Økonomisk Historie Note kompendium

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomisk Historie Note kompendium"

Transkript

1 Økonomisk Historie Note kompendium Alexander Andersen, Sumit Singh Dhaliwal, Marie Ebbensgaard, Toke Fosgaard, Philip Bolten Jagd, Christian Klein, Erik Molin, Jens Lillebæk Nielsen, Peter Possing, Lars Rasmussen, Peter Rasmussen og Julie Tranberg

2 Alexander Andersen, Sumit Singh Dhaliwal, Marie Ebbensgaard, Toke Fosgaard, Philip Bolten Jagd, Christian Klein, Erik Molin, Jens Lillebæk Nielsen, Peter Possing, Lars Rasmussen, Peter Rasmussen og Julie Tranberg. "Økonomisk historie note kompendium" 2001 Økonomistudiet ved Københavns Universitet. 1.udgave Redaktion: Toke Fosgaard Kopiering af hele hæftet er tilladt, men egentlig udgivelse kræver forfatternes samtykke. 2

3 Indholdsfortegnelse på oversigtsniveau. DEL 1 - DEN DANSKE DEL AF PENSUM...10 SAH KAPITEL III REFORMER OG BEGYNDENDE VÆKST...10 SAH, KAP 8, KORNSALGSPERIODEN S LANDBRUGSKRISE OG AFDÆMPET VÆKST VÆKST OG MODERNISERING (S.AA.HANSEN KAP. XI)...21 SUCCES AF OMLÆGNING AF LANDBRUGSPRODUKTIONEN (1880-BEGYNDELSEN 1890 ERNE)...23 FORELÆSNING D SAH BIND II KAP : MELLEMKRIGSTIDENS VÆKSTHÆMNING...32 ANDEN VERDENSKRIG GENOPBYGNINGSPERIODEN (KAP. XV)...43 OVERSIGT FOR DEN 8. OKTOBER. DANMARK I 1950 ERNE...50 FRA 12. OKTOBER DANMARKS VÆKSTFORLØB FRA 1960 OG FREM...51 KAP. 2. VÆKSTFORLØBET EFTER DEN NATURBASEREDE PRODUKTION...59 ARBEJDSMARKEDET...62 HC KAPITEL 6 SIDE UDENRIGSHANDLEN...64 KAP 8 - BALANCEPROBLEMER I DANSK ØKONOMI. ØKONOMISK POLITIK DEL 2 - DEN INTERNATIONALE DEL AF PENSUM...78 SAMFUNDET FØR INDUSTRIALISERINGEN...78 LONG-RUN DYNAMIC FORCES IN CAPITALIST DEVELOPMENT...85 FORELÆSNING 4 (14/11-01) DEN TYSKE INDUSTRIALISERING ERNES KRISER OUTPUT, PRODUKTIVITET OG TEKNOLOGISKE FREMSKRIDT I 1920 ERNE INTERNATIONALE KAPITALBEVÆGELSER I 1920 ERNE...96 THE GREAT DEPRESSION: EXPLANING THE CONTRACTION KGP. FORELÆSNING 8 ONS. D THE EUROPEAN ECONOMY BETWEEN THE WARS. KAPITEL KAP 8: DEN OPDELTE VERDEN I 1930 ERNE NAZI HANDELSOMRÅDE: KAP 9 INDUSTRIEL FREMGANG OG BEDRING KAP. 1 NICHOLAS CRAFTS AND GIANNI TONIOLO / : ÅRSAGER TIL VÆKSTEN EFTER 1945 OG NEDGANGEN OMKR KAP. 6 BEAN AND CRAFT: BRITISH ECONOMIC GROWTH SINCE 1945: RELATIVE ECONOMIC DECLINE.. AND RENAISSANCE? VESTTYSKLAND (GOLDEN AGE TIL 1973)

4 Indholdsfortegnelse på deltajeret niveau INDHOLDSFORTEGNELSE PÅ OVERSIGTSNIVEAU....3 INDHOLDSFORTEGNELSE PÅ DELTAJERET NIVEAU...4 FORORD...9 DEL 1 - DEN DANSKE DEL AF PENSUM...10 SAH KAPITEL III REFORMER OG BEGYNDENDE VÆKST...10 OVERSIGT OVER DEN GENERELLE UDVIKLING...10 BAGGRUNDEN FOR PERIODENS VÆKST...11 KØBENHAVNS BRAND (1795):...13 DERFOR LØB INFLATIONEN IKKE LØBSK EN ASAD-BETRAGTNING...13 SAH, KAP 8, KORNSALGSPERIODEN...14 KONJUNKTURBAGGRUNDEN...14 INFRASTRUKTUR...15 LANDBRUGET...16 TIDLIG INDUSTRIALISERING...16 VÆKST SAMMENFATTENDE S LANDBRUGSKRISE OG AFDÆMPET VÆKST VERDENSPRISFALDS ÅRSAGER...18 INDUSTRI...19 SOCIALISME OG DE HJEMLIGE FORUDSÆTNINGER...19 ARBEJDERORGANISATION...19 ARBEJDSVILKÅR...20 FORBRUG OG ØKONOMISKE VILKÅR...21 SOCIAL SIKRING...21 VÆKST OG MODERNISERING (S.AA.HANSEN KAP. XI)...21 PRISSTIGNING FRA MIDTEN AF 1890 ERNE TIL 1 VERDENSKRIG, DOG MED SMÅ AFBRYDELSER...22 AFBRÆK I HØJ KONJUNKTUREN I LANDBRUGETS UDVIKLING...22 JORDPOLITIKKEN ÆNDRES LØBENDE EFTER SYSTEMSKIFTET I 1901, HVOR DET POLITISKE TYNGDEPUNKT FLYTTEDES FRA DE STORE BRUG TIL BØNDERNE...23 LANDBRUGETS INVESTERINGER...23 ANDELSUDVIKLING...23 LANDBRUGETS FREMGANG...23 SUCCES AF OMLÆGNING AF LANDBRUGSPRODUKTIONEN (1880-BEGYNDELSEN 1890 ERNE)...23 INDUSTRIALISERINGEN SLÅR IGENNEM...23 VÆKST FORLØB FOR INDUSTRIEN...24 BANKVIRKSOMHED...24 UNDER HØJKAPITALISMEN...25 AKTIESELSKABSFORMEN

5 MODERNISERING OG SELVFORSTÆRKENDE VÆKST...25 SKIBSFART...26 LÅNGIVNING...26 MOD EN NY ØKONOMISK POLITIK...26 FORELÆSNING D SAH BIND II KAP KAPITEL XII. FØRSTE VERDENSKRIG OG DEN NÆRMESTE EFTERKRIGSTID AD II.) : MELLEMKRIGSTIDENS VÆKSTHÆMNING...32 INDLEDNING ERNE: NORMALISERINGSPER. (WWI S FLG.,PRISFALD=FREDSKRISE,GULDFODEN?) : DEPRESSIONEN (KRIGSGÆLD, BILATERALISME, KRAK, GULDFOD FJERNES, KANSLERGADE) GENEREL POLITISK UDVIKLING I MELLEMKRIGSTIDEN LANDBRUGSPOLITISK UDVIKLING OG SELVE OM LANDBRUGET (54-67) ERHVERVSPOLITISK UDVIKLING OG OM INDUSTRIEN (68-78) KONJUNKTUR-TAL FOR PERIODEN (79-101)...41 ANDEN VERDENSKRIG AFSNIT 1- FRA KRIGSUDBRUD TIL BESÆTTELSEN...42 AFSNIT 2 HOVEDERHVERVENE UNDER BESÆTTELSEN...42 AFSNIT 3 ØKONOMISK FACIT...43 GENOPBYGNINGSPERIODEN (KAP. XV)...43 PROBLEMSTILLING:...43 PENGERIGELIGHED:...44 PLANØKONOMI ELLER MARKEDSTILPASNING:...44 UDENRIGSHANDEL:...45 GENOPBYGNINGSTEMPOET:...49 OVERSIGT FOR DEN 8. OKTOBER. DANMARK I 1950 ERNE...50 RELATIVT SVAG VÆKST PÅ BAGGRUND AF EN INTERNATIONAL "GULDALDER"...50 FRA 12. OKTOBER DANMARKS VÆKSTFORLØB FRA 1960 OG FREM DEN NYE VELFÆRDSSTAT KAP. 2. VÆKSTFORLØBET EFTER SPØRGSMÅLET OM ØKONOMISK VÆKST VÆKSTENS DYNAMIK ERHVERVENES VÆKST PRODUKTIVITETSINDSATSEN STRUKTURUDVIKLINGEN I PRODUKTIONEN OG DEN SAMFUNDSØKONOMISKE BALANCE...58 DEN NATURBASEREDE PRODUKTION...59 ARBEJDSMARKEDET...62 AFSNIT 1 BALANCEPROBLEMER PÅ ARBEJDSMARKEDET...62 AFSNIT 2 ARBEJDSMARKEDSPOLITIK...63 HC KAPITEL 6 SIDE UDENRIGSHANDLEN...64 OVERSIGT OVER DEN GENERELLE UDVIKLING I UDENRIGSHANDLEN...64 GENERELT VIGTIGSTE EKSPORTLAND ENGLAND...64 BAGGRUNDEN FOR UDVIKLINGEN I PERIODE I (FØR 1973)...64 STRUKTURELLE FAKTORER...64 BAGGRUNDEN FOR UDVIKLINGEN I PERIODE II (EFTER 1973)...67 STRUKTURELLE FAKTORER...67 ØVRIGT FRA FORELÆSNINGEN

6 FORELÆSNING D HENRIK CHRISTOFFERSEN KAP KAP 8 - BALANCEPROBLEMER I DANSK ØKONOMI. ØKONOMISK POLITIK KONJUNKTURPROBLEMET I CENTRUM LØNDANNELSEN OG INDKOMSTPOLITIK...69 DEN OFFENTLIGE EFTERSPØRGSEL OG BOLIGEFTERSPØRGSLEN...70 AD OFFENTLIGE UDGIFTER...70 GENERELLE TRÆK VED DEN ØKONOMISKE POLITIK I 1960 ERNE...71 AD PENGEPOLITIKKEN...71 AD ØKONOMISK POLITIK STRUKTURPROBLEMER PRESSER SIG PÅ EFTER DEL 2 - DEN INTERNATIONALE DEL AF PENSUM...78 SAMFUNDET FØR INDUSTRIALISERINGEN...78 OVENSTÅENDE SES MALTHUS BEFOLKNINGSPROFIL TEORIEN OM DENNE ENDOGENE VÆKST BYGGER PÅ 3 ANTAGELSER...78 FORKLARINGER TIL ENORM VÆKST I BEFOLKNINGEN I SLUTNINGEN AF 1700 TALLET...79 ADAM SMIDT S THE SMITHIAN VISION...80 ØKONOMISK FØRERSKAB...82 HOLLAND ( )...83 TRE HOVEDÅRSAGER TIL HOLLANDSK FØRERSKAB...83 TRE ÅRSAGER TIL HOLLANDSK OVERGIVELSE AF ØKONOMISK FØRERSKAB...83 STORBRITANNIEN ( )...84 TRE ÅRSAGER TIL BRITISK FØRERSKAB...84 BOMULDSSEKTOREN...84 KONKURRENCE...84 TRE ÅRSAGER TIL BRITISK OVERGIVELSE AF ØKONOMISK FØRERSKAB...84 USA (1890- )...85 TRE ÅRSAGER TIL AMERIKANSK FØRERSKAB...85 KONVERGENS...85 LONG-RUN DYNAMIC FORCES IN CAPITALIST DEVELOPMENT...85 NATURRESSOURCER...86 DEMOGRAFISKE ÆNDRINGER...86 VÆKST I ARBEJDSUDBUDET...86 HUMAN KAPITAL...87 FYSISK KAPITAL...87 TEKNOLOGISK FREMSKRIDT...87 STRUKTUR ÆNDRINGER...88 INTERNATIONAL HANDEL...88 STATENS ROLLE...89 FORELÆSNING 4 (14/11-01) DEN TYSKE INDUSTRIALISERING...89 OVERSIGT OVER DEN GENERELLE UDVIKLING:...89 PERIODE I (O O. 1830) UDVIKLING AF VÆKSTGRUNDLAGET...90 PERIODE II (O.1830 O.1870) DET INDUSTRIELLE GENNEMBRUD ERNES KRISER ACCELERERENDE PRISER OG HYPERINFLATION STABILITET OG KRISER I DET EUROPÆISKE BANKSYSTEM STABILISERING OG TILBAGEVENDEN TIL GULD

7 SPILLETS REGLER OUTPUT, PRODUKTIVITET OG TEKNOLOGISKE FREMSKRIDT I 1920 ERNE ØKONOMISK STRUKTUR I EUROPA...94 INDUSTRIELT OUTPUT OG EKSPORT I 1920 ERNE LANDBRUG I 1920 ERNE...95 AGGREGERET PRODUKTIVITETSVÆKST TEKNOLOGISK FREMGANG OG ORGANISATION I DEN INDUSTRIELLE SEKTOR INTERNATIONALE KAPITALBEVÆGELSER I 1920 ERNE...96 ET OVERBLIK OVER UDENLANDSKE INVESTERINGER...96 KRIGSSKADEERSTATNINGER OG KAPITALSTRØMME TIL TYSKLAND...97 KAPITALSTRØMME TIL CENTRAL- / ØSTEUROPA OG OVERSØISKE PRIMÆR-PRODUCENTER PROCESSEN FORTSÆTTER INDTIL PERIODE III, HVOR OVERSKUDDET AF ARBEJDSKRAFT ER OPBRUGT.99 TEORIEN FORKLARER HVORFOR LØNNINGERNE IKKE STIGER FØR I PERIODE III!...99 PERIODE III (O ) FORTSAT INDUSTRIALISERING...99 ØVRIGE EMNER GENNEMGÅET VED FORELÆSNING THE GREAT DEPRESSION: EXPLANING THE CONTRACTION AFSNIT AFSNIT 2 SOME FACTS AFSNIT 3 EARLY COURSE OF EVENTS AFSNIT 4 EXPLAINING THE DEPRESSION AFSNIT 5 AGGREGATE DEMAND-BASED EXPLANATIONS AFSNIT 6 MONETARIST EXPLANATIONS FOR THE GREAT DEPRESSION KONKLUSION ILLUSTRATIONS OVERSIGT KGP. FORELÆSNING 8 ONS. D THE EUROPEAN ECONOMY BETWEEN THE WARS. KAPITEL KAPITEL 6. THE ONSET OF THE GREAT DEPRESSION (VIGTIGT KAPITEL) KAPITEL 7. ARBEJDSLØSHED OMKRING DEPRESSIONEN (MINDRE VIGTIGT KAPITEL ) TYSKLAND KAP 8: DEN OPDELTE VERDEN I 1930 ERNE FORSØG PÅ INTERNATIONAL SAMARBEJDE: STERLING OMRÅDET: HANDEL: KONKLUSION: KONKLUSION: NAZI HANDELSOMRÅDE: HANDEL: KONKLUSION: KAP 9 INDUSTRIEL FREMGANG OG BEDRING KAPITAL UDSTRØMNING FRA EUROPA: VERDEN I BEDRING INDUSTRIPRODUKTIONEN FORBEDRES I STERLINGLANDENE: TYSK OG ITALIENS POLITIK TIL BEDRING THE TRIPARTITE AGREEMENT FRANSK DEVALUERING INT. SAMARBEJDE (DEN TRESIDIGE AFTALE) KAP. 1 NICHOLAS CRAFTS AND GIANNI TONIOLO KRIGSSKADER OG GENOPBYGNING (FREM TIL 1950) BAGGRUNDEN FOR DEN HURTIGE GENOPBYGNING:

8 GOLDEN AGE ( ) KONVERGENS NYE TEORIER OM VÆKSTFREMGANGEN BAGGRUNDEN FOR THE GOLDEN AGE THE SLOWDOWN (EFTER 1973): BAGGRUNDEN FOR THE SLOWDOWN / : ÅRSAGER TIL VÆKSTEN EFTER 1945 OG NEDGANGEN OMKR SAMMENHÆNGE OG OVERSIGT: VÆKSTEN I EFTERKRIGEN NEDGANGEN OMKRING UDDYBNING AF SPECIFIKKE UNDERPUNKTER KOMMENTARER TIL TABELLER (EMPIRI) KAP. 6 BEAN AND CRAFT: BRITISH ECONOMIC GROWTH SINCE 1945: RELATIVE ECONOMIC DECLINE.. AND RENAISSANCE? INTRODUCTION THE LEGACY OF THE 1930S AND WORLD WAR RECONSTRUCTION THE GOLDEN AGE RECOVERY IN THE 1980S AND ITS LEGACY BARGAINING MODELS AND PRODUCTIVITY CHANGE HUMAN CAPITAL FORMATION DEINDUSTRIALIZATION KONKLUSION VESTTYSKLAND (GOLDEN AGE TIL 1973) GENERELT: DEN TYSKE MODEL (FRA S. 482 )

9 Forord Kompendiet er et supplement til fag Økonomisk Historie på anden årsprøve på Økonomi Studiet ved Københavns Universitet. Målgruppen er direkte politistuderende ved økonomi studiet på København Universitet. Hovedformålet med kompendiet er at give overblik over følgende pensum: 1. Den danske del (1) Svend Aage Hansen, 1972 og 1977 eller senere udgave: Økonomisk vækst i Danmark, Bind I og II. København. Som egentligt pensum læses fra og med kap. VIII, pkt. 49, til og med kap. XVI. Kursorisk læses kap. 3 og kap. 8, s (2) Henrik Christoffersen, 1999: Danmarks økonomiske historie efter Systime Som egentligt pensum læses kap. 1, s , kap. 2, kap. 3, s , kap. 4, s , kap. 5, kap. 6, s , kap. 8. Kursorisk læses kap. 4, s , og kap. 6, s Den internationale del (3) Angus Maddison, 1991: Dynamic Forces in Capitalist Development. Oxford University Press, kap (4) K.G. Persson: From Pre-industrial to Industrial Growth in Europe Undervisningsnote. (5) Richard Tilly, 1996: German Industrialization i M. Teich og R. Porter, The Industrial Revolution in national context. Cambridge University Press. (6) Charles H. Feinstein, Peter Temin og Gianni Toniolo, 1997: The European Economy between the Wars. Oxford University Press, kap (7) Jeremy Atack og Peter Passell, 1994: A New Economic View of American Economic History, 2. Udg. W. W. Norton, kap. 21, excl. Appendix ( s ). (8) Nicholas Crafts og Gianni Toniolo (ed.), 1995: Economic Growth in Europe since 1945, Cambridge University Press, kap. 1-2 generel indledning, kap. 6 Britain (excl. Appendix), kap. 12 Germany, fra s Bind II af Sv. Aage Hansens bog, samt bidragene 3, 4, 5, og 7 i den internationale del kan købes på studiekontoret. Toke Fosgaard, December

10 DEL 1 - Den danske del af pensum SAH kapitel III Reformer og begyndende vækst af Peter Possing Beskrevet periode: Oversigt over den generelle udvikling Politisk I 1784 sker der politisk magtskifte (Guldbergstyret erstattes af det Schimmelmann- Reventlowske styre) bred reformering af den danske samfundsstruktur og den økonomiske politik. Programerklæring: Finans- og pengepolitikken betragtedes som redskaber, der ønskes underordnet de realøkonomiske hensyn Økonomisk I 1784 var der problemer med beskæftigelsen, betalingsbalancen og finans- og pengepolitikken. Gennem perioden fører reformeringen til opretning af økonomien og en begyndende vækst 1 og dermed forbedret velfærd. - landbrugsproduktionen fordobles mellem (fortrin til kornsalgsperioden) - skibsfarten og handlen oplever stor fremgang - stigning i bybefolkningen (befolkning generelt) - stigende fødevarepriser Udviklingen danner baggrunden for industrialiseringen 100 år senere. 1 Der er ingen væksttal for perioden 10

11 Baggrunden for periodens vækst Strukturelle faktorer: Fald i dødeligheden befolkningstilvækst a. stigende fødevarepriser udvikling i landbruget b. større udbud af arbejdskraft hæmmer lønudvikling Forøgelse af landbrugsarealet stigende produktion Institutionelle faktorer: Økonomisk politik: Ekspansiv finans- og kreditpolitik gennemføres øget r IS LM efterspørgsel øget beskæftigelse (IS-LM model med G og M, dvs. renteniveauet holdes lavt grundet et rigeligt pengeudbud) Y Kursen på kronen falder ikke grundet øget pengeefterspørgsel pga. befolkningstilvækst og overgang til pengeøkonomi større pengeefterspørgsel ingen importeret inflation. Den ændrede pengepolitik med øget kreditgivning og stigning i pengemængden sikrer i fællesskab med effektiviseringen af kreditmarkedet en mere optimal allokeringer af de finansielle midler. Landbrugsreformer: Ophævelse af stavnsbåndet (1788) og afskaffelse af hoveriet: Bedre personlige kår. Arbejdskraften bliver mobil = fri konkurrence effektiv allokering af arbejdskraft o Mulighed for tilvandring til byerne, hvor der manglede arbejdskraft realløn ned stigning i produktionen. Udflytningen Mindre transportomkostninger i form af sparet tid og trækkraft. 11

12 Nye og sundere boliger samt mere spredt bebyggelse færre sygdomstilfælde og epidemier længere levealder befolkningstilvækst. Udskiftning af fællesdriften Effektivisering af dyrkningen, herunder en forøgelse af kornarealet Mulighed for større og mere varieret besætning af dyr, da trækkræftbehovet falder. Afskaffelse af fællesarealerne (Tragedy of the common negativ eksternalitet) Selveje i stedet for fæsteforhold Incitamentsforøgelse til at forbedre driften, da man selv fik hele udbyttet. Flere små landbrug øgede forudsætninger for at stifte familie stigning i befolkningstilvæksten Toldreformer: Merkantilistisk toldsystem afløses af et moderat toldsystem med lav indførselstold og ingen udførselstold større udenrigshandel (også grundet krig) større produktion og mulighed for arbejdsdeling. - Frigivelse af kvæg- og kornhandel i 1788 Konjunkturmæssige faktorer: Priserne på landbrugsvarer stiger grundet stor efterspørgsel (befolkningstilvækst og eksport) Økonomisk profitabelt af anskaffe personlig ejendom i form af landbrugsareal katalyserer reformprocessen Højere indtjening i landbruget skaber grundlag for tekniske forbedringer af driften produktivitetsstigning produktionsstigning. Prisstigninger på landbrugsejendom Adfærdsmæssige faktorer: Overgang fra bytteøkonomi til pengeøkonomi: 1. øger pengebehovet (derfor øges pengemængden) øger produktionen. (M x V = P x Y ) 12

13 2. øger multiplikatoreffekten af den ekspansive finans- og pengepolitik. Større grad af arbejdsdeling grundet overgang til pengeøkonomi specialisering højere marginalprodukter større produktion. Øvrige faktorer: Ressourcer: - God geografisk beliggenhed med rige naboer, der har højt teknologisk niveau og veludviklede institutioner. - Tempereret klima - Højt landbrugsareal pr. indbygger Krig: Revolutionskrigene omkring 1792 i Europa øger efterspørgslen på danske eksportvarer primært landbrugsprodukter samt tjenester i form af søfragt. Transithandlen er også ekspanderende. Københavns brand (1795): Ud af de store finansieringsbehov til genopbygningen opstår kreditforeningerne der yder prioritetslån til private mere effektivt kreditmarked nemmere at finansiere flere investeringer (I ) Y (kort sigt). Derfor løb inflationen ikke løbsk en ASAD-betragtning Selvom der var stigende priser i perioden, var de stadig under kontrol. En af grundene til dette er vist i nedenstående diagram. 1. Den ekspansive finans-, kredit- r IS LM P AD AS og pengepolitik er illustreret i IS-LM diagrammet ved at både IS- og LM kurven rykker til Y Y 13

14 højre. Bemærk at renten forbliver lav selvom produktionen øges. 2. I ASAD diagrammet betyder dette at AD-kurven rykker til højre, hvilket alt andet lige ville føre til højere produktion men også høj inflation på langt sigt. 3. Inflationen er imidlertid kontrolleret. En af årsagerne til dette kan være at ASkurven er rykket til højre grundet et positivt udbudschok (primært i landbrugssektoren) opstået gennem virkningerne af landbrugsreformerne og det voksende teknologiske niveau. Til slut har den øgede befolkningstilvækst betydet et øget arbejdsudbud og mindre pres på lønningerne, hvilket også kan have presset AS-kurven til højre. 4. Resultat: En markant højere produktion (fordoblet i landbruget på 30 år!!!) opnået ved stabil inflation. SAH, Kap 8, Kornsalgsperioden af Christian Klein Konjunkturbaggrunden Pengekrisen i 1857 er kun af kortere varighed, da der hurtigt kommer penge i omløb, hvilket igen sænker pengeprisen. Investeringer i jernbaner afbøder for den eller svage investeringstendens i første halvdel af 1860 erne. Prisstigninger på korn pga. russiske tilførsler ophørte i forbindelse med Krim-krigene ( ). Svigtende handel med USA under borgerkrigene ( ). Sammenbrud af store engelske finanshuse samt entreprenører i 1866 den 11. maj, også kendt som Black Friday. Største effekt havde dog krigen i 1864, hvor Danmark efterfølgende måtte afstå hertugdømmer, hvis værdi og effekt på økonomien som helhed er svær at fastsætte. Erhvervslivet var dog ikke hårdt ramt af krigen og mange mener, at krigen medførte en højere grad af indenlandsk økonomisk aktivitet i forbindelse med udviklingsopgaver. Det er dog stadig svært at sige noget om hvorvidt denne tese er vandtæt. 14

15 Preusser-boom giver anledning til øget dansk aktivitet. Først i 1873 stopper den accelererende vækst, dog vedblivende på et højt niveau. Infrastruktur I starten af 1850 erne udbygges vejnettet og ligeledes havnene. Den alt over skyggende investering er dog togbanerne, hvor den første blev indviet i 1844 mellem Kiel og Altona. Udvidelsesplanerne for det danske banenet var færdigt i 1874, altså ikke mindre end 30 år efter påbegyndelsen. Der estimeres at have været involveret ca arbejdere i opbygningen af det seriøse projekt, hvilket lagde beslag på hele 2 pct. af landbrugets arbejdsstyrke. Dette kan ses som en forløber for de senere tendenser med bortvandring fra landbruget over i industrien. Formålet med udbygningen var iflg. finansminister Wilhelm Sponneck, at der som eksternalitet af en moderne infrastruktur skulle kunne nås udvikling for produktionslivet. I starten af udvidelsen blev banerne finansieret af tyskere og senere englændere. Grundet den danske rolle som kreditornation overgik jernbanerne til danske hænder til sidst i 1850 erne og i 1870 var så godt som alle jernbaner i dansk eje. Desuden fortsatte jernbaneudvidelserne, efter Estrups udnævnelse til stats- og finansminister, i statsligt regi. Tietgen stiftede Københavns Sporvejs Selskab i 1886, i 1872 Det store nordiske Telegrafselskab og endelig Københavns Telefon A/S i Alle repræsentanter for datidens virksomheder med vækstpotentiale til flere hundrede år. Den første telegraf åbnedes i Danmark i 1853 mellem Helsingør og Hamburg via København og Flensborg. Dampskibsfarten var også under udvikling i samme periode som sporbanerne, hvor der var regelmæssig fart over Nordsøen samt i Østersøen og Kattegat. Den store udvidelse af det danske jernbanenet har derfor haft overordentlige konsekvenser for det danske erhvervslivs videre færd jf. Tietgen beskrevet ovenfor. I 1851 indføres firmærkesystemet og betaling og indkassering af penge gennem postvæsnet, hvilket resulterede i en stigning i antallet af ekspederede breve fra 3.4 mio. i 1845 til 12.4 mio. i 1850/60. 15

16 Denne stigning af post, og mulighed for nem transport, bevirkede en følgende stigning i postvæsnets kapacitet. Dette førte senere til en højere grad af udbringning af aviser etc., hvilket betød en større oplysning af befolkningen. Landbruget 1860 indgås frihandelsvenlig toldtraktat mellem England og Frankrig kaldet Cobdentraktaten. Danmark ønskede dog ikke at medvirke i en sådan forening, men kom dog til at nyde godt af de globale nedsættelser af toldniveauet. Landbrugets produktionsværdi steg i løbet af 1860 erne og 70 erne til næsten det dobbelte af hvad de havde været i 1850 erne. Denne stigning skyldtes hovedsageligt husdyrproduktionen, hvor de lettere transportvilkår endnu engang dannede basis for vækst. Den danske import steg også bl.a. pga. fremkosten af en billigere kornvare nemlig majsen. Majsen og ligeledes såkaldte oliekager kunne bruges til fodring af dyrene i stedet for de tidligere relativt dyrere foderstoffer. Dermed kunne omkostningsniveauet sænkes og danne basis for et billiger og mere konkurrencedygtigt produkt. Den danske landbrugseksport oplevede voldsomt stigende vækst, hvor det specielt gjaldt smør og svin. I forbindelse med hertugdømmernes ophør skiftede kvægdriften karakter fra at have været opfedet i udlandet, blev kvægstanden nu opfedet i Danmark, hvilket dannede grundlag for en egentlig dansk kvægeksport og dermed større potentiel indtjening. Dette betød, at kvægeksporten i løbet af 70 erne og 80 erne voksede til at blive lige så stor en eksport vare som smørret og flæsket blev landbrugsarealet udvidet til ca ha., hvilket lå til grund for oprettelsen af ca nye husmandsbrug. Dermed viste landbruget stadig evnen til at opsuge hele befolkningstilvæksten. Tidlig industrialisering Nogle af de mest udbredte årsager til industrialiserings ændrede vilkår i perioden er næringsfrihedens indførelse i 1857, hertugdømmernes afståelse i 1864 og jernbanernes og kapitalmarkedernes udbygning i 60 erne og 70 erne. Toldloven af 1863 gav generelt set toldnedsættelser. Det største problem ved toldloven var, at tolden blev opgjort efter vægt, hvilket medførte et incitament til at eksportere 16

17 lettere/mindre og finere varer og producere grovere og tungere varer til det indenlandske marked. Årsagen til at man tit peger på 1870 erne som industrialismens udspring, er at der på det tidspunkt i særdeleshed blev oprettet mange aktieselskaber så som: De danske sukkerfabrikker, B&W, Faxe Kalkbrud, De danske Cikoriefabrikker. Specielt for datidens industri var, at Tietgen næste altid havde en finger med i spillet i samarbejde med en stor bank som f.eks. Privatbanken. Vækst sammenfattende Væksten i perioden skyldtes næsten udelukkende væksten i offentlige udgifter i forbindelse med forberedelser til krigen i Krigen medførte ekstraudgifter på ca. 60 mio. kr. eller ca. to års normale driftsindtægter. Væksten i perioden er hovedsageligt at forklare med globale konjunktursvingninger, hvilket førte til en øget bruttofaktorindkomst. I 60 erne og 70 erne oprettedes landbohøjskoler mhp. at lade en mere videnskabelig tilgang til landbruget overtage de hidtidige vaner, hvilket i et længere perspektiv skulle fører til en mere optimal landbrugsproduktion. Bankvæsnet blev også revolutioneret, hvor Nationalbanken kan ses som en forløber for den påtrængende revolution. Nationalbankens position overgik til at være bankernes bank. Dette skulle fører til et mere fleksibelt pengesystem, hvor formålet var at fremme pengeomløbet til lettelse for produktion, handel og omsætning. Banken blev på daværende tidspunkt bestyret af Moritz Levy, hvis forbillede var Bank of England. Ændringerne i nationalbanken smittede også af på de almindelige banker, hvor Landmandsbanken fik en større geografisk spredning med et bedre udviklet filialnet. Denne udvikling betød en større indlånsmasse grundet de lettere adgangsforhold for befolkningen, hvilket medførte fleksible låneforretninger. Årsagen til den danske stilling som kreditornation er primært begrundet med afviklingen af Øresundstolden, hvor Danmark modtog 45.6 mio. kr. som kompensation fra Tyskland. Kompensationen kunne takkes Wienerfreden, som blev indgået i Denne kompensation betød, at den oven i det løbende overskud beløb sig til 109 mio. kr., hvilket lagde grund for den danske nettokreditorposition. 17

18 Denne position var af klar betydning for 70 ernes industrielle investeringer, hvilket lettede overgangen til guldfoden i s landbrugskrise og afdæmpet vækst. af Alexander Andersen Verdensprisfalds årsager Guldproduktions-vækst (Dk på guld 1873) samtidig guldefterspørgsel (fx Tysk/Fra fra sølv til guld)=>prisfald, jf. kvantitetsteorien. Datiden oplevede dog rentefald, hvilket har været et problem ved den monetære forklaring, men renten kan dog falde udfra fx Fischers ligning. Omkostninger pga. masseproduktion af fx stål og udvikling indenfor trafikmidler altsammen sfa. industrialisering=> profitklemme. Forklaringens svaghed: så også omk. fald før/efter er teori (Rostow): Relativt mange kortsigtet inv. med hurtigt afkast i perioden =>prisfald. Går over mod relativ større faktoraflønning til løn (i stedet for profit)=> færre inv. Landbrug (og Dk som debitor) Rammes af kornprisfald + masser af billig korn på markedet især fra USA. Dog tilsvarende/ yderligere prisfald i de varer landbruget selv købte, så det kritiske for landbruget var, at gælden (især) og lønninger ikke faldt tilsvarende => mange tvangsafståelser og faldende ejendomspriser. Kornkrisen i Europa => mange lande (men IKKE Danmark) vælger protektionisme, hvilket rammer dansk landbrug. I DK overgang mod animalsk-produktion der har højere salgspris =>landbruget korn-nettoimportør Opstår andelsbevægelser (1. er i mejeri 1882, breder sig til andre områder) med lige stemmeret for alle andelshavere (brud på 1866-grundlovens privilegeret stemmeret til landstinget), deres opståen bl.a pga. bøndernes frygt for at blive udnyttet af andre giver et ønske om organisering ernes opsving for brugsforeninger hvor bønder/husmænd havde adgang til billige fødevarer. Fra start-1890 erne falder også animalske priser (øget konkurrence med stigende oversøiske tilførelser og fx Tyskland/Englands forbud mod at indføre kvæg )=>gevaldig krise => 1893 krav fra landmændenes side om statsstøtte (indtil ville landbruget helst klare sig selv uden statsindgriben). Kravene er via Danmarks agrarforening (landmændenes interesseorganisation oprettet 1893, mister sin magt op mod 1900 bl.a. på konjunkturerne forbedres) og består af følgende: Lavere industrivaretold (så billigere produktion for landmænd+ udlandet da evt. sænke told på da), ønsker alm. indkomstskat (i stedet for jordbesiddelsesskat), bedre kreditvilkår og ønske om landbrugskommission så mere udstykning/landbrug (mange unge landmænd var udvandret eller afvandret til byen). Nogle af kravene opfyldes lige efter, fx fås landbrugskommission Landbrugs-eksportkvote o. 40% (udenlandsk protektionisme og stigende realløn til medarbejdere frem til 1895 dæmper landbrugsvækst), hvorimod import (der relativ størst allerede fra starten af perioden) stiger relativt og med. luksusvarekøb i udlandet (sfa. øget realløn)=> 18

19 betalingsbalance-underskud => Dk debitor i start-1890 erne, hvilket forværres frem mod 1.VK. Dog ej stram pengepolitik (bl.a for beskytte produktionen), men alligevel lave nettoinv. i perioden. Industri Er primært til hjemmemarked, rel. lille og spredt på enkeltbrancher, indtil slut-1880 ernes opsving er industrien præget af en noget ujævn udvikling fra branche til branche. Pga. prisfald i perioden => behov for effektivisering =>ser eks. på karteller indenfor industrien (fx de danske spritfabrikker 1881). Desuden langsomt stigende organisering i industrien. Eksportkvoten falder fra start erne til 1897 fra 14% til 10%. Socialisme og de hjemlige forudsætninger af Sumit Dhaliwal Begyndelsen på fagbevægelsen skete omkring 1850 erne: Engelske model: der blev givet mulighed for dette i 1824 ved ophævelse af forbud mod fagforeninger. o Engelske fagforeninger byggede på ASE (Amalgamted Society of Engineers), der i første omgang omfattede forening for faglært arbejdskraft. o Disse med formål at fremme medlemmernes interesse, angående arbejds og levevilkår (ved lægehjælp, pensioner mv.). Desuden blev der oprette brugsforeninger billigere forbrugsmuligheder for medlemmer. Tyske model: byggede i højere grad på ideologi, socialistisk tankegang fra Frankrig. o Videreudviklet af Karl Marx og Friesrich Engels på videnskabeligt grundlag, som hævdede: at kapitalismen pga. stordriftsfordele, ved anvendelse af maskiner, ville de rig blev rigere og fattige blev fattigere, dermed stor arbejdsløshed revolution med proletarisk sejr hvorefter der ville ske en samfundsstyring af kapitalen. o Udfra den tyske fagbevægelse udsprang første Socialdemokratiske parti i Danmark: var omkring erne stadig landbrugs og håndværkersamfund, dermed ingen ensformig arbejdergruppe med fælles interesser (industrien mindre udviklet i DK, tabel X.1). Først senere omkring erne var der grundlag for organisering, pga. befolkningsvandringer. Vandring fra land(hovedsagligt husmænd med lidt eller intet jord) til by, da muligheden for oprettelsen af nye brug blev mindre. Ses ligeledes tabel X.1 Købstadsbefolkningen vokset fra Desuden ses stor fremgang af industriarbejdere hvoraf en del stammer fra landbruget. Arbejderorganisation Indførsel af Næringsloven i 1857 betød ophævelse laugsystemmet over 4 årig overgangsperiode. Der hermed lagt op til at der kunne dannes frivillige foreninger. o Det var et forsøg på at samle arbejderne til en homogen gruppe, da de tidl. gik hver sin retning for at opnå samme mål (Landbruget og håndværk). o I 60 erne kom de første tegn på organisering inden fagene, men mindre betydning. 19

20 Ved prisstigningerne i 1970 erne udkom i 1971 første fagblad. Der blev arbejdernes talerør, dette opfordrede til organisering både fagligt samt politisk. I den forbindelse blev der dannet en afdeling af Marx og Engels internationale i Danmark 2, hvis formål var: o Arbejderne skulle have større politisk indflydelse. o Faglig kamp højere lønninger. Dette var indledning på fagforeningerne opbyggelse. På baggrund heraf blev der indledt en lang række strejker fra ift. tidl. oplevet. Ofte blev strejkerne tabt pga. lave kapitalbeholdninger hos organisationerne, dog skete der alligevel klare forbedringer af lønnen (figur X.1). Færre strejker efter 1875 pga. den økonomiske nedgang svagere forhandlingsposition for fagforeninger. Sidst i 70 erne ligeledes reduktion af medlemstal fald af foreninger igen økonomisk optur fagforeningernes tilbagevenden. De kom til at stå stærkere i denne periode pga. der blev lagt vægt på sammenslutninger af enkelt foreninger, samt udbredelse til flere kredse(dog stadig lav og dårlig organisering på landet). Herefter skete der en stor sammenslutning i LO Frem til 1910 var 51 pct. af arbejderne organiseret, højere end udlandet f.eks. Tyskland 32 pct. Modparten, arbejdsgiverne, organiserede sig ligeledes for at stå stærkere overfor fagforeningerne (de første omkring 1875). Der skete i 1896 ligeledes her større centralisering af disse og hovedparten sammensluttes i Arbejdsgiverforeningen senere i 1898 blev til DA( Dansk Arbejdsgiverforening). Ved storkonflikt i 1899 mellem arbejdsgiver- og arbejderorganisationer, blev det nødvendigt at skabe et retsgrundlag af forløbet af fremtidige arbejdskonflikter. Dette blev kendt som Septemberforliget, der indgik bl.a. at fagforeninger skulle varsle strejker på forhånd. I 1878 udsprang den politiske del af arbejderbevægelsen og dannede Socialdemokratiet, efter inspiration fra Tyskland. Senere i 1884 blev 2 repræsentanter valg ind i folketinget. Arbejdsvilkår Af figur X.1 ses hvorledes den nominelle samt reallønsudviklingen er forløbet ( ). Man ser efter slut 50 erne stagnation af lønnen, hvorefter der fra midt 60 erne opleves vækst, dette tegn på organisering finder sted. Denne fortsætter kraftigere frem til midt 70 erne takket være det højere antal strejker. I perioden vokser reallønnen knap så meget ift. nom.lønnen grundet konjunkturfremgangen med prisstigninger. Nedgang i slut 70 erne af real og nom.lønnen, pga. økon. nedgang dermed fagbevægelse modgang. 80 erne og frem til 1900 stor lønfremgang, da fagbevægelse stod stærkere dermed bedre forhandlingsposition. Især ses at reallønnen vokser mere ift. nom.lønnen, som hænger sammen med denne tids prisfald (dels landbrugskrisen erne). Dog gjaldt store geografiske lønforskelle samt aflønningsform: på landet blev en del af lønnen udbetalt i naturalier. Men dette ophørte langsom frem mod slutning af 1900 og kan derfor være med til denne lønfremgang, noget misvisende da løn nu sker i pengebeløb. Tabel X.2 viser forbedringer af arbejdstiderne for industrien. Skete dog langsomt over perioden , hvor arbejdstiden faldt fra 11 til 9.3 timer om dagen. Dog faldt søndagsarbejde og forsvandt nærmest frem til Sundhed lav prioriteret frem til 80 erne mange sygdomstilfælde. 2 Initiativ: Louis Pio, Poul Geleff & Harald Brix 20

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1.

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1. 6. Lektion. Dansk penge- og valutakurspolitik omkring 1914-1939 set i et internationalt perspektiv. (Pensum: Sv. Aage Hansen, Økonomisk vækst i Danmark II, pp. 14-21 og Jan Tore Klovland, Monetary policy

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Vækstindustrier er maskiner, transportmidler, mejerier & slagterier, samt cement.

Vækstindustrier er maskiner, transportmidler, mejerier & slagterier, samt cement. 5. lektion: Byerhvernes udvikling og statens rolle fra 1890 erne til 1914 (Pensum: Ole Hyldtoft, Danmarks økonomiske historie 1840-1910. Århus 1999, kapitlerne 13 og 14. vedr. byerhvervenes udvikling og

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE

DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE JAN PEDERSEN DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE IO-I o Multivers A C A D E M I C INDHOLD FORORD 11 i. PERIODEN 1910-1960: 12 Danmark i det 20. århundrede 13 Denne bogs argument " " 16 Ældre og nyere økonomisk

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku. Udfordringer for dansk økonomi Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.dk To slags problemer Kortsigtede konjunkturproblemer Langsigtede

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag Den korte vækst En parantes i menneskets historie? Forestillingen om vækst er noget nyt i menneskehedens historie. Det er en myte, at vækst historisk set skulle være forudsætningen for et stærkt og levedygtigt

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Indlæg DAF (Århus) Januar 2012

Indlæg DAF (Århus) Januar 2012 Indlæg DAF (Århus) Januar 2012 Konjunktur og renter Specialer: Rådgiver & Skribent AgroMarkets Strategi vedr. risikoafdækning Finansiering Afdækning og konvertering lån Valutastyring og afdækning Business

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv

Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv Martin Paldam Om mig se: http://www.martin.paldam.dk 1 Ud fra den nye bog: Oplysningens Verden. Aarhus Universitetsforlag. Den skulle I alle have!

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009 DANMARKS NATIONALBANK Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009 Det talte ord gælder Recessionen i verdensøkonomien ser nu ud til at være slut. Væksten

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold International Business College - Aabenraa HHX

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede Oktober 2014 Landbrugets økonomi De senere års indtjening i landbruget Landbruget har været igennem en periode med meget svingende priser og indtjening gennem de sidste 7-8 år. Under finanskrisen i 2008

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter NR. 6 SEPTEMBER 2011 Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter Under sommerens uro på de finansielle markeder søgte investorerne mod sikre aktiver. Obligationer klarede

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere