N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion"

Transkript

1 N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion De kvantitative indikatorer (nøgletal) er blevet udarbejdet i samarbejde mellem KL og 10 kommuner i projektet Udsatte børn i dagtilbud. I projektet har man fundet frem til et antal indikatorer (nøgletal), der kan sige noget om tidlig opsporing og inklusion. Tallene får først værdi, når de kobles sammen med andre evalueringer af indsatsen, fx spørgeskema og de narrative fortællinger. Tilsammen kan resultaterne af de 3 evalueringstilgange bidrage med viden og erfaringer i forhold til hvor gode kommunens dagtilbud er til tidligt at opspore og inkludere de udsatte børn. Det primære formål med at beregne indikatorer er at skabe refleksion og dialog i den enkelte kommune om udvikling i den pædagogiske praksis i forhold til tidlig opsporing og inklusion. I projektet er udarbejdet et inspirationspapir til, hvordan man i den enkelte kommune kan tale om tallene (spørgsmål til overvejelse). Læs mere på KL s hjemmeside i notatet Inspirationspapir til den lokale debat om indikatorer og resultaterne af spørgeskema af 10. juni Den 10. juni 2010 Jnr P20 Sagsid Ref HGH Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /6 Der findes ingen bredt anerkendte indikatorer (nøgletal) indenfor området og valget af indikatorer og arbejdet med indikatorer skal opfattes som en slags pilotprojekt. Det var enighed om i projektet at bruge begrebet udsatte børn. Begrebet omfatter ikke børn med fysiske og psykiske handicaps (funktionsnedsættelse), men alle øvrige børn, som har en risikoadfærd, som vækker bekymring hos forældre og professionelle omkring barnet. Det betyder, at indikatorer (nøgletal) så vidt muligt opgøres for udsatte børn og unge.

2 Kommuneniveau I projektet er deltagerne enige om at arbejde med indikatorer (nøgletal) på kommuneniveau og ikke for hvert enkelt dagtilbud. Det kan dog give god mening for den enkelte kommune at opgøre tallene på institutionsniveau for at øge det læringspotentiale, der kunne ligge i resultaterne. Flere kommunerne har i projektet udarbejdet en slags baseline for år 0, som er fulgt op af en beregning af indikatorer året efter. Det giver mulighed for at bruge tallene til at stille spørgsmål og undre sig over den pædagogiske praksis i kommunen i de enkelte år og over tid. Sammenligning med andre kommuner De kvantitative indikatorer er først og fremmest anvendelige i forhold til at undersøge udviklingen i den enkelte kommune. Sammenligning af indikatorer på tværs af kommuner kan være problematisk, da der kan være mange faktorer og forhold, som har betydning for resultaterne og som det ikke er muligt at isolere, som fx kommunernes forskellige struktur, organisering, visitationspraksis, ressourcetildelingsmodeller etc. Sammenligninger på tværs af kommuner kan derfor primært bruges til at undre sig og stille spørgsmål ved kommunens egen praksis, som fx hvorfor kommunen underretter en relativ stor andel af børn i alderen 0-6 år sammenlignet med andre kommuner. Udvalgte kvantitative indikatorer (nøgletal) I projektet forstår man følgende ved begreberne tidlig opsporing og inklusion: Tidlig opsporing handler både om at få øje på de udsatte børn så tidligt som muligt i barnets liv og så tidligt som muligt, hvis der opstår problemer senere i barnets liv (så rettidigt). Inklusion handler ikke kun om, at børnene kan rummes (være til stede) i dagtilbuddet, men endnu vigtigere, at de udsatte børn er aktive deltagere i fællesskabet på lige fod med de øvrige børn (jf. Bent Madsen, NVIE). Indikatorer - tidlig opsporing Den antagelse, der ligger bag valget af indikatorer vedr. tidlig opsporing er, at antallet af henvendelser kan give en pejling på, hvor gode ledere og medarbejdere er til tidligt at spotte de udsatte børn. Hvis dagtilbuddene kontakter Den tværfaglige gruppe flere gange eller udarbejder flere ansøgninger og underretninger om børn, kan det være et tegn på, at ledere og medarbejdere er blevet bedre til tidligt at opspore de udsatte børn. 2

3 Hvis dagtilbuddene registrerer flere ansøgninger og underretninger, specielt for de mindste børn (0-2 år), kan det være med til at forstærke billedet af, at institutionerne er blevet bedre til at opspore de udsatte børn. Men på den anden side. Men på den anden side kan en stigning i antal ansøgninger og underretninger fra dagtilbuddene skyldes, at børnene er blevet dårligere eller at dagtilbuddene er blevet dårligere til at inkludere børnene, og derfor har behov for hjælp udefra til flere børn. Som et supplement til indikatorer på dagtilbudsområdet, kan man indsamle data for indskolingen. På skoleområdet, kan flere ansøgninger om støtte eller flere underretninger til Socialforvaltningen i bh.kl.-2. kl. skyldes, at rammerne i skolen er anderledes og mere snævre for nogen børn at skolen måske er mindre inkluderende. Eller at, at børnene først får problemer, når de er 7, 8, 9 år. Det kan også være, at skoler og dagtilbud har forskellige opfattelser af, hvornår et barn har brug for støtte og hjælp. Det er vigtigt, at skolen ikke bruger skoleindikatoren til at give dagtilbuddene skylden for, at nogen børn har svært ved at blive inkluderet i skolen. Men at man i stedet for bruger den indsamlede viden til i fællesskab at reflektere over, hvorfor og hvad man kan gøre i fællesskab og hver for sig for at hjælpe børnene. De udvalgte indikatorer (nøgletal) kan frembringe en nyttig viden om omfanget af anvendelsen af Den tværfaglige gruppe, ansøgninger om støttetimer og rådgivning samt underretninger som et statistisk materiale, der efterfølgende kan stilles flere relevante spørgsmål til. 1 2a 2b 2c 3a 3b 3c 3d Indikatorer - tidlig opsporing Antallet af formaliseret kontakter til Den tværfaglige gruppe om rådgivning og sparring om børn man er bekymret for pr. 0-6 årig i kommunen (pct.) Antal 0-2 årige, der søges om støttetimer mm. til pr. 0-2 årig (pct.) Antal 3-6 årige, der søges om støttetimer m.m. til pr. 3-6 årig (pct.) Antal 0-6 årige, der søges om støttetimer m.m. til pr. 0-6 årig i kommune (pct.) Antal børn i bh.kl.., der søges om støttetimer m.m. til i fht. antal børn i børnehaveklasse (pct.) Antal børn i 1. kl., der søges om støttetimer m.m. til i fht. antal børn i 1. kl. (pct.) Antal børn i 2. kl., der søges om støttetimer m.m. til i fht. antal børn i 2. kl. (pct.) Antal børn i bh.kl kl., der søges om støttetimer m.m. til i fht. antal børn i bh.kl. -2. kl. (pct.) 3

4 4a 4b 4c 5a 5b Antal 0-2 årige børn, der underrettes til Børne- og familieafdelingen pr. 0-2 årig (pct.) Antal 3-6 årige børn, der underrettes til Børne- og familieafdelingen pr. 3-6 årig (pct.) Antal 0-6 årige, der underrettes til børne- og familieafdelingen pr. 0-6 årige i kommunen (pct.) Antal børn i bh.kl., der underrettes til Børne- og familieafdelingen i fht. antal børn i børnehaveklasse (pct. ) Antal børn i 1. kl., der underrettes til Børne- og familieafdelingen i fht. antal børn i 1. kl. (pct.) 5c 5d Antal børn i 2. kl., der underrettes til Børne- og familieafdelingen i fht. antal børn i 2. kl. (pct.) Antal børn i bk.kl kl., der underrettes til børne- og familieafdelingen i fht. børn i bh.kl. 2. kl. (pct.) 1) Antal ansøgninger om støttetimer m.m. skal opgøres som summen af genansøgninger og nye ansøgni n- ger. 2) Børnetallet for 0-2 årige og 3-6 årige omfatter alle kommunens børn i aldersgruppen og ikke kun de indskrevne børn i dagtilbud. Dette er blandt andet for at kunne sammenligne med indikatorer for bh.kl., 1. kl. og 2. kl., hvor alle kommunens børn indgår. Indikatorer - inklusion Den antagelse, der ligger bag valget af indikatorer vedr. inklusion er, at forbruget af støtte og anden pædagogisk bistand m.v. i dagtilbud, kan give en pejling på, hvor inkluderende institutionerne arbejder. Hvis udgifterne til støttetimer m.m. falder, kan det være et tegn på, at institutionerne er blevet mere inkluderende. Men på den anden side Men på den anden side kan det også betyde, at udgifterne til støttetimer m.m. falder fordi, at børnene er blevet mindre støttekrævende. Man skal være opmærksom på, at hvis man i kommunen har besluttet, at ressourcer til støttetimer m.m. indgår i den almindelige tildeling af ressourcer til dagtilbud, vil denne indikator ikke give nogen mening for kommunen. Modsatrettede Det kan også være positivt, at udgifter til støttetimer m.m. stiger, fordi det måske er et tegn på, at institutionerne er blevet bedre til at opspore og iværksætte den nødvendige støtte til de udsatte børn. Det betyder, at et tegn på at dagtilbuddene er blevet mindre inkluderende (stigende udgifter til støttetimer m.m.), kan samtidig også være en pejling på, at dagtilbuddene er blevet bedre til at opspore de udsatte børn. 4

5 6 Indikatorer inklusion Antal 0-6 årige børn (hoveder), der får støttetimer eller specialpædagogisk bistand pr. 0-6 årige i kommunen (pct.) 7 Udgifter til støttetimer eller specialpædagogisk bistand i dagtilbud pr. 0-6 årig 8 Antal 0-6 årige, der er visiteret til en specialgruppe enten i eller udenfor de almene dagtilbud pr. 0-6 årig i kommunen (pct.) Opmærksomhedspunkter afsluttende bemærkninger Der bør være en plan for, hvordan data indsamles og registreres i dagtilbud, PPR og familieafdelingen, således at man relativt let kan beregne de udvalgte indikatorer (nøgletal), når året er gået. For alle indikatorer kan man sige på den ene side kan tallet sige noget om... Men på den anden side kan det også betyde at.., jf. ovenfor. Derfor skal man være forsigtige med, hvordan man bruger de indsamlede data til at give en pejling på, om dagtilbuddene er blevet bedre eller dårligere til tidligere at opspore børn med særlige behov i det daglige arbejde og til at arbejde inkluderende. Hvis en inkluderende indsats måles på antallet af støttetimer og antallet af børn med støttetimer kan man formentligt antage, at her er tale om udpegning af enkelte børn, hos hvem udviklingsopgaven placeres. Hvis støttetimer derimod anvendes som en generel resurse er der belæg for at antage, at indsatsen har større inkluderende effekter. Hvis en institution således opnår en høj score på antal støttetimer, antal børn med støttetimer, udgifter til støttetimer og specialpædagogisk bistand samt antal børn segregeret i specialtilbud så vil der med stor sandsynlighed kunne siges, at den nok er rummelig (børn med særlige behov er til stede), men næppe sige særlig meget om, hvorvidt den er inkluderende (altså at børn med særlige behov er aktive deltagere på lige fod med de øvrige børn). De kvantitative indikatorer giver ikke meget viden i sig selv, men bør kombineres med resultaterne af andre evalueringer af indsatser, som fx spørgeskemaundersøgelse og erfaringer og resultater fra narrative forløb. Tilsammen kan resultaterne af de 3 evalueringstilgange bidrage med viden og erfaringer om udviklingen i det pædagogiske arbejde ift. tidlig opsporing og inklusion i den enkelte kommune. 5

6 Der skal være balance mellem de ressourcer kommunen skal bruge til at tælle op og registrere data sammenholdt med den viden, man opnår om udviklingen i dagtilbuddenes rolle ift. tidlig opsporing og inklusion. 6

Inspirationspapir til den lokale dialog om indikatorer (nøgletal) og resultaterne af spørgeskemaundersøgelse

Inspirationspapir til den lokale dialog om indikatorer (nøgletal) og resultaterne af spørgeskemaundersøgelse N O TAT Inspirationspapir til den lokale dialog om indikatorer (nøgletal) og resultaterne af spørgeskemaundersøgelse I projektet Udsatte børn i dagtilbud har deltagerne udviklet flere redskaber, der kan

Læs mere

N O TAT. Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion

N O TAT. Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion N O TAT Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion Spørgeskemaet er blevet udarbejdet i et samarbejde mellem KL og de 10 projektkommuner i projekt Udsatte børn i dagtilbud. Herudover har vi fået sparring

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse.

Spørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse. Projekt 'Udsatte børn i dagtilbud' Din kommune er én ud af 10 kommuner, der indgår i et samarbejdsprojekt med KL om tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn i dagtilbud. Denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud

Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud P R O J EKTBESKRIVELSE Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud Baggrund Dagtilbuddene spiller en afgørende rolle i

Læs mere

NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013

NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 Velfærd Familie og Børn Sagsnr. 197704 Brevid. 1680118 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 29. maj 2013 Resume

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016

Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016 Notat Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016 Frederiksberg Kommune har i forlængelse af budgetforhandlingerne i efteråret 2014 truffet

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud 2013/ 14 Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud Liselotte Birkholm. Afdelingsleder Vesthimmerlands Kommune 01-04-2013 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Børn med særlige behov

Børn med særlige behov Formål og baggrund Børn med særlige behov Ramme for indsats og ekstra ressourcer Med afsæt i sloven 4, stk. 2 og Esbjerg Kommunes Børn og Ungepolitik arbejder ud fra en inkluderende tilgang. kan efter

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Børn - og Familieafdelingen Kort og godt om organisationsstrukturen i Børn og Familieafdelingen.

Børn - og Familieafdelingen Kort og godt om organisationsstrukturen i Børn og Familieafdelingen. Børn - og Familieafdelingen Kort og godt om organisationsstrukturen i Børn og Familieafdelingen. Kort og godt om afdelingen Børn- og Familieafdelingen består af rådgivnings- og behandlingstilbud inden

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

FOREBYGGELSESSTRATEGI

FOREBYGGELSESSTRATEGI FOREBYGGELSESSTRATEGI - fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen INDHOLD

Læs mere

Tværfagligt samarbejde om børn og unge. Store Praksisdag 26. januar Chefpsykolog Malene Hein Damgaard Fællesrådgivningen for Børn og Unge

Tværfagligt samarbejde om børn og unge. Store Praksisdag 26. januar Chefpsykolog Malene Hein Damgaard Fællesrådgivningen for Børn og Unge Tværfagligt samarbejde om børn og unge Store Praksisdag 26. januar 2017 Chefpsykolog Malene Hein Damgaard Fællesrådgivningen for Børn og Unge Program Kort om mig Hvornår kan vi samarbejde? Kommunal organisering

Læs mere

NOTAT. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Opsamling på mål og tegn

NOTAT. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Opsamling på mål og tegn NOTAT God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Opsamling på mål og tegn Indledning I kvalitetsprojektet på dagtilbudsområdet er en af aktiviteterne at udarbejde et materiale, der kan dokumentere kvaliteten

Læs mere

Udvikling i antallet af pædagoger

Udvikling i antallet af pædagoger Udvikling i antallet af pædagoger Socialistisk Folkepartis byrådsgruppe har bedt om en redegørelse for udviklingen i antallet af pædagoger, jf. artikel i JP Aarhus 12.oktober. Artiklen bygger på informationer,

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI Baggrund Behovet for større inklusion har igennem flere år været et politisk tema både kommunalt og nationalt. Senest har undervisningsministeren og

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

N O TAT. Opfølgningsproces på sundhed - en politisk og administrativ proces

N O TAT. Opfølgningsproces på sundhed - en politisk og administrativ proces N O TAT Opfølgningsproces på sundhed - en politisk og administrativ proces Frem mod foråret 2013 igangsættes en intensiv proces, der skal bidrage til at vise kommunesektorens potentiale på sundhedsområdet

Læs mere

Flest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats.

Flest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats. Sagsnr. 00.00.00-A00-5-16 Cpr. Nr. Dato 8-5-2016 Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen Forslag til Distriktsprojekt i 2017-2019 Næstved Kommune gennemfører i 2017-2019 et projekt i et skoledistrikt med fokus

Læs mere

Statusrapport om inklusion

Statusrapport om inklusion Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Dagtilbudsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 11 4 Fælles retning

Læs mere

Statusrapport om inklusion

Statusrapport om inklusion Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Skole- og fritidsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 12 4 Fælles

Læs mere

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Tidlig indsats gør en forskel Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Indhold Forord Forord 2 Ti tankevækkere fra projektet 3 Kort sagt 4 Nye holdninger 6 Nødvendige kompetencer 8 De rette rammer

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

De kommunale muligheder

De kommunale muligheder De kommunale muligheder Børn og unge med psykiske problemer kommunale løsningsmuligheder KL har gennemført i alt 11 telefoninterviews med de 7 deltagende kommuner i projektet, for at klarlægge, hvordan

Læs mere

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Maj 2010 Kommunalt forbrug, budget 2010 Fordeling af serviceudgifter på sektorområder Kilde: Danmarks Statistik og KL (egne tal),

Læs mere

Kilde: UNI-C s databank. Tabel (EGS) Bestand og GRS Klassetype og Institutioner og Tid Skoleår.

Kilde: UNI-C s databank. Tabel (EGS) Bestand og GRS Klassetype og Institutioner og Tid Skoleår. N OTAT Inklusion/segregering og tilvalg af folkeskolen Debatten på folkeskoleområdet berører ofte udfordringerne med inklusion. Herunder fremføres den øgede inklusion som grund til at forældre i stigende

Læs mere

Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen

Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen 1. Aktviteter... 3 1.1 Overordnet aktivitet... 3 1.2 Familierådgivningsforløb... 3 1.3 Konsultationer/faglig sparring... 6 2. Tilfredshed... 7 2.1 Tilfredshed

Læs mere

Mål og Midler Dagtilbud

Mål og Midler Dagtilbud Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatser, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer.

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Center for Børnesprog Jubilæumskonference januar 2010 Specialkonsulent Helene Brochmann, EVA Lovgivningen 2004: Sprogstimulering af tosprogede

Læs mere

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger 1. Inklusion er et fælles ansvar fra politik til lokal handleplan Inklusionsarbejdet tager afsæt i den fælles strategi der er politisk vedtaget som

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....

Læs mere

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Dagtilbudsrapporten 2015. Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud

Dagtilbudsrapporten 2015. Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud Dagtilbudsrapporten 2015 Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud Forår 2015 Formål Dagtilbudsrapporten henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse. Den kan fungere som et dialog-

Læs mere

Kvalitetsstandard. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: PPR leder Jakob Vejlø Dato: 22. april 2010 Sagsid.: Version nr.: 2 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Kvalitetsstandard for

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Inklusion i dagtilbud

Inklusion i dagtilbud 7. februar 2014 Inklusion i dagtilbud FOA gennemførte i efteråret 2013 en undersøgelse af inklusion af børn med særlige behov blandt 1284 medlemmer i daginstitutioner, SFO er/fritidshjem, dagplejen og

Læs mere

Evaluering af ressourcepædagoger

Evaluering af ressourcepædagoger Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Evaluering af ressourcepædagoger Evalueringen tager udgangspunkt i den politiske

Læs mere

Helhedsløsningen, fase 2 Evaluering del 1

Helhedsløsningen, fase 2 Evaluering del 1 Helhedsløsningen, fase 2 Evaluering del 1 Analyse, HR & Udvikling maj 2016 Helhedsløsningen, fase 2 Evaluering del 1 Del 1 af den samlede evaluering af fase 2 omhandler de kvantitative data, der er samlet

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

1. ETNISKE MINORITETSBØRNS BRUG AF FRITIDSTILBUD

1. ETNISKE MINORITETSBØRNS BRUG AF FRITIDSTILBUD Skoleområdet: INTEGRATIONSPOLITISKE FOKUSOMRÅDER BØRN & UNGE Integrationsprocesser foregår i mødet mellem mennesker med forskellige etniske og kulturelle baggrunde, jfr. Svendborg kommunes integrationspolitik,

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat. AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet

Læs mere

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede

Læs mere

UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE

UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE Til brug for offentligt ansatte og andre med særlige ansvar over for børn og unge. Når du under dit arbejde får kendskab til forhold, der giver formodning om, at

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

PROCEDURE FOR OMGÆNGERE BØRNEHAVE OG INDSKOLINGEN HERNING KOMMUNE

PROCEDURE FOR OMGÆNGERE BØRNEHAVE OG INDSKOLINGEN HERNING KOMMUNE PROCEDURE FOR OMGÆNGERE BØRNEHAVE OG INDSKOLINGEN HERNING KOMMUNE August 2015 Indhold Definition på omgængere... 3 Hvad gør dagtilbuddet?... 3 Procedure ift. et barn, der vender tilbage til børnehaven

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor udsatte

Læs mere

TOPI. - erfaringer med understøttelse af fælles sprog på tværs af fagligheder og roller

TOPI. - erfaringer med understøttelse af fælles sprog på tværs af fagligheder og roller TOPI - erfaringer med understøttelse af fælles sprog på tværs af fagligheder og roller Syv opsporingsmetoder 1. Regelmæssig ekstern sparring og supervision af alle frontmedarbejdere som led i en løbende

Læs mere

NOTAT: Demografinotat budget 2018

NOTAT: Demografinotat budget 2018 Økonomi og Ejendomme Sagsnr. 290603 Brevid. 2541560 Ref. BTL/LHS Dir. tlf. briantl@roskilde.dk NOTAT: Demografinotat budget 2018 4. april 2017 Baggrund I Roskilde Kommune er der igennem en længere årrække

Læs mere

Konkrete indsatsområder

Konkrete indsatsområder Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Brugertilfredshed i SOF 2017

Brugertilfredshed i SOF 2017 Brugertilfredshed i SOF 2017 Bilag Den 21. juni 2017 Socialforvaltningen KØBENHAVNS www.kk.dk KOMMUNE Side Kort om undersøgelsen Socialudvalget har besluttet, at Socialforvaltningen skal arbejde systematisk

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Aug Kommissorium for ressourceteams

Aug Kommissorium for ressourceteams Aug. 2015 Kommissorium for ressourceteams Inklusion er på dagsordenen og der er udarbejdet en inklusionsstrategi i Dragør Kommune. I forlængelse af denne har forvaltningen fundet det nødvendigt at organisere

Læs mere

Effektstyring og læring i Socialforvaltningen i Københavns Kommune

Effektstyring og læring i Socialforvaltningen i Københavns Kommune Effektstyring og læring i Socialforvaltningen i Københavns Kommune Kontorchef Dorte Bukdahl, Oktober 2012 Hvordan effektstyrer SOF? De 10 pejlemærker Flere hjemløse får og fastholder egen bolig Flere udsatte

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter

Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for den åbne skole, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater om

Læs mere

Børn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge

Børn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge Børn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge Byrådet vedtog onsdag den 26. januar en samlet plan for at sikre Aarhus Kommunes økonomi. Beslutningen betyder samtidig en række ændringer i

Læs mere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.

Læs mere

STATUS Forebyggelsesstrategi og Program for Bedre samarbejde mellem SOF og BUF

STATUS Forebyggelsesstrategi og Program for Bedre samarbejde mellem SOF og BUF STATUS Forebyggelsesstrategi og Program for Bedre samarbejde mellem SOF og BUF Inklusion Tidlig Indsats Mål: At der er ikke en stigning i københavnske skolebørn, der udskilles til specialtilbud. Status:

Læs mere

Notat Om den økonomiske udfordring i 2016 for den specialiserede

Notat Om den økonomiske udfordring i 2016 for den specialiserede SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 30. august 2016 Tlf. dir.: 2325 7928 E-mail: cvk@balk.dk Kontakt: Henrik Thorning Notat Om den økonomiske udfordring i 2016 for den specialiserede undervisning samt

Læs mere

SÅDAN ER VI ORGANISERET

SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET I dette kapitel vil vi kort introducere dig for organiseringen af det tværfaglige samarbejde i Børneog Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Du vil

Læs mere

HVORDAN GODKENDER OG FØRER MAN TILSYN MED PRIVATE OPHOLDSTEDER? Børne- og ungeområdet

HVORDAN GODKENDER OG FØRER MAN TILSYN MED PRIVATE OPHOLDSTEDER? Børne- og ungeområdet HVORDAN GODKENDER OG FØRER MAN TILSYN MED PRIVATE OPHOLDSTEDER? L Æ S H E R E K S E M P L E R, E R F A R I N G E R, S Y N S P U N K T E R M. M. F R A A M T E R O G K O M M U N E R Børne- og ungeområdet

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

Temapakker fra PPR. KL konference juni Navn / møde / formål. Side 1

Temapakker fra PPR. KL konference juni Navn / møde / formål. Side 1 Temapakker fra PPR KL konference juni 2015 Side 1 Ca. 48.000 borgere Greve kommune Børne- og Ungeområdet Ca. 2500 børn på Dagtilbudsområdet 32 dagtilbud - mange dagplejere - 3 specialtilbud i Basisgrupper

Læs mere

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler A N A LYSE Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler I Sundhedsstyrelsens vejledning om antidepressiva fra 2000 blev der stillet spørgsmål til hensigtsmæssigheden af borgernes voksende anvendelse

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Skåde dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Skåde dagtilbud Lokal udviklingsplan for Skåde dagtilbud 2015-2016 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere

Evaluering af ny organisering af støtteindsatser for børn 0-5 år

Evaluering af ny organisering af støtteindsatser for børn 0-5 år Evaluering af ny organisering af støtteindsatser for børn 0-5 år 1. Evalueringsdesign Den 1. august 2012 blev ressourcerne til at etablere tilbud og støtteindsatser for børn med særlige behov og for tosprogede

Læs mere

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 09-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Dialogbaseret aftale 3 2 TOPI 4 3 Udviklingsprocesser 5 4 forældresamarbejde 6

Læs mere

Sociale Forhold og Beskæftigelse

Sociale Forhold og Beskæftigelse - 1 - Børn og Unge Sociale Forhold og Beskæftigelse 2. Mål for effekt og ydelser Inklusion har været et vigtigt og gennemgående tema både i den nationale politiske debat og i byrådet over de seneste år.

Læs mere

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt

Læs mere

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning.

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Til Socialudvalget Anbringelsessager i København Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning

Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning Med udgangspunkt i evalueringsrapporten fra efteråret 2013 (Key2See, Aarhus) samt opfølgning/evaluering her i januar 2015 indstiller ledelserne,

Læs mere

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014. Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper

Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper A NALYSE Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse hvor stor en del af de almen praktiserende

Læs mere

Inklusion. -Et globalt projekt -Et samfundsprojekt -Bæredygtige samfund -Arbejdskraft -Trivsel og udvikling for alle. www.silkeborgkommune.

Inklusion. -Et globalt projekt -Et samfundsprojekt -Bæredygtige samfund -Arbejdskraft -Trivsel og udvikling for alle. www.silkeborgkommune. Inklusion -Et globalt projekt -Et samfundsprojekt -Bæredygtige samfund -Arbejdskraft -Trivsel og udvikling for alle 1 FAKTABOX EKSKLUSION 2001 2010 19.500 BØRN 29.500 BØRN 17,5 % af ekskluderede børn får

Læs mere

Krudtuglen 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13

Krudtuglen 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Krudtuglen 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings- og

Læs mere

Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/15 2024/25

Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/15 2024/25 Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/15 2024/25 Der er i notatet taget udgangspunkt i Helsingør Kommunes befolkningsprognose 2014 udarbejdet i marts 2014 for perioden 2014-2025. 1. Befolkningsgrundlaget

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Forebyggelsesstrategi Faaborg-Midtfyn Kommune

Forebyggelsesstrategi Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Strategiens fundament Projektets overordnede formål: At forebygge anbringelser udenfor hjemmet At forebygge eksklusion fra normalområdet At sikre en sammenhængende indsats Den sammenhængende

Læs mere

Faglige resultater. Måned og årstal for seneste evaluering. Beskrivelse af evalueringsværktøj. Alsidig personlig udvikling Evalueringsresultat

Faglige resultater. Måned og årstal for seneste evaluering. Beskrivelse af evalueringsværktøj. Alsidig personlig udvikling Evalueringsresultat Faglige resultater De pædagogiske læreplaner Her beskrives dagtilbuddenes evalueringer i forhold til de pædagogiske læreplaner herunder også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov: Metode til

Læs mere

Undersøgelse af arbejdstilrettelæggelse i dagtilbud

Undersøgelse af arbejdstilrettelæggelse i dagtilbud Emne Til Undersøgelse af arbejdstilrettelæggelse i ÅFO Side 1 af 10 Undersøgelse af arbejdstilrettelæggelse i Formålet med undersøgelsen har været at belyse bemandingen i to udvalgte : Mårslet Dagtilbud

Læs mere