International sammenligning af elevers forældrebaggrund
|
|
- Christian Kjeldsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Christine Skovgaard International sammenligning af elevers forældrebaggrund Baggrundsnotat til PISA Etnisk 2015
2 International sammenligning af elevers forældrebaggrund Baggrundsnotat til PISA Etnisk 2015 Publikationen kan hentes på KORA og forfatterne, 2017 Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA. Omslag: Mega Design og Monokrom Udgiver: KORA ISBN: Projekt: KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at fremme kvalitetsudvikling samt bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.
3 Forord Danmark deltager i 2015 for sjette gang i OECD-programmet PISA Programme for International Student Assessment et projekt, der har til hensigt at måle, hvor godt de unge er forberedt på at møde udfordringerne i dagens videns- og informationssamfund. De unge, der indgår i den internationale undersøgelse, er alle født i 1999 og er derfor år gamle. PISA 2015 gennemføres i Danmark af et konsortium bestående af KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet, Danmarks Statistik (DST) og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Projektet er styret af en konsortiebestyrelse, som har mindst ét medlem fra hver af de deltagende institutioner. Under gennemførelsen af PISA 2015 har bestyrelsesmedlemmerne været analyse- og forskningschef Hans Hummelgaard, National Project Manager (NPM) og formand for bestyrelsen (KORA), seniorforsker Vibeke Tornhøj Christensen, Co-NPM (KORA), seniorforsker Jane Greve, lektor Lena Lindenskov (DPU), teamkoordinator Else Thousig (DPU), kontorchef Peter Linde (DST), konsulent Monika Klingsbjerg-Besrechel, datamanager (DST) og seniorforsker Chantal Pohl Nielsen, (SFI). Chantal Pohl Nielsen og SFI varetog frem til 2015 formandsposten for bestyrelsen og NPM-rollen, hvorefter den overgik til Hans Hummelgaard og KORA. Undervisningsministeriet finansierer PISA-undersøgelsens gennemførelse, og en repræsentant fra ministeriets Styrelse for Undervisning og Kvalitet er medlem af PISA Governing Board (PGB), hvor deltagerlandene fastlægger de overordnede rammer for undersøgelsen sammen med OECD. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet deltager desuden i konsortiebestyrelsesmøderne og bidrager til kvalitetssikringen af undersøgelsen i Danmark. I Danmark har man besluttet at tilrettelægge PISA-undersøgelsen, så den giver mulighed for at sætte særskilt fokus på de unge med indvandrerbaggrund. I 2017 udarbejdede KORA rapporten PISA Etnisk, som netop har fokus på eleverne med indvandrerbaggrund. Dette notat er udarbejdet i forlængelse af den rapport og uddyber resultaterne vedrørende elevernes forældrebaggrund ved at sammenligne Danmark med de øvrige OECD-lande. Særligt er fokus på de nordiske lande. Forfatteren Maj 2017
4 Indhold 1 Baggrund Elevernes samlede socioøkonomiske baggrund Forældrenes uddannelsesbaggrund Forældrenes erhvervsmæssige stilling Opsamling Referencer... 17
5 1 Baggrund Dette notat uddyber resultaterne vedrørende elevernes forældrebaggrund i PISA Etnisk Fokus er at sammenligne Danmark og de nordiske lande med de øvrige OECD-lande. Tre mål er undersøgt, nemlig: 1. Forældrenes socioøkonomiske baggrund 2. Forældrenes uddannelsesbaggrund 3. Forældrenes erhvervsmæssige stilling. Forklaring af de tre mål PISA-indekset for forældrenes socioøkonomiske status beregnes ud fra en række oplysninger om forældrenes højeste uddannelsesniveau, erhvervsmæssige stilling, velstandsniveau, kulturelle besiddelser, uddannelsesmæssige ressourcer og antallet af bøger i hjemmet (se kapitel 2 i PISA Etnisk 2015). Den endelige socioøkonomiske status er beregnet således, at den gennemsnitlige OECD-elev har scoren 0, og standardafvigelsen for OECD-elevpopulationen er 1 (OECD 2012, 2014 og 2016). På grund af denne konstruktion er det muligt at sammenligne socioøkonomisk status på tværs af OECD-landene. For lande, hvor gennemsnittet på ESCS-indekset er over nul, har eleverne således i gennemsnit en bedre socioøkonomisk baggrund end gennemsnittet for OECD. Generelt angiver en højere værdi på ESCS-indekset en bedre socioøkonomisk baggrund. Forældrenes uddannelsesbaggrund1 er vist ved andelen af elever, der har mindst én forælder med en videregående uddannelse. Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse samt forskeruddannelse (ph.d.). Andelen kan tage værdier mellem 0 og 100. Forældrenes erhvervsmæssige stilling er beregnet ud fra elevernes besvarelser af spørgsmål om deres forældres arbejde.2 Forælderen med den højeste arbejdsmarkedstilknytning er styrende og bestemmer dermed forældrenes samlede erhvervsmæssige stilling. Elevernes besvarelser af deres forældres arbejdsmarkedsstatus er kategoriseret via International Standard Occupation Codes (ISCO-koder) og derefter skaleret til et indeks, som kan antage værdier mellem 0 og 100. Skaleringen er gennemført ud fra den nyeste Internationale Socioøkonomiske Indeks (ISEI-08) for erhvervsmæssig status (OECD 2016, Ganzeboom 2010). Præcise formuleringer af, hvilke stillingskategorier der rangerer højest og lavest, kan findes i et notat af International Labour Office (ILO, 2012). For indekset gælder, at højere værdier på skalaen indikerer en højere erhvervsmæssig stilling. Læsevejledning af figurerne Figurerne i dette notat viser, hvordan forskellige OECD-lande ligger i forhold til hinanden med hensyn til de tre mål for forældrenes baggrund. Danmark er markeret med en stor orange prik, mens de nordiske lande er markeret med store prikker. I nogle lande har eleverne signifikant forskellige forældrebaggrunde fra eleverne i Danmark, hvilket er illustreret i figurerne ved hjælp af farver. Grønne prikker betyder, at værdierne er 1 Uddannelsesbaggrund er baseret på den OECD-konstruerede variabel HISCED, som er baseret på elevernes angivelse af forældrenes højeste uddannelse. Kategoriseringen for variablen HISEC er følgende: Grundskole: ingen kode, ISCED 1 og ISCED 2. Ungdomsuddannelse: ISCED 3 og ISCED 4. Videregående uddannelse: ISCED 5 og ISCED 6. 2 Spørgsmålet om fx moderens arbejde er: Hvad er din mors arbejde (fx skolelærer, køkkenmedhjælper, salgschef)? Skriv stillingsbetegnelsen. 5
6 signifikant højere end for Danmark. Blå prikker betyder, at værdierne ikke er signifikant forskellige fra Danmark. Endelig betyder røde prikker, at værdierne er signifikant lavere end i Danmark. Der er testet på et 5 % signifikansniveau. I nogle lande er spredningen på forældrenes baggrund stor. Det kan resultere i, at nogle lande viser sig ikke at være signifikant forskellige fra Danmark, selvom andre lande med en værdi tættere på Danmark vil være signifikant forskellige fra Danmark. Det kan fx ses i forældrenes uddannelsesbaggrund for elever med 2. generationsindvandrerbaggrund, hvor Chile ikke er signifikant forskellig fra Danmark, mens Norge og Australien er signifikant forskellige fra Danmark, selvom deres andele ligger tættere på Danmarks. 6
7 2 Elevernes samlede socioøkonomiske baggrund Elever i Danmark har internationalt set en stærk socioøkonomisk baggrund, når denne måles med ESCS-indekset. I en international sammenligning er det kun elever fra Island, som har en stærkere socioøkonomisk baggrund end eleverne fra Danmark, når vi ser på elever uden indvandrerbaggrund. I de andre tre nordiske lande (Norge, Sverige og Finland) har forældre til elever uden indvandrerbaggrund en signifikant lavere socioøkonomisk baggrund end i Danmark. Den relativt stærke socioøkonomiske baggrund blandt elever i Danmark gælder ligeledes i gennemsnit for elever med 1. generationsindvandrerbaggrund. Kun elever med 1. generationsindvandrerbaggrund fra Canada har en signifikant stærkere socioøkonomisk baggrund i forhold til eleverne fra Danmark. I Norge, Sverige og Finland har elever med 1. generationsindvandrerbaggrund en lavere socioøkonomisk baggrund end i Danmark. Island er ikke signifikant forskellig fra Danmark. Eleverne med 2. generationsindvandrerbaggrund i Canada, Island, Ungarn, Australien og Irland har i gennemsnit en signifikant stærkere socioøkonomisk baggrund end de tilsvarende elever i Danmark. For elever med 2. generationsindvandrerbaggrund er det kun elever i Finland af de nordiske lande, som i gennemsnit har en svagere socioøkonomisk baggrund i forhold til elever i Danmark. Norge og Sverige er ikke signifikant forskellige fra Danmark. For både OECD-landene samlet og de nordiske lande gælder, at elever uden indvandrerbaggrund har en stærkere socioøkonomisk baggrund end elever med indvandrerbaggrund. For OECD-landene samlet og for de nordiske lande, undtagen Danmark og Finland, gælder endvidere, at elever med 2. generationsindvandrerbaggrund har en stærkere forældrebaggrund end elever med 1. generationsindvandrerbaggrund. I Danmark ses det derimod, at elever med 2. generationsindvandrerbaggrund har en svagere forældrebaggrund end elever med 1. generationsindvandrerbaggrund. Sidstnævnte forhold gælder, uanset hvilket mål for forældrebaggrund der benyttes. På baggrund af, at vi generelt finder en positiv sammenhæng mellem stærkere forældrebaggrund og skolepræstation, kan ovenstående bidrage til forståelsen af forskelle i de opnåede scorer for elever med 1. og 2. generationsindvandrerbaggrund i PISA 2015 i Danmark. 7
8 Figur 2.1 Socioøkonomisk baggrund for elever uden indvandrerbaggrund Note: Grøn signifikant højere end Danmark. Blå ikke signifikant forskellig fra Danmark. Rød signifikant lavere end Danmark. OECD gennemsnit er markeret med en blå linje. Kilde: OECD PISA Figur 2.2 Socioøkonomiske baggrund for elever med 1. generationsindvandrerbaggrund Note: Grøn signifikant højere end Danmark. Blå ikke signifikant forskellig fra Danmark. Rød signifikant lavere end Danmark. OECD gennemsnit er markeret med en blå linje. Kilde: OECD PISA
9 Figur 2.3 Socioøkonomiske baggrund for elever med 2. generationsindvandrerbaggrund Note: Grøn signifikant højere end Danmark. Blå ikke signifikant forskellig fra Danmark. Rød signifikant lavere end Danmark. OECD gennemsnit er markeret med en blå linje. Kilde: OECD PISA
10 3 Forældrenes uddannelsesbaggrund Forældrenes uddannelsesbaggrund er her angivet ved andelen af elever med mindst én forælder med en videregående uddannelse (kort, mellemlang og lang videregående uddannelse samt forskeruddannelse). For Danmark (og Finland) tegner der sig samme mønster af forældrenes uddannelsesbaggrund som ved forældrenes socioøkonomiske baggrund, nemlig at forældrebaggrunden er stærkest for elever uden indvandrerbaggrund og 1. generationsindvandrerbaggrund og lavest for elever med 2. generationsindvandrerbaggrund. For OECD-gennemsnittet, Norge og Sverige er der kun en mindre forskel mellem elever med 1. og 2. generationsindvandrerbaggrund, når vi ser på andelen af elever med forældre med en videregående uddannelse. Når vi ser på forældrenes uddannelsesbaggrund og elever uden indvandrerbaggrund, ligger Danmark blandt de lande, hvor flest elever har en forælder med en videregående uddannelse. Andelen af forældre i Danmark med videregående uddannelse for elever uden indvandrerbaggrund bliver kun overgået (signifikant) af Finland. Norge er ikke signifikant forskellig fra Danmark. Sverige og Island ligger lige efter Danmark (men er signifikant forskellige fra Danmark). Det vil sige, at alle de nordiske lande ligger i toppen i den internationale sammenligning af OECD-lande. Andelen af forældre i Danmark med videregående uddannelse for elever med 1. generationsindvandrerbaggrund er lavere end i Canada, Finland og New Zealand. Når vi ser på elever med 1. generationsindvandrerbaggrund, er Danmark rykket lidt ned i den internationale sammenligning i forhold til det generelle socioøkonomiske indeks, der blev præsenteret ovenfor. En del af landene, som har en højere andel af forældre med en videregående uddannelse, er dog ikke signifikant forskellige fra Danmark. For elever med 2. generationsindvandrerbaggrund er der 10 lande, heriblandt alle de øvrige nordiske lande, der har en signifikant større andel af elever med forældre med videregående uddannelse. Det vil sige, at med hensyn til elever med 2. generationsindvandrerbaggrund er Danmark også rykket ned i den internationale sammenligning i forhold til det overordnede socioøkonomiske indeks. De 10 lande med en højere andel af forældre med videregående uddannelse for elever med 2. generationsindvandrerbaggrund end Danmark er: Canada, Island, Ungarn, Letland, Irland, Finland, Sverige, Estland, Israel, Norge og Australien. Derved ligger Danmark lavest blandt de fem nordiske lande. Der kan være mange grunde til det observerede fald, dog er det ikke muligt at forklare faldet ud fra tallene i dette notat. Det kan dog nævnes, at det overordnede socioøkonomiske indeks er beregnet ud fra mange andre faktorer end forældrenes uddannelse, som kan påvirke Danmarks position i den internationale sammenligning. 10
11 Figur 3.1 Andel af forældre med videregående uddannelse for elever uden indvandrerbaggrund Note: Grøn signifikant højere end Danmark. Blå ikke signifikant forskellig fra Danmark. Rød signifikant lavere end Danmark. OECD gennemsnit er markeret med en blå linje. Kilde: OECD PISA Figur 3.2 Andel af forældre med videregående uddannelse for elever med 1. generationsindvandrerbaggrund Note: Grøn signifikant højere end Danmark. Blå ikke signifikant forskellig fra Danmark. Rød signifikant lavere end Danmark. OECD gennemsnit er markeret med en blå linje. Kilde: OECD PISA
12 Figur 3.3 Andel af forældre med videregående uddannelse for elever med 2. generationsindvandrerbaggrund Note: Grøn signifikant højere end Danmark. Blå ikke signifikant forskellig fra Danmark. Rød signifikant lavere end Danmark. OECD gennemsnit er markeret med en blå linje. Kilde: OECD PISA
13 4 Forældrenes erhvervsmæssige stilling Ligesom ved uddannelsesbaggrunden ses overordnet samme mønster for Danmark af forældrenes erhvervsmæssige stilling som ved deres socioøkonomiske baggrund. Forældrebaggrunden er stærkest for elever uden indvandrerbaggrund og 1. generationsindvandrerbaggrund og lavest for elever med 2. generationsindvandrerbaggrund. Forskellen mellem elever med 1. og 2. generationsindvandrerbaggrund, når vi ser på forældrenes erhvervsmæssige stilling, er dog mindre i forhold til den forskel, vi så for de øvrige mål for forældrebaggrund. For OECD-landene samlet og for de øvrige nordiske lande (undtagen Island) er der stort set ingen forskel mellem elever med 1. og 2. generationsindvandrerbaggrund, når vi ser på andelen af forældrenes erhvervsmæssige stilling. Når vi ser på forældrenes erhvervsmæssige stilling, er Danmark dog rykket ned i den internationale sammenligning for alle grupper af elever i forhold til ESCS-indekset, således at der tegner sig et lidt mindre positivt billede af den socioøkonomiske baggrund for eleverne i Danmark i forhold til OECD-landene. Derved har eleverne i flere lande en stærkere forældrebaggrund end eleverne i Danmark, når der ses på forældrenes erhvervsmæssige stilling end ved det generelle socioøkonomiske indeks. Forældrenes erhvervsmæssige stilling for elever uden indvandrerbaggrund i Danmark er signifikant lavere end Norge, Island, Israel og Sverige. Det vil sige, at Danmark ligger under de fleste andre nordiske lande. Finland er eneste andet nordiske land, hvor forældrenes erhvervsmæssige baggrund er lavere end i Danmark. Syv lande har en signifikant stærkere forældrebaggrund målt ved deres erhvervsmæssige stilling for elever med 1. generationsindvandrerbaggrund i forhold til Danmark. Forældres erhvervsmæssige stilling for elever med 1. generationsindvandrerbaggrund er lavere i Danmark end Canada, Letland, New Zealand, Australien, Estland, Storbritannien og Irland. De nordiske lande er ikke signifikant forskellige fra Danmark. 12 lande har en signifikant stærkere forældrebaggrund målt ved deres erhvervsmæssige stilling for elever med 2. generationsindvandrerbaggrund i forhold til Danmark. Forældres erhvervsmæssige stilling for elever med 2. generationsindvandrerbaggrund er lavere i Danmark end Israel, Ungarn, Canada, Australien, New Zealand, Storbritannien, Irland, Letland, Norge, Portugal, Sverige og Estland. Island og Finland er ikke signifikant forskellige fra Danmark. 13
14 Figur 4.1 Forældrenes erhvervsmæssige stilling for elever uden indvandrerbaggrund Note: Grøn signifikant højere end Danmark. Blå ikke signifikant forskellig fra Danmark. Rød signifikant lavere end Danmark. OECD gennemsnit er markeret med en blå linje. Kilde: OECD PISA Figur 4.2 Forældrenes erhvervsmæssige stilling for elever med 1. generationsindvandrerbaggrund Note: Grøn signifikant højere end Danmark. Blå ikke signifikant forskellig fra Danmark. Rød signifikant lavere end Danmark. OECD gennemsnit er markeret med en blå linje. Kilde: OECD PISA
15 Figur 4.3 Forældrenes erhvervsmæssige stilling for elever med 2. generationsindvandrerbaggrund Note: Grøn signifikant højere end Danmark. Blå ikke signifikant forskellig fra Danmark. Rød signifikant lavere end Danmark. OECD gennemsnit er markeret med en blå linje. Kilde: OECD PISA
16 5 Opsamling Hovedbudskabet er grundlæggende det samme for de tre mål for forældrebaggrund: ESCS-indekset for socioøkonomisk baggrund, forældrenes uddannelse og erhvervsmæssige stilling. Danmark ligger relativ højt i en sammenligning med andre OECD-lande, når vi ser på forældrebaggrund for elever uden indvandrerbaggrund. For alle tre mål har elever uden indvandrerbaggrund stærkere baggrund end OECD generelt. Dog er billedet mindre positivt, når alene andelen af forældre med videregående uddannelse og forældrenes erhvervsmæssige stilling anvendes som indikator for forældrebaggrund i forhold til det generelle ESCS-indeks, der ud over uddannelse og erhvervsmæssig stilling også indeholder en række andre indikatorer for forældrebaggrund. De andre nordiske lande ligger generelt lavere end Danmark i forhold til det socioøkonomiske indeks, mens de nordiske lande ligger mere blandet i forhold til de to andre mål for forældrebaggrund. For Danmark gælder, at uanset mål for forældrebaggrund så har elever uden indvandrerbaggrund en stærkere forældrebaggrund end elever med 1. generationsindvandrerbaggrund, der igen har en stærkere forældrebaggrund end elever med 2. generationsindvandrerbaggrund. Dette gælder særligt for ESCS-indekset og for forældrenes uddannelse. Samme entydige forhold lader ikke til at være gældende i fx Norge og Sverige. I disse lande lader det til, at elever med 1. og 2. generationsindvandrerbaggrund i højere grad ligner hinanden, når vi ser på de tre mål for forældrebaggrund. For disse to lande (og for OECD-landene samlet) lader det endog til, at elever med 2. generationsindvandrerbaggrund har en lidt stærkere forældrebaggrund end elever med 1. generationsindvandrerbaggrund, når vi ser på ESCS-indekset. 16
17 Referencer Ganzeboom, H.B.G. (2010). A new international socio-economic index [ISEI] of occupational status for the International Standard Classification of Occupation 2008 [ISCO-08] constructed with data from the ISSP ; with an analysis of quality of occupational measurement in ISSP. Paper presented at Annual Conference of International Social Survey Programme, Lisbon, 1 May Greve, J. & Krassel, K. F. (2017). PISA Etnisk Hvordan elever med indvandrerbaggrund klarer sig i PISA-testen og deres holdninger og forventninger til naturvidenskab. København: KORA. Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. ILO (1990). ISCO-88: International Standard Classification of Occupations. International Labour Office, Geneva. OECD (2012). PISA 2009 Technical Report. Paris: OECD Publishing. OECD (2014). PISA Technical Report. Paris: OECD Publishing. OECD (2016). PISA Technical background Annex A. Paris: OECD Publishing. 17
18
PISA Etnisk Hvordan elever med indvandrerbaggrund klarer sig i PISA-testen og deres holdninger og forventninger til naturvidenskab
Jane Greve og Karl Fritjof Krassel PISA Etnisk 2015 Hvordan elever med indvandrerbaggrund klarer sig i PISA-testen og deres holdninger og forventninger til naturvidenskab PISA Etnisk 2015 Hvordan elever
Læs merePISA 2015 PISA Høring Fokus på social ulighed
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del Bilag 46 Offentligt PISA 2015 PISA Høring Fokus på social ulighed 7. december 2016 Vibeke Tornhøj Christensen, KORA Hvad er PISA? PISA 2015 overordnede
Læs mereHovedresultater fra PISA Etnisk 2015
Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk
Læs mereBilag om folkeskolens resultater 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske
Læs mereJan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren
Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne
Læs merePISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater
PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire
Læs mereDe kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud
NOTAT De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud Bo Panduro, tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Amanda Madsen, amma@kora.dk Marts 2014 Købmagergade 22. 1150 København K.
Læs merePISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Gå-hjem-møde
PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning Gå-hjem-møde Oversigt over resultaterne i PISA 2015 Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA
Læs mereDe kommunale budgetter 2015
Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud
Læs mereDette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende
PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede
Læs merePISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Orienteringsmøder 15.-16. januar 2015
PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning Orienteringsmøder 15.-16. januar 2015 Introduktion PISA er en meget vigtig temperaturmåling på læringen i skolen Vi vil gøre os umage for klart at
Læs mereDe kommunale budgetter 2017
Bo Panduro og Mette Brinch Hansen De kommunale budgetter 2017 Fornuftig balance mellem udgifter og indtægter De kommunale budgetter 2017 Fornuftig balance mellem udgifter og indtægter Publikationen kan
Læs mereOversigt over resultaterne i PISA Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA
Oversigt over resultaterne i PISA 2015 Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA Formålet med PISA Måle, om unge har kompetencer, der kan bruges
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereTine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt
Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes
Læs mereUNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER
UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes
Læs mereEducation at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017
Education at a Glance 217 Opsummering af OECD s Education at a Glance 217 i et dansk perspektiv September 217 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Baggrund 3 1.2 Gruppering af uddannelser og anvendte begreber 3
Læs mereInternationale læseundersøgelser og PIRLS
Internationale læseundersøgelser og PIRLS 1991 2000 2000 2003 2006 2006 2009 2010 2011 Programme for International Student t Assessment PISA 2006 PISA 2006 resultatet PISA 2006 Læsning H N K 600 Korea
Læs mereDe kommunale regnskaber fortsatte tegn på økonomisk stabilisering
NOTAT De kommunale regnskaber 2012 fortsatte tegn på økonomisk stabilisering Bo Panduro tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Juni 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mereElever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test
Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG
Læs mereSimon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune
Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk
Læs mere1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.
Figur 1.1 Udbredelse af hurtige adgangsveje oktober 2003 30 Pr. 0 indbyggere 25 20,3 15 5 0 14,9 7,5 9,7 7,6 6,5 1,,5 3,4 4,4 7, 6,7 5,6 3,4 4,5 5,7 5,1 4,4 2,9 3,0 1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0
Læs mereOpdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark
Rapport Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark Malene Rode Larsen Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark VIVE og forfatterne, 2018 e-isbn:
Læs mereDanmarks samlede resultater i PISA 2006
s samlede resultater i PISA 2006 PISA har på skift ét af fagene læsning, matematik og naturfag som hovedområde. I 2000 var hovedområdet læsning, i 2003 var hovedområdet matematik, og i 2006 var hovedområdet
Læs mereI dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.
NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,
Læs mereKarl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?
Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning
Læs merePIRLS 2016 I 3. OG 4. KLASSE
PIRLS 2016 I 3. OG 4. KLASSE Jan Mejding, Katja Neubert og Randi Larsen GENERELT OM PIRLS PIRLS undersøger læsekompetence Målgruppen er elever, der har modtaget fire års læse- /skriveundervisning (eller
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs mereHenrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet
Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk
Læs mereNotatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består af følgende afsnit:
Hovedresultater i PISA 2015 Notatets opbygning Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne i PISA 2015. Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består af følgende
Læs mereEducation at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé
Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse
Læs mereTIMSS 2015 RESULTATER
TIMSS 2015 RESULTATER Præsentation ved pressemøde 29. november 2016 Aarhus universitet, DPU Peter Allerup nimmo@edu.au.dk Sara Kirkegaard saki@edu.au.dk Maria Nøhr Belling mahr@edu.au.dk Vibe Thorndal
Læs mereDanmark bruger færre penge på uddannelse
Danmark bruger færre penge på uddannelse De seneste år er såvel antallet af studerende som udgifterne til uddannelse steget i mange OECD-lande. I Danmark er uddannelsesudgiften også steget lidt men det
Læs mereAnalyse. Unge med indvandrerbaggrund fra fattige familier starter oftere i gymnasiet end danske unge. 30. december 2017
Analyse 3. december 217 Unge med indvandrerbaggrund fra fattige familier starter oftere i gymnasiet end danske unge Af Kristine Vasiljeva, Regitze Wandsøe-Isaksen, Rasmus Kornbek, Bjørn Tølbøll og Sebastian
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mereSkolernes sociale profil
Skolernes sociale profil Rapport (2) Jammerbugt Kommune Marts 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...2 2. Metode og fremgangsmåde...3
Læs mereSkatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt
Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter
Læs mereTOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA
TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA NIELS EGELUND, PROFESSOR, DR.PÆD., DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE, AARHUS UNIVERSITET I slutningen af 1990 erne begyndte der at komme forskningsmæssig
Læs mereViceadm. direktør Kim Graugaard
Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994
Læs mereHovedresultater fra ICCS - Politisk dannelse og demokratisk forståelse
Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Snaregade 10A 1205 København K. Tlf. 3392 6200 Fax 3392 6182 E-mail skolestyrelsen@skolestyrelsen.dk www.skolestyrelsen.dk Hovedresultater
Læs mereATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU. 1 DTU det bli r til noget
ATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU 1 DTU det bli r til noget Leiden 2017 1 15 41 109 Norden På virksomhedssamarbejder i verden Europa Verden Antal studerende
Læs mereFunktionsniveau blandt 60-årige og derover
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen
Læs mereSøren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune
Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet
Læs mereAnalyse 20. januar 2015
20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser
Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående
Læs mereANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder
ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit 03 Sammenfatning
Læs mereAnalyse 1. april 2014
1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit
Læs mereFAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016
Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,
Læs mere3. Det nye arbejdsmarked
3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer
Læs mereTryghed og holdning til politi og retssystem
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR Tryghed og holdning til politi og retssystem Danmark i forhold til andre europæiske lande. UNDERSØGELSENS MATERIALE I etableredes European Social Survey (ESS),
Læs mereHovedresultater fra PISA 2009
Hovedresultater fra PISA 2009 Notatets opbygning Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA 2009. Notatet indeholder desuden en kommentering af resultaterne i hvert fag på baggrund
Læs mereELEVERS INTERESSE OG SELVTILLID I NATURFAGENE -OG I FREMTIDEN
ELEVERS INTERESSE OG SELVTILLID I NATURFAGENE -OG I FREMTIDEN 1. Oplæg på baggrund af artiklen: Nordic Students self-beliefs in science Publiceret som kapitel 4 i Northern Lights on TIMSS and PISA 2018
Læs mereBedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt
Læs mereFordeling af midler til specialundervisning
NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereHvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?
Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA
Læs mereSocialforskningsinstituttet, Notat til Integrationsministeriets tænketank.
Socialforskningsinstituttet, 1.12.03. Notat til Integrationsministeriets tænketank. Notatet er disponeret på følgende måde: 1. Befolkningssammensætning på fødeland og statsborgerskab for Sverige, Tyskland,
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten
Læs merePisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat
Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der
Læs merePISA Etnisk PISA 2012 med fokus på unge med indvandrerbaggrund
Vibeke Tornhøj Christensen, Niels Egelund, Eskild Klausen Fredslund og Torben Pilegaard Jensen PISA Etnisk 2012 PISA 2012 med fokus på unge med indvandrerbaggrund PISA Etnisk 2012 PISA 2012 med fokus på
Læs mere40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige
Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste
Læs mereUdviklingen i matematik målt i de danske PISA rapporter
Nationaløkonomisk Tidsskrift 149 (2011): 126-135 Udviklingen i matematik målt i de danske PISA rapporter Hans Bay Professionshøjskolen UCC, E-mail: HAB@UCC.dk Siden den første PISA rapport udkom i december
Læs mereLyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO
Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009 Indhold 1 2 3 Introduktion 3 Læsevejledning 4 Skolen 6 4 SFO Bilag Rangering af samtlige spørgsmål 5 40 25 2 1. Introduktion Lyngby-Taarbæk Kommune har i løbet
Læs mereOPDATERING AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL
OPDATERING AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL NOTAT VERSION 1.0 November 2017 Næstved Kommune l November 2017 1 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. SOCIAL PROFIL, METODE... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score...
Læs mereVelfærd og velstand går hånd i hånd
Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i
Læs mereStudieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse
Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies
Læs mereFlere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går
1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Dato: 12.06.2009 Kontor: ØA Jnr. Sagsbeh.: THH Besvarelse af spørgsmål nr. 136, stillet af Folketingets
Læs mereHvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2
Indhold Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference?... 3 Statistisk usikkerhed... 5 Bag om den socioøkonomiske
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Den danske brugerundersøgelse i forbindelse med en eventuel etablering af selvstændig Nordisk Forskningsstatistik Notat 2003/2 Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute
Læs mereAARHUS KOMMUNE TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018
DØGNTILBUD AARHUS KOMMUNE TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SOCIALFORVALTNINGEN FAMILIER, BØRN OG UNGE INDHOLD Introduktion Læsevejledning Side 02 Side 03 Sammenfatning Side 04
Læs mereSammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.
Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede
Læs mereKommunernes regnskaber 2013
Bo Panduro og Jørgen Mølgaard Lauridsen Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk
Læs mereMatematik som drivkraft for produktivitet
Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj
Læs mereSAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD
Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår
Læs mereANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL
ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 4.0 MARTS 2012 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering af social profil
Læs merePeter Allerup Aarhus Universitet tel Fra rødder til kvadratrødder
Kundskaber og Færdigheder lærer eleverne at skrive og regne? Peter Allerup Aarhus Universitet nimmo@edu.au.dk tel 21653793 - Fra rødder til kvadratrødder TIMSS 2011 er en fortsættelse af TIMSS 2007 og
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs mereAnalysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger
Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,
Læs mereAKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13
AKTUEL GRAF 9 opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 Yosef Bhatti, adjunkt Center for Valg og Partier Institut for Statskundskab Københavns Universitet Mail: yb@ifs.ku.dk Jens Olav Dahlgaard, Ph.d.-studerende
Læs mereSILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO
SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Skoleresultater Side 07 Afsnit 04 SFO-resultater
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR AKUT- OG OPSØGENDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR AKUT- OG OPSØGENDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer
Læs mereIndkomstforskelle og vækst
Indkomstforskelle og vækst OECD har analyseret sammenhængen mellem indkomstforskelle og vækst og fundet, at ind-komstforskelle i nogle tilfælde kan være skadelige for den økonomiske vækst. I den danske
Læs mereKan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research
Kan unge med dårlige læsefærdigheder gennemføre en ungdomsuddannelse? Dines Andersen Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 1:2005 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereSeptember 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen
September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,
Læs mereFordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter
NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...
Læs mereIndvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p
Læs mereNogle centrale resultater fra PISA 2003
Undervisningsministeriet 6. december 2004 Nogle centrale resultater fra PISA 2003 Det udsnit af resultaterne fra OECD s PISA 2003-undersøgelse, der præsenteres i dette notat, bygger primært på den danske
Læs mereAnalyse 7. januar 2016
Analyse 7. januar 2016 Udgifter til ungdomsuddannelser international sammenligning Af Nicolai Kaarsen og Andreas Mølgaard I forbindelse med Finanslovsaftalen 2016 skal der fra 2016-2019 spares 2 pct. årligt
Læs mereSammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår
Læs mereForløbskoordinator under konstruktion
Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator
Læs meresocial- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen. 3. Udviklingen i antallet af FOA medlemmer med indvandrerbaggrund.
Indvandrer-kolleger og uddannelse Analysesektionen 26. september 2008 Dette papir sammenfatter tre undersøgelser om indvandrere i FOA. Det drejer sig om: 1. Resultaterne af en rundspørge, som er gennemført
Læs mere