LEVENDE NATUR ---WWF--

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LEVENDE NATUR ---WWF--"

Transkript

1 LEVENDE NATUR -----

2 Realkredit Danmark har fjernet gebyret på lånetilbud, der før kostede 1000 kr. Nu kan De uden omkostninger få afprøvet Deres lånemuligheder, f.eks for at få en lavere boligudgift ved at omlægge lån eller at få finansieret forbedringer af Deres bolig. De kan også få undersøgt, om De kan belåne boligen, og pengene kan bruges tillige, hvad De vil. Gebyret er faldet væk for tilbud på alle lånetyper, men siger De ja tak til lånetilbuddet, skal De stadigvæk betale lånesagsgebyret for arbejdet med lånet. Ring til os på tlf , og få klar besked om Deres lånemuligheder. Hvis De ikke synes vores tilbud er attraktivt, kan De bare sige nej. Det er gratis - hos os. Vi skaffer penge til huse Region Øst: Region Jylland Midt: Region Nord: Region Syd:

3 -~~--~~~- LEVENDE NATUR 3 levende Natur Tidsskrift for international nan1rbevarelse Udgivet af Verdensnamrfonden Ryesgade 3 F 2200 København N Tlf Giro nr Ol Ansvarshavende redaktør Anne-Marie Mikkelsen (0)) Redaktion Generalsekretær Lene Witte Lic.scient. Tommy Dybbro Mag.art. Kim Carstensen Cand.phil. Mik Steenberger Grafisk Produktion Levison+)ohnsen+)ohnsen a/ s Lay-out og tilrettelæggelse Per Zornig Levende Natur er trykt på ikke-klorbleget papir ISSN Indhold Vand- en kostelig ressource A Fortidens synder... 6 Uden vand - intet liv Projekt Nordhval Arv og testamente O SOS fra der vilde Rusland.. 12 Frit lejde for frihandel l6 Naturnoter Brevkassen norer Fokus på Grønland Sådan støtter jeg Forsiden: Vand er grundlaget for alt liv. Uden vand - incec liv. Alligevel bruger vi mennesker vandet som affaldsplads for al vores skidt og møg. Vi har glemt, ae vi er afhængige af adgang til rent vand- ligesom alle de mange dyr og planter, vi deler ]orden med. Det gælder f.eks. de frøer -der er nemlig to- pli forsiden af dette nummer af Levende Natur. Læs mere om vandet pli side 4-8. Det mener Verdensnaturfonden: Vi vilhave rentvand Dyr og planter h ar i årevis våndet sig på grund af vores overdrevne brug af sprøjtemid ler. Mange arter er helt fo rsvundet og endnu flere er blevet så fåtallige, at det nok kun er et spørgsmål om tid, før de bukker under. Men dyr og planter kan ikke tale, og derfor er det fø rst nu, da menneskets egen sund hed er truet, at vi opfatter problemerne med det forurenede vand som alvorlige. V ores tilværelse er fyld t med kriser og konflikter. Vi er omgivet af krige, sultkatastrofer og arbejdsløshed. Det er svært at få overskud til også at forudse problemer. Det er nok en af årsagerne til, at vi ikke reagerer, før det måske er for sent. Sagen med atrazin i det danske grundvand viser med al ønskelig tydelighed, at den rovdrift, vi udsætter naturen for, er som en boomerang. G iften vender tilbage til vores børn. D et, der udrydder dyr og planter, u uer også livsgrundlaget for os selv. Der er kun en vej frem, hvis vi vil skabe en o rdentlig fremtid for de kommende generationer: Vi må tillægge os en bæredygtig livsstil. En såda n livsstil indebærer bevarelse af nau.1ren, bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne og en mere realistisk indstilling til rammerne for vores eget forbrug. Det gælder også vores landbrug. Det kan ikke nytte noget, at kortsigtede hensyn til økonomiske interesser - som f. eks. hensynet til den agrokemiske industris årlige overskud - vejer tungere end hensynet til vores egen overlevelse. Danmark er blevet et rigt land ikke mindst på grund af vores effektive landbrug. Men nu kommer regningen: Forure- Generalsekretær Lene Witte net vand i søer og vandløb og - hvad vi o p fatter som en d irekte trussel - forurenet grundvand. Vores livsgrundlag er truet. Det var det allerede fo r årtier siden, da dyrene og planterne begyndte at lide og fo r svinde. Det danske Folketing skal vide, 1 at vi fo r langer rent vand, og at det danske samfund ikke vil acceptere et kompromis på det område. De danske ministre skal holde fast ved dette krav i EU. M illio ner af europæere er en ige med os på dette område. Kun de relativt få mennesker, der har direkte økonomiske interesser i at fo rbruget af pesticider i Eu ropa holdes oppe, prioriterer anderledes. Din underskrift er med rent vand. kampen om World Wide Fund for Narure-er en privat og uafhæ ngig international miljøorganisation, som arbejder for at løse globale narur- og miljøproblemer. har afdelinger i 30 lande, og Verdensnarurfonden er den danske afdeling. Formålet med 's arbejde er at bevare namrens mangfoldighed (den biologiske diversitet), at sikre at udnyttelsen af naturens ressourcer sker på en bæredygtig måde og at bekæmpe forurening og unødigt forbrug af ressourcer og energi.

4 4 LEVENDE NATUR Vand -en kostelig gave fra naturen Danmark har verdens bedste drikkevand, men vi frådser med det. Rigelige mængder rent vand er ikke længere en selvfølge. Vi har selv stor indflydelse på kvaliteten af vort drikkevand Af Jonna Odgaard Dryp. Dryp. Dryp. En dryppende vandhane spilder op til l 00 liter vand i døg net. "Vi skal spare på vandet", si ger den IO-årige til foræklrene og byder dem at lukke for vandha nen, når de børster tænder. Det har hun lært i skolen. Bor fum ili en i Vestjylland, forstår forældrene ikke spareiveren. De kan jo læse i avisen, at der er vand nok. Hvad er det egendig med vores vand? Skal vi spare på vandet? El ler har vi vand nok? Rent drikkevand er en livsvigtig ressource. Uden vand, imet liv. I Danmark er vi heldige. Generelt har vi verdens bedste drikkevand. 99 procent af vort vandforbrug er baseret på grundvand. I de fleste andre lande er der behandlet flod og søvand i hanerne. I generationer har vi betragtet rigelige mæng der rent vand som en selvfølge. Vi lukker op for hanen, og der er det: dejlig rent og køligt vand. Lige til at slubre i sig. Vi vasker gladeligt bil og vander haver og marker med drikkevand. Det kan vi ikke blive ved med. Overordnet set har vi, and nok. Men der er store regionale forskel le. I Vestjylland er der grundvand nok, mens grund, andsressourcerne er \'oldsomt overudnyttet om kring de store byer. Det giver problemer. Både for forbrugerne og naturen. Uanede mæ ngder rem drikkevand er ikke mere en selvfølge. En begrænset ressource Grundvand er en begrænset res source. Der er tale om et kredsløb. Fra hav, sø og landområder sker en stadig fordampning, som det ses på tegningen. Vanddampene transporteres med vinden, og når de meteorologiske forhold betinger det, fortættes de og falder na l som regn eller sne. En del af den nedbør, der falder over land, fordam per, dels direkte, dels via planter. Den del af nedbøren, der ikke fordamper, strømmer enten til vandløbene eller trænger ned i jorden og danner grundvand. Af en gennemsnitlig, årlig nedbørs mængde på 12 mia kubikmeter bli ver kun ca. l,8 mia kubikmeter til grundvand. Efter brug sendes van det via kloakker og rensningsanlæg tilbage til vandløb eller til havet. Herfra vil det så igen fordampe. Ringen er sluttet. Men en rur rundt i kredsløbet kan tage op til 150 år. Så lang tid kan der gå, før den regn, der f.1ldt i går, bliver til grundvand. Afllængig af jordbundsrype, eksempelvis om jorden er sandet eller leret, kan der gå fra 5-1 O og helt op til 150 år, før regnen når grund vandsmagasinerne. Også nedbørs mængden er der forskel på. Gene relt får Midt- og Vestjylland mere nedbør end Sjælland. Vand nok i Danmark Med omkring I,8 mia. kubikmeter nyt grundvand til rådighed i gen nemsnitsår har vi overordnet set vand nok, da vi årligt bruger om kring l,2 mia. kubikmeter. En tre diedel bruges af husholdninger, en rredialel af industri og erhverv og en trediedel af landbruget. I husholdningerne bruger Iwer af os i gennemsnit mellem l 50 og 200 liter rem vand i døgnet. Til sammenligning bruger en borger i Lesotho i Afrika kun 18 liter i døg net. Det meste af vort forbrug går til bad, vask og toiletskyl Et enkelt toiletskyl kan alene sende op til 9 liter rent drikkevand ud i kloak ken. I industrien bruges kun en mindre del direkte i produktionen. Det meste anvendes til proces og kølevand. I landbruget går det største forbrug til markvanding. Vandindvindingen i Danmark foretages for det meste af små, lo- Overforbruget af vand omkring de score b) er beryder, ae søer, moser, vandlob og vddomrdder udtørres eller kun fører renset spildevand om som mcren. Det har nau!tligvis ooldsorn me konsekt,enser for plame og dyrelivec. Mange arter uddør. Nacuren bli ver fattigere. Vi suger bogsuwelig calr livet ud af vore medskabninger. kale vandværker. Af ialt 3900 vandværker er de 3600 privatejede, det vil sige direkte ejet og styret af lokale borgere. De resterende 300 er kommunalt ejede. Hertil kommer omkring private boringer, der forsyner enkelte gårde. Med den struktur har vi faktisk en meget direkte kontrol over vort drikkevand, og dermed over kvali teten og forbruget. Naturen gisper efter vand Vi mennesker bruger løs af vandet, som om det kun var til for vores skyld. Vi glemmer fuldstæn digt, at alt andet liv også har brug

5 LEVENDE NATUR 5 fo r vand. Planterne og dyrene i na turen kan heller ikke leve uden vand. De steder i Dan mark, hvor grundvandsressourcerne er overuclnyttecle, gisper nåturen efter vand, mens vi frådser. K~>benhav n henter sin va nclfor syning o p til 60 km væk. Som det eneste sted i landet bruges her i et vist o mfang overfladevand fra bl.a. Sjælsø i o rdsjælland. En årelang overudnyttelse af grundvandsressourcerne har i hovedsradsområdet ført til en sænkning af grundvandstanden over store dele af Sjælland på mellem 5 og l 5 meter. Det betyder, at søer, moser, vandløb og våd områder udtørres. l Midt og Ordsjælland består vandet i man ge vandløb om sommeren alene af renset spildevand, hvis d er overher vedet er vand i. Det samme er tilfældet omkring Århus. Her er grundvandsranden fuldet fra 5 til 12 meter i mange af de områder, hvor byen har henret sit drikkevand. Udtørringen af søer, moser, vandløb og våd områder har naturligvis voldsomme konsekvenser for plante- og dyreliv. Mange arter forsvinder helt. Artsrigdommen forringes. Naturen bliver fattigere. Vi suger bogsravelig ralt livet ud af vore medskabninger. Vores egen sundhed truet Men overudnyttelsen har også konsekvenser for vores egen sundhed. Når grundvandsranden få[. der, iltes vandet. Derved frigives stoffer, som kan være sundhedsskadelige. Det drejer sig blandt ander om sulfar og fluo rid. Sulfar er ikke i sig selv sundhedsskadelige, men i forbindelse med iltning kan det frigive sundhedsskadelige stoffer som nikkel og arsen. Fluo rid kan påvirke randemaljen og i høje koneenerationer kan det påvirke knoglerne. Kraftig oppumpning af grundvand i kystnæ re områder kan d esuden føre til, at d er trænger salrvand ind i grundvandmagasinerne. Det giver dels en dårlig smag i vandet, dels kan det være skad eligt for folk med forhøjet blodtryk. Endelig kan en fo r voldsom indvinding fø re til, at der trækkes fo rurenet grundvand ind fra nærliggende, fo rurenede grundvandsmagasiner. Vandbesparelser på vej Regering og folketing har indført en grøn afgift på l kr. pr. kubikmeter vand. Afgiften vil stige med en krone om året frem til Afgiften lægges oven i de lokale fo rbrugs og vandafledningsafgifter. Fo rmålet er fo rbrugsbegræsning. Amter og kommuner har visse sreder gennemført vandspare kampagner. l Køben havn er det således lykkedes at nedbringe borgernes gennemsnitlige vandforbrug til omkring l 50 liter i døgnet. Vandværker kan kræve o psætning af vandmålere hos alle fo r brugere og gennemgå lednings- Detved kan forurening spredes over sto re områder. Det er eksem pelvis sket i Københavl)sområdet, hvo r stort set alle grunclvandsmagasi n er er på vi r k et eller fo r u re net, blandt a11det af nedsivning fra los sepladser og industrigrunde. Mæ ngden af grundvand er begrænset. Og ressourcen er sårbar overfor fo rurening. Derfor skal vi passl på vores grundvand som på en kostbar gave. Der skal være vand' nok til os selv, til naturen og til ~omm end e generationer. Allered e nu gøres en del for at rette op på fo rtidens synder. Men der kan gøres meget mere. Allermest kan den enkelte dansker gøre ved at ændre vaner. Hvordan ses her på siden. nettet for lækager. Her sker i gennemsnit et spild på 15 pro cent. Forsyningsnykket kan nedsættes. Industrien tilskyndes via regeringens Handlingsplan fo r Re nere Teknologi til vandbesparelser og genbrug af procesvand. I fiskeindustrien har det således vist sig muligt at reducere vandforbruget med procent. L1ndbruget står for den største stigning i vandfo rbruget til markvanding. Vandværksvand til markvand vil i et vist omfang kunne erstattes af nitrat forurenet vand. En vurdering af den samfundsmæssige værdi af markvanding er aldrig foretager. Det kan DU gøre - Med lid t omtan ke og en m e ger lille investering kan du nemt spare mellem 30 og 50 procent af dit vandforbrug. e Der er mest at spare i badeværelser. Her bruges alene i snit 60 liter i døgnet. Monter en perlato r, luftiblander, på vandhaner og brusere, det sparer mindst 25 pct. e Luk fo r vandet, mens du børster tænder og sæber dig ind i badet. e Vask ikke op eller rens grønsager under rindende vand. Fra en almindelig vandhane strømmer o p til 20 lirer i minuttet. e Nedsæt wc'ets vandforbrug ved at lægge et par sto re sten eller en plastflaske med vand i cisternen. e Køb Vandsparebogen fra O rganisationen for Vedvarende Energi, OVE, med mere end l 00 måder at spare vand på. Bogen koster 20 kr. OVE: tlf. 86 IO 64 l l. e Mød op til dit lokale vandværks generalfo rsamling. e Snak med dit vandværk eller ejendommens ejer om opsætning af vandmålere. En vandmåler koster typisk l kr., i nd usive opsætning. Fugtig g;;:;;;::::> - luft Energi fra solen Grundvand er en begrænset ressource. Der er tale om et kredsløb. Det kan tage op til J 50 lir /ør den regn, der faldt i gdr, bli\'er til grundvand. Kun J,8 mia. kubikmeter af Danmarks drlige nedbørsmængde pli i gennemsnit J 2 mia. kubikmeter ender som gmndvand.

6 6 LEVENDE NATUR Fortidens synder har indhentet os Landbrugets overforbrug af kvælstofgødning og sprøjtegifte udgør en endnu uafklaret trussel mod grundvandet. Det samme gælder et ukendt antal kemikaliegrunde. Som forbruger kan du gøre meget for at forhindre, at forureningen fortsætter ''I Af Jonna Odgaard landsbyen Ejstrupholm i Vejle amt er der fundet alt fo r høje koncentrationer af sprøjtegiften atrazin i drikkevan det. Myndighederne undersøger nu, om fundet har forbindelse med usædvanligt mange tilfælde af rygmarvsbrok hos børn i landsby en". "Frederiksberg Kommune for tynder drikkevand, der er forure net med det sundhedsskadelige opløsningsmiddel rriklorerylen, med rent vand for at komme ned under grænseværdien". Sådan omtrent lød et par af marts måneds avisoverskrifter. I februar lød der: "Det er ikke lykke des landbruget af nedbringe sprøj teintensireten til det niveau, der var fastsat i regeringens Handlings plan fo r nedbringelse af forbruget af bekæmpelsesmidler". Der, der hidtil har været en selv følge i Danmark: Rent og giftfrit drikkevand, er pludselig blevet en truet ressource. Hvad er det, der er sket med vort vand? Fortidens synder har indhentet os. Vi står med resultatet af årtiers lemfældig omgang med kemikalier i industrien og års stigende forbrug af kunstgødning og sprøj tegifte i landbruget. Men hushold ningerne er heller ikke pletfrie. Største trussel er nitrat Nitratforureningen af grundvandet udgør den største trussel mod vort drikkevand, fordi problemet er så udbredt. Årsagen er landbrugets overforbrug af kvælstofgødning. Problemet findes over hele landet, men er alvorligst på de sandede jorder i Midt, Nord og Vestjyl land, hvor flere vandboringer har måttet lukkes. WHO's vejledende grænseværdi for nitratindhold i drikkevandet er 25 mg/l, højst til ladte indhold er 50 mg/l. itrat i drikkevandet kan være kræfrfrem kaldende og give anledning til ska der hos spædbørn, såkaldte "blå børn". Landsdækkende målinger af nitratindhold i grundvand har vist, at 13 procent af målingerne ligger over højst tilladte værdi og 22 procent over den vejledende grænseværdi. Trods vandmiljøplanens krav til landbruget om nedbringelse af kvælstofudledningen, måne Mil jøsryrelsen i 1993 seks år efter vandmiljøplanens vedragelse kon sratere, at de landsdækkende målinger ikke kunne påvise æn dring i grundvandets nitratind Landbrugsdrift er den aktillitet, der har den srørste indflydelse pll den danske natur. hold. Heller ikke i de sandede om råder, hvor man ellers kunne for vente, at der var sket en forbed ring. Giftbomben tikker Fundet af sprøjtegiften atrazin i Ejstrupholms drikkevand vakte stor opmærksomhed. Men siden 1991 har det været kendt, at der visse steder i landet var rester af pesticider i drikkevandet. De sram mer fra sprøjtegifte, som landbru get og skovbruget har anvendt i sti gende omfang siden 1950'erne. I 1993 viste en landsdækkende un dersøgelse, at syv procent af alle drikkevandsboringer indeholdt pesticider. I over halvdelen var koncentrationen over EUs binden de grænseværdi på 0,1 mikrogram. I Storstrøms amt er der fundet pesticider i 28 procent af boringer ne, i Fyns amt i ca. 20 procent. Mange af pesticiderne er sund hedsskadelige og mistænkes for at være kræftfremkaldende. Rester af sprøjtegifte i drikkevan det er ikke kun et dansk problem: I bl.a. Iralien og Tyskland har der været og er stadig store proble mer med forgiftet drikkevand. I Tyskland forbød man brugen af atrazin i maj Men atrazin er kun en ud af de mange sprøjtegifte, der i dag bru ges i Europa. Så atrazin-affæren er kun begyndelsen. Hidtil har man nemlig kun analyseret vandet for one af de mest sandsynlige "synd e- Det kan DU gøre Som forbruger er du den, der kan gøre mest for at forhin dre, at forureningen af grund vandet fortsætte r. Ved at købe økologiske produkter frem mer du udbredelsen af et gift og kunstgødningsfrit land brug. Økologiske landbrug gavner både grundvandet og den vilde namr. Der er med statsgaranti langt flere fugle, insekter og vilde planter i økologisk landbrug. Dernæst bør du købe mil jøvenlige vaske og ren gøringsmidler. Det giver dobbelt gevinst: Du mindsker din egen miljøbelasming og samtidig presser du industri en til at producere miljøven ligt. Kan din dagligbutik ikke give miljø-råd, så læs i Den G rønne Forbrugerguide eller spørg i Grønt Informations center, tlf

7 LEVENDE NATUR 7 re". På det danske marked findes o mkring 1200 godkendte pesticider. Miljøstyrelsen betegner de fleste af disse som sundhedsskadelige fo r brugeren, en "halv snes har betegnelsen "giftig", en lille håndfuld har betegnelsen "meget giftig". Miljøministeriet skriver i bogen Miljø og Samfund, der udkom i slutningen af 1993: "De registrerede fund af pesticider i grundvand indikerer antagelig, at der fremover kan forventes nye fund af andre og tidligere anvendte pesticid typer". Vi bor på en tikkende giftbombe. Kemi-kaos truer En anden rikkende bombe under vort drikkevand er kemikalieforurening fra industrigrunde og gamle lossepladser. Antallet af kemikal iegrunde er hidtil anslået til omkring l 0.000, men amterne skønner, at der er mange, mange fle re. Den type forurening h ar allerede ført til lukning af flere drikkevandsboringer, især omkring de større byer. I Københavnsom rådet har man måttet lukke 8 procent af vandboringerne af den grund. Men det er også sket i Esbjerg. Eksemplet fra Frederiksberg er ikke enestående. I slutningen af marts i år kom det frem, at landmænd i 60'erne og?o'erne fuldt lovligt nedgravede rester af sprøjtegifte på deres ejendo mme. Ingen ved, hvor mange steder, det er sket. Omfanget og konsekvenserne af kemikalieforureningen er foreløbig fu ldstændig ukendt. O prydning og ko rtlægning er kun lige begyndt. Også hu sholdningerne bidrager til kemikaos i naturen. Danskerne bruger hvert år omkring l rons autoplejemidler (bilshampoo, voks osv.), tons rengøringsmidler og tons vaskemidler. Mange af produkterne indeholder stoffer som saltsyre, ammoniak og en række andre giftige kemikalier. Det meste ender i kloakken eller på lossepladser. Miljøministeriet erkender, at der ikke findes noget samlet overblik over husholdningskemikaliernes miljøskadelige virkning. Vi indhentes af fortidens synder. Nu må vi til at rydde op fo r vores egen sundheds skyld. Men vi må også stoppe den fonsatte forurening. Ellers forgifter vi det livsvigtige vand for kommende generationer. Det kan vi ikke være bekendt. Kemikalieforurening fra industrigrunde og gamle lossepladser udgør en tikkende bombe under vort drikkevand. Mange vandboringer har allerede mdnet lttkkes af den grund. Amterne ansldr, at der er mindst l af disse gmnde, men sandsynligvis er der mange, mange flere. Oprydningen og kortlægningen er kun lige begyndt. Det gør regering og folketing Landbruget og naturen Det industrialiserede landbrug er hovedansvarlig fo r Danmarks alvorligste miljøproblemer: Kvælstof. forureningen af vandmiljøet, forgiftningen af grundvandet og udryddelse af plante- og dyrearter. Det kan man læse i bogen "Miljø og Samfund", som Danmarks Miljøundersøgelser under Miljøministeriet udgav i december Her står bl.a.: "Land- og skovbrugssektoren forvalter 77 pct. af landets areal, og udover at have massiv betydning fo r landskabsbilleder samt agerlandets biotoper og økosystemer, påvirker især landbrugsdriften de omgivende økosystemer ved tab af bl.a. næringsstoffer og kemiske stoffer til omgivelserne, og er denned hovedansvarlig for en række af de væsentligste nationale m iljøproblemer, beskrevet i de fore- Nitratforttren ingen udgør den største trussel mod gnmdvander, fordi problemet er sd tdbredt. Årsagen er landbrugets overforbrug af kvælstofgødning. For store mængder nitrar i drikkevandet kan være kræftfremkaldende og give anledning til skader hos spædbørn. gående kapitler: Eutrofieringen (dvs. forøget tilførsel af næringsstoffer) af overfladevande, kontaminering (forgiftning) af grundvandsressourcerne og tab af biodiversitet." I dag dyrkes kun O, 7 pct. af det danske landbrugsareal efter økologiske metoder.!alt 663 landbrug er registreret som økologiske, og selvom efterspørgslen efter økologiske produkter er steget meget det seneste år, er kun 6 1 landbrug gået over til økologiske metoder den samme periode. Miljøminister Svend Auken har slået fast, at det er regeringens holdning, at der ikke må være sprøjtegifte i grundvandet. e Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal gøre det muligt at forbyde farlige og forældede sprøjtegifte. Vedtages forslaget, vil syv stoffer, herunder atrazin, blive fo rbudt. e Miljøministeren har foreslået afgift på sprøjtemidler. e Miljøministeren har fo reslået oprettelse af et statsligt selskab, kaldet A/S Fortidens Synder, der skal forestå oprydning på kemikaliegrundene. Det skønnes at ville rage år og koste omkring 25 mia. kr. Lovforslag er på vej. e Miljøministeren har lovet at undersøge problemet med de nedgravede sprøjterester landbrug og gartnerier. e Miljøministeriet vil skærpe vejledningen til vandværkerne om kontrol af drikkevandet. e Myndighederne er i færd med at udpege hektar særligt grundvandsfølsomme områder, hvor der kan ydes tilskud til 20-årig udtagning af la n d brugsd rift. e Braklægning kan samles i områder, der kræver særlig beskyttelse af hensyn til grundvandet. e Miljøministeren garanterer, at EU ikke vil komme til at stå i vejen for beskyttelsen af vort drikkevand. Et nyt direktiv truer ellers med at ville tillade pesticidindhold i drikkevand op til grænseværdier, der er mellem 20 og l 000 gange højere end i dag. Forslaget er fremsat efter pres fra den agrekemiske industri og fra lande, der har problemer med at overholde de nu gældende grænseværdier.

8 8 LEVENDE NAT UR Del er ikke kun os, cler har brug for rem tcmcl. De l'ilcle cl) r og plamer er hel! afhæng1ge af, ar der 1il sraclighecl er rigelige mængeler af ren! Panel 1il rtlcijghecl. Udenvand -intetliv Deltag i 's underskriftsindsamling for en bedre kvalitet af vandet i Danmark Danskernes eget misbrug af naruren og dens ressourcer er uden tvivl den største lokale trussel mod miljøet her i landet. Og dertil skal lægges de miljøproblemer, vi får fra vores nærmeste nabolantle, og de helt overordende miljøtrusler f.eks. ozonlagets nedbrydning og klimaændringerne der er af mere global karakter. Forureningen og overforbruget af vandet rammer ikke kun os mennesker. Ødelæggelsen af vandmiljøet rammer også dyrene og planterne. Vandmiljøproblemerne er med til at forrykke narurens ba Iance, og tiet kan meget let føre til, at økosystemerne bryder sammen. Det er allerede sket flere steder i haver og i en række søer, vandløb og vådområder. Omkostningerne både de økonomiske og de økologiske for at rette op på problemerne vil blive enorme. Et af resultaterne af vandforureningen har været, at artssammensætningen af fisk og andre dyr i havet er voldsomt ændret i de indre farvande omkring Danmark. l perioder er store områder helt døde. Hvis man gav sig til at regne på, hvad det har kostet fiskerne eller hvad det koster alene at foretage de målinger, som vandmiljøloven kræver, ville man nok blive overrasket. Og hvis man forsøgte at lave et regnesrykke på, hvad for ureningen af Nordsøen har kostet og vil koste i fremtiden, vil overra skelsen ændre sig til en regulær chok-tilstand. Det kræver Hvis vi skal sikre rent vand i ha vet, i søer, i vandløb og hvis vi skal sikre rent tlrikkevand, må der handles nu. mener derfor, at den danske regering og Folketinget skal tage følgentie initiativer: e Gennemføre langt skrappere indgreb over for landbrugers overgøtlskning, så kvælstofforureningen af vandmiljøet og ni tratforureningen af grundvandet standses. Der kan ikke konsrate res nogen ændring i nitratforu reningen af søer, vandløb og fjorde eller grundvandet nu seks år efter vedtagelsen af vandmiljøplanen, hvis mål var at reduce re kvælstofudledningen med 50 pct. inden fem år. e Gennemfore afgift på sprøjtemidler og sikre, at i det mindste regeringens egen handlingsplan for nedbringelse af forbruget af bekæmpelsesmidler med 50 pct. i 1997 overholdes. Der kan ikke tolereres pesticider i drikkevan det. e Fastholde EUs nuværende grænseværdi på O, l mikrogram pr. liter for pesticidindhold i drikkevand. Det vil sige det la vest målelige. e Give det industrialiserede landbrug en økonomisk gulerod i form af massiv økonomisk støtte til landmænd, der vil omlægge til økologisk drift. Økologisk landbrug vil kunne løse de største, lokale miljøproblemer i Danmark (se ramme om "Landbrug og naturen"). e Gennemføre en hurtig og effektiv oprydning af kemikaliedepoterne. Indsarsen skal have høje ste prioritet både tidsmæssigt og økonomisk. Handling Vi har mulighed for at ændre adfærd inden for vores egne grænser, både ved at gennemføre en mere miljøvenlig lovgivning i Danmark og ved at påvirke EU-beslutningerne. Verdensnanarfonden er i en gunstig position, når det drejer sig om at påvirke beslutningerne i EU. er nemlig repræsenteret med lokale afdelinger i næsten alle EU-landene, og da afdelingerne har fælles politikker og holdninger, har vi mulighed for at påvirke i samme retning. Vi vil derfor opfordre d ig til at skrive under på den kupon, du har mtxlraget sammen med dette nummer af Levende Natur og sende den ind til os.

9 Projekt Nordhval: Nu tælles der hvaler i NordsØen Nordsømuseet i Hirtshals vil fmde ud af, hvor mange hvaler og delfmer, der findes i Nordsøen og Skagerak-og museet har taget utraditionelle metoder i brug. Verdensnaturfonden støtter proj~ktet næser, men også spækhugger, grindehval, lwidskæving, hvidhval, vågehval og finhval. 90 pct. af de hvaler, vi observerede i "Orions Bælte", var hvidnæser. Hvidnæsen er en kraftigt bygger delfin på ca. 2,5 meters længde. En voksen han vejer op mod 150 kg. De er lette at få øje på, for de opsøger selv skibet og leger i bølgen foran stævnen. Peter Østrin, der har været med til ar observere hvaler i mange år på utallige videnskabelige togter, fortæller videre, ar hvidnæserne er LEVENDE ATUR 9 lette ar kende fra hinanden på grund af de hvide farvcrcgninger på kroppen. Hvalernes spisekammer Forholdene i havområdet "Ori ons Bælte" er særligt gunsrige for hvalerne. Området er en del af grxnscfladen mellem der meget saltholdige vand, der trænger ind i Nordsøen fra Nordatlanten og det mere fe rske vand i den midterste Nordsø. Her skaber et samspil mellem dybden og strømhastigheden en række hav-fænomener, der kaldes fronter. Det er havets blandings kamre, hvor næringsholdigt vand fra dybet hvirvles op i den zone, hvor sollyset kan trænge ned. Det skaber gode, ækstforhold fo r plan teplankton, som er grundlaget for havets fødekæde. I området findes der derfor store mængder sild, makrel, tobis og ungtorsk, og disse ædes så af bl.a. hvalerne. Fiskerne hjælper Af Anne-Marie Mikkelsen Hvorelan fineler man ud af, hvor mange hvaler og delfiner der er langt ude ril havs, når man ikke har råd til at sende en hel flåde af havgående fa rtøjer ud for ar rxlle dyrene? Der spørgsmål sriilede folkene på Norelsømuseet i Hirtshals sig selv, da de havde funder ud af, ar der var særligt mange hvidnæser en lille hval i et bestemt o mråde i lord søen. Der var kun et at gøre: Man må få d!! mennesker, der allerede sejler ude på haver, ril ar rælle hvaler ne. Derfor har Nordsømuseer med skipper Perer Øsrrin fra havunder søgelsesskiber "Dana" i spidsen udarbejdet en hval-logbog, som skal sætte søfolkene i srand til at identificere hvalarterne, og præcist angive, lwor dyrene er set. Hvaler i Nordsøen Det var netop "Dana", der havde fundet ud, at der i er bestemt o m råde mellem Jyske Rev og o rske Rende, ca. l 00 km fra den jyske vestkyst, var en høj koncentration af hvid næser. Hvidnæserne leger i bovbølgen. Den mørke skygge er skibets stævn, der spejler sig i der blanke tand. Vi har døbt området "Orions Bælte" efter det kendte stjenebille de, fortæller Peter Østrin. Områ det er ikke beskrevet før ud fra en hval-mæssig synsvinkel. Vi har ik ke blot set usædvanlig mange hvid- Peter Østrin, skipper pc'l havt~ndersøgelsesskiber "Dana". Fiskere og andre søfarere er i stort tal gået med til at hjælpe med un dersøgelsen. De har fået en hvallogbog i form af en felthåndbog og vejledning af projektets medarbej dere. Efterhånden som resultater ne ko mmer ind, vil deltagerne blive hold t underrettet. Det er første fase af projektet. Anden fuse omfatter egentlig fel t forskning i de områder, som første fase vil afsløre er særligt interessan te, siger Peter Østrin. Verdensnaturfonden har støttet første fase af projektet med midler, så der kan fremstilles felthåndbøger nok til de interesserede fiskere. Det kan være af bevarings mæssig betydning, at hvalerne tilsyneladende ofte holder sig inden for et bestemt område. Man kunne f.eks. bevare hvalerne ved at stoppe uønsket menneskelig aktivi tet i området. Det kunne være flådeøvelser eller olieefterforskning i de perioder, hvor hvalerne er i området, siger Peter østrin. Det er ranken, at projektet vil kom bi n e re hvalobservationerne med oceanografiske og biologiske dara for at kortlægge hvalernes af hængighed af Nordsøen og Skageraks økosystemer. Der indregnede omrc'lcle er "Orions Bæl re", hvor "Dana" observerede de mange hmler

10 IO LEVENDE NAT U R Alle har gavn af et testamente Brug kuponen, hvis De vil vide mere om, hvorfor det er en god ide at lave et testamente. Eller hvis De har lyst til at låne Verden~naturfondens smukke video om emnet. Af Mik Steenberger I Danmark er der en dejlig tradition for at berænke velgørende o rganisationer med en arv. Hvad enren det d rejer sig om sygdomsbekæmpelse, dyreværn eller nannbevarelse giver ineirægter fra arvesager o rganisationerne bedre muligheder for at opfylde formålet. Der er d er grund til ar hilse med både tilfredshed og taknemmelighed. er en ung organisation - med bare 23 år på bagen i Danmark. Alligevel har vi flere end fem millioner medlemmer verden over, i Danmark alene mere end srøuer. De seneste par år har vi O!> levet en berydelig vækst i indrægrer fra arvesager, og det rager vi som udtryk fo r, at vi igen nem årene har formået at leve op til den tillid, vores mange trofusre bidragsydere viser os. Flere og flere ønsker at være med til ar sikre de ko mmende generationer en levende natu r - også efter ar de selv er borre. Hvorfor lave et testamente Man ved det ikke med sikkerhed, men der er gnmd til ar anrage, at kun 5% danskerne har lavet er resramenre. Hele 95% har enren ikke skænket det en ranke eller har skubbet den fra sig som ligegyldig, u passende eller kun for de velhavende. Men der er al mulig grund til at overveje et testamenre. Arveloven indeholder godt no k en række bestemmelser, der afgør, hvem der auto matisk atver ejend ele og formue, men mange kan have andre planer for, hvem der skal arve hvad. Og det er netop, hvis arveloven og ens ønsker ikke passer sammen, at man har brug fo r et resramenre. Testamenret sikrer en det sidste o rd i arvesagen. \XIWF Verdensnawrfondens nye vi deo om a ru og nawrbevarelse nunmer mange snutkke optagelser fra alverdens dyre- og planteliv. Brochuren "Den smukkeste arv, De kan efterlade, er en levende verden" giuer detaljeret information om, h1'0t dan man skal forhold e sig, hvis man ønsker ar oprette ec rescamence. Til glæde og gavn for vores efterkommere En arv til Verclensnarurfonden er ikke pålagt nogen form fo r arveafgift eller anden fo rm for skat

11 ~~WW~F~~--~ LEVENDE NATUR "t.~ ~~--~~ 11 ril staren. Der betyder, ar hele ar ven er med ril ar forrsæne kampen for en rig og levende narur til glæde og gavn for ikke mindst vores børn og børnebørn. Oplysningen om afgifter er en blandt mange, som De kan finde i der informationsmateriale, Verdensnamrfonden har udarbejder. Lån en video Informationsmaterialer om faner en videofilm på 13 minuner, der dels tegner et portræt af Verdensnamrfonden, dels fortæller om de muligheder, der er fo r at indsæne i testamentet. Videoen rummer dejlige og spændende naruroptagelser fra hele kloden. Brug kuponen, hvis De ønsker at låne videoen. Vi har også lavet en brochure, der i detaljer gennemgår, hvordan man skal forholde sig, hvis man ønsker ar cprene et testamente. fremsender gerne brochuren til alle, der måne have interesse i emnet. Personlige henvendelser vedrørende atv og testamenter kan ret tes ril 's konsulent på området, fru Jene Marie Kilsgaard, på telefon 42 I l l O 43. Alle henvendelser vil blive behandler med fuld fortrolighed, ligesom de selvfølgelig er helt uforpligtende. Selv en lille arv har stor betydning I Verdensnantrfonden er vi taknemmelige for enhver atv, vi måne modtage. Vi ved, at det er princippet om de "mange bække små", der til syvende og sidst gør der muligt for os at yde en aktiv indsats for nantren. Vi håber, ar De vil have dene i l venltg erindring, når De overvejer ar o prene et testamente. lette Marie Kilsgaard, W\'QF Verdensnawrfonclens konsulent pil arv og testamenter, arbejder pil frivillig basis. r , D D D NAVN: GADE: POSTNR: T ELEFON: jeg vil gerne have riisendt brochuren "Den smukkeste arv, JA De kan efterlade, er en levende verden". jeg vil gerne låne videofilmen om arv og namrbevarelse. JA Jeg er indstillet på at rentmere videoen efter en uge. jeg vil gerne ringes op fo r en snak JA om arv og testamente. BY: Modrager betaler portoen Verdensnaturfonden Ryesgade 3 F København N An. Jene Marie Kilsgaard ~ ~ GIV "VWF EN HAND Den bedste håndsrækning, du kan give W\W Verdensnaturfonden, er at skaffe et nyt medlem. Ring til Magdalene Rue på telefon og få tilsendt hvervefoldere. HUSK DINE FRADRAG Af det samlede, årlige bidrag udover mindstebidraget på 175 kr. kan mellem 500 og 5000 kr. u ækkes fra på selvangivelsen. Det er også en slags penge. NOGEN BURDE GØRE NOGET Hvis du har lyst til at gøre noget for naturen, er det en god ide at hjælpe Verdensnamrfonden med at få flere medlemmer. Ring til Magdalene Rue på telefon og få tilsendt hvervefoldere. BØGER TIL SALG \-VWF's eget forlag har udgivet en lang række bøger og hæfter, om alle egner sig til undervisning. Ring til Ylagdalene Rue på telefon og få til endt vores katalog..~

12

13

14 14 Masser af natur l modsætning til den gængse opfattelse af Rusland som et forure net, ødelagt land, er Rusland et land med næsren ufattelige namr rigdomme. Det kan være svært at foresrille sig, hvor stort Rusland er, men ser man på et kort, får man alligevel et i neltryk af, at lander er umådeligt stort. Man kan næsten sige, at ler er plads til bå de foru rening og uberørt namr. Der er flere årsager til, at Rusland stadig har så meget ube rørt natur: Befolkningen er kon centreret omkring byerne og i de områder, hvor jorden er mest velcgnet til landbrug. Det sovjetiske styre ønskede store, øde områder. En stor del af Ruslanel udgøres af arktiske egne, utilgængelige bjerge, ugæstfrie ørkner og øde højsletter. etværker af beskyttede områ der i Rusland er meget omfatten de. Områderne er meget store og spredt over hele landet. Der bety der, at økosystemerne fungerer stort set uden nogen form for menneskelig påvi rkning. l modsætning til de fleste andre lande på den nordlige halvkugle har Rusland derfor bevaret største delen af sin biologiske diversitet, dvs. de mange forskellige plante og dyrearter og deres levesteder. Mange af områderne har været under beskyttelse i op til 7 5 år. Tusinder af forskere har færdig gjort deres uddannelse i de fredede områder, og Rusland har i dag et af verdens bedste hold af \'iden skabsfolk med speciale i natu rbevarelse. Der er virkelig noget at kæmpe for i Rusland, siger Michael Brinch Pedersen. Russerne har simpelt hen det hele bortset fra pengene. Redningsplanen har sammen med russiske eksperter udarbejdet redningsplanen, der på tre år skal gøre det muligt at sikre de fredede områder. loger af planen omfatter en egent lig redningsaktion nemlig overfor mange af de over l 00 "zapovedniks", der er umiddelbart truede af ødelæggelse. Andet omfatter i høje re grad en form for hjælp-til-selvhjælp nemlig til de områder, der ikke er umiddelbart truede, men som på lidt længere sigt kan risike re ar blive nedlagt eller inddraget til ressourceudnyttelse. Der mangler penge til helt fundamentale ting som f.eks. løn og udstyr. Hvis ikke personalet i de beskyttede områder får løn, fo rla der de naturligvis områderne og søger ind til byerne. Så ligger om råderne ubeskynede hen og kan hurtigt invaderes af tømmerflrma er, jord- og sko\'bn;gere, og folk, der er på jagt efter guld, ædelstene, olie~ mineraler. Er andet problem er krybskyrteri i de beskyttede områder og illegal handel med truede dyr og plan ter. Der er næsten frit spil over de rmsiske grænser, bl.a. gennem de baltiske lande og derfra ind i de nordiske lande, fortæller Michael 1 Brinch Pedersen. I øjeblikket er Rusland kun i stand til at dække ca. 30 pct. af omkostningerne med at drive net værket af beskyttede områder. Så behovet er akut, og derfor er gået i gang med at skaffe penge i det rige vesten. Det er en enestående chance for verden til at sikre nogle af de største uberørte naturomårder, der findes på Jorden i dag. Det vil koste er stort beløb i første omgang, men man bør se det som en en gangsinvestering i fremtiden. Det skal pengene brugestil Redningsplanen opererer på tre niveauer: ationalt, regionalt og bio-regionalt. Det sidste henryder til o mråder med samme naturtype. Forskerne har o pdelt landet i 14 bio-re gioner. De l 00 m illioner kr., som nu vil samle ind i den vestlige verden, skal bruges til en række aktiviteter, nemlig f.eks.: e Udbrede forståelse for betydningen af namrbevarelse i Rusland e Hjælpe med at be, are naturværdien under overgan gen ril markedsøkonomi e Styrke områdernes mulighed for selvflnanciering, bl.a. via økoturisme Uddanne personale og udarbejde og revidere bevarelsesplanerne for områderne Inddrage den lokale befolkning aktivt i arbejdet e Styrke lokalbefolkningens ønske o m at leve i overens stemmeise med deres områ ders bæreevne e Stoppe den illegale handel med planter og dyr Ulvene er trængt over det meste af l'erden i Rusland findes der stadig levedygtige bestande. Hatornen har gode betingelser flere steder i Rusland.

15 LEV ENDE ATUR ((,~ ::..::...c=;w~w~f~~.. -~.~f------'-=---._._ Enestående naturrigdom Rusland har mange forskellige narurryper - fra den dybfrosne nmdra i nord til de hedeste ørkener i syd. Der er bjerge, stepper, tætte m skove, enorme floddeltaer, søer, og meget mere. Denne rigdom af fo rskellige namn:yper er baggrunden fo r, at der fi nd es så mange forskellige dyreog plantearter. Rusland har en enestående høj biologisk d iversitet. Tiger og leopard. Den sibiriske tiger er verdens største kattedyr. Den er stærkt truet, og eksperrerne fl) grer, at den vil forsvinde i løbet af få år, med mindre dens sidste levesreder beskyttes effektivt. Mind re kendt er d en sibiriske leopard, der tidligere fandtes udbredt 0\ er store områder i Rusland. Bjørn. Der fi ndes flere forskellige bjørnearrer i Rusland. De mest kendte er isbjø rnen, den e u ropæiske brune bjl11'11 og Himalayabjørnen. Ulv. Ruslanel er fo rmentlig det land i verden, der har de stø rste bestande af ulve. U lve kræver meget plads, og de er meget sårbare over for forstyrrelser. Mennesker og ulve har svært ved at leve sammen ikke mindst på grund af vores indgroede fl)gt for ulven. Også i Rusland har man eventyr som "Den lille Rødhætte og Ulven", der tildeler ulven rollen som den glubske men nesked ræber. Fisk. Støren er nok den mest berømte russiske fis k. Der fi ndes flere fo rskellige arter, og d e er næsten alle truede af overfiskning og fo rurening. Rusland har også en bestand af atlanterhavs-laks - samme art, som i Europa og dele af o rdamerika. Saiga-antilope. Tidligere strejfede millioner af saiga-anti lo per omkring på d e tørre stepper og halvørkener i det centrale Asien. l d ag er 75 pct. af saiga-antilo pens levesteder forsvundet og dens trækruter blokeret af bl.a. veje og opdyrkede områder. Krybskytteriet på denne enestående antilope er tiltaget i de senere år. Snetranen. Igennem d e seneste tre år har russiske o rnitologer avlet snetraner i fa ngenskab og sluppet dem ud i naturen i håbet om at støtte den efterhånden meget lille bestand af vilde traner. Snetranerne har brug fo r fred i yngletiden. O m efteråret trækker de syd på, bl. a. til Kina og Indien. Europæisk bison. Russerne har i mere end 20 år arbejdet med avl af europæisk bison. 200 dyr er blevet sat ud i Kaukasus, Karpaterne og i nærheden af Moskva. Bisonerne klarer sig fint i namren, og der er håb o m, at man med tiden kan skabe store, Je,edygtige flokke i de fredede områder. Netværk af beskyttet natur Sneiranerne yngler i Rusland og ot'ervincrer i mrme egne. Rusland har et de ældste systemer af beskyttede o mråder i verden. Russerne opererer traditionelt med fire fo rskell ige grader af beskyttelse, og det udmø ntes i fi. re forskellige typer af beskyttede områder. Det er zapovedniks, na tio nalparker, refugier og namrmonumen ter. Dertil kommer nye beskyttede områder, der er oprettet inden for de seneste år. Zapovedniks er videnskabelige fo rskningsområder, hvor der ikke er offentlig adgang. Formålet er at beskytte økosystemerne og udelukkende bruge dem til forskning. Zapovedniks er ofte meget store en enkelt er på størrelse med Danmark. Nationalparker er områder af særlig ø kologisk, historisk eller æstetisk værdi, og fo rmålet er at ud nytte dem rekreativt, til uddannelse af forskere og til at lære lokalbefolkningen at udnytte nanlren mere skånsomt. De fleste nationalparker er på størrelse med Fyn eller Sjælland. Refugier er o m råd er, der er besk-yttet af hensyn til truede arrer eller af hensyn til særlige økosystemer. De er lukkede fo r offentligheden. Refugierne er typisk mindre - til gengæld er der utallige spredt over hele Rusland. Naturmonumenter er områder af særlig betydning - enren fordi de er specielt smukke, af særlig øko logisk interesse eller fo rdi der er en særlig traditio n knyttet til området. De er åbne for offentligheden og er de mi ndste af de beskyttede områder. Nye områder o mfatter biosfæreområder, som typisk er områder, hvor der bor men nesker meget ofte oprindelige befolkninger - men hvor der ikke d rives intensivt landbrug, ikke findes industri eller and re aktiviteter, der har væsendig indflydelse på namren. Isbjørnen ka n træffes næsren overalt la ngs Rusla nds nordk)'si.

16 1'6 LEVENDE NATUR Den nye GATT-aftale: Fritlejde for frihandel Jeg kan lide bananer. Du har det rette klima til at dyrke dem. Jo billigere du vil sælge dem, jo flere vil jeg købe. Jo flere du sælger til mig, jo flere penge tjener du. Hvad kan være mere enkelt? Lad os kalde det frihandel. Eller lad os kalde det vor tids mest fundamentale miljøproblem N år en vare forhandles på det internationale marked, tages der ikke højde for de miljøomkostninger, der er ved at producere og transportere varen. I øko nomisk jargon bliver disse omkostninger eksrernaliserede. Der vil sige, at regningen bliver sendt videre til samfundet eller til de kommende generationer. Miljøomkostningerne ved f.eks. ar dyrke bananer regnes altså ikke ind i prisen for bananerne. Den lave pris, vi betaler for bananerne fra syd, er den nøgne pris, der ikke tager hensyn til for eksempel udpi ning og forurening af jorden på grund af kemikalieforbruget ved dyrkningen. Eller til de omkost ninger, der er forbundet med at tydde op efi:er den uhensigtsmæssige banan-dyrkning.. Disse problemer vil automatisk blive fotværret af den nye GA TTafi:ale (General Agreement on Tariffs and Trade), der under stor pomp og pragt blev underskrevet i Marakesh i april. Årsagen er, at den nye GA TT-afi:ale fjerner alle handelshindringer også dem, der skal beskytte miljøet. Problemerne opstår som sagt, fordi miljøo mkostninger ikke er indbygger i priserne. De rige, fo r brugende lande kan impo rtere alt for billige varer og "eksportere" miljøødelæggelse til de fattige, producerende lande. Og ethvert forsøg på at beskytte miljøet ved f.eks. at lægge told på varer, der er produceret på en miljø-skadelig måde, vil blive opfattet som en handelshindring. Formålet med GAIT Formålet " med GA TT-afi:alen er at øge omfanget af verdenshandelen massivt i det næste årti. Det vil helt automatisk øge presset på milj~et, og problemerne vil blive størst i de fattige udviklingslande. Økonomer skelner mellem \ækst (en forøgelse i størrelsen af et lands økonomi gennem udnyt telse af ressourcer) og udvikling (en forbedring af livsvilkårene for et lands indbyggere). Vækst og udvikling behøver ikke at følges ad. Global frihandel vil for de fleste laneles vedkommende øge den økonomiske omsætning bruttonatio nalproduktet eller BN P. Den økonomiske vækst vil øges. Men da menneskelig velfærd og bevarelsen af naturressourcer ikke er med i regnestykket, er der ingen garanti for ar den øgede frihandel vil føre til udvikling. Snarere omvendt: frihandel uneler GATT-vilkår vil betyde, at Ianelene opmuntres til ar udnytte deres natrirressourcer langt ud over et niveau, hvor de kan regenerere. GATT-aftalen opmuntrer til, at priserne sættes for lavt ("vi skal jo være konkurrencedygtige"). De lave priser opmuntrer til øget forbrug i de rige lande. Det er med til at øge den økonomiske vækst i de allerede velhavende forbrugerlande på bekostning af miljøet i de fatti ge producentlande. Eller sagt på en anden måde: Det store overforbrug i de rige, allerede udviklede lande ødelægger miljøet i de fattige udviklingslande. Af Lene \X/irre

17 LEVENDE NATUR 17 Resultater af GATI Resultatet af U ruguay-rundens GATI-aftale kan meget vel være, at endnu flere stærkt forurenende industrier flytter fta de restrikrive lande i nord til de mindre restrikti,.e lande i syd. Efterhånden som handelsbarriererne forsvinder i kølvandet af GATT-afralen, er der intet der kan hindre de store selskaber i at udnytte fo rdelene ved økologisk dumpning. Det er etab lering af produktion i de lande, der har de slappeste miljmkrav. Det er ofte fattige lande, der ik ke har råd til at sige nej til arbejdspladser, og som heller ikke har råd til at investere i nye, renere reknologier. Disse lande vil blive de nye eldoradoer for milj~lsvineri. GA TT og næsten alle andre til tag for en friere verden handel er blevet styret af de rige lande, som har sat dagsordenen for forhandlingerne og også tjener mest på deres resultater. Der er vindere og ta bere i alle aftaler om international handel, men histo rien vise r, at ver denshandelen gennemgående har favoriseret de rige fremfo r d e fatti ge. U OP F 's udviklingspro gram har offentliggjort tal, der vi ser, at forskellen i indkomst me l lem rige og fattige lande er steget gradvist gennem d e seneste 24 år i samme periode som verdenshan delen er blevet liberaliseret. lu skal man selvfølgelig passe på med at forsimple indviklede sammen hænge og blot sætte et lighedsregn mellem indkomst-ulighed og fri handel. Der spiller nanu ligvis også and re forhold ind, som indbyrdes påvirker hinanden. Men det er al ligevel tankevækkende, at disse to talkurver fø lger hinanden ganske nøje. Forskelle i indkomst mellem de rigeste og de fattigste 20 pct. af verdens befolkning 59:1 Rig<st< 20"o Fattigste 20"o 45:1 30:1 32:1 g c. o z ~ ~ --~ L----- :, Der er naruren og de mennesker, der er afhængige af den, i de fa crigsre lande, der kommer til at betale gilder, ntlr verdens hanellen øges de kommende cl r.

18 LEVENDE NATUR De urimelige handelsaftaler fdr en odelæggende virkning pd nalur-udnyl!elsen. GATiogWfO Beregninger viser, at den nye GATI-aftale måske kan få verdensøkonomien til at vokse med op til milliarder d ollars over de næste 15 år. V inderne står derfor overfor at kunne høste endog meget betydelige gevinster. Men taberne vil ganske enkelt blive fattigere. Efterhånden som deres narurressourcer bliver udplyndret, og deres luft og vandforsyning fo rurenede, vil deres miljø og levestandard blive fo rringet. Det vil især gå ud over landene i Afrika.. Næste år er det meningen, at GA TI skal blive til en ny global handelso rganisatio n, Wo rld T rade Organization. WTO skal bakkes op af international lovgivning, der skal autorisere handelssanktioner imod lande, der ønsker national lovgivning og politik på det sociale, miljømæssige og kulrurelle område. Det vil nok få det til at løbe koldt ned ad ryggen på en del mennesker, når d en fulde sandhed om virkningerne af den globale frihandel uden miljøhensyn går op fo r dem. Der er da også ved at blive uro i rækkerne af regeringer, der ellers går ind for frihandelens velsignelser. Der er så småt ved at vågne en forståelse for, at frihandel ikke blot skal betragres som noget, der på kort sigt få r der til at skæppe i kassen. Frihandelen skal styres, så den også på langt sigt tjener befolkningernes behov. Og det kan man opnå på flere måder, f.eks ved at betale en reel pris for en vare - nemlig d en pris, der afspejler de sande omkostninger ved varens produktion. Også de miljømæssige. Der, der skal til, er enkelt: Hensyner til miljøet og til bæredygtig udvikling skal bygges ind i markedsøko nomien og GA TI. Og WTO skal have en srærk og permanent handels- og miljø-komite, der skal holde sine møder - i modsætning til GA TI - i fi.tld o ffentlighed. Denne komite skal vurdere de faktiske miljømæssige konsekvenser af GATI-aftalen og fo reslå ændringer i det internationale handelssysrem, der kan sikre bevarelse og bæredygtig udnyttelse af verdens naturressourcer. Og så skal man selvfø lgelig sørge for, at GATI-aftalen ikke er i modstrid med de eksisterende, møjsommeligt tilkæmpede miljøaftaler. F.eks. de aftaler, man netop under stor ståhej har indgået på Rio-konferencen. Det er ikke for sent. På papiret er bæredygtig udvikling nu en del af ethvert lands udviklingsplaner. Miljøet er med på dagsordenen, hvor landene mødes og forhandler. Nu må det sikres, at de afgørende økonomiske spilleregler i verden, herunder specielt GA TI-systemet, kan refonneres, så det ikke arbejder imod løfterne fra Rio. Teorien om frihandel er blot en af flere økonomiske teorier - men ligesom andre videnskabelige teorier indholder den ikke et moralsk aspekt. Det er op til politikerne at sikre, at der er moral i frihandelsaftalerne. Lad det ske! Vækst kontra udvikling l 1970'erne fo rtalte eksperter det lille mellemamerikanske land, Costa Rica, at det kunne opnå økonomisk vækst ved at eksportere oksekød til det amerikanske hamburgermarked og rræ til vestens byggeindustri. Der blev o ptaget masshe lån, sko\ ene blev rydder og kvægfarme oprettet. Men efter få år begyndte det at gtl galt: Den næringsfattige jord i de afskovede om råder kunne slet ikke holde til intensiv kvægdrift. Muldlaget skyllede bort i den tropiske regn og tilmudrede floder og kystom råd er. Statens brunonationalprodukt voksede dog stadig, og økonomer sagde, at Costa Rica havde opnået er mirakel. Men 20 år senere, da man begyndte at indregne o mkostningerne ved skovl)dninger - dvs. ødelæggelse af naturressourcer - viste det sig, ar værdien af landets skove, landbrugsjord og kystfiskeri \ar faldet med 4 milliarder dollars. De penge, som Costa Rica havde fået i n d fra si n eksport havde ikke dækker de o mkostninger, som miljøødelæggelserne havde medført. I dag står Costa Rica med en gæld i form af mistede skovressourcer, ufrugtbare områder og andre miljøødelæggelser, der anslås at have begrænset mulighederne fo r økonomisk udvikling med helt op til 30 per. De uskrevne principper i global frihandel: l.jo billigere dit produkt er, jo mere kan du sælge 2. Selvom billigt betyder skovrydning, forurenede søer og floder og anden miljøødelæggelse skal du ikke være bekymret, for frihandelen vil gøre dig så rig, at du får råd til reparere på alle skaderne senere.

19 LEVENDE NATUR 19 BREVKASSEN Skriv til Levende NaUJr, mærket "Brevkassen". Spørgs mål vil blive besvaret af et panel af Verdensnaturfondens videnskabsfolk og eksperter. Spørgsmål, der ikke er plads til i bladet, besvares personligt. Når løveunger aflives Kan det være rigtigt, at de små løveunger skal lade livet efter 2 år, fordi der ikke er plads til deml Kan man ikke bare sende dem til en anden zoologisk have eller måske til Afrika? Det kan godt være, at det koster penge, men det er dyreliv, vi taler om. Jeg synes, at det er forkasteligt at tage livet af uskyldige dyr vi har jo ikke for mange flotte dyr. Hvis ungerne al ligevel skal dø, hvorfor lader man så løverne parre sig? Sig ikke, at det er for ar rilrrække Ulrisrer, for dyr skal ikke lide for vores fornøjelse. Jeg er ikke alene om ar føle raseri over det! Venlig h ilsen Anja Nielsen Gr.Mikkelsensvej Hjørring Dyr i Kina Fornylig så jeg et program i TV om Kina og landets miljøproblemer. Det chokerede mig, at der blev fanget vilde dyr til restau ranter, f.eks skildpadder, frøer og slanger. Derfor vil jeg gerne vide, om l også gør noget for de stakkels dyr i Kina. Det var simpelthen flygteligt at se f.eks. skildpadderne, som lå samlet i store net oven på hinanden. Med venlig hilsen Mette Bøjer Pedersen L'luge Kochs vej Århus N Verdensnaturfonden har i mange d r arbejder med naturbevarelse i Kina. Mest kende er vores projekt for ae redde den c ruede panda. Men vi har ogsd arbejder med andre truede dyr, og i samarbejde med myndighederne været med til at oprette naturreservater og sikre score nacuromrdcler, især regnskove og vådområder. På dec område har vi faktisk ret stor indflydelse i J.(ina. Ndr du rejser spørgsmåler om fangst af vilde d) r til bntg i bl.a. restauranter, er det derimod langt sværere at gøre sin indflydelse gældende. l hele Østen er delen helt anden tradition for, hvordan man bntger vilde d)r til fors~eilige formål, og herunder og så h~ordan man behandler dyrene. forsøger energisk at stoppe bntgen af f.eks. tigerknogler og næsehornshorn, da det er en alvor lig trussel mod arternes eksistens. Men mere generelle dyreuærnss pørgsmål, som dem du nævner, er ikke 's sag. Vi er en natllr organisation, og vores styrke og gennemslagskraft ligger i, at vi pri mære arbejder med sager omkring nawrbevarelse. Med venlig hilsen Tommy Dybbro Videnskabelig medarbejder Dee er vigtigt for de voksne løvers trivsel, at de [d r lov til at få linger og derved [d r mlllighed for at udføre yngelpleje. BETALERIKKE ARVEAFGIFT Naturen får fuldt og helt glæde af en arv til \>I'WF Verdensnaturfonden. Som hjælpeorganisation er nemlig fritaget for at betale afgift til staten. For nærmere oplysning og brochure kontakt venligstj ene Marie Kilsgaard på telefon l O 43. BLIV MEDLEM AF STØTTEKREDSEN Du kan trække hele beløbet fra i skat, hvis du forpligter dig til at betale et årligt bidrag til \VWF Verdensnaturfonden i mindst l O år. For nærmere oplysning kontakt venligst Else Eriksen på telefon Aflivning af dyr og især dyreunger i zoologiske haver er altid forbundet med mange modserielende følelser. Pd den ene side er man nøde til ae aflive ungerne, hvis der ikke er andre zoologiske haver, der vil afcage dem og pd den anden side har ingen zoologiske haver lyse cil ae aflive mnde og raske d)r. At sende d)rene tilbage ti! A[ri ka er en ddrlig løsning: Løver, der er opvokset i fangenskab, har ingen chancer for ae overleve i den barske nawr, med mindre de inclgdr i et egenelige udsætningsprojekt Den slags projekter laver man kun for tru ede d)r, og den slags løver, der findes i Afrika (og i danske zoologiske haver), er ikke truet. Sættes løverne bloc ud i nawren, vil de i løbec af [d dage blive æde af andre løver eller hyæner, eller ogsd vil de Slllte ihjel, fordi de ikke har lære ae gd på jage. Hvorfor sd overhovedet lade løverne i Zoo [d unger? Der gør man af flere gnmde. Den vigtigste begmndelse er at give de voksne løver mttlighed for ae leve sd natlirligt som mllligt. Ndr løverne [dr lov at følge deres instinkter, [d linger og udøve yngelpleje, fdr de der bedre. Hvis de ikke [d r Iou at følge deres instinkter, kan man risikere, ae de [d r adfærdsforstyrrelser de bliver "sindssyge". Man lader alcsd løverne [d unger for de voksile løvers skyld. Desuden er der ogsd med til at give gæsterne i en zoologisk have en større og mere fuldstændig oplevelse af dyre ne. Og det er sd igen med til at øge gæsternes forståelse for dyrene og na tttren, og vil måske få gæsterne til at rage større hensyn til nawren i deres dagligdag. Man md ikke glemme, at en af de vigtigste opgaver for de zoolo giske haver nerop er ae øge nawrkend skab og forståelse hos befolkningen. Man kan derfor vælge ae opfatte løveungerne som ec nødvendige offer for, ae naturen kan [d dec bedre. Men det er naturligvis ikke rart at rænke på, ae de smukke og dejlige løver skal aflives. Til gengæld sker det fuldstændig smertefrit, og løverne wd ikke noget om, at de skal af! i ves. Venlig hilsen Anne Marie Mikkelsen. Redaktør SKRIV TIL Ris og ros fra læsere af Levende a tur modtages med taknemmelighed. Send dine kommentarer til Anne-Marie Mikkelsen.

20 20 LEVENDE NAT UR Træerne forsvinder på Haiti Stor fattigdom tvi nger landmændene på øen Haiti i Det karibiske Hav til i stor udstrækning at fælde flere og flere af øens bevoksninger af træer og buske for at kunne høste nogle hurtige afgrøder. Overalt på øen forsvinder skovene og andre naturlige bevoksninger, hvilket for det meste fører til en hurtig udpining af jorden, der efter kort rid må opgives. Ingen har overblik over ødelæggelserne, siden militæret gennemførte et kup i 199 1, men omkring en trediedel af landet skønnes nu at være helt omdanner til ørken og eroderede bjergskråninger. Stramning af fugleeksporten fra Tanzania Myndighederne har vedraget en plan, der skal sikre, ar eksporten af fugle fra lander til b urfuglehold verden over ikke går ud over bestandene af de pågældende arter. Fra 1994 er der indfø rt strenge regler for eksport af vilde fugle. Der bliver fastsar en kvote for Iwer af de fuglearter, hvor der rillades eksport. Kvoten fastsættes ud fra principperne om en bæredygtig udnyttelse, så de pågældende arter ikke belastes. Hver godkendt handler Handelmed fugle ril burhold er almindelig srorr ser ot er hele verden. Millioner af fugle indfanges og mange af dem dør, inden de ndr frem Ul deres endelige destina t ion. får licens til at eksportere et bestemt antal. For ar øge kontrollen har man indskrænker antallet af eksporduftha\'ne til kun to.to. Invasion af søstjerner En særlig art søstjerne, der oprindeligt hører hjemme omkring Japan, er i de senere år dukker op i (.,,vandene ved Tasmanien syd fo r Australien, lwor den hurtigt har bredt sig. Her har den forgrebet sig på de lokale muslinger og krabber, og den truer nu det meget betydni ngsfulde fiskeri i området efter østers, muslinger og andre bløddyr. Tilsynelaelende findes der ingen midler til at begrænse den fremmede søstjerne, der formodendig er kommet til Tasmanien i ballast-ranke på skibe. Ugle genfundet og forsvundet igen Da en -repræsenrant på øen Madagascar i august 1993 opdagede et eksemplar af Madagascarsløruglen i et bur i en fjern landsby, var det først anden gang i løbet af de sidste 50 år, nogen forsker havde set den sjældne ugleart. Arren var af mange betragret som uddod, og det er den måske også. T rods grundig pleje døde der pågældende eksemplar er par måneder senere. har nu udsat en dusør ri l den, som kan påvise, at arten endnu eksisterer i naruren. I så fuld kan der iværksættes en handlingsplan for artens overb else. De nyeste ral over de samlede bestande i naruren af verdens fem nulevende tigerracer er ned-. slående: Den bengalske riger med hovedforekomst i Indien er med knapt dyr den eneste, som er direkte uden for fu. rezonen. Sumatra-tigeren tæller 500 dyr, fordelt på fem isolerede områder på øen. Af Indokina-tigeren fra det østlige Asien er der kun få hundrede tilbage. Bestanden af den sibiriske tiger, der trues af krybskytter, er nede på 300 individer, mens der er under 50 af den kinesiske tiger. T re tigerracer er uddøde i dcne århundrede på grund af forfølgelse: Den kaspiske riger, Bali-tigeren og Java-tigeren. Denne tiger lever en kummerlig riltærelse i fangenskab pd krokodillefarmen Samurprakarn f Thailand, hvor den beundres af turisterne, der er kommer for ar se pd krokodiller.

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

»Sådan får De bedre vand-vaner«

»Sådan får De bedre vand-vaner« »Sådan får De bedre vand-vaner«danske Vandværkers Forening Det forventer vi af drikkevandet: Det er billigt Det er ikke sundhedsfarligt at drikke Det smager godt Det er klart Det er køligt Det lugter ikke

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

De store jordforureninger i Danmark

De store jordforureninger i Danmark De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Vandforbrug Vandmængder Vandforsyning og vandtab Vandkvalitet November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Forbrug af drikkevand Københavnernes

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ. Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør

Læs mere

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling .2 N yt fra Storhøj Odder Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing 25 Fe bru ar 1998 Storhøj Grundejerforening indkalder til ordinær Gen er al for sam ling og ori en te ring om klo

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune 1 Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune Bente Villumsen Civilingeniør DN Forurening fra jordoverfladen siver med ned og truer vores drikkevand har vi vand nok fremover? Drikkevand 2 3 Verdens bedste

Læs mere

musik Phillip Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blandet kor a cappella

musik Phillip Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blandet kor a cappella musik Philli Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blan kor a caella 2 Konen med Æggene SOPRAN Stolt vandrende (q. = 116) Philli Faber H. C. Andersen ALT TENOR Node

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

SPAR VAND - SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET

SPAR VAND - SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET SPAR VAND - SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET BADEVÆRELSET Badeværelset er det sted, hvor næsten to tredjedele af hjemmets vandforbrug foregår. Vi skyller ud i toilettet, tager varme bade om vinteren

Læs mere

har I styr på vandforbruget?

har I styr på vandforbruget? har I styr på vandforbruget? spar vand spar penge: få tilskud til vandbesparende installationer vi skal spare på vandet ikke fordi der mangler vand, men fordi der snart mangler rent vand Rent vand er en

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet Så skåner du også miljøet Vi har tidligere været vant til, at der var vand nok, og at vand er næsten gratis. Sådan er det ikke mere. I denne folder får du en række gode råd, som kan hjælpe dig til at bruge

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Det gælder dansk landbrugs fremtid

Det gælder dansk landbrugs fremtid Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 2. november 2012 Uge 44 Det gælder dansk landbrugs fremtid Kvælstofnormerne og begrænsningerne i kvælstofanvendelsen har hængt som en mørk sky over landbruget i snart

Læs mere

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A Signe Wang arlsen Doks Sang Karen rarup q = 104 swing blues 1.Jeg kan mær-ke på mit her-te, når eg hop-per eg dan - ser rundt Krop-pen 7 den blir' varm kin -der - ne de bræn- der, så det næs-ten gør ondt

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET 2 l SPAR VAND SPAR PENGE l l SPAR VAND SPAR PENGE l 3 DET ER NEMT AT SPARE PÅ VANDET VI HAR TIDLIGERE VÆRET VANT TIL, AT DER VAR VAND NOK, OG AT VAND ER NÆSTEN

Læs mere

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET 2 l SPAR VAND SPAR PENGE l l SPAR VAND SPAR PENGE l 3 DET ER NEMT AT SPARE PÅ VANDET VI HAR TIDLIGERE VÆRET VANT TIL, AT DER VAR VAND NOK, OG AT VAND ER NÆSTEN

Læs mere

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ.

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ. Kor og solist en Lille Havfrue lan Menken/Howard shman rr: lemming Berg q=182 mf 5 9 Sø - græs er al-tid grøn-nest I na- bo -ens fis-ke-dam du sir' du vil 14 op på or-den Men det er da synd og skam her-ne

Læs mere

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 213 Offentligt Notat J.nr. MST-600-00008 Ref. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Spørgsmål

Læs mere

fra 21 til 4 renseanlæg

fra 21 til 4 renseanlæg fra 21 til 4 renseanlæg Det handler om badevandskvalitet og godt vandmiljø i vores vandløb, søer, fjorden og havet Denne spildevandsplan er den første spildevandsplan vedtaget i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Holdninger og ønsker til Danmarks natur - resultater af en spørgeskemaunders

Holdninger og ønsker til Danmarks natur - resultater af en spørgeskemaunders Christiansborg 2. April, 2003 Holdninger og ønsker til Danmarks natur - resultater af en spørgeskemaunders rgeskemaundersøgelsegelse Berit C. Kaae & Lene Møller M Madsen Skov & Landskab (FSL) bck@fsl fsl.dk

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

Mikkelsen, Kirsten L.K. på vegne af AAR - Aarhus hovedpostkasse Sendt: 19. oktober :00 Til:

Mikkelsen, Kirsten L.K. på vegne af AAR - Aarhus hovedpostkasse Sendt: 19. oktober :00 Til: Hansen, Gitte Fra: Mikkelsen, Kirsten L.K. på vegne af AAR - Aarhus hovedpostkasse Sendt: 19. oktober 2009 16:00 Til: Brøndum, Jette Cc: Gregor, Ole Emne: VS: Kritik og forslag til kæmpe vindmøller i Amos

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Islevbro Vandværk. Besøg dit vandværk - en arbejdsplads der sikrer dig rent drikkevand. Lærervejledning

Islevbro Vandværk. Besøg dit vandværk - en arbejdsplads der sikrer dig rent drikkevand. Lærervejledning Besøg dit vandværk - en arbejdsplads der sikrer dig rent drikkevand Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 5. klasse til 7. klasse.

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH Spis bæredygtigt mad til eftertanke NOAH INDLEDNING På vej mod bæredygtighed Denne guide handler om mad og miljø, men også om penge og politik. Guiden giver gode råd om, hvordan du ved at gøre en lille

Læs mere

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 4. 6. klasse

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 4. 6. klasse Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 4. 6. klasse 1 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 4.-6. klasse 7 lektionsopgaver: a. Vandet i Hillerød...........................................3 b. Et lille vandkredsløb.......................................5

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse

»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse »Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse Christian Thirup, agronom, chefkonsulent Tina Andersen, geolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S ATV Jord og Grundvand Beskyttelse og forvaltning af grundvand

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

En T-shirts livscyklus

En T-shirts livscyklus En T-shirts livscyklus Når du køber en ny bomulds T-shirt, har den allerede været på en lang rejse og krævet en masse ressourcer. Måske er bomulden, som T-shirten er lavet af, dyrket i Afrika, spundet

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014 Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik

Læs mere

Dedikeret til Gentofte og Jægersborg Kirkers Børne- og Pigekor. Phillip Faber. Halfdan-suite. For børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkompagnement

Dedikeret til Gentofte og Jægersborg Kirkers Børne- og Pigekor. Phillip Faber. Halfdan-suite. For børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkompagnement edikeret til entofte Jægersborg Kirkers Børne Pigekor Philli aber Halfdansuite or børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkoagnement til tekster af Halfdan Rasmussen Teksten er benyttet med tilladelse af

Læs mere

125år. Esbjerg Vandforsyning 1887-2012

125år. Esbjerg Vandforsyning 1887-2012 125år Esbjerg Vandforsyning 1887-2012 125års jubilæum Esbjerg Vandforsyning 1887-2012 Esbjerg Vandforsyning har 125 års jubilæum den 1. oktober 2012. I 1887 begyndte vi at levere vand i Ribe fra Dagmarsgades

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.

Læs mere

Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2

Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Runde 2 1. Hvilket af de nedennævnte problemer vil normalt være det mindste for landsbykvinder i mange u-lande? A) Der er for langt til indkøbsmuligheder.

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

SKRIV KRÆFT UD AF HISTORIEN Betænk Kræftens Bekæmpelse i dit testamente

SKRIV KRÆFT UD AF HISTORIEN Betænk Kræftens Bekæmpelse i dit testamente SKRIV KRÆFT UD AF HISTORIEN Betænk Kræftens Bekæmpelse i dit testamente 1 Skriv kræft ud af historien Indhold Din arv kan være med til at finde kuren mod kræft 3 Kræftens Bekæmpelse arbejder for et liv

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

n Forsvar for folkestyret og velfærden

n Forsvar for folkestyret og velfærden n Forsvar for folkestyret og velfærden Vi lever i dag i et samfund, hvor vi værdsætter begreber som demokrati, selvbestemmelse og velfærd. Det er værdier, som vi har arvet fra tidligere generationers indsats

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Forventninger til efterspørgslen i 2050 Befolkning 9,1 mia. Årlig kornproduktion 3 mia. t Årlig kødproduktion 470 mio.

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

Det betyder, at der ikke skal udarbejdes et kommuneplantillæg, se bilag 1.

Det betyder, at der ikke skal udarbejdes et kommuneplantillæg, se bilag 1. Center Natur og Miljø Søren Otte Sørupgårdsvej 4, Sørup 9530 Støvring Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 13.02.01-P19-8-13 Ref.: Grethe Andreasen

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Grundvandet på Orø en sårbar ressource

Grundvandet på Orø en sårbar ressource Grundvandet på Orø en sårbar ressource Derfor skal vi beskytte grundvandet Grundvandet på Orø er en værdifuld drikkevandsressource. Men den er sårbar over for forurening. Drikkevandsforsyningen skal bygge

Læs mere

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens

Læs mere