Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen"

Transkript

1 Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring Tillægsnotat - udkast COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og formål 2 2 Notatets indhold 2 3 Resumé 3 4 Analysens elementer Det offentlige Trafikanterne Eksterne omkostninger Skatteforvridningstab og afgiftskorrektion 14 5 Analysens resultater 15 6 Følsomhedsanalyser 17 7 Konklusioner 18 Dokument nr. P B-1 Version nr. 0 Udgivelsesdato 30. april 2008 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt JOHR, EWI EWI

2 2 / 19 1 Baggrund og formål I rapporten "Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring" har COWI beregnet de samfundsøkonomiske effekter af at indføre en betalingsring omkring København kombineret med en omfattende udvidelse af den kollektive trafik (i det følgende benævnes dette projekt "Stor kollektiv"). Resultatet af den samfundsøkonomiske analyse var et stort samfundsøkonomisk tab, hvorfor Københavns Kommune efter samråd med bl.a. COWI valgte at se på resultaterne af en betalingsring kombineret med en mindre udvidelse af den kollektive trafik (i det følgende benævnes dette projekt "Lille kollektiv"). I forhold til "Stor kollektiv"-projektet er udvidelsen af busdriften således halveret, udvidelsen af metrodriften er reduceret betydeligt, og et nyt overhalingsspor på S-banen med efterfølgende øget drift er udgået. I dette tillægsnotat er der primært fokuseret på resultatet af den samfundsøkonomiske analyse af "Lille kollektiv", men forskellene i forhold til det oprindelige projekt, "Stor kollektiv", er også belyst. Metode og forudsætninger for beregningerne kan findes i hovedrapporten "Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring". Tillægsnotatet er dog udarbejdet, så resultaterne for "Lille kollektiv" umiddelbart kan findes uden at have kendskab til hovedrapporten. Grundet ændringer i OTM-trafikmodellen fra Tetraplans side, kan basisscenariet i "Lille kollektiv" ikke umiddelbart sammenlignes med basisscenariet i "Stor kollektiv". Ifølge Tetraplan er ændringerne parallelle for basisscenariet og projektalternativet, hvorfor forskellen mellem de to scenarier ikke påvirkes. 2 Notatets indhold Indholdet af notatet er som følger. I næste afsnit gives et kort resumé af analysens resultater. I afsnit 4 gennemgås hvert af analysens elementer, dvs. de samfundsøkonomiske konsekvenser af betalingsringen for hhv. det offentlige, trafikanterne, eksternaliteterne og beregningen af skatteforvridning og nettoafgiftskorrektion. I afsnit 5 præsenteres analysens samlede resultater, mens afsnit 6 præsenterer følsomhedsanalyser. Endelig indeholder afsnit 7 analysens samlede konklusioner.

3 3 / 19 3 Resumé Dette tillægsnotat beskriver de samfundsøkonomiske effekter af en betalingsring i København kombineret med en mindre udvidelse af den kollektive transport (alternativet betegnes "Lille kollektiv"). Beregningsmetoder og antagelser er identiske med de i rapporten "Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring" anvendte. Resultatet af den samfundsøkonomiske analyse er summeret i Tabel 3.1. Som det ses af tabellen, vurderes det, at det foreslåede projekt vil medføre et samfundsøkonomisk underskud på ca. 4,5 mia. kroner. Følsomhedsanalyser viser, at resultatet er relativt robust.

4 4 / 19 Tabel 3.1 Resultater af den samfundsøkonomiske analyse, mia. DKK, nettonutidsværdi i 2008 Anlæg og drift: "Lille kollektiv" "Stor kollektiv" Anlægsomkostninger, betalingsring -0,3-0,3 Følgeinvesteringer -0,5-1,4 Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, betalingsring -2,2-2,2 Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger kollektiv transport og vej -1,6-5,2 Indtægter: Billetindtægter kollektiv transport 0,4 1,2 Indtægter brugerbetaling, betalingsring 12,7 12,6 Brugereffekter: Tidsgevinster, vej 8,9 9,4 Kørselsomkostninger, vej -1,0-1,0 Brugerbetaling, vej -12,7-12,6 Tidsgevinster, kollektiv transport 0,6 1,5 Øvrige brugergevinster, kollektiv transport -0,0 0,3 Konsumentoverskud -4,6-4,3 Eksternaliteter: Eksterne effekter 1,4 1,1 Øvrige konsekvenser: Afgiftskonsekvenser -4,9-5,2 Skatteforvridningstab -0,8-1,6 I alt -4,5-7,8 Resultaterne er opgjort som basis - projekt, så et positivt fortegn angiver en samfundsøkonomisk gevinst. På baggrund af nærværende analyse kan en betalingsring rundt om København med den foreslåede udvidelse af den kollektive trafik ikke begrundes samfundsøkonomisk. Det kan dog ikke afvises, at en optimal udformning af trængselsafgiften kombineret med en optimal løsning for kollektiv trafik kan give et samfundsøkonomisk positivt afkast. Ligeledes er driften af betalingsanlægget en relativt stor udgiftspost, hvorfor en mere omkostningseffektiv løsning vil bidrage positivt til samfundsøkonomien.

5 5 / 19 4 Analysens elementer Nedenfor gennemgås de enkelte elementer af analysen. Nettoudgifter/-tab er angivet med negativt fortegn, mens nettoindtægter/-gevinster angives med positivt fortegn. Effekterne er inddelt i 4 kategorier efter hvem effekten vedrører/ typen af effekt. De fire kategorier er det offentlige, trafikanterne, eksterne effekter og skatteforvridningstab og afgiftskorrektioner. Anlægsomkostninger 4.1 Det offentlige I forhold til projektet "Stor kollektiv", skyldes den primære ændring for anlægsomkostninger til overhalingsspor til S-tog udgår. Det nuværende skøn for anlægsomkostningerne er således stadig på ca. 240 mio. kr. for betalingsringen alene. Derudover kommer 135 mio. kr. til informationskampagner, evaluering m.v. Infrastrukturinvesteringerne for offentlig transport er beregnet til 939 mio. kr., hvilket omfatter forbedring af nødspor til håndtering af direkte busser. Den samlede nettonutidsværdi 1 i 2008 af anlægsomkostningerne fremgår af Tabel 4.1. Da det offentlige ikke betaler afgifter, er anlægsomkostningerne tillagt nettoafgiftsfaktoren (NAF) på 17%, for at gøre dem sammenlignelige med resten af den samfundsøkonomiske analyse, der er opgjort i markedspriser 2 ; det vil sige inkl. afgifter. Tabel 4.1 Anlægsomkostninger (mio. kr., 2008-priser) Anlægsomkostninger NPV Betalingsring, i alt Anlægsomkostning, betalingsring Afbødeforanstaltninger, informationskampagner m.v Følgeinvesteringer i kollektiv transport, i alt Overhalingsspor til S-tog 0 0 Direkte busser I alt ) Tillagt nettoafgiftsfaktor på 17% da anlægsomkostning er angivet ekskl. afgifter. Betalingsring og afbødeforanstaltninger m.v. antages anlagt i Følgeinvesteringer antages anlagt med omkostningerne ligeligt fordelt i anlægsperioden. 1 2 Nutidsværdien repræsenterer den samlede værdi af anlægsomkostningerne i hele anlæggets levetid tilbageskrevet til år 2008 med kalkulationsrenten 6 % og angivet i priser. Dette svarer til anbefalingerne i Transportministeriets "Manual for samfundsøkonomiske analyser" (2003)

6 6 / 19 Scrapværdi Det forudsættes i analysen, at anlægget løbende vedligeholdes og at nødvendige reinvesteringer foretages 3. Betalingsanlæggets økonomiske levetid antages at være 15 år, hvorefter anlægget vil blive erstattet af et teknologisk bedre system. Der regnes derfor ikke med en scrapværdi for betalingsanlægget. Det samme er gældende for informationskampagner, evaluering m.v. Levetiden for følgeinvesteringerne forventes at være længere end analyseperioden, hvorfor der regnes med en scrapværdi for disse. Jævnfør anbefalingerne fra Transportministeriet sættes scrapværdien lig med anlægsomkostningerne. Tabel 4.2 Scrapværdi af anlæg (mio. kr., 2008-priser) Scrapværdi, 2030 NPV Betalingsring, i alt 0 0 Anlægsomkostning, betalingsring 0 0 Informationskampagner, evaluering m.v. 0 0 Følgeinvesteringer i kollektiv transport, i alt Overhalingsspor til S-tog 0 0 Direkte busser I alt ) Tillagt nettoafgiftsfaktor på 17% da anlægsomkostning er angivet ekskl. afgifter. Betalingsring og afbødeforanstaltninger m.v. antages anlagt i Det forventes ikke, at indførelsen af en betalingsring medfører, at andre investeringer kan udskydes eller udelades. Der er således ikke modregnet "sparede anlægsudgifter" i den her gennemførte samfundsøkonomiske analyse. Udgifterne til at drive og vedligeholde betalingsringen samt det kollektive transportsystem er et andet væsentligt element i den samfundsøkonomiske analyse. Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger Overførslen af trafikanter fra bil til kollektiv trafik vil øge omkostningerne til drift og vedligehold af metro, tog og busser. Den samlede nettoeffekt på de årlige drifts- og vedligeholdelsesudgifterne samt nutidsværdien af dem i 2008 er opsummeret i Tabel 4.3. I forhold til projektet "Stor kollektiv" halveres stigningen i driftsomkostninger til en nettonutidsværdi på -3,8 mia. kroner, hvilket primært skyldes mindre udvidelse i kollektiv trafik; specielt S-tog. Omkostningerne til betalingsringen er uændrede. 3 Omkostninger til dette er indeholdt i drifts- og vedligeholdelsesudgifter.

7 7 / 19 Tabel 4.3 Drifts- og vedligeholdelsesudgifter (netto), (mio. kr., 2008-priser) Driftsomkostninger, NPV Driftsomkostninger i alt Betalingsring S-tog 0 0 Bus Metro Infrastruktur (bane og vej) Kilde: Estimeret på baggrund af enhedsomkostninger og vurderede ændringer i kollektivt udbud. 1) De årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger indeholder også kapitalomkostninger til nye busser og tog. 2) Tillagt nettoafgiftsfaktor på 17% da driftsomkostningerne er angivet ekskl. afgifter. Det årlige provenu ved indførelsen af trængelsafgifter er vist i Tabel 4.4. I alt forventes ca personbiler, varebiler og lastbiler at passere betalingsringen på et gennemsnitligt hverdagsdøgn i Udover provenuet ved trængselsafgifterne vil en betalingsring betyde, at antallet af rejser med kollektiv transport vil stige som følge af, at nogle rejsende skifter fra bil til kollektiv transport. Dette vil bidrage til, at billetindtægterne i det kollektive transportsystem øges. Billetindtægter og kørselsafgifter Kørselsafgifterne og de ekstra billetindtægter indgår i den samfundsøkonomiske analyse som en indtægt for "det offentlige" (der "ejer" det kollektive transport system), men er samtidig en udgift for brugerne, hvilket der er taget højde for i beregningen af trafikanternes gevinster/omkostninger. Tabel 4.4 viser den samlede årlige ændring i billetindtægterne for år 2015 og den samlede nettonutidsværdi i 2008 af de ændrede billetindtægter.

8 8 / 19 Tabel 4.4 Trængselsafgifter og billetindtægter, (mio. kr., 2008-priser) 1 Trængselsafgifter og billetindtægter, 2015 NPV 2008 Billet- og afgiftsindtægter i alt Betaling af kørselsafgifter Billetindtægter, kollektiv transport Kilde: OTM trafikmodelkørsler fra Tetraplan Resultaterne er opgjort som basis - projekt, så et positivt fortegn angiver en samfundsøkonomisk gevinst. 1) Inklusive indtægter fra bus/tog samarbejdet og kommercielle indtægter De samlede billetindtægter påvirkes ikke af, hvordan billetindtægterne fordeles mellem de kollektive selskaber. Dette har derfor ingen indvirkning på den samfundsøkonomiske analyse. 4.2 Trafikanterne Indførelsen af en trængselsafgift kan give anledning til en række ændringer for bilisterne. Nogle bilister vil vælge fortsat at køre samme rute. Disse bilister vil opleve en reduceret rejsetid, som følge af øget fremkommelighed. Deres gevinst skal dog holdes op mod betalingen af trængselsafgiften. For andre vil trængselsafgiften betyde, at de ændrer destination, transportmiddel eller rejsetidspunkt, og endelig er der bilister, der vælger helt at aflyse turen. Det skal bemærkes, at den enkelte trafikants valg af transportmiddel er afgjort ud fra hans generaliserede rejseomkostninger, som består af summen af kørselsomkostningerne (inklusiv trængselsafgift) eller billetomkostningerne og tidsomkostningerne. Hvis trafikanten for eksempel skifter fra bil til kollektiv transport, er det et udtryk for, at hans samlede generaliserede rejseomkostninger med kollektiv transport var højere end hans samlede generaliserede rejseomkostninger med bil i situationen uden trængselsafgifter, mens det er omvendt i situationen med trængselsafgifter. Af formidlingsmæssige hensyn er effekterne dog opdelt på tids- og kørselsomkostninger og øgede billetudgifter her, selv om trafikantens valg afhænger af summen af de to. Tidsgevinster Bilister, varebiler og lastbiler vil kunne reducere rejsetiden som følge af, at trængslen på vejene mindskes, når nogle bilister vælger at skifte til kollektiv transport eller undlader at rejse. Omvendt forventes det, at en del af vejnettet uden om betalingsringen vil opleve øget trafik, hvilket alt andet lige vil øge rejsetiden for bilister, der benytter disse veje. Tabel 4.5 viser, hvordan den samlede rejsetid påvirkes for bilister, der ikke ændrer rejseform, hvis trængselsafgifterne indføres (herefter "eksisterende"). Dertil kommer effekterne for de personer der skifter rejseform; for eksempel fra

9 9 / 19 bil til tog plus bortfaldne trafikanter (herefter "overflyttede og bortfaldne") 4. Denne kategoris gevinster indregnes i den samlede beregning som en del af "konsumentoverskuddet". Nedenstående tabel viser rejse- og forsinkelsestidsbesparelser for "eksisterende" og "overflyttede og bortfaldne" bilister. Som det ses fører projektet til øget rejsetid og mindre forsinkelsestid. Den øgede rejsetid skyldes den øgede omvejskørsel efter indførelsen af trængselsafgiften. I forhold til projektet "Stor kollektiv", er ændringerne i rejsetidsbesparelserne marginale. Tabel 4.5 Rejsetidsbesparelser - biler, varebiler og lastbiler (1.000 køretøjstimer i 2015). Rejsetid "Eksisterende" "Overflyttede og bortfaldne" Rejsetid Forsinkelsestid Forsinkelsestid Personbiler -286, ,2-196,8 777,9 Heraf bolig/arbejde -133, ,4-77,5 376,0 Heraf erhverv -35,1 364,6-9,8 25,7 Heraf andet -118, ,2-109,6 376,2 Varebiler -41,4 605,1-2,7 9,4 Lastbiler -6,3 162,4-0,4 4,5 Kilde: OTM trafikmodelkørsler fra Tetraplan "Eksisterende" henviser til de trafikanter, der ikke skifter transportmiddel. "Overflyttede og bortfaldne" henviser til de trafikanter, der enten stopper med at køre som følge af trængselsafgiften eller skifter transportform. Det skal bemærkes, at rejsetidsbesparelserne for overflyttede og bortfaldne i tabellen allerede er ganget med ½ for at beregne konsumentoverskuddet korrekt. Tabel 4.6 viser, hvordan den samlede rejsetid påvirkes for kollektivt rejsende, der ikke ændrer rejseform, hvis trængselsafgifterne indføres (herefter "eksisterende brugere"). Desuden vises gevinsten for de fra bil overflyttede rejsende samt de nyskabte ture med kollektiv trafik som følge af forbedringerne i udbuddet (herefter "Overflyttede og nyskabte"). Tidsbesparelserne for de kollektive rejsende sker som følge af forbedringerne i den kollektive trafik. I forhold til "Stor kollektiv" er rejsetidsbesparelserne som ventet reduceret i "Lille kollektiv". Således er den samlede tidsbesparelse for kollektiv rejsende kun godt 1/3 i "Lille kollektiv". 4 Denne kategori dækker også over de bilister, der begynder at køre i København efter indførelsen af trængselsafgiften som følge af den lavere trængsel. Denne andel vurderes dog at være marginal.

10 10 / 19 Tabel 4.6 Rejsetidsbesparelser - kollektivt rejsende (1.000 persontimer pr. år, eksisterende brugere) "Eksisterende" "Overflyttede og nyskabte" Rejsetid Skiftetid Frekvens Rejsetid Skiftetid Frekvens Kollektiv trafik 474,5-25,6 354,0 33,1 3,6 22,2 Heraf bolig/arbejde 227,1-5,5 99,9 12,4 1,4 7,6 Heraf erhverv 14,0-1,6 23,5 1,2 0,1 1,0 Heraf andet 233,3-18,5 229,9 19,5 2,1 13,5 Kilde: OTM trafikmodelkørsler fra Tetraplan "Eksisterende" henviser til de trafikanter, der ikke skifter transportmiddel. "Overflyttede og nye" henviser til de trafikanter, der enten er overflyttet fra bil eller er helt nye ture som følge af det forbedrede kollektive udbud. Samlet set er nettonutidsværdien i 2008 af rejsetidsbesparelserne estimeret til 9,5 mia. kr. for eksisterende rejsende samt et konsumentoverskud på 1,3 mia. kr. ved indførelsen af en betalingsring i København. 5 Resultatet fordelt på transportform er gengivet i Tabel 4.7. I forhold til "Stor kollektiv" er dette et fald i de samlede tidsgevinster på ca. 1,5 mia. kroner svarende til 12,5%. Tabel 4.7 Samlet værdi af rejsetidsbesparelser(nettonutidsværdi 2008,2008- priser, mio. kr.) "Eksisterende" "Overflyttede" Nettonutidsværdi, tidsgevinster Heraf personbiler Heraf varebiler Heraf lastbiler Heraf kollektiv Resultaterne er opgjort som basis - projekt, så et positivt fortegn angiver en samfundsøkonomisk gevinst. Kørselsomkostninger og billetudgifter Kørselsomkostninger består af ændrede kilometerafhængige omkostninger for person-, vare og lastbiler samt billetudgifter for kollektivt rejsende. Ændringen i kørselsomkostninger skyldes, at der vil ske omvejskørsel. Billetudgifterne for brugerne ændres som følge af, at nye linjer gør det muligt at foretage ændrede ture med kollektiv trafik. Ændringer i kørselsomkostninger og billetudgifter fremgår af Tabel 4.8. I forhold til "Stor kollektiv" er ændringerne i kørselsomkostningerne stort set uændrede, mens brugernes besparelser i billetudgifter er faldet fra samlet 383 mio. kroner til stort set nul. 5 De anvendte tidsværdier fremgår af hovedrapporten.

11 11 / 19 Tabel 4.8 Ændring i kørselsomkostninger og billetudgifter (nettonutidsværdi i år 2008, 2008-priser, mio. kr.) "Eksisterende" "Overflyttede" Ændring i kørselsomkostninger Ændring i billetudgifter -2 0 Resultaterne er opgjort som basis - projekt, så et positivt fortegn angiver en samfundsøkonomisk gevinst. Brugerbetaling Ved indførelsen af trængselsafgifter oplever "eksisterende" bilisterne en gene i form af den afgift, som de skal betale. Ligeledes oplever "overflyttede og bortfaldne" bilister, der efter indførelsen af afgiften skifter transportform eller helt undgår deres køretur, en gene. Genen for de "overflyttede og bortfaldne" bilister estimeres ved at bruge "rule-of-a-half" som det er standard. Det antages således, at den oplevede brugerbetaling/gene for "overflyttede" bilister i gennemsnit svarer til halvdelen af den afgift, som de skulle have betalt, hvis de havde foretaget turen med bil jf. Transportministeriets "Manual for samfundsøkonomiske analyser" (2003). Tabel 4.9 Antal passager af ringen pr. hverdagsdøgn med og uden trængselsafgift i 2015 (1.000 passager) Personbiler Varebiler Lastbiler Basis 566,9 90,6 26,9 Morgenmyldretid (kl. 7-9) 92,3 15,1 4,6 Eftermiddagsmyldretid (kl ) 170,5 19,0 5,1 Uden for myldretid 260,3 49,1 15,4 Nat 43,8 7,3 1,8 Stor betalingsring 303,9 80,5 24,5 Kilde: Morgenmyldretid (kl. 7-9) 40,7 13,4 4,3 Eftermiddagsmyldretid (kl ) 66,7 16,5 4,6 Uden for myldretid 153,5 43,5 13,9 Nat 43,1 7,2 1,8 OTM trafikmodelkørsler fra Tetraplan. Tabel 4.9 viser antallet af passager over ringen med og uden trængselsafgiften Det er ikke umiddelbart muligt at opgøre antallet af "overflyttede og bortfaldne" bilister ud fra tabellen, da der kan være nogle bilister, der ikke kørte i situationen uden trængselsafgifter (basis), men som efter indførelsen af afgiften vælger at køre i bil på grund af den mindre trængsel (i det følgende "nye bilister"). Ved at beregne nyttetabet for "overflyttede" bilister på baggrund af forskellen mellem antal passager i projekt og basis i Tabel 4.9, bliver disse "nye bilister" beregnet som en "eksisterende" bilist, hvorfor nyttetabet er systematisk overvurderet. Det vurderes dog, at antallet af nye bilister i projektalternativet er marginalt og derfor ikke har betydende indflydelse på resultatet.

12 12 / 19 Med en afgift på 25 kr/passage i myldretiden, 10 kr/passage udenfor myldretiden og 0 kr/passage om natten kan brugerbetalingen for bilisterne estimeres som illustreret i Tabel Bemærk at brugerbetalingen for eksisterende bilister netop svarer til det offentliges indtægt fra trængselsafgifterne. Tabel 4.10 Den samfundsøkonomiske værdi af brugerbetalingen for eksisterende og overflyttede bilister, (nettonutidsværdi i år 2008, 2008-priser, mio. kr.) Brugerbetaling "Eksisterende" "Overflyttede og bortfaldne" Brugerbetaling i alt Personbiler heraf bolig-arbejde heraf erhverv heraf andet Varebiler Lastbiler Fordelingen på bolig-arbejde, erhverv og andet er foretaget på baggrund af gennemsnittet for personbiler fra Transportministeriets Transportøkonomiske Enhedspriser. 1) Brugerbetalingen for "overflyttede" skal ikke opfattes som en egentlig betaling, men som det samfundsøkonomiske tab ved, at overflyttede bilister oplever et velfærdstab som følge af trængselsafgiften. Den samlede brugerbetaling er stort set uændret i forhold til "Stor kollektiv"- projektet. 4.3 Eksterne omkostninger Eksterne omkostninger stammer fra de såkaldt eksterne effekter, der omfatter de effekter på omgivelserne, som den enkelte operatør, infrastrukturforvalter, bilist eller passager ikke indregner, når de ændrer transportudbud eller efterspørgsel, som følge af et nyt projekt. Omkostningerne bæres dermed af andre end dem, som har indflydelse på aktiviteten eller kompenseres for generne af den. De eksterne effekter, som behandles her, er trafiksikkerhed, støj, luftforurening og klimapåvirkning (CO 2 ). Beregningerne af den samfundsøkonomiske værdi af de eksterne omkostninger er baseret på af kilometerbaserede omkostninger fra Transportministeriets Transportøkonomiske Enhedspriser. Det er således udelukkende ændringen i antallet af kørte kilometer, der afgør effekten af de eksterne omkostninger. Der er således ikke taget hensyn til, hvor ændringen i kørte kilometer finder sted. Tabel 4.11 viser ændringen i antal kørte kilometer fordelt på køretøjstype.

13 13 / 19 Tabel 4.11 Ændringer i kørte kilometer fordelt på køretøjstype Køretøjstype Mio. km Biler -569,2 Varebiler 0,4 Lastbiler 5,8 S-tog 0,0 Metro 0,5 Bus 8,4 Kilde: Biler, varebiler og lastbiler: OTM-trafikmodellen S-tog, metro og bus: Egne beregninger ud fra ændringer i køreplaner. Beregnet som projekt - basis så et negativt fortegn angiver et fald i antallet af km. De eksterne effekter giver samlet et positivt bidrag til projektets samfundsøkonomi. Dette skyldes primært, at der køres væsentligt færre bilkilometer i projektalternativet, mens de øvrige transportformer trafikarbejde stiger, men ikke opvejer reduktionen fra bilernes trafikarbejde. De samfundsøkonomiske omkostninger i forbindelse med projektet ses af Tabel Modsat alternativet "Stor kollektiv" er der en luftforureningsgevinst i "Lille kollektiv". Dette skyldes især, at udvidelsen for S-tog er bortfaldet, mens antallet af ekstra buskilometer er halveret. Tabel 4.12 Nettonutidsværdier af eksterne omkostninger, (2008-priser mio. kr.) Omkostninger, 2015 NPV 2008 Eksterne omkostninger i alt Sparede uheld Reduceret støj Luftforurening 6 47 Klimapåvirkning (CO2) Resultaterne er opgjort som basis - projekt, så et positivt fortegn angiver en samfundsøkonomisk gevinst. Beregningerne er baseret på km-baserede enhedsomkostninger fra Transportministeriets Transportøkonomiske Enhedspriser. For Metro regnes der med værdier svarende til halvdelen af S-tog, på nær for støj og uheld, hvor der ikke forventes ændringer i projektalternativet i forhold til basis. Da de eksterne omkostninger er beregnet på baggrund af ændringerne i antal kørte kilometer, er der ikke taget højde for, at specielt omkostningerne ved støj og uheld afhænger af hvor kørslen finder sted. På den anden side skal den øgede kollektive trafik være et alternativ til bilkørslen, hvorfor det må forventes at en væsentlig del af de nye kørte kilometer med f.eks. bus vil blive kørt samme sted som den bortfaldne trafik. Det er overvejende sandsynligt, at el-produktionen over de næste 50 år vil ændres mod mindre CO 2 -intensiv produktion, men dette er der ikke taget højde for i beregningerne. Den samlede effekt på luftforurening og klimapåvirkning er dog

14 14 / 19 helt marginal for projektet. Der er ikke taget højde for teknologiudvikling, hverken for kollektiv trafik eller bilpark. Skatteforvridning 4.4 Skatteforvridningstab og afgiftskorrektion Offentlige infrastrukturprojekter tillægges typisk en ekstraomkostning i det samfundsøkonomiske regnestykke, da de finansieres over skatterne. Ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er det ikke omkostningsfrit at opkræve skatter. Skatter forvrider aktiviteten i samfundet, idet de får forbrugere og virksomheder til at ændre adfærd. Beskatningen af lønindkomst medfører således for eksempel, at folks lyst til at arbejde mindskes. En trængselsafgift derimod skaber øget provenu til staten; penge som kan bruges til at sænke andre forvridende skatter til gavn for samfundet. Men opkrævning af trængselsafgiften er i sig selv forvridende. Det antages derfor i denne analyse, at de negative arbejdsudbudseffekter ved opkrævningen af trængselsafgiften udlignes af muligheden for at reducere andre forvridende skatter. Tilbage står den skatteforvridningen, der opstår som følge af finansiering af anlægsomkostningerne og ændringerne i det offentliges nettoprovenu fra kollektiv trafik pga. ændrede rejsemønstre. Desuden påvirkes det offentliges kasser af ændringerne i afgifterne som følge af ændret forbrug. Dette er beskrevet nedenfor under afgiftskorrektioner. Den samlede nettonutidsværdi af skatteforvridningstabet er angivet i Tabel I forhold til "Stor kollektiv" er skatteforvridningstabet reduceret til ca. det halve. Dette skyldes primært, at det offentlige sparer væsentlige udgifter til anlæg af overhalingsspor til S-tog samt drift af den kollektive trafik. Tabel 4.13 Skatteforvridningstab (2008-priser, mio. kr.) Nettonutidsværdi år 2008 Skatteforvridningstab -836 Resultaterne er opgjort som basis - projekt, så et positivt fortegn angiver en samfundsøkonomisk gevinst. Afgiftskorrektioner De sidste effekter, der er inddraget i denne samfundsøkonomiske analyse, er effekten af afgifter. Transportafgifterne (for eksempel registreringsafgiften og benzinafgifter) er reelt overførsler fra trafikanterne til staten. Da dette i samfundsøkonomisk forstand ikke er en omkostning - men blot en overførsel - skal afgiftsdelen af kørselsomkostningerne modregnes. Da antal kørte kilometer for personbiler, varebiler og lastbiler samlet set vil falde, vil statens provenu fra "km-afgifterne" (primært brændstofudgifter) falde. Den samlede effekt af dette er vist i Tabel 4.14 under "Nettonutidsværdi, ændring i km-afgifter til stat".

15 15 / 19 En ændring i transportudgifterne/-afgifterne påvirker dog forbruget af andre varer og dermed statens øvrige indtægter, idet de, der tidligere betalte disse afgifter, vil have flere penge til at købe andre varer for, som antages i gennemsnit at være pålagt en afgift på 17 % 6. Ved køb af andre varer genereres et ekstra provenu. Den samlede effekt af dette for personbiler er vist i Tabel 4.14 under "Nettonutidsværdi, afgiftskorrektion km-omkostninger/heraf personbiler". Tilsvarende falder det offentliges afgiftsprovenu, når der bruges flere penge på billetter og betaling af trængselsafgift. Effekten af dette er vist i Tabel 4.14 under henholdsvis " Afgiftskorrektion billetindtægter, kollektiv trafik " og "Afgiftskorrektion indtægter fra brugerbetaling, vej". Samlet set er bidraget fra afgiftskorrektionerne stærkt negativt, hvilket primært skyldes, at trafikanternes udgifter til trængselsafgift og billetter gør, at det offentlige går glip af afgifter på andre varer. I forhold til "Stor kollektiv" er den primære forskel, at tabet på "Ændring i kmafgifter" er reduceret med ca. 400 mio. kroner. Tabel 4.14 Ændring i km-afgifter til stat og afgiftskorrektioner (2008-priser, mio. kr.) Nettonutidsværdi år 2008 Afgiftskorrektioner i alt Ændring i km-afgifter Afgiftskorrektion km-afgifter, personbiler Ændring i tidsafhængige afgifter, vare og lastbiler -34 Afgiftskorrektion billetindtægter, kollektiv trafik -64 Afgiftskorrektion indtægter fra brugerbetaling, vej Analysens resultater Det samlede detaljerede resultat for projektet er angivet Tabel Transportministeriets Transportøkonomiske Enhedspriser

16 16 / 19 Tabel 5.1 Detaljerede resultater for den samfundsøkonomiske analyse, "Lille kollektiv", 2008-priser Nettonutidsværdi 2008, mio. DKK Effekt Anlægsomkostninger, i alt -826 Anlægsomkostning, betalingsring -309 Anlægsomkostning, overhalingsspor til S-tog 0 Anlægsomkostning, direkte busser -822 Restværdi, betalingsring 0 Restværdi, overhalingsspor til S-tog 0 Anlægsomkostning, direkte busser 305 Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, i alt Driftsomkostninger, vej -22 Driftsomkostninger, betalingsring Fornyelses- og vedligeholdelsesomkostninger, bane 0 Driftsudgifter, passagertog 0 Driftsudgifter busser og Metro Billetindtægter, kollektiv trafik 433 Indtægter fra brugerbetaling øvrig infrastruktur Brugergevinster, i alt Tidsgevinster, personbiler Tidsgevinster, varebiler Tidsgevinster, lastbiler 854 Tidsgevinster, kollektiv trafik 596 Kørselsomkostninger, vej -987 Billetudgifter, kollektiv trafik -2 Brugerbetaling, i alt Brugerbetaling, personbiler Brugerbetaling, varebiler Brugerbetaling, lastbiler -806 Consumer surplus, i alt Tidsgevinster, personbiler Tidsgevinster, varebiler 31 Tidsgevinster, lastbiler 23 Tidsgevinster, kollektiv trafik 46 Kørselsomkostninger, vej -252 Billetudgifter, kollektiv trafik 0 Brugerbetaling, personbiler Brugerbetaling, varebiler -181 Brugerbetaling, lastbiler -43 Eksterne omkostninger, i alt Uheld 601 Støj 604 Luftforurening 47 Klima (CO2) 151 Øvrige konsekvenser, i alt Afgiftskonsekvenser Skatteforvridningstab -836 I alt nettonutidsværdi (NNV)

17 17 / 19 Analysen viser, at en betalingsring omkring København kombineret med den reducerede udvidelse af den kollektive trafik stadig ikke er samfundsøkonomisk rentabel. Således giver "Lille kollektiv" projektet et samfundsøkonomisk underskud på 4,5 mia. kroner. I forhold til projektet "Stor kollektiv" er det dog en væsentlig besparelse på 3,2 mia. kroner. 6 Følsomhedsanalyser Der er væsentlige usikkerheder forbundet med den samfundsøkonomiske analyse. Således kan anlægs- og driftsomkostninger afvige fra det anvendte middelestimat. Ligeledes har de nyligt opdaterede tidsværdier en væsentlig effekt på analysens resultater. Desuden er der erkendte problemer med fremskrivningen af de trafikale gevinster fra 2015 til Der er således i den centrale analyse regnet med en fast årlig vækst i trafikken og en stigende årlig vækst i tidsgevinsterne, da tidsforbruget i trafikken ventes at stige hurtigere end antallet af kørte km som følge af øget trængsel. Hvis der blev gennemført trafikmodelkørsler både for 2015 og 2029 ville man kunne undgå at skulle lave antagelser om den årlige vækst fra Da dette ikke er tilfældet, er der i stedet udført følsomhedsanalyser på væksten i de trafikale gevinster, ligesom der er udført følsomhedsanalyser for andre parametre,, for at belyse hvor følsomt det samfundsøkonomiske resultat er overfor ændringer i de centrale input. De gennemførte følsomhedsanalyser er listet herunder Lavt anlægsoverslag: Der anvendes et lavt anlægsoverslag svarende til 2,3 mia. kroner i alt inkl. følgeinvesteringer Højt anlægsoverslag: Der anvendes et højt anlægsoverslag svarende til 3,6 mia. kroner i alt inkl. følgeinvesteringer Ingen trafikvækst: Der anvendes en trafikvækst på 0% om året for både vej- og banetrafik. Høj trafikvækst: Der anvendes en trafikvækst der er dobbelt så høj som basisscenariet. Høj vækst i kø- og spildtid: Der regnes med 50%'s vækst i kø- og spildtid på 10 år svarende til en årlig vækst på 4,1%. Gamle tidsværdier: Analysen gennemføres med anvendelse af tidsværdierne gældende indtil 2008 Lave driftsomkostninger for betalingsring: De årlige driftsomkostninger reduceres med 50% Lave driftsomkostninger, busser: De årlige driftsomkostninger reduceres med 50% Lave driftsomkostninger, metro: De årlige driftsomkostninger reduceres med 50%

18 18 / 19 Nedenstående tabel viser resultatet af følsomhedsanalysen Tabel 6.1 Resultat af følsomhedsanalyser, 2008-priser NNV 2008 Basisantagelser Lavt anlægsoverslag -4,375 Højt anlægsoverslag Lav trafikvækst Høj trafikvækst Høj vækst i kø- og spildtid Gamle tidsværdier Lave driftsomkostninger, betalingsring Lave driftsomkostninger, busser Lave driftsomkostninger, metro Der kan ikke beregnes en intern rente for nogle af følsomhedsanalyserne. Som det ses af Tabel 6.1 er resultatet af den samfundsøkonomiske analyse robust overfor ændringer i de centrale inputparametre. Selv store ændringer i inputparametrene ændrer ikke på den samfundsøkonomiske konklusion. Som i "Stor kollektiv"-projektet giver lavere driftsomkostninger for betalingsringen en stor effekt, men selvom driftsomkostningerne til betalingsringen halveres, er nettonutidsværdien dog stadig -3,3 mia. kroner. Ligeledes vil en større vækst i tidsgevinsterne end forudsat i analysen give et bedre resultat, men den nettonutidsværdien er dog stadig væsentligt lavere end nul, nemlig -3,1 mia. kroner. 7 Konklusioner På baggrund af nærværende analyse kan en betalingsring rundt om København med den foreslåede udvidelse af den kollektive trafik ikke begrundes samfundsøkonomisk. Det kan dog ikke afvises, at en optimal udformet trængselsafgift kombineret med en optimal løsning for kollektiv trafik kan give et samfundsøkonomisk positivt afkast. Ligeledes er driften af betalingsanlægget en relativt stor udgiftspost, hvorfor en mere omkostningseffektiv løsning vil bidrage positivt til samfundsøkonomien. Det anbefales derfor, at det undersøges, hvad det optimale afgiftsniveau og den optimale løsning for en udvidelse af den kollektive trafik i forbindelse med indførelsen af trængsels-afgifter vil være. Ligeledes anbefales det, at driftsomkostningerne ved en betalingsring undersøges nærmere.

19 19 / 19

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV - Samfundsøkonomisk analyse Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk 1 Metode Vurderingen

Læs mere

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. september 2011 COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein S og SF

Læs mere

AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.2 Resultater 4 1.3 Følsomhed 6.

AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.2 Resultater 4 1.3 Følsomhed 6. AALBORG KOMMUNE AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik

Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Ole Kveiborg, COWI Lise Bjørg Pedersen, DI Transport, Dansk Kollektiv Trafik 1 Formål DI Transport har bedt COWI gennemføre en analyse af: Betydning for

Læs mere

DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT

DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT TIL DI TRANSPORT DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Indledning DI Transport har

Læs mere

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Transportøkonomiske enhedspriser Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Nøgletalskatalog i ny form Regneark Udgør en konsistent ramme Effektiviserer opdatering Oprydning Gennemgang

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK SCREENING AF ØSTLIG RINGVEJ INDHOLD. 1 Sammenfatning. 1.1 Baggrund

SAMFUNDSØKONOMISK SCREENING AF ØSTLIG RINGVEJ INDHOLD. 1 Sammenfatning. 1.1 Baggrund TRANSPORTMINISTERIET SAMFUNDSØKONOMISK SCREENING AF ØSTLIG RINGVEJ ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Sammenfatning 1 1.1 Baggrund

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Opdateret version af TERESA

Opdateret version af TERESA Samfundsøkonomi på transportområdet Opdateret version af TERESA Lavet af DTU Transport og Incentive Partners Thomas Odgaard, Incentive Partners Hvad handler det hele om? Nu har vi et opdateret værktøj,

Læs mere

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Memo Titel Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Dato 5 august 2011 Til Trafikstyrelsen COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

' (! #!# )*)'+,!" )!!*) #! ( ' (! #!# + -!!" #!#!"!.!/ # 0/! ( (! #. 1 #! ( #! #! #! $ %!" $ #! #!# % &!!" #!#!"!

' (! #!# )*)'+,! )!!*) #! ( ' (! #!# + -!! #!#!!.!/ # 0/! ( (! #. 1 #! ( #! #! #! $ %! $ #! #!# % &!! #!#!! '(## )*)'+, " )*)#( '(##+-. /#0/((#. 1#(### $%"$###%& . 3"((#" #. +-(## # 0. +&"" 04. ##"#. #&(/(#(# 2 $%"$###%& Transportøkonomiske Enhedspriser til brug for samfundsøkonomiske analyser # her et billede

Læs mere

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist.

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist. NOTAT Projekt Omfartsvej omkring Løjt Kirkeby Kunde Aabenraa Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-01-20 Til Fra Anne Bjorholm Stig Grønning Søbjærg 1. Indledning Dette notat omhandler en screening af de samfundsøkonomiske

Læs mere

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune ishøj kommune lejre kommune odsherred kommune roskilde kommune solrød kommune vallensbæk kommune faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi Jernbanekapaciteten

Læs mere

AALBORG LETBANE / BRT SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomi 2 1.1 Tilgang 2

AALBORG LETBANE / BRT SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomi 2 1.1 Tilgang 2 AALBORG KOMMUNE AALBORG LETBANE / BRT SAMFUNDSØKONOMI ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Samfundsøkonomi 2 1.1 Tilgang

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISKE OMKOSTNINGER VED MANGLENDE RETTIDIGHED INDHOLD. 1 Indledning. 2 Datagrundlag og metode. 1 Indledning 1. 2 Datagrundlag og metode 1

SAMFUNDSØKONOMISKE OMKOSTNINGER VED MANGLENDE RETTIDIGHED INDHOLD. 1 Indledning. 2 Datagrundlag og metode. 1 Indledning 1. 2 Datagrundlag og metode 1 FORBRUGERRÅDET TÆNK SAMFUNDSØKONOMISKE OMKOSTNINGER VED MANGLENDE RETTIDIGHED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen

Samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 328 Offentligt Dato 9. februar 2015 Sagsbehandler Jakob Fryd og Jens Foller Mail JAF@vd.dk/JFO@vd.dk Telefon Dokument 15/00993-1 Side 1/7

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Rapport Transportministeriet Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning 3 2 Oversigt 5 2.1 Indledning 5 2.2 Resultater 5 2.3 Struktur i rapporten

Læs mere

Bilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger

Bilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger Vejdirektoratet Side 1 Bilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger Bilaget er opdelt i følgende hovedoverskrifter: Resultatet af følsomhedsberegning på evalueringen og analysens resultater Besparelse

Læs mere

Mogens Fosgerau Ninette Pilegaard

Mogens Fosgerau Ninette Pilegaard Mogens Fosgerau Ninette Pilegaard Juni 2015 Alternative finansieringsformer Notat 15 2015 Af Mogens Fosgerau Ninette Pilegaard Copyright: Forsidefoto: Udgivet af: Rekvireres: ISSN: ISBN: Hel eller delvis

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål

Læs mere

Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet

Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet ISBN 978-87-93292-05-5 Telefon 41 71 27 00 trm@trm.dk www.trm.dk Transportiministeriet Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet.

Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet. Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet. Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet. Vejdirektoratet gennemførte med bistand fra konsulentfirmaerne COWI,

Læs mere

TERESA 3.0. Dokumentation. Transportministeriet

TERESA 3.0. Dokumentation. Transportministeriet TERESA 3.0 Dokumentation Transportministeriet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Cykler i TERESA 4 2.1 Brugergevinster (tid og kørselsomkostninger) 4 2.2 Interne sundhedseffekter 4 2.3 Eksterne sundhedseffekter

Læs mere

Analyse 23. oktober 2013

Analyse 23. oktober 2013 23. oktober 2013. Den samfundsøkonomiske værdi af Timemodellen kan være overvurderet Af Jens Hauch Trafikstyrelsen har, efter at der er truffet beslutning om Timemodellen, offentliggjort en samfundsøkonomisk

Læs mere

Førerløse bilers effekt på afkast af investeringer i infrastruktur

Førerløse bilers effekt på afkast af investeringer i infrastruktur Førerløse bilers effekt på afkast af investeringer i infrastruktur Februar 2017 Hovedkonklusioner Der er ikke tradition for at indregne forventede teknologiske fremskridt, når der foretages cost-benefitanalyser.

Læs mere

Effekt af selvkørende biler i samfundsøkonomiske analyser

Effekt af selvkørende biler i samfundsøkonomiske analyser Effekt af selvkørende biler i samfundsøkonomiske analyser Rapport Ingeniørforeningen, IDA Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning 3 2 Introduktion 4 3 Metode 6 3.1 Justering af de tre samfundsøkonomiske analyser

Læs mere

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring.

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Hovedpunkter fra miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Miljøundersøgelsen er tilgængelig

Læs mere

Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby

Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby Indhold Resume Referat fra byrådsmøde inkl. sagsfremstilling. Bilag til byrådsmøde s. 1 s. 2 s. 7 Resume: Løjt Kirkeby får ikke en omfartsvej Borgere på Løjt Land har

Læs mere

Hvordan træffer vi beslutninger om fremtidens transportsystemer?

Hvordan træffer vi beslutninger om fremtidens transportsystemer? Hvordan træffer vi beslutninger om fremtidens transportsystemer? Michael Knørr Skov Afdelingschef, COWI A/S 1 AD 2200? 2 Mythbuster Vi er langt fra færdige med at udvikle Danmarks transportinfrastruktur

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser?

Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser? Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser? Aalborg Trafikdage 1 Baggrund og formål Forfatter: Jonas Herby og Christian Frank Dato: 14. marts 2016 Ofte tager samfundsøkonomiske

Læs mere

Billetpriser og trafik PER HOMANN JESPERSEN, RUC SUSANNE KRAWACK, CONCITO

Billetpriser og trafik PER HOMANN JESPERSEN, RUC SUSANNE KRAWACK, CONCITO Billetpriser og trafik PER HOMANN JESPERSEN, RUC SUSANNE KRAWACK, CONCITO Gratis offentlig transport (2006) På landsplan 75 % stigning i kollektiv trafik personkm 20 % af disse rejser ville ellers være

Læs mere

Svar på kritik af den samfundsøkonomiske analyse af en fast Femern Bælt-forbindelse

Svar på kritik af den samfundsøkonomiske analyse af en fast Femern Bælt-forbindelse Svar på kritik af den samfundsøkonomiske analyse af en fast Femern Bælt-forbindelse Transportministeriet 1 Indledning, baggrund og konklusion Forfattere: Kristian Kolstrup og Thomas Odgaard Dato: 27.03.2015

Læs mere

Supplerende analyser af ny Midtjysk Motorvej

Supplerende analyser af ny Midtjysk Motorvej Trekantområdet Danmark Supplerende analyser af ny Midtjysk Motorvej Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Trekantområdet Danmark Supplerende

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Rejsetidsanalyser for Nyt Nordsjællands Hospital

Rejsetidsanalyser for Nyt Nordsjællands Hospital Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt Notat Dato: 25.11.2016 Projekt nr.: 100-6003 T: +45 3373 7123 E: jah@moe.dk Projekt: Opgradering af Hillerød Station Emne:

Læs mere

Casestudier illustration af fremgangsmåden ved en samfundsøkonomisk analyse April 2004

Casestudier illustration af fremgangsmåden ved en samfundsøkonomisk analyse April 2004 Den samfundsøkonomiske analyse Casestudier illustration af fremgangsmåden ved en samfundsøkonomisk analyse April 2004 Den samfundsøkonomiske analyse Casestudier illustration af fremgangsmåden i den samfundsøkonomiske

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne

Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne - Fagnotat, Ringsted - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Maj 2012 Forord Dette fagnotat omhandler den samfundsøkonomiske sammenligning af grundløsningerne

Læs mere

Forudsætninger og resultater for analyse af København-Ringsted løsningsforslag

Forudsætninger og resultater for analyse af København-Ringsted løsningsforslag Samfundsøkonomisk analyse Forudsætninger og resultater for analyse af København-Ringsted løsningsforslag September 2009 København-Ringsted projektet Samfundsøkonomisk analyse Forord Forord I denne rapport

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

Samfundsøkonomiske vurderinger af væsentlige infrastrukturprojekter i Region Sjælland

Samfundsøkonomiske vurderinger af væsentlige infrastrukturprojekter i Region Sjælland Region Sjælland Samfundsøkonomiske vurderinger af væsentlige infrastrukturprojekter i Region Sjælland Rapport Juni 2008 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ny vejforbindelse over Roskilde Fjord

Samfundsøkonomisk vurdering af ny vejforbindelse over Roskilde Fjord Frederiksborg Amt Samfundsøkonomisk vurdering af ny vejforbindelse over Roskilde Fjord Rapport Marts 2004 Frederiksborg Amt Samfundsøkonomisk vurdering af ny vejforbindelse over Roskilde Fjord Rapport

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

Nettoafgiftsfaktoren. Fosgerau, Mogens; Pilegaard, Ninette. Publication date: 2015

Nettoafgiftsfaktoren. Fosgerau, Mogens; Pilegaard, Ninette. Publication date: 2015 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 13, 2015 Nettoafgiftsfaktoren Fosgerau, Mogens; Pilegaard, Ninette Publication date: 2015 Document Version Publisher final version (usually the publisher pdf) Link

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset.

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset. Skabelon for projektbeskrivelse Projekttitel Nygade/Jernbanegade øget fremkommelighed for 13 buslinjer. Resumé I signalkrydset Nygade/Jernbanegade bevirker en meget kort højresvingsbane i den sydlige tilfart,

Læs mere

Afskaffelse af befordringsfradrag

Afskaffelse af befordringsfradrag Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afskaffelse af befordringsfradrag 1. Beskrivelse af virkemidlet Det nuværende befordringsfradrag reducerer omkostningerne ved lange rejseafstande mellem bolig

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af Vi cykler på arbejde -kampagnen

Samfundsøkonomisk vurdering af Vi cykler på arbejde -kampagnen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Cykelsuperstierne - samfundsøkonomiske resultater

Cykelsuperstierne - samfundsøkonomiske resultater Cykelsuperstierne - samfundsøkonomiske resultater Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Det overordnede resultat Samfundsøkonomisk overskud

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.

Læs mere

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

Egedal Kommune. Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus. 1. Baggrund og formål

Egedal Kommune. Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus. 1. Baggrund og formål Egedal Kommune Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus 1. Baggrund og formål Nærværende notat gengiver resultaterne af de følsomhedsberegninger, der er gennemført som led i beskrivelsen

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af forbindelse over eller under Randers Fjord

Samfundsøkonomisk vurdering af forbindelse over eller under Randers Fjord Randers, Syddjurs og Norddjurs Kommune Samfundsøkonomisk vurdering af forbindelse over eller under Randers Fjord Rapport September 2008 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler.

Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

FINANSIERINGSSTRATEGI FOR EN ØSTLIG RINGVEJ INDHOLD. 1 Sammenfatning 2 1.1 Baggrund 2 1.2 Potentialet for alternativ finansiering 3 1.

FINANSIERINGSSTRATEGI FOR EN ØSTLIG RINGVEJ INDHOLD. 1 Sammenfatning 2 1.1 Baggrund 2 1.2 Potentialet for alternativ finansiering 3 1. TRANSPORTMINISTERIET FINANSIERINGSSTRATEGI FOR EN ØSTLIG RINGVEJ ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk FINANSIEL ANALYSE INDHOLD 1 Sammenfatning

Læs mere

Bredere økonomiske effekter af Østlig Ringvej / havnetunnel i København Juni 2015

Bredere økonomiske effekter af Østlig Ringvej / havnetunnel i København Juni 2015 Bredere økonomiske effekter af Østlig Ringvej / havnetunnel i København Juni 2015 CVR 48233511 Udgivelsesdato : Juni 2015 Udarbejdet : Martin Elmegaard Mortensen, Muhamed Jamil Eid, Ute Stemmann Kontrolleret

Læs mere

2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi 1. 2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi

2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi 1. 2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi LETBANESEKRETARIATET AALBORG LETBANE/BRT FASE 2 - UDVIKLING I DRIFTSØKONOMI FOR ETAPE 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk ARBEJDSNOTAT INDHOLD

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Baggrundsrapport. Sekretariat for Cykelsuperstier. Incentive Holte Stationsvej 14, 1.

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Baggrundsrapport. Sekretariat for Cykelsuperstier. Incentive Holte Stationsvej 14, 1. Baggrundsrapport Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Cykelsuperstierne

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne

Omlægning af bilafgifterne Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal

Læs mere

SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Metode 2

SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Metode 2 DANSKE HAVNE SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Metode

Læs mere

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af ny station på Lolland. -Fagnotat, Ringsted Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Samfundsøkonomisk analyse af ny station på Lolland. -Fagnotat, Ringsted Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Samfundsøkonomisk analyse af ny station på Lolland -Fagnotat, Ringsted Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-76-7 Banedanmark Anlægsudvikling

Læs mere

Betalingsringen i København - og andre målsætninger i det nye regeringsgrundlag

Betalingsringen i København - og andre målsætninger i det nye regeringsgrundlag Betalingsringen i København - og andre målsætninger i det nye regeringsgrundlag Rasmus Gravesen, Tetraplan A/S, rg@tetraplan.dk NVF Strategisk Planering / 27. oktober 2011 / Side 1 Regeringsgrundlaget

Læs mere

ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET

ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET 2 DISPOSITION Baggrund og metode til samfundsøkonomisk analyse Hvad er Effektkataloget og hvorfor har vi det? Værdien af trafikinformation

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Passagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014

Passagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014 Passagervækst i den kollektive trafik Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014 De Økonomiske Råd Det Økonomiske Råd Det Miljøøkonomiske Råd Formandskabet De fire vismænd Sekretariatet

Læs mere

TVÆRFORBINDELSEN VEJEN TIL VÆKST PÅ SJÆLLAND SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE

TVÆRFORBINDELSEN VEJEN TIL VÆKST PÅ SJÆLLAND SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Dokumenttype Rapport Dato Februar 2016 TVÆRFORBINDELSEN VEJEN TIL VÆKST PÅ SJÆLLAND SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE VEJEN TIL VÆKST PÅ SJÆLLAND SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE INDHOLD 1. SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE

Læs mere

Klimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler

Klimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler CVR-nr. DK 30 06 09 46 NOTAT 27. juni 2013 /TCJ Klimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler 1. Beskrivelse af virkemidlet Tiltaget omfatter

Læs mere

Aspekter ved hastigheder over 200 km/t. -Fagnotat, Ringsted Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Aspekter ved hastigheder over 200 km/t. -Fagnotat, Ringsted Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Aspekter ved hastigheder over 200 km/t -Fagnotat, Ringsted Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-70-5 Banedanmark Anlægsudvikling

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013

Læs mere

Vejdirektoratet Side 1 Forsøg med modulvogntog Slutrapport Bilag 9A: Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger

Vejdirektoratet Side 1 Forsøg med modulvogntog Slutrapport Bilag 9A: Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger Vejdirektoratet Side 1 Bilaget er opdelt i følgende hovedoverskrifter: En indledning som beskriver tilgangen til de samfundsøkonomiske opgørelser En beskrivelse af de grundlæggende rammer, forudsætninger,

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Detailhandelskunders transport og indkøbsvaner

Detailhandelskunders transport og indkøbsvaner Detailhandelskunders transport og indkøbsvaner Samfundsøkonomiske eksternaliteter fra transporten i forbindelse med indkøb af dagligvarer Rapport Naturstyrelsen Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 3 2 Resultater

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

EKSTERNE OMKOSTNINGER FRA LASTBILTRANSPORTEN INDHOLD. 1 Indledning. Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 296 Offentligt

EKSTERNE OMKOSTNINGER FRA LASTBILTRANSPORTEN INDHOLD. 1 Indledning. Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 296 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 296 Offentligt SKAT/VEJDIREKTORATET EKSTERNE OMKOSTNINGER FRA LASTBILTRANSPORTEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser

Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser 1 Indledning Dette notat dokumenterer de gennemførte trafikmodelberegninger for belysning af de trafikale konsekvenser af etablering af en henholdsvis

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Analyse 8. januar 2015

Analyse 8. januar 2015 8. januar 2015 Lavere satser på Storebæltsbroen giver god mening Af Jens Hauch Aktuelt har Venstre foreslået, at der skal indføres en pendlerrabat på 40 pct. på Storebæltsbroen. Reaktionen fra regeringspartierne

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af ny station på Lolland

Samfundsøkonomisk analyse af ny station på Lolland Samfundsøkonomisk analyse af ny station på Lolland - Fagnotat, Ringsted - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Maj 2012 Forord Dette fagnotat omhandler den samfundsøkonomiske analyse af en ny station

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

Fase 1-undersøgelse for udvalgte udbygningsetaper i Aarhusområdet

Fase 1-undersøgelse for udvalgte udbygningsetaper i Aarhusområdet Letbanesekretariatet 1 Letbaneprojektet i Aarhus Status for realisering af etape 1 Intro til projektet Lov om Aarhus letbane og aftale mellem Staten, Aarhus Kommune og Region Midtjylland Udbud af letbanen

Læs mere

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne

Læs mere

Vejen til grøn biltrafik

Vejen til grøn biltrafik Vejen til grøn biltrafik Det Radikale Venstres folketingsgruppe, januar 2010 Vejen til grøn biltrafik Radikale Venstre vil skabe en grønnere trafik i Danmark. Vi vil reducere bilernes CO2- udledning med

Læs mere