,
Læs mereImplementering af gymnasiereformen for bestyrelser
DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER Implementering af gymnasiereformen for bestyrelser 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for reformen
Læs mereDagens program. Mulighederne i ungdomsuddannelserne
Dagens program 1. Brush up 2. Oplæg om muligheder efter 9. klasse 3. Appetitvækker film om EUD og GYM 4. Informationssøgning 5. Uddannelsesvalg dialogkort 6. Afrunding Study Aalborg Mulighederne i ungdomsuddannelserne
Læs mereBaggrundsnotat ift. Rybners hf-ansøgning
Afdeling: Erhvervsstrategier og uddannelse Udarbejdet af: Morten Hvideland-Olsen Journal nr.: 18/31783 E-mail: mho@rsyd.dk Dato: 14. juni 2018 Telefon: 2920 1042 Baggrundsnotat ift. Rybners hf-ansøgning
Læs mereForslag. til. Lov om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser (Interne prøver)
Forslag til Lov om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser (Interne prøver) 1 I lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lov nr. 1716 af 27. december 2016, som ændret ved 17 i lov nr. 311 af 25. april
Læs mere