Referat Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget's møde Torsdag den Kl. 16:00 Udvalgsværelse 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget's møde Torsdag den 05-02-2015 Kl. 16:00 Udvalgsværelse 3"

Transkript

1 Referat Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget's møde Torsdag den Kl. 16:00 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Henrik Nielsen, Finn Olsen, Jens Munk, Henning Duvier Stærmose, Pia Dam, Curt Sørensen, Bruno Hansen, Steven Johannes Legêne, Jesper Ullemose Afbud: Helle Caspersen Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendelse af dagsorden Budget Budgetprocedure - Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Momsrefusion ved tilskud til momsregistrerede virksomheder Samarbejdsaftale med Borgerforeningen Kulturhus Svendborg for perioden Borgerforeningen Kulturhus Svendborg - åbningstider Samarbejdsaftale med Børn & Unge Teatret for perioden Samarbejdsaftale med Foreningen Ribers Gård for perioden Samarbejdsaftale med Rytmisk Råstof for perioden Samarbejdsaftale med SAK Kunstbygning for perioden Samarbejdsaftale med Svendborg Teater for perioden Samarbejdsaftale med Taasinge Museumslaug for perioden Puljen til lokale initiativer Svendborg Svømmeklub - Puljen til lokale initiativer Dokumentarfilm om Kogtved Søfartsskole Projektforslag til forsøgsordning for dansk kystturisme Udvidelse af ungdomsskolens målgruppe for de årige Flygtningekvoter i Statistik fra Ankestyrelsen Kondemnering af bolig, Højmarksvej 12, Hesselager Praksis for landzoneadministration Opstart af proces for områdefornyelse i Svendborg Endelig vedtagelse af lokalplan 597 for et område til parkeringshus i Hulgade Principbeslutning om igangsættelse af kommuneplantillæg og lokalplanforslag 601 for et område ved Ryttervej Principbeslutning om igangsættelse af lokalplanforslag 599 for et område til fjernvarmeværk i Vester Skerninge Principbeslutning om udarbejdelse af en ny lokalplan for et boligområde nord for Rantzausmindevej Evalueringsrapport projekt Fremtidsfabrikken - orientering Orientering vedrørende ombygning af Ramsherred, Den Grønne Tråd etape Orientering...47

2 29. Lukket - Stadsensemble 2015 og

3 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den Godkendelse af dagsorden 13/32139 Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Godkendt,idet pkt. 17 behandles efter pkt. 4 Helle Caspersen (V) var fraværende, Jesper Ullemose (V) var suppleant. 2. Budget Budgetprocedure - Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget 14/41053 Beslutningstema: Godkendelse af budgetproceduren for budget 2016 på Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalgets område. Indstilling: Direktionen indstiller, at budgetproceduren for tages til efterretning. forslag til tidsplan godkendes. der udarbejdes forslag til den udmeldte rammebesparelse på 0,591 mio. kr. samt den manglende udmøntning fra Budget 2015 på 0,1 mio. kr. i 2016 stigende til 0,2 mio. kr på Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalgets område. forslagene sendes i høring. Sagsfremstilling: Økonomiudvalget godkendte den 20. januar 2015 budgetproceduren for 2016, der efterfølgende var til orientering på Byrådets møde den 27. januar Omdrejningspunktet for budgetproceduren 2016 er omstilling og øget vækst. Fagudvalget skal med udgangspunkt i politikker og strategier udvælge temaer, der ønskes arbejdet med. Den overordnede budgetproces for 2016 er en udviklingsorienteret proces, der har fokus på at understøtte Byrådets fortsatte arbejde med at omsætte målet om flere indbyggere og flere arbejdspladser i Byrådet har udpeget fire indsatsområder, (Havn og maritime klynger, Stærkt fynsk samarbejde, Uddannelsesklynger og Turisme og natur) hvor der skal 1

4 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den igangsættes konkrete indsatser, og processen lægger op til at prioritere udvidelsesforslag (temaer), som fremmer disse fire overordnede indsatsområder. Afsættet for budget 2016 er et budget i økonomisk balance, hvor der ikke er afsat ekstra beredskab til eventuelle merudgifter som følge af et stigende udgiftspres og nye tiltage herunder realisering af Byrådets mål. Udvidelsesforslag fra fagudvalg ledsages af tilsvarende finansieringsforslag inden for den eksisterende serviceramme. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Den udmeldte besparelsespulje på samlet 7,3 mio. kr., hvoraf udvalgets andel udgør 0,591 mio. kr. skal findes indenfor Erhvervs-, Beskæftigelsesog Kulturudvalgets område. Vedrørende besparelsespuljen som blev vedtaget i forbindelse med budgetforliget for Budget 2015 ligger der desuden en ikke udmøntet besparelse på Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget. Den ikke udmøntede besparelse, som i 2016 udgør 0,1 mio.kr. stigende til 0,2 mio.kr. fra 2017 og frem, skal findes indenfor Erhvervs-, Beskæftigelsesog Kulturudvalgets område. Udmøntningen af besparelsen på de 7,3 mio. kr. afventer kendskab til de økonomiske rammer for Hvis likviditetstilskuddet i 2016 og indtægtsbudgettet i øvrigt muliggøre det, vil hele eller dele af udmøntningen blive annulleret. Evt. udvidelsesforslag skal finansieres indenfor eget område. Lovgrundlag: Den kommunale Styrelseslov. Bilag: Åben - Budgetprocedure 2016 godkendt version Åben - EBK_Tidsplan 2016.docx Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Godkendt. Liste A og F var dog imod udmøntningen af sparerammen på 7,2 mio. kr. med henvisning til eget budgetforslag. Liste Ø kunne ikke støtte budgetproceduren, fordi der er lagt op til yderligere nedskæringer, som der ikke er belæg for er nødvendige. Helle Caspersen (V) var fraværende, Jesper Ullemose (V) var suppleant. 3. Momsrefusion ved tilskud til momsregistrerede virksomheder 2

5 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den /1807 Beslutningstema: Momsrefusion ved tilskud til momsregistrerede virksomheder. Indstilling: Direktionen indstiller til udvalgets afgørelse, at foreningerne Giant Steps, Sydfynsk Folkemusikforening og Borgerforeningen Kulturhus Svendborg i 2015 modtager det budgetlagte tilskud og at finansieringen findes i forbindelse med budgetkontrollen pr inden for udvalgets ramme At udvalget træffer beslutning om, hvordan den manglende momsrefusion skal håndteres fra 2016 og fremefter Sagsfremstilling: Økonomi- og Indenrigsministeriet udsendte den 10. februar 2014 et orienteringsbrev vedrørende sammenhængen mellem adgangen til momsrefusion efter momsrefusionsordningen for kommuner og regioner og adgangen til momsrefusion efter de almindelige momsregler, der hører under Skatteministeriet. Ministeriet har ultimo dec. 2014, efter løbende drøftelser med KL og revisorer, udmeldt de endelige retningslinier for håndteringen. Dette betyder, at hvor der tidligere var adgang til at hjemtage momsrefusion for tilskud udbetalt til helt/eller delvist momsregistrerede foreninger, er der nu ikke længere er adgang til at hjemtage momsrefusion for tilskud udbetalt til fuldt momsregistrerede foreninger. Foreningerne Giant Steps, Sydfynsk Folkemusikforening og Borgerforeningen Kulturhus Svendborg er fuldt momsregistrerede. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Tilskuddene for 2015 vil ligge i samme størrelsesorden som 2014, hvilket betyder en momsrefusion på: Giant Steps Sydfynsk Folkemusikforening Borgerforeningen Kulturhus Svendborg kr kr kr. Det vil være vanskeligt at korrigere i tilskuddene for 2015, da foreningerne på nuværende tidspunkt har udarbejdet driftsbudgetter for 2015 og derved vil stå overfor store udfordringer. Tilskuddene til Giant Steps og Sydfynsk Folkemusikforeningen gives primært til honorarstøtte, mens tilskuddet til Borgerforeningen Kulturhus Svendborg gives til dækning af personale-, lokale- og administrationsomkostninger. Såfremt foreningen modtager samme tilskud i 2015, skal finansieringen til den manglende momsrefusion findes inden for udvalgets ramme 3

6 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den For 2016 kan tilskuddene til foreningerne reduceres med den manglende momsrefusion. Såfremt tilskuddene fastholdes i samme niveau som 2015 skal finansieringen findes inden for udvalgets ramme. Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : De budgetlagte tilskud for 2015 udbetales og finansieringen findes i forbindelse med budgetkontrollen pr inden for udvalgets ramme. Spørgsmålet om finansiering for 2016 sendes til budgetforhandlingerne. Helle Caspersen (V) var fraværende, Jesper Ullemose (V) var suppleant. 4. Samarbejdsaftale med Borgerforeningen Kulturhus Svendborg for perioden /22168 Beslutningstema: Godkendelse af samarbejdsaftale for perioden mellem Svendborg Kommune og Borgerforeningen Kulturhus Svendborg. Indstilling: Direktionen indstiller, at aftalen godkendes med den bemærkning, at der tidligere er taget stilling til ønske om at ændre arealet foran Borgerforeningen at den økonomiske ramme for aftaleperioden godkendes at administrationens dialog med institutionen i aftaleperioden tager udgangspunkt i de af institutionens opstillede udviklingsmål og indsatsområder Sagsfremstilling: Fremlæggelse af oplæg til ny samarbejdsaftale med Borgerforeningen Kulturhus Svendborg for perioden 1. januar december I tråd med Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalgets beslutning på mødet den 13. november 2014 er udgangspunktet for aftalen, at den indgås for perioden den indgås med udgangspunkt i uændrede økonomiske rammer 4

7 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den institutionen forholder sig generelt til Kulturløftet Fantastiske Fornemmelser institutionen i tråd med kulturløftet samskaber på tværs og skabe kunst og kultur mellem bygninger institutionen forholder sig til, hvordan den bidrager til den åbne skole Proceduren omkring aftalernes indhold har været, at institutionerne i samarbejde med sin bestyrelse har fremsendt et oplæg, der beskriver institutionens visioner, indsatsområder, udviklingsmål og aktivitetsmål for aftaleperioden. Oplægget er herefter kvalificeret i en dialog med administrationen. Dialogen har for nogle institutioners vedkommende ført til forslag til specifikke aftaler mellem den enkelte institution og kommunen. Aftaler der kræver politisk stillingtagen, da de indebærer kommunal forpligtelse. For Borgerforeningen er der ikke indarbejdet forslag til specifikke aftaler, der indebærer kommunal forpligtigelse. Men der lægges op til en fortsættelse af den hidtidige aftale om at Svendborg Kommune kan benytte Guldsalen gratis 5 gange årligt til kulturarrangementer samt har fortrinsret til brug af Kulturtorvet. Administrationen bemærker, at Borgerforeningens ønske om at ændre adgangsforholdene og arealet foran Borgerforeningen, indgik i anlægstemaet opgradering af arealer ved Den Grønne Tråd i forbindelse med budgetforhandlingerne for Forslaget nød ikke fremme. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Der er i budget 2015 og overslagsårene på konto 3 64 afsat et årligt tilskud på 2,1 mio. kr. til Borgerforeningen Kulturhus Svendborg. Tilskuddet kulturområdet er omfattet af momsrefusionsordningen og da Borgerforeningen Kulturhus Svendborg er fuldt momsregistreret kan der ikke hjemtages momsrefusion på kr. En godkendelse af den økonomiske ramme for betyder, at tilskuddet således ikke kan ændres i denne periode. Bilag: Åben - Udkast samarbejdsaftale Borgerforeningen Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Samarbejdsaftalen kan ikke godkendes i dens nuværende form. Der ønskes en præcisering af følgende forhold: - Hvordan bidrages konkret til kulturløftets realisering - Hvordan bidrages konkret den åbne skole - De økonomiske konsekvenser skal være præcist beskrevet og afspejle, at det ved fx statslige reguleringer kan blive nødvendigt at justere tilskuddet. 5

8 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den Udvalget ser gerne, at der sker et tættere samarbejde mellem Borgerforeningen og Svendborg Teater, så alle synergier vedr. såvel ledelse som kulturindhold realiseres. Helle Caspersen (V) var fraværende, Jesper Ullemose (V) var suppleant. 5. Borgerforeningen Kulturhus Svendborg - åbningstider 14/22168 Beslutningstema: Borgerforeningens åbningstider. Indstilling: Direktionen indstiller, at udvalget tager stilling til om Borgerforeningen og Kulturcafeen kan holde lukket i juli måned. Sagsfremstilling: Borgerforeningen har fremsendt ønske om, at der i juli måned holdes lukket både i Kulturcafeen og Borgerforeningen for at foretage indvendig vedligehold af lokalerne. Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Der kan holdes lukket i juli måned 2015 pga. omlægningen af Ramsherred. Helle Caspersen (V) var fraværende, Jesper Ullemose (V) var suppleant. 6. Samarbejdsaftale med Børn & Unge Teatret for perioden /21537 Beslutningstema: Godkendelse af samarbejdsaftale for perioden mellem Svendborg Kommune og foreningen Børn og Unge Teatret i Svendborg (B&U Teatret). Indstilling: Direktionen indstiller, at aftalen godkendes, med den præcisering, at der ikke kan forventes ekstra midler til teatrets 6

9 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den aktiviteter i aftaleperioden herunder til aktiviteter i byrummet at administrationens dialog med institutionen i aftaleperioden tager udgangspunkt i de af institutionens opstillede udviklingsmål og indsatsområder. Sagsfremstilling: Fremlæggelse af oplæg til ny samarbejdsaftale med B&U Teatret for perioden 1. januar december I tråd med Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalgets beslutning på mødet den 13. november 2014 er udgangspunktet for aftalen, at den indgås for perioden den indgås med udgangspunkt i uændrede økonomiske rammer institutionen forholder sig generelt til Kulturløftet Fantastiske Fornemmelser institutionen i tråd med kulturløftet samskaber på tværs og skabe kunst og kultur mellem bygninger institutionen forholder sig til, hvordan den bidrager til den åbne skole Proceduren omkring aftalernes indhold har været, at institutionerne i samarbejde med sin bestyrelse har fremsendt et oplæg, der beskriver institutionens visioner, indsatsområder, udviklingsmål og aktivitetsmål for aftaleperioden. Oplægget er herefter kvalificeret i en dialog med administrationen. Dialogen har for nogle institutioners vedkommende ført til forslag til specifikke aftaler mellem den enkelte institution og kommunen. Aftaler der kræver politisk stillingtagen, da de indebærer kommunal forpligtelse. For B&U Teatret er der i pkt 11 specifikke aftaler anført, at B&U Teatret i aftaleperioden bliver mere synlig i byens rum. Teatret ser gerne, at der reserveres en særlig pulje til brug for teatrets aktiviteter i byrummet. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Der er i budget 2015 og budgetoverslagsårene på konto 3 62 afsat et årligt tilskud på kr. til B&U Teatret. Tilskuddet til teaterområdet er ikke omfattet af momsrefusionsordningen. En godkendelse af den økonomiske ramme for betyder, at tilskuddet således ikke kan ændres i denne periode. Bilag: Åben - Udkast samarbejdsaftale Børn og Unge Teatret 7

10 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Samarbejdsaftalen kan ikke godkendes i dens nuværende form. Der ønskes en præcisering af følgende forhold: - Hvordan bidrages konkret til kulturløftets realisering - Hvordan bidrages konkret den åbne skole - De økonomiske konsekvenser skal være præcist beskrevet og afspejle, at det ved fx statslige reguleringer kan blive nødvendigt at justere tilskuddet. Helle Caspersen (V) var fraværende, Jesper Ullemose (V) var suppleant. 7. Samarbejdsaftale med Foreningen Ribers Gård for perioden /22784 Beslutningstema: Godkendelse af samarbejdsaftale for perioden mellem Svendborg Kommune og foreningen Ribers Gård. Indstilling: Direktionen indstiller, at aftalen godkendes med det forbehold vedr. pkt. 10, at kommunen ikke bortgiver byggematerialer til private byggeprojekter. at den økonomiske ramme for aftaleperioden godkendes at administrationens dialog med institutionen i aftaleperioden tager udgangspunkt i de af institutionens opstillede udviklingsmål og indsatsområder. Sagsfremstilling: Fremlæggelse af oplæg til ny samarbejdsaftale med foreningen Ribers Gård for perioden 1. januar december I tråd med Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalgets beslutning på mødet den 13. november 2014 er udgangspunktet for aftalen, at den indgås for perioden den indgås med udgangspunkt i uændrede økonomiske rammer institutionen forholder sig generelt til Kulturløftet Fantastiske Fornemmelser institutionen i tråd med kulturløftet samskaber på tværs og skabe kunst og kultur mellem bygninger 8

11 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den institutionen forholder sig til, hvordan den bidrager til den åbne skole Proceduren omkring aftalernes indhold har været, at institutionerne i samarbejde med sin bestyrelse har fremsendt et oplæg, der beskriver institutionens visioner, indsatsområder, udviklingsmål og aktivitetsmål for aftaleperioden. Oplægget er herefter kvalificeret i en dialog med administrationen. Dialogen har for nogle institutioners vedkommende ført til forslag til specifikke aftaler mellem den enkelte institution og kommunen. Aftaler der kræver politisk stillingtagen, da de indebærer kommunal forpligtelse. For foreningen Ribers Gård er der i pkt. 11 Specifikke aftaler anført, at der ønskes et tæt samarbejde med Svendborg Kommune om den strategiske byudvikling af området. Som særlig bemærkning til pkt. 10 Indsatsområder kan tilføjes, at foreningen Ribers Gård ønsker, at Svendborg Kommune i aftaleperioden etablerer en ordning, så kommunen forærer byggematerialer, der måtte være i overskud ved kommunens anlægsprojekter til foreningen Ribers Gårds byggeprojekter. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Der er i budget 2015 og budgetoverslagsårene på konto 3 63 afsat et årligt tilskud på kr. til foreningen Ribers Gård. Tilskuddet til musikområdet er omfattet af momsrefusionsordningen, men da foreningen Ribers Gård er delvis momsregistreret har dette ingen betydning. En godkendelse af den økonomiske ramme for betyder, at tilskuddet således ikke kan ændres i denne periode. Bilag: Åben - Udkast samarbejdsaftale Foreningen Ribers Gård Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Samarbejdsaftalen kan ikke godkendes i dens nuværende form. Der ønskes en præcisering af følgende forhold: - Hvordan bidrages konkret til kulturløftets realisering - Hvordan bidrages konkret den åbne skole - De økonomiske konsekvenser skal være præcist beskrevet og afspejle, at det ved fx statslige reguleringer kan blive nødvendigt at justere tilskuddet. Helle Caspersen (V) var fraværende, Jesper Ullemose (V) var suppleant. 8. Samarbejdsaftale med Rytmisk Råstof for perioden

12 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den /22784 Beslutningstema: Godkendelse af samarbejdsaftale for perioden mellem Svendborg Kommune og foreningen Rytmisk Råstof. Indstilling: Direktionen indstiller, at aftalen godkendes at administrationens dialog med institutionen i aftaleperioden tager udgangspunkt i de af institutionens opstillede udviklingsmål og indsatsområder. Sagsfremstilling: Fremlæggelse af oplæg til ny samarbejdsaftale med foreningen Rytmisk Råstof for perioden 1. januar december I tråd med Erhvervs,- Beskæftigelses- og Kulturudvalgets beslutning på mødet den 13. november 2014 er udgangspunktet for aftalen, at den indgås for perioden den indgås med udgangspunkt i uændrede økonomiske rammer institutionen forholder sig generelt til Kulturløftet Fantastiske Fornemmelser institutionen i tråd med kulturløftet samskaber på tværs og skabe kunst og kultur mellem bygninger institutionen forholder sig til, hvordan den bidrager til den åbne skole Proceduren omkring aftalernes indhold har været, at institutionerne i samarbejde med sin bestyrelse har fremsendt et oplæg, der beskriver institutionens visioner, indsatsområder, udviklingsmål og aktivitetsmål for aftaleperioden. Oplægget er herefter kvalificeret i en dialog med administrationen. Dialogen har for nogle institutioners vedkommende ført til forslag til specifikke aftaler mellem den enkelte institution og kommunen. Aftaler der kræver politisk stillingtagen, da de indebærer kommunal forpligtelse. For Rytmisk Råstofs vedkommende er der ikke indarbejdet forslag til specifikke aftaler, der skal tages politisk stilling til. Som en særlig bemærkning til pkt. 9 Udviklingsmål kan tilføjes, at Rytmisk Råstof ønsker at blive et regionalt spillested, hvad der i så fald vil fordre et andet kommunalt tilskud end den nuværende honorarstøtte. Honorarstøtten er skrevet ud af nærværende samarbejdsaftale og skal søges årligt. 10

13 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Der er i budget 2015 og budgetoverslagsårene på konto 3 63 afsat et årligt tilskud på kr. til Rytmisk Råstof. Lønningerne til de fastansatte i Rytmiske Råstof betales af Svendborg Kommune. Nettoudgiften til lønningerne udgør i kr. Tilskuddet til musikområdet er omfattet af momsrefusionsordningen, men da Rytmisk Råstof er delvis momsregistreret har dette ingen betydning. En godkendelse af den økonomiske ramme for betyder, at tilskuddet således ikke kan ændres i denne periode. Bilag: Åben - Udkast samarbejdsaftale rytmisk råstof Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Samarbejdsaftalen kan ikke godkendes i dens nuværende form. Der ønskes en præcisering af følgende forhold: - Hvordan bidrages konkret til kulturløftets realisering - Hvordan bidrages konkret den åbne skole - De økonomiske konsekvenser skal være præcist beskrevet og afspejle, at det ved fx statslige reguleringer kan blive nødvendigt at justere tilskuddet. Helle Caspersen (V) var fraværende, Jesper Ullemose (V) var suppleant. 9. Samarbejdsaftale med SAK Kunstbygning for perioden /22166 Beslutningstema: Godkendelse af samarbejdsaftale for perioden mellem Svendborg Kommune og SAK Kunstbygning (forening, bygning og fond). Indstilling: Direktionen indstiller, at aftalen godkendes med den bemærkning til pkt. 9, at der ikke kan forventes en forøgelse af det kommunale driftstilskud såfremt der bygges en tilbygning. administrationens dialog med institutionen i aftaleperioden tager udgangspunkt i de af institutionens opstillede udviklingsmål og indsatsområder. 11

14 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den Sagsfremstilling: Fremlæggelse af oplæg til ny samarbejdsaftale med SAK Kunstbygning for perioden 1. januar december I tråd med Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalgets beslutning på mødet den 13. november 2014 er udgangspunktet for aftalen, at den indgås for perioden den indgås med udgangspunkt i uændrede økonomiske rammer institutionen forholder sig generelt til Kulturløftet Fantastiske Fornemmelser institutionen i tråd med kulturløftet samskaber på tværs og skabe kunst og kultur mellem bygninger institutionen forholder sig til, hvordan den bidrager til den åbne skole Proceduren omkring aftalernes indhold har været, at institutionerne i samarbejde med sin bestyrelse har fremsendt et oplæg, der beskriver institutionens visioner, indsatsområder, udviklingsmål og aktivitetsmål for aftaleperioden. Oplægget er herefter kvalificeret i en dialog med administrationen. Dialogen har for nogle institutioners vedkommende ført til forslag til specifikke aftaler mellem den enkelte institution og kommunen. Aftaler der kræver politisk stillingtagen, da de indebærer kommunal forpligtelse. For SAK Kunstbygning er der ikke indarbejdet forslag til specifikke aftaler. SAK Kunstbygning oplever fortsat, at det er vanskeligt at få ressourcerne til at slå til. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Der er i budget 2015 og budgetoverslagsårene på konto 3 60 afsat et årligt tilskud på kr. til SAK Kunstbygning. Tilskuddet til området er omfattet af momsrefusionsordningen, men da SAK Kunstbygning er delvis momsregistreret har dette ingen betydning. En godkendelse af den økonomiske ramme for betyder, at tilskuddet således ikke kan ændres i denne periode. Bilag: Åben - Udkast til samarbejdsaftale SAK Kunstbygning Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Samarbejdsaftalen kan ikke godkendes i dens nuværende form. Der ønskes en præcisering af følgende forhold: - Hvordan bidrages konkret til kulturløftets realisering - Hvordan bidrages konkret den åbne skole 12

15 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den De økonomiske konsekvenser skal være præcist beskrevet og afspejle, at det ved fx statslige reguleringer kan blive nødvendigt at justere tilskuddet. Helle Caspersen (V) var fraværende, Jesper Ullemose (V) var suppleant. 10. Samarbejdsaftale med Svendborg Teater for perioden /21539 Beslutningstema: Godkendelse af samarbejdsaftale for perioden mellem Svendborg Kommune og den selvejende institution Svendborg Teater. Indstilling: Direktionen indstiller, at aftalen godkendes med den bemærkning til pkt. 9, at en evt. ansættelse af en fuldtids leder ikke medfører en udvidelse af det kommunale driftstilskud. at administrationens dialog med institutionen i aftaleperioden tager udgangspunkt i de af institutionens opstillede udviklingsmål og indsatsområder. Sagsfremstilling: Fremlæggelse af oplæg til ny samarbejdsaftale med den selvejende institution Svendborg Teater for perioden 1. januar december I tråd med Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalgets beslutning på mødet den 13. november 2014 er udgangspunktet for aftalen, at den indgås for perioden den indgås med udgangspunkt i uændrede økonomiske rammer institutionen forholder sig generelt til Kulturløftet Fantastiske Fornemmelser institutionen i tråd med kulturløftet samskaber på tværs og skabe kunst og kultur mellem bygninger institutionen forholder sig til, hvordan den bidrager til den åbne skole Proceduren omkring aftalernes indhold har været, at institutionerne i samarbejde med sin bestyrelse har fremsendt et oplæg, der beskriver institutionens visioner, indsatsområder, udviklingsmål og aktivitetsmål for aftaleperioden. 13

16 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den Oplægget er herefter kvalificeret i en dialog med administrationen. Dialogen har for nogle institutioners vedkommende ført til forslag til specifikke aftaler mellem den enkelte institution og kommunen. Aftaler der kræver politisk stillingtagen, da de indebærer kommunal forpligtelse. For Svendborg Teater er der ikke indarbejdet forslag til sådanne aftaler. Teatret gør opmærksom på, at de ingen tilbud har generelt til den åbne skole, men udbyder relevante forestilling også overfor skolerne. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Der er i budget 2015 og budgetoverslagsårene på konto 362 afsat et årligt tilskud på kr. til Svendborg Teater. Tilskuddet til teaterområdet er ikke omfattet af momsrefusionsordningen. En godkendelse af den økonomiske ramme for betyder, at tilskuddet således ikke kan ændres i denne periode. Bilag: Åben - Udkast samarbejdsaftale Svendborg Teater Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Samarbejdsaftalen kan ikke godkendes i dens nuværende form. Der ønskes en præcisering af følgende forhold: - Hvordan bidrages konkret til kulturløftets realisering - Hvordan bidrages konkret den åbne skole - De økonomiske konsekvenser skal være præcist beskrevet og afspejle, at det ved fx statslige reguleringer kan blive nødvendigt at justere tilskuddet. - Udvalget ser gerne, at der sker et tættere samarbejde mellem Svendborg Teater og Borgerforeningen, så alle synergier vedr. såvel ledelse som kulturindhold realiseres. Helle Caspersen (V) var fraværende, Jesper Ullemose (V) var suppleant. 11. Samarbejdsaftale med Taasinge Museumslaug for perioden /21543 Beslutningstema: Godkendelse af samarbejdsaftale for perioden mellem Svendborg Kommune og Taasinge Museumslaug. Indstilling: Direktionen indstiller, 14

17 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den at aftalen godkendes at administrationens dialog med institutionen i aftaleperioden tager udgangspunkt i de af institutionens opstillede udviklingsmål og indsatsområder. Sagsfremstilling: Fremlæggelse af oplæg til ny samarbejdsaftale med Taasinge Museumslaug for perioden 1. januar december I tråd med Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalgets beslutning på mødet den 13. november 2014 er udgangspunktet for aftalen, at den indgås for perioden den indgås med udgangspunkt i uændrede økonomiske rammer institutionen forholder sig generelt til Kulturløftet Fantastiske Fornemmelser institutionen i tråd med kulturløftet samskaber på tværs og skabe kunst og kultur mellem bygninger institutionen forholder sig til, hvordan den bidrager til den åbne skole Proceduren omkring aftalernes indhold har været, at institutionerne i samarbejde med sin bestyrelse har fremsendt et oplæg, der beskriver institutionens visioner, indsatsområder, udviklingsmål og aktivitetsmål for aftaleperioden. Oplægget er herefter kvalificeret i en dialog med administrationen. Dialogen har for nogle institutioners vedkommende ført til forslag til specifikke aftaler mellem den enkelte institution og kommunen. Aftaler der kræver politisk stillingtagen, da de indebærer kommunal forpligtelse. For Taasinge Museumslaug er der ikke indarbejdet forslag til sådanne aftaler. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Der er i budget 2015 og budgetoverslagsårene på konto 3 60 afsat et årligt tilskud på kr. til Taasinge Museumslaug. Tilskuddet til museumsområdet er omfattet af momsrefusionsordningen, men da Taasinge Museumslaug er delvis momsregistreret, har dette ingen betydning. En godkendelse af den økonomiske ramme for betyder, at tilskuddet således ikke kan ændres i denne periode. Bilag: Åben - Udkast samarbejdsaftale Taasinge Museumslaug 15

18 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Samarbejdsaftalen kan ikke godkendes i dens nuværende form. Der ønskes en præcisering af følgende forhold: - Hvordan bidrages konkret til kulturløftets realisering - Hvordan bidrages konkret den åbne skole - De økonomiske konsekvenser skal være præcist beskrevet og afspejle, at det ved fx statslige reguleringer kan blive nødvendigt at justere tilskuddet. Helle Caspersen (V) var fraværende, Jesper Ullemose (V) var suppleant. 12. Puljen til lokale initiativer /27106 Beslutningstema: Drøftelse af kriterier for puljen til lokale initiativer gældende for Indstilling: Direktionen indstiller, at kriterierne for puljen til lokale initiativer 2015 med tilføjelse af den, i nærværende møde, trufne beslutning om brugerkreds og tema endelig godkendes. at administrationens oplæg til tidsplan godkendes. Sagsfremstilling: I udvalgets møde den 15. januar 2015 blev kriterierne for Puljen til Lokale Initiativer for 2015 drøftet. Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Der er enighed om, at forslag til kriterierne vedtages med flg. af Henning Stærmoses (løsgænger) forslag: Der gives normalt maksimalt 50 pct. af projektets omkostningsrammebeløb Støtte kan kun gives én gang til samme projekt Ansøgere skal ved ansøgning oplyse om de har søgt om/modtager anden støtte fra Svendborg Kommune. Ligeledes skal ansøgende foreninger oplyse regnskabstal og likviditetsoplysninger i forbindelse med ansøgninger. 16

19 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den Tidsplanen kan ikke tiltrædes, idet der på næste udvalgsmøde tages særskilt stilling til spørgsmålet om brugerkreds og tema. Ovennævnte beslutning er indskrevet i vedhæftede udkast til kriterier og ansøgningsskema. Før endelig godkendelse af kriterierne skal udvalget, i henhold til tidligere beslutning, tage særskilt stilling til: Brugerkreds Tema Tidsplan: Økonomiudvalget har frigivet kr. 2 mio. i 2015 til udmøntning af Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Brugerkreds og tema besluttes Kriterier færdigredigeres. Annoncering og WEB skema klargøres Ansøgningsfrist Ansøgninger behandles i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Snarest herefter tilbagemelding til ansøgere. Bilag: Åben - Udkast til kriterier - Pulje til lokale initiativer 2015 Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Udvalget godkendte tidsplanen med den bemærkning, at ansøgningerne skal prioriteres politisk på udvalgsmødet i juni, så de er truffet beslutning før sommerferien. Puljens temaer er: Ansøgninger der særligt fokuserer på det sunde liv, natur og maritimt liv vil blive foretrukket. Helle Caspersen (V) var fraværende, Jesper Ullemose (V) var suppleant. 13. Svendborg Svømmeklub - Puljen til lokale initiativer /9365 Beslutningstema: Ansøgning om forlængelse af frist for anvendelse af bevilget tilskud fra Puljen til lokale initiativer Indstilling: 17

20 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den Direktionen indstiller, at der meddeles Svendborg Svømmeklub forlængelse af frist for anskaffelse af eltidsanlæg i to måneder, således at der kan disponeres over rammen frem til 1. juni Sagsfremstilling: Svendborg Svømmeklub anmoder i henvendelse af 28. januar 2015, om forlængelse af fristen for anvendelse af bevilget tilskud fra Puljen til lokale initiativer 2015 med to måneder frem til den 1. juni Klubbens økonomi er i det sidste halve år blevet forringet, blandt andet på grund af færre medlemmer. Klubben har derfor behov for lidt ekstra tid til at finde midler til den sidste finansiering af el-tidsanlægget. Svendborg Svømmeklub fik tilsagn om støtte til anskaffelse af el-tidsanlæg fra Puljen til lokale initiativer Der er givet tilsagn om støtte på kr. Tilsagn om støtte er givet med en frist til 1. april 2015 til igangsættelse af projektet. Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Godkendt Helle Caspersen (V) var fraværende, Jesper Ullemose (V) var suppleant. 14. Dokumentarfilm om Kogtved Søfartsskole 15/285 Beslutningstema: Stillingtagen til ansøgning fra oemand.com v/annelise Ømand om økonomisk støtte på kr. ekskl. moms til produktion af en dokumentarfilm om Kogtved Søfartsskole et maritimt fodaftryk fra Svendborg. Indstilling: Direktionen indstiller, at ansøgningen ikke imødekommes. Sagsfremstilling: 18

21 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den Oemand.com v/annelise Ømand søger tilskud til udarbejdelse af en dokumentarfilm med afsæt i Gl. elevdag på Kogtved Søfartsskole den 18. april Filmen produceres i et samarbejde med &film v/casper Strunge, Frederiksberg. Ansøger anfører, at hvad der startede som en spontan indskydelse om at afholde en Gl. elevdag på den tidligere Kogtved Søfartsskole er endt med at blive en kæmpe succes og et stort tilløbsstykke. Over 400 tidligere Kogtved Søfartsskoleelever, lærere og folk fra Lauritzen herunder grundlægger K. Lauritzens datter Lise Loft Lauritzen, der i sin tid stod for salget til A.P. Møller, har meldt deres ankomst. Næsten alle årgange er repræsenteret på Gl. elevdag d. 18 april. Ældste elev der deltager har gået på skolen i Ansøger har derfor fundet, at dette er en unik mulighed for at fortælle Kogtved Søfartsskoles lange historie med elevernes egne ord bevaret i en film. Formålet er at producere en dokumentarfilm om Kogtved søfartsskole, hvor spændingsfeltet ligger i underholdning, historie men også en film som gerne skulle give anledning til refleksion. Ansøger ønsker at fortælle skolens historie som tidligere uddannelsesinstitution med elevernes egne ord, men også at rejse spørgsmålet om form og indhold af nutidens maritime uddannelser og deres fremtidige udvikling. Skolen har gennem flere generationer været fødekæde og leverandør af dygtige maskin-, styrmand- og hovmester elever til de danske rederier, og ansøger finder, at de værdier skolen den gang stod for, stadig er at finde dybt forankret i hele det maritime erhverv. Den 18. april er derfor en hel unik mulighed for at tegne et portræt af en skole og en institution, som har haft enorm betydning for udviklingen i Det Blå Danmark og for Svendborg, som maritim uddannelses - og søfartsby, anføres det i ansøgningen. Ansøger anfører, at filmen understøtter i særdeleshed budskabet om Svendborg som en vigtig aktør i det maritime erhverv, men også som maritim uddannelses by. En by med stolte traditioner og en helt unik maritim historie og kulturarv, der rækker langt ud over kommune grænsen. Ansøger vurderer, at filmen bliver af en sådan kvalitet, at den kan distribueres/sælges til TV kanaler som f.eks. TV2, DR og/eller DK4 m.fl. Det er ønsket, at ejerskab og overskud ved distribution og salg skal øremærkes til Det Maritime Museum i Svendborg, og at den skal indgå som en del af en af aktiviteterne i en udstilling om de maritime søfartsuddannelser, deres udvikling og betydning for Svendborg som søfartsby. Det færdige produkt skal kunne købes på DVD. Det anføres, at der ingen drift er i filmprojektet. For at filmprojektet skal lykkedes er det vigtigt at den samlede finansiering er på plads inden arrangementet den 18. april Det samlede udgiftsbudget for hele filmprojektet er på kr. ekskl. Moms. Foruden nærværende ansøgning, søges der støtte hos Lauritzen Fonden, A.P. Møller Fonden og Generalkonsul Einar Høyvalds Fond. Administrationens bemærkninger: Administrationen er ikke bekendt med, at Det Maritime Museum i Svendborg er etableret. Derfor er det endnu ikke entydigt klarlagt hvortil filmen, rettighederne og evt. overskud overdrages. Ansøgningen opfylder 19

22 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den ikke umiddelbart kriterierne for at modtage tilskud fra puljen De frie kulturmidler. Jf. de af udvalget vedtagne retningslinier gives normalt ikke tilskud til udgivelse og produktion af film, videoer, bøger, tidsskrifter mv. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: For nuværende er der på konto 3 64 De frie Kulturmidler uforbrugte midler på kr. Bilag: Åben - Ansøgning - Dokumentarfilmprojekt Åben - Projektbeskrivelse - dokumentarfilmprojekt Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Ansøgningen kan ikke imødekommes Jens Munk (O) har følgende mindretalsudtalelse: Liste O ønsker at støtte ansøgningen med halvdelen af det ansøgte beløb. Helle Caspersen (V) var fraværende, Jesper Ullemose (V) var suppleant. 15. Projektforslag til forsøgsordning for dansk kystturisme 14/31047 Beslutningstema: Beslutning om der skal arbejdes videre på det indkomne projektforslag til forsøgsordning for dansk kyst- og naturturisme. Indstilling: Direktionen indstiller, at den fremsendte projektide fra Hotel Christiansminde viderebearbejdes til ansøgning til statens forsøgsordning for kystturisme, så oplæg til ansøgning kan fremlægges for byrådet i april Sagsfremstilling: Som en del af vækstplan for dansk turisme har regeringen sammen med aftaleparterne iværksat en forsøgsordning til at fremme den fysiske udvikling af kyst- og naturturisme i Danmark indenfor strandbeskyttelseslinjen og kystnærhedszonen. Efter ansøgning fra kommunerne skal der udvælges op til 10 forsøgsprojekter. Kommuner, der får udvalgt et forsøgsprojekt, får godkendelse af Miljøministeren til at igangsætte planlægningsproces eller landzonetilladelse indenfor strandbeskyttelseslinjen og kystnærhedszonen. 20

23 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den Udvælgelseskriterier for forsøgsordningen, er: Potentiale for at tiltrække udenlandske turister. Synergi og samspil med kommunens politikker og planlægning for turisme. Bæredygtige fysiske projekter med arkitektonisk indpasning og under særlig hensyn til natur og landskab. Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget i Svendborg Kommune besluttede på mødet den 9. oktober 2014, at administrationen skulle undersøge mulighed for at udarbejde en ansøgning fra Svendborg Kommune. Eventuelt projekt skal forelægges udvalget til godkendelse senest i april Det er byrådet, som dernæst skal godkende eventuelt projekt til forsøgsordningen og sende ansøgning til staten om at deltage. Orientering om dialogproces for at indhente projektforslag Administrationen har gennemført en dialogproces for at få ønsker og forslag fra lokale aktører til store turismeprojekter, der ville kunne fremmes gennem forsøgsordningen. Fristen for at indsende projektforslag til Svendborg Kommune var den 15. januar Der blev i slutningen af november 2014 sendt informationsbrev og ansøgningsskema direkte til hoteller, campingpladser, B&B er i kystnærhedszonen og private havne samt til en række lokale attraktioner og aktivitetsudbydere. Her blev også inviteret til fælles dialogmøde den 15. december 2014 for interesserede projektejere. Der har også været nyhed herom på kommunens hjemmeside. Fem lokale turismeaktører har vist interesse for initiativet gennem telefon, mailkorrespondance, fælles dialogmøde og individuelle dialogmøder. Projektforslag om oplevelsescenter for vilde, spiselige planter ved Christiansminde Svendborg Kommune har modtaget ét projektforslag. Det er et forslag fra Hotel Christiansminde om et stort turismeprojekt: H. C. Andersen Native Plant Education Center. Ønsket er at etablere et center for oplevelser og læring i brugen af vilde, spiselige planter i den danske/sydfynske natur. Oplevelsescentret skal give kunder og kursister mulighed for at være aktiv i indsamling og tilberedning af fødevarer fra naturen skoven, stranden, vandet osv. Oplevelsescentret skal også kunne fungere som laboratorium og samlingspunkt for foreninger og professionelle indenfor fødevareområdet. Tanken er, at der på Hotel Christiansmindes grund og ned mod vandet skal bygges et nyt spektakulært mad- og wellnesshus. Bygningen tænkes at indgå i sammenhæng med eksisterende byggeri i det kuperede terræn og med sammenhæng til vandet, stier og aktivitetssteder i området. Det foreslåede projektområde er omfattet af strandbeskyttelseslinjens planlægnings-mæssige restriktioner, og som forsøgsordningen vil kunne give tilladelse til at fravige. Området er omfattet af eksisterende Lokalplan 240, og et eventuelt godkendt forsøgsprojekt vil indebære, at der skal udarbejdes ny lokalplan for området. I ideforslaget argumenteres for projektideens potentialer til at udvikle kystturisme i sammenhæng med aktiv ferie i Det sydfynske Øhav, som eksempelvis vandring, cykling, havkajak, dykning o.l. Endvidere 21

24 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den fremhæves sammenhængen med Svendborg/Sydfyns styrkeposition i oplevelser og produktion af specialfødevarer. På nuværende tidspunkt er der ikke udarbejdet egentlige forstudier, projekttegninger/ visualiseringer og finansieringsmodel for ideforslaget. Hotel Christiansminde skriver, at en mulig realisering vil være i 2016 afhængig af tilladelser og bevillinger. Administrationens vurdering Administrationen vurderer, at Hotel Christiansmindes projektforslag er ambitiøst, spændende og iderigt og har potentiale til at kunne opfylde forsøgsordningens krav. Projektet vurderes at have potentiale til at kunne styrke både Christiansminde Strandpark, Svendborg og Øhavet som attraktivt turisme- og oplevelsesområde. Projektideens fokus på specialfødevarer, aktiv ferie og det gode liv spiller godt sammen med Svendborg Kommunes udviklingsstrategier for turisme. Projektideen peger på mulighed for også at skabe bedre sammenhænge, passager, faciliteter og opholdssteder i tilknytning til hotelbebyggelsen, lystskovene, anløbsbroen, Christiansmindestien og omkringliggende kulturog aktivitetssteder. Det vil yderligere kunne bidrage til at videreudbygge og øge områdets rekreative værdier for borgere og besøgende. Administrationen vurderer, at projektideen med fordel kan viderebearbejdes i dialog med projektejer, Hotel Christiansminde. Der vil være behov for et mere udførligt prospekt, som kan anskueliggøre, at det fysiske projekt vil være bæredygtigt, arkitektonisk indpasset og opført under særlig hensyntagen til omkringliggende natur og landskab. Der vil desuden være behov for en mere udførlig finansieringsmodel og tidsplan for realisering af forsøgsprojektet, der kan danne grundlag for opstilling af proces- og tidsplan for en efterfølgende kommunal planlægningsproces. En mere udførlig projekttegning skal endvidere kunne give nødvendige oplysninger, for at Svendborg Kommune i en eventuel ansøgning til staten kan redegøre for eventuelt afledte kommunale udgifter - eksempelvis til nye stier og veje, parkeringspladser, kystsikring m.v. - samt redegøre for eventuelle konsekvenser i forhold til beskyttelsesinteresser. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Økonomiske konsekvenser: Forsøgsordningen indeholder ikke fra statens side muligheder for økonomisk tilskud. Der er tilsvarende ikke taget stilling til eventuel kommunal medfinansiering af projektet. Det vil være et krav til en eventuel kommende ansøgning til staten om at deltage i forsøgsordningen, at der kan oplyses om forventede afledte kommunale udgifter til for eksempel nye veje, parkeringspladser, bekæmpelse af sandflugt, kystsikring m.v. Det foreliggende projektforslag fremligger endnu ikke i en form, hvor det er muligt at vurdere. Erhvervsmæssige konsekvenser: 22

25 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den Nye indtjeningsmuligheder for turisme-, oplevelses- og fødevareerhvervene. Lovgrundlag: Forsøgsordningen indgår i Lov nr. L. 70A om ændring af lov og planlægning og lov om naturbeskyttelse, der blev vedtaget af Folketinget den 19. december Bilag: Åben - Ide til forsøgsprojekt Åben - Strandbeskyttelse ved Christiansminde Åben - Illustration Christiansminde Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Der kan arbejdes videre med at omdanne forslaget til en ansøgning, så oplæg til ansøgning kan behandles politisk i april. Udvalget lægger vægt på, at der skal etableres et projekt, som tilgodeser den offentlige adgang til kysten, badebroer mv. Udvalget præciserer, at det ikke ser for sig, at Svendborg Kommune skal indgå som partner eller kan bidrage med økonomi til realiseringen af projektet. Bruno Hansen (F) har flg. mindretalsudtalelse: SF kan ikke støtte, at forslaget bearbejdes til en ansøgning, da området fortsat skal bevares som folkepark. Henning Stærmose (løsgænger) og Steven Legêne (Ø) kan tilslutte sig mindretalsudtalelsen. Helle Caspersen (V) var fraværende, Jesper Ullemose (V) var suppleant. 16. Udvidelse af ungdomsskolens målgruppe for de årige 14/36417 Beslutningstema: Beslutning vedr. forslag om at udvide målgruppen i Ungdomsskolen til også at omfatte de årige. Indstilling: Direktionen indstiller, at målgruppen udvides til også at omfatte de årige, så målgruppen fremover hedder de årige og 23

26 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den at udvidelsen sker som et forsøg i to år, hvor økonomien afholdes indenfor skolens egen ramme. Sagsfremstilling: Ungdomsskolen ønsker at udvide aldersgrænsen på Ungdomsskolen så den tilpasses de unges behov og indrettes efter vore samarbejdspartneres målgruppealder. Ungdomsskolen ønsker især at arbejde med de unge, der har svært ved at komme i gang eller blive fastholdt i en ungdomsuddannelse og de unge, der er kommet ind i en uhensigtsmæssig ungegruppe. Ungdomsskolen kan etablere trygge rammer at mødes i, med Ungdomsskolens ufravigelige regler: Ingen røg i nærheden af andre, ingen alkohol og du skal opføre dig pænt. På nuværende tidspunkt arbejder Ungdomsskolen allerede tæt sammen med Ungekontakten, UU vejlederne og SSP og vil på sigt gerne arbejde endnu tættere med Svendborg Erhvervsskole på Porthusvej, hvor en del af de unge jo er over 18 år. Ungdomsskolen ønsker at lave tilbud/aktiviteter målrettet de årige. Ungdomsskolen oplever, at der er en gruppe af disse unge der ikke passer ind i eller ikke benytter sig af eksisterende tilbud for målgruppen. Det betyder for nogle, at de isolerer sig mens andre finder sammen og laver ballade De årige skal ikke blandes med de årige, men have egne tilbud. Tilrettelæggelsen af tilbuddet finder sted i samarbejde med kommunens øvrige partnere indenfor ungeområdet, fx ungekontakten, jobcenteret mv. og under hensyntagen til gældende regler og lovgivning Eksempler på aktiviteter, som selvfølgelig tilpasses de unges ønsker og behov kunne være: Klubtilbud Der har denne vinter været problemer med grupper af unge ved Tåsingehallen. En konstruktiv måde, at møde de unge på kunne være, at åbne en klub, hvor de kunne samles med jævnaldrende. Ungdomsskolen råder allerede over lokaler som står tomme to aftener om ugen, så tiltaget vil kunne etableres hurtigt. Pris for to åbningsaftener a 4 timer med to personaler i 40 uger (18-22): 16 timer x 40 uger x 200,-/time = ,- Flytte hjemmefra pakken. Et tilbud, der indeholder emner som: - få mere ud af dine penge og undgå gældsfælden - lær at lave et budget - få styr på dine forsikringer inden du får brug for dem - kunsten at overleve på en SU - sæt din lejlighed i stand etc. Undervisere bliver folk fra det lokale erhvervsliv, fx bankerne. 24

27 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den Pris: medarbejdertimer til planlægning og koordinering mellem parterne. 25 timer a 325 kr. = 8125 kr. Milife Kursus med fokus på personlige og sociale kompetencer. Hvem er jeg, hvad er mine styrker, hvad er vigtigt for mig, hvordan fungerer jeg i grupper, hvordan opleves jeg af andre, hvordan begår jeg mig i nye arenaer. Pt. kører vi Milifeforløb med stor succes, for eleverne i flere overbygningsskoler. Ungdomsskolen har en uddannet underviser i huset, så dette tilbud vil kunne iværksættes hurtigt. Pris: 72 timer a 325 kr. = kr. pr. hold på 16 unge. Etablering af samarbejde med erhvervsmentorerne og andre mentorer. Afdække muligheden for et samarbejde med de forskellige mentorgrupper, der findes, bl.a. de kommunale mentorer Pris: Kommer an på behovet for medarbejdertimer. Til en opstart foreslås 50 timer a 325 kr. = kr. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Tilbuddet kan etableres i faser, så ikke alle tilbud kommer i spil på én gang. Men klubtilbuddet er fundamentet for at kunne arbejde med gruppen. Lovgrundlag: Bekendtgørelse af lov om ungdomsskoler Herved bekendtgøres lov om ungdomsskoler jf. lovbekendtgørelse nr. 997 af 8. oktober Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at unge under 14 år og over 18 år kan optages i ungdomsskolen. Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Forslaget kan ikke godkendes. Helle Caspersen (V) var fraværende, Jesper Ullemose (V) var suppleant. 17. Flygtningekvoter i /36189 Beslutningstema: Flygtningekvoter Indstilling: Direktionen indstiller til udvalgets afgørelse; 25

28 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den om der skal tilkendegives et ønske om at modtage flere flygtninge end den foreløbige udmeldte kvote på 160 personer at anvendelsen af de evt. ekstraordinære investerings- og integrationstilskud afventer den endelige kvoteudmelding og derefter vurderes ved de løbende budgetkontroller i Sagsfremstilling: KL fremsendte den 23. januar et brev om procedure for fordeling af flygtninge i Baggrunden er, at Udlændingestyrelsen har forhøjet landstallet af flygtninge, der skal modtages og boligplaceres fra til personer i KL og regeringen er enige om, at proceduren for fastlæggelse af kvoter ændres, så de kommuner, der ønsker det, har mulighed for at tage et højere antal kvoteflygtninge end dem, de er forpligtet til at tage indenfor den såkaldte matematiske fordelingsmodel. I den oprindelige kvote for 2015 skulle Svendborg Kommune modtage 52 flygtninge, ved det forhøjede landstal står Svendborg Kommune til at skulle modtage 160 flygtninge. De kommuner, der ønsker at modtage flere skal melde dette ind til KL inden den 1. marts På baggrund af de indkomne tilkendegivelser vil Udlændingestyrelsen fastlægge de endelige kommunekvoter senest 1. april Den særlige proces vedrører alene 2015, for 2016 vil de sædvanlige procedurer igen være gældende. Udover antallet af kvoteflygtninge må kommunen også forvente et antal familiesammenførte. Det er ikke muligt at forudsige, hvor mange flygtninge, der familiesammenføres, men det skønnes at gennemsnitligt hver anden kvoteflygtning familiesammenføres med en ægtefælle og 2-3 børn. I 2014 har der været store logistiske udfordringer med at boligplacere flygtningene. Det skyldes dels, at den ydelse, de pågældende flygtninge modtager, er lav, hvilket betyder at huslejen skal være tilsvarende lav, og samtidig er der restriktioner for, hvor boligen må være placeret. Den forventede øgede kvoteandel i 2015 forventes at give tilsvarende udfordringer med boligplacering. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Som bilag til KL s henvendelse er vedlagt et notat om finansiering af integrationsområdet. Som det fremgår finansieres området på flere måder: Der er 50 procent refusion på kontanthjælpsydelse og udgifter til integrationsprogrammet indenfor aftalte driftslofter. Driftsloftet på integrationsområdet 26

29 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den betød i 2014, at der ikke kunne indhentes 50 procent refusion på alle udgifter. Der modtages grundtilskud i den 3 årige integrationsperiode Der kan hjemtages resultattilskud for bestået danskuddannelse, ordinært job eller ordinær uddannelse. De ovennævnte tilskud dækker sammen med budgetgarantien alene udgifterne på overførselsindkomstområdet. Ekstra udgifter forbundet med boligplacering, sagsbehandling i jobcentret og udgifter på kommunens øvrige områder som f.eks. sundhedspleje, tandpleje, skole og daginstitution mv. indgår i den særlige udligningsordning vedrørende flygtninge, indvandrere og efterkommere. I forbindelse med den ekstraordinære høje kvote i 2015 afsættes 125 mio. kr. på landsplan til et investeringstilskud. Det forventes at betyde at kommunen modtager et engangsbeløb svarende til ca kr. pr. ekstra flygtning på årsplan. Hvis den foreløbige kvote på 160 personer bliver gældende vil Svendborg modtage 1,7 mio. kr. Der afsættes også et ekstraordinært integrationstilskud på 200 mio. kr. på landsplan, som fordeles på baggrund af kommunens samlede antal kvoteflygtninge og familiesammenførte i 2014 og Det forventes at det ekstraordinære tilskud udgør kr. pr. person, svarende til ca. 1,2 mio. kr. for flygtninge bosat før 2015 og 1,3 mio. kr. for modtagelse af den udmeldte kvote på 160 personer i 2015, i alt 2,5 mio. kr. Modtagelse af flygtninge udover kvoten på 160 personer vil økonomisk set medføre merudgifter på ca kr. pr. flygtning på overførselsindkomstområdet, der er omfattet af budgetgarantien. Samtidig forventes der kr. i ekstraordinære tilskud til delvis finansiering af alle øvrige følgeudgifter. Bilag: Åben - Borgmesterbrev vedr. procedure for fordeling af flygtninge i Borgmesterbrev af 23. jan vedr. procedure for fordeling af flygtninge i 2015 Åben - Foreløbige kommunekvoter 2015 Åben - Bilag til borgmesterbrev - finansiering af integrationsområdet Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Liste C, V, O, A, L, F og Henning Stærmose (løsgænger) fastholder de 160 kvoteflygtninge. Liste A og F har følgende mindretalsudtalelse: Liste A og F støtter de 160 kvoteflygtninge og ønsker at der fortsat arbejdes på at få afklaret mulighederne for et asylcenter. Liste Ø begærede sagen i byrådet. Helle Caspersen (V) var fraværende, Jesper Ullemose (V) var suppleant. 27

30 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den Statistik fra Ankestyrelsen /13479 Beslutningstema: Orientering vedr ankestatistik. Indstilling: Direktionen indstiller, at orienteringen om ankestatistikken på afgørelser truffet af Ankestyrelsen tages til efterretning. Sagsfremstilling: På Ankestyrelsens hjemmeside opgøres kvartalsvis statistisk på de ankesager Ankestyrelsen træffer afgørelse i. Indenfor Borger og Arbejdsmarkedsområdet i Svendborg træffes der afgørelser indenfor forskellige lovområder; sygedagpenge, aktivloven, beskæftigelsesloven og diverse love indenfor beskæftigelsesområdet. Vedlagt er statistik på afgørelser indenfor disse områder i Ankestatistikken vil jf. udvalgets årshjul blive præsenteret halvårligt. Bilag: Åben - Ankestatistik 2014 Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Orienteringen taget til efterretning. Helle Caspersen (V) var fraværende, Jesper Ullemose (V) var suppleant. 19. Kondemnering af bolig, Højmarksvej 12, Hesselager 14/36219 Beslutningstema: Forbud mod beboelse og ophold på ejendommen Højmarksvej 12, 5874 Hesselager, jf. Byfornyelseslovens 76. Indstilling: Direktionen indstiller, 28

31 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den at der meddeles forbud mod beboelse og ophold på ejendommen Højmarksvej 12, 5874 Hesselager, med ikrafttrædelse den 17. marts Sagsfremstilling: Byg, Plan og Erhverv har modtaget en anmeldelse om skimmelsvamp fra lejeren af ejendommen Højmarksvej 12, Hesselager. Kommunalbestyrelsen skal, jf. Byfornyelsesloven 76, føre tilsyn med ejendomme, som benyttes til beboelse og ophold. På baggrund af anmeldelsen, har kommunens rådgiver besigtiget ejendommen, og udtog prøver for skimmelsvamp. Prøverne viste skimmelsvamp i et omfang og af en karakter, der medfører nærliggende sundhedsfare for lejeren. På baggrund heraf vurderes det, at ejendommen bør kondemneres hurtigst muligt, ligesom det vurderes, at forholdet ikke kan udbedres, mens ejendommen bebos. Byg, Plan og Erhverv udsendte den 17. december 2014 et varsel af påbud (partshøring) om forbud mod beboelse og ophold i ejendommen (kondemnering) til ejer og lejer. Varslet indeholdt en frist på tre måneder fra varslingsdatoen, svarende til kondemnering den 17. marts Både ejer og lejer har indsendt bemærkninger til varslet. De fremsendte bemærkninger har ikke givet anledning til fornyet vurdering af sagen. Det bemærkes i den sammenhæng, at kommunen ikke skal forholde sig til skyldsspørgsmål eller årsag til skimmelsvamp, men alene om der er sundhedsfare forbundet med at opholde sig i boligen. Hertil kommer, at genhusning først kan ske, når der er truffet beslutning om kondemnering og at det er ejers ansvar at sørge for nødvendige yderligere undersøgelser og at foretage udbedringen. Det er Byg, Plan og Erhvervs vurdering, at forekomsten af skimmelsvamp påvirker boligens indeklima i et sådant omfang, at den udgør en sundhedsfare for boligens beboere. Det anbefales derfor, at ejendommen kondemneres og at ejendommens beboer skal fraflytte snarest muligt og senest den 17. marts Ejeren kan søge kondemneringen ophævet ved at fremsætte forslag til ombygning, som afhjælper forholdene. Fristen for fremsendelse af sådanne forslag fastsættes til 10 måneder fra afgørelsens dato. Samtidig med beslutningen om kondemnering, fremsættes tilbud til lejeren om permanent genhusning efter bestemmelserne i byfornyelseslovens 61. Beboeren orienteres om mulighederne for at søge støtte til huslejebetalingen i den nye bolig, jf. byfornyelseslovens 67. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: 29

32 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den Ved et forbud mod beboelse og ophold på Højmarksvej 12, 5874 Hesselager har beboeren krav på genhusning, jf. Byfornyelseslovens 61. Byg, Plan og Erhverv betaler flytteudgifterne. Udgifterne dækkes af de ansøgte midler fra byfornyelsesrammen. Hertil kommer eventuelle udgifter til indfasningsstøtte. En eventuel støtte ydes og reduceres etapevis over en 10-årig periode., jf. Byfornyelseslovens 67. Lovgrundlag: Byfornyelsesloven. Bilag: Åben - Højmarksvej 12 (5874) - Bilag til indstilling - Bemærkninger fra ejer - 2 af 2 Åben - Højmarksvej 12 (5874) - Bilag til indstilling - Bemærkninger fra ejer - 1 af 2 Åben - Højmarksvej 12 (5874) - Bilag til indstilling - Bemærkninger fra lejer Åben - Højmarksvej 12 (5874) - Bilag til indstilling - Rapport fra undersøgelse Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Godkendt Helle Caspersen (V) var fraværende, Jesper Ullemose (V) var suppleant. 20. Praksis for landzoneadministration 15/2021 Beslutningstema: Vedtagelse af praksis for landzoneadministration i Svendborg Kommune. Indstilling: Direktionen indstiller til udvalgets beslutning, at Planlovens landzonebestemmelser administreres i henhold til den vedhæftede praksis. Sagsfremstilling: I landzone skal man som udgangspunkt søge om landzonetilladelse, hvis man ønsker at foretage en udstykning, opføre ny bebyggelse eller ændre anvendelse af en bygning eller ubebyggede arealer. 30

33 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den Planloven indeholder også en række undtagelser for kravet om landzonetilladelse. For at hjælpe borgerne med at skabe overblik over bestemmelserne og anskueliggøre, hvad der kan forventes tilladelse til i landzone, har administrationen udarbejdet den vedhæftede praksis. Det er vigtigt at pointere, at praksis for landzoneadministration kun er retningsgivende, og at der, jf. planloven, altid skal foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag. Når der står, at der normalt gives landzonetilladelse, er det således et udtryk for, at der altid skal foretages en konkret vurdering af det enkelte projekt. Afgørelsen vil blandt andet afhænge af de konkrete landskabelige forhold på stedet, herunder om der er tale om et særligt værdifuldt område, med særlige begrænsninger for arealanvendelsen eksempelvis i forhold til udpegninger i kommuneplanen eller anden overordnet planlægning. I nogle landzonetilladelser kan der stilles krav til eksempelvis placering, udformning, farve- og materialevalg. Praksis i landzoneadministration indeholder også hjælp til, hvordan man søger, og hvilket materiale, der skal vedlægges en ansøgning. Herudover finder man oplysninger om de forskellige sagsbehandlingstrin eks. høring og offentliggørelse. Praksissen er udarbejdet på baggrund af: Formålet med planloven, og lovens landzonebestemmelser Vejledning om landzoneadministration udarbejdet af Miljøministeriet Domstolspraksis og praksis i afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet Kommuneplanen Inspiration fra andre kommuners administrationsgrundlag (x ud af 10 kommuner på Fyn har offentliggjort deres landzoneadministrationspraksis via hjemmeside) Formålet med landzonebestemmelserne Planloven inddeler hele landet i byzoner, sommerhusområder og landzoner. Landzonen er videre delt op i Lokalplanlagte områder (landzonelokalplan) Landsbyer, som er afgrænset i kommuneplanen Det åbne land (den uplanlagte del af landzonen) Der er et formål med at inddele det åbne land i zoner, ligesom der er et formål med bestemmelserne om landzone i planloven. 31

34 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den Formålet med bestemmelserne for landzonen er at sikre, at byudviklingen sker der, hvor den er mest hensigtsmæssig, og hvor kommune- og lokalplan giver mulighed for det. Udgangspunktet er, at landzonen friholdes for anden bebyggelse m.v. end den, der er nødvendig for landbrug, skovbrug og fiskeri. Heraf følger, at intentionen også er: at økonomisere med arealer til skov- og landbrug, samt sikre udvikling af jordbrugserhvervene. at økonomisere med udgifter til vandforsyning, kloak, renovation, veje, hjemmehjælp, skolebus mm. Spredt og uplanlagt bebyggelse hindrer eller hæmmer en optimal udnyttelse af investeringer i byggemodning, infrastruktur og service. at sikre landskabelige og rekreative interesser ved at fastholde klare visuelle grænser mellem by og land, og mellem bebyggede og ubebyggede arealer Naturklagenævnet påpeger ofte i deres afgørelser, at der i landzonesager skal ligges stor vægt på lovens almene formål, uanset at betydningen af den enkelte sag synes begrænset. Begrundelsen er, at hvis der gives tilladelse (eller afslag) i det konkrete tilfælde, vil alle lignende tilfælde skulle behandles på samme måde. Den enkelte sags betydning rækker således videre end til det aktuelle byggeri. Administration af bestemmelserne Byg, Plan og Erhverv i Svendborg Kommune er bemyndiget til at træffe afgørelser indenfor landzonebestemmelserne. Ansøgninger, der falder uden for retningslinjerne beskrevet i praksis for landzoneadministration samt ansøgninger, der indeholder principielle eller særlige forhold, kan forelægges udvalget for Erhverv, Beskæftigelse og Kultur til afgørelse. Det omfatter dog ikke sager, der er i klar og åbenlys strid med planloven og tilhørende praksis. I disse tilfælde meddeles der afslag administrativt. Det bemærkes, at praksis i landzoneadministration ikke er et udtømmende dokument, men et dynamisk dokument, der kan udvikles og udvides løbende. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Praksis for landzoneadministration og en offentliggørelse af samme på kommunens hjemmeside, hjælper borgere og rådgiver med at skabe vished om muligheder og begrænsninger i landzone. På den måde er det muligt for borgere og rådgivere, at foretage mere kvalificerede valg omkring et projekt i landzone på et tidligt tidspunkt i processen. Lovgrundlag: Planlovens

35 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den Bilag: Åben - Bilag - praksis for landzoneadministration Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Godkendt Helle Caspersen (V) var fraværende, Jesper Ullemose (V) var suppleant. 21. Opstart af proces for områdefornyelse i Svendborg 14/40619 Beslutningstema: I forbindelse med opstart af områdefornyelsen skal den endelige afgrænsning, den overordnede tids- og handleplan og beslutningsgangene godkendes. Indstilling: Direktionen indstiller, at udvalget træffer beslutning om: at afgrænsningen af projektområdet godkendes at opstart af områdeforum igangsættes at de overordnede beslutningsgange godkendes Sagsfremstilling: Baggrund og formål Svendborg Kommune har i 2014 fået tildelt en reservation af midler fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (MBBL) til områdefornyelse i Svendborg. I løbet af 2015 skal Svendborg Kommune udarbejde et byfornyelsesprogram, der udpeger de konkrete indsatser og aktiviteter man ønsker at gennemføre som led i områdefornyelsen Områdefornyelsen skal være med til at starte en økonomisk udvikling i det udpegede område. Støtten kan bruges til at forny gader og veje, torve og pladser og til at sætte sociale eller kulturelle aktiviteter i gang. Det er tanken, at den offentlige investering vil give et øget incitament til private grundejere og skabe forudsætninger for øgede private investeringer - også efter at de offentlige investeringer ophører. En forudsætning for støtten er, at interessenterne i området og byen inddrages i planlægning og gennemførelse af indsatserne. Byfornyelsesprogrammet sendes til byrådets behandling i december 2015 og senest 1. januar 2016 til MBBL til endelig godkendelse og tilsagn. Fra den dato er der 5 år til at gennemføre de initiativer, der er beskrevet i byfornyelsesprogrammet. Denne sagsfremstilling koncentrerer sig 33

36 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den udelukkende om det indeværende år og processen frem til aflevering af byfornyelsesprogrammet i januar Intern organisering Projektet er forankret med projektledelse og fagligt ansvar i Plan og GEOdata. Der er sammensat en tværgående projekt- og en styregruppe bestående af repræsentanter fra Social og Sundhed, Børn og Unge, Økonomi, CETS samt Kultur, Erhverv og Udvikling. Afgrænsning af området I ansøgning til MBBL har hele bymidten været udpeget til områdefornyelse. I det indledende arbejde med områdefornyelsen har den interne styregruppe valgt at pege på et afgrænset fokusområde for områdefornyelsen. Fokusområdet er afgrænset af Møllergade, Jessens Mole, Havnegade, Brogade samt Jernbanegade. Jernbanegade er taget med som et område i sig selv, da mange af de samme problematikker er gældende her. Midler til områdefornyelsen forventes brugt i det beskrevne område og de inddragende processer vil tage afsæt i dette område. Indsnævringen af området gør det muligt at lave projekter, enkeltstående eller sammenhængende, der kommer til at have en reel påvirkning af området. Målet er at undgå at projekter blive så spredt at de kommunikativt, økonomisk og investeringsmæssigt ikke har en reel påvirkning. Området er beliggende imellem to dele af byen, der i dag aktivt bliver udviklet; bymidten og havnen. Området kan ses som en del af byen, der med virkeliggørelsen af havneprojektet bliver en bydel, der historisk set fra at være en bagside mod havnen bliver en sammenbindingszone mellem havnekvarteret og bymidten. Området er desuden omfattet af "Strategi for Overgangszone", vedtaget i 2010, der beskriver tiltag, der kan løfte og løse nogle af de problematikker, der er karakteristiske for området. Afgrænsningen ned til Jessens Mole gør det muligt at gennemføre projekter, der spænder hele vejen fra Møllergade til Jessens Mole, som beskrevet i strategien. Set i et længere perspektiv bør der, hvis byrådet vælger at søge flere midler til områdefornyelsesprojekter, arbejdes med området omkring Jernbanegade, da der også her opstår en sammenbindingszone med nogle af de samme problematikker; bl.a. trafikale barrierer der skiller byen og havnen. Det skal tilføjes, at afgrænsningen ikke udelukker, at der kan bruges midler til projekter, der ligger udenfor området, i det omfang det giver mening ift. de ideer, der kommer på banen i den kommende proces. Områdeforum Ifølge byfornyelsesloven skal der i udarbejdelsen af programmet etableres et forpligtende samarbejde med de parter, der måtte blive berørt af beslutningen om at gennemføre områdefornyelse. Der er ikke faste krav til, hvordan det gøres eller hvem der konkret skal være med til at bestemme hvad. Det er almindelig praksis at lave et partnerskabsforum eller et områdeforum, hvor grundejerrepræsentanter, politikere og relevante interessenter sidder med ved samme bord. Forummet kan løbende vedtage aktiviteter og handlinger og sørger for, at der er konsensus ift. de 34

37 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den indsatser, der foreslås i det endelig byfornyelsesprogram. Forummet kan desuden have mindre emnegrupper, der koncentrerer sig om specifikke emner eller aktiviteter, som fx kultur, begrønning, erhverv mm. Styregruppen foreslår, at projektgruppen sætter i gang med at etablere et forum og, at der på næste udvalgsmøde fremsendes kommissorium for forummet. Overordnede faser Det overordnede fokus for den samlede proces er dynamisk inddragelse af borgere, grundejere og andre interessenter. Administrationen vil via møder, publikationer, elektroniske platforme og aktiviteter inddrage så bredt som muligt, særligt med henblik på at invitere borgere, der normalt ikke er aktive i debatten omkring byudvikling. Samtidig skal der tages højde for, at der er grundejere og interessenter, der har berettiget forventning om løbende information og inddragelse. Tidsplanen er delt op i fire faser; første, anden, tredje og fjerde kvartal i I første del af første kvartal vil der være fokus på kortlægning, analyser og udarbejdelse af rammerne for den samlede proces og de formelle fora, der skal være aktive i udarbejdelsen af programmet. I anden halvdel skal der være etableret kontakt til grundejere og interessenter og etableringen af et egentligt områdeforum skal være igangsat. I andet kvartal vil der være fokus på de inddragende processer, dels i områdeforum, men også i bred forstand. Der afholdes borgerdag og laves særlige arrangementer for at invitere fx børn og unge til at deltage i processen. I tredje kvartal skal der samles op på de forskellige input og de første udkast til et byfornyelsesprogram vil blive produceret. Der pågår stadig aktiviteter, der knytter sig til områdefornyelsen så projektet er synligt i gadebilledet. I fjerde kvartal vil områdeforummet, de politiske udvalg og byrådet endeligt behandle byfornyelsesprogrammet. Programmet fremsendes til MBBL for endeligt tilsagn af midler. Beslutningsgange I det første kvartal vil beslutninger til fremdrift af projektet blive taget i samarbejdet mellem projekt og styregruppe. Principielle afgørelser lægges op til Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget samtidig med, at der løbende 35

38 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den orienteres på udvalgsmøderne om projektets fremdrift og evt. særlige emner. I andet og tredje kvartal, hvor der er fokus på inddragelsesprocesser, er målet at områdeforummet i højere grad blive det aktive organ, der er med til at sætte aktiviteter i gang og er bestemmende for retningen i projektet. Projektgruppen servicerer forummet og der vil også blive involvering af udvalget og byrådet. Mod slutningen af tredje kvartal vil det være områdeforummet, med andre borgerinput, der fremsender byfornyelseprogrammet til politisk vedtagelse. I fjerde kvartal vil byfornyelsesprogrammet både blive behandlet i Erhvervs-, beskæftigelses- og Kulturudvalget og Miljø-, Klima- og Trafikudvalget inden det oversendes til Økonomiudvalget og Byrådet. Efter vedtagelse og endeligt tilsagn fra MBBL skifter projekter projekt- og styregruppelederskab til CETS og referer fra det tidspunkt primært til Miljø-, Klima- og Trafikudvalget. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Der er jf. Byrådsbeslutning af 24. juni 2014 afsat en samlet udgiftsramme for områdefornyelse på i alt 22,5 mio. kr., hvortil kommer udgiftsramme til friarealer og bygningsfornyelse på 23,0 mio. kr., dvs. i alt 45,5 mio. kr. Den kommunale udgift heraf vil udgøre 26,5 mio. kr. og Ministeriet for By, Land og Landdistrikter har reserveret en statslig udgiftsramme på 7,5 mio. kr. Lovgrundlag: Lov om byfornyelse og udvikling af byer. Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Godkendt Helle Caspersen (V) var fraværende, Jesper Ullemose (V) var suppleant. 22. Endelig vedtagelse af lokalplan 597 for et område til parkeringshus i Hulgade 14/32391 Beslutningstema: 36

39 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan 597 for et område til parkeringshus i Hulgade. Indstilling: Direktionen indstiller til videresendelse til Økonomiudvalget med følgende ændringer: Lokalplanforslaget tilføjes en 6.4: Facade mod Hulgade skal udføres, så lys fra bilernes lygter i forbindelse med parkering i parkeringshuset ikke lyser direkte ind i nabobebyggelsens vinduer. Lokalplanforslagets 6.3 på side 20 ændres fra Den del af trappetårnspartiet, der er højere end bygningen, skal udføres med en høj grad af transparens af hensyn til den bagvedliggende kulturhistoriske bygning. til Trappetårnspartiet skal udføres med en høj grad af transparens. Sagsfremstilling: Lokalplanforslaget giver mulighed for at indrette ejendommen Hulgade 6 til parkeringshus. Lokalplanforslaget udlægger ejendommens to øverste etager til parkeringshus. I stuetagen har Svendborg Genbrugscenter til huse og denne aktivitet kan fortsætte. Der forventes at kunne indrettes p-pladser på de to øverste dæk. Lokalplanforslaget giver mulighed for et trappe- og elevatortårn i tilknytning til parkeringshuset. Lokalplanforslaget har været i offentlig høring fra den 26. november 2014 til den 21. januar Der er modtaget to indsigelser i offentlighedsperioden. Indsigelser 1. Hotel Garni, Toldbodvej 5 Hotellet ligger overfor ejendommen Hulgade 6. De ønsker indarbejdet en bestemmelse i lokalplanen, der sikrer, at biler, der parkeres med front mod hotellet, ikke generer hotellets gæster med billygter, der om aftenen lyser direkte ind i hotelværelserne. Administrationen Administrationen anbefaler, at indsigelsen imødekommes. 2. Svendborg Genbrugscenter Svendborg Genbrugscenter, der er lejer i bygningens stueetage, gør indsigelse mod placering af et trappe- og elevatortårnet i slippen til centrets adgangsvej, hvor de i dag har af- og pålæsning. Svendborg Genbrugscenter anbefaler, at tårnet i stedet 37

40 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den placeres ved bygningens facade mod Hulgade umiddelbart ved hjørnet af slippen. Elevatortårnet bør udføres i glas, så det ikke mørklægger genbrugscentret salgsområde. Samtidig vil denne placering på bygningsfronten betyde en mindre tilsløring af Ribers Gård. Svendborg Genbrugscenter gør opmærksom på, at der i perioder er intens trafik i Hulgade og en udvidet form for regulering, også i forbindelse med rampens til-/frakørslesforhold, bør indgå i fremtidige overvejelser. Administrationen Administrationen bemærker, at indsigelsen imødekommes delvist. Lokalplanen hindrer ikke placering af et trappe- og elevatortårn på den placering, som Svendborg Genbrugscenter foreslår. Lokalplanens byggefelt fastholdes således at der er mulighed for at bygge på slippen og langs bygningens front. Kommunen er opmærksom på de nævnte forhold i relation til af- og pålæsning og vil i forbindelse med projektets udformning og placering af et trappe- og elevatortårn søge at tage videst mulige hensyn til at slippen stadig kan anvendes til af- og pålæsning. Kommunen vil være opmærksom på de ændrede trafikforhold i området og vil løbende vurdere, hvilke tiltag der eventuelt skal foretages i forbindelse med anvendelse af rampen som til- og frakørsel til parkeringshuset. Lokalplanens kortbilag med byggefelt for et trappe- og elevatortårn Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Økonomiske Lokalplanen indeholder ikke handlepligt Etableringsudgifter til et parkeringshus er tidligere bevilget Erhvervsmæssige 38

41 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den Ved etablering af et parkeringshus imødekommes et stort ønske fra erhvervslivet om flere bynære parkeringspladser. Lovgrundlag: Planloven. Bilag: Åben - lokalplanforslag Åben - Indsigelse til lokalplanforslag 597 Åben - Indsigelse til lokalplanforslag 597 Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Indstilles Bruno Hansen (F) har flg. mindretalsudtalelse: SF ønsker, at trappetårnet placeres længst muligt tilbage på facaden. Steven Legêne (Ø) kan tilslutte sig denne udtalelse. Helle Caspersen (V) var fraværende, Jesper Ullemose (V) var suppleant. 23. Principbeslutning om igangsættelse af kommuneplantillæg og lokalplanforslag 601 for et område ved Ryttervej 15/1865 Beslutningstema: Principbeslutning om igangsættelse af forslag til kommuneplantillæg og lokalplanforslag 601 for et erhvervsområde ved Ryttervej i Svendborg. Indstilling: Direktionen indstiller, at udvalget træffer beslutning om igangsættelse af lokalplanproces med tilhørende kommuneplantillæg og forudgående høringsproces for arealet ved Ryttervej omfattende Ryttervej 49, den kommunale byggegrund og Ryttervej 39 (Det gode Madhus) til erhvervsformål i form af let/lokalt erhverv. Lokalplanen udarbejdes med visse stramninger i bestemmelserne som følge af nærheden til boliger og institution. Sagsfremstilling: Henrik Salomon, der ejer virksomheden Keofitt, der udvikler udstyr til hygiejnisk stikprøvekontrol for bl.a. fødevare- og medicinalindustrien, 39

42 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den ønsker at leje bygningen Ryttervej 49, som domicilvirksomhed og flytte virksomheden fra Industrivænget 6-8. Virksomheden: Keofitt produktudvikler i samarbejde med private og offentlige institutioner som SDU, Fødevareinstituttet DTU m.fl. tekniske løsninger til steril og aseptisk prøvetagning. Virksomheden er internationalt førende og eneste specialiserede virksomhed inden for denne niche, hvor produkterne via et net af lokale eneforhandlere eksporteres til hele verden. På domiciladressen varetages generel administration og forhandlersupport samt samling af komponenter og kvalitetskontrol. Der er ikke støjende og forurenende aktiviteter forbundet med virksomheden. Virksomheden har 10 ansatte. Ryttervej 49 står i dag tom og står til udlejning hos Nybolig Erhverv. Ejendommen på 615 m² ligger på en grund på 3673 m² og er omfattet af lokalplan , der udlægger området til offentlige formål som offentlige og private institutioner. Ejendommen er omfattet af kommuneplanens rammeområde O4.223 med anvendelse som offentligt institutionsområde som sociale og sundhedsmæssige institutioner og offentlig administration. Den nuværende lokalplan og kommuneplanramme giver ikke mulighed for at rumme den pågældende virksomhed. Ejendommen grænser mod syd til Botilbudet Ryttervej 51 og i øvrigt til kommunalt ubebygget byggegrund. 40

43 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den Kommunen har for 5 år siden godkendt en lokalplan for ejendommen syd for Ryttervej 51, hvor den tidligere AMU-skole ændredes fra offenlige formål til erhvervsformål (E2-område). Det foreslås at udarbejde et forslag til kommuneplantillæg med et rammeområde E2, der giver mulighed for en anvendelse til erhvervsformål i form af let/lokalt erhverv såsom lettere industri-, værksteds-, håndværks-, lager-, engros-, og transport- og oplagsvirksomhed med dertil hørende administration. Endvidere kan området anvendes til virksomheder og anlæg af offentlig/almen karakter såsom tekniske anlæg, værkstedsskoler og lignende. Der kan ikke etableres boliger. Der udarbejdes herefter ny lokalplan inden for rammerne af kommuneplantillægget. Da rammeområdet foreslås ændret fra et O-område(offentlige formål) til et E-område (erhvervsformål) skal der foretages en forudgående høring inden udarbejdelsen af et forslag til kommuneplantillæg og lokalplanforslag. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser for kommunen. Erhvervsmæssige konsekvenser Lokalplanen vil muliggøre en bredere anvendelsesmulighed, og dermed give en virksomhed mulighed for at etablere sig i området og mindske ejendommen Ryttervej 49 s tomgang. Lovgrundlag: Planloven. Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Godkendt Helle Caspersen (V) var fraværende, Jesper Ullemose (V) var suppleant. 24. Principbeslutning om igangsættelse af lokalplanforslag 599 for et område til fjernvarmeværk i Vester Skerninge 14/37726 Beslutningstema: Principbeslutning om igangsættelse af forslag til lokalplan 599 for et erhvervsområde ved Holmelundsvej 1, Vester Skerninge. Indstilling: Direktionen indstiller, 41

44 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den at udvalget træffer beslutning om igangsættelse af lokalplanproces for Holmelundsvej 1 til erhvervsformål med mulighed for fjernvarmeværk og at der afholdes borgermøde forud for lokalplanprocessen. eller at udvalget afventer arbejdsgruppens varmeprojekt og godkendelse efter varmeforsyningsloven, for derefter at tage stilling til tilvejebringelsen af det nødvendige plangrundlag for opførelsen af et fjernvarmeværk. Sagsfremstilling: En arbejdsgruppe i Vester Skerninge og Ollerup har i løbet af 2014 arbejdet med planer om etablering af et fjernvarmeværk baseret på biomasse (halm). Arbejdsgruppen har peget på en placering i erhvervsområdet i Vester Skerninge. Arbejdsgruppen peger på en placering på Holmelundsvej 1, matr. nr. 3-au og del af matr. nr. 3-an V. Skerninge i alt ca m², der er privat ejet. Alternativ en placering på Industrivej 100, del af matr. nr. 59-c, V. Skerninge, der ejes af kommunen. Der ud over er der fra borgere i lokalområdet kommet forslag til placering dels på Industrivej 2 og øst for Vester Skerninge by ved Svendborvej/Knarrebjergvej. Administrationen har foretaget en screening af de foreslåede områder. Screeningen peger på, at en placering på Holmelundsvej 1 er den, der bør arbejdes videre med. Der er i forbindelse med screeningen registreret 7 boliger i erhvervsområdet. Den vejledende minimumsafstand fra fjernvarmeværket til nærmeste bolig bør være mindst 50 m. Der ligger 2 boliger inden for 50 m fra Holmelundsvej 1. Placering af et fjernvarmeværk på Holmelundsvej 1 er i overensstemmelse med kommuneplanens ramme E4.879, men den nuværende lokalplan vurderes ikke at kunne rumme det planlagte fjernvarmeværk, da der ikke er fuld overensstemmelse med anvendelsesbestemmelserne, højder og volumen. Der skal derfor udarbejdes et nyt lokalplanforslag. Et fjernvarmeværk skal have en godkendelse efter Varmeforsyningsloven. Jf. uddybende informationer, der er vedlagt som bilag. Denne proces med høringer som forventes at finde sted sideløbende med en eventuel lokalplanproces. 42

45 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den Kort med kommuneplanens rammeområder og markering af nyt lokalplanområde. (blåt område = erhverv). Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser for kommunen. Erhvervsmæssige konsekvenser Lokalplanen vil muliggøre opførelse af et fjernvarmeværk, der forventes at kunne levere miljøvenlig og billigere varme til borgere, institutioner og virksomheder i området Lovgrundlag: Planloven Bilag: Åben - Uddybende informationer om godkendelsesprocedure for et fjernvarmeværk i Vester Skerninge Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Udvalget afventer arbejdsgruppens varmeprojekt og godkendelse efter varmeforsyningsloven. Helle Caspersen (V) var fraværende, Jesper Ullemose (V) var suppleant. 25. Principbeslutning om udarbejdelse af en ny lokalplan for et boligområde nord for Rantzausmindevej 15/2535 Beslutningstema: Principbeslutning om en ny lokalplan for et boligområde nord for Rantzausmindevej. 43

46 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den Indstilling: Administrationen indstiller, at udvalget principielt beslutter, hvorvidt der skal udarbejdes et kommuneplantillæg og en lokalplan gældende for lokalplanområde 507 for et boligområde (Kogtvedslagtergrunden) nord for Rantzausmindevej. og at eventuelt lokalplan udføres som en brugerbetalt lokalplan, jf. udvalgets beslutning af den 4. december 2014, om forsøgsvis at igangsætte brugerbetalte og brugerudfærdigede lokalplaner for at fremme developer og ejerønskede lokalplaner. Sagsfremstilling: Udsyn A/S ejer et m² stort areal (Kogtvedslagtergrunden) nord for Rantzausmindevej. I 2007 godkendte Byrådet efter ønske fra Udsyn (tidligere Trio Port A/S) en lokalplan for en slangeformet bebyggelsesstruktur i to og tre etager og maksimalt 60 boliger. Lokalplanen omfatter delområderne A og B. For delområde A, Udsyns areal, er bebyggelsesstrukturen og boligtypen fastlagt på baggrund af størst muligt hensyn til landskabsformen, til en almen indkigsmulighed til området og skoven fra vejen og til at sikre variation i boligtyperne i kommunen. Delområde B mod øst er bebygget med 10 andelsboliger af Jørgen Jensen Skårup A/S, opført som dobbelthuse. Planen for delområde A er ikke realiseret og Udsyn A/S ønsker mulighed for en mere traditionel ekstensiv udnyttelse med åben-lav bebyggelse og har tilbudt at forestå udarbejdelsen af en ny lokalplan. Erhvervs-, Beskæftigelses og Kulturudvalget besluttede den 4. december 2014 forsøgsvis at igangsætte brugerbetalte og brugerudfærdigede lokalplaner for at fremme developer og ejerønskede lokalplaner. Især i forbindelse med anden og tredje gangs lokalplaner, altså planer, hvor Svendborg Kommune en eller flere gange har tilvejebragt det ønskede plangrundlag, men hvor eksempelvis samfundsøkonomi, ejerforhold eller developers projektideer etc. Har ændret sig og man kan argumentere for en ny planlægning. Hvis udvalget vælger principielt at imødekomme Udsyns ønske om en ny lokalplan, der giver mulighed for tæt-lav bebyggelse indenfor delområde A, skal administrationen bemærke: At ændringen forudsætter, at der udarbejdes et kommuneplantillæg, som har til formål at ændre områdets anvendelse, den maksimale bebyggelsesprocent og det maksimale etageantal og bygningshøjden. At en ny lokalplan må baseres på fornyet planlægning for området under hensyn til områdets landskabelige kvaliteter, fremme af nutidig arkitektur og sikring af arkitektonisk kvalitet. At en åben-lav struktur giver mulighed for et betragteligt færre antal 44

47 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den boligenheder At det vil være hensigtsmæssigt med en forhøring. Udførelsen af planarbejdet baseres på Svendborg Kommunes faglige vurdering, rådgivning og skabelon og forudsætter, at bygherre og dennes rådgiver præsterer i f. t. det aftalte vedrørende proces, indhold og lever op til lovmæssige krav for lokalplanlægning. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Udgiften til udarbejdelse af et kommuneplantillæg og en lokalplanen afholdes af Udsyn A/S. Administrationen forventes at bruge estimeret % af de samme ressourcer, som ved normal lokalplanlægning. Lovgrundlag: Planloven. Bilag: Åben - Lokalplan 507_endelig vedtaget_2009 Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Godkendt. Helle Caspersen (V) var fraværende, Jesper Ullemose (V) var suppleant. 26. Evalueringsrapport projekt Fremtidsfabrikken - orientering 15/3281 Beslutningstema: Evalueringsrapport fra Cowi vedr. projekt Fremtidsfabrikken. Indstilling: Direktionen indstiller, at rapporten tages til efterretning og videresendes til Økonomiudvalgets orientering. Sagsfremstilling: COWI har pr. december 2014 foretaget slutevaluering af projekt Fremtidsfabrikken. 45

48 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den Bilag: Åben - Evalueringsrapport Fremtidsfabrikken Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Taget til efterretning. Helle Caspersen (V) var fraværende, Jesper Ullemose (V) var suppleant. 27. Orientering vedrørende ombygning af Ramsherred, Den Grønne Tråd etape 2. 13/11614 Beslutningstema: Orientering vedrørende ombygning af Ramsherred, Den Grønne Tråd etape 2. Indstilling: Direktionen anbefaler, at udvalget tager orienteringen til efterretning samt oversender sagen til orientering for Økonomiudvalget. Sagen bliver behandlet på Miljø-, Klima- og Trafikudvalgets møde den 2. februar Sagsfremstilling: Som en del af Svendborg Kommunes projekt Den Grønne Tråd bliver Ramsherred ombygget i Projektering pågår og forventes sendt i udbud i slutningen af januar Udførelsen af projektet forventes opstartet i midten af marts og forventes færdig i slutningen af juli. I udførelsesperioden vil den kørende gennemgående færdsel være begrænset til varekørsel for virksomhederne omkring Torvet samt beboerne ved Torvet. Der er vedlagt notat, som nærmere redegør for denne beslutning. Projektet er planlagt udført med gangzoner i begge sider af vejen, i samme belægning som gangzonerne på torvet. Parkeringsarealet bliver placeret i midten af Ramsherred, kørearealet og parkeringsarealet bliver udført i brosten. Arbejderne er koordineret med ledningsejerne. 46

49 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den Projektet vil blive gennemgået på udvalgsmøde for Miljø-, Klima- og Trafikudvalget. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Ingen bemærkninger. Lovgrundlag: Ingen bemærkninger. Bilag: Åben - Tegning skilteplan - etape2 version pdf Åben - Notat - Ramsherredetapen Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Orienteringen blev taget til efterretning. Oversendes til Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget samt Økonomiudvalget. Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Taget til efterretning og oversendes til Økonomiudvalget. Helle Caspersen (V) var fraværende, Jesper Ullemose (V) var suppleant. 28. Orientering 13/32139 Beslutningstema: Sager til orientering. Indstilling: Direktionen indstiller, At orienteringen tages til efterretning. Sagsfremstilling: Udvalgsformanden: Udvalgsmedlemmer: Administrationen: Orientering vedrørende udviklingsplaner for SCALA

50 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den Svendborg Musikråd årsrapport 2014 Oversigt over de frie kulturmidler pr. februar 2015 Orientering vedr. studietur for udvalget den 19. og 20. marts 2015 Møde med de kulturelle råd den 26. februar 2015 kl i Rådhusets kantine Bilag: Åben - Årsrapport Svendborg Musikråd Åben - Oversigt over de frie kulturmidler pr. februar 2015 Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Taget til efterretning. Helle Caspersen (V) var fraværende. Jesper Ullemose (V) var suppleant. 29. Lukket - Stadsensemble 2015 og

51 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget s møde den Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 21:20 Henrik Nielsen Finn Olsen Jens Munk Helle Caspersen Henning Duvier Stærmose Pia Dam Curt Sørensen Bruno Hansen Steven Johannes Legêne 49

52 Bilag: 2.1. Budgetprocedure 2016 godkendt version Udvalg: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 15553/15

53 BUDGETPROCEDURE 2016 Omstilling og udvikling Godkendt i Økonomiudvalget den 20. januar 2015

54 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Økonomisk politik Overordnet budgetproces Proces for politikker, strategier, mål og resultatkrav Proces for Økonomi og ressourcer Økonomisk beredskab og råderum Besparelser og effektivisering Vurdering af det økonomiske råderum Etablering af økonomisk råderum: Anlægsbudget Aktivt medborgerskab Borgermøde Høring...13 Side 2 af 18

55 1. Indledning Udgangspunktet for budgetlægningen 2016 er en fortsat stram offentlig udgiftspolitik jf. regeringens økonomiske 2020-plan. Planen skal bl.a. medvirke til at reducere de senere års underskud på de offentlige finanser og sikre, at der i 2020 er balance i den offentlige økonomi, og at Danmark lever op til EU-aftalen om at budgetunderskuddet maksimalt må udgøre 3,0 pct. af bruttonationalproduktet. I regeringens seneste skøn fra december 2014 forventes et underskud på 2,5 pct. for 2015 og for ,6 pct. Der er således ikke levnet megen plads til eventuelle finanspolitiske lettelser i de kommende år. I 2020-planen er der lagt op til en årlig beskeden vækst i de offentlige udgifter på ca. 0,6 pct. Hvorledes denne vækst skal fordeles mellem staten, regionerne og kommunerne indgår i de årlige økonomiforhandlinger er valgår, hvilket kan tale for en positiv kommuneaftale til sommer. Modsat har regeringen de seneste år nedjusteret sine prognoser for den økonomiske vækst. Dette er senest sket i december I de senere år har den afsatte vækst primært tilgodeset sygehusvæsnet under regionerne, og det har medført, at kommunerne ikke har fået tilført ekstra finansiering i de årlige økonomiaftaler. Det er sandsynligt, at prioriteringen vil være den samme i kommende år. De foreløbige udmeldinger vedr. de samlede anlægsudgifter tyder tilsvarende på, at loftet på 17,1 mia. kr. i 2015 reduceres i den kommende aftale. Omstilling og udvikling Svendborg Kommune har gennem flere år været udfordret ved et faldende befolkningstal, faldende udligningsindtægter og utilstrækkelig vækst i skattegrundlaget. For at vende denne udvikling har Byrådet besluttet 4 indsatsområder, som skal indfri kommunens mål om flere indbyggere og flere arbejdspladser i De fire områder er Havn og Maritime klynger, Uddannelsesklynger, Stærkt fynsk samarbejde og Turisme og natur. Den overordnede budgetproces for 2016 er en udviklingsorienteret proces, der har fokus på at understøtte Byrådets fortsatte arbejdede med at omsætte de fire indsatsområder til konkrete handlinger. Processen lægger op til at prioritere udvidelsesforslag (temaer), som fremmer Byrådets mål. Mange kommuner arbejder i disse år med at inddrage civilsamfundet i kommunens opgaveløsning, hvor det giver mening både for kommunen og for modtagerne af indsatsen, f.eks. i rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet. I Svendborg Kommune har der også gennem længere tid været arbejdet målrettet på borgerinddragelse, og i den ny udvalgsstruktur er arbejdet med aktivt medborgerskab henlagt til de respektive fagudvalg. I budgetproceduren er der ikke opstillet retningslinjer for, hvorledes fagudvalgene skal inddrage aktivt medborgerskab, men overvejelser om øget inddragelse i opgaveløsningen kan indgå i udvalgenes budgetdrøftelser. En undersøgelse, som KL har foretaget blandt alle landets kommuner, viser, at det typisk ikke er de økonomiske rationaler, der er i spil, når kommunerne taler om at inddrage de frivillige ressourcer. Kommuner angiver i undersøgelsen, at den primære effekt er at skabe fællesskab og at øge den brugeroplevede kvalitet, samt at der løses opgaver, som ellers ikke ville blive løst. Side 3 af 18

56 Afsættet for budget 2016 er et budget i økonomisk balance både i 2016 og i overslagsårene, hvor der er ikke afsat ekstra beredskab til merudgifter som følge at stigende udgiftspres. Der er heller ikke afsat midler til nye tiltag, herunder realisering af Byrådets mål. Økonomiudvalget har fastlagt, at beslutning om finansieringen afventer Økonomiudvalgets møde den 19. august 2015, hvor resultatet af kommuneaftalen foreligger. Som følge af, at der ikke er afsat finansiering til nye merudgifter, har Økonomiudvalget fastlagt, at eventuelle udvidelsesforslag fra fagudvalg og/eller Udviklingsudvalget medfølges af tilsvarende finansieringsforslag inden for den eksisterende serviceramme. Der er som nævnt ikke udsigt til, at kommunerne kan forvente ekstra finansiering i den kommende økonomiaftale. En fastholdelse/udvikling af kommunens serviceniveau herunder understøttelse af Byrådets mål om flere indbyggere og flere arbejdspladser skal derfor som udgangspunkt ske inden for de eksisterende økonomiske rammer. Det stiller store krav til kommunens evne til fortsat at omstille og effektivisere, for at skaffe finansiering til nye tiltag. I budgetproceduren for 2016 er der lagt op til videreførsel af kommunens økonomiske politik, der skal sikre, at der i budgetlægningen er fokus på målet om langsigtet økonomisk balance. 2. Økonomisk politik Byrådet har via den økonomiske politik fastlagt de overordnede rammer for kommunens økonomi. Formålet med den økonomiske politik er dels at sikre et beredskab til uforudsete udgifter, dels at kommunens økonomi skaber plads til investering og udvikling af kommunens service. Økonomisk strategi Driftsoverskuddet skal som minimum udgøre 100 mio. kr. Kassebeholdningen skal udgøre mio. kr. Nedbringelse af gæld - gradvis nedbringelse af kommunens gæld, idet den årlige låntagning som udgangspunkt bør være lavere end de årlige afdrag Principper Overholdelse af servicerammen. Undgå eventuelle sanktioner Bevillingsoverholdelse ingen tillægsbevilling finansieret af kassen Styringsparameter Økonomiudvalg vedtaget budget. Fagudvalg korrigeret budget Budgetansvar - fagudvalgene har ansvaret for, at bevillinger og rådighedsbeløb, der er tildelt udvalget, ikke overskrides. Tidlig reaktion ved udsigt til budgetoverskridelse iværksættes decentralt tiltag til imødegåelse heraf eller forslag til finansiering til politisk beslutning. Realistiske anlægsbudgetter undgå store anlægsoverførsler mellem årene og øget præcision i skøn over forventet regnskab Side 4 af 18

57 3. Overordnet budgetproces Den overordnede proces for 2016 har fokus på at understøtte Byrådets mål om flere indbyggere og flere arbejdspladser. Processen forventes at forløbe, som skitseret i nedenstående figur. Figur 1: Overordnet budgetproces Budgetproces Politikker, strategier, mål og resultatkrav Økonomiudvalget udmelder eventuelle emner, ligesom fagudvalg drøfter egne emner Fagudvalg drøfter, prioriterer og udarbejder mål og resultatkrav ud fra politiker og strategier Fagudvalg fastlægger nye/reviderede mål og resultatkrav til Service og Økonomi Jan marts April - Juni August - september Økonomi/ressourcer Budgetprocedure vedtages Rammebesparelser fordeles Budgetrammer udmeldes (ØKU) Basisbudget udarbejdes Kvalificering af budgetforudsætninger Fagudvalg udarbejder forslag til udmøntning af rammebesparelse (7,3 mio. kr.) samt høring Kommuneaftale foreligger Orientering af Byråd + anlægsseminar Budgetseminar Borgermøde 1. Behandling af budget Budgetforhandlinger Fagudvalg godkender bidrag til Service og Økonomi Oktober - december Budgetvedtagelse (2. behandling) I vedlagte bilag 1 er vist den overordnede tidsplan for udarbejdelse af budgettet for Proces for politikker, strategier, mål og resultatkrav I 2014 har Byrådet arbejdet med at opstille politiske mål for perioden , hvor det overordnede mål, som nævnt er flere indbyggere og flere arbejdspladser. I nedennævnte figur er vist de temaer (bropiller), som Byrådet har arbejdet med. Side 5 af 18

58 Figur 2: Byrådets indsatsområder til fremme af mål om flere indbyggere og flere arbejdspladser For at kvalificere arbejdet med at identificere og beskrive konkrete tiltag, har Byrådet nedsat et 17 stk. 4-udvalg Udviklingsudvalget. I første omgang sætter udvalget i første halvdel af 2015 primært fokus på bropillerne Havn og maritime klynger, Stærkt fynsk samarbejde, Uddannelsesklynger, og Turisme og natur, men har samtidig ansvaret for at der fortsat arbejdes med de øvrige bropiller. Udviklingsudvalget primære rolle er idegenerering og prioritering som input til de formelle beslutningsorganer fagudvalg og byråd. Fokus i budgetproceduren for Budget 2016 vil være at understøtte Byrådets mål om flere indbyggere og flere arbejdspladser i Input til nye temaer og indsatsområder, som vil indgå i de politiske budgetdrøftelser efter sommerferien, vil derfor primært tage sit afsæt i de 4 bropiller. Hertil kommer, jf. budgetforliget for Budget 2015, at der i forbindelse med budgetlægningen for 2016 skal udarbejdes 2 3 modeller for etablering af et nyt sundhedshus, forundersøgelse vedr. etablering af letbane og renoveringsforslag for rådhuskomplekset. Sideløbende med ovennævnte arbejder fagudvalgene i foråret med opfølgning på deres respektive politikker og fastlægger evt. nye temaer/indsatser for det kommende år. Afsættet for udvalgenes drøftelser vil naturligt tage udgangspunkt i regnskabet for 2014, hvor fagudvalgene følger op på de afsatte mål og indsatsområder i budget 2014, samt den løbende opfølgning på indeværende budgetårs indsatser. I vedlagte bilag 2 er opstillet en tidsplan for de forskellige politiske udvalgs arbejde med det politiske indhold af budget Side 6 af 18

59 Når budgettet er vedtaget udarbejder fagudvalg bidrag til Service og Økonomi, der beskriver udvalgets område herunder en oversigt over udvalgets politikker og strategier med angivelse af indsatser/mål for de(t) kommende år. Bidraget forelægges fagudvalget i november, hvor fagudvalget samtidig godkender strategi for udmøntning af budget og indsatser. 3.2 Proces for Økonomi og ressourcer Processen for udarbejdelse af den talmæssige del af budgettet er opdelt i henholdsvis et administrativt spor og et politisk spor. Det politiske spor: Dette spor omfatter fagudvalgenes forslag til udmøntning af rammebesparelser, finansiering af temaer inden for udvalgets ramme/på tværs af udvalgenes rammer, tilpasning af anlægsrammer og pol. ændringsforslag til 2. behandling. Det administrative spor: Dette spor er koncentreret om udarbejdelse af det tekniske budget. Det tekniske budget beskrives i budgetnotatet, der udarbejdes i august. Det tekniske budget udgør grundlaget for Direktionens forslag til 1. behandling, som er udgangspunktet for de politiske forhandlinger frem til budgetvedtagelsen den 6. oktober På baggrund af basisbudgettet (overslagsårene i vedtaget budget 2015) udarbejdes et teknisk budget. Den administrative proces beskrives mere uddybet i en administrativ budgetvejledning målrettet administrationen. 1. rammeudmelding foretages medio marts og omfatter følgende: - basisbudgettet - overførsel af evt. mindreforbrug fra tillægsbevillinger, som er givet siden budgetvedtagelsen i 2014, og som påvirker budget fordeling af besparelsespulje (7,3 mio. kr.) i overslagsårene i budget 2015 på udvalg Rammerne justeres efterfølgende løbende bl.a. som følge af nye bevillingsomplaceringer i 2015, som har afledt effekt for overslagsårene. Sideløbende med udarbejdelse af basisbudgettet arbejdes der administrativt med at optimere gennemskueligheden i budgettet. Dette arbejde sker bl.a. ved at forbedre/synliggøre de aktivitetstal, som ligger til grund for budgettet. 2. rammeudmelding foretages medio august og omfatter følgende: - Pris- og lønfremskrivning, herunder udmøntning af effektiviseringskravet på 0,35 pct. - Afledt effekt af nye love og bekendtgørelser - Revideret skøn over udvikling i overførselsindkomster - Nyt indtægtsbudget vedr. skatter og generelle tilskud - Demografisk udvikling - Mængdeudvikling - Problemområder (uomgængelige mer- eller mindreudgifter) Indtægtsbudgettet udarbejdes på baggrund af KL s tilskudsmodel. Ved budgetlægning af overslagsårene afstemmes den budgetterede udvikling af overførselsudgifterne med KL s forventninger til udviklingen på de budgetgaranterede områder, samt øvrige overførselsudgifter. Side 7 af 18

60 4. Økonomisk beredskab og råderum Det økonomiske udgangspunkt for Svendborg Kommunes budgetlægning for 2016 er et budget 2015 inkl. overslagsårene i balance. Figur 3: Nøgletal budget Mio. kr Driftsoverskud -135,8-126,5-101,2-101,5-110,6 Gennemsnitslikviditet 201,4 169,4 120,9 89,8 87,3 Driftsoverskuddet 2014 er forventningen i økonomirapporten for juli kvartal. Selvom regnskabet for 2014 ikke er endeligt på nuværende tidspunkt, forventes et bedre regnskabsresultat i forhold til vedtaget budget 2014, hvor der var budgetlagt med et overskud på 121,1 mio. kr. Det positive regnskabsresultat kan primært henføres til mindreforbrug på kommunens udgifter til overførselsudgifter. 4.1 Besparelser og effektivisering For at skabe økonomisk balance er der jf. budgetforliget 2015 indarbejdet følgende effektiviseringer og besparelser. Figur 4: Effektivisering og besparelser kr. Økonomisk beredskab Serviceudgifter Effektivisering Effektivisering 0,35 % Rammebesparelser I alt De nuværende effektiviseringer og besparelser sikrer balance i budgettets nuværende forudsætninger, men der er ikke afsat ekstra midler til f.eks.: Rum til politisk prioritering o Medfinansiering af eventuelle nye temaer, udfordringer, indsatsområder herunder Byrådets mål om flere indbyggere og flere arbejdspladser. Finansiering af evt. negativ udfald af kommuneaftalen (undgå en ekstra sparerunde i august og september) Finansiering af evt. merudgifter i teknisk budget o Demografi, mængdeudvikling, uomgængelige, lov- og cirkulæreprogram, indkomstoverførsler m.m. 4.2 Vurdering af det økonomiske råderum Balancen i det nuværende budget er betinget af følgende forhold, hvor der er tilknyttet væsentlige usikkerhedsfaktorer, hvor vi først kender svaret efter sommerferien. Side 8 af 18

61 Likviditetstilskud: 3 mia. kr. i 2014 og mia. kr. i som fordeles efter særlige kriterier. I budgettet indarbejdet 19 mio. kr. Indarbejdet særtilskud på 13 mio. kr. svarende til tilskuddet for Lån: Svarende til 2015 kun lån til lav likviditet er videreført med årligt 9,0 mio. kr. Årlig effektiviseringsgevinst på 0,35 %. Ikke videreført i Realisering af effektiviseringspulje på 16,6 mio. kr Udmøntning af besparelsespulje på 7,3 mio. kr. Økonomiudvalget har fastlagt, at beslutning om finansieringen af eventuelt merudgifter afledt af stigende udgiftspres eller nye udgiftstiltag afventer Økonomiudvalgets møde den 19. august 2015, hvor resultatet af kommuneaftalen foreligger. Som følge af, at der ikke er afsat finansiering til nye merudgifter, har Økonomiudvalget fastlagt, at eventuelle udvidelsesforslag fra fagudvalg og/eller Udviklingsudvalget medfølges af tilsvarende finansieringsforslag inden for den eksisterende serviceramme. 4.3 Etablering af økonomisk råderum: Etablering af økonomisk råderum kan bl.a. ske ved at iværksætte nye besparelser og effektiviseringstiltag. F.eks. ved rammebesparelser, omstilling af serviceniveau, samskabelse, budgetanalyser og benchmark, justering af tildelingsmodeller m.v. Mange af disse instrumenter er i anvendelse. Rammebesparelse: I budget 2015 er der i 2016 og overslagsårene afsat en besparelsespulje på 7,3 mio. kr. I budgetforliget er der tilknyttet følgende bemærkninger til puljen: Selve udmøntningen af puljen afventer imidlertid kendskab til de økonomiske rammer for budgetlægningen for Hvis likviditetstilskuddet i 2016 og indtægtsbudgettet i øvrigt muliggør det, vil hele eller dele af udmøntningen blive annulleret. Forligsparterne er enige om, at man vil tilgodese social- og sundhedsområdet og børn- og ungeområdet. Økonomiudvalget har besluttet, at processen for udmøntning af rammebesparelsen følger samme proces for udmøntning af tilsvarende besparelsespulje i budget 2015: at puljen fordeles på baggrund af fagudvalgenes serviceudgifters andel af de samlede serviceudgifter. forslag til udmøntning af rammebesparelsen udarbejdes af fagudvalgene og godkendes senest på fagudvalgenes møder i august, og indgår i et samlet sparekatalog til brug for de politiske prioriteringer/drøftelser efter sommerferien, hvor resultatet at kommuneaftalen også foreligger. Side 9 af 18

62 Figur 5: Fordeling af rammebesparelse kr. Fordeling rammebesparelser jf. vedtaget budget 2015 Serviceudgifter Miljø-, Klima og Trafikudvalget Erhvervs-, beskæftigelses og Kulturudvalget Udvalget for Børn og Unge Social- og sundhedsudvalget Økonomiudvalget I alt Effektivisering: Svendborg Kommune har gennem de senere år arbejdet målrettet med at effektivisere kommunen for at skabe råderum til bl.a. investering i velfærd og fastholdelse af serviceniveau. I henhold til budgetforliget er det årlige effektiviseringskrav på 0,35 % videreført i budget (0,25 % fra ). Direktionen anbefaler, at effektiviseringskravet udmøntes som hidtil ved en reduktion af prisfremskrivningen af budgettet ultimo juni. Der er ikke taget politisk stilling til om kravet skal videreføres til 2019, hvilket først forventes at ske i forbindelse med de politiske budgetforhandlinger efter sommerferien. I det vedtagne budget 2015 er der indarbejdet en effektiviseringspulje på 16,6 mio. kr. Udmøntningen af puljen sker løbende, og Økonomiudvalget får kvartalsvis en status på arbejdet hermed. Benchmark/turnusanalyser: Økonomiudvalget har fastlagt, at der over en årrække gennemføres benchmarkeller turnusanalyser af udvalgte områder, og hvor et eventuelt provenu kan medgå til forøgelse af det økonomiske råderum. Udvælgelse af områder sker dels på baggrund af ECO-nøgletal, dels på baggrund af KL s nøgletalspublikation: Brug nøgletal i styringen kend din kommune. Nøgletallene indikerer, at kommunen på flere områder har et relativt højt udgiftsniveau pr. indbygger. Nøgletallene forklarer ikke, hvad der ligger til grund for kommunens placering, f.eks.: bevidst politisk prioritering strukturelle forudsætninger, f.eks. befolkningssammensætning, kommunens fysiske størrelse m.m. fejl i datagrundlag konteringsforskelle kommunerne i mellem Nøgletallene skal tages med forbehold, men nøgletallene kan være er en god indikator for, hvor kommunen kan sætte ind for at justere service og produktivitet. I forbindelse med budget 2015 blev voksenområdet under socialområdet, dagtilbudsområdet og administration udvalgt. Resultatet af de gennemførte analyser forelægges Økonomiudvalget i februar måned med anbefaling til, hvorledes et evt. økonomisk potentiale skal anvendes. Side 10 af 18

63 På samme møde vil Direktionen udarbejde oplæg til Økonomiudvalget med forslag til områder, der kan indgå i budgetlægningen for Analyserne skal være færdig primo august, og resultatet præsenteres på Byrådets budgetseminar den 25. august. (alternativ primo 2016). 5. Anlægsbudget Økonomiudvalget har det bevillingsmæssige ansvar for anlægsbudgettet. Udgangspunktet for budget er et prioriteret og robust anlægsbudget, der indebærer, at Svendborg Kommune i de kommende år står overfor gennemførelse af en række større anlægsinvesteringer. Figur 6. Kommunens anlægsbudget kr kr. Vedtaget Budget 2015 Forventede overførsler fra 2014 (foreløbige) Forventet korrigeret budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Budget 2019 Udgift Indtægt Netto Bemærk: De forventede overførsler til 2015 er ikke endelige! Som det fremgår udgør bruttoanlægsbudgettet 175,5 mio. kr. i Hertil kommer anlægsoverførsler fra 2014, hvor der på baggrund af det foreløbige regnskab pr og forventet pr skønsmæssigt forventes en overførsel til 2015 på brutto ca. 96 mio. kr. I vedlagte bilag 4 er anlægsbudgettet for vist på politikområder. Kommunen har traditionelt haft et stort bruttoanlægsbudget, som ikke har kunnet realiseres fuld ud i budgetåret, hvilket har medført store anlægsoverførsler mellem årene. Der er som følge heraf fastlagt et mål om indførelse af realistiske anlægsbudgetter i kommunen. Ved et realistisk anlægsbudget forstås dels, hvad kommunen har råd til og dels hvad det er muligt at realisere i det enkelte år. Et væsentligt indsatsområde for budget 2016 er derfor det fortsatte arbejde med at få realiseret de allerede budgetlagte anlægsprojekter. Jf. ovenstående tabel har kommunen et relativt stort bruttoanlægsbudget i 2015 og 2016, hvorefter det falder til et noget lavere niveau i På baggrund af ovenstående lægges der op til, at anlægsprocessen for foråret primært er fokuseret på justeringer af det nærværende budget med det formål fortsat at danne et realistisk anlægsbudget, som kan danne udgangspunkt for de efterfølgende politiske drøftelser. Administrationen udarbejder oplæg til et justeret, teknisk anlægsbudget, som forelægges Økonomiudvalget i maj, og som efterfølgende indgår i budgetseminaret i juni måned. Økonomiudvalgsmøde maj 2015: - Konsekvens af anlægsoverførsel fra 2014 til Korrigeret anlægsbudget Forventede overførsler til Ændrings- og udvidelsesforslag Side 11 af 18

64 Byrådsseminar juni 2015: - Kommuneaftale (Anlæg) - Præsentation af Økonomiudvalgets reviderede anlægsbudget for Status bropiller herunder evt. ændrings- og udvidelsesforslag. - Byrådet prioriterer anlægsbudget På baggrund af Byrådets prioriteringer udarbejder Direktionen inden for den samlede anlægsramme forslag til anlægsbudget til 1. behandlingen af budgettet. Direktionens forslag præsenteres på Byrådets budgetseminar 25. august Sidste års økonomiaftale mellem regeringen og KL fastlagde et anlægsloft på 17,1 mia. kr. i 2015, og der var ikke knyttet nogen sanktion ved en evt. overskridelse, men det var forudsat, at kommunerne holdt sig inden for det aftalte niveau. De foreløbige udmeldinger tyder på, at loftet reduceres i forhold til Nye anlægstemaer kan dels komme fra Byrådets seminar og fra fagudvalgenes / udviklingsudvalgets politiske drøftelser i foråret. 6. Aktivt medborgerskab I forbindelse med ny udvalgsstruktur er arbejdet med aktivt medborgerskab herunder borgerinddragelse henlagt til de respektive fagudvalg, hvor næstformanden har fået rollen som dagsordensfastsætter og udvikler af det lokale demokrati. Mange kommuner arbejder i disse år med at inddrage civilsamfundet i kommunens opgaveløsning, hvor det giver mening både for kommunen og for modtagerne af indsatsen. Inddragelse af frivillige er indtil nu primært sket på kultur- og fritidsområdet, men i de senere år også på omsorgsområderne særligt på ældreområdet. En undersøgelse, som KL har foretaget blandt alle landets kommuner, viser, at det typisk ikke er de økonomiske rationaler, der er i spil, når kommunerne taler om at inddrage de frivillige ressourcer. Kommuner angiver i undersøgelsen, at den primære effekt er at skabe fællesskab og at øge den brugeroplevede kvalitet, samt at der løses opgaver, som ellers ikke ville blive løst. I budgetproceduren er der ikke opstillet retningslinjer for, hvorledes fagudvalgene skal inddrage aktivt medborgerskab i budgetfasen, men i forbindelse med tilrettelæggelse af fagudvalgenes interne budgetproces skal fagudvalgene drøfte, hvorledes aktivt medborgerskab kan implementeres i budgetfasen på udvalgets område. 6.1 Borgermøde I 2013 og 2014 er der afholdt borgermøde via Facebook. Erfaringer herfra har generelt været positive. Direktionen anbefaler, at der også i 2015 afholdes borgermøde. Direktionen vil til Økonomiudvalgets møde den 23. juni 2015 udarbejde oplæg til form og indhold. Side 12 af 18

65 6.2 Høring Pt. er det planlagt, at MED-Hovedudvalget inddrages således: Nærværende notat udsendes til udvalget efter godkendelse i Økonomiudvalget. Udvalget deltager i orienteringsmødet i forbindelse med Byrådets møde den 30. juni Udvalget deltager i budgetseminariet den 25. august I forbindelse med udarbejdelse af forslag til udmøntning af rammebesparelse i foråret 2015, skal fagudvalgene sikre, at der bliver tilrettelagt en høringsfase for de høringsberettige parter. Side 13 af 18

66 Bilag 1: Tidsplan for budget 2016 Den politiske budgetproces er tilrettelagt således, at fagudvalgene i perioden fra marts og frem til august drøfter indhold og foretager eventuelle justeringer i de gældende politikker, strategier og mål. Udgangspunktet er, at drøftelser sker inden for rammerne af basisbudgettet dvs. at såfremt et område skal tilføres ekstra ressourcer for at realisere et givent mål, skal finansiering ske inden for udvalgets ramme. Perioden efter sommerferien er koncentreret om de politiske forhandlinger. Som optakt hertil afholdes den 25. august 2015 et budgetseminar for Byråd, Direktion og MED- Hovedudvalg. Formålet med seminaret er at give en orientering om kommunens økonomi, samt en præsentation af det samlede budgetmateriale. Til 1. behandling udarbejder Direktionen et budgetforslag i balance, og budgetforhandlinger planlægges at finde sted i weekenden den september Byrådets 1. behandling finder sted den 15. september 2015, og 2. behandling finder sted den 6. oktober Dato Aktivitet Aktør 20. januar Budgetprocedure 2016 godkendes. Udmelding af Økonomiudvalg proces for rammebesparelser 27. januar Budgetprocedure 2016 præsenteres for Byrådet Direktion 30. januar Orientering om budgetproceduren 2016 MED-Hovedudvalg 5. februar Orientering om budgetproceduren 2016 Afdelingsledere Februar Fagudvalg orienteres om budgetproceduren generelt Fagudvalg og fagudvalgets egen proces. 17. februar Status nuværende benchmarkanalyser. Forslag til nye Økonomiudvalg analyser til budget marts Økonomisk status til ØK den 24. marts Direktion marts Marts - juni Kommunalpolitisk Topmøde Revidering af politikker og strategi forslag til temaer/indsatsområder. Udmøntning af rammebesparelser Fagudvalg 24. marts Økonomisk status: Økonomiudvalg - adm. budgetkontrol pr regnskab 2014 inkl. overførsler til 2015/16 - basisbudget maj Revideret anlægsbudget 2015 og 2016 oplæg til ØK Direktion 19. maj 5. maj Borgmestermøde/KL Borgmester 19. maj Revideret anlægsbudget 2015 og 2016 Økonomiudvalg juni 12:12 seminar: Status budget oplæg til ØK 23. juni Status budget 2016: Bropiller - temaer kommuneaftale basisbudget besparelser/effektivisering. Fastlæggelse af program for budgetseminar juni og august samt borgermøde 30. juni Orientering om kommuneaftale. Status temaer/udfordringer. Anlægsseminar. Direktion Økonomiudvalg Byråd Side 14 af 18

67 August Fagudvalg behandler bidrag til B2016: Fagudvalg temaer/indsatser udmøntning af besparelser August Ekstraordinært møde i Økonomiudvalg om ansøgning Økonomiudvalg vedr. skattepuljen 13. august Status budget Indledende drøftelser om forslag Direktion til budget 2016 i balance. 14. august Fagudvalg fremsender materiale til budgetmappen Fagudvalg 18. august Budget 2015 status Økonomiudvalg Vurdering af den økonomiske situation. Budgetnotat drøftes. Fastlæggelse af proces for politiske budgetforhandlinger 20. august Drøftelse af budgetforslag i balance til ØK s 1. beh. Direktion 25. august Budgetseminar: Økonomisk status, gennemgang af budgetmappen, status bropiller + øvrige temaer. Direktionens budgetforslag til 1. beh. Byråd, Direktion og MEDHovedudvalg 3. september Borgmestermøde/KL Borgmester september Borgermøde Byråd 8. sept. 1. behandling i Økonomiudvalg Økonomiudvalg Budgetforslag fra Direktion i balance 15. sept. 1. behandling i Byråd Byråd Politiske forhandlinger ØK/Byrådet sept. 21. sept. Frist for fremsendelse af ændringsforslag Byråd 24. sept. Borgmestermøde/KL Borgmester 29. sept. 2. behandling i Økonomiudvalg Økonomiudvalg 6. oktober 2. behandling i Byråd Byråd Side 15 af 18

68 Bilag 2: Proces temaer og indsatser budget 2016 Måned Byråd Økonomiudvalg Fagudvalg Udviklingsudvalg Januar Budgetprocedure præsenteres Budgetprocedure Godkendes Havn og maritime klynger Fastlæggelse af råderum Februar Udvalgets budgetprocedure Turisme og Natur Marts Økonomisk status: - adm. budgetkontrol pr regnskab 2014 inkl. overførsler til 2015/16 - rammer basisbudget Status nuværede benchmark analyser + valg af nye til 2016 Status på fagudvalgets mål og indsatsområder 2014 Status på fagudvalgets mål og indsatsområder 2015 Proces for udmøntning af rammebesparelse April Godkender evt. nye temaer Fagudvalg fastlægger nye temaer/indsatsområder for 2016 Maj Realistisk anlægsbudget: Drøftelse af prioriteret budget afledt effekt på Overførsel fra 2014 til Korrigeret anlægsbudget Forventede overførsler til Ændrings- og udvidelsesforslag Status temaer/indsatser 2016 Status rammebesparelser Uddannelsesklynger Stærkt fynsk samarbejde Status Forberedelse af oplæg til byrådets seminar i juni Side 16 af 18

69 Måned Byråd Økonomiudvalg Fagudvalg Udviklingsudvalg Juni Budgetseminar Status: Status temaer/indsatser 2016 Status - Kommuneaftale - Kommuneaftale Status rammebesparelser - Status bropiller - Status bropiller - Status øvrige temaer/indsatser - Status øvrige temaer/indsatser - Status - Status rammebesparelser rammebesparelser - Evt. foreløbig prioritering input til Direktion Prioriteret anlægsbudget til Byrådets seminar i juni Fastlæggelse af budgetseminar i august + borgermøde Juli August Budgetseminar: - Økonomisk status - Præsentation af budgetmappen - Rammebesparelser - Temaer/indsatsområder Økonomisk status budget Status bropiller - Status øvrige temaer/indsatser - Status rammebesparelser 1. behandling Godkendelse af temaer/indsatser 2016 Godkendelse af rammebesparelser September 1. behandling 2. behandling Service og Økonomi - Oplæg Borgermøde Politiske budgetforhandlinger Oktober 2. behandling Service og Økonomi - Oplæg November Service og Økonomi Service og Økonomi godkendes godkendes December Plan for udmøntning af budget og indsatser Side 17 af 18

70 Bilag 3: Investeringsoversigt Bruttoanlægsudgifter og -indtægter budget Basisrammen for anlæg tager udgangspunkt i vedtaget budget , hvor 2019 er en videreførelse af de i 2018 rammebeløb (der ikke stopper i 2018) kr Køb og Salg U I N Veje og Trafiksikkerhed U I N Havne og Færger U I N Kultur, Fritid og Idræt U I N Natur, Miljø og Klima U I N Borgernære Serviceområder U I N Energi U I N Byudvikling U I N Anlæg i alt U I N Side 18 af 18

71 Bilag: 2.2. EBK_Tidsplan 2016.docx Udvalg: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 14207/15

72 Tidsplan for budget 2016 BUDGETPROCEDURE 2016 Tidsplan Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Den politiske budgetproces er tilrettelagt således, at fagudvalgene i perioden fra marts og frem til august drøfter indhold og foretager eventuelle justeringer i de gældende politikker, strategier og mål. Udgangspunktet er, at drøftelser sker inden for rammerne af basisbudgettet dvs. at såfremt et område skal tilføres ekstra ressourcer for at realisere et givent mål, skal finansiering ske inden for udvalgets ramme. Perioden efter sommerferien er koncentreret om de politiske forhandlinger. Som optakt hertil afholdes den 25. august 2015 et budgetseminar for Byråd, Direktion og MED- Hovedudvalg. Formålet med seminaret er at give en orientering om kommunens økonomi, samt en præsentation af det samlede budgetmateriale. Byrådets 1. behandling finder sted den 15. september 2015, og 2. behandling finder sted den 6. oktober 2015.

73 Dato Aktivitet Aktør Januar 20. januar Budgetprocedure 2016 godkendes. Evt. udmelding af Økonomiudvalg proces for rammebesparelser 27. januar Budgetprocedure 2016 præsenteres for Byrådet Direktion Februar 5. februar Orientering om budgetproceduren generelt og godkendelse af tidsplan. 17. februar Status nuværende benchmarkanalyser. Forslag til nye analyser til budget Retningslinjer vedr. budgetopfølgning 2015 Marts 5. marts Revidering af politikker og strategi forslag til temaer/indsatsområder. Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Økonomiudvalg Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget April 9. april Drøftelse af besparelsesforslag m.v. Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Maj 7. maj Drøftelse af temaer m.v. Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Juni 11. juni Fortsat drøftelse Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget 19. juni Høringsfrist 23. juni Status budget 2016: Bropiller - temaer kommuneaftale basisbudget besparelser/effektivisering. Fastlæggelse af program for budgetseminar juni og august samt borgermøde 30. juni Orientering om kommuneaftale. Status temaer/udfordringer. Anlægsseminar. August 13. august Fagudvalg behandler bidrag til B2016: temaer/indsatser udmøntning af besparelser Økonomiudvalg Byråd Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget 14. august Materiale til budgetmappen Administration 20. august Drøftelse af budgetforslag i balance til ØK s 1. beh. Direktion 25. august Budgetseminar: Økonomisk status, gennemgang af budgetmappen, status bropiller + øvrige temaer. Direktionens budgetforslag til 1. beh. september Byråd, Direktion og MEDHovedudvalg 8. sept. 1. behandling i Økonomiudvalg Økonomiudvalg Budgetforslag fra Direktion i balance 15. sept. 1. behandling i Byråd Byråd Politiske forhandlinger ØK/Byrådet

74 sept. 21. sept. Frist for fremsendelse af ændringsforslag Byråd 29. sept. 2. behandling i Økonomiudvalg Økonomiudvalg 6. oktober 2. behandling i Byråd Byråd

75 Måned Byråd Økonomiudvalg Fagudvalg Udviklingsudvalg Januar Budgetprocedure præsenteres Budgetprocedure Godkendes Havn og maritime klynger Fastlæggelse af råderum Februar Udvalgets budgetprocedure Turisme og Natur Marts Økonomisk status: - adm. budgetkontrol pr regnskab 2014 inkl. overførsler til 2015/16 - rammer basisbudget Status nuværede benchmark analyser + valg af nye til 2016 Status på fagudvalgets mål og indsatsområder 2014 Status på fagudvalgets mål og indsatsområder 2015 Proces for udmøntning af rammebesparelse April Godkender evt. nye temaer Fagudvalg fastlægger nye temaer/indsatsområder for 2016 Maj Realistisk anlægsbudget: Drøftelse af prioriteret budget afledt effekt på Overførsel fra 2014 til Korrigeret anlægsbudget Forventede overførsler til Ændrings- og udvidelsesforslag Status temaer/indsatser 2016 Status rammebesparelser Uddannelsesklynger Stærkt fynsk samarbejde Status Forberedelse af oplæg til byrådets seminar i juni

76 Måned Byråd Økonomiudvalg Fagudvalg Udviklingsudvalg Juni Budgetseminar Status: Status temaer/indsatser 2016 Status - Kommuneaftale - Kommuneaftale Status rammebesparelser - Status bropiller - Status bropiller - Status øvrige temaer/indsatser - Status øvrige temaer/indsatser - Status - Status rammebesparelser rammebesparelser - Evt. foreløbig prioritering input til Direktion Prioriteret anlægsbudget til Byrådets seminar i juni Fastlæggelse af budgetseminar i august + borgermøde Juli August Budgetseminar: - Økonomisk status - Præsentation af budgetmappen - Rammebesparelser - Temaer/indsatsområder Økonomisk status budget Status bropiller - Status øvrige temaer/indsatser - Status rammebesparelser 1. behandling Godkendelse af temaer/indsatser 2016 Godkendelse af rammebesparelser September 1. behandling 2. behandling Service og Økonomi - Oplæg Borgermøde Politiske budgetforhandlinger Oktober 2. behandling Service og Økonomi - Oplæg November Service og Økonomi Service og Økonomi godkendes godkendes December Plan for udmøntning af budget og indsatser

77 Bilag: 4.1. Udkast samarbejdsaftale Borgerforeningen Udvalg: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

78 Samarbejdsaftale for perioden mellem Svendborg Kommune og Borgerforeningen Kulturhus Svendborg

79 Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Aftalens parter 3. Kontaktdata 4. Vedtægter 5. Ledelse og organisation 6. Hjemsted 7. Budget, regnskab og revision 8. Institutionens formål 9. Visioner og udviklingsmål 10. Indsatsområder 11. Specifikke aftaler 12. Aktivitetsmål 13. Kulturløftet Fantastiske Fornemmelser 14. Samarbejdsrelationer 15. Misligholdelse og opsigelse 16. Genforhandling af samarbejdsaftalen 17. Varighed svb

80 1. Formål Formålet med aftalen er at fastlægge gensidige rettigheder og forpligtigelse mellem Borgerforeningen Kulturhus Svendborg og Svendborg Kommune. Aftalen er et udviklings- og dialogredskab mellem Svendborg Kommune og Borgerforeningen Kulturhus Svendborg. Aftalen fastlægger tilskudsvilkår og suppleres med fortløbende dialog og samarbejde mellem Borgerforeningen Kulturhus Svendborg og Svendborg Kommune. 2. Aftalens parter Denne aftale er indgået mellem Borgerforeningen Kulturhus Svendborg og Svendborg Kommune. 3. Kontaktdata NAVN ADRESSE Borgerforeningen Kulturhus Svendborg Ramsherred 4, 5700 Svendborg TELEFON HJEMMESIDE CVR NR KONTAKTPERSON Claus Bjerregaard 4. Vedtægter Borgerforeningen Kulturhus Svendborgs vedtægter vedlægges som bilag til aftalen. Eventuelle ændringer af vedtægter fremsendes til Svendborg Kommune efter procedure i egne vedtægter. Eventuelle ændringer i bestyrelsens sammensætning skal fremsendes til Svendborg Kommune til orientering. 3

81 5. Ledelse og organisation Den daglige ledelse af Borgerforeningen Kulturhus Svendborg varetages af Daglig Leder Daglig leders kontakt med Svendborg Kommune varetages af Direktørområdet Kultur, Erhverv og Udvikling. Antal fastansatte: 5 Antal timelønnede: 1 Ovenstående svarer til ca. 4 fuldtidsstillinger Antal frivillige i 50 Ovenstående svarer til gennemsnitlig 640 timer pr. måned 6. Hjemsted Borgerforeningen Kulturhus Svendborg skal i hele aftaleperioden have hjemsted i Svendborg Kommune. 7. Budget, regnskab og revision Svendborg Kommunes tilskud udgør i 2015 og budgetoverslagsårene 2016 og kr. i 2015-niveau under forudsætning af byrådets vedtagelse af det årlige budget. Tilskuddet i budgetoverslagsårene reguleres med de af byrådet vedtagne årlige fremskrivningsprocenter. Regnskabsåret løber fra Borgerforeningen Kulturhus Svendborg fremsender hvert år senest 1 dec. budget for det kommende regnskabsår til Svendborg Kommune. Revision af Borgerforeningen Kulturhus Svendborgs regnskaber foretages i henhold til Borgerforeningen Kulturhus Svendborgs vedtægter. Revideret regnskab underskrevet af bestyrelsen fremsendes senest 1.juni til Svendborg Kommune. Der indsendes samtidig en årsrapport over indfrielse af visioner, udviklingsmål og aktiviteter i det forløbne år. 4

82 8. Institutionens formål Foreningens formål er at drive Borgerforeningen Kulturhus Svendborg som et forenings- og kulturcenter, der er samlingssted for alle kommunens borgere. 9. Visioner og udviklingsmål Borgerforeningen Kulturhus Svendborgs overordnede vision for aftaleperioden er: at fastholde og udbygge en kontinuerlig række af arrangementer af høj kvalitet. Ved kvalitet forstås professionalitet, kunstnerisk formåen og dygtighed, samt evne og vilje til nytænkning. De optrædende kunstnere skal bestå af nationalt kendte kunstnere, lokale kunstnere og internationale ensembler, grupper og solister. at spille en central rolle i Den grønne kile samt på byens nye torv. Borgerforeningens placering gør det oplagt, at komme ud af huset og tage torvet i brug som scene. I forbindelse med dette er det Borgerforeningens ønske, at borgernes adgangsmuligheder til Borgerforeningen gentænkes. Her tænkes især på den betonrampe der strækker sig fra fortorvet på Ramsherred op til hovedindgangen. Borgerforeningen ønsker større sammenhæng med byens rum, og ser mange muligheder i et mere åbent og tillokkende adgangsparti. Der kunne blive åbnet for kulturelle tilbud i et naturligt amfiteater, hvor publikum tager ophold på f.eks. en trappe og oplever musik, teater,foredrag eller dans fra Ramsherreds naturlige scene. Borgerforeningen har yderligere en vision om at kunne tilbyde byens borgere en oplevelse af et samlet kulturhus, der rummer både Svendborg Teater såvel som Borgerforeningen. Derved kan arrangementsudbuddet og lokaleudlejningen optimeres. Borgerforeningen Kulturhus Svendborgs udviklingsmål for aftaleperioden: at blive brugt af alle i lokalområdet, der er interesseret i kultur. selv at stå som arrangør af en række spektakulære arrangementer, da disse fungerer som en vigtig krumtap i arbejdet med at tiltrække og fastholde gæster og medlemmer. Dette dokumenteres tydeligst af husets erhvervsklub, hvor det viser sig, at erhvervsklubbens billetter benyttes af et voksende antal ikke-erhvervsklubmedlemmer og af den vej skaber kontakt til nye brugere af Borgerforeningens kulturelle tilbud. Borgerforeningens mål er fortsat at udvikle samarbejdet med kommunens andre kulturinstitutioner. 5

83 Udviklingsmål for Arbejdspladsen Borgerforeningen Kulturhus Svendborg uddanner løbende de ansatte igennem kurser og inspirationsbesøg i andre kulturhuse. Frivillig-gruppen er, igennem en løbende optimering og uddannelse, med til at bestride forskellige repræsentative funktioner i forbindelse med vores arrangementer. 10. Indsatsområder Kulturtorvet skal fortsat udvikles til at blive et samlingspunkt, ikke kun for husets mange brugere, men også for gæster udefra. Der skal videreudvikles på samarbejdet med byens foreninger og klubber og deres brug af faciliteterne på Kulturtorvet. Der skal fortsat være fokus på vedligehold af Borgerforeningens bygninger, så gæsterne forsat vil kunne glædes over det smukke kulturhus. Bredden i de kulturelle tilbud skal styrkes igennem øget samarbejde med byens mange aktører. Borgerforeningen vil være en aktiv aktør i forhold til brug af torvet og Den grønne Kile. Borgerforeningen tager initiativ til etableringen af en ungdomsscene fra Der er stiftet et ungdomsteam bestående af 5 unge i alderen der, i samarbejde med Borgerforeningen Kulturhus Svendborg, skal stå for arrangementer på ungdomsscenen, og det er håbet og forventningen, at Borgerforeningen på den måde kan være med til at støtte den kulturelle fødekæde og give nye talenter fra Sydfyn en platform for udvikling. Borgerforeningens bidrag til Åben Skole har været at åbne huset op for filmoptagelser, kunstudstillinger og rundvisninger. Der er, i forbindelse med den nye ungdomsscene, nye muligheder for bidrag til Åben Skole. 11. Specifikke aftaler Samarbejdet med Svendborg Kommune omkring 5 gratis kulturarrangementer i Guldsalen årligt forsætter. Svendborg Kommune har fortrinsret til brug af Kulturtorvet herunder også til udstillinger. 12. Aktivitetsmål Borgerforeningen Kulturhus Svendborg skal: Fastholde min. 100 kulturelle arrangementer med offentlig adgang. Borgerforeningen arrangerer selv 30 og 60 arrangementer årligt (primært koncerter og foredrag). Borgerforeningen Kulturhus Svendborg skal fortsat være medarrangør eller samarbejdspartner på en lang række kulturelle arrangementer Huse min. 5 kunstudstillinger pr. år Vedligeholde og optimere samarbejdet med Kulturcaféen. Udvikle nye kulturelle koncepter igennem samarbejde med interesserede samarbejdspartnere. 6

84 13. Kulturløftet Fantastiske Fornemmelser Borgerforeningen Kulturhus Svendborg spiller en vigtig rolle i forhold til kulturløftet Fantastiske Fornemmelser. Huset kan rumme mange forskellige kulturaktiviteter, og har derfor muligheden for netop at skabe fællesskaber, kunst og kultur imellem bygninger og levere rammer for børn og unges bidrag til kulturen. Igennem et varieret program skabes mulighed og mødested for en bred vifte af mennesker, ligesom de mange arrangementer der finder sted i udlejningslokalerne er en platform for fællesskaber. Borgerforeningen Kulturhus Svendborg er altid medspiller, når pladser og gader i nabolaget indtages af overraskende begivenheder og events. Børn og Unges kunst og kultur er dagligt til stede i Borgerforeningen Kulturhus Svendborg både i form af B&U teateret som faste lejere i huset og via mange børnearrangementer. 14. Samarbejdsrelationer Borgerforeningen Kulturhus Svendborg samarbejder med og om: B&U teateret, Kulturcaféen, Biblioteket, Svendborg Kommune, Oureskolerne, Svendborg Teater, Svendborg Rocks, Musikskolen, Svendborg Museum, FAA, DMF, Basic Big Band, JVB, Ældre sagen, Folk for Folk, Syng Sydfyn, Janet Vahl, Jonas Hellerstedt, Brecht Festivalen, Svend-festivalen, Kulinarisk Sydfyn, Anders Ringgaard, Baggårdsteateret, AOF, Foreningen Norden, Café Aroma, EDIT 24, Skolefilmfesivalen, Erhvervsklubben osv. Borgerforeningen Kulturhus Svendborg vil løbende skabe nye samarbejdsrelationer og derigennem skabe nye spændende kulturoplevelser i Borgerforeningen Kulturhus Svendborg. 15. Misligholdelse og opsigelse Ved væsentlig misligholdelse af samarbejdsaftalen fra den ene part, kan den anden part opsige aftalen med øjeblikkelig virkning. Parterne kan gensidigt opsige aftalen med 6 måneders varsel. 16. Genforhandling af samarbejdsaftalen Borgerforeningen Kulturhus Svendborg forpligter sig til senest 1. september 2017 at komme med oplæg til Svendborg kommune til fornyelse af nærværende aftale. Parterne tilstræber, at en eventuel fornyelse af denne kontrakt kan være færdigbehandlet senest 31. december

85 Forud for indgåelse af ny aftale skal Borgerforeningen Kulturhus Svendborg udarbejde en evaluering. Evalueringen skal følge den aftalte evalueringsmodel. 17. Varighed Denne aftale er gældende for perioden 1. Januar December 2017 Underskrift For Borgerforeningen Kulturhus Svendborg Kommune For Svendborg 8

86 9

87 Bilag: 6.1. Udkast samarbejdsaftale Børn og Unge Teatret Udvalg: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

88 Samarbejdsaftale for perioden mellem Svendborg Kommune og Børn & Unge Teatret i Svendborg

89 Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Aftalens parter 3. Kontaktdata 4. Vedtægter 5. Ledelse og organisation 6. Hjemsted 7. Budget, regnskab og revision 8. Institutionens formål 9. Visioner og udviklingsmål 10. Indsatsområder 11. Specifikke aftaler 12. Aktivitetsmål 13. Kulturløftet Fantastiske Fornemmelser 14. Samarbejdsrelationer 15. Misligholdelse og opsigelse 16. Genforhandling af samarbejdsaftalen 17. Varighed svb

90 1. Formål Formålet med aftalen er at fastlægge gensidige rettigheder og forpligtigelse mellem B&U Teatret og Svendborg Kommune. Aftalen er et udviklings- og dialogredskab mellem Svendborg Kommune og B&U Teatret. Aftalen fastlægger tilskudsvilkår og suppleres med fortløbende dialog og samarbejde mellem B&U Teatret og Svendborg Kommune. 2. Aftalens parter Denne aftale er indgået mellem B&U Teatret og Svendborg Kommune. 3. Kontaktdata NAVN Børn & Unge Teatret i Svendborg (B&U Teatret) ADRESSE Teatergade 3, 1 TELEFON HJEMMESIDE CVR NR KONTAKTPERSON Preben Birkeholm 4. Vedtægter B&U Teatrets vedtægter vedlægges som bilag til aftalen. Eventuelle ændringer af vedtægter fremsendes til Svendborg Kommune efter procedure i egne vedtægter. Eventuelle ændringer i bestyrelsens sammensætning skal fremsendes til Svendborg Kommune til orientering. 3

91 5. Ledelse og organisation Den daglige ledelse af B&U Teatret varetages af Teaterlederen Teaterlederens kontakt med Svendborg Kommune varetages af Direktørområdet Kultur, Erhverv og Udvikling. Antal fastansatte: 1 Antal timelønnede: 5 Ovenstående svarer til ca. 1,5 fuldtidsstillinger Antal frivillige i Ovenstående svarer til gennemsnitlig 40 timer pr. måned 6. Hjemsted B&U Teatret skal i hele aftaleperioden have hjemsted i Svendborg Kommune. 7. Budget, regnskab og revision Svendborg Kommunes tilskud udgør i 2015 og budgetoverslagsårene 2016 og kr. i 2015-niveau under forudsætning af byrådets vedtagelse af det årlige budget. Tilskuddet i budgetoverslagsårene reguleres med de af byrådet vedtagne årlige fremskrivningsprocenter. Regnskabsåret løber fra 1/1-31/12. B&U Teatret fremsender hvert år senest 15. december budget for det kommende regnskabsår til Svendborg Kommune. Revision af B&U Teatrets regnskaber foretages i henhold til B&U Teatrets vedtægter. Revideret regnskab underskrevet af bestyrelsen fremsendes senest 1. april til Svendborg Kommune. Der indsendes samtidig en årsrapport over indfrielse af visioner, udviklingsmål og aktiviteter i det forløbne år. 4

92 8. Institutionens formål 1) Foreningens formål er at give børn og unge i alderen 6-25 år mulighed for at deltage i alle former for teateraktiviteter ved dels at tilbyde undervisning i teaterets discipliner, dels at producere teaterforestillinger af forskellig art, for derigennem at lære den enkelte at bruge sin fantasi, tro på sig selv og turde overskride grænser, alt med respekt for det nødvendige fællesskab. 2) Foreningen kan endvidere udbyde kursus med alle former for teateraktiviteter til foreninger, institutioner og virksomheder samt enkeltpersoner uden for den i stk. 1 anførte aldersgruppe. 9. Visioner og udviklingsmål B&U Teatrets overordnede vision for aftaleperioden er at være Svendborgs bedste amatør teaterambassadør lokalt, nationalt og internationalt. B&U Teatrets udviklingsmål for aftaleperioden: - Medlemmer og forældre skal have større ejerskab til teatret og aktiviteterne. - Øge medlemstallet ved at teater bliver en fritidsaktivitet, som alle kan få råd til. - Styrke og samle amatørkulturen med henblik på at vinder prisen som Årets AmatørKulturKommune. - Få skabt et stort internationalt netværk til teaterfestivaler for børn og unge. - Skabe/formidle adgang til en teatertalentlinje for skuespillertalenter og dem som bare ikke kan lade være med at spille teater. - Arbejde for at vi kan skabe økonomi til at spille en forestilling på Svendborg Teater i B&U Teatrets jubilæumsår Udviklingsmål for Arbejdspladsen - Arbejde på at kunne forøge teaterlederens timeantal med henblik på at kunne optimere teateraktiviteterne for børn og unge. - skabe et korps af unge frivillige som får diplom og udtalelse for deres indsats. - Afvikle en temadag en gang årligt med fokus på teatrets udbredelse. 10. Indsatsområder - Skabe rammer for at børn/unge kan få indflydelse på teaterkulturen. - B&U Teatret bliver rollemodel for måden at lave teater med børn/unge. - B&U Teatret til stadighed bliver et attraktiv fritidstilbud. - B&U Teatrets udfordringer med at fastholde og skabe nye medlemmer 5

93 med de følgevirkninger skolereformen giver. 11. Specifikke aftaler At børn/unge teater bliver mere synlig i byens rum. 12. Aktivitetsmål B&U Teatret skal som hidtil gennemføre min. 3 produktioner om årligt. B&U Teatret vil skabe flere og anderledes teateroplevelser med og for børn og unge ved bl.a. at: - Deltage i nationale og internationale teaterfestivaler. - Deltage i Gl. Torvedag med aktiviteter for børn og unge. - Arrangerer teatertilbud/kurser til den åbne skole. - Formidle viden og tilbyde arbejdsindsats på teaterrelaterede aktiviteter. - Medvirke i det omfang det er muligt på kommunalt støttede projekter. - Samarbejde om integrationsprojekter og relevante emner for unge. - Udarbejde og afvikle national teaterfestival med aktører fra hele landet i et samarbejde med DATS (landsforeningen for dramatisk virksomhed) i B&U Teatrets jubilæumsår Kulturløftet Fantastiske Fornemmelser B&U Teatret bidrager til Svendborg Kommunes kulturpolitik Kulturløftet Fantastiske Fornemmelser ved: - via samarbejde skabe optræden og events i byens gader og stræder. - at udfordre byens nye torv og andre pladser med teateraktiviteter. - at øge medlemstallet og dermed skabe et større fællesskab omkring teater. - at tage initiativ til at kommunens amatørteatre får et internt netværk. - at skabe flere muligheder for at børn/unge kan optræde med deres teater. 14. Samarbejdsrelationer B&U Teatret samarbejder med: Svendborg musikskole projekter og forestillinger som indeholder musik/teater. Forening Norden skabe større fokus på det nordiske samarbejde Børn/ungeteatrene i Bodø og Jönköping udveksling af teatererfaringer. BUK (børn/unge kulturelt netværk) - skabe kulturtilbud ude på skolerne. BaggårdTeatret - gensidigt lån/udlån af teknik og udstyr m.m. Borgerforeningen flere børn/unge kulturaktiviteter i kulturhuset. SIR (Svendborg integrations råd) integration af børn/unge af anden etnisk herkomst end dansk i det svendborgensiske kulturmiljø. SVEND filmdage teater/filmtilbud til børn og unge. Svendborg bibliotek at flere få lyst til at læse bøger. 6

94 I aftaleperioden vil teatret konkret lave samarbejdsprojekter som følger: - Svendborg musikskole musical og mindre teaterprojekter m. musik. - Svendborg bibliotek producere en teaterforestilling ud fra et bogoplæg. - Svendborgs venskabsbysamarbejde teaterudveksling til Bodø, Norge. - Forening Norden + Bodø og Jönköping skabe en nordisk kulturfestival. - DATS og CHIPAWO teater- og kulturudveksling til Zimbabwe. - Ørkildskolen afd. Øst teaterundervisning og instruktion af produktion - Peder Most Garden/Musikskolen Café Kultra: åben scene for børn/unge - SIR skabe en international børnefestival - DATS vært for en landsteaterfestival - Alle teaterinteresserede i byen et festfyrværkeri af teater i jubilæumsåret 2016 (B&U fylder 20 år) 15. Misligholdelse og opsigelse Ved væsentlig misligholdelse af samarbejdsaftalen fra den ene part, kan den anden part opsige aftalen med øjeblikkelig virkning. Parterne kan gensidigt opsige aftalen med 6 måneders varsel. 16. Genforhandling af samarbejdsaftalen B&U Teatret forpligter sig til senest 1. september 2017 at komme med oplæg til Svendborg kommune til fornyelse af nærværende aftale. Parterne tilstræber, at en eventuel fornyelse af denne kontrakt kan være færdigbehandlet senest 31. december Forud for indgåelse af ny aftale skal B&U Teatret udarbejde en evaluering. Evalueringen skal følge den aftalte evalueringsmodel. 17. Varighed Denne aftale er gældende for perioden 1. Januar December 2017 Underskrift For B&U Teatret For Svendborg Kommune 7

95 8

96 Bilag: 7.1. Udkast samarbejdsaftale Foreningen Ribers Gård Udvalg: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

97 Samarbejdsaftale for perioden mellem Svendborg Kommune og Foreningen Ribers Gård

98 Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Aftalens parter 3. Kontaktdata 4. Vedtægter 5. Ledelse og organisation 6. Hjemsted 7. Budget, regnskab og revision 8. Institutionens formål 9. Visioner og udviklingsmål 10. Indsatsområder 11. Specifikke aftaler 12. Aktivitetsmål 13. Kulturløftet Fantastiske Fornemmelser 14. Samarbejdsrelationer 15. Misligholdelse og opsigelse 16. Genforhandling af samarbejdsaftalen 17. Varighed Forkortelse FRiG = Kulturinstitutionen 2

99 1. Formål Formålet med aftalen er at fastlægge gensidige rettigheder og forpligtigelse mellem Foreningen Ribers Gård (herefter kaldet FRiG og Svendborg Kommune.) Aftalen er et udviklings- og dialogredskab mellem Svendborg Kommune og FRiG Aftalen fastlægger tilskudsvilkår og suppleres med fortløbende dialog og samarbejde mellem FRiG og Svendborg Kommune. 2. Aftalens parter Denne aftale er indgået mellem FRiG og Svendborg Kommune. 3. Kontaktdata NAVN Foreningen Ribers Gård ADRESSE Møllergade TELEFON HJEMMESIDE Nej CVR NR KONTAKTPERSON Nikolaj Amstrup 4. Vedtægter FRiGs vedtægter vedlægges som bilag til aftalen. Eventuelle ændringer af vedtægter fremsendes til Svendborg Kommune efter procedure i egne vedtægter. Eventuelle ændringer i bestyrelsens sammensætning skal fremsendes til Svendborg Kommune til orientering. 5. Ledelse og organisation FRiGs kontakt med Svendborg Kommune varetages af Direktørområdet Kultur, Erhverv og Udvikling. Antal fastansatte: 0 3

100 Antal timelønnede: 0 Ovenstående svarer til ca. 0 fuldtidsstillinger Antal frivillige i bestyrelsen 7 Ovenstående svarer til gennemsnitlig 80 timer pr. måned 6. Hjemsted FRiG skal i hele aftaleperioden have hjemsted i Svendborg Kommune. 7. Budget, regnskab og revision Svendborg Kommunes tilskud udgør i 2015 og budgetoverslagsårene 2016 og kr. i 2015-niveau under forudsætning af byrådets vedtagelse af det årlige budget. Tilskuddet i budgetoverslagsårene reguleres med de af byrådet vedtagne årlige fremskrivningsprocenter. Regnskabsåret løber fra 1. januar til 31. december. FRiG fremsender hvert år senest 31/3 budget for det kommende regnskabsår til Svendborg Kommune. Revision af FRiGs regnskaber foretages i henhold til FRiGs vedtægter. Revideret regnskab underskrevet af bestyrelsen fremsendes senest 31/3 til Svendborg Kommune. Der indsendes samtidig en årsrapport over indfrielse af visioner, udviklingsmål og aktiviteter i det forløbne år. 8. Institutionens formål Foreningens formål er at understøtte kulturens infrastuktur i Svendborg ved at gøre lokaler og gård i Ribers Gård tilgængelige for kulturel udfoldelse. Det gælder sig kultur i alle dens afskygninger. 9. Visioner og udviklingsmål FRiGs overordnede vision for aftaleperioden er: At fastholde Ribers Gårds placering som et kraftcenter for den rytmiske musik i byen, med fokus på nyskabelse og musikkens vækstlag. At etablere Ribers Gård som et kulturhus, der skaber rammer for kulturel 4

101 udfoldelse i bred forstand. At skabe kulturel innovation i de fysiske rammer, Ribers Gård giver. FRiGs udviklingsmål for aftaleperioden: At konsolidere udvidelsen af foreningens lejeområde med længerevarende lejemål af kulturel karakter, og forpligte lejerne til at tage del i Ribers Gårds fællesskab. At etablere kreative og sociale mål for foreningens arbejde i samarbejde med FRiGs lejere. At udvikle samarbejdet med Svendborg Kommune i fht. områdefornyelse i bymidten samt Den grønne tråd, for derved at trække kunst og kultur endnu tydeligere ud i byrummet. Udviklingsmål for Arbejdspladsen: I samarbejde med FRiGs lejere at understøtte en fællesskabsfølelse omkring hele stedet, og at fokusere på ejerskab over det fælles projekt. 10. Indsatsområder FRiG vil undersøge muligheden for samarbejde med Svendborg Kommune om at understøtte bæredygtigheden i etableringen af de nye lokaler ved at have fokus på genbrugsmaterialer og kanalisering af overskudsmaterialer fra Kommunens andre projekter. FRiG vil etablere et åbent område, hvor byens unge har mulighed for at lave korttidsprojekter uden at være foreningsorganiserede. FRiG vil målrettet arbejde for at gårdarealerne bliver en del af det offentlige byrum. 11. Specifikke aftaler FRiG vil samarbejde tæt med Svendborg Kommune om den strategiske byudvikling af området FRiG forpligter sig til at tage åbent imod alle henvendelser fra folkeskoler om brug af Ribers Gård i Den Åbne Skole. 12. Aktivitetsmål FRiG skal: - sikre fuld udlejning af hele den forreste sektion, og på sigt en 80% udlejning af Trykkeriet. - etablere en nøgleordning for åbne projektlokaler i Trykkeriet - optimere foreningens økonomi med henblik på at have et løbende driftsoverskud til vedligeholdelse - etablere gårdarealet i svendborgensernes bevidsthed som et byrum 13. Kulturløftet Fantastiske Fornemmelser 5

102 FRiG s bidrag til kulturløftet: FRiG skaber fællesskab og ejerskab på kulturen i Svendborg. Med det frivillige arbejde, og med krav til lejerne om deltagelse i forpligtende fællesskaber, skaber vi en bred og stærk ramme for fællesskaber. FRiG har med overtagelsen af Trykkeriet skabt en stor åben gårdsplads, med kulturel aktivitet både omkring og i selve gården. I samarbejde med Rytmisk Råstof er både øvelokalerne og spillestedet Harder*s et omdrejningspunkt for den musikalske ungdomskultur i Svendborg. Med etableringen af de åbne projektrum, skabes mulighed for unge menneskers mere flydende kultur- og samarbejdsopfattelse - en mulighed, der ikke findes andre steder. 14. Samarbejdsrelationer FRiG vil i aftaleperioden samarbejde med og om: - Ejeren af Ribers Gård om yderligere udvikling af ejendommen til brug til kulturelle formål. - Lejerne om at etablere forpligtende fælleskaber omkring udvikling af ejendommen og udfyldelse af ejendommen med kulturelle aktiviteter og nyskabende kulturelle samarbejder. 15. Misligholdelse og opsigelse Ved væsentlig misligholdelse af samarbejdsaftalen fra den ene part, kan den anden part opsige aftalen med øjeblikkelig virkning. Parterne kan gensidigt opsige aftalen med 6 måneders varsel. 16. Genforhandling af samarbejdsaftalen FRiG forpligter sig til senest 1. september 2017 at komme med oplæg til Svendborg kommune til fornyelse af nærværende aftale. Parterne tilstræber, at en eventuel fornyelse af denne kontrakt kan være færdigbehandlet senest 31. december Forud for indgåelse af ny aftale skal FRiG udarbejde en evaluering. Evalueringen skal følge den aftalte evalueringsmodel. 17. Varighed Denne aftale er gældende for perioden 1. Januar December 2017 Underskrift For FRiG For Svendborg Kommune 6

103 7

104 Bilag: 8.1. Udkast samarbejdsaftale rytmisk råstof Udvalg: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

105 Samarbejdsaftale for perioden mellem Svendborg Kommune og Rytmisk Råstof

106 Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Aftalens parter 3. Kontaktdata 4. Vedtægter 5. Ledelse og organisation 6. Hjemsted 7. Budget, regnskab og revision 8. Institutionens formål 9. Visioner og udviklingsmål 10. Indsatsområder 11. Aktivitetsmål 12. Kulturløftet Fantastiske Fornemmelser 13. Samarbejdsrelationer 14. Misligholdelse og opsigelse 15. Genforhandling af samarbejdsaftalen 16. Varighed svb

107 1. Formål Formålet med aftalen er at fastlægge gensidige rettigheder og forpligtigelse mellem Rytmisk Råstof og Svendborg Kommune. Aftalen er et udviklings- og dialogredskab mellem Svendborg Kommune og Rytmisk Råstof. Aftalen fastlægger tilskudsvilkår og suppleres med fortløbende dialog og samarbejde mellem Rytmisk Råstof og Svendborg Kommune. 2. Aftalens parter Denne aftale er indgået mellem Rytmisk Råstof og Svendborg Kommune. 3. Kontaktdata NAVN Rytmisk Råstof ADRESSE Møllergade 36 TELEFON HJEMMESIDE CVR NR KONTAKTPERSON Henning Harder 4. Vedtægter Rytmisk Råstof s vedtægter vedlægges som bilag til aftalen. Eventuelle ændringer af vedtægter fremsendes til Svendborg Kommune efter procedure i egne vedtægter. Eventuelle ændringer i bestyrelsens sammensætning skal fremsendes til Svendborg Kommune til orientering. 3

108 5. Ledelse og organisation Den daglige ledelse af Rytmisk Råstof varetages af Daglig leder, samt bestyrelsesformand. Daglig leders kontakt med Svendborg Kommune varetages af Direktørområdet Kultur, Erhverv og Udvikling. Antal fastansatte: 2 Antal timelønnede: 1 Rengøring 5 timer ugentligt Ovenstående svarer til ca. 2 fuldtidsstillinger Nyttejobber 1 (EGU elev) 25 timer Desuden 2-3 nyttejobbere i 13 ugers aktiveringsforløb om året. Antal frivillige i 35 Hver frivillig har 2 x 6 timers vagt pr. måned. Ovenstående svarer til gennemsnitlig 760 Timer pr. måned 6. Hjemsted Rytmisk Råstof skal i hele aftaleperioden have hjemsted i Svendborg Kommune. 7. Budget, regnskab og revision Svendborg Kommunes tilskud udgør i 2015 og budgetoverslagsårene 2016 og kr. i 2015-niveau under forudsætning af byrådets vedtagelse af det årlige budget. Tilskuddet i budgetoverslagsårene reguleres med de af byrådet vedtagne årlige fremskrivningsprocenter. Regnskabsåret løber fra Rytmisk Råstof fremsender hvert år senest 31. december budget for det kommende regnskabsår til Svendborg Kommune. Revision af Rytmisk Råstof s regnskaber foretages i henhold til Rytmisk Råstof s vedtægter. Revideret regnskab underskrevet af bestyrelsen fremsendes senest til Svendborg Kommune. Der indsendes samtidig en årsrapport over indfrielse af visioner, udviklingsmål og aktiviteter i det forløbne år. 4

109 8. Institutionens formål At give alle borgere i Svendborg kommune mulighed for at: udøve, opleve, udvikle og spille rytmisk musik. At oplyse generelt om byens forskellige musikbegivenheder og give borgerne indblik i musikken og musikbranchens mange facetter. I praksis ved information, kurser, workshops og koncerter. 9. Visioner og udviklingsmål Rytmisk Råstofs overordnede vision for aftaleperioden er: At videreudvikle Harmonien som et moderne musikhus i forhold til øvelokaler og live koncerter. At være med til at løfte Svendborgs kulturliv gennem et bredt og tværgående samarbejde imellem udbydere omkring de mange kulturelle tilbud. At blive et regionalt spillested. Rytmisk Råstofs udviklingsmål for arbejdspladsen: At uddanne og udvikle de frivillige og ansatte i husets kreative miljø ved at sende dem på kurser i miljøet, og ved at informere om og videregive den interne viden om musikbranchen og livemusik miljøet. At kompetenceudvikle bestyrelsen gennem deltagelse i både lederkurser og bestyrelseskurser via organisationer som dansklive.dk, Roskilde Festival og Backstage programmet. 10. Indsatsområder At agere aktivt som sparringspartner og katalysator og arbejde for at koordinere og optimere udnyttelsesgraden af de forskellige musikscener i byen. At sikre, at der er rum for såvel udfordrende som smalle, ikke kommercielle, tilbud og muligheder for både kunstnere og publikum. 11. Specifikke aftaler Rytmisk Råstof skal forholde sig aktivt til samarbejde med Den åbne skole 5

110 12. Aktivitetsmål Rytmisk Råstof skal: Skabe større samhørighed mellem musikaktørerne i Svendborg, ved at stille huset til rådighed for alle der ønsker at udtrykke sig i fællesskab med andre, samt deltage aktivt i kulturelle aktiviteter i kommunen. Videreføre arbejdet med at skabe et godt og sikkert miljø for unge ved at inddrage og aktivere brugerne. Udvide brugerfladen og øge medlemstallet ved i højere grad at inddrage skoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner. Videreudvikle ideer til at etablere social-økonomisk virksomhed gennem etablering af et ressourcemiljø, der arbejder professionelt med trivsel og kompetenceudvikling. 13. Kulturløftet Fantastiske Fornemmelser Rytmisk Råstof bidrager til kulturløftet gennem: Mangfoldighed i variation i udbuddet af kulturtilbud. Talentudvikling i det kulturelle vækstlag. En bred scene og rum der begejstrer, forundrer, udvikler, provokerer, og inspirerer. Mulighed for at den enkelte kan bidrage og tage en plads, og udvikle sig aktivt i kulturlivets fællesskab. 14. Samarbejdsrelationer Rytmisk Råstof vil i aftaleperioden samarbejde med og om: Foreningen Ribers Gård skabe muligheder for udvikling af kunst, litteratur, musik, moderne medier, film, m.m. konkretiseres i fælles åbne arrangementer. SVEND filmdage afvikling. Verdens flinkeste gadefest deltage progressivt i arrangement og afvikling. Oure Skolerne samarbejde om upcoming festival. Borgerforeningen kalenderkoordinering og koncertsamarbejde. Spillesteder.dk - Dansk Live landsmøde Misligholdelse og opsigelse Ved væsentlig misligholdelse af samarbejdsaftalen fra den ene part, kan den anden part opsige aftalen med øjeblikkelig virkning. Parterne kan gensidigt opsige aftalen med 6 måneders varsel. 6

111 16. Genforhandling af samarbejdsaftalen Rytmisk Råstof forpligter sig til senest 1. september 2017 at komme med oplæg til Svendborg kommune til fornyelse af nærværende aftale. Parterne tilstræber, at en eventuel fornyelse af denne kontrakt kan være færdigbehandlet senest 31. december Forud for indgåelse af ny aftale skal Rytmisk Råstof udarbejde en evaluering. Evalueringen skal følge den aftalte evalueringsmodel. 17. Varighed Denne aftale er gældende for perioden 1. Januar December 2017 Underskrift For Rytmisk Råstof For Svendborg Kommune 7

112 8

113 Bilag: 9.1. Udkast til samarbejdsaftale SAK Kunstbygning Udvalg: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

114 CaseNo _# _v1_Bilag til samarbejdsaftalen 2012.DOCX Samarbejdsaftale for perioden mellem Svendborg Kommune og SAK Kunstforening, SAK Kunstfond og SAK Kunstbygning.

115 Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Aftalens parter 3. Kontaktdata 4. Vedtægter 5. Ledelse og organisation 6. Hjemsted 7. Budget, regnskab og revision 8. Institutionens formål 9. Visioner og udviklingsmål 10. Indsatsområder 11. Specifikke aftaler 12. Aktivitetsmål 13. Kulturløftet Fantastiske Fornemmelser 14. Samarbejdsrelationer 15. Misligholdelse og opsigelse 16. Genforhandling af samarbejdsaftalen 17. Varighed svb

116 1. Formål Formålet med aftalen er at fastlægge gensidige rettigheder og forpligtigelse mellem SAK Kunstbygning og Svendborg Kommune. Aftalen er et udviklings- og dialogredskab mellem Svendborg Kommune og SAK Kunstbygning. Aftalen fastlægger tilskudsvilkår og udstikker formelle rammer for driften af SAK Kunstbygning. Aftalen suppleres med fortløbende dialog og samarbejde mellem SAK Kunstbygning og Svendborg Kommune. 2. Aftalens parter Denne aftale er indgået mellem SAK Kunstbygning og Svendborg Kommune. Ved udarbejdelse, forhandling og dialog repræsenteres SAK Kunstbygning af formanden fra hver af de 3 undergrupper + daglig leder. 3. Kontaktdata NAVN ADRESSE SAK KUNSTBYGNING Vestergade 27, 5700 Svendborg TELEFON HJEMMESIDE CVR NR. Foreningen / Kunstfonden KONTAKTPERSON Daglig leder Mogens Palm, Vedtægter SAK Kunstbygning rummer SAK Kunstforening, Kunstbygningen og SAK Kunstfond. I grove træk kan ansvarsfordelingen siges at være: SAK Kunstforening står for udstillinger/aktiviteter i huset, Kunstbygningen driver og vedligeholder Vestergade 31 og 27, og SAK Kunstfond er ansvarlig for husets kunstsamlinger. Vedlagt: Organisationsplan og 3 hold vedtægter. Eventuelle ændringer af vedtægter fremsendes til Svendborg Kommune efter procedure i egne vedtægter. Eventuelle ændringer i bestyrelsens sammensætning skal fremsendes til Svendborg Kommune til orientering. 3

117 5. Ledelse og organisation Den daglige ledelse af SAK Kunstbygning varetages af Daglig leder. Daglig leders kontakt med Svendborg Kommune varetages af Direktørområdet Erhverv, Beskæftigelse og Kultur. Antal fastansatte: 1 0,81 fuldtidsstilling (dagl.leder) Antal skånejob 1 0,33 fuldtidsstilling Ovenstående svarer til ca. 1,14 fuldtidsstillinger Antal frivillige. PR, hjemmeside m.m timer pr. måned Antal frivillige weekendvagter timer pr. måned Antal frivillige, blandede opgaver timer pr. måned Ovenstående svarer til gennemsnitlig Er i sagens natur anslåede tal 115 timer pr. måned Bestyrelsen, SAK Kunstforening 9 personer x ca. 7 møder årligt + udstillingsudvalg og andre ad hoc opgaver Bestyrelse/arb.gruppe, Bygningen 4 personer x ca. 4 møder årligt Bestyrelsen, SAK Kunstfond 7 personer x ca. 4 møder årligt 6. Hjemsted, lokaler og husleje SAK Kunstbygning har hjemsted i Svendborg Kommune. SAK Kunstbygning har lokaler Vestergade 27 og 31 (29 findes ikke). Kunstbygningen driver bygningerne og stiller dem til rådighed for foreningen. SAK Kunstbygning betaler ikke husleje for lokalerne. 7. Budget, regnskab og revision Svendborg Kommunes tilskud udgør i 2015 og budgetoverslagsårene 2016 og 4

118 kr. i 2015 niveau under forudsætning af byrådets vedtagelse af det årlige budget. Tilskuddet i budgetoverslagsårene reguleres med de af byrådet vedtagne årlige fremskrivningsprocenter. Regnskabsåret løber fra 1. jan 31. dec. SAK Kunstbygning fremsender hvert år senest 31. dec. budget for det kommende regnskabsår til Svendborg Kommune. Revision af SAK Kunstbygnings regnskaber foretages i henhold til de respektive vedtægter. Reviderede regnskaber underskrevet af respektive bestyrelser fremsendes senest 1. april til Svendborg Kommune. Der indsendes samtidig en årsrapport over indfrielse af visioner, udviklingsmål og aktiviteter i det forløbne år. 8. Institutionens formål SAK Kunstforening har til formål at fremme interessen for de kunstneriske udtryksformer med hovedvægt på den billedende kunst. SAK Kunstforenings udstillingspolitik: at skabe en afvekslende udstillingsplan, der tilgodeser både tradition og eksperimenterende udtryk. at være et udstillingsvindue for den bedste lokale kunst. at hente inspirerende kunst til SAK Kunstbygning fra ind- og udland. at udbrede kendskabet til Kai Nielsen og hans samtid. at være en aktiv medspiller i det lokale kulturliv. at promovere Svendborg som en kulturby. at fremme interessen for kunst. at være rådgivende over for kommunen og andre instanser, der måtte ønske kunstbygningens ekspertise. Kunstbygningen har til formål: at erhverve og drive ejendommen Vestergade 27, matr.nr. 387-f Svendborg bygrunde, og Vestergade 31, matr.nr. 387-d Svendborg bygrunde, således at de kan være med til at opfylde institutionens formål, hvilket blandt andet sker ved at stille bygningerne vederlagsfrit til rådighed for SAK Kunstforening, dels til de udstillinger og arrangementer SAK selv arrangerer, dels til de udstillinger og arrangementer, som SAK måtte aftale med andre. at synliggøre kunsten overfor kunstbygningens brugere i samarbejde med SAK Kunstforening. 5

119 SAK Kunstfond har til formål: at indsamle midler med henblik på indkøb og opbygning af en permanent samling af billedkunst og skulpturer med hovedvægt på sydfynske kunstnere. at administrere fondens kunstsamling ved at stille dele af den til rådighed for de i Svendborg kommune værende offentlige institutioner, private virksomheder m.v., som har medlemskab i SAK s Billedudlån. at stille samlingen til rådighed til udstillingsformål i Kunstbygningen, Vestergade 27-31, Svendborg. at bidrage med tilskud til den selvejende institution Kunstbygningen eller Svendborg Amts Kunstforening til fremme af kulturelle formål. 9. Visioner og udviklingsmål SAK s overordnede vision for aftaleperioden er: SAK Kunstbygning skal være en åben og engageret kulturaktør på Fyn og kendt for at skabe kunstudstillinger af lokal, regional og national kvalitet og interesse, samt være et naturligt midtpunkt for den sydfynske billedkunstscene. SAK Kunstbygning har en vision om en tilbygning, som kan skabe bedre forhold for udstillinger af skulptur og installation. Tilbygningens rum vil også kunne anvendes til formidlingsopgaver og foredrag med plads til ca. 100 mennesker. Projektet indbefatter også en elevator, som vil gøre bygningen handicapvenlig og gøre fordeling af værker, podier m.m. på etagerne til en mindre slidsom opgave. En vision går også på at gøre SAK kunstbygning tydeligere i bybilledet. Både med en klart kommunikerende facade, der fortæller, hvad der sker i huset, og med et indbydende forhaveanlæg, der vil give et sammenhængende udtryk og signal og være SAK Kunstbygnings ansigt ud mod byen. Det faste drifts- og vedligeholdelsesbudget for bygningerne gør det ikke muligt at gennemføre de mange påtrængende opgaver, som efterhånden er meget tydelige (udskifte gulvbelægninger, forbedre depotforhold, bedre isolering og opgradering af sikkerhedsforholdene, sidstnævnte for at kunne interagere med museer og andre udstillingssteder). SAK vil prøve at skaffe midler til dette arbejde gennem fonde. Og SAK ønsker selvsagt gerne en øget fast bevilling, som ville give mulighed for en hensigtsmæssig, løbende vedligeholdelse. SAK Kunstbygning ønsker at styrke inddragelsen af børn og unge i husets aktiviteter. SAK ønsker at udbygge arbejdet med skolerne jf. folkeskolereformens åbenskole begreb. SAK vil arbejde på at tiltrække flere frivillige SAK er en følsom konstruktion, fordi den i stor udstrækning hviler på frivillige kræfter. Derfor har SAK en vision om arbejde for øgede personaleressourcer. 6

120 SAK Kunstbygnings udviklingsmål for aftaleperioden : Søge penge til renoveringsarbejde. Fortsætte fondsansøgningsarbejdet til udvidelse af udstillingsbygningen. Lave struktureret samarbejde med skoleområdets billedkunstlærere. Udviklingsmål for Arbejdspladsen Hvordan vil SAK Kunstbygning i aftaleperioden arbejde for at udvikle arbejdspladsen? Tydeliggøre SAK Kunstbygning behov for tilpasning af arbejdsindsatsen / aktivitetsniveauet i forhold til ressourcerne Arbejde for flere personaleressourcer ( og frivillige) 10. Indsatsområder SAK s særlige udfordring er at afbalancere egne ambitioner og omverdenens forventninger med de økonomiske og personalemæssige ressourcer. arbejde for nye tiltag for SAK Erhvervs medlemmer. SAK vil synliggøre og opgradere tilbuddene til Kunstforeningens medlemmer. SAK vil synliggøre og opgradere tilbuddene for de frivillige. SAK vil indgå i arbejdet med udvikling af børnebilledskolerne ( som Svendborg Kommune skal have fokus på at harmonisere og udvikle i 2015). 11. Specifikke aftaler 12. Aktivitetsmål Målet er 7-10 kunstudstillinger om året, samt arrangementer i tilknytning hertil. Målene skal afbalanceres i forhold til ressourcer. At få den årlige børnekunstudstilling tilknyttet SAK igen med de dertil knyttede ressourcer Kulturløftet Fantastiske Fornemmelser SAK bidrager til Svendborg Kommunes kulturpolitik Kulturløftet Fantastiske fornemmelser ved: 7

121 At lave spændende kunstudstillinger og arrangementer, der giver fantastiske oplevelser. At samarbejde med mange forskellig unge i cross-over projekter. 14. Samarbejdsrelationer SAK samarbejder med følgende aktører om udvikling, rådgivning, projekter og PR inden for kulturområdet: Billedkunstrådet Kulturnetværket, Svb. Kommune Børnekulturnetværk Svb. Kom Netværk af Udstillingshuse i DK Turistforeningen Svendborg Erhvervsskole Svendborg Museum Repræsentation SAK s daglige leder er født medlem i BKR. Deltagelse fra de fleste kulturinstitutioner m.fl. i Svb. Kommune. Kulturinstitut. og nøglepersoner i skole-og institutionsverden. Ledere mødes på rundtur i de forskell. Institutioner. SAK er medlem og har plads i Visit Sydfyn-tryksag og Turistfor. PR flade i øvrigt. Ikke formaliseret. Samarbejde om Kai Nielsen-samlingen og andre udstillingsaktiviteter. 15. Misligholdelse og opsigelse Ved væsentlig misligholdelse af samarbejdsaftalen fra den ene part, kan den anden part opsige aftalen med øjeblikkelig virkning. Parterne kan gensidigt opsige aftalen med 6 måneders varsel. 16. Genforhandling af samarbejdsaftalen SAK Kunstbygning forpligter sig til senest 1. september 2017 at komme med oplæg til Svendborg kommune til fornyelse af nærværende aftale. Parterne tilstræber, at en eventuel fornyelse af denne kontrakt kan være færdigbehandlet senest 31. december Forud for indgåelse af ny aftale skal SAK Kunstbygning udarbejde en evaluering. Evalueringen skal følge den aftalte evalueringsmodel. 17. Varighed Denne aftale er gældende for perioden 1. Januar December

122 Underskrift For SAK Kunstbygning For Svendborg Kommune 9

123 Bilag: Udkast samarbejdsaftale Svendborg Teater Udvalg: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

124 Samarbejdsaftale for perioden mellem Svendborg Kommune og Svendborg Teater

125 Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Aftalens parter 3. Kontaktdata 4. Vedtægter 5. Ledelse og organisation 6. Hjemsted 7. Budget, regnskab og revision 8. Institutionens formål 9. Visioner og udviklingsmål 10. Indsatsområder 11. Specifikke aftaler 12. Aktivitetsmål 13. Kulturløftet Fantastiske Fornemmelser 14. Samarbejdsrelationer 15. Misligholdelse og opsigelse 16. Genforhandling af samarbejdsaftalen 17. Varighed svb

126 1. Formål Formålet med aftalen er at fastlægge gensidige rettigheder og forpligtigelse mellem Svendborg Teater og Svendborg Kommune. Aftalen er et udviklings- og dialogredskab mellem Svendborg Kommune og Svendborg Teater. Aftalen fastlægger tilskudsvilkår og suppleres med fortløbende dialog og samarbejde mellem Svendborg Teater og Svendborg Kommune. 2. Aftalens parter Denne aftale er indgået mellem Svendborg Teater og Svendborg Kommune. 3. Kontaktdata NAVN ADRESSE Svendborg Teater Teatergade TELEFON HJEMMESIDE Svendborgteater.dk CVR NR KONTAKTPERSON Jørgen Bo Jørgensen 4. Vedtægter Reviderede vedtægter er under udarbejdelse. Eventuelle ændringer af vedtægter fremsendes til Svendborg Kommune efter procedure i egne vedtægter. Eventuelle ændringer i bestyrelsens sammensætning skal fremsendes til Svendborg Kommune til orientering. 5. Ledelse og organisation Den daglige ledelse af Svendborg Teater varetages af teaterlederen. 3

127 Teaterlederens kontakt med Svendborg Kommune varetages af Direktørområdet Kultur, Erhverv og Udvikling. Antal fastansatte: 1/4 teaterleder Antal timelønnede: 0 Ovenstående svarer til ca. 1/4 fuldtidsstilling Antal frivillige i 0 Belysningsmester skal være Aut. Elinstallatør. Løn afholdes af lejer. Ovenstående svarer til gennemsnitlig 0 timer pr. måned 6. Hjemsted Svendborg Teater skal i hele aftaleperioden have hjemsted i Svendborg Kommune. 7. Budget, regnskab og revision Svendborg Kommunes tilskud udgør i 2015 og budgetoverslagsårene 2016 og kr. i 2015-niveau under forudsætning af byrådets vedtagelse af det årlige budget. Tilskuddet i budgetoverslagsårene reguleres med de af byrådet vedtagne årlige fremskrivningsprocenter. Regnskabsåret løber fra 1. Januar til 1. januar Svendborg Teater fremsender hvert år senest 1. april budget for det kommende regnskabsår til Svendborg Kommune. Revision af Svendborg Teaters regnskaber foretages i henhold til institutionens vedtægter. Revideret regnskab underskrevet af bestyrelsen fremsendes senest 1.april til Svendborg Kommune. Der indsendes samtidig en årsrapport over indfrielse af visioner, udviklingsmål og aktiviteter i det forløbne år. 8. Institutionens formål Svendborg Teaters formål er at drive og vedligeholde teaterbygningen med henblik på udlejning af teatret til eksempelvis -Teater -Stand-up 4

128 -Koncerter -Foredrag -Festivals -Årsmøder for virksomheder -Uddannelsesarrangementer fra Svendborg Kommune 9. Visioner og udviklingsmål Svendborg Teaters overordnede vision for aftaleperioden er, at Svendborg Teater er et velholdt og pragtfuldt teater mere end 100 års gammelt teater, som fortsat har mange professionelle arrangementer, og som er en del af et fremtidigt kulturelt centrum. Institutionens udviklingsmål for aftaleperioden er: - være synlig som kulturudbyder - tilbyde bedst mulige rammer for arrangører og kunstnere - sikre at mange professionelle arrangementer kommer til Svendborg - fastholde og udbygge de gode kontakter, som er skabt gennem mange år Udviklingsmål for arbejdspladsen: Svendborg Teater vil ad åre arbejde hen imod at der kan være en fuldtidsansat teaterleder. 10. Indsatsområder - Sikre at publikum, arrangører og kunstnere oplever Svendborg Teater som et imødekommende og rart sted at besøge med en stor vifte at forskellige kulturelle aktiviteter - fastholde opbakning og tilskud fra Svendborg Teaters Venner - søge fonde til større investeringer - være aktiv omkring udvikling af byens rum og pladser - være en del af det kulturelle centrum i bymidten - være et aktiv for Svendborg som bosætningskommune 11. Specifikke aftaler Ingen 12. Aktivitetsmål - være et aktivt hus for et stort publikum fra hele Fyn og omliggende øer - samarbejde med Svendborg Teaterforening - samarbejde med Borgerforeningen kulturhus Svendborg - samarbejde med Svendborg Fritidsteater - samarbejde med kulturarrangører fra hele DK - skabe kontakter til nye kulturarrangører - få mange kulturaktiviteter til Svendborg 5

129 - sikre fortsat udvikling af Svendborg Teater - sikre vedligeholdelse og renovering af det smukke teater - fortsætte arbejdet med at nå det yngre publikum 13. Kulturløftet Fantastiske Fornemmelser Hvordan mener I, at jeres institution kan bidrage til Svendborg Kommunes kulturpolitik Kulturløftet Fantastiske Fornemmelser. Som udgangspunkt er et kukkasseteater som Svendborg Teater bedst egnet til et stillesiddende passivt publikum ikke til work-shops og lign., hvilket sætter sine begrænsninger. Dog har teatret som målsætning at få greb om børn og unge til fantastiske kulturelle oplevelser i den helt unikke gamle teatersal et stykke kultur i sig selv. 14. Samarbejdsrelationer Svendborg teater vil i aftaleperioden lave samarbejdsprojekter med og om: - indgå i fortsat udvkling af kulturelle tilbud / arrangementer i samarbejde med lokale institutioner og aktører og udlejning til eksterne kulturarrangører - indgå aftaler med Borgerforeningen om gensidige anvendelse af salene efter arrangementets karakter og målgruppe 15. Misligholdelse og opsigelse Ved væsentlig misligholdelse af samarbejdsaftalen fra den ene part, kan den anden part opsige aftalen med øjeblikkelig virkning. Parterne kan gensidigt opsige aftalen med 6 måneders varsel. 16. Genforhandling af samarbejdsaftalen Svendborg Teater forpligter sig til senest 1. september 2017 at komme med oplæg til Svendborg kommune til fornyelse af nærværende aftale. Parterne tilstræber, at en eventuel fornyelse af denne kontrakt kan være færdigbehandlet senest 31. december Forud for indgåelse af ny aftale skal Svendborg Teater udarbejde en evaluering. Evalueringen skal følge den aftalte evalueringsmodel. 17. Varighed Denne aftale er gældende for perioden 1. Januar December 2017 Underskrift 6

130 For Svendborg Teater For Svendborg Kommune Jørgen Bo Jørgensen 7

131 8

132 Bilag: Udkast samarbejdsaftale Taasinge Museumslaug Udvalg: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

133 Samarbejdsaftale for perioden mellem Svendborg Kommune og Taasinge Museumslaug (Taasinge Museum og Taasinge lokalhistoriske Arkiv)

134 Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Aftalens parter 3. Kontaktdata 4. Vedtægter 5. Ledelse og organisation 6. Hjemsted 7. Budget, regnskab og revision 8. Institutionens formål 9. Visioner og udviklingsmål 10. Indsatsområder 11. Specifikke aftaler 12. Aktivitetsmål 13. Kulturløftet Fantastiske Fornemmelser 14. Samarbejdsrelationer 15. Misligholdelse og opsigelse 16. Genforhandling af samarbejdsaftalen 17. Varighed 2

135 1. Formål Formålet med aftalen er at fastlægge gensidige rettigheder og forpligtigelser mellem Taasinge Museumslaug og Svendborg Kommune. Aftalen er et udviklings- og dialogredskab mellem Svendborg Kommune og Taasinge Museumslaug. Aftalen fastlægger tilskudsvilkår og suppleres med fortløbende dialog og samarbejde mellem Taasinge Museumslaug og Svendborg Kommune. 2. Aftalens parter Denne aftale er indgået mellem Taasinge Museumslaug og Svendborg Kommune. 3. Kontaktdata NAVN ADRESSE Taasinge Museumslaug Kirkebakken 1, Bregninge TELEFON HJEMMESIDE CVR NR KONTAKTPERSON Keld Thrane 4. Vedtægter Taasinge Museumslaugs vedtægter vedlægges som bilag til aftalen. Eventuelle ændringer af vedtægter fremsendes til Svendborg Kommune efter procedure i egne vedtægter. Eventuelle ændringer i bestyrelsens sammensætning skal fremsendes til Svendborg Kommune til orientering. 5. Ledelse og organisation Den daglige ledelse af Taasinge Museumslaug varetages af Bestyrelsen. Bestyrelsens kontakt med Svendborg Kommune varetages af Direktørområdet Kultur, Erhverv og Udvikling. 3

136 Antal fastansatte: 0 Antal timelønnede: 2 Kustode I juni, juli og august. Samt 4 dage i de første 2 uger af september. Regnskabsfører ca. 50 timer. Ovenstående svarer til ca. 1/4 fuldtidsstillinger Antal frivillige i i gennemsnit 5 timer hver uge hele året. Ovenstående svarer til gennemsnitlig 500 timer pr. måned 6. Hjemsted Taasinge Museumslaug skal i hele aftaleperioden have hjemsted i Svendborg Kommune. 7. Budget, regnskab og revision Svendborg Kommunes tilskud udgør i 2015 og budgetoverslagsårene 2016 og kr. i 2015-niveau under forudsætning af byrådets vedtagelse af det årlige budget. Tilskuddet i budgetoverslagsårene reguleres med de af byrådet vedtagne årlige fremskrivningsprocenter. Regnskabsåret løber fra 1. januar til 31. december. Taasinge Museumslaug fremsender hvert år senest 1. april budget for det kommende regnskabsår til Svendborg Kommune. Revision af Taasinge Museumslaugs regnskaber foretages i henhold til Taasinge Museumslaugs vedtægter. Revideret regnskab underskrevet af bestyrelsen fremsendes senest 1. april til Svendborg Kommune. Der indsendes samtidig en årsrapport over indfrielse af visioner, udviklingsmål og aktiviteter i det forløbne år. 8. Institutionens formål Taasinge Museumslaugs formål er at drive museumsvirksomhed. Indsamling, registrering, bevaring og dermed formidle kendskabet til livet i lokalområdet Tåsinge inden for forskellige samfundslag og faggrupper op til nyere tid. Taasinge Museumslaug er paraplyorganisation for Taasinge Museum og Taasinge Lokalhistoriske Arkiv. 4

137 Taasinge Museum består af 5 museumshuse: Forhuset, Skipperhjemmet, Folkemindesamlingen, Musikhuset, Rebslagerhuset og Bregninge Bakker, som hører under museumslauget. 9. Visioner og udviklingsmål Taasinge Museumslaugs overordnede vision for aftaleperioden er, er lauget fortsat kan være i stand til at drive museum og arkiv på et niveau, der som minimum svarer til nuværende såvel økonomisk som medarbejdermæssigt. Udviklingsmål for aftaleperioden: Lauget vil arbejde for faglig udvikling gennem kontakt med andre turistmål i området. Udviklingsmål for arbejdspladsen: Tiltrække flere frivillige yngre mennesker Synliggørelse af museet Søge puljer og fonde til støtte for de frivillige, hvor de kan dygtiggøre sig 10. Indsatsområder Styrke markedsføringen Søge fonde Audiovisuel udvikling Forbedring af adgangsforholdene for handicappede Udbedring af hegn i bakkerne. Kulturarrangementer i Musikhuset og på museet generelt Arbejde hen i mod et tættere samarbejde med den åbne skole Taasinge Lokalhistoriske Arkiv, der drives af frivillige Tåsinge Årbog, som er udkommet hvert år siden frivillige arbejder med artikler og redigering af årbogen. Øget digitalisering af billeder og andre arkivalier Forbedre de frivilliges kompetencer i brug af journalsystemet Arkibas 5 og kendskab til arkivlovgivningen Gøre endnu mere af arkivets materiale lettere tilgængeligt for besøgende (mere kiggemateriale ) Forsøge at bevare et højt serviceniveau trods stigende antal henvendelser til arkivet 11. Specifikke aftaler Ingen. 5

138 12. Aktivitetsmål Øge besøgstallet med 5% Optimere samarbejdet med busselskaber Forsøgsvis arrangere én gratisdag på museet Arrangere min. 2 årlige kulturelle arrangementer i musikhuset Afholde museets årlige stiftelsesfest 4. juli Nyopsætning af min. én temaudstilling, f. eks. Festtøj Afholde efterårsaktiviteter for børn Passe Bregninge Bakker med græsslåning og hegnsklipning til glæde for de ca gæster, der årligt besøger området. 13. Kulturløftet Fantastiske Fornemmelser Fællesskaber: Hvert år 4. juli holder Museet stiftelsesfest i bakkerne med gæster, der nyder forskellige former for underholdning. Desuden samler de 2 årlige foredragsaftener lokalbefolkningen om den fælles historie. Kunst og kultur mellem bygninger: Taasinge Museum sørger for at vedligeholde det dejlige kulturlandskab, Bregninge Bakker, og sørger for borde og bænke, så området fremstår indbydende for de mange gæster, der besøger området og nyder den enestående udsigt over Øhavet. Det giver virkelig en fantastisk fornemmelse til de besøgende! Børn og unges bidrag til kulturen: Museet holder åbent nogle dage i efterårsferien, hvor der er forskellige former for aktiviteter, der beriger børnene med den gamle kultur på Tåsinge. Desuden er der året igennem mange skoleklasser, der besøger museet og derigennem får viden om historien på Tåsinge gennem tiderne. 14. Samarbejdsrelationer Taasinge Museumslaug samarbejder med og om: Konsulentbistand med Svendborg Museum Billetsamarbejde med Valdemars Slot Bistand fra Bevaringscenter Fyn, Rudkøbing om konservering Kulturarv Fyn om større opmærksomhed om den fynske kulturarv Landet menighedsråd om Elvira og Sixten Lokale pensionistforeninger Danmarks Naturfredningsforening ifm pasning af Bregninge Bakker Tåsinge Infocenter om formidling af aktiviteter SCHACK og SLA/SLA-Fyn Landet Bibliotek 6

139 15. Misligholdelse og opsigelse Ved væsentlig misligholdelse af samarbejdsaftalen fra den ene part, kan den anden part opsige aftalen med øjeblikkelig virkning. Parterne kan gensidigt opsige aftalen med 6 måneders varsel. 16. Genforhandling af samarbejdsaftalen Taasinge Museumslaug forpligter sig til senest 1. september 2017 at komme med oplæg til Svendborg kommune til fornyelse af nærværende aftale. Parterne tilstræber, at en eventuel fornyelse af denne kontrakt kan være færdigbehandlet senest 31. december Forud for indgåelse af ny aftale skal Taasinge Museumslaug udarbejde en evaluering. Evalueringen skal følge den aftalte evalueringsmodel. 17. Varighed Denne aftale er gældende for perioden 1. Januar December 2017 Underskrift For Taasinge Museumslaug For Svendborg Kommune Keld Thrane, formand 7

140 Bilag: Udkast til kriterier - Pulje til lokale initiativer 2015 Udvalg: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 2644/15

141 Forslag til Kriterier og ansøgningsskema Puljen til lokale initiativer i Svendborg Kommune 2015 Har I en god ide, men mangler I pengene til at realisere den? Så er der mulighed for at søge penge i Svendborg Kommune. Byrådet har afsat en pulje på 2 mio. kr. i Formålet er at skabe bedre kultur og fritidsfaciliteter. Hvad kan støttes: Formål der fremmer lokale initiativer Formål der fremmer fællesskaber Formål der fremmer sundhed og forebyggelse Hvem kan søge?: Det kan foreninger og selvorganiserede grupper. Kriterier for at få støtte til anlægsopgaver: Der fokuseres særligt på ansøgninger med følgende temaer: Det sunde liv Natur- og Maritimt liv Projektet skal rette sig mod en bred og åben kreds af deltagere/brugere. Forretnings- og likviditetsplan for projektet skal vedlægges ansøgningen Ansøger skal ved ansøgning oplyse, om der er søgt om/modtaget anden støtte fra Svendborg Kommune. Foreninger skal i forbindelse med ansøgning oplyse regnskabstal og likviditetsoplysninger for seneste regnskabsår. Der gives normalt maksimalt tilskud på 50% af projektets omkostningsrammebeløb. Støtte kan kun gives én gang til samme projekt. Krav til gennemførelse af støttede anlægsopgaver: Regler om handicaptilgængelighed skal opfyldes. 1

142 Det forudsættes, at Svendborg Kommunes retningsliner for anvendelse af arbejdsklausuler følges, hvis projektmagerne entrerer med eksterne leverandører. Ansøgeren er ansvarlig for indhentning af myndighedstilladelse. Idéer, der har opnået støtte 2013 og 2014, kan ses på kommunens hjemmeside: Der kan ikke ydes støtte til: Drift Renoveringsopgaver (forslag om også at give tilskud til renoveringsopgaver) Arrangementer - events Initiativer af kommerciel karakter Projekter der medfører kommunal drift. Krav til ansøgningen Digitalt ansøgningsskema skal benyttes. Det skal oplyses, om der er eller vil blive søgt midler i andre kommunale puljer. Nødvendige tilladelser og andre relevante oplysninger skal vedlægges ansøgningen. Evt. vedtægter vedlægges til ansøgningen. Ansøgningsfrist og tilbagemelding: Der kan søges en gang årligt. Ansøgningsfrist er 11. maj Ansøgning sendes til: Der kan forventes svar med udgangen af juni Øvrige forhold: Udbetaling af tilskud aftales nærmere med Kultur og Fritid. I forbindelse med tilskud til anlægsprojekter kan der stilles krav fra kommunens side om pant for det beløb, som gives i tilskud fra kommunen. Projektet skal være igangsat inden 1 år efter godkendelse af ansøgning. Yderligere information kan fås hos: Kultur og Fritid tlf

143 ANSØGNINGSSKEMA Puljen til lokale initiativer 2015 Sagsnr. Udfyldes af kommunen 1. Ansøger CVR nr. Momsregistreret Ja helt delvist nej 2. Kontaktperson (telefon nr. og ) 3. Kort beskrivelse af ansøger 4. Hvad søges støtten til/ hvad er formålet? Max. 500 ord. 3

144 5. Budget Detaljeret budget (kan eventuelt medsendes som bilag) 6. Hvor stort tilskud søges fra Puljen til lokale initiativer 2015? 7 Er der søgt /modtaget anden støtte fra Svendborg Kommune 8. Hvis ja: Hvor, hvornår og hvor meget? 9. Søges der støtte andre steder? 10. Hvis ja: Hvor, hvornår og hvor meget? 11. Evt. supplerende oplysninger Ansøgning skal indeholde alle relevante oplysninger, herunder specificeret budget for det ansøgte og seneste årsregnskab indeholdende ansøgers likviditetsoplysninger. Bilag skal sendes i et dokument på mail til Dato: 4

145 Underskrift 5

146 Bilag: Ansøgning - Dokumentarfilmprojekt Udvalg: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 13740/15

147 ANSØGNINGSSKEMA PULJEN FOR DE FRIE KULTURMIDLER Kultur, Erhverv og Udvikling Kultur og Bibliotek Svinget Svendborg Ansøger Kontaktperson OEMAND.COM v/ Annelise Ømand Annelise Ømand Adresse Sørupvej 29 Telefon (+45) Evt. hjemmeside CVR-nr. Bankoplysninger: OEMAND.com CVR: Nordea Bank, Svendborg afdl. Regnr: 2680 Kontonummer: Aktivitetens/arrangementets overskrift Kogtved Søfartsskole et maritimt fodaftryk Dato/periode for afvikling af aktiviteten/arrangementet 15 marts 1 juni 2015 Hvad søges der støtte til? Dokumentarfilm med afsæt i Gl. elevdag på Kogtved Søfartsskole den 18 april 2015 Er der søgt støtte andre steder? Hvis ja hvor? Opkræves entré/brugerbetaling? Nej Hvis ja hvor meget? Beskrivelse af aktiviteten/arrangementet Der vil blive søgt støtte hos: Lauritzen Fonden A.P. Møller Fonden GENERALKONSUL EINAR HØYVALDS FOND Aktivitet DOKUMENTARFILM MED AFSÆT I GL. ELEVDAG PÅ KOGTVED SØFARTSSKOLE DEN 18. APRIL 2015 Hvad der startede som en spontan indskydelse om at afholde en Gl. elevdag på den tidligere Kogtved Søfartsskole er endt med at blive en kæmpe succes og et stort tilløbsstykke. Over 400 tidligere Kogtved Søfartsskoleelever, lærere og folk fra Lauritzen herunder grundlægger K. Lauritzens datter Lise Loft Lauritzen, der i sin tid stod for salget til A.P. Møller, har meldt

148 ANSØGNINGSSKEMA PULJEN FOR DE FRIE KULTURMIDLER Kultur, Erhverv og Udvikling Kultur og Bibliotek Svinget Svendborg deres ankomst. En sådan unik mulighed for at fortælle Kogtved Søfartsskoles lange historie med elevernes egne ord fortjener simpelthen at blive bevaret i en film. Næsten alle årgange er repræsenteret på Gl. elevdag d. 18 april. Ældste elev der deltager har gået på skolen i Det er simpelthen once in a life time og hele set uppet til at lave en fantastisk dokumentarfilm sidder lige i skabet (se bilag 3). Formål Formålet er selvfølgelig at producere en dokumentarfilm om Kogtved søfartsskole, hvor spændingsfeltet ligger i underholdning, historie men også en film som gerne skulle give anledning til refleksion. Vi ønsker at fortælle skolens historie som tidligere uddannelsesinstitution med elevernes egne ord, men også at rejse spørgsmål om form og indhold af nutidens maritime uddannelser og deres fremtidige udvikling. Skolen har gennem flere generationer været fødekæde og leverandør af dygtige maskin-, styrmand- og hovmester elever til de danske rederier og de værdier skolens stod for er stadig at finde dybt forankret i hele det maritime erhverv. Den 18. april er derfor en hel unik mulighed for at tegne et portræt af en skole og en institution, som har haft enorm betydning for udviklingen i Det Blå Danmark og for Svendborg, som maritim uddannelses - og søfartsby. For at filmprojektet skal lykkedes er det vigtigt at den samlede finansiering er på plads inden arrangementet den 18. april Hvordan understøtter aktiviteten/arrangementet et eller flere af Kulturløftets tre temaer. Filmen understøtter i særdeleshed budskabet om Svendborg som en vigtig aktør i det maritime erhverv, men også som maritim uddannelses by. En by med stolte traditioner og en helt unik maritim historie og kulturarv, der rækker langt ud over kommune grænsen. Samarbejdspartnere Producer:..&film Casper Strunge, co/skiferhuset, Godthåbsvej 8B, 2. sal, 2000 Frederiksberg, , Om &film &film er et snart 10 år gammelt filmproduktionsselskab ejet af producer og instruktør Casper Strunge. Gennem årene har selskabet produceret en række film for bl.a. rederier og andre parter indenfor søfarten, og viden om denne branche er med tiden blevet en særlig faglig styrke hos &film. Fotografer, tilrettelæggere m.fl hos &film er genrebeviste og erfarne folk, som er

149 ANSØGNINGSSKEMA PULJEN FOR DE FRIE KULTURMIDLER Kultur, Erhverv og Udvikling Kultur og Bibliotek Svinget Svendborg vandt til at formidle budskaber, uanset om det er i traditionelle TV reklamer, corporate produktfilm eller TV serier. Budget med specificering af udgifter og indtægter, herunder medfinansiering KOGTVED SØFARTSSKOLE Filmbudget for dokumentar i forbindelse med sammenkomst den 18. april 2015 DELPROJEKT 1 Dokumentarfilm (eks. moms) (eks. moms) Medgået tid (Annelise Ømand) 100 timer a kr. 350, Manuskript, research og tilrettelæggelse (500 timer á kr. 350,-) Optagelser inden 18. april 2015, inkl. udstyr (3 dage á kr ,- tre personer) Optagelser den 18. april 2015, inkl. udstyr (1 dag á kr ,- fem personer og ekstra udstyr) Foto (PR materiale og dokumentation) Luftbilleder Materialer, props, rekvisitter m.v Transport (planlægning, optagelse og redigering) Ophold/forplejning (planlægning, optagelse og redigering) Redigering (20 dage á kr ,-) Colorgrading (5 dage á kr ,-) Diverse grafik (titler m.v.) Lydmix (10 dage á kr ,-) Musik (komponeret) Evt. tekstning på engelsk og dansk Mastering Forsikring DVD produktion (skabelon og master) ikke inkl. stykpris I alt for dokumentarfilm á ca. 45 min

150 ANSØGNINGSSKEMA PULJEN FOR DE FRIE KULTURMIDLER Kultur, Erhverv og Udvikling Kultur og Bibliotek Svinget Svendborg Overhead + 5 % TOTAL - dokumentarfilmprojekt Øvrigt: Digitalisering/bevaring af indkomne private film - og foto materialer Digitalisering/bevarelse af film- og fotomateriale om Kogtved Søfartsskole Subtotal Overhead + 5 % ØVRIGT TOTAL BUDGET FOR HELE FILMPROJEKTET Alle beløb er uden moms Plan for PR/markedsføring Produkt Dokumentarfilmen er af en sådan kvalitet, at filmen kan distribueres/sælges til TV kanaler som f.eks. TV2, DR og/eller DK4 m.fl. Det er ønsket at ejerskab og overskud ved distribution og salg skal øremærkes til Det Maritime Museum i Svendborg (med henvisning til budgetforliget 2014). Filmen skal indgå som en del af en aktiviteterne i en udstilling om de maritime søfartsuddannelser, deres udvikling og betydning for Svendborg som søfartsby. Det færdige produkt skal kunne købes på DVD. Der er ingen drift i filmprojektet. Særlige udfordringer For at filmprojektet skal lykkedes er det vigtigt at den samlede finansiering er på plads inden arrangementet den 18. april Ansøgningen mailes til mrk. ansøgning De frie kulturmidler

151 Bilag: Projektbeskrivelse - dokumentarfilmprojekt Udvalg: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 13741/15

152 2015 DOKUMENTARFILM OM KOGTVED SØFARTSSKOLE KOGTVED SØFARTSSKOLE ET MARITIMT FODAFTRYK FRA SVENDBORG ANNELISE ØMAND

153 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 2 Dokumentarfilm om Kogtved søfartsskole... 3 Ide... 3 Formål... 3 Baggrund og historik... 4 Målgruppe... 5 Produkt... 5 Særlige udfordringer... 5 Periode... 5 Ansøgt beløb... 5 Bilag 1. Dokumentarfilmprojektets samlede budget... 7 Bilag 2. Invitation sendt ud til alle forhåndstilmeldte Bilag 3. Program på Kogtved Søfartsskole og Get2gether

154 DOKUMENTARFILM OM KOGTVED SØFARTSSKOLE Titel: Kogtved Søfartsskole Et maritimt fodaftryk fra Svendborg Ansøger, projektansvarlig og koordinator: Oemand.com v /Annelise Ømand, Sørupvej 29, 5700 Svendborg, (+45) , cvrnr: CVR: Producer:..&film Casper Strunge, co/skiferhuset, Godthåbsvej 8B, 2. sal, 2000 Frederiksberg, , Om &film &film er et snart 10 år gammelt filmproduktionsselskab ejet af producer og instruktør Casper Strunge. Gennem årene har selskabet produceret en række film for bl.a. rederier og andre parter indenfor søfarten, og viden om denne branche er med tiden blevet en særlig faglig styrke hos &film. Fotografer, tilrettelæggere m.fl hos &film er genrebeviste og erfarne folk, som er vandt til at formidle budskaber, uanset om det er i traditionelle TV reklamer, corporate produktfilm eller TV serier. Genre og varighed: dokumentarfilm a. 45 min IDE Hvad der startede som en spontan indskydelse om at afholde en Gl. elevdag på den tidligere Kogtved Søfartsskole er endt med at blive en kæmpe succes og et stort tilløbsstykke. Over 400 tidligere Kogtved Søfartsskoleelever, lærere og folk fra Lauritzen herunder grundlægger K. Lauritzens datter Lise Loft Lauritzen, der i sin tid stod for salget til A.P. Møller har meldt deres ankomst. En sådan unik mulighed for at fortælle Kogtved Søfartsskoles lange historie med elevernes egne ord fortjener simpelthen at blive bevaret for eftertiden i en film. Næsten alle årgange er repræsenteret på Gl. elevdagen Ældste elev der deltager har gået på skolen helt tilbage i Det er simpelthen once in a life time og hele set uppet til at lave en fantastisk dokumentarfilm sidder lige i skabet (se bilag 3). Afviklingen af Gl. elevdag afholdes som et non profit projekt, og er baseret på frivillige kræfter og med tak til ejer konsortiet for at lægge de smukke gamle bygninger til. At overskud ved distribution /salg af filmen skal øremærkes et Maritimt Museum i Svendborg kommune. FORMÅL Formålet er selvfølgelig at producere en dokumentarfilm om Kogtved søfartsskole, hvor spændingsfeltet ligger i underholdning, historie men også en film som gerne skulle give anledning til refleksion. Vi ønsker at fortælle skolens historie som tidligere uddannelsesinstitution med elevernes egne ord, men også at rejse spørgsmål om form og indhold af nutidens maritime uddannelser og deres fremtidige udvikling. Skolen har gennem flere generationer været fødekæde og leverandør af dygtige maskin-, styrmandog hovmester elever til de danske rederier og de værdier skolens stod for er stadig at finde dybt forankret i hele det maritime erhverv. Den 18. april er derfor en hel unik mulighed for at tegne et portræt af en skole og en institution, som har haft enorm betydning for udviklingen i Det Blå Danmark og for Svendborg, som maritim uddannelses - og søfartsby. Vi ønsker ligeledes, at stille spørgsmålet om dagens maritime uddannelser kan lære noget af fortiden, bruge eller overføre elevernes erfaring og resultaterne af deres uddannelser til uddannelsernes målsætning i dag. 3

155 BAGGRUND OG HISTORIK Lokaliteten Kogtved ligger i Sct. Jørgens Sogn vest for Svendborg og afgrænses mod syd af Svendborg Sund. I ældre tid boede her bønder og husmænd, men fra begyndelsen af 1900-årene rykkede borgerskabet ud og bosatte sig i nye villaer langs kysten. En af de mest statelige af disse boliger opførtes i 1920 for en grosserer fra Odense. Det var i denne smukt beliggende villa, der efter at være overtaget og ombygget af skibsrederne Knud og Ivar Lauritzen, den 6. januar 1944 blev indviet som Rederiet Lauritzens Søfartsskole i Kogtved. Det første tilløb til at oprette en søfartsskole var dog taget allerede i 1940, hvor man under hensyn til, at det var krigstid, ikke ville sende søfartseleverne til søs på skoleskibe. Derfor foregik undervisningen dels på land, dels om bord på rederiets damper Ninna Lau, der lå oplagt for anker i Thurøbund. På den nye skole i Kogtved tilbød rederiet grundlæggende undervisning for både dæks-, maskin- og hovmester-elever på kurser af fem eller ti måneders varighed. I søfartskredse fik skolen et godt omdømme. Det holdt ikke eleverne væk, at Kogtved var kendt for - hvad man i dag ville kalde - streng disciplin. Ved siden af undervisningen på land havde rederiet egne joller og skoleskibet Lilla Dan, der var en 2-mastet skonnert bygget 1951 på Ring-Andersens Træskibsværft i Svendborg 1967 fik skolen status som en selvejende institution med navnet Kogtved Søfartsskole. Skolen optog nu også unge fra andre rederier, og især Norden og DFDS leverede mange elever. Fra 1988 kom der desuden aspiranter fra Danmarks største rederi, A. P. Møller, der som bekendt også har rødder i Svendborg. Det var vist engang i 1970 erne, at en reporter fra Danmarks Radio besøgte søfartsskolen. Journalisten prøvede ihærdigt at få eleverne til at fremsætte kritiske bemærkninger til skolens pædagogiske metoder. Han fandt dog ikke en eneste, som ville lægge stemme til noget sådant! I stedet fortalte eleverne, at de mente, det var nødvendigt med klare og faste regler, hvis man skulle fungere sikkert og effektivt om bord på et skib! Det nye årtusind skulle bringe store omvæltninger for Kogtved Søfartsskole. Det gamle bånd til grundlæggerne fra rederiet Lauritzen blev brudt, da skolens bygninger blev overtaget af A. P. Møller. Og allerede i 2001 blev skolen en del af den nye maritime læreanstalt, Svendborg International Maritime Academy - i daglig tale forkortet til SIMAC.I 2008 lukkede A.P. Møller-Mærsk sin kadetuddannelse på Kogtved, og året efter blev bygningerne solgt til en gruppe af lokale investorer. Kogtved Søfartsskole har igennem generationer være fødekæde og leverandør af elever til de danske rederier og har derfor haft en stor indflydelse og betydning for Danmarks maritime erhverv. Skolens værdier er stadig dybt forankret i hele det blå Danmark og i det øvrige erhvervsliv. Kogtved Søfartsskole har hermed bidraget aktivt til den store succes som dansk skibsfart og Det Blå Danmark har i dag. Opholdet på Kogtved Søfartsskole var en stor udfordring for mange elever. Skolen satte en klar ramme og holdning til både almen dannelse, disciplin, fysik og arbejdet i dagligdagen. Skoleuniform, nypudsede sko, dans og ordentlig opførsel var derfor en selvfølgelig og naturlig del af elevernes dagligdag. Skolen var allerede dengang fra start på forkant med nutidens holdninger, idet grundlæggerens filosofi var at det var vigtigt at holde krop og sjæl sund. Og grunden til den til tider barske dannelse og opdragelse var for søfarende logisk og simpel. Når man sejler på et skib, er man en del af et team og ingen er stærkere end det svageste led. Derfor opdragede man eleverne til at indgå i et fællesskab hvor alle yder deres indsats for at nå et fælles mål. Grundlæggende værdier for samarbejde og sikkerhed som den dag i dag stadig spiller en hel central rolle i flere rederiernes drift og ansættelse af nye medarbejdere. For eleverne var guleroden et kvalitetsstempel og en garanteret ansættelse efter endt søfartsskoleophold. En elev har formuleret opholdet således: Da vi sluttede opholdet, sagde vores lærer: Vi ses på toppen. Det forstod vi ikke den gang, men det forstår vi i dag. Vi sidder alle i gode jobs og har fået noget helt specielt med fra vores skoleophold, som vi ikke ville have været foruden. Det har været 4

156 guld værd. Det er bl.a. svar på hvad det er der gør at skolen på trods af det korte ophold har efterladt sig så mange positive spor og har haft så stor betydning for de mange elever private- og fortsatte arbejdsliv vi gerne vil finde frem til i dokumentarfilmen. At der møder over 400 elever op på Gl. elevdag sætter jo automatisk nogle tanker gang om hvad det er for nogle værdier der binder eleverne sammen og hvad det er skolen har bidraget så positivt med gennemtiderne trods den indimellem hårde dannelse og opdragelse. MÅLGRUPPE Folk som: kan spejle sig i de samme grundlæggende værdier som fandtes på Kogtved Søfartsskole. interesserer sig for den maritime kulturarv og historie, som skolen har bidraget til. arbejder med eller har interesse for unge menneskers sociale udvikling og alm. dannelse. arbejder med eller har interesse for uddannelsessystemernes opbygning, deres udvikling, i og uden for det Blå Danmark. Filmen skal gerne give anledning til refleksion over nu- og datidens dannelses- og uddannelseskrav og efterspørgsel af kompetencer. forskere inden for søfart eller folk som påtænker at forske i maritim uddannelse, rekruttering og fastholdelse af søfarende om bord på danske skibe. maritime historikere. Danske rederier som har rekvireret elever fra skolen, og som stadig har folk fra skolen ansat på både skibe og rederikontorer. Vi ønsker desuden at nå ud over rampen til den almindelige borger i Danmark, og bidrage til formidling og interesse for Svendborg som en vigtig søfarts- og uddannelses by, men en kulturarv der rækker langt ud over kommune og landegrænsen. PRODUKT Filmen skal være af en sådan kvalitet, at den er salgs bar til f.eks. TV kanaler. Ejerskab og overskud ved distribution og salg skal øremærkes til Det Maritime Museum i Svendborg (med henvisning til budgetforliget 2014). Filmen skal desuden indgå som en del af en aktiviteterne i en udstilling om de maritime søfartsuddannelser, deres udvikling og betydning for Svendborg som søfartsby. Der er ingen drift i projektet. SÆRLIGE UDFORDRINGER Projektets igangsættelse er afhængig af, at der er rejst midler før d. 18 april PERIODE Forventet start 15. marts juli Startdato er betinget af, at der er opnået finansiering til dokumentarfilmprojektet. ANSØGT BELØB Der ansøges om i alt kr ekskl. moms Kontooplysninger Oemand.com 5

157 Nordea Bank, Svendborg Regnr: 2680 Kontonummer: CVR:

158 Bilag 1. Dokumentarfilmprojektets samlede budget KOGTVED SØFARTSSKOLE Filmbudget for dokumentar i forbindelse med sammenkomst den 18. april 2015 DELPROJEKT 1 Dokumentarfilm (eks. moms) (eks. moms) Medgået tid (Annelise Ømand) 100 timer a kr. 350, Manuskript, research og tilrettelæggelse (500 timer á kr. 350,-) Optagelser inden 18. april 2015, inkl. udstyr (3 dage á kr ,- tre personer) Optagelser den 18. april 2015, inkl. udstyr (1 dag á kr ,- fem personer og ekstra udstyr) Foto (PR materiale og dokumentation) Luftbilleder Materialer, props, rekvisitter m.v Transport (planlægning, optagelse og redigering) Ophold/forplejning (planlægning, optagelse og redigering) Redigering (20 dage á kr ,-) Colorgrading (5 dage á kr ,-) Diverse grafik (titler m.v.) Lydmix (10 dage á kr ,-) Musik (komponeret) Evt. tekstning på engelsk og dansk Mastering Forsikring DVD produktion (skabelon og master) ikke inkl. stykpris I alt for dokumentarfilm á ca. 45 min Overhead + 5 % TOTAL - dokumentarfilmprojekt Øvrigt: Digitalisering/bevaring af indkomne private film - og foto materialer Digitalisering/bevarelse af film- og fotomateriale om Kogtved Søfartsskole Subtotal Overhead + 5 % TOTAL delprojekt DER ANSØGES OM I ALT

159 Alle beløb er uden moms Bilag 2. Invitation sendt ud til alle forhåndstilmeldte. Invitation til Gl. elevdag på Kogtved Søfartsskole Kære gamle Kogtved Søfartsskolelev, Du har forhåndstilmeldt dig til Gl. elevdag på Kogtved Søfartsskole lørdag d. 18 april Arrangementet er delt op i to. Åbent hus på skolen Fra afholdes Gl. elevdag på Kogtved Søfartsskole. Det er gratis at deltage i gl. elevdag på selve skolen. Der kan købes øl/vand på skolen. Overskud fra salg går til rengøring m.v. Endeligt program for åbent hus arrangement og praktiske detaljer fremsendes senere. Socialt arrangement get2gether Kl afholdes der get2gether for gamle elever og lærere i Maritimt Center på Svendborg havn (ved Ærøfærgen). Det koster 475,00 kr at deltage i get2gether arrangementet om aftenen. Prisen inkluder leje af lokale, velkomstdrink, forret, buffet. m.m.). Af hensyn til planlægning er sidste frist for tilmelding til get2gether den 15. februar Tilmelding er bindende og sker efter først til mølle princippet. Du er tilmeldt, når din betaling er registeret på kontonummer: Reg. nr: 2680 Kontonummer: Skriv venligst navn og mail ved indbetaling/overførsel (eks: Annelise Ømand, Get2gether afholdes som et privat non-profit arrangementet. Vi glæder os til en helt forrygende fantastisk dag sammen med dig på Kogtved Søfartsskole. Med venlig hilsen Annelise Ømand, arrangør af gl. elevdag på Kogtved Søfartsskole. Mobil: (+45) NB: Jeg forbeholder mig ret til at aflyse ved for få tilmeldte og i så fald at bygningerne/kogtved Søfartsskole i mellemtiden skulle blive solgt så arrangementet ikke lader sig gøre. Betaling for deltagelse i get2gether vil i så fald blive returneret. 8

160 Bilag 3. Program på Kogtved Søfartsskole og Get2gether Program på Kogtved Søfartsskole 13: Velkomst v/ Annelise Ømand Caroline koret synger flaget til tops 13: Tale ved Lise Lauritzen Loft (Rederiet Lauritzen, datter Knud Lauritzen, Rederiet J. Lauritzen) 13: Tale v/ tidligere forstander Eigil Larsen Udstilling i samarbejde med Svendborg Museum og Marstal Søfartsmuseum, fremvisning af Kogtved film og rundvisning på skolen Fællessang og afslutning. NB: Der kan købes øl og vand på stedet og da arrangementet er et non profitprojekt går hele overskuddet fra salg til rengøringen efter arrangementet. Husk mønter. Program Maritimt Center Svendborg havn Åbent skib på/ved Lilla Dan på Ring Andersen Værft. Lilla Dan ligger på bedding Velkomst Forret Buffet Kaffe, small talk og underholdning Adresse & kontaktoplysninger: Kogtved Søfartsskole, Kogtved vænget 11, 5700 Svendborg Get2gether afholdes på: Maritimt Center Danmark / Svendborg Event, Havnepladsen 2, 5700 Svendborg Arrangør og kontaktperson: Annelise Ømand: (+45)

161 Bilag: Ide til forsøgsprojekt Udvalg: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 13962/15

162 ANSØGNINGSSKEMA Forsøgsordning for turismeprojekter ved kysten Titel på projektet H. C. Andersen Native Plant Education Center sponsornavn Edible/Native Education Center. Center for oplevelser med og læring i brugen af vilde spiselig planter i den danske/sydfynske natur. Sted/Lokalitet Christiansminde Ejer af arealet Svendborg Kommune Redegørelse for forsøgsprojektet i forhold til 1. Potentiale for at udvikle kyst- og naturturisme 2. Potentiale for at tiltrække udenlandske turister 3. Hensyntagen til natur og landskab 4. Sammenhæng med andre turismeaktiviteter på Sydfyn/Det sydfynske Øhav 5. Hvornår tænkes projektet realiseret? 6. Hvem står for opførelse af anlæg/realisering (herunder finansieringsforslag) 7. Vedlæg skitse af byggeprojektet og foto af stedet Det Sydfynske Øhav rummer en natur og kulturarv af national værdi. Verdens største oversvømmede istidslandskab med godt 50 øer, hele kystlandskabet, gamle købstæder med historisk international vindue ud til verden, frugtbar jord og ren natur giver området en styrkeposition for at tiltrække folk der efterspørger aktive oplevelser i naturen og i samspil med naturen. Det langsigtede mål for Det Sydfynske Øhav er at skabe et refugium for turister der ønsker at dyrke en særlig interesse som eksempelvis vandring, cykling, havkajak, dykning o.l. i gode autentiske rammer i naturen. Fødevarer og herunder lokalproducerede fødevarer er en væsentlig del af denne autentiske ramme. Rigdommen og mangfoldigheden af spiselige og helbredende planter i den sydfynske natur er sat på verdenskortet af restauranter (som NOMA) og plantesamlere Landskabet og nærheden til kysten giver netop området en styrkeposition indenfor produktion af specialfødevarer. I Svendborg afholdes eksempelvis nordens største fødevaremesse Kulinarisk Sydfyn. Svendborg var landets første Citta Slow by, udpeget som kystturismeby med særlig potentiale, strandsafaridestination osv.

163 Der er mange aktører, som forsøger at booste og kommercialisere specialfødevareområdet. Det forretningsmæssige potentiale i at koble det ny nordiske køkken og dets popularitet, og det at gøre kunderne medaktive dvs. at indsamle planter, muslinger mv., er ikke indløst. Christiansminde ønsker at kan skabe et refugium for livsnydere der ønsker aktiviteter i naturen koblet med gode, spændende fødevarer, og hvor kunden er aktiv i indsamling af fødevarer i naturen. Kombineret med et uddannelsessted hvor der kan undervises i Vilde planters anvendelse, betydning og udbredelse. Projektet er helt i tråd med produktudviklingen, salget og fortællingen om det Sydfynske Øhav, Det gode liv, Kulinarisk Sydfyn, SIT/naturturisme m.m. og vil ikke kun gavne Christiansmindes udvikling men hele området og give Svendborg et fyrtårn som når uden for landets grænser Vi ønsker at udnytte dette potentiale ved at samle udvalgte aktører i et nyt spektakulært hus vest for Christiansminde. Der er tale om en ny attraktiv bygning bygget ind i skrænten i forlængelse at Sylvesterkuben og helt ud i vandet med en integration af de eksisterende stier i skoven og langs vandet (serveringsområde/bådehavn for små både der sejler ud og samler tang og andre planter i vandet. En bygning der både skal fungere som et laboratorium for madlavning med oprindelige vilde planter indenfor det nordiske køkken, samlingspunkt for producenter og foreninger indenfor fødevareområdet, og kombineret et eksklusivt overnatningssted. Vi tror, at særlige overnatningsfaciliteter skal være med til at sikre økonomien bag hele. Hotel Christiansminde ligger ud til Svendborg Sund. Området er omfattet af naturbeskyttelseslovens strandbeskyttelseslinie. Staten har lanceret en forsøgsordning, hvor der udvælges 10 steder i landet, hvor der kan tillades nye byggerier o.l. i strandbeskyttelseszonen. Dette skal ses som et skridt mod, at Hotel

164 Christiansminde kan byde ind med forstudie, et projektudkast og en finansieringsmodel, der kan overbevise såvel Svenborg kommune og stat som potentielle investorer og bidragsydere i projektet. Indtil videre ligger projektet hos Christiansminde og med planlagte forstudier i 2015 og mulig realisering i 2016 (afhængig af tilladelser og bevillinger). Ansøger Kontaktperson Adresse Hotel Christiansminde Holger Brodersen Christiansmindevej 16, 5700 Svendborg Telefon Fast Mobil Ansøgningen sendes senest 15. januar 2015 til: mrk. Ansøgning til forsøgsordning for turisme. Forsøgsordning for turismeprojekter Indenfor kystnærhedszonen og strandbeskyttelseslinjen

165 Kystnærhedszonen: Strandbeskyttelseslinjen:

166 Bilag: Strandbeskyttelse ved Christiansminde Udvalg: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 23107/15

167 Geo Fyn A/S 100m

168 Bilag: Illustration Christiansminde Udvalg: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 23092/15

169 Weber Arkitekter - Christiansminde, rammer for det gode liv

170 Weber Arkitekter - Oversigtsplan

171 Weber Arkitekter - Inspirationsbilleder

172 Weber Arkitekter - Inspirationsbilleder

173 Sankeskov Stier og naturparkour Kunsthal Hotel- og konferance sø Stier og naturparkour Vilde urter Strandparken Svea Cykler Svendborg Mad- og wellnesshus Undervandsvinduer bad Turbåde Turbåde Tårnborg sø sø Weber Arkitekter - Situationsplan 1:

174 Nyt vejanlæg Parkering Sankeskov Sankeskov Stier og naturparkour Kunsthal og konferance Søen Vilde urter Skyttehus Parkering Hotel Christiansminde Vilde urter Vandmølle Sø og kilde Sport Sport Sport Mad Minigolf Aktivitetsflader havbad Sti til centrum Svendborg Mad- og wellnesshus Udsigt Strandparken havbad Badestrand Turbåde Dykkerbåde Helge Fiske- og muslingebåde Weber Arkitekter - Situationsplan 1:

175 Bilag: Borgmesterbrev vedr. procedure for fordeling af flygtninge i Borgmesterbrev af 23. jan vedr. procedure for fordeling af flygtninge i 2015 Udvalg: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 20397/15

176 Til borgmesteren Procedure for fordeling af flygtninge i 2015 KL s bestyrelse har på sit møde den 22. januar 2015 behandlet den forståelse, som KL og regeringen indgik den 8. januar 2015 om integrationsindsatsen. Der er mellem KL og regeringen enighed om, hvordan processen for fordelingen af flygtninge i 2015 skal være. Fastsættelse af kommunekvoter for 2015 sker efter en proces, hvor kommuner, der ønsker at tage ekstra flygtninge udover den matematiske kvote, melder dette ind til KL senest den 1. marts Herefter vil de foreløbigt beregnede kommunekvoter for de kommuner, der ikke ønsker at tage ekstra flygtninge blive genberegnet og meldt ud senest 1. april Den 23. januar 2015 Sags ID: SAG Dok.ID: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1/2 Baggrunden er, at Udlændingestyrelsen i december 2014 udmeldte en forhøjelse af landstallet fra til flygtninge, der skal modtages og boligplaceres i kommunerne i Normalt er det KKR, der tager stilling til, om der skal indgås en frivillig aftale om fordeling mellem kommunerne inden for regionen. Hvis ikke der indgås en frivillig aftale inden for regionen, fastsættes kommunekvoterne af Udlændingestyrelsen på baggrund af en matematisk model, hvor der tages hensyn til antal indbyggere i kommunen, antal udlændinge i kommunen samt antal familiesammenførte i kalenderåret forud../. I forståelsen mellem KL og regeringen er der et ønske om at tilskynde kommuner til at modtage flygtninge ud over den beregnede kvote, jf. den vedlagte foreløbige tekniske fordeling fra Udlændingestyrelsen for Derfor er det besluttet, at KL beder de kommuner, der ønsker at modtage et større antal flygtninge, end de er forpligtet til efter den matematiske fordelingsmodel, om at melde dette ind til KL inden den 1. marts Ved at benytte dette link er der mulighed for at melde ind, hvor mange ekstra flygtninge, udover den beregnede kommunekvote, kommunen ønsker at modtage.

177 På baggrund af de indmeldte tal vil KL og Udlændingestyrelsen trække de samlede ekstra flygtninge fra landstallet, hvorefter der beregnes nye kommunekvoter for de kommuner, der ikke har indmeldt et ønske om et forhøjet antal flygtninge. Udlændingestyrelsen vil på den baggrund fastsætte de endelige kommunekvoter senest den 1. april Som nævnt er landstallet i 2015 fastsat til flygtninge. Hvis landstallet viser sig at blive større, og der skal fastsættes nye kommunekvoter, vil kommuner, der har taget flere flygtninge end den matematiske fordeling tilsiger i første omgang, kunne modregne det antal flygtninge, de allerede har taget ekstra, i de nye kvoter. Beslutningen om en særlig proces for fastsættelse af kommunekvoter vedrører alene Fordeling af flygtninge i 2016 på regions- og kommuneniveau vil således følge den sædvanlige procedure, hvor det er KKR, der drøfter indgåelse af eventuelle frivillige aftaler. Økonomisk håndsrækning ved at tage flere flygtninge I forståelsen mellem regeringen og KL er der enighed om, at regeringen vil udmønte 125 mio. kr. til investeringer i kommunerne, og at regeringen vil søge tilslutning til, at der herudover ydes et ekstraordinært integrationstilskud på 200 mio. kr. i Tilskuddet på 125 mio. kr. fordeles på baggrund af den andel af flygtninge, som den enkelte kommune modtager ud over den fordeling af flygtninge på 4.000, som allerede er fordelt på kommuner. Fordelingen vil således tage højde for, at de kommuner, der modtager flest af de ekstraordinært tilkomne flygtninge, får en økonomisk håndsrækning. Tilskuddet på 200 mio. kr. vil blive fordelt på baggrund af oplysninger om grundtilskud for flygtninge og familiesammenførte i 2014 som tillægges antal personer, der indgår i de fastsatte kommunekvoter pr. 1. april Tilskuddet vil være en håndsrækning til kommuner, som i 2015 oplever udfordringer med udgifter til både flygtninge og familiesammenførte../. Af det vedlagte bilag fremgår en kort beskrivelse af økonomien på integrationsområdet. Med venlig hilsen Martin Damm Kristian Wendelboe 2

178 Bilag: Foreløbige kommunekvoter 2015 Udvalg: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 20400/15

179 Beregnede kommunekvoter 2015 Region Hovedstaden 101 København Frederiksberg Ballerup Brøndby Dragør Gentofte Gladsaxe Glostrup Herlev Albertslund Hvidovre Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Rødovre Ishøj Tårnby Vallensbæk Furesø Allerød Fredensborg Helsingør Hillerød Hørsholm Rudersdal Egedal Frederikssund Halsnæs Gribskov Bornholm 144 Region Hovedstaden i alt 1853 Region Sjælland 253 Greve Køge Roskilde Solrød Odsherred Holbæk Faxe Kalundborg 146

180 Side 2 af Ringsted Slagelse Stevns Sorø Lejre Lolland Næstved Guldborgsund Vordingborg 136 Region Sjælland i alt 2167 Region Syddanmark 410 Middelfart Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Nyborg Odense Svendborg Nordfyns Langeland Ærø Haderslev Billund Sønderborg Tønder Esbjerg Fanø Varde Vejen Aabenraa Fredericia Kolding Vejle 229 Region Syddanmark i alt 3004 Region Midtjylland 615 Horsens Herning Holstebro Lemvig Struer Syddjurs 142

181 Side 3 af Norddjurs Favrskov Odder Randers Silkeborg Samsø Skanderborg Århus Ikast-Brande Ringkøbing-Skjern Hedensted Skive Viborg 232 Region Midtjylland i alt 3212 Region Nordjylland 773 Morsø Thisted Brønderslev Frederikshavn Vesthimmerland Læsø Rebild Mariagerfjord Jammerbugt Aalborg Hjørring 201 Region Nordjylland i alt 1764 Danmark i alt 12000

182 Bilag: Bilag til borgmesterbrev - finansiering af integrationsområdet Udvalg: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 20403/15

183 Bilag Finansiering af integrationsområdet Som udgangspunkt dækker staten kommunernes samlede nettoudgifter efter integrationsloven til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandrere og danskere samt øvrige udlændinge i de første 3 år. Kommunernes udgifter efter integrationsloven omhandler bl.a. udgifter til integrationsprogrammer og introduktionsforløb, samt kontanthjælp til personer omfattet af et integrationsprogram. Finansieringen sker hovedsagligt gennem nedenstående finansieringsregler: - Kommunen kan hjemtage refusion på 50 pct. af udgifterne til integrationsprogrammer og til kontanthjælp til personer omfattet af et integrationsprogram 1. - Kommunernes nettoudgifter til integrationsprogrammer og kontanthjælp er omfattet af budgetgarantien, dvs. kommunerne kompenseres for deres nettoudgifter under ét. - Kommunerne kan hjemtage et månedligt grundtilskud i 3 år for hver flygtning og familiesammenført, der er omfattet af et integrationsprogram. Grundtilskuddet skal dækkes sociale merudgifter og generelle udgifter forbundet med flygtninge og familiesammenførte og udgør på årsbasis ca kr. - Slutteligt kan kommunerne hjemtage resultattilskud, når en flygtning eller familiesammenført kommer i arbejde, uddannelse eller består en afsluttende prøve i dansk. Den 23. januar 2015 Sags ID: SAG Dok.ID: Direkte Mobil Weidekampsgade 10 Postboks København S Telefon Side 1/2 Herudover bidrager det generelle udligningssystem og den særlige udligningsordning vedrørende flygtninge, indvandrere og efterkommere til, 1 Den kommunale økonomi på integrationsområdet er desuden påvirket af refusionsordninger efter danskuddannelsesloven og anden lovgivning.

184 at kommuner, der har et højt udgiftsniveau som følge af flygtninge og familiesammenførte, tilgodeses ved omfordeling mellem kommunerne. Udligningsordningen tager sigte på generelle merudgifter såsom rådgivning, administration, folkeskoleundervisning, dagtilbud mv. Samlet set er kommunerne i en normalsituation sikret kompensation for de samlede nettoudgifter. De to tilskud i 2015, som er aftalt i forståelsen mellem regeringen og KL, skal ses i lyset af det ekstraordinært høje antal flygtninge. Samlet set udmøntes der 325 mio. kr. ekstra i Investeringstilskuddet på 125 mio. kr. fordeles på baggrund af den andel af flygtninge, som den enkelte kommune modtager ud over den fordeling af flygtninge på 4.000, som allerede er fordelt på kommuner. Fordelingen vil således tage højde for, at de kommuner, der modtager flest af de ekstraordinært tilkomne flygtninge, får en økonomisk håndsrækning. Tilskuddet svarer til, at kommunerne modtager ca kr. ekstra pr. flygtning på årsbasis, som følge af den ekstraordinære situation. Regneeksempel 1: Kommune X stod oprindeligt til at modtage 46 flygtninge. Iflg. den foreløbige beregnede kvote for 2015 skal kommunen modtage 138 flygtninge. Kommunen vælger dog frivilligt at modtage i alt 150 flygtninge. Kommune X modtager således udover den generelle finansiering et ekstra investeringstilskud for 104 flygtninge (150-46) svarende til ca. 1,6 mio. kr. i Det ekstraordinære integrationstilskud på 200 mio. kr. vil blive fordelt på baggrund af oplysninger om grundtilskud for flygtninge og familiesammenførte i 2014 som tillægges antal personer, der indgår i de fastsatte kommunekvoter pr. 1. april Tilskuddet vil være en håndsrækning til kommuner, som i 2015 oplever udfordringer med udgifter til både flygtninge og familiesammenførte. Tilskuddet forventes at blive i størrelsesordenen kr. pr. flygtning 2. Regneeksempel 2: Kommune X havde i flygtninge og familiesammenførte og i 2015 modtager kommunen 150 flygtninge på helårsniveau, jf. eksempel 1. Kommune X modtager således udover den generelle finansiering et ekstraordinært integrationstilskud for 296 flygtninge og familiesammenførte, svarende til knap 2,4 mio. kr. i Det er i beregningen forudsat, at tilskuddet vil skulle fordeles til helårsmodtagere. 2

185 Bilag: Ankestatistik 2014 Udvalg: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 24148/15

186 Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred Svendborg Tlf. Ankestatistik på borger og arbejdsmarkedsområdet 2014 Såfremt en borger er uenigmed den afgørelse forvaltningen træffer på borger- og beskæftigelsesområdet har denne ret til at klage over afgørelsen. Forvaltningen har herefter pligt til at genvurdere afgørelsen. Såfremt genvurderingen ikke fører til en anden afgørelse vil sagen blive indsendt til Ankestyrelsen. 27. januar 2015 Afdeling: Jobcentersekretariat Ref. EJCACJ På Ankestyrelsens hjemmeside kan der indhentes statistik for afgørelser truffet af Ankestyrelsen siden 1. juli 2013, hvor ankesagerne overgik fra de tidligere Beskæftigelsesankenævn. På Borger og arbejdsmarkedsområdet træffes der primært afgørelser inden for følgende lovområder; aktivloven (primært afgørelser vedr. ydelser som kontanthjælp, revalidering og enkeltydelser, sygedagpengeloven), lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (primært afgørelser om de tilbud borgeren modtager eller berettigelse til f.eks. fleksjob) og andre love vedr. beskæftigelse (f.eks. handicapkompensationsloven). Figur 1 : Ankeafgørelser i fordelt kvartalsvis på lovområde Svendborg K3 2013K4 2014K1 2014K2 2014K3 2014K4 2.3 Sygedagpengeloven 3.1 Lov om aktiv socialpolitik 3.2 Lov om aktiv beskæftigelsesindsats 3.4 Diverse love vedr. beskæftigelse Side 1 af 3

187 Som det fremgår af figur 1 er antallet af afgørelser truffet af Ankestyrelsen steget markant siden 3. kvartal Dette skyldes, at Ankestyrelsen i i forbindelse med overtagelse af sagerne fra de tidligere beskæftigelsesankenævn havde en lang periode meget lang sagsbehandlingstid, hvilket har betydet at sagerne først er blevet afgjort i Det er derfor vanskeligt at sammenligne de enkelte kvartaler. I 2014 behandlede Ankestyrelsen 216 klager over afgørelser indenfor disse lovområder. Af de 216 sager afviste Ankestyrelsen at behandle 11 sager. Dette skyldes som hovedregel altid at borgeren ikke har klaget indenfor de gældende frister. Ankestyrelsen kan vælge at stadfæste kommunens afgørelse, hvis de er enig med afgørelsen. De kan hjemvise sagen, hvis de mener, at sagen ikke er belyst godt nok. Ved en hjemvisning skal kommunen kigge på sagen igen, men det fører ikke nødvendigvis til en anden afgørelse. Endelig kan Ankestyrelsen ændre kommunens afgørelse, hvis de mener den er i strid med gældende lovgivning. Som det fremgår af tabel 1 er der stor forskel på antallet af klager indenfor de 4 lovomåder. I sær på sygedagpengeområdet og ydelsesområdet modtages der traditionelt mange klager. På ydelsesområdet (Lov om en aktiv socialpolitik) har der i 2014 været en relativ høj andel af hjemviste sager, hvilket giver anledning til en nærmere udredning heraf. Tabel 1: klager over afgørelser i 2014 Procentvis fordeling af afgørelsestyper Lovområde Antal sager i alt Stadfæstet Afvist Ændret Hjemvist Lov om Sygedagpenge Lov om en aktiv Socialpolitik Lov om en aktiv beskæftigelsespolitik Diverse sager vedr. beskæftigelse Kilde : Figur 2 viser fordelingen af afgørelsestyper i Svendborg sammenholdt med hele landet. Side 2 af 3

188 Figur 2 : Procentvis fordeling af afgørelser i 2014 fordelt på afgørelsestyper Hele landet Svendborg Stadfæstelse Ændring Hjemvisning Afvisning Side 3 af 3

189 Bilag: Højmarksvej 12 (5874) - Bilag til indstilling - Bemærkninger fra ejer - 2 af 2 Udvalg: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 9635/15

190 Fra: Henrik Butze Til: Rasmus Vium Fristed Emne: Højmarksvej 12, 5874 Hesselager. Dato: 23. december :21:12 Jeg har forsøgt at få lov til at sætte en varmeblæser op i den vandskadede stue, så der hen over julen kunne ske en udtørring af stuen. Lejeren, Tina Hummelgaard Nielsen, modsætter sig enhver henvendelse fra mig og henviser til, at intet må foretages uden din tilladelse. Jeg forsøgte allerede i går at nå dig pr. telefon, men du er på juleferie indtil 5. januar, så nu er jeg i den situation, at jeg har fået meddelelse om en alvorlig skade på en af vore boliger, uden mulighed for at minimere skaden hurtigst muligt. Det har formodentlig ikke været tilsigtet, men det er den faktiske situation, og udover at være frataget muligheden for at forvalte min ejendom, vil jeg bede min advokat og Svendborg Udlejerforening om at undersøge retssikkerheden i et tilfælde som dette, hvor et samarbejde om udbedring af skaderne fra vores side er en selvfølge, men hvor det fra jeres side umuliggøres. Jeg har allerede kommunikeret med medarbejderen i det firma, I bruger til at konstatere skimmelsvamp, og har fået anvist hvordan jeg bedst kan udbedre skaderne, der heldigvis begrænser sig til halvdelen af stuen, og det inderste af nogle køkkenskabe. Jeg håber du umiddelbart efter din ferie vil sørge for at vi kan komme til at iværksætte de nødvendige tiltag og iøvrigt komme med henvisninger til, hvordan vi skal forholde os for hurtigst muligt at få skaderne udbedret og huset genudlejet. Med venlig hilsen Henrik Butze

191 Bilag: Højmarksvej 12 (5874) - Bilag til indstilling - Bemærkninger fra ejer - 1 af 2 Udvalg: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 9629/15

192 Hesselager, den Rasmus Fristed Svendborg Kommune Ramsherred 5700 Svendborg Bemærkninger til sagsnr. 14/36219 Indeklimaet i en bolig er et samspil af tekniske og konstruktionsmæssige forhold, den daglige brug af boligen og de økonomiske ressourcer der investeres i opretholdelse af et godt indeklima. Højmarksvej 12, 5874 Hesselager, blev i oktober 2013 ramt af en stormskade på stråtaget. Skaden blev straks minimeret ved montering af presenning, der dog ikke fungerede effektivt som klimaskærm. På grund af ventetid hos tækkefirmaet skete der en vandindtrængning over loftet i husets stue. Da lejeren, Tina Hummelgaard Nielsen, valgte at bosætte sig i huset den , blev huslejen nedsat med kr ,00 pr. måned, fordi der skulle være økonomisk råderum til en konstant opvarmning af huset, herunder specielt husets stue, hvor skaden var sket. Ligeledes skulle der foretages kortvarige daglige udluftninger af boligen. Dét der imidlertid skete var, at lejeren havde døre og vinduer til at stå åbne i meget lange perioder i sommerperioden, og undlod derefter at opvarme alle opholdsrum og lufte ud i boligen i boligen, da efteråret satte ind. Da jeg blev orienteret om tegn på skimmelsvamp, kunne jeg konstatere at stuen aldrig var taget i brug som beboelse, at den stod uopvarmet og i øvrigt kun blev benyttet som pulterkammer. Længe før det tidspunkt havde lejeren haft problemer med at betale husleje. Der har skullet rykkes for huslejen hver måned, og allerede i august kundgjorde lejeren, at hun ikke havde råd til at blive boende, og ville flytte, hvis hun kunne få sit depositum med det samme. Så hørte jeg ikke mere fra hende før hun gjorde mig opmærksom på alvorlige problemer med indeklimaet. To store affugtere blev straks sat op, radiatorer blev tændt, og det blev aftalt, at det skulle være muligt at komme ind i stuen, mod at den månedlige husleje blev sat ned til det halv. Det blev desværre kun halveringen af huslejen, der trådte i kraft. Vi kunne ikke få adgang til stuen og kontrollere at den blev opvarmet og udluftet. I stedet for bliver stuen holdt lukket og kold, hvilket med stor sandsynlighed vil medføre tilstedeværelse af skimmelsvamp.

193 Vi betragter lejeren som skadevoldende på ejendommen, da hun forhindrer renovering og forstærker skaderne. Vi anmoder derfor om, at genhusning af Tina Hummelgaard Nielsen fremskyndes, da vi ikke ønsker at ejendommen skal udsættes for yderligere manglende opvarmning og udluftning. Vi tilstræber at udleje landhuse, der i forhold til alder og byggestil udgør de bedst mulige boliger. Vi vil ikke blokeres i disse bestræbelser, af en lejer der ikke har overskud til at bo i et landhus, og vi ønsker snarest muligt huset genudlejet. Med venlig hilsen Henrik Butze

194 Bilag: Højmarksvej 12 (5874) - Bilag til indstilling - Bemærkninger fra lejer Udvalg: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 9625/15

195 Vedr. partshøring. Ang. kondemnering af Højmarksvej 12, Hesselager. Jeg flyttede ind her 1.7. På daværende tidspunkt var der to tagskader som var overdækket med pressening. En over stuen, og en over køkkenet. En stormskade, sagde udlejer, da jeg så på stedet midt i juni. Der var en tydelig vandskade i loftet i stuen, hvor hele beklædningen var vandskadet og fortfarende fugtig. Jeg observerede også, at der lugtede lidt muggent i køkkenskabene. Udlejer sagde at de tidligere lejere ikke havde givet ham besked telefonisk, da det var hændt. Og at han ikke havde opdaget det, fordi han selv var i Sverige. Jeg undrede mig lidt, for jeg erindrede ingen nylig storm. Jeg spurgte til det. Og han 'indrømmede' at han ikke havde haft travlt med at få det gjort. Stormen var ikke nylig. De de foregående lejere havde været fordrukne, og der havde været bøvl med dem, fortalte han. Han skulle nok få det ordnet inden jeg skulle flytte ind. Og tækkeren var på vej. En måneds tid, så ville det blive udbedret. Da jeg flyttede ind 1.7. var loftsskaden i stuen ikke udbedret. Der var dog startet, med klatter af polyfylla. Og det så herrens ud. Han var nødt til at holde pauser, mens det tørrede op, sagde han, da han kom forbi i starten af juli. Men efter det besøg, hvor han opgav at klatte mere polyfylla på, kom han ikke siden for at færdiggøre det. Men han indskærpede mig, at jeg fik grundigt luftet ud grundet vandskaden. Jeg orienterede også om andre fejl og mangler. Enkelte blev udbedret, men en del ignoreret. Fx er der fortfarende ikke opsat radiator i 'biblioteket' (En art mellemgang mellem stue og køkken) Først hen omkring slut august/start september kom tækkeren. Han var færdig efter cirka fjorten dage. Al den vandskadede strå, han nedtog dengang, ligger stadig og flyder i en stor bunke på græsplænen, trods at udlejer har lovet at køre det væk. Vi havde en lang og varm sommer, og alle vinduer stod åbne dag og nat. Faktisk havde jeg hver nat et rend af naboens katte, men jeg kunne jo mærke på loftet og luften i huset at det var galt. Da nattetemperaturen begyndte at falde lukkede jeg vinduerne om natten, men havde dem åbne i dagtimerne. I samme stund som jeg begyndte at lukke vinduerne i dagtimerne, formelig stod skimlen ud af væggene. Op af gulvet. På stof (jeg havde besluttet at bruge stuen til systue grundet loftskaden. Det var ikke et rum man havde lyst til at invitere gæster ind i.) møbler. På alt var/er der skimmel. I køkkenskabene groede der fx skimmel ud af tallerkener, med hårrevner i glasuren. Jeg henvendte mig til udlejer. Han kom forbi og spurgte om jeg luftede ud, åbnede jeg vinduet når jeg havde badet og brugte ventilationen, brugte jeg emhætten.

196 Man kunne fristes til at tro han kendte listen der gør skimmel til lejerens ansvar, på grund af 'adfærd' som der står i lovgivningen. Jeg bad ham stoppe med at prøve at finde fejl ved min adfærd - og jeg henviste til at tagskaderne og loftsskaden var evident - og havde været der før jeg flyttede ind. Og at jeg kun havde boet der få måneder. Derefter ændrede han metode. Han skulle nok komme med en affugter. Og det gjorde han også som lovet. Faktisk kom han med to. Og han havde et lille hydrometer med også. Han forklarede mig hvordan det fungerede. Bare den er under 60% luftfugtighed, så kan du godt slukke affugterne igen, så er det i orden. Og så må du lige tage en tørn med at få gjort rent. Og så var jeg klar over at det var nødvendigt at henvende sig til teknisk forvaltning. For det er direkte usundt og ikke mit ansvar som lejer, hvis skimlen er forårsaget af hans manglende vedligehold af huset. Og problemet var også langt mere alvorligt end hvad et par affugtere kan klare, var mit indtryk. Efter at udlejer har fået besked fra teknisk forvaltning om min anmeldelse, har det været en balancegang. Han har skiftesvis truet mig, været vred og været indladende/hjælpsom, i forsøg på at delagtigøre mig i rengøring af de skimmelramte områder (jeg fik gennemtrumfet halv husleje, da huset reelt er ubeboeligt i de fleste rum) Selv efter rapporten, som klart skriver at der IKKE må pågå renovering, mens huset er beboet, har han forsøgt at få adgang. Lige op til jul 22. og 23. fik jeg en række sms er hvor han udbad sig adgang mellem jul og nytår (han spurgte end ikke om jeg ville være hjemme) for at udbedre loftet i stuen. Hvilket jeg svarede ikke kunne lade sig gøre. Så truede han med lovgivning for renovering af lejeboliger. Jeg henviste til teknisk forvaltning og rapporten og fastholdt mit nej. Helt personligt vil jeg tilføje at han virker ganske skruppelløs, men rigtig godt inde i lovgivningen. Måske skyldes det at han udlejer knap 30 huse i området som alle er i samme elendige stand som mit. Jeg er ny i byen, men de historier man hører er rædselsfulde. Og stemmer ganske med min egen oplevelse. Manden virker blottet for moral og lader til at udvælge udsatte borgere, når jeg ser på nogle af de andre af hans lejere, som jeg har mødt og stiftet bekendtskaber med, rundt i byen. Jeg selv var i bolignød og i en meget dårlig økonomisk position, da jeg så på huset. Og jeg var sågar dum nok til at fortælle ham dette. Jeg ville ønske man helt kunne fratage ham retten til at leje boliger ud. Mvh. Tina Hummelgaard Nielsen. (Forhåbentlig sidste lejer på) Højmarksvej 12. Hesselager.

197

198 Bilag: Højmarksvej 12 (5874) - Bilag til indstilling - Rapport fr a undersøgelse Udvalg: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 9619/15

199 Besigtigelsesrapport Besigtigelse onsdag d. 26. november 2014 Højmarksvej 12, 5874 Hesselager Matr. nr. 23a, Hesselager By, Hesselager Udført for Svendborg Kommune 9. december 2014 Søren Garde Rådgivning Voldbyvej 8B 8450 Hammel

200 Indledning - formål med besigtigelsen A.1 Formål Ejendommen blev besigtiget med henblik på at vurdere: Om der ved ophold og anvendelse af boligen er sundheds- eller brandfare for beboerne, jf. byfornyelseslovens 76, og hvor alvorlig sundheds- eller brandfaren skønnes at være. Om eventuelt farlige forhold kan afhjælpes umiddelbart og uden sundheds- eller brandmæssig risiko for ejendommens beboere. Besigtigelse, målinger og rapport er gennemført af Jens Ilum Bock fra Søren Garde Rådgivning. Det skal bemærkes at rapport og besigtigelse kun beskæftiger sig med sundheds- og brandfarlige forhold og ikke afdækker alle eventuelle svigt og mangler i bygningen. Varsling af besigtigelse er udsendt af Svendborg Kommune. Ved besigtigelsen deltog: Tina Hummelgård Nielsen, lejer Jens Ilum Bock, Søren Garde Rådgivning A.2 Generelle oplysninger. Der er tale om et beboet lejemål, der er registreret som ejet af Henrik Butze- Ruhnenstierne. Bygningen er opført i 1675 i 1 etage med et samlet boligareal på 79 m ² jf. BBR. Bygningens facader er udført i bindingsværk, og tagbelægning er udført med stråtag. Konklusion og anbefaling. B.1. Konklusion Der er konstateret fugt- og skimmelangreb og andre forhold i et omfang i den besigtigede bolig, som skønnes at udgøre sundhedsfare ved ophold og beboelse i strid med 75 i Byfornyelsesloven (Lovbekendtgørelse nr. 863 af 3. juli 2014) Det vurderes, at de registrerede mangler ikke kan udbedres, mens boligen er beboet, De registrerede forhold kan ikke udbedres uden en gennemgribende renovering af ejendommen. Ejendommen skønnes på nuværende tidpunkt ikke at skæmme for omgivelserne. Søren Garde Rådgivning Voldbyvej 8B 8450 Hammel

201 B.2. Anbefaling Det vurderes med baggrund i besigtigelsen, at beboelse og ophold i lejemålet Højmarksvej 12 er forbundet med sundhedsfare i strid med Byfornyelseslovens 75 stk. 3. Det vurderes, at sundhedsfaren er nærliggende, Det anbefales, at forbud mod ophold træder i kraft hurtigst muligt, da sundhedsfare er nærliggende jf. byfornyelseslovens 76 stk. 2. Anbefaling begrundes med sundhedsfare som følge af: Skimmelvækst af sundhedsfarlig karakter i opholdsrum i boligen. Observationer ved besigtigelsen C.1 Beliggenhed og udearealer Bygningen er beliggende i byzone ud til offentlig vej. C.2 Udvendig besigtigelse. Ved besigtigelsen registreres det at stråtag mod haveside er nedslidt. Der er udført partielle tækninger efter stormskade, Bygningen er lavt beliggende ift. omkringliggende terræn. Herved opstår der bassineffekt hvor terrænvand ophober sig mod bygningens sokkel med opfugtning af vægkonstruktioner til følge. Adgangsdøre er lavtliggende således at de påvirkes at terrænvand, fygesne og opslag fra regnvand. Det vurderes at der er risiko for at fugt kan trænge ind i opholdsrum ved kraftigt vejrlig. C.3 Indvendig besigtigelse. Ved besigtigelsen af lejemålet kan der konstateres generelt måles let forhøjet fugtindhold i alle forsatsvægge på ydervægge i boligen. Fugtniveauet kan på besigtigelsesdagen registreres i en højde ca cm over gulvniveau. Det oplyses af beboer at ejer har opstillet affugter til sænkning af fugtniveau i boligen, hvilket sandsynligvis har sænket niveau af fugt i ydervægge til det nuværende niveau. På bagside af køkkenmoduler mod ydervæg ses områder af skimmelvækst. Ved udtagning af aftryksprøve vi- Søren Garde Rådgivning Voldbyvej 8B 8450 Hammel

202 ste analyse begrænset koncentration af levedygtige svampesporer, men der er arter med sundhedsfarlige karakteristika til stede i prøven. I systue konstateres loft kraftigt opfugtet fra tidligere stormskade. Loftsbjælker konstateres møre i ca. 2-3 cm dybde i bjælkeender og bag loftsmaling ses udbredt skimmelvækst. Der blev udtaget aftryksprøve på loft i systue til laboratorieanalyse som viste høj koncentration af levedygtige svampesporer. I prøven forekommer arter med moderat til høj individuel forekomst af skimmelsvampe med sundhedsfarlige karakteristika. C.4 Årsag Den konstaterede fugt i boligens ydervægge vurderes at skyldes opstigende grundfugt med yderligere tilførsel af fugt fra terrænvand pga. lav beliggenhed. Det vurderes at bygningen altid har været udsat for opstigende grundfugt, men selv har været i stand til at diffundere fugten bort. Efterhånden som bygningen er blevet moderniseret ved opsætning af forsatsvægge og tætning i form af nye vinduer, er husets naturlige ventilationsmuligheder blevet forringet, hvorfor fugt nu akkumulerer i ydervæggene. Søren Garde Rådgivning Voldbyvej 8B 8450 Hammel

203 Årsag til fugt og skimmelvækst i loft i systue vurderes at skyldes indtrængende vand fra tidligere stormskade. C.5 Muligheder for udbedring Ved fremsendelse af forslag til Kommunen til udbedring med henblik på at udbedre de registrerede svigt, bør handlingsplanen klart beskrive tiltag der udføres for at fjerne skimmelvækst og sikre den ikke opstår igen. For at hindre fortsat opfugtning og skimmelvækst bør der nedgraves omfangsdræn omkring bygningen og køkken demonteres for desinficering af bagvedliggende skimmelvækst. Det anbefales at foretage destruktiv undersøgelse af forsatsvægge for vurdering af skimmelvækst skjult i konstruktionen. Loft i systue skal nedtages i opfugtede områder og konstruktionen desinficeres og udtørres Den nuværende skimmelvækst skal desinficeres og fjernes i de angrebne områder på vægge, således at indeklimaet ikke fremover påvirkes af levende og døde sporer. Det anbefales at skimmelafrensning udføres af et dertil certificeret firma, der har kendskab til gældende arbejdsmiljøregler og korrekte foranstaltninger til modvirkning af spredning af sporer under arbejdets udførelse. Processen bør afsluttes med kontroltest som kvalitetssikring af det udførte arbejde. Det skal understreges at ovennævnte tiltag vil have begrænset virkning, hvis der i drift af lejemålet ikke holdes fokus på tilstrækkelig ventilation og opvarmning. Bygningen vil pga. sin placering og alder altid have et latent fugtproblem, som i driften skal afværges ved at sikre rumtemperaturer på ikke under 20 C og en relativ luftfugtighed, der ikke overgår udvendig luftfugtighed. NB: Det skal bemærkes at ovenstående råd til udbedring er givet ud fra forhåndenværende oplysninger, målinger og visuelle observationer på besigtigelsestidspunktet, og oplyses uden projektansvar for Svendborg Kommune eller Søren Garde Rådgivning. Det er ejers eget ansvar at undersøgelser og udbedring er tilstrækkelige til at identificere og afhjælpe problemerne. Målinger ved besigtigelsen D.1. Registrerede fugtmålinger Søren Garde Rådgivning Voldbyvej 8B 8450 Hammel

204 Rum/Bygningsdel Normal Let fugtig* Meget fugtig** Våd*** Ydervægge generelt, ca cm over gulvniveau X X Loft i systue, ca. 6-8 m 2 X Bjælke-ender i systue, 2 stk X X * Let fugtbelastning indikerer muligt svigt i konstruktionen. **Meget høj fugtbelastning anses for at være sundhedsfarlig og medfører på kortere eller længere sigt betydelig risiko for skimmelangreb. ***Våd fugtbelastning med højere risiko sundhedsfare og organiske konstruktioner under nedbrydning. Note omkring målinger i murværk og beton: Ved fugtmålinger i tunge vægge måles et større areal med flere målinger. Dette gøres for at undgå enkeltstående målinger der viser fugt, men hvor fugtmåleren i virkeligheden giver udslag pga. af andre omstændigheder f.eks. indmurede armeringsjern mm. Derfor afkrydses den enkelte kategori ud fra en samlet vurdering af konstruktionen i stedet for at oplyse enkeltværdier. Derfor vil det kunne opleves at samme konstruktion har flere afkrydsninger. Fugtmålinger tjener til at give et samlet overblik over fugtbelastningen, til at påvise eventuelle svigt i konstruktionerne samt vise årsager til eventuelle skimmelangreb. De enkelte målinger er forbundet med en vis usikkerhed og fugtmålinger i sig selv kan ikke dokumentere sundhedsfare. D.2. Aftryksprøver, skimmelsvamp. Der blev udtaget 2 skimmelprøver på adressen. Goritas A/S har fremsendt resultatet af de udtagne skimmelprøver d Laboratorierapport er vedlagt rapporten som bilag Prøve nr. 1, aftryksprøve, udtaget på bagbeklædning i køkken, viste at der er begrænset aktiv sporeforekomst til stede på udtagsstedet. Prøve nr. 2, aftryksprøve, udtaget bag maling på loft i systue, viste at der er høj aktiv sporeforekomst af arten Aspergillus versicolor samt moderat aktiv sporeforekomst af arten Acremonium til stede på udtagsstedet. Søren Garde Rådgivning Voldbyvej 8B 8450 Hammel

205 Acremonium sp. er i stand til at danne helbredsskadende mykotoksiner og er kraftigt sporespredende. Væksten ses som vatagtig bevoksning på fugtige bygningsdele. Ved optimal temperatur på ca. 25 C og rette fugtforhold udvikler væksten sig med ca. 1-3 cm om dagen. Arten påvirker typisk personer med nedsat immunforsvar.. Aspergillus versicolor er i stand til at danne helbredskadende mykotoksiner. Arten hører under de såkaldt særligt biologisk aktive skimmelsvampe, der kendetegnes ved kraftig sporespredning og produktion af sundhedsskadelige mykotoksiner. Jf. Statens Byggeforskningsinstituts By og Byg Anvisning 204 bør rum, hvor tilstedeværelsen af særligt biologisk aktive skimmelsvampe forekommer, ikke benyttes i perioden indtil renovering. Dette er gældende selv ved mindre forekomster. Der bør udvises særlig opmærksomhed og krav til sundhedsmæssig beskyttelse ved håndtering af materialer inficeret med denne skimmelart. Den Søren Garde Rådgivning Udarbejdet af: Jens Ilum Bock Bygningskonstruktør Tlf Rapport juridisk vurderet af: Søren Garde, SGR Bilag: 1. Besigtigelsesmetode 2. Skimmelundersøgelser 3. Billeder fra besigtigelsen 4. Laboratorieanalyse Søren Garde Rådgivning Voldbyvej 8B 8450 Hammel

206 Bilag 1. Besigtigelsesmetode Besigtigelsen er sket visuelt, og der er foretaget destruktive undersøgelser på adressen i form af nedskæring af loftsmaling. Der er taget fugt- og temperaturmålinger i alle tilgængelige opholdsrum. Der er anvendt: Gann Blueline Compact B kapacitiv fugtmåler Gann Blueline Compact træfugtighedsmåler Elmo 619 IR Videotermometer 2. Skimmelundersøgelser Der er taget aftryksprøver til laboratorieanalyse (skimmelundersøgelser) følgende steder: Bagbeklædning, køkken - Prøve nr. 1 Loftsbrædder bag maling, systue - Prøve nr. 2 Aftryksprøverne er analyseret af Goritas A/S. Laboratoriets rapport vedlægges. Søren Garde Rådgivning Voldbyvej 8B 8450 Hammel

207 3. Billeder fra besigtigelsen Nedsligt stråtag Bygningen er lavt beliggende ift. terræn Søren Garde Rådgivning Voldbyvej 8B 8450 Hammel

208 Indgangsdøre er tæt beliggende på terræn og påvirkes af fugt Let opfugtede forsatsvægge i bygningen Søren Garde Rådgivning Voldbyvej 8B 8450 Hammel

209 Let opfugtede forsatsvægge i bygningen Råd i loftsbjælke Søren Garde Rådgivning Voldbyvej 8B 8450 Hammel

210 Fugtmåling på +26% i loft i systue Fugtmåling på +26% i loft i systue, skimmelvækst i konstruktionen Aftrykssted nr. 1 Søren Garde Rådgivning Voldbyvej 8B 8450 Hammel

211 Skimmelvækst på bagside af køkkenmoduler mod ydervæg aftrykssted nr. 2 Fugtmåling på 15% i bagbeklædning bag køkkenmoduler Søren Garde Rådgivning Voldbyvej 8B 8450 Hammel

212 Skimmelvækst på bagside af køkkenmoduler mod ydervæg Skimmelvækst på bagside af køkkenmoduler mod ydervæg Søren Garde Rådgivning Voldbyvej 8B 8450 Hammel

213 Søren Garde Rådgivning Søren Garde Rådgivning arbejder med juridisk, byggeteknisk og administrativ rådgivning for kommunerne omkring sundhedsfarlige og forfaldne huse - med kondemnering, nedrivningspåbud, oprydning m.v. Søren Garde Rådgivning Voldbyvej 8B 8450 Hammel

214 Haderslevvej 108 DK 6000 Kolding AS/SA Sag: Telefon: Telefax: Søren Garde Rådgivning Jens Ilum Bock Voldbyvej 8B 8450 Hammel Vedr.: Højmarksvej 12 Vi har den modtaget 2 aftryksplader fra Dem til analyse på vort laboratorium. Metode Aftryksprøver udføres ved at trykke en aftryksplade mod overfladen, der skal undersøges. Herved opsamles svampesporer på pladen, der er et vækstmedie (V8-agar tilsat antibiotika) hvorpå sporer kan vokse. Aftrykspladerne inkuberes ved 25 C i ca. en uge, og herved kan mængden af levedygtige svampesporer (CFU) på prøvestedet bestemmes. Desuden kan skimmelsvampenes slægt og/eller art bestemmes ved mikroskopi. Identifikation Ved biologiske analyse af prøvematerialet kunne følgende konstateres: Ballerup: Lautrupvang 8 DK 2750 Ballerup Telefon: Fax: Goritas A/S CVR nr.: Danske Bank konto: Swift kode: DABADKKK IBAN nummer: DK

215 AS/SA Sag: Side: 2 Prøve nr. Lokale/ Bygningsdel Konstaterede skimmelsvampe Antal levedygtige sporer / CFU 1 loft i systue Mucor sp. Aspergillus versicolor Trichoderma sp. Chaetomium sp. Acremonium sp. 50% overgroet * > I alt >116 CFU 2 køkkenskab Trichoderma sp. Cladosporium sp. Chaetomium sp. Penicillium chrysogenum I alt 7 CFU O CFU : Mindre end 10 CFU : Mellem 10 og 50 CFU: Over 50 CFU. Ingen levedygtige svampesporer. Begrænset forekomst af levedygtige svampesporer. Moderat forekomst af levedygtige svampesporer. Høj forekomst af levedygtige svampesporer. Beskrivelse af konstaterede skimmelsvampe Mucor sp. kaldes også hovedskimmel idet sporerne dannes i et lukket sporangie, der ser ud som et hoved på en stilk. Den er vidt udbredt og forekommer hyppigt i jordlag og frisk eller tørret frugt. Svampen er hurtigt voksende ved et temperaturoptimum mellem C. I forbindelse med bygningsmaterialer optræder arten på frisksavet eller malet træ, samt på bagsiden af malerier, hvor især limen angribes. Idet Mucor sp. regelmæssigt kan findes i husstøv, vil den ofte kunne påvises på bygningsoverflader. Aspergillus er en slægt af skimmesvampe som kaldes vandkandeskimmel, da sporekæderne er placeret som strålerne fra bruseren på en vandkande. Der kendes over 200 arter, som findes verden over, især i det tropiske klima. Farven varierer afhængig af den enkelte art fra sort, brun og gul til grønt.

216 AS/SA Sag: Side: 3 Aspergillus er meget almindelig indendørs og findes oftest i husstøv. I bygninger vokser Aspergillus på celluloseholdige materialer, især på trækonstruktioner, på tapeter og pladematerialer samt især isoleringsmateriale og polyurethanskum. Trichoderma slægten er sammen med Penicillium og Cladosporium den hyppigste isolerede svamp i tempererede og tropiske egene. Der findes flere arter, men næsten overalt er Trichoderma viride den hyppigste. Kolonierne er grønne, undertiden gullige og sjældent hvide med hurtigt voksende luftmycel samlet i uregelmæssige grønne klumper på kolonioverfladen. Trichoderma-arter optræder hyppigt i jordlag og på træ, indendørs især på tapet, isoleringsmateriale samt i støv. Trichoderma producerer cellulosenedbrydende enzymer, som sætter arten i stand til at udnytte mange næringskilder. Chaetomium hører til Kernesvampene (Pyrenomyceter), hvor frugtlegemet enten er flaskeformet med snæver åbning eller kugleformet og lukket. Chaetomiumarter er cellulosenedbrydende og kan gør skade ved at forårsage jordslåethed f.eks. på tøj, telte og presenninger. Arterne forekommer ligeledes på spånplader, træfiberplader og gipsplader, som har været udsat for stor fugtighed. Acremonium arter findes vidt udbredt i jord samt på planter. Kolonier kan være hvide, gule, orange, gråbrune eller gulgrønne med ofte flade, pulveragtige eller slimede overflader eller med lavt luftmycelium, der er vatagtigt eller ser sammenfiltret ud. Mest almindelig er arterne A. charticola og A. strictum, som optræder ofte ved fugtskader i bygninger. Arterne ses hyppigt på fugtige kældervægge og tapeter. Cladosporium arter dominerer i de fleste analyser af udendørs luft. Slægten findes overalt, især i de klimatisk tempererede områder. Kolonierne af Cladosporium fremtræder som olivengrøn til grå grøn. De enkelte arter kan vokse ved op til 32 C. Da den ligeledes kan vokse ved 0 C ses vækst af Cladosporium ofte i køleskabe. Cladosporium vokser bedst, når overfladens vandaktivitet (aw) ligger omkring 0,8. Udover den meget almindelige forekomst udendørs, findes slægten på madvarer samt på døde celluloseholdige plantematerialer samt på papir og tekstiler. Sporene findes i store mængder i udeluften, især om sommeren.

217 AS/SA Sag: Side: 4 Det skal bemærkes, at analyseresultaterne alene viser forholdene i prøvetagningsstederne. Vi er altså ikke i stand til at rapportere om forholdene andre steder, eller at give en samlet vurdering af skimmelforekomsterne i bygningen, herunder omfanget og eventuelle nødvendige udbedringsarbejder. Ønsker De yderligere oplysninger, er De fortsat velkommen til at kontakte os. Faktura vedlagt. Med venlig hilsen Goritas A/S Angela Steinfurth Cand.scient., mikrobiolog

218 Bilag: Bilag - praksis for landzoneadministration Udvalg: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 24183/15

219 FORSLAG Praksis for landzoneadministration Svendborg Kommune

220 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udstykning i landzone... 5 Byggeri i landzone... 6 Udhuse, garager, carporte mv. tilknyttet en bolig... 6 Byggeri til helårsbeboelse... 8 Erhverv og virksomhed i landzone... 9 Landbrug, skovbrug og fiskeri... 9 Butikker Andre erhverv Institutioner og lignende Klubhuse, spejderhytter og lignende Jagt- og fiskerihytter Ridehaller og ridebaner Tekniske anlæg Solceller og lignende anlæg Husstandsvindmøller Antennemaster Procedure Krav til ansøgningen Anden lovgivning Anmeldelse efter Planlovens Klagevejledning Procedure og sagsbehandling

221 Indledning Formålet med Praksis for landzoneadministration er at hjælpe borgere og brugere, som ønsker at foretage en udstykning, opføre ny bebyggelse eller ændre anvendelse af en bygning eller et ubebygget areal i landzone. Praksis for landzoneadministration er tænkt som en vejledning, der giver et overblik over, hvad du kan forvente at få tilladelse til i landzone, og hvilke krav der stilles til byggeri og anlæg i det åbne land. Vejledningen gør det således muligt, på et tidligt tidspunkt i processen, at foretage en vurdering af mulighederne for at realisere et projekt i landzone. Vi gør opmærksom på, at vejledningen kun er retningsgivende. I følge planloven skal kommunen altid foretage en konkret vurdering af det enkelte projekt. Når vi vurderer en sag, skal vi blandt andet lægge vægt på landskabet, kulturhistorien og rekreative hensyn. Vi skal vurderer, hvordan projektet vil påvirke oplevelsen af landskabet, f.eks. udsyn til landsbykirken, fortidsminder, særlige landskabsområder eller værdifulde kulturmiljøer. Vi skal også vurdere, hvad projektet vil betyde for trafikken i forhold til øgede trafikmængder, adgangsforhold og parkering. Desuden vurderer vi ansøgningen i forhold til forurening af luft, vand og jord, og øget støj. Hvis du får landzonetilladelse kan vi stille krav om, at projektet tilpasses områdets karakter. Det kan eksempelvis være krav til placering, proportioner, og i særlige tilfælde materialer og fremtoning. Byg, Plan og Erhverv i Svendborg Kommune er bemyndiget til at træffe afgørelser indenfor praksis for landzoneadministration. Ansøgninger, der falder uden for retningslinjerne beskrevet i vejledning for landzoneadministration samt ansøgninger, der indeholder principielle eller særlige forhold, kan forelægges udvalget for Erhverv, Beskæftigelse og Kultur til afgørelse. Det omfatter dog ikke sager, der er i klar og åbenlys strid med planloven og tilhørende praksis. I disse tilfælde meddeles der afslag administrativt. Har du spørgsmål til projekter eller tiltag, som ikke er beskrevet i vejledningen er du velkommen til at kontakte os. Byg, Plan og Erhverv Svendborg Kommune Ramsherred Svendborg Telefon

222 Baggrund for landzoneadministration Landzonebestemmelserne findes i i planloven (lov om planlægning). I følge bestemmelserne opdeles hele landet i enten byzone, sommerhusområde eller landzone. I landzone kræves med enkelte undtagelser landzonetilladelse til: - Udstykning - Nyt byggeri - Ændret anvendelse af bygninger og ubebyggede arealer. Formålet med planlovens bestemmelser for landzonen er at sikre, at byudviklingen sker der, hvor den er mest hensigtsmæssig, og hvor kommune- og lokalplan giver mulighed for det. Udgangspunktet er, at landzonen skal friholdes for anden bebyggelse m.v. end den, der er nødvendig for landbrug, skovbrug og fiskeri. Afgørelser træffes med baggrund i: - Formålet med planloven - Lovens forarbejder - Vejledning om landzoneadministration udarbejdet af Miljøministeriet - Domstolspraksis og praksis fra afgørelser i Natur- og Miljøklagenævnet - Kommuneplanens målsætninger og retningslinjer for det aktuelle område - De faktiske forhold på stedet 4

223 Udstykning i landzone Kravet om landzonetilladelse til udstykning har bl.a. til formål at sikre, at der ikke sker udstykning med henblik på bebyggelse eller anden anvendelse, som kræver tilladelse, uden at der foretages en vurdering af formålet med udstykningen. Det kræver som udgangspunkt altid tilladelse til udstykning i landzone. Der meddeles normalt landzonetilladelse til: Udstykning til opførelse af en ny bolig i landsbyer, der er afgrænset i kommuneplanen huludfyldning. Udstykning af ekstra bygningssæt (bolig plus driftsbygninger), der er fremkommet ved sammenlægning af landbrugsejendomme. Udstykning af eksisterende tekniske anlæg eller et areal til opførelse af tekniske anlæg (renseanlæg, transformatorstationer, regnvandsbassiner, antenneanlæg m.m.) Der meddeles normalt ikke landzonetilladelse til: Udstykning til nye boliger, eller anden bebyggelse, i det åbne land og i områder med spredt bebyggelse. Udstykning af medarbejder- og generationsskifteboliger etableret efter 14. juni Udstykning af en bolig indrettet i en tiloversbleven landbrugsbygning efter planlovens 37, stk. 1. Udstykning af ubebyggede arealer til f. eks private rekreative formål, jagt eller lignende. 5

224 Byggeri i landzone Udhuse, garager, carporte mv. tilknyttet en bolig Ved en ansøgning om nye udhuse, garager, carporte mv. i landzone, lægges der stor vægt på, at bygningen placeres således, at ejendommen fremstår som en samlet bebyggelse, og ikke en bebyggelse, der spreder sig ud i det åbne land. Det er et godt udgangspunkt, at bygningerne placeres mindre end 20 meter fra de eksisterende bygninger på ejendommen. Vurderingen af, om bebyggelsen opleves samlet, foretages af Svendborg Kommune. Vær opmærksom på, at udhuse, garager, carporte mv. ikke må anvendes erhvervsmæssigt, med mindre der er givet tilladelse fra Svendborg Kommune. I vurderingen forud for en landzonetilladelse indgår bla. omfanget af eksisterende bygninger, grundens størrelse, samt bygningens placering og anvendelse. Fint eksempel på en samlet bebyggelse på landet. Bygninger der ikke kræver landzonetilladelse: Udhuse, garager, carporte, drivhuse mv. under 50 m², der opføres i umiddelbar tilknytning til den eksisterende bebyggelse på ejendommen. Der meddeles normalt landzonetilladelse til: Opførelse af en udhusbygning (udhus, garage, carport, drivhus mv.) på op til 100 m 2, medmindre afgørende forhold taler imod. Opførelse af en udhusbebyggelse over 100 m 2, hvis der samtidig nedrives en eksisterende udhusbebyggelse med et tilsvarende areal minus 50 m 2. Eksempel: Ønsket er at nedrive en eksisterende udhusbebyggelse og opføre et nyt udhus på 180 m 2. Nedrivningen bør da omfatte (180 m 2 50 m 2 ) = 130 m 2 6

225 Opførelse af udhusbebyggelse over 100 m 2, hvis bygningen skal anvendes i forbindelse med driften af den pågældende ejendom, der uden at være noteret med landbrugspligt, anvendes til hobbylandbrug. F.eks. bygninger til opbevaring af halm, foder, maskiner eller stald til et mindre (ikke erhvervsmæssigt) dyrehold. Det påhviler ansøger, at dokumentere behovet. Vurderingen af bygningens nødvendighed og størrelse foretages af Svendborg Kommune. Der meddeles normalt ikke landzonetilladelse til: Udhusbygninger inkl. læskure der placeres uden sammenhæng med eksisterende bebyggelse på ejendommen eller på ubebyggede parceller. Udhuse kan opføres med en afstand på op til 20 meter i nær visuel tilknytning til eksisterende. Eksempel hvor bebyggelsen visuelt ikke knytter sig til den eksisterende. Udhuse må ikke placeres med fortløbende 20 meters afstand. 7

226 Byggeri til helårsbeboelse Tiltag der ikke kræver landzonetilladelse Til og ombygning af en bolig i landzone, så længe husets samlede bruttoetageareal ikke overstiger 250m². Beregning af en bygnings bruttoetageareal er defineret i bygningsreglementet. Indretning af én bolig i en eksisterende, tiloversbleven landbrugsbygning. Det er en forudsætning, at bygningen er ældre end 5 år og af en sådan kvalitet, at ændringen kan ske uden væsentlige om- og tilbygninger. OBS: Ændret anvendelse af en tiloversbleven landbrugsbygning skal anmeldes til kommunen se afsnit om anmeldelse efter planloven. Der meddeles normalt landzonetilladelse til: Et boligareal på op til 300 m 2 (inkl. udnyttelig tagetage). Dette gælder ved tilbygning til eksisterende bolig og ved opførelse af ny bolig. Udvidelse af eksisterende bolig, der er etableret i en tiloversbleven landbrugsbygning uden landzonetilladelse, således at bygningens samlede boligareal bliver op til 250 m². Opførelse af en ny helårsbeboelse indenfor lokalplanlagt område eller afgrænset landsby. Opdeling af eksisterende store boliger i flere boligenheder. Genopførelse af en bolig efter brand, storm eller lignende, medmindre helt særlige forhold taler imod. Det er en forudsætning at boligen har været beboet indenfor de seneste 3 år. Nedrivning og genopførelse af en helårsbolig, hvis den nye bolig får nogenlunde samme placering. Det er en forudsætning, at den bolig, der rives ned, ikke har karakter af en ruin. Der meddeles normalt ikke landzonetilladelse til: Opførelse af ny helårsbeboelse på en ubebygget ejendom i det åbne land eller i områder med spredt bebyggelse. Indretning af mere end én bolig i eksisterende og tiloversblevne landbrugsbygninger. 8

227 Erhverv og virksomhed i landzone Landzonen er som udgangspunkt forbeholdt landbrugs-, fiskeri- og skovbrugserhvervet. Det er dog muligt at etablere forskellige former for erhverv afhængigt af omstændighederne på den enkelte ejendom. Disse muligheder præsenteres i det følgende. Landbrug, skovbrug og fiskeri Tiltag der ikke kræver landzonetilladelse: Bebyggelse, der er driftsmæssig nødvendig for landbrugs- skovbrugs- eller fiskeridriften af en ejendom. Det er dog en forudsætning, at den nye bebyggelse placeres i umiddelbar tilknytning til den eksisterende bebyggelse. Vurdering af driftsmæssig nødvendighed foretages af Svendborg Kommune, evt. med vejledende udtalelse fra NaturErhvervstyrelsen. 9

228 Gode råd: Overvej om det er fornuftigt at etablere din virksomhed i landzone også på langt sigt. I landzone er der begrænsninger for, hvor meget du fysisk må udvide din virksomhed, hvilke aktiviteter din virksomhed kan have, hvor meget du må skilte mv. Egentlig erhvervsudvikling er via lovgivningen henvist til planlagt område i byzone. Butikker Tiltag der ikke kræver landzonetilladelse: Stalddørssalg/gårdbutik, med salg af ejendommens produkter. Eksempelvis salg af æg, kød, frugt og grønt. Etablering af mindre butikker op til 250 m 2, når de indrettes i tiloversbleven landbrugsbygning. Det er en forudsætning, at bygningen er ældre end 5 år og af en sådan kvalitet, at ændringen kan ske uden væsentlige om- og tilbygninger. Etablering af et mindre, ikke skæmmende oplag/udstilling i forbindelse med en butik, etableret i tiloversbleven landbrugsbygning. OBS: Ændret anvendelse af en tiloversbleven landbrugsbygning skal anmeldes til kommunen se afsnit om anmeldelse efter planloven. Der meddeles normalt ikke landzonetilladelse til: Nyopførelse af butikker. Udendørs udstilling/oplag i et sådant omfang, at udstillingen/oplaget får selvstændig karakter. 10

229 Andre erhverv Tiltag der ikke kræver landzonetilladelse: Liberale erhverv kunne f.eks. være frisør, revisor, advokat, konsulent firma, zoneterapeut Indretning af mindre håndværks- og industrivirksomheder, lager, kontorformål og liberale erhverv i en tiloversbleven landbrugsbygning. Det er en forudsætning, at bygningen er ældre end 5 år og af en sådan kvalitet, at ændringen kan ske uden væsentlige om- og tilbygninger. Udvidelse af virksomhed etableret i tiloversbleven landbrugsbygning med op til 500 m 2. Etablering af et mindre, ikke skæmmende oplag/udstilling i forbindelse med en virksomhed, etableret i tiloversbleven landbrugsbygning. Et ikke skæmmende oplag betyder som udgangspunkt, at der kan ske oplag i det omfang, at det ikke er synligt fra tilstødende ejendomme eller offentlige veje, f.eks. på gårdspladser OBS: Ovennævnte tiltag skal anmeldes til kommunen se afsnit om anmeldelse efter planloven. Der meddeles normalt landzonetilladelse til: Etablering af mindre jordbrugstilknyttede erhvervsvirksomheder, som har relation til landbrug eller skovbrug eksempelvis: - Maskinstationer - Planteskoler - Gartnerier - Rideskoler Mindre udvidelser af eksisterende virksomheder (normalt op til 500 m 2 ), med mindre særlige forhold taler imod. Ændring fra et erhverv til et andet i eksisterende bygninger. Det er en forudsætning, at ændringen ikke medfører væsentlige miljømæssige eller trafikale gener, eller kræver væsentlige om- eller tilbygninger. Etablering af mindre serverings- eller spisesteder i tilknytning til eksisterende erhverv. Eksempelvis spisested i tilknytning til virksomhed med lokal fødevareproduktion. Det er en forudsætning, at serveringen er klart underordnet erhvervet. Etablering af dyrepension, hundekennel og lignende i eksisterende bygninger, hvis der ikke er miljømæssige forhold, der taler imod - eksempelvis støj. Der meddeles normalt ikke landzonetilladelse til: Opførelse af nye erhvervsvirksomheder i det åbne land. Udendørs udstilling/oplag i et sådant omfang, at udstillingen/oplaget får selvstændig karakter. 11

230 Institutioner og lignende Der meddeles normalt landzonetilladelse til: Indretning af institutioner m.v. som f.eks. døgninstitutioner for børn, unge og familier, daginstitutioner som f.eks. børnehaver, der indrettes i eksisterende bygninger, herunder overflødiggjorte landbrugsbygninger. Der meddeles normalt ikke landzonetilladelse til: Nyopførelse af institutioner. Klubhuse, spejderhytter og lignende Der meddeles normalt landzonetilladelse til: Opførelse af klubhuse ved eksisterende idrætsanlæg og lignende eller til brug for naturbaserede foreninger med almennyttige formål (f.eks. spejdere). Der kan stilles særlige vilkår til bygningens udformning, materialevalg og placering, samt eventuelt vilkår om, at klubhuset skal fjernes ved foreningens ophør. Jagt- og fiskerihytter Der meddeles normalt ikke landzonetilladelse til opførelse af jagt- og fiskerihytter i det åbne land. Ridehaller og ridebaner Ridehaller kræver landzonetilladelse, medmindre de anses som driftsmæssige nødvendige for ejendommens landbrugsdrift eksempelvis i forbindelse med et stutteri. Der meddeles normalt landzonetilladelse til: Ridehaller op til 900 m 2 i forbindelse med rideskoler eller større hestepensioner. Etablering af ridebane i forbindelse med eksisterende bebyggelse. Der kan stilles vilkår om blandt andet omfanget af lysmaster og reklameskilte. Der meddeles normalt ikke landzonetilladelse til: Ridehaller til privat brug Ridehaller i områder med særlige landskabelige værdier Ridehaller uden tilknytning til eksisterende bebyggelse. 12

231 Tekniske anlæg Solceller og lignende anlæg Anlæg der ikke kræver landzonetilladelse Solceller til forsyning af en bolig, når de placeres på taget af eksisterende bygninger. Der meddeles normalt landzonetilladelse til: Solceller til forsyning af en bolig, når de placeres på terræn i tilknytning til eksisterende bebyggelse. Solceller til forsyning af erhverv, når de placeres på taget af eksisterende bygninger. Større solcelleanlæg, på op til 1 ha, i tilknytning til bymæssig bebyggelse, med mindre særlige forhold taler imod. Husstandsvindmøller Husstandsvindmøller kræver landzonetilladelse. Husstandsvindmøller skal placeres i tilknytning til eksisterende bygninger på ejendommen, og i god afstand fra nabobebyggelser. Ved vurderingen af om der kan meddeles landzonetilladelse, vil landskabelige interesser blive vægtet højt, ligesom den støjmæssige påvirkning af omgivelserne har stor betydning. Husstandsmøller kan som udgangspunkt ikke opføres i fugleog vildtreservater, geologiske, biologiske og kulturhistoriske beskyttelsesområder, inden for naturnetværket, friluftsområder og kulturmiljøer. Antennemaster Antennemaster kræver landzonetilladelse. Der foretages en konkret vurdering i hvert tilfælde. 13

232 Procedure Du ansøger via Byg og Miljø, hvor der er en aktivitet der hedder planmæssig forespørgsel. Gode råd i forbindelse med en ansøgning om landzonetilladelse: Hold din bebyggelse samlet. I langt de fleste tilfælde vil der være krav om, at ny bebyggelse og nye konstruktioner placeres i visuel tilknytning til den eksisterende bebyggelse på ejendommen. Tilknytningen til eksisterende bebyggelse er typisk en afstand af maksimalt 20 m. Det kræver dog altid en konkret vurdering, som foretages af Svendborg Kommune. Krav til ansøgningen Du skal sende din ansøgning om landzonetilladelse via en selvbetjeningsløsning, som du finder på kommunens hjemmeside. Ansøgningen skal indeholde en fyldestgørende beskrivelse af, hvilke ændringer der skal ske på ejendommen. Du skal derudover vedhæfte følgende bilag: - En målfast beliggenhedsplan, der tydeligt angiver, hvor byggeriet eller anlægget ønskes opført på ejendommen, eller hvilke arealer der planlægges en ændret anvendelse for. Beliggenhedsplanen skal også angive placeringen af eksisterende byggeri på ejendommen, samt oplysning om bygningernes anvendelse. - Målfast plantegning - Målfaste facadetegninger med angivelse af bygningens ydre dimensioner, samt oplysning om hvilke materialer bygningen udføres af. - Hvis der nedrives bygninger i forbindelse med projektet, skal de markeres med angivelse af mål og anvendelse. Bygningernes nummer, jf. BBR, bedes ligeledes oplyst. Anden lovgivning Du skal være opmærksom på, at de fleste projekter også kræver tilladelse efter anden lovgivning, f.eks: - Byggeloven - Naturbeskyttelsesloven - Miljøbeskyttelsesloven - Fredningskendelser Det ansøgte må ikke påbegyndes inden samtlige tilladelser er meddelt 14

233 Anmeldelse efter Planlovens 38 Hvis du ønsker at indrette en bolig, en butik eller en mindre erhvervsvirksomhed i en tiloversbleven landbrugsbygning skal du anmelde det til kommunen. Du skal sende din anmeldelse via en selvbetjeningsløsning, som du finder på kommunens hjemmeside. Anmeldelsen skal indeholde en fyldestgørende beskrivelse af den virksomhed, der ønskes etableret, inkl. oplysninger om, hvorvidt der er brug for udendørs oplag/udstilling. Du skal derudover vedhæfte følgende bilag: - En beliggenhedsplan, der tydeligt angiver, hvilken bygning og hvilke arealer, der skal ændre funktion. Beliggenhedsplanen skal også angive placeringen af eksisterende byggeri på ejendommen, samt oplysning om bygningernes anvendelse. - Oplysning om den aktuelle bygnings alder - Oplysning om forventede bygningsarbejder - Fotos af bygningen Klagevejledning En afgørelse efter planloven kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen skal indgives senest 4 uger efter, at afgørelsen er truffet/offentliggjort. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM- ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Du kan klage, hvis du er ansøger, eller hvis du har en retlig interesse i sagens udfald. Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur, miljø eller arealanvendelse, kan også klage. En klage har som udgangspunkt opsættende virkning, medmindre at Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Det betyder, at den påklagede afgørelse ikke må udnyttes, før klagen er behandlet. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse kan indbringes for domstolene. Et søgsmål til domstolene skal være anlagt inden 6 måneder fra modtagelsen af en afgørelse. 15

234 Procedure og sagsbehandling Ansøgning Ansøger indsender ansøgningen via kommunens hjemmeside. Kommunen sender automatisk kvittering for modtaget ansøgning. Screening Kommunen gennemgår ansøgningsmaterialet for at klarlægge sagens omfang og evt. mangel af materiale. Ved manglende materiale kontaktes ansøger. Behandling af sagen Sagen gennemgås når fyldestgørende materiale er modtaget. Naboorientering/partshøring. Alt efter kommunens forventede afgørelse naboorienteres der i henhold til planloven eller der partshøres i henhold til forvaltningsloven. Eventuelle indsigelser, bemærkninger eller nyt materiale sendes til Svendborg Kommune inden 14 dage. Vurdering af sagen Behandling af sagen inklusive eventuelle bemærkninger, indsigelser eller nyt materiale. Tilladelse Der sendes svar til eventuelle indsigere. Tilladelsen udsendes til ansøger. Tilladelsen offentliggøres på kommunens hjemmeside. Tilladelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet indenfor 4 uger. Tilladelsen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Vær opmærksom på eventuelle krav om byggetilladelse eller anden tilladelse Det ansøgte må ikke påbegyndes inden samtlige tilladelser er meddelt Afslag Afslag sendes til ansøger. Afslaget kan påklages til Natur og Miljøklagenævnet indenfor 4 uger Forældelse Udnyttes landzonetilladelsen ikke inden 3 år, skal der søges på ny. 16

235 Bilag: lokalplanforslag Udvalg: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

236 Lokalplan z 597 Byg, Plan og Erhverv for et område til parkeringshus i Hulgade, Svendborg Forslag Lokalplanlægning for lokal udvikling

237 Forslag til Lokalplan 597, parkeringshus i Hulgade, Svendborg Det gode liv Svendborg har som første danske kommune tilsluttet sig den internationale Cittaslowbevægelse, der arbejder for at forbedre livskvaliteten for deres indbyggere. Byplanlægning, byliv og bykvalitet indgår som centrale temaer. FORSLAG TIL LOKALPLAN 597 Svendborg Byråd fremlægger hermed et forslag til lokalplan for et område til parkeringshus, Hulgade 6, 5700 Svendborg. OFFENTLIG HØRING Svendborg Byråd har den 25. november 2014 vedtaget at dette lokalplanforslag skal fremlægges i offentlig høring i minimum 8 uger. INDSIGELSER OG ÆNDRINGSFORSLAG Har du indsigelser, ændringsforslag, ideer og bemærkninger skal du sende dem til kommunen senest den 21. januar 2014 og mrkt. lokalplanforslag 597. Kommunen ser gerne, at du benytter muligheden for at sende indsigelse via mail Du kan også sende brev til: Svendborg Kommune, Byg, Plan og Erhverv Ramsherred 5, 5700 Svendborg KONTAKT Har du spørgsmål til planen kan du kontakte Byg, Plan og Erhverv på tlf Du kan også kontakte planlægger Nina Lindbjerg eller planlægger Jan Rødland Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv

238 Forslag til Lokalplan 597, parkeringshus i Hulgade, Svendborg Indhold Hvad er en lokalplan 4 Lokalplanens redegørelse 5 Baggrund Lokalplanområdet Formål og indhold Forhold til anden planlægning og lovgivning 7 Kommuneplan Gældende lokalplaner Cittaslow i lokalplanen Regn og Spildevand - Klimaplan Kystnærhedszone Kulturarvsområde Kulturmiljø Vej, sti og parkering Teknisk forsyning Miljøforhold 14 VVM vurdering Miljøvurdering Habitatområde Jordforurening Vejtrafikstøj/ /virksomhedsstøj Vandindvindingsinteresser Kirkebyggelinie Fredede områder Tilladelse/dispensationer fra anden lovgivning 18 Foreløbige retsvirkninger 18 Lokalplanens bestemmelser Lokalplanens formål 2 - Område og status 3 - Anvendelse 4 - Vej, sti- og parkeringsforhold 5 - Bebyggelsens placering og omfang 6 - bebyggelsens udseende 7 - Ubebyggede arealer 8 - Skiltning og belysning 9 - Tekniske anlæg 10 - Servitutter Kortbilag 22 Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv

239 Forslag til Lokalplan 597, parkeringshus i Hulgade, Svendborg Hvad er en lokalplan? Lokalplaner har til formål at styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med kommuneplanens øvrige mål. En lokalplan er desuden byrådets redskab til at sikre gennemførelse af kommuneplanen. Ifølge Lov om planlægning skal der udarbejdes en lokalplan, inden et større byggeri eller anlægsarbejde eller en større nedrivning sættes i gang. I øvrigt kan der altid udarbejdes lokalplan, når byrådet skønner, at det er nødvendigt. Lokalplaner er en plan, hvori byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et område, f.eks. om - anvendelse, - udstykning, - vej-, sti- og parkeringsforhold, - placering, udformning af bebyggelse og materialer - bevaring af bygninger og landskabstræk, - sikring af friarealer, - fællesanlæg En lokalplan omfatter to hoveddele, først en Redegørelse og dernæst Lokalplanbestemmelser. I Redegørelsen er der gjort rede for lokalplanens indhold samt en kort præsentation af lokalplanområdet og baggrunden og formålet med lokalplanen. Lokalplanbestemmelserne omfatter de egentlige bebyggelsesregulerende bestemmelser. Lokalplanbestemmelserne understøttes af en kortbilag. For at give alle mulighed for at fremsætte indsigelser, bemærkninger og ændringsforslag skal Byrådet offentliggøre et forslag til lokalplan, inden planen kan vedtages endeligt. Således skal lokalplanforslaget annonceres og fremlægges offentligt i mindst 8 uger. Når byrådet har vurderet de indkomne bemærkninger og ændringsforslag, kan lokalplanen vedtages endeligt. Lokalplanens bestemmelser får herefter bindende virkning for grundejere og brugere i området. Hvad regulerer lokalplanen? Lokalplanen regulerer kun fremtidige handlinger som kræver en tilladelse, mens eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte som hidtil. Kan der dispenseres? Byrådet kan meddele dispensation til mindre betydende ændringer i en lokalplan efter planens vedtagelse. Mere væsentlige ændringer kan kun gennemføres med tilvejebringelse af en ny lokalplan. 4 Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv

240 Forslag til Lokalplan 597, parkeringshus i Hulgade, Svendborg REDEGØRELSE Lokalplanens redegørelse rampe P-dæk rampe Hulgade Toldbodvej Lokalplanområdet vist på luftfoto Lokalplanens baggrund Lokalplanen er udarbejdet for at tilgodese forbedrede parkeringsmuligheder i midtbyens nærhed. Lokalplanen skaber mulighed for etablering af et parkeringshus i eksisterende bygninger fra 1964 i Hulgade. Bygningerne har tidligere været anvendt til bogtrykkervirksomhed. Svendborg Kommune har lejet ejendommen Hulgade 6 fra 1. august 2014 og ønsker at igangsætte en ombygning til et parkeringshus. Med lokalplanen udlægges ejendommens to øverste etager til parkeringshus. I stueetagen har Svendborg Genbrugscenter til huse og denne anvendelse kan fortsætte som hidtil. Der forventes at kunne indrettes parkeringspladser på de to øverste dæk i bygningen. I dag bliver det øverste dæk anvendt som privat parkering. Bygningen er opført, så den uden de store bygningsmæssige ændringer kan anvendes til parkeringshus. Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv

241 Forslag til Lokalplan 597, parkeringshus i Hulgade, Svendborg REDEGØRELSE Med en ændret anvendelse til et offentligt parkeringshus forventes trafikintensiteten på Toldbodvej at stige. Lokalplanområdet Lokalplanforslaget omfatter del af matr. nr. 286 Svendborg Bygrunde med den tidligere trykkeribygning. Den øvrige del af matriklen, der ligger uden for lokalplanområdet, omfatter den gamle fredede købmandsgård Ribers Gård i Møllergade. Lokalplanområdet grænser mod vest til Ribers Gård, mod øst til Hulgade, hvor der er en åbning i den ellers lukkede facaderække langs Toldbodvej. Mod nord grænser lokalplanområdet til en privat parkeringsplads. Mod syd grænser lokalplanen til et kommunalt areal, der i dag anvendes til parkering, men som med lokalplan 585 Den grønne tråd er udlagt til en offentlig stiforbindelse mellem Møllergade og Toldbodvej. Lokalplanområdets bygning, Hulgade 6, ligger for foden af terrænstigningen mellem havnen og byen. Bag bygningen mod vest ses den fredede gule bindingsværksbygning, hvor skrænten, som det eneste sted i byen, ses tydeligt. Fra bygningens tag er der en flot udsigt mod nord og øst. Lokalplanområdet er i Kommuneplan udpeget til blandet bolig- og erhvervsområde og er beliggende i byzone. Vejforsyning til området sker fra den offentlige vej Toldbodvej den offentlige vej Hulgade. Lokalplanens formål og indhold Formålet er at etablere et parkeringshus med en central beliggendehed i Svendborg. Parkeringshuset får en meget ideel placering i overgangen mellem midtbyområdet og trafikterminalen med nærhed til havnen. Fordelene ved den valgte placering af et parkeringshus forstærkes yderligere når gennemførelsen af trappeanlægget i forbindelse med Den grønne Tråd er afsluttet. Trappeanlægget mellem Møllergade og Toldbodvej vil forløbe umiddelbart op ad parkeringshuset. Lokalplanen giver mulighed for at opføre et trappe- og elevatortårn i tilknytning til den eksisterende bygnings syd- eller østfacade i et nærmere angivet byggefelt. Tårnet må maksimalt have en højde på 6 Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv

242 Forslag til Lokalplan 597, parkeringshus i Hulgade, Svendborg REDEGØRELSE 3,9 m over eksisterende øverste dæk på bygningen. Placering af tårnet skal ske med respekt for stedet og den tilgrænsende Ribers Gård og skråningen mellem parkeringshuset og Ribers Gård, så en tilsløring af disse elementer minimeres. Bebyggelsens facader skal behandles, så de fremtræder med en karakter, der understreger bygningens tyngde og soliditet. Faste facadepartier kan overfladebehandles som vandskuret eller filset murværk. Facadefarven skal holdes indenfor et farvespekter af rødlige, orangerøde eller rødbrune nuancer samt mørke nuancer indenfor jordfarve- og gråtoneskalaerne. Facader eller facadepartier kan beklædes med grøn beplantning, eventuelt med varieret struktur og farvespil. Trappetårnspartiet, der er højere end bygningen, skal udføres med en høj grad af transparens af hensyn til den bagvedliggende kulturhistoriske bygning. Med lokalplanen er det bygningens 2 øverste dæk, der fastlægges til parkering med en maksimal kapacitet på biler i alt. Anvendelse af den nederste etage kan fortsætte uændret eller til lignende aktiviteter, som finder sted i dag. Det øverste parkeringsdæk er i dag udnyttet til privat parkering med eksisterende tilkørselsrampe. Denne rampe skal anvendes fremover til tilkørsel for de to øverste dæk. Lokalplanen giver ikke mulighed for yderligere bebyggelse udover et trappe- og elevatortårn. Opsætning af skilte skal ske i overensstemmelse med gældende skilte- og facadelokalplan (lokalplan 290). Nødvendige informationsskilte, der knytter sig til områdets parkeringsfunktioner må opsættes i området. Der skal ved skiltenes placering tages videst muligt hensyn til det omgivende område med trappeforbindelse og Ribers Gård. Lokalplanens forhold til anden planlægning og lovgivning Generelle bestemmelser Lokalplaner skal sikre, at kommuneplanens hovedstruktur om fremme af kvaliteten i det ønskede projekt virkeliggøres. Lokalplan 597 er udarbejdet i overensstemmelse hermed. Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv

243 Forslag til Lokalplan 597, parkeringshus i Hulgade, Svendborg REDEGØRELSE Kommuneplanens rammebestemmelser Lokalplanens område omfattes af følgende kommuneplanramme for lokalplanlægningen: C Blandet bolig- og erhvervsområde Hulgade. Det er vurderet, at lokalplanens bestemmelser er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser. Gældende lokalplaner Lokalplanområdet er omfattet af gældende lokalplan 290 Facader og skilte, der regulerer facader og skiltning i Svendborg bymidte. Sager om nybyggeri, ombygning, nedrivning eller anden bygningsændring, herunder skiltning må kun ske i overensstemmelse med lokaplan 290. Andet forudsætter tilladelse fra Svendborg Kommune. Lokalplan 290 ophæves ikke for den del af lokalplanområdet, der omfattes af lokalplan 290. Cittaslow Svendborg har som første danske kommune tilsluttet sig den internationale Cittaslow-bevægelse, der bl.a. har byliv og bykvalitet som centrale temaer. Med blandt andet projektet Den grønne tråd, der binder Svendborg bymidte og havn sammen og omdanner nogle eksisterende p-pladser til rekreative formål, sikres der med denne lokalplan arealer til nye p-pladser centralt beliggende i byen. Arkitekturpolitik Der skal tages højde for arkitekturpolitikkens retningslinjer i fremtidige planlægningsprojekter, nybyggerier, byfornyelsesprojekter og ved vurderinger af byggeansøgninger. Arkitekturpolitikken sætter særlig fokus på kvaliteten af de fysiske omgivelser. Målet er at værne om byens unikke by- og landskabskvaliteter i den fremtidige udvikling og tilføre kvalitet. Regn- og spildevandsforhold - klimaplan Lokalplanområdet er i Spildevandsplan fælleskloakeret. Befæstelsesgraden nærmer sig de 100 %. I forbindelse med indretning af ejendommen til parkeringshus vil der ikke ske yderligere befæstelse af areal og dermed ikke tilført øget regnmængde til kloaknettet. Ved f.eks. en dispensation fra lokalplanen, hvor der sker en øgning af 8 Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv

244 Forslag til Lokalplan 597, parkeringshus i Hulgade, Svendborg REDEGØRELSE det befæstede areal, vil der blive stillet krav om forsinkelse af overfladevand fra de nye befæstede arealer. Ved en eventuel renovering/omlægning af kloakker på ejendommen anbefales det at separere regn- og spildevandet. Der vil ikke ske tiltag inden for klimatilpasning, da ejendommen Hulgade 6 ikke ses at være direkte påvirket hverken af højvande eller kloakoversvømmelser. Kystnære arealer Lokalplanområdet ligger i byzone og derfor uden for den i kommuneplanen udpegede kystzone. Visuelle påvirkning Lokalplanområdet ligger i den kystnære del af byzonen og er derfor omfattet af Planlovens 16, stk. 4. Efter denne bestemmelse skal lokalplanen indeholde en redegørelsen for ny bebyggelse og anlægs visuelle påvirkning af de kystnære dele. Såfremt anlæg afviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en begrundelse herfor. Der skal tages hensyn til bevaringsværdige helheder i bystrukturen og til nødvendige infrastrukturanlæg, herunder havne. For anlæg, der vil påvirke kysten visuelt, skal der gøres rede for påvirkningen. Ejendommen Hulgade 6 er en eksisterende bebyggelse, der er om- Lokalplanområdet set fra sydøst Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv

245 Forslag til Lokalplan 597, parkeringshus i Hulgade, Svendborg REDEGØRELSE Visualisering af eksisterende bygning i lokalplanområdet med nyt trappe- og elevatortårn set fra sydøst 10 Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv

246 Forslag til Lokalplan 597, parkeringshus i Hulgade, Svendborg REDEGØRELSE givet af bebyggelse, der er væsentlig højere. På ejendommens flade tag ligger øverste parkeringsdæk, der er omkranset af en mur på ca. 1 meters højde. Ombygning af ejendommen Hulgade 6 med etablering af et trappeog elevatortårn, der får en højde på maksimalt ca. 3,9m overstiger ikke højden på de omkringliggende bygninger og vurderes ikke visuelt at påvirke de kystnære dele. For at et trappe- og elevatortårn får bedst funktionalitet placeres den i bygningens sydøstlige facade. Med lokalplanens beliggenhed i et kulturarvsområde for Svendborg Bykerne og delvis inden for kommuneplanens udpegede kulturmiljøområde vil der med udformningen af trappe- og elevatortårnet blive krævet en relativ høj grad af arkitektonisk kvalitet. Samtidig søges der med tårnets placering ved bygningens sydøstlige hjørne at skabe en afstand til Ribers Gård og byskrænten, således at en tilsløring af disse elementer minimeres. Der søges i materiale og udformning, at trappe- og elevatortårnet påvirker oplevelsen af skrænten mindst muligt. Samlet set vurderes projektet ikke i væsentlig grad at påvirke kystlandskabet. Det vurderes derfor ikke at kræve en yderligere visualisering. Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv

247 Forslag til Lokalplan 597, parkeringshus i Hulgade, Svendborg REDEGØRELSE Kulturarvsområde Lokalplanområde Lokalplanområdet vist i Kulturarvsområde Svendborg Bykerne Kulturarvsområde Lokalplanområdet ligger i periferien af Kulturarvsområde af national betydning, der omfatter Svendborg Bykerne. Et kulturarvsareal er bl.a. defineret ved, at kulturarvens særlige værdi og væsentlighed er er kendt på forhånd, og det er museumslovens intention, at bevare mest muligt af denne kulturarv. I Svendborg er kulturlagene fra middelalderen tykke og vandmættede og rummer væsentlige informationer om livet og handlen i middelalderens købstæder foruden, at de rummer levn efter bygninger. For at disse levn og informationer ikke forsvinder i forbindelse med anlægsarbejder, kan bygherre forvente omkostningstunge arkæologiske undersøgelser, hvis der skal foretages jordarbejder i de middelalderlige kulturlag. Bygherre bør derfor hurtigst muligt tage kontakt til Øhavsmuseet, Arkæologi Sydfyn, Grubbemøllevej 13, 5700 Svendborg, for at få belyst om anlægsarbejderne er problematiske i forhold til kulturlagene og måske vil forudsætte arkæologiske undersøgelser. 12 Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv

248 Forslag til Lokalplan 597, parkeringshus i Hulgade, Svendborg REDEGØRELSE Kulturmiljøområde Lokalplanområde Lokalplanområdet vist i Svendborg Bykernes kulturmiljøområde Kulturmiljøer Svendborg Kommunes værdifulde kulturarv skal beskyttes og udvikles med udsyn og omtanke. Der er i kommuneplanen udpeget et kulturmiljø omhandlende den ældste bykerne. En mindre del af lokalplanområdet er beliggende inden for kulturmiljøområdet. Der er tale om et unikt købstadsmiljø med bevaringsværdige sammenhænge dannet om det middelalderlige gadenet. Den kystskrænt, der tydelig ses ved den fredede Ribers Gård samt selve udsynet til gården, skal der tages hensyn til ved placering af et trappe- og elevatortårn, så niveauspringet og udsynet til gården ikke bliver tilsløret. Vej, sti og parkering Lokalplanområdet, der vejbetjenes fra Hulgade, giver mulighed for at området kan anvendes til parkeringshus. Parkering kan finde sted i Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv

249 Forslag til Lokalplan 597, parkeringshus i Hulgade, Svendborg REDEGØRELSE eksisterende bygning i bygningens to øverste etager. De eksisterende parkeringspladser langs Hulgade fortsætter uændret som parkering til nuværende aktiviteter. Teknisk forsyning Vand og renovation Det øverste parkeringsdæk Lokalplanområdet ligger i et område hvor vandforsyning og renovation varetages af Vand og Affald, Ryttermarken 21, 5700 Svendborg. Der henvises til gældende Spildevandsplan, regulativer og vedtægter. Elforsyning Elforsyningen varetages af Sydfyns Elforsyning Net A/S. Der henvises i øvrigt til det liberale elmarked. Kollektiv trafik Lokalplanens område støder op til trafikterminalen, hvor der er adgang til bybusser, regionale busser og togforbindelse til Odense. Miljøforhold VVM screening ( Vurdering af Virkning på Miljøet) Svendborg Kommune har jf. Bekendtgørelse af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet foretaget en screening af projektets VVM-pligt. Svendborg Kommune har truffet en afgørelse om, at projektet ikke er VVM-pligtigt. Projektets realisering vil ikke medføre væsentlige indvirkninger på det omkringliggende miljø. Svendborg Kommunes afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet senest 4 uger efter offentliggørelsen. Se herom på kommunens hjemmeside. Miljøvurdering af planer og programmer Lokalplanen er screenet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009). Svendborg Kommune har i screeningen vurderet, at lokalplanen ikke medfører nogen væsentlig påvirkning på det omkringliggende miljø, fordi lokalplanens indvirkninger på miljøet hverken hver for sig eller samlet vurderes som væsentlige. Der er derfor ikke foretaget yderligere miljøvurdering. Screeningen kan ses på kommunens hjemmeside under høringer og afgørelser. 14 Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv

250 Forslag til Lokalplan 597, parkeringshus i Hulgade, Svendborg REDEGØRELSE Afgørelsen om, at der ikke kræves udarbejdelse af en miljøvurdering, kan påklages til Miljø- og Naturklagenævnet senest 4 uger efter annoncering af planen. Habitatbekendtgørelsen 6 Kommunen må ikke vedtage en plan, der kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Habitatbekendtgørelsen indeholder i 11 et krav om, at alle planer og projekter skal vurderes i forhold til deres virkning på bilag IV-arter. Kommunen har ikke kendskab til, at der er forekomster af arter opført på habitatdirektivets bilag IV (bilag IV-arter) i lokalplanområdet. Lokalplanen giver ikke anledning til påvirkning af egnede levesteder for bilag IV arter. Lokalplanen vurderes derfor ikke at påvirke arter opført på habitatdirektivets bilag IV. Jordforurening Region Syddanmark har varslet en kortlægning af lokalplanområdet på grund af en mistanke om at tidligere erhvervsaktiviteter har forårsaget en forurening. Lokalplanområdet er generelt områdeklassificeret. Det betyder, at der ved bortskaffelse af jord er anmelde- og analysepligt. Ejeren eller brugeren skal sikre, at de øverste 50 cm jord af det ubebyggede areal ikke er forurenet eller, at der er etableret varig belægning på arealet jf. Lov om forurenet jord 72b. Ejeren eller brugeren skal ud fra de oplysninger, de kender, selv tage stilling til, om kravet er opfyldt eller, om der skal foretages nærmere undersøgelser. For yderligere oplysninger kan Svendborg Kommune kontaktes på tlf eller Trafikale forhold Den eksisterende bygnings dimensioner findes velegnet til parkeringshus med god manøvreplads. Manøvrepladsen ved indkørsel fra den eksisterende rampe til mellemdækket er dog lidt snæver. Antallet af parkeringspladser i lokalplanområdet øges med ca. 22 p- pladser, der får adgang fra Hulgade. Der forventes en øget udskiftning af biler i området. Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv

251 Forslag til Lokalplan 597, parkeringshus i Hulgade, Svendborg REDEGØRELSE I forbindelse med anlæg af Den grønne Tråd med trappen mellem Møllergade og Toldbodvej vil det areal, der i dag anvendes til parkering på hjørnet af Hulgade og Toldbodvej blive nedlagt. Der forventes således efter etablering af parkeringshuset en mindre stigning i trafikken på det omkringliggende vejnet. Denne vurderes dog ikke som problematisk i forhold til den nuværende kapacitet på Toldbodvej. Trafikstøj I forhold til i dag, hvor området primært bruges til langtidsparkering, forventes der med offentlige parkeringspladser et større flow gennem parkeringshuset. Det vurderes dog ikke, at støj herfra vil påvirke de tilgrænsende ejendomme i en sådan grad, at det forudsætter grundlag for yderligere tiltag. Den nuværende adgang fra Hulgade til parkeringsdækket Vandindvindingsinteresser Lokalplanområdet ligger inden for et område udpeget, som område med drikkevandsinteresser (OSD-område), hvor grundvandet skal beskyttes. Lokalplanens bestemmelser for områdets anvendelse er ikke i strid med grundvandsbeskyttelsen. Kirkebyggelinje I følge Naturbeskyttelsesloven 19 må der ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 m inden for en afstand af 300 m fra en kirke, med mindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen. Bestemmelsen vurderes derfor ikke at få betydning for nærværende projekt, da området ligger i bymæssig bebyggelse. Fredede- og naturbeskyttede områder Beskyttet natur ( 3 natur) I følge 3 i Naturbeskyttelsesloven må der ikke foretages ændring af tilstanden af beskyttede naturtyper. Indenfor selve lokalplanområdet er der ikke arealer med beskyttet natur. Bevaringsværdig beplantning Der er ingen bevaringsværdig beplantning inden for lokalplanområdet. 16 Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv

252 Forslag til Lokalplan 597, parkeringshus i Hulgade, Svendborg REDEGØRELSE Servitutter En lokalplan kan ophæve tilstandsservitutter eller danne grundlag for ekspropriation af rådighedservitutter. Der er ved gennemgang af tinglyste servitutter for lokalplanens område ikke fundet tilstandsservitutter som lokalplanens gennemførelse er i strid med. Lokalplanens realisering er således ikke fundet i strid med gældende servitutter. Der er i 2013 tinglyst deklaration om færdselsret i forbindelse med anlæg af trafikterminal ved Toldbodvej. Af hensyn til korrekt funktion af lysreguleringen skal færdsel fra parkeringspladsen på den tilgrænsende kommunale ejendom matr. nr. 283a Svendborg Bygrunde ledes ind over lokalplanens område i områdets sydøstlige del. Ejere og bygherrer skal selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler og ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres inden jordarbejder påbegyndes. Ved udarbejdelsen af lokalplanen er der ikke registreret yderligere tinglyste servitutter, der kan have betydning for bygge- og anlægsarbejde inden for lokalplanområdet. Svendborg Kommune påtager sig ikke ansvar for eventuelle fejl og mangler. Tilladelse/dispensationer i medfør af anden lovgivning Museumsloven Det vides ikke, om der er grundlag for en arkæologisk forundersøgelse, der skal afklare, om der er fortidsminder på grunden. I god tid forud for påbegyndelse af bygge- eller anlægsarbejder, der medfører udgravning i lokalplanområdet, skal bygherren eller den, for hvis regning et jordarbejde udføres, i henhold til Museumslovens 25 anmode Øhavsmuseet, Arkæologi Sydfyn, om at tage stilling til, hvorvidt arbejdet vil berøre væsentlige fortidsminder. Museet skal herpå indenfor en frist på 4 uger komme med en udtalelse om dette. Udgiften til arkivalsk kontrol og en eventuel større forundersøgelse afholdes af bygherren eller den, for hvis regning Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv

253 Forslag til Lokalplan 597, parkeringshus i Hulgade, Svendborg REDEGØRELSE jordarbejdet skal udføres, jf. Museumslovens 26, stk Vejloven Den del af parkeringshuset, der skal anvendes til offentlige parkeringspladser, vil blive optaget som offentlig vejareal jf. vejloven. Herefter vil arealet være omfattet af vejloven. Foreløbige retsvirkninger Ifølge Lov om Planlægning 17 må ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslaget, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Den eksisterende, lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Efter udløbet af indsigelsesfristen kan byrådet tillade, at ejendommen bebygges eller udnyttes i overensstemmelse med forslaget, såfremt dette er i overensstemmelse med kommuneplanen og ikke er lokalplanpligtigt. De foreløbige retsvirkninger gælder, indtil den endeligt vedtagne eller godkendte lokalplan er offentligt bekendtgjort, dog længst i ét år efter offentliggørelse af lokalplanforslaget. Lokalplanforslaget bortfalder, hvis det ikke er endeligt vedtaget inden tre år fra offentliggørelsen. 18 Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv

254 Forslag til Lokalplan 597, parkeringshus i Hulgade, Svendborg BESTEMMELSER Lokalplanens bestemmelser I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 587 af ) fastsættes hermed følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1 - Lokalplanens formål 1.1. Lokalplanen har til formål: At muliggøre etablering af et parkeringshus. At sikre eksisterende eller lignende butik i stueetagen 2 - Område og status 2.1. Lokalplanområdets afgrænsning er vist på kortbilag 1 og omfatter del af matr. nr. 286 Svendborg Bygrunde Lokalplanområdet ligger i byzone. 3 - Anvendelse 3.1 Det er i området kun tilladt at indrette bebyggelse til parkeringsformål samt mindre tekniske anlæg til brug for ejendommens anvendelse til parkeringshus. 3.2 Eksisterende butik eller lignende butik kan fortsætte i stueetagen. 4 - Vej-, sti- og parkeringsforhold 4.1 Adgang til området skal ske fra Hulgade, som vist på kortbilag Eksisterende adgang og rampe til betjening af bygningens to øverste dæk skal ske ad eksisterende tilkørselsrampe. 5 - Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Der kan opføres et trappe- og elevatortårn. 5.2 Ny bebyggelse skal placeres inden for det på kortbilag 2 viste byggefelt og må maksimalt have en højde på 3,9 m over eksisterende tagdæk og en længde på 9m. Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv

255 Forslag til Lokalplan 597, parkeringshus i Hulgade, Svendborg BESTEMMELSER 5.3 Der kan ikke etableres tag over øverste parkeringsdæk. 6 - Bebyggelsens udseende 6.1 Faste facadepartier kan overfladebehandeles som vandskuret eller filset murværk. Facadefarven skal holdes inden for et farvespekter af rødlige, orangerøde eller rødbrune nuancer samt mørke nuancer inden for jordfarve- og gråtoneskalaerne. 6.2 Facader eller facadepartier kan beklædes med grøn beplantning, eventuelt med varieret struktur og farvespil. 6.3 Den del af trappetårnspartiet, der er højere end bygningen, skal udføres med en høj grad af transparens af hensyn til den bagvedliggende kulturhistoriske bygning. 7 Ubebyggede arealer 7.1 Ubebyggede arealer skal ved beplantning, befæstelse eller lignende gives et ordentligt udseende ligesom en passende orden skal overholdes. 7.2 Udendørs oplagring må ikke finde sted 7.3 Der må ikke terrænreguleres. 8 - Skiltning og belysning 8.1 Opsætning af skilte skal ske i overensstemmelse med gældende skilte- og facadelokalplan. Nødvendige informationsskilte, der knytter sig til områdets parkeringsfunktioner må opsættes i området. Der skal ved skiltenes placering tages videst muligt hensyn til det omgivende område med trappeforbindelse og Ribers Gård. 8.2 Belysning på adgangsvej/rampe må kun ske med afskærmet og ikke blændende skotlamper. 8.3 Belysning på tagetagen skal ske ved lysamaturer placeret langs mur. 9 Tekniske anlæg 9.1 Ventilationsteknik (motorer, rørføring m.v.) og anden teknisk anlæg, der er nødvendig for bygningens brug til parkeringshus, skal i videns muligt omfang integreres i bygningen. 9.2 Kanaler til aftræk og luftindtag må placeres på bygningens tag og 20 Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv

256 Forslag til Lokalplan 597, parkeringshus i Hulgade, Svendborg BESTEMMELSER skal afskærmes, så de er mindst muligt synlige fra den kommende trappe mellem Møllergade og Toldbodvej. 10 Servitutter 10.1 Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges indenfor lokalplanens område af lokalplanen. Der er ikke konstateret servitutter i strid med lokalplanens indhold. Dispensation fra lokalplanen Byrådet kan, ifølge Planlovens 19 og 20, meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv

257 Forslag til Lokalplan 597, parkeringshus i Hulgade, Svendborg Kortbilag 1 - Matrikelkort 22 Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv

258 Forslag til Lokalplan 597, parkeringshus i Hulgade, Svendborg Kortbilag 2 - Lokalplankort Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv

259 Bilag: Indsigelse til lokalplanforslag 597 Udvalg: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 13364/15

260

261

262 Bilag: Indsigelse til lokalplanforslag 597 Udvalg: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

263 From: Jens Pave Sent: 27 Nov :06: To: Plan Fælles Mail Cc: Tom Pelle Jensen Subject: Parkeringshus, Hulgade 6 Svendborg Kommune Byg, Plan og Erhverv Som ejer af Hotel Garni, Toldbodvej 5 som ligger lige overfor ejendommen Hulgade 6, hvor der planlægges etableret parkeringshus, vil vi gerne anmode planafdelingen om at indarbejde en bestemmelse i lokalplanen om at det sikres at biler der parkeres med front mod Hotel Garni ikke generer hotellets gæster ved at billygter om aftenen lyser direkte ind i hotelværelserne. Det kunne f.eks. gøres ved at der som minimum er en halvmur el.lign. på den side der vender over mod hotellet, der er så høj at den dækker for billygterne. Med venlig hilsen / Best regards, HALBERG HOTELS A/S Jens Pave Tlf. (direkte/direct) (+45) Tlf. (firma/headoffice) (+45) Tlf. (mobil/cellphone) (+45)

264 Bilag: Uddybende informationer om godkendelsesprocedure for et fjernvarmeværk i Vester Skerninge Udvalg: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 23361/15

265 Uddybende informationer om godkendelsesprocedure for et fjernvarmeværk i Vester Skerninge efter Varmeforsyningsloven. 28. januar 2015 Tidligere varmeplanprojekt afvist af Energistyrelsen Ollerup Gymnatisk-højskole fik i 2011 byrådets godkendelse til etablering af et nabovarmeværk i Ollerup baseret på halm. Godkendelsen blev påklaget til Energiklagenævnet, der afviste godkendelsen. At projektet blev afvist skyldtes, at når skolen selv bygger et fjernvarmeanlæg og kun vil levere fjernvarme til en lille kreds af forbrugere, bliver det defineret en blokvarmecentral i henhold til Varmeplanloven. Da skolen ligger i et eksisterende udbygget naturgasområde i kommunens Varmeplan, bestemmes det via Varmeforsyningsloven, at en blokvarmecentral skal bruge naturgas som varmekilde. Nyt varmeplanprojekt Initiativtagere i Vester Skerninge/Ollerup området ønsker at ændre varmeplanen fra naturgas til fjernvarme i et større område. Fjernvarmen skal stamme fra afbrænding af halm og ikke naturgas. Idet det nye forslag kommer fra en fjernvarmeforening, og der søges om at ændre et naturgasområde til et fjernvarmeområde, er det et helt andet projekt i forhold til det tidligere projekt. Projektet kan således opfylde lovkravene omkring varmeplaner og varmeplanprojekter i Varmeforsyningsloven. Svendborg Kommune har endnu ikke modtaget en projektansøgning fra initiativtagerne. Ansøgningen afventer en stiftende generalforsamling og dannelse af et selskab. Dette forventes at ske i løbet af februar/marts. Varmeplanprojekt, tidsplan og godkendelse Et varmeplanprojektforslag skal bl.a. beskrive hvilke konsekvenser opvarmningsformen har for samfundet og miljøet (primært CO 2 -udledningen). Tidsplanen for et varmeplansprojekt er cirka ¾ år. Under sagsbehandlingen skal sagen behandles politisk i to omgange: MKT skal godkende et projektforslag, der sendes i høring hos relevante forsyningsselskaber (NGF Nature Energy og Sydfyns Elforsyning) og evt. grundejere, der skal afgive areal. Naboer mm. høres ikke i forbindelse med varmeplanprojektet. Efter høringen skal projektet godkendes i MKT, ØKU og Byrådet. Kommunens godkendelse af et varmeplanprojekt omhandler vurdering af det tekniske, og om projektet er samfundsøkonomisk positivt, hvilket er hovedkravet til ansøgningen. Desuden om de tekniske og økonomiske beregninger holder, og om kunderne, virksomheden og samfundet vil spare penge ved at gennemføre projektet i forhold til nuværende forhold. Kommunen skal vurdere om forudsætningerne i ansøgningen holder. Blandt andet om hvor mange beboere der vurderes at ville skifte fra naturgas til fjernvarme. I den nye projektbekendtgørelse er der fastsat forslag til kompensation til naturgasselskabet for de kunder selskabet mister. Dette beløb skal indregnes i de økonomiske beregninger. Projektet skal samtidig leve op til kommunens energipolitiske mål. Kommunen kan ikke sige nej til et projekt som er samfundsøkonomisk, selskabsøkonomisk og brugerøkonomisk rentabelt, og i tråd med kommunens energipolitiske mål. Godkendelse af de miljøtekniske forhold sker i forbindelse med miljøgodkendelsen og VVM-screeningen for anlægget.

266 Bilag: Lokalplan 507_endelig vedtaget_2009 Udvalg: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 18150/15

267 LOKALPLAN NR. 507 For et område nord for Kogtvedvej Kultur og Planlægning - November 2009

268 Hvad er et kommuneplantillæg Et kommuneplantillæg er et tillæg til kommuneplanen. Kommuneplanens hovedformål er at regulere anvendelsen af arealer og skabe overblik over kommunens udvikling i en længere periode. Efter lov om planlægning har byrådet ret/pligt til at tilvejebringe nye planer, eller til at ændre eller ophæve eksisterende planer. Disse ændringer foretages gennem udarbejdelse af et kommuneplantillæg. Hvad er en lokalplan En lokalplan er en plan, hvori byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et område, f.eks. om - anvendelse, - udstykning, - vej-, sti- og parkeringsforhold, - placering og udformning af bebyggelse samt materialer, - bevaring af bygninger og landskabstræk, - sikring af friarealer, - fællesanlæg Ifølge Lov om planlægning skal der udarbejdes en lokalplan, inden et større byggeri eller anlægsarbejde eller en større nedrivning sættes i gang. Hensigten hermed er at sikre en sammenhæng i planlægningen. Herudover kan byrådet altid fastlægge nærmere bestemmelser for et område i en lokalplan. Alle har mulighed for at fremsætte indsigelser, bemærkninger og ændringsforslag til lokalplanforslaget, og byrådet skal derefter tage stilling hertil, inden lokalplanen kan vedtages endeligt. Efter byrådets endelige vedtagelse bliver lokalplanen tinglyst på ejendommene inden for planens område. Svendborg Kommune Kultur og Planlægning, Ramsherred 5, 5700 Svendborg Tlf , lokal 3054 Gennemvalg

269 Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse 2 Lokalplanens mål 2 Lokalplanens baggrund 2 Eksisterende forhold 2 Lokalplanens indhold 2 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens bestemmelser 7 Retsvirkninger 10 Uddrag af Miljøstyrelsens Vejledning om støj 11 Kortbilag 1 13 Matrikulære forhold Kortbilag 2 14 Eksisterende forhold Kortbilag 3 15 Fremtidige forhold Bindende principper Illustrationen viser lokalplanområdet set fra luften

270 Lokalplanens redegørelse Lokalplanens mål Lokalplanen udarbejdes for at kunne realisere bebyggelse indenfor et område, som i kommuneplanen er udlagt til boligformål. Lokalplanens baggrund Lokalplanområdet omfatter det areal, der knytter sig til det tidligere kogtvedslagteri og mod øst et areal, der udgør en særskilt matrikel. Ejerne af de to matrikler ønsker hver især at bebygge arealerne til boligformål. Principperne i de to projektskitser danner grundlag lokalplanforslaget. Eksisterende forhold Lokalplanområdet afgrænses mod syd af Kogtvedvej og mod nord af et grønt areal, der ligger i landzone. Dette areal er ikke omfattet af kommuneplanens rammer til byvækst. Det grønne areal grænser op til fredskov, som strækker sig mod syd og afgrænser lokalplanområdet mod vest. Mod øst ligger et eksisterende tæt lav boligområde. Terrænet er højest i lokalplanområdets sydøstlige hjørne, hvorfra det falder jævnt i henholdsvis vestlig og nordlig retning. Et markant men udtjent poppelhegn har adskilt de to matrikler er nu fældet. Mod nord afgrænses lokalplanområdet af det gamle jernbanetracé, som markerer sig i landskabet og i dag indgår i Øhavsstien. Indenfor delområde A udlægges areal til et fælleshus for de boliger, der er skitseret for. Hovedparten af lokalplanområdet - delområde A, Kogtvedslagtergrunden - er disponeret ud fra særlige bevaringshensyn i forhold til landskabet. Området disponeres til en bebyggelsesstruktur, der som en slange omkranser et åbent landskabsrum i retning mod skoven. Bygningerne placeres langs en fælles boligvej. Parkeringsanlæg og depotrum placeres på den modsatte side af vejrummet eller integreres i bebyggelsen. Størstedelen af grundens terræn er lavereliggende end Kogtvedvejens niveau. Bebyggelsen vil være i to etager (maksimalt 8 m) i lokalplanområdets sydvestlige hjørne mod Kogtvedvej og tre etager (maksimalt 11 m) indenfor den øvrige del af delområde A. Bygningshøjderne styres med henblik på at begrænse indkiggener til privathaver i det tilgrænsende tæt lav boligområde mod øst. Bebyggelsesprocenten for delområdet må maksimalt udgøre 35. Den nordforliggende matrikel 4-ap på m² (samme ejer) vil ved deklaration blive fastlagt som altid værende opholdsarealer for beboerne på matrikel 4-u - et supplement til bebyggelsens fælles opholdsareal. Med udvikling af området vil de boligbebyggede områder fra byen i retning mod vest blive afrundet mod det åbne land. Lokalplanområdet er ubebygget, dog undtaget bygningerne for det tidligere kogtvedslagteri, som nu er nedrivet. Lokalplanens indhold Lokalplanområdet inddeles i delområderne A og B med hver sit ejerforhold, byggelsesstruktur og boligform. Områdets bebyggelse Delområderne A og B udlægges til henholdvis boligformål som henholdsvis etagebyggeri og tæt lav byggeri. 2

271 Bebyggelsen indenfor delområde B er planlagt sammenbygget parvis som 5 stave med i alt 10 boliger. Bebyggelsen kan opføres i op til 2½ etager (maksimalt 8,5 m). Der udlægges areal til fællesareal som et samlende element i planen. Bebyggelserne indenfor lokalplanområdet opføres hver især samlet efter en række fastlagte bestem melser for arkitektur, placering og bygningshøjder. Veje, stier og parkering Adgangen til lokalplanområdet sker fra Kogtvedvej. Et eksempel på ny bebyggelse i delområde B Delområde A forsynes fra lokalplanområdets syd vestlige del overfor Strandløkken. Af hensyn til trafi kafviklingen på Kogtvedvej vil der blive udført følgearbejder såsom venstresvingsbane. Delområde B forsynes fra den eksisterende rasteplads ved kurven på Kogtvedvej. Herfra føres boligveje - anlagt som lege- og opholdszoner i maksimal bredde 4,5 meter - gennem områderne med afrunding i vendepladser. Der lægges vægt på at understrege boligvejenes karakter af lege- og opholdsarealer. Teknisk set friholdes arealer til vejprofi ler i 7 meters bredde. Den ekstra bredde er en del af områdets friarealer, som således er med til at skabe åbne vejrum med plads til beplantning og indretning af mindre lommer til ophold på strategiske steder i vejstrukturen. Fra områderne udlægges arealer til stier med forbindelse til Øhavsstien mod nord. Opholdsarealer Vejrummene indgår som et af fl ere elementer i områdets friarealer der omhandler mindre, men også større sammenhængende arealer til mere pladskrævende aktiviteter. Der udlægges arealer til samlede friarealer. Intentionerne er, at arealerne skal udformes således, at de indbyder til ophold. Indenfor delområde A udlægges areal til et regnvandsbassin/lav sø på det lavtliggende areal mod vest. T.v.: Idéskitse for bebyggelsesplanen for delområde A T.h.: Luftfoto af model der viser et eksempel på ny bebyggelse i delområde A Nederst: Opstalt der viser eksempel på ny bebyggelse langs Kogtvedvej 3

272 Lokalplanens forhold til anden planlægning Rammebestemmelser Lokalplanområdet er beliggende i kommuneplanens rammeområde 002-Vestre bydel/b37, hvor følgende bestemmelser er gældende: Områdets anvendelse fastlægges til boligformål. Bebyggelsesprocenten for området som helhed må ikke overstige 30. Der skal udarbejdes en samlet bebyggelsesplan for området. Etageantallet må ikke overstige 2½ etage. Der skal udlægges areal til ophold svarende til mindst halvdelen af området. Området skal overføres til byzone. Udsnit af kommuneplanens rammekort Regionplanen Svendborg Kommuneplan er udarbejdet i overensstemmelse med Regionplan ifølge hvilken, lokalplanområdet er udlagt til byvækst. Kommuneplanen Lokalplaner skal sikre, at kommuneplanens hoved struktur virkeliggøres. Ifølge kommuneplanens generelle bestemmelser skal følgende overholdes: Generelle bestemmelser Parkering Der skal udlægges 2 parkeringspladser per bolig ved fritliggende parcelhuse og ved øvrig boligbebyggelse 1-2 parkeringspladser per bolig afhængig af bebyg gelsesform og -anvendelse samt 1 parkeringsplads per m² erhvervsetageareal afhængig af erhvervstype. Spildevand Bebyggelser indenfor lokalplanområdet skal tilsluttes kollektiv spildevandsanlæg i henhold til bestemmelserne i Spildevandsplan for Svendborg Kommune. Støj Ny støjfølsom anvendelse skal som hovedregel placeres således, at støjbelastning fra eksisterende eller planlagte veje til eller i lokalplanområdet ikke må overstige 55 db(a). Adgangen til området skal ske i områdets nordøstlige del i kurven på Kogtvedvej. Da der ikke er overensstemmelse mellem lokalplanforslaget og kommuneplanens arealudlæg og rammebestemmelser for rammeområde B 43, er der udarbejdet tillæg nr til kommuneplanen. Kommuneplantillæg nr Kommuneplantillægget skal sikre, at bebyggelses procenten fastlægges for hver af de to delområder og at bebyggelsesprocenten for delområde A øges fra 30 til 35. Endvidere skal tillægget sikre, at etageantallet for delområde A forhøjes fra maksimalt 2½ til 3 etager indenfor et markeret byggefelt. Vejadgangen til delområde A kan ske fra områdets sydvestlige del. De nye kommuneplanrammer for området er: Boligformål: - Delområde A: Etage - delområde B: Parcelhuse, Bebyggelsesprocent: - Delområde A: 35 - delområde B: 30, Maksimal etagehøjde: - Delområde A: 2-3 etager - delområde B: 2½ etager Vejadgang: - Fra Kogtvedvej - to tilslutningspunkter. 4

Referat Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget's møde Torsdag den Kl. 16:00 Udvalgsværelse 3

Referat Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget's møde Torsdag den Kl. 16:00 Udvalgsværelse 3 Referat Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget's møde Torsdag den 05-02-2015 Kl. 16:00 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Henrik Nielsen, Finn Olsen, Jens Munk, Henning Duvier Stærmose, Pia Dam, Curt Sørensen,

Læs mere

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme - 1 Forsøgsordning for kyst- og naturturisme Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i december 2014 en forsøgsordning med videre rammer for at etablere turistorienterede projekter

Læs mere

1. Svendborghallerne... 1 2. DGI-hus i Svendborg - Juni 2007... 2

1. Svendborghallerne... 1 2. DGI-hus i Svendborg - Juni 2007... 2 Tillægsdagsorden Udvalget for Kultur og Planlægning's møde Mandag den 11-06-2007 Kl. 12:00 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Morten S. Petersen, Niels Høite Hansen, Ulrik Sand Larsen, Per Ulrik Jørgensen, Bruno

Læs mere

Landsbypuljen 2015. Behandling af indkomne ansøgninger

Landsbypuljen 2015. Behandling af indkomne ansøgninger 1 of 5 Landsbypuljen 2015. Behandling af indkomne ansøgninger Sagsnr.: 15/1926 Sagen afgøres i: Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) Resumé Syddjurs Kommune har modtaget andel i Landsbypuljen 2015

Læs mere

Mødet blev holdt torsdag den 16. august 2012 på Rådhuset i Mødelokale C. Mødet begyndte kl. 15:00 og sluttede kl. 17:30.

Mødet blev holdt torsdag den 16. august 2012 på Rådhuset i Mødelokale C. Mødet begyndte kl. 15:00 og sluttede kl. 17:30. ALLERØD KOMMUNE Kultur og Idrætsudvalget Møde nr. 31 Mødet blev holdt torsdag den 16. august 2012 på Rådhuset i Mødelokale C. Mødet begyndte kl. 15:00 og sluttede kl. 17:30. Medlemmer: Formand Flemming

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Referat onsdag den 28. november 2012 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Orientering...2 3. KF - Temadrøftelse...3 4. KF - Kunstudvalg i

Læs mere

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Deltagere: Hanne Ringgaard Møller, Lone Juul Stærmose, Ulla Larsen, Jesper Ullemose, Hanne Klit,

Læs mere

Ekstraordinært møde i Økonomiudvalget

Ekstraordinært møde i Økonomiudvalget REFERAT Ekstraordinært møde i Økonomiudvalget Mødedato: Torsdag den 18-12-2008 Mødested: 202 Starttidspunkt: Kl. 16:30 Sluttidspunkt: Kl. 16:41 Afbud: Fraværende: Ingen Bemærkninger: Økonomiudvalget, 18-12-2008

Læs mere

Vækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund. Mødet slut kl. 11.

Vækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund. Mødet slut kl. 11. Vækstudvalget Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund Mødet slut kl. 11.30 MØDEDELTAGERE Ole Søbæk (C) Hans Andersen (V) Jørgen Bech (V) Kirsten Weiland (A)

Læs mere

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 23 TORSDAG DEN 18. SEPTEMBER 2008, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Erhvervs- og Fritidsudvalget 18. september 2008 Side:

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked torsdag den 29. november 2012

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked torsdag den 29. november 2012 Referat torsdag den 29. november 2012 Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Jens K. Jensen (V) Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Orienteringssager - december...2 3. JA - Samarbejdsaftale

Læs mere

Sundhedsudvalg REFERAT. Mødedato: Torsdag den 02-04-2009

Sundhedsudvalg REFERAT. Mødedato: Torsdag den 02-04-2009 REFERAT Sundhedsudvalg Mødedato: Torsdag den 02-04-2009 Mødested: København Starttidspunkt: Kl. 15:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Afbud: Anna Grethe Smith deltog til og med pkt. 51 Fraværende: Bemærkninger:

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Samarbejdsaftale. for perioden 2015-2017 mellem Svendborg Kommune og Svendborg Teater

Samarbejdsaftale. for perioden 2015-2017 mellem Svendborg Kommune og Svendborg Teater Samarbejdsaftale for perioden 2015-2017 mellem Svendborg Kommune og Svendborg Teater Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Aftalens parter 3. Kontaktdata 4. Vedtægter 5. Ledelse og organisation 6. Hjemsted

Læs mere

Udvidelse af sal og publikumsareal i Ferritslev Fritidshus Fagsekretariat Plan og Kultur

Udvidelse af sal og publikumsareal i Ferritslev Fritidshus Fagsekretariat Plan og Kultur Nr. 1 Projektnavn: Aftaleholder: Kategori: Indsatsområde: Fagudvalg: Adm. prioritering: ANLÆG Udvidelse af sal og publikumsareal i Ferritslev Fritidshus Fagsekretariat Plan og Kultur Andet --- Kultur-

Læs mere

Kulturudvalget Dato: 11. januar 2005 Blad nr. 1 INDHOLDSFORTEGNELSE ÅBENT MØDE.

Kulturudvalget Dato: 11. januar 2005 Blad nr. 1 INDHOLDSFORTEGNELSE ÅBENT MØDE. Kulturudvalget Dato: 11. januar 2005 Blad nr. 1 Kulturudvalget afholder møde: Referat Den 11. januar 2005 Kl. 16.00 på administrationsbygningen. Hals Kommune Fraværende med afbud: Ib Munk. INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Referat Økonomiudvalget's møde Fredag den 23-01-2015 Kl. 9:30 Udvalgsværelse 2

Referat Økonomiudvalget's møde Fredag den 23-01-2015 Kl. 9:30 Udvalgsværelse 2 Referat Økonomiudvalget's møde Fredag den 23-01-2015 Kl. 9:30 Udvalgsværelse 2 Deltagere: Lars Erik Hornemann, Henrik Nielsen, Jørgen Lundsgaard, Mads Fredeløkke, Finn Olsen, Bo Hansen, Hanne Klit, Bruno

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Task force på handicapområdet Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Ansøgningsfrist torsdag

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Dagsorden åben Mødedato 14. januar 2013 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Udvalgsværelse B. Side 1 af 1 Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalget

Kultur- og Fritidsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Referat af ekstraordinært møde Fredag den 21. september 2007 kl. 15:30 i Biblioteket Medlemmer: Lone Rytter Holm (A) Brian Hemmingsen (A) Hanne Iversen (A) Anne Marie Lyduch

Læs mere

Referat Folkeoplysningsudvalg's møde Torsdag den 26-02-2015 Kl. 17:00 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, 3.sal, Indgang G

Referat Folkeoplysningsudvalg's møde Torsdag den 26-02-2015 Kl. 17:00 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, 3.sal, Indgang G Referat Folkeoplysningsudvalg's møde Torsdag den 26-02-2015 Kl. 17:00 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, 3.sal, Indgang G Deltagere: Jan Find Petersen, Preben Juhl Rasmussen, Birgit Sørensen, Herdis Linde

Læs mere

Administrativ indstilling: De respektive udvalg anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet følgende tillægsbevillinger således:

Administrativ indstilling: De respektive udvalg anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet følgende tillægsbevillinger således: 123. Åbent punkt - Overførsel af uforbrugte budgetbeløb fra 2007 til 2008 for drift, anlæg, finansforskydninger og finansiering samt revision af investeringsoversigt 2008 for alle udvalg (C) Sagsnr. 08/4978

Læs mere

Kulturudvalget Dato: 1. september 2005 Blad nr. 135

Kulturudvalget Dato: 1. september 2005 Blad nr. 135 Kulturudvalget Dato: 1. september 2005 Blad nr. 135 Kulturudvalget afholder møde: Referat Den 1. september 2005 Kl. 16.00 Hals Kommune på administrationsbygningen. (Mødelokalet mellem kommunaldirektør

Læs mere

Fritids- og Kulturudvalget

Fritids- og Kulturudvalget Referat Dato: Onsdag den Mødetidspunkt: 18:00 Mødelokale: Medlemmer: Mødelokale B105 Daniel Donoso (F), Ekrem Günbulut (A), Frederik A. Hansen (V), Jesper Kirkegaard (C), Merete Scheelsbeck (C), Steffen

Læs mere

Referat Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget's møde Onsdag den 17-06-2015 Kl. 16:00 Udvalgsværelse 3

Referat Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget's møde Onsdag den 17-06-2015 Kl. 16:00 Udvalgsværelse 3 Referat Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget's møde Onsdag den 17-06-2015 Kl. 16:00 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Henrik Nielsen, Finn Olsen, Jens Munk, Jesper Ullemose, Bo Hansen, Curt Sørensen,

Læs mere

(i 1.000 kr.) Forslag nr. Forslagsstiller Budgetområde og bemærkninger Budget Budgetoverslag Byrådets beslutning 2016 2017 2018 2019 For/imod/undlod

(i 1.000 kr.) Forslag nr. Forslagsstiller Budgetområde og bemærkninger Budget Budgetoverslag Byrådets beslutning 2016 2017 2018 2019 For/imod/undlod Side 1 SVENDBORG KOMMUNE ØKONOMI BUDGETFORSLAG 2016 C:\Users\OKBJAN\Documents\[CaseNo14-41040 217976-15_v1_Afstemningsliste B2016 2. beh. i Byråd.XLS]udvalgsopdelt BUDGETOVERSLAGSÅRENE 2017-2018-2019 (+)

Læs mere

Byrådet, Side 1

Byrådet, Side 1 Byrådet, 06-09-2016 Side 1 2. Åbent punkt - Beslutningssag - 1. behandling af budget 2017-2020 med tilhørende justering af de økonomiske pejlemærker - Sag nr. 16/4131 Sagsgang og sagstype Økonomiudvalget,

Læs mere

Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter

Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter Arbejdsmarkedsudvalget Referat Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter Afbud/fraværende: Irene Kristensen indkaldes kl. 13.05 til punkt 42 Susanne Strunk indkaldes kl. 13.20 til punkt 43 Pkt. Tekst

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kultur- og Fritidsudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kultur- og Fritidsudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: Mandag den 26. oktober 2015 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale: 209 Medlemmer: Afbud: Einer Lyduch, Brian Franklin, Elise Andersen, Frants

Læs mere

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 02-09-2015 Kl. 15:00 Vestereng, Vestereng 2, 5881 Skårup

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 02-09-2015 Kl. 15:00 Vestereng, Vestereng 2, 5881 Skårup Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 02-09-2015 Kl. 15:00 Vestereng, Vestereng 2, 5881 Skårup Deltagere: Hanne Ringgaard Møller, Lone Juul Stærmose, Ulla Larsen, Jesper Ullemose, Hanne

Læs mere

Anvendelse af grundkapital

Anvendelse af grundkapital Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 29. januar 2016 Sagsbehandler Charlotte Snedker Poulsen E-mail csp@esbjergkommune.dk Anvendelse af grundkapital 2015-2019 Esbjerg Kommune ønsker grundlæggende en almen sektor,

Læs mere

Samarbejde om ny turismestruktur og markedsføring

Samarbejde om ny turismestruktur og markedsføring 1 of 5 Samarbejde om ny turismestruktur og markedsføring Sagsnr.: 15/33576 Sagen afgøres i: Byrådet Resumé Den politiske styregruppe i Business Region Aarhus godkendte på møde den 2. maj 2014 kommissorium

Læs mere

Åben møde for Socialudvalgets møde den 08. august 2011 kl. 14:00 i Løgstør 214, Torvegade 15, 9670 Løgstør

Åben møde for Socialudvalgets møde den 08. august 2011 kl. 14:00 i Løgstør 214, Torvegade 15, 9670 Løgstør Åben møde for Socialudvalgets møde den 08. august 2011 kl. 14:00 i Løgstør 214, Torvegade 15, 9670 Løgstør Indholdsfortegnelse 076. Orientering fra formanden 155 077. Orientering fra forvaltningschefen

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Referat Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 10-01-2007 Kl. 15:00 Byhaveskolen

Referat Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 10-01-2007 Kl. 15:00 Byhaveskolen Referat Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 10-01-2007 Kl. 15:00 Byhaveskolen Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Forberedelse af dialogmøde med særligt indbudte selvejende daginstitutioner...

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Dagsorden til møde i Kultur- og fritidsudvalget

Dagsorden til møde i Kultur- og fritidsudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Kultur- og fritidsudvalget Dagsorden åben Mødedato 05. februar 2014 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Kildeskovshallen, Mødesalen Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse Kultur-

Læs mere

Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 11. januar 2016. Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 11. januar 2016. Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev Referat mandag den 11. januar 2016 Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ET - Godkendelse af dagsorden...1 2. ET - Orienteringssager Januar...2 3. ET - Drøftelse vedr. Turistinformation

Læs mere

Mærkningsordningen er gældende i en 5-årig periode, hvorefter den kan fornyes, og omfatter 10 kriterier

Mærkningsordningen er gældende i en 5-årig periode, hvorefter den kan fornyes, og omfatter 10 kriterier Uddrag af Referat fra Middelfart Kommunes Byrådsmøde d. 24. juni 2014 om Naturpark Lillebælt. 835. Etablering af Naturpark Lillebælt. Ansøgning til Friluftsrådet. Sagsnr.: 2013-007244 Sagsbehandler: Præsentation:

Læs mere

Direktionen. Tirsdag 3. marts 2015. Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø

Direktionen. Tirsdag 3. marts 2015. Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø Direktionen Tirsdag 3. marts 2015 Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø 1 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Sagsgang for projektforslag 3. Budget 2015 4. Projekter til beslutning i bestyrelsen

Læs mere

Fritids- og Kulturudvalget

Fritids- og Kulturudvalget Tillægsreferat Dato: Onsdag den Mødetid: 17:30-18:30 Mødelokale: Mødelokale B105 Medlemmer: Daniel Donoso (F), Ekrem Günbulut (A), Frederik A. Hansen (V), Jesper Kirkegaard (C), Merete Scheelsbeck (C),

Læs mere

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. januar 2014 Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat 1. Resumé Det velfærdsteknologiske udviklingssekretariat skal udmønte byrådets

Læs mere

ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG. Mødedato: 24. september 2013. Det gl. rådhus, Byrådssalen. Mødetidspunkt: 15:00. Mødet hævet:

ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG. Mødedato: 24. september 2013. Det gl. rådhus, Byrådssalen. Mødetidspunkt: 15:00. Mødet hævet: ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG Mødedato: 24. september 2013 Mødested: Det gl. rådhus, Byrådssalen Mødetidspunkt: 15:00 Mødet hævet: Deltagere: Anders Bøge, Bente Østergaard, Christian Sonne Schmidt, Ditte

Læs mere

Sæby Kommune. Referat. Økonomiudvalget. Ordinært møde

Sæby Kommune. Referat. Økonomiudvalget. Ordinært møde Page 1 of 7 Sæby Kommune Referat Økonomiudvalget Ordinært møde Mødedato tirsdag den 22. februar 2005 Tidspunkter 09:00 - Lokale Mødelokale 2 Fraværende Hans Krarup Olesen med afbud. Bemærkninger Knud Hjørnholm

Læs mere

Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den 11-10-2007 Kl. 16:00 Svinget 14, mødelokale 138, 1. sal

Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den 11-10-2007 Kl. 16:00 Svinget 14, mødelokale 138, 1. sal Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den 11-10-2007 Kl. 16:00 Svinget 14, mødelokale 138, 1. sal Deltagere: Ulrik Sand Larsen, Jesper Ullemose, Jørgen Pless, Grete Schødts, Curt Sørensen,

Læs mere

Referat Folkeoplysningsudvalg's møde Onsdag den 27-08-2014 Kl. 17:00 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, 3.sal, Indgang G

Referat Folkeoplysningsudvalg's møde Onsdag den 27-08-2014 Kl. 17:00 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, 3.sal, Indgang G Referat Folkeoplysningsudvalg's møde Onsdag den 27-08-2014 Kl. 17:00 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, 3.sal, Indgang G Deltagere: Jan Find Petersen, Preben Juhl Rasmussen, Birgit Sørensen, Frank Müller-Bøgh,

Læs mere

REFERAT ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

REFERAT ARBEJDSMARKEDSUDVALGET REFERAT ARBEJDSMARKEDSUDVALGET den 05.03.2013 i Borgmesterens Mødelokale Afbud Charlotte Bøgelund Thomsen (F) SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden... 3 2 Pavillon Darumvej... 4 3 Beskæftigelsesministerens

Læs mere

Referat. Demokrati og Politisk Udvikling. Skælskør Bibliotek

Referat. Demokrati og Politisk Udvikling. Skælskør Bibliotek Referat Demokrati og Politisk Udvikling Mødedato 9. november 2009 kl. 17.00 Mødelokale Skælskør Bibliotek Fraværende Flemming Erichsen. Ole Quist deltog ikke i behandlingen af punkt 1 og 2. Henrik Brodersen

Læs mere

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol Fritids- og Kulturudvalget Beslutningsprotokol Dato: 18. december 2008 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 15:00-18:15 Eskild Andersen, Formand (A) Gitte Krogh (V) Runa Christensen (V) Marianne

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [] EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [BEARBEJDNING AF INDSTILLING I NY SKABELON - oprindeligt behandlet på ordinært møde torsdag den 23. marts 2006] 11. Samarbejdsaftale for 2006 om kultur- og fritidstilbud

Læs mere

Udvalget for Kultur og Planlægning udsatte på mødet den 5. januar 2010 dagordenspunkt vedr. driftsformen i Svendborg Ny Idrætscenter.

Udvalget for Kultur og Planlægning udsatte på mødet den 5. januar 2010 dagordenspunkt vedr. driftsformen i Svendborg Ny Idrætscenter. Notat Sag nr. 09/43815 Vedr. Sammenfatning af Scenarier for anlæg og drift af Svendborg Ny Idrætscenter med baggrund i Kultur og PLanlægningsudvalgets møder i januar og februar 2010. Udvalget for Kultur

Læs mere

Kultur-, Fritids og Landdistriktsudvalget

Kultur-, Fritids og Landdistriktsudvalget Referat tillægsdagsorden Kultur-, Fritids og Landdistriktsudvalget kl. 08:30 Lokale 83 - Jammerbugt Rådhus Jammerbugt Kommune Kultur-, Fritids og Landdistriktsudvalget Punkter på tillægsdagsorden åbent

Læs mere

Referat Nærdemokratiudvalget's møde Torsdag den 12-09-2013 Kl. 16:30 Udvalgsværelse 1

Referat Nærdemokratiudvalget's møde Torsdag den 12-09-2013 Kl. 16:30 Udvalgsværelse 1 Referat Nærdemokratiudvalget's møde Torsdag den 12-09-2013 Kl. 16:30 Udvalgsværelse 1 Deltagere: Arne Ebsen, Pia Dam, Mette Kristensen, Mogens Stampe Afbud: Jens Munk Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr.

Læs mere

Undervisningsudvalget

Undervisningsudvalget Side 1 af 8 Undervisningsudvalget Dagsorden med beslutninger Møde nr. 7 Mødested : Mødelokale 1 Mødetidspunkt : torsdag den 14. august 2008 kl. 14:00 Fraværende : INDHOLDSFORTEGNELSE ÅBEN DAGSORDEN Nr.

Læs mere

Referat fra møde Onsdag den 12. september 2012 kl i Byrådssalen

Referat fra møde Onsdag den 12. september 2012 kl i Byrådssalen Byrådet Referat fra møde Onsdag den 12. september 2012 kl. 18.00 i Byrådssalen Mødet slut kl. 18.58 MØDEDELTAGERE Ole Find Jensen (A) Anne-Lise Kuhre (A) Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Grethe Olsen (F)

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Folkeoplysningsudvalget

Folkeoplysningsudvalget DAGSORDEN Folkeoplysningsudvalget Mødedato: Tirsdag den 02-09-2008 Mødested: KFUM s Klubhus, Kløvermarken, 6100 Haderslev Starttidspunkt: Kl. 19:30 Sluttidspunkt: Afbud: Connie Andersen Bent S. Olsen Preben

Læs mere

Referat. fra Sundhed & Omsorgsudvalget

Referat. fra Sundhed & Omsorgsudvalget Referat fra Sundhed & Omsorgsudvalget Mødedato: Mandag den 21. november 2016 Mødetidspunkt: 13:30-15:30 Mødested: Deltagere: Afbud: Borgmesterens mødelokale Henning Ravn (V), Bente Bendix Jensen (I), Connie

Læs mere

Referat. Mødedato: 21. november 2013. Rådhus. Starttidspunkt for møde: 17:00. Signe Vorting, Birthe Frikke, Jens Thysen, Svend F.

Referat. Mødedato: 21. november 2013. Rådhus. Starttidspunkt for møde: 17:00. Signe Vorting, Birthe Frikke, Jens Thysen, Svend F. Mødedato: 21. november 2013 Mødelokale: Byrådssalen, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde: 17:00 Fraværende: Peter Christensen, Signe Vorting, Birthe Frikke, Jens Thysen, Svend F. Sørensen 21. november

Læs mere

Referat Folkeoplysningsudvalg's møde Torsdag den 27-03-2014 Kl. 17:00 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, 3.sal, Indgang G

Referat Folkeoplysningsudvalg's møde Torsdag den 27-03-2014 Kl. 17:00 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, 3.sal, Indgang G Referat Folkeoplysningsudvalg's møde Torsdag den 27-03-2014 Kl. 17:00 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, 3.sal, Indgang G Deltagere: Jan Find Petersen, Preben Juhl Rasmussen, Birgit Sørensen, Frank Müller-Bøgh,

Læs mere

Åbent møde for Ældreråds møde den 22. september 2008 kl. 09:30 i Farsø administrationsbygning, lokale i kælderen

Åbent møde for Ældreråds møde den 22. september 2008 kl. 09:30 i Farsø administrationsbygning, lokale i kælderen Åbent møde for Ældreråds møde den 22. september 2008 kl. 09:30 i Farsø administrationsbygning, lokale i kælderen Indholdsfortegnelse 049. Orientering fra Ældrerådets formand 78 050. Orientering fra Knud

Læs mere

Planlægning for kystturisme - Kontorchef Holger Bisgaard, Erhvervsstyrelsen

Planlægning for kystturisme - Kontorchef Holger Bisgaard, Erhvervsstyrelsen Planlægning for kystturisme - Kontorchef Holger Bisgaard, Erhvervsstyrelsen Planlægning for kystturisme - Regeringen har fokus på turismen Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele Danmark. Kyst- og

Læs mere

Forudgående høring angående vindmøller ved Søren Lolks Vej på Tåsinge

Forudgående høring angående vindmøller ved Søren Lolks Vej på Tåsinge Forudgående høring angående vindmøller ved Søren Lolks Vej på Tåsinge Notat fra borgermøde afholdt den 24. marts 2014 kl. 19.00 på Rådhuset i Svendborg Der var i alt ca. 30 fremmødte inklusiv 3 medarbejder

Læs mere

Pkt.nr. 2. Evaluering af Sundhedspuljen 2004 samt beslutning 2005. Indstilling: Skole- og kulturforvaltningen indstiller til Skoleudvalget

Pkt.nr. 2. Evaluering af Sundhedspuljen 2004 samt beslutning 2005. Indstilling: Skole- og kulturforvaltningen indstiller til Skoleudvalget Pkt.nr. 2 Evaluering af Sundhedspuljen 2004 samt beslutning 2005 475960 Indstilling: Skole og kulturforvaltningen indstiller til Skoleudvalget 1. at udvalget tager evalueringen af anvendelsen af midler

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2017 Anlægsforslag

Favrskov Kommune Budget 2017 Anlægsforslag Nr. A-601 Anlæg i landsbyerne 603 Det kulturelle område Anlægsforslaget indgår i det vedtagne budget 2016-19 med 200.000 kr. i 2016 og 200.000 kr. i overslagsårene. Der er således tale om en genfremsættelse

Læs mere

Referat Nærdemokratiudvalget's møde Torsdag den 08-11-2012 Kl. 17:00 Aktivhuset i Lundeborg

Referat Nærdemokratiudvalget's møde Torsdag den 08-11-2012 Kl. 17:00 Aktivhuset i Lundeborg Referat Nærdemokratiudvalget's møde Torsdag den 08-11-2012 Kl. 17:00 Aktivhuset i Lundeborg Deltagere: Arne Ebsen, Mette Kristensen Afbud:, Pia Dam, Mogens Stampe Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr.

Læs mere

Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning

Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning Grøn ordning er hjemlet i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi, nr. 1074 af 8. november 2011 (VE-loven), 18-20. Dette administrationsgrundlag

Læs mere

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 09/2012 Sted : Økonomiudvalgets mødelokale Dato : 7. august 2012 Start kl. : 13.00 Slut kl. : 15.

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 09/2012 Sted : Økonomiudvalgets mødelokale Dato : 7. august 2012 Start kl. : 13.00 Slut kl. : 15. Økonomiudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Møde nr. : 09/2012 Sted : Økonomiudvalgets mødelokale Dato : 7. august 2012 Start kl. : 13.00 Slut kl. : 15.00 Medlemmer Jan Petersen (A) (Formand) Jytte Schmidt (F)

Læs mere

Åbent møde for Ældrerådets møde den 27. august 2010 kl. 12:00 i Farsø administrationsbygning, lokale K2

Åbent møde for Ældrerådets møde den 27. august 2010 kl. 12:00 i Farsø administrationsbygning, lokale K2 Åbent møde for Ældrerådets møde den 27. august 2010 kl. 12:00 i Farsø administrationsbygning, lokale K2 Indholdsfortegnelse 039. Meddelelser til Ældrerådets møde den 27. august 2010 75 040. Budget 2011-2014

Læs mere

Information til kommunerne om familiesammenføring. Afdækning og styrket informationsudveksling til nye flygtninge i overgangsfasen.

Information til kommunerne om familiesammenføring. Afdækning og styrket informationsudveksling til nye flygtninge i overgangsfasen. Aktstykke nr. 82 Folketinget 2015-16 Afgjort den 4. maj 2016 82 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, den 12. april 2016. a. Udlændinge-, Integrations-

Læs mere

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 15 TORSDAG DEN 24. JANUAR 2008, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Erhvervs- og Fritidsudvalget 24. januar 2008 Side: 2 Fraværende:

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 4. juni 2015

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 4. juni 2015 Referat torsdag den 4. juni 2015 Kl. 8:30 i Station Nord, Vintapperbuen 2, Kr. Hyllinge Mette Touborg (SF) Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. Til orientering - juni 2015... 2 3. Udrykningsstatistik...

Læs mere

DAGSORDEN. Jens Peter Jellesen (V) (Formand) Helle Thomsen (A) (Næstformand) Pia Bjerregaard (A) Hans Jørgen Hitz (L) Hans Erik Husum (V)

DAGSORDEN. Jens Peter Jellesen (V) (Formand) Helle Thomsen (A) (Næstformand) Pia Bjerregaard (A) Hans Jørgen Hitz (L) Hans Erik Husum (V) Sundhedsudvalget DAGSORDEN Møde nr. : 08/2009 Sted : Rådhuset i Grenaa, lokale i direktionssekretariatet Dato : 6. oktober 2009 Start kl. : 13.00 Slut kl. : 14.45 Sundhedsudvalget Jens Peter Jellesen (V)

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Dagsorden Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 16:00 Mødelokale: Medlemmer: Mødelokale B101 Annette Johansen (A), Bjarne Kogsbøll (C), Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Hugo Hammel (A), Laurids

Læs mere

227. Godkendelse af dagsorden

227. Godkendelse af dagsorden Dagsorden til mødet i Byrådet den 6. oktober 2011 kl. 18:00 i Byrådssalen, Hadsund Rådhus Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 22 Godkendelse af dagsorden 228 Kirkens budget 2012 229 Budgetforslag for 2012

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd. Referat

Det Lokale Beskæftigelsesråd. Referat Brønderslev Kommune Det Lokale Beskæftigelsesråd Referat Dato: 25. oktober 2007 Lokale: 272, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: 15.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/61 Godkendelse af referat...

Læs mere

Referat for Socialudvalgets møde den 08. april 2008 kl. 15:30 i Løgstør 214

Referat for Socialudvalgets møde den 08. april 2008 kl. 15:30 i Løgstør 214 Referat for Socialudvalgets møde den 08. april 2008 kl. 15:30 i Løgstør 214 Indholdsfortegnelse 23. Orientering ved formanden 48 24. Orientering fra forvaltningschefen 49 25. Kommunale redegørelser vedrørende

Læs mere

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen. Byrådet godkendte den 25. maj 2011 et program for områdefornyelse i Felsted. Socialministeriet har givet tilsagn om støtte. Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE. Møde nr. 14. Samordningsudvalget for børn, unge og idræt holdt møde torsdag den 1. februar 2007.

ALLERØD KOMMUNE. Møde nr. 14. Samordningsudvalget for børn, unge og idræt holdt møde torsdag den 1. februar 2007. ALLERØD KOMMUNE Møde nr. 14 Samordningsudvalget for børn, unge og idræt holdt møde torsdag den 1. februar 2007. Mødet startede kl. 9.05 og sluttede kl. 11.50 Lone Hansen deltog fra kl. 9.30 Der var afbud

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i Fomars

Referat af bestyrelsesmøde i Fomars Bestyrelsen Fomars Billund den 4. december 2015 Referat af bestyrelsesmøde i Fomars Tid: Den 27. november 2015 kl. 11 13. Sted: Hotel Legoland konferencecentret, U2 Deltagere: Hele bestyrelsen deltog.

Læs mere

Møde nr.: 5 Mødedato: 23. maj 2013 Mødevarighed: Fraværende: Mødested: Rådhuset, mødelokale 1

Møde nr.: 5 Mødedato: 23. maj 2013 Mødevarighed: Fraværende: Mødested: Rådhuset, mødelokale 1 REFERAT Kulturudvalg Møde nr.: 5 Mødedato: Mødevarighed: 14.30-17.00 Fraværende: Mødested: Rådhuset, mødelokale 1 Indholdsfortegnelse: Åben dagsorden 1 KU Ferie og Musik på Endelave, ansøgning om tilskud

Læs mere

4!/ 1# 56#2%% 2%//2 $7 56#2%%// #%2%/ " 586#2%%9 #:1%6 2%2%+#/!// #%2%/ " 5<61%#%%86<6!/ 1#/%= "< !!/#: 1# 556#! 2%.#/%#! #:%

4!/ 1# 56#2%% 2%//2 $7 56#2%%// #%2%/  586#2%%9 #:1%6 2%2%+#/!// #%2%/  5<61%#%%86<6!/ 1#/%= < !!/#: 1# 556#! 2%.#/%#! #:% ! " #!#!## $% &#% '()*%%')%+)$#),(%-#%.( */0%!% $%10% 2+ 33333333333333333333 '( 33333333333333333333 %+ 33333333333333333333,(%-#%.( #%-%!%2 33333333333333333333 *%%' 33333333333333333333 $# 56#2%% 2%//2

Læs mere

Samarbejdsaftale. For perioden 2015-2017 Mellem Svendborg Kommune og Foreningen Rytmisk Råstof

Samarbejdsaftale. For perioden 2015-2017 Mellem Svendborg Kommune og Foreningen Rytmisk Råstof Samarbejdsaftale For perioden 2015-2017 Mellem Svendborg Kommune og Foreningen Rytmisk Råstof 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Aftalens parter 3. Kontaktdata 4. Vedtægter 5. Ledelse og organisation 6.

Læs mere

Referat Erhvervsudvalget's møde Torsdag den 19-06-2008 Kl. 9:00 Palnatoke

Referat Erhvervsudvalget's møde Torsdag den 19-06-2008 Kl. 9:00 Palnatoke Referat Erhvervsudvalget's møde Torsdag den 19-06-2008 Kl. 9:00 Palnatoke Deltagere: Knud Albertsen, Mogens Johansen, Jens Munk, Jesper Kiel, Hanne Klit Afbud: Niels Høite Hansen, Medhat Khattab Indholdsfortegnelse

Læs mere

Referat fra Økonomiudvalgets møde den 30. oktober 2006 kl. 15.00 på Aars Rådhus.

Referat fra Økonomiudvalgets møde den 30. oktober 2006 kl. 15.00 på Aars Rådhus. Referat fra Økonomiudvalgets møde den 30. oktober 2006 kl. 15.00 på Aars Rådhus. Indholdsfortegnelse PUNKTER VEDR. VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 125. Ansøgning om støtte fra Plan09 midler til udarbejdelse af

Læs mere

Behandles i Økonomiudvalg december 2014.

Behandles i Økonomiudvalg december 2014. NOTAT Allerød Kommune Direktionen Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 Opfølgning på Forlig om budgettet for Allerød 2015-2018 Som opfølgning på forligspartiernes budgetforlig 2015 2018 har Borgmesteren anmodet

Læs mere

Referat Folkeoplysningsudvalget torsdag den 29. marts 2012

Referat Folkeoplysningsudvalget torsdag den 29. marts 2012 Referat torsdag den 29. marts 2012 Kl. 18:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Ansøgning om godkendelse som frivillig folkeoplysende forening

Læs mere

Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den 07-01-2010 Kl. 16:00 Svinget 14, Kantinen

Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den 07-01-2010 Kl. 16:00 Svinget 14, Kantinen Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den 07-01-2010 Kl. 16:00 Svinget 14, Kantinen Deltagere: Masoum Moradi, Bo Hansen, Ulrik Sand Larsen Afbud: Ulla Larsen, Gert Rasmussen Indholdsfortegnelse

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 4 TORSDAG DEN 22. MARTS 2007, KL. 14.30 PÅ SØNDERSØ RÅDHUS, MØDELOKALE 3 Social- og Sundhedsudvalget 22. marts 2007 Side: 22 Fraværende:

Læs mere

REFERAT SOCIALUDVALGET

REFERAT SOCIALUDVALGET REFERAT SOCIALUDVALGET den 05.06.2012 i Borgmesterens mødelokale Afbud John M Schmidt (A) SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden... 3 2 Budgetforslag 2013-2016 - tekniske ændringer -Socialudvalget...

Læs mere

Ekstraordinært møde i Kultur- og Erhvervsudvalget

Ekstraordinært møde i Kultur- og Erhvervsudvalget Sidenr. 315 Ekstraordinært møde i Referat Mødedato: 17. marts 2011 Mødetidspunkt: 11:00 Sluttidspunkt: 12:10 Mødelokale: Fraværende: Havestuen, Rådhuset Bjarne Juel Møller GODKENDELSE AF FORSLAG TIL DAGSORDENEN:

Læs mere

side 1 Åben dagsorden for Ældre- og Handicapudvalgets møde den kl. 16:00 Munkebo Rådhus, Mødelokale 1 Tilgår pressen

side 1 Åben dagsorden for Ældre- og Handicapudvalgets møde den kl. 16:00 Munkebo Rådhus, Mødelokale 1 Tilgår pressen side 1 Åben dagsorden for Ældre- og Handicapudvalgets møde den 29.10.2007 kl. 16:00 Munkebo Rådhus, Mødelokale 1 Tilgår pressen side 2 Fraværende: Afbud: Indholdsfortegnelse: 51. Sager og skrivelser til

Læs mere

ÅBENT UDBUD. Frist for at indgive tilbud: 10. januar 2016. Udbudsmateriale Egnsteater i Næstved Kommune

ÅBENT UDBUD. Frist for at indgive tilbud: 10. januar 2016. Udbudsmateriale Egnsteater i Næstved Kommune ÅBENT UDBUD Frist for at indgive tilbud: 10. januar 2016 Udbudsmateriale Egnsteater i Næstved Kommune KONTAKTINFORMATION Udbuddet varetages af Center for Kultur og Borgerservice i Næstved Kommune. Tilbud

Læs mere

Indstilling. International Community. 1. Resume. Til Byrådet. Den Århus Kommune

Indstilling. International Community. 1. Resume. Til Byrådet. Den Århus Kommune Indstilling Til Byrådet Den 21-09-2013 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Resume Århus har i de senere år oplevet en øget grad af internationalisering, og forventes at fortsætte i de kommende år,

Læs mere

SwanVika. Bornholms Regionskommune

SwanVika. Bornholms Regionskommune Kommunal høring d. 3. 10. september 2015 SwanVika Bornholms Regionskommune Ansøgningens oplysninger Bornholms Regionskommune ansøger om at etablere 17 flex-boliger i byzone, på et areal der tidligere var

Læs mere

06.1 Forslag til administrationsgrundlag for anlægspulje til trafikanlæg i Movias område

06.1 Forslag til administrationsgrundlag for anlægspulje til trafikanlæg i Movias område Bestyrelsesmøde 29. oktober 2015 / pkt. 6 / bilag 1 Sagsnummer Sagsbehandler JF Direkte +45 36 13 16 70 Fax - jf@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 06.1 Forslag til administrationsgrundlag

Læs mere

Turismeudviklingspuljen (TUP) Rammebetingelser og vilkår

Turismeudviklingspuljen (TUP) Rammebetingelser og vilkår Turismeudviklingspuljen (TUP) Rammebetingelser og vilkår Hvordan du søger midler? Den følgende beskrivelse har til formål at forklare lidt om Turismeudviklingspuljen, hvem der kan søge, og hvordan søgningen

Læs mere

Referat Miljø-, Klima- og Trafikudvalget's møde Mandag den 07-09-2015 Kl. 15:00 Udvalgsværelse 3

Referat Miljø-, Klima- og Trafikudvalget's møde Mandag den 07-09-2015 Kl. 15:00 Udvalgsværelse 3 Referat Miljø-, Klima- og Trafikudvalget's møde Mandag den 07-09-2015 Kl. 15:00 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Birger Jensen, Jens Munk, Jesper Kiel, Ove Engstrøm, Mads Fredeløkke, Flemming Madsen, Søren

Læs mere

Referat fra Havnebestyrelsen

Referat fra Havnebestyrelsen Referat fra Havnebestyrelsen Mødedato 24.juni 2013 Tid 10.00 Sted Havnekontoret, Vestre Kaj 16 Medlemmer Karsten Nonbo (V) Michael Rex (A) Niels D. Kelberg (O) Otto V. Poulsen (V) Per Sørensen (A) Tilforordnede

Læs mere