Rapport - Brugerperspektiver på prisfølsomt elforbrug Komfort, præferencer og synergimuligheder

Transkript

1 Rapport - Brugerperspektiver på prisfølsomt elforbrug Komfort, præferencer og synergimuligheder Virksomhed Projekt. Delprojekter Udarbejdet af Danfoss A/S Prisfølsomt elforbrug i massemarked 05 Brugernes komfort og præferencer 06 Synergi-muligheder Werner Sperschneider, Danfoss A/S, Industri Service, User Centred Design Dato 12. september 2007 Projektansvarlig Projektstyring Modtager Energi Industrien ved Dansk Industri Ea Energianalyse A/S Projektdeltagere (alle) Indhold Side 1 Konklusion Brugere Metoder Fokusgruppemødet Brugsscenarier Prototype Elforbrugsplan Prototype Tarifautomatik Prototype Grøn Stikdåse Appendix: Agenda Fokusgruppemøde Fokusgruppe Spørgsmål Fokusgruppe Inspirationskort Mit el-forbrug sommer Mit el-forbrug vinter Fokusgruppemøde Analyse Printed on Page 1 of 17

2 1 Konklusion Energi Industriens forskningsprojekt Prisfølsomt elforbrug i massemarkedet sigter mod at belyse mulighederne for fremme af prisfølsomt elforbrug blandt husholdninger og mindre erhvervsvirksomheder. Delprojekterne 05 og 06 skal undersøge brugernes præferencer i forhold til økonomiske besparelser, komfort, selvbestemmelse samt synergimuligheder med andre ydelser (fx sikkerhed og underholdning). Undersøgelsen blev gennemført ved et fokusgruppemøde og ved besøg af husstande i SEAS-NVE s forsyningsområde på Lolland/Falster. Husstandene blev præsenteret for scenarier med avanceret kommunikations- og automationsudstyr. Resultaterne viser, at alle besøgte husstande meget gerne vil engagere sig i at flytte elforbruget fra de dyre perioder for at spare penge. Engagementet i personlige besparelser bygger på en udbredt holdning om at yde et bidrag til gavn for hele samfundet. Deltagere giver dog klart udtryk for et markant økonomisk incitament, der skal anspore dem til at følge med i husets elforbrug. En besparelse af 500 kr. pr. årsbasis ses som langt fra nok. På fokusgruppemødet og under dybdeinterviews i husstandene blev der nævnt et økonomisk incitament til op mod kr./år for at få dem til aktivt at bidrage til reducering af elforbrug. Husstandene ser sig i et dilemma ved at støtte projektets gode formål hvis ikke holdningen og aktiv deltagelse bliver respekteret gennem en betydelig besparelse. Der skal tilgodese tre væsentlige brugerkrav. 1: Økonomisk incitament 2: Automatisk udkobling 3. Medie til kommunikation De private husstande skal tilbydes et betydeligt økonomisk incitament til at flytte elforbruget. El-forbrugende installationer skal udkobles automatisk eller ændrer forbruget, når el-prisen er høj. Tilsvarende skal el-forbrugende installationer indkoble automatisk når elprisen er lav. Computer med Internet opkobling ses som det mest oplagte medie til at følge med til dagligt, ugentlig eller månedligt i elforbrug og prisudvikling. Printed on Page 1 of 17

3 2 Brugere Undersøgelsen tager udgangspunkt i danske parcelhuse, helårs fritidshuse og landbrug med elvarme. Årsforbruget for el er større end kwh. Undersøgelsens sigter mod at belyse husstandenes motivation til el-besparelse. Til fokusgruppemødet i Nykøbing/Falster mødte 21 deltagere op der repræsenterede 12 husstande. Opbakningen til projektet var overvældende stor: alle 12 deltagende husstande var positivt indstillede overfor et besøg af designteamet i huset med prototyper og dybdeinterviews. Ud af 12 husstande kunne 8 træffes på en 2-dages interview tur i SEAS-NVE s forsyningsområde på Lolland/Falster. Kortsortering mht. til æstetiske præferencer Printed on Page 1 of 17

4 Besvarelse af spørgeskema Afsluttende fællesdiskussion Printed on Page 2 of 17

5 3 Metoder anvendt til identifikation af brugerbehov Metoderne anvendt under projektforløbet er typisk for design research: Workbook: strukturerer forløbet ved alle spørgsmål i en arbejdsmappe; har karakter af en eksamensopgave, fremmer opsamling og analyse af kvalitative data. Brugsscenarier: bygger på brugerens hverdag (fokusgruppe feedback), fremmer dialog under interviewet i husstanden. Interviews (video optagelse): gør dialogen personligt, fremmer dyden af undersøgelsen ved at kunne spørge specifikt. Prototype afprøvning (video optagelse): dokumenterer og provoker ( design provotype ). 4 Fokusgruppemødet Fokusgruppemødet fungerede som optakt til dybdeinterviews i husstandene. På mødet blev brugerne præsenteret for en arbejdsbog bestående af et sæt af spørgsmål og en del præferencekort. Printed on Page 3 of 17

6 Brugerne noterer på dette ark ovenfor el-forbruget for udvalgte apparater. Notationen blev udført for to ugedage i to årstider: 1. Vinter søndag 2. Vinter onsdag 3. Sommer søndag 4. Sommer onsdag Efterfølgende blev der lagt en tarif skabelon over tidsaksen hvor brugerne noterede deres formodede omlægning af el-forbrug. Opgaven blev udført for alle de 4 forskellige dage. Nedenfor ses eksemplet for en vinter søndag. Resultaterne fra Workbook undersøgelsen på fokusgruppemødet blev samlet og kvantificeret (se Appendiks 02 Fokusgruppe Analyse ). De vigtigste nævnes her:. Printed on Page 4 of 17

7 Holdning til omstilling 1. Brugerne er positiv indstillet overfor ændringer i adfærd og brugsvaner. 2. Brugerne er ivrige efter at være med i el-besparelse og el-tarif system, men det kræver et betydeligt økonomisk incitament. Underkende el-afbrydelser 1. Brugerne vil helst ikke underkende tarif automatikkens styring. Ka n du tæ nk e dig at u nde rk e nde el-a fbry del s er? ja ne j tak Printed on Page 5 of 17

8 Valg af et enkelt produkt eller en gruppe af produkter 1. Brugerne fortrækker apparatniveau frem for valg af en produktgruppe, fx hvidevarer, varme el. sikkerhed. Hv ad v il d u he ls t? enkelte produkter pro duk tgruppe Stedet for afbrydelsen 1. Spurgt om stedet hvor afbrydelsen kan ses valgte brugerne selv et billedet der repræsenterer dette sted el. denne apparat. Resultat: Mobiltelefonen er det foretrukne medie hvor afbrydelsen skal ses først. Dog siden alle besøgte husstande har Internet adgang bestemt Danfoss UCD gruppen at udarbejde en laptop baseret prototype. Printed on Page 6 of 17

9 Yderlig input Under diskussionen på fokusgruppemødet kom det frem at de private husstande ønsker et betydeligt økonomisk incitament til at flytte deres elforbrug. Brugerne gav klart udtryk for at en besparelse af 500 kr. per år er langt fra nok. Deltagerne nævnte kr./år som en relevant sum, der vil får dem til aktivt at bidrage til reducering af deres elforbrug. 5 Brugsscenarier til besøg i husstande Som resultat fra fokusgruppemødet blev der udarbejdet brugsscenarier og produktkoncepter på prototype niveau. Artefakterne blev præsenteret til brugerne under et 2-dage varende feltbesøg i 8 husstande i SEAS- NVE s forsyningsområde på Lolland/Falster. For at opnå kvalificeret brugerfeedback blev brugerne præsenteret for en opgave bestående af to scenarier der skulle besvares: Vi er i år 2015 og skriver fredag den 28. december. Du har tegnet et elabonnement med dynamiske el-priser. Hver dag informerer dit elselskab SEAS-NVE om morgendagens pris for el. Prisen varierer fra dag til dag. Du kan se prisen for i dag og for i morgen, såsom tidligere priser, på For at spare penge skal du overveje på hvilken dag og på hvilket tidspunkt du bruger el i de mest el-slugende apparater. På en ugedag med høje elpriser kl og vasker du en vask ved 60 C med en energimærke A vaskemaskine (forbrug ca. 1,00 kwh). Pris: - i den dyreste time: 1,70 kr. - i den billigste time 1,24 kr. => besparelse 0,46 kr. På en weekend dag med høje elpriser kl vasker du en vask ved 60 C med en energimærke A vaskemaskine (forbrug ca. 1,00 kwh). Pris: - i den dyreste time: 1,52 kr. - i den billigste time 0,97 kr. => besparelse 0,55 kr. Printed on Page 7 of 17

10 Scenarie 1) Prøve at indstille din vaskmaskine til brug i morgen lørdag den 29. december Hvilket tidsrum vil du bruge for at sætte maskinen i gang? Scenarie 2) Du vil sætte en vask over her i dag fredag 28. december På din vaskemaskine skal du slår tarif automatikken fra for ar overstyre din grundindstilling/programmering. Hvilket tidsrum vil du bruge for at sætte maskinen i gang? Gå på hjemmesiden (findes som prototype på og prøv at løse opgaverne i de to scenarier. Printed on Page 8 of 17

11 6 Prototype Elforbrugsplan Prototypen Elforbrugsplan er en hjemmeside der var tilgængelig i husstandene gennem hjemmesiden (fortsat tilgængelig på Prototypen viser scenariet vaskemaskine for i dag, fredag d. 28. December Ved at flytte slideren horisontal kan fabriksindstillingen ændres, vaskemaskinen kan indstilles til en vask på et ønsket tidspunkt. Med et klik på i morgen bladres videre til den næste dag, lørdag d. 29. December Vaskemaskinen kan indstilles til en vask på et ønsket tidspunkt. Printed on Page 9 of 17

12 Fokusområder for brugerfeedback: Spørgsmål til elforbrugsplan: - Hvad synes du om indstilling/programmering på en URL? - Hvad er dit krav til elforbrugsplanens funktion? Hvad skal den (ikke) gøre? - Hvad synes du om funktion af knap «tarif automatik»? - Hvad er dit syn og krav til uret Aktuel time? Fanges forskellen mellem AM/PM? - Hvad er dit syn på komfort mht. f. eks. ønsket temperatur i hjemmet (el-varme), i fryseren, set-punkter, og brug af apparater m.m. Spørgsmål generelt: - Kan el-kunden forholde sig til afbrydelser? - Bliver besparelsen synlig nok? - Hvad er brugerens krav generelt til el-tarifmålerens funktion? - Hvad er brugerens krav til tarif automatikken generelt? Brugerfeedback Elforbrugsplan : Skærmkonceptet blev meget godt modtaget af brugerne. Der var stor set ingen problemer med indstilling / programmering af vaskemaskine scenariet gennem elforbrugsplanen på hjemmesiden Printed on Page 10 of 17

13 Allerede på fokusgruppemødet var laptop en en af de to foretrukne medier til indstilling af elforbruget. Kun 2 ud af de 8 besøgte husstande henviste til mobiltelefonen som et medie til visning af el-tariffen. Ingen bruger ønskede at bruge mobiltelefonen til indstilling af apparater. Yderlig input Elpris-udsigt: brugere har behov for sammenligning af elpriser. Dagens elpris er ikke overskueligt for brugerne. Husstandene ser i prisfølsomt el initiativet muligheden for at kunne sammenligne elpriser. Hvad var elprisen i går, sidste uge, måned, år på samme dag? Analysegruppen i Danfoss UCD diskuterede muligheden for en Elprisudsigt i den lokale avis: tilsvarende til et femdøgns vejrudsigt eller udvikling af aktieindeks kan der tænkes en elprisindeks i den lokale avis. Forudsætning: elprisen er ens. Printed on Page 11 of 17

14 7 Prototype Tarifautomatik Konceptet for tarifautomatik blev testet med vaskemaskine scenariet. Vaskemaskine scenariet blev illustreret som nedenfor: Scenarie 1) Vask nu (med override funktion): Vaskemaskinen fyldes, brugeren slår tarif automatik fra (vaskemaskinen er klar til vask her og nu) og brugeren starter vaskemaskinen manuel. Efter vasken springer knappen for tarif automatik selv tilbage til On. Tarif automatik er aktiv igen. Scenarie 2) Programmering Brugeren fylder vaskemaskinen om aften, tænder for vaskemaskinen, og programmerer en vask gennem Vaskemaskinen tømmes næste morgen. Printed on Page 12 of 17

15 Prototype Tarif Automatik Den gule lampe lyser kun når tarif automatik er på off. Indikationen for off skal vises lokalt på maskinen for at gøre brugeren opmærksom på at den ikke er til sluttet tarif automatikken. Lampen fungerer som advarsel. Brugerfeedback Tarif Automatik : Override funktionen på vaskemaskinen blev ikke forstået tilstrækkeligt af alle brugere. For 2 husstande var konceptet ganske indlysende, brugerne kunne med det samme se funktion og sammenhæng med computerbaseret indstilling. For 2 husstande var denne sammenhæng ganske svært at forstår. Der bør arbejdes videre med udformning af konceptet, især med lysindikatoren. Formodentlig skal On ændres til Auto, og Off skal ændres til Manuel. Sammenhæng med indstilling på computerskærmen skal eventuel gøres synligt på skærmen. Printed on Page 13 of 17

16 8 Prototype Grøn Stikdåse På fokusgruppe workshoppen henviser nogle brugere til muligheden for besparelses med Elsparefondens elspareskinne (slukker automatisk for alt computerudstyr, når der lukkes ned for computeren). Elspareskinnen ses som et godt eksempel af avanceret udstyr der er nemt at forstå og nemt til at bruge. Brugerne gav udtryk for tilsvarende udstyr til almindelig anvendelse i boligen, fx til at genopladning af el-apparater i perioder når elprisen er lav. Afprøvning af prototype Grøn stikdåse : Under besøg i husstandene blev brugerne præsenteret for konceptet af en grøn stikdåse. Konceptet bygger på en almindelig stikdåse med intelligens i: stikdåsen modtager tarif signalet fra el-udbyderen. En lille lampe indikerer når stikdåsen er aktiv, dvs. når elprisen er lav. Den grønne stikdåse er primært tænkt til genopladning af især de største strømslugende apparater, fx værktøjsmaskiner. Printed on Page 14 of 17

17 Brugerfeedback Grøn stikdåse : Konceptet om at stikdåsen kun er aktiv i en grøn/billig tarif periode blev bekræftet. Brugerne synes godt om idéen, men efterlyser yderlig information: a) hvornår begynder og slutter den næste grønne periode? b) hvor længe varer den grønne periode (til opladning af batterier)? En bruger udvidede koncept idéen med en ide om at stikdåsen kunne skifte farve. Ligesom en kamæleon kunne den skifte farve fra rød til gul og grøn således at brugeren allerede fra på afstand kan se i hvilken periode elprisen befinder sig. Printed on Page 15 of 17