Åben Uddannelse Geo Informatik Studieordning. Master of Technology Management (MTM) Geo Informatik. Studieordning
|
|
- Aksel Thomsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Master of Technology Management (MTM) Åben Uddannelse Det teknisk-naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2003
2 FORORD Nærværende publikation er en for MTM (Master of Technology Management) med specialisering i. Uddannelsen har hjemmel i Lov om åben uddannelse og er tilrettelagt som en deltidsuddannelse ved Det teknisk-naturvidenskabelige Fakultet under Aalborg Universitet. en er det formelle regelsæt for undervisningen på uddannelsen. en supplerer undervisningsministeriets bekendtgørelse om uddannelsen til Master of Technology Management (MTM) med specialisering i. Aalborg 2003
3 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 1. STUDIEORDNINGENS HJEMMEL M.V ens hjemmel Studienævnstilhørsforhold Adgangsbetingelser Dispensation Ikrafttrædelse og revision 2 2. UDDANNELSEN FORMÅL OG INDHOLD Formål Generelle færdigheder Mål Varighed og struktur Studieaktiviteter Prøver 4 3. PROJEKTENHEDERNES MÅL OG INDHOLD Projektenhedsbeskrivelse for Projektenhedsbeskrivelse for 2. studieår 7 4. STUDIEENHEDSKURSER Kursusoversigt Studieenhedskurser for 1. studieår Studieenhedskurser for 2. studieår 14 BILAG 17 A. Eksempler på projektenhedskurser 17
4 1. STUDIEORDNINGENS HJEMMEL M.V. 1.1 ens hjemmel MTM uddannelsen med specialisering i er fastlagt i henhold til: Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) nr. 508 af 30. juni Undervisningsministeriets bekendtgørelse om åben uddannelse nr. 992 af 25. november Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 513 af 22. juni 1995 om karakterskala og anden bedømmelse. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr af 20. november 2000 om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet. Fællesbestemmelser for ingeniøruddannelserne ved Det teknisk-naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet, en er udarbejdet i henhold til: Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 770 af 22. august 1996 om uddannelser til Master of Technology Management (MTM) med specialisering i Geo Informatics () og specialisering i Cadastral Administration (Matrikulær Informatik) ved Aalborg Universitet. 1.2 Studienævnstilhørsforhold MTM-uddannelsen i (åu) henhører under Det teknisk-naturvidenskabelige Fakultet og herunder L-studienævnet. L-studienævnet varetager tillige kandidatuddannelsen til landinspektør, diplomingeniøruddannelsen indenfor Plan & Miljø, civilingeniøruddannelsen i Plan & Miljø med specialiseringerne indenfor Urban Management og Environmental Management samt den teknologiske diplomuddannelse i Humanøkologi (åu). 1.3 Adgangsbetingelser Normalbetingelser for optagelse på uddannelsen er: en bestået relevant videregående uddannelse på mindst bachelorniveau og mindst 5 års relevant erhvervserfaring Universitetet kan give adgang til uddannelsen for ansøgere, der ikke opfylder normal betingelserne, men som skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen. 1.4 Dispensation Såfremt særlige forhold taler for det, kan L-studienævnet dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved ministeriel bekendtgørelse. 1
5 1.5 Ikrafttrædelse og revision Separate studieordninger, som dækkede hvert af de to specialiseringer, blev vedtaget af L- studienævnet og godkendt af det teknisk-naturvidenskabelige fakultetsråd den 28. august erne trådte i kraft pr. 1. september Seneste revision af studieordningerne har fundet sted september Nærværende reviderede studieordning omfatter specialiseringen i og er vedtaget af L-studienævnet samt godkendt af Det teknisk-naturvidenskabelige Fakultetsråd den 21/ erne skal af L-studienævnet tages op til revision senest 5 år efter deres ikrafttrædelse. 2
6 2. UDDANNELSEN FORMÅL OG INDHOLD 2.1. Formål Uddannelsen i er en videregående deltidsuddannelse, som giver de studerende indsigt i og viden om teoretiske og praktiske aspekter ved geografisk informationsbehandling med særlig henblik på udvikling og anvendelse af informationsteknologi indenfor områder, hvor der anvendes geografisk information (kort- og geodata). Nævnte områder betegnes internationalt GISc. Geographic Information Science og GIS Geographic Information Systems. Formålet med uddannelsen i er: at give studerende med praktisk erhvervserfaring en kompetence til at vurdere og anvende geografisk informationsteknologi GIT (viden, teknologi, organisation og produkt) inden for såvel den offentlige sektor som inden for den private sektor, hvor der anvendes geografisk information - GI). at kvalificere de studerende til at løse teknisk-administrative problemer og varetage ledelsesmæssige opgaver i forbindelse med anvendelse af geografisk information, herunder geografiske informationssystemer GIS i såvel private virksomheder som i offentlige organisationer. Nævnte vidensområder betegnes internationalt som Spatial Information Management - SIM Generelle færdigheder For alle uddannelser ved Det teknisk-naturvidenskabelige Fakultet skal der, gennem en videreudvikling og nuancering af først og fremmest det problemorienterede projektarbejde, tilstræbes at de studerende opøves i evnen til: at kunne angribe nye problemstillinger logisk ræsonnement kritisk og selvstændig analyse kreativ problemløsning anvendelse af informationsteknologi kommunikation gruppe- og samarbejde ledelse fortsat professionel udvikling 2.3. Mål Efter MTM-uddannelsens afslutning skal de studerende derfor være i stand til at kunne: agere fagligt-professionelt med de krav til udvikling og omstilling, som kort- og geodataverdenen stiller, 3
7 udvikle en selvstændig holdning til teorier og metoder inden for GI-området herunder kunne vurdere kort- og geodatas (geografisk informations) egnethed i forbindelse med anvendelsesmuligheder, værdigrundlag og beslutningsstøtte i forskellige sammenhænge. analysere og skabe syntese i forhold til en virksomheds/organisations interne og eksterne omstilling til øget brug af geografisk informationsteknologi, udvikle det nødvendige kompetencegrundlag til at kunne påtage sig ledelsesmæssige opgaver og ansvar inden for GI- og GIS området. 2.4 Varighed og struktur Uddannelsen er normeret til 1 årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. 1 årsværk svarer til to studieår under åben uddannelse. Studieaktiviteten udgør for hvert studieår 30 moduler svarende til 30 ECTS (European Credit Tranfer System). 1 ECTS består af 30 timer. Uddannelsen, som er baseret på fjernundervisning via elektronisk medium, forløber som en kombination af weekendseminarer med forelæsninger og projektvejledning opfulgt af kursusforløb med selvstudier, øvelser, praktiske opgaver og projektarbejde. 2.5 Studieaktiviteter Uddannelsen indeholder 2 projektenheder (en i hvert studieår). Projektenhederne er beskrevet efterfølgende. Hver projektenhed afsluttes med en projektrapport. Bredden i uddannelsen er sikret via studieenhedskurser (SE-kurser) og dybden via projektarbejdet og projektenhedskurser (PE-kurser). Studieenhedskurserne er for hver ECTS typisk organiseret omkring introducerende hhv. afsluttende forelæsninger på 2 hinanden følgende weekendseminarer og individuelt kursusarbejde og opgavebesvarelse i mellemperioden. Projektenhedskurserne er for hver ECTS typisk organiseret omkring en introducerende forelæsning på et weekendseminar efterfulgt af kursusarbejde og opgaveløsning. Indtil næste weekendseminar, hvor løste opgaver præsenteres og kommenteres. Projektarbejdet organiseres i grupper eller som individuel aktivitet. Arbejdet dokumenteres gennem projektrapporter, der danner grundlag for evaluering af projektenhederne. Antal og fordeling af ECTS på uddannelsen er vist i nedenstående skema. SE-kurser PE-kurser Projekt I alt 1. studieår 5 ECTS 7 ECTS 18 ECTS 30 ECTS 2. studieår 3 ECTS 4 ECTS 23 ECTS 30 ECTS Fordelingen mellem projektenhedskurser (PE-kurser) og projektarbejde er vejledende. Projektarbejdet organiseres i projektgrupper eller som individuel aktivitet. Projektarbejdet dokumenteres gennem en rapport som danner grundlag for projektenhedsprøven. 4
8 4.2 Prøver Alle projektenheder, dvs. projektarbejde og projektenhedskurser (PE-kurser) bedømmes ved en projekteksamen med ekstern censur, hvor der gives individuel karakter efter gældende 13- skala. Der medvirker normalt én censor ved hver prøve. Prøven er bestået, når der opnås karakteren 6 eller derover. Bestået første projektenhed og samtlige uddannelsens studieenhedskurser er en betingelse for indstilling til anden projektenhedseksamen. Alle studieenhedskurser (SE-kurser) bedømmes ved skriftlige prøver med bestået/ikke bestået. Prøverne består af løsning af individuelle opgaver, som både udformes og bedømmes af kursuslæreren. Der afholdes følgende prøver på MTM-uddannelsen i : En prøve i hver af projektenhederne: - Geografisk Information og Geografiske InformationsSystemer - teori og teknologi - Geografisk Information og Geografiske InformationsSystemer - design og implementering En prøve i hver af de i studieordningen nævnte studieenhedskurser. Eksamensbevis udleveres, når der foreligger dokumentation for, at begge projektenheder og alle studieenhedskurser er bestået. Den studerende har normalt ret til tre forsøg ved alle prøver. I det omfang forhold ikke er beskrevet i denne studieordning gælder fællesbestemmelserne for ingeniøruddannelserne ved Aalborg Universitet. 5
9 3. PROJEKTENHEDERNES MÅL OG INDHOLD 3.1 Projektenhedsbeskrivelse for 1.ste år Projektenheden omfatter i alt 25 ECTS. Projektenheden består af projektarbejde og projektenhedskurser. Tema: Geografisk Information og Geografiske InformationsSystemer teori og teknologi Formål: Mål: Det overordnede formål er dels at belyse anvendelsen af Geografisk Information (GI) i forskellige faglige sammenhænge, dels at give de studerende færdigheder i anvendelsen af Geografiske InformationsSystemer (GIS) til specifikke formål. Projektenheden kan karakteriseres som overbliksskabende. De studerende skal ved projektenhedens afslutning: - have opnået indsigt i og forståelse af teorier og metoder bag GI og GIS, - have lært at kunne anvende og vurdere Geografisk InformationsTeknologi (GIT) i relation til en konkret anvendelse, - have opnået forståelse for de forandringer i kommunikation, organisation og beslutningstagning som en stigende anvendelse af GIT og Geografisk KommunikationsTeknologi (GKT) medfører, - have opnået færdigheder i projektbaseret problemløsning. Indhold: Der tages udgangspunkt i et konkret emneområde inden for anvendelse af geografisk information (kort- og geodata) i en offentlig - eller privat sektor. Anvendelsen af informationsteknologi eller manglen herpå inden for området kortlægges (ved hjælp af litteraturstudier og andre former for erfaringsopsamling). Materialet analyseres med henblik på at klarlægge problemer i forbindelse med nuværende og fremtidig anvendelse af geografisk information (GI) inden for området. Problemerne kan være af teknisk, organisatorisk og økonomisk karakter. Man kan vælge at fokusere på et eller flere af de nævnte aspekter. Projektet har form af en foranalyse til design og udvikling af en egentlig GISløsning. Prøve: Projektenhedskurser: Ekstern mundtlig prøve med udgangspunkt i den udarbejdede projektrapport. Prøven bedømmes med en individuel karakter efter 13-skalaen. Der afholdes som udgangspunkt 7 ECTS projektenhedskurser. Indholdet i disse vil fremgå af studievejledningen. Eksempler på emner kan ses i bilag 1. Studieenhedskurser: Der afholdes 5 moduler ECTS studieenhedskurser. Disse beskrives i afsnit 4. 6
10 3.2 Projektenhedsbeskrivelse for 2.det studieår Projektenheden omfatter i alt 27 ECTS. Projektenheden består af projektarbejde og projektenhedskurser. Tema Geografisk Information og Geografiske InformationsSystemer design og udvikling Formål: Mål: Det overordnede formål er at blive fortrolig med såvel tekniske som organisatoriske aspekter i forbindelse med implementering af ny teknologi (GIT/GIS) i forbindelse med forskellige arbejdsopgaver og i forskellige organisationer - offentlige såvel som private. Endvidere er formålet at blive fortrolig med de muligheder indførelsen af GIT/GIS kan tilbyde, herunder geografiske analyser, geo-visualiseringm.m. De studerende skal ved projektenhedens afslutning: - kunne analysere og anvende en/flere systemudviklingsmetoder herunder teknologimuligheder på en konkret problemstilling (f. eks. design og udvikling af GIS) - have opnået færdigheder i at foretage og vurdere geografiske analyser, med hertil hørende metoder og teknikker. - have opnået færdigheder i at kommunikere resultater af geografiske analyser med hertil hørende metoder og teknikker. - kunne udvikle det vidensmæssige grundlag for implementering af GI-løsninger, herunder projektledelse og management. Indhold: Der tages igen udgangspunkt i et konkret emneområde inden for anvendelse af geografisk information (kort- og geodata) i en offentlig - eller privat sektor. Herefter udarbejdes et konkret forslag til en GIS/GIT-løsning eller GI-anvendelse inden for det valgte emneområde (gerne med udgangspunkt i projektarbejdet fra det første år). Projektet skal indeholde såvel et designforslag som en konkret løsning. Forslaget indbefatter i princippet både tekniske, organisatoriske og økonomiske aspekter, dog kan man vælge at fokusere på de to førstnævnte. Prøve: Projekt enhedskurser: Ekstern mundtlig prøve med udgangspunkt i den udarbejdede projektrapport. Prøven bedømmes med en individuel karakter efter 13-skalaen. Der afholdes som udgangspunkt 4 ECTS projektenhedskurser. Indholdet i projektenhedskurserne vil fremgå af studievejledningen. Eksempler på emner kan ses i bilag 1. Studieenhedskurser: Der afholdes 3 ECTS studieenhedskurser. Disse beskrives i afsnit 4. 7
11 4. STUDIEENHEDSKURSER 4.1 Kursusoversigt 1. studieår: Introduktion til GI og GIS 1 ECTS Datamodellering og -design 1 ECTS GI- og GIS-anvendelser 1 ECTS Datakvalitet 1 ECTS Datasikkerhed og rettighedsforhold 1 ECTS 2. studieår: Avancerede analysemetoder I 1 ECTS Avancerede analysemetoder II 1 ECTS Projektledelse og Management 1 ECTS 8
12 4.2 Studieenhedskurser for 1. studieår. Titel: Introduktion til GI og GIS Emne: Grundlæggende elementer i forbindelse med overgangen fra en kompleks til en forenklet virkelighed til en database Mål: Indhold: Efter kurset skal de studerende have forståelse for de centrale begreber relateret til opbygningen af Geografiske InformationsSystemer. Modeller Objektforståelse og klassifikation Geografisk dimension og referencer Attributniveauer Dataorganisering Forudsætninger: Adgangskriterier. Omfang: 1 ECTS Prøve: Intern, individuel, skriftlig prøve med bedømmelsen bestået/ikke bestået Pensum og øvelsesmateriale: Fastlægges i samarbejde med kursusholder 9
13 4.2 Studieenhedskurser for 1. studieår. Titel: Datamodellering og -design Emne: Mål: Indhold: Overvejelser og procedurer i forbindelse med opbygning af databaser til brug i GIS Efter kurset skal de studerende have forståelse for de centrale begreber relateret til konstruktion og indførelse af informationsteknologi i virksomheder og organisationer af forskellig størrelse. Objekt-baserede begreber Databasekoncepter Den temporale dimension Databasedesign og brugerkrav Systemintegration Forudsætninger: Kurset: Introduktion til GI og GIS Omfang: 1 ECTS Prøve: Intern, individuel, skriftlig prøve med bedømmelsen bestået/ikke bestået Pensum og øvelsesmateriale: Fastlægges i samarbejde med kursusholder 10
14 4.2 Studieenhedskurser for 1. studieår. Titel: GI- og GIS-anvendelser Emne: Anvendelse af geografisk information (GI) og geografiske informationssystemer (GIS) i offentlig og privat regi Mål: Indhold: - Efter kurset skal de studerende have opnået forståelse for de problemstillinger, der opstår i forbindelse med anvendelse af GI og GIS i såvel offentlige forvaltninger som private virksomheder. GI og GIS i forbindelse med: Ejendomsdataforvaltning Miljø- og landskabsforvaltning, Vandressourceforvaltning Ingeniørprojektering og Ledningsregistrering Geomarketing Risikovurderinger og flowsystemer Forudsætninger: Kurset: Introduktion til GI og GIS. Omfang: 1 ECTS Prøve: Intern, individuel, skriftlig prøve med bedømmelsen bestået/ikke bestået Pensum og øvelsesmateriale: Fastlægges i samarbejde med kursusholder 11
15 4.2 Studieenhedskurser for 1. studieår. Titel: Datakvalitet Emne: Kvalitetsmæssige aspekter i forbindelse med anvendelse af GI Mål: Indhold: Efter kurset skal de studerende kunne dokumentere forståelse for metoder til opstilling af krav til og analyse af datakvalitet i forbindelse med geografisk informations (kort- og geodatas) fremstilling, forædling og brug i GIS. Generel kvalitetsvurdering, metodologi og validitet Geometrisk kvalitet og geografisk udstrækning Tematisk og temporal kvalitet, nøjagtighed og historik Metadata og kvalitetsindikatorer Nationale og internationale standardiseringstiltag Forudsætninger: Adgangskriterier. Omfang: 1 ECTS Prøve: Intern, individuel, skriftlig prøve med bedømmelsen bestået/ikke bestået Pensum og øvelsesmateriale: Fastlægges i samarbejde med kursusholder 12
16 4.2 Studieenhedskurser for 1. studieår. Titel: Datasikkerhed og rettighedsforhold Emne: Lovgivningsmæssige aspekter i forbindelse med anvendelse af GI Mål: Efter kurset skal de studerende have opnået en både praktisk og teoretisk forståelse med hensyn til datasikkerhed og rettighedsforhold på geodataområdet. Indhold: Datalovgivning Rettigheder til data Distributionsformer Samarbejdsmønstre Krav til Edb-sikkerhed og - procedurer Forudsætninger: Adgangskriterier. Omfang: 1 ECTS Prøve: Intern, individuel, skriftlig prøve med bedømmelsen bestået/ikke bestået Pensum og øvelsesmateriale: Fastlægges i samarbejde med kursusholder 13
17 4.3 Studieenhedskurser for 2. studieår. Titel: Avancerede analysemetoder I Emne: Analyser på geodata i et GIS-koncept Mål: Indhold: Efter kurset skal de studerende kunne arbejde i praksis med avancerede GISanalyser, herunder kunne præsentere resultaterne på en forståelig måde. Funktioner og algoritmer Map Algebra Vektoranalyser, netværksanalyser Rasteranalyser Tidsserieanalyser Forudsætninger: Gennemført 1.ste studieår Omfang: 1 ECTS Prøve: Intern, individuel, skriftlig prøve med bedømmelsen bestået/ikke bestået Pensum og øvelsesmateriale: Fastlægges i samarbejde med kursusholder 14
18 4.3 Studieenhedskurser for 2. studieår..2 Titel: Emne: Mål: Indhold: - Avancerede analysemetoder II GIS og rumlig modellering Efter kurset skal de studerende have opnået forståelse for anvendelse af rumlige indikatorer i forbindelse med eksempelvis udbygning af infrastrukturer, dagligvareforsyning el.lign. Human og socio-økonomisk modellering Tilgængelighed og mobilitet Afstands- og forsinkelsesfunktioner Spatiale Indikatorer Case-områder: f.eks. infrastruktur, dagligvareforsyning og rekreation. Forudsætninger: Kurset i Avancerede analysemetoder i GIS I Omfang: 1 ECTS Prøve: Intern, individuel, skriftlig prøve med bedømmelsen bestået/ikke bestået Pensum og øvelsesmateriale: Fastlægges i samarbejde med kursusholder 15
19 4.3 Studieenhedskurser for 2. studieår. Titel: Projektledelse og Management Emne: Udvikling, implementering og drift af GIS-løsninger i organisationer og virksomheder. Mål: Efter kurset skal de studerende have opnået både en teoretisk og praktisk forståelse af de problemstillinger der knytter sig til udvikling, implementering, anvendelse og drift af et GIS-koncept i en organisation. Indhold: Metoder og koncepter Kontrakter og aftaler Problem- og projektstyring Handlingsplaner og kompetenceopbygning Økonomistyring, tidsplanslægning og aflevering Forudsætninger: Gennemført 1.ste studieår Omfang: 1 ECTS Prøve: Intern, individuel, skriftlig prøve med bedømmelsen bestået/ikke bestået Pensum og øvelsesmateriale: Fastlægges i samarbejde med kursusholder 16
20 BILAG A Bilag til studieordningen for : Eksempler på projektenhedskurser (kan variere fra år til år) 1. studieår - Projektarbejde og Videnskabsteori 1 ECTS - Indsamling af Geodata 1 ECTS - Dataprocessering og analyser (miniprojekt) 2 ECTS - Geokommunikation 1 ECTS - Internet og GI 1 ECTS - Studietur (ind/udland) 1 ECTS 2. studieår - Geovisualisering 1 ECTS - Standarder og udvekslingsformater 1 ECTS - Geostatistik 1 ECTS - GeoInformation i en samfundsmæssig kontekst 1 ECTS 17
Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL)
Studieordning for uddannelsen Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag Studieordningen for uddannelsen er fastlagt i henhold
Læs mereKOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs mereStudieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København
Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereStudieordning for Master of Information Technology in Health Informatics under åben uddannelse
29 Studieordning for Master of Information Technology in Health Informatics under åben uddannelse Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag Uddannelsen i sundhedsinformatik er tilrettelagt
Læs mereKOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs mereSTUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD
Læs mereMål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.
Semesterbeskrivelse OID 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereSTUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD
Læs mereTeknologisk Diplomuddannelse (TD) med speciale i Humanøkologi
Landinspektøruddannelsen De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Studieordningen er konsekvensrettet september 2007 som følge af indførelsen af 7-trins karakterskalaen L- Studieordning
Læs mereStudieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)
Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...
Læs mereSTUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.
STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav
Læs mere<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET
STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i nanoteknologi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse
Læs mereSTUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007
STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i teknisk fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige
Læs mereStudieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.
Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i medicinalkemi
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i medicinalkemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i medicinalkemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige
Læs mereStudieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management
Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner
Læs mereStudieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring
Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)
Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi. Denne kan ses på Det
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik
Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik 1. Formål På civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik specialiserer man sig inden for fagområdet optik og elektronik gennem
Læs mereStudieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning
Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning Indhold Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Indledende bestemmelser Uddannelsens formål og kompetenceprofil Adgangskrav Uddannelsens varighed
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus
Læs mereKandidatuddannelsen i Matematik-økonomi
Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af
Læs mere1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.
Semesterbeskrivelse OID 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige
Læs mereStudieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012
Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet
Læs mereStudieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet
Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Læs mereFagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mere<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET
STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen
Læs mereMASTERUDDANNELSE I GEO INFORMATIK MASTER OF TECHNOLOGY MANAGEMENT (MTM)
MASTERUDDANNELSE I GEO INFORMATIK MASTER OF TECHNOLOGY MANAGEMENT (MTM) (GEOINFORMATION MANAGEMENT) STUDIEORDNING DET TEKNISK NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET 2011 1. september 2011 1 Master
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereSTUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG
STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Forord..............................................................................................
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Økonomistyring og Informatik) ved Aalborg Universitet September 2006
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Økonomistyring og Informatik) ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)
Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt
Læs mereTILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010
TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens
Læs mereTeknisk Diplomuddannelse i Vedligehold
Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole VIA University College Efter- og videreuddannelsesdivisionen og Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole STUDIEORDNING Teknisk
Læs mereSemesterbeskrivelse OID 3. semester.
Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereSemesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.
Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning
Læs mereHVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet
HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet Jette Egelund Holgaard Aalborg Universitet, Danmark Hvad nu? Aalborg modellen Anvendelsen af læringsmål
Læs mereSemesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs mereStudieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014
Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereUddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.
1. Indledning Sundhedsfaglig diplomuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.
Læs mereMasteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet
Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 3. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning
Læs mereLokal Studieordning, AAU, STUDIEORDNING for Adgangskursus til ingeniøruddannelserne ved Aalborg Universitet
STUDIEORDNING for Adgangskursus til ingeniøruddannelserne ved Aalborg Universitet Gældende fra 14.08.2018 I henhold til bekendtgørelse nr. 364 af 17/04/2016 om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne,
Læs mereStudieordning for cand.merc. linjen i International Virksomhedsøkonomi ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2005 med ændringer den 1.2.
Studieordning for cand.merc. linjen i International Virksomhedsøkonomi ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2005 med ændringer den 1.2.2006 1. Bekendtgørelsesgrundlag Cand. merc. linien i International
Læs mereBacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag
Læs mereDe overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).
STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE
Læs mereBekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen)
BEK nr 1187 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Universitets-
Læs mereBilag 2 BScE studieordning 2004
2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.
Læs mereFagmodul i Journalistik
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016
Læs mereSemesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 2. semester
Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning
Læs mereStudieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København
Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret pr. 1.september 2014 Revideret pr. 19. august 2015 Indhold Indledning
Læs mereStudieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006
Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereModulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)
Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereProfilbeskrivelse for Business Controlling
Profilbeskrivelse for Business Controlling Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen for
Læs mereIndhold: INDHOLDSFORTEGNELSE
STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2012 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED AARHUS UNIVERSITET, BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 7
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i machine learning og datavidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2019 Indholdsfortegnelse
Læs mereSTUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET GÆLDENDE FRA 1. SEPTEMBER 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG Kapitel 1: Generelle bestemmelser... 3 1.
Læs mereSemesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester
Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE September 1999 Senest revideret august 2007 1. Suppleringsuddannelsen i informatik
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i biologi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige
Læs mereStudieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Studieordning for
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I September 1999 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereSamarbejde, læring og projektstyring (SLP) Kursusplan. Introduktion til problemorienteret projektarbejde
Samarbejde, læring og projektstyring (SLP) Formål: Kursets formål er at støtte de studerende i at opfylde studieordningens mål for projektarbejdets faglighed gennem opøvning af en reflekterende og eksperimenterende
Læs mereSamarbejde, læring og projektstyring (SLP)
Samarbejde, læring og projektstyring (SLP) Formål: Kursets formål er at støtte de studerende i at opfylde studieordningens mål for projektarbejdets faglighed gennem opøvning af en reflekterende og eksperimenterende
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i datalogi
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i datalogi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i datalogi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige
Læs mereBekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HDuddannelsen)
BEK nr 774 af 12/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 20. juli 2018 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,
Læs mereProfilbeskrivelse for Styring og ledelse
Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2013 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen
Læs mereMasteruddannelse i Gymnasiepædagogik
Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik Revideret 2005 1 Indhold I. Bestemmelser for Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik A. Mål og forudsætninger... 4 B.1 Forløbsmodel... 6 B.2 Oversigtsnøgle... 7 C. Definitioner
Læs mereROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mereSamarbejde, læring og projektstyring (SLP) Kursusplan. Introduktion til problemorienteret projektarbejde
Samarbejde, læring og projektstyring (SLP) Formål: Kursets formål er at støtte de studerende i at opfylde målene for projektarbejdets faglighed gennem opøvning af en reflekterende og eksperimenterende
Læs mereFLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb
FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet Juni 2018 Indholdsfortegnelse Masteruddannelsen som
Læs mereUdkast til studieordning. for 3. og 4. semester på. Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi ved Aalborg Universitet
Udkast til studieordning for 3. og 4. semester på Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi ved Aalborg Universitet 3. semester kandidat klinisk videnskab og teknologi Projektenhed Afprøvning
Læs mereStudieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereStudieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring
Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I September 1998 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret juli 2007 1 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA
SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 698
Læs mereSemesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.
Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Kandidatuddannelsen
Læs mereStudieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012
Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet for Videnskab,
Læs mereSemesterbeskrivelse for 4. semester på HD 1. del
Semesterbeskrivelse for 4. semester på HD 1. del Oplysninger om semesteret Skole: AAU Executive, School of Business and Social Sciences Studienævn: MBA- og HD-studienævnet Studieordning: Studieordning
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E September 1998 Senest revideret september 2007 1-årig suppleringsuddannelse i Billedanalyse
Læs mereFaget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år)
Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år) Formål: Faget skal kvalificere den studerende til nyudvikling, videreudvikling og integration af itsystemer af forskellige typer på et systematisk
Læs mere