Notat om høring af vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

Transkript

1 NOTAT Juli 2017 Notat om høring af vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter blev sendt i ekstern høring den 17. januar 2017 med frist for at afgive høringssvar den 14. februar Miljøstyrelsen har modtaget i alt 12 høringssvar. I det følgende sammenfattes de væsentligste synspunkter i høringssvarene. Høringssvarene er gengivet i hovedtræk, hvorefter Miljøstyrelsen afgiver sine bemærkninger til svaret. Indledningsvist sammenfattes synspunkter af overordnet karakter. Derefter gengives høringssvar under de enkelte kapitler og afsnit i vejledningen, som høringssvaret retter sig mod. Det er også angivet, hvis der ikke er indkommet bemærkninger til et kapitel og dermed også dets underafsnit. Overordnede bemærkninger Kommunernes Landsforening (KL) KL har bemærket, at vejledningen både indeholder en samlet oversigt over retningslinjerne fra vandplan , og at vejledningen beskriver, hvorvidt og hvordan disse bestemmelser er videreført. KL fremfører i den forbindelse, at bortfaldet af administrationsgrundlaget i vejledningen har økonomiske konsekvenser for kommunerne, og at kommunerne skal kompenseres økonomisk herfor. Der er efter høringen af udkastet til vejledningen om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter indgået aftale med KL om de kommunaløkonomiske konsekvenser af vandområdeplanerne Svendborg Kommune Svendborg Kommune henviser til, at det fremgår af vejledningen, at indsatsprogrammerne ikke omfatter regnvandsindsatser og hydrauliske indsatser. Kommunen mangler i forhold til vilkårsstillelse for overløb fra fælles systemer og for separate regnvandsudløb en tydelig vejledning. Kommunen mener, at denne mangel stiller kommunen i et vanskeligt forhold både til rådgivere, forsyningsselskab samt kommunen selv i form af vilkår overfor overfladevand fra vejanlæg. Tilsvarende hvis staten ved Vejdirektoratet vil etablere nye vejanlæg med udledning af overfladevand til vandløb. Miljøstyrelsen Haraldsgade København Ø Tlf CVR EAN mst@mst.dk

2 Miljøstyrelsen er af den opfattelse, at de nødvendige redskaber til kommunernes meddelelse af udledningstilladelser allerede fremgår af den eksisterende lovgivning, planer, regulativer, vejledninger, skrifter og lignende. Styrelsen har imidlertid noteret kommunens synspunkter og vil overveje, om der eventuelt er behov for udarbejdelse af en vejledning, der samler den eksisterende litteratur på området. Styrelsen mener dog ikke, at denne vejledning til indsatsbekendtgørelse er det rette medie til sådanne detaljerede beskrivelser. Miljøstyrelsen finder på den baggrund ikke, at Svendborg Kommunes bemærkninger giver anledning til ændringer i vejledningen. Danske Vandløb Danske Vandløb bemærker overordnet, at de for vejledningen implicerede love og bekendtgørelser er i konflikt med hinanden. Danske Vandløb mener, at dette kræver akut politisk stillingtagen og gennemførelse af en lovrevision. Danske Vandløb henviser til, at flere af bekendtgørelsens vejledninger til indsatsprogrammer for det første lovmæssigt er i konflikt til Vandløbslovens 27, samt at den skriftlige fremstilling virker uoverskuelig, hvilket skyldes den eksisterende store lovmængde på området. Danske Vandløb opfordrer derudover til, at klimatilpasning indtænkes, når der afsættes penge til vådområde- og lavbundsprojekter. I forhold til vandløbsindsatserne skal det indgå som en forudsætning for at støtte indsatsen økonomisk, at de klima- eller samfundsrelaterede ændringer til øget vandafledning indgår i projektet. Danske Vandløb anfører, at vandløbene er en del af infrastrukturen i landet ligesom vejnettet. Derfor skal de også tilpasses det øgede afvandingsbehov grundet klimaændringer og flere befæstede arealer i byerne. Danske Vandløb peger endeligt på, at det er en stor mangel ved den samlede vejledning, at der ikke er lavet en økonomisk konsekvensvurdering af de forskellige forslag. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at der ikke er konflikt mellem de love og bekendtgørelser, som er relevante for gennemførelse af indsatserne i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter og dermed for vejledningen. I relation til synspunktet om, at indsatsprogrammet fx strider mod vandlovens 27, skal Miljøstyrelsen bemærke, at vandløb, ifølge vandløbslovens 27, stk. 1, skal vedligeholdes, så det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres. Denne bestemmelse er ikke til hinder for, at der gennemføres vandløbsregulering i medfør af lovens 17 eller vandløbsrestaurering i medfør af 37, som ændrer skikkelsen eller vandføringsevnen. Bestemmelsen indebærer, at den ændrede skikkelse eller vandføringsevne, der foreligger efter en gennemført regulering eller restaurering, er den skikkelse eller vandføringsevne, som er udgangspunkt for fremtidig vedligeholdelse. Der foreligger derfor efter Miljøstyrelsens opfattelse ikke nogen lovkonflikt. Det bemærkes endvidere, at de vandløbsindsatser, der skal gennemføres i medfør af bekendtgørelsen om indsatsprogrammer, fx hævning af vandløbsbunden, gennemføres som restaureringsprojekter. Ifølge lovens 37, stk. 4, har enhver, der lider tab ved en restaurering, ret til erstatning. Der findes en tilskudsordning, hvorefter kommunerne kan søge om tilskud både til gennemførelse af restaureringsprojekter og til erstatninger. 2

3 Hvad angår bemærkningen vedrørende klimatilpasning kan Miljøstyrelsen oplyse, at miljø- og fødevareministeren har nedsat et ekspertudvalg, som i løbet af 2017 skal finde løsninger til håndtering af de stigende nedbørsmængder, som samtidig tilgodeser både landbrug, byer og miljø. I relation til synspunktet om, at der skulle have været udarbejdet en økonomisk konsekvensvurdering af de forskellige tiltag, kan det oplyses, at indsatserne i vandområdeplanerne er fastlagt i bekendtgørelse om indsatsprogrammer og således ikke fastlægges med vejledningen. Det bemærkes dog, at der er foretaget økonomiske konsekvensvurderinger forud for fastlæggelse af vandområdeplanernes indsatsprogram. Hertil kommer, at lodsejerens omkostninger forbundet med eksempelvis vådområder og lavbundsprojekter kompenseres i henhold til gældende tilskudsordninger. Bemærkninger til kapitel 1. Indledning Danske Vandløb Danske Vandløb anfører, at grundlaget er lov om vandplanlægning, men her er de bindende miljømål og indsatsprogrammer i direkte konflikt til vandløbsloven (fx 27). Der mangler en politisk vægtning og dermed afklaring om prioritering af vandafledning i forhold til en samtidig sikring af natur og miljø. Miljøstyrelsen henviser til besvarelsen af Danske Vandløbs overordnede bemærkninger ovenfor. Bemærkninger til kapitel 2. Baggrund nyt koncept for vandplanlægning Danske Vandløb Danske Vandløb finder, at afsnittet Nyt Koncept for vandplanlægning er meget tung læsning, der kræver professionel indsigt. F.eks. beskrivelsen af, hvad der er videreført og hvad, der ikke er. Baggrundsafsnittet viser efter Danske Vandløbs opfattelse, hvor kompliceret de forskellige love, direktiver, bekendtgørelser m.m. indvirker på hinanden og viser et stort behov for en overordnet lovrevision, der fastsætter målbare krav til vandafledning. Styrelsen har noteret sig Danske Vandløbs synspunkt om kompleksiteten af lovkomplekset og behovet for en lovrevision. Det kan oplyses, at ministeren har nedsat et ekspertudvalg, der i løbet af 2017 skal komme med anbefalinger til forvaltningen af vandløb. Dansk Akvakultur Dansk Akvakultur bemærker til side 6 i høringsversionen til vejledningen, at teksten skal præciseres, så det klart fremgår, at retningslinje 4 fra vandplanerne er videreført. Dvs. det skal klart fremgå, at vandområdeplanerne ikke i sig selv hindrer, at en hidtidig godkendt ramme for udledning af næringsstoffer kan videreføres i forbindelse med revurdering af fx. en miljøgodkendelse til dambrug, havbrug, landbrug eller anden industri. 3

4 Ved afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirkning i 8, stk. 2 og 3, skal forstås nye tilladelser og miljøgodkendelser samt ændringer heraf, der direkte eller indirekte kan medføre en påvirkning af et overfladeområde eller en grundvandsforekomst. Revurdering af miljøgodkendelser og udledningstilladelser, som på uændrede vilkår viderefører virksomhedens hidtidige ret til at udlede næringsstoffer eller miljøfarlige forurenede stoffer til vandområder, anses ikke for at udgøre en afgørelse omfattet af 8, stk. 2 og 3. Dette svarer til praksis i forbindelse med de tidligere gældende vandplaner , jf. disse planers retningslinje nr. 4. Dette er præciseret i vejledningen. Bemærkninger til kapitel 3 Formål samt indsatsprogrammernes gennemførelse Der er ikke indkommet bemærkninger til dette kapitel. Bemærkninger til kapitel 4 Gennemførelse af indsatsprogrammerne Vedrørende afsnit 4.2.1: Konkrete fysiske indsatser for vandløb Hillerød Kommune, Aarhus Kommune og Kommunernes Landsforening Hillerød Kommune, Aarhus Kommune og Kommunernes Landsforening bemærker, at der må være en fejl i vejledningen, og at teksten på s. 12 bør ændres fra Brinkanlæg bør værre stejlere end 1:1,5 til Brinkanlæg bør ikke være stejlere end 1:1,5, som normal praksis. : Miljøstyrelsen har noteret sig fejlen og rettet teksten. Aarhus Kommune Aarhus Kommune påpeger, at afsnittet på side 14 i høringsversionen til vejledningen om spærringer, vandføring og passageforhold er vanskelig at forstå. Kommunen spørger, om det samlet set menes, at der altid bør være en vandføring på mindst 50 % af Qmm gennem passagen og samtidig, at der højest bør ledes 50 % af Qmm udenom passagen? Kommunen foreslår, at vandløbet i sidste sætning i så fald udskiftes med passagen. Kommunen påpeger endvidere, at det på side 14 i høringsversionen til vejledningen om sandfang er angivet, at ved unaturlig høj materialetransport i vandløb, søges denne begrænset ved kilden. Men denne begrænsning ved kilden indgår ikke som virkemiddel i indsatsprogrammet. Miljøstyrelsen er enig i, at teksten om krav til vandføring bliver mere forståelig ved brug af passage i stedet for vandløbet og har tilrettet teksten i overensstemmelse hermed. I forhold til begrænsning af materialetransport ved kilden er teksten tilrettet, så det fremgår, at denne søges begrænset så tæt på kilden som muligt. Danske Vandløb I vejledningen beskrives og kommenteres de enkelte virkemidler, hvormed der i bekendtgørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter er fastlagt konkrete fysiske vandløbsindsatser. Danske 4

5 Vandløb har i sit høringssvar afgivet bemærkninger til hvert af disse virkemidler, og i den forbindelse især kommenteret, hvilken effekt realiseringen af disse virkemidler vil have på vandføringsevnen. Danske Vandløb anfører og begrunder, at virkemidlet Udlægning af groft materiale forringer vandføringsevnen væsentligt, hvorfor det bør udgå eller erstattes af virkemidlet Udskiftning af bund. Udskiftning af bund påvirker ikke vandføringsevnen, men vandløbet bør samtidig med at bunden udskiftes efter foreningens opfattelse graves dybere for at forbedre vandafledningen. Plantning af træer vil efter foreningens opfattelse ikke påvirke vandføringen, såfremt en række nærmere angivne forhold iagttages. Virkemidlet Hævning af vandløbsbunden skaber ifølge Danske Vandløb oversvømmelser, er lovstridigt og har tilmed store økonomiske konsekvenser for lodsejerne og foreningen opfordrer til at indsatsen udgår af vandområdeplanerne. Det samme gælder indsatserne: Genslygning, Genslygning med afværgeforanstaltninger, Udlæg af groft materiale og plantning af træer og Åbning af rørlægninger. Danske Vandløb stiller sig positivt overfor virkemidlerne: Sikring af kontinuitet, Fjernelse af spærringer (opstemninger og styrt m.v.), Etablering af sandfang og Indsats mod okker. Foreningen mener desuden, at der i vejledningen skal gøres plads til indsatserne Dobbeltprofil og Mini-ådale. Danske Vandløb finder det meget skuffende, at disse virkemidler er blevet fjernet, da det netop er virkemidler, som giver plads til klimatilpasninger og miljø samtidig. Danske Vandløb er endelig af den opfattelse, at lodsejerne skal inddrages så tidligt som muligt i realiseringen af vandløbsindsatserne, og før indsatsen projekteres. Skal lodsejer afstå dyrkningsareal til projektet, skal det ske mod fuld erstatning til markedspris for jorden og ikke blot en kompensation. Lodsejeren kan i øvrigt selv have et forslag til, hvordan projektet kan løses, og det vil, ifølge Danske Vandløb, via tidlig inddragelse kunne gavne projektet. Miljøstyrelsen bemærker, at som det fremgår af vejledningsteksten side 11, har forskningsinstitutionerne Aarhus Universitet og DTU Aqua vurderet, at de virkemidler, der indgår i indsatsprogrammet, vil kunne medvirke til at opnå god økologisk tilstand i vandløb, under forudsætning af at de anvendes korrekt. Det fremgår endvidere af vejledningsteksten, at indsatsprogrammerne for de konkrete fysiske vandløbsindsatser primært er baseret på de forslag til indsatser, som kommuner og vandråd indmeldte i forbindelse med udkast til vandområdeplaner De bindende indsatser for kommunerne fremgår i bekendtgørelse om indsatsprogrammer og er politisk besluttet. Vejledningen har til formål at uddybe de allerede fastlagte og bindende indsatser nærmere, og der lægges med høringen af udkastet til vejledningen således ikke op til, at de allerede besluttede indsatser kan ændres. Det skal endvidere bemærkes, at indsatserne generelt er omfattet af vandløbslovens bestemmelser om vandløbsregulering/vandløbsrestaurering, hvor der skal udarbejdes konkrete projektforslag og konsekvensvurderinger, inden et projekt kan godkendes og dermed udføres. Konsekvensvurderingerne indeholder også evt. konsekvenser i form af oversvømmelser. Det er forudsat, at projekterne gennemføres omkostningseffektivt. Det er kommunerne, som vandløbsmyndighed, der foretager den konkrete planlægning. 5

6 I forhold til synspunktet om fuld erstatning til lodsejerne til markedspris for jorden kan Miljøstyrelsen oplyse, at det følger af vandløbslovens 37, stk. 4, at enhver, der lider tab ved et restaureringsprojekt, har ret til erstatning. Erstatningen ydes for den nedgang i ejendommens handelsværdi, som gennemførelse af projektet indebærer. Det gælder, uanset om der skal afstås jord til projektet, eller om projektet indebærer en rådighedsindskrænkning over ejendommen. Hvis der ikke kan opnås enighed om erstatningens størrelse, kan sagen indbringes for en taksationskommission, jf. lovens 73. Som følge af omprioritering af Landdistriktsmidler i forbindelse med forhandlingerne om Fødevareog landbrugspakken er virkemidlerne Dobbeltprofil og Mini-ådale udgået af vandområdeplanerne. Det er som nævnt kommunerne, der som vandløbsmyndighed, der forestår den konkrete planlægning, men Miljøstyrelsen er enig i, at det kan være hensigtsmæssigt, hvor det er muligt at inddrage relevante parter tidligt i processen. Dette er derfor nu indskrevet som en anbefaling i vejledningens afsnit Dansk Akvakultur Dansk Akvakultur foreslår teksten på side i høringsversionen til vejledningen ændret til, at vandløbsbunden som udgangspunkt skal være ubrudt. Dansk Akvakultur bemærker videre, at de opstillede alternativer til fjernelse af spærringer opfylder vandrammedirektivets krav til kontinuitet og ikke kun til en vis grad. Vandrammedirektivets krav om kontinuitet indbefatter ikke, at der ikke må være niveauspring, vandindtag mm. Dansk Akvakultur mener derfor, at teksten bør ændres. Dansk Akvakultur mener derudover, at teksten på side i høringsversionen til vejledningen lægger op til en skærpelse af reglerne vedrørende vandforsyning og vandindvinding, hvilket der ikke menes at være fagligt belæg for. Teksten bør derfor, ifølge Dansk Akvakultur, ændres og følgende udgå: Den samlede reduktion af vandføringen i passagen i forhold til vandføringen i vandløbet opstrøms passagen bør som udgangspunkt ikke overstige 50 % af vandløbets medianminimumsvandføring (Qmm). Miljøstyrelsen har på baggrund af høringssvaret tilrettes teksten således, at der under overskriften Sikring af kontinuitet er tilføjet og som udgangspunkt. Sikring af kontinuitet i vandløbene har til formål at sikre målopfyldelse. Kontinuitet forudsætter, at der ikke er spærringer og opstemninger i vandløbet, og at der altid opretholdes en så stor mængde vand i vandløbet, at fisk og andre vandrende vandløbsdyr ikke opfatter reduceret vandføring som en spærring. I forhold til teksten om vandføring, som Dansk Akvakultur ønsker skal udgå, kan Miljøstyrelsen henvise til, at vejledningens anbefalinger til kontinuitet bl.a. bygger på en rapport fra Faunapassageudvalget. Heraf fremgår, at udvalget, bortset fra Dansk Akvakultur, anbefaler at opretholdelse af en tilstrækkelig vandføring defineres ved, at den samlede reduktion af vandføringen i passagen som udgangspunkt ikke overstiger 50 % af vandløbets medianminimumsvandføring (Qmm). Samtidig skal der i vandløbet altid opretholdes en minimumsvandføring på 50 % af Qmm. Det fremgår endvidere af rapporten, at det i den internationale litteratur om fiskevandringer og genskabelse af passage for fisk i vandløb konkluderes, at der bedst skabes passage i vandløb ved at stoppe med at bortlede vand fra vandløbene, idet vandrende fisk primært fordeler sig efter 6

7 vandføringen og forsinkes, stoppes eller ledes med vandet ind i dambrug og lignende, hvis der bortledes vand fra vandløbet. En udfoldet faglig forklaring på fastsættelsen af krav til passage findes i bl.a. Faunapassageudvalgets beskrivelser for passage, der kan findes på DTU's hjemmeside: ( media/sites/fiskepleje/nyheder/2004/april/faunapassageudvalget_samlerapport.ashx) Landbrug & Fødevarer I relation til afvandingsforhold anfører Landbrug & Fødevarer, at der i teksten med omtale af indsatser i vandløb er for ensidigt et fokus på miljøet og ønsket om størst mulig tilbageførsel til naturlig tilstand. Landbrug & Fødevarer mener i stedet, at der bør medtages et afsnit om, at indsatsen ikke skal føres videre end til opnåelse af miljømålet, og at vandløb også normalt tjener et afvandingsformål. Landbrug & Fødevarer påpeger, at dette formål skal tilgodeses, jf. formålsparagraffen i Vandløbsloven. Landbrug & Fødevarer mener endvidere, at der - om spildevandsområdet - bør indsættes en formulering i vejledningen om, at eventuel fjernelse af små vandløb fra planerne vil bevirke, at de fysiske indsatser i vandløbene bortfalder. Det reviderede vandløbstema kan/vil betyde, at en del fysiske indsatser bliver overflødige, og kommunerne bør derfor i følge Landbrug & Fødevarer afvente vandrådenes indmeldinger, før de iværksætter indsatser i de små vandløb. Landbrug & Fødevarer påpeger derudover, at det i teksten på side 11, sidste afsnit i høringsversionen til vejledningen nævnes, at indsatserne skal understøtte udviklingen frem mod mere varierede forhold. Landbrug & Fødevarer mener, at dette kan være i strid med gældende regulativer, såfremt profilet ændrer dimensioner, og kan føre til ringere vandafledningsevne, defigurering mv. Landbrug & Fødevarer gør opmærksom på, at sådanne ændringer på et tidspunkt kan nå et omfang, der gør, at der reelt er tale om ekspropriation, jfr. responsum fra professor Peter Mortensen om emnet. I relation til træplantning mener Landbrug & Fødevarer, at grundlaget for teksten på side 13 i høringsversionen til vejledningen vedrørende plantning af træer må være beskrivelsen i Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb fra Aarhus Universitet (2014). Landbrug & Fødevarer refererer til, at virkemidlet i skrivelsen fra Aarhus Universitet omtales som etablering af træer langs vandløb. Landbrug & Fødevarer mener derfor, at det er forkert, når det i udkastet til vejledning anføres, at der ved plantning af træer forstås beplantning med hjemmehørende træarter under kronekanten på brinken. Landbrug & Fødevarer mener således ikke, at det allerede af definitionen skal fremgå, at træerne etableres nede i vandløbet og ikke langs vandløbet. Senere i beskrivelsen om plantning af træer langs vandløb peger Landbrug & Fødevarer på, at det er anført, at eksisterende bevoksninger af træer og buske langs vandløb så vidt muligt bør bevares, og i så stor bredde som muligt. Landbrug & Fødevarer mener, at teksten i så stor bredde som muligt skal slettes. Sideløbende mener Landbrug & Fødevarer ikke, at der skal opfordres til at beslaglægge et større areal til beplantning langs vandløb, end hensynet til vandløbet kan begrunde. Landbrug & Fødevarer peger derudover på, at det i teksten nævnes, at dødt ved med fordel kan blive liggende i profilet. Landbrug & Fødevarer mener, at dette kan være i strid med regulativets oprensningskrav og kan få ret alvorlige afvandingsmæssige konsekvenser. Landbrug & Fødevarer mener, at bemærkningen derfor er upassende set i lyset af den generelle kritik af denne type formuleringer i de gamle vandplaner. Landbrug & Fødevarer henviser endvidere til teksten, hvor det står, at vandløbsbunden som udgangspunkt er ubrudt, uden menneskeskabte niveauspring. Landbrug & Fødevarer bemærker i den forbindelse, at det er meget få vandløb i Danmark, hvis forløb og kvoter ikke er påvirket af 7

8 menneskeskabte aktiviteter. Landbrug & Fødevarer foreslår derfor, at teksten ændres til, at vandløbsbunden som udgangspunkt skal være ubrudt. I relation til vandføring henviser Landbrug & Fødevarer til formuleringen: Den samlede reduktion af vandføringen i passagen i forhold til vandføringen i vandløbet opstrøms passagen bør som udgangspunkt ikke overstige 50 % af vandløbets medianminimumsvandføring (Qmm). Landbrug & Fødevarer foreslår at teksten ændres, så der ikke lægges op til en skærpelse af gældende lovgivning. Følgende formulering foreslås: Vandføringen i passagen i forhold til vandføringen i vandløbet opstrøms passagen skal i udgangspunktet minimum udgøre 50 % af vandløbets medianminimumsvandføring (Qmm). Landbrug & Fødevarer mener endelig, at det er beklageligt, at der ved udskiftning af virkemidler ikke kan skiftes til midler, der tilgodeser både miljø og afvanding (minådale og dobbeltprofil). Landbrug & Fødevarer henviser til, da vandrådene drøftede løsninger i 2015, var det muligt at vælge sådanne løsninger. Landbrug & Fødevarer mener derfor, at indsatsprogrammerne ikke harmonerer med vandrådenes indstillinger, hvilket Landbrug & Fødevarer finder uheldigt. Det fremgår af vejledningen, at i forbindelse med den konkrete planlægning og projektering af de fastlagte fysiske indsatser i de enkelte vandområder skal det sikres, at indsatserne samlet sikrer målopfyldelse, og at det sker på en omkostningseffektiv måde. Miljøstyrelsen finder ikke, at der er grundlag for at sætte fysiske vandløbsindsatser i bero i vandløb med et opland under 10 km 2. De indsatser, der er fastlagt i bekendtgørelse om indsatsprogram, er bl.a. fastlagt efter forslag fra kommuner og vandråd, og er gældende indtil, at bekendtgørelsen måtte blive revideret, heraf fx som følge af vandrådsarbejdet. Det forventes, at bekendtgørelsen om indsatsprogrammer vil blive revideret efter arbejdet i vandrådene, hvor små vandløb med indsatser kan udgå af vandplanlægningen. Ændringer kan ikke foretages, før rådene har afsluttet deres arbejde. Det bemærkes endvidere, at de fysiske indsatser har en anden karakter end spildevandsindsatsen, da denne har økonomiske konsekvenser for den enkelte borger. I forhold til bemærkning til teksten om, at indsatserne skal understøtte udviklingen frem mod mere varierede forhold, fremgår det af teksten i andet afsnit ovenfor i vejledningen, at de enkelte indsatser altid skal gennemføres i overensstemmelse med vandløbsloven. Med hensyn til træplantning bemærker Naturstyrelsen, at vandløbsrestaurering handler om forbedring af de fysiske forhold i og omkring et vandløb. Træplantning i denne forbindelse skal bidrage til at stabilisere brinkerne og skabe variation i vandløbet. Miljøstyrelsen er imidlertid enig i, at det ikke er et mål i sig selv, at bredden af træplantningen er så stor som mulig, men alene at trævæksten har den ønskede effekt i forhold til at sikre målopfyldelse. Miljøstyrelsen imødekommer derfor forslaget om, at så stor bredde som muligt slettes. I forhold til teksten om, at dødt ved kan blive liggende, så er der alene tale om en konstatering. Det fremgår således af notatet Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb fra Aarhus Universitet (2014), at virkemidlets positive effekter forudsætter, at ved og blade ikke fjernes fra vandløbet. Som nævnt ovenfor, så forudsætter gennemførelse af de enkelte indsatser, at det sker i overensstemmelse med vandløbsloven, hvilket også indebærer, at det til en hver tid gældende regulativ skal overholdes. 8

9 I forhold til ønsket om, at uden menneskeskabte niveauspring slettes, bemærkes, at der findes vandløb i Danmark, fx på Bornholm, hvor der er niveauspring, der ikke er menneskeskabte. Da det ikke er formålet med indsatserne, at naturlige forhold skal ændres, bibeholdes teksten. Med hensyn til kommentar om tekst vedrørende vandføring i forbindelse med faunapassage henvises til Miljøstyrelsens bemærkninger under høringssvar fra Dansk Akvakultur. Vejledningen omfatter alene de virkemidler, som er fastlagt i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter. Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af plandokumentet til vandområdeplanerne, at der med aftale om Fødevare- og landbrugspakken blev besluttet, at midler i Landdistriktsprogrammet, der oprindelig var afsat til miniådale, dobbeltprofil og restaurering af hele ådale, skulle omprioriteres til andre formål, hvorfor indsatser i vandområder, som var omfattet af indsatser med brug af disse virkemidler, ikke blev medtaget. Vedrørende afsnit Konkrete indsatser for søer Danske Vandløb Danske Vandløb fremfører, at nederst side 19 og 21 i høringsversionen til vejledningen nævnes der ekspropriation som en mulighed. Erfaringen viser dog, at ekspropriation ofte ikke giver en reel markedspris for jorden. Derfor anbefales det, at i projekteringsfasen skal lodsejerne inddrages så tidligt som muligt og i god tid før, der tegnes streger og beregnes på mulige projekteringer. Derudover skal det sikres, at projektafgrænsningen lægges, så lodsejeren uden for grænsen ikke får forringet sine afvandingsforhold på nogen som helst måde. Miljøstyrelsen henviser til besvarelsen af Danske Vandløbs høringssvar på side 6. Vedrørende afsnit Konkrete indsatser for kystvand Danske Vandløb Danske Vandløb fremfører, at nederst side 19 og 21 i høringsversionen til vejledningen nævnes der ekspropriation som en mulighed. Erfaringen viser dog, at ekspropriation ofte ikke giver en reel markedspris for jorden. Derfor anbefales det, at i projekteringsfasen skal lodsejerne inddrages så tidligt som muligt og i god tid før, der tegnes streger og beregnes på mulige projekteringer. Derudover skal det sikres, at projektafgrænsningen lægges, så lodsejeren uden for grænsen ikke får forringet sine afvandingsforhold på nogen som helst måde. Miljøstyrelsen henviser til besvarelsen af Danske Vandløbs høringssvar på side 6. Vedrørende afsnit : Regnbetingede udledninger: Hillerød Kommune Hillerød Kommune hæfter sig ved, at der på side 23 i høringsversionen til vejledningen står, at indsatsen er gennemført, når der er meddelt påbud om tilslutning af separate afløb til den separerede hovedkloak. Hillerød Kommune stiller på den baggrund følgende konkrete spørgsmål, da kommunen forventer, at separatkloakring skal ske ved frivillighed overfor borgerne:. 9

10 1. Betyder det, at virkemidlet ikke er brugbart, hvis der blot afkobles veje, pladser og kommunale bygninger, mens det er frivilligt for borgerne? Eller vil det stadig ses som en indsats? 2. Separatkloakering er en langstrakt proces, derfor vil brug af virkemidlet ofte tage mere end 3 år særligt hvis man også tager i betragtning, at meddelelse af påbud kun bør ske, når en faktisk tilslutning til det separate system mulig Eller er Miljøstyrelsen uenig i det? 3. Mener Miljøstyrelsen, at man kan meddele påbud med en længere frist end 1. juli 2019, uden hverken at have projekt for separatkloakering, eller at projektet er udført, men blot for at vise at virkemidlet er igangsat? 4. Er virkemidlet separatkloakering igangsat (og derved opfylder betingelser for at være igangsat), hvis området i spildevandsplanen er udpeget til separatkloakering? 5. Separatkloakring medfører en hyppigere afledning (dog med mindre koncentration) af kvælstof til recipienter som Roskilde Fjord. Roskilde Fjord har en indsats om at reducere belastningen. Er der regnet på, om separatkloakering af større områder som Hillerød By vil have en effekt på Roskilde Fjord? 6. Separatkloakering kan/burde ses sammen med klimatilpasning Dette er ofte ikke muligt for kommunerne pga. medfinansiering på 25 % - Når separatkloakering er et virkemiddel til at nå indsatsen, er det så overvejet at lave om på reglerne i medfinansieringsbekendtgørelsen således at det bliver 100 % finansiering af forsyningerne? Miljøstyrelsen bemærker, at separatkloakeringsindsatsen i vandområdeplanlægningssammenhæng er afsluttet, når de berørte grundejere er meddelt påbud om tilslutning, idet der dermed er sikkerhed for, at virkemidlet realiseres. Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at afløb fra pladser og veje tilkobles separatkloakken, når denne anlægges, hvorfor det ikke er relevant at fastlægge nærmere regler for denne del af separeringsindsatsen. Miljøstyrelsen bemærker, at det er kommunen, der via sit detaljerede kendskab til udledningerne, fastlægger omfanget af indsatsen, der er nødvendig for at opnå målopfyldelse i vandområdet. Kommunen kan derfor vælge kun at separere regnvand fra pladser, hvis dette er tilstrækkeligt i forhold til at opnå målopfyldelse. Hvis afkobling af overfladevand fra veje og pladser ikke er tilstrækkeligt i forhold til at opnå målopfyldelse i vandområdet, skal kommunen meddele påbud om separatkloakering til grundejerne, for at Miljøstyrelsen betragter indsatsen som afsluttet. Miljøstyrelsen kan oplyse, at det er kommunen, der er ansvarlig myndighed for meddelelse af påbud om tilslutning til separatkloakken, og derfor er det også kommunen, der fastsætter fristen for opfyldelse af påbuddet. Det er Miljøstyrelsens generelle vurdering, at der ikke kan meddeles påbud om tilslutning til separatkloakken, før der er ført kloakstik frem til grundgrænsen, jf. nedenstående uddrag af vejledningen til spildevandsbekendtgørelsen og miljøbeskyttelsesloven. Vejledningen til spildevandsbekendtgørelsen: Når et kommunalt fællessystem ændres til et separatsystem, f.eks. ved renovering af afløbssystemet, kan kommunalbestyrelsen efter lovens 30 påbyde at de nødvendige ændringer ved tilsluttede anlæg eller i øvrigt ændre vilkår for tilslutning til spildevandsanlægget. Herudover kan kommunalbestyrelsen påbyde ejere at udføre de anlægsarbejder, der er forbundet med en fysisk flytning af stikledningen for tilslutning til den kommunale kloak, hvis dette er hensigtsmæssigt for afledning af spildevandet i området. Miljøbeskyttelseslovens 30, stk. 1: Hvis et spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt, herunder ikke opfylder eller tilgodeser de krav, der er fastsat efter 28 og 29, samt forudsætninger fastsat efter 32, stk. 4, kan tilsynsmyndigheden påbyde, at der foretages den nødvendige forbedring 10

11 eller fornyelse af anlægget. Tilsynsmyndigheden kan endvidere ændre vilkår fastsat i en tilladelse efter 28, hvis de tidligere fastsatte vilkår må anses for utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige. Miljøbeskyttelseslovens 28, stk. 4: Der er tilslutningspligt for ejendomme, når stikledning er ført frem til grundgrænsen. Kommunalbestyrelsen afgør, hvornår den fysiske tilslutning skal være gennemført. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Miljøstyrelsen bemærker, at separatkloakeringsindsatsen skal være iværksat, så der kommer målopfyldelse i de tilhørende vandområder i henhold til miljømålsbekendtgørelsen. Miljøstyrelsen kan oplyse, at der i vandområdeplanerne ikke er fastsat spildevandsindsatser med henblik på kvælstofreduktion i kystvande. Den konkrete kvælstofreduktionseffekt af en eventuel separatkloakering af Hillerød By i Roskilde Fjord er bl.a. derfor ikke beregnet. Miljøstyrelsen er enig i, at separatkloakering kan indgå som en del af kommunernes klimatilpasningsstrategi. Reglerne i bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand (BEK nr. 159 af 26/02/2016) er forankret i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, og ikke en del af denne høring. Miljøstyrelsen finder ikke, at Hillerød Kommunes bemærkninger fører til ændringer i vejledningen. Svendborg Kommune Svendborg Kommune savner uddybende beskrivelser i vejledningen angående konkrete tiltag over for udledningen af spildevand og regnvand. Svendborg Kommune peger på, at der er henvist til virkemiddelkataloget for etablering af bassiner til reduktion af spildevandsoverløb i afsnit Kommunen mener dog ikke, at beskrivelsen i virkemiddelkataloget er så præcis og konkret i sin beskrivelse, som de tidligere retningslinjer i vandplan 1. Ligeledes mener kommunen ikke, at der i det henviste afsnit i virkemiddelkataloget fremgår noget om dimensionering af et separat regnvandssystem. Her mener kommunen, at der som minimum kunne henvises til Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner og eventuelt øvrigt materiale på Svendborg Kommune mener derudover, at teksten vedr. konkrete tiltag for overløb fra fælles systemer og for separate regnvandsudløb bør uddybes. Alternativt mener Svendborg Kommune, at det skal medtages i den kommende spildevandsvejledning, som Miljøstyrelsen har under udarbejdelse. Endeligt mener Svendborg Kommune, at der ikke skal medtages henvisninger til et katalog, der igen henviser til et andet dokument. Miljøstyrelsen bemærker, at det fremgår af vejledningen, at lokale forhold kan nødvendiggøre, at der skal anvendes andre dimensioneringer end dem, der er angivet i virkemiddelkataloget. Det vil som udgangspunkt være nødvendigt, at kommunerne konkret fastlægger dimensioneringen i forhold til, at der kan opnås målopfyldelse i vandløbet. Miljøstyrelsen finder det derfor ikke hensigtsmæssigt at henvise til andre dimensioneringspraksisser end de overordnede og generelle anbefalinger, der fremgår af virkemiddelkataloget. 11

12 Miljøstyrelsen henviser til afsnit 4 i virkemiddelkataloget, hvori dimensionering af bassiner på separate regnvandsudledninger beskrives. Med hensyn til kommunens bemærkning om henvisninger i virkemiddelkataloget, har Miljøstyrelsen noteret sig kommunens synspunkt. Landbrug & Fødevarer Landbrug & Fødevarer mener, at man bør overveje andre løsninger end betonbassiner for at opnå den økonomisk mest rentable løsning. Landbrug & Fødevarer mener, at det vil være med til at begrænse de økonomiske omkostninger for spildevandsforsyningernes kunder, herunder tilknyttede fødevarevirksomheder. Miljøstyrelsen vil overveje, om der i forbindelse med udarbejdelse af vandområdeplanerne for tredje planperiode kan inddrages andre virkemidler overfor udledninger fra fælleskloakkers overløb. Vedrørende afsnit : Renseanlæg Aarhus Kommune Aarhus Kommune henviser til side 23 i høringsversionen til vejledningen, Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse, hvoraf det fremgår, at: Det er kommunen, der i de enkelte tilfælde vælger den konkrete løsning, og kommunen skal i dette valg sikre, at spildevandsbelastningen fra renseanlægget efter gennemførelse af indsatsen ikke er til hinder for, at der kan ske målopfyldelse i det vandområde, som indsatsen er fastsat af hensyn til. Aarhus Kommune finder, at sætningen umiddelbart kan forstås således, at kommunen vælger de praktiske anlægsforanstaltninger på renseanlægget. Miljøstyrelsen er enig med Aarhus Kommune i, at formuleringen kan misforstås. Styrelsen har på den baggrund ændret sætningen til: Det er kommunen, der i de enkelte tilfælde vælger det konkrete renseniveau eller rensetrin,. Landbrug & Fødevarer Landbrug & Fødevarer mener, at det bør præciseres, at afsnit udelukkende omhandler kommunale renseanlæg, og at private renseanlæg således ikke er omfattet. Miljøstyrelsen kan oplyse, at fælles renseanlæg i vandområdeplansammenhæng omfatter både private renseanlæg og spildevandsselskabers renseanlæg med en kapacitet på mere end 30 PE. Miljøstyrelsen har præciseret dette i vejledningen. Vedrørende afsnit : Ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse Faxe Kommune Faxe Kommune foreslår, at sidste afsnit af kapitel i høringsversionen til vejledningen præciseres, da den nuværende formulering: Det er Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings vurdering, at der ikke er hjemmel til at meddele påbud om forbedret spildevandsrensning til 12

13 ejendomme, der udleder til vandløb med ukendt tilstand, jf. spildevandsbekendtgørelsens 35, stk. 1, nr. 3. kan misforstås. Faxe Kommune bemærker, at kommunen anser formuleringen som værende korrekt, hvis følgende to forudsætninger gælder: 1) at indsatsen alene kan begrundes i forbedring af vandløbsstrækningen med ukendt tilstand, og 2) at tilstandsvurderingen er korrekt, dvs. at der ikke er valide data. Faxe Kommune finder på den baggrund, at vejledningsteksten vedrørende vandløb med ukendt tilstand bør præciseres, så det fremgår, at der er hjemmel til at meddele påbud, hvis der nedstrøms er vandområder, hvor målsætningen ikke er opfyldt grundet spildevandspåvirkning, hvis tilstandsvurderingen ikke har inddraget alle relevante data, eller hvis der foreligger nyere data end anvendt i forbindelse med tilstandsvurderingen. Miljøstyrelsen er enig med Faxe Kommune i synspunktet, og vejledningsteksten vedrørende udledninger, der alene påvirker vandområder med ukendt tilstand, er nu suppleret med en beskrivelse af udledninger til vandløb med ukendt tilstand, men hvor udledningen påvirker et nedstrømsliggende spildevandspåvirket vandområde, der ikke har målopfyldelse. Hillerød Kommune Hillerød kommune ønsker vedrørende tidsfristen for åbenland-sagerne oplyst, om fristen var den 30. oktober 2016 (som beskrevet i 5, stk. 2), eller om teksten skal forstås således, at fristen forlænges til den 1. juli 2019? Miljøstyrelsen kan oplyse, at spildevandsindsatsen i vandplanerne skulle være afsluttet den 30. oktober Aarhus Kommune På MiljøGIS tilknyttet vandområdeplanerne er der information om, hvorvidt indsatsen først er fastsat i regionplanerne eller er fastsat som supplerende indsats i bekendtgørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter. Aarhus Kommune oplyser, at disse informationer er forkerte vedrørende flere oplande i Aarhus Kommune. Der er efter Aarhus Kommunes opfattelse indsat nye områder og nye krav i forhold til de oprindelige krav i regionplanen, uden at de er anført som supplerende indsatser. Aarhus Kommune henviser endvidere til formuleringen på side 26 under Øvrige forhold. Heraf fremgår det, at styrelsen vurderer, at der ikke er hjemmel til at meddele nye påbud om forbedret spildevandsrensning, når der er målopfyldelse i vandområdet, men at renseklasseoplandene er fastholdt i bekendtgørelsen, da kommunen herved kan håndhæve allerede meddelte påbud. Aarhus Kommune finder det uklart, hvad der menes med, at der ikke kan meddeles påbud om forbedret spildevandsrensning til ejendomme, hvor der udledes til recipient med målopfyldelse. Det er vel at mærke en recipient, der tidligere var spildevandsbelastet, dvs. et kravopland med krav til påbud om forbedret rensning. Aarhus Kommune spørger, om dette betyder, at en given ejendom i (et tidligere) kravopland kan slippe for rensning næste gang spildevandsanlægget skal udskiftes, eller om ejendommens spildevandsrensning mindst skal leve op til samme renseklasse som det gamle anlæg. Kommunen anfører, at udskiftning af et gammelt spildevandsanlæg normalt ikke sker ved påbud, men i forbindelse med en ny spildevandstilladelse eller eventuelt en indskærpelse om, at et gammelt miljømæssigt 13

14 uforsvarligt anlæg skal leve op til en given renseklasse. Aarhus Kommune spørger, hvornår man kommer ud i en ny situation, hvor der skal meddeles påbud om forbedret spildevandrensning til en ejendom, der ikke tidligere har fået påbud. Er det fx hvis man har glemt en ejendom, som har udledning, men måske har stået tom og nu igen bebos og har udledning? Miljøstyrelsen har noteret sig kommunens oplysninger. Da disse ikke vedrører udkastet til vejledningen om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter foreslår Miljøstyrelsen, at Århus Kommune kontakter styrelsen separat herom. Miljøstyrelsen kan desuden oplyse, at der med Det er Miljøstyrelsens vurdering, at der ikke er hjemmel til at meddele nye påbud om forbedret spildevandsrensning, når der er målopfyldelse i vandområdet, jf. spildevandsbekendtgørelsens 35, stk. 1, nr. 3. menes alle nye påbud om forbedret spildevandsrensning, der skærper udlederkravene i en gældende udledningstilladelse. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at målopfyldelsen i renseklasseoplandenes vandområder skal fastholdes gennem håndhævelse af gældende udledningstilladelser. I forhold til Renseklasseoplandene er fastholdt i bekendtgørelsen, da kommunen herved kan håndhæve allerede meddelte påbud. har Miljøstyrelsen på baggrund af høringssvaret ændret formuleringen til: Det er dog Miljøstyrelsens generelle vurdering, at kommunerne kan håndhæve påbud, hvor der er målopfyldelse i vandområdet, hvis påbuddet blev meddelt, da vandområde ikke havde målopfyldelse. Danske Vandløb Danske Vandløb henviser til side 24 i høringsversionen til vejledningen og anfører, at der i vejledningen ikke tages hensyn til, at kloakering kan medføre, at kloakvand pumpes over vandskel. Når det pumpes over vandskel, skal det sikres, at der er plads til kloakvandet i det vandløb, det pumpes over i. Miljøstyrelsen kan oplyse, at vejledningen er målrettet gennemførelsen af indsatser i indsatsbekendtgørelsen. Hvordan spildevandet konkret udledes, ligger indenfor kommunernes ressortansvar. Landbrug & Fødevarer Landbrug & Fødevarer henviser til, at det i høringsversionen til vejledningen, side 24 anføres, at de afgrænsninger af renseklasseoplande, der fremgår af bekendtgørelsen, er vejledende, og at det er kommunerne, der efter en konkret vurdering af den enkelte udledning afgør, om en ejendom skal meddeles påbud om forbedret spildevandsrensning. Landbrug & Fødevarer mener, at denne tekst er forkert, idet bekendtgørelsen ikke angiver, at de anførte renseklasseoplande er vejledende. Landbrug & Fødevarer henviser endvidere til side 25 i høringsversionen til vejledningen (tredjesidste afsnit), hvoraf det fremgår, at der kan være ukloakerede ejendomme beliggende udenfor renseklasseoplandenes afgrænsning, der skal meddeles påbud om forbedret spildevandsrensning. Landbrug & Fødevarer mener, at denne tekst bør udgå, da bekendtgørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter ikke har et indhold, der omfatter spildevandsindsatser for spredt bebyggelse uden for renseklasseoplandenes afgrænsning. Landbrug & Fødevarer henviser desuden til side 26 (femte afsnit) i høringsversionen til vejledningen, hvor det i teksten fremgår, at en konkret indsats overfor ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse betragtes som gennemført, når alle berørte grundejere inden for det pågældende renseklasseopland er 14

15 meddelt påbud om forbedret spildevandsrensning eller tilslutning til kloak. Landbrug & Fødevarer mener, at indholdet i denne sætning er forkert eller i det mindste misvisende. Ifølge Landbrug & Fødevarer fremgår det af bekendtgørelsen, at det i tabel 8 er angivet, hvor mange ukloakerede ejendomme den enkelte kommune i vandområdedistriktet som minimum skal sikre forbedret rensning for (i første og anden planperiode). Landbrug & Fødevarer mener ikke, at formuleringen synes at indebære, at alle ukloakerede ejendomme nødvendigvis vil blive omfattet af indsatsen. Landbrug & Fødevarer påpeger endeligt, at det er anført (nederste afsnit på side 26) i høringsversionen til vejledningen, at Miljøstyrelsen vurderer, at der ikke er hjemmel til at meddele nye påbud om forbedret spildevandsrensning, når der er målopfyldelse i vandområdet. Landbrug & Fødevarer mener, at dette betyder, at når målopfyldelse indtræder, vil der ikke længere kunne meddeles påbud om forbedret spildevandsrensning eller tilslutning til kloak i det pågældende område. Landbrug & Fødevarer mener, at der derudover formodentlig vil være ejendomme, der ikke opfylder betingelserne for et påbud, idet de eksempelvis ikke udleder spildevand til det pågældende vandområde. Miljøstyrelsen kan oplyse, at indsatsbekendtgørelsens afgrænsning af renseklasseoplandene er bindende, og at renseklasseoplandet er indsatsen. Renseklasseoplandenes afgrænsning er fastlagt på baggrund af vandskel, og ikke på baggrund af ejendomme, der udleder til det omhandlende vandområde. Indsatsbekendtgørelsens indsats overfor ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse er derfor ikke på ejendomsniveau. Indsatsens endelige omfang afklares først i forbindelse med kommunernes spildevandsplanlægning, der er på ejendomsniveau, og meddelelse af påbud om forbedret spildevandsrensning på konkrete ejendomme. Når vejledningen beskriver afgrænsningen af renseklasseoplandene som vejledende, er det derfor udelukkende en generel vejledning til kommunernes forståelse af spildevandsbekendtgørelsens 35, stk. 1, der angiver de forudsætninger, der skal være opfyldt, for at det konkrete påbud om forbedret spildevandsrensning kan meddeles. Det fremgår bl.a. af spildevandsbekendtgørelsens 35, stk. 1, at ejendommens udledning skal være fastlagt, dvs., at udledningen skal ske til det omhandlende vandområde. Vandområdeplanernes indsats overfor ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse er, som nævnt, renseklasseoplandet. I vejledningen er det beskrevet, hvornår den enkelte indsats (renseklasseoplandet) betragtes som afsluttet. Med alle ejendomme i renseklasseoplandet menes der de ejendomme, der skal forbedre spildevandsrensningen. I indsatsbekendtgørelsen er der på kommuneniveau angivet, hvor mange ejendomme, der som minimum skal gennemføre forbedret spildevandsrensning i vandplanerne og vandområdeplanerne Det samlede antal ejendomme er opgjort på baggrund af kommunernes oplysninger om afløbsforhold på de enkelte ejendomme, og er dermed Miljøstyrelsens bedste bud på det samlede antal ejendomme, der skal forbedre spildevandsrensningen. Fordelingen af påbud på første og anden planperiode er opgjort med forudsætningen om, at kommunerne som minimum skal meddele mindst 5 påbud pr indbyggere pr. år, samt det samlede antal ejendomme, der skal forbedre spildevandsrensningen. Miljøstyrelsen har ikke på baggrund af Landbrug & Fødevarers bemærkninger fundet anledning til at foretage ændringer i vejledningen. Vedrørende afsnit : Øvrige forhold vedrørende konkrete spildevandsindsatser Hillerød Kommune Hillerød Kommune mener ikke, at det er god forvaltningsskik at skulle meddele et påbud samtidig med, at man i samme brev skriver, at det muligvis trækkes tilbage, når staten er færdig med deres 15

16 kvalificering af, hvilke vandløb der skal med i vandplanlægningen (side 27 i høringsversionen til vejledningen). Kommunen spørger på den baggrund, hvorfor det ikke anbefales at sætte de resterende påbud til ukloakerede ejendomme i bero, indtil statens kvalificering er færdig, og om det ikke er ansvarspådragende, når kommunerne er vidne om denne proces og alligevel meddeler påbud. Miljøstyrelsen svar Miljøstyrelsen har ændret teksten i det pågældende afsnit på vejledningens side 27. Det fremgår stadig, at kommunerne indledningsvist bør foretage en vurdering af, om der er tale om spildevandstilførsel til vandløb, som umiddelbart vurderes at være flade, smalle eller gravede, og som derfor potentielt kunne udgå af planlægningen. Den videre tekst er imidlertid ændret, således at det nu fremgår, at kommunerne i de tilfælde kan varsle grundejeren et påbud, hvor fristen for opfyldelse af et eventuelt påbud rækker ud over Kommunen kan samtidig oplyse overfor grundejeren, at kommunen ikke vil meddele det endelige påbud, såfremt vandløbet efterfølgende på baggrund af de nye vurderinger tages ud af vandområdeplanerne. Hillerød og Svendborg kommuner Hillerød Kommune og Svendborg Kommune finder det begge uheldigt, at retningslinjerne er udgået, da de var et godt og brugbart værktøj under VP1. Hillerød Kommune spørger i denne sammenhæng om, hvorvidt retningslinjerne for spildevand kan indføres i en kommende spildevandsplan. Svendborg Kommune konstaterer, at forslaget til ny vejledning desværre er mindre klart og konkret end retningslinjerne i Vandplan 1. Kommunen håber, at Miljøstyrelsen på baggrund af kommunens bemærkninger vil genoverveje vejledningen omkring spildevandsindsatserne og derved gøre det administrativt lettere for kommunen at opstille vilkår ved udledningstilladelser end oplægget er på nuværende tidspunkt. Miljøstyrelsen har noteret kommunernes synspunkter. Det kan i øvrigt oplyses, at vejledningens kapitel 12 angiver, om retningslinjerne er videreført, omfattet af anden lovgivning eller ikke relevante for gennemførelse af indsatsbekendtgørelsens indsatser. Miljøstyrelsen mener imidlertid ikke, at der er noget til hinder for, at kommunerne angiver de tidligere retningslinjer i spildevandsplanerne, hvis dette efter en konkret vurdering findes relevant. Miljøstyrelsen kan i øvrigt oplyse, at det - som del af Landbrugs- og Fødevarepakken er beslutte, at gøre en indsats i forhold til regnbetingede overløb. Der er derfor igangsat et partnerskab til identifikation af teknologier til at estimere og reducere regnbetingede overløb fra fælleskloak. Partnerskabet består af teknologiproducenter, rådgivere, KL/kommuner, DANVA/Spildevandsselskaber, universiteter og IDA s Spildevandskomite. Partnerskabet skal kortlægge viden om og best practice for registrering af overløbshyppigheder og mængder. Kortlægningen skal munde ud i en kogebog i forhold til best practise for bestemmelse af overløbshyppigheder og -mængder, der kan supplere den eksisterende Datateknisk anvisning for regnbetingede udløb. Partnerskaber skal derudover kortlægge, hvilke løsninger, der er på markedet til bestemmelse og reduktion af overløb. Det kan være sensorer, IT-systemer, intelligent styring af kloaker og renseløsninger mv. Det forventes, at kommunerne i 3. kvartal 2017 vil modtage en kogebog i forhold til best practise for bestemmelse af overløbshyppigheder og mængder, samt et katalog med teknologier til bestemmelse og reduktion af overløb. 16