UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR SKOLE OG LÆRING UDDANNELSESDESIGN

Transkript

1 UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR SKOLE OG LÆRING UDDANNELSESDESIGN

2

3 INTRODUKTION I folkeskolereformen er det et mål for undervisningen, at den udfordrer alle elever, og samtidig skal undervisningen mindske betydningen af social baggrund for faglige resultater. Undervisningen i folkeskolen skal derfor på èn og samme tid sikre optimalt læringsudbytte for alle, og samtidig tilgodese børnegrupper der er meget forskellige. I folkeskolereformen stilles en række kvalitetskrav til skolerne inden for forskellige områder f.eks. Børns læring og trivsel, uddannelse af vejledere/ressourcepersoner og medarbejderengagement i læring. Ovenstående fordrer kapacitetsopbyggende skoleløft-projekter, der udvikler og forbedrer undervisningen igennem dannelsen af professionelle læringsfællesskaber, der systematisk og dokumenteret observerer, analyserer og justerer undervisningen med henblik på at øge trivsel og læring for alle børn. UCSJ, Center for Skole og Læring har i samarbejde med en række kommuner udviklet fire forskellige kompetenceudviklingskoncepter som med udgangspunkt i teorierne om Professionelle læringsfællesskaber, Lektionsstudier, Observation/feedback og udvikling af vejlederkompetencer understøtter kompetenceudvikling af den enkelte lærer/ pædagog, vejleder og team for herigennem at efterleve kravene i folkeskolereformen. De fire koncepter kan tage udgangspunkt i udvikling af praksis inden for forskellige temaer - f.eks. undervisningsfag, klasseledelse, målstyret undervisning, inkluderende differentieret undervisning o.a. De fire koncepter beskrives kort på de følgende sider. 2

4 INDHOLD Læringsløftet Næstved Kommune har afdækket, at det er nødvendigt med en indsats, der understøtter et generelt fagligt løft i folkeskolen og en reducering i omfanget af ekskluderede elever. Professionelle Læringsfælleskaber Odsherred og Holbæk Kommuner ville gerne styrke lærernes teamsamarbejde og arbejde med 21st Century Learning Skills, kritisk tænkning, samarbejde, kreativitet og kommunikation. Kompetenceudvikling i praksis Lolland og Guldborgsund Kommuner er udfordret omkring social ulighed og faldende børnetal i landområder. Dette førte til en tænkning om kompetenceudvikling helt tæt på læreres og pædagogers praksis for derigennem at styrke elevernes læring og trivsel. Naturligvis Faxe, Stevns og Køge Kommuner havde for få uddannede naturfagslærere. Det naturfaglige miljø var svagt og med begrænset innovation og udvikling i undervisningen. Rekrutteringen til naturfaglige uddannelser var meget lille. Kontaktinformationer Navne og kontaktinformationer på de personer du skal kontakte for at indlede et skræddersyet forløb på området. Link Her finder du link til vores hjemmeside hvor du kan få flere informationer.

5 LÆRINGSLØFTET HVAD VAR UDFORDRINGEN? HVAD VILLE KOMMUNEN OPNÅ? UDDANNELSES- DESIGN TIDSRAMME 4 Kommunen har afdækket, at det er nødvendigt med en indsats, der understøtter et generelt fagligt løft i folkeskolen og en reducering i omfanget af ekskluderede elever. Kommunen vil tage afsæt i de erfaringer, som er opnået i tidligere pilotprojekter med aktionslæring hvor det ses, at det på meget kort tid er lykkedes at løfte de professionelles didaktiske kompetencer gennem praksisnære indsatser. Det er gennem forfinelse og systematisk videreudvikling og opskalering af disse erfaringer om virkningsfulde måder at kompetenceudvikle på, at projektet sigter mod at sikre større læringseffekt for alle. Med udgangspunkt i Næstved Kommunes skoleudviklingsmodel, herunder i de seks læringsfremmende kvaliteter, ønskes følgende kvantitative mål opfyldt: Øget performance målt på karaktergennemsnit Øget inklusion målt på procentvis omfang af elever i specielle tilbud Flere elever, der vurderes uddannelsesparate i 8. klasse Øget trivsel blandt elever målt på fremmøde og via trivselsundersøgelser Øget trivsel blandt medarbejdere målt via APV Desuden ønskes disse kvalitative mål opfyldt: Viden om kvalitative effekter af læringsledelse Viden om hvordan skolernes dialogstrukturer i højere grad kommer til at handle om viden og resultater af kerneopgaven Viden om læringseffekter af ledelsers og ressourcepersoners feedback og sparring til medarbejdere/kolleger på deres praksis Viden om hvordan ledelser sikrer høj implementeringsgrad af ekstern og intern kompetenceudvikling Projektet består af to delprojekter med tre elementer Forprojekt 1. Uddannelse af læringsagenter Udvalgte lærere, pædagoger og ledere (150 personer i alt) fra Næstved Kommunes skoler uddannes til læringsagenter for at klæde dem på til at kunne arbejde med praksisudviklingens elementer på længere sigt. Fokus er aktionslæring, læringsledelse og feedbackkultur. Uddannelsen består af kursusdage og observations feedbackforløb. Hovedprojekt 2. Kursus i tre overordnede temaer for alle pædagogiske medarbejdere: 1. Klasseledelse 2. Inkluderende og differentieret undervisning 3. Målstyret undervisning Kommunens skoler modtager i hvert af de tre projekt år kursus i et af de tre temaer. Mellem hver kursusgang deltager samtlige lærere og pædagoger i feedbacksamtaler. 3. Observation og Feedbacksamtaler til alle pædagogiske medarbejdere: Feedbacksamtalerne er rammesat på baggrund af aktionslæring. Hver lærer/pædagog planlægger inden feedbacksamtalen en aktion. Denne aktion observeres af en konsulent/læringsagent og efter observation af undervisningen får den lærer/pædagog, som er blevet observeret, feedback på dennes aktion. Projektperiode: August 2015 juni 2019

6 PROFESSIONELLE LÆRINGSFÆLLESKABER HVAD VAR UDFORDRINGEN? HVAD VILLE KOMMUNEN OPNÅ? UDDANNELSES- DESIGN TIDSRAMME 5 Odsherred og Holbæk Kommuner ville gerne styrke lærernes teamsamarbejde og arbejde med 21st Century Learning Skills: kritisk tænkning, samarbejde, kreativitet og kommunikation. En højere grad af anvendelse af 21st skills i undervisningen. Udvikling af fælles sprog om 21st i fagene Udvikling af professionelle læringsfællesskaber (PLF) i deres team Udvikling af skolen som en lærende organisation ud fra principperne i PLF Udviklingsdesign med fire faser: 1. Faciliteret udvikling af skolernes lederteams så de har indsigt i og fungerer som PLF 2. Uddannelse af ressourcepersoner ift. facilitering af teamudvikling 3. Pilotteams faciliteres til at udvikle sig som PLF 4. Opskalering til alle teams på alle skoler i kommunen Den grundlæggende idé i udviklingsforløbet er, at skolen sætter strategiske mål og overalt i organisationen arbejder med målsætninger, delmål, aktiviteter og tegn på ændring og at arbejdet med dette ikke sker gennem efteruddannelse, men sker gennem facilitering. Et faciliteret forløb er kendetegnet ved, at de implicerede i første omgang definerer mål for deres udvikling. Disse mål er afstemt med skolens/kommunens strategiske mål. Målsætningerne er styrende for arbejdet i teams. En facilitator støtter teamet i at holde fast ved målene og at holde fast i principperne for PLF, så teamet: Udvikler sig som team Har fokus på den pædagogiske opgave og udvikling af denne Udvikler kollektiv ansvarlighed for den pædagogiske opgave Anvender kollektive refleksioner over egen og kollegernes praksis Anvender aktionslæring som normal praksis Den faciliterende tilgang sikrer, at udviklingen sker i praksis og tager udgangspunkt i, hvor teammedlemmerne er. Målstyringen sikrer, at der er en enshed i organisationen, og at der udvikles et fælles sprog om skolens opgaver samtidig med, at der holdes fast ved skolens moralske formål. Projektperiode: August 2014 Juli 2018

7 6 Kvalificeres via kurser og vejledning. Under hele projektet er der forankringsmøder af formativ karakter med skoleledelserne. KUP - KOMPETENCEUDVIKLING I PRAKSIS HVAD VAR UDFORDRINGEN? HVAD VILLE KOMMUNEN OPNÅ? UDDANNELSES- DESIGN TIDSRAMME Lolland og Guldborgsund Kommuner er udfordret omkring social ulighed og faldende børnetal i landområder. Dette førte til en tænkning om kompetenceudvikling helt tæt på læreres og pædagogers praksis for derigennem at styrke elevernes læring og trivsel. En helhedsorienteret indsats for skolevæsenet med tre hovedformål: 1. Fælles professionelt sprog om elevers trivsel og læring 2. Samarbejdsrelationer og strukturer 3. Den fagprofessionelle praksis For at opnå dette rekrutterede den ene kommune seks fuldtidsvejledere, den anden 14 vejledere på halv tid kaldet praksisvejledere. I samarbejde med lederne og ressourcepersoner grundlægges en vejledningskultur med pædagoger og lærere, således at de kan kvalificere deres praksis endnu mere. Ledere og praksisvejledere uddannes til og vejledes i at kunne facilitere aktionslæringsprocesser for lærere og pædagoger, individuelt eller i teams. Praksisvejlederne: Gennemfører et pædagogisk diplommodul i vejledning, suppleret med undervisning i aktuelle didaktiske temaer Modtager 18 gange vejledning (gruppevist/individuelt), som faciliteres af UCSJ-konsulenter Deltager i camps hver anden måned med relevante foki Lederne: Projektperiode: Januar 2016 Marts 2018

8 NATURLIGVIS HVAD VAR UDFORDRINGEN? HVAD VILLE KOMMUNEN OPNÅ? UDDANNELSES- DESIGN EVALUERING/ ERFARING TIDSRAMME 7 Faxe, Stevns og Køge Kommuner havde for få uddannede naturfagslærere. Det naturfaglige miljø var svagt og med begrænset innovation og udvikling i undervisningen. Rekrutteringen til naturfaglige uddannelser var meget lille. Kommunernes elever præsterede for dårligt til eksamen og for mange elever kommer ikke i gang med en uddannelse efter endt grundskoleforløb. Et middel til at forbedre dette var at fokusere på kompetenceudvikling af naturfagslærerne. Kommunerne ønskede et generelt løft i naturfagsundervisningen. Visionen var: Naturfagsvejledere på alle skoler Alle lærere, der underviser i naturfagene, har undervisningsfag Alle naturfagslærere skal have et løft og arbejde sammen om at udvikle bedre undervisning i årene frem lektionsstudier Eleverne opnår bedre udbytte af undervisningen i naturfagene Flere elever søger naturfaglige / teknisk betonede ungdomsuddannelser I projektperioden varetages lektionsstudierne dels af UCSJ-konsulenter, dels af de lærere, der er under uddannelse til naturfagsvejledere. En del af uddannelsen af naturfagsvejledere er, at de kan facilitere lektionsstudier fremadrettet. Alle naturfagslærere indgår i faggrupper, der gennemfører to lektionsstudier om året. Lektionsstudiemodellen indeholder tre elementer: Udarbejdelse af eksemplarisk lektionsplan med baggrund i udfordringer, erfaringer og forskning Gennemførelse af lektionsstudiet. En deltager gennemfører lektionsplanen, øvrige deltagere observerer Efterbehandling. Erfaringer og observationer diskuteres og undervisningsplanen revideres På baggrund af den reviderede undervisningsplan gennemføres forløbet i en ny klasse på samme klassetrin Projektet er løbende blevet evalueret, bl.a. gennem spørgeskemaer, interviews og milepælsarrangementer af og for lærere, skoleledere, skolechefer, vejlederstuderende og elever i alle kommuner. Desuden gennemføres løbende følgeforskning af to konsulenter og én docent fra UCSJ. Delkonklusioner: Indledningsvis er det svært at forstå meningen med lektionsstudier, men når der er gennemført 1-2 studier, ser man værdien af lektionsstudier fremadrettet. Lærerne opbygger via LS en rigere og dybere samarbejdskultur, hvor både nye og erfarende lærere bidrager og tør tage faglige/ pædagogiske udfordringer op samt udvikler sammen bedre måder at undervise på Naturfagsvejlederne, under uddannelse, har været en uundværlig støtte for LS-grupperne. De har sikret, at intentioner fastholdes, rammer udfordres og forståelsen for det meningsfulde i at gennemføre LS forøges. Projektperiode: 2014 juni 2017

9 8 Alle fire kompetenceudviklingskoncepter fordrer høj grad af partnerskab og deltagerinvolvering fra første spæde idé og planlægning til den endelige gennemførelse og forankring. Til alle projekter er der knyttet en faglig koordinator, som er med til at sikre dette arbejde. Arbejdet foregår lokalt på skolerne i mødet med den enkelte lærer/pædagog, teamet og evt. vejledergrupper, evt. forankret i skolens læringscenter. Observationen foregår helt ude på klasse- eller vejlederniveau. Undervisningsministeriets midler til efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen vil i en række tilfælde, afhængig af designet, kunne bruges til finansiering af projektet.

10 9 University College Sjælland Center for Skole og Læring består af følgende fire ydelser: Kirsten Schiøtt Hansen, Uddannelsesleder, tlf Peter Hjørnet, Chefkonsulent, Henriette Mortensen, Specialkonsulent, Faglige koordinatorer: Jørgen Haagen Petersen, Lektionsstudier Lisbet Rask, Observation/feedback Ove Christensen, Professionelle læringsfællesskaber Trine Skov Jensen, Uddannelse af vejlederteams Læreruddannelsen Center for Undervisningsmidler Forskning og Udvikling Efter- og Videreuddannelse Alle fire koncepter er tildelt støtte fra A.P. Møller Fonden Projektet støttes af: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene formål

11 10

12