Forbedret intelligens påvist ved hjælp af transfer- effekt. Projekt Forskerspire 2014 SUND Josefine Lærke Jørgensen Svendborg Gymnasium

Transkript

1 Forbedret intelligens påvist ved hjælp af transfer- effekt Projekt Forskerspire 2014 SUND Josefine Lærke Jørgensen Svendborg Gymnasium & HF

2 Indledning Mennesket har så længe, det har været på denne jord været optaget af at blive bedre. Blive stærkere, smukkere og ikke mindst klogere. Fitnesscentre og plastikkirurgien mangler ikke kunder, men hvad med intelligensen? The Bell Curve 1 estimerer at en 3 % stigning i IQ bl.a. vil reducere fattigdom med 25 %, og bistandsmodtagere med 18 %. Og vi hylder de klogeste, f.eks. en mand som Albert Einstein. Hvordan bliver vi klogere på at blive klogere? Skal vi blot sidde med hænderne i skødet og vente på evolutionen giver os en større hjerne? Jeg var i juni 2014 involveret i et projekt bl.a. omkring nootropics 2, som bliver benyttet af studerende på bl.a. større universiteter i Storbritannien f.eks. Cambridge 3. Disse forskellige præparater bruges af studerende i stand til at studere længere, bedre og mere effektivt. Men gør det dem så egentlig klogere? Eller bliver de bare i stand til leve med næsen i en bog? Samtidig laves der forsøg med tdcs 4 hvor forskellige dele af hjernen stimuleres elektrisk for bl.a. at øge matematiske færdigheder - men bliver disse forsøgspersoner egentlig klogere? Der er mange forskellige teorier omkring intelligens, nogle mere anerkendte end andre, og mange års forskning er tæt på konsensus omkring begrebet. Men hvordan konkluderer vi om forskellige påvirkninger, som f.eks. tdsc har en positiv effekt på intelligens? 1 Herrnstein, R.J. et al.: The Bell Curve, New York: Free Press, Daily mail reporter: Top students are taking smart drug to stay alert says Cambridge academic as it emerges pills are on sale on campus for just 2, dailymail.co.uk, Side 2 af 11

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING FORMÅL TEORETISK BAGGRUNDSVIDEN INTELLIGENSBEGREB TDSC KOGNITIV TRÆNING TRANSFER EFFEKT (LÆRING) DESIGN AF TEST METODE OG FREMGANGSMÅDE TIDSRAMME BUDGET ( KR TIL RÅDIGHED) PERSPEKTIVERING KONTAKTER OG TAK TIL.. FORSKERKONTAKT BIBLIOGRAFI BILAG Side 3 af 11

4 Formål Forskellige metoder har potentialet til at indvirke positivt på intelligens. Jeg vil fokusere på to metoder fra to dimensioner. Den ene naturvidenskabelige dimension, hvor individet ikke gør noget aktivt selv for at påvirke dets intelligens i en positiv retning, og den anden psykologiske dimension, hvor individet selv aktivt gør noget. Jeg har valgt at fokusere på tdsc og kognitiv træning. Men det væsentlige er egentlig ikke disse to påvirkningsmetoder. Det væsentlige er, hvordan man kan analysere deres resultater, og hvordan disse resultater korrelerer med intelligensbegrebet. Det er nødvendigt at udvikle en test, som kan bruges til at analysere resultater fra et eksperiment, hvor efter man kan konkludere om den anvendte påvirkningsmetode har en signifikant positiv effekt på intelligens. Teoretisk baggrundsviden Intelligensbegreb For at undersøge intelligensbegrebet er det nødvendigt at arbejde ud fra en definition, da dette begreb er meget abstrakt, og der i gennem tiden er opstået flere forskellige teorier. For spørgsmålet er jo om intelligens overhovedet er definiér - og målbart. Charles Spearman postulerede i 1904 g faktoren - den generelle intelligens. Han havde testet en række forsøgspersoners kognitive færdigheder og fandt, at der var en positivt korrelation blandt disse. 5 Ved hjælp af faktor analyse 6 udledte han således g faktoren, som den underliggende faktor, der forklarede denne korrelation. Hans research er senere blevet bekræftet af anerkendte psykologer (Bla. Arthur R. Jensen i ) og bruges af mange som en definition af intelligens 8. g faktoren forudsiger altså, at hvis en forsøgspersoner klarer sig godt i en test, der kræver gode kognitive færdigheder, vil denne forsøgsperson også klare sig godt i en anden test, der kræver gode kognitive færdigheder - hvis forsøgspersonen vel og mærke scorer en høj g faktor. Howard Gardner præsenterede i 1980 er en teori, som både var en udbygning af Charles Spearman s g faktor men også en modsætning. Teorien om de syv intelligenser. Han mente dog ikke, at disse fungerer isoleret i den menneskelige hjerne, men at de fungerer som en samlet enhed bestående af dele. De syv intelligenser er: Musikalsk intelligens, krops-kinetisk intelligens, logiskmatematisk intelligens, sproglig intelligens, spatial intelligens, interpersonel intelligens 9 og intrapersonel intelligens Howard Gardners teori om de mange intelligenser lægger sig tæt op ad den folkelige brug of ordet talent 12. Gardner tager ikke højde for, at nogle af disse intelligenser oftest hænger sammen f.eks. logisk-matematisk og sproglig intelligens, altså at der en korrelation mellem forsøgspersoner præstationer i disse to kategorier, som Spearman ved faktoranalyse mener er g faktoren. Hvis du testede en person i forhold til Gardners syv intelligenser, vil personen højst sandsynligt ikke score højt i alle syv. Men højst sandsynligt vil personen score højt i en række af intelligenserne. Gardners syv intelligenser indeholder forskellige grader af Spearmans g faktor, og en forsøgsperson, som scorer en høj g faktor i en test af Spearman, vil højst sandsynligt score 5 dvs. at forsøgspersonerne enten klarede sig overordnet godt eller overordnet mindre godt i de forskellige tests Jensen, Arthur Robert: The g factor the science of mental ability, Praeger Publishers, Gottfredson, Linda S.: The General Intelligence Factor, Scientific American, evnen til at bemærke forskelligheder blandt andre mennesker 10 evnen til at få adgang til - og forstå sine egne indre aspekter f.eks følelser 11 Den intelligente skole s Kaufman, Scott Barry: On Innate Talent, psychologytoday.com, 2008 Side 4 af 11

5 højt i de af Gardners intelligenser med høj grad af g faktor f.eks. logisk-matematisk, sproglig og spatial intelligenser. Charles Spearmans g faktor er mere end hundrede år gammel, og der er siden udviklet hundrede af definitioner af intelligensbegrebet. Men de har alle sammen noget til fælles, og som Spearman allerede i 1904 argumenterede for. Nemlig at intelligens er en generel underliggende faktor for hvordan vi klarer os, når særligt vores kognitive færdigheder bliver sat på prøve. Diverse IQ test bliver i dag flittigt brugt som enhed for intelligens måling, selvom de kun måler hvor mange rigtige svar, der bliver givet i test, der tester kognitive færdigheder. Men spørgsmålet er også om intelligens udelukkende er synonym for kognitive færdigheder? I 1994 udformede The American Psychological Association en definition af intelligensbegrebet, som der var konsensus om blandt eksperter indenfor forskningen: Individuals differ from one another in their ability to understand complex ideas, to adapt effectively to the enviroment, to learn from experience, to engage in various forms of reasoning, to overcome obstacles by taking thought. [ ] Concepts of intelligence are attempts to valrify and organise the complex set of phenomena 13 Overordnet kan man altså sige, at intelligens begrebet dækker mest en dels over et individs kognitive færdigheder, evnen til at håndtere kompleksitet og til at tilpasse sit et givent miljø. tdsc tdsc (transcranial direct current stimulation) er en metode, hvor man stimulerer neuronerne i bestemte områder af hjernen med umærkbar svag elektricitet. Studier har vist en overordnet positiv effekt på mange forskellige funktioner i hjernen. 14 tdsc er en meget specifik metode, hvor man stimulerer et bestemt område i hjernen, for at forbedre en bestemt færdighed. F.eks. påvirkning af det laterale intraparietale cortex 15 for at forbedre matematisk/logiske færdigheder. 16 Der er endnu ikke lavet nogle studier, der forsøger at påvise, at tdsc kan forbedre intelligens. Dette skyldes dels at intelligens er noget generelt, mens tdsc er noget specifik, men nok også at selve intelligensbegrebet er så omdiskuteret i videnskabelige kredse, at ordet bruges med forsigtighed. Dog er det ikke urealistisk, at tdsc kan have en positiv effekt på intelligens. Én mulighed er at påvirke flere områder, som vi allerede ved beskæftiger sig med kognitive færdigheder samt andre områder, som vi tænker har en indflydelse på det generelle begreb intelligens. Dette er dog en ret risikabelt metode, idet der sandsynligvis er komplikationer ved en sådan massepåvirkning. Èn anden mulighed er blot at påvirke de områder i hjernen, som beskæftiger sig med kogintive færdigheder. Kognitive færdigheder er en meget stor del af intelligensbegrebet, så det kommer meget an på hvilken intelligensdefinition man arbejder ud fra, om man med rimelighed kan sige, at tdsc kan forbedre intelligens, men der er klart muligheder at udforske ved metoden. Et studie 17 der tager udgangspunkt i g faktoren viste, at særligt det laterale prefrontale cortex blev aktiveret under øvelser med høj g faktor, hvilket jo tangerer mod at postulere at ét område beskæftiger sig med vores intelligens. Dette studie er dog også med blevet gentaget med andre resultater. Kognitiv træning 13 Legg, Shane et al.: A Collection of Definitions of Intelligence, IDSIA, Hecht, D. et al.: Transcranial direct stimulation facilitates decision making in a probabilistic task, Journal of Neuroscience, Se bilag 1 for figur 16 Houser, Rick A et al.: The effect of transcranial direct current stimulation (tdsc) on learning and performing statistical calculations, Reysen Group, Gray, Jeremy R. et al., Neurobiology of Intelligence: Science and Ethics, nature publishing group, 2004 Side 5 af 11

6 Grundlæggende er det øvelser, der træner kognitionen. 18 Begrebet bliver dog ofte brugt ret løst i videnskabelige sammenhænge. Kognitiv træning kan være små øvelser eller spil, der direkte retter sig mod aspekter af kognitionen, men det kan også være mere hverdagsrelaterede aktiviteter, der udfordrer kognitionen, som f.eks. at spille skak. Studier har vist, at flere områder i hjernen har en vis plasticitet, som ved kognitiv træning kan udnyttes. 19 Det er også en almen viden, at øvelse gør mester, hvilket også gør sig gældende for kognitionen. Dette kan dog også være problematisk i forhold til forskellige intelligens tests eks. IQ-test. Hvis du tager den flere gange, bliver du bedre til selve testen og scorer dermed højere. Transfer effekt (læring) Transfer effekt er et udtryk, der bruges i mange forskellige sammenhænge, og der er mange forskelige typer af transfer. Grundlæggende kan man sige, at der er en transfer effekt, når et element påvirker et andet element. I forhold til læring er positiv transfer relevant. Ved positiv transfer forbedrer én tillært erfaring individets præstation i en anden kontekst. Det er relevant i forhold til intelligensbegrebet, da dette netop defineres som noget generelt, og der dermed må være positiv transfer effekt. Hvis du er god til noget, er du også god til noget andet, og hvis du er intelligent, er du god til mange forskellige ting. Spearmans g faktor forudsiger i virkeligheden sandsynligheden for positiv transfer effekt. Altså hvis individet scorer højt i en øvelse med høj g faktor, er sandsynligheden stor for at individet også scorer højt i en anden øvelse med høj g faktor. Design af test tdsc og kognitiv træning er bare to sandkorn i ørkenen af metoder, der muligvis kan påvirke intelligens i en positiv retning. Forskningen indenfor feltet udvikler sig i mange retninger, både i forhold til definitionen af selve intelligensbegrebet og i forhold til forskellige måder at påvirke denne positivt. Men jeg vil gerne i mit projekt fokusere på et negligeret aspekt i denne debat. Nemlig selve analysen af resultater, fra studier, der muligvis kan optimere intelligensen. Jeg vil lave en test, som kan påvise, at en given metode til at påvirke intelligens positivt er effektiv. Således at denne test kan anvendes på hvilket som helst studie, der postulerer at have påvirket intelligens positivt. Testen tager udgangspunkt i g faktoren samt påvisning af transfereffekten. Det vil sige, at testen skal altså teste sandsynligheden for, at individet har forbedret sig i en række forskellige øvelser, der tester forskellige delkomponenter indenfor intelligensbegrebet. Dvs. fortrinsvis øvelser, med en høj grad af g faktor. Det skal være forskellige gennemprøvede neuropsykologiske tests. Helt konkret skal de f.eks. teste hukommelse, sprog, evnen til at løse komplekse problemer osv. Det er oplagt at benytte WAIS-test (Wechsler Adult Intelligence Scale) 20 som en skabelon, idet den netop allerede tester de forskellige delkomponenter, som indgår i de fleste nutidige definitioner intelligensbegrebet. Det er vigtigt, at målet med denne test at er påvise signifikant transfereffekt ved en eller anden form for påvirkning, der menes at forbedre intelligensen. Netop fordi intelligens er noget generelt, som påvirker flere aspekter af et individs præstationer. 18 Det er øvelser, der skærper evnen til at iagttage, opfatte, huske og forstå kompleksitet samt løse komplekse problemer. 19 Gray, Jeremy R. et al., Neurobiology of Intelligence: Science and Ethics, nature publishing group, Side 6 af 11

7 Det vil bringe noget nyt til forskningen indenfor optimering af intelligensbegrebet, da man derved ville have en test, som kan påvise en positiv forbedring af intelligens hos et individ, der er blevet påvirket - hvad enten denne påvirkning er i den naturvidenskabelige eller psykologiske dimension. Metode og fremgangsmåde Jeg vil arbejde deduktivt, idet jeg antager, at det er muligt at udarbejde en sådan test, der påviser transfereffekt og dermed en optimering af intelligens under en given påvirkning. Første fase vil være at gå i dybden med præcis hvilke områder, det er relevant at testen på, og hvor høj grad af g faktor sådanne øvelser ville have. Det er nødvendigt, at disse har en høj grad af g faktor. Jeg vil benytte WAIS-testen som skabelon. Anden fase ville være selve udarbejdelsen af testen i sammenarbejde med eksperter på området kognitive psykologer og neurologer herunder også selvfølgelig også min forskerkontakt som har en Ph.d i psykologi. Min forskerkontakt er leder af Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab, og har gjort klart, at jeg igennem ham, kan skabe kontakt til flere forskere. Tredje fase ville være at bestemme, hvordan jeg ønsker at forsøge at optimere forsøgspersoners intelligens. Det er ikke det essentielle i mit projekt, men det skal stadig overvejes grundigt. Jeg tænker, at jeg vil benytte tdsc og en påvirkning af det laterale intraparietale cortex, men parametre som amperestyrke og positiv/negativ stimulation skal overvejes. Fjerde fase er selv udførslen af forsøget og efterfølgende teste forsøgspersonerne med den udviklede test til at påvise transfer-effekt. Femte fase er opsamling af resultater, analyse af disse og udarbejdelse af videnskabelig artikel. Tidsramme Første fase: 14 dage Den første fase er en stor tænkefase, med mange overvejelser, og er derfor tidskrævende. Anden fase: 1-2 dage i Aarhus i tæt sammenarbejde med eksperter. Anden fase er en intensiv arbejdsfase. Tredje fase: 3 dage Tredje fase er også en tænkefase, med lidt færre overvejelser, end første fase. Fjerde fase: 1-2 dage i Aarhus i tæt sammenarbejde med eksperter. Fjerde fase er også en intensiv arbejdsfase. Femte fase: 30 dage Femte fase er en analyserende fase, som går over i en skrivefase. Budget ( kr til rådighed) Køb af WAIS-test: 150 kr pr stk 21 10*150 = 1500 kr 21 &age=19&gender=female&country=denmark Side 7 af 11

8 Honorering af personer: Det er ikke en umiddelbar nødvendighed at betale løn til forsøgspersoner for medvirkelse i et forsøg. Dog forudser jeg at den efterfølgende test, vil være ret omfattende og dermed tidskrævende. Derfor tænker jeg muligvis at honorere mine forsøgspersoner. 10x1000 kr = kr Transportudgifter: Hvis jeg skulle realisere mit projekt, ville jeg nok pendle lidt frem og tilbage mellem min bopæl i Svendborg og mit forskerkontakt lokaliseret på AU. Da jeg ikke har kørekort, ville det højst sandsynligt blive med offentlig transport. Jeg tænker også, at et forsøg ville foregå med brug af disse faciliteter. 5x600 kr tur/retur = 3000 kr Uforudsete udgifter: I et bugdet er det vigtigt at have luft til uforudsete udgifter. Jeg har 6500 kr tilbage til uforudsete udgifter. Perspektivering Jeg forventer, at mit projekt vil bidrage til at ensrette forskningen indenfor intelligensbegrebet, hvilke klart ville effektivisere denne og højne sandsynligheden for at påvise at forskellige påvirkningsmetoder har en positiv effekt på intelligens. Jeg forventer dog ikke, at mit projekt vil ensrette definitionen af selve intelligensbegrebet, da denne debat altid vil udvikle sig i takt med at ny viden bliver tilegnet via forskning. Et andet aspekt af emnet at forske indenfor er oplagt forskellige påvirkningsmetoder såsom tdsc. Kontakter og tak til.. Forskerkontakt Morten Storm Overgaard Professor, Ph.D. i psykologi Center for Integrativ Neurovidenskab, AU Først og fremmest skal der lyde en kæmpe tak til min forskerkontakt Morten Storm Overgaard, der tålmodigt og engageret og ikke mindst med en god portion humor har vist mig en lille del af det fantastiske men abstrakte univers, som neuropsykologi er. Dernæst også en tak til alle de andre dejlige forskerspirer på Svendborg Gymnasium & HF, som har støttet mig, når det hele så uoverskueligt ud. Til sidste men ikke mindst en tak til min familie og mine venner, som har skulle leve med, at jeg skypede med min forskerkontakt, når vi er på ferie, og høre de frustrationer, jeg har haft i løbet af projektets tilblivelse. Side 8 af 11

9 Bibliografi Bøger Gardner, Howard: Den intelligente skole. Gyldendal, 1999 Hansen, Mogens: Intelligens og tænkning: en bog om kognitiv psykologi. Åløkke, 2003 Hansen, Stefan: Fra neuron til neurose. Gads forlag, 2002 Artikler Daily mail reporter: Top students are taking smart drug to stay alert says Cambridge academic as it emerges pills are on sale on campus for just 2. Fra dailymail.co.uk, 2013 Gottfredson, Linda S.: The General Intelligence Factor. Fra Scientific American, 1998 Gray, Jeremy R. et al.: Neurobiology of Intelligence: Science and Ethics. Fra nature publishing group, 2004 Herrnstein, R.J. et al.: The Bell Curve. Fra New York: Free Press, 1994 Houser, Rick A. et al.: The effect of transcranial direct current stimulation (tdsc) on learning and performing statistical calculations. Fra Reysen Group, 2014 Jensen, Arthur Robert: The g factor the science of mental ability. Fra Praeger Publishers, 1998 Kaufman, Scott Barry: On Innate Talent. Fra psychologytoday.com, 2008 Perkins, David N. et al.: Transfer of Learning. Fra Pergamon Press, 1992 Internetsider Den store Danske: faktoranalyse. Udgivet af Gyldendal. Besøgt d. 20/09/ istik/faktoranalyse Encyclopedia of Mental Disorders: Wechsler adult intelligence test. Udgivet af Advameg Inc. Besøgt d. 22/10/ Neuroelectrics: What is tdsc?. Udgivet af Piece of Cake. Besøgt d. 16/09/ Web Design Oxford: nootropics.co.uk. Udgivet af Web Design Oxford. Besøgt d. 16/09/ Side 9 af 11

10 Side 10 af 11 Josefine Lærke Jørgensen, Svendborg Gymnasium & HF, 2014

11 Bilag Side 11 af 11