Indholdsplan 2013/2014 for Skanderup Efterskole. Fremlagt på bestyrelsesmødet d. 24. august

Transkript

1 Skanderup d. 1. august Indholdsplan 2013/2014 for Skanderup Efterskole Fremlagt på bestyrelsesmødet d. 24. august Underskrift: På skolens vegne:. Rune Peitersen forstander 1

2 INDHOLDSPLAN FOR SKOLEÅRET 2013/2014. Skanderup Efterskoles overordnede formål i følge skolens vedtægter "Skanderup Efterskole er en privat, selvejende institution med hjemsted i Skanderup, Kolding Kommune, Region Syd. Dens formål er indenfor rammerne af de gældende regler om frie kostskoler at drive en grundtvigsk efterskole". Skolevirksomheden hviler på følgende bestemmelser: Lovbekendtgørelse nr af 21. november 2006 om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndar- bejdsskoler (Frie kostskoler) med efterfølgende ændringer Bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om tilskud til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler også kaldet tilskudsbekendtgørelsen. 1 i tilskudsbekendtgørelsen er affattet således: at de frie kostskoler, herunder efterskoler, "tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsop- lysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse".. Det betyder Skanderup Efterskole er en skole for normalt begavede unge mellem 14 og 18 år. Efterskolens særlige pædagogiske mulighed/tilbud består af undervisning, pædagogisk tilrettelagt samvær, hverda- gens almindelige omgang og uformelle samvær eleverne imellem og mellem elever og personale. Undervisningen og de forskellige former for samvær som skaber efterskolens hverdagsliv, har som formål at bidrage til at eleverne bliver klogere på hvad det vil sige at være et selvbestemmende menneske (livsoplysning), hvad det vil sige at være en aktiv del af kulturelle fællesskaber (folkelig oplysning) og medbestemmende borger i demokratiske fællesskaber (demokratisk dannelse). Det er Skanderup Efterskoles ønske at eleverne - gennem mødet med efterskolens undervisning og samvær - udvik- ler faglige, personlige, kulturelle og demokratiske kompetencer. Derfor lægger vi ikke blot vægt på en solid faglig undervisning, men også på en hverdag og et samvær, der er præget af positive oplevelser og succeser for den enkelte i samarbejdet med andre. Vi tilstræber således at skolens hele hverdag udgør et trygt og overskueligt miljø til gavn for elevernes tryghed, triv- sel og alsidige udvikling. Skanderup efterskoles værdigrundlag Skanderup Ungdomsskole bygger på Grundtvigs menneskesyn. Vi opbygger et forpligtende fællesskab med vægt på respekt og ansvar for medmennesket. I samarbejde med eleven søger vi at udvikle den enkeltes evner og kunnen for derved at styrke personligt selvværd og livsduelighed. Vi prioriterer udvikling og mobilitet for med skolens traditionelle ståsted som udgangspunkt til stadighed at kunne honorere tidens krav. Nøgleord til beskrivelse af det vi forstår ved Grundtvigs menneskesyn Den lige værdighed og gensidige respekt mellem mennesker. Opdragelse til demokrati, frihed og ansvar. Næstekærlighed og tillid. Tryghed, trivsel og livsglæde. Skanderup Efterskoles undervisning og samvær kan derfor ses som et både anerkendende og udfordrer- ne/inspirerende lærings og udviklingsmiljø, hvor dialog og medansvar skaber nye muligheder og livsglæde for elever- ne. 2

3 Det er derfor klart at formålet med at drive Skanderup Efterskole er: at tilbyde undervisning og samvær, der som hovedformål har livsoplysning, folkelig oplysning og demokra- tisk dannelse at fremme elevens hele menneskelige udvikling og modning at indgå i elevens almene opdragelse og uddannelse og at disse værdier ligger som en bred understrøm i al undervisning, samvær og aktiviteter der foregår på skolen. Efterskoleliv på Skanderup Efterskole. Generelt. Eleverne bor på skolen fortrinsvis i tomandsværelser med eget bad. De benytter skolens fællesområder, lokaler og værksteder i fritiden. Det forventes at både elever og (vagt)lærere står for aktiviteter i fritiden. I løbet af året er der et par oblogatoriske weekender hvor eleverne skal blive på skolen. Skolen er dog altid åben for elever i weekenderne. I de forlængede weekender, påske, bededag, Kr. Himmelfart, pinse mm er det typisk forstander der har tilsynet med eleverne. Skolen er lukket i efterårsferie, juleferie og vinterferie. Kostskolearbejdets tilrettelæggelse. Tilsynet med eleverne er fordelt mellem samtlige lærerne i henhold til den til en hver tid gældende tjenesteplan. Morgentilsyn: Kl : Morgenmad Kl : Elevbank/sygemeldinger. Kl : Nyheder/Værelsestjek Fra : Formiddagssamling (se under "fagene") samt formidling af dagens beskeder til eleverne. Kl spiser vagtlæreren middag med eleverne, deler post ud, sørger for hyggelig afvikling af spisningen. Derefter tilses de syge og han/hun står til rådighed i det omfang der er behov for indtil kl Aftentilsynet bestående af 2 lærere træder i kraft kl , hvor der er elevrengøring af undervisningslokalerne, elevfløje, udendørsområder og hovedbygningen; dette styres af vagterne (alle rengøringsområder tjekkes). Kl spises der aftensmad med eleverne. I løbet af aftenen står vagterne til rådighed for lektiehjælp og styrer eller er til stede ved evt. aftenarrangementer. Nogle arrangementer er planlagt på forhånd og er nævnt i kalenderen f.eks. "Mortens aften", "Halloween", "Bryllup (dansk familiefest) o.a., andre er mere spontant opstået og atter andre går på skift mellem k- grupperne, men vi tilstræber at der er mindst et elev/k- arrangement hver uge i løbet af året. Det kan veksle om et arrangement er obligatorisk eller frivilligt. Eleverne skal gå til deres egne værelser kl Vagtlærerne siger godnat på alle værelser og låser skolen af. Aftenvagten slutter kl Den ene af vagterne slutter dagen med at skrive dagbog på intranettet. Forstander har nattevagten fra Evaluering: Kostskolearbejdet evalueres løbende samt på udvalgte planlægningslærermøder Kontaktgrupperne (k- grupperne) Eleverne er fra årets start inddelt i K- grupper med 8-11 elever og en lærer i hver gruppe. Grupperne sammensættes på tværs af køn, fagligt niveau og hjemsted, og eleverne i K- gruppen bor sammen i umid- delbar nærhed af hinanden fra årets start. K- gruppen mødes en gang om ugen med deres k- lærer om fredagen, hvor følgende punkter drøftes: Ugen der gik, drøftelse af evt. punkter til fællesmødet, forslag til nye initiativer og arrangementer m.m. K- gruppelæreren forestår i det daglige kontakten mellem skolen og k- elevernes hjem. Det er k- læreren, der 2 gange om året leder den samtale med forældrene hvor elevens samlede skolesituati- on/uddannelsesmuligheder drøftes. Fredag spiser k- lærer sammen med sin k- gruppe i spisesalen Formålet med k- grupperne er At medvirke til at fremme tryghed, tillid og livsglæde for eleverne (se værdigrundlaget) At medvirke til at eleverne oplever efterskolen som et godt, trygt og lærende miljø at være i 3

4 At være katalysator for et frugtbart samarbejde mellem forældre og skole* I gruppen at drøfte emner der er af betydning for skolehverdagen At være et forum for debat og problemløsning af forskellig art At være et centralt medie for modtagelse af beskeder fra lærermøder, samt debatering af samme At komme med forslag til debat og afstemning på fællesmødet At være et centralt led i den demokratiske proces og opdragelse som skoleformen har som en del af sit grundlag. *Skolehjemsamarbejdet foregår via k- læreren. Det er k- læreren der kontakter hjemmet hvis der er problemer der skal løses eller andre ting som formidles til forældrene. K- læreren følger sine elever tæt i skolehverdagen og kan tage initiativ til ekstraindsats overfor en af sine elever hvis det skønnes påkrævet. Evaluering: K- gruppearbejdet er evalueret juni 2010 via en elevundersøgelse. Undersøgelsen kan rekvireres ved henvendelse til forstander. Fællesskab og kammeratskab På Skanderup Efterskole er arbejdet med etablering af fællesskabet altid i fokus. Det gælder i den almindelige skole- hverdag, men selvfølgelig også i forbindelse med anderledes uger, dage forsøger vi at give eleverne mulighed for at skabe af nye relationer på tværs af klassetrin, interesser, hold mm Fritidsaktiviteter I fritiden er mulighederne mange for aktivitet. Skolens værksteder er altid åbne for elever udenfor undervisningen. Det vil sige at man fx kan producere film i medie spille og indspille musik spille badminton, bordtennis, billard, basket, tennis, håndbold, fodbold i hallen eller udendørs tegne, male, lave skulpturer og meget andet frit bruge det trådløse internet se tv, spille bordfodbold, spille div. brætspil, pool Evaluering: Fritidsaktiviteterne evalueres løbende Alle elever deltager desuden i: Rengøring: Formål: at eleverne oplæres i almindelige rengørings metoder og vendes til medansvar overfor rengøring i al almin- delighed, således at de senere i deres liv naturligt er forberedt på selv at klare sig i det daglige. Indhold og praksis: Eleverne undervises i hvordan man gør rent og udfører dette i praksis. Alle elever opdeles i ren- gøringshold, som dagligt på skift gør undervisningslokaler og hovedbygning rent - denne rengøring finder sted man- dag til torsdag umiddelbart inden aftensmaden og tjekkes efterfølgende af vagtlærerne. Elevernes værelser opryddes og rengøres af beboerne - denne rengøring finder sted dagligt. Der gøres ekstra rent og ryddes grundigt op torsdag Denne rengøring/oprydning tjekkes af lærerne kl Evaluering: Løbende evaluering med lærerne og skolemor. Fællesarrangementer: I løbet af året afholdes der fællesarrangementer. Arrangementerne kan have meget forskellig karakter og indhold, men fælles for dem alle er at de skal være af almen interesse og give eleverne en god oplevelse som giver stof til eftertanke refleksion og øge elevernes dannelsesmæssige horisont. De fire grene skiftes til at tilrettelægge et arrangement i løbet af året. Arrangementer kan finde sted i dagtimerne eller om aftenen - fælles for dem alle er at de er obligatoriske for ele- verne. Aftenarrangementerne vil som hovedregel være åbne for offentligheden. Evaluering: Arrangementerne evalueres løbende Køkkenordning: Der er dagligt 3 elever i køkkenet i tidsrummet 8-14 og Disse elever er fritaget for den del af undervisningen som falder sammen med køkkenpligten, men de skal selvfølgelig stadig læse lektier i alle fag. Køkkenvagterne går på skift mellem k- grupperne og det er k- læreren der sammen med eleverne laver planerne. 4

5 Ved siden af det rent praktiske formål med ekstra hjælp, tilsigtes det at eleverne opnår indsigt i hvordan et kostsko- lekøkken fungerer og øger elevens følelse af medansvar for den daglige madlavning med den deraf følgende større respekt netop for det som dagligt kommer på bordet. Evaluering: Evalueres løbende med køkken, lærere og skolemor "Almindelige" ugers dagsprogram mandag til torsdag: : Morgenmad : Elevbank/sygemeldinger : Værelsestjek / nyheder : Undervisning : Formiddagssamling (undervisning) : Pause : Undervisning : Middag og middagspause : Undervisning : Undervisning : Undervisning : Undervisning : Rengøring/Køkken : Aftensmad : Aften the Elever på eget værelse Swush- elever ordner opholdsstue, hal og glasgang : Godnatrunde af vagtlærerne Vagten overgår til forstander der har nattevagten til 7.00 næste morgen "Almindeligt" dagsprogram fredag: : Morgenmad : Elevbank/Sygemeldinger : Værelsestjek/nyheder : Morgenhår (Fælles idræt) : Formiddagspause : Undervisning : K- møde : Fællesmøde : Middag : Fortælletime : God weekend De elever som ikke er på skolen i weekenden kan tage hjem Vagtlæreren mødes med weekendeleverne og gennemgår weekendens program og rengøringsplig- ter og køkkenvagter : Køkkenvagterne går i køkkenet 18.00: Aftenspisning Aftenservering 00.00: Godnat Vagten overgår til nattevagten til næste morgen "Almindeligt" dagsprogram lørdag - søndag: Lørdag Vagten møder ind på skolen Køkkenvagterne går i køkkenet : Brunch Aktivitet Eftermiddagsservering 5

6 17.00 Køkkenvagterne går i køkkenet : Aftensmad Aftenservering Godnat. Vagten overgår til nattevagten til næste morgen Søndag: Vagten møder ind på skolen Køkkenvagterne går i køkkenet : Brunch Rundvisning af kommende elever/ evt. aktivitet Eftermiddagsservering Rengøring af hovedbygningen Køkkenvagterne går i køkkenet : Aftensmad Eleverne kommer tilbage fra weekend : Aftensaft Elever på eget værelse Gangvagterne går i gang på fløjene Gangtjek/godnatrunde af vagtlærerne : Forstander har nattevagten Kalender for skoleåret 12/13 6

7 7

8 8

9 9

10 10

11 Vejledning på SE Som udgangspunkt mener vi, at elevens planer for fremtiden er noget, der skal snakkes om derhjemme. Derfor har forældrene også en del af ansvaret for, at eleverne kommer det rette sted hen efter endt skoleår hos os. Vi vil som vejledere til enhver tid være behjælpelig med råd- givning og hjælp og man er som forældre er man altid velkommen til at kontakte os for en uddy- bende samtale om hvilke muligheder eleven har. På Skanderup Efterskole har vi 4 vejledere der i samarbejde med K- lærere, forældre og andre relevante personer vejleder eleverne: Frands Lomholt: fl@skanderupefterskole.dk Carsten Marcussen: cm@skanderupefterskole.dk Matilde Bendix Peitersen: mp@skanderupefterskole.dk Anna Holm: ah@skanderupefterskole.dk Formål: Den enkelte elev skal sikres et godt grundlag for at træffe realistiske beslutninger om videre ud- dannelse og erhverv. At vejlede på en efterskole har visse fordele, nemlig at eleven ser vejlederen i hverdagen, at eleverne kender vejle- deren fra andre situationer end vejledningen og endelig, at vejlederen har en tæt kontakt med skolens øvrige lære- re. Dette fører til, at vejlederen har et godt udgangspunkt til at rådgive og vejlede eleverne om deres fremtidige valg. Samarbejdet giver også mulighed for at skabe tillid således, at der er rum til at rådgive og at give og modtage den nødvendige vejledning. Undervejs i vejledningen bør eventuelt oversete og uformelle kompetencer gerne dukke op. Kort fortalt: For at vejledningen kan blive bedst mulig er det vigtigt for os, at - Vejledningen er en del af hverdagen - Vejlederen er en del af hverdagen på skolen - Eleverne kender vejlederen - Vejlederen kender eleven - Vejlederen har en god kontakt med forældrene via hjemmeside og samtaler - Vejlederen har en hurtig og daglig kontakt med faglærerne og kontaktlæreren. Formålet med vejledningen er blandt andet: - at sikre, at eleverne træffer et kvalificeret uddannelses- og erhvervsvalg med afsæt i de forudsætninger eleven har, og at eleven gennemfører en ungdomsuddannelse. - at give eleverne viden om og indsigt i de uddannelsesmuligheder, der tilbydes efter 9. og 10. klasse og hvilke krav der stilles til den enkelte elev. - at ingen bliver ladt tilbage når skoleåret er omme 11

12 Årsplan for vejledningen på Skanderup Efterskole 13/14 September: Vejledere og årsplan for vejledningen præsenteres for elever på en samling. Ønsker for den obligatoriske brobygning afleveres. Oktober: Eleverne udfylder samtaleark. Kontaktlæreren har samtale med kontakteleverne. Uddannelsesvejlederne gennemgår uddannelsessystemet fælles for eleverne. November: Forældresamtaler med kontaktlæreren. Her gøres status over hvordan det går såvel socialt som fagligt. Fo- kus på, hvad eleven skal arbejde med, for at opnå hendes/hans ønske for det kommende år med henblik på gymnasiet, teknisk skole el.lign. Vejledereftermiddag d. 6. november. Fælles oplæg og orientering om uddannelsesplanen og opstart på den obligatorisk selvvalgte opgave (OSO- opgaven). Brobygning for 10. klasse i uge samtale med vejlederen. December: OSO- opgave for 10. klasse. "Mini- OSO" for 9. klasse Januar: Information om tilmelding til ungdomsuddannelserne. Vejledersamtaler - uddannelsesplan og tilmeldinger udfyldes. Ungdomsuddannelserne afholder åbent hus- arrangementer (følg med i dagspressen). Februar: Vejledningsamtalerne fortsætter. Forældreunderskrifter skal udfyldes på senest d. 1. marts Marts: Ansøgningsskemaer og uddannelsesplaner skal være underskrevet af forældrene med digital signatur se- nest 1. marts Ansøgning om mentorordning skal ske senest 1. juni Skolen sender Fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne (FTU- skema) senest 15. marts 2014 på April: Eventuelle uafklarede afklares. Maj: Senest sidst i maj får man tilsagn fra ungdomsuddannelserne om optagelse. Evaluering af uddannelsesvejledningen med eleverne. 12

13 Vejledningen Samtaler Alle elever har minimum 2 samtaler i løbet af et skoleår. - Første samtale: beskrivelse af elevens fremtidsplaner. Hvordan opnås målene. Ideer m.h.t. OSO- opgaven. Aftaler om opfølgning af samtalen og forberedelse til næste samtale - Anden samtale: opfølgning af første samtale. Hvordan er det gået siden sidst. Her afklares den endelige beslutning med hensyn til næste års aktivitet. Uddannelsesplan Inden 1. marts skal alle elever udarbejde deres Uddannelsesplan i et samarbejde med deres forældre og vejleder. - af planen fremgår det blandt andet, hvilke mål eleven har sat sig vedrørende eventuel skolegang i 10. Klasse, på en efterfølgende ungdomsuddannelse eller anden aktivitet. - denne plan skal indsendes sammen med tilmeldingsskemaet, når eleven søger ind på en ungdomsuddannelse eller fortsætter i en anden skole/efterskole. - denne plan er adgangsgivende til de gymnasiale uddannelser, og vi skal som afgivende skole vurdere, om eleven er uddannelsesparat til vedkommende uddannelse. - Det er vejlederne der sender den fælles tilmelding hvori uddannelsesplanen indgår Mentorordning En 9. og 10. klasses elev kan få tilknyttet en mentor, hvis man skønner at eleven har brug for støtte til hans/hendes personlige eller faglige udvikling i forbindelse med overgangen til en ungdomsuddannelse. Jf. Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse, erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse mv 5. Obligatorisk brobygning Brobygning til ungdomsuddannelserne i skoleåret 2013/14 for 10. kl. på Skanderup Efterskole. Brobygning er obligatorisk for alle 10. kl. s elever i 5 skoledage. Brobygningen skal foregå på 2 forskellige ungdomsuddannelser, hvoraf mindst den ene skal være erhvervsrettet, f.eks. HTX, HHX eller en af erhvervsskolernes 12 indgange (EUD). Vi samarbejder med Hansenberg i Kolding der tilbyder brobygning til både erhvervsuddannelserne, HTX og HHX samt SOSU i Frederecia, Middelfart og Vejle. Den almen- gymnasiale brobygning foregår på IBC, Munkensdam Gym- nasium og Kolding Gymnasium, hvor også brobygning til HF foregår. Tilmeldingen til brobygning er obligatorisk og bindende og foregår via vejlederne på efterskolen. Blandt brobygningstilbuddene skal eleven skal tage stilling hvilke overordnede ungdomsuddannelser, der kunne være interessante at opnå kendskab til i forhold til uddannelsesønske efter Skanderup Efterskole. Senere på foråret vil eleven modtage et uddybende brev om brobygning fra Skanderup Efterskole. Bemærk, at Brobygningen foregår i skolens nærområde og at der derfor ikke vil være mulighed for at brobygge til uddannelsesinstitutioner i eget nærområde. Brobygningen foregår i samarbejde med UU- Kolding, der forestår koordineringen blandt efterskolerne, folkeskoler- ne og ungdomsuddannelserne omkring Kolding. For yderligere oplysninger se Bekendtgørelsen om vejledning og brobygning Evt. spørgsmål kan rettes til vores studievejledning. 13

14 Links og informationsmøder Links til sider med uddannelsesmuligheder efter 9. og 10. Klasse: Undervisningsministeriets Uddannelsesguide: info.dk De tekniske skolers info- side om erhvervsuddannelser: Industriens uddannelsesguide: Alt om akademiske uddannelser/videregående uddannelser: Undervisningsministeriets optagelsesportal: Bekendtgørelse om vejledning, brobygning mv: Jf. Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse, erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse mv 5. De fleste skoler/uddannelsesinstitutioner har efterhånden deres egen hjemmeside, hvor man kan indhente de in- formationer man har brug for. Informationsmøder og Åbent hus- arrangementer: Rigtig mange uddannelsessteder holder i løbet af januar og februar informationsmøder og åbent hus- arrangementer. Vi opfordrer til, og giver eleverne fri til at deltage i sådanne arrangementer. evejledning evejledning vejleder om alle former for uddannelse via mail, chat, telefon og sms. evejledning kan kontaktes dag, aften og weekend, og vejledningen foregår anonymt. evejledning er et tilbud fra Undervisningsministeriet. 14

15 Undervisningen Skoleåret Vi opdeler skoleåret i det vi kalder "normal dage/uger" og "anderledes dage/uger". Ved normal dage og uger forstås dage og uger med normal skemalagt undervisning. De anderledes dage/uger er brud på den almindelige rutine, f.eks. emneuge, boglige/fag dage, lejrskole osv. I flere tilfælde vil enkelte anderledes dage indeholde dele af skema- et fra en normal dag. Disse dage bliver også betragtet som anderledes dage. Skolens årsplan (kalender), som ligger på hjemmesiden, viser placeringen af de forskellige typer uger og dage. Sko- lens skema, (se side 7), er grundlaget for en normal dag/uge og viser på en gang placeringen og bemandingen af fagene samt dagens gang. At stå mål med Vi ønsker at give vore elever mindst de samme uddannelses- og fremtidsmuligheder, som de kan få i den offentlige skole. Prøver Der aflægges prøver i følgende fag efter gældende regler: Alle prøver (sygeprøver undtaget) finder sted i maj juni terminen. For 9. klasse Dansk, matematik, engelsk, fysik/kemi, tysk, fransk, historie, kristendomskundskab, samfundsfag, geografi og biolo- gi. For 10. klasse Dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk, fysik/kemi. 15

16 Fagene For alle prøvefag henvises også til undervisningsministeriets publikation "Fælles Mål", som kan findes på nedenstående netadresse: DANSK- teater- og musikgren Formålet med dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel iden- titet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. Formålet med at kombinere danskfaget med teater og musik, er at dyrke den enkeltes interesse i samspil med faget dansk. At give den enkelte elev muligheden for at fordybe sig i et interesseområde, der har sammenhæng med danskfaget og dermed kan få begge fag til at blomstre og berige hinanden i den enkelte elevs bevidsthed. 16

17 I samspil med fagene teater og musik skal eleverne gennem oplevelse, udtryk og analyse udvikle deres kundskaber og opnå færdigheder indenfor teatermæssige og musikalske udtryksformer. Du kan komme til at arbejde med flg.: Indhold Musik- og teaterhistorie Opsætning af forestillinger (musik og teater) Skuespilteknik, opbygning af karakterer Forskellige teatergenrer (absurd teater) Improvisation, sort teater, skyggespil, gøgl m.m. Sminke, udklædning, koreografi Lys og lyd Sammenspil Kor Komponere med computerprogram Tekstskrivning Musikteori Koncert og teaterture I samarbejde med dansk vil det være naturligt at arbejde med noveller, digte og billeder både dramatisk og musisk. Eksempelvis forestiller vi os at arbejde med 60èrne på forskellig vis: Sagprosa om samfunds- og kulturudviklingen Billeder, musik, teater og litteratur fra tiden Spille, synge 60 er musik Dramatisere teatertekster Lave selvvalgt opgave om band/ kunstner Afslutningsvis opføre en kabaret om 60 erne for resten af skolen, forældre og andre skoler DANSK- mediegren Formålet med dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel iden- titet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. Formålet med at kombinere danskfaget med medie, er at dyrke den enkeltes interesse i samspil med faget dansk. At give den enkelte elev muligheden for at fordybe sig i et interesseområde, der har sammenhæng med danskfaget og dermed kan få begge fag til at blomstre og berige hinanden i den enkelte elevs bevidsthed. I samspil med faget medie, skal eleverne gennem oplevelse, produktion og analyse udvikle deres kundskaber og opnå færdigheder i at forstå og bruge mulighederne i forskellige medier. Hvis du kan lide at fotografere, kunne tænke dig at lave film eller beskæftige dig med journalistik, så er dansk me- diegrenen en oplagt mulighed for dig. Indhold Det betyder, at du i forbindelse med danskundervisningen eksempelvis kan komme til at arbejde med at: filmatisere noveller lave tv- produktioner arbejde med journalistiske opgaver lave fotografier til digte eller digte til fotografier fremstille lysbilledserier analysere og producere reklamer og reklamefilm lave radioprogrammer arbejde i mørkekammer redigere videooptagelser udvikle skolens hjemmeside arbejde med multimedie produktioner 17

18 DANSK- kunstgren Formålet med dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel iden- titet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. Formålet med at kombinere danskfaget med kunst, er at dyrke den enkeltes interesse i samspil med faget dansk. At give den enkelte elev muligheden for at fordybe sig i et interesseområde, der har sammenhæng med danskfaget og dermed kan få begge fag til at blomstre og berige hinanden i den enkelte elevs bevidsthed. I samspil med fagene billedkunst og tekstil, skal eleverne gennem oplevelse og analyse udvikle deres kundskaber og opnå færdigheder indenfor billedsproglige og tekstile udtryksformer. Hvis du er optaget af kunst og design og kan lide at udtrykke dig kreativt, bruge din fantasi og arbejde sammen med andre om spæn- dende projekter, er dette grenen for dig. Indhold kunsthistorie mode og designhistorie farvelære og komposition tegning (forskellige teknikker og materialer) tegneserie (opbygning af karakterer) collage maleri (akryl, akvarel) tryk (linoleum, zink) keramik (modellering, lertøj, rakubrænding) syning (beklædning, kostumer, brugsgenstande) tekstiltryk opsætning af udstillinger museums- og galleribesøg samarbejde med teater- og musikgrenen omkring scenografi og kostumer I samarbejde med dansk vil det kreative arbejde indgå som en naturlig del af faget. At arbejde med tegneserier om- fatter analyse og tolkning af tegneserier, samt karakteropbygning/tegning af elevernes egne karakterer. Arbejdet med kunsthistorie kombineres med museums- og galleribesøg og med litteraturhistorie, som er en del af danskundervisningen, samt med studier i tegne- / maleteknikker, som resulterer i elevernes arbejde med egne teg- ninger og malerier. Digte og noveller bearbejdes og fortolkes ikke blot skriftligt og mundtligt, men også billedsprog- ligt ved at eleverne illustrerer dem igennem tegning, tryk, keramik, maleri og collage. Mode- og designhistorie kombineres med skønlitteratur og fagtekster om de forskellige perioder, og indgår i et sam- arbejde om kostumer og scenografi med teater- og musikgrenen i forbindelse med opsætningen af et skuespil. Dansk- idræts- og kropskulturgren Formålet med dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel iden- titet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. Formålet med at kombinere danskfaget med idræt, er at dyrke den enkeltes interesse i samspil med faget dansk. At give den enkelte elev muligheden for at fordybe sig i et interesseområde, der har sammenhæng med danskfaget og dermed kan få begge fag til at blomstre og berige hinanden i den enkelte elevs bevidsthed. I samspil med faget idræt, skal eleverne ved fysisk aktivitet og kropslige oplevelser opnå færdigheder såvel fysisk som socialt. Eleverne skal opnå en forståelse for anatomi, fysiologi og kropskultur. Hvis du har lyst til fysiske udfordringer, skal du vælge denne gren. Ud over at have et højt aktivitetsniveau skal vi også arbejde teoretisk med kroppens opbygning og funktioner. Det er vigtigt, når man vælger denne gren, at man er positivt indstillet overfor nye idrætslige aktiviteter og udfordringer. Indhold konditions- /styrketræning boldspil/slagbold gymnastik/aerobic lege 18

19 dramatisering og kropssprog opfinde og udvikle nye lege og spil ekstremsport idrættens historie genteknologi madlavning og ernæring deltager og arrangør ved idrætsstævner natur- ture Du er selvfølgelig med dine ideer og dit engagement med til at præge undervisningen. Evaluering: Grenfagssystemet evalueres på lærermøder og med passende mellemrum via spørgeskemaer til elever- ne senest i juni Folkeskolens afgangsprøver er også en del af evalueringen. Matematik Formålet med undervisningen er med udgangspunkt i elevernes standpunkt at bygge videre på de grundlæggende færdigheder, således at de på egen hånd eller i samarbejde med andre kan tilegne sig ny viden, anvende og forstå formlerne og dermed løse matematiske problemstillinger, samt anvende færdighederne i hverdagen. Det tilstræbes, at eleverne ikke oplever matematikken som et isoleret område, men som et alment redskab, der kan bruges i situationer af samfundsmæssig eller fagorienteret art. Undervisningen indeholder de emner, der kræves, for at eleverne kan føres op til folkeskolens afgangsprøve eller folkeskolens 10. klasses prøve. Afgangsprøverne udgør den væsentligste del evalueringen. Sprog: (engelsk, tysk og fransk) Formålet med sprogundervisningen er at gøre eleverne i stand til at kommunikere på fremmedsproget såvel mundt- ligt som skriftligt. Undervisningen skal desuden øge elevernes muligheder for at orientere sig om levevilkårene og kultur i de lande, hvor sproget tales, således at de opnår et bedre grundlag for mellemfolkelig forståelse. Undervisningen indeholder de emner, der kræves, for at eleverne kan tilmelde sig til folkeskolens afsluttende prø- ver. Afgangsprøverne udgør den væsentligste del evalueringen. Fysik/kemi og biologi Formålet med undervisningen er, at eleverne gennem teori og undervisningsøvelser får indsigt i og tilegner sig grundlæggende fysiske, kemiske og biologiske begreber. Det tilstræbes, at eleverne inspireres til såvel på egen hånd som i samarbejde med andre at erkende, formulere og løse praktiske problemer, samt får forståelse for fagenes samfundsmæssige placering. Undervisningen indeholder de emner, som kræves, for at eleverne kan føres op til folkeskolens afsluttende prøver. Afgangsprøverne udgør den væsentligste del evalueringen. Geografi, samfundsfag, kristendomskundskab og historie Med hensyn til formålet for disse fag henvises til faghæfterne "fælles mål" nr. 14 geografi, nr. 5 samfundsfag, nr. 4 historie og nr. 3 kristendomskundskab.( ) Ud over timerne på elevernes ugeskema er der indlagt en historisk emneuge i efteråret og en temauge (mens 10. klasse er i brobygning) med fagligt indhold relaterende til fagene. Se indholdsplanerne for emneuge og temauge. Afgangsprøverne udgør den væsentligste del evalueringen. Fortælling og sang Formålet med faget er, at eleverne gennem fortællinger, der eksempelvis kan tage udgangspunkt i litteraturen, mytologien og historien, får en fælles oplevelse omkring historien og samfundsmæssige forhold, og den verden de lever i. Det er formålet med fællessangen at eleverne får et større kendskab til den danske sangskat samtidig med, at de oplever glæden og fællesskabet ved at synge. 19

20 Timerne kan indeholde fortællinger fra Skanderup Efterskoles historie, Danmarks- og Verdenshistorien, Mytologi, Nordiske sagn og sagaer, samt fra litteraturens eller kunstens verden; også samfundsmæssige temaer kan tages op. Højskolesangbogens 18. udgave er obligatorisk. Morgenhår Faget, Morgenhår" (morgenaktivitet) indeholder en bred vifte, af de idrætslige discipliner eleverne sandsynligvis i forvejen har stiftet bekendtskab med, derudover vil en række lege og aktiviteter indgå i undervisningen. Alsidighe- den skal være med til at fremme den enkelte elevs lyst til at dyrke idræt/motion. Gennem fagets mange aktiviteter sætter vi fokus på en bevidstgørelse af nødvendigheden af fysisk aktivitet. Eleverne skal i fællesskab have gode posi- tive og hyggelige oplevelser med at være fysisk aktiv. Det er også her at den årlige gymnastikopvisning opøves. TV- nyhederne Hver dag kl samles alle elever i foredragssalen til Tv- nyhederne. Formålet er at holde eleverne orienteret om de vigtigste begivenheder og strømninger i den verden der udspiller sig udenfor skolen. Således at elevernes horisont ikke indsnævrer sig under efterskoleopholdet. De enkelte overskrifter uddybes og diskuteres kort i fællesskab bagefter. Samling/sang Der er formiddagssamling og sang hver dag ved vagten. Der synges normalt 2 sange. Mellem sangene har læreren (vagten) forberedt et undervisningsindslag. Indslaget kan være af meget forskellig karakter, men som oftest er det noget vedkommende er optaget af, og vurderer er værd at formidle videre til eleverne. God weekend Formål: Styrke sammenholdet/fællesskabsfølelse ved at alle elever samles en gang om ugen. Mulighed for drøftelse og kommunikation af fælles temaer. Demokratisk dannelse. Eleverne skal stifte bekendtskab med glæden ved at synge og bevæge sig sammen. Indhold: Vi arbejder med etik og moral, samarbejdsøvelser, nyheder, interkulturel forståelse og en masse sang. Fællesmøde Hver fredag er der fællesmøde, som elevrådet har ansvaret for. Der er altid mindst 2 lærere samt forstander- par til stede. Mødet har flg. dagsorden: 1. Oplæsning/godkendelse af referat fra sidste fællesmøde. 2. Behandling af indkomne forslag. 3. Nyt fra lærermødet. 4. Eventuelt. Det er formålet med fællesmødet at styrke elevernes demokratiske forståelse og sindelag. Fællesmødet er også det forum hvor eleverne kan øve indflydelse på deres egen skolehverdag. Fællesmødet er praktisk undervisning i demo- krati. Valgfag Overordnet formål Valgfagenes (undervisningens) overordnede formål er at eleverne i mødet med faget tilegner sig erfaringer, oplevel- ser og færdigheder, der giver mulighed for personlig udvikling. Eleverne får mulighed for at opleve glæde ved og lyst til, at udforske et afgrænset fagområde og arbejde koncentre- ret i et kort veldefineret undervisningsforløb. Fagene udbydes over tre perioder i skoleåret. 20

21 Valgfag 1.periode: Fodbold. Lærer Jesper Behrend Formålet med valgfaget som også kunne kaldes Brug bolden er, at forbedre den enkelte deltagers tekniske fod- boldmæssige formåen samt evner til, at klare sig i mindre spilsituationer af en fodboldkamp, bl.a. en mod en og to mod to samt i det færdige spil. Indholdet henter inspiration i filosofien bag Coerver Coaching, som gennem træning bl.a. søger at forbedre den enkeltes boldkontrol, afleveringer, fart og afslutninger som undervejs integreres i både småspil og kampsituationer. Teorien understreger vigtigheden af den enkelte spillers boldkontrol, hvorfor der i starten af forløbet primært bliver fokuseret på dette aspekt. Fælles for mange af øvelserne er, at der som det første trænes uden pres, hvorefter pres- set stødt stiger, for til sidst at overføre øvelserne til naturlige kampsituationer. Senere bygges der på med boldkon- trol i høj fart samt afslutninger. De mange forskellige øvelser gør det nemt at differentiere undervisningen, idet små variationer kan udfordre elevernes forskellige fodboldmæssige niveauer. Begynderguitar. Lærer Carsten Markussen Formålet med guitarundervisning er at give eleverne mulighed for at dygtiggøre sig teoretisk og især praktisk på guitaren, under behørig hensyntagen den enkeltes niveau. Indholdsmæssigt arbejdes der fortrinsvis med akkordspil dvs. akkompagnement til sange. Faget henvender sig til både begyndere og let øvede. Teater Impro. Lærer: Frands Lomholt Formålet med faget er at øge elevernes lyst og evne til at spille teater. Indholdsmæssigt indføres eleverne i forskellige områder inden for dramatik gennem praktiske øvelser. Der arbejdes med skuespilteknik (koncentration, tillid, rumbevidsthed, kropssprog, status, stemmetræning m.m.), karakteropbyg- ning, rollespil, improvisation, mindre skuespil og sminkning. Cross fitness. Lærer Anne Sofie Lyhne Formålet med kondition og styrke er at øge elevernes bevidsthed om deres krop og dens fysiske formåen. De skal gennem undervisningen tilegne sig indsigt i begreber som puls, kredsløbstræning og muskeltræning. Faget skal give eleverne en god oplevelse med fysisk aktivitet, samt bringe dem i bedre form. Indhold. Undervisningen vil bestå af forskellige træningsmoduler, hvor der veksles mellem høj intensitet og funktio- nel træning af kroppens muskler. Mange af øvelserne kædes sammen til sekvenser. Vi arbejder hovedsagligt uden redskaber og uden ekstra belastning i styrketræningen. Sølvsmykker Lærer: Signe T. Pedersen Sølvsmykker: Formålet med faget sølvsmykker er at give eleverne mulighed for at til at tilegne sig håndværksmæssige færdighe- der, at udvikle deres kreativitet og skaberglæde, samt give dem kendskab til design og æstetik. Indhold: Eleverne får kendskab til grundlæggende færdigheder i sølvarbejde. Det omfatter bl.a. sammenfatning af opdornede sølvringe til kæder, flet og snoning, samt fremstilling af enkle brocher, vedhæng o. lign.. Der arbejdes også med smykker, hvori der indgår andre materialer, såsom plast, gummi, kobber o.m.a. Forløbet omfatter også støbning i sand og sepia, slibning og oxydering samt loddeteknikker og overfladebehandling. Sammenspil. Lærer hans Otto Andersen og Carsten Marcussen Formålet med faget sammenspil er, at give eleverne mulighed for at dygtiggøre sig praktisk og teoretisk inden for nogle af den rytmisk musiks forskellige genrer. Det er også et mål at udvikle elevernes evne til samarbejde. Indhold: Vi beskæftiger os med rytmisk musik i forskellige genrer med instrumenterne: trommer, keyboards, guitar, bas, trommer og evt. andre instrumenter, som eleverne selv medbringer. 21

22 Faget er for både begyndere og øvede, og målet er at få nogle sange til at lyde så rigtige som muligt med de forud- sætninger holdet har. Skak. Lærer Søren Jensen Formålet med faget skak er at give eleverne mulighed for at træne deres skakfærdigheder således at de øger deres koncentrationsevne, bliver bedre til at lægge strategier og overskue komplicerede problemstillinger. Indholdsmæssigt vil vi selvfølgelig bruge meget tid på, at spille spillet, lave turneringer mm. Men vi vil også forsøge at analysere gamle mesterpartier, for ad den vej at højne den enkelte elevs skakniveau og den dermed følgende lyst til forsat at beskæftige sig med skakspillet. Klaverundervisning. Lærer Hans Otto Andersen Formålet med klaverundervisning er at give eleverne mulighed for at dygtiggøre sig teoretisk og især praktisk på klaver, under behørig hensyntagen til den enkeltes niveau. Indholdsmæssig arbejdes der med akkordspil til sange og melodi- solospil efter noder med becifring, men også ude- lukkende efter noder. Urter. Lærer Ida Jørgensen Formålet med faget er at eleverne opnår større kendskab og indsigt i vores flora. Indholdsmæssigt får eleverne en teoretisk indføring i planter, urters brug op igennem tiden både kosmetisk, som krydderier og ikke mindst medicinsk. Ligeledes indsamler og tørrer vi urter og planter, som vi laver teer og krydderi- blandinger af. Herudover arbejder vi med naturkosmetik, aromaterapi, syltning af frugt og grønt, plantefarvning m.m. TV- show. Lærer: Torben Hansen Formål: Formålet med faget TV- show er, at eleverne opnår indsigt og færdigheder i processen omkring produktion af et TV- show. Fra idé over produktion og til gennemførelse af live tv- show. Formålet er endvidere at eleverne skal opleve glæden ved, ved hjælp af samarbejde foran og bag kameraet, at producere noget som kan vises for andre. Indhold: Eleverne starter med at producere små indslag, som til samles i et live tv- show, som sendes dirkte til sko- lens øvrige elever. MedieLab: Lærer Rune Peitersen Formålet er at give eleverne kompetencer til at udtrykke sig kreativt ved hjælp af de digitale medier. Der arbejdes fortrinsvis med frit tilgængelige programmer og tjenester. Indholdsmæssigt skal vi ud over teoretiske oplæg arbejde med hjemmesideproduktion, photoshop, sociale medier, filmproduktion med mobiler etc.. Valgfag 2.periode: Bliver tilføjet senere da indholdet ikke er kendt endnu. Indholdsplan for anderledes dage/uger Startuge Formålet med startugen er at give eleverne en grundig læring om skolehverdagens forskellige praktiske funktioner. Eleverne undervises både i de praktiske gøremål på skolen samt i oprettelsen af sociale netværk og styrkelse af det grundlæggende forpligtende fællesskab. Startugen bruges også til faglige (standpunkts) prøver i matematik, engelsk, og tysk, således at vi kan indplacere eleverne på de rette niveauer. Detailplan for startugen på næste side. 22

23 Startugen 13/14 Mandag 12/8 Tirsdag 13/8 Onsdag 14/8 Torsdag 15/8 Fredag 16/8 Morgenlær. JB +MP JB +RP/PB JB +RP/PB JB +RP/PB JB+RP/PB Morgenmad (7.40 skal alle være der) Morgenmad (7.40 skal alle være der) Morgenmad (7.40 skal alle være der) Morgenmad (7.40 skal alle være der) Morgenmad (7.40 skal alle være der) Værelses- schwusch/ sygemeldinger/elevbank nyheder (JB) Værelsestjek Tour de SE i K- grupper (CS, FL, HOA, JB, TH, SP, MP, VH, LW, MC) Tour de SE i K- grupper/tip en 13 er (CS, FL, HOA, JB, TH, SP, MP, VH, LW, MC) Værelses- schwusch /sygemeld/elevbank nyheder (PB) Værelsestjek - Fællesmøde - Valgfagsintro (alle lærere, dog ikke MA) Samling (efterskole- liv/etik) (IJ, JB, TH) Værelses- schwusch/sygemeld/ elevbank nyheder (PB) Værelsestjek Engelsk (SJ, TH, MA, SV, SP) Værelses- schwusch/ sygemeld/elevbank nyheder (PB) Værelsestjek Matematik (CM,CS, FL,JB, SJ, PB) værelses- schwusch/sygemeld/ elevbank nyheder (PB) Værelsestjek : - Morgenhår (AS, PB) Samling (AH) Samling (PB) - Morgenhår fortsat (AS, PB) Pause Pause Pause Pause : Pause Gå morgenrunden/ : P- møde brandinstruks (RP,JB) og værelsesrengøring første K- møde Hyggesnakke/hvor kom- mer du fra? Husorden (Alle K- lærere) Middag /Pause (RP) 13.15: : Teamwork (CM, IJ, AH, MA, SV,AS) : Brev til mig (RP) : Komme på plads på værel- set/tilbud om aktiviteter (TH, MA) - Mega- monster- super- duper rengø- ringsshow - Introduktion af rengøringsområder samt rengøring (Alle K- lærere fra kl ca 11.00) rengøring fortsat (Alle K- lærere) Middag/Pause (RP) : - K- grupper ud i det blå (på cykel) ca 2 timer - småhygge i K- grupper - derefter rengørings- intro af værelserne (af K- lærer) - rengøring af værel- ser. K- lærer godken- der Alle K- lærere : Pause 10.20Afgang bustur ud i det blå (CM, CS, FL, AH, MA, SP, IJ) Bustur fortsat 17.00: ca. hjemme igen : pause og klargøring af grill (HOA, SJ) Opstart på drage- bygning Rengøring af områder (nu på egen håndj ) Aftensmad Aftensmad Aftensmad: grill på skolen : Aktivi- Dragebygning Amfihygge/ Inden- teter dørslejrbål K- gruppe- fodboldturnering 21.15: Aften- te 21.50: områdeschwusch 21.15: Aften- te 21.50: områ- deschwusch 21.15: Aften- te 21.50: områ- deschwusch - Tysk (HOA, MA, MP) - Intro studietid (SJ) Intro til fælleskor (CM, IJ, MA, SV+ andre der har mulig- hed for det) Middag/Pause (PB) : Grenfag (alle lærere) : Tid til hygge, spille rundbold, stangten- nis, petanque, vikin- gespil el lign. (SV) Rengøring af områ- der Aftensmad (mobiler retur) Navneskilte 21.15: Aften- te 21.50: områ- deschwusch : værel- sestjek (alle lærere) : K- møde (alle lærere) : Middag/Pause (alle lærere) : - Fællesmøde (SV, IJ) - skema??? : pakke- taske- tid Godnat Godnat Godnat Godnat Godnat : God weekend: - Highlights fra ugen? - billeder mv fra ugen? - sange fra ugen? - På mega dega- gensyn på søndagj (FL, AH, IJ, TH, SV + alle andre der kan) 14.50: God weekend 23

24 Grenfagsuge (uge 37): Tovholdere Grenfagslærerne Formålet med emneugen er at give eleverne en dybere viden indenfor deres grenfag. Ugen er en vekselvirkning mellem mangeartede aktiviteter som foredrag, informationssøgning, film, værkstedsarbejde, drama, skriveopgaver, madlavning, kostumesyning, opsætning af udstilling, kulisse, teknik/lyssætning. De enkelte grenfag Beskriver deres formål og mål her: Programmet for grenfagsugen kommer her: Forældreaftner: (13/9) Formålet med forældreaftnerne er først og fremmest praktisk at orientere om de kommende måneder i skoleårets forløb. Det er også en væsentlig del af aftenens forløb at fremvise hvad eleverne har beskæftiget sig med i den forløbne tid. Der vil typisk være udstillinger, gymnastikopvisning, optræden, musikindslag, fælleskor, lysbilleder video af aktivite- ter fra den overståede periode. Efterskolernes dag (29/9) Det overordnede mål med dagen er at præsentere skolen for de kommende elever og forældre på bedst mulig må- de. Læringen/undervisningen for den enkelte elev er først og fremmest, at indse værdien i at hver enkelt indgår i et forpligtende fællesskab og løser sine personlige opgaver så godt og ansvarligt som muligt, for at arrangementet lykkes. Alle elever deltager aktivt i passende del af følgende områder: Rundvisning Planlægning af indhold i aktiviteter i værkstederne (undervisningsforløb) Aktiv deltagelse i skolens værksteder Udførelse af det/de planlagte forløb Arbejde i storkøkken Pyntning af nogle lokaler Servering af kaffe for gæster Oprydning (alle) Ansvar og vedholdenhed i forhold til de stillede opgaver (alle) Programmet starter om formiddagen med klargøringen og slutter kl Evaluering: På lærermødet Elevmøde lørdag d. 26. oktober Det overordnede formål med elevmødet er at give skolens tidligere elever (ca. 300 gæster) en god og værdifuld dag på deres gamle skole. Ligeledes at give nuværende elever oplevelsen af at være en del af et større fællesskab, som rækker ud over deres egen årgang på tværs af alder. Læringen/undervisningen for den enkelte elev er først og fremmest, at indse værdien i at hver enkelt indgår i et forpligtende fællesskab og løser sine personlige opgaver så godt og ansvarligt som muligt, for at arrangementet lykkes. Alle elever deltager aktivt en eller flere af nedenstående arbejdsopgaver/læringsgrupper: Værtsforpligtelser Praktiske opgaver i storkøkken Salg af sodavand Produktion og opsætning af skilte Opsætning af borde og stole til ca. 400 Borddækning Pyntning Oprydning Servering af middag og kaffe 24

25 Servicering af gæster Dagen strækker sig for eleverne fra Forældresamtaler 1/10 og 7/2 Formålet med samtalerne er at skolen sammen med forældrene og deres barn indgår i en dialog om deres barns standpunkt; det være sig både fagligt, socialt og modenhedsmæssigt. Skolen har inden samtalen udfærdiget et pa- pir, hvoraf det fremgår hvorledes eleven klarer sig. Eleven udfærdiger ligeledes selv et papir, som tilsvarende angiver elevens eget billede af hvorledes han/hun klarer sig i det daglige. Det er elevens kontaktlærer der står for afviklingen af samtalen. Brobygning 10. klasse (uge 47) Beskrevet under vejledning 9. klassefaguge (uge 47) Alle 9. klasses elever arbejder i ugen med pensum for historie, biologi, samfundsfag, religion og geografi. Der arbejdes med tværfaglige emner. Undervisningen organiseres med vekslen imellem foredrag, gruppearbejde og individuelle projekter. Terminsprøver december Terminsprøvernes overordnede mål er at gøre eleverne fortrolige med den skriftlige eksamens prøveform (dansk, matematik, engelsk og tysk/fransk) Det er vigtigt for elevernes læring, at prøvesituationen ligger så tæt op ad skriftlige prøve i maj som overhovedet muligt. Der for uden bruges terminsprøverne i udstrakt grad til at stadfæste elevernes faglige standpunkt, og danner som følge deraf naturligt udgangspunkt for fastsættelsen af de (skriftlige) standpunktskarakterer. OSO/mini- OSO (uge 51) Med udgangpunkt i elevernes uddannelsesplanner udarbejdes en opgave med elevens fremtidige studie- og erhver- svalg som omdrejningspunkt. Juleafslutning (19/12 og 20/12) Formålet med juleafslutningen er at følge op på undervisningen i danske juletraditioner fra d. 30/11 og give eleverne en læring/undervisning i og oplevelse af danske juletraditioner i fortid og nutid. Der indgår: Julegudstjeneste i Valg- menighedskirken, julemiddag, dans om juletræ, gamle lege, tallotteri. Julefest. Program for lørdag d. 4. Januar Eleverne møder ind kl Foredrag v. Rune Peitersen (Kunstprojekter) Aftensmad Undervisning i lanterne bygning Program for søndag d. 5. Januar Kunstprojekt Kunstprojekt Kunstprojekt Musicaluge og forestillingsdage Musicaluge (fra torsdag d. 16/1 i uge 3 til og med tirsdag d. 21/1 i uge 4) Formålet med Musicalugen er at give eleverne en læring i det professionelle teaters arbejdsvilkår. I processen indgår udvælgelse og undervisning af skuespillere, orkestermedlemmer, lyd- og lysfolk, kostume- og scenefolk, indstude- ring af tekster, sange og melodier, instruktion både scenisk og personligt, korarbejde samt alle forhold omkring op- bygning af en musicalscene med lys, lyd og scenografi. Der indgår endvidere i undervisningen læring i afviklingen af en række forestillinger (forestillingsdagene) 25

26 Forestillingsdage (uge 4 (onsdag til fredag)) Forestillingsdagene veksler mellem musicalforestillinger og undervisning. Musicalforestillinger: Formålet med musicalforestillingerne er at ansvarliggøre eleverne omkring afviklingen af musicalen for et indbudt publikum. Efterfølgende er de ansvarlige værter for gæsterne, ved bl.a. at sørge for saftevand og kage samt besøg på værelserne. Der er forestillinger onsdag og fredag formiddage, samt onsdag, torsdag og fredag aften. Ugen sluttes festligt af med en forestilling for forældre og andre pårørende med spisning kl. ca Evaluering: Fællesdage, musicaluge og forestillingsdage evalueres under et af henholdsvis elever og af "musicallærerne" på lærermøde. Skema for musicalugen: Grenfagsdage marts Formålet med grenfagsdagene er at give eleverne en dybere viden indenfor deres grenfag. Ugen er en vekselvirkning mellem mangeartede aktiviteter beskrevet under de enkelte grenfag. Gymnastikdag tirsdag d. 12. marts 07:00-08:15 Vagten 08:15-08:55 0,67 Gym 09:00-09:40 0,67 Gym 09:40-10:00 Pause 10:00-10:45 0,75 Gym 10:50-11:35 0,75 Gym 11:35-12:10 Vagten 12:10-13:00 Vagten 13:00-13:45 0,75 Gym 13:50-14:35 0,75 Gym 14:40-15:25 0,75 Gym 15:30-16:15 0,75 Gym 16:15-18:00 1,75 ekstra til vagten Sum tilsyn 1,75 til vagten Sum undervisning 5,84 Gymnastikweekend:. Kommer her Lejrskole (Uge 17) Skolens lejrskole foregår i Sydfrankrig, hvor vi i samarbejde med et hold franske guider tager livtag med den franske natur. Canyoning, huleklatring, trekking og mountainbike er nogle af aktiviteterne. Vi bruger derudover nogle dage på at tage rundt og besøge steder af kultur/historisk interesse. Det kunne fx være Arenaen i Nimes, Korsridderbyen Augies Mortes eller andre interessante steder. Al undervisning er planlagt på forskellige niveauer, så alle kan være med. Undervisningen starter hver dag kl til kl Overnatningen foregår i hytter på campingplads og eleverne forestår selv madlavningen. Lejrskolen er berammet til 7 dage. 26