MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven"

Transkript

1 SIDE 1 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK Udstykning af skolehaven

2 SIDE 2 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN

3 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN 3 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN INTRODUKTION I dette forløb bliver eleverne inddraget i fordelingen af dyrkningsområdet i skolehaven, og de oplever, hvordan matematikken kan kvalificere deres løsninger af forskellige praktiske problemer. Forløbet er bygget op, så elevernes løsninger danner udgangspunkt for indretningen af skolehaven. Således oplever eleverne at være en vigtig del af beslutningsprocesserne omkring skolehaven, hvilket øger sandsynligheden for, at eleverne føler ejerskab til skolehaven. Arbejdet foregår i forbindelse med de to første besøg i skolehaven, der ligger i perioden marts til maj. Klassetrin klasse TID PÅ ÅRET Marts-maj Formål Formålet med forløbet er, at eleverne bliver i stand til at bruge matematik til at lave modeller af skolehaven og planlægge deres arbejde i skolehaven. Eleverne skal kunne planlægge en opdeling af dyrkningsområdet i skolehaven og efterfølgende føre den ud i livet. Elevernes læring sker gennem en undersøgende og eksperimenterende arbejdsform, hvor det er elevernes tanker og ræsonnementer, der er i fokus og danner udgangspunkt for inddelingen af skolehaven. Dermed får eleverne større ejerskab til skolehaven, hvilket er et vigtigt formål med forløbet. Eleverne skal opleve, hvordan de kan bruge matematik som argumentation i en demokratisk proces. I forløbet kobles elevernes omverden til matematikken, og gennem denne kobling opleves matematikken meningsfuld for eleverne. De mange sanseindtryk i haven og det konkrete arbejde med f.eks. opmåling af jorden giver de faglige begreber flere mentale knager at blive hængt op på, hvilket øger elevernes læring. Koblingen til skolehaven giver nogle unikke muligheder for at leve op til målet for faget matematik.

4 SIDE 4 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN FÆLLES MÅL KOMPETENCEOMRÅDE KOMPETENCEMÅL Færdigheds- og vidensmål Matematiske kompetencer Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Problembehandlingskompetencen Eleven kan anvende forskellige strategier til matematisk problemløsning. Eleven har viden om forskellige strategier til matematisk problemløsning, herunder med digitale værktøjer. Modellering Eleven kan gennemføre enkle modelleringsprocesser. Eleven har viden om enkle modelleringsprocesser. Eleven kan anvende enkle matematiske modeller. Eleven har viden om enkle matematiske modeller. Geometri og måling Eleven kan anvende geometriske metoder og beregne enkle mål. Geometrisk tegning Eleven kan ved tegning gengive træk fra omverdenen samt tegne ud fra givne betingelser. Eleven har viden om geometriske tegneformer, der kan gengive træk fra omverdenen, herunder tegneformer i digitale værktøjer. Eleven kan anvende skitser og præcise tegninger. Eleven har viden om skitser og præcise tegninger. Måling Eleven kan anslå og bestemme omkreds og areal. Eleven har viden om forskellige metoder til at anslå og bestemme omkreds og areal, herunder metoder med digitale værktøjer.

5 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN 5 EksemplER på læringsmål Eleven kan konstruere korttegninger over det samlede område til skolehaverne. Eleven kan inddele et område i mindre stykker med samme areal. Eleven kan omsætte en korttegning til en konkret opmåling i skolehaven. Eleven kan præsentere sit kort med inddragelse af matematiske argumenter. Eleven kan arbejde problemløsende ved at omsætte kriterierne for opdelingen af skolehaverne til konkrete kort. Formuleret til eleverne - Du kan tegne trekanter, når du kun kender sidelængderne. - Du kan lave et præcist kort over området, skolehaverne ligger på. - Du kan inddele området i mindre stykker med samme areal. - Du kan bruge et kort og måleredskaber til at afmærke din gruppes skolehave ude på lokationen/i virkeligheden. - Du kan præsentere dit kort og udnyttelsen af din gruppes skolehave med matematiske argumenter. - Du kan arbejde systematisk og problemløsende, når du laver dine kort.

6 SIDE 6 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN BESKRIVELSE AF UNDERVISNINGSAKTIVITETEN OMFANG og forløb LEKTION 1 LEKTION 2 LEKTION 3-4 LEKTION 5 LEKTION 6 LEKTION 7-8 LEKTION 9-10 Marts Marts April April April Maj Maj Tegn skolehaven 1 Tegn skolehaven 2 Opmåling af skolehaven Konstruktion af kort over skolehaven Kåring af vinderforslag Opdeling af jordområdet Kort over afgrøderne og evaluering I KLASSEN I KLASSEN I KLASSEN I KLASSEN I SKOLEHAVEN I KLASSEN I SKOLEHAVEN Planlægning Forløbet kan igangsættes allerede i marts eller april inden det første besøg i skolehaven. Forløbet knytter sig især til opdelingen af haverne og den første såning. Arbejdsform Meget af undervisningen tager udgangspunkt i en undersøgende og problemløsende tilgang til opgaven. Eleverne skal i videst muligt omfang selv være med til at tænke sig frem til løsninger og definitioner, men med læreren som den, der leder eleverne i en hensigtsmæssig retning gennem undrespørgsmål, der giver eleverne anledning til udforskning. Eleverne skifter mellem at arbejde individuelt, i par og små grupper, og det vil være en fordel, hvis havegrupperne er kendt, når forløbet starter, så eleverne kan have dem som primærgruppe. I nogle aktiviteter er det dog hensigtsmæssigt, at eleverne arbejder alene eller i par, da det er nødvendigt for at sikre, at hver enkelt elev selv får fingrene i opgaverne og på den måde får trænet de færdigheder, der er knyttet til forløbet. Materialevalg En del af forløbet foregår i klassen uden særlige krav til lokalet. Det kan dog være en fordel, at eleverne har adgang til computere og et dynamisk geometriprogram. Er der ikke adgang til det, skal eleverne have passer og lineal til rådighed. Resten af forløbet foregår udendørs i skolehaverne, og her skal eleverne have adgang til måleredskaber, såsom meterhjul, målebånd, hjørnespyd, lange snore og lignende.

7 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN 7 GennemførSEL af undervisningsforløb LEKTION 1. Tegn skolehaven 1 Intro I denne lektion skal eleverne arbejde med at konstruere trekanter, firkanter og mangekanter, kun ved at kende sidelængder og diagonaler. Lektionen er en forberedelse til at konstruere kort over skolehaven senere i forløbet. Materialer Papir Lineal, passer og/eller dynamisk geometriprogram, f.eks. GeoGebra Gennemførsel Sæt scenen med et konkret eller opfundet eksempel fra virkeligheden, hvor du har haft svært ved at tegne en trekant, fordi du kun kendte sidelængderne. Tag eventuelt udgangspunkt i billedet herunder. Før herefter dit eksempel over i en klassesamtale, hvor elevernes inputs danner grundlag for udviklingen af en metode. Tag f.eks. udgangspunkt i cirkelbuerne og skæringspunkterne på billedet herunder. Klassesamtalen skal ende med en fælles metode til at konstruere trekanter kun med udgangspunkt i sidelængder. Eleverne arbejder herefter med at konstruere trekanter kun ud fra sidelængderne. På et tidspunkt forstyrrer du elevernes tænkning og metode ved at introducere firkanter med kendte sidelængder, og eleverne forsøger herefter at konstruere firkanter kun ud fra sidelængderne. Klassen samtaler om, hvilke længder man er nødt til at kende for at kunne konstruere en firkant uden at kende nogle vinkler (man deler firkanten op i to trekanter med en diagonal). Eleverne konstruerer forskellige firkanter ud fra sidelængder og diagonaler. Eleverne generaliserer metoden/reglen til at gælde alle mangekanter. Fælles opsamling på reglerne og fokus på, hvilke læringsmål der er nået i timen.

8 SIDE 8 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN LEKTION 2. Tegn skolehaven 2 Intro I denne lektion skal eleverne bruge deres viden om konstruktion af mangekanter til at planlægge, hvad de har brug for af målinger fra skolehaven, når de i næste lektion skal derud. Klassens tanker fremlægges og finpudses til sidst i lektionen. Materialer Papir Lineal, passer og/eller dynamisk geometriprogram, f.eks. GeoGebra Gennemførsel Lav en fælles opsamling fra sidst og en kort præsentation af læringsmålene. Læg herefter op til, at klassen skal lave et kort over dyrkningsområdet, bedene skal udstykkes af. Eleverne skal derfor ud og skaffe de målinger, der er nødvendige for at kunne konstruere et kort over dyrkningsområdet. Her bliver teorien fra sidste lektion sat i spil i en situation fra virkeligheden. Herefter arbejder eleverne i havegrupperne med at indspille en film eller lave en præsentation, hvor de forklarer, hvilke oplysninger de har brug for for at kunne tegne området. Eleverne laver desuden en huskeliste til deres tur ud til haven, så de får alle relevante oplysninger med hjem. Gennem filmproduktionen skal eleverne formulere sig om det faglige indhold fra sidste time, hvilket er et godt eksempel på, hvordan man kan arbejde med elevernes kommunikationskompetence. Udarbejdelsen af huskelisten skaber desuden forbindelse mellem matematikken fra klasselokalet og den konkrete matematik i skolehaven og fungerer som en slags mentalt stillads. Lav en fælles opsamling med udgangspunkt i et par film/præsentationer, og lad klassen give feedback til hinandens produktioner eventuelt ud fra nogle kriterier, du opstiller. Lav en fælles opsamling på, hvad det er vigtigt at have med sig fra skolehaven efter besøget og fokuser på, hvilke læringsmål der er nået i timen. Eleverne finpudser deres huskelister og uddelegerer ansvarsområder i gruppen, så gruppen er sikker på at få alle tingene fra huskelisten med. Mangler der at blive lavet noget, uddelegeres det manglende arbejde.

9 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN 9 LEKTION 3-4. Opmåling af skolehaven Intro I disse to lektioner skal eleverne i skolehaven og indsamle de målinger, de skal bruge for at kunne lave deres kort hjemme i klassen. En af metoderne til at gøre det er at lave en skitse over dyrkningsområdet og skrive mål på denne. Materialer Papir, huskeliste, skema til at skrive målinger Målebånd/meterhjul eller lignende Eventuelt rigeligt med markeringspæle/spyd Eventuelt lang snor Gennemførsel Indled med at gennemgå dagens læringsmål. Afmærk herefter i fællesskab med klassen hjørnerne af dyrkningsområdet og snak kort om, hvilken figur området er. Opfrisk kort, hvilke længder det vil være nødvendigt at måle for at kunne tegne den hjemme. Herefter måler eleverne i grupper de nødvendige sidelængder og diagonaler og skriver målene ind på deres skitser. Du skal løbende tjekke op på, om elevernes skitser indeholder nok oplysninger til, at de kan tegne området hjemme på skolen. Lav som afslutning på besøget i skolehaven en fælles opsamling, hvor forskellige grupper fremlægger deres målinger, og klassen diskuterer sig frem til, om målingerne nu kan passe. Slut af med at vende tilbage til dagens læringsmål og snak med eleverne om, hvorvidt de har nået læringsmålene for lektionen eller ej.

10 SIDE 10 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN Lektion 5. Konstruktion af kort over skolehaven Intro I denne lektion skal eleverne først individuelt tegne et kort over dyrkningsområdet ud fra opmålingerne i skolehaven. Efterfølgende skal havegrupperne udarbejde forslag til opdeling af dyrkningsområdet, så alle havegrupper får samme dyrkningsareal. Et af forslagene skal vælges ud i næste lektion. Materialer Papir Skitse med mål og navne Lineal, passer og/eller dynamisk geometriprogram, f.eks. GeoGebra Gennemførsel Indled timen med at gennemgå læringsmålene, derefter laves et oplæg for klassen, hvor det forklares, at eleverne skal lave et kort over jordområdet, som bedene skal udstykkes af. Man kan eventuelt lave en fælles skitse af det samlede dyrkningsområde med påskrevne mål på tavlen af det samlede dyrkningsområde. Dette gøres med udgangspunkt i gruppernes målinger. Det kan desuden være nødvendigt at genopfriske, hvordan man tegner i et målestoksforhold, hvis eleverne tegner med papir og blyant, mens det er mindre aktuelt ved arbejde i GeoGebra. Herefter udarbejder hver elev et præcist kort over jordområdet med udgangspunkt i skitsen. Det er vigtigt, at alle elever får opgaven i hænderne selv, så de får øvet de færdigheder, der ligger i konstruktionen af kortet. Når alle har udarbejdet et kort over dyrkningsområdet, laver du en fælles intro til, at havegrupperne skal udarbejde et forslag, der viser, hvordan man kunne dele dyrkningsområdet op i mindre bede og fordele dem mellem klassens havegrupper. Læg op til, at alle forslagene indgår i en konkurrence, hvor det bedste forslag bliver bestemmende for, hvordan bedene på dyrkningsområdet skal fordeles mellem grupperne. Det er vigtigt, at der er nogle kriterier for opdelingen, der gør, at fordelingen af bedene bliver retfærdig. F.eks. er det vigtigt, at bedene har samme dyrkningsareal. Slut af med en opsamling, hvor du fastsætter en deadline for konkurrencen. Vend tilbage til læringsmålene, der har været i spil i lektionen.

11 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN 11 Lektion 6. KÅRING AF VINDERFORSLAG Intro Grupperne fremlægger deres forslag til opdeling af dyrkningsområdet i skolehaven i bede, og klassen vælger det forslag, de synes, løser opgaven bedst. Derudover tegnes der mål ind på forslaget, der skal bruges som arbejdstegning under næste besøg i haven. Materialer Elevernes forslag fra lektion 4 Afstemningssedler (en til hver elev med elevens navn på) Gennemførsel Begynd lektionen med at se på læringsmålet, og lad det at tage kvalificerede og velargumenterede beslutninger være den røde tråd i lektionen. Herefter præsenterer grupperne på skift deres udspil til fordeling af bede mellem havegrupperne. Efter præsentationerne stemmer eleverne på det forslag, de synes, løser opgaven bedst. De må ikke stemme på deres egen gruppes forslag. Vinderforslaget kopieres og deles ud som præcis arbejdstegning, der skal arbejdes efter i haven i den næste lektion. Mangler der mål på tegningen, fremskaffes disse af hver enkelt havegruppe ved måling eller beregning. Til slut runder du timen af med at vende tilbage til læringsmålet og den røde tråd i dagens beslutning og beder eleverne forholde sig til deres læring samt processen.

12 SIDE 12 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN Lektion 7-8. OPDELING AF JORDOMRÅDET Intro I disse to lektioner, som foregår i haven, skal dyrkningsområdet inddeles i bede som anvist på arbejdstegningen. Desuden skal eleverne planlægge og opmåle, hvor stort et areal de vil bruge til de forskellige afgrøder. Materialer Papir, huskeliste, skema til at skrive målinger Målebånd/meterhjul eller lignende Eventuelt rigeligt med markeringspæle/spyd Eventuelt lang snor Gennemførsel Læg ud med at snakke om læringsmålene for dagen. Afmærk herefter dyrkningsområdet med hjørnespyd og snor. Nu går havegrupperne i gang med at afmærke deres egne bede med hjørnespyd og snor. Klassen laver en fælles opsamling på, om forslaget også i virkeligheden lever op til formålet, eller om noget skal justeres. Det er en central del af modelleringskompetencen, at eleverne kan forholde sig til modellen i forhold til virkeligheden, og du bør derfor dvæle lidt ved det. Når alle grupper har fået et bed, inddeler de det i arealer til forskellige afgrøder og måler op, hvor de forskellige områder strækker sig fra og til. Derefter skriver eleverne målene ind på en skitse, du som lærer tjekker op på om vil være brugbar til at tegne kort ud fra, når eleverne kommer hjem igen. Til slut samles der op i plenum og vendes tilbage til de læringsmål, der har været rammesættende for dagens arbejde.

13 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN 13 Lektion KORT OVER AFGRØDERNE OG EVALUERING Intro Disse to sidste lektioner i forløbet står i evalueringens tegn, og elevernes grad af målopfyldelse skal vurderes. Dette gøres ved, at eleverne laver et produkt i form af et nyt kort og eventuelt en lommefilm, som du som lærer efterfølgende kan bedømme. Materialer Computere eller devices til at optage film på Papir, skitse fra opmåling i lektion 6 med mål og navne (elever, der ikke har en skitse, skriver en skitse af fra en fra gruppen) Lineal, passer og/eller dynamisk geometriprogram, f.eks. GeoGebra Gennemførsel Start lektionerne med at forklare, at de to næste lektioner fungerer som evaluering af deres læring gennem forløbet. Her skal du vende tilbage til læringsmålene for forløbet og snakke med klassen om, i hvor høj grad, de mener, de er klædt på til at udføre de handlinger, der ligger i målbeskrivelsen. Kig dog også på målene for dagens lektion. Herefter lægges op til elevernes produktion af egne kort. Dette gøres ved at samle op på sidste lektion og snakke om, at de målinger, de lavede der, skal danne udgangspunkt for deres kort i dag. Mangler nogle elever målinger, låner de en kopi af en skitse fra et gruppemedlem, som de kan arbejde ud fra. Herefter udarbejder hver elev, med udgangspunkt i deres skitser, deres eget kort over gruppens have og fordelingen af afgrøder i haven. Arbejdet er individuelt. Eleverne indspiller eventuelt en lommefilm eller en skærmoptagelse, hvor de viser og forklarer, hvordan de rent teknisk konstruerer kortet (ud fra hvilke mål, osv.). I lommefilmen er der mange informationer at hente om elevens forståelse af de forskellige begreber. Filmene og kortene lægges i en fællesmappe eller deles i skyen. Læringsmålene rundes en sidste gang, og hver elev bedes forholde sig til, i hvilket omfang, de mener, de har nået målene for hele forløbet.

14 SIDE 14 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN Forslag til evaluering Vi har i det følgende skrevet et forslag til evaluering, men der findes også andre muligheder, du i stedet kan vælge. Du kan som afslutning på forløbet lave en test af elevernes færdigheder. Her kan du lave forskellige opgaver, hvor eleverne skal konstruere plane figurer ud fra sidelængder og diagonaler. Du kan også medtage nogle skitser fra en fiktiv skolehave, som eleverne skal lave om til et kort med afgrøder på. Herudover kan du gennemføre en evaluering med udgangspunkt i elevernes produkter fra den sidste lektion og en vurdering af elevernes forståelse af begreberne og opnåelse af målene. Tegn på læring Når du som lærer vurderer elevernes læringsudbytte, kan du f.eks. være opmærksom på følgende tegn på elevernes læring: Eleverne bruger gangbare teknikker til at konstruere figurer præcist ud fra sidelængderne frem for en mere upræcis fremgangsmåde. Eleverne kan generalisere deres erfaringer til en generel regel for at konstruere figurerne. Eleverne kan knytte deres regler op på konkrete eksempler. Eleverne bruger fagudtryk eller hverdagssprog til at forklare deres fremgangsmåde. Eleven er tydelig i sin kommunikation på kortet. Eleven skriver f.eks. sidelængder, signaturforklaringer, eventuelt hjørnenavne, bruger farvemarkering og lignende. Eleven bruger en speciel systematik og beregninger til at lave lige store arealer, fremfor at prøve sig frem indtil arealerne er ca. lige store. Eleven bruger måleredskaberne med præcision (placerer dem korrekt, aflæser dem korrekt, bruger decimaltal for øget præcision, er opmærksom på usikkerheder og lignende). Eleven bruger systematik til at holde styr på sine målinger (skitse, navne, rækkefølge på målingerne og lignende). Eleven viser i sin skitse forståelse for, hvilke oplysninger der er nødvendige at medtage, for at den bliver brugbar (f.eks. diagonaler, sidelængder, hjørner og lignende).

15 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN 15 Forslag til udfordringsopgaver Mange af de opgaver, som eleverne stilles overfor i dette forløb, kan løses på flere forskellige måder og på flere forskellige niveauer. Nedenfor finder du idéer til, hvordan du løbende i forløbet kan udfordre de dygtigste elever med yderligere udfordringer og nye perspektiver. Geometriske generaliseringer. Du kan bede eleverne generalisere konstruktionen af trekanterne og firkanterne og lave regler for med hvilke kombinationer af sidelængder, de ikke kan lave en trekant (f.eks. en 10, 3, 4) eller en firkant (f.eks. en 11, 2, 3, 4). Kort over skolegården. Du kan lade eleverne lave kort over andre lokationer f.eks. skolegården, en have på skolen, en aula eller lignende. Google Maps. Du kan lade eleverne gå på Google Maps eller en anden online korttjeneste og finde jordområdet og klippe det ind i deres kort. Eleverne kan desuden finde andre arealer på Google Maps, klippe dem ud, sætte dem ind i GeoGebra og bestemme deres størrelse ved hjælp af målestoksforholdet. Design din drømmehave. Du kan give eleverne til opgave at designe en skolehave ud fra nogle kriterier som f.eks et areal på 45 til 50 m2, form som en 5-kant, mindst tre forskellige slags afgrøder, osv. Design dit eget skilt. Skiltning i haven er vigtigt, da overblikket over udnyttelsen af haverne derigennem kan bevares. Du kan lade eleverne designe skilte til deres bede eventuelt ud fra bestemte kriterier om størrelse, antal tegn, facon og lignende. Efterfølgende kan eleverne i samarbejde med et af de praktiske fag f.eks. håndværk og design konstruere haverne.

16

MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven

MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven SIDE 1 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK Såning i skolehaven SIDE 2 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 3 MATEMATIK Såning i skolehaven INTRODUKTION I dette forløb skal

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

Matematika rsplan for 5. kl

Matematika rsplan for 5. kl Matematika rsplan for 5. kl 2015-2016 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 153 = 1 + 2 + 3 + 4 + 5 + 6 + 7 + 8 + 9 + 10 + 11 + 12 + 13 + 14+ 15 + 16 + 17 153 = 1! + 2! + 3! + 4! + 5! 153 = 1 3 + 5

Læs mere

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering MULTI 4 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning undersøgende arbejde Eleven kan læse og skrive enkle tekster med og om matematik

Læs mere

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger

Læs mere

Geometri i plan og rum

Geometri i plan og rum INTRO I kapitlet arbejder eleverne med plane og rumlige figurers egenskaber og med deres anvendelse som geometriske modeller. I den forbindelse kommer de bl.a. til at beskæftige sig med beregninger af

Læs mere

MaxiMat og de forenklede Fælles mål

MaxiMat og de forenklede Fælles mål MaxiMat og de forenklede Fælles mål Dette er en oversigt over hvilke læringsmål de enkelte forløb indeholder. Ikke alle forløb er udarbejdet endnu, men i skemaet kan man se alle læringsmålene også de,

Læs mere

Forskellig eller ens? Geometriforløb i 5 klasse.

Forskellig eller ens? Geometriforløb i 5 klasse. Forskellig eller ens? Geometriforløb i 5 klasse. Introduktion til undervisningsforløbet Forløbet behandler forskellige plangeometriske problemstillinger ud fra dagligdagsbegreberne ens og forskellig. Alle

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

Ens eller forskellig?

Ens eller forskellig? Ens eller forskellig? Geometri i 5./6. klasse Niels Kristen Kirk, Christinelystskolen Kaj Østergaard, VIA UC Plan Didaktisk design - modellen Fra model til praksis indledende overvejelser En konkret udmøntning

Læs mere

CL, individuelle opgaver, par arbejde lege opgaver. Arbejde parvis og individuelt med skriftlige opgaver og opgaver på PC.

CL, individuelle opgaver, par arbejde lege opgaver. Arbejde parvis og individuelt med skriftlige opgaver og opgaver på PC. Årsplan matematik 2016/17 Periode/ Timetal Emne Mål Arbejdsformer, Organisering og samarbejde Materialer Evaluering August Repetition, procentregning, regneregler og ligninger 2 ligninger med 2 ubekendte*

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

UCC - Matematikdag - 08.04.14

UCC - Matematikdag - 08.04.14 UCSJ Målstyret + 21 PD - UCC - 25.02.14 www.mikaelskaanstroem.dk Der var engang. Skovshoved Skole Hvad svarer du på elevspørgsmålet: Hvad skal jeg gøre for at få en højere karakter i mundtlig matematik?

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering MULTI 3B Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Andre tal Eleven kan anvende konkrete, visuelle og enkle symbolske repræsentationer (fase

Læs mere

Webinar - Matematik. 1. Fælles Mål 2014. 2. Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema

Webinar - Matematik. 1. Fælles Mål 2014. 2. Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema Webinar - Matematik 1. Fælles Mål 2014 2. Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema 3. Et eksempel på et forløb om areal og omkreds på mellemtrinnet 4. Relationsmodellen som refleksionsmodel Alle

Læs mere

MaxiMat og de forenklede Fælles mål

MaxiMat og de forenklede Fælles mål MaxiMat og de forenklede Fælles mål Dette er en oversigt over hvilke læringsmål de enkelte forløb indeholder. Ikke alle forløb er udarbejdet endnu, men i skemaet kan man se alle læringsmålene også de,

Læs mere

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering MULTI 5 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning Opmærksomhedspunkt Eleven kan anvende ræsonnementer i undersøgende arbejde

Læs mere

Undersøgelser af trekanter

Undersøgelser af trekanter En rød tråd igennem kapitlet er en søgen efter svar på spørgsmålet: Hvordan kan vi beregne os frem til længder, vi ikke kan komme til at måle?. Hvordan kan vi fx beregne højden på et træ eller et hus,

Læs mere

Matematik Færdigheds- og vidensmål (Geometri og måling )

Matematik Færdigheds- og vidensmål (Geometri og måling ) Matematik Færdigheds- og vidensmål (Geometri og måling ) Kompetenceområde Klassetrin Faser 1 Eleven kan kategorisere Efter klassetrin Eleven kan anvende geometriske begreber og måle Eleven kan kategorisere

Læs mere

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,

Læs mere

I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske objekter og begreber:

I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske objekter og begreber: INTRO Efter mange års pause er trigonometri med Fælles Mål 2009 tilbage som fagligt emne i grundskolens matematikundervisning. Som det fremgår af den følgende sides udpluk fra faghæftets trinmål, er en

Læs mere

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget

Læs mere

Årsplan for matematik i 8.kl. på Herborg Friskole

Årsplan for matematik i 8.kl. på Herborg Friskole Uge Emne 32 Opstartsuge 33 - Brøker 36 37-40 Kompetenceområder/mål Koordinatsystemet 41 Emneuge 42 Efterårsferie 43-50 Geometri og rumfang Geometri og måling Eleven kan forklare geometriske sammenhænge

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Geometriske eksperimenter

Geometriske eksperimenter I kapitlet arbejder eleverne med nogle af de egenskaber, der er knyttet til centrale geometriske figurer og begreber (se listen her under). Set fra en emneorienteret synsvinkel handler kapitlet derfor

Læs mere

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb 8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

TRIGONOMETRI, 4 UGER, 9.KLASSE.

TRIGONOMETRI, 4 UGER, 9.KLASSE. TRIGONOMETRI, 4 UGER, 9.KLASSE. FRA FÆLLES MÅL Målsætninger for undervisningsforløbet er opsat efter kompetence, færdigheds og vidensmål samt læringsmål i lærersprog. Geometri og måling Fase 3 Geometriske

Læs mere

Årsplan for matematik i 1.-2. kl.

Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Lærer Martin Jensen Mål for undervisningen Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig matematiske kompetencer og arbejdsmetoder jævnfør Fælles Mål. Eleverne

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

Der er ikke væsentlig niveauforskel i opgaverne inden for de fire emner, men der er fokus på forskellige matematiske områder.

Der er ikke væsentlig niveauforskel i opgaverne inden for de fire emner, men der er fokus på forskellige matematiske områder. Dette tema lægger forskellige vinkler på temaet biografen. Udgangspunktet er således ikke et bestemt matematisk område, men et stykke virkelighed, der bl.a. kan beskrives ved hjælp af matematik. I dette

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Læringsmiddel Geogebra: Rombens sammen mellem omkreds og areal

Læringsmiddel Geogebra: Rombens sammen mellem omkreds og areal Læringsmiddel Geogebra: Rombens sammen mellem omkreds og areal Link Mål Kompetence mål: Modellering Færdighedsmål Eleven kan vurdere egne og andres modelleringsprocesser Videns mål Eleven har viden om

Læs mere

Årsplan matematik 5 kl 2015/16

Årsplan matematik 5 kl 2015/16 Årsplan matematik 5 kl 2015/16 I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale, og har matematikfessor som suplerende materiale, samt kopisider. I systemet er der,ud over grundbogen, også kopiark

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK Sommeruni 2015 Louise Falkenberg og Eva Rønn UCC PRÆSENTATION Eva Rønn, UCC, er@ucc.dk Louise Falkenberg, UCC, lofa@ucc.dk PROGRAM Mandag d. 3/8 Formiddag (kaffepause

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

Forenklede Fælles Mål Matematik. Maj 2014

Forenklede Fælles Mål Matematik. Maj 2014 Forenklede Fælles Mål Matematik Maj 2014 Matematiske kompetencer Tal og algebra Statistik og sandsynlighed Geometri og måling Skrivegruppen Annette Lilholt, lærer Hjørring Line Engsig, lærer Gentofte Bent

Læs mere

Årsplan for matematik i 5.kl. på Herborg Friskole

Årsplan for matematik i 5.kl. på Herborg Friskole Årsplan for i 5.kl. på Herborg Friskole Uge Emne Kompetenceområder/mål 32 Opstartsuge 33- Regn med store 36 tal Færdigheds-og vidensmål Læringsmål Aktiviteter og materialer Eleven kan gennemføre enkle

Læs mere

Årsplan for 2. kl. matematik

Årsplan for 2. kl. matematik Undervisningen i 2. kl. tager primært udgangspunkt i matematikbøgerne Kolorit 2A og 2B. Årets emner med delmål Gange (kopiark) ræsonnerer sig frem til multiplikationsalgoritmen i teams, ved hjælp af additionsalgoritmer.

Læs mere

FFM Matematik pop-up eftermiddag. CFU, UCC 11. Maj 2015

FFM Matematik pop-up eftermiddag. CFU, UCC 11. Maj 2015 FFM Matematik pop-up eftermiddag CFU, UCC 11. Maj 2015 Formål Deltagerne har: Kendskab til Forenklede Fælles Måls opbygning Kendskab til tankegangen bag den målstyrede undervisning i FFM Kendskab til læringsmål

Læs mere

Matematikvejlederdag. Ankerhus 3. november Side 1

Matematikvejlederdag. Ankerhus 3. november Side 1 Matematikvejlederdag Ankerhus 3. november 2014 Klaus.fink@uvm.dk Side 1 Oplægget Nyheder Fagligt fokus Læringsmålstyret undervisning Klaus.fink@uvm.dk Side 2 Udviklingsprogrammet Klaus.fink@uvm.dk Side

Læs mere

Matematika rsplan for 8. kl

Matematika rsplan for 8. kl Matematika rsplan for 8. kl 2015-2016 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 9. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014 Forenklede Fælles Mål Matematik i marts 27. marts 2014 Læringskonsulenter klar med bistand Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt

Læs mere

Årsplan for matematik i 6. klasse 2016/17

Årsplan for matematik i 6. klasse 2016/17 Årsplan for matematik i 6. klasse 2016/17 Undervisningen søger vi at tilrettelægge hensigt på at opfylde formålet for faget. Det overordnede formål lyder: Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske

Læs mere

Matematik 2. klasse Årsplan. Årets emner med delmål

Matematik 2. klasse Årsplan. Årets emner med delmål Matematik 2. klasse Årsplan Årets emner med delmål Regn (side 1 14 + kopisider) opnå større fortrolighed med plus og minus anvende plus og minus til antalsbestemmelse anvende forskellige metoder til løsning

Læs mere

Årsplan for matematik i 3. klasse

Årsplan for matematik i 3. klasse www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for matematik i 3. klasse Mål Eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik

Læs mere

Undervisningsplan for matematik

Undervisningsplan for matematik Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Mål for forløb På tur i vildmarken

Mål for forløb På tur i vildmarken Natur/teknologi 5.-6. klasse samt 3. - 4. klasse Mål for forløb Undersøgelse Undersøgelser i naturfag Eleven kan gennemføre enkle systematiske undersøgelser. variabler i en undersøgelse. Natur og miljø

Læs mere

6 Geometri. Faglige mål. Geometriske begreber. Vinkler. Modeller. Kongruens og ligedannethed

6 Geometri. Faglige mål. Geometriske begreber. Vinkler. Modeller. Kongruens og ligedannethed 6 Geometri Faglige mål Kapitlet Geometri tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Geometriske begreber: kunne sætte matematiske begreber ind i en matematisk kontekst samt kende den visuelle betydning

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig

Læs mere

Matematik. Odense 12. september 2014

Matematik. Odense 12. september 2014 Matematik Odense 12. september 2014 Fra undervisningsmål til læringsmål Fokus på elevernes læring Kompetencemål Målstyret undervisning Forenkling og præcisering klaus.fink@uvm.dk Side 2 Fagformål Fælles

Læs mere

Årsplan for matematik

Årsplan for matematik Årsplan for matematik 2016-17 Uge Tema/emne Metode/mål 33 Brøker + talforståelse Matematiske arbejdsmåder(metode) 34 Brøker + procent 35 Excel 35 GeoGebra/Geometri 36 Geometri 37 Emneuge 38 Geometri 39

Læs mere

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Ræsonnement og tankegang. Modellering

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Ræsonnement og tankegang. Modellering MULTI 6 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning og skrivning Eleven kan anvende forskellige strategier til matematisk problemløsning

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

TEMA 2: LÆREPROCESSER OG DIGITALE LÆREMIDLER

TEMA 2: LÆREPROCESSER OG DIGITALE LÆREMIDLER PPPæ [Skriv tekst] [Skriv tekst] TEMA 2: LÆREPROCESSER OG DIGITALE LÆREMIDLER Geogebra som læremiddel Pædagogisk it-vejleder uddannelse Pernille Stoor Indhold Indledning... 2 Undervisningsforløbet... 2

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Matematik Skoleåret 2015/16

Årsplan 9. Klasse Matematik Skoleåret 2015/16 Årsplan 9 Klasse Matematik Skoleåret 2015/16 Hovedformål Årsplanen for 9 Klasse i Matematik tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål (Undervisningsministeriet) Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?. Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Matematiske kompetencer. Matematiske emner (tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighed). Matematik i anvendelse. Matematiske arbejdsmåder. Tankegangskompetence

Læs mere

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet?

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks familie skal flytte til et nyt hus. De har fået lov til at bestemme, hvordan væggene på deres værelser skal se ud. Emma og Frederik

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Læreplan Mat 3. Uge Forløb: Areal og koordinatsystem

Læreplan Mat 3. Uge Forløb: Areal og koordinatsystem LÆRINGS MÅL LEVEL 1 LEVEL 2 LEVEL 3 Areal: Det er længe siden, vi har berørt området, og eleverne har derfor brug for en grundig genopfriskning af arealets størrelse/betydning. Eleverne har kort tid forinden

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014 Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter

Læs mere

Reformen. Forenklede Fælles Mål

Reformen. Forenklede Fælles Mål Reformen Forenklede Fælles Mål Læringskonsulenter klar med bistand 17-03-2014 Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt ikke

Læs mere

Tavleundervisning og samarbejde 2 og 2. Eleverne arbejder selvstændigt med opgaver. Løbende opsamling ved tavlen.

Tavleundervisning og samarbejde 2 og 2. Eleverne arbejder selvstændigt med opgaver. Løbende opsamling ved tavlen. Fag: Matematik Hold: 21 Lærer: ASH 33-34 35-36 lære at læse og forstå en lønseddel samt vide hvordan deres skat bliver beregnet. Se i øvrigt fælles mål Arbejde med regnehieraki og regneregler. 36-38 Elevere

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

ÅRSPLAN M A T E M A T I K

ÅRSPLAN M A T E M A T I K ÅRSPLAN M A T E M A T I K 2013/2014 Klasse: 3.u Lærer: Bjørn Bech 3.u får 5 matematiktimer om ugen: MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Lektion 1 Lektion 2 Lektion 3 Matematik Matematik Lektion 4 Matematik

Læs mere

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Udgangspunktet bliver en blød screening, der skal synliggøre summen af elevernes standpunkt. Det betyder i realiteten, at der uddeles 4 klasses

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Interaktiv Whiteboard og geometri

Interaktiv Whiteboard og geometri Interaktiv Whiteboard og geometri Nærværende dokumentation af et undervisningsforløb til undervisning i geometri er blevet til som et resultat af initiativet Spredningsprojektet. Spredningsprojektet er

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget Fælles Mål II MATEMATIK Formål for faget Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv

Læs mere

6. klasse matematik. Årsplan for skoleåret 2016/2017. Uge / emne Indhold Materiale Mål Evaluering Regn med tallene

6. klasse matematik. Årsplan for skoleåret 2016/2017. Uge / emne Indhold Materiale Mål Evaluering Regn med tallene Årsplan for skoleåret 2016/2017 6. klasse matematik Uge / emne Indhold Materiale Mål Evaluering 33 36 Regn med tallene Arbejde med færdigheds og problemregning med de fire regnearter og potenser. Kontext

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34

Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34 Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 33-34 Årsprøve og rettevejledledning 34-36 Årsprøven i matematik Talmængder og regnemetoder 37 Fordybelses uge 38-39 40 Termins-prøve 41 Studieturen 42 Efterårsferie

Læs mere

LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ

LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Oversigt Lovmæssige forandringer: Fælles Mål Indsigter fra pædagogisk forskning vedrørende læringsmål i undervisningen Målpilen som værktøj Muligheder

Læs mere

Matematik i 5. klasse

Matematik i 5. klasse Matematik i 5. klasse Igen i år benytter vi os af Faktor i femte. Systemet indeholder en grundbog, hvortil der er supplerende materiale i form af kopiark, som er tilpasset de gennemgåede emner. Grundbogen

Læs mere

Eleverne skal lære at:

Eleverne skal lære at: PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge

Læs mere

Opgave 1 -Tages kvadrat

Opgave 1 -Tages kvadrat Opgave 1 -Tages kvadrat Den danske matematiker, Tage Werner, fandt på figuren, som ses herunder. Figuren kan laves ved 1) at tegne et kvadrat, 2) markere midtpunkterne på kvadratets sider og 3) tegne linjestykker

Læs mere

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand

Læs mere

MATEMATIK KØB OG SALG I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Køb og salg i skolehaven

MATEMATIK KØB OG SALG I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Køb og salg i skolehaven SIDE 1 MATEMATIK KØB OG SALG I SKOLEHAVEN MATEMATIK Køb og salg i skolehaven SIDE 2 MATEMATIK KØB OG SALG I SKOLEHAVEN MATEMATIK KØB OG SALG I SKOLEHAVEN SIDE 3 MATEMATIK Køb og salg i skolehaven INTRODUKTION

Læs mere

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2

Læs mere

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering MULTI 3A Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Decimaltal og store tal Eleven kan anvende flercifrede naturlige tal til at beskrive antal

Læs mere

Årsplan 4. Årgang

Årsplan 4. Årgang Årsplan 4. Årgang 2016-2017 Ved denne plan skal der tage der tages højde for at ændringer kan forekomme i løbet af året. Eleverne går fra engangsmaterialer til Grundbog med skrivehæfte. Det kan være en

Læs mere

Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014

Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014 Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014 Nationale mål, resultatmål og Fælles Mål Tre nationale mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ

LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Oversigt Lovmæssige forandringer Indsigter fra didaktisk forskning vedrørende læringsmål i undervisningen Målpilen som værktøj Muligheder i lærerteamet

Læs mere