Jysk børneforsorg/ og drift af socialpædagogiske alternativer.

Transkript

1 Jysk børneforsorg/fredehjem Årsskrift 2006

2 Esben Kullberg Olie på lærred, 150x150 cm, "Uden titel" Forsiden: Maleri af Susanne Schneekloth. Acryl på lærred, 140x160cm, titel:" I festligt lag" ÅRSSKRIFT 2006: Foreningen Jysk børne for sorg/fredehjem Ellengården, Bethesdavej 81, 8200 Århus N Tlf Fax REDAKTION: Merete Ørskov (ansv.) Lars Bundgaard Susanne Nielsen FOTOS: Diverse arkivfotos PRODUKTION: Grafisk Service Jysk børneforsorg/ Fredehjem Jysk børneforsorg/fredehjem er en sammenslutning af Jysk børneforsorg, der under navnet»kvindehjælpen«blev påbegyndt i Århus i 1906 af Ellen Schepelern, og»fredehjem«, der blev påbegyndt samme år af pastor Jørgen Chr. Berthelsen i Harboøre. Jysk børneforsorg/fredehjem har som formål som en del af folkekirkens diakoni at udøve pædagogisk og støttende arbejde for svagt stillede børn, unge og familier. Formålet søges realiseret gennem driften af en række tilknyttede institutioner, der samarbejder med offentlige myndigheder, og gennem oprettelse og drift af socialpædagogiske alternativer. Hovedkontor: Ellengården, Bethesdavej 81, 8200 Århus N. Tlf , fax Mail: mail@jyskborneforsorg.dk Indhold: 3 Værn om fællesskaberne 5 Værdier må ikke blive tomme ord 6 Bevidsthed kan give større omsorg 8 Værdier oplevet af en medarbejder 10 Opgør med den strømlinede kultur 12 De fattige har vi stadig hos os 14 Et lille bespisningsunder 16 Nogen er de mindste små 17 Nørresø Børnepension vil på landkortet 18 Modsætningernes mand 19 Power i grænselandet 20 Gødvad Efterskole er fyldt 25 år 2

3 Værn om fællesskaberne Jysk børneforsorg/fredehjem har 100 års erfaring med at yde en indsats for andre. Den erfaring er vigtig i en tid, hvor mange har nok i sig selv, skriver formanden, socialrådgiver Jette Hansen. Gennem de seneste 10 år eller længere har der været sagt og skrevet meget om den menneskelige tendens til individualisering. Vi hører, at det enkelte menneske har nok i sig selv. Dét at leve i øjeblikket ses som en tidstypisk lidenskab. Man lever for sig selv, ikke for sine forgængere eller for sine nulevende medmennesker og for så vidt heller ikke for fremtiden. Fra skoleverdenen berettes der om de små individualister, der qua deres opdragelse har fået den opfattelse, at det er mig, det hele drejer sig om. Ansvaret for andre, for et fællesskab, har fået lav prioritet. Tendensen går igen i sprogbruget. Formuleringer som: mig få lov eller jeg vil gerne bede om er blevet gammeldags og umoderne og erstattet med giv mig eller jeg vil ha. Vi mangler respekten for andet end os selv. Alligevel placerer internationale undersøgelser Danmark som noget nær verdensmester i fællesskaber, stod der at læse forleden i Kristeligt Dagblad. Fællesskabet oplever vi heldigvis også på mange fronter i vores forening, men jeg tror alligevel, at der er brug for også hos os at minde hinanden om, at vi har gavn af hinanden, kan inspirere hinanden og løfter bedre i flok. Fællesskab er nødvendigt, hvis vi som mennesker skal have en tilværelse, der er meningsfyldt og betydningsfuld. Både dét at føle sig som en del af noget, men lige så meget følelsen af at give til andre er med til at skabe mening og sammenhæng i menneskeliv. Jysk børneforsorg/fredehjem ville ikke eksistere uden fællesskab. Det er en af foreningens hovedhjørnesten, men fællesskaber opstår ikke af sig selv, vi skal ville det og investere i det. At bidrage til andres liv I foreningen har vi det store overordnede fællesskab i forhold til gerne at ville yde en indsats, der får betydning for andres liv. Derudover er der en række andre fællesskaber under den store paraply. Et af disse fællesskaber oplevede vi i begyndelsen af november måned ved Introdagen for nytilkomne i foreningens regi. Der var en stemning stærkt præget af, at vi er fælles om noget væsentligt, som vi hver især på forskellig vis bidrager til. Alle bidrag har betydning for helheden. Det var en af de rigtig gode dage, der giver en optimistisk stemning for det fremadrettede. Vi vil gerne, at nye i foreningen skal for- nemme fællesskabet, men det ved vi kan være vanskeligt. Vi håber dog, at blandt andet de fire nye forstandere, vi har budt velkommen i løbet af året, må mærke foreningens fællesskab og trives i deres jobs. Der findes mange fællesskaber i foreningen fællesskaber på de enkelte institutioner og projekter, på tværs af disse, i forstandergruppen, på kontoret, i hovedbestyrelsen og så videre. Omkring vores 100 års jubilæum oplevede vi også et fællesskab. Det var en stor glæde, at så mange delte dagen med os. Fællesskaber skal vi værne om, ikke mindst i disse tider er det vigtigt. Vi skal værne om den erfaring, vi gennem 100 år har udviklet i forhold til vores niche inden for det sociale område. Vi har en bred og stor erfaring i, hvordan vi understøtter og hjælper de mennesker, vi qua vores arbejde kommer i berøring med. Jeg ved, vi har en erfaring, som er brugbar i forhold til kommuner, der fra januar 2007 skal løfte nye opgaver. Opgaver, som især for de mindre kommuner kan blive overvældende. Netop for at styrke os indadtil og for fortsat at kunne spille en betydningsfuld rolle i det sociale arbejde for børn, unge og familier har vi igangsat en værdidebat. Jette Hansen 3

4 Vi skal ruste os i forhold til det nuværende og det fremtidige, og i dét er det en styrke at være skærpet på værdierne for at kunne have etikken med i arbejdet. Nye former for samarbejde I Horsens har vi så småt taget fat på nye samarbejdsmønstre. Vi har i et samarbejde med kommunen arbejdet på at kreere et tilbud, der kan være hjælpsomt for de familier, der har børn, som har brug for ekstra hjælp over en periode. Det er en helt ny samarbejdsform, vi prøver af, hvor Horsens Kommune er driftsherre. Kommunen lejer vores bygning på Borgmesterbakken til en favorabel leje for det givne formål. Der er indgået en samarbejdsaftale, ifølge hvilken Jysk børneforsorg/fredehjem skal være faglig partner i forhold til det pædagogiske og i forhold til udviklingsdelen. Dette bliver formentlig starten på udvikling af anderledes modeller end de hidtil kendte. Netop som hjælp for foreningen i forhold til aktuelle problemstillinger på børne-, unge- og familieområdet med fokus også på udviklingstendenser har vi i efteråret nedsat et socialpolitisk udvalg. En række kompetente udefrakommende mennesker mødes med os i udvalget, og via dialog vil vi forsøge også ad denne vej at ruste foreningen. Det socialpolitiske udvalg er i øvrigt endnu et bevis på et fællesskab omkring foreningen. Dejligt også at møde denne interesse og opbakning. Vi ser tilbage på et år, der også har været præget af drøftelser om fremtiden. Inden længe skriver vi 2007, hvor vi skal indgå i nye samarbejdsrelationer. Vi prøver at ruste os og går til det nye med handlekraft og mod på opgaverne og vil føle os ekstra styrkede med en bevidsthed om vores værdier, der bygger på et kristent værdisæt. Vi håber, at den igangsatte værdidebat vil blive en debat, der er med til at styrke fællesskabet i foreningen. Jette Hansen Mange lykønskede Jysk børneforsorg/fredehjem på jubilæumsdagen. Ovenfor ses amtsborgmester Johannes Flensted- Jensens hilsen. 4

5 Værdier må ikke blive tomme ord Selv om der er forskellige opfattelser af kristendommens betydning i foreningen, er mange enige om, at respekten for den enkelte er i højsædet, skriver hovedbestyrelsesmedlem, sognepræst Lars Mandrup. Lars Jysk børneforsorg/fredehjem har sit grundlag i det kristne evangelium og forstår sig selv som en del af folkekirkens diakoni. Men hvordan kommer det til udtryk i foreningens daglige arbejde i de forskellige arbejdsgrene? Kommer det overhovedet til udtryk, eller er det blot noget, vi tager for givet og trækker frem ved højtidelige lejligheder? Det har vi meget brug for at arbejde med, ligesom det kan være svært at kommunikere tanker og idéer fra hovedbestyrelsen ud til de enkelte institutioner og medarbejdere, og det kan være lige så svært at komme den modsatte vej. Hvad er det for værdier, der er på spil eller i spil i vores arbejde? Spørgsmålenes aktualitet melder sig ikke blot i teoretiske debatter om foreningens værdigrundlag. Det er i de daglige situationer og problemstillinger i den enkelte institution, skole eller på opholdsstedet, det for alvor brænder på. Hovedbestyrelsen satte sig derfor for at arbejde med foreningens værdigrundlag og afsatte et møde over to dage i september udelukkende til dette formål. Mødet blev holdt i Glud ved Horsens, og til processen fik vi hjælp af et nystartet konsulentfirma, Etikos, bestående af tre unge teologer, som gik til opgaven med stor kompetence og megen ildhu. De tre konsulenter havde forinden besøgt syv af vore institutioner og opholdssteder, hvor de havde foretaget interviews med nogle af de ansatte og stillet dem to spørgsmål: Hvad betyder foreningen for dig i det daglige arbejde? Hvilken betydning har det for dig, at Jysk børneforsorg er en kirkeligt funderet forening? Forskellighed og enighed Allerede ved denne indledende undersøgelse viste det sig, at vejen godt kan være lang fra den enkelte medarbejder til hovedbestyrelsen, og at der kan være stor forskel på, hvordan de forskellige opfatter tilhørsforholdet til foreningen og dens kristne værdigrundlag. Der synes dog at være en enighed om, at foreningen står for en kvalitet over for omverdenen i kraft af de værdier, vi bygger vort arbejde på værdier, som sætter rummelighed og respekt for den enkelte i højsædet. Men der er stor forskel på, hvilken rolle foreningen spiller for den enkelte medarbejder. Så der var noget at arbejde med på hovedbestyrelsens arrangement om foreningens værdier. Der var enighed om, at der skal være plads til mangfoldighed i foreningen. Gennem en række øvelser og værdispil blev der formuleret fine ord om fællesskab og respekt, om at være skabt af Gud og den værdighed, som udspringer heraf, om barmhjertighed, tilgivelse og tolerance. Men vi slap heller ikke udenom at skulle tage konkret stilling til, hvad dette kunne betyde i helt konkrete dagligdags situationer i mødet med de enkelte børn og unge. Nu skal processen gå videre i den kommende tid. Forstanderne for institutionerne, medarbejderne og lokalbestyrelserne er alle deltagere i denne proces, og de skal arbejde med at udforme ansatser til et værdigrundlag, som skal drøftes med hovedbestyrelsen. Jysk børneforsorg/fredehjems værdier skal have krop og sjæl i praksis. For værdier, der ikke har hænder, er tomme ord uden kraft. Lars Mandrup 5

6 Bevidsthed kan give større omsorg Konsulentfirmaet Etikos skal organisere værdidebatten i Jysk børneforsorg/fredehjem. Hele processen skal gerne ende med, at foreningen får formuleret sit værdigrundlag. - De ansatte i Jysk børneforsorg har grund til at føle sig godt behandlet! Påstanden kommer fra Liza Riis Lange, konsulent i firmaet Etikos. Begrundelsen er, at det forestående arbejde med at formulere et tydeligt værdigrundlag i foreningen ikke skal komme fra ledelsen, men fra medarbejderne. - Det er anderledes end på så mange andre arbejdspladser, hvor værdigrundlaget typisk udarbejdes af ledelsen, der herefter præsenterer det for medarbejderne. Men hos Jysk børneforsorg/fredehjem skal medarbejderne ikke have puttet noget ned over sig oppefra. I stedet skal de selv involveres i processen med at drøfte værdier. De skal opleve, at de både bidrager til værdigrundlaget og føler sig ramt og rørt af det, forklarer Liza. Hendes kollega, konsulent Benedicte Schulin, supplerer: - Foreningen vover at leve hele processen ud. Det gør det langt mere arbejdskrævende. Til gengæld udspringer værdierne fra medarbejdernes praksis og erfaringer, og så er der større sandsynlighed for, at processen lykkes. Den proces, der gerne skulle lykkes, er den værdiundersøgelse og værdidebat, som Etikos skal være ansvarlig for at gennemføre i 2007 sammen med de medarbejdere, forstandere og lokalbestyrelser i institutionerne under Jysk børneforsorg/ Fredehjem, der ønsker at deltage. Opgaven lyder på, at foreningen skal ende med at have formuleret et værdigrundlag, således at den både får en klar profil udadtil og en klar identitet indadtil. Næstekærlighed og tillid Indtil nu har Etikos dannet sig et bredt indtryk af foreningen. Dels har konsulentfirmaet besøgt hovedkontoret samt nogle institutioner og interviewet enkelte forstandere og medarbejdere. Og dels har firmaet afholdt temadagen Værdier i spil for foreningens hovedbestyrelse. Når det netop er Etikos, der har fået opgaven, skyldes det måske, at konsulenterne i firmaet alle er teologer. Jysk børneforsorg/fredehjem er jo en organisation, der udøver sit arbejde som en del af folkekirkens diakoni. Men Liza understreger, at de arbejder som konsulenter med en stor viden om etik og værdier, ikke som teologer: - Vi skal ikke være teologer, der skal hive det kristne værdigrundlag frem eller missionere over for medarbejderne. Vi kommer som konsulenter for at lytte til og undersøge, hvilke værdier der allerede er på spil i foreningen. Vi ved derfor ikke, om det ender med at blive et kristent værdigrundlag. Indtil nu har vi erfaret, at for nogle medarbejdere betyder kristendommen overhovedet ikke noget, og for andre har kristendommen betydning i arbejdet. Nogle peger på kristne begreber som næstekærlighed, tillid og tilgivelse som fælles værdier for foreningen. Benedicte fortsætter: - Nogle medarbejdere var slet ikke klar over, at de arbejder i Jysk børneforsorg. Andre var til gengæld meget bevidste om, at de ikke bare arbejder på en amtslig eller kommunal institution, men netop i Jysk børneforsorg. Og vores generelle indtryk af foreningen er, at man på foreningens institutioner har en rummelighed, et overskud og et engagement, som vi ikke umiddelbart møder i andre institutioner. Liza: - Ja, og så er der plads til og respekt for den enkelte. Det handler om mennesket frem for systemet, og det virker til, at man er parat til at bære den svage frem, koste hvad det koste vil. Etikos glæder sig til at fortsætte arbejdet med at undersøge værdierne i foreningen og skrive værdigrundlaget ned. Men hvor- 6

7 for er det så vigtigt at tale om værdier og skrive dem ned? - Det er vigtigt at tale om værdier, fordi vores værdier afspejles i vores handlinger og måde at behandle andre på. I social- og sundhedssektoren er andre mennesker afhængige af de ansattes opførsel og omsorg. Så det er godt at være bevidst om, hvad man gør, og hvorfor man gør det. Talen om etik og værdier i Jysk børneforsorg handler om mennesker og deres relationer på arbejdspladsen og om måden, man arbejder på. En arbejdsdag kan blive endnu bedre, når man sammen har formuleret, hvad man er fælles om. Og et værdigrundlag kan eksempelvis bruges både internt i en konflikt og eksternt over for forældre, når man skal forklare, hvad Jysk børneforsorg er til forskel fra andre, siger Benedicte. Merete Ørskov Konsulentfirmaet Etikos er stiftet februar 2006 af tre nyuddannede teologer fra Aarhus Universitet, Liza Riis Lange, Christina Busk og Benedicte Schulin. Alle tre har taget moduler under masteruddannelsen i anvendt etik. De tre kvinder er småbørnsmødre, og Christina går på barselsorlov med sit andet barn i første halvdel af Det bliver derfor primært Liza og Benedicte, der skal arbejde for Jysk børneforsorg/fredehjem. For yderligere info: 7

8 Værdier oplevet af en medarbejder Rummelighed og åbenhed kendetegner arbejdet med kriseramte familier i Ellengårdens Familiepension i Århus, fortæller pædagog Simon Pedersen årige Simon Pedersen ligner ikke umiddelbart en person, der mandag morgen begynder sit arbejde med morgenandagt sammen med en lille flok mennesker, hvoraf de fleste kunne være hans forældre eller endda hans bedsteforældre. Simon har lyst strithår og piercing ved venstre øjenbryn. Han arbejder som pædagog i Ellengårdens Familiepension i Århus, et arbejde han har haft i knap tre år. Og morgenandagterne er han kommet til at holde meget af: - Det er en fin tradition, for det er en god måde at begynde ugen på. Man samler sig og får ro, og så møder man nogle af de andre fra Jysk børneforsorgs forskellige projekter i huset og måske også nogle fra bestyrelsen. Indholdet i andagterne er forskelligt, men altid spændende. Folk reflekterer over et emne ud fra en film, en rejse eller en tekst i bibelen. Det plejer at give stof til eftertanke, siger Simon. Selv om andagten slutter med Fadervor, skræmmer det ham ikke: - Jeg tænker ikke så meget over det. Man kan være med, som man selv vil, og Fadervor ligger ikke så dybt i mig. Jeg er kristen på den helt almindelige danske måde: Jeg er medlem af folkekirken, men jeg kommer der som regel kun til jul, og jeg er ikke vokset op med nogen særlige kristne traditioner. Da Simon begyndte i Ellengårdens Familiepension, var han forberedt på, at arbejdspladsen var opstået som en del af det kristne diakonale arbejde. - Jeg blev spurgt til jobsamtalen, om det var ok for mig, at Jysk børneforsorg er en kristen organisation. Og det var det. For det står frit for den enkelte, hvad man tror på. Men jeg oplever, at stemningen i familiepensionen er anderledes end i de kommunale institutioner, jeg tidligere har været på. I familiepensionen er der en meget stor rummelighed og imødekommenhed, og man kan snakke med alle sine kolleger om alt. Det er faktisk fantastisk at opleve det på en arbejdsplads. Og jeg tænker da på, om det mon skyldes, at flere af mine pædagog-kolleger er uddannede diakoner. De virker til at være meget afklarede og meget rummelige, og det hænger vel fint sammen med deres kristne menneskesyn, fortæller Simon og tilføjer: - Det gode samarbejde skyldes sikkert også, at vi har mere supervision og snakker mere sammen end i en almindelig daginstitution, fordi vi arbejder med familier, der er i krise. Simon er ikke i tvivl, når han bliver bedt Pædagog Simon Pedersen

9 om at karakterisere værdierne på sin arbejdsplads: - Det er åbenhed, rummelighed og imødekommenhed. Og jeg er meget glad for at arbejde i den stemning. Det svarer til mine egne værdier. Jeg er opmærksom på at møde det enkelte barn åbent og være imødekommende over for den situation, lige præcist dét barn er i og de ressourcer, det har. Familiernes situationer er jo meget forskellige. En del kommer som indvandrere eller flygtninge, andre er danske voldsramte familier, og nogle har problemer med alkohol. Så det er vigtigt at være meget nærværende hos det enkelte barn og leve sig ind i dets situation. Tilgivelse og tolerance er også vigtige værdier i vores arbejde. Når man arbejder med alkoholikere, oplever man mennesker, der får tilbagefald. Og det er ok for os at rumme det, og vi kan snakke med vedkommende om det. Simon ser frem til den kommende værdidebat i Jysk børneforsorg/fredehjem. - I det daglige er det svært at få tid til at tænke ud over sine arbejdsopgaver. Så det bliver fint at komme til at reflektere over, hvad Jysk børneforsorg står for og spændende at komme tættere på organisationens rødder. Nogle har jo arbejdet her i mange år og kender noget andet, end jeg gør. Jeg tror, jeg vil komme til at opleve processen som fyldestgørende. Det at bidrage til værdigrundlaget og det at få sat arbejdet ind i en bredere sammenhæng ved at se det i forhold til andre institutioner under Jysk børneforsorg vil nok komme til at give en ro og en samling på tingene, siger Simon. Merete Ørskov Ellengårdens Familiepension i Århus råder over 16 lejligheder til midlertidigt ophold for familier og enlige, der af sociale årsager er blevet boligløse. Familiepensionen yder social og pædagogisk støtte. 9

10 Opgør med den strømlinede kultur Sognepræst Esben Kullberg er i sommeren 2006 blevet medlem af hovedbestyrelsen for Jysk børneforsorg/fredehjem. Det nye medlem har en fortid som kunstner, og han er engageret i diakonalt arbejde. 10 Esben Kullberg ligner ikke umiddelbart en skarp kritiker af vores strømlinede kultur med dens idealer om lykke, skønhed og rigdom og dens krav til det enkelte menneske om konstant selvudvikling. Han er selv moderigtigt klædt: Lyserød skjorte, sort bredskuldret jakke, stramme cowboybukser og iøjnefaldende bæltespænde. Machofrisuren er den halvskaldede kombination med 1 mm høje, veltrimmede hårstubbe. Men bag sognepræstens små brilleglas lyser øjnene op, når han taler om diakoni og engagement i medmennesket. - Kirken og kristendommen er det eneste sted, hvor vi kan blive ved med at finde grunden til, at vi skal gøre op med vores selvoptagede og selvdisciplinerende kultur og tage os af dem, der falder igennem. Kristendommen giver os argumenterne for omsorgen for næsten. Det Nye Testamente fortæller os, at menneskehedens mangfoldighed er Guds værk. At vi skal anerkende og tage vare på et hvilket som helst liv. Esben er engageret i diakoni, og derfor er han glad for nu også at være blevet hovedbestyrelsesmedlem i Jysk børneforsorg/ Fredehjem. - Jeg synes, at Jysk børneforsorg er tæt på at være et fantastisk projekt. Det gør mig godt at opleve, at der er nogen, som arbejder for mennesker i trange kår. Og i vores tid med fokus på selvudvikling og præstationer giver det endnu trangere kår for dem, der ikke kan følge med. Så der er al mulig grund til at give Jysk børneforsorg de bedste vilkår og den største anerkendelse, siger Esben. Han ser det blandt andet som sin opgave i hovedbestyrelsen at bidrage til den værdidebat, der netop er taget hul på i foreningen. Og så vil han gerne være med til at understøtte og udvikle det gode arbejde og støtte medarbejderne i det omfang, de har behov for det. - Mennesker, der bor på institutioner, er på mange måder usynlige. Til en vis grad er det også usynligt at arbejde på en institution. Men det er et vigtigt arbejde, og det skulle gerne være synligt i samfundet. For livet er mangfoldigt, og vi må gøre op med de ensformige forestillinger om, hvad lykke og et godt liv er, siger det nye medlem. Det sociale engagement har Esben fra sin opvækst, fortæller han: - Mine forældre var begge meget socialt engagerede. Især min mor, der var lærer og havde et stort hjerte for børn, som faldt Sognepræst Esben Kullberg

11 igennem. Kirken kom vi til gengæld kun i ved særlige lejligheder, og mine forældre havde et noget distanceret forhold til den lidt glædesløse kristendom, som var i Brønderslev dengang. Interessen for teologi og filosofi fik Esben først for alvor, efter han for 16 år siden var igennem nogle store, personlige omvæltninger. På det tidspunkt var han kunstner, uddannet på Kunstakademiets billedhuggerskole i Århus og optaget af maleri, performance og eksperimenterende teater. I 1995 begyndte han på teologistudiet og læste uafbrudt i tre et halvt år, indtil han blev teologisk kandidat. I 1999 søgte han og fik stillingen som sognepræst i Holme Kirke, syd for Århus. - De teologiske studier blev en guldgrube for mig. Her mødte jeg en anden kristendom end den, jeg kendte fra min barndom. Og jeg mødte folk, der bekræftede mig i den måde, jeg selv tænkte kristendom på, nemlig den virkelighedsnære, erfaringsrelaterede måde. Kristendom har noget med vores liv at gøre. I dag synes jeg, det er formidabelt at være præst. Man møder mennesker i nogle situationer i deres liv, hvor nærværet er lysende klart, hvad enten det er gode eller dårlige situationer. Det er en gave, at folk fortæller præsten, hvad de føler og tænker, tumler med, er kede af eller glade for. Den åbenhed er jeg meget ydmyg over for. Og mine erfaringer fra sådanne samtaler vil jeg selvfølgelig også gøre brug af i Jysk børneforsorg, siger Esben. Merete Ørskov Esben Kullberg Sognepræst i Holme Sogn syd for Århus Født i 1961, gift og har 4 børn Uddannet på Kunstakademiets billedhuggerskole Studier i retorik og kommunikation Medlem af fællesudvalget for Folkekirkesamvirket i Århus Formand for Stiftsudvalget for Diakoni og Sjælesorg, Århus Stift Medlem af bestyrelsen for Randers Bo- og Erhvervstræning Hovedbestyrelsesmedlem i Jysk børneforsorg/fredehjem 11

12 De fattige har vi stadig hos os Eftertanker oven på 100 års jubilæet får tidligere hovedbestyrelsesmedlem, sognepræst Annelise Søndengaard, til at opfordre til politisk mod inspireret af initiativtageren, diakonisse Marie Johanne Jensen. Annelise Søndengaard Den 6. februar 2006 afholdt foreningen sit 100 års jubilæum. Det blev en flot og minderig dag så helt anderledes end 75 års dagen, som var henlagt til om efteråret og nærmest blev afholdt som en almindelig fødselsdagsfest. Jo, de sidste 25 år har bragt foreningen på fode. Der er vækst og fremgang. Selvværdet har fået en gang lak. Det skal jeg lige love for, som vi siger på de her kanter. Biskop, borgmester, domkirke og kvindemuseum. Men kan man så bruge sådan en kæmpefest med reception, festgudstjeneste, udstilling, skrifter, gaver og mad i mængder til noget som helst? Det har redaktionen bedt mig svare på. Nu er det jo ikke alting, der kan bruges til noget. Vi behøver ikke altid spørge om nytteværdien. Fest maner til eftertanke, evaluering som det hedder, men al den eftertanke, hvad kom der ud af den? Hvad kommer der ud af, at man besinder sig på værdier og ståsted, hvad kommer der ud af en besindelse på ophav? Besindelsen på ophav er nødvendig, for at man kan forstå, hvem man er. Man må kende sit ophav to generationer bagud, og to generationer passer med 100 år. Man skal kende sine forældre og sine bedsteforældre, det er det nødvendige for at vide, hvem man er, alt det andet er eksotisk. Måske var det derfor, det gik så ilde med 200 året for H. C. Andersen. Vi kom ind i sagatiden og netop ikke ind i vores eget identitetsskabende rum. Derfor blev det til tant og fjas og ikke en identitetsskabende begivenhed. Blev foreningens 100 års jubilæum så det? Fik det betydning for andre end dem som tilrettelagde og deres logistiske erfaring? Ja, i hvert fald fik det betydning for en del skolebørn i Madagaskar, for de fik alle de penge, som ellers skulle være brugt på en gigantisk festmiddag. Men ud over det, hvad har vi så med fra jubilæet for de 100 år? Nok at tage fat på Ja, vi har det med, at Jesus i sandhed havde ret, når han sagde til disciplene: De fattige har I altid hos jer. Vi har stadig fattige hos os selv i vores utrolig rige tid, og vi behøver såmænd ikke tage til Madagaskar for at finde dem. De findes her hos os. Der er nok at tage fat på. Men når der stadig findes fattige, er det så ikke netop et tegn på, at de sidste 100 års socialarbejde har været en fiasko, har slået fejl? Var der i grunden noget at feste for den 6. februar? Blev det i virkeligheden ikke en stor nedtur? Skulle biskoppen i virkeligheden ikke i sin prædiken i domkirken have fordømt foreningen og al dens væsen, fordi den ikke havde nogen som helst succes med at få 1000 års riget til at komme? Og hvorfor i grunden sende penge helt til Madagaskar, når vi stadig har sociale problemer hos os selv? Nu først 1000 års riget. Jo, det kommer en dag, dette rige, men først når tiden er hørt op. Det må vi holde fast i over for al gammel, romantisk idealisme. Vækkelserne tog fejl, og Jesus havde ret. De fattige har vi altid hos os her i tiden. Det er værre med det globale. For hvorfor gå ud og rydde op i andres huse, når vi har skidt nok i vores eget hus? Hvordan har vi nerver til at slå stor idealistisk bolledej op i den 3. verden vel vidende, at vi selv har børn, som lever udsatte og forsømte, og at vi gang på gang er for sent ude med hjælp til vore egne? Nej, vi blander os ikke. Det gør vi ikke, for så går vi ind i det politiske, og det har vi fået at vide af de danske socialdemokrater, lige siden pastor Mou i Harboøre troede, han var Vor Herre og dømte de druk- 12

13 nede fiskere ned i helvede, at vi ikke må; så det gør vi ikke, for så tror vi nemlig, at vi ikke må være her. Vi er politisk tandløse og måske derfor også kristeligt tandløse, eller også er det omvendt. Det er meget nemmere og sjovere at spille julemand i Baltikum og Afrika. Marie Johanne og Ellen Og netop i dette depressive dilemma skal vi gå hen og slå op i jubilæumsskriftet og læse de første sider om Marie Johanne. Denne diakonisse leverede et stykke kristeligt socialarbejde af dimensioner. Hun var ikke bange for øvrigheden, hun var ikke bange for pressen, hun var ikke bange for det politiske og da slet ikke for det kristelige. Hun vidste, at hun gik Guds vej. Marie Johannes efterfølger blev Ellen Schepelern, og i løbet af et decennium havde hun bygget en institution, en forening, en pragmatisk, praktisk, from, ukarismatisk størrelse uden vilde kvindelige ånder, men med en del køb-mænd, og intet har ændret sig siden. Se, det er værd at se på og overveje, om den stive form med magtens todeling, bestyrelse - administration, er særlig god for en forenings dynamik. Hvorfor ikke åremåls bestemmelser både for administrativ ledelse og bestyrelser? Hvorfor ikke rotationspligt? Hvorfor ikke krav om politisk og kristelig indflydelse i det offentlige rum, har vi måske ikke længe nok stået med hatten i hånden? Hvorfor ikke en medarbejderstyret forening? Hvorfor ikke en brugerstyret forening? Hvorfor ikke en forening der tør være kristelig, tør være politisk? Hvorfor ikke lidt mere Marie Johanne og lidt mindre Ellen? Lidt mere Frede, lidt mindre jysk? Lidt mere ånd, lidt mindre døde bogstaver? Tiden er til det, tiden råber på politisk ukorrekthed, på standpunkter, på meninger, på tro. De tider er længst forbi, hvor vi skal tækkes nogen, hvor vi skal bukke for øvrighed, for amt og kommune. Tro på Gud giver mod De gamle betonsocialisters tid er ude. De er gået på pension for at give deres børnebørn den nærhed, de ikke gad give deres børn, for at bevare den danske natur ved at udlægge den til golfbane, og for at nyde deres merværdi. De er væk, der er fri bane. Måske skulle foreningen opdage det og tage bestik af det, måske skulle foreningen tro lidt mere på Gud og lidt mindre på kapitalen. Når man tror på Gud, tør man alting. Det kan vi lære af Johanne Marie. Måske skulle vi lave en rotation for en årrække, indtil vi får det lært: Hænge Marie Johanne op i forgangen til Ellengården og sætte Ellen i depot. Derefter kan de skiftes hvert fjerde år. Og lad os så se, hvad der sker. Det kan godt gå helt galt, men det kan vel ikke være et mål i sig selv at blive 200 år, - se bare, hvordan det gik H. C. Andersen. Annelise Søndengaard Gæsterne ankommer til jubilæumsfesten på Kvindemuseet i Århus 13

14 14 Der var reception men ingen festmiddag ved 100 års jubilæet i Århus. Pengene gik i stedet til gadebørn i Madagaskar.

15 Et lille bespisningsunder Ét kæmpe festmåltid i Århus er blevet forvandlet til daglige risretter til 24 gadebørn i Antananarivo i Madagaskar. Og ikke kun det, men også skolegang i fem år til de samme børn samt skolebluser og skoletasker med indhold er der kommet ud af forvandlingen. Det skyldes, at Jysk børneforsorg/fredehjem i anledning af sit 100 års jubilæum besluttede at donere kr. til børnene. Det var det beløb, der ellers var afsat til en jubilæumsmiddag. Samtidig bad man om penge til disse børn i stedet for gaver til foreningen, og det indbragte yderligere ca kr. Sådan et beløb rækker rigtig langt, når det går til børn, der ellers må tigge i gaderne for at overleve. To af de 24 børn, der er udvalgt til projektet, har eksempelvis ingen forældre og bor sammen med deres næsten blinde 70-årige bedstemor, som klarer sig ved tiggeri. Projektet udføres i samarbejde med Danmission, de lokale myndigheder og kvindeafdelingen i Madagaskars lutherske kirke. Projektet hedder Tana Children Care, TCC, og man kan læse nyhedsbrev og se fotos herfra på rita. Merete Ørskov 15

16 Nogen er de mindste små - Fordi nogen er de mindste små! Sådan svarer forstanderparret på Gødvad Efterskole prompte på spørgsmålet om, hvorfor de lægger deres kræfter i netop dette arbejde. Peder Kloppenborg begyndte sit liv som forstander på Gødvad Efterskole mandag d. 1. maj juni blev hans hustru Berit Brix ansat. For Berit, der kommer fra en stilling som regionschef i et konsulentfirma, har den tætte kontakt med eleverne og de administrative opgaver inden for det sociale og pædagogiske felt åbnet op for en helt ny verden: - Jeg har mødt en helt ny gruppe mennesker, og det er utroligt givende, siger hun. Berit håber, at hun giver eleverne noget tilbage ved at være nærværende og omsorgsfuld, når de stikker hovedet ind på kontoret, hvor hun sidder med ansvaret for efterskolens økonomi og administration: - Det skal der være tid til, selvom telefonerne kimer, smiler Berit. Selvom de smukke rammer på efterskolen er nye for Peder, er arbejdet med unge med særlige behov en verden, han færdes hjemmevant i. Han har mange års erfaring som værkstedslærer med sig og har blandt andet været med til at opstarte nye uddannelsestilbud til sent udviklede unge i Morsø Kommune. Derudover har han i tre år været forstander på Produktionshøjskolen i Århus og senest konsulent i Produktionsskoleforeningen. Håndværksuddannelser suppleret med en nødvendig læreruddannelse er også en del af Peders faglige ballast, der løbende er fulgt op med efteruddannelser på CVU-Fyn. At bruge de praktiske og håndværksmæssige fag som et redskab til elevernes dannelse både personligt, socialt og fagligt er en grundpille i Gødvad Efterskoles fundament og i Peders faglige overbevisning. Han anser det som en vigtig opgave at blive endnu bedre til at fremelske de ressourcer, eleverne rummer, men som det omgivende samfund ofte har svært ved at anerkende. Peder stræber også efter at blive bedre til at synliggøre og beskrive de unges ressourcer på en måde, så virksomhederne får øjnene op for det, de unge kan tilbyde. Eleverne på efterskolen har med Peders ord gang på gang oplevet at være de mindste små, og hans engagement næres af ønsket om at støtte dem i at få en masse positive oplevelser og derigennem udvikle sig som gladere unge mennesker med en langt større tro på sig selv. Mette Thybo Jensen Gødvad Efterskole ved Silkeborg er en praktisk orienteret efterskole med særligt sigte på sent udviklede unge og unge med indlæringsvanskeligheder. 16 Administrativ leder Berit Brix og forstander Peder Kloppenborg

17 Nørresø Børnepension vil på landkortet Nørresø Børnepension i Viborg har fået ny forstander. Og det er en forstander med en konkret vision: At Nørresø Børnepension føres ind på det nye kommunale landkort med sit nuværende faglige kendetegn og sin identitet. Og at Nørresø Børnepension får lov at vise, at der i den traditionelle døgninstitutions tradition og kultur er et menneskesyn og en faglighed, som det vil være et stort tab at miste i den store kommunale omstillingsproces. Nørresø Børnepension vil gerne deltage i og bidrage til at udvikle de fremtidige nye tilbud. 52-årige Finn Bonnichsen ved, hvad han taler om. Den nye forstander har et langt cv bag sig, og et udpluk derfra fortæller, - at han kommer fra en stilling som leder af Børne- og familierådgivningen i Herning Kommune og har en bred erfaring med indsatsen over for truede børn, unge og deres familier. - at han tilbage i 1976 blev uddannet pædagog i Holstebro. Det var klart den socialpædagogiske indsats, der tændte ham. - at han i var den ene af tre medarbejdere, der skulle starte og udvikle et skoletilbud til unge, som havde det svært med skolen eller slet ikke gik i skole. Det var Projektskolen i Struer - et udviklingsprojekt, der stadig eksisterer, og som blev forløberen for de senere heldagsskoler. - at han i var leder af Børne- og Familiecentret Spiren i Holstebro. - at han i 1997 blev forstander for Projektorganisationen i Vejle Amt - en ny døgninstitution for marginaliserede og uanbringelige unge mellem år. Det væsentlige for Finn i arbejdet med de unge er, at der bliver lyttet til dem og deres familier, at de bliver taget alvorligt og medinddraget, og at der udvikles et respektfuldt samarbejde. Også privat har Finn været optaget af børn og unge. Sammen med sin kone Susanne har han i knap 30 år haft børn i familiepleje, og dette arbejde er nu Susannes fuldtidsjob. I dag har de et søskendepar på 14 og 16 år i pleje, og derudover har de et værgemål for en 24-årig multihandicappet pige, som de tidligere har været plejeforældre for. Nørresø Børnepension i Viborg er et bo- og opvækststed for børn, der grundet varierende sociale, psykiske og følelsesmæssige problemer har behov for et længerevarende ophold uden for hjemmet. Selv har parret to sønner på henholdsvis 30 og 33 år, og deres femte barnebarn er på vej. Fritiden er præget af, at Susanne og Finn tidligere har været ledere inden for idræts og spejderarbejde, hvilket har medført mange forskellige poster gennem årene. I dag er det Sct. Georgs Gildernes arbejde, der har Finns bevågenhed, når han altså ikke lige er ude at cykle, spille fodbold eller på vandretur med gutterne, for ikke at glemme den sidst ankomne interesse, at sejle havkajak. Peter Rabjerg Forstander Finn Bonnichsen 17

18 Modsætningernes mand Forstander Claus Simonsen Opholdsstedet Hestehavevej i Højbjerg fik den 1. december 2006 officielt en ny forstander, nemlig den 37-årige Claus Simonsen. Claus visioner er at udvikle opholdsstedet Hestehavevej til at blive et mere aktivt opholdssted, der satser på flere aktiviteter i nærområdet. For eksempel at få nogle havkajakker som et særligt kendetegn for opholdsstedet, og i det hele taget at bruge Århus Bugt noget mere, end man gør nu. Om sig selv fortæller denne aktive forstander: - Jeg er født og opvokset i Thy. Jeg kommer fra en familie med stor villa, tre biler og swimmingpool. På det materielle plan har jeg ikke manglet noget i min opvækst. Da jeg var 15 år, flyttede jeg hjemmefra. Jeg stoppede i skolen, fordi jeg havde fået en læreplads som smed og tjente penge og kunne klare mig selv, så ingen skulle bestemme over mig. Jeg fik ikke hjælp til at flytte, men klarede det selv på en cykeltrailer. Jeg arbejdede som smed i 11 år. Claus fortæller videre: - Jeg er fagforeningsmand, og jeg har altid interesseret mig meget for det organisatoriske. I folkeskolen var jeg elevrådsformand, i min læretid blev jeg formand for Metalungdom, ved militæret blev jeg landsdelstalsmand for sjællandske kamptropper og på Holmstrupgård tillidsmand. Og så er jeg glad for at rejse og har rejst en del med rygsæk. Jeg holder meget af Indien og var også under min pædagoguddannelse i praktik et halvt år i et kloster i Sri Lanka. Skiftet til forstander er en slags stilskift i forhold til fagforeningsarbejdet. Claus siger: - Man kommer om på den anden side af skrivebordet og får et ejerskab. Arbejdspladsen bliver pludselig som et barn, man hæger om og vil gøre alt for, og så kan det være svært at huske, at sådan er det selvfølgelig ikke for andre. På spørgsmålet om opholdsstedets målgruppe i fremtiden svarer Claus: - Den målgruppe, vi har nu, vil jeg gerne arbejde videre med. Det er den, jeg har arbejdet med på Holmstrupgård, og selv om jeg er blevet forstander, er jeg indeni stadig pædagog og kan ikke og vil ikke slippe det. At få de unge ind som årige og slippe dem igen som årige og så opleve dem komme på besøg et par år efter med glimt i øjet, det er kvaliteten i mit arbejde. At se, at de blomstrer, det kan virkelig få mig til at brænde for det. I løbet af interviewet bliver jeg klar over, at Claus på den ene side er en mand, der ønsker, at de mennesker, der er omkring ham, og som han på en eller anden måde har ansvar for, skal have det godt - de skal trives. Sådan var han som pædagog og som tillidsmand og nu også som leder. På den anden side er han også et konkurrencemenneske, der gerne giver sine omgivelser baghjul, uanset hvilken disciplin der konkurreres i, undtaget fodbold. Ja, der er ligefrem noget eksklusivt over Claus, når han plejer sine egne interesser. Noget, der måske er taget med fra Thy: Han dyrker Rugby to til tre gange om året i England. Privat er Claus far til to drenge på 3 og 6 år, som han dog ikke bor sammen med i det daglige, men som han prioriterer meget højt. Claus er uddannet pædagog fra Peter Sabro Seminarium i Århus i Herefter blev han ansat på Ungdomshjemmet Holmstrupgård og var her frem til juni 2006, hvor han blev konstitueret leder på Opholdsstedet Hestehavevej. Opholdsstedet Hestehavevej i Højbjerg ved Århus er et bosted for unge med gennemgribende udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser inden for DAMP-spektret. Peter Rabjerg 18

19 Power i grænselandet Med fire ældre søskende, som alle er engagerede i socialt arbejde, og en aktiv barndom i spejderbevægelsen kan det næppe overraske, at 42-årige Flemming Lehm er blevet forstander for Solbakkens Døgntilbud i Odder. At hans arbejdsliv blev inden for handicapområdet kom dog bag på Flemming selv, der som ung ville være geograf eller miljøtekniker. Et fritidsjob som pædagogmedhjælper på handicapinstitutionen Birkebakken i Århus fik imidlertid den unge mand til at ændre kurs: - Jeg oplevede at få utrolig meget igen fra de mennesker, jeg arbejdede med. Der er kontant afregning. Både hvis de synes, man gør noget godt, men så sandelig også hvis man gør noget skidt. Og det kan jeg godt lide, siger Flemming. I 1990 blev Flemming færdig som socialpædagog og blev ansat på Birkebakken. Gennem årene opnåede han flere funktioner. Han blev afdelingsleder for to bofællesskaber, dernæst stedfortræder, og i 2004 blev han konstitueret leder af Birkebakken, mens den tidligere leder havde orlov. Da hun kom tilbage, var posten som forstander på Solbakkens Døgntilbud ledig. Den udfordring kunne Flemming ikke stå for, og den 1. april 2006 blev han ansat som ny forstander på stedet. For Flemming er det en vigtig opgave som forstander at skabe gode organisatoriske, pædagogiske og holdningsmæssige rammer for både beboerne og medarbejderne på Solbakken. Det er forudsætningen for, at beboerne i et ligeværdigt samarbejde med pædagogerne kan skabe et godt liv. Men det er ikke altid et let felt at arbejde indenfor. - Det er altid en balancegang, når man skaber pædagogiske tilbud og samtidig ønsker at respektere beboernes ret til selvforvaltning, siger Flemming. Som eksempel fortæller han, at en beboer kan ønske at leve et meget tilbagetrukket liv og ikke ønske kontakt med nogen. Skal man som pædagog acceptere det, eller skal man forsøge at motivere til et mere udadvendt liv? Flemming synes, det er svært at trække grænserne, men det er det felt, som pædagogisk set interesserer ham mest. Det er med hans ord dér, der er mest power. Et andet spændende felt er Solbakkens fremtid. Flemmings vision er at skabe et større og mere fleksibelt tilbud hjemme i Århus. Det er en langstrakt proces, og Flemming peger derfor på, at det er vigtigt at lade disse idéer udvikle sig og tage form samtidig med, at beboere og medarbejdere falder til og knytter sig til de eksisterende rammer. I Flemmings liv uden for Solbakken fylder hans to drenge på 10 og 13 år og hans kæreste meget. Det samme gør fodbolden. Han er en temmelig habil fodboldspiller og er blandt andet med i opstillingen, når Jysk børneforsorg/fredehjems indendørshold et par gange om året går i kamp. Mette Thybo Jensen Solbakkens døgntilbud med afdelinger i Århus og Odder er et dag- og døgntilbud for unge med svære fysiske handicap. Forstander Flemming Lehm 19

20 Gødvad Efterskole er fyldt 25 år Ellen Østergaard Siden 1981 er elevtallet på skolen steget fra 35 til 84, og mange nye bygninger er kommet til. Skolestyrelsesmedlem, fhv. lærer samt hovedbestyrelsesmedlem Ellen Østergaard fortæller her om sin glæde over efterskolen og dens jubilæum. Gødvad Efterskole modtog ved indvielsen i 1981 en stor, håndgribelig gave, nemlig vædderen Frede. Det var efterskolens første levende dyr, som i løbet af kort tid fik selskab af mange andre husdyr. Da Frede havde gjort sin pligt som far til mange dejlige lam, skulle den sælges til fordel for en ny vædder, men eleverne ville ikke af med Frede, for, som en elev skrev i efterskolebladet: Frede har sit hjem her. Frede var ikke et tilfældigt navn til vædderen, for det var organisationen Fredehjem, der tog initiativ til at starte efterskolen. På et stiftende møde på Silkeborg Højskole den 14. marts 1981 deltog Fredehjems formand H.C. Johannesen, stifteren af landsforeningen for sent udviklede J.A. Grenness og fhv. undervisnings- og kulturminister K. Helveg Petersen. Ca. 85 deltog i mødet på Silkeborg Højskole. En bestyrelse blev nedsat med Ole Rasmussen som formand. Øvrige medlemmer blev Arne Hjort Jørgensen, Annelise Søndengaard, Jørgen Berthelsen, Peter Bang Jacobsen, Marichen Nielsen og undertegnede. Bestyrelsens første opgave var at finde den rette forstander. Blandt 24 ansøgere valgtes Kjeld Bødker, som lige indtil i år har været Gødvad Efterskole en meget dygtig forstander. Efterskolen startede med 35 elever, i dag er der 84. Store bygningsforbedringer har Kjeld på dygtig vis stået i spidsen for. I de sidste 25 år er der bygget 3 nye elevboliger, et forsamlingshus, en ny spisesal, en ny stald, og i 2005 kom så det helt store byggeri: En ny tidssvarende hal med internationale sportsmål og samtidig flot sammenbygget med forsamlingshuset. Kjeld har stået som garant for, at efterskolens formål er blevet holdt: en værkstedsskole for bogligt svage og sent udviklede unge, som samtidig har haft ansvar for deres egen hverdag, da der ikke har været praktisk personale ansat. I de 25 år er der opbygget mange gode traditioner, som følger årets forløb: juleafslutning med marked, skiferie i Norge og påskemarked blot for at nævne nogle. I jubilæumsåret 2006 er der sket store forandringer på Gødvad Efterskole. I foråret fik efterskolen en ny forstander, Peder Kloppenborg, der nu har til opgave at 20

21 løfte arven efter en forstander, der har opbygget hele efterskolen. Det er en stor arv. Men bestyrelsen er sikker på, at Peder, sammen med sin hustru Berit Brix, der har fået ansvar for skolens økonomi og administration, kan løfte arven i samarbejde med den meget dygtige lærerstab. Peder har stor erfaring og mange gode ideer til nye tiltag (se portrættet side 16). Den første store opgave blev at tilrettelægge efterskolens 25 års jubilæum. Et så stort arrangement krævede et godt og dygtigt forarbejde, og Peder kædede de mange fine indslag sammen på en god måde. Den nye hal blev taget i brug til festen. Eleverne og lærerne havde sammensat et meget flot program med musik, sang, dans, gymnastikopvisning og gøgleroptræden. Desuden var der flotte udstillinger fra værkstederne. Køkkenet havde bagt en kæmpe jubilæumsroulade, der bare smagte forrygende godt. Gødvad Efterskoles nuværende formand, Knud Erik Bager Jensen, fik lejlighed til at hilse på efterskolens første formand, Ole Rasmussen. Man er så dejlig glad, når man går herfra efter at have siddet og set på de pragtfulde, glade elever, alle i ens bluser, og høre dem synge Gødvadsangen og gemme sig under et kæmpeflag. Jeg er så glad for stadig at være bare en lille del af denne dejlige efterskole, og jeg håber meget, at Gødvad Efterskole fortsat må blomstre og udvikle sig til fordel for de dejlige unge mennesker. Gødvad Efterskole ved Silkeborg er en praktisk orienteret efterskole med særligt sigte på sent udviklede unge og unge med indlæringsvanskeligheder. 21

22 Jysk børneforsorg/fredehjem Sekretariat: Ellengården Bethesdavej 81, 8200 Århus N , fax Mail: mail@jyskborneforsorg.dk Administrationschef: Lars Bundgaard, mobil: Forretningsfører: Pia Thomasen, mobil: Foreningskonsulent: Peter Rabjerg, mobil: Økonomi: Hanne Vestergaard Louise Alrø Brath Jensen Sekretærer: Grethe Jessen Susanne Borup Nielsen Udviklingsmedarbejder: Mette Thybo Jensen Projektmedarbejdere: Merete Ørskov Niels Bertelsen Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse: Formand: Socialrådgiver Jette Hansen Madegårdsvej 10, 5350 Rynkeby Næstformand: Provst Knud Erik Bager Jensen Ny Moesgårdvej 23, 8270 Højbjerg Sognepræst Esben Kullberg Hjulbjergvej 177, 8270 Højbjerg Tidl. overlæge Poul E. Rasmussen Toftehøj 33, Høruphav, 6470 Sydals Lektor Anders Graven Micavej 2, Haldup, 8700 Horsens Advokat Aksel Holst Nielsen Bredhøjsvinget 3, 8600 Silkeborg Socialpædagog Ann Gjerulff, medarbejderrepr. Ungdomshjemmet Holmstrupgård Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand Sognepræst Lars Mandrup Skolevangsallé 72, 8240 Risskov Tidl. revisor Mogens Gregersen Langkærvej 8, 1.th., 8381 Tilst Lærer Ellen Østergaard Lynggårdsvej 24, Svejbæk, 8600 Silkeborg Forstander Mona Engelbrecht, forstanderrepræsentant Døgninstitutionen Birkebakken Hejredalsvej 144, 8220 Brabrand Intern kurator Ingrid Rønne, medarbejderrepr. Gødvad Efterskole Stavangervej 2, 8600 Silkeborg Tidl. tale-hørepædagog Ingrid Windfeld-Lund Søndergade 45, 7620 Lemvig Afdelingsbestyrer Poul Jørgensen Elmevej 9, 8450 Hammel Advokat Henning Lyngsbo Kannikegade 14, 8000 Århus C

23 Institutionsfortegnelse: Døgninstitutionen Birkebakken Hejredalsvej 144, 8220 Brabrand , fax Mail: Forstander: Mona Engelbrecht Formand: Lars Mandrup Bofællesskabet Skovbakkevej Skovbakkevej 51, 8220 Brabrand Tilknyttet Døgninstitutionen Birkebakken Bofællesskabet Birkebo Hejredalsvej 146, 8220 Brabrand selvvalg 33 Tilknyttet Døgninstitutionen Birkebakken Bo/Skole/Job Stavangervej 9, 8600 Silkeborg , fax Mail: je@boskolejob.dk Forstander: Jelva Fiskbæk Formand: Ellen Østergaard Café Lytten Lillehammervej 17, 8200 Århus N Mail: cafelytten@mail.dk Leder: Vibeke Scharff Formand: Mogens Gregersen Ellengårdens Børnehus Ellengården, Bethesdavej Århus N Mail: leder-bethesdavej81@bu.aarhus.dk Konst. leder: Dorthe Røsvik Formand: Anne Krogh Nielsen Ellengårdens Familiepension Ellengården, Bethesdavej Århus N Mail: joc@fa.aarhus.dk Forstander: Joan Carstensen Formand: Erik Lund Nielsen Job- og boprojekt Elmelund Nørre Allé 22, 7700 Thisted , fax Mail: elmelund@mail.tele.dk Forstander: Alice Andersen Formand: Wagner Fonseca Familiebo Jellingvej 4, 7100 Vejle , fax Mail: familiebo@ .dk Forstander: Kirsten Sejer Pedersen Formand: Poul E. Rasmussen Familiebos Børnehave Jellingvej 4, 7100 Vejle , fax Forstander: Kirsten Sejer Pedersen Formand: Poul E. Rasmussen Opholdsstedet Fjorden Ravndalvej 2, Nørlem, 7620 Lemvig , fax Mail: fjorden@c.dk Forstandere: Jacobina og Hans Dahl Formand: Ingrid Windfeld-Lund Gødvad Efterskole Stavangervej 2, 8600 Silkeborg , fax Mail: kl@goed.dk Forstander: Peder Kloppenborg Formand: Knud Erik Bager Jensen Opholdsstedet Havmågen Åsendrupvej 30, 9480 Løkken , fax Mail: oph@havmaagen-loekken.dk Forstandere: Anni og Ole Glarkrog Formand: Annelise Søndengaard Havredal Praktiske Landbrugsskole Smedevej 4, Havredal, 7470 Karup , fax Mail: landbrugsskolen@havredal.dk Forstander: Poul Erik Clausen Formand: Anders Graven Opholdsstedet Hestehavevej Hestehavevej 10A, 8270 Højbjerg Mail: post@opholds-stedet.dk Forstander: Claus Simonsen Formand: Joan Fuglsang Ungdomshjemmet Holmstrupgård Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand , fax Mail: holmgrd.post.holmstrg@aaa.dk Forstander: Knud Byskov Formand: Jette Hansen Jægergården Efterskole Dyrehavevej 28, Gjerrild 8500 Grenaa , fax Mail: info@jaegergaarden.dk Forstander: Erik Mathiesen Formand: Lars Christensen Jysk børneforsorg/fredehjems Lejlighedsprojekt Ellengården, Bethesdavej Århus N , fax Mail: bodil@jyskborneforsorg.dk Leder: Bodil Vinther Andersen Formand: Henning Lyngsbo Høvej-ejendommen (Boliger til socialt arbejde) Høvej 35-37, 8520 Lystrup Nørresø Børnepension Sct. Knudsvej 5, 8800 Viborg , fax Mail: noerresoe_boernepension@vibamt.dk Forstander: Finn Bonnichsen Formand: Marianne Koch Randers Bo- og Erhvervstræning Adelgade 12, 8900 Randers , fax Mail: mail@boogerhvervstraening.dk Forstander: Kim Blach Pedersen Formand: Vibeke Skifter Døgntilbuddet Solbakken Randlevvej 4a, 8300 Odder , fax Mail: fll@fa.aarhus.dk Forstander: Flemming Lehm Formand: Knud Erik Bager Jensen Solbakkens Rådgivningscenter for Bevægelseshandicap Egebæksvej 32, 8270 Højbjerg Mail: srb@solbakkens-raadgivning.dk Leder: Karsten Torst Pedersen Formand: Poul Jørgensen Uddannelsesbasen Thisted Kastet 21, 7700 Thisted Mail: mail@uddannelsesbasen.com Leder: Helle Odder (tiltrædelse 1/1-2007) Formand: Erik Lund Nielsen Ungeprojektet Ude-Bo Kalkbrænderivej 2, 8700 Horsens Mail: adm@udebo.dk Forstander: Britta Schmidt Formand: Mogens Gregersen Jysk børneforsorg/ Fredehjems øvrige projekter Sommerlejrprojekt Ellengården, Bethesdavej Århus N , fax Mail: mail@jyskborneforsorg.dk Aflastningsophold for børn Ellengåren, Bethesdavej Århus N , fax Mail: mail@jyskborneforsorg.dk Nydanskere hjælper Nydanskere Ellengåren, Bethesdavej Århus N , fax Mail: mail@jyskborneforsorg.dk Boligselskaber tilknyttet Jysk børneforsorg/ Fredehjem: Boligselskabet Birkebo Hejredalsvej 146, 8220 Brabrand Formand: Lars Mandrup Boligselskabet Nørre Allé 22 Nørre Allé 22, 7700 Thisted Formand: Erik Lund Nielsen Bogruppen Adelgade Adelgade 12, 8900 Randers Formand: Erik Lund Nielsen Ellenbo Bethesdavej 83-95, 8200 Århus N 23