Mødeleder: Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mødeleder: Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit."

Transkript

1 11. mødedag, torsdag den 29. marts 2007, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. I mødet den 28. marts 2007 nåede vi ikke at behandle punkt 78. Dette forslag er sat på dagsordenen for dagens møde som det første punkt. Efter anmodning fra Frednings- og Miljøudvalget foreslås det at udsætte 2. behandlingen til EM 2007 af punkt 14, Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret skal arbejde for etablering af et dataindsamlingssted for observationer af forskellige natur-, miljø- eller dyrefænomener. Udvalget ønsker at afvente forslag og anbefalinger fra en af Landsstyret nedsat arbejdsgruppe. Landstingsmedlemmerne Ruth Heilmann, Augusta Salling, og Per Berthelsen er fraværende i dag på grund af deltagelse i møde i Arbejdsgruppen vedrørende økonomi og erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen. Landstingsmedlemmerne Jens Lars Fleischer og Kristian Jeremiassen er fraværende i dagens møde. 1

2 11. mødedag, torsdag den 29. marts Dagsordenens punkt 78 Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at udarbejde en national energispareplan. (Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne) (1. behandling) Mødeleder: Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Palle Christiansen, forslagsstiller, Demokraterne. Fra Demokraternes side finder vi det vigtigt, at vi alle er med til at gøre Grønland mindre afhængig af omverdenen især på energiområdet. Vi er i gang med at bygge flere vandkraftværker, således at vi bruger mindre olie til elproduktion. Der kan dog gøres mere. Vi kan nemlig lære at bruge vores elektricitet med omtanke og kun bruge den mængde, som vi har brug for. Et kig på vores handelsbalance for 2005 afslører med al ønskelig tydelighed, at dette er et område, som vi bør tage meget seriøst. I 2005 havde vi et underskud på vores samhandel med udlandet på lidt mere end 1,1 milliarder kroner. Heraf brugte vi 620 millioner kroner på at importere gas- og brændselsolie samt lette og middelsvære olier. Det er uhyggelig mange penge, og det er altså et område, hvor vi alle kan gøre en indsats for at spare, forbruge færre ressourcer, og belaste miljøet mindre. Det kræver naturligvis, at både virksomheder og borgere får nogle redskaber nogle retningslinjer at arbejde ud fra. Dette ville de få, hvis Landsstyret fremlagde en national energispareplan. Demokraterne forestiller sig, at den nationale energispareplan skal tilpasses til at kunne bruges i byer, bygder, lokaliteter med og uden vandkraft, til private boliger og til vores erhvervsliv. Fra Demokraternes side er vi tilfredse med at konstatere, at Landsstyret tidligere har tilkendegivet, at det har fokus på at spare på energien. Således sagde Landsstyremedlemmet for Erhverv følgende her fra talerstolen den 17, maj 2006: Politiske beslutninger for energisektoren er sjældent kortsigtede, men har betydning for måske 25 eller flere år. Grundige overvejelser, omhyggeligt udarbejdede beslutningsgrundlag og optimal forbrugeradfærd er tilsammen vigtige elementer for, at gennemføre store energimæssige forbedringer. Omlægninger i energiforsyningen skal være rationelle og søges gennemført på det optimale tidspunkt. Det er faktisk nødvendigt at forfølge en dobbeltstrategi, der både tager hensyn til omlægninger i energiforsyningen til mere vedvarende energi og tillige satser på gennemførelse af energiøkonomiseringer og -besparelser. 2

3 Landsstyret ønsker at øge indsatsen med den overordnede energiplanlægning, således at der opnås systematik og kontinuitet. Målgruppen er især den individuelle og den kollektive energiforsyning. Demokraterne er helt enige med Landsstyremedlemmet i disse betragtninger, og finder dem godt i tråd med vores idé om at udarbejde en national energispareplan. I forbindelse med vedtagelsen af to beslutningsforslag om at indføre grønne regnskaber på Landstinget Forårssamling 2006 skrev et enigt Frednings- og Miljøudvalg følgende: "I de sektorer hvor energiforbruget er stort, kan det være formålstjenligt med "grønne regnskaber". Forslagene retter sig ikke mod den almindelige forbruger. Den almindelige forbruger har imidlertid stor personlig gevinst ved fra Hjemmestyret at modtage information og viden om, hvorledes man ved en relativ enkel indsats kan spare på energien og ressourceanvendelsen. Hvad der er sparet er tjent, som det siges." Også dette ser Demokraterne som en indikation på, at der her i Landstinget bør kunne opnås enighed om at pålægge Landsstyret at udarbejde en national energispareplan. I Landsstyrets svarnotat til betænkningen fra miljø- og fredningsudvalget udtalte Landsstyremedlemmet for Miljø og Sundhed følgende: "Frednings- og Miljøudvalget fremhæver i deres betænkning, at det vil være formålstjenligt med grønne regnskaber i de sektorer, hvor energiforbruget er stort. Frednings- og Miljøudvalget ser derfor grønne regnskaber som et integreret led i en samlet energispareplan, som Landsstyret på sigt må fremlægge. Da dette samtidig også har betydning for det videre arbejde med at sikre, at vi i Grønland efterlever vores forpligtigelser i henhold til Kyotoprotokollen, glæder det Landsstyret, at udvalget tilkendegiver at ville støtte Landsstyret i dette arbejde." Dette svar ser Demokraterne som endnu en indikation på, at Landsstyret må kunne forventes at bakke op om nærværende forslag. Hvad der spares på energien er tjent dette både for landet og i de enkelte husstande. Jeg ser frem til partiernes og Landsstyrets bemærkninger til mit forslag. Tak. Siverth K. Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddanelser, Atassut. Landsstyret er enig med forslagsstilleren i, at en national energispareplan er vigtig. Derfor agter Landsstyret at starte arbejdet med en national energispareplan i indeværende år. Som forslagsstilleren selv beretter, bygges der i disse år vandkraftværker flere steder i Grønland, som alle vil være med til at mindske afhængigheden af importerede fossile brændstoffer. Landsstyret er bevidst om, at der findes flere muligheder for at mindske miljøbelastningen ved energiforsyningen, såsom sol- og vindenergi. Udover omlægning af energiforsyningen til vedvarende energi, anser Landsstyret det som vigtigt, at der tillige satses på gennemførelse af energiøkonomisering og besparelser. Dette bør ske både på arbejdspladserne og i de private hjem. Landsstyret ønsker at øge indsatsen med den overordnede energiplanlægning, så der opnås systematik og kontinuitet i det strategiske arbejde indenfor energiområdet. Dette kan bl.a. 3

4 opnås gennem implementering af en national energispareplan, der kan bidrage med at samle og systematisere initiativer til energibesparelser. Energispareplanen kan bl.a. indeholde retningslinier for hvordan enkelte virksomheder og borgere i både byer og bygder bedst kan spare på energien. Den nationale energispareplan vil derfor være i tråd med Landsstyrets energipolitiske perspektivredegørelse fra 2006, der blandt andet fokuserer på omlægning af energiforsyningen, energieffektivisering om den fremtidige organisering af energiforsyningen. Nukissiorfiit har som den primære aktør indenfor energiforsyning i Grønland, allerede planer om at gennemføre en større energisparekampagne i Til kampagnen vil der bl.a. blive udarbejdet informationsmateriale med råd om energispare, herunder målrettet anvendelse i undervisningsøjemed til de ældste trin i folkeskolen. Nukissiorfiits energisparekampagne vil bl.a. også indeholde oprettelse af sider på Nukissiorfiits hjemmeside, hvor det vil være muligt for befolkningen at hente råd om energibesparelser. Derudover vil der også være TV spots omkring energisparekampagnen, der gør opmærksom på Nukissiorfiits hjemmeside, samt giver gode råd om energibesparelser. Det er Landsstyrets opfattelse, at det er meget vigtigt at mindske forbruget af importerede fossile brændstoffer. Ikke kun på grund af de stigende verdensmarkedspriser på olie, men også for at mindske udslippet af CO 2 på de områder, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt. Det er væsentligt, at vi i Grønland efterlever vore forpligtigelser i henhold til Kyoto-protokollen, men også at dette sker på en måde, som ikke forhindrer en fremadrettet erhvervsudvikling. Landsstyret vil derfor, som det allerede har planer om gennem den forestående strategi- og handlingsplan for energiområdet, implementere Landstingsmedlem Palle Christiansens forslag om en national energispareplan, i den fremtidige strategi- og handlingsplan. Energispareplanen skal angive forslag til langsigtede mål og virkemidler for en fremtidig gennemførelse af energiøkonomisering og besparelser i Grønland. Landsstyret kan derfor anbefale, at beslutningsforslaget godkendes og implementeres i den kommende strategi- og handlingsplan for energiområdet. Jeg overlader det hermed til Landstingets videre behandling. Jørgen Wæver Johansen, Siumuts ordfører. Først vil vi takke Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne for et interessant og vigtigt forslag. Vi mener at forslaget er meget vigtigt for samfundet, idet det er vigtigt for os alle i hverdagen at have i tankerne, hvad vi kommer til at betale for vores forbrug af elektricitet. Vi tænker vist ikke på hvad det koster når vi har lyset tændt i den lyseste tid på dagen, og først kommer til at tænke på det når regningen bliver afleveret til os. Dette bør vi lave om på, og på forlods tænke på hvad vi skal betale for vores forbrug. For der er mange af os, der først ser størrelsen af forbruget og regningen når regningen kommer dumpende ind. Vi må nok sige, at vi for længst har fået den vigtige energispareplan, for vi ved jo at i andre lande, hvor elpriserne er meget lavere end her, arbejder man hele tiden med energisparekampagner. Her kan vi tage Danmark som eksempel. Der har man mulighed for at hente energispareråd ja, der er mange gode tiltag, man kan få gode ideer fra og bruge. 4

5 Vi støtter forslaget fuldt ud, og vi hilser Landsstyrets planer velkommen, for sådan som det ser ud nu, kan vi ikke undgå energisparekampagner, for det vil skal tænke på er prisen, hver gang vi tænder for lyset, og ikke først overraskes, hver gang regningen kommer. Vi støtter også Landsstyrets planer om oplysningskampagner fuldt ud. Hvis der laves korte TV-spots på området, får vi for fremtiden værktøj, vi kan bruge i mange år. Hjemmesideoplysninger vedrørende spareplaner på computer er lige så vigtige som TV-spots, idet det er redskaber alle kan hente og bruge. Siumut mener ikke det er nok at lave kampagner i 2008, for vi har brug for oplysninger og lignende også langt ind i fremtiden. Til sidst vil vi fra Siumut fremhæve at vi fuldt ud støtter planer om ikke forurenende energifremstilling, hvad vi også ved de sidste finanslovsforhandlinger har stået til lyd for. Her tænker vi ikke kun på vandkraftværker, men også på solenergi og vindenergi. Med disse ord skal vi meddele at vi støtter forslaget. Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiits ordfører. Inuit Ataqatigiit er helt på linie med forslagsstilleren i at det er nødvendigt, at Landsstyret snarest formulerer en national energispareplan. I betragtning af at flere og flere lande heldigvis nu kommer til fornuft og erkender at den globale opvarmning er menneskeskabt og derfor også har sin årsag i et stigende forbrug af fossile brændsler er det indlysende klart, at der skal spares og at alle i samfundet skal bidrage hertil. Det er med glæde at vi konstaterer, at Landsstyret allerede i indeværende år agter at igangsætte dette arbejde og derudover oplyser om at Nukissiorfiit planlægger en større energisparekampagne i Inuit Ataqatigiit bakker op om disse initiativer naturligvis. Når det er sagt så vil vi ikke undlade at give udtryk for at det er vor opfattelse, at en energispareplan bør arbejde med meget ambitiøse mål. Energispareplanen bør være praktisk anvendelsesorienteret for samtlige virksomheder og borgere i dette land. Det betyder med andre ord, at en plan eksempelvis skal kunne give anvisninger på hvordan du som enkeltindivid eller som en virksomhed bruger forskelligt udstyr mest energirigtigt og ikke mindst miljøvenligt. Det kan være brugen af elektriske pærer i dagligdagen, computerudstyr, husholdningsudstyr, hårde hvidevarer, TV og diverse elektronik m.v. og der bør oplyses bedre og meget mere om elspareudstyr og hvordan man kan følge med i det daglige energiforbrug. Som forslagsstilleren er inde på drejer det sig om at lære at bruge vores elektricitet med omtanke og bruge den mængde, som vi absolut kun har brug for og heller ikke mere. Og det er vigtigt at understrege, at alle kan gøre en indsats for at spare på energien med henblik på at sikre, at den negative påvirkning på det lokale og globale miljø bliver holdt så langt nede som overhovedet muligt. Vi skal jo huske på at også vi i Grønland har tilsluttet os internationalt for at nedbringe udledningen af forskellige drivhusgasser og C02-udslip ud i atmosfæren. Med disse ord vil Inuit Ataqatigiit derfor indstille til, at der gives tilslutning til forslagsstillerens anbefaling om at Landsstyret pålægges at udarbejde en national energispareplan. Jens B. Frederiksen, Demokraternes ordfører. Alle tiltag, som kan være med til at reducere vore leveomkostninger i Grønland og vel at mærke uden forringelse af levevilkårene, kan Demokraterne støtte fuldt ud. De stigende priser på fossile brændstoffer har sat sit præg på det grønlandske samfund, hvor vi kan se, at erhvervslivet får større og større udgifter til brændstof. Disse prisstigninger er vi ikke selv herrer over, men vi kan selv styre vores forbrug af fossile brændstoffer. 5

6 Det er vigtigt, at man i en debat som denne gør sig klart, hvor det er muligt at erstatte behovet for fossilt brændstof, med alternative og vedvarende energikilder. Vores fiskeriflåde, fragtflåden, fly, helikoptere og mobile entreprenørmaskiner vil fortsat kræve fossile brændstoffer, hvorimod alt landsbaseret erhverv og private husstande i princippet kan overgå til vedvarende energiforsyning. Økonomien og geografien sætter dog grænser for, hvor og hvornår man på de forskellige lokaliteter i Grønland, kan overgå til vedvarende energiforsyning. Mens man lokalt venter på denne overgang, så er det vigtigt, at man indretter sit energiforbrug efter det reelle behov. Man skal med andre ord lærer en ansvarlig energihygiejne, forstået på den måde, at ens adfærd og vaner bliver gjort mere energi- og miljørigtige. Det er så den del, som man som privatpersoner kan gøre, for at bruge mindre energi i sin hverdag. Noget andet er, hvad man kan via lovgivning, for at adfærdsregulere i en energibesparende retning. Et andet redskab er lovgivning. Her kan man via en omlægning af afgifter og krav til diverse produkter, tage kampen om imod energifråds. Skal man fx forbyde de gammelkendte elpærer med glødetråde, da disse er energimæssige storbrugere? Skal man ændre på afgifterne på biler, både mm., som indeholder motorer der forbrænder fossile brændstoffer, således at det fx bliver billigere at købe biler, som har et lavt brændstofforbrug. Dette kendes fra mange andre og lande og det virker efter hensigten. Offentlige tilskud til alternative energiformer til brug i erhvervslivet og for privat hushold, er en anden mulighed. For år tilbage gav den danske stat fx tilskud til de virksomheder og husstande, som vil have sat solfangere op. Dette gav befolkning en forståelse for, at det kunne betale sig at satse på vedvarende energi. Dette var en ide, som man kunne forsøge sig med i Grønland, således at udbredelsen og forståelsen for vedvarende energi kan udbredes. Dette vel at mærke til gavn for økonomien og miljøet. Med disse bemærkninger kan Demokraterne udtale sin fulde støtte til det foreliggende forslag og henviser det til henholdsvis Erhvervsudvalget og Infrastrukturudvalget. Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det var Jens B. Frederiksen, Demokraterne. Og nu er det Godmand Rasmussen, Atassut. Godmand Rasmussen, Atassuts ordfører. Demokraternes Landstingsmedlem Palle Christiansen fremkommer med en meget interessant og velbegrundet forslag, der har til hensigt at Landsstyret pålægges at udarbejde en national energispareplan. Vi bor på et meget afsides sted i denne klode, og bor meget spredt i vort meget store land, og på trods af at vi er en meget lille befolkningsgruppe, er vi, set i forhold til indbyggertallet nogle af de største forbrugere af el, vand og varme på verdensplan. Dette er der ikke noget mærkeligt i, da vi meget af tiden, i løbet af året, og set i forhold til andre lande i varmere himmelstrøg, har brug for netop el, vand og varme. Men dette skal ikke være en undskyldning for at vi blænder os selv for muligheden for at sænke vort forbrug og dermed opnå økonomisk gevinst. Såfremt vi såvel som enkelte borgere som virksomheder sammen arbejder for at mindske vores unødige overforbrug af el, vand og varme, både i de enkelte hjem samt på virksomhederne, vil vi vinde større økonomisk råde- 6

7 rum på det, samtidigt med at vi i højere grad er med til at mindske det menneskeskabte forurening. Vi betragter nærværende forslag som velbegrundet og som et forslag, vi som et samfund kan stå sammen om, og som er i harmoni med det, af Landsstyret, allerede påbegyndte arbejde. Med disse ord skal vi fra ATASSUT indstille dette til vedtagelse og implimentering i dets foreliggende form. Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Og det var så Godmand Rasmussen, Atassut. Den næste er Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. Jeg vil på vegne af Kattusseqatigiit Parti kommentere landstingsmedlem Palle Christiansen s forslag således: Først vil jeg understrege fra Kattusseqatigiit Parti; det er i høj grad en del af vores vigtige initiativer samt mål; at samarbejde på enhver form for projekter vedrørende bedre udnyttelse af naturkræfter. For dermed at opnå besparelser på importering af brændstof samt opnå minimalt niveau. Vi er vidende om at sådan en politik ikke blot vil gavne os, men vil samtidig skåne miljøet. Dette er derfor vigtigt; at støtte opstart af oplysningskompagnier samt bearbejdning af flere besparelser. Det er jo sandt; at vi alle kan forbedre det store underskud i landets handelsbalance til udlandet ved selv at spare mere. Og følge til dette kan være bedre økonomi. Tidligere har vi fra Kattusseqatigiit Parti fremlagt vedrørende etablering af vand- og varmemålere i alle lejligheder i boligblokke samt er vi vidende om at Nukissiorfiit har projekt om fjernmåling af elforbrug i de sidste år. Vi vil derfor vedrørende disse stille forespørgsel til Landsstyret: Er der opkrævninger ifølge lejlighedsvis forbrug af vand og varme i boligblokke? Hvilke indflydelse har fjernmåling af elforbrug? Samtidig med at opfordre til snarest igangsættelse af projekter vedrørende besparelsesmuligheder også for at sikre en bedre indflydelse på samfundet indstiller vi sagen til bearbejdning i rette udvalg inden 2.behandling. Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det var Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Nu er det forslagsstilleren Palle Christiansen, Demokraterne. Palle Christiansen, forslagsstiller, Demokraterne. Jeg vil gerne takke Landsstyret og samtlige partiordførere for deres støtte til mit forslag. Jeg er glad for, at et område som det her er noget som kan få Landstinget til at få fælles fodslag. Jeg håber, at Landsstyremedlemmet i sit arbejde for at opfylde denne her nationale energispareplan orienterer, ikke bare mig som forslagsstiller, men samtlige Landstingets partier, så vi kan se hvordan arbejdet skrider frem. 7

8 Jeg vil også godt takke Siumut for deres støtte til forslaget. Med hensyn til IA s ordførerindlæg, så håber jeg her at Landsstyret skriver sig bag øret, de råd der er kommet fra IA, nemlig at en energispareplan bør være praktisk anvendelsesorienteret. Det er nemlig et af de kodeord der skal bruges, for at gøre den så brugbar for de enkelte brugere som muligt, nemlig at de råd og vejledninger man kan få, at de er lige til at gå til. IA kommer ind på, at man kan give forbrugerne anvisninger på, hvordan de som enkeltindivider kan gøre en forskel. Og der kunne man forstille sig, at Landsstyret i deres energispareplan kommer med 10 simple råd, som er lige til at bruge for de enkelte borgere. Og jeg vil også godt takke IA for deres støtte til forslaget. I Demokraternes ordførerindlæg kommer de ind på, at man kan gøre andre ting, udover at lave informationskampagner og TV-spots, nemlig at vi som beslutningstagere her i Landstinget kan gå ind via lovgivningen og adfærdsregulere på det område. Netop på hvordan man skruer op og ned på de enkelte afgiftsknapper, sådan så man kan bevæge befolkningen over imod en mere energirigtig adfærd, så de foretager sig mere energirigtige indkøb af maskiner o.s.v. Demokraterne kom også ind på en anden god mulighed for at gavne miljøet og den grønlandske økonomi. Netop af man via Landskassen kan give tilskud til, at man anvender alternative energiformer i erhvervslivet og private hushold, således at man aflaster de mange slidte, dieseldrevne elværker, der står rundt omkring på Kysten. Også sådan at der i befolkningen udbreder sig en almen forståelse for, at det kan betale sig at spare på energien, eller at man fremstiller den miljørigtigt. Atassut kommer ind på, at de støtter forslaget, og at det her er et punkt, som vi som samfund skal stå sammen om. Og det er utrolig vigtigt, at der bliver en fælles konsensus om en energispareplan. For hvis det bare bliver ved de tomme ord, men at man ikke gør det i handling, kan det nemlig være lige meget. Og det er vigtigt, hvis det skal have så stor en effekt som muligt, at vi alle sammen yder hvad vi kan. Så det vil jeg godt takke Atassut for, og deres støtte til forslaget. Kattusseqatigiit Partiiat kommer ind på, at man kan etablere vand- og varmemålere i alle lejligheder i boligblokke. Der ved jeg, at det har man gjort i nogle INI-ejendomme, f.eks. i Sisimiut, hvor de gik ind og gjorde det i hver eneste lejlighed. Og det første, så vidt jeg husker, til en reduktion i deres forbrug på omkring 30%. Så lige så snart man får åbnet øjnene for, at det kan betale sig at spare, og når man egentlig finder ud af hvor meget man render og bruger, jamen så vil ganske almindelige mennesker, som er i besiddelse af almindelig sund fornuft, automatisk reducere deres forbrug. Så jeg vil godt takke Anthon Frederiksen for hans støtte til vores forslag. Tak skal I have. Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Og det var så forslagsstilleren Palle Christiansen, Demokraterne. Jeg skal gøre opmærksom på, at når man nævner partiernes navne, at man nævner dem fuldt ud. Og den næste er Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser. 8

9 Siverth K. Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarken og Erhvervsuddannelser, Atassut. Ja, tak. Det bliver ganske kort. Først, på vegne af Landsstyret, til forslagsstilleren og til det vi har fremlagt fra Landsstyret, og med hensyn til de besvarelser der er kommet, med meget klare besvarelser fra samtlige partier, så mener jeg, at uden mere uddybende bemærkninger, så må vi blot sige mange tak. Man nævner gode initiativer her i forslaget, og dem må vi arbejde, og få formindsket forbruget. Og med hensyn til det man kan lave nogle besparelser på, og med hensyn til bedre udnyttelse af det som naturressourcerne kan afgive, det er noget som her blev helt sikkert blåstemplet, og det siger jeg tak for. Med hensyn til Kattusseqatigiit Partiiats 2 spørgsmål, Anthon Frederiksen, det der vedrører opkrævninger ifølge lejlighedsvis forbrug af vand og varme i boligblokkene, og hvilken indflydelse har fjernmåling af elforbrug? Disse vil jeg få besvaret skriftligt til forespørgeren, og selvfølgelig vil besvarelsen også tilgå til samtlige landstingsmedlemmer. Og som en oplysning så kan det eventuelt også siges, at i vores arbejde med energi så kan jeg også nævne, at der er nogle spændende vandkraftværksanlæg i forbindelse med oprettelse af aluminiumssmelteværk, og vores arbejde i Landsstyret, som er blevet fremlagt i dag. Og vi er enige i vi afgiver oplysninger, fordi det er vigtigt, forinden at det bliver fremlagt her til Landstinget, at vi får dem fremsat som en orientering. Jeg mener, at det er vigtigt allerede nu at få det sagt, at vi har et behov for samarbejde i forståelse, i forbindelse med sådan nogle meget gode initiativer, og det må vi udtale. Og jeg siger tak til samtlige bemærkninger fra Landsstyret. Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Og det var så Landsstyremedlemmet for Erhvervsuddannelser og Arbejdsmarked. Og den næste er Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit. Og efterfølgende Jørgen Wæver Johansen, Siumut. Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiits ordfører. Tak. Jeg vil ikke gøre det langt. Vi er jo meget enige her, og det vil da også være underligt andet, vedrørende nærværende forslag. Alle er enige om det, og det er heller ikke et under. Vi bliver jo nødt til at gøre et eller andet. I dag regner man med, at man pr. døgn, hvert eneste døgn, så er det 70 mio. tons CO2 som nu kommer ud i atmosfæren, og det er globalt set. Og det er det der er blevet beregnet. Det vil sige, at det er 70 mio. tons CO2 i slipper ud i atmosfæren. Selvfølgelig er vi i Grønland, og det udslip vi har, de er ikke overvældende stort. Men til trods herfor, så må vi også indrømme, at vi er en del af dem der laver udslip. Og det er derfor forslagsstillerens intentioner med sit forslag er meget vigtigt. Og det er også derfor, at vi alle samme, der bor heroppe, uanset om vi bor heroppe som enkelte familier eller enkeltpersoner eller virksomheder, så bør vi gøre et eller andet, og skal gøre et eller andet. Og der er heller ingen grund til ikke at støtte nærværende forslag. Og så vil jeg heller ikke undlade at spørge, også fordi vi med glæde bemærker, at Demokraterne under partiordførerlægget kom ind på bl.a. afgifter, at man også kan gøre et eller andet gennem afgifter. Og det synes jeg, at det også er grund til glæde. Fordi jeg husker her i efter- 9

10 året, da vi lavede finansloven, så kom Demokraterne ind på, at det var imod den del af finansloven der vedrører skatter og afgifter, og dermed også stemte imod hele finansloven under 3. behandlingen. Men jeg kan mærke, at man nu har skiftet mening. Og heldigvis for det. Og for det andet påpegede de også under deres ordførerindlæg, at offentlige tilskud til alternative energiformer, til brug i erhvervslivet og privat hushold, er en anden mulighed. Det er en allerede eksisterende mulighed, idet den også er med i finansloven. Det blev også fremlagt under behandlingen af finanslovsforslaget. Og netop dette punkt stemte Demokraterne også imod, under behandlingen af finanslovsforslaget. Og jeg kan også nævne hovedkonto , det er forskning vedrørende energiformer og forskning, hvor der er afsat midler til en periode af 4 år, hvert år med 1,4 mio. kr. Og det er vedvarende energiformer, f.eks. brint, jordvarme, vind, sol og andre der er passende. Det er dem man gerne vil støtte. Og derfor er det også glædeligt, at Demokraterne også værdsætter det, og så kommer ind på det. Men det er ærgerligt at de, til trods for at de havde gode muligheder for netop at støtte disse, at de så ikke gjorde det her i efteråret. Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Og det var så Johan Lund Olsen fra Inuit Ataqatigiit. Den næste er Jørgen Wæver Johansen. Jørgen Wæver Johansen, Siumuts ordfører. Tak. Jeg vil ikke komme med et langt indlæg. Men jeg vil gerne benytte denne lejlighed og lige meddele, at det vil være hensigtsmæssigt, og at Landsstyret under dette dagsordenspunkt, at sige tillykke til dem. Fordi det er mærkbart, at man fra Landstinget, med hensyn til de forskellige målsætninger som Landsstyret har, at det får en fuld opbakning. Og jeg mener også, at det vil være hensigtsmæssigt at nævne, at man tidligere har stillet forslag som bl.a., med hensyn til at det i samtlige offentlige anlægsbyggerier, at man udnytter solenergien, og at man har sådan nogle målsætninger om at man bruger disse i de fremtidige anlægsbyggerier. Og det må man så medtage i vurderingerne. Og i henhold til min mening, det man prøver på at opnå her, ikke mindst med hensyn til ikkeforurenende energiformer, at udbygningen kan ske meget hurtigere, og oplysningerne overfor samfundet kan gennemføres meget bedre, hvor Nukissiorfiit bliver placeret som mere selvstyrende enhed, ligesom aktieselskab. Og jeg regner også med, at Landsstyret i det videre vil medtage dette i deres vurderinger. Afslutningsvis, til forslagsstilleren, vil jeg endnu en gang sige tillykke til. Jeg mener også, at denne debat og det glædelige ligger i, at her blev det dokumenteret, at man har en bedst mulig udformning. Og når man har et godt indhold i sit forslag, så er der ikke så langt til at få støtte fra andre partier og Landsstyret. Og jeg håber på, at man også husker på det forhold. Tak. Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Og det var så Jørgen Wæver Johansen, Siumut. Og den næste er Jens B. Frederiksen, Demokraterne. Jens B. Frederiksen, Demokraternes ordfører. Tak. Først, på vegne af hr. Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiits ordfører, vil jeg sige tak til, at han gav mig en lejlighed til at få præciseret hvad Demokraternes mening egentlig er. Først så skal jeg lige beklage, at man blander finansloven her i dette forslag. Fordi det er de man er ude efter her i forslaget. Men jeg vil gerne udtale følgende; at Demokraterne generelt 10

11 set, så finder vi det ikke attraktivt at afgifter og skatter stiger. Men her i vores forslag, og i vores ordførerindlæg, så kom vi mere ind på, at biler og køretøjer og andre, der er mindre forurenende, at de også bliver billigere, med hensyn til anskaffelse. Vi ønsker ikke at afgifterne og skatter skal forhøjes. Men der er en mulighed, med hensyn til dem der ikke bruger meget brændstof, og som er mindre forurenende, at man lovgivningsmæssigt gør dem mere billige, i forhold til dem der er mere forurerende. Det er det vi er ude efter, og det er ikke noget med hensyn til finansloven vi har sagt dette. Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Og det var så Jens B. Frederiksen, Demokraterne. Og dermed er dagsordenens punkt 78 færdigbehandlet. Og samtlige partier støtter til forslaget, og det overgår til 2. behandling i sin foreliggende form. Og det næste er dagsordenens punkt 61. Det er Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at udarbejde en handlingsplan, der skal sikre vores unge, der flyttes til Danmark for at studere, et sted at bo, til en overkommelig husleje. Og forslagsstilleren er Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne. Værs go. 11

12 11. mødedag, torsdag den 29. marts Dagsordenens punkt 61 Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at udarbejde en handlingsplan, der skal sikre vores unge - der flytter til Danmark for at studere - et sted at bo, til en overkommelig husleje. (Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne) (1. behandling). Mødeleder: Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Astrid Fleischer Rex, forslagsstiller, Demokraterne. Det er populært at bo i de større byer i Danmark. Flere og flere vælger at tage en videregående uddannelse og det har betydet, at der er pres på boligmarkedet i de store universitetsbyer i Danmark. Dette pres på boligmarkedet kan også mærkes hos vore grønlandske unge, der er i Danmark for at tage en uddannelse. Mange ender ofte med at bo på små og dårlige værelser til en alt for høj husleje. Det hæmmer vore studerende på to måder. For det første er de nødt til at arbejde mange timer ved siden af deres studier. Det betyder, at der ikke er det samme overskud til at koncentrere sig om at studere. For det andet betyder det at have et rart sted at bo, at man har mere overskud til at studere. Et dårligt sted at bo er lig med dårligt selvvære og det har absolut også betydning for lysten og engagementet til at koncentrere sig om sine studier. Her i salen og her i landet er vi alle enige om, at uddannelse, uddannelse og atter uddannelse af vore unge er en af samfundets topprioriteter. Men det er efter Demokraternes opfattelse ikke nok blot at skaffe uddannelsespladser og derefter overlade de unge til sig selv. Det vil skabe frafald og dermed ingen uddannelse. Mange af vore unge flytter hjemmefra for første gang, når de rejser til Danmark for at uddanne sig. Alle os der har prøvet at flytte hjemmefra ved, at det er en stor omvæltning. Omvæltningen for de unge, der rejser til Danmark er endnu større, da de oveni det at flytte også skal vænne sig til et nyt land og en ny omgangskreds. Det er mange omvæltninger på en gang. Derfor er det efter Demokraternes opfattelse vigtigt, at det grønlandske samfund hjælper vore unge mennesker i den udstrækning, som vi kan. En rigtig god hjælp ville være at sørge for, at vore unge havde et ordentligt sted at bo, så de i det mindste havde en ting mindre at bekymre sig om. Vi vil ikke lægge os fast på en bestemt model til at hjælpe de unge med at finde bolig, men vil lade det være op til Landsstyret at fremlægge en handlingsplan, der utvetydigt skal sikre vore unge studerende i Danmark ordentlige steder at bo. Jeg håber, at et bredt flertal her i salen er enige med Demokraterne i dette forslag. Tak. Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det var så forslagsstilleren Astrid Fleischer Rex. Og til besvarelse til forslaget så er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, værsgo. Tommy Marø, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut. 12

13 Landsstyret er enig med forslagsstilleren Astrid Fleischer Rex i, at det er vigtigt for et succesfuldt uddannelsesforløb, at den studerende har trygge rammer, herunder også gode boligforhold. At der er pres på boligmarkedet i de store universitetsbyer i Danmark er ikke noget nyt. Blandt andet på grund af de mange forældrekøb af ejerboliger til studerende er presset på kollegieværelser og ungdomsboliger dog aftaget noget i de senere år. At det stadig kan have sine vanskeligheder at finde en bolig, især i København og Århus, er en kendsgerning, som de studerende skal være klar over, når de søger optagelse på en uddannelse i Danmark. Derfor har der også altid været særlig fokus på netop boligspørgsmålet i den vejledning, som tilbydes de unge i forbindelse med valg af uddannelse. I denne vejledning indgår således også udførlig vejledning om, hvor og hvordan man kan søge bolig. I forbindelse med vedtagelsen af landstingsforordning nr. 5 af 14. november 2004 om uddannelsesstøtte gav Landstinget sin tilslutning til den af Landsstyret foreslåede uddanelsesstøttereform. I forbindelse med ansøgningsrunden sidste år blev det i overensstemmelse hermed også klart meldt ud til de kommende studerende i Danmark, at de selv skulle sørge for fremskaffelse af bolig, men at de som hidtil ville kunne hente udførlig vejledning herom på vejledningshjemmesiden og hos vejlederne i De Grønlandske Huse. Det har efterfølgende vist sig, at det med ganske få undtagelser er lykkedes alle ansøgere at finde en tilfredsstillende bolig i forbindelse med studiestarten. Dette skyldes blandt andet, at der i De Grønlandske Huse i Odense og Århus tilbydes kollegieværelser. I huset i Odense er der således 16 kollegieværelser og der er 20 i huset i Århus. Disse kollegieværelser er netop tænkt som en indslusningsmulighed for nye studerende. Desuden har de store uddannelsesbyer stor opmærksomhed om problematikken. Sidste år har flere af dem derfor enten tilbudt boliggaranti eller såkaldt tag-over-hovedet garanti. Formålet hermed har været at sikre de studerende en bolig i forbindelse med studiestart. Det er desuden Landsstyrets vurdering, at ansøgerne har været gode til at gøre brug af vejledningen og til at søge bolig i god tid. Forslagsstilleren Astrid Fleischer Rex anfører som begrundelse for sit forslag desuden, at de studerende er nødsaget til at tage studiejob for at betale en dyr husleje, og at dette går ud over studierne. De fleste studerende vælger af forskellige grunde at tage et studiejob. Hermed opnås udover et supplement til uddannelsesstøtten også erhvervserfaring, som kan have stor betydning for de studerendes jobmuligheder efter gennemført uddannelse. Der er imidlertid ingen dokumentation for, at de studerende tager studiejob udelukkende for at betale dyre huslejer, eller at studiejobbene generelt har et sådant omfang og en sådan karakter, at det går ud over studierne. Landsstyret finder derfor ikke, at der, udover en fortsættelse og udbygning af den allerede eksisterende vejledning, er behov for en særlig handlingsplan på området og skal derfor indstille, at beslutningsforslaget ikke vedtages. Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det var Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Tommy Marø, Siumut. Herefter er det partiordførerne. Først Agnethe Davidsen, Siumut. Efterfølgende Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit. Agnethe Davidsen, Siumuts ordfører. 13

14 Som forslagsstilleren mener Siumut at unge under uddannelse uanset hvor de befinder skal have muligheder for gode boligforhold. Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex har stillet beslutningsforslag om hjælp og rådgivning til unge under uddannelse i Danmark hjælpes bedst muligt omkring deres boligforhold. Vi ved i Siumut at der allerede nu gives hjælp med rådgivning og vejledning på dette område. Vi er blevet orienteret om at der hvert år rejser vejledere rundt til uddannelsesstederne for grundigt at orientere om de muligheder de uddannelsessøgende har i Danmark. Vi er ligeledes blevet gjort bekendt med ønsket om at styrke dette område yderligere, og finder i Siumut initiativet værdifuldt og skal opfordre Landsstyret til at følge op på dette. For tid siden var Landstingets udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke på orienteringsrejse til Danmark og fik ved denne lejlighed mulighed for at besøge KIIIP afdeling i Danmark, vi blev der orienteret om, at de studere selv søger bolig og dette har været vellykket for mange. Det er lykkedes for alle selv at skaffe sig bolig og når det lykkes dem, at få deres egen bolig, har dette været med til at styrke de enkelte i deres bestræbelser for uddannelsen. Siumut finder det glædeligt at se de unges oprigtige bestræbelser for at opnå resultater i deres uddannelse, dette er vi meget stolte ved. Ligeledes fik udvalget mulighed for at afholde et møde med de studerendes organisation Avalak, organisationen kunne ligeledes give os værdifulde oplysninger, dette har vi i Siumut været taknemmelige for. Ligeledes har vi taget mange af oplysningerne med hjem til videre drøftelse i udvalget. Under drøftelserne omkring fornyelsen af uddannelsesstøtteordningerne i 2004, fandt både landstingsmedlemmerne og de uddannelsessøgende under debatten det naturligt at uddannelsessøgende selv fik ansvaret for selv at søge bolig under uddannelsen helt naturligt. Og derfor ønsker og støtter vi fra Siumut at de studerendes egne bestræbelser sammen med kommunerne i Danmark på at finde egnede boliger o.lign. bør fortsætte, idet vi erfarer at disse i de sidste år er lykkedes tilfredsstillende. Derfor er vi fuldt ud tilfredse med Landsstyret svarnotat. Ligeledes mener vi i Siumut, at de studerende der har behov for støtte eller hjælp også får den støtte og opmærksomhed de har behov for, ligeledes de studerende der allerede har børn også får den rette behandling. Med disse bemærkninger skal vi foreslå forslaget videresendt til drøftelse i Landstingets udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. 1 Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det var Agnethe Davidsen, Siumut. Næste taler er Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit. Efterfølgende Jens B. Frederiksen, Demokraterne. Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiits ordfører. Da Landstingsforordning nr. 5 af 14. november 2004 om uddannelsesstøtte blev vedtaget, blev de uddannelsessøgende, som skulle tage til Danmark for videreuddannelse, blandt andet selv ansvarlige for at lede efter en bolig. I denne forbindelse påbegyndtes information om vejledninger samt hvor henvendelse kan rettes til. Men erfaringerne viser, at der er brug for et bedre og et mere omfattende informationsmængde end det er tilfældet i dag, derfor vil vi opfordre landstyret, at forbedre informering/vejledning af kommende studerende i Danmark, også på et tidligere tidspunkt om hvor de kan henvende sig og få vejledningen. Inuit Ataqatigiit tror på, at sådan en uddelegering af et større ansvar til de studerende er en god og en naturlig ting, selvom der i startfasen var en del klager. 14

15 Vi har i Landstingets udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke netop været på rejse i Danmark. I denne forbindelse besøgte vi rådgiverne, i grønlænderhusene i København og Odense, Avalak de grønlandske uddannelsessøgendes forening i Danmark og endvidere holdt vi møde med KIIIP s repræsentant i Danmark, som er den ansvarlige på området. Vi fik meget ud af disse møder. Det er glædeligt og overraskende at erfare de positive følger af ændringen fra 2004, hvor de studerende blev givet et større ansvar, og konklusionen er, at nu fungerer ordningen efter hensigten. Det blev oplyst overfor os, at de studerende, som i god tid leder efter et sted at bo, får det meste ud af det, mens de studerende som er sent ude, ikke finder et sted at bo i tide. Denne problematik er den samme uanset, hvor man befinder sig, og man kan ikke påregne et godt sted at bo, hvis man ikke er tidligt ude. Fra Avalak blev det nævnt, at det i storbyerne, f.eks. i København, kan være vanskeligt på egen hånd at finde en bolig, men hvis det gøres ihærdigt, kan det lykkes. Det er glædeligt, at der i Odense og Århus er gode erfaringer med hensyn til kollegier, og under vort møde med de studerende i København fik vi en påmindelse om, at der en fremtidig mulighed for at kunne bygge et kollegium for grønlændere i København. Et af forslagsstilleren Astrid Fleischer Rex argumenter er, at de studerende bliver nødt til at have et bijob for at kunne betale huslejen. Det er rigtigt, at mange studerende vælger at tage et bijob, uanset om de er i Danmark eller hér i landet. Dette er for mange blevet en kutyme i dag, og vi mener, at denne fremgangsmåde hjælper de studerende til at kunne finansiere undervisningsmateriale, goder og andre livsfornødenheder. Inuit Ataqatigiit anser den gældende ordning som en god ordning, og med henvisning til førnævnt mener vi ikke, at det er på sin plads at fratage de studerende et ansvar efter ellers at have givet dem dette ansvar; specielt efter at de studerende har vist at kunne bære dette ansvar. Vi anbefaler, at forslaget forkastes. Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det var Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit. Den næste er Jens B. Frederiksen, Demokraterne. Efterfølgende Emilie Olsen, Atassut. Jens B. Frederiksen, Demokraternes ordfører. Landstingsmedlem, Astrid Fleischer Rex forslag er fuldt ud i tråd med ønskerne fra de studerendes organisation i Danmark, AVALAK. Demokraterne mener også, at det er på tide, at Landsstyret igen tager et ansvar for de unge, der ønsker at gennemgå en uddannelse i Danmark. Tidligere blev de unge, der var blevet optaget på uddannelse i Danmark, sikret en kollegieplads via en aftale mellem Grønlands Hjemmestyre og den danske administration. En af begrundelserne for at gå bort fra dette var, at det ville gøre de unge mere ansvarlige. Demokraterne mener, at der således sker en forskelsbehandling mellem studerende i Danmark og studerende i Grønland, da sidstnævnte i de fleste tilfælde tildeles kollegieværelser eller lejligheder. Unge grønlændere, der tager uddannelse i Danmark, har ofte meget forskellige forudsætninger for at starte i Danmark. Nogle er velfunderede i den danske kultur og det danske samfund, har familie i Danmark og i øvrigt det sociale netværk, der kan hjælpe til med at skaffe bolig. Andre er så heldigt stillede, at deres forældre investerer i en lejlighed for dem. 15

16 Mange har dog ikke dette netværk. De skal indlede med at finde en lejlighed, og hvis de er så heldige i løbet af forholdsvis kort tid at få et værelse eller en lejlighed, vil de ofte skulle betale et depositum. Dette ligger ofte i størrelsesordenen kr. En noget uoverkommelig investering for et ungt menneske. Studiestarten vil således blive koncentreret om at finde det, der ligger i bunden af Maslows behovspyramide, nemlig en bolig. Dette giver ofte en uheldig start. Det er vigtigt, at den studerende koncentrerer sig om sine studier ved påbegyndelsen af uddannelsen. Det vil have en altafgørende indflydelse på resten af studietidens forløb. Demokraterne foreslår, at der tages kontakt til den danske regering med henblik på at forhåndssikre kollegiepladser på de eksisterende kollegier i de forskellige byer. Det kunne ligeledes overvejes at Grønlands Hjemmestyre bygger eller sørger for, at private bygger kollegier til grønlændere i de større uddannelsesbyer. Vel og mærke til priser, der står i mål med uddannelsesstøtten. Det vil også skabe et sammenhold, der mindsker hjemveen og frafaldet. Demokraterne foreslår, at forslaget drøftes i udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke inden 2. behandlingen. Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det var Jens B. Frederiksen, Demokraterne. Nu er det Emilie Olsen, Atassut. Derefter Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Emilie Olsen, Atassuts ordfører. Ordførerindlæg ej modtaget. Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det var Emilie Olsen, Atassut. Nu er det Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. Jeg vil på vegne af Kattusseqatigiit Partiiat kommentere landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex forslag således. Forslagsstilleren har ret; at vore uddannelsessøgende i Danmark kan nogen gange have store problemer vedrørende bolig, ikke mindst pga afstanden mellem boligen og uddannelsesstedet, hvilke er årsag til at nogen studerende bruger længere tid samt flere penge på transporten, derfor vil vi opfordre fra Kattusseqatigiit Partiiats side, hvis der skulle gives bedre boligmuligheder for vore studerende i Dk; som vi ligeledes opfordrede om i punkt 103; at landsstyret og folketinget bør indgå samarbejde for at overkomme problemerne. Med således kort bemærkning støtter jeg forslaget samt indstiller sagen til behandling i kultur og uddannelse udvalg inden 2.behandling. Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det var Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Den næste er forslagsstilleren Astrid Fleischer Rex, Demokraterne. Astrid Fleischer Rex, forslagsstiller, Demokraterne. Først til ordførerne og dem der gav input vil jeg sige tak, fordi jeg kan høre, at vi alle sammen tager dette alvorligt, uanset hvad vi mener om dette forslag eller hvilket resultat forslaget ta- 16

17 ger, så arbejder vi alle alvorligt med hensyn til vore studerende i Danmark og følger op på deres behov for hjælp og så yder hjælp. Først til Siumut Partiiats ordfører Agnethe Davidsen vil jeg sige tak, også fordi hun sagde, at når de boligsøgende får valg så bliver de meget glade og er meget stolte og får kræfter af dem, det er korrekt. Selvfølgelig med at man får kræfter af dem og den stolthed, det er ikke det jeg vil fjerne, men jeg tænker på, at med hensyn til dem der ikke finder bolig og som evt. i forbindelse med opstart ikke kan blive afhjulpet økonomisk fra deres forældre og med hensyn til livsstilen i Danmark og dem der ikke har så stort kendskab til den, at uanset hvor stor vejledning de skriftligt får, at de skal gøre sådan og sådan. Vi har også nogle studerende, der ellers sprogligt er meget dygtige, men som ikke har så stort kendskab med dagligdagen i Danmark, at de ikke?? umiddelbart hvis de ikke får hjælp kan finde en bolig i Danmark. Ja, fra Siumut blev der også nævnt den nye forordning, der trådte i kraft i 2004, og det er også den vi vil være ekstra opmærksom på, især de studerende der allerede har fået børn, og som tager på studieophold i Danmark. Det siger jeg også tak for, også fordi Siumut ønsker at forslaget gives til udvalgsbehandling. Med hensyn til Inuit Ataqatigiits Juliane Henningsen og for hendes bemærkninger og input siger jeg også tak. Hun sagde, at vejledningen kan gøres bedre og mere seriøs, og det er det, jeg tænker på, i vores møde med Udvalget i Avalak har vi fået sådan en udmelding i vores møde, og jeg siger også tak for, at du henviser til det punkt. Jeg har fået orientering om, at de studerende der efterlyser bolig på et tidligere tidspunkt, det er også dem, der i de fleste tilfælde får en bolig, men hvis man ikke er opmærksom på hvilket samme sted, så er der også nogle, der plejer at sakke bagud, men her vil jeg også erindre om, at med hensyn til dem, der tager ansøgning til studerende, så får de først en besvarelse i maj/juni om, at de er blevet vedtaget at tage på studieophold i Danmark, og derfor har de kun et par måneder til mulighed, hvis de har søgt i København eller Århus, og hvis de kommer sent af sted, så skal jeg ansøge om bolig. Og dette med at man får besked om, at man er optaget på et studie på et sent tidspunkt er også meget medvirkende årsag til, at man skal kunne finde en bolig så tidligt tidspunkt som muligt. Jeg siger tak til Juliane Henningsen, at hun kommer med input at man evt. kan bygge kollegiepladser i København, jeg vil komme med en tilføjelse, måske evt. i Århus i stedet for. Hun sagde også bl.a. med hensyn til b-job, det er blot blevet kutyme udover studierne, ja vi ved godt, at selvom de får så stor hjælp økonomisk fra deres forældre, og med hensyn. Ikke længere har råd til det dagligdags fornødenheder, så er det blot en kutyme med at have bijob, det er også korrekt og helt i orden. Men det jeg er ude efter i mit forslag, det er dem der skal have et bijob for deres husleje er så dyr. Jeg mener, at det er dem, der har behov for hjælp fra Grønland. Og Demokraternes ordfører Jens B. Frederiksen vil jeg sige tak til, fordi Jens B. Frederiksen nævnte også ligesom alle andre ordførere, at man har afholdt møde med Avalak og repræsentanten i KIIP i København og den oplysning de har fået, at når de ikke har en bolig, så bliver de tildelt en bolig eller en kollegieplads. Men det er med hensyn til dem, der tager til Danmark og hvor stor forskel der er eller det som er blevet nævnt, at der er nogen, der ellers kan få økonomisk hjælp fra de forældre, og så er der nogen, der allerede er vandt til livet i Danmark, og ikke har nogen vanskeligheder med at finde bolig. 17

18 Men det som jeg især er ude efter, det er dem der ikke har kendskab til dagligdagen i Danmark, og så ikke ved, hvor de skal henvende sig. Og ikke får nogen økonomisk eller opstartshjælp fra deres forældre. Og som et godt input, vil jeg også sige tak til Jens B. Frederiksen, fordi du foreslog, at man eller kunne burde sikre, at der forefindes bygning af kollegiepladser i de forskellige byer i Danmark, således at det er dem, det er ikke sådan, at dem der ikke skal bo i disse kollegier. Men hvis man byggede kollegieværelser til de grønlandske studerende, så er det dem, der ikke har værelse i hotellerne, så kan man få det sikret. Og når de så er blevet placeret i kollegierne, så er det op til dem selv, at finde andre boliger. Men her kan vi ellers have sikret, at de kan starte deres studietryghed. Og med hensyn til Atassut til Emilie Olsen, ordfører, vil jeg også sige tak, fordi Atassut finder det meget vigtigt, at man får vurderet de forskellige muligheder, og det er også taknemmeligt, at man løbende laver en sådan vurdering, og dertil er jeg meget enige med jer. Og med hensyn til, at de studerendes ansvar, det vil man ikke fratage dem. Det er ikke det, vi er ude efter. Vi vil ikke fratage dem, men det er når de får nogen ansvar, det så ikke kan opfylde ansvaret. Det er især dem jeg har haft i tankernes med hensyn til mit forslag. Det var også korrekt Emilie Olsen, at ansvaret ligger ikke kun hos de offentlige, det må også de studerende selv lære, fordi det er også noget, der ikke kan???? vi skal også hjælpe dem der har behov for hjælp. Emilie Olsen kom også ind på de grønlandske huse og deres hjælp af de studerende i Danmark. Ja, det er meget taknemmeligt, at de også har nogen samtalehjemmel med hensyn til syge og lignende. Men det er med hensyn til været i de grønlandske huse, de kan have et værelse det første år i deres studie og ikke mere. Og det er også meget begrænsede værelser. Der er nogen, der sagde, at der er måske der kan have bolig. Og med hensyn til mange der starter på uddannelse i Danmark og så med hensyn til, at de kun har et års boliggaranti i det grønlandske huse, det er bare ikke nok. Og med hensyn til Kattusseqatigiit Partiiat, ja de kom ellers med en meget kort ordførerindlæg, men Kattusseqatigiit Partiiat og til Anthon Frederiksen vil jeg gerne tak for hans gode støtte i forståelse. Og det som Anthon Frederiksen kom ind på, at selvom der er nogen der får bolig, og ud fra deres økonomi også kan bo ret så langt væk fra deres studiested for eksempel at de ellers kan gå i Århus og får en bolig i Randers, fordi det er billigere og også fordi det er meget nemmere og hurtigere at få bolig, så betaler de hele tiden til deres bus, og vi yder ikke længere sådanne tilskud til transport. For eksempel det er dem, der bor langt væk, så tager det også længere tid for at gå til skole. Men da mødelederen rejser sig, så stopper jeg foreløbig her og fortsætter, så vil jeg kommentere Landsstyrets besvarelse. Ane Hansen, næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Og det var så Astrid Fleischer Rex fra Demokraterne og den næste er landsstyremedlemmet for kultur, uddannelse, forskning og kirke. Vær så god. Tommy Marø, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut. Ja tak. Landstingets udvalg for kultur, uddannelse, forskning og kirke eller deres politisk ordfører og deres bemærkninger, dem siger jeg tak for. Og vores svarnotat fra Landsstyret og de præciseringer, at man har haft en forståelse og fik støtte. Det er jeg også ligeledes glad for. 18

19 Og jeg har også lagt mærke til, at et flertal af partiernes ordfører, at med hensyn til dette dagsordenspunkt at man tager stillingtagen til det i udvalget. Det er deres ønske. Men der skal ikke herske tvivl om, at i vores besvarelse fra Landsstyret, at oplysning og orientering skal gennemføres i større omfang end det er tilfældet i dag. Og vores udmelding, den vil vi fortsætte med, fordi i vores udmelding præcisere vi, at i forhold til tidligere oplysninger og i forbindelse med at vi fået gjort det mere omfattende, således at de unge, der har haft målsætning om at have studie i start, at deres boligforhold er forbedrede. Og der skal ikke herske tvivl om, at vores studerende som tidligere har taget målsætning om at uddannelse sig i Danmark, at de på et tidligere tidspunkt kan finde nogen kollegiepladser eller bolig i den by, og deres muligheder bliver bedre. Og at de får sikret en bolig. Men jeg skal lige præcisere, at man også tidligere, det er jo ikke nogen nyhed, det er gammelkendt, at vore unge studerende, der har ansøgt til studieophold i Danmark, at de selv skal stå for, at finde en bolig, det er noget, de selv har skullet sørge for i lang tid, og det fortsætter man også i dag. Og jeg skal også præcisere, at kollegier enten selvom vi har samtale med den danske regering eller den danske undervisningsminister, så er størstedelen af de studerendes kollegier i Danmark, det er ejet af private. Og derfor det at skulle blande sig i det, det er allerede begrænset. Men der skal ikke herske tvivl om, at man for kort tid så skal have et møde med den danske undervisningsminister og så er det helt sikkert, at jeg også ville komme lidt ind på denne problematik, om hvordan jeg kan have et samarbejde med vedkommende omkring denne. Med disse korte bemærkninger har jeg kommenteret partiernes ordførerindlæg, men at man gennemføre et mere omfattende oplysninger og partiordførernes ønske, så skal der ikke herske tvivl om, at dette vil vi få realiseret og vores opgave i direktoratet, og få det udbygget. Det er så de tilsagn jeg kan afgive. Ane Hansen, næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Og det var så landsstyremedlemmet for kultur, uddannelse, forskning og kirke. Og den næste er Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit og efterfølgende Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Men først Juliane Henningsen. Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiits ordfører. Tak. Først vil jeg gerne sige tak til forslagsstilleren Astrid Fleischer Rex, idet hun udtrykker, at vi har været med til at give nogen ideer. Selvfølgelig vil vi ikke opnå det at være studerende, skal være hårdt som muligt, således at det virker belastende. Men det at være studerende ved vi er udfordrende. Og når man så snakker om forholdene, så må vi også se på de internationale forhold. Hvad tilbyder de andre lande studerende, og hvilke ansvar eller hvor meget viser de, at de selv også tager et ansvar for sig selv. Som førnævnt, så støtter vi ikke forslaget ud fra de erfaringer vi har indhøstet, også ud fra at Landsstyret gerne vil øge oplysningsarbejdet, og det vil jo også betyde, at det kommer til at gå bedre. Men det er korrekt nok, at vi har haft et møde med Avalak og der var en del ting, der på den måde, der kom frem til forbedring af de uddannelsessøgendes forhold, for eksempel uddannelsessøgende med børn og deres forhold er jo meget anstrengende og vi er også blevet oplyst, at nogen uddannelsessøgende må gå over dansk uddannelsesstøtte for overhovedet at kunne følge med i deres udgiftsniveau. Og selvfølgelig skal vi også vurdere sådanne ting, og 19

20 så finde ud af, hvordan vi så kan fortsætte derfra. Og her tænker man også meget om økonomi. Vi har forbedret de uddannelsessøgendes lånemuligheder, men til trods herfor, så fandt vi ud af under vores møde med Avalak, at disse lånemuligheder må være bedre, idet de også har behov måske til boligindskud eller til andre nødvendige ting. Det kan være til bøger, fordi vi jo er holdt op med at give tilskud til bogindkøb, det kan være transportudgifter vi kan give støtte til, og hvis sådanne ting ikke passer til forholdene, så er det vores job at revurdere disse. Tak. Ane Hansen, næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Og det var så Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit og den næste, der får ordet er Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. For ikke så længe siden var der nogen repræsentanter fra de uddannelsessøgendes organisation i Danmark, der var de på besøg her, og de holdt også møde med de folkevalgte. Og derudover så var de så repræsentanter for de uddannelsessøgende i Danmark, der havde de oplæg gennem Grønlands Radio og det var ikke til at misforstå, hvor de remsede forskellige ting, om hvilke behov de uddannelsessøgende har. Og det man ikke kan komme udenom er, at de uddannelsessøgendes forhold til stadighed bør forbedres. Vi kan ikke bare sige, at fordi de har så og så gode forhold i andre lande, så skal vore uddannelsessøgende også have samme forhold. Såfremt vi skal sammenligne Grønland med andre lande, det kan være meget besværligt. For lidt siden sagde landsstyremedlemmet for uddannelse, at uddannelsessøgende også lang tid før, har altid har måttet sørge for deres bolig. Og det er slet ikke tilfældet. Såfremt man siger det, så tænker man meget kortfristet. Vi har været på uddannelse op til flere gange, og har også gennemført forskellige uddannelsesretninger. Vi kender godt hvilke forhold vi levede under, under vores uddannelsessted. Dengang der må jeg sige, at vi levede meget lykkeligt i forhold til det at være uddannelsessøgende nu. Der blev sørget for boliger fra vores uddannelsessted. I dag der roser jeg de uddannelsessøgende meget, især dem der går på uddannelse i Danmark. De bliver nødt til at have et job ved siden af. Døgnet har kun 24 timer. Såfremt et voksent menneske skal leve sundt, så behøver de mindst 7 timers søvn, det må vi også have kendskab, såfremt vi skal være stærke både fysisk og psykisk, så har de studerende også behov for disse ting. Og det som de studerende har behov for, er at kunne følge med i deres uddannelse og derudover at have mulighed for at forberede sig til at lave sine lektier til dagen efter. Sådanne forhold skal vi have større kendskab til, også her i Landstinget. Med hensyn til at have et job, der ved vi jo godt, at såfremt man ikke har lyst hår, så kan det være meget svært at få et bijob. Og det er ganske korrekt, det er ikke løgn. Og derfor de uddannelsessøgende som ser mere udpræget grønlandske ud, de har meget svært ved at finde sig et bijob. Og hvorfor man ikke kan skære alt ud i pap, og det kan man jo ikke regne med. Såfremt vi skal have gode veluddannede og med nogen som har gennemført deres uddannelse med gode resultater, så må vi også hjælpe til i større udstrækning end vi gør. Det er meget svært at komme udenom. 20

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser)

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser) 3. mødedag, fredag den 7. marts, 2008 Dagsordens punkt 46. Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om garantifond for skadeforsikringsselskaber.

Læs mere

19. oktober 2006 EM 2006/88 og EM 2006/95 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende

19. oktober 2006 EM 2006/88 og EM 2006/95 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende 19. oktober 2006 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg vedrørende EM 2006/88: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at hæve lotteriafgiften og automatspilsafgiften således,

Læs mere

22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende 22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges, at arbejde for igangsættelse af projektering af kollegiebyggeri

Læs mere

29. marts 2007 EM07/21 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg. vedrørende

29. marts 2007 EM07/21 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg vedrørende Forslag til Landstingsforordning om boligfinansiering Afgivet til forordningsforslagets 2. behandling Landstingets Infrastruktur-

Læs mere

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. 8.mødedag, tirsdag den 7. oktober 2008. Dagsordenens punkt 137 Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at bane vejen for vandforsyning gennem vandvinding af grundvand. (Landstingsmedlem

Læs mere

18. oktober 2011 EM2011/45

18. oktober 2011 EM2011/45 R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning

Læs mere

27. oktober 2011 EM 2011/133 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. Vedrørende

27. oktober 2011 EM 2011/133 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. Vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget Vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut skal fremsætte forslag, der skal tydeliggøre forholdene omkring tilsynet med anbragte

Læs mere

17. mødedag, tirsdag den 24. oktober 2007 kl. 13.00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets formandskab)

17. mødedag, tirsdag den 24. oktober 2007 kl. 13.00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets formandskab) 17. mødedag, tirsdag den 24. oktober 2007 kl. 13.00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets formandskab) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Jonathan Motzfeldt,

Læs mere

Punkt 34. 9. mødedag, tirsdag 13. oktober 2009

Punkt 34. 9. mødedag, tirsdag 13. oktober 2009 9. mødedag, tirsdag 13. oktober 2009 Punkt 34 Forslag til Inatsisartutlov om ændring af landstingsforordning om boligfinansiering. (Medlem af Inatsisartut, Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiit) Mødeleder:

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 20. maj 2014 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Med henblik på at sikre kvinder og mænd har en ligelig adgang til krisecentre foreslås det, at pålægge Naalakkersuisut at gennemføre

Læs mere

Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit.

Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit. 19. mødedag tirsdag den 10. november 2009 kl. 13.00 Dagsordens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit. Josef

Læs mere

Punkt 42. 12. mødedag, tirsdag den 20. oktober 2009

Punkt 42. 12. mødedag, tirsdag den 20. oktober 2009 12. mødedag, tirsdag den 20. oktober 2009 Punkt 42 Beslutningsforslag om at Naalakkersuisut pålægges at fastsætte en dato på en national ligestillingsdag i Grønland. (Medlem af Inatsisartut Juliane Henningsen,

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget. vedrørende 1. nov. 2012 EM20121156 BETÆNKNING Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at pålægge Naalakkersuisut, at der på FL 2013 og fremover afsættes 2,3 mio. kr. årligt

Læs mere

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges til at undersøge muligheder for at etablere en idrætshøjskole

Læs mere

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. 16. mødedag, onsdag den 5. november 2008. Dagsordenens punkt 82 Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at nedsætte en arbejdsgruppe, der har til opgave, inden forårssamlingen 2009,

Læs mere

Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, forelægger sagen, vær så god.

Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, forelægger sagen, vær så god. 24. mødedag, mandag den 24. november 2008. Dagsordenens punkt 131 Forslag til landstingsbeslutning om at landsstyret pålægges at udarbejde for, at der tilrettelægges en ordning à la sygesikring, for at

Læs mere

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til forslag til lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Afgivet til forslagets 2.

Læs mere

Spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden nr. 2007-94 18. juni 2007

Spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden nr. 2007-94 18. juni 2007 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE GREENLAND HOME RULE Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut Inuussutissarsiutinullu ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfik Naalakkersuisoq Landsstyreområdet

Læs mere

BETÆNKNING. Vedrørende

BETÆNKNING. Vedrørende 2. Juni 2014 FM2014/155 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges, at fremkommemed forslag til

Læs mere

22. maj 2015 FM2015/42 BETÆNKNING. afgivet af Udvalget for Forretningsordenen. vedrørende

22. maj 2015 FM2015/42 BETÆNKNING. afgivet af Udvalget for Forretningsordenen. vedrørende BETÆNKNING afgivet af Udvalget for Forretningsordenen vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at fremsætte forslag til ændring af landstingslov nr. 22 af 18. december

Læs mere

11. mødedag, fredag den 10. marts 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for Dagsordenen (Landstingets Formandskab)

11. mødedag, fredag den 10. marts 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for Dagsordenen (Landstingets Formandskab) 11. mødedag, fredag den 10. marts 2006, kl. 13:00 Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for Dagsordenen (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Jonathan Motzfeldt,

Læs mere

Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit.

Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit. 21. mødedag fredag den 13. november 2009 kl. 13.00 Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Inatsisartuts Formandskab) Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit.

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 27. maj 2014 FM 2014/176 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges at præcisere og sikre, at børn og unge mellem 16

Læs mere

Inuit Ataqatigiit Inatsisartuni

Inuit Ataqatigiit Inatsisartuni Inuit Ataqatigiit Inatsisartuni 1. oktober 2007 EM 2007/59.1 Esmar Bergstrøm Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges til EM 2008 at fremsætte forslag til landstingsforordning om omdannelse

Læs mere

2. behandlingen af punkterne 18 og 26, er rykket til behandling fra den 17. oktober til den 26. november.

2. behandlingen af punkterne 18 og 26, er rykket til behandling fra den 17. oktober til den 26. november. 1 10. mødedag, torsdag den 9. oktober 2008, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2 Dagsordensredegørelse (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Tiende mødedag, torsdag den 9. oktober, er åben. I dag er der kun

Læs mere

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut. 10. mødedag, onsdag den 10. oktober, 2007 kl. 13:00 Dagsordens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut. Jonathan Motzfeldt,

Læs mere

5. maj 2008 FM2008/43 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg. vedrørende

5. maj 2008 FM2008/43 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg. vedrørende 5. maj 2008 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg vedrørende Forslag til landstingsforordning nr. xx af xx 2008 om andelsboliger Afgivet til forordningsforslagets 2. behandling

Læs mere

Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit.

Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit. 17. mødedag, onsdag den 4. november 2009 kl. 11:00 Dagsordens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit. Mødet

Læs mere

Mødeleder: Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Mødeleder: Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. 15. mødedag, onsdag den 18. april 2007, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit

Læs mere

Efter anmodning fra Finansudvalget foreslås 2.behandlingen af tillægsbevillingsloven under punkt 10 fremrykket fra den 16. maj til den 9. maj 2006.

Efter anmodning fra Finansudvalget foreslås 2.behandlingen af tillægsbevillingsloven under punkt 10 fremrykket fra den 16. maj til den 9. maj 2006. 6. mødedag, tirsdag den 02. maj 2006, kl. 13:00 Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Jonathan Motzfeldt,

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

13. mødedag, tirsdag den 15. oktober 2008. Dagsordenens punkt 6

13. mødedag, tirsdag den 15. oktober 2008. Dagsordenens punkt 6 13. mødedag, tirsdag den 15. oktober 2008. Dagsordenens punkt 6 Forslag til Landstingslov om Grønlands Råstoffond. (Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer) (2. behandling) Mødeleder: Nu

Læs mere

Administrativ oversigt over taletider 2015. Revideret marts 2015

Administrativ oversigt over taletider 2015. Revideret marts 2015 Administrativ oversigt over taletider 2015 Revideret marts 2015 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 5 2. Forslag til Inatsisartutlov....6 2.1. Lovforslag fra Naalakkersuisut... 6 2.2. Lovforslag fra Medlem

Læs mere

3. mødedag, tirsdag den 19. september 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab)

3. mødedag, tirsdag den 19. september 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) 3. mødedag, tirsdag den 19. september 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Jonathan Motzfeldt,

Læs mere

Punkt 65. 15. mødedag, fredag den 23. oktober 2009

Punkt 65. 15. mødedag, fredag den 23. oktober 2009 15. mødedag, fredag den 23. oktober 2009 Punkt 65 Forslag til beslutning om at Naalakkersuisut pålægges at arbejde for at etablere en misbrugsbehandleruddannelse i Grønland. (Atassut s medlemmer af Inatsisartut:

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

13. mødedag, onsdag den 11. oktober 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab)

13. mødedag, onsdag den 11. oktober 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) 13. mødedag, onsdag den 11. oktober 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Jonathan Motzfeldt,

Læs mere

ATASSUT EM 2008/65-1 Augusta Salling 26.09.2008

ATASSUT EM 2008/65-1 Augusta Salling 26.09.2008 ATASSUT INATSISARTUNI ATASSUT I LANDSTINGET ATASSUT EM 2008/65-1 Augusta Salling 26.09.2008 Forslag til landstingsfinanslov for 2009. (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Vort lands

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Kopi: Samtlige partier og Landstingets Udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Kopi: Samtlige partier og Landstingets Udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Ilaqutariinnermut, Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Familie, Uddannelse, Kultur og Kirke

Læs mere

Ekstraordinært delegeretmøde den 19. marts 2015. Ekstraordinært delegeretmøde i KANUKOKA, den 19. marts 2015, pr. telefon, kl. 13.

Ekstraordinært delegeretmøde den 19. marts 2015. Ekstraordinært delegeretmøde i KANUKOKA, den 19. marts 2015, pr. telefon, kl. 13. Referat Ekstraordinært delegeretmøde den 19. marts 2015 Ekstraordinært delegeretmøde i KANUKOKA, den 19. marts 2015, pr. telefon, kl. 13.00 Deltagere: Delegerede Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

8. mødedag, onsdag den 29. september 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab)

8. mødedag, onsdag den 29. september 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) 8. mødedag, onsdag den 29. september 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab,

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

14. maj 2010 FM2010/141 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende

14. maj 2010 FM2010/141 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at fremsætte forslag til ændring af landstingsloven om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser

Læs mere

EM 2013/7-2. Jens B. Frederiksen. Forslag til finanslov for 2014 (Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender) (2.

EM 2013/7-2. Jens B. Frederiksen. Forslag til finanslov for 2014 (Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender) (2. Jens B. Frederiksen Forslag til finanslov for 2014 (Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender) (2. behandling) Perioden mellem 1. og 2. behandlingen af dette forslag til Finanslov har desværre

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Så er det følgende dagsordenspunkter til behandling for i dag:

Så er det følgende dagsordenspunkter til behandling for i dag: 18. mødedag, torsdag den 13. maj 2008 kl. 10.00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Ruth Heilmann, Landstingsformand,

Læs mere

Svar til spørgsmål vedrørende vedr. Nukissiorfiit

Svar til spørgsmål vedrørende vedr. Nukissiorfiit NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE GREENLAND HOME RULE Inuussutissarsiornermut, Sulisoqarnermut Inuussutissarsiutinullu ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfik Naalakkersuisoq Landsstyreområdet

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

5. november 2011 EM2011/89 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende

5. november 2011 EM2011/89 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges at arbejde for afskaffelse af det gældende forbud mod indførsel af motorcykler. Afgivet til

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

BETÆNKNING. vedrørende. følgende 2 beslutningsforslag:

BETÆNKNING. vedrørende. følgende 2 beslutningsforslag: BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende følgende 2 beslutningsforslag: EM2013/S7 Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at udarbejde en målrettet indsatsplan,

Læs mere

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament MarieKathrine Poppel Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet mkp@ii.uni.gl Grønland i verden - kort Introduktion

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004 Inatsisartut Aningaasaqarn e r m u t ataatsiniititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: 6. april 2004 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender J.nr.: 01.31.06/04-00022 Orientering

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

25. april 2015 FM2015/84 BETÆNKNING. Afgivet af Finans- og Skatteudvalget. vedrørende

25. april 2015 FM2015/84 BETÆNKNING. Afgivet af Finans- og Skatteudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Finans- og Skatteudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tilslutter sig ændring af lov for Grønland om visse spil. (Naalakkersuisoq for Finanser

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet I medfør af 49 og 52, stk. 2, i landstingsforordning nr. 2 af 31. maj 1999 om erhvervsuddannelser

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Strategi- og Handlingsplan for Energiområdet 2008-2015. EM 2007 / 59 J. nr. 29.15.01.02. Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfik Erhvervsdirektoratet

Strategi- og Handlingsplan for Energiområdet 2008-2015. EM 2007 / 59 J. nr. 29.15.01.02. Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfik Erhvervsdirektoratet NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS HJEMMESTYRE Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfik Erhvervsdirektoratet Strategi- og Handlingsplan for Energiområdet 2008-2015 EM 2007 / 59 J. nr. 29.15.01.02

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven Til lovforslag nr. L 212 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 27. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven 1. Ændringsforslag Socialistisk Folkepartis

Læs mere

FÆLLES ANSVAR OG SAMARBEJDE. Koalitionsaftale om implementering

FÆLLES ANSVAR OG SAMARBEJDE. Koalitionsaftale om implementering FÆLLES ANSVAR OG SAMARBEJDE Koalitionsaftale om implementering Siumut - Inuit Ataqatigiit - Atassut har i forbindelse med koalitionsaftalen aftalt følgende implementeringsplan for tiltag i de enkelte landsstyreområder.

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 27. februar 2008. Betænkning. over

Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 27. februar 2008. Betænkning. over Skatteudvalget (2. samling) L 42 - Bilag 37 Offentligt Til lovforslag nr. L 42 Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 27. februar 2008 Betænkning over Forslag til lov

Læs mere

Borgerpanelsundersøgelse

Borgerpanelsundersøgelse Borgerpanelsundersøgelse Energi 2014 Datagrundlag Borgerpanelet i Ringkøbing-Skjern Kommune består af ca. 2.000 borgere, som repræsenterer et minibillede af befolkningen i kommunen. 1.350 respondenter

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Folketingets sammensætning

Folketingets sammensætning Til lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 8. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 27. April 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 2246 Jour. nr.: Ref.: BGS/MAAK

Læs mere

K E N D E L S E. F Kommune har den 19. marts 2008 truffet afgørelse i sagen, hvorefter der blev givet afslag.

K E N D E L S E. F Kommune har den 19. marts 2008 truffet afgørelse i sagen, hvorefter der blev givet afslag. Det Sociale Ankenævn har den 8. oktober 2010 behandlet din klage over F Kommunes afgørelser af 19. marts 2008 og 15. april 2008 om afslag på offentlig hjælp til tøj og har afsagt følgende K E N D E L S

Læs mere

1.Foreningen for Lokal-TV 2. Lokalradio- og fjernsynsnævnet for Nordi Sønderborg og omegn borg, Augustenborg, Sydals, Gråsten,

1.Foreningen for Lokal-TV 2. Lokalradio- og fjernsynsnævnet for Nordi Sønderborg og omegn borg, Augustenborg, Sydals, Gråsten, RADIO- OG TV-NÆVNET 1.Foreningen for Lokal-TV 2. Lokalradio- og fjernsynsnævnet for Nordi Sønderborg og omegn borg, Augustenborg, Sydals, Gråsten, Kamillevænget 8 Sundeved, Broager og Sønderborg 5270 Odense

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

HVIDOVRE KOMMUNE. Dagsorden. til

HVIDOVRE KOMMUNE. Dagsorden. til HVIDOVRE KOMMUNE Dagsorden fællesmøde Ejendoms- og Arealudvalget og Teknik- og Miljøudvalget onsdag den 6. maj 2009, kl. 17.30 i mødelokalet Kystagerparken, lokal 3667, Teknisk Forvaltning, Multihuset.

Læs mere

Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER

Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Kalaallit Nunnaanni Inatsisartut Grønlands Landsting Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER Vedr.: Spørgsmål vedr. Lejer

Læs mere