ÅRSRAPPORT FOR UNGESAMRÅDET 2015

Transkript

1 ÅRSRAPPORT FOR UNGESAMRÅDET 2015 RESUMÉ OG FOKUSOMRÅDER Ungesamrådet blev på regeringens foranledning etableret i Københavns Politikreds i juni Ungesamrådet er et tværsektorielt samarbejde mellem Anklagemyndigheden, Kriminalforsorgen og de fire kommuner i Københavns Politikreds. Samrådet udarbejder indstillinger til retten forud for domsafsigelse i straffesager, hvor unge mellem 15 og 18 år er tiltalt for alvorlig eller personfarlig kriminalitet. Denne rapport beskriver Ungesamrådets arbejde og resultater i 2015 samt udviklingen i antal ungesamrådssager, indstillinger og domme i perioden 2013 til Rapporten har følgende konklusioner: - Fra 2013 til 2015 er der sket et fald i antallet af sager, der er blevet behandlet på Ungesamrådet. Faldet skyldes, at Ungesamrådets målgruppe i perioden er blevet mere end halveret grundet et stort fald i antallet af dommervagtsfremstillinger af unge under 18 år. - Mellem 70 % og 90 % af Ungesamrådets indstillinger følges af domstolene, hvilket indikerer en høj kvalitet i samrådets indstillinger og en høj grad af legitimitet omkring samrådets arbejde hos domstolen. - Ungesamrådet er fortsat med til at sikre en tæt sagsopfølgning og et styrket tværsektorielt såvel som tværkommunalt samarbejde omkring målgruppen. Dette ses blandt andet ved stor tilslutning til de tre årlige samarbejdsmøder, der er afholdt i 2015 samt en løbende efterspørgsel på Ungesamrådets viden fra eksterne samarbejdsparter. Nye tiltag og kommende fokusområder: - Med baggrund i det store fald i antallet af varetægtsfængslinger af unge under 18 år er Ungesamrådets sekretariat i gang med at undersøge mulighederne for en udvidelse af målgruppen for at sikre at samrådets kapacitet også fremadrettet udnyttes optimalt samt for at sikre at flere unge får gavn af det velfungerende samarbejde, der nu er etableret mellem de involverede myndigheder. Målgruppeudvidelsen vil tage udgangspunkt i SSP-niveau 3-4 og således inkludere de unge, som ikke fremstilles i grundlovsforhør i forbindelse med straffesagen, men som risikerer ubetinget fængselsstraf. Formålet er at sætte tidligere ind over for målgruppen af unge, som begår mindre alvorlig kriminalitet, såsom indbrud, vold og hærværk og dermed forebygge at de udvikler en kriminel løbebane. - Der er fra 2014 til 2015 sket en fordobling i antallet af Ungesamrådets indstillinger om, at den unge bør modtage behandling af rusmiddelproblemer som vilkår i forbindelse med en dom. Dette har medført en beslutning om, at en repræsentant fra U-turn fra maj 2016 er blevet fast medlem på Ungesamrådets møder. Formålet er at sikre et systematisk fokus på de unges rusmiddelforbrug og en faglig vurdering af behovet for evt. rusmiddelbehandling. 1 Ungesamrådet var under etablering i 2012, hvorfor sager fra dette år ikke er medtaget i den sammenlignende del af undersøgelsen. 1

2 - Pilotprojektet Kortere tid i varetægt, der har til hensigt at nedbringe varetægtsfængslingstiden for unge under 18 år, er primo 2016 blevet implementeret som en fast del af Københavns Kommunes og Borgercenter Børn og Unges tilbud til unge der varetægtsfængsles. Varetægtsfængsling af unge under 18 år har desuden været omdrejningspunkt for et af samrådets årlige samarbejdsmøder og udgør ligeledes et løbende fokus i Ungesamrådets arbejde. - I forbindelse med Ungesamrådets Årsrapport for 2014 fik Ungesamrådets sekretariat til opgave at udarbejde en redegørelse for faldet i antal sager, hvor der forelå en psykologisk screening samt komme med anbefalinger til, hvordan andelen kunne øges. Ungesamrådet udarbejdede redegørelsen i samarbejde med Den Sikrede Døgninstitution Sønderbro. Både redegørelse og anbefaling er fremsendt til Socialforvaltningens direktion i april Der afventes fortsat svar på, hvorvidt de anbefalede tiltag kan igangsættes. UNGESAMRÅDETS FORMÅL OG MÅLGRUPPE Ungesamrådet har til formål at styrke samarbejdet mellem Anklagemyndigheden, Kriminalforsorgen og de fire kommuner i Københavns Politikreds og derigennem forbedre den helhedsorienterede indsats over for unge, der er tiltalt for alvorlig eller personfarlig kriminalitet. Ungesamrådets målgruppe er de unge, der sigtes for kriminalitet og fremstilles i grundlovsforhør i Dommervagten. Der er både tale om de unge, der varetægtsfængsles og de unge, der løslades, men hvor sigtelsen er opretholdt. Ungesamrådets hovedopgave er enkeltsagsbehandling og udarbejdelse af indstillinger til retten. Ungesamrådets deltagere mødes desuden to til tre gange årligt i et bredt samarbejdsforum på tværs af kommuner og myndigheder. Her udveksles viden og erfaringer om indsatser over for Ungesamrådets målgruppe. SAGERNE Ungesamrådet har i 2015 afholdt 14 møder og behandlet 37 sager. En enkelt sag er blevet behandlet på Ungesamrådet to gange, hvilket betyder, at der i alt er behandlet 36 unikke sager. Tabellen nedenfor viser antallet af unikke sager 2 fordelt på de fire kommuner i 2013 til Tabel 1 Fordeling af sager fordelt på kommuner Kommune Tårnby Kommune Frederiksberg Kommune Dragør Kommune Københavns Kommune I alt Når der i det følgende refereres til unikke sager, henvises der til Ungesamrådets endelige indstilling. 2

3 Tabellen viser, at der i perioden 2013 til 2015 er sket et fald i antallet af sager, der er blevet behandlet på Ungesamrådet. I samme periode er antallet af unge, der fremstilles i grundlovsforhør ligeledes blevet halveret, hvilket kan forklare faldet 3. Ses der udelukkende på sager fra Københavns Kommune, fordeler de sig således på de seks lokalenheder i Borgercenter Børn og Unge (BBU) i perioden 2013 til 2015, som illustreret ved tabel 2 nedenfor. Tabel 2 Fordeling af sager fordelt på lokalenheder i Borgercenter Børn og Unge, Københavns Kommune Lokalenhed BBU Valby-Vesterbro-Kg. Enghave BBU Brønshøj-Husum-Vanløse BBU Amager BBU Bispebjerg BBU City-Østerbro BBU Nørrebro I alt Tabellen viser, at langt de fleste sager i 2015 kommer fra BBU Valby-Vesterbro-Kg. Enghave, BBU Brønshøj-Husum-Vanløse og BBU Amager. Disse tre enheder er også de enheder, hvor flest unge er blevet fremstillet i grundlovsforhør i Mens antallet af sager fra BBU Valby-Vesterbro-Kg. Enghave og BBU Brønshøj-Husum-Vanløse ligger forholdsvis stabilt over årene, ses der et fald i antal sager fra BBU Amager fra 16 sager i 2013 og 2014 til 6 sager i Størstedelen af dette fald kan forklares med, at der fra 2014 til 2015 er sket et fald på 42 % i antallet af unge fra BBU Amager, der er blevet fremstillet i grundlovsforhør 4. OPLYSNING AF DEN UNGES PERSONLIGE FORHOLD Forud for ungesamrådsmødet indhentes oplysninger om den unges personlige forhold i form af en udtalelse fra handlekommunen og en personundersøgelse, der er udarbejdet af Kriminalforsorgen. Disse dokumenter danner grundlag for Ungesamrådets drøftelse og sendes med til retten som bilag til samrådets anbefaling. Handlekommunen har i samtlige sager i udarbejdet en skriftlig udtalelse om den unges personlige forhold og forslag til evt. foranstaltninger i forbindelse med en evt. dom, mens Kriminalforsorgen i 2015 havde udarbejdet en personundersøgelse med henblik på samfundstjeneste i ca. 81 % af sagerne. Andelen af Kriminalforsorgens personundersøgelser ligger lavere end 2014, hvor der var udarbejdet personundersøgelser i ca. 93 % af sagerne, men på niveau med 2013, hvor der var udarbejdet personundersøgelser i ca. 80 % af sagerne. Faldet i andelen af sager, hvor Kriminalforsorgen har udarbejdet en personundersøgelse, kan skyldes, at der i 2015 er blevet implementeret en ny elektronisk sagsbehandlingsgang, når Anklagemyndigheden anmoder Kriminalforsorgen om undersøgelser. Dette har medført et øget behov for, at Ungesamrådets sekretariat har måttet rykke for anmodninger hos Anklagemyndigheden, og har i enkelte sager betydet, at Kriminalforsorgen ikke har 3 Døgnvagten (2016): Nøgletal for retsrepræsentation og ungesamråd Døgnvagten (2016): Nøgletal for retsrepræsentation og ungesamråd 2015 s. 12 3

4 modtaget Anklagemyndighedens anmodning om udarbejdelse af en personundersøgelse inden Ungesamrådets behandling af sagen. KRIMINALITETENS ART De unge, der har fået deres sag behandlet på Ungesamrådet i 2015, er i gennemsnit tiltalt for 3,3 kriminelle forhold. Dette ligger på niveau med 2013, hvor de unge i gennemsnit var tiltalt for 3,2 forhold og i 2014, hvor de i gennemsnit var tiltalt for 3,5 forhold. De unge er tiltalt for flere forskellige typer af gentagende og/eller alvorlig kriminalitet fra indbrud og vold ( 244) i den mildere kategori til en enkelt tiltale for vold med døden til følge og en tiltale for manddrab i den mest alvorlige kategori. Tabel 3 viser andelen af sager fordelt på de hyppigste kriminalitetstyper i 2015: Tabel 3: Kriminalitetens art fordelt på andel sager i 2015 Kriminalitetens art 2015 Røveri ( 288) 52 % Kvalificeret vold ( 245) 39 % Våbenlov 31 % Indbrud/tyveri ( 276) 22 % Frihedsberøvelse 17 % Lov om euforiserende stoffer 11 % Som tabel 3 viser, udgør henholdsvis røveri og kvalificeret vold i 2015 størstedelen af den type kriminalitet, som de unge, der får deres sag behandlet i Ungesamrådet, er tiltalt for. Dette var også tilfældet i både 2013 og Sammenlignes antallet af unge, der er tiltalt for de forskellige typer kriminalitet, med 2013 og 2014 ses et samlet fald inden for samtlige kriminalitetstyper med undtagelse af frihedsberøvelse. Dette skyldes som tidligere nævnt, det store fald i antallet af unge, der er i Ungesamrådets målgruppe. Figur 1 illustrerer udviklingen i antal sager fordelt på de forskellige typer kriminalitet. Figur 1: Antal sager fordelt på kriminalitetens art

5 Figur 1 viser, at det største fald i perioden er sket i antallet af unge, der er tiltalt for røveri. Her er der sket et fald på 56 % fra 2013 til Også i forhold til antallet af unge, der er tiltalt for indbrud, er der fra 2013 til 2015 tale om næsten en halvering (47 %), mens der i samme periode er sket et fald på 33 % i antallet af unge, der er tiltalt for kvalificeret vold, dog med en stigning i antallet fra 2014 til Den eneste stigning er sket i antallet af unge, der er tiltalt for frihedsberøvelse. Her er tallet i 2015 femdoblet sammenlignet med både 2013 og I 2013 og 2014 var en enkelt ung begge år tiltalt for frihedsberøvelse. I 2015 var tallet seks unge. Antallet af unge, der er tiltalt for overtrædelse af våbenloven ligger forholdsvis stabilt i perioden med henholdsvis 11 unge i 2013, ni unge i 2014 og 11 unge i Det gælder for både stigninger og fald, at tendenserne skal tolkes med varsomhed, da der er tale om en meget lille datamængde, hvorfor ganske få ændringer i de forhold, de unge tiltales for, kan ændre det samlede billede. VARETÆGTSSURROGAT OG UDARBEJDELSE AF PSYKOLOGISKE SCREENINGER I 2015 har den unge været anbragt i varetægtssurrogat på en sikret eller en særligt sikret institution for børn og unge i 92 % af sagerne, og i 73 % af disse sager var den unge fortsat anbragt i surrogat på det tidspunkt, hvor sagen blev behandlet i Ungesamrådet. Begge dele ligger på niveau med 2013 og 2014, hvor hhv. 90 % og 96 % af de unge havde været anbragt i varetægtssurrogat som led i straffesagen og 65 % i 2014 fortsat var anbragt i varetægtssurrogat, da Ungesamrådet behandlede sagen 5. Der er i 2015 udarbejdet en psykologisk screening (36 %), en psykologisk undersøgelse/psykiatrisk udredning (15 %) eller en mentalundersøgelse (12 %) i samlet set 64 % af de sager, hvor den unge er eller har været anbragt i varetægtssurrogat på en sikret institution 6. I de øvrige sager skyldes den manglende undersøgelse hhv. at den unge var varetægtsfængslet i mindre end tre uger inden løsladelse (15 %), at den unge ikke ønskede at medvirke i udarbejdelsen af en psykologisk screening (15 %) eller at den psykologiske screening ikke var færdig på det tidspunkt, hvor Ungesamrådet blev afholdt (6 %). Som nævnt indledningsvist i denne årsrapport, afventer Ungesamrådet fortsat svar på, hvorvidt der kan iværksættes tiltag med henblik på at øge andelen af sager, hvor der foreligger en psykologisk screening. INDSTILLINGERNE Ungesamrådets indstillinger udarbejdes på ungesamrådsmødet. I indstillingen anbefaler Ungesamrådet en given sanktion, som står mål med den kriminalitet, den unge er tiltalt for, og som tager højde for de sociale forhold, som kendetegner den unges situation, samt eventuelle problemstillinger knyttet til fx misbrug og psykisk helbred. 5 I sagsregistreringen for 2013 blev det ikke registreret, om den unge fortsat var varetægtsfængslet, da sagen blev behandlet i Ungesamrådet. 6 I henhold til bekendtgørelsen om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, 33 stk. 1-4, er det lovpligtigt, at alle børn og unge på sikrede og særligt sikrede afdelinger, der ikke allerede har fået foretaget en psykiatrisk udredning, skal tilbydes en psykologisk screening med henblik på at beskrive og præcisere den unges vanskeligheder og behov for støtte, samt belyse behovet for yderligere udredning. 5

6 Indstillingen består af en primær indstilling og en eller flere sekundære indstillinger. Den primære indstilling vil altid pege på den foranstaltning, der anses for mest formålstjenstlig. Der peges i udgangspunktet på den mindst indgribende foranstaltning i regi af kommune eller kriminalforsorg. Den sekundære indstilling forholder sig til en situation, hvor retten vurderer, at der i forbindelse med helt eller delvist betingede domme er behov for en mere indgribende foranstaltning fx samfundstjeneste. Tabel 4 illustrerer fordelingen af Ungesamrådets primære indstillinger i Tabel 4 Ungesamrådets primære indstillinger til retten 2015 Ungesamrådets indstilling Antal Andel Hel eller delvis betinget dom med vilkår om foranstaltninger efter Servicelovens % Hel eller delvis betinget dom med vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen 8 22% Indhentelse af mentalundersøgelse forud for stillingtagen til endelig dom 2 5% Ungdomssanktion 2 5% Hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste 1 3% Hel eller delvis betinget dom uden vilkår 1 3% Dom til psykiatrisk behandling jf. konklusion fra Retslægerådet/ Retspsykiatrisk klinik 2 5% Almindelig straf 1 3% Ungesamrådets beslutning blev udsat 2 5% I alt % Tabel 4 viser, at Ungesamrådet, som det også har været tilfældet i 2013 og 2014, i størstedelen af sagerne anbefaler, at den unge idømmes en hel eller delvist betinget dom med vilkår om foranstaltninger efter Servicelovens 52. Dette skyldes sandsynligvis, at der i langt de fleste sager allerede er iværksat forebyggende foranstaltninger, eller at der i forbindelse med varetægtsfængslingen er igangsat en børnefaglig undersøgelse, der peger på et behov for støtte. Sammenlignet med 2014 er der i 2015 sket en stor stigning i andelen af sager, hvor Ungesamrådet har indstillet til en hel eller delvis betinget dom med vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen. I 2014 blev der indstillet til denne type sanktion i ca. 4 % af sagerne, mens der i 2015 er indstillet til vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i ca. 22 % af sagerne. Stigningen kan hænge sammen med, at en større andel af de unge i 2015 har været tæt på det 18. år på det tidspunkt, hvor sagen er blevet behandlet i samrådet. I 7 ud af 8 sager er der således tale om, at den unge enten er blevet 18 år eller at den unge inden for højst 3 måneder fylder 18 år. I en enkelt sag (3 %) har samrådet vurderet, at den unge ikke var egnet til foranstaltninger efter Servicelovens 52, ungdomssanktion, samfundstjeneste eller vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen. Her har samrådet vurderet, at der ikke kunne peges på mindre indgribende foranstaltninger end almindelig straf. Dette ligger lidt under andelen for 2014 (fire sager svarende til 8 %), men på niveau med 2013 (3 sager svarende til 4 %). Ungesamrådet forholder sig som hovedregel til, om den unge vurderes egnet til at modtage en dom om samfundstjeneste. I lidt under halvdelen af sagerne er den unge vurderet egnet til en sådan dom. I disse sager udarbejdes der en sekundær indstilling. 6

7 Tabel 5 illustrerer fordelingen af Ungesamrådets sekundære indstillinger. Tabel 5 Ungesamrådets sekundære indstillinger til retten 2015 Ungesamrådets indstilling Antal Andel Hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste og tilsyn af Kriminalforsorgen 4 11 % Hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste og tilsyn af Kriminalforsorgen samt foranstaltninger efter servicelovens % Hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. 3 8 % Ikke relevant % I alt % Sammenlignet med 2014, hvor omkring 60 % af de unge blev vurderet egnet til samfundstjeneste, er kun 44 % af de unge i 2015 blevet vurderet egnet til samfundstjeneste. Det er uvist, hvad faldet præcis skyldes, men det kan evt. hænge sammen med, at der også er udarbejdet personundersøgelser i færre sager end i I tilknytning til Ungesamrådets primære og sekundære indstilling til dom er der i ca. 33 % af de unikke sager i 2015 knyttet en anbefaling om et eller flere særvilkår til en helt eller delvis betinget dom. Dette er en stigning i forhold til 2013 og 2014, hvor der blev knyttet særvilkår til indstillingerne i henholdsvis 17 % (2013) og 15 % (2014) af sagerne. Tabel 6 nedenfor illustrerer hvilken type særvilkår, der er knyttet til de enkelte indstillinger. Tabel 6 Ungesamrådets indstillinger til særvilkår i 2015 Særvilkår Antal Andel* Vilkår om behandling med Anger Management 2 6% Vilkår om behandling mod misbrug af euforiserende stoffer 8 22% Vilkår om psykiatrisk udredning 4 11% Ingen særvilkår 24 67% *Da der kan være tilknyttet flere vilkår til en enkelt indstilling summer tallet ikke op til 100 % Det ses, at særligt indstillingerne til særvilkår om misbrugsbehandling i 2015 er fordoblet sammenlignet med tidligere år. I 2013 og 2014 blev der indstillet til denne type særvilkår i omkring hver tiende sag, mens det i 2015 er sket i lidt mere end hver femte sag. Samlet viser de tre tabeller ovenfor, at Ungesamrådet også i 2015 både har anbefalet foranstaltningstyper hos de sociale myndigheder og Kriminalforsorgen. Særligt i forhold til de sekundære indstillinger ses det, at der anbefales en kombination af henholdsvis samfundstjeneste samt tilsyn af Kriminalforsorgen og foranstaltninger efter Servicelovens 52. Dette imødekommer et af Ungesamrådets formål, som netop er at sikre en helhedsorienteret indsats. Dette gøres ved at udvide tilbudsviften i forbindelse med domme til unge under 18 år, fordi det bliver muligt at indstille til tilbud såvel i kommunalt regi som i regi af Kriminalforsorgen samt en kombination af begge. 7 I de sager, hvor der ikke er udarbejdet en personundersøgelse, vil Ungesamrådet alligevel forholde sig til, om den unge er egnet til at udføre samfundstjeneste. Vurderingen vil dog være med forbehold for, at den unge erklærer sig enig i vilkårene i retten. 7

8 Som det også har været tilfældet de forrige år, anbefaler Ungesamrådet som hovedregel en form for foranstaltning. I 2015 har samrådet således kun i et enkelt tilfælde indstillet til en hel eller delvis betinget dom uden vilkår. DOMMENE Ultimo juni 2016 havde Døgnvagten modtaget tilbagemeldinger om endelig dom i 96 % af de unikke sager, der har været behandlet på Ungesamrådet i 2013, 89 % af de unikke sager, der har været behandlet på Ungesamrådet i 2014 og 80 % af de unikke sager fra Særligt tallene fra 2014 og 2015 skal derfor anvendes med varsomhed, da der ikke er tale om endelige tal. Der er dog tale om så forholdsvis stor en andel af afgjorte sager, at de tendenser, der vises nedenfor, forventes at danne et nogenlunde korrekt billede af, hvordan den endelige fordeling af domme vil falde ud. Tabel 7 viser fordelingen af domme, hvor den unge er kendt hhv. skyldig og uskyldig i anklageskriftets hovedforhold. Tabel 7 Foreløbigt udfald af domme i Dommens udfald Kendt skyldig i hovedforholdet 57 88% 37 95% 27 96% Frifundet for hovedforholdet 8 12% 2 5% 1 4% I alt % % % I de foreløbige opgørelser fra , hvor den unge er blevet kendt skyldig i hovedforholdet, fordeler sanktionerne sig således: Tabel 8 Foreløbig fordeling af sanktioner i Sanktion 2013 (96 % domme) 2014 (89 % domme) 2015 (80 % domme) Betinget fængselsstraf 13 23% 5 14% 5 19% Kombinationsdom 30 53% 19 51% 12 44% Ubetinget fængselsstraf 11 19% 8 22% 7 26% Ungdomssanktion 3 5% 5 14% 1 4% Anbringelses- eller behandlingsdom 0 0% 0 0% 2 7% I alt % % % Som det fremgår af tabel 8 bliver de fleste sager, hvor den unge kendes skyldig i hovedforholdet, afgjort med helt eller delvist betingede domme. Samlet set udgør denne gruppes afgørelser 63 % af de samlede sanktioner i Kun en enkelt sag fra 2015 er indtil videre blevet afgjort med en dom om ungdomssanktion, hvilket er lavere end i Dette hænger sammen med, at der i 2015 blev indstillet til færre ungdomssanktioner end i 2014 (to i 2015 mod seks i 2014). 8 De øvrige sager fra , hvor der mangler tilbagemelding, dækker primært over sager, der er anket og sager, der endnu ikke har været for retten. Tallene fra 2013 og 2014 er i denne rapport blevet opdateret med indkomne domme siden udgivelsen af Ungesamrådets afrapporteringer fra 2013 og Derfor adskiller tallene sig fra forrige udgivelser. 8

9 På baggrund af de foreløbige tal synes der at være en støt stigende andel af sagerne, der afgøres med rent ubetingede domme. For sager behandlet i 2015 er 26 % af sagerne indtil videre afgjort med en sådan dom, hvilket ligger over både 2013 og Dommene strækker sig fra 30 dages ubetinget fængsel til 2 års ubetinget fængsel. Da opgørelsen ikke er endelig for hverken 2014 eller 2015 bør denne stigning tolkes med varsomhed. Det er dog et interessant opmærksomhedspunkt til kommende år. I forbindelse med afgørelser, hvor dommen gøres helt eller delvist betinget, knyttes der ofte vilkår om eksempelvis tilsyn, foranstaltninger efter Servicelovens 52, samfundstjeneste og lignende. I de foreløbige opgørelser, har retten i 2015 knyttet vilkår til ca. 89 % af de helt eller delvist betingede domme, mens det er tilfældet i ca. 94 % af sagerne fra 2013 og Vilkårene fordeler sig således: Tabel 9 Foreløbig fordeling af vilkår på helt eller delvist betingede domme i Vilkår på helt og delvist betingede domme Antal Andel Antal Andel Antal Andel SEL % 21 88% 13 76% Tilsyn af Kriminalforsorgen 29 67% 9 38% 8 47% Samfundstjeneste 4 9% 1 4% 3 18% Misbrug af euforiserende stoffer 3 7% 3 13% 2 12% Psykiatrisk/psykologisk behandling 0 0% 0 0% 1 6% Psykiatrisk udredning 3 7% 0 0% 1 6% Misbrug af alkohol 1 2% 0 0% 0 0% Den foreløbige opgørelse viser, at der fra 2013 til 2015 er sket en stigning i andelen af sager, hvor den unge i forbindelse med en hel eller delvist betinget dom skal udføre samfundstjeneste. Hvor stor en stigning der evt. er tale om, vil dog først kunne konstateres, når der er faldet endelig dom i samtlige sager fra 2014 og INDSTILLINGER FULGT AF RETTEN Ses der på de sager, hvor den unge blev kendt skyldig i hovedforholdet, blev Ungesamrådets indstillinger i 2013 fulgt helt eller delvist i 47 ud af 57 sager, svarende til ca. 82 % af sagerne. I ni ud af de ti sager, hvor Ungesamrådets indstilling ikke blev fulgt, blev den unge idømt en ren ubetinget fængselsstraf. I 2014 er indstillingerne indtil videre blevet fulgt helt eller delvist i 32 ud af 37 sager, svarende til 86 % af sagerne. I fire ud af de fem sager, hvor Ungesamrådets indstilling ikke blev fulgt, har den unge fået en ren ubetinget fængselsstraf. I 2015 er indstillingerne indtil videre blevet fulgt i 19 ud af 27 sager, hvilket svarer til 70 % af sagerne. I de otte sager, hvor indstillingen ikke er blevet fulgt er den unge i seks ud af otte sager blevet idømt en ren ubetinget fængselsstraf. Tallene skal tolkes med et stort forbehold, da der ved afrapporteringstidspunktet fortsat mangler domme i 11 % af de sager, der er blevet behandlet på samrådet i 2014, og 20 % af de domme, der blev behandlet på samrådet i

10 Umiddelbart tyder det dog på, at retten i 2015 har valgt at følge en mindre andel af Ungesamrådets indstillinger sammenlignet med tidligere år. Dette kan hænge sammen med, at der i 2015 er blevet idømt rene ubetingede fængselsstraffe i en større andel af sagerne samtidig med at Ungesamrådet sammenlignet med 2014 har indstillet til en dom om almindelig straf i en mindre andel af sagerne. I 2015 indstillede Ungesamrådet således til almindelig straf i enkelt sag (svarende til 3 % af det samlede antal sager), mens der indtil videre er idømt en ren ubetinget fængselsstraf i syv sager (foreløbigt svarende til 26 % af det samlede antal modtagne domme). I 2014 indstillede Ungesamrådet derimod til almindelig straf i fire sager (svarende til 8,2 % af det samlede antal sager), mens der indtil videre er idømt ubetinget fængselsstraf i otte sager (svarende til 22 % af det samlede antal modtagne domme). MISTEDE SAGER Ungesamrådet har i 2015 behandlet 78 % af de sager, hvor den unge er i målgruppen 9. Det er en stigning på 6 procentpoint i forhold til 2014, hvor 72 % af sagerne blev behandlet i Ungesamrådet. Nedenstående tabel viser fordelingen af sager i den samlede målgruppe. Tabel 10 Årsager til manglende behandling på Ungesamrådet 2015 Årsag Antal Andel Ikke muligt at behandle sagen på Ungesamråd inden retsmøde* 4 9 % Manglende samtykke 4 9 % Sag har været behandlet på Ungesamråd inden for de sidste 6 måneder 2 4 % Sag behandlet på Ungesamrådet % I alt % * Dækker over en sag, hvor retsmødet er berammet hurtigt efter varetægtsfængsling (under 4 uger), samt tre sager som det af andre grunde ikke har været muligt at behandle inden der faldt dom i sagen. Som det fremgår af tabellen er den hyppigste årsag til, at en sag ikke er blevet behandlet på Ungesamrådet, at den unge eller forældrene ikke har ønsket at give samtykke. Figur 2 illustrerer udviklingen i antallet af sager i den samlede målgruppe, der er blevet behandlet på Ungesamrådet fra , samt udviklingen i årsager til, at en sag ikke er blevet behandlet. Figur 2: Udvikling i andelen af sager, der behandles på Ungesamrådet Sager i målgruppen er sager, hvor der er rejst tiltale i Sager hvor den unge er fraflyttet kommunen eller hvor der er sket påtalefrafald, er ikke medregnet. 10

11 Figur 2 viser, at Ungesamrådet behandler en stadig stigende andel af det samlede antal sager i målgruppen. Ses der på årsagerne til, at en sag ikke behandles på Ungesamrådet viser figuren, at andelen af unge/forældre, der ikke ønsker at give samtykke er nogenlunde stabilt i Denne gruppe udgør i perioden 9-12 % af det samlede antal sager. Den største ændring over tid er, at andelen af sager, som det ikke har været muligt at behandle inden retsmødet, er faldet fra henholdsvis 20 % i 2013 og 16 % i 2014 til 9 % i Dette tyder på, at samarbejdet mellem Ungesamrådets parter i højere og højere grad sikrer, at alle relevante myndigheder underrettes om sagerne i god tid inden retsmødet og dermed er med til at sikre en systematisk og ensartet behandling af sagerne forud for retsmødet. Døgnvagten er løbende i dialog med de lokale enheder i BBU samt de øvrige kommuner for fortsat at sikre, at flest mulige sager bliver behandlet på Ungesamrådet. ØVRIGE RESULTATER I 2015 Udover driftsopgaver i form af udarbejdelse af indstillinger til retten har Ungesamrådet i 2015 opnået følgende resultater: - Ungesamrådets sekretariat har varetaget projektansvaret for pilotprojektet Kortere tid i varetægt, som har løbet i perioden 1. september 2014 til 31. august Pilotprojektet har haft til hensigt at nedbringe varetægtsfængslingstiden på sikrede institutioner for unge under 18 år ved at udarbejde handleplaner for varetægtsfængsling i de unges eget hjem. Der er i 2015 blevet udarbejdet en erfaringsopsamling, som beskriver projektets resultater. På baggrund af de gode erfaringer med projektet er det i starten af 2016 blevet besluttet at gøre indsatsen til en permanent del af BBU s tilbud til unge, der varetægtsfængsles. - Der er i 2015 afholdt tre samarbejdsmøder, hvor alle faste repræsentanter og suppleanter på tværs af kommuner og myndigheder mødtes for at drøfte et relevant tema. Målet er, at deltagerne gennem erfaringsudveksling får mulighed for at opnå fælles fagligt fodslag i ungesamrådssagerne og skabe grundlag for nye samarbejdsflader, der har til hensigt at mindske sagsbehandlingstiden i straffesager vedr. unge under 18 år og forebygge gentagen kriminalitet hos Ungesamrådets målgruppe. Temaerne for samarbejdsmøderne i 2015 har været: Samfundstjeneste for unge under 18 år, som blev afholdt hos Kriminalforsorgen i Hovedstaden; Varetægtsfængsling af børn og unge, som blev afholdt på Den sikrede institution Sønderbro og Mentalundersøgelser af børn og unge under 18 år, som blev afholdt med deltagelse af Retspsykiatrisk Klinik. - Ungesamrådet har i efteråret 2015 afholdt møde med Retspsykiatrisk Klinik med henblik på at sikre tæt samarbejde i de sager, hvor unge under 18 år skal mentalundersøges. På mødet blev det blandt andet drøftet, hvem der er i målgruppen for en mentalundersøgelse, og hvordan arbejdsgangene mellem Ungesamrådet og Retspsykiatrisk Klinik kan forbedres for at sikre en mere smidig sagsbehandling. 11

12 På vegne af Ungesamrådet i Københavns Politikreds Ungesamrådskoordinator Mette Nielsen Leder Klaus Scheibye 12