Personskifte. 1--f~~/ UDGIVET AF DANSK MASKINBESETNINGSFORBUND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Personskifte. 1--f~~/ UDGIVET AF DANSK MASKINBESETNINGSFORBUND"

Transkript

1 M3fitHtt' A.. /. UDGIVET AF DANSK MASKINBESETNINGSFORBUND ' Personskifte Normalt beskreftiger Faklen sig ikke med begivenheder i andre organisationer, men dette er en undtagelse. Dansk Arbejdsgiverforening holdt 23. maj sin ordinrere generalforsamling, hvor man skiftede formand. Gennem syv år har Leif Hartwell siddet i formandsstolen, hvor han afl~ste den evigt nej-sigende, fantasiforladte Svend Heineke. Det virkede dengang som en fornyelse af formen i Dansk Arbejdsgiverforening, men tiden viste noget andet. Arbejdsgiverforeningen er eksponent for kapitalinteresser, og selv om man fra foreningens side undertiden vil give udtryk for noget andet, så er det stadig det samme mål, man s~ger: St~rst mulig indsats fra arbejderile til den lavest mulige l~n. Det mål kan nås ad ruange veje, men det tabes aldrig af sigte i Vester Voldgade. Nu har arbejdsgiverne fået ny form.and efter en hel del dramatik, idet Poul Madsen fra J ernet gerne ville sidde i formandsstolen efter Hartwell. Men der var også en anden kandidat, Jens Thorsen, som endte med at blive enstemmigt valgt. Man kan ~nske til lykke med valget, men ingen skal tro, at det giver sig udslag i nogen nydannelse. Jobbet som formand for arbejdsgiverne kan varetages med stprre eller mindre charme, smidighed eller intelligens. Det reelle indhold er det samme. Lad os lige vende tilbage tilden nu fhv. formand, Maj-juni årjranll 1--f~~/

2 2 FAKLEN Nr. 5 Leif Hartwell's beretning på generalforsamlingen, hvor Hartwell kom ind på overholdelse af overens- komster og sagde: Hvis LO og fagforbundene ikke kan mobilisere en stprre ansvarsbevidsthed hos ledelse og medlemmer, risikerer vi, at ikke alene indkomstpolltikken, men også det overen_skomstmressige og arbejdsretslige system bryder sammen. Dette kan ikke vrere i fagbevregelsens interesse, mente arbejdsgiverformanden. At man selv ruster sig til kamp, nrevnes også i beretningen, hvor man»over for den lovlpshed, som er ved at udvikle sig på arbejdsmarkedet«mener, at det er npdvendigt at have det finansielle beredskab i orden. Kontingentet til arbejdsgiverforeningen blev i 1973 nedsat for en fem-årig periode, og denne nedsrettelse ophprer nu. Det bliver interessant at se, hvordan arbejdsgiverne fremover vil stptte de virksomheder, der bliver ramt af interessekonflikter. Vi har brug for solidaritet - ikke for egoisme Statsminister Anker /0rgensen fremhrever i denne samtale den noje sammenhreng mellem nedbringelse af underskuddet på betalingsbalancen og bekrempelsen af arbejdsl0sheden. - F0rst synes jeg, at <ler er grund til politisk at vrere taknemmelig, fordi Socialdemokratiet fik et usredvanligt strålende valg. Og for det andet, at det lykkedes at afvikle situationen på det store arbejdsmarked på basis af en klar vedtagelse hos arbejderne ved afstemningen om mreglingsforslaget, siger statsminister Anker J0rgensen i denne samtale om de politiske muligheder for den beskreftigelsesplan, <ler er fremlagt af LO og Socialdemokratiet. - Der var andre, som 0nskede at g0re det vanskeligt for regeringen, fortsretter statsministeren. Der var arbejdsgi- MOTORMANDSSKOLERNE Oe medlemmer, der 0nsker optagelse til motormandsskolerne, <ler påbegyndes i august 1977 og januar 1978, anmodes om - forsåviclt de ikke allerede er tilmeldt - at srette sig i forbindelse med FORMANDS KONTORET. Svend Borg verne som stemte nej. Og <ler var også nogle på det yderste venstre, som 0nskede mreglingsforslaget forkastet. Det må med ind i vurderingen. Det helt afg0rende var imidlertid, at <ler var forståelse af både regeringens og Socialdemokratiets situation. Og heri lå også en forståelse af selve den 0konomiske situation. Det synes jeg er udtryk for noget meget modent og dermed meget glredeligt. Der er store ekonomiske problemer - Selv om valget var strålende og den store overenskomst"', situation er blevet godt afviklet, så må vi ikke glemme, at vi sidder begravet i meget store 0konomiske problemer. Det er ingen hemmelighed, at vi har et stort valutaunder-' skud, et betalingsunderskud, der betyder, at vi får storebesvrerligheder, hvis ikke dette underskud bringes ganske betydeligt ned i 10bet af forholdsvis kort tid. - Vi kan ikke bekrempe arbejdsl0sheden tilstrrekkelig effektivt, hvis vi har en underskudsforretning. Der skal finansiering til. I hvert fald i en meget vresentlig del af beskreftigelsesprojekterne. Det er uhyre vigtigt, at <ler er forståelse for disse ting i befolkningen. At man ikke ligesom falder til og regner med, at nu er der fred -og ingen 0konomiske farer. Der er store problemet forude. - Regeringen har allerede sat for over 800 millioner kroner ind i bekrempelsen af arbejdsl0she9en. Er nye planer på vej? - Det er der. Lad mig lige understrege, at de beskreftigelsesfremmende foranstaltninger til i alt 810 millioner

3 Nr. 5 FAKLEN 3 ' kroner vil medfore yderligere investeringer på ikke mindre end 2,8 milliarder kroner efterhånden som de udvikles. Selv om det langt fra 10ser vore beskreftigelsesproblemer, giver planen et vresentligt bidrag dertil. Nu står vi overfor, at arbejderbevregelsens - skal vi sige beskreftigelsesfase Il - skal ivrerksrettes. Her har Landsorganisationen og Socialdemokratiet udarbejdet et program, som drejer sig om nye investeringer både i byggesektoren, i vedligeholdelse og i egnsudvikling. Desuden anbefales der nye ansrettelser i den offentlige sektor isrer i social- og sundhedsvresenet, hvor der er brug for mange kvinder. Det regner vi med i 10bet af de kommende to-tre år vil koste 2,5 milliarder kroner. - Ja, det er de. Det vil blive op i nrerheden af 10 milliarder kroner. En sådan indsats vil g0re et vresentligt hug ind i hele arbejdsl0shedsproblematikken og modvirke de internationale tendenser, som vi skal modvirke, så godt som vore kr ref ter slår til. Det er netop her, vi med et stort betalingsbalanceunderskud får svrert ved at trrenge igenriem, ligesom vi nok får nogle besvrerligheder med at skaffe den politiske tilslutning. Det vil blive de kommende måneders store - og jeg erkender - vanskelige opgave. Men den må 10ses, og den har en chance mere for at lykkes, fordi vi fik det gode valg den 15. februar. Men glem ikke - flertal har vi ikke. Vi skal stadigvrek appellere til nogle, der ikke på alle områder er på linje med os politisk. - Der tales også om at fordele det arbejde, som er til rådighed. Er den vej farbar? - Der er to ting, der skal g0res for at bringe arbejdsl0sheden ned- helt generelt sagt. Den ene er, at man skal s0ge at ivrerksrette arbejde både i den private og i den offentlige sektor med henblik på at få flere arbejdspladser. Det nrestc er at finde frem til en metode, hvorefter vi bedre kan fordele den arbejdsmrengde, som er til rådighed. Man må blot ikke g0re sig for store forhåbninger - ikke nrere falske illusioner - men alligevel tror jeg, at noget kan vindes ved en bedre fordeling af arbejdsmrengden. Og her kommer sp0rgsmålet om fortidspensionen ind i billedet. Også her må man regne med, at selv om der indvindes noget ved mindre arbejdsl0shedsunderst0ttelse, vil det alligevel betyde, at der skal skaffes penge. Derfor: Disse penge, vi skal skaffe, står som kontant udtryk for solidaritet. Og en rimelig langsigtet beskreftigelsespolitiks gennemforelse bliver en af pr0- vestenene på, om der er solidaritet i den danske befolkning, om man vil vrere med til at finansiere, at underskuddet på betalingsbalancen bringes vresentligt ned og ved en kraftig indsats fremme beskref tigelsen. Her får vi brug for solidaritet - ikke for egoisme. Statsminister Anker J0rgensen Der udleses arbejder for yderligere 10 milliarder - Denne plan vil også udl0se andre investeringer. Er de opgjort i omfang? Sommerudflugt Dansk Maskinbesretningsforbunds Hjrelpefond afholder sommerudflugt for alders- og invalidepensionister, <ler er oph0rt med aktivt arbejde, TORSDAG DEN 7. JULI 1977 Afgang fra»sefolkenes Mindehotel«Peder Skramsgade 19, kl prl:ecis Hjemkomst ca. kl Tilmelding skal ske til forbundskontoret, St. Strandstrcede 8, enten ved personligt fremm0de, pr. telefon eller ved indsendelse af svar på den meddelelse, der udsendes. Deltagerberettigede, <ler ikke mod tager brev, bedes selv henvende sig. Tilmelding senest den 4. juli. Forretningsudvalget.

4 FAKLEN Nr.5 Sådan vil z nedbryde I agbevregelsen Til trods for, at Fremskridtspa,rtiets foglige gruppe stadig er meget lille, er <ler grund til at vrere på vagt. Gruppen omfatter både arbejdere og~-arbejdsgivere. Formålet er at svrekke dansk fagbevregelse. Gruppen erkender, at enighed g0r strerk. Men gruppen vil pr0ve at spolere solidariteten. Arbejdspladsernes folk skal splittes op i isolerede enkeltpersoner, så arbejdsgivern:e slipper for at forhandle med strerke tillidsfolk. Et af midlerne er usaglige angreb på tillidsfolk, så deres omd0mme og styrke er svrekket, inden de sretter sig til forhandlingsbordet. Glistrup har bebudet en trediveårskrig med LO for at overtage magten. Disse h0jtflyvende planer kan nreppe skrremme nogen. Det er langt vigtigere at holde 0je med de små ting, som Z-gruppen går og laver. Et af forslagene går ud på at splitte arbejdspladserne op i enkeltpersoner, <ler hver isrer må aftale 10n og arbejdsvilkår med arbejdsgiverne. - Det er det, arbejdsgiverne kalder individuelle 10nforhandlinger. Og hvad det kan bruges til, så man på en stor sjrellandsk virksomhed for et par år siden. Lagerfolkene havde individuelle 10nforhandlinger. De stod ikke i samme fagforeninger, og de havde svrert ved at trrenge igennem Afgorelse på lost grundlag? Afgjort nej - Det er noje fastlagt at 1189 invalidepensionister skal have afslag inden solen går ned. med noget over for arbejdsgiveren. På samme virksomhed havde man en strerk gruppe af ufaglrerte ved samlebån-. dene. Lagerfolkene bad tillidsmanden for de ufaglrerte om hjrelp. Han bad dem medbringe deres 10nsedler nreste dag, så skulle han se, hvad <ler kunne g0res. Nreste dag blev <ler en masse ballade. Lagerfolkene opdagede, at de alle fik samme 10n. Og her gik hver enkelt og troede, at han fik lidt mere end alle andre. Det havde arbejdsgiveren jo selv fortalt ham, når de havde individuelle 10nforhandlinger.»Nu får du 100 kroner mere om måneden, men lad vrere med at' sige det tilde andre«, havde arbejdsgiveren sagt. De ufaglrettes tillidsmand fik en overhaling af arbejdsgiveren for at biande sig i forhold, <ler ikke vedkom haril. Men lagerfolkene lrerte at stå sammen. Fremskridtspartiets faglige gruppe hrevder, at den om- 1 fatter 100 LO-medlemmer. Dertil kommer en del arbejdsgivere. Bl. a. folketingsmedlem Leif Glensgaard, <ler indtil for få år siden drev en virksomhed i Horsens. Den krakkede og mange mistede penge. En del kreditorer var rasende over, at Leif Glensgaard kunne sidde som lovgiver og hreve sin folketingsgage uden at betale sin greld. Samme Leif Glensgaard gjorde sig uheldig bemrerket t efteråret 1976, da han i bladet Samarbejde udtalte:»vi må acceptere, at <ler inden for dansk industri ryger et ben og en arm i ny og nre. Vi har ikke råd til andet«. Han har også kaldt sikkerhedsudvalg for revle-brevlein:dretninger, <ler burde afskaffes. Z-folkene pr0ver at vinde indpas på arbejdspladserne ved at bilde folk ind, at de har en förnuftig og menneskevenlig fagpolitik. Et enkelt af deres synspunkter lyder ganske förnuftigt:»forholdene på arbejdspladserne må ikke vrere sådanne, at arbejderne er fuldstrendig udk0rte, når de når fyraften. I erkendelse af, at vi ikke lrengere lever i knaphedstider, må den menneskelige velfrerd ikke underordnes hensynet til produktionens st0rrelse. St0j og andre gener må begrrenses. Helbredsnedbrydende og risikofyldt arbejde skal helst afskaffes, men under alle omstrendigheder må det ikke vrere en daglig hyrde for en bestemt gruppe arbejdere. Alt efter farlighed må sådant arbejde kun udfores et bestemt antal timer pr. uge af den enkelte. Om n0dvendigt må samfundet i en overgangsperiode yde st0tte. til milj0forberedende foranstaltninger på arbejdspladserne.«men realiteterne bag de sk0nne ord er en helt anden. Z-partiet stemte imod den nye arbejdsmilj0lov. Sikkerhedsudvalg vil partiet have afskaff et. Man kalder dem revle-brevle-indretninger. Og hvad med Glensgaards udtalelse om arme og ben? Z-folkene undervurderer den danske arbejder. Han horer ikke til dem, <ler hopp.er på den forste den bedste limpind.

5 Nr;S FAKLEN. 5 Foran Spaniens rie valg Af Lasse Budtz I denne artikel vurderer redakt0r Lasse Budtz de förestående frie valg i Spanien -.de forste i 40 år - og påviser visse farmemomenter i förbindelse med val get. Den st0rste fare for det forste frie valg i Spanien i 40 år - det skal efter planen finde sted den 15. juni - er, at en militrerjunta i raseri over demokratiets indforelse og i diktator Francos navn griber magten inden. Mange politiske eksperter inden for og uden for Spanien erkender denne fare, selv om spanske h0jrekrrefter klager over, at venstrefolk har»infiltreret«ikke blot universiteterne og kirken men også hreren. Spanien har under den 44-årige ministerprresident Adolfo Suarez' ledelse og i åbenbar förståelse med den unge konge Juan Carlos med en undertiden overraskende hurtighed gennemfort de reformer, der danner grundlaget for det forste frie valg i mere end en menneskealder: En grundlovsrendring, <ler g0r demokratiet muligt, en legalisering a_f frie fagforbund og tilladelser til alle politiske partier og grupper til at deltage - inclusive kommunisterne. Får Gonzates parti 30 pct. af stemmerne? Desvrerre er det gamle socialistiske parti blevet splittet; men det parti, der betragtes som et s0sterparti til de europreiske socialdemokrater, PSOE, under den unge energiske Phillipe Gonzales' ledelse, mener optimistisk, at det skulle have en chance for at vinde ca. 30 pct. af stemmerne. Korrununisterne står efter en meget forsigtig bed0mmelse til ca. 10 pct. - omtrent som i Portugal, men da man ikke tidligere har vreret i stand til at måle kommunisternes reelle styrke så lidt som socialisternes, må tallene tages med al mulig forbehold. Valgkampen kan meget vel udvikle sig til et politisk virvar, som man sjreldent har set mage til. Der er over 200 politiske grupperinger, som dog ikke alle er formeret som partier. De kristelige demokrater vil utvivlsomt komme til at spille en betydelig rolle, også ved den efterfolgende regeringsdannelse, hvis kupfors0g undgås. Stor sprending knytter sig også til den styrke, som den såkaldte»folkelige alliance«, der består af centrum-h0jre grupper, vil vinde. Den har vendt sig strerkt mod kommunisternes anerkendelse. Kommunisternes leder, Santiago Carillo, har offentligt erklreret sig som modst\lnder af Kremls dominans og af proletariatets diktatur. Han går ind for vestligt demokrati, monarkiets bevarelse, de amerikanske basers fortsatte tilstedevrerelse og spansk medlemskab af EF. Et frit Spanien med i EF og NATO Men folk som den tidligere informationsminister under Fraga Iribarne, der leder den»folkelige alliance«, samt mange af de gamle generaler, tror ikke på Carillo, og det g0r den tidligere ministerprresident, Carlos Arias Navarro, heller ikke. Han var Francos mand og havde trukket sig ud af politik, men har nu meldt sig igen i den politiske kamp for at krempe mod kommunistisk og socialistisk dominans. Også den nuvrerende ministerprresident, Suarez, vil vrere med - på en centrumsliste. Han kan godt blive noget af en stemmemagnet, også for det mere moderate h0jre og for Spaniens talrige monarkister. Skulle valget blive afholdt, og resulterer det i dannelsen af en regte demokratisk regering, er vejen åbnet for Spaniens senere optagelse i den europreiske families gode selskab. Det er den danske regerings opfattelse, at når demokratiet er genskabt i Spanien, kan man begynde at forhandle om landets optagelse i EF og NATO men ikke et sekund for. 0konomisk vil Spanien have lettere ved at opfylde EF's krav end f. eks. Portugal. Sikkerhedspolitisk vil der vrere mange argumenter for Spaniens tilslutning tq NATO, når demokratiet er en kendsgerning, og den demokratiske kontrol med hreren er sikret. ~.

6 6 FAKLEN Nr.S Sociale ydelser april 1977 Såfremt ikke andet er angivet, er alle tal generelle marsimumsbel0b, <ler kan rendres under forskellige individuelle forudsretninger. Kun de vigtigste satser er medtaget. Bidrag: Ulykkesforsikringens ydelser drekkes af forsikringsprremier, der betales af arbejdsgiveren. ArbeJdsl"shedsunderst"ttelse: Dagpenge, maksimum.... Ugentligt maksimum (6 dage).... Maksimum for den enkelte arbejdstager i for-. hold til sredvanlig l0n... '..... Bidrag: 205,00 kr ,00 kr. 90 pct. Arbejdsgivere... -1$5,00 kr. pr; arb. pr. år dog for de forste 2 arbejdere i 1 hvert foretagende ,50 kr. pr. arb. pr. år L0nmodtagere, variabelt efter dag- _ pengesatsen, do;, maksimalt ,00 kr. pr. år + offentligt tilskud Folkepension (ärlige bel0b): a) Grundbe10b.... b) Pensionstillreg.... i alt (a + b) Samgifte pensionister - forhver regtefrelle *) kr , , ,00 Andre pensionister kr , , ,00 Bidrag: Y delserne betales af stat og kommune, idet der dog over skattebilletten opkrreves folkepensionsbidrag. Syge- og ulykkesdagpenge samt barselsdagpen'ge: Ugentligt maksimum ,00 kr. Maksimum i forhold til sredvanlig l0n Bidrag: 90 pct. Ved sygdom og ulykke i de forste 5 uger regnet fra 1. fravrersdag normalt arbejdsgiveren. Efter arbejdsgiverperioden og ved svangerskab afholdes udgif ter til dagpenge af det offentlige. l'.jlykkesforsikring: Årlig rente ved 100 pct. invaliditet maksimalt ,00 kr. Maksimalt i forhold til årsl0n /3 Årlig enkerente... ~ ,00 kr. Maksimum i forhold til af d0des årsl0n 30 pct. Årlig b0rnerente pr. barn: hvis tillige regtefrelle ,00 kr. hvis alene b0rn ,00 kr. Maksimalt i forhold til af d0des årsl0n... ; , henholdsvis 20 pct. lnvalidepension (ärlige bel0b): a) Grundbel0b.... b) Invaliditetsbe10b.... c) Erhvervsudygtighedsbel0b.. d) Pensionstillreg.... Gifte, hvis regtef relle medtager invalidepension eller invaliditetsydelse kr , ,00 8.J00, ,00 Andre pensionister kr , , , ,00 t 1) Bidrag: Y delserne betales af stat, kommune og invalideforsikringsfond. Invalideforsikringsfondens midler tilvejebringes ved bidrag fra ulykkesforsikringspligtige arbejdsgivere. Det op- _t ) krreves sammen med prremierne til den lovpligtige ulykkesforsikring. ATP (ärlige bel0b): Tillregspension efter overgangsordnirrg med maksimal anciennitet inkl. bonus.... Bidrag:.. L0n111odtagere.... Arbejdsgivere.... Årlig rente til enke og/eller b0rn, maksimalt ,00 kr. og maksimalt i forhold til af d0des årsl0n.. 50 pct. *) Når begge opfylder betingelseme.. /. t 1.872,00 kr. 3,00 kr. pr. uge 6,00 kr. pr. uge

7 Nr. 5 FAKLEN 7 Lsnmodtagernes garantifond: Bidrag: Arbejdsgivere: For hver helårsansat ,00 kr. pr. år Ukendt arbejdstid: Ved beregning af bidrag til»sygedagpenge«og ATP anvendes fra 1. april 1976 folgende timel0n ved udregning af timetallet: Mandlige 10nmodtagere Kvindelige 10nmodtagere ,84 kr. ' 29,91 kr. B"rnetilskud og andre famllieydelser: Almindeligt b0metilskud ,00 kr. pr. är Vejledende årlig vmrdi af kost og logi i henhold til socialministeriets bekendtggrelse af 1. april 1976: Kost og logi Kostalene Hovedstadsområdet kr kr. Det 0vrige land kr kr. Hårde liderif or skibsvmrflerne Faglig kommentar af. CHARLES HANSEN, nmstformand i CO-Metal Den internationale skib; svrerf tskrise har fort til hård kamp og konkurrence mellem skibsvrerf terne om at få de nybygningsordrer, <ler kommer frem. Ef tersp0rgslen efter ny tonnage er meget ringe, og med en samlet produktionskapacitet på ca. det dobbelte af behovet og store huller i ordreb0gerne allerede i 1977, er mange vrerfter ude i en situation, hvor det snart kun er junglens lov, <ler grelder, og således at man faktisk vil vrere parat til at acceptere priser, som er tabsgivende. For alle grelder det om at sikre beskreftigelse for at overleve, indtil markedet, som visse optimister mener, skulle bedre sig fra begyndelsen af 1980'erne. Nogle vil bukke under inden da i den kamp. Også den danske skibsvrerftsindustri er på tilsvarende måde som andre landes vrerftsindustrier ramt af krise. Skibsfart og vrerftsindustri er af stor betydning for den danske 0konomi og beskreftigelse. Skibsfarten er vort trediest0rste erhverv efter industri og landbrug og har i de senere år bidraget med ca. 10 pct. til landets samlede valutaindtregter fmrre jobs Der findes i Danmark 11 egentlige nybygningsvrerfter, som i 1975 besk~ftigede ca arbejdere ved direkte nybygningsarbejde. Dertil kommer et betydelig.t antal beskref tigede ved motorproduktion, ski:bsreparation samt andre underleverancer; d.v.s. direkte og indirekte vil beskreftigelsen ved skibsbygning og skibsreparation m.v. omfatte ca mennesker. Det er som sådan tal af betydelige st0rrelser for vor 0konomi og beskref tigelse. Da krisen for skibsvrerftsindustrien indtrådte i 1975, blev flere danske vrerfter bragt i vanskeligheder. Betyde lige ordrer, specielt på store tankskibe, blev annulleret, og tilgangen af ordrer fra andre lande er siden nresten op h0rt. - Det er en meget alvorlig situation, som har fort til, at nybygningsaktiviteterne på vrerfterne i 10bet af 17'J5-76 som folge af, at ordretilgangen er halveret, er strerkt nedste, d.v.s. at beskreftigelsen på vore nybygningsvrerfter indtil nu er reduceret med ca arbejdere. Dertil kommer tilsvarende reduktioner hos underleverand0rer. For flere danske skibsvrerfter betyder dette, at disse faktisk har reduceret kapaciteten i henhold til de retningslinier for tilpasning, som er tiltrådt af OECD. Opnåelse af nye ordrer indenfor den nrermeste fremtid

8 8 FAKLEN er derfor en tvingende n0dvendighed for flere af vrerf terne, dersom ikke arbejdere og funktionrerer ve.d.vrerf terne s.kal se beskcef tigelsen komme i fare, og man r'isikerer luknfog. Som markedssituationen tegner sig, er der imidlertid ikke grund til optimisme med hensyn, til nye ordrer. Med udgangspunkt i de internationale prognoser for behovet af ny tonnage indenfor de nreste 3-5 år, der forudsiger en eftersp0rgsel på ca. 16 mill. t.d.w. pro anno, en ordrebeholdning verden over pål 1_9 mill. t.d.w. samt en skibsbygningskapacitet i verden på mere end det dobbelte af behovet for ny tonnage, så er det således en meget dyster fremtid, der tegner sig for vrerf tsindustrien. Junglens lov Dette betyder ulvetider med hård kamp om odrerne, og i flere!ande er regeringerne begyndt at yde st0tte for at undgå lukning. Det medforer, at der på det internationale skibsbygningsmarked snart er ved at grelde en slags junglens lov. Adskilligt tyder på, at en samlet vrerf tspolitik indenfor EF nreppe vil kunne realiseres, idet visse!ande allerede, det grelder f.eks. England, men også enkelte andre!ande~ har truffct beslutninger om at 0ge st0tten til deres nationale vrerfter. Det er derfor en noget paradoksal tilstand, at samtidig med, at OECD-landene s0ger veje til reduktion af vrerftskapaciteten, så udbygges vrerf terne i flere andre!ande, bl.a. Brasilien, Korea, Indonesien, for slet ikke at tale om 0stlandene. Konkurrencen fra disse områder er meget hård, bl.a. som folge af placeringen i lavtl0nslande, men også som folge af, at der ydes vresentlig direkte statsst0tte. Den st0rste skibsbygningsnation, Japan, har i årenes 10b holdt en markedsandel på omkring 50 pct., og alt tyder på, at Japan også fremtidig forer en politik, der sigter på at tage 50 pct. af det reducerede marked i de kommende år. Urimelig konkurrence Den danske vrerf tsindustri er således ude i helt urimelige, hårde konkurrencevilkår. Til trods for, at produktiviteten er meget h0j indenfor dansk skibsvrerftsindustri, så kan -det ikke bestrides, at man arbejder med h0je omkostninger i forhold til mange andre!ande, man er i konkurrence med. De udvidede st0tteordninger, som nu er gennemfort i visse lande, finder man fra dansk side helt uacceptable, idet de _går ud over, hvad såvel EF's direktiv som OECD's retningslinier giver udtryk for. Skibsvrerftsindustriens kontaktorgan, Handelsministeriets Kontaktudvalg, folger denne. udvikling meget n0je. I september 1975 udarbejdede Kontaktudvalget en aktionsplan, i henhold til hvilken dansk vrerftsindustri skal s0ge produk ;tionen tilpasset i henhold til det internationale skibsbygningsmarked, ligesom man i denne plan påpegede en rrekke I foranstaltninger til im0degåelse af vrerf tskrisen, foranstaltninger som omfatter fremme af statens behov for nye fäi; t0jer, effektivisering af samarbejdet mellem medarbejdere og ledelse for at af give realistiske pristilbud.på nye ordret, hvilket også har givet gunstige resultater, lettelse af skibsregistreringsafgif ter samt andre forslag til im0degåelse af krisen. Den officielle holdning har imidlertid vreret, at Danm:u:k til punkt og prikke b0r overholde af tal er om. begrrensning af subsidier til vrerftsindustrien og begrrensning.af stats. st0ttede lån til skibsfinansiering i henhold til OECOaf talerne. ' Dersom andre lande fortsretter med udvidelse af st0tteordninger og finansieringsordninger, må man fra dansk side forbeholde sig stillingen vedt0rende overholdelse af retningslinierne for finansiering af skibsbygning. ~ lndirekte stolte - udvidet belåning For at sikre beskref tigelsen og overlevelsen for danske vrerf- ) ter er det imidlertid bydende n0dvendigt, at vrerf tsindustrien sikres de samme betingelser, som andre!ande indf0rer. Hvis vi blot har samme konkurrencevilkår, skal dansk vrerftsindustri nok klare sig, men alle med kendskab til forholdene er enige om, at det vil vrere meget betrenkeligt at indlade sig i en kamp om ordrerne ved hjrelp af omfattende subsidiering. Danmark vil ikke ~unne vinde et sådant kapl0b og b0r i hvert fald ikke starte et sådant. Derfor må man overveje at yde bistand til dansk vrerftsindustri dels gennem indirekte st0tte og evt. gennem en udvidet belåning uden r.entest0tte sammen med bedre afskrivningsregler for danske skibe. Når danske vrerfter til trods for den internationale krise ligger inde med en forholdsvis god ordrebeholdning i forhold til de fleste andre!ande, må årsagen vrere, at rede- 1 ).rierne finder danskbyggede skibe bedre end skibe bygget i andre!ande. Vore muligheder ligger derfor fortsat i hojt udviklede skibstyper, god kvalitet, god effektivitet og en fortsat forbedring af samarbejdet mellem ledelse, medarbejdere og ) l ) myndigheder. Selvom der således i 0jeblikket er tale om tilbageholdenhed med at kontrahere ny tonnage, så er situationen den, at adskillige danske rederier i årene fremover får behov for at udskif te reldre tonnage. Dis se nybygninger må <ler g0res alt for at sikre danske vrerfter ordrer på, ligesom det offentliges behov for nye skibe og hermed også visse leverancer i forbindelse med ulandshjrelpen kan bidrage til at mildne krisen for dansk vrerf tsindustri og dermed sikre, at den overlever krisen.

9 Nr.5 FAKLE N 9 ANS0GNING TIL DIREKTORATET FOR S0FARTSUDDANNELSEN OM OPTAGELSE SOM ELEV PÅ STATENS KURSUS FOR MASKINMANDSKAB {AFSLUTNINGSKURSUS FOR MASKINMANDSKAB) Ansegerens fulde navn Fedt I i Ansegerens faste postadresse Eventuelt medlemsnummer i Dansk Maskinbesretningsforbund og Arbejdsleshedskasse Undertegnede anseger herved om optagelse på statens kursus for maskinmandskab i Bu Tidspunkt Under forbehold af forneden tilslutning afholdes kursus i byerne: Esbjerg og Svendborg, idet kursus hvert år begynder i januar og august. Hvis det kursus, som ansegeren har anfert ovenfor, ikke oprettes eller er overtegnet, anferes nedenfor hvilke andre kursus ansegeren ensker sig tilmeldt. Bu Tidspunkt By Tidspunkt Eleverne forpligter sig ti1 al iagttage de for skolen greldende ordensregler og bestemm.elser. Elever, der overtrreder disse, kan bortvises...., den Ansegerens underskrift Bekendtgerelse om kursus for maskinmandskab findes på bagsiden. Ansegningen sendes til Dansk Maskinbesretningsforbund, St. Strandstrrede 8, 1255 Kebenhavn K, senest 2 mfmeder fer kursus begynder. Udfyldes af Dansk Maskinbesretningsforbund Herved attesteres, al ovenstående anseger opfylder betingelseme for deltagelse i statens kursus for maskinmandskab. Stempel Dato Underskrift

10 10 FAKLEN Nr.5 Hanåelsministeriets bekendtg0relse nr. 265 af 20. maj Bekendtg0relse om erhvervsfagligt afslutningskursus for maskinmandskab. I medfor af 2, stk. 1, jfr. 17, stk. 2, i lov nr. 70 af 15. marls 19ö7 om s0fartsuddannelse som rendret ved lov nr. 339 af 2ö. juni fastsreltcr handelsministerict he.rved folgendc: 1. På de godkendte maskinmesterskoler i Esbjcrg og Svendborg samt andre sledcr, hvor forholdcne måtte tilsigc det, kan der oprettes erhvervsfaglige afslutningskurser for maskinmanskab. 2. Formålet med de erhvervsfaglige kurser for maskinmandskab er at give en afsluttende teoretisk og praktisk faglig uddannelse. Stk. 2. Efter afsluttet kursus udleveres der eleven et af skolen udfrerdiget bevis på deltagelse i kurset. 3. Ans0gning om optagelse på kurstis indsendcs til direktoratet for s0fartsuddannelsen, der antager og fordcler elcverne til skolerne. Stk. 2. Ans0gningsskemaer kan fås ved henvendelse til direktoratct eller skolerne. Stk. 3. Som elever kan optages personer, der er fyldt 19 år, og som 1) efter at have gcnnemgået det erhvervsfaglige grundkursus for s0farende har gjort tjenestc på fyrpladsen eller som ubefaren motorm::md i 7 måneder eller 2) har gjort tjcncste ved maskinen eller fyrpladsen i 12 måneder. Stk. 4. Eleven er underkastct det til enhver tid greldende regulativ for skolerne. 4. Undervisningen er gratis. Stk. 2. Såfremt kurserne gennemfores som internatkurser, betales der et af dirckhffen for s0fartsuddannelsen fastsat vederlag for opholdct. Stk. 3. Under kurserne ydes der elevcrne en godtg0relse efter tilsvarende regler, som er fastsat for erhvervsmressig uddannelse af specialarbejdere m. m. og omskoling.. 5. Kurserne omfatter folgende fag: Almene fag. Brandslukning. Maskin- og motorlrere. Praktisk s0mandskab. Samarbejdslrere og tjenestekendskab. Sikkerhed til s0s. Sundhedslrere. Vrerkstedspra~tik og vedligeholdelse. 6. Direktoratet for erhvervsuddannelserne, maskinmesteruddannelsen, forer tilsyn med uddannclsen. 7. Bekendtg0relsen trreder i kraft den 1. juli 197ö. Stk. 2. Samtidig ophreves bekendtg0rclse nr. 499 af 28. december 1967 om kursus for maskinmandskab. ) J ~ ) Handelsministeriet, den 20. maj Erling Jens en. I Sven Lunddahl.

11 Nr. S FAKLEN 11 Arbeidslasheden må bekmmpes otraditionell Arbejdsgivernes manglende interesse for 0konomisk demokrati g0r det endnu mere n0dvendigt, at vi fortsat oplyser om det, skriver Socialdemokratiets mestformand, Kjeld Olesen. Havde vi ikke haft en nogenlunde arbejdsl0shedsunderst0ttelse, ville samfundet have h0rt fra de arbejdsl0se på en helt anden voldsom måde. Men vi, der er privilegerede med et arbejde, kan ikke dulme vor samvittighed ved at stikke nogle penge ud. Vi kan ikke tillade os at sige som som lå klar forud for valget. Nu er vi gået videre med den langt st0rre plan, som LO og Socialdemokratiet har udarbejdet i frellesskab. Vi skal skabe arbejdspladser ved at gå i gang med energibesparelser og herunder investere nogle af de penge, som i dag udbetales i underst0ttelse. Et forste skridt er beslutningen om at oprette et srerligt sekretariat, der skal beskreftige sig med ungdomsarbejdsl0sheden. Det skal komme med nye initiativer, samarbejde med de lokale arbejdsmarkedsnrevn og opsuge alle gode ideer og tanker, som opstår rundt omkring. At klare beskref tigelsen er et fordelingsproblem på mange måder. Går vi uden for industrien, vil der vrere arbejdspladser nok inden for servicesektoren - både den private og den of~entlige. Et vigtigt punkt i den store beskref tigelsesplan er 0konomisk demokrati. At indfore 0D er ikke blot et sp0rgsmål om at sikre 10nmodtagerne en retfrerdig medejendomsret til den fremtidige kapitaldannelse. Det er også et nationalt anliggende, som arbejdsgiverne ikke synes at vrere srerligt optaget af. Men så må dansk arbejderbevregelse så meget strerkere g0re befolkningen opmrerksom på, at 0D er forudsretningen for, at vore virksomheder ikke efterhånden overtages af udenlandsk kapital. At bevare,dansk erhvervsliv på danske hrender forudsretter, at samfundet prresterer den n0dvendige opsparing, og det er netop, hvad 0D-tanken indebrerer. Gennem fondsdannelser må,vi have kapital til investeringer i den strukturtilpasning, som erhvervslivet hele tiden vil vrere i gang med. De overfladiske argumenter 1 der h0res fra forskellig side tyder på, at man endnu ikke har fattet de perspektiver, der ligger i 0konomisk demokrati. Anvisninger til forbundet Kjeld Olesen de borgerlige partier, at blot de internationale konjunkturer vender og 10nnen er tilstrrekkelig lav, så skal det nok gå. Det er en illusion. For vi ved, at den teknologiske udvikling betyder mindre behov for menneskelig arbejdskraf t i ' industrien, og det tvinger os til at trenke nyt. Regeringen er i fuld gang. med at vitkeligg0re den beskreftigelsesplan, HUSK: Når der sendes anvisninger til forbundet som betaling for kontingent eller andet, at der skal angives navn og nummer samt skibets navn. Anvisningerne skal udstedes til Dansk Maskinbesretnings Forbund i Danmark og ikke til personer, Gang på gang forsinkes ekspeditionen ganske umidigt, fordi der mangler tydeligt navn og m~mmer i brevet, så i egen interesse og for at lette kassereren arbejdet bedes man huske at skrive oplysningerne tydeligt. Kassererne

12 12 FAKLEN Nr. S ARBEJDSLIV Redaktion: Ole Hyltoft Udgivet af LO-forbundenes fagblade Preben Nielsen Håbl0s alkoholiker... Det bed0mte en lrege engang Preben Nielsen til at vrere. Han havde da vreret indlagt mang e gange på Statshospitalet i Risskov. Nu er det adskillige år siden, Preben Nielsen var indlagt sidst. Han har fået ro, bl. a. til at skrive en historie som denne her om sammenhold. Preben Nielsen biev udlrert som maskinarbejder under krigen. Efter kapitulationen var han med i Dansk Rooe Kors' hjrelpearbejde til de 0delagte bygder i Nordnorge. Mens han boede i Finmarken, sendte han rejsebreve til»hjemmets S0ndag«. Fra 1947 var han ansat i Jysk Telefon, bl. a. ved fjernkabelkontoret, hvad der gav ham anledning til at lrere det gravearbejde at kende, som han har skrevet om i»formanden«. Men han lrerte også mange jyske byer at kende - og mange kroer. Senere kom årene med svrer sygdom, som nu er overstået. Pi:eben Nielsen er en af de slet ikke så få fra arbejderbevregelsen, der holder af at skrive sådan, at andre også får glrede af at lrese det. Det er blevet til avisartikler i ny og nre, og i 1975 udkom en lrengere fortrelling,»afd. 31 «, på et jysk forlag. Af Preben Nielsen Formanden Hun lagde mrerke til, at hans fodtrin på trappen klang lystigere end sredvanligt. Også den måde, han kom ind i lejligheden på, var anderledes. Da de sad ved kaffen, bemrerkede han: - Du, jeg har fået et usredvanligt tilbud i dag. Hun sad afventende med kanden i hån den. Han langede ud efter wienerbr0det. - Uhmmm... Det gode med glasur... Tak, min pige. Jo, ser du, entrepren0ren var selv ude ved renden i dag... Og Hans - du ved - skal flyttes til et sjak i Horsens; det 1 ) går vist ikke helt godt dernede... Så var det, mester trak mig til side og spurgte ligeud, om det ikke var noget for mig, at overta' jobbet som formand... Hvad giver du. Hun så på ham. Hans livvarat grave gr0fter. Hans liv hav de altid vreret at grave gr0f ter og lregge i:0r... Kloak I J) og drren... - J eg ved det ikke... Det vil blive noget af en forandring. - Selvfolgelig bliver det en forandring. Til det bedre kr. mere om ugen... Vi kan få en ny lejlighed... Du siger ikke noget... Er du ikke glad? Hun nikkede... Nresten umrerkeligt. - Synes du ikke, jeg skal ta' imod tilbudet... Else, det er da en chance.. Hun nikkede... Jo, men... - Men hvad? - Kan du nu osse klare det? - Elsepige Ja, jeg mener, det er dine gamle kanimerater, du skal vrere formand for. - Og hvad så, det er fine fyre alle mand... - Og det vil de blive ved med at vrere? - Selvfolgelig... Ingen tvivl om det. Vi er altid kommet godt tid af det med hinanden. - Mere kaffe? - Ja tak... llj Hun skrenkede... Gik så ud i k0kkenet. Det lå sydvendt i denne gamle ejendom. Men det svindende solskrer lå varmt i det lille rum, hvor alt var på plads. B0rn havde de ikke... Men nu! - Jo, selvfolgelig måtte hun st0tte ham. Sjakket gravede gr0fter gennem en skav. Det var ikke muligt at bruge maskiner her... Men - arb tjdet skred.ikke rigtigt. Jorden var tilfiltret med trrer0dder. Gamle stod stod der tilmed fra en tidligere vejforlregning... Forhindringerne ligesom rottede sig sammen... Og - de gr~vede på akkord. Det blev middag. Rydhakker, gravegrebe og skovle blev sat i renden. Senere, da de sad ved den <laglige whist i skurvognen, sagde Johan - reldste mand i sjakket: - Du, Holger... Vi kommer til at ha' et tillreg for de

13 Nr. 5 FAKLEN 13 I trrer0dder... Akkordprisen er beregnet på ren jord. Vi holder ikke pengene hjemme i det lort. Den nye formand nikkede... Fandt kravet rimeligt... De skulle ikke pukle sig en pukkel til for at holde ugel0nnen... Han ville snakke med mester om det, endnu i dag.. Hvem var det, der ga' sidst?... Kortene fordeltes på ny. Som de atter tog fat, så han det tydeligt. Der kom ikke meget jord op fra renden. 0kserne gik, og til stadighed stod to mand og ventede på at komme til at skovle op. Her ville et tillreg så sandelig vrere på sin plads. Ud på eftermiddagen skulle Holger efter r0r på cementst0beriet. I forbifarten ville han kigge indenom kontoret. Se om mester var der; måske de kunne få problemet fra hånden allerede i dag. R0dblisset sad entrepren0ren i kontorstolen, da Holger trådte ind. Tilsyneladende var mester optaget ae et kloakprojekt. Gadeplaner og linealer var spredt over bordpladen... Der sk0d et blink af forundring frem i den siddendes 0jne, da Holger lukkede d0ren bag sig. Straks efter samlede blikket sig, vurderende... Stemmen var rolig, da han spurgte: - Hvad skylder man reren?... Noget galt" derude, du skulle nok vrere mand for at klare degutter... Nåh!... Spyt så ud. Holger r0mmede sig: - Det er noget lort, vi mosler med. Entrepren0ren lo: - Tak, du, den kender jeg. - Vi snakkede om det i skuret i dag... Hvad med et tillreg, for at gå gennem skoven? Tavshed... Mesters 0jne kneb sig en smule sammen... Uret tikkede h0jlydt. - Tillreg - Ordet kom langsomt, stod ligesom indrammet: - Og, hvormeget? re mere i timen... Holger folte urets tikken som pulsslag. - De folk bliver betalt efter overenskomsten... Det gode med det mindre gode... Holger! - Du har gravet så lrenge for mig, at jeg ikke kan fortrelle dig noget nyt... Der er strrekninger, hvor man kan 0se jorden op med en barneske - Og der er strrekninger, hvor man må på med rydhakke og gravegreb... Så bliver. <let så som så med overskuddet... Det ved du jo alt om.., - Men denne anmodning förekommer mig berettiget. Entrepren0ren nikkede et par gange... Da var det, som noget pludselig frengede i hans hjerne. Med et prrecist ryk sk0d han stolen tilbage og sagde: - Du, Holger - jeg får en ide, se lige herover. Han gik til langvreggen. Her sad nogle planer over arbejdsområdet frestnet med tegnestifter i en trrefiberplade. Holger rejste sig. Entrepren0ren tog en målepind og lagde den på planen. Tog et par afstandsberegninger. Trods frokosten fungerede hans hjerne fint: - Se, her er I i dag... Han pegede på planen... Arbejdet har jeg beregnet til seks uger. Nu kommer du her og vil ha' 50 0re mere i timen... Det er O.K. - Men, jeg har et andet forslag... Man skal jo behandle sine medarbej dere godt... gode folk er en mangelvare... Hre... Men, vi skal fanden gale mig igennem så hurtigt som muligt.. Derfor - 1 kr. mere i timen... Sig så ikke det er et prent tilbud... Fandeme' ja... 1 kr. mere, men så må du osse lregge arbejdet sådan til rette, at I er frerdige i 10bet af tre uger... I de seks oprindelige har jeg jo indregnet forskellige spilddage... Nå - hvad siger du så til det?... Der er naturligvis osse 1 kr. rriere til dig. Entrepren0ren rakte hånden frem. Holger betrenkte sig et 0jeblik... Fandt så, at aftalen var god... At han så udmrerket kunne vrere bekendt at komme ud til sjakket med tilbuddet. Han rakte hånden frem: - Den er i orden. - Godt, så giver jeg 10nningskontoret besked med det samme... Men husk! - Samlingerne må pakkes perfekt... Gravedybden overholdes. - Naturligvis. Holger gik ud for at starte op. Bestemte sig for forst at srette Johan ind i den rendrede situation. Johan h0rte på - tavs. Sagde efterpå heller ikke et muk. Bankede blot piben - nrermest et forkullet krater af en pibe - ud mod skovleskaftet. Stoppede en gnalling tobak på st0rrelse med en sukkerknald ned i det sortbrrendte krater - trendte - og lod r0gflaner flagre hen. - Du siger ikke noget, bemrerkede Holger.. - Her stikker noget under, kom det drrevende fra Johan. - Hvorfor nu altid så mistroisk? - Bedst altid at vrere forberedt... Tror rent principielt Linoleumssnit af Preben Nielsen..

14 FAKLEN Nr. 5 ikke en arbejdsgiver over en d0rtrerskel. Men - lad os nu se på torsdag... Lad os se 10nningsposerne, så tales vi ved. De folgende dage gik godt. Trrer0dder havde man stadig at slås med. Men var det ikke, som bed rydhakkerne bedre? R0rlrengde efter r0rlrengde gled ned i renden. Samlingeme gik Holger efter med kritisk hånd, for sandlaget blev spadet ud over. Drekket blev der. Stampningen udfort, så senere sretninger skulle vrere udelukkede. Her skulle ikke vrere noget at pege fingre ad bagefter. L0nningsdagen kom. Entrepren0ren kom selv ud med 10nningsposerne. Der var mere til alle. Det der skulle vrere. Stemningen i skuret steg, da mester sendte bud efter en kasse 01. Man kan sige, hurra-råbene var inden for rrekkevidde. Kun Johan sad roligt. R0ghvirvler fordelte sig fra kulkrateret. Han lod den hele hurlumhej gå forbi sig. Endnu var man ikke vej vejs ende. Han folte sig langtfra overbevist om, at dette holdt. Johan gik mod d0ren. Entrepren0ren, hvis 0jne noterede sig alt, råbte: - Sret dig ned og knap en anden bajer op. - Om fjorten dage vil jeg godt nok drikke den. Om du da til den tid kommer herud og giver 01. To 0jenpar krydsede klinger. Chefens veg. Fors0gsvis ville han slippe en latter 10s, sagde så: - To kasser kan g0re det, så skulle vi gerne>vrere frerdige.,her faldt Holger ind: - Så er vi frerdige. - Vi får se, bemrerkede Johan, da han gik. Man h0rte en knallertmotor-springe i gang. Maskinen var den, der fungerede bedst blandt dem, der stod ved skurvognens vreg. Holger kom hjem, let blussende, i strålende hum0r: - Dav, Elsepige - Han knugede hende: - Du kan tro, vi har haft en fin dag. Entrepren0ren kom selv ud med skillingerne... Hvor hun dog elskede hans strerke arme... Lugten af muldjord... Den sundhed, han sad inde med.... Hun smilte: - Spis nu! - Du... - Maden bliver kold. - Fanden i det... Nu ).<an vi få råd til en lille fyr... - Ja, Holger... - Og den nye lejlighed... - Ja, Holger... Den folgende 10rdag 10d hans trin t0vende opover trappen. Stilfrerdigt kom han ind. Uden et ord satte han sig hen. F0rst da hun skrenkede, bemrerkede han: - Jeg tror, han er ucle på at fuppe os... Det tillreg, han havde lovet os, manglede i dag i 10nningsposerne... Kun jeg fik ekstra. Selv påstod han, det var en fejl fra 10nningskontorets side... Lovede at alt ville vrere bragt i orden nreste torsdag. Det var så underligt at stå der og dele ud. Se skuffelserne aftegne sig i ansigterne. Og så chefens forklaringer... Han ville gi' Ligesoin gyde olie på... Men, der var ingen som tog imod. tilbuddet. Trak bare af med knallerter og cykler. Kun Johan blev. Da alle var gået, kom han hen til mig med to bajere, han hav de i beredskab... Mrerkeligt - med Johan. Man finder ham aldrig uforberedt i en situation: - Sret dig ned, Holger - sagde han: - Sret dig nu ned og sig mig, om jeg ikke havde ret. Der er noget lusk i foretagendet her. Jeg svarede ham, at vi jo ikke vidste noget med sikkerhed. Alt kunne rettes op, den folgende torsdag. Johan bare rystede på hovedet: - Du tror for godt om menneskene, Holger... Der er her i samfundet to grupper... Udnyttere og de udnyttede... Og vi, - Holger - h0rer til de udnyttede... Du er fandeme' for god til at hjrelpe udnytterne... Han tav en tid. - Mere kaffe? - Tak, min pige. Som hun skrenkede op, sad han eftertrenksom. R0rte f ikke den dampende kop. I stilheden h0rtes tydeligt gadelarmen. Biler der gearede op og ned. En fragtbåd sendte tungt tudende havnen sin afskedshilsen. Den folgen4e torsdag var det h0j himmel med sol. Og en } ) solstribe lyste gennem vinduet og spillede over et tegnebord i et entrepren0rkontor. Et tegnebord, hvorpå der lå en åben kontrakt om et r0rledningsarbejde. Et maskinskrevet ark, der rummede en paragraf om en bonus på 20 pct. i tillreg til hovedsummen, såfremt arbejdet var fuldfort til en nrermere bestemt dato.. Den r0dblissede entrepren0r smiler. Arbejdet nrermede sig sin afslutning netop denne time. Det var ensbetydende med j ren og skrer gevinst. Holger og hans folk var i gang med den sidste r0rlrengde. Mrendene stod hvilende på skovlen oven for renden,. parate til at spade det 25 cm sandlag udover. Solen stod ret i syd. En kasse 01 ventede i skurvognen. Spulet til med vand var de gr0nne flasker - der var smeltende bag brred- devreggen. Holger rejste sig: - Så kan I godt komme med sandet, bemrerkede han. De drekkede renden. Motorstamperen blev startet op, og dens rytmiske dunk, dunk overd0vede snakken. Nu skulle det g0re godt med en pilsner. Og snart sad mrendene rygende - drikkende - og talte om mange ting. Kun kr0b man ligesom udenom, hvad indholdet i 10nnings-,. ) poserne kunne blive. Entrepren0ren selv så man åbenbart ingenting til, ikke noget godt tegn. Luften var ligesom opladet med noget uforl0st. Holger selv mrerkede trykket vokse. Mrerkede, hvordan det ligesom koncentrerede sig om hans person. Johan forholdt sig som vanligt tavs. Lod blot r0gflaner fordele sig fra det sortbrrendte pibehoved. T0vende l)atte Holger den t0mte flaske fra sig. Rejste sig og bemrerkede i en ligegyldig tone: - Jeg smutter lige ind til den gamle efter poserne. Vi har jo ikke mere at g0re her. Bedst at komme hjem til lillemor og ungerne. Bifaldende mumien 10d rundtom. Klingende krydsedes et par flaskehalse. Holger bakkede lastbilen fri, og lod k0ret0jet tage fart.

15 Nr~ 5 FAKLEN 15 Entrepren0ren sad tung af krop bag sit teg iebord, da Holger trådte ind. - Nå, er I så frerdige? Med en håndbevregelse viste mester mod grestestolen. Holger satte sig hen, nikkede: - Ja, vi er frerdige, sagde han så. - Så kan du ' godt fyre hele sjakket... Der er nemlig ' ikke mere arbejde her i byen... Men til 01g har jeg et job som formand i Varde. Vi har fået er.ireprisen uå et kloakarbejde i et nyt beboelseskvarter... Hvad ~:ger du?... Gode udlreggerpenge... Ekstra for dobbelt husforelse... Dette forste job har du jo klaret udmrerket. - Du vil da ikke ha', at jeg sådan uden videre skal fyre gutterne... At ingen skal med sydpå? Holger så sp0rgende op. - Dernede ta'r vi lokale folk... Skal blot bruge en halv snes mand... Men du l;lenter en snes på anvisningen. Så er det din opgave, i lobet af den forste uge, at skille fårene fra bukkene - hvis du förstår, hvad jeg mener... De ovrige får gron srebe på slisken... Må ud af vagten... Herregud, Holger... Dette her er forretning... Alt andet er åbenbart ligegyldigt, trenkte Holger... Ja så... Her var vi ved kernen... Det var ikke et menneske, han sad 'Overfor, men en profitmager... Johan havde ret. - Men jeg har overhovedet ikke lyst til at tage med til Varde. I 0vrigt var det lonningsposerne, jeg kom efter. - Åh ja... Lonningsposerne. Entreprenoren strog sig over panden, som fjernede han et tankespind. - Du står dig selv i vejen, Holger... Du kunne blive mig en god mand i virksomheden. Han havde rejst sig og gik hen til et gronmalet pengeskab, stadig snakkende los: - Vi udvider, medens andre firmaer drejer noglen om... Vi drejer derimod den rigtige vej... Holger, trenk nu over det! Han skod en stabel 10nningsposer hen foran Holger. Et blik på den overste var tilstrrekkeligt. - Der mangler overskud for to uger... Du sagde sidste torsdag, at det var en fejl, som ville blive rettet nu. - Sagde jeg virkelig det? 0jenbrynene hrevede sig i forstilt forbavselse... Der må vrere noget, du har misforstået... Tillregget gjaldt kun skovstnekningen. Bygget op på basis af trrer0dder og andre forhindringer. - Så er du osse den storste... Holger var blevet r0d i kammen... - Pas nu på, hvad du siger... I ovrigt står det jo folkene frit for at gå til förbundet... Jeg kender noje paragrafferne. De har fået et rimeligt tillreg for at gå gennem skoven... At man har ment, tillregget greldende for hele strrekningen beror, som jeg allerede har forklaret, på en total misforståelse. Entreprenoren tav. Der stod han. Sikkert en hyggelig familiefar... Fodrede måske fugle i tider med isvinter... Men - hård som flint over for siiie folk. Johan havde ret... I et velordnet socialistisk samfund var der ikke plads til folk med den form for dobbeltmoral. Han gik 10nningsposerne igennem. Kom til sin egen. Der var påfort 100 kr. Han åbnede posen og lagde overskuddet på bordet. - Og så skal du ikke på nogen måde regne med mig fremover... Farvel... - Farvel... Men vid! - Vi har andre midler. - Truer du? - Nej, det var blot ment som en påmindelse i al fordragelighed. Holger vendte tilbage til arbejdspladsen. Som han svingede ind ved siden af skurvognen, hortes en mumlen derindefra. Alle vinduer var åbne i solheden. Lige så godt tage tyren ved hornene med det samme. Han slog doren op. Tavshed... I eet blik havde de alle set det. Lrest det i hans ansigt... Kan hrende, det var noget i holdningen. - Altså intet overskud. Tavsheden blev trykkende. - Lort, kom det lavt et sted fra. - Forbandede svinepels, lod det andetstedsfra. - Her går vi og sfder os en pukkel til, blot for at blive ynkeligt til grin.,.. -Fandeme', vi melder ham til förbundet. - Nytter ikke... Holger rystede på hovedet: - Han har forstået at sikre sig. - Men, man kan da forhindre, han fremover laver samme sjoverstreg. Atter rystede Holger på hovedet: - Om vi lod förbundet opmåle strrekningen, og regne lonnen ud efter tariffen, ville det vise sig, han har holdt prisen... Der er ikke en snus at hente. Han begyndte at dele poserne ud. Stoppede så pludselig op og sagde: - Og så er der ikke mere arbejde. - Med andre ord... Vi er fyret. Holger nikkede: - Alle mand. - Men hvad så mecl dig selv?! Du har vel fået dig fedtet ind, så du bliver? - Nej, jeg arbejder ikke for ham lrengere. Holger folte ikke trang til at uddybe emnet. Else horte hans ' trin opover trappen. Hun forsogte at lytte sig til Holgers humor. Trinene klang rolige, vregtige. Han kom ind. Smilende kyssede han hende, holdt hende derpå en armslrengde fra sig, og bemrerkede i en forstilt sorgmodig tone: - Her kommer din regtemand, fattig, forgreldet, og uden arbejde. Et ojeblik skiftede lyset i de dejlige brune ojne... Hun smilede: - Og her s~år jeg med tj~vset hår, hrengepatter og i udtrådte sutsko... ikke ligefrem opmuntrende at mode. Nu skal vi to ha' kaffe. Ved kaffen fik den hele armen. Fortalte om den skide entreprenor, fra hvis ansigt masken endelig var faldet. Berettede oin ciet manglende overskud.. ~ Kammeraternes reaktioner. Hvordan han havde givet afkald på sit. - Og så blev man arbejdslos... Men det gor nu ikke stort. Der findes sikkert et sted, hvor der er brug for en mand og en skovl. Hun nikkede. - J eg fors tår dig.

16 16 FAKLEN Nr.5 SOMMERENS BEDSTE AMAT0RFOTO VINDEREN BANGKOK REJSE DER ER BILLIGE T SHIRTS TIL SOMMEREN OGHELE FAMILIEN ;) Masser af go' underholdning i Aktuelt i sornmer. For enhver smag. Hver dag. Hverdage og semdage. Foruden nyhedsstoffet og det redaktionelle. Som i forvejen geir Aktuelt til en spaendende avis. K0b og laes Aktuelt hver dag sornmeren igennem. Eller abonner. Det er det nernmeste. Og husk at få Aktuelt med på ferien Der sker jo ekstra meget I POSTKORT :::: C'C:::> ~ : Ja, jeg 0nsker at modtage AKTUELT ' hverdage: I 0 i månedsabonnement, kr. 49,- 1 Di kvartalsabonnement, kr.142,-. I 0 S0ndags-AKTUELT, kr. 2,50 pr. I levering + e_vt. udbnngningsgebyr. I Navn I I Stilling I Adresse I Postnr. By I PostbeS01'ges ufrankeret AKTUELT betal er portoen 112 Abonnementsafdelingen I Telefon Gåsegade 2 : De kan også bestille på tlf. (01) Kebenhavn K. ' l\,) : Reserveret postv<esenet I I I I I

17 Nr. 5 :FAKLEN 17 (~ Maj 3. Rederiet A. P. M011er havde håbet på et srerligt godt resultat af 1976, hundredåret for skibsreder A. P. M01- lers fodsel. Men antydes der en smule skuffelse i de netop udsendte årsberetninger for Dampskibsselskabet af 1912 og DIS Svendborg, står det dog ganske godt til trods store vanskeligheder på fragtmarkedet. Nettoresultatet er på en kvart milliard, og fojes dertil overforslen fra i fjor, er der godt 397 mill. kr. i overskud. - Jydsk Frergefart A/S har i 1976 prresteret et overskud Trenk på sikkerheden F0R DU GÅR TIL S0S! Hvordan undgår du ulykker? Hvad skal du gore, hvis en ulykke sker? Hvordan anvender du redningsmidlerne? Hvordan bekremper du brand? Gå på et 2-dages sikkerhedskursus, som afholdes ved l<.11r benhavns Navigationsskole - ag er GRATIS Kursus begynder hver tirsdag ag torsdag kl. 9. Nrermere oplysninger og tilmelding: Kobenhavns Navigationsskole Lerso Park Alle Kobenhavn 0 Tlf. (O.I) Kursus afholdes også ved statens. sofartsskoler. DIREKTORATET FOR S0FARTSUDDANNELSE~ på 8,1 mill. kr. mod det foregående års underskud på kr. I en kommentar til regnskabet pointerer selskabet, at der er mulighed for fortsat fremgang, hvis frergedriften kan opretholdes uden afbrydelser. Jydsk Frergefart A/S beskreftiger 500 medarbejdere. 4. Endnu en socialdemokratisk tillidsmand får nu sparket ud af S0mandsforbundet. Denne gang drejer det sig om forbundets afdelingsreprresentant i New York, S0ren Hansen. Dermed er der ved at vrere gjort klart skib i for bundet. Tilbage er kun to af delingsreprresentanter - i R0nnede og i Kors0r - med det meget uheldige tilknytningsforhold til Socialdemokratiet. For New Yorks vedkommende har M0ller Hansen-klanen ordnet paragrafferne på den måde, at forbundets interesser fremover skal varetages af det norske s0mandsforbund. S0ren Hansen afskediges med udgangen af september måned. Han siger: Jeg har faktisk ventet denne opsigelse lige siden jeg tiltrådte i Enhver i forbundet ved, at jeg er politisk modstander af Preben M011er Hansen. Min afskedigelse adskiller sig kun fra den 0vrige serie fyringer ved, at forbundsledelsen denne gang har overholdt funktionrerlovens opsigelsesvarsler. 5. 0resundsselskabet har k0bt to nye flyvebåde på trafikken mellem K0benhavn og Malmö. De to nye både,»tunen«og»tranen«, skal erstatte de -to reldste flyve- Ved tilmelding som hyres0gende Husk altid at opgi\~ n0jagtig adresse ag evt teiefonnummcr. Skifter du aclresse, så medclel det O!llgående til kontoret eller afdelingsrcprn:scntanten.

18 18 FAKLEN Nr.5 både. De koster mellem 10 og 15 mill. kr. stykket stre Landsret frifandt mandag Arbejdsministeriet i en sag, der var anlagt af S0mrendenes Arbejdsl0shedskasse. Den krrevede dom for, at arbejdsministeren - den,g"ang Erling Dinesen - pandlede ulovligt, da han den 13. jartuar besterri1e, ht kassen ikke lrengere måtte anvise s0folk hyre. 13. Dansk Undergrunds Consortium (DUC) bekrrefter nu, at det seneste oliefund i den danske del af Nords0en er det hidtil bedste. Fra Dan-feltet i Nords0en produceres for 0jeblikket ca. en halv mill. tons olie om året. Lidt nordvest for Dan-feltet ligger N-feltet, som har vist sig at vrere et bedre fund end Dan-feltet. I lobet af i år vil DUC trreffe beslutning om at srette produktion i gang herfra. RUNDE F0DSELSDAGE * 60 år Sv. Aa. Prrest fylder 60 år den 13. juli Martin J0rgensen fylder 60 år den 15. juli år i Harry Laursen fylder 50 år den 11. juli V alle' medlemmerne med de runde dage hjertelig til lykke. Juni 2. J. Lauritzen-koncernens moderselskab, Rederiet Vesterhavet, vil bringe sin aktiekapital mere i overensstemmelse med den frie egenkapitals 642 mill. kr. ved at foreslå aktiekapitalen tredoblet ved udstedelse af for 28 mill. kr. fondsaktier. Lauritzen-koncernens regnskabsresultat for 1976 blev på 136 mill. mod 59 mill. året for, Vesterhavets overskud på godt 4 mill. kr., hvorefter der stilels forslag om 14 pct. i udbytte 02 pct. i 1975). 3. Sejladsen på frergeruterne Spodsbjerg-Tårs, Kors0r-. Lohals og Fåborg-Gelting vil vrere indstillet formentlig week-enden over på grund af strejke, der i går indledtes af s0mrendene. Baggrunden er et sammenbrud onsdag aften i overenskomstforhandlingerne i forligsinstitutionen. BIKUBENS INTERESSEKONTOR ER DERES PRIVATSEKRETJER NÅR DE ER OMBORD Vi ordner Deres betalinger i land Vi forvalter Deres opsparing på bedste måde Vi har boks til Deres vcerdisager Vi forvalter Deres obligationer og ~ aktier '~ Vi sikrer Dem - som fast ku"nde - gode lånemuligheder HOLBERGSGADE1~KBHVN.K TELF. (01) eller (01) år MJERKEDAGE * Henry Carlsen, indmeldt den 1. juli BIKUBEN... et levende pengeinstitut! jubilaren hjertelig til lykke og takker for 40 års godt medlemskab.

19 Nr. 5 FAKLEN 19 KURSUSPLAN FOR JULI KVARTAL 1977 Kursus nr. Kursus nr. Ku.rsus nr. Grundkursus G-1 Arbejdsmarkeds- og Regnskabsforståelse 7/ 8-19/ 8 Roskilde H0jsk: 35 socialpolitik I E-4 og regnskabsanalyse 8/ 8-19/ 8 Nordjyll. amt 774 8/ 8-19/ 8 Århus amt / 8-2/ 9 LO-skolen / 8-2/ 9 Esbjerg H0jsk. 37 4/ 9-9/ 9 Esbjerg Hejsk. 111 su~2 5/9-9/9 Fyns amt so9 21/8-2/ 9 Esbjerg Hejsk / 9-30/ 9 Langs0hus / 8-9/ 9 HK-skolen 164 5/ g-15/ 9 Metalskolen / 9-23i 9 Esbjerg H0jsk / 9-23/ 9 Roskilde H0jsk / 9-23/ 9 Roskilde H0jsk / 9-30/ 9 HK-skolen 47 19/9-30/ 9 Nordjyll. amt 0 7S4 19/ 9-30/ 9 Vejle amt 0 7S6 E-1 7 / 8-12/ 8 Langs0hus S3 15/ 8-19/ 8 Fyns amt "S22 21 / 8-26/ 8 Esbjerg H0jsk. S4 12/ 9-16/ 9 Ringk. amt "S01 18/ 9-23/ 9 LO-skolen S5 E-2 7/ 8-12/ 8 Svendborgsk. 93 4/ 9-9/ 9 Esbjerg H0jsk. 94 E-3 22/ 8-2 6/ 8 Århus amt sos 4/ 9-9/ 9 Svendborgsk / 9-30/9 Langs0hus / 8-5/ 8 Metalskolen 114 7/ 8-12/ 8 Roskilde H0jsk / 8-2/ 9 LO-skolen / 9-30/9 Langs0hus 117 Arbejdsret I E:.s 4/ 9-9/ 9 Roskilde H0jsk / 9-16/ 9 Esbjerg H0jsk / 9-30/9 Langs0hus 123 Foreningsteknik / 8-1 9/ 8 Roskilde H0jsk / 8-26/ 8 LO-skolen / 9-23/ 9 Esbjerg H0jsk / 8-2/ 9 Fyns amt "77S 5/ 9-16/ 9 S0nderjyll. amt Arbejdsmarkeds- og Virksomheds- 5/ 9-16/ 9 TC-K0benh. 0 7S2 socialpolitik 11 E-5 111konomi SU-3 Organisationsled el se / 9-23/ 9 TC-K0benh. s1s Kassererkursus I K-1 28/ 8-2/ 9 LO-skolen 226 SU-1 21/8-2/ 9 LO-skol en / 8-9/ 9 H K-skolen 154 EKSTERNATKURSER er mrerket med 0nskes yderligere oplysninger kan du ringe til LO"s LANDSSKOLE Tlf. (02) / 9-30/ 9 Roskilde H0jsk konomisk demokrati TILMELDING sker til din fagforening på~;., srerlig blanket. der videresendes til dit forbund. som skal godkende din deltagelse. Fagforeningen giver også oplysninger om 0konomi m.m. INFORMATION om FIU gives hos AOFs laglige afdeling på tlf. (01) Teglvrerksgade K0benhavn 0. SU-4 28/ 8-4/ 9 Roskilde H0jsk / 9-23/ 9 Esbjerg H0jsk. 256 Virksomhedsledelse Samfunds- 111konomi I T-1 1/ 8-5/ 8 Metalskolen / 8-2/9 Esbjerg H0jsk. 177 Arbejdsret 11 T-2 ~ 22/ 8-26/ 8 Metalskolen 1SO 4/9-9/ 9 Esbjerg H 0jsk. 1S1 18/ 9-23/ 9 LO -skol en 1S2 Samfunds- 111konomi Il T-3 1 5/ 8-1 9/ 8 Metalskolen 1 S7 28/ 8-2/ 9 Roskilde H0jsk / 9-23/ 9 Metalskolen 1 SS Politiske ideer T-4 19/ 9-23/ 9 Metalskolen 195 Fagbevregelsen som kulturfaktor Kursus nr. 28/8-2/ 9 Svendborgsk / 9-2/9 Svendborgsk. 26/9-30/9 TC-K0benh. 19S S26 I nternational fagbevregelse T-5 T-6 21 / 8-26/ 8 Svendborgsk /8-26/8 Svendborgsk / 9-30/9 TC-K0benh. "S27 Sikkerhed E-7 7 /8-1 2/ 8 H K-skolen 211 (speciell for handel og kontor) 9/ 8-12/ 8 Århus amt "843 (speciell for bygge og anlreg) 15/8-19/ 8 Viborg amt 0 S28 (speciell for by.gge og anlreg) 5/ 9-9/ 9 Vestsjrell. amt S29 (speciell for industri) Arbejdsmilj111 S-1 7 / 8-1 2/ 8 Langs0hus 83 29/ 8-2/ 9 Metalskolen 2lS 12/9-16/9 Fyns amt 0 S31 Tilvalgsmoduler 7/ 8-12/ 8 HK-skolen (specialkursus for tillidsreprresentanter inden for det kooperative butiksområde /9-23/ 9 LO -skolen (EDS-teknik) / 9-23/9 LO-skolen (informationskursus for fagbladsredakt0- rer) 250

20 20 FAKLEN Nr.5 Arbejderbevregelsen og vort samfund Nyt udstillingsudvalg for arbejderbevaagelsens organisationer praasenterer farste faalles-udstilling I forbindelse med LO's kulturkonference i fjor blev der sammensat en omfattende udstilling, hvor en rrekke af arbejderbevregelsens organisationer, ved konferencen på LO-skolen, viste deres indsats og orienterede om deres formål - og virksomhed. Dette gav inspiration til, at en rrekke af organisationerne gik i gang med at få etableret et nrermere samarbejde omkring en f relles udstillingsvirksomhed, og der blev dannet et nyt Arbejderbevregelsens Udstillingsudvalg. Udvalgets forste resultat i form af en frelles-udstilling med titlen»arbejderbevregelsen i samfundet«blev en realitet i dette forår, og er nu på vej landet rundt som et visuelt indslag ved konferencer, strevner og kongresser i arbejderbevregelsens organisationer. Omfattende Frellesudstillingen omfatter 16 sektioner, der tilsammen drekker virksomheden i arbejderbevregelsens politiske, faglige og kooperative organisationer og virksomheder. Hver sektion består af 6 plancher, og de i alt 96 plancher giver, i form af fotostater og tekst, et omfattende rids af arbejder ~evregelsens organisationer, deres formål og de mange resultater, der er opnået gennem årene. - Udstillingsudvalget har sekretariat i Forlaget Fremad og lagerplads i_ Arbejderbevregelsens Bibliotek og Arkiv. Gen- Her ses en lille del af den omfattende udstilling. \),\

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid.

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Til deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå.

Til deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå. Kære venner! For halvandet år siden det var dengang Lars Løkke var statsminister - modtog jeg et brev fra nogle murersvende. De prøvede at komme i kontakt med nogen inde på Christiansborg. De var dødtrætte

Læs mere

Det er det talte ord, der gælder. har lyst til at mødes og bakke op om vores 1. maj.

Det er det talte ord, der gælder. har lyst til at mødes og bakke op om vores 1. maj. 1. maj tale af LO s næstformand Lizette Risgaard. Det er det talte ord, der gælder God morgen. Godt at se Jer. Hvor er det dejligt, at så mange så tidligt har lyst til at mødes og bakke op om vores 1.

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Det er altid spændende om ens bagage er kommet med fra Paris. Vores var der heldigvis, alle 4 og nu kunne vi så bevæge os hen til tolden.

Det er altid spændende om ens bagage er kommet med fra Paris. Vores var der heldigvis, alle 4 og nu kunne vi så bevæge os hen til tolden. Vores sidste rejse startede den 8. sept. 2016. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi gerne ville undgå komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere

fornemmelse. Dagen i dag skulle jo være anderledes, så hvorfor skulle de småskændes? Hvorfor kunne han ikke bare spørge, hvorfor hun havde ligget

fornemmelse. Dagen i dag skulle jo være anderledes, så hvorfor skulle de småskændes? Hvorfor kunne han ikke bare spørge, hvorfor hun havde ligget KATTESKEEN Hun stod ved køkkenvinduet og så ud i haven. Lugten af den regnvåde græsplæne trængte gennem det åbne vindue. - Det drypper endnu, sagde hun. Det er underligt. De har en helt anden lyd nu. -

Læs mere

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Artikel fra Muskelkraft nr. 3, 2004 Sproget er en hæmsko Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Af

Læs mere

Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse.

Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse. /2IRUPDQG+DUDOG% UVWLQJ PDM Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse. Det er nemt at holde sammen i medgang. Det

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor )

nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor ) nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor ) Nytårsdag. den første dag i det nye år Ren og fin står den her, foran os og funkler. Det nye år, hvad mon det nye år vil bringe..?? Skal vi mon gå

Læs mere

Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder

Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder Rune Gleerup og Angete Birch Smith 16. april 2010 Tusindvis af danskere over 65 år har valgt at flytte i bofællesskab. Erling Nielsen er en af dem Den lille

Læs mere

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup Terndrupcentrets torv var næsten ikke stort nok, så mange var mødt frem, da formanden for LO Rebild, Allan Busk, bød velkommen til de mange fremmødte. Men der

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010 Knuser dit hjerte SC 1. SKOLEGANG DAG Signe og Michelle er på vej til time. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. MICHELLE Ej,

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

side 9 manden Portræt af Århus-klubbens formand

side 9 manden Portræt af Århus-klubbens formand StilladsInformation nr. 73 - oktober 2004 side 9 manden Portræt af Århus-klubbens formand Navn: Thorkil Jansen Bopæl: Århus Alder: 33 år Start i branchen: Februar 1996 Nuværende firma: Mars Stilladser

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer MIE MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer om at møde ham en dag. Mie er 8lippet, har blåt hår og bruger mere mascara end de 8leste. Hun elsker

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

endda. Første gang var kun få dage efter, at det brød løs udenfor. Til at begynde med havde han troet, at stemmen kom udefra, fra en eller anden, som

endda. Første gang var kun få dage efter, at det brød løs udenfor. Til at begynde med havde han troet, at stemmen kom udefra, fra en eller anden, som 4. Forjættelsen Den fireogtyvende dag i den tredje måned, knap en måned efter, at de endelig havde fået lov at slippe ud af arken, var de fire huse færdige. At der ikke var tale om arkitektoniske mesterværker,

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Generalforsamling i Skibelund Grundejerforening, den 27. juni 2015 Side 1. Referat

Generalforsamling i Skibelund Grundejerforening, den 27. juni 2015 Side 1. Referat Generalforsamling i Skibelund Grundejerforening, den 27. juni 2015 Side 1 Referat 1. Dirigent Per (nr. 24). Generalforsamlingen er lovlig varslet erklæres lovlig og beslutningsdygtig 2. Valg af stemmetællere

Læs mere

Lizette Risgaard 1. maj 2014

Lizette Risgaard 1. maj 2014 Lizette Risgaard 1. maj 2014 God morgen. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør? Det håber jeg sandelig. For vi har meget at snakke om i dag. Der er på ingen måder blevet mindre brug for

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Tak for invitationen til at tale her i Fælledparken. Det er fantastisk at være sammen med Jer på denne særlige dag.

Tak for invitationen til at tale her i Fælledparken. Det er fantastisk at være sammen med Jer på denne særlige dag. Villy Søvndals tale 1. Maj 2011 Hej med Jer alle sammen. Tak for invitationen til at tale her i Fælledparken. Det er fantastisk at være sammen med Jer på denne særlige dag. Første maj. En festdag, hvor

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Harald Børsting 1. maj 2014

Harald Børsting 1. maj 2014 Harald Børsting 1. maj 2014 Lokale taler: Helsingør, København, Køge og Roskilde I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik.

Læs mere

TILLID PÅ BORNHOLMSK. Han opdagede hurtigt den tavle, som hang på væggen og gav chefen det store overblik over, hvor alle medarbejderne var.

TILLID PÅ BORNHOLMSK. Han opdagede hurtigt den tavle, som hang på væggen og gav chefen det store overblik over, hvor alle medarbejderne var. TILLID PÅ BORNHOLMSK Det handler om is i maven, børneopdragelse og græs på syv centimeter, når Vej og Parks leder og fællestillidsrepræsentant fortæller, hvad tillid er på en arbejdsplads. Og hvordan tillid

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os.

I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os. Kim Simonsen tale 1. maj Det talte ord gælder. I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os. Men måske skulle vi ikke kun kalde det en kampdag. Måske skal vi også

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

ER DENNE HISTORIE SAND?

ER DENNE HISTORIE SAND? ER DENNE HISTORIE SAND? Dette er en bog om h å b. Men set i lyset af det postyr, der tidligere er opstået i forbindelse med udgivelsen af erindringer, der har indeholdt tvivlsomme fakta, er det rimeligt

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt 6. december Den store 8-værelses lejlighed lå lige ved Strøget. Meget centralt og meget støjende i weekender, hvor fulde mennesker bar deres brandert hjem. De 230 kvadratmeter lå øverst i bygningen på

Læs mere

Aggression eller Misforståelser?

Aggression eller Misforståelser? Aggression eller Misforståelser? Min hund er pludselig blevet aggressiv! Min hund knurrede ad mig, og bed ud efter mig! Min hund gik til angreb på et barn! Dette er bare noget af det jeg syntes at kunne

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

Jeg besøger mormor og morfar

Jeg besøger mormor og morfar Jeg besøger mormor og morfar I dag er det søndag. Normalt kan jeg sove længe, for jeg skal selvfølgelig ikke i skole om søndagen. Men i dag står jeg alligevel tidligt op. Jeg skal nemlig besøge mormor

Læs mere

Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? - UgebrevetA4.dk 24-01-2016 23:15:42

Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? - UgebrevetA4.dk 24-01-2016 23:15:42 LØN-BEVÆGELSE Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 25. januar 2016, 05:00 Del: Udfordringen med at skaffe job til flygtninge

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Julemandens arv. Kapitel 23. Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem.

Julemandens arv. Kapitel 23. Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem. Kapitel 23 Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem. Goddag og velkommen Hr. Branzoo sagde hun henvendt til Johnny. Hun vendte sig om mod Jenny med et spørgende blik.

Læs mere

Julemandens arv. Kapital 13

Julemandens arv. Kapital 13 Kapital 13 Klimaet var behageligt på Galapagos på denne tid af året. Der var 23 grader og en lille hvid sky strøg ind foran solen nu og da og gav lidt skygge. Johnny så op mod toppen af plateauet på midten

Læs mere

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige 1 Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

VELSTAND. VELFÆRD. 46. Vi tjener mere, 1958

VELSTAND. VELFÆRD. 46. Vi tjener mere, 1958 VELSTAND. VELFÆRD 46. Vi tjener mere, 1958 Tekst og billeder fra en artikel i Billed- Bladet, julen 1958 I 1958 tjener vi mere, lever vi længere, producerer vi mere, nyder vi flere goder og har mere fritid

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Formandsberetning i HBH 2014.

Formandsberetning i HBH 2014. Formandsberetning i HBH 2014. Velkommen til ordinær genf. i HBH. Før vi går i gang med genf., skal vi mindes et af vore medlemmer, nemlig Gunnar Moff Andersen, som desværre afgik ved døden i begyndelsen

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

TIGER * En idé var født IVÆRKSÆTTEREN 23

TIGER * En idé var født IVÆRKSÆTTEREN 23 tiger En på spring TIGER * Som en rigtig købmand startede Lennart Lajboschitz med at sælge paraplyer på et kræmmermarked. Siden blev det til en rigtig butik og så til flere. I dag står han bag den ekspanderende

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

En journalistisk beretning fra de meniges talsmand.

En journalistisk beretning fra de meniges talsmand. En journalistisk beretning fra de meniges talsmand. Mange af os ombord har sammenlagt rundet de mere end 100 dage i operation UNIFIL, og hvordan bliver man ved med at holde dampen oppe, når helikopterøvelser

Læs mere

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause BILAG 4 Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014 L: Lars.. = mindre pause I = Ida (Interviewer 1)... = lang pause J = Jakob (Interviewer 2) [] = markerer lyde og andet

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

VEDTJEGTER FOR N0DEBO VANDVJERK

VEDTJEGTER FOR N0DEBO VANDVJERK VEDTJEGTER FOR N0DEBO VANDVJERK 1 Selskabet er stiftet 26. marts 2009 er et andelsselskab A.m.b.a., hvis navn er N0debo Vandvrerk. Selskabet har hjemsted i Hillef0d Kommune formal 2 Selskabets formal er

Læs mere

FALLIT og LØGNE Leif.

FALLIT og LØGNE Leif. Medlemsblad for Københavns Aktive Taxiforening KAT-Bladet nr. 3. 2013. Peter Igen-Igen Kjærgaard. FALLIT og LØGNE Leif. Loven gælder ikke for Grønland, Færøerne og Taxa. Side 1 Peter Igen-Igen Kjærgaard.

Læs mere

BØLGEBRYDEREN. 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2016. Læs inde i bladet:

BØLGEBRYDEREN. 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2016. Læs inde i bladet: BØLGEBRYDEREN 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2016 Læs inde i bladet: INVITATION TIL GENERALFORSAMLING SØREDNING I SVERIGE OG DANMARK ÅRETS ARRANGEMENTER 1 SØRUP HAVNS BÅDELAV Lindevej

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet.

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet. Politi Fastelavnsfesten var en fest på skolen. Altså nul alkohol til elever og andre under 18. Forældre som var med de mindre elever kunne købe øl! De kunne også købe kaffe og alt det andet. Jens kunne

Læs mere

Eventyret om det skæve slot

Eventyret om det skæve slot 24 Eventyret om det skæve slot Tema I Børnekulturhus Ama r er et eventyr om, hvordan det lykkedes at bygge landets første børnekulturhus opført fra grunden på baggrund af hårdt arbejde fra en ildsjæl og

Læs mere

Personlige utopier. Af Annemarie Telling

Personlige utopier. Af Annemarie Telling Personlige utopier Hvorfor beskæftige sig med utopi? Hvorfor i alverden bruge tid på noget som alle fra starten ved er urealistisk? Hvorfor sætte sig og tage skyklapper på? Og lukke den konkrete tilværelse

Læs mere

Iværksætteres overlevelsesevne i Gladsaxe 2007

Iværksætteres overlevelsesevne i Gladsaxe 2007 Iværksætteres overlevelsesevne i Gladsaxe 2007 En undersøgelse af overlevelsesevnen blandt de iværksættere, som Erhvervssekretariatet i Gladsaxe kommune, har været i kontakt med i 2007 Kort om undersøgelsen

Læs mere

Ungdomsgaranti til Alle!

Ungdomsgaranti til Alle! Ungdomsgaranti til Alle! DSU s bud på en målrettet og effektiv indsats mod ungdomsarbejdsløsheden Min søn på 19 år kender ikke begrebet ungdomsarbejdsløshed, og sådan skal det fortsat være. Det skal forblive

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Lene Møller. Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish

Lene Møller. Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish Lene Møller Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish Andre udgivelser af Lene Møller: Molly Den Magiske Ko Hvorfor lige mig? En historie om mobning. ISBN: 9788740444230 Copyright 2013, Lene

Læs mere

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel.

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel. Bilag 2 Fase 1, Mjølnerparken D 24/9 2014, KL 13:30-14:00. Observationer og feltnoter skrevet ned af Ralf Jensen. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

Meld dig ind i FOA. Får jeg den rigtige løn? Kan jeg blive fyret? Hvilke fordele har jeg som medlem af FOA? Hvad gør jeg, hvis jeg kommer til skade?

Meld dig ind i FOA. Får jeg den rigtige løn? Kan jeg blive fyret? Hvilke fordele har jeg som medlem af FOA? Hvad gør jeg, hvis jeg kommer til skade? ELEV Kan jeg blive fyret? Hvilke fordele har jeg som medlem af FOA? Får jeg den rigtige løn? Meld dig ind i FOA Hvad gør jeg, hvis jeg kommer til skade? Pædagogisk assistentelev Social- og sundhedshjælperelev

Læs mere

en drøm om udviklingssamarbejde

en drøm om udviklingssamarbejde udvikling OG en drøm om udviklingssamarbejde EUROPÆISKE FÆLLESSKABER DE 116 MAJ 2003 OG en drøm om udviklingssamarbejde Denne lille bog indeholder en historie som dem jeg selv plejede at fortælle mine

Læs mere