KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Lærerark. Et undervisningsforløb til natur/teknik KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag
|
|
- Erling Svendsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GOD TIL NATURFAG Lærerark KEMI FOR DE YNGSTE Et undervisningsforløb til natur/teknik KLASSETRIN De allerførste oplevelser med naturfag Udviklet af Erland Andersen og Christian Petresch Redaktion: Jesper Ingerslev og Stine Honoré Universe Fonden, 2. udgave, marts
2 Indhold Side 3: Hvad er et forsøg, og hvad er et kontrolforsøg? Side 3: Introduktion til forskellige måleinstrumenter Side 5: Lidt om sikkerhed Side 5: Forskellige indikatorer Side 7: Fakta om vand Side 10-15: Elevforsøg 1-12 Introduktion: De forsøg vi introducerer i dette materiale er nogle af de første oplevelser, de yngste elever har med naturfag. Derfor er det vigtigt at emnerne, og specielt det praktiske arbejde, opleves som en succes. Både for eleverne og for dig som lærer. Forsøgene følger "den naturvidenskabelige arbejdsmetode": 1. Et fænomen observeres 2. En teori til forklaring af fænomenet formuleres 3. Et forsøg udføres til at be- eller afkræfte teorien 4. Hvis teorien ikke kan bekræftes opstilles en ny teori man går tilbage til punkt 3 indtil der er overensstemmelse mellem teori og forsøg 5. Præsentation af teori og resultater som planche eller udstilling Inden eleverne går i gang med det praktiske arbejde, er det en god idé at gøre dem opmærksomme på at iagttage og tegne hvad der sker i deres forsøg. Kemi for de yngste Lærerark side 2
3 Hvad er et forsøg og hvad er et kontrolforsøg? Et forsøg består ofte af to delforsøg: Et forsøg og et kontrolforsøg. De to delforsøg adskiller sig kun på ét punkt. Eksempel: En teskefuld salt tilsættes et glas vand (glas 1). Saltet opløses. En teori er fx: Saltet er stadig i vandet, selvom vi ikke kan se det. Et kontrolforsøg, der finder svar på teoriens gyldighed er fx: Et glas (glas 2), magen til glas 1, fyldes med den samme mængde vand som glas 1 De to glas anbringes ved siden af hinanden I observerer hvad der sker over tid: Der bliver mindre vand i glassene vandet fordamper. Når vandet er helt fordampet ligger der salt i bunden af glas 1 og ingenting i glas 2 (måske bortset fra en smule kalk, støv eller lignende). Det er nu at tolkningen af forsøgsresultatet skal blomstre, og du skal ikke straks servere konklusionen det er elevernes egne reflektioner, der skal klarlægge om teorien er rigtig eller forkert. Hvis du undervejs finder det nødvendigt, kan du selvfølgelig komme på banen og guide dem i en mere rigtig" retning. Reflektionen og diskussionerne med andre er meget central også for rigtige forskere. Når I skal i gang med jeres forsøg, er det vigtigt at nedskrive jeres observationer og måleresultater, og udarbejde en form for rapport, når I er færdige. Optagelser med mobiltelefon er en fin måde at dokumentere på, og børnene vil helt sikkert synes det er spændende at få lov at inddrage dem i arbejdet. Introduktion til forskellige måleinstrumenter Vægt: En vægt bruges til at måle en genstands masse og er et vigtigt redskab, når I skal udføre forsøg. Vægt / masse I teksten er anvendt vægt i stedet for masse, fordi vægt bedre forstås af de små elever. En genstands masse er den samme overalt på jorden (og i universet), mens genstandens vægt afhænger af, hvor genstanden befinder sig i universet. Fx er vores vægt på månen kun 1/6 af hvad den er, hvis vi står på jorden. Eksempel med salt i vand: Vej et glas og noter den nøjagtige vægt i et skema (evt. i regneark). Kom nu vand (30 ml) i glasset og vej det hele. Den samlede vægt noteres igen. når det opløses i vandet? Og når vandet er fordampet, er det så salt, der ligger på bunden? Lad eleverne smage på både vandet og dette noget, der ligger på bunden. Så har I måske svaret. Hvad vejer vandet? Afvej nu 10 g salt, og hæld det ned i vandet. Rør rundt indtil saltet er opløst. Nu er de store spørgsmål: Forsvinder saltet Kemi for de yngste Lærerark side 3
4 Man skal være opmærksom på hvordan en vægt virker. Det er ikke altid lige logisk, og der skal nok gøres et stykke arbejde for at eleverne accepterer følgende: Vægtens virkemåde kan I afprøve ved at sammenligne vægtens visning med en serie på 11 vejninger, hvor vægtlodderne forøges med 0,100 gram. Hvis to genstande vejer henholdsvis 8 og 17 gram, er det ikke sikkert at vægten vejer den samlede vægt af de to genstande til 25 gram. Det skyldes at vægten kun vejer med en nøjagtighed på 1 gram. Begynd fx med 50 gram. Vægt i gram 50,0 50,1 50,2 50,3 50,4 50,5 50,6 50,7 50,8 50,9 60,0 Visning RUMFANGSMÅLING: I vores køkken derhjemme har vi forskellige beholdere, som vi bruger til at afmåle ingredienser når vi laver mad. Fordelen ved at bruge den slags beholdere i skolen er at de små elever kender dem hjemmefra ulempen er at inddelingen nogle gange kan være for grov. lige le alminde Her ses nog g af væskemængder: til målin ling (de beholdere grov indde fin n e d e m s To bægergla ) og to måleglas med to i midten eling (yderst). indd Begge beholdertyper findes i både glas og plastic. Glasbægerglas kan tåle opvarmning, hvorimod bægerglas og måleglas i plastic ikke tåler opvarmning. Rumfang eller volumen måles i liter (L) eller milliliter (ml) stort L da det kan være svært at skelne et lille l fra et 1-tal i nogle skrifttyper. TIDSMÅLING: De fleste mobiltelefoner har både et stopur og en timer. Ofte er det en stor fordel at inddrage mobiltelefonen i undervisningen. Det kan både øge elevens interesse og tryghedsfølelse at få lov at bruge et redskab han/hun er fortrolig med. Kemi for de yngste Lærerark side 4
5 Lidt om sikkerhed Alle stoffer er giftige hvis man indtager tilstrækkelig store mængder. Ja, selv køkkensalt er giftigt. Mange ved ikke at 30 gram køkkensalt faktisk er en dødelig mængde for en voksen. De stoffer, der introduceres i dette materiale, er udvalgt så de stort set er uskadelige, både som fast stof og i de angivne fortyndinger. Man skal alligevel tænke sig om, og det er en god idé at advare eleverne mod at dufte eller smage på ukendte stoffer. Når eleverne bliver introduceret til et stof i dette materiale, vil stoffets egenskaber og kemiske formel også fremgå. På den måde introduceres de langsomt for den korte og præcise skrivemåde, som på senere klassetrin bliver en naturlig del af undervisningen. OBS: Indimellem sker der ulykker, hvor elever drikker giftige eller ætsende væsker, fordi de tror det er sodavand. DERFOR: Beholdere, der bruges til opbevaring af hjemmelavede opløsninger, må IKKE være flasker, hvor der har været læskedrikke i. Det er forbudt, og det er særdeles uhensigtsmæssigt og farligt. Andre beholdere, der har været anvendt i husholdningen, kan efter en grundig rengøring sagtens bruges. De skal dog være forsynet med en etikette, der tydeligt angiver hvilket stof der er i beholderen og stoffets koncentration. Normalt er det ikke nødvendigt at bruge faresymboler på beholderne på grund af den ringe stofkoncentration. Lær alligevel eleverne at være opmærksomme på dem. Husk, at der er hjælp at hente hos dine fysik- og kemikolleger. Forskellige indikatorer En indikator kan vise om et særligt stof er til stede i en opløsning. Kuldioxid eller kan påvises enten ved hjælp af kalkvand eller indikator. Kalkvand Kalkvand er en af de ældste indikatorer, der findes, og virker på denne måde: Når brændt kalk (CaO) kommes i vand (H 2 O) dannes kalkvand Ca(OH) 2 der i opløsningen optræder som calciumioner Ca ++ og hydroxid-ioner OH samt et bundfald af uopløst brændt kalk (CaO). Den mængde brændt kalk (bundfald), der opløses i vandet, er ganske lille. Kalkvandet udvindes ved forsigtigt at hælde den klare væske fra beholderen over i et reagensglas. Når kalkvand gennembobles af sker der følgende reaktion. Ca OH + CaCO 3 + H 2 O CaCO 3 er kendt som kalk og findes i rigelige mængder i Danmark, blandt andet på Stevns og Møns klint. CaCO 3 er ikke særligt opløseligt i vand (ellers ville klinterne ikke være der mere), men lægger sig i stedet som bundfald. Når en gas bobles igennem kalkvand og det giver bundfald, har gassen et indhold af Men pas på. Hvis der bobles for meget gennem kalkvandet opløses bundfaldet igen og bliver til klar væske: CaCO 3 + H 2 O + Ca(HCO 3 ) 2 Ca HCO 3 Kalken går i opløsning, idet der dannes vandopløselige ioner. Kemi for de yngste Lærerark side 5
6 indikator indikatoren er en såkaldt syre-base indikator. Den kan købes færdiglavet og skal blot fortyndes med almindeligt postevand for at være klar til brug. indikatoren skifter farve fra rød til gul, når man bobler gennem den. Det skyldes at opløst i vand er en (svag) syre: + 2 H 2 O H 3 O + + HCO 3 indikatoren kan således ikke bruges, hvis der er tilsat syre (eller base). Da der er i luften, vil indikatoren, når den har stået et stykke tid, blive gul inden man overhovedet er gået i gang med forsøget. Hvis indikatoren er gul, fordi den indeholder, skal den blot opvarmes forsigtigt, så den opløste koges ud. Inden forsøget starter, skal indikatoren afkøles igen. Alternativt kan den gule indikator gennembobles med kvælstof, men det er mere besværligt. Rødkålsindikator og lakmusindikator Lakmusindikatoren fremstilles med udtræk af planter, og rødkålsindikatoren fremstilles med udtræk af rødkål, som navnet også antyder. Begge indikatorerne kan vise om der (relativt i forhold til vand) er mange eller få H 3 O + ioner til stede i en vandig opløsning. (Rødkål skifter farve fra blå til rød når man tilsætter eddike. Det er dette farveskifte, som gør rødkål velegnet som indikator.) Opskrift på rødkålsindikator: Snit 250 g frisk rødkål i strimler og læg det i et glas med en blanding af 200 g vand og 100 g sprit. Brug almindelig denatureret husholdningssprit. Lad udtrækket stå og trække natten over, så har du en rødkålsindikator klar til brug allerede dagen efter. Opbevar den i køleskabet, da den ikke er særlig holdbar. En god idé er at fryse en større mængde ned (i isterningposer), som du kan bruge af hele året, for det kan være svært at få rødkål i sommerhalvåret. Kemi for de yngste Lærerark side 6
7 Fakta om vand Der er vand i alt og på alle steder. Der er vand i verdensrummet, i menneskets hjerne og i planters celler. Alt liv har brug for vand. Både planter, mennesker og dyr. Uden vand var der ikke liv på jorden. Alle børn kender vand og mange ved også at den kemiske formel er H 2 O. Men de fleste ved nok ikke, at vand er en kemisk forbindelse mellem to hydrogenatomer + ét oxygenatom (som den kemiske formel også viser) Et vandmolekyle (-) O oxygenatom H H (+) (+) hydrogenatom Vand har størst massefylde ved 4 ºC. Derfor synker 4 ºC varmt vand altid til bunds. Det vil sige at vand, der er både varmere eller koldere end 4 ºC, stiger op til overfladen. Dette forhold forklarer blandt andet hvorfor indsøer ikke bundfryser om vinteren. Isen bliver nemlig på overfladen og beskytter det dybereliggende vand mod yderligere frysning, så der fortsat kan eksistere liv under isen. Hos andre stoffer er den faste form næsten altid den tungeste. Vand er det eneste stof, der naturligt findes på jorden i tre tilstande: Flydende (vand), fast (is) og gasform (vanddamp). Vand koger ved 100 o C, fryser ved 0 o C og har en ph på 7. Vand er hverken er syre eller base. Vand har en række helt unikke egenskaber. Både den temperatur vandet fryser og koger ved, er meget højere end man skulle tro når man sammenligner med lignende stoffer. Og det store spænd mellem fryse- og kogepunkt gør at vand forbliver flydende de fleste steder på kloden. Som det eneste sted i universet. Vand hænger sammen man siger det har en høj overfladespænding og det gør, at der kan dannes dråber og bølger, og at vandet kan trækkes op af jorden og op i planter gennem fine kapillarer. Vand er et usædvanligt effektivt opløsningsmiddel for stoffer overalt i naturen. Det hæfter til biologiske makromolekyler som for eksempel proteiner og DNA, og bestemmer dermed deres struktur og funktion. Vandets særlige egenskaber skyldes vandmolekylets opbygning, nemlig at vandmolekylet, grundet vinklen mellem O-H bindingerne på 104,5 grader, har en positiv og negativ ladet ende. Det vil sige at molekylet er polariseret, og der derfor dannes svage hydrogenbindinger mellem de enkelte vandmolekyler. Kilde: Kemi for de yngste Lærerark side 7
8 Hydrogen og o xygen De fleste ved at formlen for vand er H2O. Men hvad betyder H2O egentlig? H2O er et molekyle, der består af grundstofferne (atomer) H (hydrogen) og O (oxygen). Alle atomer består af en kerne omkranset af elektroner. I en enkelt atommodel skalmodellen er elektronerne fordelt i kugleskaller med centrum i atomkernen. Nedenfor har vi illustreret skallerne som cirkler. Både hydrogen og oxygen er gasser (under normale forhold og temperaturer), men når elektroner deles mellem et hydrogen- og et oxygenatom dannes en kemisk binding. Resultatet er flydende altså vand. Der er flere måder at tegne et vandmolekyle på. Her ses atomkernen og fordelingen af elektronerne. m, som et oxygenato En model af ner. I venstre side o har otte elektr en yderste skal d i st er ed n og, som ge elektroner sidder de enli ner. Elektronerne art og mangler en p mmen to og to går nemlig sa g. in d isk bin danner en kem En model af to hy drogenatomer, som hver består af en kerne med én elektron i hver. mer Her har de to hydrogenato et, hvor bundet sig til oxygenatom det de der var plads. De har fun enlige elektroner, som før manglede en partner. molekyle Der er nu dannet et vand te skal. med otte elektroner i yders Som du kan se ser. vandmolekylet skævt ud Kemi for de yngste Lærerark side 8
9 Syre og base Vand kan overføre en proton/hydrogenkerne fra ét vandmolekyle til et andet vandmolekyle. H 2 O + H 2 O H 3 O + + OH Det er ganske vist i yderst få tilfælde hvor det sker: Ved ca. to ud af en milliard vandmolekyler. Vand er yderst villig til at være vært for eller sponsor af protoner. Et stof der villigt afgiver protoner til vand kaldes en syre omvendt kaldes et stof, der modtager protoner fra vand, en base. Protonoverførsel kan også ske direkte fra en syre til en base. Hydrogenclorid (HCl), afgiver næsten alle sine protoner til vand. Det er en stærk syre. En saltsyre opløsning indeholder derfor H 2 O, H 3 O + og Cl men (næsten) ingen HCl molekyler. En fortyndet eddikesyre-opløsning indeholder derfor H 2 O, H 3 O +, CH 3 COO og CH 3 COOH molekyler. Typiske stærke syrer er saltsyre, svovlsyre og salpetersyre, mens eddikesyre, citronsyre og kulsyre er typiske svage syrer. Natriumhydroxyd (NaOH) og brændt kalk (CaO) er stærke baser mens soda (Na 2 CO 3 ) og ammoniak (NH 3 ) er svage baser. Ofte forveksles syrens/basens koncentration med om syren/ basen er stærk eller svag. Opvarmning Ved den slags forsøg, vi har her i materialet, foregår opvarmning af genstande eller væsker med en bunsenbrænder. En alternativ varmekilde er en varmepistol, som kan fås i et byggemarked. Eddike eller eddikesyre (CH 3 COOH) kan i nogen grad afgive den proton, der sidder sidst i molekylet ( CH 3 COOH ) til vand. Det er således en syre, men kun en såkaldt svag syre, da syren kun afgiver ganske få procent protoner til vand. Advarsel Lukkede beholdere (fx uåbnede dåser) må aldrig opvarmes med en bunsenbrænder eller en varmepistol. Trykket i beholderen kan forårsage en eksplosion. Kemi for de yngste Lærerark side 9
10 Elevforsøg 1 Eleverne skal bruge: Sand (kan hentes på stranden eller købes i et plantecenter), salt, sukker og brun farin. I dette forsøg skal eleverne opleve hvordan almindelige materialer fra hverdagen ser ud, når man betragter dem gennem et forstørrelsesglas. Se fremgangsmåden i elevmaterialet. Eleverne vil kunne se strukturen meget tydeligt, og måske vil de endda kunne se, at noget består af flere dele. Det vigtigste ved disse forsøg er at eleverne erfarer at der er en verden ud over hvad vi kan se med det blotte øje. Sukker og salt består af små krystaller, som er opbygget på samme karakteristiske måde, som store krystaller. Krystalformen fortæller temmelig meget om stoffet, og den måde atomerne, ionerne og molekylerne organiseres på. Links og besøgssteder: Læs om salt på: Besøg et sukkermuseum: Gode bøger om salt og sukker Sukker og sød kemi og Salt et dansk råstof, begge fra serien Spørg naturen, Gyldendal. Kemi for de yngste Lærerark side 10
11 Elevforsøg 2 Dette forsøg har to formål: 1. at eleverne lærer at bruge måleudstyr (målebæger og vægt): I naturfagsundervisningen er måling og anvendelsen af forskelligt måleudstyr centralt. Her har vi valgt simpelt udstyr, som eleverne også kender hjemmefra. Det er vigtigt at eleverne vænner sig til at vægt angives i g eller i kg. Det samme gælder måling af rumfang, cm3, liter. Som noget nyt kan milli (m) præsenteres i forbindelse med milliliter (ml). Det er en god idé at lade eleverne bruge vægt og måleglas i forskellige sammenhænge. Lad dem fx måle rumfanget af en kop eller spand. 2. at eleverne forstår at vand indtager en særlig rolle i indretningen af enhedssystemet for mål og vægt: Vand har densiteten 1 g/cm3 som betyder at 1 g vand fylder 1 cm3, eller omvendt at 1 cm3 vejer 1 g. Densitet kaldet også vægtfylde eller massefylde Tips til forsøget: Måleglasset behøver ikke at være et bægerglas. Det kan være en hvilken som helst beholder, bare den er forsynet med en inddeling. Brug eventuelt en flaske med etikette, så I får deklarationen med. Kemi for de yngste Lærerark side 11
12 Elevforsøg 3-6 I disse forsøg arbejder eleverne med vand, sand, salt, sukker og brun farin, som de blander og vejer. Eleverne arbejder her med noget fundamentalt, nemlig at den samlede vægt af de komponenter, der indgår i et forsøg, er den samme, som den samlede vægt af de komponenter, der er resultatet af forsøget. Vi siger at vægten/massen er bevaret i forsøget. Mange (også voksne) har den opfattelse, at når noget hældes i vand og opløses, så forsvinder det. Sådan forholder det sig selvsagt ikke. Det er derfor vigtigt at tage samtalen med eleverne og fx spørge: Er saltet/sukkeret væk? Hvad betyder det for den samlede vægt? Disse opløsninger kender eleverne helt sikkert: Kaffe eller te med sukker Suppe med salt eller mælk med honning Et badekar med badesalt Hvordan finder vi ud af om saltet eller sukkeret stadig er til stede (eller vejer det samme), selvom det ikke er til at se? Her kan smagssansen komme eleverne til hjælp (normalt må eleverne ikke smage på stofferne, men her kan vi selvsagt gøre en undtagelse). De vigtigste konklusioner i disse elevforsøg er: Selv om vi ikke kan se det, er det opløste stof stadig til stede. Vægten (massen) bevares, selvom der er sket en opløsning af stoffet. Tag en snak med eleverne om hvad der sker med vandet og de opløste stoffer, hvis I lader glassene stå utildækket nogle dage, fx en uge. Vi bruger ordet vægt i stedet for det mere korrekte masse, fordi vi tror, at elever bedre forstår meningen. Husk: Eleverne skal gemme glassene med opløsning fra disse opgaver til brug i opgave 7. Kemi for de yngste Lærerark side 12
13 Elevforsøg 7 8 Krystallisation og opløselighed Tag afsæt i hvad der skete med opløsningerne over en uges tid og præsenter begreberne krystallisation og opløselighed. Opløseligheden af et stof i vand angives som det antal gram af stoffet, som kan opløses i 100 ml vand. En højere vandtemperatur gør opløseligheden større. Der er dog undtagelser, fx er salts (NaCI) opløselighed næsten uafhængig af temperaturen. Se her opløseligheden for forskellige stoffer: Stof 0 C 20 C 40 C 60 C 80 C 100 C Salt - NaCl 35,6 35,9 36,4 37,0 37,9 39,0 Potaske K 2 CO Salpeter KNO 3 13,6 31,9 62,9 109,2 169,3 242,5 Kalkvand Ca(OH) 2 0,137 0,118 0,104 0,087 0,063 0,051 Sukker 179,2 203,9 238,1 287,3 362,1 487,2 g/100 ml g/100 ml g/100 ml g/100 ml g/100 ml g/100 ml Når vandet fordamper i elevernes opløsninger, begynder en udfældning af det stof, der er opløst i vandet. I bedste fald vil der udfældes krystaller, der ikke nødvendigvis har samme størrelse som de krystaller I startede med. Men formen er den samme. En opløsning, der indeholder både opløst stof, og stof som bundfald, kaldes en mættet opløsning. Brun farin kan være lidt problematisk, da brun farin indeholder rester af rørsukkersirup, som ikke krystalliserer. Krystaller kan dyrkes. En mættet opløsning af stoffet filtreres og hældes ned i et glas. En enkel krystal limes på en tynd tråd, og sænkes halvvejs ned i den mættede opløsning. Tråden bindes på en pind, der hviler på glassets kant. Efter et par dage vil der være dannet en eller flere flotte krystaller. Eleverne kan se på de dannede krystaller med et forstørrelsesglas. Kemi for de yngste Lærerark side 13
14 Elevforsøg opgave Formålet med disse forsøg er at eleverne oplever hvordan to indikatorer (kalkvand og -indikator) hver især kan bruges til at påvise. Begge indikatorer har begrænsninger, hvis man ikke er grundig nok: Kalkvandet: Hvis der ledes for meget gennem kalkvandet -indikatoren: Hvis indikatoren ikke er rød når den skal bruges. Det er derfor vigtigt at være grundig med indikatorerne (som beskrevet tidligere). Forsøg 9 er både et forsøg og kontrolforsøg, og viser at: 1. ledt gennem kalkvand giver et hvidt bundfald (forsøg) 2. ledt gennem vand ikke giver et bundfald (kontrolforsøg) Forsøg 10 viser at kan påvises af både kalkvand og indikator kan udvindes på mange måder. Den bedste er at tappe den rene gas fra en såkaldt lecture bottle over i en plasticpose med slange - fx en urinpose (bruges til et kateter). Alternativt kan fremstilles af kalk (CaCO 3 ) og saltsyre (HCl) i en beholder forbundet til en urinpose. CaCO 3 + 2HCl + CaCl 2 + H 2 O Apparatet til venstre kan fremstille ren, der ledes direkte ned i et reagensglas med kalkvand. Saltsyre En anden mulighed er forsigtigt at puste udåndingsluft gennem et sugerør ned gennem indikatoren. Det er også muligt at lede gassen fra en rystet mineralvand med brus ned gennem indikatoren. Både udåndingsluft og "brus" i en sodavand indeholder. CaCO 3 Kalkvand Kemi for de yngste Lærerark side 14
15 Elevforsøg Formålet med forsøg 11 er at eleverne erfarer at en syrebase indikator, her en rødkålsindikator, skifter farve når den dryppes i en hhv. sur, neutral eller basisk opløsning. De syrer og baser, der anvendes i forsøgene, skal være så fortyndede som muligt. Og de skal udleveres til eleverne af dig i fortyndet udgave. Formålet med forsøg 12 er at få rødkålsindikatoren til at afsløre om en ukendt opløsning indeholder stof, der gør opløsningen sur, neutral eller basisk. Det meste kan købes i supermarkeder, og meget af det findes i elevernes hjem, noget bruges endda i køkkenet. Når eleverne møder almindelige kemikalier i deres forsøg, får de øjnene op for at kemikalier er en del af deres hverdag. Lidt mere om sikkerhed På nettet kan man finde sikkerhedsdatablade, der fortæller alt om sikkerhed ved omgang med kemikalier. Specielt fysisk-kemiske egenskaber, giver information om en opløsnings surhedsgrad. OBS: Til opgave 12 er der frit slag blandt mindst tre forskellige kemikalier eller safter, sodavand eller lignende. Der er altid en risiko ved kemiforsøg, så udvis altid omhu og forsigtighed. Ved fortynding af stærke syrer så husk at syren skal hældes eller dryppes i vandet. Ikke omvendt. GOD TIL NATURFAG Mediegruppen ph < 7 sur opløsning ph = 7 neutral opløsning ph > 7 basisk opløsning Til opgave 11 er fortyndet citronsyre eller husholdningseddike oplagte syreopløsninger mens soda (ikke kaustisk soda) eller brun sæbe er oplagte baseopløsninger. Kemi for de yngste Lærerark side 15
KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag
GOD TIL NATURFAG Elevark KEMI FOR DE YNGSTE Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN De allerførste oplevelser med naturfag Udviklet af Christian Petresch & Erland Andersen Redaktion:
Læs mereDet sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:
Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt
Læs mereSalte, Syre og Baser
Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.
Læs mereKOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER
KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER 7.1 Spaltning af sukker I skal undersøge, hvordan sukker spaltes ved kontakt med en syre. Almindelig hvidt sukker er et disaccharid. Det kan spaltes i to monosaccharider:
Læs mereSyrer, baser og salte
Molekyler Atomer danner molekyler (kovalente bindinger) ved at dele deres elektroner i yderste elektronskal. Dette sker for at opnå en stabil tilstand. En stabil tilstand er når molekylerne på nogle tidspunkter
Læs mere4. Kulstofkredsløbet (CO 2
4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer
Læs mereGæringsprocessen ved fremstillingen af alkohol tager udgangspunkt i glukose molekylet (C
Molekyler af alkohol Byg molekylerne af forskellige alkoholer, og tegn deres stregformler Byg alkoholmolekyler med 1, 2 og 3 C atomer og 1 OH gruppe. Tegn deres stregformler her og skriv navnet ved. Byg
Læs mereDE FIRE ELEMENTER GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN. Lær om grundstofferne. hydrogen, kulstof og jern
GOD TIL NATURFAG Elevark DE FIRE ELEMENTER Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN Lær om grundstofferne oxygen, hydrogen, kulstof og jern Udviklet af Morten Margolinsky 2012 Redaktion: Erland
Læs mereAlkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007
Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 007 Ethanols fysiske egenskaber Kogepunkt 78,5 o C På side 8 i Alkohol også vises Frysepunkt -114, o C opskriften på et forsøg til bestemmelse af Massefylde 0,789
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland
Indholdsfortegnelse Sådan kan du påvise ilt (O 2 )... 2 Sådan kan du påvise CO 2... 3 Sådan kan du påvise SO 2... 4 Sådan kan røg renses for SO 2... 5 Sammenligning af indåndings- og udåndingsluft....
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....
Læs mereAFKØLING Forsøgskompendium
AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad
Læs mereHæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen?
Fældningsreaktion (som erstatning for titrering af saltvand) Opløs 5 g CuSO 4 i 50 ml vand Opløses saltet? Følger det teorien? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer
Læs mereForord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.
CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge
Læs mereExoterme og endoterme reaktioner (termometri)
AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de
Læs mereTorben Rosenørn. Aalborg Universitet. Campus Esbjerg
Torben Rosenørn Aalborg Universitet Campus Esbjerg 1 Definition af syrer En syre er et stof som kan fraspalte en proton (H + ). H + optræder i vand sammen med et vandmolekyle (H 2 O) som H 3 O + Syrer
Læs mereDefinition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +
Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder
Læs mereForløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse.
Syrer og baser Niveau: 7. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Forløbet
Læs mereIdeer til halv-åbne opgaver
Ideer til halv-åbne opgaver - for mere lukkede opgaver henvises til de angivne trykte læremidler samt til fx til opgaver hentet på EMU: http://tinyurl.com/emu-alkohol I filerne digitale kilder og trykte
Læs mereOpgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning
Klasse Side 1 af 7 Opgave Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen
Læs mereEr dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen.
7.12 Bagning med hjortetaksalt I skal undersøge, hvilke egenskaber bagepulveret hjortetaksalt har. Hjortetaksalt bruges i bagværk som kiks, klejner, brunkager m.m. Saltet giver en sprødhed i bagværket.
Læs mereLim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Her ser du en modeltegning af et atom. Hvilket atom forestiller modellen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. Et oxygenatom
Læs mere10. juni 2016 Kemi C 325
Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret
Læs mereElevforsøg i 10. klasse Alkohol
Fysik/kemi Viborg private Realskole 2016-17 Elevforsøg i 10. klasse Alkohol Model af et alkohol-molekyle Formål At illustrere hvordan forskellige alkohol-molekyler er opbygget At bygge modeller af alkohol
Læs mereUge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør.
Uge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør. Smager vand ens alle steder? Hvor kommer drikkevand fra? Kan jeg lave vand? Foto: Emil Thomsen Drikkevand i fremtiden. Baggrund for hæftet og konkurrencen.
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mereIsolering af DNA fra løg
Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.
Læs mereFormål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2
ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske
Læs mere3HCl + Al AlCl3 + 3H
For at du kan løse denne opgave, og få helt styr på det med reaktionsligninger, er du nødt til at lave forløbet om Ion-bindinger først. Hvis du er færdig med det forløb, så kan du bare fortsætte. Har du
Læs merePolære og ikke polære væsker
Viborg Private Realskole 10. årgang Polære og ikke polære væsker Side -1- En model af et vandmolekyle SIDE 2 1021 At forstå et vandmolekyles opbygning Blyant/kuglepen Molekylesæt Teori Vi ser på en tegning
Læs mereDensitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) hvor
Nogle begreber: Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) Molekylerne er tæt pakket: høj densitet Molekylerne er langt fra hinanden: lav densitet ρ = m V hvor ρ er densiteten m er massen Ver volumen
Læs meredigital Tema Vands forvandling Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE
digital Tema Vands forvandling Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb,
Læs mereIndeks. Eksperimenter og opskrifter. Eksperimenter og opskrifter
Indeks Eksperimenter og opskrifter a) Opskrifter Opskrift 1. Ormeformet geléslik Opskrift 2. To smaget geléslik Opskrift 3. Juice geléslik Opskrift 4. Slikkepinde uden forme Opskrift 5. Lækre bolsjer!
Læs mereAtomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele
Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller
Læs mereAtomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.
Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige
Læs mereSyrer, baser og salte
Syrer, baser og salte Navn: Indholdsfortegnelse: Ion begrebet... 2 Ætsning af Mg bånd med forskellige opløsninger... 5 Elektrolyse af forskellige opløsninger... 7 Påvisning af ioner i forskellige opløsninger
Læs meremaj 2017 Kemi C 326
Nedenstående eksamensspørgsmål vil kunne trækkes ved eksaminationen af kursisterne på holdet KeC326. Hvis censor har indsigelser mod spørgsmålene, så kan der forekomme ændringer. Spørgsmål 1 + Spørgsmål
Læs mereOversigt med forklaring over forskellige begreber
Oversigt med forklaring over forskellige begreber fra www.michaelfynsk.dk Til dette dokument tilhører en mappe med filer bl.a..exe-,.pdf- og.jpg-filer. Side 1 af 19 Indholdsfortegnelse Brintbinding (hydrogenbinding)
Læs mereForord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn.
Forord Dette hjælpeark til mol og molberegninger er lavet af til brug på Nørre Åby Efterskole. Man er som studerende/elev meget velkommen til at hente og bruge arket. Undervisere kan bruge arket ved først
Læs mereKvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)
Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil
Læs mere1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation
Overskrifter til kemispørgsmål, Kemi C 2012 1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation 2. Grundstoffer i mennesket
Læs mereGrundstoffer og det periodiske system
Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Hvilket salt i hvilken beholder Gør rede for inddelingen i grupper (hovedgrupperne) og perioder i det periodiske system. Kom herunder ind på opbygningen
Læs mereBestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest.
Jordbundsanalyse ph Bestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest 31 21 - Vejledning til Rapitest Læs vejledningen fra Rapitesten: Nu er det let at forbedre sin have med den nye Rapitest
Læs mereEKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017
EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 Titler på eksamensspørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system 2. Spændingsrækken 3. Elektronparbindinger 4. Bindingstyper 5. Saltes opløselighed i vand 6.
Læs mereVANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg
VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN KÆRE ELEV Snart skal I besøge Cisternerne - et gemt, underjordisk vandreservoir i Søndermarken - og Frederiksberg Forsyning.
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Ethanol kan brænde... 2 Gæringsprocessen på molekyle- niveau... 3 Fremstilling af alkohol vha. gæring... 4 Destillering... 5 Bestemmelse af alkoholprocent...
Læs mereNyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013
Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Det dufter af midsommer derude. Netop nu står naturen i fuld flor det dufter af et væld af blomster og nyslået hø. Lige nu er naturen på sit højeste; råen har netop
Læs mereNATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.
Læs mereopgaveskyen.dk Vandets kredsløb Navn: Klasse:
Vandets kredsløb Navn: Klasse: Mål for forløbet Målet for dette forløb er, at du: ü Kender til vandets nødvendighed for livet på Jorden ü Har kendskab til vandets opbygning som molekyle. ü Kender til vandets
Læs mereVANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter
VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN KÆRE ELEV Snart skal I besøge Cisternerne - et gemt, underjordisk vandreservoir
Læs mereKemiøvelser (til læreren)
Fra ressourceforbandelse til grøn omstilling Kemiøvelser (til læreren) Udviklet af Kjeld Lundgaard, kemilærer på Ingrid Jespersens Gymasieskole Lærervejledning & kommentarer til forsøgene Nedenstående
Læs mereOpgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet
pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 10/11 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Flemming Madsen
Læs merem: masse i masseprocent : indhold i volumenprocent : indhold
Kemisk formelsamling (C-niveau s kernestof samt en del formler, der hører hjemme på Kemi B ) Mængdeberegninger m: masse M: molar masse n : stofmængde : volumen ρ : densitet (massetæthed) c : koncentration
Læs mereINGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN
MODUL 7: INTRODUKTION TIL INNOVATION INGENIØRENS ARBEJDSMETODE ELEVVEJLEDNING INGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN I denne aktivitet skal I øve jer i at bruge ingeniørens arbejdsmetode. Øvelsen
Læs mereLav smukke saltkrystaller
Månestenen #08 Opgaveark Natur/teknologi, 1.-5. klasse Omfang: 4 lektioner Lav smukke saltkrystaller Vandet i Det Døde Hav består af 33 % salt. Det er 10 gange mere end i Vesterhavet. I denne opgave eksperimenterer
Læs mereTEORETISKE MÅL FOR EMNET:
TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;
Læs mereEfterbehandling til Enzymer - Klip dit tis i stykker CIRKUS NATURLIGVIS
Efterbehandling til Enzymer - Klip dit tis i stykker CIRKUS NATURLIGVIS Enzymer kan godt være svære at forstå, og oplægget indeholder rigtig meget information. Derfor er det en god idé, at lave noget efterbehandling.
Læs mereDNA-smykke Simpel ekstraktion af DNA fra kindceller fra mennesket, som er velegnet til at bruge i et halssmykke
145678 John Schollar and Dean Madden National Centre for Biotechnology Education, University of Reading Science and Technology Centre, Earley Gate, Reading RG6 6BZ UK E: J.W.Schollar@reading.ac.uk Simpel
Læs mereKemiske bindinger. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 7 lektioner
Kemiske bindinger Niveau: 8. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Kemiske bindinger omhandler ionbindinger, kovalente bindinger, metalbindinger, polære kovalente bindinger, hydrogenbindinger
Læs mereGasser. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner
Gasser Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Gasser er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Temaet består
Læs mereKapitel 2: Fra miljøsynder til eftertragtet råstof
Kapitel 2: Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Eksperiment 2.1: Hvor meget CO 2 kan en cola frigive? 22 Eksperiment 2.2: Forbrændingsprodukter 25 Eksperiment 2.3: Vand uden brus 28 Eksperiment 2.4:
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Nis Bærentsen
Læs merePÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1
ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN 2012 Page 1 Teori: Når man snakker om planter så er det primært om det at de producere O 2 altså ilt. Det gør de via Fotosyntesen 6 CO 2 + 6
Læs mereKombucha INSTRUKTIONER. Inden du begynder
INSTRUKTIONER Inden du begynder Kombucha-moderen er tørret og skal aktiveres. Opbevar kombucha-moderen i køleskab indtil aktivering. Aktiveringsprocessen tager 10-28 dage. Se instruktionerne herunder.
Læs mereForløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt.
Stoffernes opbygning Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt. Det er vigtigt overfor
Læs mereDe tre tilstandsformer
digital Tema De tre tilstandsformer Noter til læreren: Forsøg til slowmotionfilm og elev-fremlæggelser - samt lidt teori 2013 Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver forsøg,
Læs mereKemi Kulhydrater og protein
Kemi Kulhydrater og protein Formål: Formålet med forsøget er at vise hvordan man kan påvise protein, fedtstof, simple sukkerarter eller stivelse i forskellige fødevarer. Samtidig kan man få en fornemmelse
Læs mereEksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken
Læs mereOpgave 1.1 1 KemiForlaget
Opgave 1.1 Byg et monosaccharid Kulhydrat-molekylerne består af tre forskellige atomer : arbon, (sorte); ydrogen, (hvide), og Oxygen,O (røde). 1. Lav en ring af 5 -atomer og et O-atom. 2. Byg en gruppe
Læs mereEKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system
EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør Øvelse: Opløsningsmidlers egenskaber Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne
Læs mereForløbet Intro til fysik/ kemi er tænkt som det første forløb, eleverne møder i faget.
Intro til fysik/kemi Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Intro til fysik/ kemi er tænkt som det første forløb, eleverne møder i faget. Eleverne møder to store danske opfindelser,
Læs mereÅrsplan Fysik/kemi 8. kl.
Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag.
Læs mereModul 3-4: Fremstilling af mini-raketter
Modul 3-4 Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Det er måske lidt overraskende, men vand (H2O) er faktisk en meget energirig kemisk forbindelse. Teorien bag mini-raketten Vandmolekylerne hænger indbyrdes
Læs mereGrundlæggende egenskaber for vand og fedt
Side: 1/9 Grundlæggende egenskaber for vand og fedt Forfattere: Morten Christensen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Vand, Olie, Hydrofil, Hydrofob Kompetenceområder: Undersøgelse, Perspektivering,
Læs mereKemiforsøg til teorihæftet Kemisk binding og elektrolyse Forsøg 1.
Forsøg 1. At undersøge forskellen på rene stoffer og blandinger. 500 ml. bægerglas Magnet Tragt Filterpapir Kniv Stearinlys Sand Jernfilspåner Snit stearinlyset i småstykker med kniven, og bland stearin,
Læs mereINDEKS. Eksperimenter. Eksperiment 1 Super sæbebobler. Materiale inkluderet i sættet.
Exclusive to INDEKS Eksperimenter Eksperiment 1. Super sæbebobler Eksperiment 2. Bobler der ikke brister Eksperiment 3. Hvordan du fylder en ballon op uden at blæse Eksperiment 4. Syrer og baser Eksperiment
Læs mereDet store energikørekort
Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat - Højnæsvej 71-2610 Rødovre - tlf.: 36 72 64 00 www.vvs-uddannelse.dk/folkeskole - E-mail: folkeskole@vvsu.dk
Læs mereFysikforløb nr. 6. Atomfysik
Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en
Læs mereEksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec196 (NB). Med forbehold for censors godkendelse
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec196 (NB). Med forbehold for censors godkendelse Da nogle har deltaget i laboratoriekursus i Aarhus og andre i Esbjerg, er der henvist til øvelser de to steder fra. Man
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C
Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi C Hasse Bonde Rasmussen 2t ke Denne undervisningsbeskrivelse
Læs mereKEMI C. Videooversigt
KEMI C Videooversigt Afstemning og mængdeberegning... 2 Atomer og det periodiske system... 2 Forsøgsfilm... 2 Ioner og salte... 3 Molekyler... 3 Opløsninger og tilstandsformer... 3 Organisk kemi... 3 Redoxreaktioner...
Læs mereEksamensspørgsmål. Spørgsmål : Atomer og bindinger (Hvilken type stof?) Spørgsmål : Ionforbindelser (Saltes opløselighed i vand
Eksamensspørgsmål KemiC (17KeC80) Med forbehold for censors godkendelse Oversigt Spørgsmål 1 + 14: Atomer og bindinger (Hvilken type stof?) Spørgsmål 2 + 15: Ionforbindelser (Saltes opløselighed i vand
Læs mereFremstilling af ferrofluids
Fremstilling af ferrofluids Eksperiment 1: Fremstilling af ferrofluids - Elevvejledning Formål I dette eksperiment skal du fremstille nanopartikler af magnetit og bruge dem til at lave en magnetisk væske,
Læs mereNavn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen?
Klasse 9. b Side 1 af 9 Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen
Læs mereMundtlige eksamensopgaver
Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B
Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 15/16 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 1mKe Denne undervisningsbeskrivelse
Læs mereOpgaver til: 6. Syrer og baser
Opgaver til: 6. Syrer og baser 1. Færdiggør følgende syre-basereaktioner: a) HNO 3 + H 2 O b) H 2 SO 4 + H 2 O c) HNO 3 + NH 3 d) SO 2-3 + H 2O e) PO 3-4 + H 2O f) H 3 PO 4 + H 2 O g) O 2- + H 2 O h) CO
Læs mereRengøring. Hvorfor gør vi rent?
Rengøring 1 2 Rengøring Hvorfor gør vi rent? a) Øge hygiejniske forhold, dvs. mindske antallet af mikroorganismer b) Mindske risiko for infektion og smitte afbryde smitteveje c) Vedligeholde indbo og bolig
Læs mereÅrsplan i Fysik 7.klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah
Årsplan i Fysik 7.klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah Klassen arbejder med 7 hovedemner: 1) Vi arbejder med fysik og kemi 2) Stofs egenskaber 3) Grundstoffer og kemiske forbindelser 4) luft 5) Lyd og Lys
Læs merevand, varme & energi
vand, varme & energi 1 vand, varme & energi Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til formidlingsaktiviteten Vand, varme og energi. Aktiviteten er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Diana Christensen
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner
Læs mereDen mørke flaskehave. Materialeliste. Indledning. Hypotese til den mørke flaskehave. Hypotese for de andre flaskehaver
Den mørke flaskehave Indledning Vi har lavet flaskehaver, hvor vi ville se hvordan planterne levede i forskellige levevilkår. Der blev i alt lavet fem flaskehaver, der hver især stod forskellige steder
Læs mereIDEER TIL INDHOLD OG PRAKTISK AKTIVITETER
FÆLLÆSFAGLIGE FOKUSOMRÅDER IDEER TIL INDHOLD OG PRAKTISK AKTIVITETER Fokusområde Jorden Månen årstider - klima vejr Månens dannelse Eleverne undersøger på nettet, hvilke indicer der er for sammenstødsmodellen.
Læs mereAsbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen
Periode Emne og materialer Faglige mål Evaluering / opgaver 33 Hvad er fysik/kemi? I alt 2. Vi skal her i den første dobbelt lektion introduceres til, hvad fysik/kemi er og handler om. Vi starter med en
Læs mereEksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD).
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, ph 5 Redoxreaktioner,
Læs mereESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst]
ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS Book Kerstin. KEBOO [Skriv tekst] Indhold Forsøg med Is... 3 Prøv at løfte irriterende isterninger... 3 Hvad?... 3 Hvordan?... 3 Hvorfor?... 3 Tåge... 4 Du skal bruge:...
Læs mereAlgedråber og fotosyntese lærervejledning
Algedråber og fotosyntese lærervejledning Kære lærer Først og fremmest tak fordi du har tænkt dig at bruge dette forsøg som en del af din undervisning. Dette dokument er en komplet vejledning til dig,
Læs mereNaturvidenskabsfestival VAND
Naturvidenskabsfestival VAND Tekst: Margrethe Marstrand Musik: Ukendt Det regner, det regner Det regner, det regner den hele dag, Hvor kommer dog alle de dråber fra? Dryppe, dryp, dryp, dryp, dryppe, dryp,
Læs mere