Surveys om omstillingen til inklusion
|
|
- Henrik Kristoffersen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 t Surveys om omstillingen til inklusion Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 29. april 2016 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1
2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Executive summary Metode Skoleledernes svar Skoleledernes svar opdelt efter skolestørrelse Skoleledernes svar opelt efter om skolen har specialklasser Skoleledernes svar opdelt efter region Skolebestyrelsesformændenes svar Skolebestyrelsesformændenes svar opdelt efer skolestørrelse Skolebestyrelsesformændenes svar opdelt efter om skolen har specialklasser Skolebestyrelsesformændenes svar opdelt efter region Skolecheferernes svar Skolechefernes svar opdelt efter kommunestørrelse PPR s svar PPR s svar opdelt efter kommunestørrelse Hvad der påvirker skoleledernes vurdering af om elever med særlige behov får den hjælp, de har brug for Hvad der påvirker skolebestyrelsesformænds vurdering af om elever med særlige behov får den hjælp, de har brug for
3 1. EXECUTIVE SUMMARY Dette afsnit giver et kort resume af resultaterne i de fire undersøgelser. Skoleledere Godt halvdelen af skolelederne er enige i, at elever med særlige behov får den hjælp, som de har behov for, med en tendens til, at små skoler er lidt mere enige i udsagnet end andre skoler. Dog svarer 24% hverken enig eller uenig på spørgsmålet, hvilket indikerer, at indsatsen kunne være bedre på nogle skoler. Skolerne vurderer også, at de kunne være bedre til kommunikationen om inklusion til forældre. Generelt vurderer skolerne dog, at de sætter hurtigt ind over for børn med vanskeligheder, at de går i dialog med forældrene om inklusion og at ansvarsfordelingen er klar. Omtrent otte ud af ti skoler har konkrete mål for elevernes faglige resultater og elevernes trivsel, men kun halvdelen har konkrete mål for andelen af elever med særlige behov, der skal inkluderes i den almindelige undervisning. 60% af skolerne har principper for, hvordan skolen arbejder for inklusion af elever i undervisningen, men fire ud af ti siger, at de ikke har. Skoler med specialklasser har en lidt større tendens til at have principper. 88% af skolerne har tilknyttet et fast forankret ressourceteam, og det udgøres i høj grad af inklusionsvejledere og AKT-vejledere eller pædagoger med fokus på trivsel. Dette dækker dog over, at kun to ud af tre små skoler har et sådan team tilknyttet, mens mindst ni ud af ti skoler med 200 elever eller mere har det. 96% af skoler med en specialklasse har sådan et team tilknyttet. Generelt er der dog ikke forskel på, hvilke personer, der er tilknyttet på tværs af skolestørrelse. Tre ud af fire skoler siger, at deres kommune har oprettet et ressourceteam eller ressourcecenter. Skolelederne er ofte med til at træffe beslutning om at iværksætte støtte eller visitere en elev til specialtilbud. Skolelederne har heller ikke sjældent mulighed for at etablere støttetilbud og bestemme kapaciteten af disse. Skoleledere på små skoler er i lidt højere grad med til at træffe beslutning om at iværksætte særlig støtte sammenlignet med andre skoler. Der er dog kun lille forskel på, hvor ofte skolelederen selv træffer beslutninger om etablering af støttetilbud og kapacitet, når der ses på tværs af skolestørrelser. 85% siger, at de altid eller i de fleste tilfælde inddrager PPR i beslutningen om at iværksætte særlig støtte. Dette varierer også kun lidt på tværs af skolestørrelse. 3
4 Skolebestyrelsesformænd 42% af skolebestyrelsesformændene er uenige i, at kommunen sætter hurtigt ind over for elever med svære problemer. Til gengæld er kun 9% uenige, når der spørges til deres egen skole. 30% er dog også uenige i, at elever med særlige behov får den støtte, som de har behov for. Drøftelserne i skolebestyrelserne har især gået på elevernes trivsel, men også skolens fysiske rammer og læringsmiljøet er generelt blevet diskuteret i meget høj grad, sammenlignet med andre emner. Generelt giver skolebestyrelsesformændene dog udtryk for, at de diskuterer en lang række emner i skolebestyrelserne. skolebestyrelser på store skoler i højere grad diskuterer elevernes faglige resultater, sammenlignet med mindre skoler, ligesom de også i lidt højere grad har diskuteret inklusion af elever med særlige behov. Forskellen på dette område er dog lille. Også når der ses på, om skolen har en specialklasse eller ej, er forskellene forholdsvis små mellem skoler, som har en specialklasse og skoler, som ikke har en specialklasse. Ligeså er forskellene mellem regionerne også relativt små. 65% siger, at skolebestyrelsen har fastlagt principper for, hvordan alle elever på skolen trives, mens 23% er i gang med at fastlægge principper. Her er der en lille tendens til, at det er de små skoler, der allerede har fastlagt principper, mens de lidt større skoler i højere grad er i gang med at fastlægge principper. Der er generelt små og ikke særlig systematiske forskelle, når svarene opdeles på skolestørrelse. Dog ser det ud til, at 4
5 Skolechefer Omtrent tre ud af fire skolechefer siger, at der indgår et grundbeløb per elev på skolen i den model, de bruger for tildelingen af midler. Halvdelen siger også, at der indgår et mål for elevernes socioøkonomiske baggrund i modellen. Det er særligt de store kommuner, der benytter dette. Og omtrent en tredjedel siger, at der indgår enten et grundbeløb per klasse, samlet grundbeløb til skolen eller særlige takster til elever med særlige behov. For halvdelen af kommunerne gælder det, at en del af specialundervisningsmidlerne er decentraliseret til de enkelte folkeskoler. Kun 14% svarer, at der ikke er noget af beløbet, som er decentraliseret til skolerne. I halvdelen af kommunerne betaler skolerne ikke noget, når en elev skal segregeres til et specialtilbud. Dette gælder for to tredjedel af de mindste kommuner, mens det tilsvarende tal for de mellemstore og store kommuner er henholdsvis 38% og 46%. 32% af alle kommuner siger, at skolerne betaler et fast beløb per segregeret elev. Knap halvdelen af kommunerne siger, at de har en bufferpulje til inklusion i tilfælde af, at der opstår særlige udfordringer på en skole. Midlerne fordeles i 38% af kommunerne på den måde, at skolerne kan søge om midlerne til særlige formål, men 41% siger, at alle eller nogle af midlerne fordeles af forvaltningen og det derfor ikke er muligt for skolerne at søge om disse. Dette er noget mindre udbredt i de mellemstore kommuner sammenlignet med de små og store kommuner om end det relativt lave antal svar betyder, at dette er behæftet med en vis usikkerhed. To ud af tre skolechefer siger, at kommunen har sat konkrete mål for skolernes specialpædagogiske indsatser. Tre ud af fire har sat konkrete mål for omstillingen til øget inklusion, men kun godt halvdelen har lagt en strategi for, hvordan den enkelte skole skal nå de konkrete mål. Her er de små kommuner lidt mindre tilbøjelige til at sige, at de har lagt en strategi eller sat konkrete mål sammenlignet med de større kommuner. 80% af kommunerne har i meget høj grad eller i høj grad fokus på at skabe en kultur i form af eksempelvis et fælles sprog, fælles forståelser mv. blandt de pædagogiske medarbejdere, der understøtter omstillingen til øget inklusion. Knap 90% af kommunerne har et visitationsudvalg for specialundervisning. 5
6 PPR PPR-centrene vurderer, at de især bruger tid på opgaver i forbindelse med udredning, som eksempelvis testning eller skrivning af PPV samt på konsultative opgaver som sparing med skoleledere, lærere og pædagoger. Den uddannelsesmæssige baggrund for personalet i PPR er oftest folk med en kandidat-/mastergrad, men uden lærereller pædagogbaggrund. Men flertallet siger også, at de har ansatte, som selv har lærer- eller pædagogbaggrund. Andelene for både tidsforbrug og de ansattes uddannelsesbaggrund er dog behæftet med en vis usikkerhed. Tilbagemeldingen fra PPR-centrene og kommunerne i forbindelse med dataindsamlingen har været, at nogle kommuner har nedlagt PPR og andre har omstruktureret PPR, så det er spredt mere ud. Dette har betydet, at det i nogle tilfælde har været vanskeligt for de interviewede præcis at vurdere tidsforbrug og de ansattes baggrund, da der i nogle kommuner ikke har været nogen, der har haft et samlet overblik. om end det lave antal svar betyder, at der er en vis usikkerhed knyttet til dette. Det er meget forskelligt, hvor PPR er placeret organisatorisk i kommunerne. Knap 30% siger, at det er placeret i skoleforvaltningen, mens godt fire ud af ti svarer andet sted end skoleforvaltningen eller socialforvaltningen. Dette dækker i nogle tilfælde børn- og ungeforvaltningen, men det varierer generelt mellem kommunerne, hvad forvaltningerne, som PPR ligger under, hedder. Ses der på tværs af kommunestørrelser er det særligt i de store kommuner, at PPR er placeret i en selvstændig enhed, mod til gengæld kun sjældent at være placeret i socialforvaltningen. Uanset kommunestørrelse ser det ud til, at PPR er placeret i skoleforvaltningen i omtrent tre ud af ti kommuner. Næsten alle PPR-centre siger, at nogle eller alle medarbejdere er tilknyttet bestemte skoler. Halvdelen svarer, at alle deres medarbejdere er tilknyttet en bestemt skole. Til gengæld siger 77%, at PPR i deres kommune ikke har egne udviklingsmidler til at iværksætte indsatser på skolerne. Der er en tendens til, at det særligt er i de mindre kommuner, at PPR har egne midler til at iværksætte indsatser på skolerne, 6
7 Hvad der påvirker skoleledernes vurdering af, om elever med særlige behov får den hjælp, de har brug for? Dette afsnit indeholder specifikke kryds, som Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har ønsket at få foretaget, for at undersøge, hvilken sammenhæng, der er mellem skoleledernes svar på spørgsmålene og deres vurdering af, om elever med særlige behov, får den hjælp de har brug for. Der er således ikke tale om en tilbundsgående analyse af data. De skoleledere, som svarer, at de er meget enig eller overvejende enig i, at skolen sætter hurtigt ind over for børn med svære problemer, er i højere grad enige i, at elever med særlige behov får den hjælp, de har brug for. Det samme gør sig gældende for skolelærenes vurdering af, i hvor høj grad skolelærere og pædagoger kan få let hjælp hos en kollega eller et team, hvis de oplever udfordringer. Hvorvidt skolen har et ressourceteam eller konkrete mål for andelen af elever med særlige behov, har ikke nogen signifikant sammenhæng med skoleledernes vurdering af, hvorvidt eleverne får den hjælp, de har brug for. Skoleledere, som altid eller i de fleste tilfælde kan træffe beslutninger om støttetilbud på skolen, er i højere grad enige eller overvejende enige i, at børn med særlige behov får den nødvendige hjælp sammenlignet med skoleledere, som i mindre grad kan træffe beslutninger om støttetilbud. Hvad der påvirker skolebestyrelsesformænds vurdering af, om eleverne med særlige behov får den hjælp, de har brug for? Dette afsnit indeholder specifikke kryds, som Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har ønsket at få foretaget, for at undersøge, sammenhængen mellem skolelebestyrelsesformændenes svar på spørgsmålene og deres vurdering af, om elever med særlige behov får den hjælp de har brug for. Der er således ikke tale om en tilbundsgående analyse af data. Skolebestyrelsesformænd, som er enige i, at skolen sætter hurtigt ind over for børn med svære problemer, og at skolen har en generel dialog om inklusion med hele forældregruppen, er i højere grad enige i, at børn med særlige behov får den nødvendige hjælp. Drøftelser i skolebestyrelsen har også en betydning for, om skolebestyrelsesformændene vurderer, at elever med særlige behov får den hjælp, de har behov for. I jo højere grad skolebestyrelser drøfter inklusion af elever med særlige behov og læringsmiljøet, i des højere grad vurderer skolebestyrelsesformanden også, at elever med særlige behov får den hjælp, de har behov for. Skolebestyrelser på skoler, som har fastlagt prinicipper for, hvordan skolen arbejder med inklusion af elever med særlige behov, er i højere grad enige i, at elever med særlige behov får den hjælp, de har behov for. 7
8 2. METODE I dette afsnit beskrives indsamlingsmetoden, som er benyttet i hver af de fire undersøgelser. Desuden angives antallet af svar og svarprocenter samt en vurdering af stikprøvens repræsentativitet. Skoleledere Alle interviews med skoleledere er foretaget i perioden 2. marts til 14. marts. Skolerne og kontaktoplysninger på skolelederne er identificeret via Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings institutionsregister. Alle skoleledere har i første omgang fået tilsendt en med en invitation til at deltage i undersøgelsen via internettet. I perioden 7. marts til 14. marts blev der gennemført en telefonisk rykkerrunde blandt skoleledere, der endnu ikke havde besvaret undersøgelsen med det formål at øge svarprocenten og undersøgelsens repræsentativitet. Parallelt med den telefoniske rykkerrunde var der fortsat mulighed for at besvare undersøgelsen via internettet, og om nødvendigt få tilsendt et nyt link, hvis skolelederen ikke havde mulighed for at svare over telefon. Der er i alt gennemført 530 interviews med skolelederne, hvilket giver en svarprocent på 47,4%. 330 har besvaret undersøgelsen via internettet, mens 200 har gennemført via telefon. Repræsentativiteten i forhold til skolernes geografiske placering, deres elevtal og om skolen har en specialklasselinje er vist i tabellen på næste side. Som det fremgår ligner fordelingen af svar i stikprøven i høj grad fordelingen i populationen. I alle tre tilfælde er afvigelserne mellem stikprøven og populationen kun få procentpoint, hvilket ikke giver anledning til bekymring omkring undersøgelsens repræsentativitet. 8
9 Repræsentativitet, skoleledere Stikprøve Population Region Nordjylland 11,7% 12,6% Region Midtjylland 31,1% 29,3% Region Syddanmark 25,7% 22,4% Region Hovedstaden 17,4% 20,7% Region Sjælland 14,2% 15,0% Under 200 elever 22,1% 19,9% elever 26,4% 25,8% 450 til 699 elever 31,1% 32,4% 700 elever eller flere 20,4% 21,9% Skolen har ingen specialklasserække 60,4% 60,3% Skolen har specialklasserækker 39,6% 39,7% 9
10 Skolebestyrelsesformænd Svar fra skolebestyrelsesformænd er indsamlet i perioden 3. marts til 14. marts Alle interviews er foretaget via internettet. Skolebestyrelsesformændene er blevet kontaktet ad to kanaler. Dels gennem foreningen Skole & Forældre, som har udleveret en liste med adresser på skolebestyrelsesformænd, og dels ved at sende en til den pågældende skoles hovedpostkasse og bede dem sende invitationen videre til skolebestyrelsesformanden. Skolerne er identificeret via Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings institutionsregister. I den efterfølgende databehandling er der slettet tre besvarelser, da tre skoler var registreret som havende svaret to gange. Dette skyldes skolebestyrelsesformænd, der har modtaget invitationen ad begge kanaler. I alle tre tilfælde er den besvarelse, der stammer fra undersøgelsen, som er videresendt fra skolen, bevaret, mens besvarelsen fra invitationen udsendt via listen fra Skole & Forældre er slettet. I alt er der modtaget 471 besvarelser fra skolebestyrelsesformænd, hvilket giver en svarprocent på 42,2%. 239 af besvarelserne er sket via invitationer sendt via Skole & Forældres liste, mens 232 har besvaret via en invitation, som er videresendt fra skolens hovedpostkasse. Repræsentativiteten i forhold til skolernes geografiske placering, deres elevtal og om skolen har en specialklasselinje er vist i tabellen på næste side. Som det fremgår ligner fordelingen af svar i stikprøven i høj grad fordelingen i populationen. I alle tre tilfælde er afvigelserne mellem stikprøven og populationen kun få procentpoint, hvilket ikke giver anledning til bekymring om repræsentativiteten for skolebestyrelsesformændene. 10
11 Repræsentativitet, skolebestyrelsesformænd Stikprøve Population Region Nordjylland 11,1% 12,6% Region Midtjylland 31,9% 29,3% Region Syddanmark 25,1% 22,4% Region Hovedstaden 18,4% 20,7% Region Sjælland 13,5% 15,0% Under ,6% 19,9% elever 26,8% 25,8% 450 til 699 elever 31,7% 32,4% 700 elever eller flere 19,9% 21,9% Skolen har ingen specialklasserække 60,6% 60,3% Skolen har specialklasserækker 39,4% 39,7% 11
12 Skolechefer Interviews med skolecheferne er gennemført mellem 2. marts og 11. marts Respondenterne er i første omgang identificeret af Epinion, som vedligeholder en liste med kontaktoplysninger på skolechefer, børne- og ungechefer eller lignende personer i landets 98 kommer. Respondenterne blev inviteret til at besvare undersøgelsen via . Heri blev de oplyst om undersøgelsens formål samt at de kunne sende invitationen videre til en anden person i forvaltningen, hvis de mente, at denne var mere egnet til at besvare undersøgelsen. Fra 8. marts til 11. marts blev gennemført en telefonisk rykkerrunde blandt kommuner, der endnu ikke havde besvaret undersøgelsen. Igen var det muligt for skolechefen at henvise til andre i forvaltningen, hvis disse kunne være mere relevante. Desuden var der fortsat mulighed for at besvare undersøgelsen via internettet, og om nødvendigt få tilsendt et nyt link, hvis respondenten ikke havde mulighed for at svare over telefon. Der er i alt gennemført 73 interviews med skolechefer, børneog ungechefer eller lignende personer, hvilket giver en svarprocent på 74,5%. 52 interviews er gennemført via internettet og 21 interviews er gennemført som telefoninterview. Tabellen på næste side viser stikprøvens repræsentativitet i forhold til region og kommunens størrelse. Generelt ligner fordelingerne i stikprøven fordelingerne i populationen, særligt når det relativt lille antal kommuner tages i betragtning. Der ses en lille tendens til, at små kommuner og kommuner i Nordjylland har svaret i lidt mindre grad end deres andel berettiger til. Men da der kun er 98 kommuner skal der kun få (manglende) svar til at påvirke andelene i grupperne, og forskellene mellem stikprøven og populationen vurderes derfor ikke at have specielt stor betydning for repræsentativiteten. 12
13 Repræsentativitet, skolechefer Stikprøve Population Region Nordjylland 6,8% 11,2% Region Midtjylland 20,5% 19,4% Region Syddanmark 26,0% 22,4% Region Hovedstaden 28,8% 29,6% Region Sjælland 17,8% 17,3% Under indbyggere 24,7% 29,6% Mellem og indbyggere 39,7% 36,7% Over indbyggere 35,6% 33,7% 13
14 PPR-chefer Svar fra PPR-chefer er indsamlet i perioden 2. marts til 14. marts Kontaktoplysninger til PPR-centrene er fundet via Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings institutionsregister. PPR-centrenes ledere blev i første omgang inviteret til at besvare undersøgelsen via mail. Her blev de oplyst om undersøgelsens formål samt at de gerne måtte videresende invitationen til en anden person i PPR, hvis vedkommende var bedre egnet til at besvare spørgsmålene. Fra 8. marts blev der gennemført en telefonisk rykkerrunde blandt kommuner, der endnu ikke havde besvaret undersøgelsen. Det var i hele perioden muligt at besvare undersøgelsen via internettet og det var muligt for respondenterne at få fremsendt et nyt link, hvis de ikke havde mulighed for at besvare via telefon. I alt er der modtaget 48 besvarelser fra PPR-centrene, hvilket giver en svarprocent på 51,. 34 besvarelser er indsamlet via internettet, mens 14 besvarelser er indsamlet via telefon. Svarprocenten er lidt lavere end forventet, men som det fremgår af tabellen på næste side, ser der ikke ud til at være et systematisk frafald i forhold til geografisk placering eller kommunens størrelse. Som det fremgår, er de mellemstore kommuner lidt overrepræsenterede, men det lave nominelle antal svar betyder, at der kun skal få (manglende) svar til at påvirke andelene i grupperne. 14
15 Repræsentativitet, PPR-chefer Stikprøve Population Region Nordjylland 10,4% 10,6% Region Midtjylland 16,7% 16,0% Region Syddanmark 22,9% 23,4% Region Hovedstaden 33,3% 31,9% Region Sjælland 16,7% 18,1% Under indbyggere 22,9% 26,6% Mellem og indbyggere 37,5% 30,9% Over indbyggere 39,6% 42,6% 15
16 3. SKOLELEDERNES SVAR Tabel 1: Hvor enig er du i følgende udsagn om din skole og elever med særlige behov på din skole? Meget enig Overvejende enig Hverken enig eller uenig Overvejende uenig Meget uenig Ved ikke Elever med særlige behov får den hjælp, de har behov for? 9 % (47) 49 % (259) 24 % (127) 16 % (85) (9) (530) Ansvarsfordelingen mellem kommune, skoleledelse og medarbejdere er klar? 24 % (126) 5 (276) 16 % (86) 6 % (33) (530) Min skole sætter hurtigt ind over for børn med svære problemer? 34 % (181) 5 (279) 1 (57) (10) (530) Min skole har en tydelig kommunikation om inklusion i forhold til hele forældregruppen? 1 (71) 4 (225) 3 (187) (43) (530) Min skole går i dialog med forældrene om mulige indsatser i forhold til deres barn? 6 (330) 3 (187) (11) (530) Hvis forældrene ønsker specialundervisning yder min skole klagevejledning til forældre i forbindelse med beslutningen herom? 4 (218) 2 (124) 2 (104) 7 % (35) (14) 7 % (35) (530) PPR inddrages tæt i indsatser rettet mod elever med særlige behov? 66 % (349) 2 (147) (24) (7) (530) Lærere og pædagoger på skolen kan let få hjælp hos en kollega eller et team, hvis de oplever udfordringer med elever med særlige behov? 36 % (191) 49 % (259) 1 (66) (12) (530) Lærere og pædagoger på skolen kan let få hjælp og vejledning fra en medarbejder med stor specialpædagogisk viden? 29 % (156) 44 % (235) 1 (94) (40) (530) 16
17 Tabel 2: Har skolen konkrete mål for... Ja Nej...elevernes faglige resultater 7 (415) 19 % (103) (12) (530)...elevernes trivsel 8 (424) 1 (97) (9) (530)...andelen af elever med særlige behov der skal inkluderes i den almindelige undervisning 5 (266) 46 % (242) 4 % (22) (530) 17
18 Tabel 3: Har skolen principper for, hvordan skolen arbejder for... Ja Er i gang med at udarbejde principper Nej...at alle elever bliver så dygtige de kan? 4 (215) 3 (160) 27 % (144) (11) (530)...at alle elever trives på skolen? 7 (377) 1 (93) 1 (54) (6) (530)...inklusion af elever med særlige behov i og uden for undervisningen? 4 (217) 19 % (99) 39 % (205) (9) (530) 18
19 Tabel 4: Har jeres skole tilknyttet et fast forankret ressourceteam eller ressourcecenter på skolen? Procentandel Ja Nej 8 (468) 1 (60) (530) 19
20 Tabel 5: Hvilke fagpersoner er tilknyttet ressourceteamet eller ressourcecenteret? Procentandel Inklusionsvejleder eller lærer med særlige specialpædagogiske kompetencer AKT-vejleder eller pædagog med særlige opgaver i forhold til trivsel på skolen Leder/medarbejder fra SFO Socialrådgiver Psykolog og/eller PPR-medarbejder Andre 8 (385) 89 % (417) 6 (284) 3 (180) 6 (316) 34 % (159) 37 (468) 20
21 Åbne Besvarelser: Hvilke fagpersoner er tilknyttet ressourceteamet eller ressourcecenteret? Trivselsperson, børnerådgiver, faglige vejleder Faglige vejledere 2-sprogslærer, læsevejleder, matematikvejleder fagvejleder Adskillige vejledere Forskellige typer af faglige vejledere. afdelingsleder Afdelingsleder Afdelingsleder, testlærer almindelig lærer AS hoc sundhedsplejerske og familierådgiver og andre faglige vejledere Humanistisk og naturfaglig og IT-vejledere og så en pædagog inklusionskoordinator og faglige vejledere IT- og læsevejleder kommunal AKT-medarbejder Kompetencecenter Børneergoterapeut konsulent fra kommunens kompetenceenhed Børnehaveleder konsulenter fra kommunen Da2-vejleder, læsevejleder, matematik-vejleder, sundhedsplejeske Dag- og familierådgiver samt en medarbejder fra Heldagsskolen Dansk- og matematikvejledere og læsevejledere Dansk- og matematikvejledere, læringsvejledere Didaktisk leder som er leder af ressourcecentrer Diverse pædagogiske og faglige vejledere en fra skoleledelsen fag vejledere faglig vejleder Faglige ressourcepersoner (DSA, læsevejleder, metematikvejledere) Faglige vejleder faglige vejledere Lærer med særlige kompencer Lærere og pædagoger Lærere og pædegoger Læringscenter lærere læringsvejleder Læringsvejleder, AKT leder læringsvejleder, trivselsvejleder læringsvejledere (læse, it, leis) Læringsvejledere, læsevejledere, matematikvejledere Læse og matematikvejleder Læse- og matematikvejleder Læse- og matematikvejleder, motorikvejleder læse- og matematikvejledere Læse- og matematikvejledere læse- og matematikvejledere, inklusionscoaches 21
22 læse-, mat- og engelskvejledere Mindst en fra skoleledelsen læse, mat Motorikvejleder læsevejl, tale/høre, Netværkskonsulent læsevejleder Overordnet koordinator, faglige vejleder Læsevejleder Pæd. Leder og skoleleder Læsevejleder og specialunderviser Pædagog med specialuddannelser Læsevejleder, DSA pædagogisk leder - skole læsevejleder, læringsvejledere, it-vejleder Pædagogisk leder, læsevejleder læsevejleder, matematikvejleder læsevejleder, matematikvejleder, motorikvejleder, itvejleder Pædagogisk vejleder, faglige vejledere, Inklusionspædagoger, Marte meo folk. PALS-koordinator Læsevejleder, matvejleder Relevant klasselærer for eleven Læsevejleder, sundhedsplejerske ressourcecenter læsevejledere skoleledelse Læsevejledere Skoleledelse læsevejledere og matematikvejledere skoleledelsen Læsevejledere, matematikvejledere Skoleledelsen, tosprogskoordinator læsevejledere, matematikvejledere, DA2 vejledere, Familieklasselærere, Læringsvejleder, Bibliotekar, ITvejleder ledelse Leder skoleleder skoleleder, læseleder skoleleder, sundhedsplejerske, da2 funktionslærer, specialundervisningsfunktionslærer, sundhedsplejerske, integrationsvejleder, tale-høre lærer, skoleleder, souschef leder for inklusion Skolelederen Leder fra almenskoledelen Skolens ledelse (vi har ikke SFO), sundhedsplejerske, SSP Leder fra skolen socialpædagog logopæd Specialpædagogisk Masterstuderende specialpædagog specialundervisningslærere, tosprogede specialister Matematikvejleder, Læsevejeleder SSP 22
23 Sundhe4dsplejerske, skoleleder, evt. talepædagog sundhedplejriske sundhedspejriske, uu-vejleder sundhedspleejerske, læsevejleder Sundhedspleje, læsevejleder, specialundervisningsvejleder sundhedsplejerske Sundhedsplejerske Sundhedsplejerske og integrationsvejleder Sundhedsplejerske og læse-, og matematikvejleder Sundhedsplejerske, to-sprogskonsulent, matematik og dansk vejledere Sundhedsplejerske, uckørende team fra specialskole, inklusionskonsulent fra PPR Sundhedsplejerske, UU Sundhedsplejerske, UU-vejleder, skoleledelse sundhedsplejersken sundhedsplejeske sundhedsplejriske Tæt samarbejde med familieafd. Tale-høre-vejleder, støttecenterkoordinator, skoleleder Tale-hørekonsulent, viceskoleleder, skoleleder, tre inklusionsvejledere Tale-hørepædagog, bibliotekar tale/høre, ergo, Familiehus talepæd. testlærer TIP-pædagoger, To-sprogslærer, supplerende undervisning tosprogskoordinator, læsevejledere trivselsperson, en aflasningspædagog UEA vejleder, sundhedsplejerske undervisningsvejleder, koordinator for supplerende undervisning, koordinator for dansk som andet sprog, leder UU vejleder UU-vejleder, læsevejleder, tale-høre pædagog UU-vejleder, talehørerlærer, sundhedsplejerske, integrationsvejleder Vejleder funktionerne vejledere, frontløbere Vejlederne på skolen Vi har et inklusionscenter på skolen for elever m begavelsesmæssige udfordringer og adfærdsmæssige udfordringer. Medarbejderne herfra vejleder også -og på andre skoler i kommunen mhb at mindske eksklusion vi ønsker at alle vejledere er en del af inklusionsindsatsen - læsevejleder, læringsvejleder, matematikvejledere, uddannelses-og jobvejledere 23
24 Tabel 6: Har kommunen oprettet et ressourceteam eller ressourcecenter, som kan give skolens medarbejdere pædagogisk vejledning i forhold til læringsmiljø og elever med særlige behov? Procentandel Ja Nej 74 % (390) 24 % (127) (13) (530) 24
25 Tabel 7: Er du som skoleleder med til at træffe beslutning om at iværksætte særlig støtte eller visitere en elev til et specialtilbud uden for den almene skole? Procentandel Ja, altid Ja, i de fleste tilfælde Ja, i nogle tilfælde Ja, i sjældne tilfælde Nej 6 (332) 1 (95) (42) (13) (45) (530) 25
26 Tabel 8: Kan du som skoleleder selv træffe beslutning om, hvilke støttetilbud der etableres? Procentandel Ja, altid Ja, i de fleste tilfælde Ja, i nogle tilfælde Ja, i sjældne tilfælde Nej 2 (114) 3 (168) 2 (109) (14) 2 (121) (530) 26
27 Tabel 9: Kan du som skoleleder selv træffe beslutning om, hvilken kapacitet støttetilbud på skolen har? Procentandel Ja, altid Ja, i de fleste tilfælde Ja, i nogle tilfælde Ja, i sjældne tilfælde Nej 3 (126) 3 (135) 2 (94) (14) (33) (405) 27
28 Tabel 10: Inddrages PPR i beslutning om at iværksætte særlig støtte? Procentandel Ja, altid Ja, i de fleste tilfælde Ja, i nogle tilfælde Ja, i sjældne tilfælde Nej 4 (254) 37 % (197) 1 (65) (7) (530) 28
29 4. SKOLELEDERNES SVAR OPDELT EFTER SKOLESTØRRELSE Tabel 11: Hvor enig er du i følgende udsagn om din skole og elever med særlige behov på din skole? - Elever med særlige behov får den hjælp, de har behov for? / Antal elever Under elever 450 til 699 elever 700 elever eller flere Meget enig 1 (21) 6 % (9) (9) 7 % (8) 9 % (47) Overvejende enig 5 (59) 4 (67) 5 (82) 47 % (51) 49 % (259) Hverken enig eller uenig 2 (24) 2 (35) 24 % (40) 26 % (28) 24 % (127) Overvejende uenig 1 (12) 1 (25) 1 (30) 17 % (18) 16 % (85) Meget uenig (9) (117) (140) (165) (108) (530) 29
30 Tabel 12: Hvor enig er du i følgende udsagn om din skole og elever med særlige behov på din skole? - Ansvarsfordelingen mellem kommune, skoleledelse og medarbejdere er klar? / Antal elever Under elever 450 til 699 elever 700 elever eller flere Meget enig 3 (37) 24 % (34) 19 % (31) 2 (24) 24 % (126) Overvejende enig 5 (60) 4 (67) 56 % (92) 5 (57) 5 (276) Hverken enig eller uenig 1 (14) 17 % (24) 16 % (27) 19 % (21) 16 % (86) Overvejende uenig (11) 7 % (12) 6 % (6) 6 % (33) Meget uenig (117) (140) (165) (108) (530) 30
31 Tabel 13: Hvor enig er du i følgende udsagn om din skole og elever med særlige behov på din skole? - Min skole sætter hurtigt ind over for børn med svære problemer? / Antal elever Under elever 450 til 699 elever 700 elever eller flere Meget enig 4 (49) 3 (43) 3 (57) 3 (32) 34 % (181) Overvejende enig 4 (53) 5 (74) 5 (91) 56 % (61) 5 (279) Hverken enig eller uenig 1 (12) 14 % (20) 7 % (11) 1 (14) 1 (57) Overvejende uenig (10) Meget uenig (117) (140) (165) (108) (530) 31
32 Tabel 14: Hvor enig er du i følgende udsagn om din skole og elever med særlige behov på din skole? - Min skole har en tydelig kommunikation om inklusion i forhold til hele forældregruppen? / Antal elever Under elever 450 til 699 elever 700 elever eller flere Meget enig 2 (26) 1 (17) 1 (20) 7 % (8) 1 (71) Overvejende enig 36 % (42) 44 % (62) 44 % (73) 44 % (48) 4 (225) Hverken enig eller uenig 29 % (34) 36 % (50) 3 (63) 37 % (40) 3 (187) Overvejende uenig 1 (13) 7 % (10) (8) 1 (12) (43) Meget uenig (117) (140) (165) (108) (530) 32
33 Tabel 15: Hvor enig er du i følgende udsagn om din skole og elever med særlige behov på din skole? - Min skole går i dialog med forældrene om mulige indsatser i forhold til deres barn? / Antal elever Under elever 450 til 699 elever 700 elever eller flere Meget enig 66 % (77) 5 (81) 6 (107) 6 (65) 6 (330) Overvejende enig 3 (36) 4 (56) 3 (54) 3 (41) 3 (187) Hverken enig eller uenig (11) Overvejende uenig Meget uenig (117) (140) (165) (108) (530) 33
34 Tabel 16: Hvor enig er du i følgende udsagn om din skole og elever med særlige behov på din skole? - Hvis forældrene ønsker specialundervisning yder min skole klagevejledning til forældre i forbindelse med beslutningen herom? / Antal elever Under elever 450 til 699 elever 700 elever eller flere Meget enig 3 (45) 3 (49) 44 % (72) 4 (52) 4 (218) Overvejende enig 2 (23) 26 % (37) 24 % (39) 2 (25) 2 (124) Hverken enig eller uenig 2 (23) 2 (31) 19 % (32) 17 % (18) 2 (104) Overvejende uenig 4 % (11) 7 % (11) 7 % (8) 7 % (35) Meget uenig 4 % (14) 14 % (16) 6 % (8) 4 % (7) 4 % 7 % (35) (117) (140) (165) (108) (530) 34
35 Tabel 17: Hvor enig er du i følgende udsagn om din skole og elever med særlige behov på din skole? - PPR inddrages tæt i indsatser rettet mod elever med særlige behov? / Antal elever Under elever 450 til 699 elever 700 elever eller flere Meget enig 67 % (78) 6 (86) 6 (113) 67 % (72) 66 % (349) Overvejende enig 2 (27) 29 % (40) 3 (49) 29 % (31) 2 (147) Hverken enig eller uenig (9) 7 % (10) (24) Overvejende uenig (7) Meget uenig (117) (140) (165) (108) (530) 35
36 Tabel 18: Hvor enig er du i følgende udsagn om din skole og elever med særlige behov på din skole? - Lærere og pædagoger på skolen kan let få hjælp hos en kollega eller et team, hvis de oplever udfordringer med elever med særlige behov? / Antal elever Under elever 450 til 699 elever 700 elever eller flere Meget enig 4 (47) 3 (44) 3 (58) 39 % (42) 36 % (191) Overvejende enig 47 % (55) 4 (67) 49 % (81) 5 (56) 49 % (259) Hverken enig eller uenig 1 (14) 1 (25) 1 (19) 7 % (8) 1 (66) Overvejende uenig 4 % (6) (12) Meget uenig (117) (140) (165) (108) (530) 36
37 Tabel 19: Hvor enig er du i følgende udsagn om din skole og elever med særlige behov på din skole? - Lærere og pædagoger på skolen kan let få hjælp og vejledning fra en medarbejder med stor specialpædagogisk viden? / Antal elever Under elever 450 til 699 elever 700 elever eller flere Meget enig 26 % (30) 2 (39) 3 (54) 3 (33) 29 % (156) Overvejende enig 4 (47) 4 (63) 4 (71) 5 (54) 44 % (235) Hverken enig eller uenig 2 (24) 16 % (23) 2 (33) 1 (14) 1 (94) Overvejende uenig 1 (14) 1 (14) 4 % (6) 6 % (6) (40) Meget uenig (117) (140) (165) (108) (530) 37
38 Tabel 20: Har skolen konkrete mål for elevernes faglige resultater / Antal elever Under elever 450 til 699 elever 700 elever eller flere Ja 79 % (93) 74 % (103) 7 (129) 8 (90) 7 (415) Nej 17 % (20) 2 (35) 1 (30) 17 % (18) 19 % (103) 4 % (6) (12) (117) (140) (165) (108) (530) 38
39 Tabel 21: Har skolen konkrete mål for elevernes trivsel / Antal elever Under elever 450 til 699 elever 700 elever eller flere Ja 7 (91) 79 % (111) 79 % (130) 8 (92) 8 (424) Nej 2 (23) 2 (28) 19 % (31) 14 % (15) 1 (97) (9) (117) (140) (165) (108) (530) 39
40 Tabel 22: Har skolen konkrete mål for andelen af elever med særlige behov der skal inkluderes i den almindelige undervisning / Antal elever Under elever 450 til 699 elever 700 elever eller flere Ja 49 % (57) 46 % (64) 5 (84) 56 % (61) 5 (266) Nej 47 % (55) 5 (73) 44 % (72) 39 % (42) 46 % (242) 4 % (9) 4 % (22) (117) (140) (165) (108) (530) 40
41 Tabel 23: Har skolen principper for, hvordan skolen arbejder for at alle elever bliver så dygtige de kan? / Antal elever Under elever 450 til 699 elever 700 elever eller flere Ja 39 % (46) 36 % (51) 4 (68) 46 % (50) 4 (215) Er i gang med at udarbejde principper 3 (45) 27 % (38) 3 (49) 26 % (28) 3 (160) Nej 19 % (22) 3 (49) 27 % (45) 26 % (28) 27 % (144) (11) (117) (140) (165) (108) (530) 41
42 Tabel 24: Har skolen principper for, hvordan skolen arbejder for at alle elever trives på skolen? / Antal elever Under elever 450 til 699 elever 700 elever eller flere Ja 7 (84) 7 (100) 6 (113) 74 % (80) 7 (377) Er i gang med at udarbejde principper 19 % (22) 14 % (20) 19 % (31) 19 % (20) 1 (93) Nej 6 % (7) 14 % (20) 1 (19) 7 % (8) 1 (54) (6) (117) (140) (165) (108) (530) 42
43 Tabel 25: Har skolen principper for, hvordan skolen arbejder for inklusion af elever med særlige behov i og uden for undervisningen? / Antal elever Under elever 450 til 699 elever 700 elever eller flere Ja 36 % (42) 4 (56) 4 (67) 4 (52) 4 (217) Er i gang med at udarbejde principper 2 (24) 16 % (22) 2 (38) 14 % (15) 19 % (99) Nej 39 % (46) 44 % (61) 3 (57) 3 (41) 39 % (205) 4 % (9) (117) (140) (165) (108) (530) 43
44 Tabel 26: Har jeres skole tilknyttet et fast forankret ressourceteam eller ressourcecenter på skolen? / Antal elever Under elever 450 til 699 elever 700 elever eller flere Ja 66 % (77) 9 (129) 96 % (158) 96 % (104) 8 (468) Nej 3 (38) (11) 4 % (7) 4 % 1 (60) (117) (140) (165) (108) (530) 44
45 Tabel 27: Hvilke fagpersoner er tilknyttet ressourceteamet eller ressourcecenteret? / Antal elever Under elever 450 til 699 elever 700 elever eller flere Inklusionsvejleder eller lærer med særlige specialpædagogiske kompetencer 7 (56) 8 (107) 87 % (137) 8 (85) 8 (385) AKT-vejleder eller pædagog med særlige opgaver i forhold til trivsel på skolen 87 % (67) 89 % (115) 89 % (140) 9 (95) 89 % (417) Leder/medarbejder fra SFO 36 % (28) 64 % (83) 64 % (101) 69 % (72) 6 (284) Socialrådgiver 36 % (28) 3 (43) 39 % (61) 46 % (48) 3 (180) Psykolog og/eller PPR-medarbejder 5 (42) 7 (90) 69 % (109) 7 (75) 6 (316) Andre 29 % (22) 34 % (44) 34 % (53) 3 (40) 34 % (159) 316 % (77) 374 % (129) 38 (158) 40 (104) 37 (468) 45
46 Tabel 28: Har kommunen oprettet et ressourceteam eller ressourcecenter, som kan give skolens medarbejdere pædagogisk vejledning i forhold til læringsmiljø og elever med særlige behov? / Antal elever Under elever 450 til 699 elever 700 elever eller flere Ja 79 % (93) 7 (101) 7 (120) 7 (76) 74 % (390) Nej 1 (21) 2 (39) 24 % (40) 2 (27) 24 % (127) (13) (117) (140) (165) (108) (530) 46
47 Tabel 29: Er du som skoleleder med til at træffe beslutning om at iværksætte særlig støtte eller visitere en elev til et specialtilbud uden for den almene skole? / Antal elever Under elever 450 til 699 elever 700 elever eller flere Ja, altid 7 (83) 6 (87) 64 % (105) 5 (57) 6 (332) Ja, i de fleste tilfælde 1 (18) 16 % (23) 1 (30) 2 (24) 1 (95) Ja, i nogle tilfælde 6 % (7) 6 % (9) 6 % (10) 1 (16) (42) Ja, i sjældne tilfælde 4 % (7) (13) Nej 7 % (8) 1 (16) 7 % (12) (9) (45) (117) (140) (165) (108) (530) 47
48 Tabel 30: Kan du som skoleleder selv træffe beslutning om, hvilke støttetilbud der etableres? / Antal elever Under elever 450 til 699 elever 700 elever eller flere Ja, altid 2 (25) 19 % (26) 2 (38) 2 (25) 2 (114) Ja, i de fleste tilfælde 3 (36) 29 % (41) 3 (52) 36 % (39) 3 (168) Ja, i nogle tilfælde 26 % (30) 2 (31) 1 (30) 17 % (18) 2 (109) Ja, i sjældne tilfælde 4 % (7) (14) Nej 2 (24) 27 % (38) 2 (36) 2 (23) 2 (121) (117) (140) (165) (108) (530) 48
49 Tabel 31: Kan du som skoleleder selv træffe beslutning om, hvilken kapacitet støttetilbud på skolen har? / Antal elever Under elever 450 til 699 elever 700 elever eller flere Ja, altid 26 % (24) 3 (33) 3 (38) 36 % (31) 3 (126) Ja, i de fleste tilfælde 3 (30) 3 (38) 3 (40) 3 (27) 3 (135) Ja, i nogle tilfælde 2 (26) 2 (20) 2 (27) 2 (21) 2 (94) Ja, i sjældne tilfælde 6 % (8) 4 % (14) Nej 1 (9) (8) 1 (13) 4 % (33) (92) (101) (127) (85) (405) 49
50 Tabel 32: Inddrages PPR i beslutning om at iværksætte særlig støtte? / Antal elever Under elever 450 til 699 elever 700 elever eller flere Ja, altid 49 % (57) 4 (67) 4 (75) 5 (55) 4 (254) Ja, i de fleste tilfælde 3 (44) 37 % (52) 4 (68) 3 (33) 37 % (197) Ja, i nogle tilfælde 9 % (10) 14 % (19) 1 (17) 1 (19) 1 (65) Ja, i sjældne tilfælde (7) Nej (117) (140) (165) (108) (530) 50
51 5. SKOLELEDERNES SVAR OPELT EFTER OM SKOLEN HAR SPECIALKLASSER Tabel 33: Hvor enig er du i følgende udsagn om din skole og elever med særlige behov på din skole? - Elever med særlige behov får den hjælp, de har behov for? / Angivelse af, om skolen har specialklasserækker Skolen har ingen specialklasserække Skolen har specialklasserækker Meget enig 1 (37) (10) 9 % (47) Overvejende enig 4 (154) 5 (105) 49 % (259) Hverken enig eller uenig 2 (68) 2 (59) 24 % (127) Overvejende uenig 17 % (53) 1 (32) 16 % (85) Meget uenig (9) (320) (210) (530) 51
52 Tabel 34: Hvor enig er du i følgende udsagn om din skole og elever med særlige behov på din skole? - Ansvarsfordelingen mellem kommune, skoleledelse og medarbejdere er klar? / Angivelse af, om skolen har specialklasserækker Skolen har ingen specialklasserække Skolen har specialklasserækker Meget enig 2 (81) 2 (45) 24 % (126) Overvejende enig 5 (165) 5 (111) 5 (276) Hverken enig eller uenig 16 % (51) 17 % (35) 16 % (86) Overvejende uenig (16) (17) 6 % (33) Meget uenig (320) (210) (530) 52
53 Tabel 35: Hvor enig er du i følgende udsagn om din skole og elever med særlige behov på din skole? - Min skole sætter hurtigt ind over for børn med svære problemer? / Angivelse af, om skolen har specialklasserækker Skolen har ingen specialklasserække Skolen har specialklasserækker Meget enig 34 % (108) 3 (73) 34 % (181) Overvejende enig 5 (170) 5 (109) 5 (279) Hverken enig eller uenig 9 % (30) 1 (27) 1 (57) Overvejende uenig (9) (10) Meget uenig (320) (210) (530) 53
54 Tabel 36: Hvor enig er du i følgende udsagn om din skole og elever med særlige behov på din skole? - Min skole har en tydelig kommunikation om inklusion i forhold til hele forældregruppen? / Angivelse af, om skolen har specialklasserækker Skolen har ingen specialklasserække Skolen har specialklasserækker Meget enig 1 (49) 1 (22) 1 (71) Overvejende enig 4 (134) 4 (91) 4 (225) Hverken enig eller uenig 3 (103) 4 (84) 3 (187) Overvejende uenig 1 (31) 6 % (12) (43) Meget uenig (320) (210) (530) 54
55 Tabel 37: Hvor enig er du i følgende udsagn om din skole og elever med særlige behov på din skole? - Min skole går i dialog med forældrene om mulige indsatser i forhold til deres barn? / Angivelse af, om skolen har specialklasserækker Skolen har ingen specialklasserække Skolen har specialklasserækker Meget enig 64 % (205) 6 (125) 6 (330) Overvejende enig 3 (106) 39 % (81) 3 (187) Hverken enig eller uenig (7) (11) Overvejende uenig Meget uenig (320) (210) (530) 55
56 Tabel 38: Hvor enig er du i følgende udsagn om din skole og elever med særlige behov på din skole? - Hvis forældrene ønsker specialundervisning yder min skole klagevejledning til forældre i forbindelse med beslutningen herom? / Angivelse af, om skolen har specialklasserækker Skolen har ingen specialklasserække Skolen har specialklasserækker Meget enig 4 (129) 4 (89) 4 (218) Overvejende enig 2 (75) 2 (49) 2 (124) Hverken enig eller uenig 2 (63) 2 (41) 2 (104) Overvejende uenig (15) 1 (20) 7 % (35) Meget uenig (11) (14) (27) 4 % (8) 7 % (35) (320) (210) (530) 56
57 Tabel 39: Hvor enig er du i følgende udsagn om din skole og elever med særlige behov på din skole? - PPR inddrages tæt i indsatser rettet mod elever med særlige behov? / Angivelse af, om skolen har specialklasserækker Skolen har ingen specialklasserække Skolen har specialklasserækker Meget enig 67 % (215) 64 % (134) 66 % (349) Overvejende enig 27 % (85) 3 (62) 2 (147) Hverken enig eller uenig 4 % (13) (11) (24) Overvejende uenig (7) Meget uenig (320) (210) (530) 57
58 Tabel 40: Hvor enig er du i følgende udsagn om din skole og elever med særlige behov på din skole? - Lærere og pædagoger på skolen kan let få hjælp hos en kollega eller et team, hvis de oplever udfordringer med elever med særlige behov? / Angivelse af, om skolen har specialklasserækker Skolen har ingen specialklasserække Skolen har specialklasserækker Meget enig 37 % (117) 3 (74) 36 % (191) Overvejende enig 4 (155) 5 (104) 49 % (259) Hverken enig eller uenig 1 (39) 1 (27) 1 (66) Overvejende uenig (7) (12) Meget uenig (320) (210) (530) 58
59 Tabel 41: Hvor enig er du i følgende udsagn om din skole og elever med særlige behov på din skole? - Lærere og pædagoger på skolen kan let få hjælp og vejledning fra en medarbejder med stor specialpædagogisk viden? / Angivelse af, om skolen har specialklasserækker Skolen har ingen specialklasserække Skolen har specialklasserækker Meget enig 2 (90) 3 (66) 29 % (156) Overvejende enig 4 (136) 47 % (99) 44 % (235) Hverken enig eller uenig 1 (58) 17 % (36) 1 (94) Overvejende uenig 1 (32) 4 % (8) (40) Meget uenig (320) (210) (530) 59
60 Tabel 42: Har skolen konkrete mål for elevernes faglige resultater / Angivelse af, om skolen har specialklasserækker Skolen har ingen specialklasserække Skolen har specialklasserækker Ja 8 (260) 74 % (155) 7 (415) Nej 16 % (52) 24 % (51) 19 % (103) (8) (12) (320) (210) (530) 60
61 Tabel 43: Har skolen konkrete mål for elevernes trivsel / Angivelse af, om skolen har specialklasserækker Skolen har ingen specialklasserække Skolen har specialklasserækker Ja 8 (265) 76 % (159) 8 (424) Nej 1 (49) 2 (48) 1 (97) (6) (9) (320) (210) (530) 61
62 Tabel 44: Har skolen konkrete mål for andelen af elever med særlige behov der skal inkluderes i den almindelige undervisning / Angivelse af, om skolen har specialklasserækker Skolen har ingen specialklasserække Skolen har specialklasserækker Ja 49 % (158) 5 (108) 5 (266) Nej 4 (152) 4 (90) 46 % (242) (10) 6 % (12) 4 % (22) (320) (210) (530) 62
63 Tabel 45: Har skolen principper for, hvordan skolen arbejder for at alle elever bliver så dygtige de kan? / Angivelse af, om skolen har specialklasserækker Skolen har ingen specialklasserække Skolen har specialklasserækker Ja 4 (127) 4 (88) 4 (215) Er i gang med at udarbejde principper 29 % (92) 3 (68) 3 (160) Nej 29 % (94) 24 % (50) 27 % (144) (7) (11) (320) (210) (530) 63
64 Tabel 46: Har skolen principper for, hvordan skolen arbejder for at alle elever trives på skolen? / Angivelse af, om skolen har specialklasserækker Skolen har ingen specialklasserække Skolen har specialklasserækker Ja 7 (227) 7 (150) 7 (377) Er i gang med at udarbejde principper 16 % (52) 2 (41) 1 (93) Nej 1 (37) (17) 1 (54) (6) (320) (210) (530) 64
65 Tabel 47: Har skolen principper for, hvordan skolen arbejder for inklusion af elever med særlige behov i og uden for undervisningen? / Angivelse af, om skolen har specialklasserækker Skolen har ingen specialklasserække Skolen har specialklasserækker Ja 37 % (119) 47 % (98) 4 (217) Er i gang med at udarbejde principper 1 (59) 19 % (40) 19 % (99) Nej 4 (136) 3 (69) 39 % (205) (6) (9) (320) (210) (530) 65
66 Tabel 48: Har jeres skole tilknyttet et fast forankret ressourceteam eller ressourcecenter på skolen? / Angivelse af, om skolen har specialklasserækker Skolen har ingen specialklasserække Skolen har specialklasserækker Ja 8 (267) 96 % (201) 8 (468) Nej 16 % (51) 4 % (9) 1 (60) (320) (210) (530) 66
67 Tabel 49: Hvilke fagpersoner er tilknyttet ressourceteamet eller ressourcecenteret? / Angivelse af, om skolen har specialklasserækker Skolen har ingen specialklasserække Skolen har specialklasserækker Inklusionsvejleder eller lærer med særlige specialpædagogiske kompetencer 8 (217) 84 % (168) 8 (385) AKT-vejleder eller pædagog med særlige opgaver i forhold til trivsel på skolen 89 % (238) 89 % (179) 89 % (417) Leder/medarbejder fra SFO 6 (161) 6 (123) 6 (284) Socialrådgiver 3 (101) 39 % (79) 3 (180) Psykolog og/eller PPR-medarbejder 67 % (180) 6 (136) 6 (316) Andre 3 (89) 3 (70) 34 % (159) 37 (267) 376 % (201) 37 (468) 67
68 Tabel 50: Har kommunen oprettet et ressourceteam eller ressourcecenter, som kan give skolens medarbejdere pædagogisk vejledning i forhold til læringsmiljø og elever med særlige behov? / Angivelse af, om skolen har specialklasserækker Skolen har ingen specialklasserække Skolen har specialklasserækker Ja 7 (248) 6 (142) 74 % (390) Nej 2 (64) 3 (63) 24 % (127) (8) (13) (320) (210) (530) 68
69 Tabel 51: Er du som skoleleder med til at træffe beslutning om at iværksætte særlig støtte eller visitere en elev til et specialtilbud uden for den almene skole? / Angivelse af, om skolen har specialklasserækker Skolen har ingen specialklasserække Skolen har specialklasserækker Ja, altid 64 % (206) 6 (126) 6 (332) Ja, i de fleste tilfælde 1 (48) 2 (47) 1 (95) Ja, i nogle tilfælde (25) (17) (42) Ja, i sjældne tilfælde (8) (13) Nej 1 (31) 7 % (14) (45) (320) (210) (530) 69
70 Tabel 52: Kan du som skoleleder selv træffe beslutning om, hvilke støttetilbud der etableres? / Angivelse af, om skolen har specialklasserækker Skolen har ingen specialklasserække Skolen har specialklasserækker Ja, altid 2 (65) 2 (49) 2 (114) Ja, i de fleste tilfælde 29 % (94) 3 (74) 3 (168) Ja, i nogle tilfælde 2 (72) 1 (37) 2 (109) Ja, i sjældne tilfælde (9) (14) Nej 2 (79) 2 (42) 2 (121) (320) (210) (530) 70
71 Tabel 53: Kan du som skoleleder selv træffe beslutning om, hvilken kapacitet støttetilbud på skolen har? / Angivelse af, om skolen har specialklasserækker Skolen har ingen specialklasserække Skolen har specialklasserækker Ja, altid 3 (79) 2 (47) 3 (126) Ja, i de fleste tilfælde 3 (75) 36 % (60) 3 (135) Ja, i nogle tilfælde 2 (59) 2 (35) 2 (94) Ja, i sjældne tilfælde (6) (8) (14) Nej (20) (13) (33) (240) (165) (405) 71
72 Tabel 54: Inddrages PPR i beslutning om at iværksætte særlig støtte? / Angivelse af, om skolen har specialklasserækker Skolen har ingen specialklasserække Skolen har specialklasserækker Ja, altid 5 (159) 4 (95) 4 (254) Ja, i de fleste tilfælde 36 % (114) 4 (83) 37 % (197) Ja, i nogle tilfælde 1 (34) 1 (31) 1 (65) Ja, i sjældne tilfælde (6) (7) Nej (320) (210) (530) 72
73 6. SKOLELEDERNES SVAR OPDELT EFTER REGION Tabel 55: Hvor enig er du i følgende udsagn om din skole og elever med særlige behov på din skole? - Elever med særlige behov får den hjælp, de har behov for? / Region Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Meget enig 1 (6) 1 (17) (11) 4 % 1 (9) 9 % (47) Overvejende enig 5 (36) 44 % (72) 57 % (78) 4 (38) 47 % (35) 49 % (259) Hverken enig eller uenig 2 (13) 27 % (45) 24 % (33) 2 (20) 2 (16) 24 % (127) Overvejende uenig 1 (7) 17 % (28) 9 % (12) 2 (26) 16 % (12) 16 % (85) Meget uenig (9) (62) (165) (136) (92) (75) (530) 73
74 Tabel 56: Hvor enig er du i følgende udsagn om din skole og elever med særlige behov på din skole? - Ansvarsfordelingen mellem kommune, skoleledelse og medarbejdere er klar? / Region Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Meget enig 3 (19) 24 % (39) 27 % (37) 1 (14) 2 (17) 24 % (126) Overvejende enig 5 (36) 5 (82) 5 (70) 57 % (52) 4 (36) 5 (276) Hverken enig eller uenig 6 % 19 % (31) 16 % (22) 16 % (15) 19 % (14) 16 % (86) Overvejende uenig 7 % (12) 4 % 9 % (8) 7 % 6 % (33) Meget uenig (62) (165) (136) (92) (75) (530) 74
75 Tabel 57: Hvor enig er du i følgende udsagn om din skole og elever med særlige behov på din skole? - Min skole sætter hurtigt ind over for børn med svære problemer? / Region Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Meget enig 39 % (24) 37 % (61) 37 % (50) 27 % (25) 2 (21) 34 % (181) Overvejende enig 5 (31) 54 % (89) 54 % (73) 5 (49) 49 % (37) 5 (279) Hverken enig eller uenig 1 (6) (13) 9 % (12) 1 (14) 16 % (12) 1 (57) Overvejende uenig 4 % 4 % (10) Meget uenig (62) (165) (136) (92) (75) (530) 75
Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereRegeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion
Regeringen og kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion Regeringen og har i Aftalen om kommunernes økonomi for 2013 aftalt, at der skal ske en årlig afrapportering af status
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse. Tabelrapport
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Tabelrapport INDHOLD Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse 1 Om tabelrapporten 4 2 Frekvenser fra undersøgelsen blandt skolechefer 8 3 Frekvenser
Læs mereHVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?
HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen
Læs mere5. oktober 2013 Skole og Forældre seminar for forældrebestyrelser
5. oktober 2013 Skole og Forældre seminar for forældrebestyrelser Hvad skal skolebestyrelserne være opmærksomme på ift. inklusion, enkeltintegration og ressourcecentre? V. Majbrit Møller, udviklingskonsulent
Læs mereDette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere.
1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere. Spørgeskemaundersøgelsen havde et todelt formål. Den skulle først
Læs mereWORKSHOP 8 PPR SOM RÅDGIVNINGSENHED BLIKKET UDEFRA
NYBORG D. 20. JUNI 2017 PPR KONFERENCE WORKSHOP 8 PPR SOM RÅDGIVNINGSENHED BLIKKET UDEFRA Jonas Wittendorff, teamleder, Center for Udgående Kvalitetsarbejde, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet & Hanne
Læs mereVIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER
VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE 26. SEPTEMBER 2018 Notatet omhandler: Notatet er udarbejdet
Læs mereKERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse
KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: 23.787 Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146
Læs mereHvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?
Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Professor Niels Egelund Direktør for CSER Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Lidt facts om udviklingen
Læs mereHVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?
HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel
Læs mereUdvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning
Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Møde i Handicaprådet den 18. september 2017 Gældende fra 1. maj 2017 Formål Udarbejdet til ansatte i Lejre Kommune,
Læs mereKORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE
KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side 7 7 ANVENDELSE
Læs mereKOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse
KOLDING KOMMUNE Casebeskrivelse 64 Overblik Region: Syddanmark Overblik over styrings- og budgetmodellen Kommunestørrelse: 89.556 Special- og almenundervisningen indgår ikke i den samme delramme Socioøkonomisk
Læs mereUndersøgelse af inklusion i grundskolen
Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skoleledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 41 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne
Læs mereIKAST-BRANDE KOMMUNE. Casebeskrivelse
IKAST-BRANDE KOMMUNE Casebeskrivelse 52 Overblik Region: Midtjylland Kommunestørrelse: 40.468 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 13 Antal elever: Total: 5683 Heraf kommunale folkeskoler:
Læs mereTIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD
VISITATION TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD Pædagogisk Udvikling & Inklusion Center for Uddannelse Center for Børn og Familie Slagelse Kommune August
Læs mereSkolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1%
DET STATISTISKE DATAGRUNDLAG Figur 1: Svarprocent Figur 2: Besvarelser fordelt på skolerne Skoleleder Administrativleder, pædagogiskleder eller lignende Lærer Pædagog eller pædagogmedhjæl per I alt Skolen
Læs mereFerslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.
Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan
Læs mereKORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE
KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side
Læs mereRessourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning
Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,
Læs mereSammenfatning af resultater marts 2014
Sammenfatning af resultater marts 2014 Af Camilla Brørup Dyssegaard, Niels Egelund, Siddhartha Baviskar og Mikkel Lynggaard Generelt gælder, at de tolv kommuner, der indgår i Dokumentationsprojektet, dækker
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse af ældreplejen
t Brugertilfredshedsundersøgelse af ældreplejen Sundheds- og Ældreministeriet December 2017 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Baggrund... 4 1.1 Datasæt og metode...
Læs mereBrugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem
t Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem Social-, Børne- og Integrationsministeriet Aarhus December 2013 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereHvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.
Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereDet tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre
Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet
Læs mereKommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger
Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:
Læs mereFøler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig?
Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 10 3. Kryds med alder... 17 4. Kryds med Region... 24 5. Kryds med Indkomst... 31 6. Kryds med oprindelsesland... 38 7. Om undersøgelsen...
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereInformation til Børne- og Ungdomsudvalget om børn med særlige behov i den almene folkeskole
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Information til Børne- og Ungdomsudvalget om børn med særlige behov i den almene folkeskole I forbindelse
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereUndersøgelse af inklusion i grundskolen
Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skolelærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 31 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne
Læs mereUnderretninger om børn, der mistrives
13. februar 2018 Underretninger om børn, der mistrives Næsten ni ud af ti af de ansatte i dagtilbud føler sig klædt på til at opdage børn, der mistrives, og hele 93 procent svarer, at de ved, hvad de skal
Læs merePraksisdag for alment praktiserende læger Den 27. september 2018
Tidlig indsats ved psykisk mistrivsel hos børn og unge / Børne- og ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune Lone Mortensen, tværfaglig chef på Nørrebro/Bispebjerg og Christina Haahr Bach, leder af Inklusion,
Læs mereNotat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet
Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet Maj 2012 Fra politisk side er der et stort fokus på øget inklusion i folkeskolen - både nationalt og lokalt. Resultaterne af denne
Læs mereVisitationsprocedure på skoleområdet
Visitationsprocedure på skoleområdet Juni 2015 Visitationsprocedure på skoleområdet Notatet indeholder en procedure for, hvordan den fremtidige visitationsprocedure på skoleområdet i Ballerup Kommune tilrettelægges.
Læs mereDanmarks Radio. 12. jan 2017
t Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Det er i orden, at man slår en indbrudstyv med et boldtræ for at jage vedkommende ud af ens hjem, uanset om indbrudstyven er truende eller ej
Læs mereSpørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse.
Projekt 'Udsatte børn i dagtilbud' Din kommune er én ud af 10 kommuner, der indgår i et samarbejdsprojekt med KL om tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn i dagtilbud. Denne spørgeskemaundersøgelse
Læs mereRammer for samarbejdet om børn med særlige behov - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand
SKOLEOMRÅDET, december 2018 Rammer for samarbejdet om børn med særlige behov - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand Formålet med retningslinjen Rammer
Læs mereUdvalg Børne- og Skoleudvalget
REGNSKAB 2014 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug
Læs mereStatusrapport om inklusion
Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Skole- og fritidsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 12 4 Fælles
Læs mere1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker?
Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 5 3. Kryds med alder... 7 4. Kryds med Region... 9 5. Kryds med Indkomst... 11 6. Kryds med oprindelsesland... 13 7. Om undersøgelsen...
Læs mereDanmarks Radio. 12. jan 2017
t Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Det bør være straffrit, at man slår en indbrudstyv med et boldtræ for at jage vedkommende ud af ens hjem, uanset om indbrudstyven er truende
Læs mereEvaluering af inklusionsindsatsen i Aalborg Kommune
August 15 Evaluering af inklusionsindsatsen i Aalborg Kommune 2012 2015 Sammenligning af surveys. V I A E v a l u e r i n g s t e a m w w w. v i a. d k / e v a l u e r i n g 1 Indhold INTRODUKTION.3 1.
Læs mereNotat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende
Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende skole Indledning Nærværende analyse er en del af kommunens turnusanalyse på skoleområdet. Denne analyse vedrører indsatsområdet
Læs mereStyringsdialog om inklusion 15. maj Udvalget for dagtilbud og Familier Udvalget for Skoler og Ungdomsuddannelse
Styringsdialog om inklusion 15. maj 2018 Udvalget for dagtilbud og Familier Udvalget for Skoler og Ungdomsuddannelse Formål med styringsdialogen Styringsdialogen skal pege på en række guidende principper
Læs mereInklusion hvorfor nu det? Generator, 5. dec.2013 Niels Egelund, professor i specialpædagogik, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk
Inklusion hvorfor nu det? Generator, 5. dec.2013 Niels Egelund, professor i specialpædagogik, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet 1 Rummelighed i DK gennem
Læs mereBeskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex Et BUF-flextilbud gives til børn, som er i målgruppen
Læs mereStress og tabu. 5. november 2018
5. november 2018 Stress og tabu 4 ud af 10 af FOAs stressramte medlemmer, oplever det som skamfuldt at være ramt af stress. Det viser en undersøgelse, som FOA gennemførte i juni 2018 blandt 4.444 medlemmer.
Læs mere1. Overordnet lovgrundlag
Skole og Samfunds undersøgelse af den almindelige specialundervisning i folkeskolen (20.1) og den vidtgående specialundervisning (20.2) på specialskolerne, april 2006 Undersøgelsen består af to delundersøgelser:
Læs mereMANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6
MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt
Læs mereSkolens ledelse Didaktisk leder
Skolens ledelse Didaktisk leder Ledelse af sup. undervisning og vejledning Ledelse af skolens udvikling Ledelse af ressourcemøder Faglig indsatser ift. dansk, matematik, naturfag, dansk som andet sprog
Læs mereDet fri indland. 23. mar 2015
t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: De sociale medier betyder, at jeg er mindre nærværende, når jeg er sammen med andre mennesker DR 19160 23. mar 2015 AARHUS COPENHAGEN
Læs mereVisitation til specialpædagogiske tilbud i folkeskolen og hvad skal der til for at inklusion lykkes?
Visitation til specialpædagogiske tilbud i folkeskolen og hvad skal der til for at inklusion lykkes? Jan Kirkegaard, Pædagogisk chef, PPR og Specialpædagogik Program 1. Præsentation 2. Dagens program 3.
Læs mereMaj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs mereKompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune
Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets
Læs mereFaglig kritik og sparring
15. august 2019 Faglig kritik og sparring Næsten hvert tredje medlem får aldrig faglig kritik for deres arbejde af deres leder, og 40 procent af medlemmerne får sjældent den nødvendige ros og anerkendelse
Læs mereAnvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.
REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug
Læs mereFormålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.
E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens
Læs mereDet fri indland. 23. mar 2015
t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Der bør indføres en grænse for, hvor mange børn der maksimalt må være pr. voksen ansat i daginstitutionerne? DR 19160 23. mar
Læs mereBilag 2 Ekspertgruppens 54 anbefalinger til det kommunalpolitiske, institutions/skole-, medarbejder-, elev- og forældreniveau
Bilag 2 Ekspertgruppens 54 anbefalinger til det kommunalpolitiske, institutions/skole-, medarbejder-, elev- og forældreniveau Nummereringen af anbefalingerne nedenfor er i overensstemmelse med den nummeringen,
Læs mereUndersøgelse om specialundervisning i folkeskolen
Danmarks Lærerforening 28. september 2009 Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening har sammen med Megafon gennemført en undersøgelse om specialundervisning i perioden 25.-31.
Læs mereStatusrapport om inklusion
Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Dagtilbudsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 11 4 Fælles retning
Læs mereVisitationspraksis omkring integrerende og segregerende tilbud fra februar 2012. Acadre 11-43140 løb.nr.:22571. KIM: (Koordinerende Interne Møder)
Procesforløb for skoler op til visitation Barn / ung i vanskeligheder i almenundervisningen Skolen/teamet undersøger egne handlinger og muligheder: SP-modellen Vækstmodellen Cooperativ learning Klasseledelse
Læs mereDrøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af trivsel
Punkt 5. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af trivsel 2017-058284 Skoleforvaltningen indstiller, at orienteres, drøfter og tilkendegiver i hvilket omfang, konklusionerne skal indgå i det videre arbejde
Læs mereHØRINGSSVAR, BU SAG 283 SPECIALUNDERVISNING
HØRINGSSVAR, BU SAG 283 SPECIALUNDERVISNING Erikstrupskolens skolebestyrelse har nøje gransket Endelig rapport angående rationalisering på specialundervisningsområdet marts 2009. Rapporten beskriver udførligt
Læs mereDR Flygtninge. Danmarks Radio. 10. sep 2015
t DR Flygtninge Danmarks Radio 10. sep 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med alder... 13 3. Kryds med køn... 23 4. Kryds med Partivalg...
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde 16-03-2016 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen og opnår
Læs mereDatabaseret vejledning Rådmandsgades Skole
Databaseret vejledning Rådmandsgades Skole Databaseret vejledning Rådmandsgades Skole Mål Får øje på jeres egne udfordringer- brændende platforme. Får et konkret eks. på, hvordan man kan organisere databaseret
Læs mereSommermåling - Indland. Danmarks Radio. 29. jun 2015
t Sommermåling - Indland Danmarks Radio 29. jun 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med alder... 6 3. Kryds med køn... 9 4. Kryds
Læs mereSagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Aftaleforum Børn med behov for en samlet social og undervisningsmæssig indsats skal mødes af én kommune, der - med barnet i centrum-
Læs mereALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE
ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE Revideret 1.-10.- 2015 INKLUSION ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE. At SKOLEN skal inkludere elever med særlige behov sættes der ikke spørgsmål ved. Men hvordan Skolen inkluderer elever
Læs mereBallerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING
Ballerup Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. Udvikling Herning Der arbejdes med fireårige politikker og målspor, som nedbrydes i års- og delmål. Skolerne kan selv beslutte hvordan
Læs mereSpørgsmål: Hvad mener du, at aldersgrænsen for at blive udsendt i krig for Danmark bør være? Danmarks Radio. 31. aug 2015
t Spørgsmål: Hvad mener du, at aldersgrænsen for at blive udsendt i krig for Danmark bør være? Danmarks Radio 31. aug 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.
Læs mere23. februar 2014 Gruppeordningen på Søborg Skole: Gruppeordningen på Søborg Skole er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte
Supplerende beskrivelse og status vedr. gruppeordningen på 23. februar 2014 Gruppeordningen på : Gruppeordningen på er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte 1. Tilbudsviften beskriver
Læs mereHandicaprådenes stemme udfordringer og fokus 2019
Handicaprådenes stemme udfordringer og fokus 2019 Det Centrale Handicapråd har i perioden december 2018 januar 2019 foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt formændene for de kommunale handicapråd.
Læs mereADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING. Brugerundersøgelse
ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING Brugerundersøgelse Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Kristineberg 6 2100 Kbh. Ø Tlf. 33 92 33 02 Adoptionsnævnet 2010 1. udgave Publikationen kan hentes
Læs mereInklusion på de frie grundskoler
Inklusion på de frie grundskoler En kortlægning af skolernes arbejde med supplerende undervisning eller anden faglig støtte for elever med støttebehov under 12 ugentlige lektioner Inklusion på de frie
Læs mereFaktaark: Studiejob. De væsentligste resultater fra undersøgelsen er:
Faktaark: Studiejob Dette faktaark omhandler studiejobs blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder tidsforbrug, faglig relevans og forskelle mellem bachelor og kandidatstuderende. Resultaterne stammer
Læs mereDato? What? Why? How? Who? Kendskab til børn i supplerende skoletilbud. Kendskab til børn i specialundervisningstilbud
Dato? What? Why? How? Who? Visitationsdrøftelser lokalt på skolerne. Hele året. Det aftales lokalt hvor ofte man mødes. Samarbejde læringskonsulent og inklusionsmedarbejder. Læringskonsulent holder faste
Læs mereUDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE
UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRINGEN Beskriv hvorfor det er en udfordring og for hvem Udfordring A udfordringer, der giver anledning til stor undren Beskrivelse af
Læs mereInklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune
Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune 0-18 års området, juni 2016 Inklusion I de seneste år er der blevet arbejdet meget med inklusion og med at udvikle en inkluderende
Læs mereSpecialpædagogiske indsats. Børne- og Skoleudvalget den 18. april 2018
Specialpædagogiske indsats Børne- og Skoleudvalget den 18. april 2018 KB beslutning december 2016 Kriterier for den specialpædagogiske indsats i Albertslund (0-18 år) Læringsmiljøer /børne og læringssyn
Læs mereSurvey: Inklusion på de frie grundskoler Saved at May 18, :49 PM
Survey: Inklusion på de frie grundskoler Saved at May 18, 2015 12:49 PM PAGE 1 Undersøgelse af inklusion på de frie grundskoler Formålet med denne spørgeskemaundersøgelse er at afdække omfanget af og tilgange
Læs mereRESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER
OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Efterår 2015 Temaet for undersøgelsen er som i tidligere undersøgelser reformelementerne.
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereNY HOLTE SKOLE Strategiplan for den gode inklusion
NY HOLTE SKOLE 01-12-2012 Strategiplan for den gode inklusion Ny Holte Skole S T R A T E G I P L A N F O R D E N G O D E I N K L U S I O N Indledning Denne strategi er en overordnet plan for, hvordan Ny
Læs mereForvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Læs mereRetningslinjer for samarbejde med inklusionspædagogerne
Retningslinjer for samarbejde med inklusionspædagogerne Formål for samarbejdet med inklusionspædagogerne Samarbejdet med inklusionspædagogerne kan have afsæt i dagtilbudsloven eller i folkeskoleloven.
Læs mereTrivselsmåling 2012 Gladsaxe Kommune
Økonomiudvalget 19.06.2012 Punktnr. 165, bilag 1 Trivselsmåling 2012 Gladsaxe Kommune J. nr. 87.15.00P20 Sag: 2011/08405 010 Indhold Indhold... 2 Trivselsmåling 2012... 3 Resume:... 3 Metode... 4 Svarprocent...
Læs mereRESSOURCECENTER RESSOURCETEAMET. Ny kurs for TVÆRS som en del af ressourcesynet
RESSOURCECENTER RESSOURCETEAMET Ny kurs for TVÆRS som en del af ressourcesynet Hvad siger den nye lovgivning? Ressourcecenteret er én organisatorisk enhed, som samler alle ressourcepersoner, der er på
Læs mereVirksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet
Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...
Læs mereMetodeappendiks. Åben skole en kortlægning af skolernes samarbejde med omverdenen
Åben skole en kortlægning af skolernes samarbejde med omverdenen INDHOLD 1 4 1.1 Gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen 4 1.2 Datagrundlag 7 1.3 Analysemetoder 10 Danmarks Evalueringsinstitut 3 1 Rapporten
Læs mereFredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter
Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen
Læs mereProceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er
PROCEDURE Procedure for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand til børn,der endnu ikke har påbegyndt
Læs mereSankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Læs mereTabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen
Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen 2009 Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner
Læs mere