Bornholms fødevarestrategi

Transkript

1 Bornholms fødevarestrategi UDKAST TIL HØRING Bornholm er fyrtårnet i det danske fødevarelandskab Og øen skal vokse og blomstre i lyset heraf

2 Del 1 Forord Fødevareudviklingen på Bornholm er et fælles ansvar Bornholm er en ø fuld af muligheder, når det gælder lokal fødevareudvikling. Øens størrelse er en styrke i forhold til at samarbejde og få nye initiativer ud over rampen. Bornholm er lille nok og dermed ideel til opstart af nye projekter. Samtidig fungerer Bornholm godt som testø for nye initiativer. Alt sammen fordi vi på den ene side er afgrænset som ø, og samtidig tæt på hinanden. Bornholm er en grøn og innovativ ø, hvor idéer og fortællinger inspirerer til nye idéer, som udover at udvikle øen er med til at skabe vækst og arbejdspladser. Bornholm har formået at fastholde større forarbejdningsvirksomheder som eksempelvis Danish Crown, Bornholms Andelsmejeri, Valsemøllen og Bornholms A/S. Vi ser et stort potentiale i Bornholms fødevareudvikling, og mener, at det skal ske gennem et stærkere samarbejde mellem alle aktører i hele værdikæden. Derfor etablererede Gourmet Bornholm en del af regional madkultur, Bornholms Landbrug og Bornholms Regionskommune (BRK) i 2015 et tværsektorielt partnerskab for udvikling og afsætning af lokale fødevarer. Partnerskabet skal styrke sammenhængskraften i udviklingen af kvalitetsfødevarer med henblik på at skabe vækst og arbejdspladser samt fortsat styrkelse af øens stærke fødevareposition. Partnerskabet sørger i fællesskab for at iværksætte aktiviteter, der understøtter de bornholmske fødevarevirksomheders kompetenceløft, styrker innovation og produktudvikling samt øger muligheden for afsætning og eksport. En klar strategi for de kommende års fødevareudvikling på Bornholm skal sikre sammenhængskraft på tværs af offentlige og private initiativer, synergi mellem de mange tiltag, der er igangsat samt sikre, at udviklingen sker på en bæredygtig måde. Og ikke mindst skal et samarbejde sikre, at bornholmske fødevarers potentiale udnyttes optimalt. Lars-Ole Hjorth-Larsen Formand Bornholms Landbrug Winni Grosbøll Borgmester Bornholms Regionskommune Jens Borup Formand Gourmet Bornholm - en del af 2 regional madkultur

3 Tal, der taler Gastronomi og fødevarer på Bornholm Den samlede fødevaresektor står for 7-8% af den bornholmske værdiskabelse. Inkluderes hoteller og restauranter bliver værdiskabelsen i den bornholmske fødevarerelaterede branche i alt mio. kr. (2015) svarende til 12%. Over 40 af de bornholmske fødevareproducerende virksomheder sælger deres varer i hele Danmark, mens tæt på 20 eksporterer til udlandet. Over 20 nye fødevareiværksættere er i gang med produkt og forretningsudvikling. Et stigende antal fødevareiværksættere er ikke uddannet inden for fødevareindustrien. I 2016 var 60% af maden i Bornholms Regionskommunes offentlige institutioner økologisk med brug af flest mulige lokale fødevarer. På Bornholm skønnes forbruget af økologiske fødevarer at udgøre 52 mio. kr. (5%) af det samlede forbrug af føde- og drikkevarer blandt husholdninger og turister. Bornholms Regionskommune har i 2016 indgået ny fødevareindkøbsaftale, der giver mulighed for, at kommunens køkkener kan indkøbe lokale sæsonvare hos bornholmske producenter udenfor aftalen. Regionskommunen samarbejder med leverandøren om, at flere bornholmske fødevarer optages i sortimentet. I 2015 udgjorde det økologiske dyrkningsareal 1453 ha inklusiv jord under omlægning, svarende til 4,4% af Bornholms samlede dyrkningsareal. (Til sammenligning var det økologiske dyrkningsareal på landsplan 6,7%). Gaarden - Bornholms madkulturhus arrangerer mere end 220 arrangementer om året fordelt på workshops, gruppearrangementer, netværksarrangementer, festivaler, skoleklasser m.m. Kokkekonkurrencen Sol Over Gudhjem tiltrækker mere end besøgende, og vises direkte på TV2. Bornholm har 1 Michelinrestaurant (Kadeau, 2017) og 11 restauranter i Whiteguide 2016 (6 nye restauranter i forhold til 2015). 60 restauranter og fødevareproducenter er medlem af Gourmet Bornholm en del af regional madkultur. Gastronomi er et centralt tema i Destination Bornholms pressebearbejdning. I 2015 blev der skabt gastronomiomtaler til en værdi af 4,6 mio. kr., som nåede ud til mere en 4,2 mio. læsere, lyttere og seere. 3

4 Én fælles VISION Vision Bornholm er fyrtårnet i det danske fødevarelandskab. Og øen skal vokse og blomstre i lyset heraf. Mission Gennem koordineret samarbejde iværksætter vi aktiviteter, der understøtter de bornholmske fødevarevirksomheders kompetenceløft, styrker innovation og produktudvikling samt øger muligheden for afsætning både lokalt gennem øget selvforsyning og til eksportmarkedet. Initiativerne skal styrke Bornholms fødevareposition yderligere, og bidrage til vækst og flere bornholmske arbejdspladser. 4

5 Fem fælles MÅLSÆTNINGER BORNHOLM 1:..tilbyder DK s bedste fødevaremiljø 2:..producerer DK s bedste fødevarefortælling 3:..vælger den lokale råvare & produktion 4:..fremtidssikrer gennem mangfoldighed 5:..søger samarbejde og partnerskaber Nøgleord JOBSKABELSE PRODUKTUDVIKLING, INNOVATION, IVÆRKSÆTTERI, FINANSIERING TERROIR FØDEVARER OG FØDEVAREOPLEVELSER SELVFORSYNINGSGRAD VÆRDIKÆDEN FRA JORD TIL BORD BÆREDYGTIG PRODUKTION PRODUKTDIVERSITET RELATIONER INTERNE OG EKSTERNE Læs mere om nøgleordene på side 12 5

6 Ti fælles DET GØR VI - Synliggør de eksisterende tilbud ensrettet indgang til hjælp - Koordinerer aktiviteter Partnerskabets kommissorium - Arbejder med udviklingen af den bornholmske smag Bornholms terroir - Måler selvforsyningsgraden på Bornholm - Arbejder med events og arrangementer som løftestang for udviklingen af lokale fødevarer - Udfører nulpunkts- og effektmålinger fælles baseline - Arbejder med bæredygtighedscertificering som udviklingskatalysator - Tætner huller i værdikæden fra jord til bord - Styrker og understøtter fødevareuddannelser - Fortsætter Partnerskabet og etablerer relevante samarbejder både på og uden for øen 6

7 Partner Det vil vi Det gør vi Bornholm tilbyder Danmarks bedste fødevaremiljø Fælles indsatser: Synliggører de eksisterende tilbud ensrettet indgang til hjælp Koordinerer aktiviteter Partnerskabets kommissorium Facilitere fælles produktionsfaciliteter for små-skala producenter Tilbyde attraktive start-up rådgivningspakker for nye fødevarevirksomheder Tilbyde attraktive innovations- og produktudviklingsforløb for fødevarevirksomheder Forpagtning af og høj aktivitet i madkulturhuset og Skafferiet Indgå partnerskaber med relevante aktører i hovedstadsregionen Bidrage til at facilitere gode rammer til fødevareudvikling for producenter og iværksættere, eksempelvis fødevarecentral og rådgivning i samarbejde med partnere Primær finansieringskilde ift. Fødevareklyngen. fødevarer udpeget som et af to indsatsområder i Erhvervsudviklingsstrategien Understøtter aktivitet til fremme af produktinnovation og iværksætteri Arbejder med egne fødevareindkøb som katalysator for udvikling af lokale fødevarevirksomheder Fastholdelse af fødevarerådgivning på Bornholm Bidrage til iværksætteri og tiltrækning af nye fødevareproducenter Sikre fokus og kvalitet i den fælles erhvervsservice på fødevareområdet 7

8 Partner Det vil vi Det gør vi Bornholm producerer Danmarks bedste fødevareoplevelser Fælles indsatser: Arbejder med udviklingen af den bornholmske smag Bornholms terroir Undersøgelse og beskrivelse af Bornholms terroir, med udgangspunkt i de lokale virksomheder Gennemføre praktiske dyrkningsforsøg, som kan bidrage til at videreudvikle den bornholmske smag Styrkelse af virksomhedernes forretningsudvikling fx gennem agroturisme Markedsføre fælles varemærke, som alle medlemmer tager ejerskab til. (mærke + skilte) Co-branding med og mellem producenterne regionale/lokale partnerskaber. Min. 5 Co-brands i Udvikling af regional terroirbog Smagen af Bornholm Kompetenceudvikling af køkkenpersonale, der sikrer at alle er kvalificerede til at arbejde med de lokale råvarer. Informerer om det bornholmske terroir og produkter til BRKs måltidsmodtagere Mad- og måltidskonsulent, der sikrer helhedsorienteret udvikling af gode måltider Udbrede forståelse af og kendskab til Bornholms terroir både lokalt, nationalt og internationalt. Den bornholmske fødevarefortælling er Danmarks stærkeste turismebrand Anvende kvalitetsfødevarer, der bidrager til den lokale fortælling 8

9 Partner Det vil vi Det gør vi Bornholm vælger den lokale råvare & produktion Fælles indsatser: Måler selvforsyningsgraden på Bornholm Arbejder med events og arrangementer som løftestang for udviklingen af lokale fødevarer Øge selvforsyningsgraden både i produktionen, og for grossist, detailhandel og horeca-køkkener Styrke forbrugernes motivation til at efterspørge lokale varer. Bidrage til at Folkemødet og andre events på Bornholm i stor udstrækning anvender lokale råvarer Bidrage med viden, kompetencer og koordinering til etablering af en fødevarecentral Bidrage med viden, kompetencer og koordinering til udvikling af nye produktionslinjer Fast monitorering af råvareindkøbet. BRK vil med sin udbudsaftale være ansvarlig for et øget udbud- og afsætning af lokale fødevarer BRK deltager i Madfællesskabet for herigennem at udvikle fødevaresystemer, der fremmer regionale aftaler mellem producenter og aftagere Styrke tilgængeligheden og synligheden af lokale varer i hele værdikæden Øge omsætningen af bornholmske produkter på Bornholm med 30 % fra ca. kr. 50 mio. til ca. kr. 65 mio. 40% lokale råvarer i BRKs gryder. (2020) 9

10 Partner Det vil vi Det gør vi Bornholm fremtidssikrer gennem mangfoldighed Fælles indsatser: Udfører nulpunkts- og effektmålinger fælles baseline Arbejder med bæredygtighedscertificering som udviklingskatalysator Tætner huller i værdikæden fra jord til bord Udarbejdelse af grønne forretningsplaner/ bæredygtighedscertificering for mindst 2 Bornholmske virksomheder. Gennemføre 3 virksomhedsprojekter, som kan afdække deres forretningspotentiale ved cirkulær økonomi. Understøtte producenternes rådgivningsbehov for omlægning til økologisk eller biodynamisk produktion Udarbejdelse af nøgletal, til monitering af den bæredygtige profil Understøtte medlemmer og fødevareproducenter i relevante tiltag, som bidrager til en bred fødevarefortælling, fx et korps af fødevare/smageguide Bidrage til at udvikle testmiljøer til fødevareudvikling og fødevarefortælling. Politisk mål om 20% økologiske dyrkede arealer på Bornholm Anvender 60% økologiske varer i egne gryder Bæredygtighedscertificerer 10 offentlige produktionskøkkener Reducerer madspild (max 10%, 2020) krav om økologisk drift i alle BRKs forpagtningsaftaler Udvikling af bæredygtige produktionsformer Konstant fleksibilitet i medlemmernes produktudvikling afstemt med markedsbehov Arbejde tværgående med fødevarer, mad og måltider, proaktiv sundhedsindsats og Bright Green Island 10

11 Partner Det vil vi Det gør vi Bornholm søger mod samarbejde og partnerskaber Fælles indsatser: Styrker og understøtter fødevareuddannelser Fortsætter Partnerskabet og etablerer relevante samarbejder både på og uden for øen Styrket samarbejde med 3 universiteter og/eller forskningsinstitutter. Styrket lokalt samarbejde med grossister og detailhandelen. Styrket samarbejde med andre foreninger om fødevarerådgivning. Bidrage med viden og netværk til etablering af en fødevareuddannelse Co-branding med og mellem producenterne - min. 10 Co-brands i 2019 eksterne partnerskaber Udvide salgskanaler Bidrage til etablering af et netværk for agroturisme Etablere udvidet samarbejde med Bornholms Landbrug, understøttet af Bornholms Regionalkommune samt eksterne partnere Udvidet samarbejde med Bornholms Museum m.fl. Udvide og differentiere mulighederne for medlemskab af foreningen Fokus på relationen mellem by og land så vi, som Københavns grønne baghave, kan forsyne byen med lokale økologiske råvarer Sikrer at udvikling inddrager vidensudveksling med andre relevante kommuner, regioner, organisationer mm. Afdækker nye veje for samarbejder i værdikæden fra jord til bord. Indgåelse af mindst to nye nationale eller tvær-regionale samarbejder Fortsætte Partnerskabet for udvikling og afsætning af bornholmske kvalitetsfødevarer 11

12 Målsætningernes nøgleord Jobskabelse En vigtig indsats er fortsat at sikre råvaregrundlaget til de eksisterende fødevareforarbejdnings virksomheder. Det er ganske unikt, at Bornholm fortsat har relativt store fødevareproducerende virksomheder, indenfor slagteri, fiskeindustri, mejeri og mølleri. For at fastholde eksisterende jobs, og skabe nye via iværksætteri, produktudvikling og innovation har Vækstplanen for Bornholm et ønske om, at skabe grundlaget for, at de Bornholmske virksomheder kan skabe yderligere 200 arbejdspladser på Bornholm frem mod Terroir For at fastholde en autentisk fødevarefortælling er det væsentligt at fødevareklyngen har et fælles sprog, der klart og tydeligt definere Bornholms stedbundne kvaliteter. Smagen af Bornholm kan være med til at fastholde og understøtte en positiv forretningsudvikling i fødevare- og turistbranchen. Selvforsyningsgrad Selvforsyningsgraden er et udtryk for anvendelsen af lokale råvarer i hele værdikæden fra jord til bord. En stor del af sammenhængskraften i lokalsamfundet består af, at se den lokale råvareproduktion i sammenhæng med de lokale fødevarevirksomheder. Det fordrer, at de Bornholmske fødevarer er tilgængelige i hele værdikæden, også for restauranter, forbrugere og det offentlige køkken. Anvendelsen af lokale råvarer styrker også den autentiske fødevarefortælling og bidrager således også til styrkelse en positiv forretningsudvikling i fødevare- og turistbranchen. Bæredygtig produktion (herunder bl.a. økologi) Det vurderes, at ca. 20 % af det dyrkede areal på Bornholm kan dyrkes økologisk, uden større konsekvenser for det nuværende konventionelle erhverv, herunder arealkrav for udbringning af husdyrsgødning. Landbruget spiller også en rolle ift. udviklingen af energisektoren samt den bioøkonomi ske værdikæde og cirkulære økonomi. Desuden implementerer fødevareklyngen, herunder landbruget til stadighed ny teknologi og produktionsteknik, som nedsætter ressourceforbruget. Disse nye tiltag er vigtige pejlemærker indenfor bæredygtig fødevareproduktion. Relationer Et lille samfund som Bornholm er meget afhængig af stærke samarbejdsrelationer både internt på øen og eksternt til det øvrige land. 12

13 Baggrund, tal og analyse Fødevareudviklingen på Bornholm Bornholm har i flere årtier været associeret med gode lokale fødevarer og smagsoplevelser, og er ofte omtalt som et af Danmarks bedste spisekamre. Lokale producenter og ildsjæle har i den grad ladet sig inspirere af manifestet for Ny Nordisk Mad (2004), og udnyttet det bornholmske terroir, de kolde vintre, lange sommeraftener, det rene vand og naturens mange muligheder. Dette kombineret med Bornholms unikke beliggenhed, de mange solskinstimer, øens passionerede ildsjæle, viljen til innovation og lokal stolthed har skabt grobund for en sund fødevareudvikling på øen målt i øget produktivitet og værdiskabelse. I dag findes der mere end 80 fødevareforarbejdende virksomheder (primærproducenter er ikke medregnet) på Bornholm, hvoraf over 40 sælger deres varer i hele Danmark og tæt på 20 eksporterer til udlandet. Derudover spirer omkring 20 nye fødevareiværksættere, som er i fuld gang med produkt- og forretningsudvikling. Hertil kommer 449 landbrugsbedrifter (2015) med ca. 750 beskæftigede og ca. 110 beskæftigede indenfor fiskeriet (2013), som primært lever af eksport. Bornholm har gennem et bredt samarbejde allerede igangsat en række indsatser på fødevareområdet både offentlige og private. Bright Green Island strategien står som et naturligt pejlemærke for fødevarerelaterede initiativer, der med fokus på bæredygtighed og ressourceeffektivitet, bærer udviklingen af det bioøkonomiske aspekt i fødevareproduktionen. Del 2 13

14 Hvorfor en fødevarestrategi for Bornholm? For at bevare det bornholmske fødevaremomentum og udnytte det uforløste potentiale inden for udvikling og afsætning af de bornholmske fødevarer, er der behov for en fælles strategi for fremtidens fødevareudvikling på Bornholm. En strategi der sikrer sammenhængskraft på tværs af offentlige og private initiativer og synergi mellem de mange tiltag, der igangsættes. Strategien skal skabe en fælles retning og en fortælling om, hvordan Bornholm vil udvikle sit fødevareerhverv med målsætningen om at skabe bæredygtig vækst og beskæftigelse. Med en klar og tydelig fødevarestrategi med ambitioner og visioner for de kommende års indsatser for fødevareudviklingen på Bornholm, er det ønsket, at denne strategi skal være omdrejningspunkt for en fælles fødevarefortælling for Bornholm. Bright Green Island.. visionen blev vedtaget på Bornholm i Den danner grundlag for at arbejde sammen om bæredygtig udvikling bredt forstået; både miljømæssigt, økonomisk og socialt. Et samfund hvor alle bærer, hvor vi tænker i selvforsyningsgrad både ift. arbejdskraft, fødevarer, energi og hvor vi arbejder for en ren infrastruktur og stor biodiversitet. 14

15 Råvaregrundlaget og eksport Dyrkningsfladen på Bornholm udgør i alt ha, hvilket svarer til ca. 56 % af arealet på Bornholm. Landmænd, fiskere og Bornholm er dybt afhængige af gode eksportmuligheder. Den afledte effekt af landbrugsproduktionen på Bornholm er, at der findes 449 bedrifter (2015) med 754 beskæftiget og 639 personer (2013) var beskæftiget med fødevarefremstilling i følgeerhvervene, herunder slagteri, fiskeindustri, mejeri, og bagerier mv. Hertil kommer øens mange små håndværkervirksomheder som også servicerer landbrugs-kunder. Landbruget omsætter for hvad der svarer til 1,235 mia.kr, heraf udgør produktionen af slagtesvin en værdi på 830 mio. kr. Denne produktion kan forsyne ca. 1 mio. danskere, idet hver dansker i gennemsnit spiser ca. 35 kg svinekød/år. Til sammenligning er der ca malkekøer på Bornholm, som producerer 55,4 mio. kg. mælk i Langt størstedelen af den produktion ender som ost på eksportmarkedet. Fiskeriet landede i 2015 for ca. 39,4 mio. kr. på Bornholm. De Bornholmske fiskere foretog landinger inklusiv landinger udenfor Bornholm, som totalt set udgjorde ca. 93. mio. kr. Råvaregrundlaget spiller en afgørende rolle for, at fødevareproducenten, bageren og kokken kan levere en troværdig og ægte historie. Det er derfor meget afgørende også i det lille lokale samfund, at synliggøre primærproduktionens rolle, der både i kg og kr. skal ses som et stort tandhjul i værdikæden for fødevareproduktion. Landmænd og fiskere producerer mad til Bornholm, Danmark og verden og giver job til mange hænder og hoveder i følgeindustrien. Råvareproducenterne står for det ofte usynlige forarbejde med råvaregrundlaget, der spiller en afgørende rolle for, at fødevareproducenten, bageren og kokken kan levere en troværdig og autentisk historie inden de forarbejdede varer havner på forbrugerens tallerken. 15

16 Vi skal sikre en konkurrencedygtig fremtid Samlet set står landbrug, fiskeri og fødevarefremstilling for ca. 7-8% af den bornholmske værdiskabelse. Selvom beskæftigelsen i den bornholmske fødevareindustri er reduceret med 225 job (ca. 26%) i perioden er værditilvæksten og produktiviteten steget også set i forhold til resten af landet. Det samlede forbrug af føde- og drikkevarer blandt husholdninger og turister på Bornholm udgør ca mio. kr. årligt. Betragt den bornholmske fødevarebranche som et skib, hvor skroget er det, der gør, at det ikke synker sejlet er det, der driver os fremad. Det der skabte succesen for de bornholmske fødevarer, er nu flyttet ned i skroget. Og vi er nødt til at tilsætte noget nyt for at være konkurrencedygtige i fremtiden. Kvalitet Lokale råvarer Storytelling Innovation Produktudvikling Bæredygtighed Kompetenceudvikling I dag Kvalitet Lokale råvarer Storytelling Fremtid 16

17 Fødevareudviklingen i Danmark og på Bornholm

18 Øget fokus på gastronomi og fødevarer i Danmark 1990erne erne 10erne Maden som udtryksform Kokkefaget får prestige. Tv-madprogrammer er populære. Alverdens køkkener bliver afprøvet, men mange kokke vender tilbage til fra jord til bord tankegangen med fokus på gode danske og lokale råvarer. Fødevareministeriet oprettes I 1996 bliver Landbrugs- og Fiskeriministeriet omdannet til Fødevareministeriet (Miljø og Fødevareministeriet, 2016). Ny Nordisk Mad manifisteres En stor succes i hele Norden. Konceptet er demokratisk snarere end elitært. Landmænd, fødevareproducenter, politikere, hjemkundskabslærere, tjenestemænd, fødevareforskere, gourmetkokke og forbrugere er med til at udforme det nordiske køkken. (2005) Stafetten gives videre til Nordisk Ministerråd, som satte Ny Nordisk Mad på den politiske dagsorden. Mad bliver til oplevelser (2007) Smagen af Danmark med Claus Meyer vises i mere end 60 lande til over 100 mio. potentielle seere. Turisterhvervet får for alvor øjnene op for et nyt oplevelsesprodukt med fra jord til bord, gård eller bryggeribesøg. Eventen Sol over Gudhjem afholdes første gang i (2007) NOMA får 2 michelin-stjerner, og kåres som verdens bedste restaurant i 2010, 2011, 2013 og Coop lancerer madmanifest Fokus på smag, det gode måltid og flere lokale varer på hylderne. Flere supermarkedskæder følger trop. (2011) Rasmus Kofoed vinder EM for kokke og Bocusé dor. (2015) Aarhus får sine første michelinstjerner. (2016) Michelinstjerner udbredes i hele Danmark bl.a. til Kadeau på Bornholm. Danmark får sin første trestjernede michelinrestaurant. 18

19 Danmarks fødevarefortælling Ligesom man på Bornholm har indgået et tværsektorielt partnerskab omkring fødevareudviklingen, er der på national plan i regi af bl.a. Miljøog Fødevareministeriet, FOOD og private fødevareproducenter udarbejdet en national fødevarefortælling, som danner grundlag for en mere ensartet fortælling mellem de mange aktører inden for fødevarebranchen og den brede oplevelsesøkonomi. Fødevarefortællingen er skabt ud fra følgende vision. Med rødder i en stolt fødevaretradition sælger Danmark sunde, bæredygtige og velsmagende kvalitetsfødevarer og løsninger på fremtidens udfordringer. Essensen i fødevarefortællingen er kvalitet, bæredygtighed og samarbejde, og ligger fint i tråd med ambitionerne for den bornholmske fødevareudvikling. Kvalitet Udvikling Vækst Nye markeder Samarbejde Indsigt Innovation Bæredygtighed Sundhed En bedre fremtid Se mere på 19

20 Fødevareudviklingen på Bornholm Den primære fødevareproduktion udgøres af landbruget og fiskeriet. Beskæftigelsesmæssigt har begge sektorer mistet en stor del af fordums styrke. Indenfor fiskeriet bl.a. på grund af et restriktivt kvotesystem, inden for landbruget på grund af omfattende rationaliseringer, der gør det muligt at producere de samme (stigende) mængder med færre arbejdskraftsressourcer. Danish Crown, Bornholms Andelsmejeri, Bornholms A/S og Valsemøllen er eksempler på fødevarevirksomheder med stor eksport. Dertil kommer en lang række små og mellemstore lokale fødevareproducenter, som bidrager til den øgede fokus på bornholmske kvalitetsprodukter og det fødevarebrand, som Bornholm har skabt. Langt hovedparten af disse virksomheder har mellem 1 og 9 beskæftigede. Hvert år dukker nye tiltag og initiativer op inden for fødevareproduktion, -forarbejdning og -forædling. Nogle producenter ønsker at holde deres produktion i det små, mens der hos andre er et ønske om udvikling og vækst med det rette set up. Fælles for udviklingen er, at produkterne tager afsæt i det lokale islæt og den gode historie. Eksempelvis vil Væksthus Hovedstaden (Bornholm) med initiativet Bornholm ud i Verden udvælge 36 potentielle bornholmske fødevarevirksomheder, som skal skabe vækst via internationalisering og salg uden for Bornholm. Bornholmere og turister på øen spiser og drikker årligt for mere end mio. kr., Heraf udgør forbrug af økologiske produkter ca. 5%. Hvor stor en del af fødevareforbruget, der dækkes af lokalt producerede varer, vides ikke. 20

21 Fødevareudviklingen som løftestang Den positive fødevareudvikling fungerer i dag som løftestang for Bornholm på tværs af brancher. Bornholms image generelt. Bornholm for tilflyttere. Bornholm som iværksætterø. Bornholm som Bright Green Island. Bornholm som turistø. Bornholm som gastronomisk skattekammer. Bornholmerne er gode ambassadører Selvom ikke alle bornholmere køber lokalt i hverdagen oplever mange producenter, at der i befolkningen er en lokal stolthed omkring de bornholmske fødevarer. Særligt ved højtider, diverse anledninger og når der er inviteret middagsgæster, bliver der disket op med lokale specialiteter. De bliver også ofte brugt som gaver. Unge bornholmere, der rejser over eller ud i verden, er også vigtige fødevareambassadører for Bornholm. Og måske allervigtigst fødevarebranchen som middel til at skabe vækst og arbejdspladser på Bornholm. 21

22 Hvornår er et produkt bornholmsk? Bornholm har i dag en stærk fødevareposition, og i mange produkter gøres brug af den bornholmske fødevarefortælling. Men hvornår er et produkt bornholmsk? Når der bruges bornholmske råvarer? Når forarbejdningen ligger på Bornholm? Når der produceres efter kulturhistoriske traditioner/opskrifter? I dag ligger svaret et sted midt i mellem. Bornholm bør være opmærksom på, at den øgede fokus på fødevarer i Danmark (generelt), også vil få en betydning for de bornholmske produkter. I tidens fødevaretrends er der et øget fokus på ægthed, troværdighed og høj kvalitet. Forbrugeren ønsker i højere grad gennemsigtighed og vil vide, hvor produkterne kommer fra, hvad de indeholder og hvor det er produceret. Fødevaretrends 2016 #1 Flere bliver foodies * #2 Clean eating: Ren og ægte mad #3 Convenience: Nemmere at være sund #4 Be the change: Et ansvarligt forbrug #5 Less is more: Mådehold er det nye sort #6 Location location location #7 Protein still going strong #8 Free from Kilde: 8 Fødevaretrends 2016, Landbrug & Fødevarer * De såkaldte foodies rejser næsten udelukkende for at få en specifik madoplevelse f.eks. et besøg på en kendt restaurant eller smage en bestemt råvare. 22

23 Bornholmske milepæle 1995 Bornholm - en del af regional madkultur 2005 Fødevare-ambassadør Gudhjem mølle 2009 Sol over Gudhjem afholdes for første gang med besøgende 2015 Gaarden - Bornholms madkulturhus Sol over Gudhjem tiltrækker ca besøgende og vises på TV2 direkte. Partnerskab mellem Gourmet Bornholm en del af regional madkultur, Bornholms Landbrug og BRK etableres. Partnerskab mellem COOP og Gourmet Bornholm en del af regional madkultur etableres. Borgmestrene i Lejre, KBH og Bornholm etablerer Madfællesskabet, der er et nyt og gensidigt udbytterigt samarbejde mellem by og land. BRK - økologisk omlægning af kommunens køkkener er steget fra et samlet indkøb på 5% til 60% siden Regionskommunen indgår ny fødevareindkøbsaftale, og har løbende dialog med leverandøren om udvidelser af sortimentet af bornholmske varer. Aftalen giver også mulighed for at indkøbe specialprodukter uden for aftalen, hvis leverandøren mod forventning ikke har eller ønsker at føre produktet i sit sortiment. Partnerskabet tager initiativ til en fælles fødevarestrategi for Bornholm. 23

24 Aktører på Bornholm

25 Organiseringen på Bornholm Hvorfor et partnerskab? Det tværsektorielle partnerskab mellem Gourmet Bornholm en del af regional madkultur, Bornholms Landbrug og BRK blev etableret for at styrke sammenhængskraften og synergi i udviklingen af kvalitetsfødevarer med henblik på at skabe flere jobs. De tre parters styrker og forskellige kompetencer bringes i spil, da de tilsammen kan løfte fødevareudviklingen langt mere sammen, end de vil kunne alene. Landbrug & Fødevarer Gefion / Seges BC Catering / Ingwersen m.fl. Klyngeoperatør ERFA grupper I partnerskabet tages der initiativ til at iværksætte aktiviteter, der understøtter de lokale fødevarevirksomheders kompetenceløft, innovation, produktudvikling, øget afsætning (herunder eksport). Partnerskabet har også til formål at prioritere og målrette den bornholmske fødevareindsats, så vi ikke involverer os i for mange initiativer og projekter, men sikrer, at Bornholm får mest muligt ud af de projekter, vi vælger ud. Erfaringer? Partnerskabet har siden opstarten bevist, at der er et behov for koordinering og synergioptimering i den bornholmske fødevareindustri. Gennem den koordinerede indsats sikrer partnerskabet et fælles talerør, en optimering i forhold til indsatser og en større sammenhængskraft. En fremtidig mulighed er at partnerskabet orienterer sig bredere med relevante og interesserede partnere. Bright Green Island Bæredygtighed Madfællesskabet Fødevareuddannelser Bornholms Museum Madkulturhuset / Skafferiet Destination Bornholm CRT VHHR BCB LAG Bornholm COOP (afsætningskanaler) 25

26 Den bornholmske fødevarekatalysator Til det bornholmske fødevareerhverv og kommende fødevareiværksættere, er der iværksat en fødevarekatalysator, som stiller viden til rådighed for at hjælpe virksomhedernes forretningsudvikling til vækst. Den bornholmske fødevarekatalysator består af et samarbejde mellem Business Center Bornholm, CRT, Væksthus Hovedstadsregionen, Bornholms Landbrug og Gourmet Bornholm en del af regional madkultur. Det vil sige fem åbne døre, der gør det lettere, smidigere og hurtigere at komme fra jord til bord. Den bornholmske fødevarekatalysator vejleder, skaffer viden, finder pengetanke og tilskudsmuligheder, graver løsninger frem, tilbyder (kommende) virksomheder genveje, erfaringer, ny viden og netværk alt sammen med henblik på at styrke forretningsudviklingen. 26

27 Egne mål og handlingsplaner Partnerskabet står bag denne strategi og har sat sig selv ambitiøse mål for egen indsats. Desuden laver vi hver især handlingsplaner der sikrer det løbende arbejde med at implementere de vedtagne mål. Men for at nå de overordnede mål indebærer det handlinger hos alle aktører inden for det bornholmske fødevareerhverv og hos øens erhvervsfremmeaktører. Hermed gives opfordring til, at I som aktører også forholder jer til disse mål og laver egne mål handlingsplaner over aktiviteter med udgangspunkt i egen virkelighed og gerne med inspiration fra Partnerskabets opsatte mål.

28 Bag strategien

29 Fødevarestrategi for Bornholm Dette strategiudkast er udarbejdet af Partnerskabet; Bornholms Regionskommune, Bornholms Landbrug, Gourmet Bornholm en del af regional madkultur i samarbejde med konsulent Maria Barslund samt andre eksterne ressourcepersoner. Strategien er tænkt som både et internt og eksternt værktøj som grundstenene i en fælles fortælling om fødevareudviklingen på Bornholm og øens fremtidsambitioner. Strategien skal fungere som en fælles overligger for fremtidens fødevareudvikling på Bornholm, og dermed også som et konkret værktøj til prioritering af fremtidens indsatser og projekter. Strategien er baseret på samtaler og input fra Bornholms Regionskommune, Gourmet Bornholm en del af regional madkultur, Bornholms Landbrug, CRT, Væksthus Hovedstadsregionen (Bornholm), Destination Bornholm, VisitDenmark, FOOD, LAG Bornholm, Business Center Bornholm, drøftelser i fødevareklyngen samt et omfattende notat fra CRT ved chefkonsulent Anders Hedetoft. Tak til Destination Bornholm for brug af billeder. YDERLIGERE INFORMATION: Mikkel Bach-Jensen Gourmet Bornholm - en del af regional madkultur mikkel@gaarden.nu Klaus Petersen Bornholms Landbrug khp@bornholmslandbrug.dk Louise Groth-Michelsen Bornholms Regionskommune Louise.groth-michelsen@brk.dk