Energitilsynets afgørelse ophæves

Transkript

1 (Varmeforsyning) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne over Energitilsynets af 1. marts 2005 betaling for spædevand og merforbrug i forbindelse med rørskade på ejendommen [...] Næstformand, professor, dr.polit., Chr. Hjort-Andersen, Professor, dr.jur. Jens Fejø, Professor, dr.scient.adm. Ole Jess Olsen, Direktør, cand.oecon. Niels Jørgen Ravn Sørensen, Direktør, cand.polyt. H.C. Mortensen Energitilsynets afgørelse ophæves Sagen er indbragt for Energiklagenævnet ved klage af 17. marts 2005 samt uddybende klage af 19. april 2005 fra Forsyningsvirksomhederne i Aalborg (FA) over Energitilsynets afgørelse af 1. marts Ved afgørelsen fandt Energitilsynet, at det var urimeligt efter varmeforsyningsloven at pålægge ejeren af ejendommen [...], at betale merudgifterne til spædevand samt varmeforbrug i udover det graddageberegnede forbrug i forbindelse med rørskade på ejendommen. FAs og Energitilsynets indlæg har været sendt i høring hos [...] som ejer af ejendommen [...]. [...] har henholdt sig til Energistyrelsens afgørelse af 1. marts 2005 samt til tilsynets udtalelse til klagen af 23. juni Den påklagede afgørelse Fra Energitilsynets afgørelse af 1. marts 2005 citeres: [ ] 2 En kunde som forsynes af Aalborg Fjernvarmeforsyning (værket) har haft en rørskade på sin fjernvarmeinstallation, hvorved ca m 3 fjernvarmevand uden synlige tegn er løbet ud under gulvet i garagen. Kunden finder, at det virker urimeligt hvis han skal betale både for det forhøjede varmeforbrug (energien) samt

2 herudover for vandtab i form af spædevand, da han ikke har haft nogen gavn af denne forøgede fjernvarmelevering. En måleraflæser konstaterede fejl på kundens anlæg og anmodede klager om omgående at rekvirere en VVS-installatør. Den efterfølgende tilkaldte VVS-installatør konstaterede en lækage ca. 30 cm under det støbte betongulv i garagen. Pga. lækagen er kundens opgjorte fjernvarmeforbrug omtrent blevet tredoblet. 3 Værket anbefaler kunden med henvisning til gældende leveringsbestemmelser at føre jævnlig kontrol med forbruget og vedlægger en servicebog til fremtidig kontrol. Efter aflæsning af måleren fremsendte værket en regning for det registrerede varmeforbrug og for det estimerede vandtab i form af værkets spædevand. Værket finder ikke, at det har mulighed konstatere en fejl i kundens interne varmeanlæg eller et forøget spædevandsforbrug hos denne. Værket finder endvidere i overensstemmelse med dets leveringsbetingelser, at det er kunden, som er ansvarlig for spild og fejl på sit interne varmeanlæg. 4 Ingen af sagens parter har begæret målerafprøvning foretaget og der er ikke i sagen er fremkommet oplysninger om, at klager ikke har indberettet måleraflæsningerne rettidigt til værket. Varmeårene før 2003/2004 er ikke påklaget overfor tilsynet. Det er estimeret, at ca m 3 (beregnet 951 m 3 ) fjernvarmevand er forsvundet ved lækagen. Ingen af sagens parter har anfægtet disse forhold. Afgørelse Det meddeles klager og Aalborg Fjernvarmeforsyning, at 5 Energitilsynet finder, at klagers betaling for varmeåret 2003/2004 bør fastlægges som et (graddage) beregnet forbrug på grundlag af en periode uden fejl på anlægget, og at det findes urimeligt, jf. varmeforsyningslovens 21, stk. 4, såfremt klager pålægges at betale øvrige merudgifter til spædevand samt varmeforbrug udover det graddageberegnede forbrug i det varmeår hvori lækagen blev konstateret. Klagers anbringender 6 En fjernvarmeforbruger klagede i brev af til Energitilsynet over Aalborg Fjernvarmforsyning (værket). Klager har haft en rørskade på sin fjernvarmeinstallation, hvorved ca m 3 fjernvarmevand uden synlige tegn er løbet ud under gulvet i garagen. 7 Der klages over den opkrævede merbetaling for dels det ekstra fjernvarmevand (spædevandet), dels det forøgede varmeforbrug (energien). 8 Klager har fået en servicebog fra værket med anbefaling om at indskrive aflæsningerne. Hertil kommer en oversigt over leve- Side 2 af 27

3 ringsbetingelserne, hvori de sider som værket fandt vigtige var markeret med gul tusch (herunder at fjernvarmevandet kun må benyttes til cirkulering i ejendommens interne anlæg, og at kunden er ansvarlig for, at der ikke sker aftapning eller spild af fjernvarmevand fra anlægget). 9 Klager finder det endvidere ikke rimeligt, at forsyningen sender en regning på spædevandet med en passus om, at der påløber 1% pr. måned hvis den ikke betales, hvorefter regningen blot indbygges i acontoregningen. 10. I brev af til værket anføres, at skaden blev opdaget i forbindelse med, at en måleraflæser konstaterede fejl og anmodede klager om omgående at rekvirere en VVS-installatør. Den efterfølgende tilkaldte VVS-installatør konstaterede en lækage ca. 30 cm under det støbte betongulv i garagen. Omtrent 5 m 3 vand/døgn i ca. 200 døgn skønnes at være løbet ud. Der var således forbrugt ca m 3 mere varme end forventet. Klager finder, at der må være formildende omstændigheder, da han ikke har haft glæde af det udstrømmende vand, og at han under ingen omstændigheder har observeret nogen lækage. 11. I brev af finder klager, at værket i sit svar burde have oplyst om klagemuligheden. Det er ikke almindeligt, at kunderne regelmæssigt aflæser deres varmeforbrug. I servicebogen anføres, at det er en god ide at aflæse forbruget med regelmæssige intervaller, men det er ikke noget krav ifølge leveringsbestemmelserne. Da der er aftagepligt, bør forbrugerne være solidariske ved lækager som i det konkrete tilfælde. Klager har af samme årsag ikke mulighed for at vælge et lukket system, hvor man ikke kan undgå at opdage fejlen. Lækagen kan muligvis have eksisteret over en årrække. 12. Kommunens betalingskontor har tilbudt at låne klageren det opkrævede beløb til en rente på 1% pr. måned. Hertil kommer, at betalingskontoret har pålagt flere rykkergebyrer på 250 kr./stk., som også i et tilfælde har været benævnt morarente/gebyr, hvilket klager finder ikke er det samme. 13. I e-post af undrer det klager, at værket ikke har aflæst logningen, hvis varmemåleren logger forbruget hver måned. En ny måler blev sat op som erstatning for en ældre mekanisk måler indenfor de senere år. Værket kunne derfor have aflæst denne log for at få et overblik over skaden indenfor det tidsrum, som ligger i hukommelsen. Ved installering af den nye måler blev målerens placering ændret fra at måle på tilbageløbet til at måle fremløbet. Klager finder det endvidere mærkværdigt med den store forskel på husstandens forbrug, idet den svinger fra 281 m 3 i 1998/1999 til ca. 450 m 3 i de følgende år. Husstanden har alle Side 3 af 27

4 årene bestået af 2 voksne personer. Klager påpeger, at skaden måske derfor allerede begyndtes i 1999 og så har udviklet sig voldsomt i Endelig påpeges i e-post af og , at lækagehullet af en VVS-montør er vurderet til at udgøre ca. 3 mm, målt ud fra fjernvarmetrykket og vandtabet pr. time. Værkets faktura er fremsendt den Måleraflæserens besøg skete omtrent en måned forinden, dvs. omkring den Klager forespurgte den , værket om han skulle betale for den ekstraordinært store varmemængde. Først herefter blev værket opmærksom på, at der er forsvundet spædevand og selve opkrævningen herfor følger den Afslutningsvist bemærker klager i e-post af blandt andet, at en graddageberegning først er fremkommet efter forslag fra klager. Klager undrer sig endvidere over, at værket ikke har fået aflæst måleren, når det tages i betragtning, at den logger forbruget i 36 mdr Indklagedes anbringender 16. Aalborg Fjernvarmforsyning angiver i brev af til klager, at der ikke kan gives økonomisk refusion for det anførte merforbrug på 1000 m 3 for perioden som følge af fejl på det interne varmeanlæg. 17. I stedet sender værket en opkrævning for det tab som værket har lidt ved at skulle tilføre ca m 3 nyt fjernvarmevand til fjernvarmenettet. Udgiften herfor beregnes til ca kr. ekskl. moms. Værket finder det uheldigt med et betydeligt vandtab over ca. ½ år, uden at der regeres på det. Enkelte aflæsninger af måleren ville have vist at der var noget galt. Det nye fjernvarmevand består af råvand, som renses, blødgøres og affiltreres inden påfyldning. Prisen herfor udgør 18,93 kr./m 3 (2004), ekskl. moms. Hertil kommer prisen for opvarmning og distribution af vandet, svarende til den m 3 -pris der betales og som værket ikke i dette tilfælde yder refusion for. 18 Værket anbefaler jævnlig kontrol med forbruget samt af fremløbs- og returtemperaturen og vedlægger en servicebog. Endvidere henvises til gældende leveringsbestemmelsers pkt. 3.2, hvor det fremgår, at det er kundens ansvar, at der ikke sker aftapning af eller spild af fjernvarmevand. Vandtabet opgøres til eksakt 951 m 3, jf. tabel 1. Tabel 1: Opgørelse af beregnet forbrug og vandtab Side 4 af 27 Periode Målt m m³forbrudage Antal grad- Forbrug pr. Beregnet Vandtab, graddag, m³ forbrug, m³ m³ ,6 0,

5 , I brev af opsummerer værket sagen og henviser blandt andet til, at en kunde bør aflæse sit forbrug min. hver 14. dag, således at fejl ved det interne anlæg kan konstateres. I modsat fald risikerer kunden en efterregning. Samtidig beklager værket, at der var sket en fejl, idet regningen for vandtabet beklageligvis var påført acontoregningen, hvilket efterfølgende er blevet ændret. 20 I brev af henviser værket til, at Energitilsynet er en tilsynsmyndighed og ikke en ankeinstans. Klagers husstand har de seneste mange år haft et varmeforbrug på ca m 3 /år. Den konstaterede lækage indebar et døgnforbrug på ca. tre gange så stort som det normale. Tab ved rørskade afhænger af hvor ofte der føres tilsyn. Hvis der som i sagen ikke føres tilsyn i et helt år, kan der være risiko for et stort tab. 21. For så vidt angår inddrivelse anfører værket, at pga. førnævnte fejl, er renterne efterfølgende slettet. Samtidig er rykkergebyret nedskrevet med 165 kr. i difference til nu 85 kr., som ifølge værket er det korrekte beløb. 22. På baggrund af en række af tilsynet fremsendte spørgsmål, svarer værket den følgende: 23. Prisen på 18,93 kr./m 3 spædevand er bestemt på baggrund af værkets faktiske udgifter i 2003 til fremstilling og opvarmning af spædevand, forrentning og afskrivning af produktionsanlæg samt administrationsomkostninger. Værket har efterfølgende revurderet principper for betaling for tab af spædevand, således at kunder ved lækage på det interne anlæg alene skal betale for fremstilling og opvarmning af spædevandet, således at prisen bliver 12,12 kr./m 3. Aftapning/spild af spædevand indebærer erstatning for det lidte tab, jf. dansk rets alm. erstatningsregler. 24. forbrug de 5 førliggende år inden rørskaden ses i tabel 2. Tabel 2: Klagers afregnede og graddageberegnede forbrug Side 5 af 27 Aflæsningsperiode Afregnet forbrug (m³) Forbrug, graddageberegnet (m³)

6 25 Værket oplyser, at et graddageberegnet varmeforbrug for varmeåret udgør 496 m 3. Måleren registrerer og gemmer månedsværdierne i sin hukommelse i op til 36 mdr., men måleren er ikke tilsluttet et fjernaflæsningssystem. Måleren er efter værkets opfattelse ikke defekt og har ikke været testet, men blev testet af fabrikanten inden opsætningen. 26. Værket foretager løbende målinger af mængden af fjernvarmevand, som tilføres nettet. Spædevandsforbruget varierer år til år Mellem har forbruget varieret fra m 3 /år. Derved er det ikke muligt at registrerer et merforbrug på 1000 m 3. Værket finder ikke, at det er muligt præcist at se, hvor der sker vandtab. Da fjernvarmemåleren er placeret på fremløbsledningen hos kunderne, kan utætheder på interne installationer hurtigt opdages/udbedres, hvis kunden fører blot et minimum af kontrol med forbruget. 27. Afslutningsvist påpeger værket den med henvisning til bl.a. leveringsbestemmelsernes pkt. 3.4, at kunden er ansvarlig for, at ejendommens interne anlæg holdes i forsvarlig stand vedr. sikkerhed, drift og regulering. Værket har ikke ud fra det hidtidige forbrug haft anledning til at logge den nye måler for data, idet der ikke var formodning om fejl på kundens anlæg, jf. at forbruget faldt i 2003 sammenholdt med Først i perioden konstateres et unaturligt højt forbrug. 28. Værket har ingen viden om det interne anlæg har haft en skade siden 1999, da måleren på det tidspunkt var monteret på returledningen. Derfor opkræves alene betaling for dokumenteret vandtab som kunden selv har konstateret ved udbedring af skaden. 29. Endelig finder værket, at de kommende års forbrug ikke nødvendigvis kan forklare varierende forbrug mellem , idet kunden ikke har aflæst med jævne mellemrum, og udnyttelsen af fjernvarmevandet kan have været dårlig med et større forbrug til følge. Det afregnede varmeforbrug er endvidere ikke graddagekorrigeret og kan så ikke sammenlignes direkte årene imellem. 30. Den henviser værket supplerende til, at der ikke findes aftage- eller tilslutningspligt for fjernvarmen. Klager kan derudover selv vælge om der ønskes et direkte anlæg eller et indirekte anlæg med varmeveksler. Værket henviser endvidere til, at en uisoleret rørsløjfe under garagens gulv i sig selv kan være medvirkende til et meget varierende fjernvarmeforbrug i forhold til et normalt forbrug. Begrundelse [ ] Side 6 af 27

7 Tidligere afgørelser 48 Det tidligere Gas- og Varmeprisudvalg (GVPU) har på sit møde den afgjort en lignende problemstilling i sagen Sønderborg Fjernvarme Amba erstatning for tab af fjernvarme og varmeenergi som følge af lækage på brugeranlæg. Værket havde forespurgt GVPU om det kunne få erstattet de omkostninger som var blevet påført værket ved ovennævnte tab grundet lækage på et brugeranlæg. 49 Værket havde henvist til dets alm. bestemmelser for fjernvarmelevering, hvorefter ejeren af ejendommen har ansvaret for vedligeholdelsen af det interne anlæg og er ansvarlig for, at der ikke sker vandspild. Værket fremsendte ejeren af ejendommen en faktura på et tab, bruddet havde medført for fjernvarmen om følge af udstrømmende fjernvarmevand samt energitab til opvarmning af erstatningsvand. 50 GVPU fandt, at det ville være urimeligt at pålægge forbrugeren at erstatte merudgifter ved ledningsbrud, såfremt der ikke forelå forhold, der i den sammenhæng kunne bebrejdes forbrugeren. Hvorvidt der forelå sådanne forhold måtte afklares parterne i mellem og i sidste instans ved domstolene. 51 GVPU lagde vægt på, at leveringsbestemmelserne om vedligeholdelsespligt for en ejendoms installationer og ansvar for vandspild ikke i sig selv kan betragtes som urimelig i h.t. varmeforsyningsloven. Imidlertid måtte tages i betragtning, at værk og kunde ikke er ligestillede, hverken i økonomisk eller i videnmæssig forstand, idet værket har større muligheder for at konstatere uregelmæssigheder i forbruget og i overensstemmelse med god forretningsskik reagere herpå. Alene af den grund kan det forekomme urimeligt, at værket fraskriver sig ethvert ansvar ved at henholde sig fuldt ud til gældende leveringsbestemmelserne. 52 GVPU fandt endvidere på sit møde den i sagen [...] vs. Aalborg Fjernvarmeforsyning, at det var urimeligt, såfremt en korrektion af kundens forbrug blev betinget af en ført kontrolbog. 53 Energiklagenævnet har den i en sag om klage fra Nykøbing F. Kommune over Energitilsynets afgørelse af om betaling for fjernvarmeforbrug for [...] stadfæstet, at tilsynet ikke efter varmeforsyningslovens 21, stk. 4 finder det af kommunen beregnede forbrug for urimeligt, hvorimod tilsynet fandt det urimeligt, såfremt kommunen regulerer og opkræver betaling for det beregnede forbrug længere tilbage end indeværende år samt hele foregående år. 54 Nævnet henviser blandt andet til kommunens regulativ samt det forhold, at spørgsmålet er, om der fra forbrugerens side er handlet i ond tro, således at tilsynets afgørelse kan tilsidesættes. Side 7 af 27

8 Med de midler som står til rådighed for forvaltningsmyndigheders sagsoplysning, har nævnet kun i begrænset omfang mulighed for at foretage en bevisbedømmelse. Spørgsmålet om god eller ond tro forudsætter normalt bevisbedømmelse, som kun kan ske ved domstolene. Selvom måleren efter det oplyste var gået i stå i en ikke ubetydelig tidsmæssig periode, fandt nævnet ikke at de i sagen foreliggende oplysninger gav grundlag for at statuere ond tro fra forbrugerens side, jf. også det forhold, at kommunen ikke selv hæftede sig ved ejendommens forbrug i f.t. normalforbruget før godt et år efter udsendelse af den pågældende årsopgørelse. Den konkrete klage 55 I den konkrete sag klages over, at værket ikke tager hensyn til, at kunden under ingen omstændigheder har haft viden om lækagen og ligeledes ikke har haft nytte af det udstrømmende fjernvarmevand. 56 Som det fremgår af sagen, er det uomtvistet, at en VVSmontør har konstateret en lækage på klagers interne anlæg, som har bevirket tab af fjernvarme (energi) samt spædevand, hvilket har medført forøgede udgifter hos kunden henholdsvis værket. 57 Af værkets leveringsbestemmelser fremgår blandt andet, at kunden er ansvarlig for at ejendommens interne anlæg holdes i forsvarlig stand mht. sikkerhed, drift og regulering (pkt. 3.4). Kunden er endvidere - såfremt fejlen skyldes fejl eller forsømmelser fra hans side ansvarlig for beskadigelse af Forsyningens ejendom (pkt. 3.10). Der er betalingspligt for enhver form for fjernvarmelevering. Hvis der konstateres et unormalt forbrug, forårsaget af en defekt varmeinstallation og/eller fejlbetjening af det interne anlæg, defekt måler, målerstop etc., og dette ikke kan henføres til misbrug eller manglende vedligeholdelse, foretages beregning af forbruget og de tilknyttede meromkostninger. Forsyningen er herunder berettiget til at medregne meromkostninger til drift og administration (pkt. 6.1). 58 Energitilsynet noterer, at ifølge praksis skal afprøvninger af målere ske på et uafhængigt akkrediteret værksted. Ingen af sagens parter har begæret dette foretaget, hvorfor tilsynet må lægge til grund, at måleren ikke er fejlbehæftet. Der er ikke i sagen er fremkommet oplysninger om, at klager ikke har indberettet måleraflæsningerne rettidigt til værket. 59 Tilsynet må derfor som udgangspunkt på baggrund af ovenstående lægge til grund, at det aflæste/indberettede forbrug udgør det relevante målte forbrug til brug for afregningen, medmindre der kan rejses væsentlig tvivl om det målte forbrug svarer til det faktiske forbrug. Side 8 af 27

9 60 Efter tilsynet praksis gælder endvidere, at der som udgangspunkt ved konstatering af funktionsfejl ved et varmeanlæg må foretages en beregning af varmeforbruget. Beregningsgrundlaget skal være et i en forudgående periode registreret forbrug uden funktions- eller målefejl, hvor der tages hensyn til graddage. Udover betaling for det beregnede forbrug, er værket berettiget til at opkræve betaling for øvrige omkostninger (meromkostninger) i f.m. fejlen/defekten, hvorved værket holdes skadesløs for påførte omkostninger ved fejlen/defekten, således at værkets øvrige kunder ikke belastes heraf. 61. En opgørelse af de eksakte omkostninger for værket ved sådanne fejl/defekter kan være vanskeligt at bestemme og indeholder typisk en vis grad af skøn. 62. Tilsynet kan dog ud fra en konkret vurdering finde det urimeligt i medfør af varmforsyningslovens bestemmelser at pålægge en kunde at erstatte sådanne pålagte meromkostninger, hvis der foreligger særlige omstændigheder. 63. I denne sag, hvor der er fundet et ca. 3 mm brud på klagers interne anlæg, og hvor lækagen blev fundet omtrent 30 cm under garagens gulv, kan det ikke klart bestemmes hvornår lækagen er opstået, og hvordan den har udviklet sig over tid. Varmeårene før 2003/2004 er dog ikke påklaget overfor tilsynet. Det er estimeret, at ca m 3 (beregnet 951 m 3 ) fjernvarmevand er forsvundet ved lækagen. Ingen af sagens parter har anfægtet disse forhold. 64. Spørgsmålet er således hvorvidt værket med rimelighed efter dets leveringsbestemmelser kan rette krav mod kunden for forhold som muligvis ikke kan bebrejdes kunden. 65. Værket har i sine bemærkninger til sagen henvist til, at klager jævnligt anbefales at føre kontrol med forbruget, således at fejl ved interne anlæg kan konstateres. Værket har samtidig fremsendt en servicebog til kontrolbrug til klager. Det findes dog ikke noget direkte krav om jævnlig kontrol i værkets leveringsbetingelser. Klager har i sagen endvidere indikeret, at der ikke er ført en sådan løbende kontrol med forbruget fra hans side. Tilsynet bemærker hertil, at en korrektion af kundens forbrug kan ikke betinges af en ført kontrolbog, jf. Gas- og Varmeprisudvalgets afgørelse af i sagen [...] vs. Aalborg Fjernvarmeforsyning. 66. Værket og kunden kan efter tilsynets opfattelse ikke betragtes som ligestillede, hverken i økonomisk eller i videnmæssig henseende. Værket må som udgangspunkt anses for at have større muligheder for at konstatere uregelmæssigheder i forbruget, jf. målerens datalogning, som giver mulighed for at gå ca. 1½ år tilbage i tid. Forbruget i 2003/2004 udgør i denne sag cirka tre Side 9 af 27

10 gange niveauet i de foregående fem varmeår, hvor forbruget svinger fra m 3 /år (jf. tabel 2). 67. Værkets datalogning af forbruget indebar dog ikke, at der reelt er foretaget en vurdering af forbrugsmønstret hos kunden og værket har ikke reageret på den meget markante varmeforbrugsstigning hos klager i 2003/2004. I værkets område er kunden efter det oplyste pålagt aftagepligt. Som monopol må værket anses for at have en særlig forpligtelse til at sørge for at kunden snarest efter indberetning af aflæsningen opnår den nødvendige information om fx aflæsninger som værket finder bør undersøges nøjere fordi niveauet eksempelvis ligger over gennemsnittet, eller hvis værket ønsker at opkræve ekstraordinære betalinger (fx for tabt spædevand). Fakturaen fremsendes Kunden henvender sig den , men værket reagerer de facto først den ved fremsendelse af en merregning for spædevand. Som professionel virksomhed må det påhvile værket at sørge for, at værkets edb-udstyr lever op til grundlæggende krav om information ang. problematiske forhold overfor kunden ved udsendelse af fakturaen, jf. pkt. 3.8 i leveringsbestemmelserne. 68. Energitilsynet finder herudover ikke ud fra de i sagen foreliggende oplysninger, herunder om placeringen af lækagen og denne formodede varighed, grundlag for at formode, at der kan siges at have foreligget ond tro hos klager, jf. også at klager umiddelbart efter konstatering af fejl på anlægget rekvirerede en VVSinstallatør, dels at der ikke efter det oplyste er observeret lækage noget sted på selve ejendommen. 69. Da det registrerede fjernvarmeforbrug er usandsynligt højt i f.t. det forventede forbrug i samme periode (1447 m 3 registreret mod 496 m 3 graddageberegnet), finder Energitilsynet efter varmeforsyningslovens 21, stk. 4, at det er urimeligt såfremt klager skal betale for hele det registrerede forbrug, og klagers forbrug for varmeåret 2003/2004 fastlægges herefter som et (graddage) beregnet forbrug på grundlag af en periode uden fejl på anlægget. Tilsynet finder endvidere ikke, at klager kan pålægges at betale øvrige merudgifter til spædevand samt varmeforbrug udover det graddageberegnede forbrug i det varmeår, hvori lækagen blev konstateret. 70. Aalborg Fjernvarmeforsyning er en offentlig myndighed og er som sådan omfattet af reglerne i forvaltningsloven, jf. lovens 1, stk.1. Forsyningen er derfor forpligtet til i sine afgørelser at oplyse hjemmel og begrundelse samt klagemulighed. 71. Det bemærkes, at mht. det påklagede gebyr har Energitilsynet fundet, at gebyrer skal være omkostningsmæssigt bestemt, dvs. at gebyrerne skal svare til den gennemsnitlige rimelige omkost- Side 10 af 27

11 ning ved den pågældende foranstaltning. Dette er stadfæstet af Energiklagenævnet. Særligt vedr. rykkergebyrer har forbrugerombudsmanden udtalt, at et rykkergebyr ikke bør overstige 100 kr. I Energiklagenævnets afgørelse af er udtalt: Der findes ikke at være grundlag for en ændret vurdering af anvendelsesområdet for elforsyningslovens prisbestemmelser, idet den kommunale gebyrlov ikke ses at indeholde bestemmelser, der er til hinder for den anlagte fortolkning af elforsyningsloven i gebyrlovens 1, hvorefter loven finder anvendelse, hvis ikke andet er bestemt ved eller i henhold til lov. Værket kan således ikke påberåbe sig den kommunale gebyrlov som hjemmel til at opkræve et rykkergebyr på 250 kr. Udtalelsen må ligeledes omfatte gebyrer reguleret efter varmeforsyningslovens prisbestemmelser. 72. har noteret den gebyrnedsættelse som Aalborg Fjernvarmeforsyning har foranlediget i sagsforløbet, og agter derfor ikke at foretage yderligere desangående. 73. så vidt angår det forhold, at værket sender en regning på spædevandet med en passus om, at der påløber 1% pr. måned hvis den ikke betales, bemærker tilsynet, at dette er i strid med bestemmelserne i renteloven. 74. bemærker tilsynet angående det forhold, at merregningen blot indbygges i acontoregningen, at Aalborg Fjernvarmeforsyning gennem sagsforløbet har ændret sin fremfærd og henvist til at der var sket en fejl, hvorfor tilsynet ikke foretager sig videre. Side 11 af 27 Klagen til Energiklagenævnet Af den uddybende klag af 19. april 2005 fra FA fremgår det: Hermed følger Fjernvarmeforsyningens uddybende bemærkninger til sagen: Sagsforløb Ejendommen [...] blev tilsluttet fjernvarmeforsyning i april måned Det blev på daværende tidspunkt aftalt, at fjernvarmestikledningen blev ført ind i ejendommens bryggers. Siden har der ikke været henvendelser fra ejendommen om driftsforstyrrelser eller andre forhold. Den 31. marts 2004 besøgte en måleraflæser fra Forsyningsvirksomhedernes Kundecenter, der bl.a. forestår opkrævning for betaling af fjernvarme for Fjernvarmeforsyningen, klagers ejendom for at foretage den årlige aflæsning af ejendommens fjernvarmemåler. Aflæsningen skulle anvendes til ejendommens årsopgørelse af fjernvarme. I forbindelse med aflæsningen konstaterede måleraflæseren, at ejendommens varmeforbrug var langt større end forventet. Det orienterede måleraflæseren klager om, og anbefalede

12 samtidig, at klager kontaktede et VVS-firma for at finde årsagen til det større varmeforbrug. Herefter modtog Forsyningsvirksomhederne et brev fra klager dateret 3. maj 2004, hvor klager oplyste, at han lige havde modtaget årsopgørelsen fra Forsyningsvirksomhederne, samt at opgørelsen var ca m 3 større end forventet. Klager oplyste videre, at det større varmeforbrug skyldtes en rørskade på ejendommens interne varmeanlæg. En rørskade, som et VVS-firma havde fundet, efter at klageren, på opfordring fra måleraflæseren, havde kontaktet VVS-firmaet for at finde en årsag til det større varmeforbrug. Klager oplyste, at det, efter at VVS-firmaet havde lukket diverse haner på det interne varmeanlæg, kunne konstateres, at der forsvandt 2001 fjernvarmevand i timen. Det skal her bemærkes, at VVS-firmaets konstatering er en egentlig måling, der kan foretages på fjernvarmemåleren. Fjernvarmemåleren er en elektronisk ultralydmåler, der er placeret på fremløbsledningen. Lukker VVS-firmaet for Fjernvarmeforsyningens hovedhane på returledningen, vil måleren blive ved med at registrere et forbrug, hvis der er en utæthed på ejendommens interne varmeanlæg. Hvor meget måleren registrerer vises som liter pr. time. Klageren oplyste videre i brevet, at utætheden var svær at finde, da der ikke kunne konstateres nogen utæthed i ejendommens krybekælder. Først da klageren kom i tanke om, at han havde hørt en susen i et hjørne i garagen, og han huskede, at han havde bemærket to gamle rustne jernrør mellem garagen og boligen, i forbindelse med noget flisearbejde foran garagen, blev det konstateret, at utætheden var lige uden for soklen på garagen. Utætheden blev konstateret ved, at man ved opgravning af fliser konstaterede, at jorden i en dybde på 30 cm var mere end almindelig våd. Klager havde i perioden for utætheden ikke bemærket noget usædvanligt i garagen. Klager afsluttede brevet med en forespørgsel, om der ikke var formildende omstændigheder, og om klager skulle betale for gennemløbet. Fjernvarmeforsyningen besvarede denne henvendelse med brev dateret 17. juni Heri oplyste Fjernvarmeforsyningen, at man ikke var indstillet på at yde refusion for det fjernvarmevand, der var tabt på anlægget, men at der i stedet ville blive fremsendt faktura på det tab, som Fjernvarmeforsyningen havde lidt ved at skulle tilføre nyt spædevand til fjernvarmenettet. Prisen for tilførsel af de 951 m 3 spædevand, som tabet var beregnet til, blev i brevet opgjort til ,43 kr., ekskl. moms, som klager skulle betale. Side 12 af 27

13 Samtidig bemærkedes det i besvarelsen, at det var særdeles uheldigt, at der kunne ske et så betydeligt fjernvarmetab over en periode på ca. ½ år, uden at der blev reageret herpå fra klagers side, da enkelte aflæsninger med det samme ville have vist, at der var noget galt. Fjernvarmeforsyningen anbefalede derfor klager, at han jævnligt skulle føre kontrol med varmeforbruget samt fremog returtemperaturen og medsendte en servicebog til formålet. Til slut i brevet gjorde Fjernvarmeforsyningen opmærksom på, at det jfr. Fjernvarmeforsyningens leveringsbestemmelser under punkt 3.2 fremgår, at det er kundens ansvar, at der ikke sker en aftapning eller et spild af fjernvarmevand. Klager anmodede herefter ved brev af 29. juli 2004 Energitilsynet om at gå ind i sagen. [ ] Herudover oplyste klager, at han ikke kendte nogen, der aflæste deres varme- eller elforbrug regelmæssigt, og at han ikke mente at have pligt til at aflæse forbruget løbende. Han fremhævede desuden, at en del af vandtabet ikke kunne være undgået ved aflæsning, da han ikke havde et sammenligningsgrundlag. Endelig oplyste klager, at han mente, at andre varmeforbrugere måtte være solidariske i et tilfælde som hans, hvor der var aftagepligt, da han således ikke havde mulighed for at vælge et lukket system, hvor han ville have opdaget fejlen. [ ] Herudover oplyste Fjernvarmeforsyningen, at klagerens årlige varmeforbrug de seneste år havde varieret mellem 300 m 3 og 450 m 3 pr. år. Hvis klager havde aflæst varmeforbruget med jævne mellemrum ville en stigning, som den, der blev konstateret i forbindelse med rørskaden, være blevet opdaget tidligere, idet døgnforbruget var tre gange så stort som normalt. Den 21. oktober 2004 modtog Fjernvarmeforsyningen en mail fra Energitilsynet, hvor der blev stillet en række supplerende spørgsmål, herunder om hvordan prisen for spædevandet var fundet, varmeforbruget for klagerens ejendom gennem de seneste 5 år, om fj ernvarmeforbruget blev datalogget, om måleren var defekt, og om den havde været testet, om tabet i fjernvarmenettet kunne måles og om størrelsen på det hul, der var på den interne installation. Fjernvarmeforsyningen besvarede ved brev af 3. november 2004 Energitilsynets spørgsmål, på nær spørgsmålet om bruddets størrelse. Fjernvarmeforsyningen havde ikke mulighed for at besvare spørgsmålet, da bruddet blev konstateret og udbedret af ejendommens VVS-installatør. Side 13 af 27

14 Den 17. november 2004 modtog Fjernvarmeforsyningen en ny henvendelse fra Energitilsynet. Henvendelsen var vedlagt en mail fra klager til Energitilsynet dateret den 14. november Af mailen fremgik det, at klager undrede sig over, at Fjernvarmeforsyningen ikke havde forsøgt at aflæse de data, fjernvarmemåleren løbende registrerede. Endvidere syntes klageren, at det var underligt, at ejendommens årlige varmeforbrug varierede over årene, når der ikke var sket ændringer i husstanden. Ved brev af 10. december 2004 til Energitilsynet oplyste Fjernvarmeforsyningen, at Fjernvarmeforsyningen ikke havde haft anledning til at logge data fra måleren, idet Fjernvarmeforsyningen ikke havde haft nogen formodning om fejl på klagers anlæg endsige anledning hertil. Herudover havde Fjernvarmeforsyningen ikke fundet det relevant at logge måleren for at finde ud af, hvornår i perioden utætheden var opstået, da Fjernvarmeforsyningen ville opkræve erstatning for vandtabet, uanset hvornår i perioden det var sket. Den 3. februar 2005 modtog Fjernvarmeforsyningen en ny henvendelse fra Energitilsynet, hvor tilsynet ønskede oplysninger om varmeforbruget for klagers ejendom i de førliggende 5 år, inden rørskaden blev konstateret. Samme dag modtog Fjernvarmeforsyningen en ny henvendelse fra Energitilsynet, hvor tilsynet ønskede at fa tilsendt de i 2004 gældende leveringsbestemmelser, herunder tekniske bestemmelser m.v. Fjernvarmeforsyningen fremsendte disse oplysninger den 15. februar Ved mail af 14. februar 2005 meddelte Energitilsynet, at sagen ville blive behandlet på Energitilsynets møde den 28. februar Kopi af sagsfremstillingen var medsendt med henblik på eventuelle faktuelle bemærkninger. Efterfølgende sendte Energitilsynet samme dag som supplement 2 mails fra klager af henholdsvis 8. februar 2005 og 9. februar Af klagers mail af 8. februar 2005 fremgik det, at VVS-manden ikke havde fundet noget hul, da klager afstod fra at få repareret skaden og i stedet fik afproppet rørene i bryggers. Den første VVSmand havde dog vurderet hullet til at være ca. 3 mm. Ved brev af 21. februar 2005 sendte Fjernvarmeforsyningen bemærkninger til Energitilsynets sagsfremstilling. I brevet gjorde Fjernvarmeforsyningen bl.a. opmærksom på, at der ikke er nogen form for aftagepligt for fjernvarme på klagers ejendom, da dette ikke kan pålægges i henhold til varmeforsyningsloven. Der er heller ikke tilslutningspligt på ejendommen, hvorfor klager ikke er forpligtet til at være tilsluttet fjernvarmeforsyning og derfor til enhver tid frit kan vælge en anden opvarmningsform. Herudover Side 14 af 27

15 kan Fjernvarmeforsyningens kunder frit vælge, hvilken anlægstype de ønsker. Klager kan således selv vælge, om han ønsker et direkte anlæg eller et indirekte anlæg med varmeveksler. [ ] Bemærkninger til Energitilsynets afgørelse I henhold til Energitilsynets afgørelse skal klager kun betale for et graddageberegnet forbrug for varmeåret 2003/2004. Klager kan ikke pålægges at betale øvrige merudgifter til spædevand samt varmeforbrug udover det graddageberegnede forbrug i det varmeår, hvor lækagen blev konstateret. Praksis i Energitilsynet er normalt, at der som udgangspunkt ved konstatering af et unormalt forbrug som følge af funktionsfejl på varmeanlægget, og hvis dette ikke kan henføres til misbrug eller manglende vedligeholdelse, kan foretages en beregning af forbruget og de tilknyttede meromkostninger. Værket er herunder berettiget til at medregne meromkostninger til drift og administration, så værkets øvrige kunder ikke belastes heraf. Tilsynet kan dog, hvis der foreligger særlige omstændigheder beslutte, at det er urimeligt at pålægge en kunde at betale de nævnte meromkostninger. I den aktuelle sag skal det bemærkes, at der ikke er tale om en funktionsfejl, men derimod en rørskade, hvor der er strømmet fjernvarmevand ud af systemet. Fjernvarmeforsyningen finder derfor, at klager skal betale både for den mængde varme, der er brugt samt for det tab, Fjernvarmeforsyningen har lidt ved at skulle tilføre nyt fjernvarmevand til fjernvarmenettet. Hvis det ikke er tilfældet, vil der kun være Fjernvarmeforsyningens øvrige forbrugere til at dække udgifterne som følge af rørskaden, hvilket ikke forekommer rimeligt. I henhold til Fjernvarmeforsyningens leveringsbestemmelser punkt 3.2 må fjernvarmevandet kun benyttes til cirkulering i ejendommens interne anlæg. Kunden er ansvarlig for, at der ikke sker aftapning eller spild af fjernvarmevand fra anlægget og har som følge heraf pligt til at holde sit anlæg i forsvarlig stand. I denne sag er kunden således ansvarlig for spildet af fjernvarmevandet fra anlægget. Spildet er dermed at betragte som en skadegørende handling på linje med andre skadegørende handlinger på Fjernvarmeforsyningens anlæg. Kunden skal derfor betale erstatning for det lidte tab (efter regning, som opgjort af Fjernvarmeforsyningen) i henhold til dansk rets almindelige erstatningsregler. I den sammenhæng er det Fjernvarmeforsyningens helt klare opfattelse, at kunden har handlet groft uagtsom ved ikke at følge udviklingen i forbruget sammenholdt med ikke at have reageret efter at have konstateret susen i et hjørne af garagen og at have bemærket to gamle jernrør mellem garagen og boligen i forbindel- Side 15 af 27

16 se med flisearbejde foran garagen. Alt sammen i tilslutning til at kunden har fjernvarmeopvarmet garagen uden Fjernvarmeforsyningens viden. Desuden skal også i denne sammenhæng bemærkes, at Fjernvarmeforsyningen på ingen måde har haft anledning til at reagere på det forøgede varmeforbrug og senere vandspildet før årsaflæsningen, jfr. også nedenfor. For at opdage fejl som i den aktuelle sag så tidligt som muligt og dermed spare kunderne for unødige udgifter er det overordentlig vigtigt, at kunderne selv fører løbende kontrol med varmeforbruget ved jævnlige aflæsninger af varmeforbrug samt frem- og returtemperaturen på anlægget. Fjernvarmeforsyningen har, jfr. en afgørelse i Gas- og Varmeprisudvalget, ikke mulighed for at pålægge kunderne at føre regelmæssig kontrol med varmeforbruget, men Fjernvarmeforsyningen opfordrer løbende kunderne til at gøre det, da det kan give besparelser på forbruget og medføre, at fejl på det interne anlæg opdages hurtigt. I den aktuelle sag ville klager have opdaget lækagen tidligere, hvis han havde ført regelmæssig kontrol med varmeforbruget, da forbruget i 2003/2004 er ca. 3 gange så stort som i de foregående år. Hvis klager ikke selv skal betale for det store varmeforbrug, vil det betyde, at Fjernvarmeforsyningens resterende forbrugere skal betale for, at klager ikke har ført tilsyn med sit varmeanlæg. Af Energitilsynets afgørelse fremgår det, at "værket ikke har reageret på den meget markante varmeforbrugsstigning hos klager i 2003/2004", og at "værket må anses for at have en særlig forpligtelse til at sørge for, at kunden snarest efter indberetning af aflæsningen opnår den nødvendige information om f.eks. aflæsninger, som værket finder bør undersøges nøjere fordi niveauet eksempelvis ligger over gennemsnit, eller hvis værket ønsker at opkræve ekstraordinære betalinger (f.eks. for tabt spædevand)". Fjernvarmeforsyningen stiller sig uforstående overfor disse udsagn. I den aktuelle sag var det jo rent faktisk Forsyningsvirksomhedernes måleraflæser, og dermed Fjernvarmeforsyningen, der den 31. marts 2004 påpegede, at ejendommens varmeforbrug var langt større end forventet og anbefalede klager at fa undersøgt årsagen til det større varmeforbrug. Hvis der havde været tale om, at klager havde foretaget selvaflæsning af varmemåleren, ville han ligeledes være blevet orienteret om, at der var noget galt, da Forsyningsvirksomhedernes afregningssystem reagerer med en fejl meddelelse ved store udsving i forbruget. Herudover kan kunden på årsopgørelsen se sidste års varmeforbrug sammenlignet med de to foregående år. Fjernvarmeforsyningen mener derfor at leve Side 16 af 27

17 op til de grundlæggende krav om information overfor kunderne i forbindelse med sager om unormalt forbrug. Efter at måleraflæseren påpegede det store forbrug overfor klager, var det først ved klagers brev af 3. maj 2004, at Fjernvarmeforsyningen fik kendskab til, at det store forbrug skyldtes en rørskade, og at der var forsvundet spædevand fra fjernvarmenettet. Fjernvarmeforsyningen reagerede efterfølgende med ved brev af 17. juni 2004 at orientere klager om, at Fjernvarmeforsyningen ville fremsende en opkrævning på det tabte spædevand. Nok engang skal det bemærkes, at det af Energitilsynets afgørelse fremgår, at "I værkets område er kunden efter det oplyste pålagt aftagepligt". Dette er, som det fremgår af Fjernvarmeforsyningens brev af 21. februar 2005 til Energitilsynet, ikke korrekt, da det slet ikke er muligt at pålægge aftagepligt i henhold til bestemmelserne i varmeforsyningsloven. Ejendommen er heller ikke pålagt tilslutningspligt, og klager kan således frit vælge opvarmningsform. Ligeledes kan klager selv vælge, om han ønsker et anlæg med direkte eller indirekte tilslutning. Klagers påstand om, at han ikke har anden mulighed, og at de andre forbrugere derfor bør være solidariske, finder Fjernvarmeforsyningen derfor uden hold i virkeligheden. Til slut skal vi også for god ordens skyld gøre opmærksom på, at der i den aktuelle sag tilsyneladende har været etableret en varmesløjfe under klagers garage, uden at der har været betalt effektbidrag herfor, jfr. Fjernvarmeforsyningens leveringsbestemmelser. Varmesløjfen er formodentlig etableret inden klager overtog ejendommen. Klager nævner, at der gennem årene har været et varierende varmeforbrug på ejendommen. Som tidligere nævnt kan varmesløjfen under klagers garage være forklaringen på det varierende forbrug, da en sådan uisoleret rørsløjfe kan forårsage et meget varieret forbrug i forhold til et normalt forbrug i en villa. Side 17 af 27 Energitilsynets bemærkninger Ved brev af 23. juni 2005 fremkom Energitilsynet med følgende bemærkninger til klagen: [.] Energitilsynet gør indledningsvis opmærksom på, at der ikke findes noget krav om direkte jævnlig kontrol i fjernvarmeforsyningens leveringsbetingelser. Forsyningen henviser endvidere i ovennævnte brev til, at det er forsyningens måleraflæser som gør opmærksom på, at forbruget

18 er større end ventet, og at dets afregningssystem reagerer med en fejlmeddelelse ved store udsving i forbruget. Heroverfor står det i sagen tidligere oplyste om, at en faktura blev udsendt af forsyningen den , men først den , dvs. knap to måneder senere, efter henvendelse fra klager af , bliver forsyningen øjensynlig opmærksom på, at den herudover ønsker at opkræve betaling for tabt spædevand af klager. Forsyningen har endvidere i sagen henvist til, at den ikke har fundet anledning til at logge data fra måleren for at finde ud af, hvornår i perioden utætheden var opstået. Grunden var, at forsyningen vil opkræve erstatning for tabet, uanset hvornår i perioden det var sket. Forsyningen har således ikke prøvet at få mere præcist fastlagt hvornår rørskaden i væsentlighed er indtruffet. Som tilsynet forstår udsagnene i sagen, forventer forsyningen øjensynligt på den ene side, at klager (samt øvrige forbrugere) jævnligt kontrollerer forbruget, men ønsker samtidig på den anden side ikke aktivt at medvirke til at prøve at få klarlagt mere nøjagtigt hvornår rørskaden i væsentlighed opstår. Derved synes forsyningen ikke gennem sin adfærd at medvirke til at fastlægge hvornår at omfanget af tabt spædevand mere præcist tager sin begyndelse, og derved bidrage til et realistisk billede af, hvornår skaden er opstået og forsyningen herved muligvis får et krav imod klager. For den klagende forbruger kan det næppe betragtes som ligegyldigt fra hvornår skaden i sin væsentlighed er opstået, jf. de fra forsyningen fremsendte fakturaer for tab af spædevand. Samlet betragtet indicerer disse forhold ikke umiddelbart efter tilsynets opfattelse, at forsyningens afregnings-, opfølgnings- og kontrolsystem - i hvert fald i den konkrete sag overfor den pågældende klager - synes at virke på en for forbrugeren tilfredsstillende og effektiv måde. Side 18 af 27 Tilsynet skal desuden kort henlede opmærksomheden på, at klager i sagen tidligere har anført, at såfremt han ikke havde rettet henvendelse til forsyningen angående rørskaden samt det herved opståede spædevandstab, kunne det muligvis have medført, at forsyningen ikke havde opkrævet betaling for spædevandet hos klager. Det forhold, at klager ikke synes at have unddraget forsyningen for sådanne oplysninger, ligesom en række andre forhold som allerede anført i Energitilsynets afgørelse, medfører, at tilsynet ikke

19 samlet set har fundet grundlag for at antage, at klager i den konkrete sag har handlet i ond tro. [.] Yderligere bemærkninger Ved af 12. juli 2005 fremkom Forsyningsvirksomhederne i Aalborg med følgende bemærkninger til Energitilsynets udtalelse af 23. juni 2005: [ ] Generelt forekommer Energitilsynets bemærkninger til Energiklagenævnet i den aktuelle sag misvisende, idet der, efter Fjernvarmeforsyningens opfattelse, ikke gives et korrekt billede af den opståede situation. Herudover giver Energitilsynets udtalelse et billede af en virksomhed, der ikke ønsker at hjælpe/servicere kunderne, hvilket Fjernvarmeforsyningen ikke mener er korrekt. Energitilsynet gør indledningsvis opmærksom på, at der ikke findes noget krav om direkte jævnlig kontrol i Fjernvarmeforsyningens leveringsbestemmelser. Som Fjernvarmeforsyningen har gjort opmærksom på i vores skrivelse af 19. april 2005, så har Fjernvarmeforsyningen, jfr. afgørelser i Gas- og Varmeprisudvalget, ikke mulighed for i leveringsbestemmelserne at pålægge kunderne at føre regelmæssig kontrol med varmeforbruget. I stedet for opfordrer Fjernvarmeforsyningen løbende kunderne til at føre kontrol med forbruget, da det kan give besparelser for den enkelte kunde bl.a. som følge af at fejl på det interne anlæg, som i den aktuelle sag, opdages så tidligt som muligt. I udtalelsens 5. afsnit oplyses, at en faktura blev udsendt af forsyningen den , men først den , det vil sige knap to måneder senere, efter henvendelse fra klager af , bliver forsyningen øjensynlig opmærksom på, at den herudover ønsker at opkræve betaling for tabt spædevand af klager. Den korrekte situation var, at klageren på intet tidspunkt selv havde holdt øje med ejendommens varmeforbrug. Da Fjernvarmeforsyningens måleraflæser ankom til ejendommen den 31. marts 2005, gjorde han klageren opmærksom på, at ejendommens varmeforbrug var væsentlig større end forventet og anbefalede derfor klageren at kontakte et VVS-firma for at finde årsagen til det større forbrug. Hverken måleraflæseren eller klageren var på det tidspunkt vidende om årsagen til stigningen i varmeforbruget. Klageren modtog herefter faktura for det aflæste forbrug den 26. april 2005 i forbindelse med den almindelige slutafregning for året og først efterfølgende, ca. 5 uger efter måleraflæserens besøg, får Fjernvarmeforsyningen et brev fra klageren, der på daværende tidspunkt, i samarbejde med en VVS-installatør havde konstate- Side 19 af 27

20 ret, at årsagen til merforbruget var en utæthed på ejendommens interne varmeinstallation. VVS-installatøren og klageren kunne aflæse utætheden til 200 l pr. time. Fjernvarmeforsyningen beregnede efterfølgende det graddageberegnede merforbrug af varme og dermed vandtabet for perioden 7. marts 2003 til 31. marts 2004 til 951 m3, hvorefter der blev fremsendt en faktura for tabt spædevand. I udtalelsens 6. afsnit oplyses, at forsyningen ikke har fundet anledning til at logge data fra måleren for at finde ud af, hvornår i perioden utætheden er opstået. Grunden var, at forsyningen vil opkræve erstatning for tabet, uanset hvornår i perioden skaden var sket. Forsyningen har således ikke prøvet at få mere præcist fastlagt, hvornår rørskaden i væsentlighed er indtruffet. Når Fjernvarmeforsyningen ikke fandt anledning til at logge måleren, skyldes det ganske enkelt, at ejendommens tidligere årsforbrug, senest aflæst af klageren den 7. marts 2003, ikke gav anledning til mistanke om fejl på det interne varmeanlæg. I forbindelse med fundet af rørskaden kunne klageren i samarbejde med VVS-firmaet som nævnt aflæse, at utætheden medførte et vandtab på ca. 200 l pr. time svarende til 4,8 m3 pr. døgn. Det graddageberegnede merforbrug var på 951 m3, hvilket indikerer at vandtabet er sket på ca. ½ år og dermed i den aktuelle periode. Energitilsynets bemærkning herom må derfor tilbagevises som værende fremkommet ud fra efterfølgende viden. Fjernvarmeforsyningen finder derfor Energitilsynets bemærkning om, at forsyningens afregnings-, opfølgnings- og kontrolsystem ikke syntes at virke på en for forbrugeren tilfredsstillende og effektiv måde, for uacceptabel. Som nævnt i vores skrivelse af 19. april 2005 mener Fjernvarmeforsyningen at leve op til de grundlæggende krav om information overfor kunderne i forbindelse med sager om unormalt forbrug. I den aktuelle sag havde ejendommens tidligere årsforbrug ikke givet nogen som helst anledning til en eventuel mistanke om fejl på det interne varmeanlæg. Klageren havde ikke på noget tidspunkt, siden aflæsningen den 7. marts 2003, aflæst fjernvarmemåleren eller på anden måde kontrolleret varmeforbruget. Klageren var derfor ikke bekendt med en stigning i varmeforbruget. Det blev han først opmærksom på, da Fjernvarmeforsyningens måleraflæser fortalte herom, samtidig med at måleraflæseren anbefalede klageren at kontakte et VVS-firma for at finde årsagen. Fjernvarmeforsyningen har ikke umiddelbart mulighed for udefra løbende at overvåge, om der sker fejl/skader på vores kunders interne anlæg. Side 20 af 27

21 Supplerende oplysninger FA oplyste i brev af 5. maj 2005 til [...] som besvarelse på hans henvendelse af 3. maj 2004, at sagen ville blive behandlet inden for 6 uger. Retsgrundlaget Fra varmeforsyningsloven der var gælden på tidspunktet for tvistens opståen: 21. Tariffer, omkostningsfordeling og andre betingelser for de af 20 og 20 b omfattede ydelser skal med angivelse af grundlaget herfor anmeldes til et af transport- og energiministeren nedsat tilsyn (Energitilsynet) efter regler fastsat af tilsynet. [ ] Stk. 4. Finder Energitilsynet, at tariffer, omkostningsfordeling eller andre betingelser er urimelige eller i strid med bestemmelserne i 20, 20 a eller 20 b eller regler udstedt i henhold til loven, giver tilsynet, såfremt forholdet ikke gennem forhandling kan bringes til ophør, pålæg om ændring af tariffer, omkostningsfordeling eller betingelser. Side 21 af 27 Fra Danske Fjernvarmes (tidl. DFF) vejledning Alm. bestemmelser for fjernvarmelevering fra juni 1994 citeres: Pkt. 3.4: Forbrugeren er ansvarlig for, at ejendommens varmeinstallation holdes i forsvarlig stand mht. sikkerhed, drift og regulering. såfremt forbrugeren udviser uagtsomhed ved vedligeholdelse eller pasning af anlægget, således at der derved påføres værket tab eller ulemper, og forbrugeren ikke efter henstilling retter de påtalte forhold, er værket berettiget til at bringe forholdene i orden for forbrugerens regning, og tillige, hvis sikkerhedsmæssige grunde taler herfor, at afbryde forsyningen, indtil forholdene er bragt i orden. Pkt. 5.9: Såfremt der konstateres fejl ved målingen eller klar uoverensstemmelse mellem det af hovedmåleren registrerede og sandsynlige forbrug, fastsættes forbruget efter de til enhver tid gældende regler for beregnet forbrug og betalingen reguleres i overensstemmelse hermed. Såfremt forbrugeren kan dokumentere, at forbruget har været atypisk i afregningsperioden, tages hensyn til dette i fastsættelsen af forbruget. Pkt. 6.3: Der er betalingspligt for al fjernvarme. Hvis der konstateres et unormalt forbrug forårsaget af en defekt varmeinstallation og/eller fejlbetjening af varmeinstallationen, defekt måler, målerstop etc., og dette ikke kan henføres til misbrug eller manglende vedligeholdelse, foretages beregning af forbruget, jf. den til enhver tid gældende DFF-vejl.: Beregning af fjernvarmeforbrug.