HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN"

Transkript

1 HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund. Er undervisningseffekten for eksempel +0,2 har skolen løftet eleverne 0,2 karakterpoint højere end forventet. Nogle skoler formår at løfte eleverne en halv karakter højere, end man skulle forvente, mens andre ligger en halv karakter under det forventede. Dog ligger langt de fleste skoler mellem +0,3 og -0,3. Sammenligning af undervisningseffekten er en forudsætning for at kunne identificere skoler, der opnår gode resultater, med henblik på at isolere årsagerne til disse, så andre skoler kan lære af det. De nyeste tal viser resultaterne for 2007, men der er udregnet effekter for hele perioden og på kan skolernes resultater følges over tid. Hvorfor undervisningseffekt? Formålet med at udregne undervisningseffekten er at give forældre, ansatte på skolerne og politiske beslutningstagere en mulighed for at sammenligne skolernes resultater. For den enkelte forældre kan det være en hjælp til at vælge hvilken skole, man skal sende sit barn til, for skolebestyrelsen kan resultaterne anvendes til at vurdere, om man er på rette spor, eller om det er nødvendigt med grundlæggende ændringer på skolen, for at forbedre resultaterne. De politiske beslutningstagere i kommunerne kan anvende resultaterne som et kompas over, hvorledes de lokale skoler klarer sig indbyrdes og i forhold til landets øvrige skoler. De udregnede undervisningseffekter muliggør en reel sammenligning mellem skolerne. CEPOS offentliggør karaktergennemsnittene for skolerne på men da forældrebaggrund har stor indflydelse på elevernes resultater, giver disse gennemsnit ikke noget endeligt sammenligningsgrundlag, mellem skoler, der har elever med vidt forskellig forældrebaggrund. Formuleret anderledes kan et karaktergennemsnit på 8,0 være et flot resultat for en skole, der primært trækker elever fra socialt belastede kvarterer, mens et karaktergennemsnit på 8,5 måske ikke er tilfredsstilende, hvis næsten alle elever på en skole har akademikerforældre med høj indkomst.

2 Hvad er undervisningseffekt? Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvad man ville forvente, hvis man kun kendte elevens forældrebaggrund samt andre demografiske data. Det første trin i udregningen er først at finde den generelle sammenhæng mellem en række baggrundsoplysninger (forældres uddannelse, indkomst mv.) og elevernes karakterer til folkeskolens afgangsprøve 1. Efter denne generelle sammenhæng er etableret, anvendes modellen til at udregne den forventede karakter for den enkelte elev. Undervisningseffekten er forskellen mellem denne udregnede forventede karakter og den faktiske karakter. Skolens undervisningseffekt fås ved at summere den udregnede undervisningseffekt for alle skolens prøveelever. Figur 1 Undervisningseffekt = Faktisk karakter Forventet karakter Der anvendes en lang række faktorer til at udregne den forventede karakter. Udover forældre uddannelse, indkomst mv., ses også på elevens køn, familieforhold, fødselsvægt mv. En mere detaljeret beskrivelse af den regressionsmodel, der er anvendt til at udregne den forventede effekt, kan ses i notatet Analyse af grundskolekarakter. Resultater Resultaterne præsenteres i tre lag på 1. På forsiden vises et kort, hvoraf kommunernes resultat fremgår. De nye kommuner er anvendt, også for karakterer, der er givet før kommunesammenlægningen. Den bedste tredjedel er farvet grøn, mellemgruppen gul og den dårligste tredjedel er farvet rød. 2. Ved at klikke på en kommune på kortet, kommer man til en liste, der viser resultatet for alle skoler i kommunen. Enkelte skoler er sorteret fra, da der ikke er tilstrækkeligt med data. På denne side ses resultaterne for Først karaktererne og derefter undervisningseffekten. Der er også vist et femårs gennemsnit for skolens undervisningseffekt. For alle disse mål er vist rangeringen dels inden for kommunen og dels på landsplan. I sidste kolonne er vist om trenden er signifikant positiv, negativ eller ikke er signifikant forskellig fra en neutral udvikling. 1 Der tages udgangspunkt i matematik og danske prøvekarakterer i folkeskolens afgangsprøver.

3 3. Klikker man på den enkelte skole, ser man udviklingen for denne skole. Resultaterne vises for årerne 2002 til På denne side er også vist et konfidensinterval for undervisningseffekten for de enkelte år. Et sådant interval er udregnet for at tage høje for den statistiske usikkerhed, der er om undervisningseffektens størrelse1. På denne side vises også grafisk udviklingen for den enkelte skole. Hvilke skoler er inkluderet? Analysen inkluderer ikke efterskoler eller skoler der i det givne år har haft mindre end 15 elever til prøve. Efterskolerne er ekskluderet fra analyserne, fordi der er tale om en selektion af eleverne til disse skoler, som ikke kan tages fuldt højde for ved hjælp af de anvendte socioøkonomiske baggrundsvariabler. Skoler med mindre end 15 elever, der har deltaget i afgangsprøven, er ikke medtaget, på grund af den større usikkerhed, det giver, at undervisningseffekten for skolen baserer sig på få elever. Læsevejledning Siderne præsenterer mange tal, og det kan derfor være svært at skabe sig et overblik over, hvilke tal, man skal fokusere på. De tre grundlæggende tal, som kan have interesse er: 1. selve karakteren, 2. undervisningseffekten og 3. undervisningseffekttrenden. Karakteren siger ikke i sig selv noget om, hvor god skolen er. Som det fremgår af beskrivelsen af undervisningseffekten, så er karaktergennemsnittet dels et udtryk for, hvilke elever der starter på skolen og dels et udtryk for, hvor god skolen er til at bibringe eleverne faglige kvalifikationer. Det fremgår af de statistiske analyser, at forældrebaggrund betyder relativt mere end skolens effekt. Karaktergennemsnittet siger derfor mest om, hvilke børn, der går på skolen. Såfremt man synes dette har betydning for skolevalg, indeholder karaktergennemsnittet derfor interessant information. Undervisningseffekten siger noget om, hvor god skolen er til at forbedre elevernes resultater i forhold til udgangspunktet. En skole med en undervisningseffekt på 0,3 øger med andre ord karaktergennemsnittet med 0,3 mere, end man kunne forvente. Årsagerne til dette kan være mange. Der kan være tale om gode lærere, pædagogisk tilgang, god ledelse, en god skolekultur, korrekt anvendelse af ressourcer mv. Når man tolker undervisningseffekten skal man være opmærksom på, at den er behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor ikke træffe afgørelser på baggrund af små forskelle i undervisningseffekt skolerne imellem 2. Trenden på undervisningseffekten siger noget om, i hvilken retning skolen bevæger sig. Årsagen, til at denne præsenteres, er, at den giver vigtig information om, hvorvidt skolen bevæger sig i en positiv eller negativ retning. Dette kan ikke mindst være et værktøj, man i skolebestyrelsen kan anvende til at afgøre, om skolen udvikler sig som man ønsker. 2 Usikkerheden svarer til ca. 0,17 på hver side af den rapporterede undervisningseffekt. Det præcise konfidensinterval kan ses ved at klikke på den enkelte skole.

4 Hvad undervisningseffekten ikke siger noget om Med undervisningseffekt fokuseres der på karaktererne og dermed kun det aspekt af undervisningen, der kommer til udtryk gennem karakteren. Undervisningen har indflydelse på andre færdigheder, for eksempel sociale færdigheder, som ikke direkte fremgår af karakteren. Derfor bør karaktererne og undervisningseffekten kun være en af flere måder, som skolerne kan bedømmes på. Andre mål kunne være børnenes tilfredshed, forældrenes tilfredshed med skolen osv. Man kunne også udvide analysen ved at anvende viden om, hvor godt skolernes elever klarer sig med hensyn til efterfølgende uddannelse og arbejde efter afslutningen af grundskoleuddannelsen. Dette ville give et bredere mål, hvilket er at foretrække, men det vil samtidigt betyde, at ændringerne gennemført på skolen først ville kunne ses med endnu større forsinkelse. Analysen siger ikke noget om, hvorvidt det danske skolesystem er godt eller skidt i en international sammenhæng, da de danske skoler udelukkende måles i forhold til sig selv. Det betyder samtidigt, at man ikke kan slutte, at de skoler, der har en høj undervisningseffekt, har nået det højest mulige, men udelukkende at man klarer sig godt i forhold til andre danske skoler. Man skal også være opmærksom på, at de undervisningseffekter, der rapporteres, er resultatet af, hvad der er sket på skolen i de sidste 9 år. Der er således allerede ved offentliggørelse af resultaterne tale om delvist historiske resultater. Forbedringer som er gennemført på skolen i de sidste år, i de små klasser, vil ikke vise sig i undervisningseffekt resultaterne før om mange år. Eksempelvis vil de eventuelle positive følger af nationale test og skriftlige elevplaner ikke kunne forventes at slå fuldt igennem før om nogle år. Dette er bl.a. en af årsagerne til, at man bør overveje at ændre lovgivningen således, at de nationale test, bør offentliggøres og anvendes til evaluering af skolernes resultater, således at forældrene kan få mere opdateret information om skolernes udvikling. Man skal yderligere være opmærksom på, at kommuner og skoler historisk har haft forskellig praksis med hensyn til, i hvilket omfang eleverne med indlæringsvanskeligheder er blevet ført op til prøve. De enkelte skoler, der har sikret sig, at svage elever er gået til prøven, vil i mange tilfælde komme til at fremstå med en lavere undervisningseffekt. En lignende effekt kan opstå, for skoler som fastholder elever med betydelige indlæringsvanskeligheder på skolen frem for at sende dem til specialskoler. Denne praksis vil også betyde, at man kommer til at fremstå med en lavere undervisningseffekt, end man ellers ville. Endelig skal man være opmærksom på, at kvaliteten af udregningen naturligvis ikke er bedre, end de data, der anvendes til at gennemføre analysen. Undervisningseffekten er udregnet på baggrund af registerdata. Disse registerdata er i sagens natur kun ufuldkomne stedfortrædere for de faktorer, der må forventes at have egentlig betydning for elevernes faglige resultater. Forældrenes uddannelse påvirker ikke i sig selv børnenes faglige udvikling, hvorimod forældrenes ambitioner, graden af lektiehjælp mv. må forventes at have betydning. Registerdata har dog den fordel, at pålideligheden er relativ stor og at data forefindes for stort set hele populationen. Det betyder bl.a. at man kan arbejde med store datamængder. Der er dog også visse problemer med de anvendte register data. Dette drejer sig bl.a. om enkelte

5 problemer med registrering af flygtninge og indvandreres uddannelse. Generelt må det dog vurderes, at de anvendte data er af en høj kvalitet, og at de problemer der måtte være med data, ikke er af systematisk karakter, og derfor ikke har større betydning for de overordnede resultater.

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi INDHOLD Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved

Læs mere

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere

Socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer 2017/2018: Resultater på tværs af prøver og skoletyper

Socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer 2017/2018: Resultater på tværs af prøver og skoletyper Socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer 2017/2018: Resultater på tværs af prøver og skoletyper Elevernes karakterer hænger sammen med mange forskellige forhold herunder deres socioøkonomiske

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi FORMÅL Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved at

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi

Dansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi METODENOTAT Dansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi FORMÅL Formålet med analysen er at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge

Læs mere

Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017?

Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017? Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017? Mange undersøgelser viser, at elevernes karakterer hænger sammen med deres

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

Socioøkonomisk reference for karaktererne for 9. klassernes afgangsprøver

Socioøkonomisk reference for karaktererne for 9. klassernes afgangsprøver Socioøkonomisk for karaktererne for rnes afgangsprøver Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Den socioøkonomiske for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler

Læs mere

Hvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2

Hvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2 Indhold Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference?... 3 Statistisk usikkerhed... 5 Bag om den socioøkonomiske

Læs mere

Studentereksamensresultater

Studentereksamensresultater Studentereksamensresultater - 2018 Sammenfatning Karaktererne på eksamensbeviset er over landsgennemsnittet. Dog ligger eksamensresultater fra Skanderborg Gymnasium under, hvad der kan forventes på baggrund

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT. Formål Formålet har været

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,

Læs mere

Notat // 11/12/05 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005

Notat // 11/12/05 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005 Der er en relativt lille bevægelse mellem elevernes karaktergennemsnit på landets skoler. Skoler, hvor eleverne har opnået høje karakterer i 2000, har typisk

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer Baggrund Den enkelte skoles faktiske karaktergennemsnit i 9. klasse har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som skolen

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...

Læs mere

Hvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference? Bag om den socioøkonomiske reference...

Hvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference? Bag om den socioøkonomiske reference... De socioøkonomiske referencer for grundskolekaraktererr 20100 en læsevejledning Indhold Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference?... 4 Bag om den

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014

Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014 Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014 BØRNE- OG SKOLEFORVALTNINGEN BILAG1 KARAKTERGENNEMSNIT Indhold Karaktergennemsnit Formål... 4 Om data... 4 Bundne prøvefag... 5 Dansk... 5 Matematik... 6 Karaktergennemsnit

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld.

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld. Økonomi Elevtal Afgangsprøver NOTAT Baggrund Byrådet tiltrådte 8. februar 2011 - under punktet Struktur for dagtilbud og skoler - indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget om at: 1. at distriktsmodellen

Læs mere

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016 Analyse 20. september 2016 Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? Af Kristine Vasiljeva, Nicolai Kaarsen, Laurids Leo Münier og Kathrine Bonde I marts 2016 har Regeringen, DF, LA og K indgået

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Studentereksamensresultater

Studentereksamensresultater Studentereksamensresultater - 2019 Sammenfatning Samlet set ligger studenternes eksamensresultater på niveau med, hvad der kan forventes på baggrund af vores elevers baggrund. Set over en 3-årige periode

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Bilag til kvalitetsrapporten skoleåret 2016/2017. Oversigt over sygefravær blandt personale. Bundne prøvefag. Tal fra september 2018.

Bilag til kvalitetsrapporten skoleåret 2016/2017. Oversigt over sygefravær blandt personale. Bundne prøvefag. Tal fra september 2018. Oversigt over sygefravær blandt personale Tal fra september 2018. Bundne prøvefag 1 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Skoleår: 2016/2017 Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale

Læs mere

ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL

ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL I Varde Kommune ønsker man, som drøftet i går, at fokusere på det strategiske tema øget chancelighed/bryde den negative sociale arv. Konkrete

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Bilag 8.1 Faglige kvalitetsresultater for 9. klasser i skoleåret 2015/2016

Bilag 8.1 Faglige kvalitetsresultater for 9. klasser i skoleåret 2015/2016 En gennemgang af Egebjergskolens faglige niveau i 9. klasse jf. kvalitetsrapporten 2.0, dækkende de tre skoleår 2013/2014, 2014/2015 og 2015/2016, for så vidt angår: Procentvis andel af elever i 9. klasse

Læs mere

Kvalitetsrapporter 2016/2017: Dagtilbudsområdet og skoleområdet

Kvalitetsrapporter 2016/2017: Dagtilbudsområdet og skoleområdet Kvalitetsrapporter 2016/2017: Dagtilbudsområdet og skoleområdet Indhold 1) 2) 3) 4) Intro til kvalitetsrapporter og kvalitetsaftaler Præsentation af hovedkonklusioner for kvalitetsrapporten på dagtilbudsområdet

Læs mere

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at:

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Notat Vedrørende: Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Der udvikles ligeledes en indikator på skoleniveau med

Læs mere

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i

Læs mere

Effekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017

Effekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017 Effekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Konklusioner 3. Undersøgelsens datagrundlag 4. Effektanalyse: Positive effekter af efterskoleophold

Læs mere

Samlet rapport for alle folkeskoler i Varde Kommune

Samlet rapport for alle folkeskoler i Varde Kommune 3505 Samlet rapport for alle folkeskoler i Varde Kommune Introduktion Varde Kommune har i starten af gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt forældre til elever i Varde Kommunes folkeskoler

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse

Selvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Evaluering af kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Formålet med kapitlet er at evaluere, hvordan skolen formulerer og justerer undervisningsmålene for skolens fag og fagområder.

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Baggrund Den enkelte institutions eksamensresultat og eksamenskarakterer har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som institutionen

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E F i r k l ø v e r s k o l e n R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E V e s t e r b a k k e s k o l e n R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,

Læs mere

Karakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019

Karakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019 Karakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019 Resume Det samlede karaktergennemsnit i Folkeskolens afgangseksamen er i skoleåret 2018/2019 på. 15,8 pct. af eleverne opnåede et gennemsnit på

Læs mere

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Oversigt over faglige resultater i folkeskolen i perioden 2008-2016 Baggrund På BUU-mødet den 7.12.2016

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13

Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13 Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, Elever med højt samlet fravær får gennemsnitligt set lavere karakterer end elever med lavt fravær. Selv når der tages højde for elevernes sociale baggrund,

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E H a v n d a l S k o l e R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. R a p p o r t

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. R a p p o r t FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E F å r u p S k o l e & B ø r n e b y R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Opdateret benchmarkinganalyse: Kommunernes evne til at løfte nydanske folkeskoleelever

Opdateret benchmarkinganalyse: Kommunernes evne til at løfte nydanske folkeskoleelever Notat Opdateret benchmarkinganalyse: Kommunernes evne til at løfte nydanske folkeskoleelever Konklusioner Elever med ikke-vestlig baggrund klarer sig meget forskelligt til folkeskolens afgangsprøver i

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E O u s t M ø l l e s k o l e n R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

Den socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner

Den socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne AF de nationale test en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne af de nationale test Alle elever i folkeskolen

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 1 af 18 Indhold Indledning... 3 Generelt om bevægelser i karakterer... 4 Overblik: Antal elever

Læs mere

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares 30. november 2017 2017:18 19. december 2017: Der var desværre fejl i et tal i boks 2. Rettelsen er markeret med rødt. Desuden er der tilføjet en boks 4 sidst i analysen. En stor del af indvandreres og

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Forældre til elever i folkeskoler (inkl. specialklasser) Landsdækkende baselinemåling 2017 Antal beelser: 1.692 Svarprocent: 47,00% Landsundersøgelse 2017 Side 1 ud af 20

Læs mere

Bilag 1. Dette bilag præsenterer:

Bilag 1. Dette bilag præsenterer: Bilag Dette bilag præsenterer: Antal og andel af unge der har påbegyndt eller afsluttet en ungdomsuddannelse. Totalt og for den enkelte skole. Alene data for unge der er bosat i kommunen. Socioøkonomiske

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E K r i s t r u p S k o l e R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,

Læs mere

Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer. Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger

Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer. Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger Bilagstabel 1 Baggrundsoplysninger Baggrundsoplysning 9. klasse FSA karaktergennemsnit Køn

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E M u n k h o l m s k o l e n R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. Teknisk bilag til resultatrapporten på skoleniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. Teknisk bilag til resultatrapporten på skoleniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Teknisk bilag til resultatrapporten på skoleniveau 2010/2011 1 Data fra UU-Nord vedr. de unges uddannelsesmønster og frekvens... 2 1.1 Elever hvis uddannelsesstatus

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E B j e r r e g r a v S k o l e R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet (BTU)

Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet (BTU) Enhed Adm. pol. Sagsbehandler ELI/KHS Koordineret med - Sagsnr. Doknr. Dato Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet

Læs mere

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Ref.: Helle Grynderup Dato: 03-11-2016 Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget godkendte

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E Ø s t e r v a n g s s k o l e n R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,

Læs mere

Dagtilbud og Skole. Forældretilfredshedsundersøgelse Kommunerapport Føvling Skole. Side 1 ud af 17 sider

Dagtilbud og Skole. Forældretilfredshedsundersøgelse Kommunerapport Føvling Skole. Side 1 ud af 17 sider Dagtilbud og Skole Forældretilfredshedsundersøgelse 2016 Kommunerapport Føvling Skole Side 1 ud af 17 sider Side 2 ud af 17 sider FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Forældre til elever på Føvling Skole Vejen

Læs mere

Stengård Skole. Stengård Skole - Antal elever

Stengård Skole. Stengård Skole - Antal elever Antal elever Samlet Bevilling (2018) 38.506.296 Bevilling pr. elev (2018) 66.851 Kr. (Kommunalt gennemsnit) 71.522 kr. Antal årsværk (lærere) 35,8 Antal årsværk (pædagoger) 17,0 Antal 6-16 årige i distriktet

Læs mere

Dagtilbud og Skole. Forældretilfredshedsundersøgelse Kommunerapport - Andst Skole. Side 1 ud af 17 sider

Dagtilbud og Skole. Forældretilfredshedsundersøgelse Kommunerapport - Andst Skole. Side 1 ud af 17 sider Dagtilbud og Skole Forældretilfredshedsundersøgelse 2016 Kommunerapport - Andst Skole Side 1 ud af 17 sider Side 2 ud af 17 sider FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Forældre til elever på Andst Skole Vejen

Læs mere

Dagtilbud og Skole. Forældretilfredshedsundersøgelse Kommunerapport Østerbyskolen. Side 1 ud af 17 sider

Dagtilbud og Skole. Forældretilfredshedsundersøgelse Kommunerapport Østerbyskolen. Side 1 ud af 17 sider Dagtilbud og Skole Forældretilfredshedsundersøgelse 2016 Kommunerapport Østerbyskolen Side 1 ud af 17 sider Side 2 ud af 17 sider FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Forældre til elever på Østerbyskolen Vejen

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen 14. november 218 218:23 Rettet 3. december 218 Figur 1 var fejlbehæftet (y-akse var forkert). Figur er udskriftet. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen Af Anne Nissen Bonde, Charlotte

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E H o r n b æ k S k o l e R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,

Læs mere

Skovbrynet Skole. Skovbrynet - Antal elever

Skovbrynet Skole. Skovbrynet - Antal elever Antal elever Samlet Bevilling (2018) Kr. 37.081.753 Bevilling pr. elev (2018) Kr. 107.796 (Kommunalt gennemsnit) Kr. 71.522 Antal årsværk (lærere) 45,6 Antal årsværk (pædagoger) 16,3 Antal 6-16 årige i

Læs mere

Gladsaxe Skole. Gladsaxe Skole - Antal elever

Gladsaxe Skole. Gladsaxe Skole - Antal elever Antal elever Samlet Bevilling (2018) Kr. 53.708.635 Bevilling pr. elev (2018) Kr. 67.900 (Kommunalt gennemsnit) Kr. 71.522 Antal årsværk (lærere) 63,6 Antal årsværk (pædagoger) 25,8 Antal 6-16 årige i

Læs mere

Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser

Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser Der har over en længere årrække været en stigning i de gennemsnitlige eksamensresultater på de gymnasiale uddannelser. I dette notat undersøges

Læs mere

Mørkhøj Skole. Mørkhøj Skole - Antal elever

Mørkhøj Skole. Mørkhøj Skole - Antal elever Antal elever Samlet Bevilling (2018) Kr. 32.050.268 Bevilling pr. elev (2018) Kr. 78.748 (Kommunalt gennemsnit) Kr. 71.522 Antal årsværk (lærere) 29,9 Antal årsværk (pædagoger) 14,7 Antal 6-16 årige i

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer

Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer Der er stor forskel på, hvordan børn klarer sig i folkeskolen alt afhængigt af, hvilket hjem de kommer fra. Deler man børnene op i socialklasser,

Læs mere

Buddinge Skole. Buddinge Skole - Antal elever

Buddinge Skole. Buddinge Skole - Antal elever Antal elever Samlet Bevilling (2018) Kr. 45.354.523 Bevilling pr. elev (2018) Kr. 67.392 (Kommunalt gennemsnit) Kr. 71.522 Antal årsværk (lærere) 52,3 Antal årsværk (pædagoger) 29,6 Antal 6-16 årige i

Læs mere

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen Uddannelse og integration Oplæg ved integrationsdag 9. januar 08 Lars Haagen Pedersen Det går bedre Markant forbedring i voksne indvandreres integration på arbejdsmarkedet gennem de seneste år En betydeligt

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Forældre til elever i folkeskoler (inkl. specialklasser) Landsdækkende baselinemåling 2015 Antal beelser: 1.874 Svarprocent: 60,0 % Side 1 ud af 14 sider Introduktion Økonomi-

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Lyngby-Taarbæk Kommune Forældre til børn i SFO Antal besvarelser: 1.930 Svarprocent: 80,18% Lyngby-Taarbæk 2012 Side 1 ud af 13 sider Introduktion Lyngby-Taarbæk kommune

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 VEJLE KOMMUNE PRIORITERINGSKORT FIREHØJESKOLEN

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 VEJLE KOMMUNE PRIORITERINGSKORT FIREHØJESKOLEN FORÆLDRETILFREDSHED 2017 VEJLE KOMMUNE PRIORITERINGSKORT FIREHØJESKOLEN 1 PRIORITERINGSKORT: FORMÅL OG LÆSEVEJLEDNING Formål Med henblik på at højne den samlede tilfredshed er det relevant at identificere

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Forældretilfredshedsundersøgelse Undersøgelse af forældrenes tilfredshed med skolerne i Hillerød Kommune Antal beelser: 2.630 Svarprocent: 50,4% Hillerød Sammenligning af

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E G r ø n h ø j s k o l e n R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,

Læs mere