Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.
|
|
- Christine Johansen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag Typer af grovfoderpriser Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og Ændringer fra 2016 til Eksempel på beregning af intern grovfoderpris Sammendrag Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion. SEGES anbefaler, at der anvendes 2 principper til værdisætning af grovfoder, nemlig Intern grovfoderpris og Optimeringspris grovfoder. Nedenfor er angivet vejledende priser til intern omsætning og værdisætning i status. Intern grovfoderpris Den vejledende interne grovfoderpris for 2016 er uændret fra sidste års beregninger og specifikationerne kan findes i tabel 1 på side 5. For 2017 er der beregnet følgende vejledende interne grovfoderpriser: Konventionel produktion: Majs 101, græsensilage 125 og afgræsning 83 øre pr. FEN. Den gennemsnitlige interne pris er beregnet til 113 øre pr. FEN. Økologisk produktion: Majs 137, græsensilage 154 og afgræsning 85 øre pr. FEN. Den gennemsnitlige interne pris er beregnet til 149 øre pr. FEN. Statusværdi grovfoder Statusværdier for ultimo 2016 er uændret og specifikationerne kan findes i tabel 1 og 2 på side 5-6. Konventionel produktion: Til budget for ultimo 2017 anvendes 101 øre pr FEN for majsensilage. For græsensilage er beregnet en statusværdi på 125 øre pr. FEN. Dette svarer i gennemsnit til 113 øre pr. FEN for ultimo Økologisk produktion: Til budget for ultimo 2017 anvendes 137 øre pr FEN for majsensilage. For græsensilage er beregnet en statusværdi på 154 øre pr. FEN. Dette svarer i gennemsnit til 149 øre pr. FEN for ultimo Optimeringspris grovfoder Beregnet med tilsvarende forudsætninger som intern pris giver beregningsmetoden for optimeringsprisen 2017 et gennemsnitligt resultat på 95 øre pr. FEN for konventionelt grovfoder og 136 øre pr. FEN for økologisk grovfoder.
2 Anvendelse af grovfoderpriser Den vejledende interne grovfoderpris for 2016 kan som udgangspunkt anvendes for værdisætning af intern overførsel af grovfoder i regnskabet for Den vejledende statuspris 2016 kan som udgangspunkt anvendes som ultimo pris i regnskabet Den vejledende interne grovfoderpris 2017 kan anvendes i budgettet som intern overførselspris i budgettet for Vejledende statuspris 2017 kan anvendes som ultimo status i budget Den vejledende statuspris 2017 kan ligeledes anvendes som intern pris ved opgørelse af 2017 regnskaber. 2. Typer af grovfoderpriser I september 2012 blev udgivet et notat om Princip for værdisætning af grovfoder. I nærværende notat er vist priser for grovfoder anvendt i forskellige situationer og til forskellige formål. Fra november 2012 er anvendt 2 principper til beregning og vurdering af prisen på grovfoder (Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder). Hvorvidt man skal anvende Intern Grovfoderpris eller Optimeringspris Grovfoder afhænger af formålet med den konkrete opgave. Ud over Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder anvendes også begrebet Fremstillingspris. Fremstillingspris og optimeringspris Fremstillingsprisen er defineret til at være den langsigtede omkostning pr. FEN, når alle omkostninger regnes med. I vurderingen af grovfoderproduktionen, og i særdeleshed i vurderingen af om grovfoderproduktionen skal udvides eller ej, er det imidlertid væsentligt også at se på optimeringsprisen. De to priser er beregnet efter hver sin metode. Det er vigtigt at kende forskellene på de to prisers anvendelse både i forhold til de opgørelser som driftsgrensanalyserne giver mulighed for og i forbindelse med beregning af de vejledende interne priser og vejledende optimeringspriser. I figur 1 er der vist hvilke omkostningsposter, der indgår i de forskellige beregninger. Fremstillingsprisen er vist længst til venstre. Fremstillingsprisen indeholder samtlige omkostninger fra driftsgrensanalysen. Sammenholdes fremstillingsprisen med optimeringsprisen, ses det, at de tre øverste omkostningslinjer er helt ens, og at forskellene kun ligger i, hvordan jordlejen fastsættes (i det grå område). I optimeringsprisen ses der bort fra den faktiske jordleje og opnåede EU-støtte. Til gengæld indsættes rest til jordleje ekskl. EU-støtte fra opgørelsen af salgsafgrødernes driftsgren. Denne post giver et indtryk af, hvilket afkast arealet kunne have givet til at betale jordleje med i sin alternative anvendelse. Såfremt beløbet i rest til jordleje ekskl. EU-støtte fra salgsafgrøderne er større end den faktiske jordleje, vil optimeringsprisen være større end fremstillingsprisen. 2 / 8
3 Figur 1. Omkostningsposter, der indgår i beregningen af de forskellige grovfoderpriser I tidligere udgaver af Business Check hæfterne har optimeringsprisen været defineret ud fra stykomkostninger, maskinomkostninger og dækningsbidrag II (DBII) fra alternativafgrøden. Forskellen til den definition, der er gengivet herover er, at øvrige omkostninger er blevet medtaget både i salgsafgrøder og grovfoder. Derfor er det ikke længere DBII, der indregnes som repræsentant for jordlejen, men rest til jordleje ekskl. EU-støtte. Der er dog stadig et dilemma i håndteringen af negative værdier af rest til jordleje ekskl. EU-støtte. Som sådan bør en negativ værdi af rest til jordleje fra salgsafgrøderne ikke anvendes til at beregne en urealistisk lav værdi for optimeringsprisen på grovfoderet. Det kan imidlertid diskuteres, hvorvidt det er en negativ værdi af rest til jordleje eller DBII (eller en helt anden mellemregning, som kunne tage højde for en marginal effekt på maskinomkostningerne), der skal bruges som grundlag for beregningen af den enkelte bedrifts optimeringspris. Beregning af intern pris Når der beregnes vejledende interne priser til brug for budgetkalkuler og vejledende statusværdier, gøres det efter den model, der er vist i fjerde søjle Intern grovfoderpris. Her tages udgangspunkt i budgetkalkulernes stykomkostninger og maskinomkostninger, mens jordlejen repræsenteres af en gennemsnitlig forpagtningsomkostning på kvægbrug fratrukket en standardværdi for EU-støtte, da det formodes, at forpagtet jord ikke er med væsentlige kvægtillæg eller lignende. Jordlejen korrigeret for EU-støtte har i denne beregning de seneste år været på ca kr. pr. ha. For de interne priser regnes der med kalkuler på lerjord og sandjord med og uden vanding. De beregnede resultater vægtes med afgrødernes fordeling på jordtyperne. Der opnås således en pris, der principielt set er et vægtet gennemsnit for jordtyperne repræsenteret i kalkulen. 3 / 8
4 Denne beregning er anerkendt til at være en vejledende værdi, der kan bruges som udgangspunkt, når der skal laves statusværdier for grovfoder. I sin natur dækker beregningen over forskellige forudsætninger, uden dog at være specifik for en enkelt gruppe. Derfor er det heller ikke forventeligt, at den vejledende interne pris kan bruges som reference, såfremt man ønsker at indgå aftale om dyrkning af grovfoder for andre, eller køb af grovfoder fra maskinstation mv. Til dette brug anbefales det at tage udgangspunkt i optimeringsprisens princip, hvor sælger (eksempelvis en maskinstation) kan specificere det forventede udbytteniveau på arealet, de tilhørende stykomkostninger og de aktuelle opgavepriser for maskinoperationerne, der følger med til dyrkningen af afgrøden. Som repræsentant for jordlejen kan anvendes DBII fra alternativafgrøden, og det anbefales, at DBII genberegnes hvert år ud fra kapitelstaksten. Dermed vil sælger have udbytterisikoen på afgrøden, men stadig være interesseret i at fortsætte aftalen, selvom prisen på korn skulle ændre sig. Den vejledende interne pris bør som sådan ikke direkte sammenlignes med den opgjorte fremstillingspris på ejendommen. Hvis man ønsker at lave en sammenligning af den interne pris, bør det ske med en beregnet intern pris på ejendommens opgørelse, hvor man tilstræber at anvende samme beregningsmetode som den vejledende interne pris. Forudsætninger findes i kalkulerne Alle udbytter og omkostninger, der indgår til beregning af prisen på grovfoder, kan findes i budgetkalkuler. Dog er forpagtningsafgiften, der indgår i Intern Grovfoderpris skønnet ud fra, hvad der som gennemsnit betales i forpagtningsafgift for de regnskaber, der indgår i SEGES Økonomidatabase (ØDB) fra foregående regnskabsår korrigeret for enkeltbetaling baseret på basistilskuddet. Vær derfor opmærksom på de betingelser og forudsætninger, som budgetkalkulerne er defineret ud fra se nærmere under budgetkalkuler på Beregning og offentliggørelse Normalt beregnes og offentliggøres de Vejledende priser på grovfoder i september, og det anbefales, at de gælder for det kommende år. Dvs. de priser der her offentliggøres for 2017 forventes at gælde for hele De genberegnes kun, hvis der sker væsentlige ændringer. Omkostningerne til gødning er i nærværende beregning af grovfoderpriserne med udgangspunkt i budgetkalkulerne med husdyrgødning. 4 / 8
5 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og 2018 I det følgende er de Vejledende priser vist. Vær opmærksom på, at når man skal vurdere økonomien på den enkelte bedrift, skal der anvendes de specifikke priser og omkostninger på den enkelte bedrift. I mangel af bedre KAN de vejledende priser anvendes. Som tidligere nævnt er de vejledende priser baseret på budgetkalkuler. Tabel 1. Grovfoderpriser - konventionelle afgrøder Intern pris - grovfoder Majs til helsæd Kolbemajs Helsæd (korn) Græs (ensilage) Roer Gennemsnit - Gul pris (majs) Gennemsnit - Grøn pris (kun ensilage) Gennemsnit alle Pris afgræsning Optimeringspris - grovfoder Majs til helsæd Kolbemajs Helsæd (korn) Græs (ensilage) Afgræsning - omdrift Roer Gennemsnit alle Statusværdier (ultimo) Majs til helsæd Kolbemajs Helsæd (korn) Græs (ensilage) Roer Gul pris (majs til helsæd) Grøn pris (ensilage, græs og helsæd) Gennemsnit alt grovfoder / 8
6 Tabel 2. Grovfoderpriser økologiske afgrøder Intern pris økologisk grovfoder Majs til helsæd Helsæd (korn) Græs (ensilage) Gennemsnit alle Pris afgræsning Optimeringspris økologisk grovfoder Majs til helsæd Helsæd (korn) Græs (ensilage) Afgræsning omdrift Gennemsnit alle Statusværdier økologisk produktion (ultimo) Majs til helsæd Helsæd (korn) Græs (ensilage) Gennemsnit alt grovfoder Ændringer fra 2016 til 2017 Konventionel produktion De vejledende interne priser for 2016 blev beregnet i efteråret 2015 med udgangspunkt i udbytteniveauet, der var i budgetkalkulerne, før landbrugspakkens øgede kvælstofnormer blev vedtaget. Det blev i foråret 2016 besluttet, at ændringerne i forudsætningerne for grovfoderkalkulerne ikke var tilstrækkelige til at genberegne de vejledende interne priser for Der gøres hermed opmærksom på, at forudsætningerne for de vejledende interne priser for 2016 i form af de oprindelige budgetkalkuler ikke er tilgængelige på farmtal.dk. Niveauet for majs- og græsudbytter i 2017 og fremad er droslet lidt ned i forhold til budgetkalkulerne for 2016, men stadig højere end i Kvælstofforsøg med majs og græs viser udbyttestigninger på 1,5-2 pct. som følge af den øgede kvælstofnorm. Udviklingen i de vejledende priser for græsensilage skyldes dels, at udbytteniveauet i græskalkulerne kun stiger marginalt i forhold til de kalkuler, der var gældende i efteråret 2015, dels at der er øgede omkostninger til den mængde handelsgødning, der ligger udover husdyrgødningen efter normerne er øget. Og derudover er der gennemført rettelser i kalkulen for slætgræs efter helsæd, som medfører yderligere omkostninger på denne del. 6 / 8
7 For byghelsæd er den interne pris faldet med 5 øre/fen, hvilket primært skyldes udbytteresponsen, der slår fuldt ud igennem på vårbyg, og som langt overstiger den øgede omkostning til øget tildeling af handelsgødning udover husdyrgødningen. Samtidig er omkostningen pr. kg N i handelsgødning faldet. Med disse ændringer op og ned for græs og byghelsæd, kan det undre, at majshelsædens interne pris kan holde sig uændret på 101 øre/fen. Dette skyldes, at omkostningerne til startgødning er faldet pga. lavere pris pr. kg N, planteværnsomkostningerne er faldet en anelse og sammen med en lille udbyttestigning, er dette nok til at modveje stigningerne i maskinomkostningerne. Afgræsning beregnes stadig med udgangspunkt i kalkulen med 70 % afgræsning, hvor omkostningerne til slætgræs fratrækkes og dermed efterlader omkostninger og udbytte ved afgræsning. Samlet set holder afgræsningen uændret niveau på den interne pris. Foderroer er medtaget som en ny beregning, der er lavet på baggrund af de nuværende budgetkalkuler. Stigningen i vejledende intern pris fra 2016 til 2017 skyldes her et lille fald i forventet udbytte og en lille stigning i maskinomkostninger. Bemærk, at det er det udfodrede udbytte, der anvendes som divisor ved beregningerne. Ændringer i tabet mellem høstet og udfodret udbytte fra 2016 til 2017 har således ingen konsekvenser for beregningen af de vejledende interne priser. Økologisk produktion De udbytteforventninger, der ligger til grund for den beregnede interne grovfoderpris for økologisk produktion, er uændrede i perioden 2015 til Der er kun mindre justeringer i omkostninger, og det medfører ret stabile interne priser for perioden. 7 / 8
8 5. Eksempel på beregning af intern grovfoderpris De vejledende priser i tabel 1 og 2 er som nævnt baseret på budgetkalkuler for de enkelte år. Ud fra arealfordelingen af de enkelte afgrøder og på de enkelte JB-typer samt med og uden vanding er de skønnede priser afhængig af jordbund, vanding mv. anvendt til fordeling af grovfoderprisen for de enkelte afgrøder. I tabel 3 er vist arealfordelingen for majs til helsæd for Det antages for interne priser i 2016, 2017 og 2018, at der ikke er sket væsentlige ændringer i arealfordelingen. Derfor er benyttet fordelingen for Tabel 3. Intern grovfoderpris for majs, konventionel produktion - et eksempel JB 1-4 m. vanding JB 1+3 JB 5-6 I alt og gns. Areal med majs 1) Samlet areal Vægtet gns. Udbytte FEN/ha Omkostninger inkl. jordleje 2) Intern pris, øre pr. FEN ) Arealfordeling er baseret på arealer i Dansk Markdatabase (Mark Online) som ikke dækker alle arealer, derfor kan summen afvige fra det samlede areal i Danmark. 2) Her forpagtningsafgift korrigeret for enkeltbetaling 8 / 8
2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4
Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.
Læs mereTabel 1. Fraktilanalyse - konventionel, stor race, alle malkesystemer, Bedrift KM139s tal er markeret.
Lav din egen fraktilanalyse Fraktilanalysen kan give et hurtigt overblik over bedriftens konkurrenceevne og forbedringspotentialer på basis af driftsgrenanalysens resultater. Fremgangsmåde I tabel 1 vises
Læs mereTidskapacitet & Økonomi i Grovfoderproduktionen Mikkel Gejl Hansen, Konsulent, SEGES Peter Hvid Laursen, Seniorkonsulent, SEGES.
Tidskapacitet & Økonomi i Grovfoderproduktionen Mikkel Gejl Hansen, Konsulent, SEGES Peter Hvid Laursen, Seniorkonsulent, SEGES Nye mål i Landbrug og Fødevarer kvægs strategi 2020 Specifikke mål for Grovfoderproduktion
Læs mereBilag 1 Vurdering af handelspris grovfoder. Principper og eksempel
Bilag 1 Vurdering af handelspris grovfoder. Principper og eksempel Ved handel med grovfoder mellem landmænd eller maskinstation til landmænd bør aftales priser, kvalitetskrav mv. inden selve aftalen tiltrædes
Læs mereJacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE
Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE BUSINESS CHECK AGENDA Hvordan laver man Business Check Hvad består Business Check af? Hvordan bruger man Business Check 2... BC, HVORDAN
Læs mereKVÆG 2016 TAL OG GRAFER
Business Check KVÆG 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2016 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet
Læs mereMASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG
FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form
Læs merePlanteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen
Planteavl 2018 Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2017 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Afgrødekalkuler 2018
Læs mereDÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE
FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form
Læs mereMange penge at hente ved billigere grovfoderproduktion
Mange penge at hente ved billigere grovfoderproduktion V/ konsulent Lars A. H. Nielsen, S:\Prodsyst\Kongres2003\LANoverheads.ppt 1 Disposition! Omkostninger til lager og udfodring! Omkostninger til dyrkning!
Læs mereTabelsamling Resultat pr. kg mælk
Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42
Læs mereTabelsamling Resultat pr. kg mælk
Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54
Læs mereKend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug
Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi
Læs mereDen økonomisk robuste kvægbedrift
Den økonomisk robuste kvægbedrift Økologikongressen 29. november 2017 Session A2 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond
Læs mereRedegørelse for det gennemførte arbejde med maskinanalyse i projekt 7486
Redegørelse for det gennemførte med maskinanalyse i projekt 7486 2015.12.02 ovl Projektets formål er at udvikle nye værktøjer og metoder, der bl.a. skal baseres på statistisk risikosimulering og prognoser
Læs mereBusiness Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg
Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereNotat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005
Told- og Skattestyrelsen 28. oktober 2005 Østbanegade 123, J.nr. 911-00836 /39 2100 København Ø Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005 På vegne af Landsforeningen
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o...
Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Produktionsøkonomi > Planteavlsøkonomi > Analyser og beregninger > Positivt udbytte af at dyrke hestebønner 2761 Oprettet: 19-02-2016 Positivt udbytte af
Læs mereDEN RIGTIGE STØRRELSE PÅ GROVFODERLAGERET. Ove Lund, SEGES, Erhvervsøkonomi Herning 28. februar 2017
DEN RIGTIGE STØRRELSE PÅ GROVFODERLAGERET Ove Lund, SEGES, Erhvervsøkonomi Herning 28. februar 2017 Følgende gennemgang kan blive UBEHAGELIG, og kan også give bivirkninger, som: Mere likviditet Færre omkostninger
Læs mereSLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER
Business Check SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger, salgsafgrøder på slagtekyllingebedrifter og rugeæg Business Check SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016
Læs merePlanteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen
Planteavl 2016 Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2016 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Udvikling udbytte Effekt
Læs mereFoderplanlægning Kvæg (konventionel/økologisk) Moduler i FMS
En introduktion til Foderplanlægning Kvæg (Konventionel/Økologisk) en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Peter Hvid Laursen, VFL. Foderplanlægning Kvæg (konventionel/økologisk) Moduler i FMS
Læs mereBeregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.
18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i
Læs mereHvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.
Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til
Læs mereFoderplanlægning Kvæg (konventionel/økologisk) Moduler i FMS
En introduktion til Foderplanlægning Kvæg (Konventionel/Økologisk) en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Peter Hvid Laursen, SEGES Kvæg. Foderplanlægning Kvæg (konventionel/økologisk) Moduler
Læs mereDIGITAL FODERSTYRING - MARKEN
DIGITAL FODERSTYRING - MARKEN Mælkeproducent Per Vestergaard, Vildbjerg Seniorkonsulent Peter Hvid Laursen, HusdyrInnovation SEGES Kvæg Kvægkongres Februar 2017 AGENDA 1. Overblik Den digitale verden 2.
Læs merePermanent græs og naturpleje - en forudsætning for kødkvægproduktionen
Permanent græs og naturpleje - en forudsætning for kødkvægproduktionen Tema 4 Kødkvægproduktion under forandring Landskonsulent Arne Munk Dansk Kvæg Disposition! Kvægtillægget reduceres og præmien for
Læs mereBusiness Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.
Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage
Læs mereVedledning i brugen af regnearksmodel til beregning af betaling for forpagtning
Vedledning i brugen af regnearksmodel til beregning af betaling for forpagtning Indhold Formål og målgruppe... 1 Koncept... 1 Vejledning til modellen MED @Risk og risikosimulering... 2 Indtastningsfelter...
Læs mereVurderingspriser og opgørelsesmetoder. Regnskabsåret 2015
Danmarks Statistik Sejrøgade 11, 2100 København Ø Tlf.: 39 17 39 17, www.dst.dk Kontakt: Kontorfuldmægtig Christine Leth-Møller chm@dst.dk www.dst.dk/indberetning_jordbrug Januar 2015/CHM Vurderingspriser
Læs mereØKONOMI I PLANTEDYRKNING, HERUNDER SUKKERROER
ØKONOMI I PLANTEDYRKNING, HERUNDER SUKKERROER Landskonsulent Michael Højholdt mih@seges.dk Sukkerroer 2017 Inspirationsdag Sakskøbing 7. februar 2017 INDHOLD Planteavlernes økonomiske resultater og spredning
Læs mereVurderingspriser og opgørelsesmetoder. Regnskabsåret 2017
Danmarks Statistik Sejrøgade 11, 2100 København Ø Kontakt: Fuldmægtig Sisse V. Schlægelberger sis@dst.dk, Tlf: 39173324 www.dst.dk/indberetning_jordbrug Januar 2018/SIS Vurderingspriser og opgørelsesmetoder
Læs mereDLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg
DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereDLBR Økonomi. Business Check. Slagtekyllinger med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger
DLBR Økonomi Business Check Slagtekyllinger 2013 med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger DLBR Økonomi Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business
Læs mereLMO Søften, 16.12.2015 Ove Lund, Planter & Miljø SEGES RISIKO OG FØLSOMHED MED @RISK
LMO Søften, 16.12.2015 Ove Lund, Planter & Miljø SEGES RISIKO OG FØLSOMHED MED @RISK HVORFOR ANALYSE AF RISIKO OG FØLSOMHED? Risiko og følsomhed er et vigtigt beslutningsparameter Såvel upsides som downsides
Læs mereKend din grovfoder pris. Annette Bøeg Bruun, Driftsøkonom Brian Søndergaard, Grovfoderrådgiver
Kend din grovfoder pris Annette Bøeg Bruun, Driftsøkonom Brian Søndergaard, Grovfoderrådgiver Agenda Fakta Værktøjskassen Hvad kan du gøre? Maskinomkostninger Forpagtning Alternativer Opsummering Hvad
Læs mereVejledning til beregningsskema
Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke
Læs merePlanteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund
Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund Hvad er din fremstillingspris på korn? A. under 120 kr/hkg B. 120-150 kr/hkg C. over 150 kr/hkg
Læs mereSund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen!
Sund jord for et sundt liv Sæt fokus på bundlinjen! Torben Nielsen & Trine Leerskov Onsdag d. 2. november 2016 Producerede grise pr årsso Udvikling i svineproduktionen 32 30 28 26 24 22 20 2000 2001 2002
Læs mereAnalyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske
Økonomi i kartoffelproduktionen Tema > > Landskonsulent Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion De aktuelle priser og omkostninger ved produktion af såvel spise- som fabrikskartofler
Læs mereBusiness Check Slagtekyllinger 2012
Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.
Læs mereÅrsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015
Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015 v/ Peder Østergaard Medarbejdere Uændret: 6 revisorer 3 driftsøkonomer 9 assistenter 1 elev Thyra Aktuelt: Thyra Frisk Carstensen,
Læs mereFREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN
Støttet af: FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN NOTAT NR. 1415 Kend din fremstillingspris på korn inden du udvider dit areal. Der er stor forskel i fremstillingsprisen på korn og nogle landmænd kan købe kornet
Læs mere1. Præsentation af regneark. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse 1. Præsentation af regneark... 1 2. Vejledning til regnearksmodellen for grovfoderproducenter... 2 2.1. Modellens formål... 2 2.2. Modellens opbygning... 2 2.3. Modellens principper...
Læs mereUniversity of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereKl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha
majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden
Læs mereFOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET
FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,
Læs mereBusiness Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug
Business Check KVÆG 2014 Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 FORMÅL Business Check Kvæg er en sammenligning af de økonomiske resultater bedrift
Læs mereIntroduktion kortfattet vejledning til MarKo
Introduktion kortfattet vejledning til MarKo MarKo En kort introduktion til regnearket MarKo. Af: Peter Hvid Laursen, Videncentret Kvæg og Erik Maegaard, Videncentret Planteproduktion Videncentret for
Læs mere10. Resultatopgørelse
87 10. Resultatopgørelse Opgave 10.1. Resultatopgørelse (I) En kvæglandmand har følgende produktionsgrene på sin ejendom: 218 SDM-årskøer. Dækningsbidrag pr. årsko 14.600 kr. 47 ha majs. Dækningsbidrag
Læs mereSæt den rigtige pris ved handel med grovfoder
Sæt den rigtige pris ved handel med grovfoder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter v/ Konsulent Erik Bendix Jensen, Dansk Kvæg Disposition Handelspris for grovfoder i
Læs mereDel af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik.
Del af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik. Opstilling af modelbrug med udgangspunkt i regnskabsstatistikken for 2014 er udarbejdet af cand.oecon. Bjarne Brønserud (uafhængig analytiker)
Læs mereØkologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen ØkologiRådgivning Danmark
Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen jkh@jlbr.dk era@oerd.dk ØkologiRådgivning Danmark Fordi der er mangel på råvarer!!! Øvrige varer Mælk Oksekød Grønsager Æg Svinekød Frugt
Læs mereØkonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard
university of copenhagen Københavns Universitet Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard Publication
Læs mere2. Dækningsbidrag. Opgave 2.1. Produktionsgrene. Opgave 2.2. Intern omsætning. Giv eksempler på produktionsgrene:
11 2. Dækningsbidrag Opgave 2.1. Produktionsgrene Giv eksempler på produktionsgrene: på en kvægejendom: Malkekøer - Kvieopdræt Slagtekalve Ungtyre på en svineejendom: Sohold Smågrise Slagtesvin på en planteavlsejendom:
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Læs merePrisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2010 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinomkostninger, vårbyg *)
Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder Udarbejdet til Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 21 og anslåede priser for 211. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen
Læs mereKend dit grovfoderudbytte. Thomas Poulsen, Ågården, Mern Peter Hvid Laursen, VFL-Kvæg
Kend dit grovfoderudbytte Thomas Poulsen, Ågården, Mern Peter Hvid Laursen, VFL-Kvæg Agenda Hvorfor udbytteregistrering i grovfodermarken? Præsentation af Ågården Målsætninger Slætgræs prognose MarkMobile
Læs merePrognose for svineproducenternes økonomiske resultater
Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...
Læs merePrisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2009 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinstation, vårbyg *)
Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder Udarbejdet til Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2008 og anslåede priser for 2009. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen
Læs mereØkonomi med fokus på indtjening. v/kirsten Larsen, planteavlskonsulent
Økonomi med fokus på indtjening v/kirsten Larsen, planteavlskonsulent Årsrapport Driftsgrensanalyse Vigtige nøgletal Benchmark og fraktilanalyse Registreringer på afgrøde- eller markniveau Benchmark Agrøde-økonomi
Læs merePLANTE-spor. Ved strategi- og virksomhedskonsulent Niels Reinhard Jensen og planterådgiver Jacob Møller
PLANTE-spor Ved strategi- og virksomhedskonsulent Niels Reinhard Jensen og planterådgiver Jacob Møller Resultat oversigt Tal i 1.000 kr. 2016 2017 Forskel Dækningsbidrag mark 1.075 1.354 279 Dækningsbidrag
Læs mereTema. Hvad skal majs til biogas koste?
Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Læs mereVedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge
university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document
Læs mereSTYRK DIN BUNDLINJE I PLANTEAVLEN. Styrk dit beslutningsgrundlag med DBII Tjek Mark og Maskinanalyse Peter Balslev, planteavlskonsulent
STYRK DIN BUNDLINJE I PLANTEAVLEN Styrk dit beslutningsgrundlag med DBII Tjek Mark og Maskinanalyse Peter Balslev, planteavlskonsulent Definition DBII Tjek Mark DBII Udbytte (kerne/frø) * Salgspris (Kornbasens
Læs mereTemadag på Assendrup. Udbytter, tab og økonomi på bedrifterne Hvad har vi lært, og hvordan kan det bruges fremover. v/ Peter Hvid Laursen
Temadag på Assendrup Udbytter, tab og økonomi på bedrifterne Hvad har vi lært, og hvordan kan det bruges fremover v/ Peter Hvid Laursen -har medvirket i projektet Projekter med grovfoderproduktion i fokus
Læs mereGrovfoderskolen så meget giver det
Grovfoderskolen så meget giver det Kjeldgaard, stald og mark Hvad har vi lavet i Grovfoderskolen? Resultater Hvad har vi fået ud af det? Ole Stampe, Spjald Martin N Mikkelsen, Vestjysk Landboforening Overtaget
Læs mereOptimér den økologiske foderforsyning
Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine F. Jørgensen VFL, Økologi KvægKongres Tirsdag den 26. februar 2013 Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug GROVFODER MAJS kontra GRÆS Udbytte
Læs mereÅrsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 16. marts 2017
Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 16. marts 2017 v/ Peder Østergaard Medarbejdere Bemanding: 5 økonomirådgivere 3 driftsøkonomirådgivere 8 assistenter 1 elev 2 vindmøllerådgivere
Læs mereUniversity of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereCost4Milk Økonomikonference 7. februar v. Aage Nielsen, kvægrådgiver
Cost4Milk Økonomikonference 7. februar 2018 v. Aage Nielsen, kvægrådgiver Indtryk fra USA Alle farmere kendte på stående fod præcist deres Break Even (Nulpunkts-) pris. Alle var helt klar over hvor høj
Læs mereOptimering af virksomheden. Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015
Optimering af virksomheden Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015 1 30. oktober 2015 5 hovedbudskaber hvordan og hvorfor Kend dine fremstillingspriser gerne løbende Fokuser
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...
Læs mereOpsamling på cases i projekt 7486
Opsamling på cases i projekt 7486 Dette er en samlet præsentation af de cases, der er anvendt under projekt 7486 økonomistyring som beslutningsstøttende værktøj som har til formål at illustrere, hvordan
Læs mereØkonomien for planteavlsbedrifter
Økonomien for planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Ajourført 29. marts 2010 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 29. marts 2010 Konklusion/sammendrag.
Læs mereANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK
ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK Michael Højholdt Mikkel Gejl Hansen Aabenraa 5. juni 2017 INDHOLD 1. Formål med FMS og anvendelse af FMS 2. Indsamling, validering og anvendelse
Læs mereØkonomikonsulent-økologi Keld Dieckmann
Mere robuste bedrifter ved nabosamarbejder Økonomikonsulent-økologi Keld Dieckmann Formål med nabosamarbejde Bør være en del af bedriftens forretningsplan Udnytte synergier: Økonomisk Produktionsmæssigt
Læs mereFinansiel robusthed tørkens effekter og et virksomhedsøkonomisk perspektiv. Chefkonsulent Torben Wiborg
Finansiel robusthed tørkens effekter og et virksomhedsøkonomisk perspektiv Chefkonsulent Torben Wiborg twi@lmo.dk Disposition Kort præsentation Tørkens effekt i landbrugsregnskaberne Forslag til at skabe
Læs mereTema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der
Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil er en beslutning, der rækker mange år frem i tiden. Tema >> Erik Maegaard, landskonsulent, Landscentret, Planteproduktion. Hvis en række forudsætninger er opfyldt,
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...
Læs merePotentialet for økologisk planteavl
Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.
Læs mereDB II Check MARK v/økologikonsulent Per Jensen
DB II Check MARK v/økologikonsulent Per Jensen Disposition Definition DBII Hvad er DBII tjek Mark Dataindsamling Processen Registrering af Data bedste og hurtigste. Resultater fra DBII v./ Maskinkonsulent
Læs mereArne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?
KvægKongres 2016 Herning 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? ØKOLOGI? - MIN PRÆSENTATION Markedet bærer økologien frem Overvejelser økologisk kødkvægproduktion Omlægningstjek,
Læs mereØKONOMI I KVÆGBRUG 2017 Mie Nøhr Andersen, rådgiver VKST
ØKONOMI I KVÆGBRUG 2017 Mie Nøhr Andersen, rådgiver VKST Dagsorden Økonomiske resultater 2017 Nulpunktsmælkepris Kvægnøglen+ 2 Driftsresultater 2016-2017 (29 kvægbedrifter) Uden privat indtægt 2016 2017
Læs mereRisiko-regneark Planteproduktionen
Risiko-regneark Planteproduktionen, 8200 Aarhus N For en planteproducent er det forventede dækningsbidrag baseret på forventede udbytter og forventede priser. Derfor er der altid en risiko for, at udbytter
Læs mereMan flytter intet ved at lade stå til Svinekongressen 20. oktober 2015
Man flytter intet ved at lade stå til Svinekongressen 20. oktober 2015 v/ gårdejer Niels-Henrik Hjerrild og driftsøkonom Poul Brandstrup Agenda 1. Hvad gik budgetmatchen ud på? V/ Poul Brandstrup 2. Min
Læs mereSådan benchmarker vi!
Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mereHvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?
Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder
Læs mereSædskiftegræs, 2-års kl.græs, 70 pct. afgræsset. Gns. af 1. og 2. år
24 Sædskiftegræs, 2-års kl.græs, 7 pct. afgræsset. Gns. af 1. og 2. år Året 29 Året 21 Ændring Jordtype: JB 1&3. uvandet Pris Kroner Pris Kroner Kr Pct Nettoudbytte 1,1 55 FE 1,3 715 1,3 715 I alt 79 79
Læs mere1. Landbruget i samfundet
7 1. Landbruget i samfundet Opgave 1.1. Virksomhedstyper Produktionsvirksomhed, handelsvirksomhed eller servicevirksomhed? Sæt kryds ved det rigtige svar. Produktion Handel Service Maskinstation Bagerforretning
Læs mereDansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Økonomi ved grovfoderlagre
Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Økonomi ved grovfoderlagre Økonomi ved grovfoderlagre Forfatter: Grafik: Udgiver: Tina Tind Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Planteproduktion. Hvor der ikke
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Læs mereUniversity of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
Læs mereFå effekt af udbytteregistreringer
Få effekt af udbytteregistreringer Kvægkongres 2018 Peter Hvid Laursen, Seniorkonsulent, SEGES Anders Vestergaard, Grovfoderkonsulent, LMO Søren Thybo Andersen, Mælkeproducent, Tjele Nye mål i Landbrug
Læs mereTema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner
Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner De lavere omkostninger til forrentning og værditab på brugte maskiner vil typisk medføre lavere totalomkostninger. Nedbrud kan dog medføre tab af rettidighed
Læs mereAftenkongres 10-12-2015 Fremstillingspris på korn, jordleje og indkøbsforeninger mv. Per Skodborg Nielsen Planterådgiver Heden og Fjorden I/S
Aftenkongres 10-12-2015 Fremstillingspris på korn, jordleje og indkøbsforeninger mv. Per Skodborg Nielsen Planterådgiver Heden og Fjorden I/S Fremstillingspris på korn + Stykomkostninger (gødning, udsæd,
Læs mereMark og Maskiner et modul i FMS
En introduktion til Mark og Maskiner en del af planlægningsværktøjet FMS. Udarbejdet af Tina Tind Wøyen, VFL og Michael Højholdt, VFL Mark og Maskiner et modul i FMS Denne introduktion er baseret på Version
Læs mere