Polit i s k o f f e n t lig h e d o g d e m o krat i i Da n m ark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Polit i s k o f f e n t lig h e d o g d e m o krat i i Da n m ark"

Transkript

1

2 Polit i s k o f f e n t lig h e d o g d e m o krat i i Da n m ark

3 MAG T UDR E D N I N G E N Folketinget besluttede i marts 1997 at iværksætte en dansk magtudredning eller, som det officielle navn er, En analyse af demokrati og magt i Danmark. Projektet ledes af en uafhængig forskningsledelse. Magtudredningens forskningsresultater publiceres i en række bøger, som udgives på Aarhus Universitetsforlag, og i en skriftserie, som udgives af Magtudredningen. Lise Togeby (formand) Jørgen Goul Andersen Torben Beck Jørgensen Peter Munk Christiansen Signild Vallgårda

4 Jør n L o f t a g e r P O LITIS K O F F E NTLIG H ED O G D E MOK R AT I I DA N M A R K A A R H US U N I V E R S I T E T S FOR L A G

5 Politisk offentlighed og demokrati i Danmark er sat med Bembo og trykt hos Narayana Press, Gylling Magtudredningen, forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2004 Tilrettelægning: Kitte Fennestad Omslag: Kitte Fennestad med foto af Finn Frandsen ISBN Aarhus Universitetsforlag Langelandsgade Århus N Fax

6 INDH O L D kapitel 1. Et demokrati i forfald? 9 Den offentlige mening som (tvetydig) kilde til legitimitet 12 Borgerlig offentlighed: ide og forfald i henhold til Habermas 15 Offentligheden og den politiske proces 21 Afsluttende bemærkninger 26 kapitel 2. Deliberativt demokrati 28 Økonomisk demokratiforståelse: aggregering af præferencer 30 Den deliberative tolkning af demokratiet 34 Hinsides værdirelativismens skel mellem er og bør 35 Den teknokratiske udfordring individer, argumenter og politisk rationalitet 41 Politisk ledelse og deliberativt demokrati 45 Fællesskab og demokrati 47 Afsluttende 51 kapitel 3. Demokrati og repræsentation i Danmark i historisk perspektiv 54 Første periode: Embedsmandsstat og opinionsstyret enevælde (ca ) 56 Anden periode: folkestyrets fødsel ( ) 60 Tredje periode: de nye klasser og kampen om parlamentarismen ( ) 64 Fjerde periode: fastfrysning af partisystemet og jordskredsvalg ( ) 71 Femte periode: multipartisystem og politisk flertydighed (1973-) 78 Konklusion 81 kapitel 4. Velfærdsstaten og demokratiets social-økonomiske grundlag 84 Lige medborgerskab og organisk solidaritet teoretisk set 87 Lige medborgerskab og organisk solidaritet i praksis 89 Aktivering som nyt paradigme 93 Aktivering som udfordring til lige medborgerskab og organisk solidaritet 95 Den miskendte universelle velfærdsmodel 102

7 kapitel 5. Dannelse og uddannelse skolen og den pædagogiske debat i deliberativt perspektiv 106 Metode 109 To skolesyn 110 Krise og opsplitning eller helhed og sammenhæng? 112 Opgør med den boglige skole 114 Skoletræthed 116 Tværfaglighed og udvikling helhedsskolen 118 Færdigheder og viden 120 De internationale undersøgelser krav om kundskaber 123 Sammenfatning 124 Dannelse til demokrati? 128 kapitel 6. Repræsentation, partier, organiserede interesser mv. 133 Partierne og det deliberative demokrati 135 Danske folketingsmedlemmers repræsentationsideal 139 Partier og repræsentation i praksis 147 Ændrede repræsentationsbetingelser og deres konsekvenser 152 Partier versus borgere? 157 Borger-repræsentantforbindelser i øvrigt: interesseorganisationer, foreninger, netværk mv. 159 Konklusion 166 kapitel 7. Medierne: mangfoldighed og konformitet 168 Mangfoldighed mellem partipresse og nyheds kriterier 170 Mangfoldighed i syv danske dagblade i 1967 og Medialiseret politik mellem spil og substans 186 Konklusion 191 kapitel 8. Offentlighed omkring lovgivningsprocessen reformlovgivning gennem finanslovsaftaler 194 Lovgivningen og offentligheden 195 Reformlovgivning gennem finanslovsaftaler 201 Metode 203 Finanslovsaftaler Konklusion 215 kapitel 9. Alligevel forfald? 217 Demokratiet har det godt, men 217 Den glemte borger 220 Demokrati eller (blødt) teknokrati? 228 Deliberativt demokrati i et funktionelt differentieret samfund? 232 Konklusion 236 bilag 239 litteratur 252

8 FORORD Hovedsagen for denne bog er at give et begrundet bud på, hvordan det står til med det danske demokrati. Det er naturligvis en opgave, der kan forekomme risikabelt stor inden for en enkelt bogs begrænsede rammer. Når jeg alligevel har valgt at vove forsøget, skyldes det især et længe næret ønske om at gøre opmærksom på nogle væsentlige, men ret upåagtede forhold omkring demokratiet og dets forudsætninger. De færreste vil benægte, at det danske demokrati i international målestok er relativt velfungerende. Snarere vil det blive betragtet som noget så trivielt, at det ikke er værd at hæfte sig ved. Men på den måde kan demokratiets styrke også blive dets svaghed. Hvis demokratiet i for høj grad tages for givet, kan det medføre en svækkelse af sansen for dets bærende kvaliteter og de betingelser, dets livskraft afhænger af. Betydningen heraf skærpes i en tid, der er domineret af en altgennemtrængende ideologi om videnssamfundets og globaliseringens fortsatte og ubønhørlige krav om forandring og omstilling. Når den offentlige samtale om demokratiet og dets vilkår ikke har fyldt meget i de seneste par årtiers intense reformvirksomhed, er den gode forklaring ikke, at forandringerne utvetydigt kan siges at have været til gavn for demokratiet. Alligevel vil bogen ikke fortælle en forfaldshistorie om det danske demokrati. Især betragtet i det længere tidsperspektiv er der langt mere grund til at hæfte sig ved en overordnet set gunstig udvikling. Men op mod den positive hovedstrøm gør negative modstrømme sig så stærkt gældende, at der er god grund til årvågenhed. Sagens komplekse karakter har jeg søgt at tage højde for metodisk ved at analysere på forskellige niveauer rækkende fra almen demokratiteori over skitsering af lange historiske linjer til analyser af relativt snævert afgrænsede problemstillinger. Endvidere har fremstillingsstrategien været at kombinere en generelt orienteret analyse byggende på foreliggende undersøgelser og

9 data med mere konkrete nedslag, hvor jeg præsenterer resultaterne af nye og ikke hidtil offentliggjorte analyser. Som del heraf har det været en fornøjelse at kunne gøre brug af materiale fra ikke publicerede men tilgængelige specialeopgaver, skrevet af studerende ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, som jeg har været vejleder for. I den forbindelse vil jeg gerne takke Helle Carlsen og Mette Dige Nielsen, hvis arbejde jeg trækker på i kapitel 6, og Line Horn, hvis speciale indgår med betydelig vægt i kapitel 7. Dermed kan jeg forhåbentlig være med til at godtgøre, at det ikke blot giver god mening at tale om forskningsbaseret undervisning, men også om undervisningsbaseret forskning på universiteterne. Ikke alene de afsluttende specialeopgaver, men også opgaver af mindre dimensioner, indeholder ofte klare forskningskvaliteter, og sammen med de faglige fremlæggelser, diskussioner etc., der foregår i undervisningen, er de i høj grad med til at præge og inspirere forskningen. I det hele taget er det over for aktuelle tendenser i uddannelsessystemet i øvrigt en stor tilfredsstillelse at kunne konstatere, at der fortsat trives studiemiljøer, hvor det afgørende er at blive klog på verden i overensstemmelse med oplysningens principper. De studerendes forskningskvalifikationer har jeg også draget nytte af på anden vis, idet studentermedhjælpere har bistået med indsamling af materiale til andre af bogens kapitler. Der skal i den forbindelse lyde endnu en tak til Helle Carlsen og Mette Dige Nielsen samt til Simon Calmar Andersen og Jakob Svane. Endvidere vil jeg gerne rette en tak til gode kolleger for værdifulde kommentarer undervejs i arbejdet med bogen. I den afsluttende fase har Jørgen Goul Andersen, Peter Munk Christiansen, Lise Togeby, Jørgen Elklit og Mette Loftager med stor omhu påpeget svagheder og mangler i manuskriptet, hvilket de alle skal have en stor tak for. Sidst, men ikke mindst skal Karen Loftager takkes for stor, tålmodig og uvurderlig støtte i de perioder, hvor arbejdet med bogen har fyldt rigeligt i dagligdagen. Århus, marts 2004 Jørn Loftager

10 KAPI T E L 1 ET DE M O K R AT I I FO R FA L D? Forliget om finansloven for 1999 blev efterfulgt af en omfattende og kritisk offentlig debat. Kritikken rettede sig mod forligets indhold og konsekvenser, men drejede sig også om den måde, det var blevet til på. Uanset overholdelse af alle formelle spilleregler og uanset forligspartiernes store flertal i Folketinget blev aftalen kritiseret for at være udemokratisk. Der blev dels peget på uoverensstemmelser i forhold til valgløfter om specielt efterlønnen, dels på at forliget med dets mange bestanddele blev indgået bag lukkede døre og dermed forhindrede offentligheden i at komme til orde og øve indflydelse. Andre store sager fra de senere år er også blevet kritiseret for ikke at tage den offentlige debat alvorligt. Foruden tidligere finanslove af lignende karakter, gælder det blandt andet beslutningen om den faste forbindelse over Øresund. Debatten om finanslovsforliget i december 1998 fik imidlertid meget eksemplarisk skærpet opmærksomheden om offentlighedsprincippets centrale demokratiske betydning. Ingen over og ingen ved siden af Folketinget hedder nok et højt besunget princip; men røret om finanslovsforliget peger på, at dette princip ikke kan betyde, at et folketingsflertal er nok til at tilgodese demokratiets fordringer. Et almindeligt krav er også, at den politiske proces skal foregå åbent og under hensyntagen til de synspunkter og argumenter, der fremkommer i den offentlige debat. Eksemplet illustrerer, at valg og afstemninger ikke er de eneste kilder til demokratisk legitimitet. Det er også offentlighed og offentlig debat og diskussion. Dermed er temaet for denne bog slået an. Hovedsagen vil være at nå frem til en begrundet vurdering af, hvordan det står til med det danske demokrati på grundlag af den såkaldte deliberative demokratiforestilling, hvor idealet netop er, at politikken baseres på deliberation (overvejelse) og et offentligt ræsonnement med adgang for principielt alle borgere (Eriksen, 1995; Eriksen & Weigård, 2003; Loftager, 2001). Nok er valg og afstemninger nødvendige forudsætninger for, at man overhovedet kan tale om et 9

11 demokrati, men demokratiets dybere mening skal søges i den fri offentlige diskussion og meningsdannelse. Der er flere grunde til, at jeg har valgt at indskrive drøftelsen af det danske demokratis tilstand i dette perspektiv. En af dem er, at det har været genstand for en hastigt voksende interesse i det seneste tiårs faglitteratur (jf. Eriksen, 2004). På sin side hænger det sammen med de omfattende forandringer, som ifølge sociologisk teori præger både det sociale og det politiske system i den refleksive modernitets periode (Beck, Giddens & Lash, 1994). Gamle opdelinger, skillelinjer og ideologiske positioner er i opbrud, og der er kommet nye spørgsmål på den politiske dagsorden, som de overleverede læresætninger ikke rummer svar på, hvorfor der groft sagt er blevet mere at snakke om. En anden vigtig grund til at basere analysen på den deliberative forestilling om demokratiet er, at den er i god overensstemmelse med almindeligt udbredte værdier og idealer. Således er den første forudsætning for fri, offentlig diskussion og meningsdannelse selvfølgelig eksistensen af borgerlige frihedsrettigheder, som de er indskrevet i Grundloven, og som praktisk talt alle støtter op om. Og offentlighed som princip i lovgivning og retspleje er tilsvarende almindeligt hyldede dele af Grundloven. Endvidere kan det specielt i en dansk sammenhæng være nærliggende at gøre samtalen snarere end kampen eller med Hal Koch ordet snarere end sværdet til politikkens centrale motto (Koch, 1946/1991). Den deliberative forståelse af demokratiet kan ikke påberåbe sig monopol på betoningen af værdier som ytrings- og pressefrihed; men den synes bedre end andre tolkninger af demokratiets ide at kunne forklare, hvorfor vi værdsætter den slags værdier så stærkt, som vi gør. Noget helt centralt i den forbindelse er en overbevisning om, at det gennem offentlig diskussion er muligt at gøre politikken (mere) fornuftig. Samtidig har vi her en væsentlig grund til, at den deliberative opfattelse af demokratiet er kontroversiel. Netop troen på, at politisk meningsdannelse og beslutningstagen i kraft af saglig argumentation kan forlenes med fornuft, vil af andre og dominerende forestillinger om politik og demokrati blive afvist som en illusion. Der vil man fastholde, at politik grundlæggende drejer sig om interesseog magtkamp, hvorfor det fornuftige kun kan angives som middel til fremme af givne interesser, holdninger og præferencer. Denne kontrovers mellem opfattelsen af politik som (potentielt) rationel problemløsning over for politik som kamp mellem modstående interesser og/eller værdier vil blive behandlet i næste kapitel, der indeholder en mere indgående teoretisk 10

12 belysning af det deliberative demokrati i forhold til andre demokratiforestillinger. Herunder vil det blive diskuteret, om og i hvilken forstand det giver mening at tale om saglig, politisk argumentation. Bag valget af teoretisk grundlag ligger dermed også et ønske om at bidrage til afklaring af nogle f lertydigheder og dilemmaer, som demokratiidealerne ved nærmere eftersyn selv rummer, og som især viser sig, når det kommer til deres virkeliggørelse i praksis. Den almindelige enighed om offentlighedsprincipperne er nemlig ikke ledsaget af tilsvarende enighed om, hvordan de skal virkeliggøres. Først og fremmest er den offentlige mening ikke en veldefineret størrelse, og den fungerer på ingen måde som en utvetydig kilde til politisk legitimitet. Ligeledes er der tvivl om, hvor offentligt tilgængelige de politiske beslutningsprocesser reelt kan være. Grundloven foreskriver offentlig fremsættelse og tre offentlige behandlinger af lovforslag i Folketinget, men i praksis foregår store dele af lovgivningens forberedelse og behandling uden for offentlighedens søgelys. Dertil kan endelig også iagttages et skisma mellem på den ene side lovprisningen af offentlighedsidealerne og på den anden side ofte sete beskrivelser af den politiske offentligheds udvikling som en forfaldsproces. Klassisk formuleret i den tyske sociolog og filosof Jürgen Habermas bog fra 1962, Borgerlig Offentlighed (norsk/dansk udgave 1975), men siden gentaget i varierende politisk-ideologiske iklædninger, har det været udbredt at tegne et pessimistisk billede af offentligheden og dens udvikling, herunder også i den danske debat (Schultz Jørgensen, 1998; jf. Loftager, 1994). Det er på den baggrund, denne bog vil analysere og diskutere dansk demokrati og offentlighed i lyset af den deliberative demokratiforestilling. Imidlertid er dette lettere sagt end gjort. Ikke blot knytter der sig usikkerheder til idealernes nærmere indhold og deres praktiske virkeliggørelse. Det er også svært at måle, hvordan tingene faktisk fungerer. Der eksisterer ikke noget, der bare minder om et termometer, ved hjælp af hvilket temperaturen kan tages på offentligheden som et direkte mål for demokratiets tilstand og funktionsevne. I stedet må man gå indirekte til værks og opstille indikatorer, som bedre lader sig aflæse empirisk. Hvordan jeg har valgt at gribe sagen an, vil fremgå nedenfor. Allerede her skal det imidlertid understreges, at der under alle omstændigheder er tale om et udvalg af indikatorer og dimensioner, som aldrig giver sig selv, og som givetvis vil udelade relevante forhold. Da ambitionen er at sige noget generelt om det danske demokratis situation, har jeg valgt en bred tilgang med analyser på flere forskellige niveauer. 11

13 I den resterende del af dette kapitel følger først en lidt nærmere omtale af de antydede dilemmaer og usikkerheder vedrørende den offentlige menings rolle. Derpå tegnes omridset af Habermas ovennævnte klassiske analyse af den politiske offentlighed og dens forfald, og i sammenhæng hermed vil bogens indhold og teser blive præsenteret. I betragtning af, at Habermas i senere arbejder har revideret sine vurderinger af offentlighedens tilstand i langt mere optimistisk retning (1992; 1992a) kan dette valg af udgangspunkt måske undre. Imidlertid er der også en klar kontinuitet i forfatterskabet (Gregersen, 1996), og især med hensyn til dimensioneringen af aktuelle analyser synes det svært at komme uden om det oprindelige værk og dets problemstillinger. Det gælder også forfaldsperspektivet. For selv om det vil være en hovedsag for mig at argumentere for, at det længere danske historiske forløb ikke har været præget af forfald, men derimod af bemærkelsesværdige fremskridt, så er hverken udviklingen eller den aktuelle tingenes tilstand entydig. Det er ikke svært at finde poster på debetsiden i regnskabet over demokratiets deliberative tilstand, og der er ingen garanti for en fortsat udvikling i overensstemmelse med offentlighedsidealerne. Selv om potentialerne er til stede, vil de ikke blive aktualiseret pr. automatik. Det kræver vedligeholdelse og udvikling af egnede institutionelle rammer og mekanismer, ligesom det kræver aktører, der ikke blot i teorien, men også i praksis tager idealerne alvorligt. Den måde, finanslovsaftalen for 1999 blev til på, viste i det mindste, at sidstnævnte forudsætning ikke altid er opfyldt. D E N OF F E N T L I G E M E N I N G S O M (T V E T Y D I G ) K I L D E TI L LE G I T I M I T E T Til trods for den udtalte enighed om den offentlige meningsdannelse og påvirkningen heraf som centralt omdrejningspunkt i den demokratiske proces, er det på ingen måde klart, hvad der nærmere udgør grundlaget herfor, og hvad det egentlig vil sige. Ganske vist kan sagen i første omgang tage sig ligetil ud. For demokrati betyder folkestyre og dermed et styre, hvor de politiske beslutninger må hente deres legitimitet i befolkningens vilje. Kender man den offentlige mening, ved man også, hvad der politisk bør gøres. Eller gør man? At sagen selvfølgelig ikke er så enkel, giver sig selv, straks den overvejes lidt nærmere. Ikke alene fordi den offentlige mening er en ubestemt og mangetydig størrelse, men også fordi det langt fra er givet, at de politiske 12

14 beslutningstagere altid bør følge den. Det er en demokratisk dyd at være i overensstemmelse med flertallets opfattelse, men det er også en dyd ikke at lefle for vælgerne. At angle efter popularitet opfattes lige så negativt som at gennemføre en politik i modstrid med befolkningens ønsker. Det kan være udtryk for opportunisme, populisme og ansvarsforflygtigelse. Den rigtige politik er da måske nødvendighedens politik. Det vil sige den politik, som situationen kræver, og det uanset om den måtte gå på tværs af, hvad et flertal måtte mene. Hvad der er opportunisme, og hvad der ikke er, kan dog være svært at afgøre; blandt andet fordi det undertiden kan synes som om, politikere forsøger at gøre sig populære ved at stå fast på de upopulære, men nødvendige løsninger. Sådanne flertydigheder er udtryk for, at det demokratiske krav om politikkens overensstemmelse med den offentlige mening kan udmøntes i en række forskellige og eventuelt indbyrdes modstridende fordringer. Én kan indskrænke sig til, at de politiske beslutninger skal tages af folkets valgte repræsentanter. Den offentlige mening er da pr. definition identisk med de demokratisk valgte beslutningstageres mening. Beslutningers legitimitet udspringer direkte af, at de træffes af de folkevalgte. I stedet for eller i tillæg til at dreje sig om, hvem der træffer beslutningen, kan en anden fordring gå på den politiske beslutnings indhold, som skal svare til, hvad befolkningen eller dens flertal mener om et givent spørgsmål. Her er repræsentantens mandat altså ikke frit. Opgaven er ikke selvstændigt at tage stilling til, hvad der i den givne situation er rigtigt at gøre, men snarere at fungere som talerør for folkets meninger og holdninger og træffe beslutninger i overensstemmelse hermed. Hvad de mange meningsmålinger i den forbindelse kan og bør bruges til, er også omstridt. På det principielle plan vil de fleste afvise at begrunde den politiske stillingtagen med henvisning til resultaterne af sådanne undersøgelser Gallup-politiker er ikke en hædersbetegnelse. I praksis sker det dog ofte og ikke overraskende især i tilfælde, hvor politikerens egen opfattelse viser sig at harmonere med befolkningsflertallets. Anderledes stiller sagen sig i det tilfælde, hvor folkeopinionen er fremgået gennem en folkeafstemning. Således tilkendegivet synes den offentlige mening at have status som definitiv legitimitetsgrund. Selv hvis folkeafstemningen blot har været vejledende, vil reglen være, at ingen vil gøre forsøg på at forhindre, at resultatet bliver vedtaget som lov. En tredje fordring kan være, at politikerne handler i overensstemmelse med partiernes direktiver og retningslinjer. Bindingen af mandatet sker da 13

15 med partiet som formidler mellem de valgte og vælgerne. Partiet udgør altså et led, hvorigennem borgerne kontrollerer de valgte repræsentanter, og partierne tilsammen kan betragtes som manifestation af den offentlige mening. I øvrigt gør der sig her en ekstra tvetydighed gældende svarende til partiets dobbeltrolle som henholdsvis parlaments- og vælgerparti. I det ene tilfælde sker bindingen af den enkelte repræsentants mandat med henvisning til, at vedkommende er valgt i kraft af stemmer på partiet. I det andet tilfælde er det partiorganisationen, der binder mandatet gennem kontrol med folketingsmedlemmerne. Den relevante offentlige mening er da partimedlemmernes snarere end vælgernes mening. Det er altså vanskeligt at fastslå, hvordan offentligheden og den offentlige mening bør indgå i den politiske proces. At dømme efter almindeligt udbredte idealer synes visse tolkninger dog at kunne udelukkes. På den ene side kan den offentlige mening ikke uden videre identificeres med de demokratisk valgte beslutningstageres mening. Som allerede nævnt er en beslutnings legitimitet ikke automatisk sikret, fordi den støttes af et flertal af de folkevalgte. Det betyder i videre forstand, at demokratiet ikke alene kan forstås som en metode ved hjælp af hvilken, borgerne med mellemrum kan vælge en regerende elite. Borgernes demokratiske rolle er ikke begrænset til at indsætte magten. Den drejer sig også om dens udøvelse. Folkestyre er ikke alene styre for, men i en eller anden forstand også styre ved folket. På den anden side kan kravet om offentlighedens inddragelse ikke være et krav om, at de folkevalgte skal fungere som blot og bart talerør for folkets umiddelbare meninger og holdninger. Der er intet principielt demokratisk problem i vedtagelse af love, som ikke er i overensstemmelse med præferencerne og holdningerne hos et flertal af vælgerne. I denne sammenhæng kan det være relevant at overveje Grundlovens paragraf 56, der fastslår, at folketingsmedlemmerne er ene bundet af deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere. Det synes klart, at denne bestemmelse er uforenelig med en demokratiforståelse, hvor idealet er den umiddelbare afspejling og gennemslag af vælgernes præferencer i de politiske beslutninger. Derimod kan princippet om det fri mandat bedre passes ind i en eliteopfattelse af demokratiet. Her forudsættes netop, at borgernes opgave alene er at udvælge magthaverne og ikke at blande sig i magtudøvelsen. Imidlertid kan det fri mandat også og i bedre overensstemmelse med dets oprindelige mening tolkes i retning af den deliberative demokratiopfattelse. Fraværet af bindinger og vælgerforskrifter skal sikre, at repræsentanterne er frie til at lade sig lede af de i debatten 14

16 fremførte argumenter med henblik på fremme af det fælles bedste. Det er i dette lys, det skal ses, at der oprindeligt herskede en udbredt skepsis mod politiske partier. Et slående udtryk herfor er, at Grundloven ikke nævner partierne med ét ord. Som vi skal se, er denne deliberative forståelse af det fri mandats frihed ikke en frihed til hvad som helst, men snarere en frihed til at underlægge sig en bestemt form for tvang, nemlig argumentets såkaldte herredømmefrie tvang. Hermed er vi fremme ved noget aldeles centralt i den liberale ide om en politisk fungerende offentlighed. B O R G ERLIG O F F E NTLIG H ED: I D E O G F O R F A L D I HE N H O L D TI L HA B E R M A S Med en borgerlig offentlighed forstås først og fremmest den sfære, hvor privatfolk samles til publikum. Denne offentlighed som er reglementeret af øvrigheden gør publikum straks krav på for at bruge den til en konfrontation med de offentlige myndigheder om de almene regler for samkvem i den fundamentalt privatiserede, men offentligt relevante sfære for varesamkvem og samfundsmæssigt arbejde. Mediet for denne konfrontation er ejendommelig og uden historisk fortilfælde: det offentlige ræsonnement (Habermas, 1975: 25). Historisk refereres til situationen i det sene 1700-tals England. Det er især den politiske offentligheds udvikling her, Habermas analyserer. Vi skal ikke følge beskrivelsen af de historiske processer, som offentligheden er en del af, men blot som noget helt fundamentalt pege på, at det drejer sig om forandringen af den feudale middelalders statussamfund til et borgerligt kapitalistisk markedssamfund. Denne forandring indebar det, Marx kaldte en fordobling af samfundet i stat og samfund. Det vil sige, at der dannedes et autonomt privatområde med såvel en social- som en intimsfære, som ikke var underlagt politisk regulering. Offentligheden privatfolk samlet til publikum udgjorde da koblingen mellem det private (civil)samfund og staten som offentlig myndighed. I henhold til den liberale offentlighedside er et sådant markedssamfund afpolitiseret i den forstand, at organiseringen af produktionen og fordelingen af arbejdskraft og produkter foregår ved hjælp af markedets kontrakter og ikke pr. tradition eller gennem autoritative (politiske) beslutninger. Tvister og interessekonflikter bliver afgjort ved markedsmekanismens anonyme og upolitiske hjælp. Under fuldkommen konkurrence gælder loven om udbud 15

17 og efterspørgsel lige for alle. Med Adam Smiths klassiske billede fungerer markedet som en usynlig hånd, der sørger for, at aktørernes bestræbelser på at maksimere deres egne interesser samtidig skaber en både rationel, magtfri og retfærdig social orden. Nu er det imidlertid en forudsætning for, at markedssamfundet kan fungere, at der eksisterer en myndighed, der kan tilvejebringe de almene betingelser, som den privatiserede produktion og udveksling af varer hviler på, herunder ikke mindst et rets- og straffesystem til sikring af ejendomsretten og overholdelsen af indgåede kontrakter. Historisk er civilsamfundets og den centraliserede nationalstats opkomst da også to sider af samme proces. Men på grund af dette selvregulerede civilsamfund knytter den politiske myndigheds opgaver sig til interesser, der er almene, og den taler derfor ikke længere magtens sprog. Staten står nok over samfundet, men den befinder sig samtidig i hænderne på samfundet selv og altså med offentligheden som formidlende led. I forlængelse heraf er det centrale i den borgerlige offentligheds ide ikke indførelsen af en ny form for magt og herredømme, men derimod ophævelse af herredømme og magt som sådan: Sandheden, ikke autoriteten skaber loven, som Habermas udtrykker det med en omvending af et diktum af den tidlige liberalismes enevældefilosof, Hobbes. Lovens grundlag er ikke længere magten, men sandheden. Ikke som noget forhånds- og eventuelt religiøst givet, men sandheden, som den udspringer af det offentlige ræsonnement, når privatfolk samles til publikum. Der er ikke som hos Hobbes tale om, at individerne indgår en kontrakt om at overlade al magt til en enevældig hersker. Nej, Retsstaten som en borgerlig retsstat etablerer den politisk fungerende offentlighed som et statsorgan for institutionelt at sikre sammenhængen mellem lov og offentlig mening (Habermas, 1975: 75). Og det er altså denne overensstemmelse med den offentlige mening, forstået som resultatet af den offentlige diskussion, der i henhold til den oprindelige ide om den borgerlige offentlighed skulle sikre lovens rationalitet og dermed legitimitet. For at dette skulle kunne fungere i praksis, måtte en række betingelser imidlertid være opfyldt. Nævnt er allerede, hvordan forestillingen om den saglige, fornuftssøgende politiske diskussion forudsatte fraværet af uforenelige særinteresser. Derudover måtte der dels være lige adgang til offentligheden for alle, således at intet argument på forhånd kunne udelukkes fra at gøre sig gældende. Dels måtte diskussionens deltagere honorere bestemte kvalifikationskrav. De skulle være i besiddelse af uafhængighed, rationalitet 16

18 og dannelse. Med den danske nationalliberale politiker Orla Lehmanns berømte formulering skulle deltagelse være forbeholdt de begavede, de dannede og de formuende. I realiteten betød dette, at den klassiske borgerlige offentlighed blev indskrænket til kun at omfatte dem, der kunne leve af egen ejendom og derfor var økonomisk uafhængige. For at kunne fungere som (stats)borger var det altså nødvendigt at tilhøre borgerskabet at være bourgeois. Dette var selvfølgelig i åbenlys modstrid med kravet om almen tilgængelighed, og dette krav kunne der ikke dispenseres fra, idet en offentlighed, som ikke er åben ( offen ) for alle, pr. definition ikke udgør en offentlighed. Dilemmaet søgtes løst ved en optimistisk tro på, at der ville udvikle sig et samfund af småproducenter, hvor alle efterhånden ville eller kunne blive ejendomsbesiddere. Offentligheden var, mente man, garanteret på den måde, at alle ved flid og arbejdsomhed ville være i stand til at opfylde adgangskriterierne (Habermas, 1975: 79-80). Fra starten havde ideen om den borgerlige offentlighed derfor en tydelig ideologisk funktion. Den pompøse tale om politisk lighed og frihed dækkede over eksistensen af reel ufrihed og ulighed. Dette fremhæves af Habermas, der dog samtidig understreger, at ideen var mere end blot og bar ideologi. Modellen var så nær virkeligheden, at den offentlige mening kunne fremstå som politikkens centrale omdrejningspunkt. Ved overgangen til det 19. århundrede var det offentlige ræsonnement udviklet så vidt, at det i rollen som permanent kritisk kommentator definitivt havde brudt parlamentarismens eksklusivitet og udviklet sig til delegaternes officielt beskikkede diskussionspartner (Habermas, 1975: 61). Hvor parlamentet tidligere havde udgjort et lukket diskussionsforum, måtte det nu åbne sig mod omverdenen. Parlamentsmedlemmerne begyndte udtrykkeligt at tale til publikum udenfor, der repræsenterede den offentlige opinion, og som ikke kunne udelukkes fra forhandlingerne. Parlamentsabsolutismen må skridt for skridt opgive sin suverænitet. Der snakkes heller ikke længere om the sense of the people og slet ikke om vulgar eller common opinion. Public opinion hedder det nu; den dannes i offentlig diskussion, efter at publikum gennem opdragelse og oplysning er blevet i stand til at danne sig en begrundet mening (Habermas, 1975: 61). Vekselvirkningen mellem lovgiverne og borgerne til sikring af sammenhængen mellem de politiske beslutninger og det offentlige ræsonnement 17

19 eksisterede altså ikke kun på et ideplan; det manifesterede sig også i den politiske virkelighed. Uanset, at den danske politiske udvikling i forhold til den britiske var præget af en stærk enevælde frem for et stærkt parlament, er der klare paralleller, hvad angår offentlighedens rolle og forestillingerne herom. Som det vil fremgå af kapitel 3 s historiske rids over det danske demokratis udvikling, kom den danske politiske offentlighed til at fungere på en måde, der har foranlediget en karakteristik af enevælden som opinionsstyret. Tiltroen til den offentlige mening som basis for politikken skulle imidlertid blive ret kortvarig. I løbet af 1800-tallet blev stemmeretten gradvist udvidet, hvilket åbnede adgang til den politiske scene for andre end de ejendomsbesiddende grupper. Og især med arbejderklassens fremkomst som politisk kraft blev det umuligt at opretholde troen på et fremtidigt samfund af ejendomsbesiddende småproducenter. Dermed fik offentlighedsideen sit første grundskud. Forestillingen om en situation, hvor interessekonflikterne kan løses og afgøres objektivt ved hjælp af den neutrale markedsmekanisme, og hvor politikken med den offentlige diskussion som medium derfor kan nøjes med at tematisere almene interesser, blev afsløret som en illusion. I Habermas tolkning af den offentlige menings ambivalenser, som de blandet andet kommer til udtryk i Tocquevilles og Stuart Mills bekymringer over den offentlige mening som også en potentielt tyrannisk størrelse, må de netop betragtes som en konsekvens af, at uforligelige interessemodsætninger har indfundet sig i offentligheden. Når blandt andre Stuart Mill ikke kunne anbefale almindelig valgret, blev det netop begrundet med nødvendigheden af både økonomisk uafhængighed og dannelse som forudsætning for meningsfuld politisk deltagelse. At dette spørgsmål om de almene økonomiske og dannelsesmæssige forudsætninger for demokratisk medvirken også har præget dansk folkestyres udvikling, vil ligeledes blive belyst i kapitel 3, og det vil dernæst blive gjort til genstand for en mere systematisk drøftelse i kapitlerne 4 og 5. Baggrunden herfor er, at der er tale om vigtige problemstillinger af fortsat relevans. Ganske vist er der for længst gennemført almindelig valgret for både mænd og kvinder uden hensyn til økonomiske og (ud)dannelsesmæssige forudsætninger. Og det valgtryk, som økonomiske afhængighedsrelationer på en meget direkte måde kunne afstedkomme i folkestyrets første 50 år på grund af den åbne afstemning, blev i det store og hele overvundet med hemmeliggørelsen af valghandlingen fra Stemmeafgivning udgør imidlertid 18

20 kun én form for politisk deltagelse, og i henhold til den deliberative demokratiforståelse er det af afgørende betydning, om der reelt er betingelser til stede for en almen, aktiv medvirken i den offentlige meningsdannelse. Hvad angår den økonomiske uafhængighed, inddrager jeg i kapitel 4 s diskussion den britiske sociolog T.H. Marshall og hans teori om et system af civile, politiske og sociale rettigheder. Hovedspørgsmålet er, om og i hvilken grad velfærdsstatens ordninger og institutioner formår at neutralisere det kapitalistiske markedssamfunds uligheder og danne basis for et lige demokratisk medborgerskab. Er systemet af rettigheder indrettet, så det kan medvirke til at sikre den almene tilgængelighed, offentligheden som offentlighed forudsætter? Kan disse rettigheder med andre ord tjene som erstatning for den ejendomsbesiddelse, der oprindeligt skulle sikre uafhængigheden? Understøtter velfærdssystemerne en status af lighed borgerne imellem, eller gør de dem snarere til klienter? Habermas antog i Borgerlig offentlighed, at det sidste ville være tilfældet, hvorfor konklusionen også blev, at velfærdsstaten ikke kan opløse eller formidle spændingen mellem kapitalismen og demokratiet. Klientgørelsen og i det hele taget den styring og forvaltning af privatsfæren, som velfærdsstaten er eksponent for, er snarere at betragte som et nyt trin i offentlighedens forfaldsproces. Den tenderer mod at opløse selve den kategori privatfolk der, samlet til publikum, udgør offentligheden. Heroverfor var Marshalls tiltro til velfærdsstatens muligheder for at imødegå de kapitalistiske klasseuligheders trussel mod demokratiet betydeligt stærkere. Med henvisning hertil skal jeg i kapitel 4 argumentere for, at den danske velfærdsstat i relativt stor udstrækning må siges at have bidraget til udviklingen af et (mere) lige medborgerskab og dermed sikret opfyldelsen af en meget vigtig forudsætning for det deliberative demokrati. Specielt i det længere tidsperspektiv synes det hævet over enhver tvivl, at velfærdsstatens og demokratiets udvikling har været tæt forbundet. Samtidig er der imidlertid grund til at være kritisk opmærksom på de negative udviklingstræk, Habermas forudså. Det gælder ikke mindst i lyset af de principielle ændringer af det danske velfærdssystem, som er gennemført i 1990 erne, og især den aktiveringslinje, der er slået igennem i social- og arbejdsmarkedspolitikken. Med hensyn til spørgsmålet om social-økonomiske forudsætninger for det danske demokrati i deliberativt perspektiv vil det tegnede billede således være i god overensstemmelse med bogens hovedtese. Mens der i det lange historiske perspektiv ikke kan herske tvivl om, at det social-økonomiske 19

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid Resumé INDLEDNING & DEL 1 Denne afhandling beskæftiger sig med samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger på idrætsområdet og social- og sundhedsområdet. Det overordnede formål er at belyse,

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Klimaets sociale tilstand

Klimaets sociale tilstand Rockwool fonden Klimaets sociale tilstand Af Peter GundelA ch, BettinA hau G e o G e sther n ørreg ård-n ielsen Klimaets sociale tilstand peter gundelach, bettina hauge og esther nørregård-nielsen Klimaets

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Samfundsfag Årsplan 15/16

Samfundsfag Årsplan 15/16 Samfundsfag Årsplan 15/16 Årsplanen tager udgangspunkt i de forenklede fælles mål for samfundsfag. Det samfundsfaglige kompetenceområde behandles ikke selvstændigt, men er en integreret del af arbejdet

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Vejledning om ytringsfrihed

Vejledning om ytringsfrihed Inspirationsnotat nr. 22 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 23. oktober 2013 Vejledning om ytringsfrihed Anbefalinger Hovedudvalget bør drøfte, hvordan kommunen eller regionen får tilvejebragt en grundlæggende

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Mette

Læs mere

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Pia Rose Böwadt René B. Christiansen Jørgen Gleerup Claus Haas Leo Komischke-Konnerup Connie Stendal Rasmussen Henrik Sommer Alexander

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing SF Sommertræf 29. August, 2015 Issue ejerskab Partier konkurrerer om vælgernes gunst på de samme

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Hvor finder vi demokratiforståelsen?

Hvor finder vi demokratiforståelsen? Hvor finder vi demokratiforståelsen? 2. Semesteropgave 2006 Samfundsfag Frederiksberg seminarium Morten Nydal 230921, Line Karlsson 230913, Stine N. Petersen 230445 INDLEDNING 2 PROBLEMFORMULERING 3 METODE

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936

VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936 D VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936 ANSK SAMLING er en folkelig bevægelse, der vil samle og styrke det, som forener alle danske: fædreland og modersmål. I navnet Dansk Samling fastholdes

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten

Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten Simon Laumann Jørgensen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet simonl@dps.aau.dk Hvorfor støder ledelsesstrategier og ikke mindst

Læs mere

Fremtidens Lægeforening - et sammendrag

Fremtidens Lægeforening - et sammendrag Den Almindelige Danske Lægeforening Juridisk Sekretariat Bente Hyldahl Fogh Lars Svenning Andersen Advokat lsa@bechbruun.com J.nr. 020866-0017 lsa/cbw Trondhjemsgade 9 2100 København Ø Sekretær Christina

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

GUIDE. Foreningens vedtægter

GUIDE. Foreningens vedtægter GUIDE Foreningens vedtægter Udskrevet: 2016 Foreningens vedtægter Denne guide er skrevet til bestyrelsesmedlemmer og andre i frivillige sociale foreninger, der arbejder med foreningens vedtægter. Vedtægter

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Retur til indholdsfortegnelse

Retur til indholdsfortegnelse Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Samfundsfag C 1. halvår

Læs mere

Sluttelig vil jeg foreslå en dagsorden, til vores efterfølgende diskussion, med henblik på at inddrage flere pensum perspektiver.

Sluttelig vil jeg foreslå en dagsorden, til vores efterfølgende diskussion, med henblik på at inddrage flere pensum perspektiver. "Hvilken indvirkning har de folkelige protester haft på Egyptens udvikling fra et autoritært og repressivt regime, i retningen af et mere demokratisk regime." Jeg vil med denne præsentation, dels bygge

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Vores ideologiske rod

Vores ideologiske rod FOLKESOCIALISME Hvad er jeres bud? Historisk rids! Midten af 1800-tallet: Industrialisering! Ekstrem ulighed i samfundet! 1871: Socialdemokratiet udspringer af datidens LO! 1920: DKP stiftes! De to slås

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? Sovjetunionens meget forskellige stadier med hensyn til grader af undertrykkelse og eksklusion, borgerindflydelse og inklusion spændende over både Gulag og Glasnost). Da det fuldendte demokrati er uopnåeligt,

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Sådan skaber du dialog

Sådan skaber du dialog Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 1 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen

Forslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen 2013/1 LSF 77 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 20. november 2013 af Pernille Skipper (EL), Rosa Lund (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Nikolaj

Læs mere

Sammenfatning. Projektets formål. Begrebet strategisk miljøvurdering

Sammenfatning. Projektets formål. Begrebet strategisk miljøvurdering Sammenfatning Projektets formål Projektet har til formål at videreudvikle de erfaringer med miljøvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag, der hidtil er opnået i Danmark, og medvirke til en dialog

Læs mere