BYGHERREFORENINGENS BEGYNDELSE

Transkript

1

2 2

3 FORORD I 2009 fejres 10-års jubilæet for Bygherreforeningens stiftelse, og i den anledning synes vi, det er oplagt at sætte fokus på bygherrerollens udvikling med dette jubilæumsskrift. Vi har derfor bedt en række nøglepersoner fortælle om og reflektere over, hvordan bygherrerollen har udviklet sig, og hvilken betydning Bygherreforeningen har haft for denne udvikling i de forgangne 10 år. Jubilæumsskriftet består af tre afsnit. I første afsnit fortæller vi om baggrunden for og selve Bygherreforeningens stiftelse. I andet afsnit kaster vi lys over nogle af de væsentlige udviklingsspor, der har præget bygherrerollen gennem de seneste ti år, og i tredje afsnit giver vi nogle bud på fremtidsscenarier for bygherrerollen. Vi har primært taget udgangspunkt i arkivmateriale og interviews og i præsentationerne fra Bygherreforeningens jubilæumskonference»investering i byggeri den ansvarlige bygherre«, der blev afholdt den 17. juni 2009 i Stærekassen. Jeg vil gerne takke BoligfondenKuben for støtte til denne publikation, og alle involverede for at tage sig tid til at reflektere sammen med os. Som formand er jeg stolt over, hvordan det er lykkedes Bygherreforeningen at give de professionelle bygherrer indflydelse på egne vilkår og få bragt bygherrens rolle frem i lyset. Bygherrerne har stadig meget at kæmpe for, men fundamentet er nu skabt til at udvikle en bygherrekultur. Jeg håber, at jubilæumsskriftet vil skabe stof til eftertanke og debat om byggeriets udvikling, bygherrernes rolle og Bygherreforeningens indsats i de kommende år. God læselyst! Lars Ole Hansen Formand for Bygherreforeningen 3

4 4

5 BYGHERREFORENINGENS BEGYNDELSE Bygherrens rolle og funktion har været til debat i mange år, men hvad karakteriserer en bygherre og dermed bygherrerollen? I dette afsnit beskrives baggrunden for Bygherreforeningens stiftelse den 17. juni Hvornår og hvordan startede debatten om bygherrerollen, og hvorfor var der behov for en forening for professionelle bygherrer? Her skitseres de debatter, initiativer og publikationer, der var med til at definere bygherrerollen før og efter Bygherreforeningens stiftelse og dermed lagde kimen til en egentlig bygherrekultur. Derudover fortælles om etableringen af foreningens sekretariat. 5

6 BYGHERRERNE ORGANISERES Bygherreforeningen blev stiftet den 17. juni Baggrunden var mange års debat om bygherrerollen og et udbredt ønske blandt bygherrerne om et fælles forum. Bygherrens rolle og funktion har været sporadisk diskuteret siden slutningen af 1960 erne og været et gennemgående tema i de byggepolitiske redegørelser og handlingsplaner siden 1970 erne. Op gennem 1970 erne og 1980 erne erkendte man, at produktiviteten var faldende, og at der manglede udvikling i byggeriet. De professionelle bygherrer fremstod fragmenterede, og uformelt drøftede man, hvorfor Danmark ikke havde en bygherreforening, som fx Sverige havde. Den professionelle bygherre sættes i fokus En række initiativer blev sat i værk i 1990 erne. I 1996 udkom»bygherrens rolle et debatoplæg«på initiativ af Peter Snabe, direktør i Boligfonden Bikuben. Publikationen satte skub i en diskussion, der pegede frem mod stiftelsen af en forening for professionelle bygherrer. I en byggepolitisk redegørelse fra 1997 understreges bygherrens betydning og samtidig blev Byggeriets Udviklingsråd (BUR) bedt om at etablere et antal professionelle netværksgrupper for bygherrer. I foråret 1998 tog Byggeriets Udviklingsråd ved formanden Keld Fuhr initiativ til at se nærmere på den professionelle bygherre og dennes netværksdannelse gennem projektet»den professionelle bygherres profil og kravstillelse«. I de tilknyttede bygherrenetværk var der bred enighed om, at der var behov for at styrke en fælles identitet og få et samlet talerør gennem en national organisering af de professionelle bygherrer. Ved projektets afslutning blev der derfor nedsat et udvalg, der udarbejdede det konkrete oplæg til Bygherreforeningen i Danmark. Med Boligministeriets udviklingsprogram Projekt Hus, der blev iværksat i 1999, ønskede man at udarbejde konkrete forslag til, hvordan man kunne forbedre byggeriet. Fælles for mange af forslagene var et ønske om, at bygherren blev sat i centrum som drivkraft i udviklingen for at sikre øget produktivitet, kvalitetsforbedringer og effektivisering. Projekt Hus sluttede da Boligministeriet blev nedlagt i 2001, men ideerne fra projektet levede dog videre i andre projekter og initiativer og udgør stadig et vigtigt referencepunkt i bygherredebatten. Den nye forening stiftes På et stormøde afholdt hos Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) den 17. juni 1999 blev Bygherreforeningen en realitet. 28 professionelle bygherrer var mødt op som stiftere af den nye forening. 6

7 »Ved stormødet gjorde jeg mig bemærket ved at sige, at det var vigtigt, at man fik skabt erfaringsudveksling på tværs af de forskellige typer af bygherrer, og at alle derfor skulle repræsenteres i én samlet forening. Resultatet var, at jeg blev ringet op af ministeriets repræsentant, og det endte med, at jeg sagde ja til at stå i spidsen for Bygherreforeningen.«Knud Erik Busk, Kuben Byg [formand ]. Foreningen skulle repræsentere alle typer bygherrer og bygherreinteresser og skabe en mere markant profil for den professionelle bygherre. Man ønskede et fælles forum for bygherrerne, der kunne matche den velorganiserede rådgiver- og entreprenørside og sætte fokus på bygherrernes fælles behov. Bygherrerne fik med Bygherreforeningen et forum til sparring og udveksling af erfaringer, hvor den bredt sammensatte medlemskreds af forskellige bygherretyper skabte god dynamik og grundige diskussioner af aktuelle emner. Boligministeriet støttede Bygherreforeningen økonomisk i de første år for at sikre, at foreningen kom godt i gang. FORENINGENS FORMÅL DENGANG OG NU Foreningens formål er at fremme en positiv, samfundsansvarlig udvikling i dansk byggeri, herunder en forbedring af kvalitet og produktivitet i bygge- og anlægssektoren, gennem: at være forum for drøftelser, formulering og formidling af professionelle danske bygherrers fælles holdninger med henblik på at varetage bygherrernes interesser at øve indflydelse på byggeriets rammebetingelser gennem saglig dialog, aktiv deltagelse og samarbejde at etablere og fremme en systematisk erfaringsudveksling mellem medlemmerne at medvirke til udvikling af ny viden og værktøjer til støtte for medlemmernes arbejde at sikre tilbud til faglig udvikling og vedligehold til ansatte hos medlemmerne Fra vedtægterne for Bygherreforeningen i Danmark 7

8 8

9 SEKRETARIATET KOMMER PÅ PLADS Bygherreforeningens udvikling drives af bestyrelsen og de faglige udvalg, men bygherrernes interesser varetages i det daglige af sekretariatet, der støtter op om udvalgsarbejdet, arrangerer temamøder, kurser og konferencer og faciliterer netværksdannelse og erfaringsudveksling på tværs af forskellige bygherrevirksomheder. Fra begyndelsen var det vigtigt for bygherrerne at signalere foreningens uafhængighed til andre organisationer ved at have et selvstændigt sekretariat. Det første kontor lå på 1. sal i Ny Kongensgade 13, men efter en tur forbi både Kastrup Lufthavn og SBi, flyttede kontoret i 2004 til Bygningskulturens Hus i Borgergade 111 se fotos. Flytningen markerede et vigtigt punkt i foreningens historie, fordi foreningen dermed havde fået et selvstændigt og fuldtidsbemandet sekretariat, og fordi Bygningskulturens Hus fremover kom til at danne ramme om mange af de faglige arrangementer.»da vi stiftede foreningen, havde vi en målsætning om at få medlemmer og om at etablere et selvstændigt sekretariat, der kunne sikre betjeningen af medlemmerne med efteruddannelse og udviklingstiltag, såsom kurser, konferencer og temamøder. Den målsætning har vi opfyldt.«lars Ole Hansen, Universitets- og Bygningsstyrelsen [formand]. Et fast holdepunkt Igennem formanden, Knud Erik Busk, og hans udtalelser til pressen fik de professionelle bygherrer og Bygherreforeningen et ansigt udadtil, hvilket var med til at skabe en identitet omkring bygherrerollen. Med ansættelsen af Henrik L. Bang som sekretariatsleder blev der skabt et fast holdepunkt i foreningens arbejde, og det blev muligt at engagere sig i en række statslige initiativer, deltage i diverse netværk og samtidig begynde et forpligtende samarbejde med de øvrige organisationer og offentlige myndigheder. 9

10 PUBLIKATIONER OM BYGHERREROLLEN Projektlederrollen i bygherrevirksomheder (Bygherreforeningen 2009) Organisering af kommunale bygherre- og ejendomsforvaltningsopgaver (Bygherreforeningen 2006) Notat om Bygherrerollen (Bygherreforeningen 2005) Bygherrer i Danmark (SBi 2003) Bygherren som forandringsagent på vej mod en ny byggekultur (Bygherreforeningen & Fonden Realdania 2002) Bygherren som forandringsagent et bedre ejendomsmarked (By- og Boligministeriet 2001) Bygherrens rolle og byggeriets udvikling (Erhvervsfremmestyrelsen 2000) Bygherrens rolle et debatoplæg (Boligfonden Bikuben 1996) HVAD ER EN BYGHERRE? Bygherrerollen kan anskues fra forskellige vinkler afhængig af, hvor i byggesektorens værdikæde man befinder sig. Men også blandt bygherrerne verserer flere opfattelser af bygherrens rolle, dens udstrækning og konsekvenser. De forskellige perspektiver varierer med bygherrevirksomhedens organisering, men også med det faglige perspektiv fx teknisk, juridisk eller økonomisk. Fælles for de fleste definitioner af rollen som professionel bygherre er, at den anskues som multifacetteret og kredser om begrebet initiativtager - det vil sige den aktør, som foranlediger og bekoster et byggeri. Bygherren ses som den, der bestiller eller indkøber byggeri. Fordi der er tale om et komplekst produkt, er bygherren ofte nødt til at definere produktet for at skabe et marked af mulige leverandører. Bygherren påtager sig residualrisikoen for de usikkerheder, som rådgivere og leverandører ikke påtager sig. Bygherren er den, der ud fra et oplevet behov hos brugere, sætter en kæde af begivenheder i gang, herunder at udtænke, igangsætte, gennemføre og modtage byggeriet og eventuelt videresælge eller overdrage det til brugerne. Den professionelle bygherrerolle indebærer som oftest en fuldtids og erhvervsmæssig beskæftigelse. Det er kendetegnende for professionelle bygherrer, at de som regel også er bygherrer på flere og større projekter, og at medarbejdere og virksomhed dermed lærer af erfaringer og tager medansvar for udviklingen af byggeriet. 10

11 11

12 12

13 UDVIKLING AF BYGHERREROLLEN GENNEM 10 ÅR I hvilken grad har den professionelle bygherres identitet været omdrejningspunkt for de initiativer, Bygherreforeningen har taget de seneste 10 år? I det kommende afsnit præsenteres fem væsentlige udviklingsspor, som karakteriserer udviklingen af bygherrerollen i løbet af foreningens 10 leveår. Indflydelse på egne vilkår har været udgangspunktet sammen med professionalisering af bygherrerne. Derudover har udviklingen været præget af nye samarbejdsformer, kampen for bedre kvalitet og den ansvarlige bygherre. Afsnittet beskriver også, hvordan bygherrerne har positioneret sig i den byggepolitiske arena, og hvordan de har været med til at sætte dagsordenen i debatter om udviklingen i bygge- og anlægssektoren. 13

14 INDFLYDELSE PÅ EGNE VILKÅR Lige fra Bygherreforeningens stiftelse var et af målene at få indflydelse på egne vilkår gennem fokus på byggeriets rammebetingelser. Med et fælles talerør blev det lettere for bygherrerne at præge den politiske debat og herigennem bidrage til at skabe en udvikling, der tog hensyn til bygherrens behov og interesser. Bygherrerne med ved forhandlingsbordet Bygherrerne havde indtil stiftelsen af foreningen været en spredt flok, og de øvrige af byggeriets parter havde dermed et forspring, da de længe havde været velorganiserede. Eksempelvis havde bygherrernes indsats ikke været koordineret, da AB92 blev skabt. Boligministeriet havde dog forsøgt at dække bygherrernes interesser ved at invitere repræsentanter for stat, amter, kommuner og boligselskaber med til forhandlingerne. Men stærke organisationer på entreprenør- og rådgiversiden endte med at sætte deres præg på byggeriets rammebetingelser.»de nuværende rammebetingelser er skabt uden en stærk bygherreindflydelse, og det lider vi under. Derfor har der været arbejdet målrettet på at få fyldt de tomme bygherrestole i diverse råd og nævn. Bygherrerne bliver nu hørt i mange sammenhænge«. Palle Adamsen, Lejerbo [bestyrelsesmedlem]. Det var derfor vigtigt, at foreningen kom med på de rigtige høringslister og blev inddraget i det lovforberedende arbejde for at sikre bygherrernes indflydelse på rammebetingelserne. Resultatet af Bygherreforeningens indsats er, at bygherrerne i dag er med ved forhandlingsbordet. Indflydelse på udbudsreglerne Som noget af det første fik Bygherreforeningen mulighed for at følge arbejdet med den nye tilbudsindhentningslov, der skulle træde i stedet for licitationsloven. Gennem gode høringssvar lykkedes det den relativt unge forening at komme med til forhandlingerne. Bygherrernes interesser blev hørt og respekteret, og i 2001 blev den nye lov indført med Bygherreforeningens fingeraftryk på en række formuleringer. En af de ting Bygherreforeningen fik taget op til debat var, hvorvidt loven skulle være gældende for både private og offentlige bygherrer. Efter en god og konstruktiv debat blev resultatet, at loven kun skulle gælde for offentlige bygherrer. Foreningens Rammebetingelsesudvalg, og senere Udbuds- og Konkurrenceudvalget, har løbende fulgt op på de forskellige aftaleformer og udbudsregler. Rammebetingelsesudvalget har blandt andet forhandlet en større revision af tilbudsindhentningsloven og en række væsentlige ændringer i vinterbekendtgørelsen. I 2008 udgav Bygherreforeningen et sæt formuleringer til AB92, der fungerer som et praktisk værktøj til at hjælpe 14

15 bygherrerne med at harmonisere deres standardafvigelser ud fra en fælles forståelse af behov og relevans. Udbuds- og Konkurrenceudvalget har især arbejdet med de strategiske muligheder for bygherrer ved indkøb af entreprenørydelser. I 2008 kunne Bygherreforeningen på den baggrund i samarbejde med Konkurrencestyrelsen udgive en udbudsguide for bygherrer. Med tiden er de professionelle bygherrer blevet bedre til at arbejde med mulighederne inden for udbudsreglerne. Bygherreforeningen har bidraget til denne udvikling gennem erfaringsudveksling ved temamøder og gennem uddannelse om udbudsforhold. Reglerne har ført til større gennemsigtighed, hvilket har været en fordel for hele byggesektoren. For nogle bygherrer har reglerne også betydet, at de har kunnet agere mere professionelt og sikre en mere åben konkurrence ved at sætte sig ud over lokale traditioner. Indflydelse på konfliktløsning og klagesager Som ny spiller på banen måtte Bygherreforeningen også kæmpe for indflydelse på konfliktløsning og klagesager. Helt fra starten gik foreningen derfor målbevidst efter at få bygherrer placeret i Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed og i Klagenævnet for Udbud. Det er lykkedes at få bygherrer placeret begge steder, hvilket har bidraget til at forbedre rammebetingelserne. BYGHERREFORENINGENS UDVALG 2009 Arbejdsmiljøudvalget Digitaliseringsudvalget Energi- og Miljøudvalget Kvalitets- og Procesudvalget Rammebetingelsesudvalget Udbuds- og Konkurrenceudvalget Udviklings- og Uddannelsesudvalget I udvalgene udveksler medarbejdere fra foreningens medlemsvirksomheder erfaringer og forholder sig til aktuelle problemstillinger. Udvalgene arbejder blandt andet med høringssvar, værktøjer og publikationer. 15

16 BYGHERREPRISEN BoligfondenKuben og Bygherreforeningen uddeler hvert år Bygherreprisen for at fremme forståelsen for bygherrens vitale rolle og ansvar i byggeprocessen. Prisen tildeles en bygherre, der i det forgangne år har udvist særdeles god og professionel bygherreindsats, værdig til efterfølgelse. Med prisen følger et beløb øremærket til et kunstværk efter eget valg i tilknytning til byggeriet. MODTAGERE AF BYGHERREPRISEN 2008 Sjælsø for byggeriet Havneholmen ved Københavns havn 2007 KAB for 80 års positivt præg på byggeriets udvikling 2006 Zoologisk Have i København for Zoo Københavns Havn for at skabe byliv på gamle produktionsområder ved havnen 2004 Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S for en engageret bygherreindsats til gavn for forskermiljøet omkring Århus Universitet 2003 Tre modtagere: Ballerup Kommune, Fællesadministrationen 3B og de engagerede kommende beboere for tre nye seniorboligfællesskaber i Ballerup 2002 Den private bygherre Finn Harald Simonsen for Charlottehaven på Østerbro i København 2001 Vejle Kommune for Økolariet i Vejle 2000 Kollegiekontoret i Århus for kollegiebyggeriet Skejbyparken 1999 IT-virksomheden Crimp A/S for sit nyskabende domicil På billedet ses Rolf Andersson, Jesper Nygård og Finn Christensen fra KAB, Keld Fuhr fra BoligfondenKuben og Palle Adamsen fra Bygherreforeningen ved uddelingen af bygherreprisen

17 17

18 PROFESSIONALISERING AF BYGHERREN Gennem de seneste ti år er der opnået en bedre forståelse af bygherrens funktion og den professionelle bygherrerolle. I Bygherreforeningen er det lykkedes at skabe en identitet på tværs af forskellige bygherrevirksomheder. Det har været vigtigt for bygherrerne med en fælles forståelse af den særlige rolle, de spiller i samfundsøkonomien som efterspørgere af byggeri. Den komplekse bygherrerolle At være bygherre er en kompleks og sammensat rolle, hvor bygherren både ofte er kunde og leverandør på samme tid: kunde hos byggeriets aktører og leverandør til bestillere og brugere. Den professionelle bygherre er engageret i mange styrings- og faciliteringsopgaver i forbindelse med byggeprojekter og er nødt til at være selektiv i sin indsats og opmærksom på interessekonflikter. Som eksempel repræsenterer de professionelle bygherrer i kommunerne politikerne, men optræder samtidig som leverandør til brugerne. De professionelle bygherrer udgør typisk et meget lille antal medarbejdere i den kommunale sammenhæng.»det kan være en udfordring som bygherre at balancere de mange roller kommunen har i forbindelse med et byggeri«. Carl Nielsen, Århus Kommune [medlem - indlæg på jubilæumskonferencen] Bygherreforeningen gennemførte i 2005/2006 et projekt om organiseringen af kommunale bygherrefunktioner. Der blev taget udgangspunkt i den aktuelle problemstilling med strukturreformen, hvor de kommunale bygherrer havde udsigt til at blive større grundet sammenlægninger. Det var en enestående mulighed for at professionalisere de kommunale bygherrefunktioner. Der blev skabt et kvalificeret grundlag for dette med udgivelsen af rapporten»organisering af kommunale bygherreog ejendomsforvaltningsopgaver«. Bygherrerne netværker Som bygherremedarbejder har man brug for et forum, hvor man kan mødes og debattere god og dårlig stil som professionel bygherre. I Bygherreforeningen har medarbejderne fået et netværk, hvor kompetencerne og interessefællesskabet kan dyrkes. Erfaringerne viser, at medlemmerne sjældent er direkte konkurrenter, og derfor er der god mulighed for åbenhed og videndeling. Forskelle og ligheder har skabt et dynamisk læringsmiljø, der også har medvirket til professionaliseringen. Bygherrerne kan også i fællesskab arbejde med at udvikle værktøjer, der understøtter udviklingen. 18

19 »Byggeriets problemer skyldes bl.a. manglende indsigt i kundens betydning, et lavt kompetenceniveau hos bygherren og en svag styring af byggeprocessen. Opskriften på succes som bygherre er proaktivitet, professionalisme og partnerskaber, men derudover også en smule held«. Sven Landelius, Byggherrarna i Sverige [indlæg på jubilæumskonferencen] Gennem temamøder kan medlemmerne holde sig ajour med den seneste udvikling i byggesektoren, og indgå i dialog med et bredt netværk af samarbejdspartnere i byggeriet. Temamøderne holdes cirka en gang om måneden, hvor typisk personer møder op. I visse tilfælde er møderne forbeholdt medlemmer, fx hvis der drøftes aktuelle politiske emner blandt bygherrerne inden de lanceres i et større forum. Temamøderne har gjort en mærkbar forskel ved at støtte op om udviklingen og sætte videndelingen i system. Den nye, professionelle og udviklingsorienterede bygherre nyder i dag på baggrund af nye kompetencer - respekt og tillid. Og det er samtidigt bemærkelsesværdigt, at de professionelle bygherrer går forrest i udviklingen mod større åbenhed og en transparent byggeproces. 19

20 Uddannelse af bygherrer Fra begyndelsen stod det klart, at vejen til professionalisering, fællesskab og et fælles ståsted også krævede uddannelsestilbud til bygherrerne. Ansvaret for den indsats blev placeret i foreningens Udviklings- og Uddannelsesudvalg. Udover at skabe et forum for udveksling af erfaringer, skulle der også sættes fokus på, hvilke kompetencer den professionelle bygherre skulle besidde. Foreningens første seminarrække handlede derfor om bygherrerollen, hvor deltagerne bl.a. diskuterede deres egen rolle som ledere i bygherrevirksomheder.»der er langt større tillid til de professionelle bygherrer i dag. Uddannelse og udvikling samt temamøder har været med til at skabe mere professionelle bygherrer, end vi tidligere havde set. Bygherrerne har fået en mere professionel attitude.«knud Erik Busk, Kuben Byg [formand ]. Bygherreforeningen har gennem årene udviklet udbuddet af kurser kraftigt og i dag gennemføres en bred vifte af kurser med fokus på bygherrekompetencer. Hovedvægten af kurserne handler om aftale- og udbudsmæssige forhold, men stadig flere nye emner kommer til. Samlet gennemføres omkring kurser om året med typisk deltagere på hver. Med baggrund i projektet»projektlederrollen i bygherrevirksomheder kompetencebehov og udviklingsmuligheder«, som blev gennemført i 2008/2009, er en modulopbygget uddannelse med fokus på bygherrevirksomhedernes projektledere nu under udvikling. EKSEMPLER PÅ KURSER Seminar om bygherrerollen Entreprisekontrakter, rådgiveraftaler Tilbudsloven, EU-direktiver, tildeling og bedømmelse Afleveringsproces Partnering for bygherrer Mediation og konfliktløsning Arbejdsmiljøuddannelse Bygherren som porteføljestyrer Projektlederuddannelse Innovationsworkshop om programmering Seminar om skolebyggeri Vinterbekendtgørelse Digital kravkonfigurator, Dansk Byggeklassifikation 20

21 21

22 ORGANISERING OG NYE SAMARBEJDSFORMER Traditionelt har bygherren som bestiller stået i modsætning til leverancesystemet. Der er dog kommet en stigende bevidsthed om, at der er behov for at håndtere organisering og samarbejdsformer på nye måder. Mange traditionelle fase- og fagskel er gradvist blevet udvisket og parterne deltager nu aktivt i flere forskellige faser. Derfor er der kommet nye samarbejdsformer, som gør op med den traditionelle opdeling og nytænker organiseringen, fx partnering, lean construction, OPP og samlet udbud. Målet er at optimere og få mere værdi for pengene gennem samarbejde.»der er kommet mange nye ideer til, om hvordan vi kan organisere byggeprocessen anderledes - og med partnering er vi på rette vej. Det er tydeligt, at partneringideen har været en vigtig øjenåbner for bygherrerne.«michael Sloth, Bascon [bestyrelsesmedlem]. Bygherrerollens organisering og de nye samarbejdsformer har således været præget af en udvikling mod helhedstænkning og flere strategiske valgmuligheder. Bygherren har fået mange nye strenge at spille på, og er nu en langt mere aktiv deltager i at fastlægge samarbejdet med de øvrige aktører. Bygherrer bruger partnering Særligt diskussionen om partnering har fyldt meget gennem årene, og mange bygherrer har forsøgt sig med denne samarbejdsform. For de statslige bygherrer var det et koncept, der skulle undersøges, men samtidig gav konceptet mulighed for at gøre op med den til tider uhensigtsmæssige og meget firkantede kontraktlige opdeling af byggeprocessen. Gennem diskussioner på temamøderne blev erfaringerne viderebragt, og det førte til, at flere bygherrer turde afprøve de nye muligheder. I dag kan bygherrerne tilpasse partnering efter den aktuelle byggesag. Bygherrerne har fået nye delværktøjer fra den store»partneringpakke«og kan kombinere disse efter behov.»vi er i dag blevet klogere og kan udarbejde målrettede processer for partnering afhængig af det konkrete behov. Branchens store udfordring er at få fulgt op på erfaringerne. Denne opfølgning bør ske i samarbejde med organisationerne således, at vi kan få udbygget grundlaget for et formålsbestemt og tillidsfuldt samarbejde.«bo Tarp, Vejdirektoratet [næstformand]. Bygherreforeningens partneringpolitik Bygherreforeningen nedsatte tidligt et Partneringudvalg, der skulle arbejde med bygherrernes holdning til den nye samarbejdsform. Udvalget udarbejdede en partneringpolitik, der indikerede, at bygherrerne kunne få gevinst af partnering som en vej til projektoptimering. Men udvalget påpegede samtidigt nogle faldgruber og områder, hvor 22

23 bygherrerne kunne opleve problemer med det nye koncept. Derudover er der i partneringpolitikken taget stilling til udvalgte emner som valg af samarbejdspartnere, aftalegrundlaget, prisgrundlaget og organiseringen. PARTNERING IFØLGE BYGHERREFORENINGEN Bygherreforeningen opfatter partnering som en samarbejdsform med tidlig inddragelse af alle parters kompetencer. Partnerskabet etableres som minimum mellem bygherre, entreprenør og rådgiver i projekteringen. Formålet med partnering er således primært en projektoptimering i program- og projektfasen med henblik på at skabe et bedre udgangspunkt for byggeprocessen og dermed et bedre produkt. Bygherreforeningens partneringpolitik 2004 Trimmet byggeri, OPP og facilities management Med lean construction, som i Danmark oversættes til trimmet byggeri, har man især fokuseret på bedre samarbejde og produktion på byggepladsen. Det vil sige, at man har koncentreret sig om den sidste del af princippet om at»maksimere værdien og minimere spildet«. Fordi man ikke har formået at realisere værdimaksimeringen, har trimmet byggeri kun indirekte været til gavn for bygherrerne.»for at undgå problemer i byggeprocessen er det vigtigt med et klart juridisk grundlag fra starten. Lykkelige processer skabes af, at entreprenøren oplever, at bygherren ønsker alle parter godt.«michael Christiansen, formand for DR [medlem - indlæg på jubilæumskonferencen] De offentlige bygherrer er gennem de senere år blevet præsenteret for OPP (offentlig-private partnerskaber), som kan optimere samspillet mellem anlæg og drift ved at lade eksterne investorer finansiere, opføre, vedligeholde, drive og forsyne de bygningsmæssige faciliteter. Med OPP reduceres bygherrens rolle til bestiller med særlig fokus på de tidlige fasers kravspecifikation, hvilket kræver at man forsøger at forudse udviklingen i eksempelvis 30 år. Også facilities management har fokus på samspillet mellem anlæg og drift, hvor mange bygherrer i stigende omfang tænker bygherrefunktionen sammen med ejendomsdriften. Dette hænger også sammen med, at man i stat og kommuner i stigende grad betaler husleje for lokaler frem for at få dem stillet til rådighed kvit og frit. 23

24 KAMPEN FOR BEDRE KVALITET I BYGGERIET Kampen for bedre kvalitet i byggeriet har været en rød tråd gennem Bygherreforeningens arbejde de første 10 år, både som del af foreningens formålsparagraf og som emne i foreningens forskellige aktiviteter og arbejdsudvalg. Men både i byggeriets op- og nedgangstider har der været problemer med konsekvent at få leveret den ønskede kvalitet.»det er oplagt, at vi skal se nærmere på, hvordan vi er havnet i en situation, hvor det er normen, at bygningerne ikke er fejlfrie ved aflevering. Vi skal have ændret normen til det modsatte - nemlig fejlfrie afleveringer.«nicolai Bundgaard, Region Hovedstaden [bestyrelsesmedlem]. Kvalitetsudvalget var et af Bygherreforeningens første udvalg og fokuserede i begyndelsen meget på det lovmæssige grundlag, blandt andet kvalitetscirkulæret fra 1986, da det blev taget op til revision. Myndighederne ønskede en stramning af reglerne i cirkulæret, og Bygherreforeningen kom med ideer til hvilke stramninger, der var behov for. Også den nye bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder har vist sig at være utilstrækkelig til at sikre god kvalitet. Ny Afleveringsproces I 2004 opgjorde Erhvervs- og Byggestyrelsen i rapporten Svigt i byggeriet omkostningerne i forbindelse med fejl og mangler til 12 mia. kr. årligt. Problematikken med fejl og mangler har stor betydning for bygherrerne, hvis handlemuligheder er begrænsede i de sene faser af byggeriet. Hvis der er fejl og mangler ved lokaler og andre faciliteter, når bygherren overdrager dem til brugerne, kommer bygherrens forretning under pres.»kampen for byggeriets kvalitet og fejlfrihed står øverst på dagsorden. Helt overordnet skal Bygherreforeningen understøtte, at bygherrerne kan få indfriet kravet om mangelfrit byggeri til prisen og til tiden«. Rolf Andersson, KAB [bestyrelsesmedlem]. Bygherrerne er ofte frustrerede over omfanget af fejl og mangler ved aflevering, og det kaotiske forløb frem mod aflevering og i forbindelse med den efterfølgende udbedring af mangler. Kvalitetsudvalget har derfor valgt at fokusere på, hvilke problemer i processen der fører til fejl og mangler og igangsat initiativet Ny Afleveringsproces til at afhjælpe disse. Konceptet anviser et mere struktureret og dialogbaseret forløb omkring aflevering med blandt andet gennemførelse af en før-aflevering cirka en måned før afleveringen. For at sikre bred accept blandt byggeriets øvrige parter blev konceptet afprøvet i praksis. Afprøvningen blev gennemført i samarbejde med Almen- Net på to byggesager med Boligforeningen 3B og Universitets- og Bygningsstyrelsen som bygherrer. Resultaterne af afprøvningen var positive, og dan- 24

25 nede baggrund for en ny version af vejledningsmaterialet baseret på de indhøstede erfaringer. Ny Afleveringsproces skabte debat, der bredte sig til hele branchen. Resultatet var en fælles erkendelse af, at kvalitetsproblemerne i byggeriet kan stamme fra mange forskellige steder i byggeprocessen, og at man var nødt til at samarbejde på tværs i byggeriet for at løse dem. Mod den værdiskabende byggeproces I de 10 år Bygherreforeningen har været på banen, har begrebet kvalitet flyttet sig fra det rent tekniske til at inkludere andre værdier som byggeproces, værdiskabelse og brugertilfredshed. Og diskussionen om større værdi handler om andre og bredere målsætninger end de traditionelle som tid og økonomi. Bygherreforeningen har sammen med seks andre af byggeriets organisationer etableret udviklingsprogrammet Værdiskabende Byggeproces i en erkendelse af, at organiseringen af den nuværende byggeproces indeholder barrierer for, at bygherrens værdi og godt om fejlfrit byggeri kan indfries. Byggeriets parter er nødt til at adressere problemerne i fællesskab, da en enkelt part ikke kan løse udfordringerne alene. Med Værdiskabende Byggeproces er bygherrernes interesse for værdiskabelsen i byggeprocessen for alvor kommet på dagsordenen, og sekretariatet for Værdiskabende Byggeproces er da også placeret i tilknytning til Bygherreforeningens sekretariat.»for den professionelle bygherre er det i dag helt naturligt, at brugerne har noget at skulle have sagt omkring den måde, man realiserer byggeri på. Og det handler ikke længere kun om farven på væggene, sådan som det var for 50 år siden.«kasper Jacoby, Københavns Ejendomme [bestyrelsesmedlem]. 25

26 BYGHERREN I BRUGERNES TJENESTE Ud fra ønsket om at højne kvaliteten i byggeriet er arbejdet med brugernes behov gradvist blevet en del af Bygherreforeningens værdigrundlag. Det ligger i den professionelle bygherrerolle at varetage brugernes interesser. Brugerne er bygherrernes kunder og de egentlige kunder i byggeriet. Byggeri ikke er en hyldevare, og bygherren må derfor starte med at analysere brugernes behov for at skabe en kravspecifikation. Det er i de tidlige faser frem til byggeprogrammet, at bygherren har størst betydning og de bedste muligheder for at påvirke værdiskabelsen i det kommende byggeri. Enhver byggesag udspringer af et behov, og der er en stigende erkendelse af, at det er bygherrens fornemste opgave at forstå brugernes behov for at kunne opfylde dem bedst muligt og skabe brugertilfredshed. Men for såvel bygherrer som byggesektorens øvrige virksomheder er brugerne en kompleks og sammensat gruppe. Det kan derfor være nyttigt tidligt i processen at kortlægge og afstemme både bestillers, brugeres og de øvrige interessenters forventninger. Ved selektivt at involvere udvalgte brugere kan man opnå en bedre forståelse for håndteringen af deres behov og værdier. Dermed kan man bedre styre forventningerne og sikre et godt resultat i projektet. EKSEMPLER PÅ BRUGERINVOLVERING Flere bygherrer arbejder målrettet med brugerinvolvering. By & Havn har gennemført et større brugerprojekt i forbindelse med etableringen af Øcity Bypark i Ørestaden. Universitetsog Bygningsstyrelsen involverer både undervisere og studerende i deres campusplanlægning, mens Slots- og Ejendomsstyrelsen har taget brugertilfredshedsdimensionen med i deres balanced scorecard systematik for strategiudvikling. 26

27 27

28 DEN ANSVARLIGE BYGHERRE Det er i stigende grad blevet tydeligt, at man som professionel bygherre spiller en væsentlig rolle i samfundsudviklingen. Bygningskulturen og samfundet påvirker gensidigt hinanden, og som bygherre har man ansvar for, at det der bygges, passer ind i en større sammenhæng. Udover at tænke brugerbehov ind i byggeriet skal man også tage stilling til, hvilke krav man ønsker at stille til fx arkitektur, arbejdsmiljø, energiforbrug og bæredygtighed som ansvarlig bygherre.»byggeri har potentiale til at røre mennesker, realisere deres drømme og flytte samfundet og vilkårene vi lever under. Den professionelle bygherre har i denne sammenhæng stor indflydelse og dermed et ansvar for udviklingen i byggeriet«. Lars Holten, Carlsberg Ejendomme [medlem] De professionelle bygherrer spiller også en vigtig rolle for byggesektorens udvikling. Der må tages stilling til afprøvning af nye ideer og mulighederne for aktivt at præge byggeprocessen. Bygherrerne har mulighed for at skubbe på, provokere og stille krav, også selvom det ikke nødvendigvis er bygherrernes kerneopgave at involvere sig detaljeret i alle udviklingsdagsordner og alle byggeriets processer. Arbejdsmiljø De professionelle bygherrer har et stigende fokus på at sikre arbejdsmiljøet i forbindelse med byggeprocessen, så byggeriet ikke påfører medarbejderne arbejdsskader i form af nedslidning eller skader fra ulykker. For at fremme et bedre arbejdsmiljø har Bygherreforeningens Arbejdsmiljøudvalg blandt andet iværksat kurser og seminarer samt aktivt deltaget i Arbejdstilsynets udarbejdelse af»handleplan for større sikkerhed i byggebranchen«. EKSEMPLER PÅ FOREGANGSBYGHERRER Blandt de bygherrer, der gør en aktiv indsats for arbejdsmiljøet er Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, der har medvirket i projektet Foregangsbygherrer, samt Sund og Bælt, der indførte incitamentsaftaler inden for arbejdsmiljø i forbindelse med opførelsen af Øresundsbron. Erfaringerne fra DR Byens arbejdsmiljøtiltag viser, at ulykkesfrekvensen stort set kan halveres med en aktiv og determineret bygherre. Miljø og bæredygtighed Bygherren har et medansvar for, at byggeriet ikke undergraver samfundets langsigtede udvikling ved at lægge beslag på for mange ressourcer eller påføre samfundet energiforbrug, som ikke kan understøttes på længere sigt. 28

29 »Den ansvarlige bygherre minimerer risici i alle faser i et tillidsfuldt samarbejde og med respekt for omgivelserne«carl Nielsen, Århus Kommune [medlem - indlæg på jubilæumskonferencen]. I 2004 udgav Bygherreforeningens Miljøudvalg et miljøcharter, der indeholdt en række overordnede principper, som professionelle bygherrer kan bruge som grundlag for deres miljøindsats. Heri fastslås det, at bygherren har et samfundsmæssigt ansvar for at tage hensyn til miljø, ressourcer, sundhed, arbejdsmiljø og indeklima samt byggeriets omgivelser som fx bymiljø og landskab. Bæredygtig udvikling fordrer, at nutidens behov opfyldes uden at kompromittere kommende generationers muligheder for behovsopfyldelse. Miljøhensyn skal således tænkes ind som en integreret del af planlægning, projektering, udførelse og drift af bygninger i samarbejde med byggeriets øvrige parter. Udfordringer ved energirigtigt byggeri Bygherreforeningens Energi- og Miljøudvalg udarbejdede i 2008 notatet»udfordringer for bygherrer ved energirigtigt byggeri«. Inden notatet blev offentliggjort blev det diskuteret blandt foreningens medlemmer. På Bygherreforeningens årskonference i 2008, hvor temaet netop var energi og bæredygtighed blev notatet fremlagt. Klima- og energiminister Connie Hedegaard opfordrede på sin blog bygherrerne til at stille flere krav og være mere aktive for at leve op til fremtidens energikrav. Bygherreforeningen svarede på denne henvendelse med et åbent brev, hvori foreningen pegede på, at der er behov for hjælp fra myndighederne til at overkomme en del af barriererne. EKSEMPLER PÅ BÆREDYGTIGT BYGGERI Egedal og Kolding Kommune kræver i nye lokalplaner byggeri efter lavenergiklasse 1, og Universitets- og Bygningsstyrelsen planlægger at opføre Green Lighthouse ved København Universitet, som ikke blot lever op til de forventede krav på bygningsområdet, men også er forberedt til energineutralitet. Guide til bedre konkurrence Som professionel bygherre er det afgørende at tænke strategisk i forbindelse med udbud, idet man med den valgte udbudsstrategi påvirker konkurrencen i bygge- og anlægssektoren. Med bedre udbudsstrategier kan man som bygherre undgå at drive priserne op under højkonjunkturer. Dermed medvirker bygherren til at modvirke økonomisk krise, da byggesektoren har stor indflydelse på samfundsøkonomien. I samarbejde med Konkurrencestyrelsen har Bygherreforeningen udgivet en guide til udbud, der viser, at bygherren med mere strategisk tænkning kan påvirke konkurrencen i markedet for entrepriseydelser positivt og dermed både opnå gode priser og skabe mere samfundsøkonomisk effektivitet. I guiden opfordres bygherrerne til at skabe mere dialog med markedsaktørerne, og der er blandt foreningens medlemmer etableret et UdbudsNetværk, hvor deltagerne udveksler aktuel markedsinformation og forventninger til konjunkturerne. 29

30 30

31 FREMTIDEN FOR BYGHERREROLLEN OG BYGHERREFORENINGEN Hvordan forventes fremtiden at se ud for de professionelle bygherrer og for Bygherreforeningen? Her i afsnittet gives nogle bud på hvilke fremtidsscenarier, som forventes at præge bygherrerollen de næste 10 år: Brugerbehov og værdiskabelse, evaluering, konkurrence, økonomi og styring, byggeproces med fokus på kvalitet og værdi, ny teknologi og digitalisering, energieffektivitet og bæredygtighed samt bredde og samarbejde i bygherrerollen. Scenarierne skal ses i sammenhæng med Bygherreforeningens værdigrundlag, fokusområder og strategi. Flere af mærkesagerne er i dag de samme som ved stiftelsen. Det indikerer, at forandringer i byggesektoren kræver både kampgejst og vedholdenhed. Bygherrerne må i de kommende år forsøge at besvare spørgsmål som: Hvorfor er der stadig så langt mellem de mangelfrie afleveringer, og hvorfor ender det gode samarbejde så ofte i konflikt? Og hvordan håndteres brugerne, så de oplever, at den professionelle bygherre tilfører byggeriet værdi? 31

32

33 STÆRK FOKUS PÅ BRUGERBEHOV OG VÆRDISKABELSE I DE TIDLIGE FASER Brugernes forventninger til involvering i byggeprocessen stiger kraftigt, ligesom brugerkredsen bliver stadigt mere kompleks. Fremover vil der derfor være behov for, at den professionelle bygherre sætter stærk fokus på de tidlige processer fra den første idé opstår til det færdige byggeprogram ligger klar. Det kræver bedre forståelse af brugerbehov og værdiskabelse, og derfor er det nødvendigt at styrke de professionelle bygherrers overblik, kompetencer og beslutningskraft i de tidlige faser.»de tidligere faser af programmeringsøvelsen er bygherrens»finest hour«eller rettere sagt burde være det. Derfor arbejder Bygherreforeningen med udviklingsprojekter, der kan kvalificere bygherrernes indsats i de tidlige faser.«henrik L. Bang, Bygherreforeningen [direktør] Ny samarbejdskultur Der sker en demokratisering af byggeriet, idet brugerne får bedre muligheder for at påvirke bygninger både inden og efter opførelse. Bygningerne skal tilpasses brugerne og ikke omvendt. Desuden skal bygningerne byde på oplevelses- og sanseindtryk. Dette vil betyde en ændret rolle for arkitekten, fordi det indebærer et tæt samarbejde mellem byggeriets virksomheder, bygningernes bestiller og brugere. Bygherren er nøgleperson i at skabe en sådan ny samarbejdskultur.»for professionelle bygherrer er udgangspunktet den gode arkitektur, der også kan ses på bundlinien. Det betyder også, at vi må håndtere brugerkrav mere professionelt, og derfor stille krav til såvel projekt som øvrige beslutningstagere om, at brugerne skal tænkes ind. «Karen Mosbech, Freja Ejendomme [bestyrelsesmedlem]. For at bygherren kan opnå en langt bedre forståelse af sine kunder, er der behov for såvel bedre processer med veldefinerede begreber som større viden om de tilgængelige værktøjer og metoder. Dermed kommer bygherren også til at efterspørge nye ydelser fra bygherrerådgivere og andre rådgivere og således skærpe kravene til de øvrige parter i planlægnings- og byggeprocessen. Det er en stor udfordring at indarbejde værdier både for de umiddelbare brugere og de kommende generationer, da tendenserne går mod en stadig højere grad af individualisering og tilpasning til brugernes behov. Da byggeri har lang levetid, opstår der et paradoks mellem at bygge både til nutidens behov og tendenser og samtidig sikre, at byggeriet er holdbart og aktuelt for fremtidens brugere. 33

34 BYGHERREN OG BYGGERIETS PROCESSER SKAL EVALUERES For mange professionelle bygherrer vil det fremover være yderst vigtigt, at byggeriets kvalitet kan dokumenteres. Som konsekvens af, at evaluering er blevet et almindeligt samfundskrav, bliver kravene til evaluering og synliggørelse af processer og kvalitet større også inden for byggeri og anlæg. Det betyder, at bygherren skal dokumentere bygningernes kvalitet og lade både sin indsats og ikke mindst sine resultater evaluere. Bygherren må ligeledes kræve, at samarbejdspartnernes processer og præstationer dokumenteres.»i fremtiden vil kvalitet, der ikke dokumenteres, være ikke-eksisterende. De professionelle bygherrer skal derfor selv gå foran med gode evalueringer.«lars Ole Hansen, Universitets- og Bygningsstyrelsen [formand]. For at kunne måle og vurdere egne præstationer har mange professionelle bygherrer selv udviklet systemer, der synliggør tilfredsheden hos bestillere, brugere og andre samarbejdspartnere. Dette kan være målrettede spørgeskemaer eller strategiske styringsværktøjer som balanced scorecard. Flere nøgletal i fremtiden Regeringen har i de senere år rejst krav om, at statsligt og alment byggeri skal evalueres. Samtidig bliver både Rigsrevisionen og private finansieringskilder stadigt mere kritiske. Med Byggeriets Evaluerings Centers nøgletalssystemer er der indhøstet nogle erfaringer, og Bygherreforeningen har været aktiv i den seneste udvikling af nøgletal for entreprenører og rådgivere og deltager også i arbejde med at udvikle nøgletal for bygherrer. Men det må forventes, at der i fremtiden vil blive stillet langt større krav til aktørerne i byggeriet. Og at bygherrerne selv vil overhale de centrale initiativer med supplerende eller egne systemer til evaluering af performance af projektteams, egne medarbejderes kompetencer mv. Mindre ressourcekrævende metoder Bygherreforeningen ser det som sin opgave at medvirke til at udvikle evalueringskulturen i bred forstand til gavn for alle interessenter i byggeriet. Det betyder dog også, at Bygherreforeningen vil tage udgangspunkt i de praktiske erfaringer, som enkeltbygherrer allerede har gjort sig på området, og at der arbejdes målrettet med at etablere metoder, der er mindre komplicerede og ressourcekrævende at anvende. Ressourceindsatsen skal stå mål med de resultater, der kan forventes, i form af synliggørelse af performance, forbedret grundlag for valg af samarbejdspartnere eller som sammenligningsgrundlag i forbindelse med benchmarking. 34

35 KONKURRENCE, ØKONOMI OG STYRING SOM NØDVENDIGHEDER Fremover vil de professionelle bygherrer agere mere strategisk i markedet. I opgangstider må bygherrerne kæmpe for tilstrækkelig konkurrence på trods af høj aktivitet. I nedgangstider er udfordringen at sikre sig mod, at der efter krisen mangler specifikke typer af markedsaktører eller kompetencer med monopollignende tilstande til følge. Bedre indkøbs- og udbudsstrategier Udviklingen af bedre indkøbs- og udbudsstrategier bliver en central opgave for de professionelle bygherrer i de kommende år. Med Bygherreforeningens udgivelse af en udbudsguide i samarbejde med Konkurrencestyrelsen og med et særligt UdbudsNetværk er der skabt et grundlag for, at udfordringen kan løftes. Der er udsigt til, at Bygherreforeningens medlemmer ud fra en fælles forståelse vil gå mere i dialog i forbindelse med udbud og i det hele taget arbejde med markedet frem for mod markedet. Hermed opnås en mere stabil bygge- og anlægssektor, og bygherrernes samlede indkøbsstyrke kan bruges konstruktivt til at påvirke markedet. Bedre modeller til styring af økonomi og tid Inden for den klassiske bygherrerolle det vil sige håndteringen af finansiering og projektøkonomi forestår et stort udviklingsarbejde i de kommende år. Her er der stadig store udfordringer på områder som budgettering, økonomistyring og risikohåndtering, hvor bevillings- og långivere i stigende omfang stiller krav. Der skal indarbejdes modeller, hvor økonomien fastlægges på et tidligt tidspunkt i dialog med beslutningstagere, og med langt større sikkerhed for det økonomiske slutresultat. Der er fremlagt forslag til metoder for dette på Transportministeriets område.»kravene ændrer sig, så bygherren i højere grad bliver nødt til at tænke langsigtet, bæredygtigt og helhedsorienteret samt kunne vurdere risici og dokumentere den merværdi, som skabes. Kun den dygtige, professionelle bygherre vil i dagens marked være i stand til at analysere potentielle muligheder og dermed opnå finansiering.«chico Sandbeck, Sandbeck A/S [medlem - indlæg på jubilæumskonferencen] Bygherren har også stor interesse i at skabe større sikkerhed og realisme i tidsplanlægning og -styring i alle faser af byggeriet, men ikke mindst under planlægningen og projekteringen. Bygherren vil også i stigende grad skulle kommunikere egne betingelser til bevillings- og långivere samt til samarbejdspartnerne i byggesektorens virksomheder. 35

36 BYGGEPROCES DER SKABER KVALITET OG VÆRDI De professionelle bygherrer vil i fremtiden være en drivende kraft i udviklingen mod en byggeproces og spilleregler, der skaber kvalitet og værdi, og som matcher samfundsudviklingen. Byggeprojekter med fejl og mangler harmonerer dårligt med stigende forventninger til de professionelle bygherrer om styring af økonomi, tid og kvalitet. Derfor er der behov for, at bygherren insisterer på, at den eksisterende byggeproces og dens samarbejde videreudvikles med øget værdiskabelse som fælles målsætning.»bygherrerne føler sig ladt i stikken, når fejl og mangler fortsat fremkommer i byggeriet større ansvarlighed er en af de helt store udfordringer i fremtiden.«knud Erik Busk, Kuben Byg [formand ]. Værdiskabende Byggeproces som fælles udviklingsplatform Brancheinitiativet Værdiskabende Byggeproces udgør den fælles udviklingsplatform, der kan gøre byggeriets virksomheder i stand til at levere et højere niveau af værdier gennem en bedre tilrettelagt byggeproces. Der sættes ind på at forbedre faseskiftene og organiseringen af arbejdet, så værditabet undervejs kan minimeres. Bygherrerne vil naturligt drive denne udvikling ud fra brugeres, bestilleres og bevillingsgiveres forventninger om kvalitet i processen. Bedre aftaler for værdiskabende proces De professionelle bygherrer vil i stigende grad dygtiggøre sig og påvirke udbudsregler og standardkontrakter, så der i højere grad skabes sammenhæng og harmoni med den værdiskabende byggeproces.»ab og ABR er udtryk for en gammeldags tænkning. De er født i et traditionelt opdelt univers og passer derfor ikke til netværk og moderne udvikling. Bygherreforeningen går ind for en ny AB/ABRkommission, hvor vi skal se på fælles regelsæt for hele byggebranchen - både projekterende, udførende og leverandører.«lars Ole Hansen, Universitets- og Bygningsstyrelsen [formand]. Bygherreforeningen vil være en afgørende faktor, når den næste generation af AB- og ABR-aftaler skal udarbejdes. I den nye generation af aftaler vil der være fokus på større integration mellem ydelserne fra byggeriets forskellige parter og dermed fælles ansvarlighed. 36

37 37

38 NY TEKNOLOGI OG DIGITALISERING FOR BEDRE PROCES OG PRODUKT Udvikling af ny teknologi i samfundet vil i fremtiden have langt større afsmittende effekt på byggeriet, herunder på udvikling af bedre processer og produkter. Byggeriet opfattes som lavteknologisk, og dette skal ændres for, at erhvervet ikke ender som et område med lav status. Bygherren kan som kunde spille en vigtig rolle som kravstiller i teknologiudviklingen og i udnyttelsen af ny viden i byggeri og anlæg. Viden inden for andre centrale emner som organisation, jura og økonomi vil i stigende omfang komme i fokus. Digitalisering med bygherren i centrum Digitaliseringen af byggeriets processer er sat i gang med Det Digitale Byggeri, men først i de kommende år vil koblingen til byg- og driftsherrernes arbejdsprocesser tage fart. Udviklingen kræver aktive bygherrer, som stiller krav, ud fra egne strategier for byggeri og efterfølgende driftsfunktioner. Bygherreforeningen har vist vejen med et simpelt værktøj en kravkonfigurator til specificering af digitale driftsdata. Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning vil give bredere udviklingsinitiativer, som vil give de professionelle bygherrer et langt større univers af muligheder. Digitalisering åbner for industrialisering og internationalisering Digitaliseringen vil bane vejen for nye former for industrialisering af byggeriet. Blandt andet ved at udfordre den gængse organisering af byggeprocessen samt sikre langt færre fejl og mangler ved indførelsen af nye rutiner til processimulering og kollisionskontrol. Hele 3D-tankegangen vil med udgangspunkt i projekteringen kunne påvirke byggeprocessen og udbudsformer. Også forholdet til brugerne vil blive påvirket, idet man vil få nye metoder til at informere brugerne om muligheder og valg. Den teknologiske udvikling vil sammen med udviklingen i brugernes præferencer og forventninger stille stadig højere krav til arkitekturen og oplevelser i forbindelse med bygninger og infrastruktur.»kombinationen af digitalisering, industrialisering og internationalisering åbner store nye muligheder for bygherrerne, men kræver et nyt tankesæt i organiseringen af aktiviteterne. Det blev fx klart med BilligBolig-konceptet, som netop viste, at man kan lave godt byggeri med industrialisering og internationalisering. Hvis vi vil have almindelige mennesker til at bo ordentligt, så er det den vej vi skal gå.«keld Fuhr, BoligfondenKuben [samarbejdspartner]. 38

39 Digitaliseringen åbner også mulighed for, at bygherrerne kan presse på, for at byggeri og anlæg i højere grad bliver koblet på den internationale arbejdsdeling. Her bestilles større komponenter og systemer på et globalt marked afhængig af teknologisk kunnen og arbejdskraftens produktivitet i de forskellige lande. Digitale modeller er en forudsætning for ny-industrialisering (mass customization), hvor man med basis i modellerne kan tilpasse industrialiserede løsninger til det aktuelle behov i projektet. 39

40 ENERGIEFFEKTIVITET OG BÆREDYGTIGHED SOM DEN STORE UDFORDRING Energieffektivitet og bæredygtighed står som den helt store udfordring i byggeriet. De professionelle bygherrer kommer i søgelyset på grund af ændrede regler og offentlighedens forventninger til ansvarlighed. Men for at kunne påvirke udviklingen er det bydende nødvendigt at tænke strategisk i forhold til de mange elementer, der er i spil omkring såvel nybyggeri som renovering af eksisterende bygninger. Nødvendigt med bredspektret tilgang Det er nødvendigt med en bredspektret tilgang, så der udover varmeforbrug tænkes på forhold som byggeproces, elforbrug, kølebehov, brugeradfærd, forsyning, lokal energiproduktion og bygningers samspil med transport. Bæredygtighed i forhold til klimapåvirkningen kan ikke stå alene, men må ses i sammenhæng med kravene til social og økonomisk bæredygtighed.»man kan ikke sidde efter klimatopmødet med hænderne i skødet. De 40% af energiforbruget, der går til bygninger, vil man ikke acceptere på sigt. Byggeriet bliver fremover ekstremt orienteret mod energi- og driftssituationen.«lars Ole Hansen, Universitets- og Bygningsstyrelsen [formand]. Energiinvesteringer er problematiske Den langsigtede totaløkonomi i projekterne bliver et stadig mere vigtigt hensyn for bygherren, men finansiering af og afkast på energiinvesteringer er ofte problematiske, og desuden er konsekvenserne af klimaændringerne på energiforbruget uoverskuelige. Derfor er bygherrerne nødt til at tænke problemstillingerne videre end blot de krav, som stilles af myndighederne, og de tekniske løsningsmuligheder, som umiddelbart tilbydes af rådgivere og byggesektorens virksomheder. BYGHERREFORENINGENS VÆRDIGRUNDLAG 2009 Bygherreforeningen fremmer udviklingen i byggeriet med hensyn til arkitektur, kvalitet og produktivitet til gavn for det danske samfund og præger samfundsdebatten som en væsentlig stemme. Bygherreforeningen er en uundværlig samarbejdspartner for byggeriets interessenter, og bidrager med en høj grad af troværdighed til at balancere interesserne mellem de som producerer og de som anvender byggeri og infrastruktur. Foreningen arbejder for at professionalisere de danske bygherrer og for at fremme forståelsen for bygherrernes rolle og betydning. Medlemmer af foreningen respekteres som professionelle, kompetente og ansvarlige i konkrete projekter og i samfundet generelt. 40

41 »Incitamenterne til at bygge energirigtigt mangler, og økonomien er for bygherrerne helt essentiel. Der skal tilskudsordninger til, for at det for alvor rykker.«keld Fuhr, BoligfondenKuben [samarbejdspartner]. Strategi/handlingsplan Bygherreforeningen skal være med til at påvirke situationen, herunder gå i kritisk dialog med politikerne om støtte til udvikling og forsøg på området og med energiselskaberne om mere fleksibilitet på forsyningsområdet. Derudover må der stilles kritiske krav til byggeriets virksomheder om kvalitet og gennemskuelighed, hvad enten det gælder beregninger af besparelsespotentialer eller den håndværksmæssige udførelse på byggepladsen. Indflydelse Netværk/ Service Værdigrundlag Udvikling 41